Rådsmøde nr. 3917 (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 6/12-22, teledelen

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 3917 - transport, tele og energi Bilag 3
Offentligt

Samlenotat

Dato

21. november 2022

Rådsmøde (telekommunikation) den 6. december 2022

Dagsorden

Forslag til forordning om ændring af forordning (EU) nr. 910/2014

for så vidt angår fastlæggelse af en ramme for en europæisk digital

identitet

KOM (2021) 281

Generel indstilling

Digitale færdigheder i det digitale årti

Politisk drøftelse

Side

Side 1/28

Rådsmøde nr. 3917 (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 6/12-22, teledelen

1. Forslag til forordning om ændring af forordning (EU) nr. 910/2014 for så vidt

angår fastlæggelse af en ramme for en europæisk digital identitet

KOM (2021) 206

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

1. Resumé

Kommissionen har den 3. juni 2021 fremsat forslag til forordning om en pålidelig og

sikker digital identitet til alle europæere (KOM(2021) 281 Final). Forslaget indebæ-

rer en væsentlig udvidelse af forordning om elektronisk identifikation og tillidstjene-

ster til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked (EU) Nr. 910/2014 af

23. juli 2014 (eIDAS-forordningen),

særligt for at imødekomme nye behov for eID’er

på det indre marked ved at gøre det obligatorisk for alle medlemsstater at anmelde

mindst én elektronisk identitetsordning og påbyde medlemsstaterne at udstede en

digital ID-tegnebogsordning (wallet) til at give borgerne kontrol over deres online

identitet og data, og muliggøre adgang til offentlige, private og grænseoverskri-

dende digitale tjenester. Dertil foreslås en harmoniseret tilgang til sikkerhed for bor-

gere og online-tjenesteudbydere og tilsyn, samt accept af kvalificerede tillidstjene-

steudbydere i EU og lige leveringsbetingelser.

Både de statslige og samfundsøkonomiske omkostninger forventes at være bety-

delige, men er endnu ikke estimeret. Forholdet mellem forslaget og eksisterende

dansk lov vil ligeledes skulle undersøges nærmere.

Regeringen ser overordnet positivt på forslaget, og hilser introduktionen af en digi-

tal ID-tegnebog og krav om at tilbyde et anmeldt eID velkommen, om end regerin-

gen er forbeholden over for den konkrete udmøntning og implementering og de

medførende omkostninger.

Regeringen ser gode perspektiver i en øget anvendelse af digitale identiteter på det

indre marked herunder af private virksomheder. Det er dog væsentligt, at den pri-

vate sektors anvendelse af en digital-ID-tegnebog som udgangspunkt sker på frivil-

lig basis, og at det gøres let og brugervenligt for virksomhederne at anvende.

Regeringen mener også, at der skal sikres bedre konsistens mellem de lovmæs-

sige krav og politiske mål på interoperabilitets-området, herunder særligt at der er

brug for et bedre samspil mellem forslaget og Single Digital Gateway-forordningen

((EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018). Den reviderede eIDAS-forordning bør adres-

sere SDG’s udfordringer for at kunne muliggøre implementeringen af SDG-forord-

ningens krav om automatisk udveksling af dokumentation for at mindske risikoen

for, at der gennemføres store investeringer til implementering og udvikling af ord-

ninger, som ikke komplementerer hinanden.

Side 2/28

Rådsmøde nr. 3917 (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 6/12-22, teledelen

Det bemærkes, at forslagets implementeringsfrister er yderst ambitiøse. Regerin-

gen vil arbejde for, at fristerne muliggør en realistisk og vellykket implementering.

Forslag forventes sat på dagsordenen for rådsmøde (telekommunikation) den 6.

december 2022 til generel indstilling.

2. Baggrund

eIDAS-forordningen fra 2014 (910/2014) regulerer anvendelsen af tillidstjenester og

grænseoverskridende anvendelse af elektroniske identiteter i EU. Tillidstjenester

anvendes til at sikre og certificere elektroniske transaktioner med for eksempel digi-

tal signatur og tidsstempling. Elektroniske identiteter kan, når de er gennemgået af

andre medlemsstaters eksperter, godkendes jf. eIDAS-reglerne. En godkendelse

betyder, at medlemsstaterne gensidigt anerkender eID’et, således at det kan an-

vendes til at tilgå digitale tjenester i andre medlemsstater, hvor der kræves autenti-

fikation. Jævnfør eIDAS-forordningens artikel 49 skulle revisionen af forordningen

have fundet sted medio 2020. Med Kommissionens udspil den 3. juni 2021, er revi-

sionen derfor forsinket.

I Det Europæiske Råds konklusion fra den 1.-2. oktober 2020 opfordrer Rådet EU-

Kommissionen til at fremsætte et forslag til initiativ vedrørende "europæisk digital

identifikation" senest medio 2021, herunder udvikling af interoperable digitale sig-

naturer til at give folk kontrol over deres online identitet og data, samt muliggøre

adgang til offentlige, private og grænseoverskridende digitale tjenester. Disse mål-

sætninger er også nævnt i Kommissionens digitale 2030-vision. Ved at tilbyde en

ny ramme for realiseringen af en europæisk digital identitet, håber Kommissionen

på at kunne understøtte målet fra meddelelsen ”Det digitale kompas 2030: Europas

kurs i det

digitale årti” (KOM (2021)118) om at mindst 80 pct. af borgerne i EU skal

kunne bruge en digital ID-ordning til at få adgang til centrale offentlige tjenester in-

den 2030, samtidig med at deres privatliv bevares.

Kommissionens evaluering af eIDAS-forordning (910/2014) konkluderer, at eIDAS

ikke har nået sit potentiale. Siden eIDAS-forordningens krav om gensidig anerken-

delse af eID’er på tværs af grænser trådte i kraft i september 2018, har kun 14

medlemsstater anmeldt mindst én eID-ordning. Som resultat, har kun 59 pct. af EU-

borgerne adgang til en pålidelig og sikker eID-ordning. Derudover er accepten af

anmeldte eID'er både på medlemsstatsniveau og blandt private tjenesteudbydere

begrænset.

I forbindelse med EU-Kommissionens offentlige høring af eIDAS-evalueringen har

medlemsstaterne generelt lagt vægt på, at en europæisk ramme for digital identitet

skal baseres på de erfaringer og styrker, som allerede findes i de nationale ordnin-

ger. Kommissionen har derfor set det som vigtigt at finde synergier og drage fordel

af de allerede foretagne investeringer på nationalt plan. Endelig henviste mange in-

teressenter i høringssvarene til, at COVID-19-pandemien har demonstreret vær-

dien af sikker fjernidentifikation for at få adgang til offentlige og private tjenester.

Side 3/28

Rådsmøde nr. 3917 (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 6/12-22, teledelen

I henhold til eIDAS (910/2014) har Danmark rettidigt implementeret forordningens

artikel 6, der stiller krav om at medlemsstaterne gensidigt skal anerkende elektroni-

ske identiteter fra andre EU-lande. Til dette formål har Digitaliseringsstyrelsen ud-

viklet en eIDAS-node, også kaldet eID Gateway, som er forbundet med tilsvarende

ordninger i andre medlemsstater med henblik på at kunne autentificere ikke-natio-

nale elektroniske identiteter. Det er dog fortsat meget vanskeligt at sammenstille le-

gitimationsoplysninger fra de indkommende elektroniske identiteter med mat-

chende legitimationsoplysninger i nationale registre. Bl.a. derfor er systemet af

sammenkoblede eIDAS-noder fortsat ikke fuldt funktionsdygtigt mellem de 14 med-

lemsstater, som har etableret noderne, ligesom borgere med NemID på nuværende

tidspunkt kun har adgang til et meget begrænset antal ordninger i andre EU-lande

på grund af den manglende gensidige anerkendelse og integration af eIDAS-noder

på tværs af landegrænser i hele EU.

Endelig rejser andre identitetsordninger, der falder uden for anvendelsesområdet

for eIDAS, bekymringer om fortrolighed og problemstillinger i forhold til databeskyt-

telse. De seneste år er der kommet et øget fokus på beskyttelse af personlig data,

hvilket fra Kommissionen har resulteret i en prioritering af at skabe regler for, samt

alternativer og konkurrence til, ikke-europæiske techgiganter såsom Microsoft,

Google, Apple og Facebook. Disse firmaer tilbyder forskellige former for online

identifikation såsom Sign-in ordninger, der forudsætter en stor grad af datadeling.

Nærværende revisionsforslag skal derfor også ses som et forsøg på at benytte eI-

DAS-forordningen til at hjælpe borgerne i EU til selv at begrænse og kontrollere de-

lingen af egne data.

3. Formål og indhold

Forordningens overordnede formål er at modsvare nye behov på det indre marked,

hvor der er et behov for mere fleksible digitale identitetsordninger baseret på

speci-

fikke legitimationsoplysninger

(herfra omtalt

kendetegn).

Disse vil leveres igennem

en såkaldt digital ID-tegnebogsordning (wallet) med fokus på et minimum af data-

deling, og hvori en lang række specifikke legitimationsoplysninger, som eksempel-

vis lægeerklæringer eller faglige kvalifikationer kan indsættes og kun udleveres af

brugeren selv til specifikke formål. Kommissionen opstiller en række forhold som

baggrund for, at den nuværende eIDAS forordning ikke imødekommer de nye mar-

kedsbehov. Det handler om, at den eksisterende regulering hovedsageligt har væ-

ret begrænset til den offentlige sektor, ligesom det er komplekst og vanskeligt for

private online tjenesteudbydere at koble sig på offentlige digitale systemer. Endvi-

dere er tilgængeligheden af anmeldte eID-ordninger i medlemsstaterne utilstrække-

lig, og der er en lang række brugeranvendelser, der ikke understøttes.

