Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde økofin 8/11-22

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 3905 - økofin Bilag 2
Offentligt

Til Folketingets partier

Christiansborg

4. november 2022

Skriftlig forelæggelse af dagsordenen for ECOFIN den 8.

november 2022

Denne skriftlige forelæggelse vedrører sager, som er på dagsordenen for ECOFIN

8. november 2022, herunder ét forhandlingsoplæg, samt én yderligere sag, som fo-

relægges til tidligt forhandlingsoplæg.

De to sager til forhandlingsoplæg drejer sig om forslag om afskaffelse af minimums-

satserne for vægtafgift for tunge køretøjer (eurovignetdirektivet), hvor der ventes

enighed på ECOFIN 8. november 2022, og Kommissionens forslag til styrkede

regler i EU’s indsats til bekæmpelse af hvidvask

og terrorfinansiering, som ikke er

på dagsordenen for ECOFIN 8. november 2022, men hvor der ventes rådsenighed

under det tjekkiske formandskab.

Derudover forelægges til orientering sag om revision af kapitalkravsregler og imple-

mentering af Basel-kommissionens anbefalinger, hvor Folketingets Europaudvalg

gav mandat 30. september 2022, og hvor der ventes enighed på ECOFIN 8. no-

vember 2022.

Forelæggelsen giver et prioriteret uddrag af de centrale aspekter af udvalgte sager.

For sager om hhv. økonomiske konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine, sta-

tus for genopretningsfaciliteten, det europæiske finanspolitiske råds rapport, råds-

konklusioner om EU-statistikken, opfølgning på G20- og IMF-årsmøder 12.-14.

oktober, drøftelse af den amerikanske Inflation Reduction Act samt implemente-

ring af SURE-lån henvises til samlenotatet, som er oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg 27. oktober 2022.

Forslag om afskaffelse af minimumssatserne for vægtafgift for tunge køretøjer

(eurovignetdirektivet)

ECOFIN 8. november 2022 ventes forelagt et kompromisforslag mhp. enighed om

en ændring af direktiv 1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for benyt-

telse af visse infrastrukturer (eurovignet-direktivet).

Forslaget indebærer, at eurovignet-direktivets obligatoriske minimumssatser for

vægtafgifter for tunge godskøretøjer skal udgøre 0 euro og således afskaffes. EU-

landene kan selv vælge, om de ønsker at opretholde deres afgifter eller udfase afgif-

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde økofin 8/11-22

Side 2 af 7

terne helt eller delvist. Kompromisforslaget lægger op til, at afskaffelsen af mini-

mumssatserne finder anvendelse fra 1.januar 2026 (ændret fra 25. marts 2025 i for-

rige kompromisforslag).

Forslaget kan muligvis indebære en reduktion af provenuet fra vægtafgifterne på

tunge godskøretøjer i Danmark. Provenuet skønnes at udgøre ca. 85 mio. kr. årligt.

Tunge godkøretøjer indregistreret i Danmark betaler i dag vægtafgift efter mini-

mumssatserne, der følger af det gældende direktiv.

Ved fastholdt afgiftsniveau i Danmark kan effekten være udflagning af godstrans-

portopgaver og køretøjer til lande med lavere beskatning. Implementeringen af

EU’s vejpakke om bl.a. reguleringen af løn-

og arbejdsforhold i vejgodstransport-

erhvervet indebærer dog en række initiativer, der forventeligt kan begrænse denne

effekt.

Derudover kan forslaget have konsekvenser for det grønne område. Effekten vil

afhænge af, om EU-landene omlægger vægtafgifter til afstandsbaserede vejafgifter

–

som var den oprindelige intention med Kommissionens forslag

–

eller om EU-

landene evt. blot sænker beskatningen af vejgodstransport. Hvis der gennemføres

en omlægning af afgifterne, vil det potentielt bidrage positivt til den grønne omstil-

ling. Hvis EU-landene derimod vælger at sænke beskatningen af tunge godskøretø-

jer, vil det have en negativ effekt på den grønne omstilling.

