Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 50
Offentligt
2700434_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. maj 2023
Strafferetskontoret
Rune Kistrup
2023-0037-0176
2818685
Besvarelse af spørgsmål nr. 6 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven (L 50)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven og retsplejeloven (Initiativer mod digitale krænkel-
ser, herunder forbud mod grooming, sidestilling af tilsnigelse af samleje
med voldtægt, religiøse lederes udnyttelse af religiøs afhængighed med hen-
blik på at skaffe sig samleje m.v.) (L 50), som Folketingets Retsudvalg har
stillet til justitsministeren den 21. april 2023. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/6
L 50 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm., om forslaget til beskyttelse af kirkegængere ikke kun omfatter samleje, men alle seksuelle krænkelser, herunder grooming og blufærdighedskrænkelse m.v.
Spørgsmål nr. 6 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven og retsplejeloven (L 50):
”Vil
ministeren bekræfte at forslaget til beskyttelse af kirkegæn-
gere ikke kun omfatter samleje, men alle seksuelle krænkelser,
herunder grooming, og blufærdighedskrænkelse m.v., og hvis
dette ikke er tilfældet, vil ministeren i så fald bidrage med et
ændringsforslag, som retter tilstanden op, jf. at omdrejnings-
punktet i nogle af de offentligt nævnte sager ikke nødvendigvis
har omfattet samleje i alle tilfælde?”
Svar:
1.
Ifølge den gældende bestemmelse i straffelovens § 220 straffes den, som
ved groft misbrug af en persons arbejdsmæssige, økonomiske eller behand-
lings- eller plejemæssige afhængighed skaffer sig samleje med den pågæl-
dende, med fængsel indtil 1 år eller, såfremt forholdet er begået over for en
person under 18 år, med fængsel indtil 4 år.
Med den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 220, 2. pkt., jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 4, udvides personkredsen i § 220, så bestemmelsen også kom-
mer til at omfatte en religiøs leder, som groft misbruger et bestående afhæn-
gighedsforhold mellem den religiøse leder og et medlem af dennes menig-
hed til at skaffe sig samleje med medlemmet.
Der lægges dermed op til, at straffelovens § 220 i forhold religiøse ledere
skal omfatte de samme typer af seksuelle gerninger som i forhold til den
persongruppe, der i forvejen er omfattet af bestemmelsen.
Den foreslåede bestemmelse om religiøse ledere i straffelovens § 220, 2.
pkt., vil således omfatte samleje. I medfør af § 225 vil bestemmelsen ligele-
des omfatte andet seksuelt forhold end samleje, herunder seksuelle handlin-
ger, som gerningspersonen formår den forurettede til at foretage på sig selv,
jf. den foreslåede udvidelse af § 225 (lovforslagets § 1, nr. 7).
Andre seksuelle krænkelser såsom grooming og blufærdighedskrænkelse vil
derimod
ligesom det er tilfældet for den øvrige personkreds i straffelovens
§ 220
ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse om religiøse le-
dere.
Side 2/6
L 50 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm., om forslaget til beskyttelse af kirkegængere ikke kun omfatter samleje, men alle seksuelle krænkelser, herunder grooming og blufærdighedskrænkelse m.v.
Straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse vil imidlertid også finde
anvendelse på en religiøs leder, der måtte begå en sådan forbrydelse mod et
medlem af dennes menighed.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 6, desuden at udvide straffelovens §
223, der indeholder et forbud mod seksuelle relationer med personer under
18 år, som er betroet gerningspersonen til undervisning, opdragelse eller lig-
nende, så bestemmelsen fremover også kommer til at omfatte blufærdig-
hedskrænkelse. Den foreslåede udvidelse vil bl.a. indebære, at det vil være
strafbart for en religiøs leder at udsætte en elev, der går til konfirmandun-
dervisning el.lign. hos den pågældende, for en handling af blufærdigheds-
krænkende karakter, uanset om eleven har samtykket heri.
Den foreslåede § 231 om grooming, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, vil herud-
over finde anvendelse på en religiøs leder, der systematisk eller ved mani-
pulation og under udnyttelse af en på alder og erfaring beroende overlegen-
hed opbygger en relation til et medlem af menigheden under 18 år med for-
sæt til at udsætte den pågældende for en seksualforbrydelse.
Personer på 18 år eller derover vil derimod ikke være beskyttet af den fore-
slåede groomingbestemmelse. En religiøs leder vil således ikke kunne straf-
fes for overtrædelse af den foreslåede groomingbestemmelse, hvis det med-
lem af menigheden, som lederen opbygger en relation til, er en voksen per-
son. Det svarer til, hvad der vil gælde for relationer mellem personer i andre
dele af samfundet.