Evalueringen af eIDAS-forordningen konkluderede dog også, at rammerne for leve-

ring af tillidstjenester har været vellykket, hvilket har givet en høj grad af tillid til tje-

nesterne, og sikret optagelse og brug af de fleste tillidstjenester i medlemsstaterne.

Side 4/28

Rådsmøde nr. 3917 (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 6/12-22, teledelen

Med revisionsforslaget udvides omfanget af tillidstjenester, for at understøtte udvik-

lingen af digitale ID-tegnebøger og udstedelsen af kendetegnsattester mv.

Desuden skal den nye forordning have fokus på sikkerhed og kontrol med henblik

på at give borgere fuld tillid til, at formålet er at give brugerne kontrol over adgang

til og brug af deres egne data.

Forslaget tilbyder en harmoniseret tilgang til sikkerhed for borgere afhængige af en

europæisk digital identitet. Dette indebærer, at brugerne fuldt ud vil kunne stole på

og acceptere digitale identitetsordninger uafhængigt af hvor de er udstedt. For at

dette kan lade sig gøre, skal udstedere af europæiske digitale identitetsordninger

sigte efter at udvikle en fælles teknisk arkitektur og referenceramme, samt fælles

standarder i samarbejde på tværs af medlemsstaterne. En harmoniseret tilgang er

nødvendig for at undgå, at udviklingen af nye digitale identitetsordninger i med-

lemsstaterne skaber yderligere fragmentering, som konsekvens af brugen af diver-

gerende nationale ordninger, samt for at reducere risiciene og omkostningerne, der

er forbundet med den nuværende brug af forskellige nationale ordninger. Der sigtes

dermed efter at give både borgere og virksomheder mulighed for at identificeres

online på en bekvem og ensartet måde over hele Unionen.

I forslagets finansieringsoversigt redegør Kommissionens for, at den vil understøtte

implementeringen af et europæisk digital identitetsrammeværk gennem Digital Eu-

rope Programmet og vurderer samlet set på europæisk plan, at der over perioden

2022-2027 skal investeres 30,8 mio. Euro, herunder 8,8 mio. Euro til administrative

omkostninger og 22 mio. Euro i driftsudgifter. Finansieringen skal dække udvikling,

vedligehold, hosting, drift og support for ID-tegnebogssystemet og tillidstjeneste-sy-

stemet, samt evt. bevillinger til opkobling af services til økosystemet økosystemet for

de digitale ID-tegnebøger og til evt. udvikling af tekniske standarder og specifikatio-

ner.

Kapitel I

–

Almindelige bestemmelser (Artikel 1-3)

Forordningens anvendelsesområde udvides til at omfatte at 1) medlemsstaterne

skal levere og anerkende elektroniske identifikationsmidler for fysiske og juridiske

personer; 2) regler for tillidstjenester, især for elektroniske transaktioner; 3) en juri-

disk ramme for elektroniske signaturer, elektroniske segl, elektroniske tidsstempler,

elektroniske dokumenter, elektroniske registrerede leveringstjenester, certifikattje-

nester til godkendelse af websteder, elektronisk arkivering og elektronisk atteste-

ring af kendetegn, styring af eksterne elektroniske signatur- og forseglingssystemer

samt elektroniske regnskaber; 4) medlemsstaternes skal udstede europæiske digi-

tale ID-tegnebøger.

Desuden omfatter Kapitel I definitioner på nye begreber, der finder anvendelse i

forordningen.

Side 5/28

Rådsmøde nr. 3917 (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 6/12-22, teledelen

Kapitel II, Sektion 1 - Elektronisk identifikation (Artikel 6 a-d)

Medlemsstaterne skal inden for 12 måneder af denne forordnings ikrafttræden ud-

stede en såkaldt europæisk digital ID-tegnebog under en notificeret eID-ordning

med sikringsniveauet ”højt”. Endvidere er der bestemmelser,

der skal sikre, at fysi-

ske og juridiske personer har mulighed for sikkert at anmode om og indhente,

gemme, kombinere og bruge personidentifikationsdata og elektronisk attestering af

kendetegnstjenester til at autentificere sig selv online og offline.

Brugeren skal have fuld kontrol over sin europæiske digitale ID-tegnebog. Udstede-

ren af europæiske digitale ID-tegnebøger må f.eks. ikke indsamle oplysninger om

brugen af den digitale ID-tegnebog og må heller ikke kombinere personidentifika-

tion og andre personlige data, der er gemt eller relateret til brugen af europæiske

digitale ID-tegnebøger, med personlige data fra andre tilbudte tjenester (af denne

udsteder eller fra tredjepartstjenester), som ikke er nødvendige for levering af tjene-

sterne knyttet til den digitale ID-tegnebog (medmindre brugeren udtrykkeligt har an-

modet om det). Personoplysninger vedrørende levering af europæiske digitale ID-

tegnebøger skal holdes fysisk og logisk adskilt fra alle andre data, der opbevares.

Forordningen indeholder derudover specifikke bestemmelser om kravene til modta-

gerparter for at sikre forebyggelse af svindel og samt godkendelse af personlige

identifikationsdata og elektronisk attestering af kendetegnstjenester, indeholdt i en

given europæisk digital ID-tegnebog. Det anføres også, at medlemsstaterne skal

implementere en fælles mekanisme til godkendelse af modtagerparter.

For at muliggøre disse funktionaliteter i den digitale ID-tegnebog, skal Kommissio-

nen inden for 6 måneder efter denne forordnings ikrafttræden fastlægge de tekni-

ske og operationelle specifikationer og referencestandarder for kravene til den digi-

tale ID-tegnebog gennem en gennemførelsesretsakt.

Den digitale ID-tegnebog skal leve op til specifikke cybersikkerhedskrav (Forord-

ning 881/2019), og der skal foretages en konformitetsvurdering, der sikrer overens-

stemmelse med den liste af standarder, som Kommissionen skal udarbejde inden-

for 6 måneder. Denne vurdering skal derefter certificeres af akkrediterede offentlige

og private certificeringsorganer, udpeget af medlemsstaterne.

Alle medlemsstater skal informere Kommissionen om de digitale ID-tegnebøger,

der udstedes og bliver certificeret. På den baggrund skal Kommissionen stille en li-

ste over certificerede digitale ID-tegnebøger til rådighed.

Kapitel II, Sektion 2

–

Elektroniske identifikationsordninger (Artikel 7-12)

Med henblik på at stille flere elektroniske identifikationsordninger til rådighed for

grænseoverskridende brug og for at forbedre den gensidig anerkendelse af an-

meldte elektroniske identifikationsordninger, gøres det obligatorisk for medlemssta-

terne at anmelde som minimum én elektronisk identifikationsordning senest 12 må-

neder efter ikrafttrædelsen af denne forordning.

Side 6/28

Rådsmøde nr. 3917 (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 6/12-22, teledelen

Medlemsstaterne skal inkludere en unik og vedvarende entydig identifikator for

hver fysiske persons identifikationsdata, som skal være indeholdt i en grænseover-

skridende autentifikation. Dette skal gøre det lettere at udføre en unik og vedva-

rende identifikation af fysiske personer. Tjenesteudbydere bruger disse identifikati-

onsdata, til at matche brugere fra en anden medlemsstat med brugerens juridiske

identitet, og til at genkende de brugere der tidligere har benyttet en tjeneste. I dets

nuværende form, er disse identifikationsdata dog i mange tilfælde ikke tilstrække-

lige, og kræver yderligere oplysninger om brugeren gennem specifikke unikke iden-

tifikationsprocedurer på nationalt niveau for at sikre et match med den rette person.

Kommissionen forventer at tilføjelsen af denne unikke og vedvarende entydige

identifikator vil gøre identifikationsprocedurer på tværs af grænser væsentligt nem-

mere.

For at sikre pålideligheden og sikkerheden i de forskellige europæiske digitale ID-

tegnebøger skal hver digital ID-tegnebog, certificeres og akkrediteres af enten of-

fentlige eller private myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne. Denne certi-

ficering skal ske i henhold til specifikke krav i forordningen. Endvidere skal den ud-

stedende medlemsstat ved sikkerhedsbrud på en digital ID-tegnebog, der påvirker

pålideligheden af den pågældende digitale ID-tegnebog eller pålideligheden af an-

dre europæiske digitale ID-tegnebogsordninger, straks suspendere udstedelsen og

tilbagekalde gyldigheden af den digitale ID-tegnebogsordning, samt informere de

øvrige medlemsstater og Kommissionen om dette.

Forslaget giver også mulighed for at anmeldte elektroniske identifikationsordnin-

gers overensstemmelse med sikkerhedskravene i forordningen kan certificeres af

offentlige eller private organer, der er udpeget af medlemsstaterne. Denne certifice-

ring kan således erstatte, eller være et alternativ til et peer-review af en given elek-

troniske identifikationsordning. Peer review vil dermed ikke være nødvendig for

elektroniske identifikationsordninger, der er certificeret og akkrediteret af en udpe-

get myndighed. I stedet skal medlemsstaterne underrette Kommissionen med nav-

nene og adresserne på det offentlige eller private organ, der udfører disse certifice-

ringer, og Kommissionen skal stille disse oplysninger til rådighed for medlemssta-

terne.

Kapitel II, Section 3

–

Grænseoverskridende afhængighed af elektroniske identifi-

kationsmidler

Sektion 3 præsenterer nye bestemmelser, om den grænseoverskridende brug af en

europæisk digital ID-tegnebog, der skal sikre, at brugerne kan stole på sikkerheden

i disse digitale ID-tegnebøger, og at brugerne så vidt muligt får adgang via en digi-

tal ID-tegnebog til onlinetjenester leveret af de offentlige myndigheder og private

tjenesteudbydere, der kræver brug af sikker bruger-autentifikation.

