Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 81
Offentligt
2702114_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
4. maj 2023
J nr.
2022 - 4949
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 28. april 2023 stillet mig
følgende spørgsmål 1, L 81, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 1
Vil ministeren kommentere den power point-præsentation, som Better Energy
anvendte i forbindelse med foretræde for udvalget den 27. april 2023, jf. L 81 - bilag
4?
Svar
Jeg vil indledningsvis takke for materialet fra Better Energy.
Jeg læser Better Energys perspektiver som generelle anbefalinger til en justering af
systemet for oprindelsesgarantier. Better Energys perspektiver drejer sig om at
begrænse udstedelsen af oprindelsesgarantier, således at 1) udstedelsen af
oprindelsesgarantier fra statsstøttet VE-produktion straks annulleres eller 2), at der
indføres en givet skæringsdato, hvorefter kun modtagere af udbudsbaseret
statsstøtte fortsat kan modtage oprindelsesgarantier, da det kan formodes, at
markedsværdien af oprindelsesgarantier er taget i betragtning på passende vis i
udbudsproceduren.
Sammenhæng med L 81
Jeg skal indledningsvist bemærke, at dette lovforslag ikke vedrører, hvilke VE-
producenter, som vil kunne få udstedt oprindelsesgarantier, herunder muligheden
for at udstede oprindelsesgarantier til eksisterende VE-anlæg. Hensigten med den
foreslåede
§ 56 b, stk. 5
i lovforslaget er udelukkende at tydeliggøre i danske
retsregler, at eftersom Danmark udsteder oprindelsesgarantier til statsstøttet VE,
så skal markedsværdien af oprindelsesgarantier tages i betragtning i niveauet af
finansiel støtte.
Kravet om at indregne markedsværdien for oprindelsesgarantier har været
gældende for alle nye og åbne finansielle støtteordninger, siden VE II-direktivets
implementeringsfrist den 31. juni 2021. Formålet er at sikre, at modtagere af
finansiel støtte ikke bliver overkompenseret, hvis producenten modtager finansiel
støtte og samtidig får udstedt oprindelsesgarantier, som kan sælges og sikre en vis
indtjening for producenten.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/4
www.kefm.dk
 L 81 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til materiale fra Better Energy i forbindelse med foretræde den 27/4-23
Generelle bemærkninger til materialet
Jeg har noteret mig den kritik af det nuværende system for oprindelsesgarantier,
som Better Energy har rejst i forbindelse med den offentlige høring og deputationen
i Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg d. 27. april 2023.
Better Energy har i materialet stillet fem konkrete spørgsmål. Svar på nogle af de
fem spørgsmål forudsætter en række vurderinger, som ikke fyldestgørende kan
foretages uden tilbundsgående analyser, hvilket ikke har været muligt inden for den
givne frist.
Nedenfor vil jeg kommentere de enkelte spørgsmål fra Better Energy.
Spørgsmål 1
Det første spørgsmål går på, om ministeren deler konklusionen i rapporten Analysis
of the Potential for Corporate Power Purchasing Agreements for Renewable
Energy Production in Denmark (udgivet af Energistyrelsen i 2019), der ifølge Better
Energy konkluderer, at klimaeffekten ved køb af statsstøttede oprindelsesgarantier
fra ældre VE-anlæg er stærkt tvivlsom og i værste fald underminerer efterspørgslen
efter og investeringer i ny VE-produktion.
Jeg er enig i, at klimaeffekten ved køb af statsstøttede oprindelsesgarantier fra
ældre VE-anlæg i mange tilfælde er tvivlsom. For eksisterende, støttede VE-anlæg
bidrager oprindelsesgarantierne først og fremmest til at sænke støttebehovet,
hvilket fx via overkompensationsregulering kan give anledning til at nedsætte
støtten og dermed nedbringe de statslige udgifter til ordningerne. På nye
støtteordninger forventes støtten i vidt omfang at blive tildelt gennem udbud. Her vil
den forventede indtægt fra salg af oprindelsesgarantier blive indregnet i budprisen,
hvormed oprindelsesgarantierne bidrager til at sænke støttebehovet. Dermed kan
der opnås mere vedvarende energi og større klimaeffekt for en givet pulje af
støttemidler.
Oprindelsesgarantier bidrager til at fremme efterspørgsel af vedvarende energi ved
at give forbrugere mulighed for at efterspørge og betale ekstra for energi, som er
dokumenteret fra vedvarende energikilder. I forbindelse med implementeringen af
VE II-direktivet vurderede den daværende regering, at det var hensigtsmæssigt at
fortsætte det eksisterende system for oprindelsesgarantier, hvor der tildeles
oprindelsesgarantier til al VE-produktion, støttet eller ej. Hensynet var blandt andet
at sikre stabile rammevilkår for VE-producenter, da oprindelsesgarantier derved
blev udstedt som hidtidigt.
