Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 3918 - økofin Bilag 1
Offentligt

24. november 2022

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 6. december

2022

Forslag til direktiv om genopretning og afvikling af forsikringsselskaber

KOM (2021) 582

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

Rådsbeslutning om tiltag til beskyttelse af EU’s budget mod overtrædelser

af retsstatsprincippet i Ungarn

KOM(2022) 485

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Udenrigsministeriet

Genopretning: RFF implementering og Ungarns genopretningsplan

KOM(2020) 408

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Forslagspakke til makrofinansiel assistance til Ukraine i 2023

KOM(2022) 595, KOM(2022) 596, KOM(2022) 597

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

EU-implementering

af OECD’s spor 2 om minimumsbeskatning

KOM(2021) 823

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

Revision af EU’s

energibeskatningsdirektiv (ETD)

KOM(2021) 563

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

Nye indtægtskilder til EU's budget

KOM (2021) 569 og KOM (2021) 570

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Meddelelse om reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler

KOM(2022) 583

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Det europæiske semester 2023

KOM(2022) 780, KOM(2022) 781, KOM(2022) 782

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2021

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

104

10)

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 2 af 108

Dagsordenspunkt 1:

Forslag til direktiv om genopretning og

afvikling af forsikringsselskaber

KOM (2021) 582

1. Resume

Kommissionens forslag til direktiv om en fælles EU-ramme for nationale regimer for genopretning

og afvikling af forsikringsselskaber, som er en del af en pakke af forslag på forsikringsområdet

præsenteret 22. september 2021, forhandles aktuelt i Rådet. Formandskabet har sidst på dagen

23. november 2023 fremlagt et første samlet kompromisforslag.

Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN 6. december, men formandskabet sigter efter enighed

snarest muligt og om

muligt inden udgangen af året. Efter enighed i rådet (”generel indstilling”)

skal forslaget forhandles med Europa-Parlamentet.

Formålet med forslaget er at sikre en harmoniseret ramme for at håndtere forsikringsselskaber,

der bliver nødlidende, dvs. er i fare for ikke at overholde deres kapitalkrav og ikke kan udbetale

deres forsikringsforpligtelser. Forslaget skal bl.a. sikre, at der i alle EU-lande er myndigheder, der

kan foretage en kontrolleret afvikling, fx gennem nedskrivning af virksomhedskapitalen eller vi-

deresalg af dele af selskaberne.

Forslaget ventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser. Den konkrete nationale im-

plementering af reglerne, primært hvilken myndighed, som skal have rollen som afviklingsmyndig-

hed, og finansieringsmodellen for en national afviklingsmyndighed, kan medføre statsfinansielle

konsekvenser. Forslaget kan have indirekte positive statsfinansielle konsekvenser, idet det fastlæg-

ger rammer for håndtering af nødlidende selskaber, herunder for at aktionærer og kreditorer bærer

tabene, frem for de forsikrede og i sidste ende de offentlige finanser.

Fra dansk side støtter man generelt forslaget. Fra dansk side finder man det vigtigt, at de nye

rammer skal bidrage med merværdi og tage højde for eksisterende, velfungerende regler på forsik-

rings- og pensionsområdet i EU-landene, herunder i Danmark, hvorfor man fra dansk side støtter,

at Kommissionen har fremsat forslag til et minimumsdirektiv.

Fra dansk side støttes målet om, at afvikling skal sikre, at selskabets aktionærer og andre kre-

ditorer skal bære tabene forud for de forsikrede. Denne tilgang vurderes at kunne medføre en

begrænsning af de tab, som bliver båret af de forsikrede.

Der tages med udgangspunkt i de beskrevne danske prioriteter nærmere stilling til kompromisfor-

slaget fremlagt 23. november 2022. Fra dansk side vil man tiltræde et kompromisforslag, hvis det

i tilstrækkelig grad samlet set imødekommer danske prioriteter.

2. Baggrund

Kommissionen har den 22. september 2021 fremlagt en pakke af forslag på forsik-

ringsområdet. Pakken består af:

1. Et forslag til revision af Solvens II-direktivet;

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 3 af 108

2. Et forslag til et nyt EU-direktiv for genopretning og afvikling af forsikrings- og

pensionsselskaber; samt

3. En meddelelse, hvori Kommissionen bl.a. redegør for sine overvejelser i for-

hold til at harmonisere reglerne for nationale forsikringsgarantiordninger for

forsikringstagere i EU.

Dette notat omhandler alene punkt 2. For de øvrige dele af pakken henvises til

grund- og nærhedsnotater fra 25. oktober 2021 (punkt 3) og 15. december 2021

(punkt 1). For punkt 1 henvises derudover til samlenotat af 11. maj 2022 samt fo-

relæggelse af sagen til forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg 19. maj 2022.

Forsikringsområdet er grundlæggende reguleret i EU gennem det gældende direktiv

om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed

(herefter

Solvens II-direktivet), der indfører ensartede regler for forsikrings- og genforsik-

ringsvirksomhed på tværs af EU/EØS. Dette direktiv udgør, sammen med særligt

den tilknyttede delegerede forordning 2015/35 (herefter den delegerede Solvens II-

forordning), EU’s

overordnede regelsæt for forsikrings- og pensionsselskaber, kal-

det Solvens II-reglerne.

Formålet med Solvens II-reglerne er at sikre beskyttelse af forsikringstagerne, at

understøtte den finansielle stabilitet, at give selskaberne ensartede regler inden for

det indre marked og at øge europæiske selskabers konkurrenceevne internationalt.

Solvens II-reglerne omfatter de fleste typer af forsikringsselskaber, herunder ska-

desforsikringsselskaber, genforsikringsselskaber samt livsforsikringsselskaber.

fleste danske pensionsselskaber er livsforsikringsselskaber og er dermed underlagt

Solvens II. I dansk ret er det derudover fastlagt, at de fleste danske pensionsselska-

ber, der ikke er livsforsikringsselskaber, men er organiseret som pensionskasser,

også skal være underlagt Solvens II-reglerne. Dette er ud fra hensynet til, at kun-

derne i hele pensionssektoren skal have en ensartet beskyttelse, samt for at sikre lige

konkurrencevilkår på det danske pensionsmarked.

Solvens II-reglerne fastsætter bl.a. betingelser for, at et selskab kan opnå tilladelse

til at operere som forsikringsvirksomhed, regler for udøvelse af grænseoverskri-

dende tjenesteydelsesvirksomhed, regler for tilsyn samt kapitalkrav for forsikrings-

og pensionsselskaber, der skal sikre, at de er solvente, dvs. overholder Solvens II-

reglernes kapitalkrav,

jf. bilag 1.

Solvens II-reglernes kapitalkrav skal bl.a. sikre, at

forsikrings- og pensionsselskaber har tilstrækkelig kapital til at imødekomme deres

Genforsikring betegner, at et forsikringsselskab forsikringsmæssige risici delvis videregives eller afgives til et

andet forsikringsselskab, der beregnes

genforsikringsselskab,

Livsforsikringsselskaber er selskaber, hvor den forsikredes liv er af interesse. De kan fx indebære pensions-

udbetalinger, (en såkaldt livrente) eller udbetalinger i tilfælde af dødsfald.

Den eneste type pensionsselskab, der ikke er underlagt Solvens II-reglerne, er de såkaldte firmapensionskasser,

der har eget lovgrundlag (lov om firmapensionskasser). De udgør i Danmark ca. 1 pct. af markedet målt på alle

selskabernes hensættelser til pension.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 4 af 108

forpligtelser over for deres kunder (fx forsikrings- og pensionsudbetalinger). Sol-

vens II-reglerne regulerer imidlertid ikke spørgsmålene om genopretning og afvik-

ling af forsikringsselskaber, såfremt de bliver nødlidende.

Efter gældende danske regler afvikles skadesforsikringsselskaber i konkurs efter de

konkursretlige regler, mens de forsikrede er dækket gennem garantifonden for ska-

desforsikringsselskaber. For livsforsikringsselskaber gælder reglerne om administra-

tionsbo, hvor forsikringsforpligtelser først forsøges overdraget til andre selskaber,

og i sidste ende kan forpligtelserne overdrages til et selskab oprettet til formålet.

Derudover er der fastlagt nationale regler for forebyggende kapitalnødplaner, der

indebærer, at forsikringsselskaber skal fastsætte nogle foranstaltninger til at afhjælpe

en potentiel forværring af deres økonomiske situation.

Baggrund for forslaget

Kommissionen anmodede i februar 2019 Den Europæiske Tilsynsmyndighed for

Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) om at udarbejde en

forberedende teknisk evaluering af Solvens II-reglerne, som resulterede i, at Kom-

missionen 22. september 2021 fremsatte en pakke af forslag på forsikringsområdet.

Forslaget om et direktiv om nationale regimer for genopretning og afvikling af for-

sikringsselskaber bygger på anbefalingerne fra EIOPA, og siden er der pågået drøf-

telser på teknisk niveau i rådsarbejdsgruppen.

Proces

Formandskabet har sidst på dagen 23. november 2022 fremlagt et første samlet

kompromisforslag. Det bemærkes, at et endeligt kompromisforslag kan ændre sig

væsentligt i forhold til det beskrevne kompromisforslag.

Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN 6. december, men formandskabet sigter

efter enighed snarest muligt og om muligt inden udgangen af året. Herefter skal

sagen forhandles med Europa-Parlamentet.

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF). Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgivere. Rådet

træffer beslutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget til et nyt direktiv om nationale regimer for genopretning og

afvikling af forsikringsselskaber er overordnet at begrænse forsikredes økonomiske

tab i forbindelse med, at et forsikringsselskab kommer i økonomiske vanskeligheder

og eventuelt går konkurs og dermed ikke kan opfylde sine forpligtigelser. Ensartede

regler vil derudover gøre det nemmere at håndtere og afvikle forsikringsselskaber,

der opererer i flere lande, samt sikre, at der skabes mere lige konkurrencevilkår ved

at forsikringsselskaberne er underlagt samme regelsæt.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 5 af 108

Forslaget skal herved sikre, at forsikringsselskaber og myndigheder er bedre forbe-

redt på situationer, hvor forsikringsselskaber kommer i økonomiske vanskeligheder

og er i fare for ikke at overholde Solvens II-reglernes kapitalkrav,

jf. bilag 1.

En af de primære årsager til, at et forsikringsselskab kan komme i økonomiske van-

skeligheder, dvs. i fare for ikke at overholde sine kapitalkrav, er, at forsikringssel-

skabet undervurderer sine samlede forpligtelser til sine forsikringsaftaler og ikke har

tilstrækkelige afsatte midler til at imødekomme de forsikringsmæssige forpligtelser.

En væsentlig del af hensigten med forslaget er at begrænse tabene for de forsikrede

og statsfinanserne, da en genopretning eller solvent afvikling af forsikringsselskabet

vil medføre færre tab for både de forsikrede og samfundet end almindelig konkurs.

Solvent afvikling indebærer, at et forsikringsselskab, der stadig er helt eller delvist i

stand til at dække sine forpligtelser, kan fortsætte med at servicere sine nuværende

forsikringsforpligtigelser, imens det afvikles, frem for en fuldstændig konkurs efter

de konkursretlige regler, som blandt andet anvendes i Danmark for skadesforsik-

ringsselskaber.

De to hovedelementer i forslaget er:

•

Genopretning, som retter sig mod de forebyggende foranstaltninger, som et

forsikringsselskab skal iværksætte i tilfælde af, at selskabet kommer i økonomi-

ske vanskeligheder, med henblik på at undgå at ende i afvikling og konkurs,

•

Afvikling, som retter sig mod de værktøjer,

jf. tabel 2,

som myndigheder kan tage

i brug for at begrænse de økonomiske tab, som ellers ville være forbundet med

et forsikringsselskabs konkurs.

Genopretningsplaner

Som et centralt element i krisehåndteringen opstiller forslaget et krav om, at forsik-

ringsselskaber skal udarbejde en forebyggende genopretningsplan. Genopretnings-

planen skal indeholde en række retningslinjer for, hvordan forsikringsselskabet vil

kunne rette op på sin økonomiske situation i tilfælde af væsentlig forværring af

denne, fx hvis perioder med stor makroøkonomisk og finansiel usikkerhed medfø-

rer en stor negativ indvirkning på værdien af selskabets aktiver. Retningslinjerne

indebærer bl.a. en række kvalitative og kvantitative indikatorer, som identificerer de

situationer, hvor det bør overvejes at træffe afhjælpende foranstaltninger, såsom at

igangsætte en kapitalfremskaffelsesplan, nedbringe risikoen på investeringsporteføl-

jen eller sælge dele af eller hele kundeporteføljer. Derudover skal der være en be-

skrivelse af, hvordan den forebyggende genopretningsplan er blevet udarbejdet,

hvordan den vil blive ajourført, og hvordan den vil blive anvendt. Genopretnings-

planen skal løbende vedligeholdes i overensstemmelse med forsikringsselskabets

forhold.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 6 af 108

Tilsynsmyndighederne skal identificere, hvilke forsikringsselskaber der er forpligtet

til at udarbejde genopretningsplaner, ud fra en række fastlagte risikofaktorer, her-

under selskabets størrelse, forretningsmodel, risikoprofil, og deres grænseoverskri-

dende virksomhed.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag fsva. kravene til

genopretningsplanernes indhold, men indeholder ændringer til, hvilke forsikrings-

selskaber, der er omfattet af krav om at udarbejde og vedligeholde genopretnings-

planerne, herunder at forsikringsselskaberne vil kunne udvælges både pba. fastlagte

risikofaktorer og ud fra en fastsat national markedsandel.