Således hedder det i forordningen, at når medlemsstater kræver en elektronisk

identifikation, enten i henhold til national lovgivning eller administrativ praksis, for at

Side 7/28

Rådsmøde nr. 3917 (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 6/12-22, teledelen

få adgang til en onlinetjeneste leveret af en offentlig myndighed, så skal denne

myndighed også acceptere en europæisk digital ID-tegnebog som identifikations-

middel (såfremt den er udstedt i overensstemmelse med denne forordning). Ligele-

des kræves det af private modtagerparter, hvor sikker brugerautentifikation kræves,

at disse private modtagerparter også skal acceptere brugen af europæisk digital ID-

tegnebog som identifikationsmiddel. Dette gælder eksempelvis inden for sektorer

såsom transport, energi, sundhed, bank og finans, sundhed, drikkevand, posttjene-

ster, digital infrastruktur, uddannelse eller telekommunikation.

Desuden pålægges Kommissionen at tilskynde og fremme udviklingen af selvregu-

lerende adfærdskodekser på EU-niveau for at bidrage til bred tilgængelighed og

brug af eID’er, herunder den europæiske digitale ID-tegnebog.

Disse af selvregule-

rende

adfærdskodekser skal fremme et højt optag af eID’er, herunder en europæ-

isk digital ID-tegnebog, hos de tjenesteudbydere, som er afhængige af tredjeparts

elektroniske identifikationstjenester til brugergodkendelse. Disse af selvregulerende

adfærdskodekser bør udvikles inden for 12 måneder efter vedtagelsen af denne

forordning. Derudover forpligtes Kommissionen til at gennemføre en vurdering af

effektiviteten af disse bestemmelser for tilgængeligheden og anvendeligheden for

brugeren af de digitale ID-tegnebøger efter 18 måneder af deres ikrafttræden.

Denne vurdering kan derefter føre til en revision af bestemmelserne for at sikre op-

bakning til dem, ved hjælp af delegerede retsakter.

I forordningen fremgår det også at gensidig anerkendelse af anmeldte

eID’er stadig

er et gældende krav. Såfremt elektronisk identifikation ved hjælp af et eID kræves

for at få adgang til en offentlig onlinetjeneste i en medlemsstat, så skal eID’er, der

er udstedt i andre medlemsstater, være brugbare i den første medlemsstat til at få

adgang til dennes offentlige onlinetjenester. Sikkerhedsniveauet for eID’et skal

svare til, eller er højere end, det sikkerhedsniveau der kræves af den relevante of-

fentlige myndighed.

Kapitel 3

–

Sektion 1, 2 og 3

–

Sikkerhed, Tilsyn, Tillidstjenester og elektroniske do-

kumenter (Artikel 13-28)

Forslaget tilpasser de generelle bestemmelser, der gælder for tillidstjenester, her-

under kvalificerede tillidstjenesteudbydere, for at sikre, at sikkerheden i, og tilsynet

med, tillidstjenesterne tilpasses det nye indhold i nærværende forordning. Forslaget

harmoniseres i øvrigt med reglerne for net- og informationssikkerhed i EU (NIS2-

direktivet).

Forslaget indeholder nye bestemmelser og krav for kvalificerede tillidstjenesteudby-

deres udstedelse og verificering af elektronisk attestering af kendetegnstjenester

og certifikater (eksempelvis et kørekort eller studiebevis). Bl.a. er kravet om fysisk

tilstedeværelse som kontrol af identiteten af den person, som det kvalificerede cer-

tifikat udstedes til, ikke medtaget i revisionsforslaget. Endvidere er kravene, som

alle disse ”elektroniske attester for kendetegn” skal indeholde, specificeret i forsla-

gets Annex V.

Side 8/28

Rådsmøde nr. 3917 (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 6/12-22, teledelen

Inden for 12 måneder efter forordningens ikrafttræden, skal Kommissionen, ved

hjælp af gennemførelsesretsakter, fastsætte de tekniske minimumspecifikationer,

standarder og procedurer for at blive akkrediteret som tilsynsmyndighed, føre tilsyn

med tillidstjenesteudbydere og for at sikre gyldigheden af brugeres identiteter og

kendetegn.

Endelig giver forslaget Kommissionen mulighed for at vedtage gennemførelsesaf-

gørelser (implementing decisions), der vil bevirke at de regler, der gælder for tillids-

tjenester i EU også skal gælde for tillidstjenester, der er etableret i tredjelande, men

som opererer i EU.

Kapitel III - Sektion 4, 5, 6, 7 og 8

–

regler for elektroniske signaturer, segl, tids-

stempler, eDelivery og websteds-autentifikationstjenester (Artikel 28-45)

Sektion 4-7 indeholder en række krav og regler for styring på afstand af elektroni-

ske signaturgenereringsystemer, samt krav og regler for styring på afstand af elek-

troniske seglgenereringssystemer. Der henvises dog primært til, at de specifikke

krav og regler til disse tjenester skal specificeres nærmere ved hjælp af gennemfør-

selsretsakter indenfor 12 måneder af forordningens ikrafttræden.

Sektion 8 af forordningen fastsætter minimums sikkerheds- og ansvarsforpligtelser

for udbydere af websteds-autentifikationstjenester, der skal give brugerne sikker-

hed for, at det er verificerede enheder, der står bag de hjemmesider og tjenester,

de benytter. Brug af websteds-autentifikationstjenester er frivillig. Dog stilles der

krav om, at webbrowsere skal sikre understøttelse og interoperabilitet af disse kva-

lificerede certifikater til websiteautentifikation. De nærmere specifikationer og krav

til webbrowsere og godkendelsestjenester skal angives ved en gennemførselsrets-

akt indenfor 12 måneder af forordningens ikrafttræden.

Kapitel III, sektion 9

–

elektroniske attesteringer af kendetegn (Artikel 45 a-f)

Elektroniske attesteringer af kendetegn, skal have den samme retlige værdi og

være gyldige i hele Unionen. For at danne rammerne for udveksling af elektronisk

attestering af kendetegnstjenester, indeholder forslaget derfor bestemmelser om

den juridiske effekt af elektronisk attestering af kendetegnstjenester og deres an-

vendelse i definerede sektorer. Det anføres at en elektronisk attestering af kende-

tegnstjenester ikke bør nægtes juridisk virkning med den begrundelse, at den er i

elektronisk form. Og der fastlægges generelle krav for at sikre, at en kvalificeret

elektronisk attestering af kendetegnstjenester har en lige juridisk gyldighed på

tværs af alle medlemsstater.

For at sikre et højt niveau af gennemskuelighed og tillid til kendetegnsattesterne, er

der endvidere fastsat specifikke krav til hvilke data, der skal fremgå af disse atte-

ster, samt bestemmelser om hvordan disse kendetegn skal verificeres mod autenti-

ske kilder. Samtidig er der indsat et krav om, at udbydere af kvalificeret elektronisk

attestering af kendetegnstjenester skal sikre, at disse kan integreres i en europæisk

Side 9/28

Rådsmøde nr. 3917 (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 6/12-22, teledelen

digital ID-tegnebog. Dette skal sikre, at brugere af europæiske digitale ID-tegnebø-

ger kan drage fordel af tilgængeligheden af elektronisk attestering af kendetegns-

tjenester og få sådanne attester udstedt til deres personlige digitale ID-tegnebog. I

tilføjelse hertil, fastsætter forordningen yderligere regler for levering af elektronisk

attestering af kendetegn, herunder om beskyttelse af personoplysninger.

Kapitel III, Sektion 10 og 11 - Kvalificerede elektroniske arkiveringstjenester og

elektroniske regnskaber (Artikel 45g

–

52)

Forordningsforslaget omfatter bestemmelser om, at kvalificerede elektronisk arkive-

ringstjenester på EU-niveau kun skal kunne foretages af kvalificerede tillidstjene-

steudbydere. De nærmere specifikationer vedr. elektronisk arkivering skal angives

ved en gennemførselsretsakt indenfor 12 måneder af forordningens ikrafttræden.

Der fastlægges desuden en ramme for tillidstjenester med hensyn til oprettelse og

vedligeholdelse af såkaldte elektroniske regnskaber og kvalificerede elektroniske

regnskaber. Et elektronisk regnskab kombinerer tidsstempling af data og sekvente-

ring af samme data, med vished om hvor dataen stammer fra, hvilket betyder at

data løbende afstemmes. Dette skriver Kommissionen minder om e-signering, men

med den ekstra fordel at elektroniske regnskaber muliggør en mere decentraliseret

styring, der er velegnet til samarbejde med flere parter, hvilket vil være tilfældet

med en europæisk digital ID-tegnebog.

Kapitel IV

–

Elektroniske dokumenter

Indeholder en bestemmelse om at et elektronisk dokument ikke må nægtes rets-

virkning og anerkendelse som bevis under retssager, alene af den grund at det er i

elektronisk form.

Kapitel V

–

Delegationer af magt og gennemførselsbestemmelser (Artikel 48)

Der stilles krav om at medlemsstaterne sørger for at der indsamles statistikker om

brugen af en europæisk digital ID-tegnebog for at kunne evaluere effekten af den

ændrede forordning.

Kapitel VI

–

Final Provisions (Artikel 49-51)

De nuværende bestemmelser om revision af eIDAS forordningen, erstattes med et

krav om, at Kommissionen gennemgår og undersøger anvendelsen af denne revi-

derede forordning, med en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet inden for 24

måneder efter forordningens ikrafttræden.

