Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 37
Offentligt
2685277_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
29. marts 2023
J nr.
2022-267
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 23. marts 2023 stillet mig
følgende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Theresa Scavenius (ALT).
Spørgsmål 34
Vil ministeren yde teknisk bistand til at udforme det/de nødvendige
ændringsforslag, som sikrer, at de forslag til ændringer af elforsyningsloven, som er
opstillet i nummeret punktform i L 37 – bilag 7, kan blive realiseret?
Svar
Jeg vil indledningsvist gøre opmærksom på, at svar på spørgsmålene ligeledes i
vidt omfang fremgår af svar på KEF spm. 28.
1. Tilføjelse af en definition af VE-fællesskaber
Jeg vil henvise til svar på KEF spm. 23. Her fremgår bl.a. at VE-fællesskaber
allerede er defineret i anden lov – nemlig i lov om fremme af vedvarende energi.
Det skyldes, at VE-fællesskaberne ikke nødvendigvis kun beskæftiger sig med
produktion og deling af elektricitet. Derfor anser jeg det ikke som nødvendigt at
præcisere energifællesskabers ret til etablering og deling af egenproduktion af el i
lovforslaget.
2. Tilføjelse af energifællesskabers ret til at etablere og dele egenproduceret el
Jeg vil henvise til svar på KEF spm. 17 og dertilhørende ændringsforslag samt KEF
spm 23. Jeg vil også pointere, at det sæt af rettigheder, som VEII-direktivet
fastsætter for VE-fællesskaber, ikke omfatter retten til at eje og drive
distributionsnet.
3. Tilføjelse af bestemmelse om nærhed ved samordning af forbrug og produktion
Jeg vil henvise til svar på KEF spm. 17 og dertilhørende ændringsforslag samt KEF
spm 23.
4. Ændring af bestemmelsen om forbrugssted, så det afgrænses ved en elkundes
ejendom
Elforsyningslovens § 5, stk. 1, nr. 17 definerer ”forbrugssted” således:
”Forbrugssted: Punkt, hvorfra der aftages elektricitet til ét samlet matrikelnummer
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/4
www.kefm.dk
L 37 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om henvendelse af 29/3-23 fra Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF)
2685277_0002.png
eller til sammenhængende bygninger fordelt på flere matrikelnumre med kun én
forbruger af elektricitet.”
Forslaget forstås således, at der efterspørges mulighed for, at elforsyningslovens
definition af forbrugssted med indsættelse af begrebet ”ejendom” skal kunne
omfatte den situation, hvor flere elforbrugere er fordelt på flere bygninger, som fx i
en boligorganisation.
”Forbrugssted” indgår i den foreslåede definition af en intern elektricitetsforbindelse
jf. L 37, §1, nr. 4. Forslaget om en ændring af elforsyningslovens definition af
”forbrugssted” udtrykker derfor et ønske om at muliggøre, at en boligorganisation,
dvs. et flertal af forbrugere fordelt på flere bygninger, ved at blive omfattet af
begrebet ”forbrugssted”, får mulighed for selv at stå for distribution af elektricitet
mellem boligorganisationens elforbrugere.
Når der er tale om flere elforbrugere, som fx beboere i en boligorganisation,
betyder det, at den transport af elektricitet, der sker til beboerne på tværs af
boligorganisationens bygninger, er det samme som ”distribution” af elektricitet efter
elmarkedsdirektivets regler (jf. artikel 2, nr. 28). Distribution er en aktivitet, der
kræver bevilling.
Den foreslåede ændring af elforsyningslovens definition af ”forbrugssted” har derfor
samme reelle virkning som det ændringsforslag, der stilles i svar på KEF spm 14 til
L 37, som foreslår, at en netvirksomheds bevilling delvist kan overdrages til en eller
flere nye bevillingshavere i en eller flere af afgrænsede delområder.
Jeg vil således henvise til svar på KEF spm 14 og dertilhørende ændringsforslag,
og særligt pege på svarets afsnit vedr. manglende viden om eventuelle
ekspropriationsretlige konsekvenser af den foreslåede ændring.
5. Præcisering af elkunders ret til interne elektricitetsforbindelser inden for egen
ejendom
Med en antagelse om at elforsyningslovens ”forbrugssted” ændres som foreslået
under ovenstående svar nr. 4, foreslår spørger endvidere at fjerne litra c i
lovforslagets definition af en intern elektricitetsforbindelse.