Anvendelsesområde og oprettelse af en afviklingsmyndighed

Forslaget omfatter forsikringsselskaber, herunder både livs- og skadesforsikrings-

selskaber, samt genforsikringsselskaber, som også er omfattet af Solvens II-reg-

lerne. Derudover omfatter forslaget en række selskaber, som er forbundne til for-

sikringsselskaber. I det følgende anvendes alene betegnelsen ”forsikringsselskaber”.

Kommissionens forslag forpligter EU-landene til hver især at udpege en national

offentlig afviklingsmyndighed, som skal have beføjelser til at anvende genopret-

nings- og afviklingsværktøjer på de forsikringsselskaber, der har hjemsted i det på-

gældende EU-land. Afviklingsmyndigheden kan enten være selvstændig eller være

en centralbank, et ministerie, en styrelse, andre offentlige administrative myndighe-

der eller myndigheder, som er bemyndiget med offentlige administrative beføjelser.

Såfremt afviklingsmyndigheden er en del af en tilsynsmyndighed, skal der være

funktionsadskillelse mellem de forpligtelser, der er forbundet med afvikling af et

forsikringsselskab og myndighedens tilsynsforpligtelser. Afviklingsmyndigheden

skal have beføjelser til at benytte de afviklingsværktøjer, som direktivet fastsætter,

og er beskrevet i

tabel 2.

Afviklingsmyndighederne skal generelt holde sig inden for

rammerne af EU's regler om statsstøtte.

Tabel 1 giver et overblik over de væsentligste punkter i Kommissionens forslag fra

22. september 2021 og kompromisforslaget fra 23. november 2022, idet der må

tages forbehold for at kompromisforslaget er modtaget sidst på dagen, og beskri-

velserne derfor er foreløbige.

Tabel 1

Centrale elementer: Gældende regler, Kommisionens forslag og kompromisforslaget af 23. novemver 2023

Gældende regler

Anvendelsesområde

Efter gældende danske regler er

der ikke et afviklingsregime for

skadesforsikringsselskaber, som

afvikles i konkurs.

For livsforsikringsselskaber gælder

reglerne om administrationsbo, hvor

forsikringsforpligtelser først

forsøges overdraget til andre

selskaber, og i sidste ende kan

forpligtelserne overdrages til et

Kommissionens forslag

Livs- og

skadesforsikringsselskaber, og

genforsikringsselskaber.

Foreløbig beskrivelse af

Kompromisforslag

Uforandret fra Kommissionens forslag

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 7 af 108

Tabel 1

Centrale elementer: Gældende regler, Kommisionens forslag og kompromisforslaget af 23. novemver 2023

Gældende regler

gensidigt selskab (et selskab ejet af

medlemmerne/kunderne) oprettet til

formålet.

National lovgivning:

Forsikringsselskaber skal beslutte

en kapitalnødplan, som indeholder

operationelle procedurer, der kan

anvendes, hvis kapitalplanens

forudsætninger brister.

Reglerne om kapitalnødplaner har

samme formål som forslagets

genopretningsplaner, men der

stilles væsentligt større krav til

indholdet i forslaget.

Kommissionens forslag

Foreløbig beskrivelse af

Kompromisforslag

Forebyggende

genopretningsplaner

Krav om forsikringsselskaber skal

udarbejde en

forebyggende

genopretningsplan

med

retningslinjer for at rette op på sin

økonomiske situation i tilfælde af

væsentlig forværring af selskabets

økonomiske forhold.

Tilsynsmyndigheder skal identifi-

cere de forsikringsselskaber, der er

skal været indeholdt dette krav. Den

nationale tilsynsmyndighed er for-

pligtet til at vurdere, om genopret-

ningsplanen lever op til kravet.

Mindst 80 pct. af forsikringsmarke-

det skal være omfattet af kravene,

og kun lavrisikoselskaber kan und-

tages ud fra en individuel vurdering.

Afviklingsmyndigheden skal

udarbejde særskilte afviklingsplaner

for hvert omfattet

forsikringsselskab.

Ved vurderingen af om et selskab skal

være omfattet af kravet om at udarbejde

og vedligeholde en genopretningsplan,

skal den nationale tilsynsmyndighed

vurdere selskabets betydning for

økonomien i EU-landet og omfanget af

grænseoverskridende virksomhed.

Forsikringssikringsselskaber, som

nationalt udgør over 3% af markedet for

hhv. livs- og skadesforsikrings-

virksomhed skal som udgangspunkt

være omfattet.

Mindst 60 pct. af markedet for hhv. livs

–

og skadesforsikringsselskaber skal

omfattes. Det præciseres at lavrisiko-

selskaber kun kan undtages ud fra en

vurdering af risici herved.

Den nationale tilssynsmyndighed

skal vurdere, om forsikrings-

selskabet kan leve op til

afviklingsbetingelserne, herunder

om det er i offentlighedens

interesser, ifm. vurderingen af, om

selskabet er omfattet af reglerne om

afviklingsplaner. Derudover skal

selskaberne vælges ud fra en

risikobaseret tilgang pba. størrelse,

forretningsmodel, risikoprofil, mv.

Afviklingsplaner

Der er ikke danske regler om

afviklingsplaner

Betingelser for afvikling

Afvikling sker efter reglerne om

konkurs for

skadesforsikringsselskaber og

administrationsbo for livforsikrings-

og pensionsselskaber.

Planerne skal indeholde hvilke

beføjelser afviklingsmyndigheden

skal anvende, såfremt

forsikringsselskabet opfylder betin-

gelserne for afvikling, herunder at

forsikringsselskabet overtræder el-

ler forventes at overtræde Solvens

II-reglernes minimumskapitalkrav,

jf.

bilag 1.

Mindst 50 pct. af markedet for hhv.

livs

–

og skadesforsikringsselskaber

Mindst 70 pct. af markedet skal

skal være omfattet af kravet om

være omfattet af kravene ud fra en afviklingsplaner. Den nationale

risikobaseret tilgang. Den nationale afviklingsmyndighed er forpligtet til

afviklingsmyndighed er forpligtet til at vedligeholde, som minimum hvet

at udarbejde og vedligeholde afvik- andet år.

lingsplanerne, som minimum årligt.

Forslaget fastsætter fælles

Afviklingsreglerne skal anvendes,

betingelser for pligten til at anvende hvis afviklingsmyndigheden ikke

afviklingsværktøjerne,

jf. tabel 2.

vurderer det hensigtsmæssigt at

lade et selskab afvikles i konkurs,

Et forsikringsselskab skal afvikles, eller fordi offentlighedens interesse

når det ikke kan forventes, at

tilsiger det. Det præciseres, at det

selskabet på egen hånd kan

skal indrages i vurderingen, hvorvidt

afværge sin forværrede

selskabet er omfattet af nationale

økonomiske situation.

forsikringsgarantiordninger.

Anvendelsen af afviklingsreglerne

frem for almindelige nationale

konkursregler forudsætter, at dette

er nødvendigt under hensyn til

offentlighedens interesser eller

bevarelse og fortsættelser af

kritiske funktioner for samfundet.

For at anvende afviklings-

værktøjerne i

tabel 2

skal afviklings-

myndigheden have beføjelsen til at

overtage styringen af det

nødlidende forsikringsselskab,

overtage aktionærernes og

ledelsens rolle, overføre aktiver og

gennemtive kontraktændringer.

Der skal etableres afviklingskollegier

under lederskab af koncernafvik-

lingsmyndigheden.

I de tilfælde hvor afviklingsreglerne

skal anvendes, der skal

afviklingsmyndigheden lægge en

strategi for afviklingen (heri

afviklingsplanen).

Afviklingsbeføjelser

Der er ikke regler med

afviklingsbeføjelser i dansk ret.

Afviklingsmyndigheden skal endvi-

dere have beføjelsen til at tegne

nye og/eller forlænge eksisterende

forsikringsaftaler.

Grænseoverskriende

koncernafvikling

Der er ikke regler om

grænseoverskridende

koncernafvikling i dansk ret

Svarende til Kommissionens

forslag, idet der ændres på nogle

områder.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 8 af 108

Tabel 1

Centrale elementer: Gældende regler, Kommisionens forslag og kompromisforslaget af 23. novemver 2023

Gældende regler

Kommissionens forslag

Afviklingskollegier skal skabe et

omfattende og integreret ramme-

værk for genopretnings- og afvik-

lingsværktøjer i EU/EØS for støre

koncerner, der udøver forsikrings-

virksomhed på tværs af grænser.

Foreløbig beskrivelse af

Kompromisforslag

Forhold til tredjelande

Der er ikke regler om dette i dansk

ret.

Kompromisforslaget præciserer,

bl.a. hvordan tredejlandes

forsikringsselskaber med

forsikringsvirksomhed i to eller flere

EU-lande skal håndteres. Det

forelås, at give

afviklingsmyndighderne i de

Afviklingskollegierne skal koordi-

pågældende EU-lande mulighed for

nere forberedelses- og afviklingsfor- at etablere et Europæisk

anstaltninger mellem de nationale

afviklingskollegie.

myndigheder for at sikre optimale

løsninger på EU/EØS-niveau.

EU/EØS myndigheder får beføjelser Der er fremlagt kompromisforslag

til at understøtte tradejlandes

om, at der kan oprettes afvik-

afviklingshandlinger, når et

lingskollegier for selskaber fra

tredjelands forsikringsselskab

tredjelande, som opererer i

kommer i økonomiske

betydelig grad i to eller flere EU-

vanskeligheder. Det sker ved at

lande.

give retskraft til at overførsel af

aktiver og forpligtigelser, som befin-

der sig i eller er underlagt lovgivnin-

gen i deres jurisdiktioner under

givne betingelser.

Forslaget indebærer endvidere, at

der skal kunne indgås samarbejds-

aftaler med tredjelandes afviklings-

myndigheder for at understøtte tred-

jelandes afviklingsforanstaltninger.

Finansiering

EIOPA skal kunne deltage i ramme-

ordninger for afvikling med tredje-

landes myndigheder, og nationale

myndigheder skal kunne indgå bila-

terale ordninger i overensstem-

melse med EIOPA’s rammeordnin-

ger.

Der var ikke foreslåaet

Der er ikke regler om finansiering af

bestemmelser om finansiering af

afvikling efter de gældende danske

afviklingsværktøjer i

regler.

Kommissionens opindelige forslag.

I tilfælde af

skadesforsikringsselskabers

konkurs vil Garantifonden for

skadesforsikringsselskaber træde til

og dække forsikringstagernes og de

sikredes krav. Garantifonden er

finansieret ved opkrævning af

bidrag på forsikringer, der ny eller

gentegnes for risici i Danmark.

Garantifondens bidragsopkrævning

og dækning sker ud fra det såkaldte

værtslandsprincip (garantifonden

dækker alle kunder i Danmark).

Sanktioner

Der er en begrænsning i adgangen

til at at indføre bøder og lignende

strafferetlige sanktioner på

administrativt grundlag efter dansk

ret.

Kompromisforslaget indebærer, at

EU-landene skal etablere nationale

ordninger for ekstern finansiering af

afvikling.

Finansieringsordningerne skal

anvendes til at udbetale

erstatninger til kreditorer ved brud

på princippet om, at ingen kreditorer

må stilles ringere end ved

almindelig insolvensbehandling.

Derudover skal ordningerne

anvendes til at facilitere brugen af

afviklingsværktøjerne.

Såfremt EU-lande beslutter, at

opkræve bidrag, skal dette ske på

baggrund af det såkaldte

hjemlandsprincip (dvs. dækker alle

kunder i forsikringsselskabet,

herunder kunder i ind- og udland).

Indførsel af administrative bøder og Svarende til Kommissionens for-

andre administrative indgreb, som slag.

er proportionale og samtidig har en

præventiv virkning.

Forslaget indebærer en adgang til

Såfremt forholdets grovhed tilsiger at anvende strafferetlige sanktioner

det, skal der være mulighed for at frem for administrative sanktioner.

overgive en sag til politimæssig ef- EIOPA skal føre et central register

terforskning.

over alle administrative bøder.

Anm.: Tabellen indeholder en foreløbig beskrivelse af væsentlige elementer i kompromisforslaget af 23. november 2022.

Kilde: Kommissionens forslag og egen tilvirkning.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 9 af 108

Afviklingsplaner og vurdering af afviklingsegnethed

Ud over kravet om forebyggende genopretningsplaner, der har til formål at genop-

rette forsikringsselskabets økonomiske situation ved væsentlig forværring af denne,

foreslår Kommissionen, at afviklingsmyndigheden skal udarbejde en særskilt afvik-

lingsplan for hvert omfattet forsikringsselskab. Afviklingsplanerne skal anvendes i

tilfælde af, at genopretningen af forsikringsselskabet mislykkes, og afviklingsplanen

skal indeholde en stillingtagen til, hvilke afviklingsbeføjelser, afviklingsmyndighe-

den skal gøre brug af, såfremt forsikringsselskabet opfylder betingelserne for afvik-

ling, dvs. skal opløses og ophøre som selskab. Derudover skal afviklingsmyndighe-

den foretage en vurdering af selskabets afviklingsegnethed og evt. hindringer for

afvikling. Afviklingsplanerne skal tilpasses, såfremt forudsætningerne for planen

ændrer sig. Mindst 70 pct. af henholdsvis livs- og skadesforsikringsmarkedet i hvert

EU-land skal være omfattet af kravene, og kun lavrisikoselskaber

kan undtages ud

fra en individuel vurdering.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag fsva. kravene til

indholdet af afviklingsplanerne og principperne for afviklingsegnethed. Kompro-

misforslaget indebærer ændringer i forhold til den kreds af forsikringsselskaber, som

er omfattet af afviklingsmyndighedens forpligtelse til at udarbejde og vedligeholde

afviklingsplaner. Kommissionens forslag indebærer, at afviklingsmyndigheden skal

udarbejde afviklingsplaner for selskaber udvalgt ud fra bl.a. størrelse, forretnings-

model, risikoprofil mv. samt de sandsynlige konsekvenser for forsikringstagerne

ifm. afvikling. Kompromisforslaget supplerer dette med, at afviklingsplanerne skal

udarbejdes ud fra en risikobaseret tilgang, og at der også skal være en vurdering af,

om det vil være i offentlighedens interesse at anvende afviklingsreglerne frem for

nationale konkursregler, og om selskabet varetager kritiske funktioner

Forenklede forpligtelser for visse forsikringsselskaber

Forslaget indeholder et proportionalitetsprincip, der giver tilsyns- og afviklingsmyn-

dighederne beføjelser til at beslutte, i hvilket omfang kravet om genopretnings- og

afviklingsplaner skal gælde under hensyntagen til det enkelte forsikringsselskabs

størrelse, forretningsmodel og kompleksitet. Anvendelsen af forenklede forpligtel-

ser skal årligt rapporteres til EIOPA.