Henstilling om en fælles EU-værktøjskasse for en koordineret tilgang til en ramme

for en europæisk digital identitet

Sammen med forslaget om en fælles pålidelig og sikker digital identitet for alle eu-

ropæere, har Kommissionen udsendt en henstilling om udarbejdelse af en fælles

EU-værktøjskasse, der skal sikre en koordineret tilgang til arbejdet med at udvikle

en europæisk digital ID-tegnebog, samt lette gennemførelsen af rammen for en eu-

ropæisk digital identitet. Arbejdet med at udarbejde værktøjskassen er i gang sat

Side 10/28

Rådsmøde nr. 3917 (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 6/12-22, teledelen

med deltagelse af medlemsstaterne og faciliteret af Kommissionen. Den 24. februar

2022 blev et første udkast til arkitektur og reference rammeværk offentliggjort af

Kommissionen med opbakning fra medlemsstaterne til åben ekstern høring med

henblik på at indsamle input fra private aktører og interessenter. Den endelige

værktøjskasse er endnu ikke godkendt.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelser foreligger endnu ikke.

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets udvalg for det industri, forskning og

energi (ITRE), med bidrag fra IMCO, JURI og LIBE. Romana Jerković (S&D) er ud-

peget som ordfører.

Forslaget blev første gang præsenteret for Europa-Parlamentet d. 17. juni 2021, hvor

forslaget blev modtaget overvejende positivt. Der blev udtrykt bekymringer i forhold

til en del EU-borgeres dårlige eller manglende adgang til internettet, samt udtrykt

behov for fokus på digital inklusion af it-udfordrede borgere, samt behovet for stærk

databeskyttelse og cybersikkerhed.

I tidligere udtalelse vedrørende Digital Services Act: Forslag til forordning om et indre

marked for Digitale Services (KOM (2020) 825), bemærkede Europa-Parlamentet, at

kun 14 medlemsstater har anmeldt mindst en eID-ordning under eIDAS-forordnin-

gen. Europa-Parlamentet påpegede også, at der finder en unødvendig indsamling af

persondata sted på online platforme ved registrering til deres tjenester, ofte afsted-

kommet af single sign-in processer. Europa-Parlamentet fremhævede dertil datami-

nimeringsprincippet beskrevet i Databeskyttelsesforordningen (EU 2016/679) og an-

befalede, at online platforme med dominerende markedspositioner, der understøtter

single sign-on tjenester, skulle påkræves at understøtte som minimum ét åbent iden-

titetssystem baseret på et non-proprietært (åbent), decentraliseret og interoperabelt

rammeværk.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at regulering på EU-niveau er nødvendig henset til, at kun

intervention på EU-niveau kan fastlægge de harmoniserede betingelser, der sikrer

brugerkontrol og adgang til grænseoverskridende digitale tjenester og en interope-

rabilitetsramme, der gør det let for onlinetjenester at stole på brugen af sikre digi-

tale identitetsordninger, uanset hvor i EU det er udstedt, eller hvor en borger bor.

Herved sikres effektivitetsgevinster og et højt tillidsniveau i hele EU både i den pri-

vate og den offentlige sektor, afhængigt af behovet for at identificere og godkende

brugere med et højt niveau af sikkerhed. En harmoniseret tilgang er nødvendig for

at undgå, at udviklingen af nye digitale identitetsordninger i medlemsstaterne ska-

ber yderligere fragmentering udløst af brugen af forskellige nationale ordninger.

Uden regulering på EU niveau vil borgerne fortsat stå over for forhindringer og ikke

være i stand til fuldt ud at udnytte onlinetjenester problemfrit i hele EU og bevare

Side 11/28

Rådsmøde nr. 3917 (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 6/12-22, teledelen

deres privatliv. Dette kommer særligt til udtryk inden for specifikke sektorbehov,

hvor identifikation er sensitivt og kræver en høj grad af sikkerhed. En manglende

fælles regulering vil derfor hæmme den frie bevægelighed af personer, produkter

og tjenester og samtidig lægge hindringer for markedets naturlige, digitale udvik-

ling. Derudover vurderer Kommissionen, at dette vil lede til ineffektiv beskyttelse af

sikkerheden og af de grundlæggende rettigheder samt EU’s værdier i de forskellige

medlemsstater.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at regulering af det pågældende område

bør ske på EU-niveau, da ensartet regulering er nødvendig for realiseringen af det

digitale indre marked og de fri bevægeligheder. Derfor vurderer regeringen på det

foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Der findes på nuværende tidspunkt ikke en specifik juridisk ramme for en europæisk

digital ID-tegnebog. Historisk er der sket et skift, hvor fokus er skiftet fra levering og

brug af fysiske, ufleksible digitale identiteter til levering og afhængighed af specifikke

kendetegn relateret til disse identiteter.

Udviklingen og anvendelsen af digitale ID-tegnebøger og digitale identiteter er dog

underlagt eksisterende lovgivning, der ikke nødvendigvis indeholder specifikke krav

til opbevaring og anvendelsesmuligheder, men alligevel fastsætter regler om eksem-

pelvis krav til identificering, beskyttelse af grundlæggende rettigheder og databeskyt-

telse. Disse har direkte indvirkning på udviklingen og anvendelsen af europæiske

digitale ID-tegnebøger.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Revisionsforslaget ventes at få lovgivningsmæssige konsekvenser. Graden af tilpas-

ningsbehovene vil dog afhænge af forordningens endelige udformning.

Økonomiske konsekvenser

Fra dansk side udestår en nærmere vurdering af de økonomiske konsekvenser, her-

under de statsfinansielle konsekvenser samt de erhvervs- og samfundsøkonomiske,

administrative og øvrige efterlevelseskonsekvenser. Omfanget af disse skal derfor

undersøges nærmere.

Statsfinansielle konsekvenser

Det forventes, at forslaget kan medføre væsentlige statsfinansielle konsekvenser,

eftersom det vil blive obligatorisk for offentlige myndigheder i Danmark at anerkende

og acceptere brugen af europæiske digitale ID-tegnebøger som identifikationsmiddel

på lige fod med NemID/MitID. Der skal dermed bruges væsentlige ressourcer på at

udbygge og udvikle en dansk infrastruktur blandt offentlige myndigheder, der under-

støtter en europæisk digital ID-tegnebog. Det er ikke på foreliggende grundlag muligt

Side 12/28

Rådsmøde nr. 3917 (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 6/12-22, teledelen

at præsentere et skøn over omfanget af disse statsfinansielle konsekvenser, men de

skal undersøges nærmere i det videre forløb.

Desuden forventes der at være statsfinansielle omkostninger forbundet med udvik-

ling og standardisering af diverse kendetegnsattester og andre dokumenter, hvis

Danmark skal kunne integrere og overflytte centraliserede data til en decentral og

brugerstyret digital ID-tegnebog. Der vil være behov for standardisering og ensret-

ning af semantik for kendetegn og dokumenter mv. på tværs af EU for at en ID-

tegnebogsordning kan skabe værdi. Standardisering af dette område vil formentlig

medføre behov for ibrugtagen af disse standarder hos offentlige institutioner og pri-

vate aktører, hvilket vil være en tidskrævende proces med tilpasningsomkostninger

til følge.

Ud over implementering og understøttelse af ID-tegnebøger i den offentlige digitale

infrastruktur, vil forslagets krav om etablering af en national tilsynsmyndighed for

eID’er og en videreudvikling af en tilsynsmyndighed for tillidstjenester

kræve ressour-

cer. Tilsynsfunktionerne kan bygge på eksisterende strukturer, men vil givetvis kræve

yderligere teknologisk ekspertise og ressourcer, eftersom bl.a. udbuddet af tillidstje-

nester kan forventes at stige som konsekvens af forslaget.

Endelig er forslaget uklart med hensyn til, hvorvidt kravet om gensidig anerkendelse

af andre medlemsstaters anmeldte eID’er, vil gælde for alle medlemsstater, eller om

det kun er de medlemsstater, som allerede har implementeret en velfungerende eID-

gateway infrastruktur, som vil blive pålagt at fortsætte med gensidig anerkendelse af

udenlandske eID’er. Såfremt medlemsstater der ikke benytter eID’er i deres offent-

lige tjenester kan undsige sig kravet om gensidig anerkendelse, vil det betyde en

uforholdsmæssigt stor økonomisk byrde for højt digitaliserede lande som Danmark,

eftersom disse vil have omkostninger til at understøtte de allerede etablerede eIDAS

noder, samtidig med at et parallelt system med en digital ID tegnebog skal imple-

menteres og driftes. Efterhånden som denne uklarhed udredes, skal de statsfinan-

sielle konsekvenser vurderes.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden

for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens be-

stemmelser herom.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det er ikke på foreliggende grundlag muligt at præsentere et skøn over de erhvervs-

økonomiske konsekvenser. Der skal derfor foretages en nærmere vurdering af de

administrative konsekvenser i forbindelse med en eventuel senere udmøntning af

indholdet, herunder især i forhold til forordningens fokus på udbredelse af europæi-

ske digitale ID-tegnebøger som et fælles europæisk identifikationsmiddel hos offent-

lige såvel som private tjenesteudbydere, hvor det er uklart i hvilken grad private tje-

nesteudbydere bliver påkrævet at acceptere brugen af digitale ID-tegnebøger som

Side 13/28

Rådsmøde nr. 3917 (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 6/12-22, teledelen

nyt identifikationsmiddel. Dertil forholder det sig uklart, hvorledes brugen af ID-teg-

nebøgerne vil foregå i praksis, og hvordan systemet vil skulle integreres med eksi-

sterende IT-løsninger.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne få positive samfundsøkonomiske konsekvenser på sigt,

såfremt de nye krav og muligheder for tilsyn og anmeldelse af nationale eID’er er

med til at styrke tilliden samt skabe øget optag og forbedrede muligheder for brug af

grænseoverskridende tillidstjenester og eID’er. Det vurderes også, at det potentielt

kan have en positiv effekt på samfundsøkonomien i form af øget produktivitet og

konkurrenceevne, at borgere får mulighed for at kunne bruge en digital ID-tegnebog

til at identificere sig selv, og dokumentere specifikke kendetegn, til en række anven-

delser. Der skal dog gøres opmærksom på, at øget digitalisering generelt også be-

tyder, at der skal stilles analoge eller tilpassede digitale løsninger til rådighed for de

borgere, der ikke er vant til eller ikke er i stand til at bruge digitale tjenester.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget vil potentielt kunne forbedre beskyttelsesniveauet for

borgere, forbrugere og samfundet som helhed som følge af, at forslaget har til hen-

sigt at skabe et mere data-begrænsende marked for eID ordninger i EU, samt mere

strømlinede krav for tilsyn og akkreditering af eID’er og tillidstjenester.