Spørgsmål 2
Det andet spørgsmål går på, om ministeren vurderer, at den potentielle indtjening
fra biomassebaserede oprindelsesgarantier helt eller delvist opvejer
Side 2/4
 L 81 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til materiale fra Better Energy i forbindelse med foretræde den 27/4-23
fortrængningen af efterspørgsel efter ny og additionel vedvarende
energiproduktion.
Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges til overvejelser i forhold til justering
af udstedelse af oprindelsesgarantier til støttet VE og ældre VE-anlæg. Som nævnt
i svaret til spørgsmål 1, har hensynet til at fastholde den eksisterende ordning
blandt andet været at sikre stabile rammevilkår for VE-producenterne, da
oprindelsesgarantier derved er blevet udstedt som hidtidigt.
Dertil kommer, at en evt. justering i Danmark ville have en relativt lille markedskraft
ift. prissætningen på ustøttede oprindelsesgarantier, og derfor ville en ændring af
danske vilkår kun i yderst begrænset omfang kunne have en effekt på den samlede
efterspørgsel på det europæiske marked for oprindelsesgarntier.
Derudover vil jeg fremhæve, at alle oprindelsesgarantier indeholder oplysninger
om, hvorvidt den pågældende VE-produktion har modtaget støtte.
Oprindelsesgarantier fra ustøttet VE vil derfor potentielt have en højere
markedsværdi.
Derudover henvises til svar til spørgsmål 1, 3 og 4.
Spørgsmål 3
Det tredje spørgsmål går på, om ministeren kan be- eller afkræfte, at der ikke
indgår en fordringsrettighed på oprindelsesgarantier i de statslige støtteordninger
fra tiden før det første teknologineutrale udbud.
Hvorvidt støttemodtagerne har en ret til at få udstedt oprindelsesgarantier, som vil
være juridisk problematisk at fjerne, afhænger af den konkrete støtteordning og
dennes retsgrundlag, herunder en evt. statsstøttegodkendelse fra Europa-
Kommissionen. Der kan derfor ikke gives et entydigt svar uden at have foretaget
tilbundsgående analyser for hver enkelt ordning.
Hertil bemærkes, at Danmark også inden VE II-direktivets implementering udstedte
oprindelsesgrantier til støttet VE, og at alle VE-producenter, uanset
idriftsættelsestidspunktet, kan få udstedt oprindelsesgarantier.
Spørgsmål 4
Det fjerde spørgsmål er en opfordring til, at ministeren redegør for de
klimamæssige fordele ved en dansk implementering af VE II-direktivet, hvis den lå i
tråd med ordlyden af VE II-direktivet, hvorefter Danmark kan beslutte ”ikke at
udstede en sådan oprindelsesgaranti til en producent, som modtager finansiel
støtte fra en støtteordning”.
Side 3/4
 L 81 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til materiale fra Better Energy i forbindelse med foretræde den 27/4-23
Jeg skal for det første understrege, at ordlyden i VE II-direktivet er, at
medlemsstaterne
kan
beslutte ikke at udstede en oprindelsesgaranti til en
producent, som modtager finansiel støtte fra en støtteordning. Det er derfor fuldt i
overensstemmelse direktivets ordlyd, hvis medlemsstaten beslutter at udstede
oprindelsesgarantier til producenter, som modtager støtte fra en støtteordning.
Et fyldestgørende svar på de samlede klimamæssige konsekvenser ved kun at
udstede oprindelsesgarantier for ustøttet VE vil kræve dybdegående analyser. I en
vurdering heraf vil der skulle tages stilling til eventuelle positive klimaeffekter ved at
øge efterspørgslen på køb af energi fra ustøttet VE. Omvendt vil det skulle
undersøges, hvorvidt en eventuel revision vil give anledning til en reduceret
produktion af VE og dermed reduceret klimaeffekt. Desuden vil det skulle
estimeres, hvor meget det ville øge støttebehovet for forskellige teknologier for
vedvarende energi, og hvor meget mindre vedvarende energiproduktion og
klimaeffekt det ville medføre for afsatte puljer til fremtidig støtte.
Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 3 og 1.
Spørgsmål 5
Det femte spørgsmål går på, om ministeren kan be- eller afkræfte, at EU-
Kommissionens intention bag Ren Energi-pakken var, at oprindelsesgarantier ikke
skal kunne udstedes til producenten, hvis energiproduktion samtidig modtager
støtte?
Better Energy henviser til et notat fra Europaudvalget fra 2017, hvor Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriet refererer til forståelsen af Europa-Kommissionens
oprindelige hensigt med pakken. Notatet ligger således lang forud for VE II-
direktivet endelige udfærdigelse den 11. december 2018. Danmark skal som
bekendt kun implementere direktiver i den form, direktiverne har, når de bliver
endeligt vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet.
Jeg har ingen yderligere bemærkninger til notatet.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 4/4