Betingelser for afvikling, afviklingsværktøjer og -beføjelser

Forslaget fastsætter fælles betingelser for pligten til at anvende afviklingsreglerne.

Et forsikringsselskab skal afvikles, når det ikke længere kan forventes, at selskabet

på egen hånd kan afværge sin forværrede økonomiske situation,

jf. bilag 1.

Derud-

over er det en forudsætning, at anvendelsen af afviklingsregimet skal være i offent-

Lavrisikoselskaber dækker over selskaber, hvor en samlet vurdering af selskabets solvensdækning (jf. Solvens

II reglernes kapitalkrav), kompleksiteten af selskabets forretning, ledelsessystem, koncernstruktur, mv. bevirker,

at selskabet samlet set vurderes at udvise lav risiko.

Kritiske funktioner dækker over virksomheder, tjenesteydelser eller operationer, som udøves, leveres eller

udføres for tredjeparter af et forsikringsselskab, som ikke inden for et rimeligt tidsrum eller med rimelige om-

kostninger kan erstattes, og hvor forsikringsselskabets manglende evne til at udøve virksomhed med al sand-

synlighed vil få væsentlige virkninger for det finansielle system og realøkonomien i et eller flere EU-lande.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 10 af 108

lighedens interesse eller være nødvendig for at bevare kritiske funktioner. Endvi-

dere bør det indgå i afviklingsmyndighedens vurdering, om det er muligt eller hen-

sigtsmæssigt at afvikle selskabet i konkurs.

Kommissionen lægger op til, at det skal være muligt for EU-landene i deres imple-

mentering af forslaget at involvere eventuelle nationale forsikringsgarantiordninger,

som kan bidrage til finansieringen af afviklingsprocessen i et omfang op til de tab,

forsikringsgarantiordningerne vil skulle påtage sig til at beskytte forsikringstagerne

i tilfælde af en almindelig konkurssituation

Forslaget indebærer, at nødlidende forsikringsselskaber skal undergå en kontrolleret

afvikling, hvor en afviklingsmyndighed tildeles en række værktøjer, der er egnede til

at begrænse forsikredes og samfundets tab, sammenlignet med almindelig konkurs-

behandling,

jf. tabel 2.

Afviklingsværktøjerne indebærer bl.a. muligheden for ned-

skrivning

og konvertering (såkaldt ”bail-in”) af kapitalinstrumenter (aktier mv.),

gældsinstrumenter og andre forpligtigelser, som kan anvendes for at lette udøvelsen

af andre afviklingsværktøjer, så hel eller delvis solvent afvikling kan finde sted. Der

ikke fastlagt et bestemt minimumskrav for ”bail-in”. Nationale myndigheder må

gerne supplere reglerne med nationale værktøjer og beføjelser, såfremt disse holder

sig inden for forslagets rammeværk for afvikling. Derudover indebærer forslaget,

for at understøtte brugen af afviklingsværktøjerne, at afviklingsmyndigheden gives

beføjelse til at overtage styringen af det nødlidende forsikringsselskab under afvik-

ling, herunder beføjelsen til at overtage de rettigheder og beføjelser, som aktionæ-

rerne og ledelsen normalt tillægges, beføjelsen til at overføre aktiver til et overgangs-

selskab og gennemtvinge bl.a. kontraktændringer.

Tabel 2

Centrale elementer: Gældende regler, Kommissionens forslag og kompromisforslaget

Afviklingsværktøj

a) Nedskrivning og

konvertering (”bail-

in”) af kapitalinstru-

menter (aktier mv.),

gældsinstrumenter

og andre forpligti-

gelser.

Kommissionens forslag

Kapitalinstrumenter (aktier mv.), gældsinstru-

menter og andre forpligtelser skal kunne ned-

skrives, dvs. deres samlede værdi i selskabets

regnskabsbalance skal kunne reduceres),

jf. bi-

lag 2,

eller konverteres til egenkapital. Det skal

lette udøvelsen af andre afviklingsværktøjer, så

solvent afvikling og overførsel af porteføljer kan

finde sted.

Der er ikke fastlagt et bestemt minimumskrav

for ”bail-in”.

Omfanget af nedskrivningen eller

konverteringen af aktionærer og kreditorer skal

besluttes af afviklingsmyndigheden på basis af

en værdiansættelse af selskabets aktiver og

passiver og under hensyn til selskabets kapital-

behov.

Kompromisforslag af 23. november 2022

Konvertering af forsikringsselskabernes forplig-

telser til egenkapital kan efter kompromisforsla-

get også omfatte konvertering af forsikrings-

krav til kernekapital (egenkapital). Konvertering

af forsikringsforpligtigelser skal dog kun anven-

des som en sidste udvej, hvis en ordnet afvik-

ling ikke kan ske med brug af andre afviklings-

værktøjer.

Kompromisforslaget lægger dog op til, at EU-

landene stadig kan vælge at friholde forsik-

ringskrav fra konverteringsværktøjet, hvis for-

sikringskravene er dækket af et forsikringssel-

skabs ”registrerede aktiver”, der er en gruppe

af aktiver, hvis samlede værdi til enhver tid

mindst svarer til værdien af selskabets sam-

lede forsikringsmæssige hensættelser, (fx til

Aktionærer og kreditorer står først og før forsik- dækning af fremtidige pensionsudbetalinger,)

rings- og pensionskunder til at bære tab i afvik-

lingssituationer, ligesom nedskrivning af aktio-

nærer og kreditorers krav skal ske, førend et

land evt. måtte beslutte at yde et nødlidende

selskab statsstøtte i form af egne statslige mid-

ler. Brugen af evt. statsstøtte ifm. genopretning

eller afvikling af et selskab skal fortsat være i

overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 11 af 108

Tabel 2

Centrale elementer: Gældende regler, Kommissionens forslag og kompromisforslaget

Afviklingsværktøj

Kommissionens forslag

Kompromisforslag af 23. november 2022

Kompromisforslaget indebærer yderligere be-

skrivelse af forudsætningerne for anvendelse

af værktøjer til solvent afvikling. Det præcise-

res bl.a., at for at gennemføre en solvent af-

vikling skal forsikringsselskabet overholde Sol-

vens II-reglernes minimumskapitalkrav

jf. bilag

b) Solvent afvikling

Solvent afvikling henviser til tilbagekaldelse af

tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed fra

et forsikringsselskab for at begrænse aktivite-

ten til udelukkende at servicere den eksiste-

rende portefølje frem for en konkurs.

Formålet med dette er at maksimere dæk-

ningsgraden for de sikredes erstatningskrav

under de tegnede forsikringer gennem den ek-

sisterende aktivmasse.

Solvent afvikling af forsikringsporteføljen ind-

stilles, når værdien af forsikringsselvskabets

nettoaktiver (selskabet aktiver fratrukket passi-

ver

jf. bilag 2) er negativ.

Den resterende del af

forsikringsselskabet afvikles herefter ved almin-

delig insolvensbehandling.

c) Beslutning af

Salg af hele eller dele af forsikringsselskabets

salg af forretning

forsikringsportefølje på markedsvilkår uden at

skulle overholde de procedurer, som normalt

skal overholdes ved porteføljeoverdragelse.

d) Anvendelse af

Hele eller dele af forsikringsselskabets forret-

overgangsselskab

ning overføres til et overgangsselskab, som

skal være offentligt ejet. Overgangsselskabet

skal have tilladelse som forsikringsvirksomhed

efter Solvens II-reglerne.

Overgangsselskabet skal være midlertidigt og

udelukkende have til formål at sælge porteføl-

jen, når markedet er gunstigt for et salg.

e) Adskillelse af ak-

Værdiforringede eller andre problematiske akti-

tiver og passiver

ver og/eller forpligtelser skal kunne flyttes til

særskilt administration, i et såkaldt portefølje-

administrationsselskab, så de kan blive afviklet

over tid.

For at begrænse mulige konkurrencemæssige

forvridninger ved adskillelsen af aktiver og for-

pligtelser, og for at begrænse risikoen for moral

hazard, bør dette værktøj kun anvendes sam-

men med andre afviklingsværktøjer.

Ingen større ændringer

Overgangsselskabet skal endvidere kunne ny-

og gentegne forsikringer under nærmere om-

stændigheder.

Derudover foreslår man, at overgangsselska-

bet skal kunne være privatejet.

Kompromisforslaget lægger op til, at det skal

være muligt at oprette privatejede porteføljead-

ministrationsselskaber.

Anm.: De danske regler for livforsikringsselskaber om administrationsbo indebærer konsekvenser, som kan minde

om brugen af afviklingsværktøjerne. For skadesforsikringsselskaber vil insolvent afvikling ske i konkurs.

Kilde: Kommissionen og egen tilvirkning.

I national lovgivning skal der oprettes et hierarki for konvertering af kapitalinstru-

menter, gældsinstrumenter og andre forpligtelser, som komplementerer og om nød-

vendigt anvendes i stedet for eksisterende nationale insolvensregler. Nedskrivning

af aktionærer og kreditorer står først og før forsikrings- og pensionskunder til at

bære tab i afviklingssituationer, ligesom nedskrivning af aktionærer og kreditorer

skal ske, førend et land evt. måtte beslutte at yde et nødlidende selskab statsstøtte i

form af egne statslige midler. Det er hensigten, at hierarkiet for anvendelse af ned-

skrivnings- og konverteringsværktøjet skal ske under hensyntagen til nationale kon-

kursordener, hvor det dog skal respektere nærmere givne rammer,

jf. figur 1.

Figur 1

Hiearki for konverting af kapitalinstrumenter, gældsinstrumenter og andre forpligtigelser

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 12 af 108

1. Kernekapital

(aktier mv.)

2. Supplerende

kapitalinstrumenter

3. Resterende

kapitalinstrumenter

4. Resterende

relevante passiver

Anm.: Hiearkiet for konvertering og nedskrivning skal overordnet sikre principperne om, at aktionærer skal være de

første til at bære tab. Derefter skal kreditorer rangeret efter prioritetesordenen af deres fordringer bære tab.

Supplerende kapital dækker over det, der i Solvens II hedder tier 2 kapital, som kan dække over ansvarligt

(efterstillet) lån, resterende kapital dækker over tier 3 kapital (fx udskudte selskabsskatteaktiver), og resterende

passiver dækker over forpligtigelser, som ikke er omfattet af en særlig beskyttelse (fx lønkrav).

Kilde:

Kommissionens forslag og egen tilvirkning

Forsikringskunder vil kun være underlagt anvendelse af ”bail-in” som sidste led i

hierarkiet og kun efter, at aktionærer og kreditorer har afholdt deres del af tabene.

De forsikredes tab bliver i flere EU-lande båret af nationale forsikringsgarantiord-

ninger, hvoraf nogle er finansieret af forsikringsbranchen, som opkræver bidragene

direkte eller indirekte hos forsikringstagerne.

Kompromisforslaget fastholder overordnet Kommissionens forslag. Der er en

række ændringer til afviklingsværktøjerne, herunder, at overgangsselskaber skal

kunne nytegne og forny forsikringer under nærmere givne forudsætninger.

Finansiering

Kommissionens forslag indebærer ikke en stillingtagen til spørgsmål om finansie-

ring af afvikling efter de foreslåede regler om en fælleseuropæisk ramme for natio-

nale genopretnings- og afviklingsregimer.

Kompromisforslaget indebærer, at EU-landene skal etablere nationale ordninger

for ekstern finansiering af afvikling. Finansieringsordningerne skal anvendes til at

udbetale erstatninger til kreditorer ved brud på princippet om, at ingen kreditorer

må stilles ringere i en afviklingssituation end ved almindelig insolvensbehandling

(”No creditor worse off principle” –

NCWO). Derudover kan ordningerne anven-

des til at facilitere brugen af afviklingsværktøjerne. Såfremt EU-landene beslutter,

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 13 af 108

at der skal opkræves bidrag hos forsikringsselskaberne, må dette alene ske på bag-

grund af det såkaldte hjemlandsprincip

, hvorefter bidrag alene må opkræves hos

de selskaber, som er hjemmehørende i det EU-land, som opkræver bidragene.

Det bemærkes, at der i Danmark i dag er en garantifond for skadesforsikringssel-

skaber, der sikrer dækning til forbrugerne i tilfælde af konkurser i skadesforsikrings-

selskaber. Garantifonden er baseret på

værtslandsprincippet.