Såfremt forslaget vedtages, forventes det også at give brugerne et praktisk og sik-

kert alternativ til store online platformes logon-tjenester, hvilket vil begrænse delin-

gen og brugen af data knyttet til identitet i særligt private brugssituationer.

Beskyttelsesniveauet vil dog afhænge af medlemsstaternes kapacitet til at udstede

og udvikle sikre eID'er og digitale ID-tegnebøger til deres borgere, samt hvorvidt

brugerne og virksomhederne benytter sig af de nye muligheder, der tilbydes af pri-

vate og offentlige udbydere for sikker og pålidelig deling af identitetsdata og kende-

tegn.

8. Høring

Forslaget har været i almindelig høring hos berørte interessenter i specialudvalget

for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med høringsfrist d. 11. juni,

2021. Der er modtaget høringssvar fra ATP, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Er-

hverv, Dansk Industri, Finans Danmark, Kommunernes Landsforening, Region Ho-

vedstaden og Region Syddanmark.

Hovedindholdet af høringssvarene fremgår af nedenstående:

Generelle bemærkninger

Side 14/28

Rådsmøde nr. 3917 (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 6/12-22, teledelen

ATP

forventer, at en unik europæisk digital identitet pr. entitet er forudsætningen

for cross border digitalisering i EU. Det er dog også

ATP’s

vurdering, at der stadig-

væk vil være behov for en kobling af den europæiske digitale identitet med CPR-

nr., som anvendes som nøgle i eksempelvis

ATP’s

fagsystemer.

ATP

finder det uklart på baggrund af denne høring om der forventes ændringer i

CPR-loven på baggrund af dette initiativ og om der fremadrettet skal være et nyt

EU-ID eller om CPR er tilstrækkelig.

Danske Arbejdsgiverforening (DA)

bemærker indledningsvist, at

deler Kom-

missionens ønske om et velfungerende indre marked, herunder arbejdskraftens fri

bevægelighed. En gensidig anerkendelse af digitale identifikationsordninger og en

bedre koordinering mellem de nationale myndigheder er et vigtigt skridt for at opnå

dette.

bakker derfor op om EU-Kommissionens tilgang om, at medlemslandene skal

styrke de digitale ordninger, der kan understøtte den fri bevægelighed i det indre

marked. Det være sig både tilgængeligheden og sikkerheden bag ordningerne for,

at både borgere og virksomheder vil benytte sig af disse redskaber.

støtter Kommissionens tilgang om, at der ikke skal ske en harmonisering af de

nationale systemer, men blot en koordinering i udviklingen af systemerne, så barri-

erer på det indre marked undgås pga. divergerende standarder.

understreger i

denne sammenhæng, at EU-Kommissionens forslag om en European Digital Iden-

tity Wallet, der giver mulighed for at kunne identificere sig på tværs af grænser, kan

lette borgere og virksomheders mulighed for at udnytte det indre markeds fulde po-

tentiale.

bemærker, at EU-Kommissionen, i forbindelse med præsentationen af forsla-

get, har lagt op til, at fremtidige initiativer om social sikring kan kobles til forordnin-

gen. Eksempelvis et eventuelt kommende forslag om et European Social Security

Pass.

deler EU-Kommissionens opfattelse af, at det er nødvendigt at sikre

transparens for borgere, virksomheder og nationale myndigheder for at sikre den fri

bevægelighed og en fair konkurrence på det indre marked til gavn for alle.

bemærker afsluttende, at det er vigtigt, at der i forbindelse med gennemførel-

sen ikke skabes et administrativt tungt system med rigide regler, der kan hæmme

arbejdskraftens fri bevægelighed og den europæiske vækst. Samtidigt bør de of-

fentlige udgifter til både etablering af systemerne og omkostningerne ved deres ad-

ministration

–

både nationalt og i EU-systemet

–

ikke blive for omfattende.

Dansk Erhverv (DE)

er overordnet positivt indstillet over for forslaget. Det vigtigste

for

DE’s

medlemmer er, at virksomheder fortsat kan bruge danske e-ID ordninger

Side 15/28

Rådsmøde nr. 3917 (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 6/12-22, teledelen

som NemID/MitID som en del af det europæiske e-identifikation over for myndighe-

der, så der arbejdes mod en enkel og praktisk brugbar løsning, der favner de eksi-

sterende ordninger, som nogle medlemslande har udviklet.

DE’s

læsning af forslaget bekræfter, at dette er Kommissionens hensigt, og

således tilfredse med forslagets intention.

Dansk Industri (DI)

mener, at det er fornuftigt med en fælles europæisk målsæt-

ning om, at alle borgere og virksomheder skal kunne identificere sig digitalt i hele

unionen. Både i mødet med offentlige myndigheder, men også i b2b- og b2c-relati-

oner, som vi kender det i Danmark.

understreger følgende hovedpunkter, som Danmark og regeringen bør holde for

øje, i det videre arbejde med rammerne for gensidig anerkendelse af digitale signa-

turer på tværs af landende og forslag om e-wallet:

mener, at digitale signaturer skal kunne bruges overfor og mellem både myndig-

heder, virksomheder og borgere, hvis vi vil have et velfungerende og optimalt vær-

diskabende digitalt indre marked.

ser det som afgørende, at det videre arbejde hviler på ryggen af løsninger og in-

frastruktur, som visse lande

–

herunder ikke mindst Danmark

–

allerede har i an-

vendelse med stor succes.

mener, at Danmark skal arbejde aktivt for, at den danske signaturløsning herun-

der ikke mindst erfaringerne herfra bliver en afgørende den af en europæisk infra-

struktur på området.

understreger, at rammeværket skal ikke kun forholde sig til offentligtrettede be-

hov, men skal også kunne løfte og indeholde relevante digitale løsninger mod det

private.

foretrækker, at der prioriteres en gensidig anerkendelse af nationale løsninger

frem for en hurtig udbredelse af en fælles infrastruktur.

mener, at enhver udbredelse skal holde udbudsreglerne for øje, og der skal

være transparens og åbenhed om de fremadrettede tiltag.

Finans Danmark (FD)

bakker grundlæggende op om forslaget, idet det tilstræber

at sikre en langt større anvendelse af digitale identiteter på tværs af medlemslan-

dene, end det er tilfældet i dag. Dette søges blandt andet påvirket ved at inddrage

services, som udbydes af private virksomheder i ordningens omfang. Det er imid-

lertid en væsentlig forudsætning, at investeringen i udvikling af en europæisk eID

ordning står i et fornuftigt forhold til den forventede udbredelse.

Side 16/28

Rådsmøde nr. 3917 (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 6/12-22, teledelen

ser det som positivt, at ordningen baserer sig på anvendelse af eksisterende og

kommende nationale eID-ordninger, hvilket sikrer, at de store investeringer, som

såvel det offentlige som finanssektoren allerede har foretaget i forbindelse med ud-

viklingen af NemID og MitID, ikke har været spildt.

har noteret, at forslaget peger på en positiv business case for anvendelse af

eID i forbindelse med bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering, hvilket i særlig

grad vil omfatte on-boarding af kunder (KYC) og løbende revurdering af kundefor-

hold (ODD).

bemærker, for at kunne understøtte business casen tilstrækkeligt på tværs af

EU, vil det imidlertid være nødvendigt med en fuld harmonisering af de nationale

lovgivninger på området, så der sikres en fælles standard, som er godkendt af

både EU- og nationale tilsynsmyndigheder.

I tillæg til

FD’s

generelt positive holdning til forslaget, finder

også anledning til at

rejse nogle bekymringer: bl.a. at der fortsat vil være udfordringer med at sikre ud-

bredelsen af en europæisk eID-ordning. Det fremgår således af forslaget, at alle

medlemsstater får pligt til at tilbyde deres borgere en europæisk digital identitets-

wallet, mens der ikke bliver pligt til, at borgerne skal anvende disse wallets. Dette

risikerer at medføre

–

såfremt borgerne ikke finder nyskabelsen tilstrækkelig attrak-

tiv - at den europæiske eID-ordning ikke får den fornødne tilslutning i alle lande til

at skabe den forventede økonomiske vækst, styrke det indre marked, gøre livet let-

tere for borgerne og skabe det fulde grundlag for effektivisering af såvel offentlige

som private virksomheder.

bemærker, at hverken NemID eller den kommende MitID er wallet-ordninger, og

wallet-konceptet er ikke et koncept, som fx danske myndigheder eller private virk-

somheder i dag i udstrakt grad anvender i elektroniske selvbetjenings-ordninger.

Kravene til at MitID kan blive gjort tilgængelig i en europæisk eID-wallet er p.t. ikke

kendte. Der kan derfor være en bekymring for konsekvenserne af at indarbejde

wallet-konceptet i en dansk kontekst, herunder en bekymring for hvilke udviklings-

mæssige og økonomiske konsekvenser det vil få for MitID.

finder, at det fremstår p.t. ikke klart, hvilke krav det vil pålægge bankerne at

skulle kunne stole på den udstedelsesproces og dokumentation, der ligger til grund

for de identiteter og produkter, der gøres tilgængelig i eID wallets.

bemærker afslutningsvist deres opfattelse af, at tidsplanen for implementerin-

gen af løsningen (et år efter implementeringen af den ændrede forordning) virker

meget ambitiøs.