Spørgsmålet om aldersgrænsen for, hvornår groomingbestemmelsen skal
finde anvendelse, blev drøftet i den arbejdsgruppe, hvis anbefalinger lov-
forslaget bygger på. Et flertal anbefalede således en aldersgrænse på 15 år
svarende til den seksuelle lavalder, mens et mindretal anbefalede en alders-
grænse på 18 år svarende til den almindelige myndighedsalder. Flertallet
anførte bl.a., at det med en aldersgrænse, som svarer til den seksuelle laval-
der, anerkendes, at det er almindeligt forekommende, at unge mellem 15 og
17 år opbygger relationer til andre med henblik på ligeværdige og gensidigt
ønskede seksuelle forhold
også undertiden med personer, der er væsentligt
ældre end den unge. Flertallet pegede endvidere på, at der også i de groo-
mingbestemmelser, som findes i henholdsvis norsk, svensk og nederlandsk
ret, er fastsat en aldersgrænse, som svarer til den seksuelle lavalder i det
respektive land. Mindretallet anførte til støtte for en aldersgrænse på 18 år,
Side 3/6
L 50 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm., om forslaget til beskyttelse af kirkegængere ikke kun omfatter samleje, men alle seksuelle krænkelser, herunder grooming og blufærdighedskrænkelse m.v.
at der er et væsentligt hensyn til også at beskytte 15-17-årige, som fortsat er
under udvikling, uagtet at de er seksuelt myndige.
Ved aftale af 29. juni 2022 om initiativer mod digitale krænkelser blev par-
tierne bag aftalen enige om, at aldersgrænsen for, hvornår en person kan
udsættes for grooming, bør fastsættes til 18 år.
Justitsministeriet finder på denne baggrund ikke grundlag for at udvide lov-
forslaget for så vidt angår beskyttelsen af medlemmer af religiøse menighe-
der. Ministeriet kan derfor ikke støtte det ændringsforslag, der fremgår af
pkt. 2 nedenfor.
2.
Et ændringsforslag, der tilføjer blufærdighedskrænkelse til den foreslåede
bestemmelse om religiøse ledere i straffelovens § 220, 2. pkt., og udvider
den foreslåede groomingbestemmelse i § 231 til at omfatte forholdet mellem
religiøse ledere og medlemmer af deres menighed uanset alder, kan udfor-
mes således:
Ӯndringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven
(Initiativer mod digitale krænkelser, herunder forbud mod grooming, side-
stilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt, religiøse lederes udnyttelse
af religiøs afhængighed med henblik på at skaffe sig samleje m.v.) (L 50)
Ændringsforslag
Af (…), tiltrådt af (…):
Til § 1
1)
I det under
nr. 4
foreslåede
§ 220, 2. pkt.,
indsættes efter »samleje med
medlemmet«: »eller til ved uanstændigt forhold at krænke blufærdigheden
hos medlemmet«.
2)
I den under
nr. 11
foreslåede
§ 231
indsættes som nyt stykke:
»Stk.
2.
For grooming straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år endvi-
dere en religiøs leder, som groft misbruger et mellem den religiøse leder og
et medlem af dennes menighed bestående afhængighedsforhold til at
Side 4/6
L 50 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm., om forslaget til beskyttelse af kirkegængere ikke kun omfatter samleje, men alle seksuelle krænkelser, herunder grooming og blufærdighedskrænkelse m.v.
opbygge en relation til medlemmet med forsæt til at udsætte den pågældende
for en seksualforbrydelse.«
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget foreslås det, at der i forslaget til straffelovens
§ 220,
2. pkt.,
efter »samleje med medlemmet« indsættes »eller til ved uanstændigt
forhold at krænke blufærdigheden hos medlemmet«.
Formuleringen »eller til ved uanstændigt forhold at krænke blufærdighe-
den« skal forstås på samme måde som i lovforslagets § 1, nr. 6, der indebæ-
rer en tilsvarende udvidelse af straffelovens § 223, stk. 1, hvorefter den, som
har samleje med en person under 18 år, der er den skyldiges stedbarn eller
plejebarn eller er betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse,
straffes med fængsel indtil 4 år. Der henvises derfor om forståelsen af for-
muleringen til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6.
Til nr. 2
Med ændringsforslaget foreslås det at indsætte et nyt
§ 231, stk. 2,
hvorefter
en religiøs leder, som groft misbruger et mellem den religiøse leder og et
medlem af dennes menighed bestående afhængighedsforhold til at opbygge
en relation til medlemmet med forsæt til at udsætte den pågældende for en
seksualforbrydelse, straffes for grooming med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse på den samme person-
kreds som det foreslåede § 220, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 4. Der hen-
vises derfor herom til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.
I modsætning til den foreslåede groomingbestemmelse i straffelovens § 231,
jf. lovforslagets § 1, nr. 11, vil det foreslåede § 231, stk. 2, gælde uanset
alderen på det medlem af menigheden, som den religiøse leder opbygger
relationen til. Bestemmelsen vil således også gælde, hvis der er tale om et
voksent medlem af menigheden.
I den foreslåede groomingbestemmelse i straffelovens § 231, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 11, er det en betingelse, at gerningspersonen »systematisk eller
ved manipulation og under udnyttelse af en på alder og erfaring beroende
Side 5/6
L 50 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm., om forslaget til beskyttelse af kirkegængere ikke kun omfatter samleje, men alle seksuelle krænkelser, herunder grooming og blufærdighedskrænkelse m.v.
overlegenhed« opbygger relationen til forurettede. I det foreslåede § 231,
stk. 2, er det i stedet en betingelse, at den religiøse leder »groft misbruger et
mellem den religiøse leder og et medlem af dennes menighed bestående af-
hængighedsforhold« til at opbygge relationen. For så vidt angår forståelsen
af denne formulering henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 220,
2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 4, som indeholder samme formulering. Om
forståelsen af det foreslåede § 231, stk. 2, i øvrigt henvises til bemærknin-
gerne til den foreslåede groomingbestemmelse i § 231, jf. lovforslagets § 1,
nr. 11.
Side 6/6