Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 37
Offentligt
2691098_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
17. april 2023
J nr.
2022-267
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 13. april 2023 stillet mig
følgende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 45
Vil ministeren kommentere henvendelse af 12. april 2023 fra Anne-Marie Krogsbøll,
Herlev, jf. L 37 - bilag 18?
Svar
Bilag 18 består af et brev fra en borger, der spørger ind til Politikens artikel om L 37
fra 13. april 2023. Borgeren spørger bl.a. ”Hvordan kan man lade Radius, som jo
har en økonomisk interesse i at blokere for solcelle-anlæg af denne type, stille krav,
der spænder ben for den grønne omstilling?”
Her vil jeg igen understrege, at det hverken er muligt nu eller ved vedtagelsen af L
37 at dele elektricitet på tværs af bygninger, når der er tale om flere elforbrugere,
som fx medlemmer i et energifællesskab. Med lovforslaget er der derfor ikke tale
om et pludseligt ”forbud” mod solcelleprojekter i rækkehuse som i eksemplet fra
Herlev. Det er, som nævnt før, tale om formalisering af gældende ret. Med andre
ord har det altid været forbudt – nu skrives det bare ned i loven.
Et område med rækkehuse med deling af el med flere elforbrugere, som nævnt i
artiklen, er et eksempel på distributionsnet. Elforbrugerne kan derfor ikke tilsluttes
som om de udgjorde én enkelt elkunde. Derfor kræves det, at hver bygning har sin
egen tilslutning til det kollektive net med dertilhørende afregningsmåler m.v.
Distributionsnet kan kun ejes og drives med bevilling. Bevilling er grundstenen i
vores kollektive løsning og har gennem årene sikret udbredelse af elinfrastruktur til
alle områder i Danmark – også der, hvor der ikke er et selskabsøkonomisk
incitament til etablering af elnet.
De regler som VEII-direktivet fastsætter for VE-fællesskaber indeholder ikke retten
til at eje og drive distributionsnet. Det samme gælder for borgerenergifællesskaber,
hvor det efter elmarkedsdirektivet er valgfrit for medlemsstaterne at give
borgerenergifællesskaber retten til at eje, etablere, købe eller lease og selvstændig
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.kefm.dk
L 37 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om henvendelse af 12/4-23 fra Anne-Marie Krogsbøll, Herlev
forvalte distributionsnet. I Danmark valgte man ifm. gennemførelse af
elmarkedsdirektivet ikke at tildele energifællesskaber denne ret, bl.a. af hensyn til
det kollektive elnet og fordi det ville pålægge energifællesskaberne de samme krav
som til en netvirksomhed.
Energistyrelsen er ikke bekendt med, at der er netvirksomheder der tillader denne
type deling af elektricitet bag måleren, selvom artiklen antyder det modsatte. Ingen
netvirksomhed har informeret Energistyrelsen om, at de har accepteret, at der
bliver anlagt distributionsnet i netvirksomhedens område, som netvirksomheden
ikke selv ejer og driver.
Drift af distributionsnet uden bevilling er ulovligt. Ved et sådan tilfælde vil
Energistyrelsen skønsmæssigt vurdere, hvilke mulige reaktioner der måtte anses
for passende i en konkret sag, som eksempelvis ved udstedelse af et påbud efter
elforsyningsloven om at forholdet lovliggøres, eksempelvis ved en overdragelse til
netvirksomheden.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2