Kommunernes Landsforening (KL)

ser udspillet til forordning som meget ambiti-

øst og anviser en omfattende vision for borgeres digitale identitet også en vision,

der række udover, hvordan vi i Danmark hidtil har arbejdet med anvendelse af den

Side 17/28

Rådsmøde nr. 3917 (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 6/12-22, teledelen

nationale E-ID (NemID og MitID).

finder derfor, at det er sandsynligt, at ændrin-

ger i stil med de foreslåede vil have vidtrækkende konsekvenser i et gennem-digita-

liseret land som Danmark, da forordningen tegner nye målsætninger for områder,

hvor Danmark har etableret nationale tjenester og infrastruktur mv. Dermed vil der

være store administrative og økonomiske konsekvenser for bl.a. kommunerne, hvis

forordningen føres ud i livet. På nuværende tidspunkt (og med så kort frist) er såvel

de konkrete og direkte, som de afledte konsekvenser dog udfordrende at belyse og

forholde sig til. Meget vil afhænge af de konkrete valg, der træffes i forbindelse med

en evt. vedtagelse.

opfordrer til, at der i Danmark laves en gennemarbejdet beskrivelse af forven-

tede eller mulige konsekvenser af forordningsudkastet, så der bliver tydeligt, hvilke

dele af den danske administrative praksis der påvirkes, ligesom det bør belyses,

hvordan den bærende digitale infrastrukturløsninger bliver påvirket. Dette også for,

at det skal være lettere for at indgå i den parallelle proces, der forventes igangsat

som følge af Kommissionens henstilling om en fælles EU-værktøjskasse for en ko-

ordineret tilgang til en ramme for en europæisk digital identitet. Kommissionen op-

fordrer her medlemsstaterne til at udarbejde en fælles værktøjskasse til teknisk im-

plementering og identifikation af fælles standarder - målsætningen er, at det kan

gøres til september 2022.

mener på baggrund af det kendte materiale, at tidsplanen for en sådan værk-

tøjskasse må anses for urealistisk.

forventer at følge og deltage i dette kom-

mende arbejde for at bidrage med kommunal erfaring og viden, der kan styrke den

samlede danske indsats.

finder, at det bør overvejes, om implementeringen af digitale identiteter til alle

europæere medfører et ressourcebehov, der ikke står mål med de forventede ef-

fekter. Det fremgår af impact assesment del 1, at antallet af grænseoverskridende

transaktioner med den nuværende eID udgør 62.761 i 2020. Holdes det op mod

brugen af NemID i Danmark, så udgjorde det i runde tal 490 mio. transaktioner i

den samme periode. Indsatsen med at løfte det internationale på eID kan let med-

føre, at den danske it-infrastruktur sættes under kraftigt pres.

hæfter sig ved, at der i afsnit 1.5.3 om lessons learned i COM(2021) 281 final

anføres, at brugerne efterspørger muligheden for at samle en flerhed af identifikati-

onsløsninger spændende fra nationalt eID, professionelle certifikater, rejsekort og

muligvis ligefrem koncertbilletter. Forfølges dette som en ambition for den digitale

identitet, vil det kræve store ændringer ift. såvel NemID, NemLogin, Rejsekortet

osv.

har, grundet den korte høringsfrist, ikke haft mulighed for at behandle sagen po-

litisk, hvorfor der tages forbehold for efterfølgende politisk behandling.

Side 18/28

Rådsmøde nr. 3917 (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 6/12-22, teledelen

Region Hovedstaden (RH)

finder, at forslaget er i tråd med det oprindeligt ved-

tagne forslag og principper eIDAS-forordningen.

bemærker, at forslaget bygger på, at det skal være 100% frivilligt for den en-

kelte EU-borger, om man vil anvende en EU-identitet eller ej, samt at det overhol-

der gældende medlemsstats-regler om personlige oplysninger og herunder GDPR.

deltager meget gerne i samarbejdet om en fælles EU-identitet, og understreger

vigtigheden af at fastlægge om løsningen overholder alle medlemsstats-regler om

personlige oplysninger samt at de juridiske aspekter omkring identitetstyveri og

–

misbrug.

vurderer, at en ”værktøjskasse” til EU-identitet

bør tage udgangspunkt i at nu-

værende eller planlagte medlemsstats-ID-løsninger ikke må undermineres og altid

vil kunne understøttes i en kommende EU-identitetsløsning. Dermed også, at den

kommende nationale, danske id-løsning MitID fortsat skal være den primære identi-

tet og EU-identiteten sekundær.

ønsker derudover at understrege, at der med svarfristen for bemærkninger til

herværende høring, ikke er givet tid nok til på fornuftig vis at behandle emnet i regi-

onalt og fællesregionalt regi og ser gerne at der bliver muligt at afgive bemærknin-

ger efterfølgende.

Region Syddanmark (RS)

oplyser indledningsvist, at de er enige i

RH’s

bidrag til

høringen, og ser bemærkningerne fornuftige i en kontekst imellem nationalt ID og

et EU ID.

supplerer til Region Hs bemærkninger om et nationalt eID og et EU eID, at man

skal være opmærksom på hvorvidt spærring af ét eID, ex et EU eID, skal medføre

spærring af borgerens andet ID, ex MitID.

bemærker, at der er en del detaljer i specifikationerne der ikke er generelt til-

gængelige, specielt vedr. de digitale identifikationsmidler.

mener det vil være en

god ide at opstille krav til de digitale identifikationsmidler, idet udskiftning af eksiste-

rende systemer vil udgøre en uforudset økonomisk udgift, og en del ressourcer at

sikre de rigtige medarbejdere får nye digitale identifikationsmidler. Offline identifika-

tionsverifikation vil udgøre en udfordring og en speciel situation da denne skal un-

derstøttes af de digitale identifikationsmidler.

anbefaler, at der foretages en analyse af, hvordan NIS2 (som vil medføre at alle

it-systemer i sundhedssektoren underlægges NIS) og dette forslag vil påvirke regio-

nernes understøttende infrastruktur. Dette inkluderer, at opstille forslag til pas-

sende foranstaltninger, der vil sikre en ensartet håndtering.

Specifikke bemærkninger

Side 19/28

Rådsmøde nr. 3917 (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 6/12-22, teledelen

ATP

fremhæver uklarheder om kriterierne for at få det nye ID.

ATP

fremhæver ift. godkendelse af attributter og dataudvekslingsaftaler at dataattri-

butter skal godkendes på tværs

–

de enkelte lande skal ikke lave nye attributter der

ikke klikker ind i en EU-sammenhæng (som er relevante for ny eID). ATP fremhæ-

ver uklarheder om hvem der skal definere hvad der skal forbi EU.

ATP

fremhæver Annex V: 2(e)

–

hvortil de bemærker, at det bør være tilstrækkeligt

blot at levere gældende data.

ATP

ønsker, med henvisning

til ”Annex VI”, hvor der er anført en minimumsliste

med attributter, at gøre opmærksom på, at der også er andre tillidstjenesters attri-

butter, som stadig er en udfordring. Fx hvis brugere skal handle på vegne af andre

personer eller på vegne af et udenlandsk selskab, er det ikke muligt digitalt at sikre,

at brugeren faktisk er tilknyttet virksomheden.

ATP

henstiller til, at det undersøges

om der er medlemslande der har informationer om fuldmagter og rettigheder knyttet

til en medarbejder og mulighed for myndighederne at sikre, at brugere i EU er til-

knyttet virksomheden og at brugeren er autoriseret til at handle på vegne af virk-

somheden.

bemærker, at præambel 5: nævner, at brug af e-ID kan styrke europæiske virk-

somheders konkurrenceevne. Derfor synes det naturligt, at forslaget skal sigte

mod, at e-ID tjenester bør være omkostningseffektive.

bemærker, at præambel 28: fremhæver visse private aktører (indenfor fx finans,

transport, energi, telekommunikation, undervisning og online platforme), der bør

gøre det muligt for deres kunder/brugere at bruge e-ID. Dette bør ske på en måde,

der ikke påfører de omfattede virksomheder ekstra administrative byrder eller di-

rekte omkostninger.

bemærker, at Artikel 6a(6): fastslår, at brugen af e-ID (European Digital Wallet)

skal være gratis for borgere. Dette bør udvides til også at omfatte virksomheder.

gør opmærksom på, at det skal sikres, at udstedelseskravene for wallets mat-

cher krav i fx betalingstjenestedirektivet (PSD2) og hvidvaskdirektivet og dermed

kan anvendes til stærk kundeautentifikation og vurdering af kundeforhold, jf. forsla-

gets præambel 31.

bemærker, at det nævnes i forslaget til revision af eIDAS forordningen, artikel 1,

stk. 6, at brugen af eID wallets skal udstedes med sikkerhedsniveau

”høj”. Hvordan

hænger det sammen med eIDAS anmeldelsen af MitID, hvor det er udgangspunk-

tet, at hovedparten af MitID brugerne vil have sikringsniveau ”betydelig”? Såfremt

sikkerhedsniveauet for alle skal løftes til ”høj”, vil det medføre betydelige udgifter.

Side 20/28

Rådsmøde nr. 3917 (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 6/12-22, teledelen

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har indtil nu i perioden juli 2021

–

oktober 2022 været afholdt 15 møder om

forslaget i Rådets arbejdsgruppe for Telekommunikation og Informationssamfundet.

Forslaget er generelt blevet positivt modtaget.

På Telekommunikationsrådets møde den 3. juni 2022 fremlagde det franske for-

mandskab en fremskridtsrapport, der gjorde status på et indledende kompromisfor-

slag, der hovedsageligt afdækkede en række udeståender. Medlemsstaterne gav

generel støtte til forslagets vision og målsætning om bl.a. at øge anvendelsen af di-

gitale identiteter i EU og på tværs af landegrænser til gavn for Det indre Marked.

