L 73 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om, at danske virksomheders almindelige operationelle aktivitet ikke bliver ramt utilsigtet af L 73

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 73
Offentligt

16. maj 2023

J.nr. 2022 - 14509

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 73 - Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven, selskabsskatteloven,

kulbrinteskatteloven og ligningsloven (Indførelse af begrænset skattepligt ved udøvelse af

visse aktiviteter i Danmarks eksklusive økonomiske zone, anvendelse af kulbrinteanlæg

m.v. i forbindelse med lagring af CO

og ændring af listen over lande, der er omfattet af

defensive foranstaltninger).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 10 af 26. april 2023. Spørgsmålet er stillet efter øn-

ske fra Kim Valentin (V).

Jeppe Bruus

/ Søren Schou

L 73 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om, at danske virksomheders almindelige operationelle aktivitet ikke bliver ramt utilsigtet af L 73

Spørgsmål

Hvad vil ministeren gøre for, at danske virksomheders almindelige operationelle aktivitet

ikke bliver ramt utilsigtet af lovforslaget L 73, som bl.a. indbefatter ændring af listen over

lande, som er omfattet af EU’s foranstaltninger vedrørende sortliste lande?

Svar

Bestemmelserne om defensive foranstaltninger i ligningslovens § 5 H blev indført ved lov

nr. 788 af 4. maj 2021. Som det blev anført ved indførelsen af reglerne, jf. bl.a. SAU L

150

–

svar på spm. 12 (folketingsåret 2020/21), er bestemmelserne søgt udformet, så hen-

synet til at imødegå skatteunddragelse og til at give landene

på EU’s sortliste et væsentligt

incitament til at ændre deres nationale skattelovgivning og -praksis balancerer med hensy-

net til ikke at ramme dansk erhvervsliv unødigt hårdt.

Det var bl.a. ønsket om en sådan balance, der var baggrunden for, at reglen om fradrags-

afskæring alene omfatter betalinger, der sker til interesseforbundne modtagere, og ikke

betalinger, der sker til tredjemand.

Denne målretning af fradragsafskæringen og muligheden for fortsat at kunne fradrage be-

talinger for køb af varer og tjenesteydelser fra tredjemand vurderes i vidt omfang at give

danske virksomheder mulighed for at opretholde deres reelle erhvervsmæssige aktiviteter

i de omhandlede lande på EU’s sortliste.

Det har dog også været forventningen, at den skærpede beskatning i et vist omfang vil få

danske selskaber og hovedaktionærer til at omlægge deres aktiviteter fra skattelylande til

andre lande, der efterlever internationale skattestandarder og derved ikke er opført på

EU-sortlisten. Ved en sådan omlægning vil der fortsat kunne være fradrag for betalinger,

ligesom udbytteskatten ikke vil være skærpet.

Det er således ikke utilsigtet, at bestemmelserne kan have negative konsekvenser for er-

hvervslivet. Tværtimod er den klare intention

–

hvilket også fremgik ved indførelsen af

reglerne, jf. fx SAU L 150

–

svar på spm. 8 (folketingsåret 2020/21)

–

at de defensive for-

anstaltninger skal opleves som en reel ulempe for danske virksomheder, som faktisk af-

holder dem fra at indgå i de former for kommercielle transaktioner med interessefor-

bundne parter i de pågældende lande, der som følge af de defensive foranstaltninger un-

dergives en skærpet beskatning.

Hensigten er, at foranstaltningerne skal udgøre et incitament for landene til at ændre de-

res nationale skattelovgivning og -praksis i et sådant omfang, at de fremadrettet kan blive

fjernet fra listen. Dette vil netop kunne medvirke til at gøre sortlisten til et effektivt red-

skab i forhold til at sætte en stopper for skatteundgåelse via skattely.

Når EU sætter et land på sortlisten, og det følges op med effektive sanktioner, herunder

defensive foranstaltninger, får landet et stærkt incitament til at komme af listen igen ved

at hæve dets skattestandarder. Med stærkest mulige sanktioner øges landenes incitament

betragteligt.

Side 2 af 2