Det indebærer, at danske

forbrugere som kunder er dækket af garantifonden for skadesforsikringsselskaber

uanset om de er kunder i danske selskaber eller i udenlandske selskaber, som driver

virksomhed i Danmark og sælger deres produkter til danske kunder. De udenland-

ske selskaber omfattes derfor for deres virksomhed i Danmark af de danske regler

for garantifonden for skadesforsikringsselskaber, herunder fsva. bidrag til garanti-

fonden og dækningsniveau for deres kunder. Det bidrager til en ens regulering og

beskyttelse af danske forsikringskunder, uanset i hvilket selskab de er kunde. For

livsforsikringsselskaber er der ikke en garantifond. Der er i stedet et krav om, at

selskabet skal registrere en gruppe af aktiver, hvis samlede værdi til enhver tid

mindst svarer til værdien af selskabets samlede hensættelser til dækning af pensi-

onsudbetalinger.

Grænseoverskridende koncernafvikling

Kommissionen foreslår, at der skal etableres afviklingskollegier under lederskab af

koncernafviklingsmyndigheden. Afviklingskollegier er et forum af afviklingsmyn-

digheder i de EU-lande, hvor forsikringsselskabet udøver forsikringsvirksomhed,

der skal koordinere forberedelses- og afviklingsforanstaltninger mellem de natio-

nale myndigheder for at sikre optimale løsninger på EU/EØS-niveau. Koncernaf-

viklingsmyndigheden er afviklingsmyndigheden i det EU-land, hvor den koncern-

tilsynsførende er beliggende. Formålet med afviklingskollegierne er at skabe et om-

fattende og integreret rammeværk for genopretnings- og afviklingsværktøjer i

EU/EØS og at imødekomme de behov, der følger de større koncerner, som i sa-

gens natur ofte udøver forsikringsvirksomhed på tværs af grænser.

Koncerntilsyn, tilsynsmyndigheder, koncernafviklingsmyndigheder og afviklings-

myndigheder, der deltager i afviklingskollegierne, skal bestræbe sig på at nå frem til

fælles beslutninger vedr. vurderingen af forebyggende koncerngenopretningsplaner,

vedtagelse af koncernafviklingsplaner og at afhjælpe eller fjerne hindringer for af-

viklingsmulighederne. Såfremt de nationale myndigheder i afviklingskollegierne

ikke når frem til en fælles beslutning inden for fire måneder, så vil det være op til

enten den koncerntilsynsførende eller koncernafviklingsmyndigheden eller datter-

selskabets tilsynsmyndighed afhængig af beslutningens karakter.

Der er grundlæggende to muligheder, dækningen i forsikringsgarantiordningen kan være baseret på kundens

hjemland eller selskabets hjemland. Forsikringsgarantiordninger baseret på kundernes hjemland (værtslande-

princippet) vil dække alle kunder i det enkelte EU-land, dvs. både dem, der er kunder i nationale selskaber og

dem, der er kunder i udenlandske selskaber, der opererer i landet (en såkaldt værtslandsmodel

– ”host”).

For-

sikringsgarantiordninger baseret på selskabernes hjemland (hjemlandsprincippet) vil omvendt dække alle kun-

der i forsikringsselskabet

–

dvs. både kunder i ind- og udland (en hjemlandsmodel

– ”home”). Denne model

indebærer, at det er garantifonden i forsikringsselskabets hjemland, der vil dække i tilfælde af konkurs.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 14 af 108

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag, men indeholder

en række tilføjelses, bl.a. at øvrige medlemmer af et afviklingskollegie også skal hø-

res om beslutningen om, at et forsikringsselskab i en gruppe er nødlidende eller

forventeligt nødlidende.

Sanktioner

For at sikre, at ledelsen i forsikringsselskaberne overholder reglerne i forslaget, skal

EU-landene sikre, at der indføres regler om administrative sanktioner og andre ad-

ministrative indgreb, som er effektive, proportionale og samtidig har en præventiv

virkning. EIOPA skal føre et centralt register over alle administrative sanktioner.

Forslaget indeholder en mulighed for, at EU-landene fravælger at fastsætte admini-

strative sanktioner, såfremt overtrædelse af regler, som gennemfører direktivet, i

stedet bliver omfattet af national strafferet.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag.

Ændringer i anden lovgivning

For at sikre gennemførsel af forslaget vil der ske ændringer af bestemte regler i

Solvens II-direktivet, bestemte selskabsdirektiver, hvor eksisterende bestemmelser

kan være til hinder for gennemførelsen af forslaget, og EIOPA-forordningen.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har endnu

ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag, men ventes at støtte op om

forslaget. I et foreløbigt udkast har Europa-Parlamentets ordfører foreslået en be-

grænsning af de typer forsikringsselskaber, som er dækket af forslaget.

Det forventes, at Europa-Parlamentet vedtager sin holdning i december 2022 eller

januar 2023.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at hensigten med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan op-

fyldes af EU-landene alene. Det er særligt vigtigt med harmoniserede regler for gen-

opretning og afvikling, når det er grænseoverskridende forsikringsselskaber, som

bliver nødlidende. Fælles tilgang til afvikling på EU-niveau kræver en væsentlig grad

af harmonisering af nationale praksis og procedurer, hvilket er hensigten med Kom-

missionens forslag.

Fra dansk side er man enig i Kommissionens vurdering, idet det er væsentligt at

sikre de forsikrede et højt beskyttelsesniveau på tværs af EU og en bedre håndtering

af krisesituationer, som ofte har grænseoverskridende karakter. Regeringen vurde-

rer på den baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 15 af 108

6. Gældende dansk ret

De gældende danske regler på området findes i lov om finansiel virksomhed og

regler udstedt i medfør heraf, hvor særligt bekendtgørelse om ledelse og styring af

forsikringsselskaber mv. (herefter ledelsesbekendtgørelsen) er relevant.

Genopretning

Ledelsesbekendtgørelsen fastlægger regler om, at et forsikringsselskabs bestyrelse

skal beslutte en kapitalnødplan, der skal indeholde operationelle procedurer, som

kan anvendes i praksis, hvis kapitalplanens forudsætninger brister.

Efter Finanstilsynets faste praksis indebærer dette, at selskabet skal fastsætte nogle

objektive kriterier (typisk bestemte grænser for selskabers solvensoverdækning),

hvor selskabet ved brud på disse grænser skal træffe bestemte foranstaltninger, som

er egnede til at afhjælpe selskabets forværrede finansielle situation. Reglerne om

kapitalnødplaner er udslag af national lovgivning og implementerer ikke EU-lov-

givning.

Der er derudover regler, som giver Finanstilsynet de fornødne værktøjer til at hånd-

tere situationer, hvor Finanstilsynet bliver opmærksom på, at et forsikringsselskab

kan komme i økonomiske vanskeligheder.

Afvikling

Efter de gældende danske regler i lov om finansiel virksomhed har Finanstilsynet

en række værktøjer, som Finanstilsynet kan anvende i forbindelse med, at et selskab

kommer i økonomiske vanskeligheder.

For skadesforsikringsselskaber vil selskabet ved afvikling i konkurs blive admini-

streret af en kurator som et konkursbo. De sikrede har fortrinsstilling forud for de

fleste andre kreditorer, når der sker udbetaling fra konkursboet i konkursordenen.

De fleste sikrede bliver dog dækket via Garantifonden for skadesforsikringsselska-

ber. Den danske garantifond for skadesforsikringsselskaber er oprettet med lov om

en garantifond for skadesforsikringsselskaber, som er udslag af national lovgivning

og ikke EU-lovgivning. Garantifonden indtræder i sikredes krav imod konkursboet

i det omfang, den har ydet dækning og får samme fortrinsstilling som sikrede i kon-

kursordenen.

For livsforsikringsselskaber og pensionsselskaber gælder andre regler ifm. afvikling.

Livsforsikringsselskaber og pensionsselskaber, der driver livsforsikringsvirksom-

hed, skal føre et register over en gruppe af aktiver, hvis samlede værdi til enhver tid

mindst svarer til værdien af selskabets samlede forsikringsmæssige hensættelser, fx

til dækning af fremtidige pensionsudbetalinger, (de såkaldte ”registrerede aktiver”).

Finanstilsynet kan i tilfælde af, at et livsforsikringsselskab er insolvent, beslutte at

overtage administrationen og overføre denne til et administrationsbo, som er en

selvstændig juridisk enhed separat fra livsforsikringsselskabet, hvis ikke forsikrings-

bestanden overdrages til et eller flere andre selskaber. Administrationsboet sikrer

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 16 af 108

en ordnet, insolvent afvikling og overtager porteføljen af forsikringskontrakter sam-

men med de registrerede aktiver og sikrer en udbetaling på baggrund af de registre-

rede aktiver til forsikringskunderne og andre begunstigede iht. forsikringskontrak-

terne. Livsforsikringsselskabet (uden registrerede aktiver og porteføljen af forsik-

ringskontrakter) vil i medfør af gældende ret i udgangspunktet blive underlagt al-

mindelig konkursbehandling.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens forslag vil medføre behov for ændringer i dansk lovgivning

–

både

fsva. eksisterende danske regler og implementering af regler vedr. et nyt regime for

genopretning og afvikling af forsikringsselskaber, herunder oprettelse eller udpeg-

ning af en afviklingsmyndighed.

Forslaget medfører generelt et nyt regime for genopretning og afvikling, som kun i

begrænset omfang findes i gældende dansk ret. De eksisterende danske regler på

området må generelt forventes at skulle ændres, hvor det dog endnu ikke er klart i

hvilket omfang, hvilket vil afhænge af de endelige regelsæt.

Forslaget vil kunne indebære ændringer i de eksisterende danske regler i ledelsesbe-

kendtgørelsen om kapitalnødplaner for forsikringsselskaber, som er omfattet af Sol-

vens II-reglerne pga. deres størrelse. Reglerne om kapitalnødplaner har samme

overordnede formål som forslagets genoprettelsesplaner, hvor der dog stilles væ-

sentligt større krav til indholdet i kommissionens forslag.

Forslaget indebærer derudover krav om, at der enten skal oprettes en ny dansk af-

viklingsmyndighed eller udpeges en eksisterende myndighed til afviklingsmyndig-

hed. Der vil senest ifm. dansk implementering af direktivet i national lovgivning

skulle tages stilling til, hvilken myndighed, som skal have rollen som afviklingsmyn-

dighed. Det vil bl.a. ske efter vurdering af de administrative og økonomiske konse-

kvenser herved, hvilket endnu udestår, ligesom der skal sikres sammenhæng med

eksisterende danske regler.

De værktøjer og beføjelser, som skal tildeles afviklingsmyndigheden, vil skabe et

behov for ændringer af en række eksisterende danske retsregler i den finansielle

lovgivning. Omfanget er endnu ikke klart, men ændringerne kan omfatte den finan-

sielle regulering, konkurslovgivning og selskabslovgivning. Forslaget indebærer et

krav til, at EU-landene forpligtes til at fjerne nationale hindringer for de beføjelser,

som skal tildeles afviklingsmyndigheden. Det er endnu uklart, i hvilket omfang for-

slaget vil indebære ændringer i gældende danske regler på disse områder.

Efter de gældende danske regler vil insolvent afvikling af skadesforsikringsselskaber

som udgangspunkt ske ved konkursbehandling. Forslaget vurderes at ændre på

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 17 af 108

dette udgangspunkt. Formålet med forslaget er, at insolvent afvikling af forsikrings-

selskaber fremadrettet skal undgås eller ske helt eller delvist i andre rammer end

konkurs.

Efter de gældende danske regler vil insolvent afvikling af livsforsikringsselskaber i

sidste ende ske ved oprettelse af et administrationsbo. Forslaget vurderes at inde-

bære, at afviklingsmyndigheden får andre afviklingsværktøjer, der i et vidt omfang

supplerer/erstatter administrationsbo-modellen.

Afviklingsmyndigheder skal desuden bemyndiges til at kræve, at visse kapitalinstru-

menter skal kunne konverteres, og afviklingsmyndigheden skal kunne konvertere

kapitalandele for at frigøre midler. Dette vil kræve nye regler i dansk lovgivning.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil betyde øgede tilsynsforpligtelser for Finanstilsynet og dermed behov

for ressourcer, særligt i forbindelse med vurdering af genopretningsplaner, yderli-

gere fokus på forebyggelse og tidlig indgriben m.v. Finanstilsynet finansieres gen-

nem bidrag fra de finansielle virksomheder under tilsyn, og det vil derfor ikke have

direkte statsfinansielle konsekvenser.

Hvorvidt forslaget indebærer direkte statsfinansielle omkostninger afhænger derud-

over af implementeringen af reglerne, herunder om der skal oprettes en selvstændig

afviklingsmyndighed i Danmark, eller om afviklingsmyndigheden skal placeres hos

en eller flere eksisterende danske myndigheder, samt den konkrete finansierings-

model for disse afviklingsaktiviteter. Uanset fremgangsmåden, ventes afviklings-

myndigheden efter forslaget at indebære et forøget ressourceforbrug til administra-

tion af reglerne.

Det bemærkes, at de afledte nationale udgifter som udgangspunkt vil skulle afholdes

inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsrammer, jf. retningslinjerne

for den danske EU beslutningsprocedure og budgetvejledningens bestemmelser

herom. Såfremt det viser sig, at udgifterne ikke kan håndteres inden for de eksiste-

rende bevillingsrammer, vil dette skulle afklares særskilt.

