L 45 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven.

(Indberetning i Schengeninformationssystemet (SIS) af tredjelandsstatsborgere, som er genstand for en afgørelse om tilbagesendelse, og bemyndigelse til udlændinge- og integrationsministeren til at fastsætte regler om udlændingemyndighedernes kompetence til at foretage indberetninger og forestå konsultationer i medfør af SIS-forordningen og SIS-tilbagesendelsesforordningen).

Af: Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S)
Udvalg: Udlændinge- og Integrationsudvalget
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 09-02-2023
1. behandlet / henvist til udvalg 21-02-2023
Betænkning afgivet 14-03-2023
2. behandlet/direkte til 3. behandling 21-03-2023
3. behandlet, vedtaget 23-03-2023
Ministerområde:
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Resumé:
Lovforslaget skal først og fremmest danne grundlaget for udlændingemyndighedernes anvendelse af SIS-tilbagesendelsesforordningen, der som noget nyt pålægger medlemsstaterne at indberette alle tilbagesendelsesafgørelser. Forslaget indfører derfor en ny bestemmelse i udlændingeloven, der pålægger udlændingemyndighederne at indberette en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, til Schengeninformationssystemet (SIS), hvis udlændingen er genstand for en afgørelse om tilbagesendelse.

Forslaget bemyndiger også udlændinge- og integrationsministeren til at fastsætte nærmere regler om udlændingemyndighedernes kompetence til at indberette i SIS, herunder på en anden udlændingemyndigheds vegne. Dette har til formål at sikre overholdelsen af fristerne i SIS-forordningen og SIS-tilbagesendelsesforordningen.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 100 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, RV, DF og NB), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 9 (EL, ALT).