Idet der først og fremmest henvises til svar nr. 4 ovenfor ,vil jeg fortsat fremhæve,
at når der er tale om flere elforbrugere som fx beboere i en boligorganisation, vil
den transport af elektricitet, der sker til beboerne på tværs af boligorganisationens
bygninger, være det samme som ”distribution” af elektricitet efter
elmarkedsdirektivets regler (jf. artikel 2, nr. 28). Distribution er en aktivitet, der
kræver bevilling. Den foreslåede ændring af lovforslagets definition af en intern
elektricitetsforbindelse har derfor samme reelle virkning som det ændringsforslag,
Side 2/4
L 37 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om henvendelse af 29/3-23 fra Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF)
2685277_0003.png
der stilles i svar på KEF spm 14 til L 37, som foreslår, at en netvirksomheds
bevilling delvist kan overdrages til en eller flere nye bevillingshavere i en eller flere
af afgrænsede delområder.
6. Tilføjelse af virtuelt målepunkt med reference til energifællesskabers afregning
Jeg vil henvise til svar på KEF spm. 10, 11 og 24. Af mit svar på KEF spm. 11
fremgår det bl.a., at ”Energistyrelsen [har] på baggrund af høringssvarene fra bl.a.
Cerius-Radius og Green Power Denmark præciseret bemærkningerne til
lovforslaget for at tydeliggøre, at det er muligt for de kollektive
elforsyningsvirksomheder at udvikle tarifmetoder, hvor tarifgrundlaget beregnes i et
nyt målepunkt oprettet til formålet. Det kan fx være et virtuelt målepunkt.” Det er
således min opfattelse, at rammerne for at realisere lokal kollektiv tarifering for
energifællesskaber er til stede.
Det bemærkes endvidere, at lovforslaget ikke medfører en ret for
sammenslutninger til at blive kollektiv målt af netvirksomheden ift. tariffer. Det
afhænger af den konkrete tarifmode, som bliver udarbejdet af de kollektive
elforsyningsvirksomheder om den kollektive måling er nødvendig for at kunne
dokumentere en sammenslutnings eventuelle fordel for elnettet. Jeg ser derfor ikke
grundlag for at lave et ændringsforslag, der tildeler denne ret til
energifællesskaberne.
Der er således alene tale om en muliggørelse af nye målepunkter i Datahub, der
kan fremme de kollektive elforsyningsvirksomheders muligheder for i tarifmetoden
at dokumentere den fordel, som sammenslutninger kan udgøre for elnettet, når
samtidigheden i forbrug og produktion optimeres inden for et lokalt geografisk
område og dermed mindsker behovet for udbygning og forstærkning af elnettet.
Netvirksomhederne vil ligeledes også fortsat være forpligtet til at måle
sammenslutningens enkelte deltagere i snitfladen til det kollektive elnet til brug for
beregning af elafgift og markeds-el. Lovforslaget berører således ikke elkunders
betaling af hverken elafgift eller markeds-el.
7. Tilføjelse med præcisering af kategorier af elkunders adgang til kostægte
tarifering
Elforsyningslovens bestemmelser i hhv. § 69 og §§ 73 og 73a regulerer hver sin
kreds af aktører. Der er tale om en bevidst sondring og ikke en lovgivningsmæssig
uklarhed.
Det kan uddybes, at i § 69 benyttes begrebet ”netvirksomhed”, da bestemmelsen
alene omfatter netvirksomheders indtægtsrammeregulering. Begrebet
netvirksomhed er defineret i elforsyningslovens § 5, stk. 1, nr. 25, og omfatter
virksomheder med bevilling til at drive distributionsnet.
Side 3/4
L 37 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om henvendelse af 29/3-23 fra Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF)
2685277_0004.png
§§ 73 og 73a stiller krav ifm. de kollektive elforsyningsvirksomheders fastsættelse
af priser og vilkår. Begrebet ”kollektiv elforsyningsvirksomhed” er defineret i
elforsyningslovens § 5, stk. 1, nr. 21, og omfatter både netvirksomheder,
transmissionsvirksomheder og den systemansvarlige virksomhed.
Jeg forstår samtidig spørgsmålet således, at der efterlyses en præcisering af, at
energifællesskabers medlemmer udgør en kategori af elkunder. Hertil kan jeg
henvise til besvarelsen af KEF spm. 18, der redegør for elmarkedsdirektivets
kompetencefordeling og ministerens mulighed for at diktere konkrete tarifmetoder.
8. Præcisering af boligorganisationers ret til at være medlem af et energifællesskab
Jeg vil henvise til svar på KEF spm. 12, hvor det bl.a. fremgår, ”at der ikke er noget
til hinder for, at boligfællesskaber som almene boliger, andelsboliger og
bofællesskaber kan indgå i borgerenergifællesskaber og opstille og dele energi på
lige fod med andre aktører. Derfor anser jeg det ikke som nødvendigt at tilføje
yderligere præciseringer af, hvem der kan indgå i et energifællesskab”.
Afslutningsvist vil jeg bemærke, at der allerede er lavet en sondring mellem
betegnelserne elforbruger og elkunde i L 37, som den foreligger.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 4/4