Forslaget kan have indirekte positive statsfinansielle konsekvenser, idet det fastlæg-

ger rammer for håndtering af nødlidende selskaber, herunder for at aktionærer og

kreditorer i nødlidende selskaber bærer tabene frem for de forsikrede og i sidste

ende de offentlige finanser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens forslag ventes at have positive samfundsøkonomiske konsekven-

ser for forsikrede og den bredere finansielle sektor, i de tilfælde, hvor anvendelse af

et afviklingsregime frem for konkurs vil være mere hensigtsmæssig og indebære

færre omkostninger. Forslaget forventes at begrænse de tab, som på nuværende

tidspunkt i nogle EU-lande bliver båret af nationale forsikringsgarantiordninger,

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 18 af 108

hvoraf nogle er finansieret af forsikringsbranchen, som opkræver bidragene direkte

eller indirekte hos forsikringstagerne.

Gevinsterne består i, at et nyt fælleseuropæisk ramme for nationale genoprettelses-

og afviklingsregime kan begrænse de samfundsmæssige tab, som er forbundet med,

at et forsikringsselskab bliver nødlidende og eventuelt skal afvikles.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens forslag vil medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet for-

sikringsselskaber skal udarbejde og vedligeholde genopretningsplaner, hvilket vil in-

debære meromkostninger for forsikringsbranchen.

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor

med frist for bemærkninger 7. oktober 2022. Der er modtaget høringssvar fra Na-

tionalbanken og Forsikring & Pension (F&P). Der henvises til grund- og nærheds-

notat om forslaget oversendt til Folketingets Europaudvalg 19. november 2021 for

en gennemgang af høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er endnu uklart, om EU-landene vil kunne støtte formandskabets kompromis-

forslag fremlagt 23. november 2022.

Der er en række lande, der ønsker fælles lovgivning eller retningslinjer for finansie-

ringen af genopretning og afvikling af forsikringsselskaber. En række lande, inklu-

sive Danmark, ønsker at lade finansieringen og dens natur være op til de enkelte

EU-lande, hvilket ville være i overensstemmelse med Kommissionens oprindelige

forslag. Finansieringsspørgsmålet forventes at være en del af de videre politiske

drøftelser.

EU-landene er uenige i, hvor stor en del af forsikringsbranchen, der nationalt skal

kræves dækket af forslagene. En gruppe af EU-lande ønsker, at forsikringsvirksom-

heder frem for alt udvælges gennem kriterier og en risikobaseret tilgang. En anden

gruppe EU-lande ønsker, at man sætter en fast procentsats for, hvor stor en del af

markedet der skal være dækket. Kompromisforslaget kombinerer de to tilgange.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side støtter man generelt forslaget om harmoniserede nationale rammer

for genopretning og afvikling af forsikringsselskaber i EU. Mere harmoniserede

rammer kan bidrage til et styrket indre marked, en mere robust forsikringssektor i

EU som helhed og højere beskyttelse af de forsikrede.

Henset til fremsættelsen af kompromisforslaget 23. november 2022 udestår endnu

en nærmere vurdering af, i hvilket omfang forslaget imødekommer danske priori-

teter som beskrevet i nærværende afsnit. I nærværende afsnit gives en foreløbig

vurdering, hvor det er muligt.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 19 af 108

Fra dansk side støtter man formålet om at forsøge at begrænse tab hos forsikrings-

tagere gennem et fælleseuropæisk genopretnings- og afviklingsregime.

Fra dansk side finder man det vigtigt, at der er regler, der af hensyn til de forsikrede

kan understøtte genopretning eller en ordentlig og sikker afvikling i tilfælde af øko-

nomisk uføre i et forsikringsselskab. Lignende og velfungerende regler finder i dag

anvendelse på området for kreditinstitutter.

Fra dansk side finder man det vigtigt, at de nye regler så vidt muligt tager højde for

eksisterende og velfungerende regler på forsikringsområdet i EU-landene, herunder

i Danmark. Fra dansk side vil man arbejde for, at en fælleseuropæisk ramme for

nationale genopretnings- og afviklingsregimer skaber merværdi både i forhold til de

forsikrede, og for det samlede erhvervsliv. Derfor støtter man fra dansk side et di-

rektiv, som indebærer minimumsharmonisering og sikrer et samspil med velfunge-

rende nationale regler og tage hensyn til nationale forhold. Det er i den forbindelse

centralt, at Danmark generelt vil kunne fastholde de nuværende rammer for garan-

tifonden for skadesforsikringsselskaber, herunder værtlandsprincippet.

Det indebærer, at danske kunder er dækket af garantifonden, uanset om de er kun-

der i danske eller udenlandske skadesforsikringsselskaber. Det indebærer endvidere,

at både danske og udenlandske selskaber, som driver skadesforsikringsvirksomhed

i Danmark og sælger deres produkter til danske kunder, skal bidrage til fonden for

så vidt angår deres danske kunder. Det bidrager til en ens regulering og beskyttelse

af danske forsikringskunder, uanset i hvilket selskab, de er kunde, samt bidrager til

lige konkurrencemuligheder for inden- og udenlandske selskaber.

Danmark har i forhold til dækning fra og finansieringsbidrag til Garantifonden for

skadesforsikringsselskaber vedtaget lovgivning på forsikringsområdet de senere år,

som baserer sig på dette princip. Det er den umiddelbare vurdering, at kompromis-

forslaget ikke forhindrer fastholdelse af den nuværende model for den danske Ga-

rantifond. Der udestår dog en nærmere vurdering af, i hvilket omfang kompromis-

forslaget imødekommer danske prioriteter om hensyn til eksisterende og velfunge-

rende nationale regler, herunder i forhold til Garantifonden.

Fra dansk side finder man det ligeledes vigtigt, at reglerne er proportionale, så even-

tuelle nye omkostninger og/eller administrative byrder fra genopretnings- og afvik-

lingsplanerne står mål med størrelsen og kompleksiteten af selskaberne. Der udestår

en nærmere vurdering af, i hvilket omfang kompromisforslaget imødekommer dan-

ske prioriteter. Det bidrager til at imødekomme danske prioriteter, at tærskelværdi-

erne for genopretnings- og afviklingsplaner reduceres til hhv. 60 og 50 pct. af sek-

toren i EU-landene sammenlignet med hhv. 80 og 70 pct. i Kommissionens forslag,

og at der kan stilles krav til selskaber om sådanne planer ud fra en risikobaseret

tilgang.

Fra dansk sider finder man det derudover vigtigt, at væsentlige elementer og krav

fastsættes i direktivet (niveau 1-tekst) frem for, at Kommissionen gives delegerede

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 20 af 108

beføjelser (niveau 2- tekst) til at fastsætte dem nærmere på et senere tidspunkt. Hen-

sigten er at sikre, at der overlades fleksibilitet til at tage højde for nationale forhold

i EU-landene. Der udestår en nærmere vurdering af, i hvilket omfang kompromis-

forslaget imødekommer danske prioriteter.

Fra dansk side er det derudover vigtigt, at en fremtidig fælleseuropæisk ramme for

nationale genopretnings- og afviklingsregimer bidrager til en rettidig indgriben over

for forsikringsselskaber, som er nødlidende eller forventeligt nødlidende med hen-

blik på at mindste potentielle værditab. Der udestår en nærmere vurdering af, i hvil-

ket omfang kompromisforslaget imødekommer danske prioriteter.

Fra dansk side støtter man det overordnede mål om, at afvikling af forsikringssel-

skaber så vidt muligt skal ske ved at fortsætte et selskabs aktiviteter frem for kon-

kurs, samt at selskabets aktionærer og andre kreditorer skal bære tabene forud for

forsikringstagerne, når forsikringsselskabet går i afvikling. Denne tilgang vurderes

at kunne medføre en generel begrænsning af de tab, som i sidste ende bliver båret

af forsikringstagerene, og beskytter offentlige midler. Fra dansk side støttes det der-

for også, at forslaget styrker myndigheders mulighed for at foretage indgreb, når det

står klart, at et forsikringsselskab er i så store økonomiske vanskeligheder, at den

fortsatte drift vil medføre risiko for tab for forsikringstagerne. Der udestår en nær-

mere vurdering af, i hvilket omfang kompromisforslaget imødekommer danske pri-

oriteter. Det imødekommer danske prioriteter, at kompromisforslaget fastholder

princippet om, at aktionærer og andre kreditorer står først til at bære tab i afvik-

lingssituationer.

Fra dansk side støtter man, at forslaget styrker samarbejdet mellem myndigheder

på tværs af landegrænser i forbindelse med afvikling af forsikringsselskaber og

–

koncerner. Der udestår en nærmere vurdering af, i hvilket omfang kompromisfor-

slaget imødekommer danske prioriteter.

Fra dansk side er det helt centralt, at EU-landene har mulighed for at vælge straffe-

retlige sanktioner frem for administrative bøder. Kompromisforslaget imødekom-

mer i høj grad danske prioriteter, idet EU-landene ikke forpligtes til at indføre ad-

ministrative bøder.

Fra dansk side vil man tiltræde et kompromisforslag, hvis det i tilstrækkelig grad

samlet set imødekommer danske prioriteter.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg d. 1. oktober

2021 ifm. forelæggelsen af ECOFIN d. 5. oktober 2021, hvor Kommissionens præ-

senterede pakken af forslag. Grund

–

og Nærhedsnotat er oversendt til Europaud-

valget 19. november 2021.

Forslag til revision af Solvens II-direktivet er forelagt til forhandlingsoplæg ifm.

ECOFIN 24. maj 2022.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 21 af 108

Bilag 1: Solvens II-reglernes kapitalkrav

Solvens II-reglerne indeholder to kapitalkrav, Minimumskapitalkravet (MCR) og

Solvenskapitalkravet (SCR). Forsikrings- og pensionsselskaber skal opfylde både

SCR og MCR.

Minimumskapitalkravet (MCR)

MCR fastsætter det absolutte minimum af kapital, som forsikrings- og pensionssel-

skaber skal have i reserve. Ifølge Solvens II-direktivet er MCR fastsat som det hø-

jeste af følgende to kapitalkrav:

1. et absolut minimumsbeløb fastsat i euro,

2. et minimumskapitalkrav beregnet iht. Solvens II-reglerne på baggrund af

bl.a. selskabets forsikringsmæssige hensættelser, tegnede præmier og selska-

bets administrationsomkostninger. Det beregnede minimumskapitalkrav

skal mindst udgøre 25 pct. og højest 45 pct. af SCR. Et brud på MCR vil

typisk blive fortolket som om, at de forsikredes interesser er i risiko for ikke

at kunne indfries.

Solvenskapitalkravet (SCR)

Solvenskapitalkravet (SCR) er et risikobaseret kapitalkrav, der skal sikre, at forsik-

rings- og pensionsselskaber har tilstrækkelig kapital til at dække den risiko, de påta-

ger sig. Jo mere risiko, der er forbundet med et selskabs forretningsmodel, desto

mere kapital skal det holde i reserve.

SCR fastlægges overordnet på et niveau, der giver forsikringstagerne en rimelig sik-

kerhed for, at selskabet kan leve op til sine forpligtelser. SCR afspejler både risici på

aktiv- og passivsiden for et forsikrings- og pensionsselskab. På passivsiden tager et

forsikringsselskab bl.a. risici ”på sig”, når det tegner en kontrakt (police) med kun-

derne. Risikoen for selskabet afhænger fx af risikoen for (hvor længe) selskabet skal

udbetale dækning (for skadesforsikringsselskaber

udbetales dækning, når ”skaden

sker”, for livsforsikringsselskaber

udbetales garanterede pensionsydelser fra pensi-

onering og frem til forsikringstagerens død), samt af hvor stor dækning/ydelse for-

sikringsselskabet har forpligtet sig til at udbetale i policen. Forsikringsselskaberne

skal derfor have kapital (hensættelser) til at dække de forpligtigelser, som et selskab

har over for sine forsikringstagere. Forsikringsselskaberne tager på aktivsiden risici

på sig, hvis der fx laves egenkapitalinvesteringer, der er risikable, fordi værdien af

aktivet, fx værdipapirer eller ejendomsinvesteringer, kan svinge i værdi.

Solvens II-reglernes mulige tilsynsreaktioner afspejler, at selskabet vil være i tilta-

gende større problemer, hvis der først sker et brud på SCR og senere et brud på

MCR. De mulige tilsynsreaktioner er derfor opbygget som en ”tilsynstrappe” med

mulighed for tiltagende mere indgribende tilsynsreaktioner over for selskaberne.

Tilsynsreaktioner vil typisk igangsættes ved et potentielt brud på SCR (fx ved krav

om en såkaldt genopretningsplan) og skærpes ved et potentielt (eller reelt) brud på

MCR, hvor tilsynsmyndighederne i yderste konsekvens kan sætte selskabet i likvi-

dation og opløse selskabet.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 22 af 108

Kapitalgrundlag til opfyldelse af SCR og MCR

SCR og MCR opfyldes ved, at forsikrings- og pensionsselskaberne skal have et sam-

let kapitalgrundlag, der er stort nok til at dække deres kapitalkrav, og som holdes i

”reserve”.

Kapitalgrundlaget består af et basiskapitalgrundlag og et supplerende ka-

pitalgrundlag. Kapitalgrundlaget kan dække SCR, mens basiskapitalgrundlaget skal

dække MCR. Der er højere krav til kvaliteten af den kapital, der kan indgå i basis-

kapitalgrundlaget til opfyldelse af MCR, end til den kapital, som generelt kan indgå

i kapitalgrundlaget til dækning af SCR.

Basiskapitalgrundlaget består af det beløb, hvormed værdien af aktiver overstiger

værdien af forpligtelser, fratrukket værdien af egne aktier med tillæg af værdien af

efterstillet gæld. Forventet fremtidig indtjening på den bestående portefølje af poli-

cer indgår som en del af basiskapitalgrundlaget.

