Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 81
Offentligt
2702103_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
4. maj 2023
J nr.
2022 - 4949
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 2. maj 2023 stillet mig følgende
spørgsmål 2, L 81, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 2
Lovforslaget redegør for de politiske aftaler fra 2018, 2020 og 2022, som ligger til
grund for lovforslaget. Kan ministeren give et overblik over, hvilke GW havvind som
er blevet besluttet hvornår, og hvilke der ikke er blevet sat op endnu?
Svar
Nedenfor følger et overblik over politiske aftaler om havvind siden 2018. I overens-
stemmelse med de politiske aftaler er ingen af de besluttede GW havvind endnu
opført, og det er kun afsluttet udbud på den første park fra Energiaftale 2018: Thor.
De øvrige er enten p.t. under politisk forhandling af udbudsrammer eller mulige
genstande for politiske forhandlinger på et senere tidspunkt.
Det bemærkes, at lovforslaget ikke kun vedrører kendte GW havvind fra de nævnte
aftaler, men også vil gælde for fremtidige GW havvind, der endnu ikke er aftalt.
Energiaftale af 29. juni 2018
Aftalen blev indgået af den daværende regering (Venstre, Det Konservative Folke-
parti og Liberal Alliance), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alter-
nativet, Radikale Venstre samt Socialistisk Folkeparti. Der blev aftalt tre havvind-
mølleparker på minimum 800 MW stykket. Det gælder Thor Havvindmøllepark, som
endte på 1 GW samt Hesselø Havvindmøllepark, der endnu ikke er udbudt, men
hvor der er aftalt en kapacitet på 800-1.200 MW. Placering og kapacitet blev først
besluttet med Klimaaftalen fra 2020, og de nærmere udbudsbetingelser indgår i de
nuværende forhandlinger om udbudsrammer for 6 GW havvind. Den tredje park (1
GW) er med Klimaaftalen fra 2020 blevet omlagt til at indgå i Energiø Bornholm.
Klimaaftale for energi og industri mv. af 22. juni 2020
Aftalen blev indgået mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folke-
parti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance samt Alternativet. Aftalepartierne blev enige
om etablering af to energiøer – én ved Bornholm og en i Nordsøen. Der blev oprin-
deligt besluttet 2 GW i relation til Energiø Bornholm, hvilket med tillægsaftale af 29.
Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.kefm.dk
L 81 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvilke planlagte havvindmølleanlæg og med hvilken effekt der endnu ikke er blevet sat op endnu.
2702103_0002.png
aug. 2022 er opjusteret til 3 GW. Ift. Energiø Nordsøen er der truffet politiske be-
slutning om udbygning med 3 GW havvind i første fase og mindst 10 GW på sigt.
Dette er sidenhen præciseret i tillægsaftale af 3. okt. 2022, således der nu arbejdes
mod etablering af 10 GW i relation til Energiø Nordsøen senest inden udgangen af
2040 og under iagttagelse af sikring af de nødvendige udlandsforbindelser. Der ar-
bejdes for nuværende efter, at første fase af Energiø Nordsøen etableres senest i
2033. Der udestår centrale politiske beslutninger om udbudsrammer og igangsæt-
telse på baggrund af bl.a. vurderinger af rentabilitet.
Finanslovsaftalen for 2022
(Delaftale
om investeringer i et fortsat grønnere Dan-
mark af 4. december 2021)
Delaftalen blev indgået mellem den daværende regering (Socialdemokratiet) og
Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristende-
mokraterne. Det er her aftalt at udbyde yderligere 2 GW, der som udgangspunkt
skal kunne opføres uden at påvirke de offentlige finanser negativt over projektperio-
den. Den ene GW herfra er senere besluttet at indgå i Energiø Bornholm, jf. oven-
for. Den anden GW indgår i de 6 GW, hvorom der pågår forhandlinger.
Klimaaftale om grøn strøm og varme af 25. juni 2022
Aftalen blev indgået mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folke-
parti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne. Det
er i denne aftale aftalt at udbyde yderligere mindst 4 GW havvind under forudsæt-
ning af, at havvindmølleparkerne ikke belaster statens finanser negativt over pro-
jektperioden, og at der i relevant omfang er plads i elnettet. De 4 GW indgår i de 6
GW, hvorom der p.t. forhandles om de nærmere udbudsbetingelser.
Tabel 1: Aftalte GW fra 2018-2022
Havvindmøllepark
1 GW (Thor)
0,8-1,2 GW (Hesselø)
1 GW
4 GW
3 GW (Energiø Bornholm)
3 GW
1
(Energiø Nordsøen)
Politisk aftale
Energiaftalen fra 2018
Energiaftale fra 2018
Finanslovsaftalen for 2022
Klimaaftalen fra 2022
Energiaftalen 2018
Klimaaftalen fra 2020
Finanslovsaftalen for 2022
Klimaaftalen fra 2020
Udbudt
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Etableret
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Anm.:
1
3 GW i fase 1, men udvikles på sigt til 10 GW, jf. udbudsforberedende aftale fra februar 2021.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2