Det stod dog også klart, at forslaget krævede yderligere drøftelser om bl.a. koncep-

tet for en digital ID-tegnebog, samspillet med nationale løsninger, sikringsniveau

samt den unikke og vedvarende identifikator (til brug for bl.a. identifikation af en

EU-borger i nationale digitale løsninger).

Det tjekkiske formandskab forventer at kunne nå en generel indstilling på sagen på

Telekommunikationsrådets møde den 6. december 2022. Allerede nu synes der at

være en stor opbakning hertil fra et bredt flertal af medlemsstaterne. Særligt

spørgsmålet om sikringsniveauet for en ID-tegnebog har været genstand for en

særskilt drøftelse, hvor et bredt flertalt af medlemsstater støtter forslagets målsæt-

ning om en digital ID-tegnebog

på sikringsniveau ”høj”.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen mener, at digitaliseringen skal tjene samfundets interesser ved, at digi-

talisering bidrager til at adressere samfundets udfordringer, mens etisk, ansvarlig og

sikker digitalisering går hånd i hånd med digital vækst. Regeringen arbejder for, at

den digitale økonomi i Europa generelt kendetegnes ved et højt niveau af tillid og

tryghed, samt en stærk digital konkurrenceevne baseret på innovationsfremmende

og teknologineutrale rammevilkår, uden unødige byrder og barrierer.

Regeringen anser reguleringen af elektroniske identiteter og tillidstjenester som et

vigtigt grundlag for den digitale transformation og for en styrkelse af EU's digitale

indre marked. Bl.a. har Covid-19 pandemien understreget vigtigheden af, at borgere

og virksomheder har de samme muligheder digitalt som analogt. På den baggrund

er regeringen enig i at en sikring og udbredelse af digitale identiteter, og interopera-

bilitet mellem disse på tværs af grænser vil være til gavn for alle medlemsstater her-

under også Danmark.

Regeringen hilser forslaget velkomment og støtter formålet om at give europæiske

borgere og virksomheder adgang til at anvende digitale identitetsordninger på tværs

af grænser. Regeringen ser en værdi i, at en digital-ID-tegnebog kan give adgang til

offentlige tjenester, som har grænseoverskridende relevans, og hvor der er høj græn-

seoverskridende efterspørgsel. Dette vil være til gavn for danske borgere og virk-

somheder, der får adgang til digitale løsninger i andre EU-lande. Men det er samtidig

Side 21/28

Rådsmøde nr. 3917 (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 6/12-22, teledelen

en stor udfordring at omkostningerne forbundet med tilpasning af eksisterende vel-

fungerende systemer til grænseoverskridende brug, ofte er store for meget digitali-

serede lande som Danmark.

Endvidere er regeringen enig i, at det eksisterende eIDAS-rammeværk udgør et so-

lidt fundament for dette arbejde. Regeringen er dermed enig i Kommissionens vur-

dering af, at en revision af den eksisterende eIDAS forordning kan bidrage til både

Kommissionens og medlemsstaternes politiske målsætninger om udbredelse af di-

gitale identiteter i EU.

Samtidig hilser regeringen det velkomment, at de digitale ID-tegnebøger i medlems-

staterne skal baseres på det eksisterende eIDAS-rammeværk, samt investeringer i

anmeldte eID’er med henblik på at minimere medlemsstaternes omkostninger til ud-

viklingen af en Digital ID-tegnebog.

Først og fremmest er det helt centralt for regeringen, at det ikke bliver obligatorisk at

anvende den europæiske digitale ID-tegnebog til brug i Danmark. Danmark har alle-

rede en national velfungerende digital offentlig sektor, samt digital infrastruktur be-

stående af primært NemID/MitID, Nemlog-in, og Digital Post og det er centralt for

regeringen, at den europæiske digitale ID-tegnebog ikke kommer til at erstatte eller

overflødiggøre den nye generation af den nationale infrastruktur, der er på vej til at

blive sat i drift. I forlængelse heraf vil regeringen arbejde for, at eventuelle tilpasnin-

ger af den nationale infrastruktur til den digitale ID-tegnebog bliver så minimale som

muligt, herunder at indrullering til ID-tegnebogen kan ske uden fysisk fremmøde og

at der fastlægges online procedure for, at eID’er udstedt på sikringsniveau ”betyde-

lig” kan opgraderes til ”høj”. Det er i den sammenhæng centralt for regeringen at

afklare, hvordan en digital ID-tegnebog skal spille sammen med den nationale digi-

tale infrastruktur og hvilke såvel statslige som erhvervsøkonomiske omkostninger,

der er forbundet hermed.

Endvidere er det et væsentligt opmærksomhedspunkt, at det vil blive obligatorisk for

danske myndigheder at understøtte brugen af den europæiske digital ID-tegnebog,

hvilket kan resultere i meromkostninger for myndigheder. Regeringen vil derfor ar-

bejde for, at forslaget ikke pålægger medlemslandene unødige statsfinansielle om-

kostninger forbundet med tilpasningen af offentlige digitale tjenester, samt at offent-

lige myndigheders anvendelse af den fælles digitale ID-tegnebog alene gøres obli-

gatorisk for tjenester, som har klar grænseoverskridende relevans. Regeringen me-

ner i den sammenhæng, at fremtidsperspektiverne for den digitale ID-tegnebog skal

undersøges nærmere, herunder hvilke anvendelsesmuligheder og hvilken nytte-

værdi den kan få for danske borgere og virksomheder i forbindelse med grænseover-

skridende digitale aktiviteter i fremtiden. Regeringen mener derfor, at man bør fast-

lægge et passende niveau for, hvilke digitale nøgleservices der skal stilles til rådig-

hed på tværs af grænserne, fx ved at der i forbindelse Kommissionens forslag om

afgørelse til etablering af 2030 programmet for ”Vejen mod det digitale årti” ((2021)

Side 22/28

Rådsmøde nr. 3917 (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 6/12-22, teledelen

574) igangsættes en analyse og præcisering af, hvilke centrale offentlige tjenester,

der reelt er relevante at gøre tilgængelige på tværs af medlemslandene.

Set i lyset af de eksisterende og velfungerende danske løsninger finder regeringen

det vigtigt, at Danmarks mange erfaringer og opnåede kompetencer fra arbejdet med

gensidig anerkendelse af eID og udvikling af en eID-gateway til brug herfor, de dan-

ske eID-løsninger NemID og det kommende MitID samt udviklingen af danske app-

løsninger som det digitale kørekort og sundhedskort og coronapasset bringes i spil i

arbejdet med at udvikle en digital ID-tegnebog. Regeringen vil derfor arbejde for, at

de danske løsninger kan fungere som pejlemærker i udviklingen af de fælles stan-

darder, retningslinjer og løsninger, der skal udvikles i fællesskab på tværs af EU i

forbindelse med forslaget, herunder det videre arbejde med en digital ID-tegnebog-

ordning.

Regeringen ser muligheder i, at en ordning med en digital ID-tegnebog muliggør det,

og eventuelt kan gøre det mindre omkostningsfyldt for medlemsstaterne at leve op

til krav om at give grænseoverskridende adgang til onlinetjenester i EU. Dette skal

dog undersøges nærmere. Regeringen mener, at der er betydelig inkonsistens mel-

lem de lovmæssige krav og politiske mål på interoperabilitets-området, herunder

særligt at der er brug for et bedre samspil mellem forslaget om eIDAS-revisionen og

anden EU-lovgivning, især forordning (EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018 om opret-

telse af en fælles digital portal, der giver adgang til oplysninger, procedurer og bi-

stands- og problemløsningstjenester, og om ændring af forordning (EU) nr

1024/2012 (SDG-forordningen). Den reviderede eIDAS-forordning skal indeholde

forslag til eller adressere udfordringerne ved SDG-forordningens krav om automatisk

udveksling af dokumentation. Bedre samspil mellem disse forordninger vil mindske

risikoen for, at der gennemføres store investeringer til implementering og udvikling

af ordninger, som ikke komplimenterer hinanden.

På den baggrund vil regeringen aktivt arbejde for, at implementeringsfrister og an-

vendelsesområdet for nærværende forordning afstemmes nøje med implementerin-

gen af anden kommende og eksisterende EU-lovgivning og EU-strategier, herunder

særligt SDG-forordningen, på en koordineret og sammenhængende måde for at

sikre en omkostningseffektiv og nationalt tilpasset implementering som led i de nati-

onale køreplaner frem mod 2030. I den sammenhæng skal det bemærkes, at mulig-

heden for at opbevare og udveksle dokumenter og kendetegnsoplysninger gennem

en digital ID-tegnebog er en ny teknologisk tilgang med potentiale for at skabe nem-

mere og billigere systemordninger til grænseoverskridende brug af digitale identite-

ter, end der i øjeblikket arbejdes på.

Regeringen ser gode perspektiver i en øget anvendelse af digitale identiteter på det

digitale indre marked herunder også for private virksomheder. Det er dog væsentligt,

at den private sektors anvendelse af en digital-ID-tegnebog som udgangspunkt sker

på frivillig basis, og der findes en god forretningsmodel, der både er attraktiv i forhold

til udbredelse af den private brug, og at det gøres let og brugervenligt for private

Side 23/28

Rådsmøde nr. 3917 (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 6/12-22, teledelen

virksomheder at anvende. Det er vigtigt for regeringen, at eventuelle krav til obliga-

torisk anvendelse af en digital-ID-tegnebog af virksomheder skal være berettigede,

proportionelle og ikke pålægge unødige byrder eller omkostninger.