Fra dansk side vil man kunne tilslutte sig det bedst mulige kompromisforslag, der

kan opnås enighed om, idet man fra dansk side er særligt optaget af forslagets effekt

på EU’s grønne dagsorden,

hvor en mulig konsekvens kan være en øget bestand af

lastbiler, herunder dieseldrevne lastbiler, hvilket alt andet lige modarbejder EU’s

politik på klimaområdet. Samtidig fjerner forslaget en binding på EU-landes mulig-

hed for at føre afgiftspolitik, fx at omlægge afgifterne fra faste årlige afgifter til kør-

selsbaserede afgifter. Forslaget skal derudover ses i sammenhæng med hensynet til

en fair konkurrence for godstransport på tværs af EU-landene.

Fra dansk side finder man det vigtigt, at effekterne af forslaget vurderes, herunder

særlig konsekvenserne for den grønne dagsorden og påvirkningen af konkurrence-

situationen blandt EU-landene, hvorfor det foretrækkes, at Rådet først tager stilling

til sagen på et senere tidspunkt.

Regeringen beder således om mandat til, at man fra dansk side kan tilslutte sig det

kompromisforslag, der kan opnås enighed om, idet man:

lægger vægt

på, at der opnås et kompromis, som harmonerer med EU’s

grønne dagsorden.

lægger vægt på, at der foretages yderligere konsekvensvurderinger af forsla-

get og dets effekter, særligt ift. den grønne dagsorden, hvorfor det foretræk-

kes, at Rådet først tager stilling til sagen på et senere tidspunkt.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde økofin 8/11-22

Side 3 af 7

Styrkede regler til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering

Kommissionen præsenterede i juli 2021 sin hvidvaskpakke, hvis formål er at styrke

de fælles EU-regler om bekæmpelse af hvidvask.

Rådet er tidligere nået til enighed om en revision af pengeoverførselsforordningen

og forslag om etablering af en fælles EU-hvidvasktilsynsmyndighed. Begge forslag

er forelagt til mandat i Folketingets Europaudvalg ifm. hhv. ECOFIN 7. december

2021 og ECOFIN 24. maj 2022.

De to tilbageværende elementer i Kommissionens hvidvaskpakke vedrører et for-

slag til en revision af hvidvaskdirektivet samt et forslag til en ny hvidvaskforordning.

De to forslag er ikke på dagsordenen for ECOFIN 8. november, men det tjekkiske

formandskab arbejder for enighed inden årets udgang.

Forslagene skal bidrage til at styrke EU-lovgivningen i lyset af tidligere hvidvaskskan-

daler.

Med forslagene lægges der op til at udvide anvendelsesområdet, så direktivets og

forordningens regler fremadrettet også gælder bl.a. udbydere af kryptoaktivtjenester

og crowdfunding, formidlere af realkredit og forhandlere af ædle metaller og ædel-

sten.

Forslaget til en revision af hvidvaskdirektivet indebærer styrkede og klarere regler

for de omfattede selskaber og enkeltpersoner. Samtidig kan EU-landene anvende

direktivets regler på selskaber og enkeltpersoner, som falder uden for anvendelses-

området, men som vurderes at være eksponeret for hvidvaskrisici. Direktivet inde-

bærer også styrkede regler for registre over bankkonti, fast ejendom samt reelle ejere

af virksomheder, fonde og foreninger. Kommissionen foreslår generelt at styrke

samarbejdet mellem nationale hvidvaskmyndigheder, og at den nye EU-hvidvask-

tilsynsmyndighed integreres i dette samarbejde. EU-hvidvaskmyndigheden vil

skulle udarbejde retningslinjer på nogle områder, bl.a. om hvordan koncerntilsyn

skal fungere, herunder nærmere ansvarsfordeling mellem hvidvasktilsynsmyndighe-

der i hjem- og værtslande.

Forslaget til en ny hvidvaskforordning indebærer fuld harmonisering og er direkte

gældende i EU-landene, hvilket vil bidrage til et mere ensartet og konsistent regelsæt

på tværs af EU. Med forordningen overføres en række regler fra det gældende hvid-

vaskdirektiv, idet disse præciseres og styrkes. Med forordningen indføres derudover

bl.a. et kontantloft, som forbyder større kontante transaktioner (i udgangspunktet

