Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 74
Offentligt
2709280_0001.png
17. maj 2023
J.nr. 2022 - 13238
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 74 - Forslag til Lov om vejafgift.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 14 af 19. april 2023. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Niels Flemming Hansen (KF).
Jeppe Bruus
/ Mette Kildegaard Graversen
L 74 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 8: MFU spm. om, hvornår CO2-emissionklassen forventes at blive tilgængelig i Motorregisteret
2709280_0002.png
Spørgsmål
Det er i øjeblikket uigennemsigtigt, hvilken emissionsklasse specifikke lastbiler falder ind
under, og det medfører stor usikkerhed blandt vognmændene. Kan ministeren redegøre
for, hvordan lastbilerne indplaceres i de forskellige emissionsklasser, og hvordan og hvor-
når vognmændene får adgang til oplysninger om, hvilken emissionsklasse eksisterende og
nye lastbiler har?
Svar
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Færdselsstyrelsen og Transportmini-
steriet, som jeg kan henholde mig til:
”Eurovignettedirektivet opstiller
tre vægtklasser for lastbiler, der indeholder afgiftsele-
menter relateret til luftforurening og støj, og fem CO
2
-emissionsklasser, dvs. i alt 15 af-
giftsklasser. Direktivet foreskriver således blandt andet, at vejafgiften skal differentieres
ud fra det enkelte køretøjs konkrete CO
2
-udledning og miljømæssige karakteristika med
henblik på at fremme øget brug af mere miljø- og klimavenlige køretøjer.
Nulemissionskøretøjer registreret med drivkraft ”El (BEV)” eller ”Brint” indplaceres i
CO
2
-emissionsklasse 5.
For køretøjer med forbrændingsmotor
registreret med drivkraft ”Diesel”, ”Gas”, ”Ben-
zin” m.fl. fastsættes den aktuelle CO
2
-emissionsklasse ud fra det enkelte køretøjs speci-
fikke CO
2
-udledning, i CO
2
-emissionsklasse 1, 2, 3 og 4.
For at bestemme den konkrete CO
2
-emissionsklasse, henføres køretøjet til en af de un-
dergrupper af køretøjer, der er defineret i forordning (EU) 2019/1242, bilag 1, tabel 1.
Herefter findes den for undergruppen relevante CO
2
-referenceemission, som er fastsat i
gennemførelsesretsakten, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, i for-
ordning (EU) 2019/1242 (aktuelt gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/781).
Endelig beregnes CO
2
-emissionsklassen ud fra tærsklerne fastsat i direktiv 1999/62/EF,
senest ændret ved direktiv (EU) 2022/362, artikel 7ga, med udgangspunkt i køretøjets
konkrete CO
2
-udledning.
Følgende data lægges til grund for beregning af køretøjernes CO
2
-emissionsklasse: køre-
tøjsgruppen, kabinetype og motorens nominelle effekt anvendes til bestemmelse af køre-
tøjsundergruppen (sg) for det enkelte køretøj. Derudover anvendes oplysninger om køre-
tøjets specifikke CO
2
-emissioner, drivkraft og dato for første registrering
Køretøjsfabrikanterne er i henhold til forordning (EU) 2017/2400 af 12. december 2017,
med undtagelse af motorkøretøjer i køretøjsgrupperne 0, 6, 7, 8, 13, 14, 15 og 17, forplig-
tet til at bestemme og oplyse nye køretøjers CO
2
-emissioner og brændstofforbrug.
Hvert køretøj, der registreres, sælges eller ibrugtages, skal være ledsaget af de oplysninger,
Side 2 af 3
L 74 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 8: MFU spm. om, hvornår CO2-emissionklassen forventes at blive tilgængelig i Motorregisteret
2709280_0003.png
som fabrikanten har beregnet og præsenteres i en kundeinformationsfil (CO
2
-deklarati-
onsdokument).
Relevante data findes i kundeinformationsfilens pkt. 1.1.5. (køretøjsgruppe), kundeinfor-
mations-filens pkt. 1.1.13. (kabinetype), kundeinformationsfilens pkt. 1.2.1. (motorens
nominelle effekt), kundeinformationsfilens pkt. 2.3. (køretøjets specifikke CO
2
-emissio-
ner). Derudover anvendes oplysninger om køretøjets drivkraft og dato for første registre-
ring (registreret i køretøjsregisteret).
Udarbejdelse og fastlæggelse af metode til beregning og registrering af CO
2
-emissions-
klassen pågår i samarbejde mellem Motorstyrelsen og Færdselsstyrelsen med henblik på
oprettelse af nødvendige datafelter i Motorregistret. Det er endnu ikke afdækket, om data
kan overføres direkte ved oprettelse via Danske Bilimportører, eller om det skal ske ved
registreringssynet forud for første registrering.
Da CO
2
-emissionsklassen ikke er registreret for den aktuelle bestand af lastbiler, er det
ikke muligt for Færdselsstyrelsen at udtale sig om lastbilernes fordeling på klasserne ud
over for ca. 165 eldrevne lastbiler med tilladt totalvægt over 12 ton, som vil blive tildelt
CO
2
-emissionsklasse 5.
Færdselsstyrelsen har indberettet data som angivet i forordning (EU) 2018/956, bilag I,
del A, i overensstemmelse med artikel 4 i samme forordning.”
Side 3 af 3