L 73 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om argumenterne for og imod de forskellige defensive foranstaltninger, som EU giver mulighed for at indføre imod lande, der er opført på EU’s sortliste over skattely, til skatteministeren

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 73
Offentligt

16. maj 2023

J.nr. 2022 - 14509

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 73 - Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven, selskabsskatteloven,

kulbrinteskatteloven og ligningsloven (Indførelse af begrænset skattepligt ved udøvelse af

visse aktiviteter i Danmarks eksklusive økonomiske zone, anvendelse af kulbrinteanlæg

m.v. i forbindelse med lagring af CO

og ændring af listen over lande, der er omfattet af

defensive foranstaltninger).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 20 af 28. april 2023. Spørgsmålet er stillet efter øn-

ske fra Kim Valentin (V).

Jeppe Bruus

/ Søren Schou

L 73 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om argumenterne for og imod de forskellige defensive foranstaltninger, som EU giver mulighed for at indføre imod lande, der er opført på EU’s sortliste over skattely, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for argumenterne for og imod de forskellige defensive foranstalt-

ninger, som EU giver mulighed for at indføre imod lande, der er opført på EU’s sortliste

over skattely, herunder i forhold til hvordan de påvirker dansk erhvervsliv og konkurren-

ceevne?

Svar

EU-Rådet (ØKOFIN) godkendte den 5. december 2019 en rapport fra Adfærdskodeks-

gruppen, som indeholder vejledning om, hvilke nationale skattelovgivningsmæssige tiltag

der kan gennemføres af medlemsstaterne som defensive foranstaltninger imod de ikke-

samarbejdsvillige jurisdiktioner på sortlisten.

Vejledningen indeholder følgende 4 forslag til skattelovgivningsmæssige tiltag, som med-

lemsstaterne kan implementere i deres nationale skattelovgivning:

Afskæring af fradrag for betalinger til lande på EU’s sortliste

over skattely.

- Særlige CFC-regler for datterselskaber, der er skattemæssigt hjemmehørende i lande på

EU’s sortliste over skattely. CFC-regler

(Controlled Foreign Company) er regler, hvoref-

ter hjemmehørende moderselskaber beskattes af sådanne datterselskabers indkomst.

- Kildeskatteforanstaltninger (fx i form af højere skattesatser) i tilfælde, hvor modtageren

er hjemmehørende i et land på EU’s sortliste over skattely.

- Begrænsning af skattefritagelse for udbytter fra selskaber hjemmehørende i et land på

EU’s sortliste over skattely.

Formålet med at indføre lovgivningsmæssige defensive foranstaltninger er overordnet, at

de vil give lande, der indgår på EU’s sortliste over skattely, et væsentligt, yderligere incita-

ment til at ændre deres nationale skattelovgivning og -praksis, således at de efterlever de

kriterier, EU anvender ved udarbejdelsen af sortlisten.

Danmark har ved lov nr. 788 af 4. maj 2021 indført defensive foranstaltninger inden for

to af de fire områder

–

dels regler om afskæring af fradragsret for betalinger til interesse-

forbundne parter i lande på sortlisten, dels højere kildeskat på udbytte til interessefor-

bundne parter i disse lande.

Som anført ved indførelsen af reglerne er disse foranstaltninger effektive, da de er rettet

imod alle pengeoverførsler til interesseforbundne parter i lande på sortlisten, og de med-

fører, at sådanne overførsler rammes af en skærpet beskatning, uanset om der er tale om

fradragsberettigede betalinger, hvor fradragsretten afskæres, eller ikke fradragsberettigede

udbytteudlodninger, hvor kildeskatten forhøjes.

Samtidig er det muligt at målrette reglerne mod interesseforbundne parter. Denne målret-

ning af fradragsafskæringen og muligheden for fortsat at kunne fradrage betalinger for

Side 2 af 3

køb af varer og tjenesteydelser fra tredjemand vil i vidt omfang give danske virksomheder

mulighed for at opretholde deres reelle erhvervsmæssige aktiviteter i de omhandlede

lande på EU’s sortliste.

Hvad angår muligheden for at indføre skærpede CFC-regler, har Danmark allerede robu-

ste CFC-regler, der anvendes over for datterselskaber i alle lande, og en skærpelse af disse

regler målrettet landene på EU’s sortliste over skattely vurderes derfor ikke at være en ef-

fektiv eller hensigtsmæssig defensiv foranstaltning.

Danmark har ikke indført særlige regler om begrænsning af skattefrihed for (modersel-

skabs)udbytter fra selskaber, når udbytter udloddes af selskaber hjemmehørende i lande

på EU’s sortliste over skattely,

fordi sådanne sanktioner ikke vurderes at udgøre en hen-

sigtsmæssig sanktion mod anvendelse af selskabsstrukturer, hvori der indgår selskaber i

disse lande.

Særlige regler om beskatning af udbytter i sådanne tilfælde kan tværtimod risikere at blive

et incitament til, at danske moderselskaber undlader at tilbageføre midler til Danmark i

form af udbytteudlodninger fra datterselskaber, der i forvejen er etableret i de pågældende

lande.

De gældende defensive foranstaltninger må derfor anses for effektive og proportionale

foranstaltninger over for landene på sortlisten.

Side 3 af 3