Det supplerende kapitalgrundlag består af kapital, der ikke medregnes i basiskapi-

talgrundlaget, og som kan benyttes til dækning af tab.

Figur 2

Eksempel på afviklingsforløb for et nødlidende forsikringsselskab.

Anm.:

Afviklingsmyndighed forkotes som ”AM” og tilsynsmyndighed forkortes som ”TM”

Kilde: Kommissionen og egen tilvirkning

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 23 af 108

Bilag 2: Balance for forsikrings- og pensionssektoren i Danmark

Figur 3

Forsikrings-og pensionsektorens balance pr. 2.kvartal 2022

Mia. kr.

5.000

Mia. kr.

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

Finansielle aktiver

Finansielle passiver

4.000

3.000

2.000

1.000

Aktier og investeringsforeninger

Obligationer

Øvrige aktiver

Hensættelser

Øvrige passiver

Egenkapital

Anm.: Hensættelser dækker over forsikrings- og pensionsektorens forpligtigelser til fremtidige udbetalinger til

forsikrings- og pensionsprodukter

Kilde: Nationalbanken (tabel DNFPBAL) og egen tilvirkning

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 24 af 108

Dagsordenspunkt 2:

Forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse om

foranstaltninger til beskyttelse af Unionens

budget

mod

tilsidesættelser

retsstatsprincippet i Ungarn

KOM (2022) 485

Revideret udgave af Udenrigsministeriets grund- og nærhedsnotat af 27. oktober 2022.

Nye afsnit er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen fremlagde den 18. september 2022 sit forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse om

foranstaltninger til beskyttelse af Unionens budget mod tilsidesættelser af retsstatsprincippet i Un-

garn. Forslaget er fremlagt i medfør af den såkaldte retsstatsmekanisme jf. forordning nr.

2020/2092 af 16. december 2020. Det er første gang, at Kommissionen fremlægger et forslag til

foranstaltninger mod et medlemsland i medfør af retsstatsmekanismen. Med Kommissionens forslag

til gennemførelsesafgørelse om foranstaltninger står Ungarn til at få tilbageholdt 65 % af bevillinger

fra tre operationelle programmer under samhørighedspolitikken, svarende til ca. 7,5 mia. euro (56

mia. kr.) eller over en tredjedel af Ungarns samlede strukturfondsmidler. Ungarn har op til d. 19.

november gennemført en række afhjælpende tiltag for at afhjælpe Kommissionens bekymringer, som

Kommissionen er i gang med at vurdere. Vurderingen foreligger endnu ikke, men vil blive fremlagt

Rådet, inden Rådet træffer en beslutning om forslaget. Regeringen støtter fuldt op om koblingen

mellem EU-budgettet og efterlevelse af retsstatsprincippet og anser det derfor for positivt, at Kom-

missionen har taget retsstatsmekanismen i brug og fremlagt forslag til foranstaltninger mod Un-

garn. Regeringen afventer Kommissionens vurdering af Ungarns tiltag. Regeringen vil vende tilbage

til udvalget, når vurderingen foreligger med et forhandlingsoplæg. Såfremt Kommissionen i deres

vurdering mener, at Ungarn kun delvist har gennemført de nødvendige tiltag, mener regeringen, at

forslaget bør revideres for at tage højde

for den tilbageværende risiko for EU’s budget.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde den 18. september 2022 sit forslag til Rådets gennemfø-

relsesafgørelse om foranstaltninger til beskyttelse af Unionens budget mod tilside-

sættelser af retsstatsprincippet i Ungarn. Forslaget er fremlagt i medfør af den så-

kaldte retsstatsmekanisme, som blev indført med vedtagelsen af Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning nr. 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ord-

ning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget.

Retsstatsmekanismen har til hensigt at beskytte EU’s budget i tilfælde af tilsidesæt-

telser af retsstatsprincippet i medlemslande. To betingelser skal være overholdt, før

mekanismen kan anvendes mod et medlemsland. For det første skal det kunne på-

vises, at retsstatsprincippet tilsidesættes. For det andet skal tilsidesættelsen af rets-

statsprincippet på en tilstrækkelig direkte måde påvirke eller udgøre en alvorlig ri-

siko for den forsvarlige økonomiske forvaltning af EU-budgettet eller

EU’s finan-

sielle interesser. Retsstatsmekanismen kan derfor ikke anvendes i tilfælde, hvor der

er tale om brud på retsstatsprincippet,

som ikke har betydning for EU’s budget.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 25 af 108

Det er første gang, at mekanismen tages i brug mod et medlemsland. Sagen blev

formelt indledt mod Ungarn den 27. april 2022. Kommissionen og Ungarn har i

henhold til retsstatsmekanismens procedurekrav siden sagens indledning udvekslet

en række skrivelser. Ungarn har i den forbindelse fremlagt 17 forslag til tiltag, som

tilsammen skal afhjælpe Kommissionens bekymringer.

Tiltagene inkluderer bl.a. styrkelse af forebyggelsen, opdagelsen og korrektionen af

ulovligheder og uregelmæssigheder i forbindelse med anvendelsen af EU-midler

ved hjælp af oprettelsen af en integritetsmyndighed. Derudover indeholder tiltagene

også en antikorruptions-taskforce, flere tiltag for at styrke rammerne om udbuds-

processer samt et styrket samarbejdet med Det Europæiske Kontor for Bekæm-

pelse af Svig (OLAF). Kommissionen anfører i sit forslag til gennemførelsesafgø-

relse, at, forudsat at de afhjælpende foranstaltninger gennemføres korrekt, er det

Kommissionens vurdering, at tiltagene samlet set vil kunne afhjælpe risikoen for

Unionens budget.

Rådet besluttede enstemmigt den 13. oktober 2022 at forlænge fristen for Rådets

behandling af forslaget med to måneder, efter at Ungarn med støtte fra Kommissi-

onen havde anmodet om, at fristen blev forlænget med henblik på at give Ungarn

mulighed for at implementere de foreslåede tiltag. Rådet skal derfor træffe afgørelse

om Kommissionens forslag senest d. 19. december 2022. Fristen kan ikke forlænges

yderligere. Rådet kan vedtage Kommissionens forslag til gennemførelsesafgørelse

med kvalificeret flertal.

Ungarn har den 19. november underrettet Kommissionen om gennemførelsen af

hovedparten af de afhjælpende tiltag, som Ungarn har foreslået. Kommissionen er

nu i færd med at vurdere gennemførelsen af de ungarske tiltag. Indholdet af vurde-

ringen og datoen for dens fremlæggelse er endnu ikke kendt, men det vil ske, før

Rådet tager stilling til forslaget. Alt afhængig af vurderingens indhold vil Kommis-

sionen kunne justere sit forslag til foranstaltninger for at tage højde for en tilbage-

værende risiko for EU’s budget. Selv hvis Kommissionen vurderer, at Ungarn på

tilstrækkelig vis har gennemført tiltagene i ungarsk lovgivning, kan Kommissionen

lægge op til at tilbageholde nogle af midlerne, da problemerne også i vid udstræk-

ning angår administrativ praksis, og hvis der fortsat eksisterer en risiko for budget-

tet. Kommissionen vil derudover til enhver tid kunne indlede en ny sag under rets-

statsmekanismen, hvis den mener betingelserne for dens anvendelse er opfyldt.

Selvom forslaget til foranstaltninger under retsstatsmekanismen formelt er adskilt

fra den endnu manglende godkendelse af den ungarske genopretningsplan, er sa-

gerne politisk blevet koblet sammen. Det skyldes blandt andet, at der i begge sager

indgår krav i forhold til retsstatsprincippet.

3. Formål og indhold

På rådsmødet (Ecofin) den 6. december forventes Rådet at tage stilling til Kommis-

sionens forslag til foranstaltninger mod Ungarn. Hvis Rådet vedtager Kommissio-

nens forslag, vil det betyde, at betingelserne for at anvende retsstatsmekanismen

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 26 af 108

anses som opfyldt. Dermed vil det blive fastslået, at Ungarn har tilsidesat retsstats-

princippet, og at denne tilsidesættelse på en tilstrækkelig direkte måde påvirker eller

udgør en alvorlig risiko for at påvirke den forsvarlige økonomiske forvaltning af

Unionens budget eller beskyttelsen af Unionens finansielle interesser.

Kommissionen peger overordnet i forslagets uddybende bemærkninger for det før-

ste på systemiske uregelmæssigheder, mangler og svagheder i de offentlige

udbudsprocedurer i Ungarn, der medfører risiko for interessekonflikter samt

betænkeligheder vedrørende fonde af almen interesse oprettet i henhold til den

ungarske lov IX af 2021. For det andet peger Kommissionen på yderligere

problemer med hensyn til begrænsninger i den effektive efterforskning og

retsforfølgning af påståede kriminelle aktiviteter, organiseringen af

anklagemyndigheden og en manglende velfungerende og effektiv ramme for

bekæmpelse af korruption. Kommissionen vurderer, at forholdene udgør

tilsidesættelser af retsstatsprincippet. Det understreges i de uddybende

bemærkninger, at de problemer, som Kommissionen har konstateret i Ungarn,

vedrører både juridiske aspekter og i vid udstrækning også administrativ praksis.

Virkningerne af tilsidesættelserne af retsstatsprincippet vurderes af Kommissionen

at påvirke den måde, som Ungarn anvender EU-midler på. Det skyldes, at de un-

garske offentlige myndigheder træffer afgørelse om tildeling af kontrakter, der

finansieres over Unionens budget, inden for rammerne af de offentlige

udbudsprocedurer.

Indvirkningen på EU’s budget bliver desuden forøget yderli-

gere, når tilsidesættelserne ses i sammenhæng med de yderligere problemer med

hensyn til efterforskningen og retsforfølgning af påståede kriminelle aktiviteter, or-

ganiseringen af anklagemyndigheden og bekæmpelse af korruption, som Kommis-

sionen også fremhæver.

På den baggrund lægger forslaget op til at tilbageholde 65% af Ungarns bevillinger

fra tre programmer under samhørighedspolitikken, svarende til ca. 7,5 mia. euro (56

mia. kr.). Det omfatter ’det

operationelle program for miljø- og energieffektivitet

plus’,

’det

operationelle program for integreret transport plus’

og ’det

operationelle

program for territorial og bymæssig udvikling plus’. At forslaget om foranstaltnin-

ger er afgrænset til de tre programmer, begrundes med, at Kommissionen forventer,

at de primært vil blive gennemført gennem offentlige udbudsprocedurer, som det

var tilfældet med tidligere tilsvarende programmer, og som Kommissionen i forsla-

get peger på er omfattet af systemiske uregelmæssigheder, mangler og svagheder.

At foranstaltningerne vil omfatte 65% af Ungarns bevillinger fra de tre programmer

er begrundet i retsstatsmekanismens krav om proportionalitet.

Forslaget tager også højde for, at de tre programmer endnu ikke er godkendt af

Kommissionen på det tidspunkt, hvor Kommissionens forslag til foranstaltninger

måtte blive vedtaget. I så fald vil godkendelsen af de ovennævnte programmer blive

suspenderet. Dermed vil ingen midler fra de tre programmer blive udbetalt.

Samtidig medfører forslaget, at Kommissionen ikke længere vil indgå forpligtelser

om at forvalte EU-midler med såkaldte ungarske fonde af almen interesse oprettet

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 27 af 108

i henhold til den ungarske lov IX af 2021. Det omfatter også enheder, der ejes helt

eller delvist af sådanne fonde af almen interesse.

Efter den 19. november skal Ungarn underrette Kommissionen hver tredje måned

om gennemførelsen af tiltagene. Kommissionen vil i den forbindelse holde Rådet

underrettet om alle relevante elementer, der kan have indflydelse på dens

nuværende vurdering.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet er ikke relevant, da gennemførelsesafgørelsen alene vil være ret-

tet til Ungarn.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser for

Danmark, da gennemførelsesafgørelsen alene vil være rettet til Ungarn.

8. Høring

Forslaget har ikke været i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Under de foreløbige forhandlinger er der ikke nogen medlemslande, som har udtalt

sig imod Kommissionens forslag af 18. september 2022. Der er i forhandlingsfor-

løbet blevet lagt vægt på, at Ungarns tiltag fører til reelle forandringer. På nuværende

tidspunkt afventer medlemslandene Kommissionens vurdering af tiltagenes række-

vidde, før der tages endelig stilling til forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter fuldt op om en kobling mellem EU-budgettet og efterlevelse af

retsstatsprincippet. Regeringen arbejder for, at retsstatsproblemerne i Ungarn bliver

adresseret effektivt. Regeringen anser det derfor for positivt, at Kommissionen har

taget retsstatsmekanismen i brug og fremlagt forslaget til foranstaltninger mod Un-

garn. Regeringen afventer Kommissionens vurdering af Ungarns tiltag.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Folketingets Europaudvalg er den 11. oktober 2022 blevet skriftligt orienteret om,

at Danmark ville stemme for at forlænge fristen for Rådets behandling af forslaget

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 28 af 108

med to måneder. Folketingets Europaudvalg modtog den 27. oktober Udenrigsmi-

nisteriets grund- og nærhedsnotat om forslaget.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 29 af 108

Dagsordenspunkt 3:

Økonomisk genopretning i EU: Implementering

af genopretningsfaciliteten (RRF) og

rådsimplementerende beslutning vedr. Ungarns

genopretningsplan

KOM(2020)408

1. Resume

EU’s genopretningsfacilitet trådte i kraft i februar 2021,

og alle EU-lande har offentliggjort deres

genopretningsplaner efter en grundig dialog med Kommissionen om planerne.

