L 60 Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede og barselsloven.

(Udmøntning af Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisations aftale om principper for justering af Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 15-03-2023
1. behandlet / henvist til udvalg 30-03-2023
Betænkning afgivet 19-04-2023
2. behandlet/direkte til 3. behandling 25-04-2023
3. behandlet, vedtaget 27-04-2023
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Resumé:
Med lovforslaget gives Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU) en udvidet mulighed for at inddrive fagretlig bod fra sager om overenskomstbrud mod udstationerende virksomheder på vegne af faglige organisationer. Denne del af lovforslaget udmønter Aftale om principper for justering af Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, som blev indgået mellem arbejdsmarkedets parter i forbindelse med overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked i 2020.

Forslaget sikrer desuden en særlig tavshedspligt ved, at oplysninger om lønmodtagerens identitet som hovedregel ikke uden lønmodtagerens udtrykkelige samtykke bliver videregivet til arbejdsgiveren i forbindelse med fondens behandling af et løntilgodehavende m.v. Endvidere indfører lovforslaget en ordning med obligatorisk genvurdering af AFU’s afgørelser.

Sluttelig rettes der med lovforslaget op på en fejl i barselsloven omkring varslingsfristen for afholdelse af orlov.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 109 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV, DF, ALT og NB), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.