10.000 euro, idet EU-landene kan fastsætte en lavere grænse nationalt).. Samtidig

gives Kommissionen øgede beføjelser til via en delegeret retsakt at udvide den i dag

gældende EU-liste over højrisikotredjelande,

som i væsentlig grad truer EU’s finan-

sielle system. Derudover styrkes omfattede selskabers kundekendskabsprocedurer,

ligesom der indføres yderligere krav til transparens i reelle ejere af virksomheder,

fonde mv.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde økofin 8/11-22

Side 4 af 7

Iht. det aktuelle kompromisforslag har EU-landene

–

ved overtrædelse af reglerne

i hhv. direktiv og forordning

–

mulighed for at indføre administrative sanktioner

eller

strafferetlige sanktioner alt efter nationale hensyn og vurderinger. Kommissio-

nens forslag pålagde landene at sanktionere manglende regelefterlevelse med natio-

nalt udstedte administrative bøder.

Regeringen støtter en styrket indsats til bekæmpelse hvidvask. Det er afgørende, at

der bliver slået hårdt ned over for denne type kriminalitet både nationalt og i EU,

herunder fordi der er stor risiko for hvidvask på tværs af grænser.

For Danmark har netop valgfriheden mellem administrative og strafferetlige sank-

tioner været helt central, fordi administrative bøder giver anledning til forfatnings-

retlige betænkeligheder. Derfor har Danmark arbejdet målrettet for de justeringer,

som fremgår af det aktuelle kompromisforslag.

Derudover er det fra dansk side vigtigt, at reviderede EU-regler til bekæmpelse af

hvidvask ikke medfører lempeligere regler end dem, som gælder i Danmark i dag,

at reglerne indebærer en klar rolle til og ansvarsfordeling mellem nationale myndig-

heder og den fælles EU-tilsynsmyndighed og et styrket myndighedssamarbejde. Li-

geledes er det væsentligt, at en revision af gældende regler muliggør en øget anven-

delse af teknologi og udveksling af oplysninger om hvidvaskrisici mellem myndig-

hederne.

Regeringen støtter det aktuelle kompromis, som gør det muligt for EU-landene at

anvende strafferetlige sanktioner frem for administrative bøde, som generelt gør det

muligt at opretholde det gældende danske regelsæt på hvidvaskområdet, som præ-

ciserer arbejdsdelingen mellem nationale myndigheder samt integrerer den fælles

EU-hvidvasktilsynsmyndighed i dette samarbejde og styrker nationale myndighe-

ders muligheder for øget informationsudveksling mhp. at mindske risikoen for

fremtidige hvidvaskskandaler, og som i vid udstrækning tager højde for danske øn-

sker om øget brug af teknologi og bedre muligheder for informationsdeling.

Regeringen beder således om mandat til at støtte en løsning på linje med det aktuelle

kompromisforslag, idet man:

lægger afgørende vægt på, at EU-landene har mulighed for at vælge straffe-

retlige sanktioner frem for administrative bøder.

lægger stor vægt på, at harmoniseringen af regler generelt ikke medfører

lempeligere danske regler på hvidvaskområdet, end dem, som gælder i dag.

lægger stor vægt på, at forslagene understøtter mulighederne for udveksling

af risikooplysninger gennem anvendelsen af teknologi.

lægger vægt på, at udvælgelsen af forpligtede enheder sker efter en risikoba-

seret tilgang, og at reglernes anvendelsesområde udvides med kryptoak-

tivtjenester mv.

lægger vægt på, at reglerne generelt skal være proportionale.

lægger vægt på, at EU-landene konsulteres, når Kommissionen identificerer

tredjelande, som udgør en trussel mod EU’s finansielle system.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde økofin 8/11-22

Side 5 af 7

lægger vægt på et styrket myndighedssamarbejde.

Revision af EU’s kapitalkrav

Formandskabet lægger på ECOFIN 8. november 2022 op til enighed om et kom-

promisforslag om revision af

EU’s regler om kapitalkrav.

En central del af forslaget

handler om EU’s gennemførelse af anbefalinger fra Basel-komitéen.

Forslaget har

stor betydning for rammevilkårene for danske penge- og realkreditinstitutter.

Sagen har høj prioritet for Danmark, og fra dansk side arbejdes der for varetagelse

af de danske interesser på basis af mandatet fra Folketingets Europaudvalg 30. sep-

tember 2022.