Kommissionen har siden medio juni 2021 løbende fremlagt forslag til rådsimplementerende beslut-

ninger vedr. de enkelte landes genopretningsplaner, der herefter skal godkendes i ECOFIN med

kvalificeret flertal. ECOFIN har indtil nu godkendt rådsimplementerende beslutninger vedr. gen-

opretningsplanerne for alle lande på nær Ungarn.

Udbetalinger af midler fra genopretningsfaciliteten til landene vil løbende blive besluttet af Kom-

missionen, når genopretningsplanerne er godkendt og i takt med, at landene opnår milepæle og mål

i deres genopretningsplaner. Kommissionen påbegyndte processen med udbetalinger på baggrund af

opfyldte milepæle og mål ultimo 2021.

ECOFIN ventes 6. december at behandle Kommissionens vurdering og forslag til rådsimplemen-

terende beslutning vedr. Ungarns genopretningsplan, som ventes fremlagt ultimo november 2022.

ECOFIN ventes ligeledes generelt at gøre status for arbejdet med implementering af genopretnings-

faciliteten og landenes respektive genopretningsplaner.

For danske generelle prioriteter vedr. implementering af genopretningsfaciliteten og rådsimplemen-

terende beslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner henvises til samlenotatet og forelæggelse

af forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg 8. juli 2021 forud for ECOFIN 13. juli

2021.

Fra dansk side kan drøftelsen vedr. implementeringen af genopretningsfaciliteten tages til efterret-

ning. Fra dansk side vil man forholde sig til Kommissionens forslag til rådsimplementerende be-

slutning vedr. Ungarns genopretningsplan, når det foreligger, og på basis af en række principper i

overensstemmelse med forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder at Kommissionen har til-

delt en samlet positiv vurdering af genopretningsplanerne, hvor karaktererne opfylder minimums-

kravene i forordningen, som fastlagt i mandatet givet af Folketingets Europaudvalg 8. juli 2021

forud for ECOFIN 13. juli 2021. Fra dansk side finder man det generelt vigtigt, at modtager-

landene efterlever EU’s fundamentale rettigheder og retsstatsprincippet.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 30 af 108

2. Baggrund

EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument

(”Next

Generation EU”),

der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lånopta-

gelse på i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-programmer,

særligt en genopretningsfacilitet

(”Recovery

and Resilience Facility”)

på 672,5 mia. euro,

heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro, som følger en fastlagt forde-

lingsnøgle, og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-priser). Rammerne for gen-

opretningsfaciliteten er fastlagt i en forordning, som trådte i kraft 19. februar 2021.

Genopretningsplanerne

Arbejdet med at operationalisere genopretningsfaciliteten er i gang. For at modtage

midler fra genopretningsfaciliteten skal EU-landene hver især udarbejde nationale

genopretningsplaner

(”Recovery

and Resilience Plans”),

hvor landene beskriver de tiltag

(reformer og investeringer), som den finansielle assistance fra genopretningsfacili-

teten (direkte støtte og lån) skal finansiere.

Genopretningsplanerne skal bidrage til at adressere landespecifikke anbefalinger

som led i det økonomiske samarbejde i EU (det

europæiske semester),

grøn og digital

omstilling samt til at understøtte vækst, arbejdspladser, økonomisk robusthed og til

økonomisk, social og territorial samhørighed.

På nuværende tidspunkt har 27 EU-lande, herunder Danmark, afleveret deres gen-

opretningsplaner til Kommissionen,

jf. bilag 2.

På ECOFIN 4. oktober 2022 nåede EU-landene til enighed om finansiering af RE-

Power-EU. REPowerEU indebærer, at EU-landene kan udvide deres respektive

genopretningsplaner med nye tiltag, som kan mindske afhængigheden af fossile

brændsler. De udvidede planer understøttes af ny direkte støtte fra EU på 20 mia.

euro samt ubrugte lånemidler i genopretningsfaciliteten.

Kommissionens vurdering og forslag til rådsimplementerende beslutninger

De afleverede genopretningsplaner skal vurderes af Kommissionen, der herefter

fremlægger juridisk bindende retsakter i form af forslag til rådsimplementerende

beslutning vedr. planernes indhold. Kommissionens forslag til rådsimplementerede

beslutning skal herefter godkendes af ECOFIN med kvalificeret flertal.

For yderligere information om processen for operationalisering af genopretnings-

faciliteten, herunder vedr. udbetalinger og opfølgningen på de milepæle og mål for

reformer og investeringer, som er fastlagt i de respektive landes genopretningspla-

ner, henvises til samlenotat forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Link til Kommissionens hjemmeside om genopretningsfaciliteten, herunder retningslinjer for genopretnings-

planer:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-fa-

cility_en.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 31 af 108

Der har været en uformel bilateral dialog mellem de enkelte lande og Kommissio-

nen om landenes genopretningsplaner, herunder på basis af udkast til genopret-

ningsplanerne. Formålet med dialogen har været, at landene har haft mulighed for

at styrke deres genopretningsplaner, forud for at planerne afleveres, herunder for at

sikre, at planerne lever op til de krav, som er fastlagt i forordningen om genopret-

ningsfaciliteten, og at Kommissionen er enig heri.

Kommissionen skal i sin vurdering af landenes genopretningsplaner tage hensyn til

11 forordningsbestemte kriterier

, herunder om planen kan forventes effektivt at

bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, at skabe arbejdspladser, at fremme den

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed samt effektivt vil bidrage til grøn

og digital omstilling og til at adressere landespecifikke udfordringer identificeret

som led i det europæiske semester,

jf. boks 1 og bilag 1.

Boks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

10.

11.

Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstilling,

iii)

bæredygtig og inklusiv vækst,

iv)

samhørighed,

Sundhedsmæssig robusthed,

vi)

børn og unge

Adresserer anbefalinger i det europæiske semester

Skaber vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

Alle initiativer efterlever "do no significant harm"

Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

Genopretningsplanen har varig virkning

Effektive milepæle og mål for gennemførelsen

Rimelige og plausible omkostningsskøn

Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

Indeholder sammenhængende reformer og investeringer

Anm.: For uddybning af de 11 kriterier,

se bilag 1.

Kilde: Anneks V i

Forordningen om en genopretningsfacilitet,

KOM(2020)408.

For hvert af de 11 kriterier gives enten vurderingen A (høj

grad af opfyldelse),

B (middel

grad af opfyldelse)

eller C (lav

grad af opfyldelse).

samlet positiv

vurdering af en genop-

retningsplan tildeles under flg. betingelser:

•

kriterierne 2, 3, 4, 5, 6 og 10 skal alle tildeles vurderingen A

, og

•

for de øvrige 5 kriterier

skal

der tildeles mindst to A’er

og ingen C’er.

Såfremt Kommissionen tildeler en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen,

vil Kommissionen fremlægge forslag til en rådsimplementerende beslutning. For

yderligere generel information om Kommissionens vurdering og indholdet i de

rådsimplementerende beslutninger henvises til samlenotat forud for ECOFIN 13.

juli 2021.

Anneks V i

Forordningen om en genopretningsfacilitet,

KOM(2020)408.

Betingelserne for en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen følger generelt af forordningen om

genopretningsfaciliteten, mens kravet om A til kriterie 4 og 10 følger af hhv. taksonomi-forordningen,

KOM(2018)354,

og finansforordningen.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 32 af 108

Kommissionen har siden medio juni 2021 løbende fremlagt vurderinger og forslag

til rådsimplementerende beslutninger vedr. de enkelte landes genopretningsplaner.

ECOFIN vedtog 13. juli 2021 rådsimplementerende beslutninger på baggrund af

Kommissionens forslag for de første 12 lande (Portugal, Spanien, Grækenland,

Danmark, Luxembourg, Østrig, Letland, Slovakiet, Tyskland, Italien, Belgien og

Frankrig) samt 26. juli, 6. september, 5. oktober og 28. oktober 2021 for yderligere

hhv. 4 lande (Kroatien, Cypern, Litauen og Slovenien), 2 lande (Irland og Tjekkiet),

1 land (Malta) og 3 lande (Estland, Finland og Rumænien). I 2022 har ECOFIN

foreløbigt vedtaget rådsimplementerende beslutninger vedr. fire landes genopret-

ningsplaner ifm. ECOFIN 3. maj 2022 (Bulgarien og Sverige), ECOFIN 17. juni

2022 (Polen) og ECOFIN 4. oktober (Nederlandene). For information om de ved-

tagne rådsimplementerende beslutninger og tilhørende genopretningsplaner henvi-

ses til samlenotater forud for henholdsvis ECOFIN 13. juli 2021, 26. juli 2021, 6.

september 2021, 5. oktober 2021, 28. oktober 2021, 3. maj 2022, 17. juni 2022 og

4. oktober 2022.

Kommissionen har gennemført forudbetalinger til en række lande med godkendte

rådsimplementerende beslutninger, herunder Danmark,

jf. bilag 2.

Et land har kun-

net anmode om forudbetaling (dvs. udbetaling inden reformer og investeringer er

gennemført), hvor Kommissionen kan udbetale op til 13 pct. af hhv. det direkte

tilskud og evt. lån, når en rådimplementerende beslutning om det pågældende lands

plan er vedtaget i Rådet inden udgangen af 2021, og en bilateral finansierings- og

evt. låneaftale mellem Kommissionen og det pågældende land er indgået.

Udbetalinger af midler fra genopretningsfaciliteten til landene vil løbende blive be-

sluttet af Kommissionen, når genopretningsplanerne er godkendt og i takt med, at

landene opnår milepæle og mål i deres genopretningsplaner. Kommissionen påbe-

gyndte processen med udbetalinger på baggrund af opfyldte milepæle og mål ultimo

2021.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 6. december at behandle Kommissionens vurdering og forslag til

rådsimplementerende beslutning vedr. Ungarns genopretningsplan, som ventes

fremlagt ultimo november 2022.

I forbindelse med en debat i Europa-Parlamentet 21. november 2022 om bl.a. status

for den ungarske genopretningsplan, orienterede Kommissionen om, at der de se-

neste måneder er gjort fremskridt i drøftelserne mellem Kommissionen og Ungarn

om planens indhold. Kommissionen bemærkede, at man fortsat er i gang med sin

vurdering på basis af kravene fastsat i forordningen om genopretningsfaciliteten,

herunder kravet om, at der skal være fulgt tilstrækkeligt op på de landespecifikke

anbefalinger under det europæiske semester. Ungarns landespecifikke anbefaling

vedrører bl.a. behovet for at adressere udfordringer på retsstatsområdet, navnlig

tiltag til bekæmpelse af korruption og styrkelse af retsvæsenets uafhængighed. Kom-

missionen bemærkede, at man drøfter milepæle og mål i den ungarske plan, der skal

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 33 af 108

dække landeanbefalingen og samtidig afspejle de afhjælpende tiltag ift. overholdelse

af retsstatsprincippet, som Ungarn har foreslået i medfør af den såkaldte retsstats-

mekanisme, jf. særskilt samlenotat forud for ECOFIN 6. december 2022 om forslag

til Rådets gennemførelsesafgørelse om foranstaltninger til beskyttelse af Unionens

budget mod tilsidesættelser af retsstatsprincippet i Ungarn. Kommissionen indike-

rede, at man sigter mod at afslutte sin vurdering af den ungarske genopretningsplan

inden udgangen af november 2022.

Kommissionen vil muligvis ligeledes på ECOFIN gøre overordnet status for im-

plementeringen af genopretningsfaciliteten, herunder orientere om status for EU-

landenes betalingsanmodninger og Kommissionens udbetalinger på baggrund af

opfyldte milepæle og mål,

jf. bilag 2.

De konkrete udbetalinger finder sted i takt med, at landene opnår milepæle og mål

for reformer og investeringer, som er fastlagt i de rådsimplementerende beslutnin-

ger om deres respektive genopretningsplaner.

Kommissionen vurderer generelt,

at investeringerne og reformerne, der understøttes af genopretningsfaciliteten, vil

bidrage til at adressere EU-landenes specifikke udfordringer og til at fremme facili-

tetens overordnede målsætninger om bl.a. grøn og digital omstilling, inklusiv og

bæredygtig vækst, samhørighed samt økonomisk og sundhedsmæssig robusthed.

Kommissionens genopretningsscoreboard

, der er offentligt tilgængelig, viser den

løbende fremgang med implementeringen af EU-landenes genopretningsplaner på

baggrund af en række indikatorer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet lægger generelt vægt på, at lande, som modtager finansiering

fra genopretningsfaciliteten,

efterlever EU’s fundamentale rettigheder

og retsstats-

princippet, og at genopretningsplanerne bidrager til bl.a. grøn og digital omstilling,

samhørighed samt en styrket krisehåndtering.

Europa-Parlamentet vedtog 15. september 2022 en resolution, der bl.a. opfordrer

Kommissionen til ikke at godkende Ungarns genopretningsplan, før den fuldt ud

lever op til de landespecifikke anbefalinger relateret til retsvæsenet under det euro-

pæiske semester, og før Ungarn har implementeret alle relevante afgørelser fra EU-

Domstolen relateret til retsstatsudfordringerne i landet.

