Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
L 74
Offentligt
2708966_0001.png
17. maj 2023
J.nr. 2022 - 13238
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 74 - Forslag til Lov om vejafgift.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 77 af 4. maj 2023.
Jeppe Bruus
/ Kathrine Waage
L 74 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om kommentar til præsentation fra DTL - Danske Vognmænds foretræde
2708966_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 4/5-23 fra DTL-Danske Vognmænd, jf. L
74 - bilag 10?
Svar
DTL-Danske Vognmænd (herefter DTL) bemærker, at de af mange grunde grundlæg-
gende er imod L 74 om vejafgift på lastbiler, og henviser til deres høringssvar fra oktober
2022.
DTL anmoder om foretræde for Skatteudvalget, for at fremføre forslag om en revisions-
klausul i L 74.
DTL bemærker, at det fremgår af den politiske aftale fra 29. marts 2023 om kilometerba-
seret vejafgift for lastbiler, at aftalepartierne er enige om, at partierne vil mødes halvårligt i
Skatteministeriet for at gøre status og se på rammerne for implementeringen af vejafgif-
ten mv., herunder om der er behov for justeringer.
DTL anfører, at denne del af aftalen ikke i tilfredsstillende grad er egnet til at forpligte af-
taleparterne eller efterfølgende regeringer og ønsker dermed, at denne klausul udmøntes i
lovforslaget L 74.
DTL bemærker, at forankring af aftalen i loven kunne ske med en revisionsparagraf og
have følgende indhold:
Hvert halve år og første gang i december 2023 udarbejdes en statusrapport, der
beskriver udviklingen i lade infrastrukturen og en fremskrivning af potentialet for
lastbiler i perioden 2025
2030.
Der udføres løbende en markedsundersøgelse af tekniske udvikling af elektriske
lastbiler herunder batteriernes vægt, kapacitet og ladetider samt udviklingen i pri-
sen på elektriske lastbiler.
Der foretages en løbende opfølgning på Eucaris og mulighederne for håndhævel-
sen af vejafgiften for udenlandske lastbiler herunder ikke mindst opkrævningen
af bøder bliver klar til tiden.
Kommentarer:
Som DTL bemærker, fremgår det af aftalen om kilometerbaseret vejafgift for lastbiler af
29. marts 2023, at aftalepartierne, der består af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativt, er
enige om, at partierne vil mødes halvårligt i Skatteministeriet for at gøre status og se på
rammerne for implementeringen af vejafgiften mv., herunder om der er behov for juste-
ringer.
Henset til, at aftalepartierne allerede har forpligtet sig på denne måde, ser jeg ikke behov
for yderligere.
Side 2 af 2