Et centralt element i forslaget er et kapitalgulv for kreditinstitutter, som selv bereg-

ner deres kapitalkrav via egne risikomodeller. Gulvet betyder, at kapitalkravet, som

institutterne selv beregner, ikke må være mindre end 72,5 pct. af kapitalkravet be-

regnet efter en mere simpel og ensartet standardmetode. Forslaget indeholder over-

gangsordninger, der indebærer mere lempelige kapitalkrav for boliglån og lån til

virksomheder uden kreditvurdering med lav risiko for tab. Ordningerne sikrer et

hensyn til de store danske penge- og realkreditinstitutter. Ordningerne er dog mid-

lertidige og løber til og med 2032. Kommissionen skal inden da tage stilling til, om

den evt. vil fremsætte et nyt forslag for at forlænge ordningerne. Det skal bl.a. ske

på baggrund af en forudgående evaluering fra Den Europæiske Banktilsynsmyndig-

hed (EBA).

Forslaget ændrer også kapitalkravet til kreditinstitutters beholdninger af aktier, her-

under aktier i enheder i den finansielle sektor (sektoraktier). Det vil bl.a. i et vist

omfang forhøje kapitalkravet for institutter, der gør brug af strategiske partnerska-

ber med fælles ejerskab i form af aktier, fx som led i drift af fælles datacentraler. I

Danmark gør mindre og regionale pengeinstitutter brug af sådanne fælles ejerskaber

for kunne yde samme service til deres kunder som større institutter.

EU-forhandlingerne om forslaget har været og er meget vanskelige for Danmark.

Et stort flertal af lande lægger generelt vægt på, at EU holder sig tæt til Basel-anbe-

falingerne, herunder på kapitalgulvet. Danmark er det eneste land, der ønsker per-

manente ordninger med lavere kapitalkrav på fx boliglån med lav risiko. Andre

lande er imod de foreslåede overgangsordninger, da de afviger fra Basel-anbefalin-

gerne, eller kan acceptere dem, men netop kun hvis de er midlertidige.

Fra dansk side arbejdes for, at kapitalgulvets midlertidige ordninger med

lempeligere kapitalkrav på lavrisiko boliglån og lån til virksomheder uden ekstern

kreditvurdering tager højde for særlige danske forhold og gøres permanente eller

længere i stedet for midlertidige og ikke udløber i 2032. Kompromisforslaget

fastholder de midlertidige ordninger til og med 2032, hvilket imødekommer

Danmark delvist, men ikke imødekommer ønsket om permanente eller længere

ordninger.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde økofin 8/11-22

Side 6 af 7

Der arbejdes for, at overgangsordningerne bliver en del af den generelle standard-

metode, som mindre institutter typisk bruger, frem for en undtagelse for større in-

stitutter, som benytter interne modeller til at opgøre risiko og kapitalkrav. Kompro-

misforslaget imødekommer ikke dette.

Det støttes, at andre kapitalkrav, fx institutters individuelle solvensbehov, revurde-

res i lyset af kapitalgulvet, så risici ikke adresseres dobbelt med kapitalgulvet. Kom-

promisforslaget imødekommer i høj grad dette.

Der arbejdes for, at kapitalkravet til sektoraktier fastholdes på niveauet i dag, så

mindre og regionale institutter sikres samme kapitalkrav og fradrag i kapitalgrund-

laget som større institutter. Det skal sikre lige konkurrence mellem dels mindre og

regionale danske pengeinstitutter, som indgår i strategiske partnerskaber, fx som led

i drift af datacentraler, og dels større institutter. Kompromisforslaget imødekom-

mer delvist dette. Imødekommelsen indebærer, at nationale tilsynsmyndigheder (i

Danmark Finanstilsynet) skal vurdere, hvorvidt et strategisk ejerskab blandt mindre

pengeinstitutter kan sidestilles med væsentlige ejerandele med så lav risiko, at insti-

tuttet må risikovægte det med 100 pct. i stedet for 250 pct. Reglerne for fradrag i

kapitalgrundlag for beholdninger af sektoraktier ændres ikke ift. Kommissionens

forslag. Kompromisforslaget imødekommer således ikke denne del. Der arbejdes

sammen med Kommissionen, formandskabet og andre lande på at finde en løsning

i form af fortolkning til fradragsreglerne.