Regeringen kan støtte Kommissionens målsætning om, at skabe bedre rammer for

persondatabeskyttelse og grænseoverskridende brug af eID'er. Det er derfor meget

vigtigt for regeringen at en digital ID-tegnebog udvikles med et stort fokus på data-

sikkerhed, hvor der tages de nødvendige forbehold og foranstaltninger til at sikre

mod nedbrud og sikkerhedsbrud, og at GDPR-krav ikke tilsidesættes med nærvæ-

rende regulering. Derudover vil regeringen arbejde for, at der skal indføres værn

mod, at borgeren under falske forudsætninger kan foranlediges til at give en myndig-

hed eller privat aktør adgang til flere data end nødvendigt. Derudover, er det en cen-

tral prioritet for regeringen at undgå mulig svindel og identitetstyveri, og derfor un-

derstreger regeringen, at der er behov for klare processer for upload, sikring og fejl-

finding, ift. dokumentation og validering af den fysiske identitet i forbindelse med en

digital ID-tegnebog.

Regeringen anser det som et positivt tiltag, at det gøres muligt for medlemsstaterne

at anvende certificering og konformitetsvurderinger til at anmelde et nationalt eID,

fremfor at være afhængig af peer reviews for at blive anerkendt under eIDAS. Rege-

ringen mener, at dette vil gøre anmeldelsen af eID’er mere smidig og effektiv.

Det er

dog meget vigtigt for regeringen, at disse certificeringer ikke indfører unødvendigt

rigide krav, der kan medføre betydelige meromkostninger. Regeringen vil derfor ar-

bejde for, at anmeldelsen af allerede udviklede ordninger såsom MitID bliver så smi-

dig og med så minimale omkostninger som muligt.

Regeringen ser meget positivt på det nye krav om at indføre en unik og vedvarende

entydig identifikator i minimumsdatasættet og mener, at dette vil udgøre et forbedret

grundlag for etablering af systemer og procedurer til sikkert match af brugere og

identiteter på tværs af grænser. I kraft af CPR-registeret og den eksisterende CPR-

UUID i de nationale eID-ordninger vil dette krav allerede være opfyldt af Danmark,

og regeringen opfordrer derfor til, at andre medlemsstater også påkræves at indføre

en sådan unik identifikator for deres borgere. Det noteres dog, at der ikke i forslaget

er et egentligt krav om en funktionalitet til at sammenstille identiteter (identity

matching) i de enkelte lande, hvilket der formentlig vil være behov for.

Regeringen finder det meget væsentligt, at udstedelse af kvalificerede certifikater

kan ske på sikringsniveau ”betydelig”, evt. med supplerende procedure, således at

MitID autentifikationer kan anvendes til registrering og udstedelse af kvalificerede

certifikater.

Regeringen anser det som positivt, at revisionen af eIDAS-forordningen sammen-

tænkes med den samtidige revision af NIS-direktivet (NIS2), hvor udbydere af tillids-

tjenester vil underlægges krav om risikostyring og rapporteringsforpligtelser i forhold

Side 24/28

Rådsmøde nr. 3917 (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 6/12-22, teledelen

til enhver sikkerhedshændelse, der har en væsentlig indvirkning på leveringen af de-

res tjenester.

Øvrige potentielle positive konsekvenser af forslaget er, at Kommissionen har frem-

hævet en kobling mellem det nærværende forslag og idéen om et fremtidigt initiativ

om et socialsikrings-pas. Regeringen ser positivt på muligheden for, at et sådant

forslag kan bidrage til at forbedre kontrollen med identiteten af arbejdstagere og de-

res tilknytning til en social sikringsordning i et medlemsland og dermed bidrage til at

skabe en mere fair bevægelighed. Regeringen ser ligeledes positivt på, at forslagets

harmonisering af eID’er, potentielt vil gøre det lettere for gældsskyldnere bosiddende

i udlandet at leve op til deres forpligtelse med at holde sig orienteret om breve sendt

fra eksempelvis Gældsstyrelsen.

Det er et centralt opmærksomhedspunkt for regeringen, at der er et større antal ar-

tikler i revisionsforslaget, der lægger op til, at de konkrete specifikationer, standar-

der og krav, først udspecificeres med gennemførselsretsakter i løbet af 6 eller 12

måneder, fra forordningens ikrafttræden. Som udgangspunktet har regeringen for-

ståelse for Kommissionens brug af gennemførselsretsakter for at sikre harmonise-

rede ordninger, men regeringen ser det som essentielt, at medlemsstaterne i størst

muligt omfang inddrages til udarbejdelse af konkrete specifikationer, og at vedta-

gelse af gennemførelsesretsakter og efterfølgende væsentlige ændringer til vedli-

gehold og forbedringsforslag til digital-ID-tegnebogsordningen vedtages gennem

undersøgelsesproceduren (komitologiprocedure).

Derudover er det væsentligt for regeringen, at indholdet af disse gennemførsels-

retsakter og guidelines bliver så konkret som muligt for at skabe forudsigelighed for

udbydere af eID’er og tillidstjenester. Fokus bør være på veldefinerede principper

som både kan understøtte forslagets faste ramme, men samtidig sikre en høj grad

af fleksibilitet inden for denne. Dette mener regeringen opnås bedst ved, så tidligt

som muligt, at uddybe og angive mere præcise anvisninger for indholdet af disse

gennemførselsretsakter.

Endelig bemærkes det, at forslagets implementeringsfrister er yderst ambitiøse. Re-

geringen vil arbejde for, at tidsfristerne giver mulighed for en realistisk og vellykket

implementering af forslaget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2. juli

2021.

Forslaget har være forelagt Folketingets Europaudvalg på møde den 8. juli 2021 og

den 2. december 2021 samt den 17. maj 2022 til orientering, og der er den 7. no-

vember 2022 taget forhandlingsoplæg.

Side 25/28

Rådsmøde nr. 3917 (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 6/12-22, teledelen

2. Politisk drøftelse af digitale færdigheder i det digitale årti

1. Resumé

På det kommende telekommunikationsrådsmøde den 6. december 2022 planlæg-

ger det tjekkiske formandskab en politisk drøftelse om digitale færdigheder.

I oplægget til drøftelsen fremhæver det tjekkiske formandskab, at den seneste ud-

gave af Digital Economy and Society-indekset viser, at kun 54 pct. af den europæi-

ske voksne befolkning har grundlæggende digitale færdigheder. Formandskabet

lægger op til en drøftelse af, hvilke yderligere tiltag til opkvalificering af den er-

hvervsaktive befolkning man kan forestille sig, samt hvordan medlemsstaterne kan

bygge videre på gode erfaringer for at øge antallet af specialister inden for informa-

tions- og kommunikationsteknologi.

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, økonomiske eller andre konse-

kvenser for Danmark.

Regeringen ser positivt på den politiske drøftelse om digitale færdigheder, og rege-

ringen er positiv over for mål på europæisk plan om at fremme befolkningens og ar-

bejdsstyrkens digitale færdigheder.

2. Baggrund

På det kommende telekommunikationsrådsmøde den 6. december 2022 planlæg-

ger det tjekkiske formandskab en politisk drøftelse om digitale færdigheder.

Drøftelsen forventes at ligge i forlængelse af Kommissionens meddelelse om det

digitale kompas (KOM (2021) 118) fra den 9. marts 2021 og det digitale politikpro-

gram (KOM (2021) 574), som Kommissionen fremsatte forslag om den 15. septem-

ber 2021.

3. Formål og indhold

I oplægget til drøftelsen fremhæver det tjekkiske formandskab, at den seneste ud-

gave af Digital Economy and Society-indekset viser, at kun 54 pct. af den europæi-

ske voksne befolkning har grundlæggende digitale færdigheder. Der er også bety-

delige forskelle mellem de forskellige medlemsstater såvel som mellem forskellige

dele af befolkningen. For at sikre, at hele samfundet kan tage del i den digitale om-

stilling, er det således helt afgørende at sikre, at lades tilbage uden de rette digitale

kompetencer.

I forslaget til det digitale politikprogram fremhæver Kommissionen, at digitale fær-

digheder og kompetencer er nøglen til

at styrke EU’s fælles samfundsmæssige ro-

busthed og foreslår, at mindst 80 procent af befolkningen i alderen 17-74 som mini-

mum skal have grundlæggende digitale færdigheder i 2030, samt at der inden 2030

skal være 20 millioner beskæftigede specialister inden for informations-og kommu-

nikationsteknologi (IKT) med ligelig fordeling mellem kvinder og mænd.

Side 26/28

Rådsmøde nr. 3917 (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 6/12-22, teledelen

Formandskabet lægger op til en drøftelse af, hvilke yderligere tiltag til opkvalifice-

ring af den erhvervsaktive befolkning man kan forestille, samt hvordan medlems-

staterne kan forene kræfterne for at bygge videre på gode erfaringer øge antallet af

ikt-specialister, der besidder avancerede digitale færdigheder.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Drøftelsen har ikke i sig selv konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Drøftelsen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til, hvilke holdninger andre lande vil fremføre som led i drøf-

telsen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser positivt på den politiske drøftelse om digitale færdigheder og be-

mærker samtidig, at Danmark er langt fremme på den digitale dagsorden, hvilket

blandt andet kommer til udtryk med en placering som nummer 2 på Kommissio-

nens The Digital Economy and Society Index (DESI) efter Finland.

Regeringen er positiv over for mål på europæisk plan om at fremme befolkningens

og arbejdsstyrkens digitale færdigheder. Regeringen finder, at der bør være et nati-

onalt politisk råderum samt fleksibilitet hvad angår den konkrete indfrielse af mål-

sætningerne, herunder at der tages hensyn til medlemsstaternes forskellige digitale

udgangspunkter, muligheder for at specialisere sig samt muligheder for eventuelt at

fastsætte mere ambitiøse nationale målsætninger. Regeringen er positiv overfor

yderligere samarbejde inden for EU om digitale færdigheder, men vil fremhæve, at

Side 27/28

Rådsmøde nr. 3917 (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 6/12-22, teledelen

eventuelle tiltag skal ske med respekt for institutionel autonomi, samt at uddan-

nelse er national kompetence

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Drøftelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 28/28