Det støttes, at gældende metoder til at beregne forskellige kapitalkrav ved forskellige

niveauer af belåning af fast ejendom kan fortsættes med kapitalkrav, der generelt

afspejler risiko. Kompromisforslaget imødekommer i høj grad dette.

Det støttes at fastholde danske regler om, at markedsværdien af ejendomme kan

bruges, især til låneudmåling. Kompromisforslaget vurderes i høj grad at imøde-

komme dette.

Det støttes, at reglerne om kapitalkrav til markedsrisiko (dvs. kapitalkrav til kredit-

institutters beholdninger af værdipapirer, fx aktier og obligationer) tager hensyn til

Danmarks fastkurspolitik over for euroen og en påviselig lav risiko på danske real-

kreditobligationer. Kompromisforslaget imødekommer i høj grad dette.

Der arbejde for proportionalitet, så krav om uafhængighed ikke gør tilsynsmyndig-

heders rekruttering vanskelig. Det gælder særligt bestemmelserne om en karenspe-

riode, hvor tilsynsmyndigheders ansatte og bestyrelsesmedlemmer ikke kan være

ansat i en virksomhed, som de har ført tilsyn med (karensperiode). Kompromisfor-

slaget vurderes delvist at imødekomme dette, idet der vil gælde en karensperiode på

seks måneder for tilsynsmyndigheders ansatte, der er direkte involveret i tilsyn, og

12 måneder for bestyrelsesmedlemmer, og idet EU-landene kan vælge en kortere

karensperiode, hvis nationale forhold tilsiger det.

Rådsmøde nr. 3905 (økonomi og finans) den 8. november 2022 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde økofin 8/11-22

Side 7 af 7

Der støttes en skærpelse af rammerne for institutternes brug af interne risikomo-

deller for at styrke tillid, sammenlignelighed og mindske usikkerhed om kapitalkrav.

Kompromisforslaget vurderes i høj grad at imødekomme dette.

Der støttes en ensartet tilgang i EU til miljø, sociale og ledelsesmæssige risici, (så-

kaldte ESG-risici), og at institutter og tilsynsmyndigheder tager højde for disse risici

i deres virke. Kompromisforslaget vurderes i høj grad at imødekomme det.

Det er også helt centralt, at EU-landene fortsat ikke forpligtes til at indføre admini-

strative bøder, men kan vælge at fastholde strafferetlige bøder. Det er imødekom-

met i kompromisforslaget.

Fra dansk side vil man tage stilling til et endeligt kompromisforslag i lyset af man-

datet fra Folketingets Europaudvalg.

Finansiel støtte til Ukraine

Det bemærkes, at ECOFIN under drøftelsen af de økonomiske konsekvenser af

Ruslands invasion af Ukraine eventuelt

vil diskutere næste skridt i EU’s finansielle

støtte til Ukraine. Kommissionen ventes snarest at fremsætte forslag til en ramme

for EU’s kortsigtede finansielle støtte til Ukraine i 2023 på omkring 18 mia. euro.

Forslaget ventes fremsat med henblik på hurtig vedtagelse i Rådet.

Regeringen støtter, at EU indtager en ledende rolle i forhold til økonomisk assi-

stance til Ukraine på kort sigt og i forhold til genopbygning på lang sigt, og at der

etableres en strategisk løsning på, hvordan EU effektivt kan yde kortsigtet finansiel

støtte til Ukraine i 2023. Regeringen vil forelægge sagen til forhandlingsoplæg, når

der ligger et konkret forslag fra Kommissionen.

Siden sidst

Det er muligt, at Rådet

–

muligvis allerede ifm. ECOFIN 8. november 2022 og

uden videre drøftelse

–

vil nå til enighed om en revision af Adfærdskodeksgruppens

mandat på linje med den løsning, som er forelagt ifm. ECOFIN 7. december 2021,

og som bl.a. indebærer, at Gruppen fremadrettet

–

ud over diskriminerende skatte-

ordninger (fx særlige ordninger, der tilbyder lavere skat til udenlandske end inden-

landske selskaber mhp. at tiltrække aktivitet)

–

også skal kunne undersøge generelle

skatteordninger (fx lavskatteordninger som led i landenes generelle skattesystemer),

som potentielt er skadelige, og som er indført eller ændret efter 1. januar 2023.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Fungerende finansminister