Kommissionen har op til to måneder til at vurdere en betalingsanmodning. Kommissionen træffer beslut-

ning

om de enkelte

udbetalinger efter høring af EU’s økonomiske og finansielle

Udvalg (EFC). Hvis et eller

flere EU-lande undtagelsesvis finder, at der er alvorlige afvigelser fra en tilfredsstillende opnåelse af de relevante

milepæle og mål, kan de anmode formanden for Det Europæiske Råd om at henvise sagen til det Det Europæ-

iske Råd.

http://www.ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/

Link til Europa-Parlamentets resolution af 15. september 2022: https://www.europarl.europa.eu/doceo/do-

cument/TA-9-2022-0324_EN.html

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 34 af 108

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godken-

delse af Kommissionens forslag til rådsimplementerende beslutninger for de en-

kelte landes genopretningsplaner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekven-

ser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv stats-

finansielle konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative statsfinansielle

konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte fra gen-

opretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den direkte støtte, som

Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet.

Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser, i

det omfang de opnår formålet med genopretningsfaciliteten, herunder økonomisk

genopretning, grøn og digital omstilling samt vækst og arbejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv sam-

fundsøkonomiske konsekvenser. Kommissionen skønnede ifm. godkendelsen af

Danmarks genopretningsplan, at genopretningsinstrumentet

(NGEU) samlet set

kan løfte det danske BNP med 0,4-0,6 pct. i 2024 og øge beskæftigelsen med 8.000

personer.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser, i det omfang planerne opnår formålet med genopretningsfaciliteten.

Midler til Danmark som led i udmøntningen af genopretningsinstrumentet kan un-

derstøtte vækst, arbejdspladser samt grøn og digital omstilling i Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke erhvervsøko-

nomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten forventes at have positive erhvervsøko-

nomiske konsekvenser, omend det nærmere omfang vil afhænge af den konkrete

Genopretningsfaciliteten udgør

ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder ReactEU,

Horisont, InvestEU, Fonden for Retfærdig omstilling, Udvikling af landdistrikterne og RescEU.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 35 af 108

implementering. Der vurderes at være et stort potentiale for danske eksportvirk-

somheder i forbindelse med udmøntning af midler fra genopretningsfaciliteten i

andre EU-lande.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Idet Kommissionens vurdering og forslag til rådsimplementerende beslutning vedr.

Ungarns genopretningsplan endnu ikke foreligger, kendes EU-landenes holdning

endnu ikke.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side lægges stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genop-

retningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd om

EU’s flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrument (Next Generation

EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten, der trådte i kraft 19. februar

2021.

Fra dansk side kan drøftelsen vedr. implementeringen af genopretningsfaciliteten

tages til efterretning.

Fra dansk side vil man forholde sig til Kommissionens forslag til rådsimplementer-

ende beslutning vedr. Ungarns genopretningsplan, når det foreligger, og på basis af

en række principper i overensstemmelse med forordningen om genopretningsfaci-

liteten, herunder at Kommissionen har tildelt en samlet positiv vurdering af genop-

retningsplanerne, hvor karaktererne opfylder minimumskravene i forordningen,

som fastlagt i mandatet givet af Folketingets Europaudvalg 8. juli 2021 forud for

ECOFIN 13. juli 2021.

Fra dansk side finder man det

generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s

fundamentale rettigheder og retsstatsprincippet og lægger stor vægt på, at Kommis-

sionen anvender alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse heraf.

For danske generelle prioriteter vedr. genopretningsfaciliteten henvises til samleno-

tater og forelæggelser, herunder forhandlingsoplægget i Folketingets Europaudvalg

16. juni 2020 og forelæggelsen forud for ECOFIN 6. oktober 2020.

For danske generelle prioriteter vedr. implementering af genopretningsfaciliteten

og rådsimplementerende beslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner hen-

vises til samlenotatet og forelæggelse af forhandlingsoplæg i Folketingets Euro-

paudvalg forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 36 af 108

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af genopretningsfaciliteten, herunder rådsimplementer-

ende beslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner, blev i 2021 forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13. juli,

samt til orientering 22. juli (skriftlig), 3. september, 1. oktober, 15. oktober, 4. no-

vember og 2. december forud for ECOFIN hhv. 26. juli, 6. september, 5. oktober,

28. oktober, 9. november og 7. december 2021. I 2022 er sagen foreløbigt blevet

forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 18. januar

2022, ECOFIN 2. maj 2022 (skriftlig), ECOFIN 17. juni 2022, ECOFIN 8. juli

2022, ECOFIN 4. oktober 2022 og ECOFIN 8. november 2022. Samlenotat om

implementering af genopretningsfaciliteten blev desuden oversendt til Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN 15. marts 2022 og ECOFIN 5. april 2022 (sagen

blev dog efterfølgende taget af dagsordenen for begge ECOFIN).

Samlenotat om genopretningsfaciliteten tilgik Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til forhandlingsoplæg 16. juni 2020,

og forud for ECOFIN 6. oktober 2020, 19. januar, 16. februar, 16. marts, 16. april

og 18. juni 2021.

Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg fik desuden en orientering om forvent-

ningerne til indholdet af Kommissionens vurdering og forslag til rådsimplementer-

ende beslutning vedr. den danske plan i forbindelse med et fælles samråd 16. juni

2021.

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Europaud-

valget 25. juni 2020.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 37 af 108

Bilag 1: Vurderingskriterierne for genopretningsplaner fastsat i forordningen for

EU's genopretningsfacilitet

Bilagboks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

Genopretningsplanen indebærer en fyldestgørende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomi-

ske og sociale situation og bidrager derved på behørig vis til de seks søjler 1) grøn omstilling, 2) digital om-

stilling, 3) smart, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, arbejdspladser, produkti-

vitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation og et velfungerende indre marked med stærke

SMV'er, 4) social og territorial samhørighed, 5) Sundhedsmæssig og økonomisk, social og institutionel ro-

busthed, herunder med henblik på øget krisereaktionskapacitet og kriseberedskab, og 6) politikker for den

næste generation, børn og unge, herunder uddannelse og færdigheder, idet der tages højde for de berørte

EU-landes specifikke udfordringer og det økonomiske tilskud fra genopretningsfaciliteten til det pågældende

EU-land.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at adressere landets udfordringer som identificeret

i anbefalingerne til landet som led i det europæiske semester.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser,

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed, bidrage til implementeringen af den europæiske søjle for

sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, imødegå økonomiske og soci-

ale konsekvenser af krisen, og dermed fremme økonomisk, social og territorial samhørighed samt konver-

gens.

Reformer og investeringer inkluderet i genopretningsplanerne

må ikke gøre betydelig skade mod EU’s miljø

og klimamål (“do-no-harm”-princip).

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som udgør effektive bidrag til den grønne omstilling og til udfordrin-

ger forbundet hermed. Klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de skønnede omkostninger forbundet med

genopretningsplanen. Eksempler herpå kan fx være energieffektivisering, udvikling og omlægning til vedva-

rende energi, bæredygtig industri, herunder landbrug og transport mv.

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som effektivt bidrager til den digitale omstilling og til udfordringer

forbundet hermed. Digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. af de skønnede omkostninger forbundet

med genopretningsplanen. Det kan fx være digitale netværk og infrastruktur, cybersikkerhed eller digitalise-

ring og udvikling af offentlig administration.

Genopretningsplanen kan forventes at have en varig virkning for det pågældende land.

De af landet foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af gen-

opretningsplanen, herunder milepæle og mål.

Et lands begrundelse for, at størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med dets genopretningsplan er

rimeligt og plausibelt, er på linje med principper om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede

nationale økonomiske og sociale effekt.

De ordninger, der foreslås af det pågældende EU-land ift. tilsyn og kontrol, forventes at forhindre, afsløre og

udbedre korruption, svig og interessekonflikter ifm. udmøntningen af genopretningsmidlerne, herunder dob-

beltfinansiering fra andre EU-programmer.

Genopretningsplanen indeholder tiltag til at gennemføre reformer og investeringer, der repræsenterer sam-

hørighedsfremmende tiltag.

10.

11.

Kilde: Anneks V i Forordningen om en genopretnings- og resiliensfacilitet, KOM(2020)408

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 38 af 108

Bilag 2: Status for EU-landenes genopretningsplaner

Bilagstabel 1 - Status for EU-landenes genopretningsplaner

–

november 2022

Mulig finansiel assistance

(mia. euro)

Land

Beløb

i alt

Lande

i alt

Plan afleveret

30. april 2021

15. oktober 2021

17. maj 2021

30. april 2021

18. juni 2021

27. maj 2021

29. april 2021

28. april 2021

28. maj 2021

30. april 2021

15. maj 2021

30. april 2021

15. maj 2021

30. april 2021

13. juli 2021

8. juli 2022

3. maj 2021

22. april 2021

31. maj 2021

29. april 2021

30. april 2021

28. maj 2021

2. juni 2021

28. april 2021

12. maj 2021

30. april 2021

21. juni 2021

Beslutningsforslag

23. juni 2021

7. april 2022

8. juli 2021

17. juni 2021

5. oktober 2021

4. oktober 2021

23. juni 2021

17. juni 2021

16. juli 2021

22. juni 2021

8. juli 2021

22. juni 2021

2. juli 2021

18. juni 2021

16. september 2021

8. september 2022

1. juni 2022

16. juni 2021

27. september 2021

21. juni 2021

2. juli 2021

16. juni 2021

29. marts 2022

19. juli 2021

22. juni 2021

Direkte støtte

4,5

5,7

0,9

1,4

0,9

1,8

37,5

17,4

0,9

69,0

5,5

1,8

2,1

0,1

0,3

4,7

22,5

15,5

12,1

6,0

1,5

77,2

3,2

7,7

28,0

5,8

3,8

338,0

Lån

32,4

4,2

1,5

21,3

1,9

16,4

164,9

12,5

24,2

121,7

3,7

2,1

3,3

4,3

0,9

55,1

36,2

14,5

15,2

6,4

3,3

84,6

32,2

15,2

234,5

9,9

27,0

360,0

Ansøgt finansiel assistance i

genopretningsplaner

(mia. euro)

Direkte støtte

5,9

6,9

1,0

1,6

1,0

2,1

40,9

17,8

1,0

68,9

6,3

1,8

2,2

0,1

0,3

5,2

23,9

13,9

14,3

6,6

1,8

69,5

3,3

7,0

27,9

7,2

4,5

341,0

Lån

0,0

0,2

0,0

12,7

0,0

122,6

0,0

11,5

2,7

15,0

0,0

0,7

0,0

165,4

0,5

36,6

19,9

54,8

25,2

0,9

2,3

1,8

1,9

0,8

0,2

9,0

0,4

22,0

0,6

1,8

0,4

0,6

0,8

9,0

0,8

0,2

0,3

0,01

0,04

16,0

20,0

0,7

0,2

22,0

0,1

0,2

0,1

0,3

5,1

2,3

0,03

1,7

7,4

1,7

1,8

Forudbetalinger

(mia. euro)

Direkte støtte

0,8

Udbetalinger

(mia. euro)

Lån Direkte støtte Lån

Anm.: Beløb i løbende priser.

Dato for Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er i kursiv,

er rådsgodkendt på ECOFIN.

Den endelige tildeling fra EU’s genopretningsfacilitet blev fastlagt 30. juni 2022 pba. den faktiske udvikling i EU-

landenes BNP fra 2020-21. Fordelingskriterierne fremgår af forordningen om genopretningsfaciliteten samt

https://ec.europa.eu/info/live-work-

travel-eu/health/coronavirus-response/recovery-plan-europe/pillars-next-generation-eu_en.

Lån til et land kan som udgangspunkt udgøre op til 6,8

pct. af dets BNI i 2019.

Baseret på Kommissionens offentliggjorte forslag til rådsimplementerende beslutninger om genopretningsplaner, hvor muligt.

EU-landenes ansøgte direkte støtte afspejler generelt den skønnede fordeling af RRF-midler baseret på Kommissionens efterårsprognose 2020. Dif-

ferencer ift. den endelige mulige finansielle assistance kan bl.a. håndteres via egen finansiering eller under bestemte betingelser ved justeringer af

landenes genopretningsplaner.

Udbetalinger på baggrund af opfyldte milepæle og mål (dvs. i tillæg til forudbetalinger).

Knap 1,5 mia. kr. udbetalt

2/9/21.

I forordningen om genopretningsfaciliteten er fastsat et loft på 360 mia. euro for den samlede tildeling af lån til EU-landene.

Kilde: Komissionens pressemeddelelser om indleverede genopretningsplaner og udbetalinger samt Kommissionens genopretningsscoreboard:

http://www.ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 39 af 108

Dagsordenspunkt 4:

Forslagspakke til makrofinansiel assistance til

Ukraine i 2023

KOM(2022)595, KOM(2022)596, KOM(2022)597

1. Resume

Kommissionen fremlagde 9. november 2022 en pakke med forslag til en ramme for EU’s kort-

sigtede finansielle støtte til Ukraine i 2023 (MFA+), der skal bidrage til at holde hånden under

de ukrainske offentlig finanser og den makrofinansielle stabilitet i lyset af Ukraines fortsat store

finansieringsbehov i 2023 på skønnet 3-4 mia. euro pr. måned.

Kommissionens forslagspakke indeholder:

1) et nyt instrument mhp. kortsigtet makrofinansiel assistance til Ukraine i form af nye garan-

terede lån på 18 mia. euro på meget lempelige vilkår, herunder med Ukraines rente- og

administrationsudgifter til lånet finansieret af EU-landene til og med foreløbigt 2027.

2) en ændring af MFF-forordningen, der gør det muligt at anvende EU-budgettets indtægtsloft

til også at garantere for finansiel støtte til Ukraine i 2023 og 2024 (anvendelsen af ind-

tægtsloftet er pt. begrænset til EU-landene) og

en ændring af EU’s finansforordning mhp. at finansiel støtte til Ukraine kan ydes via Kom-

missionens generelle lånestrategi.

ECOFIN 6. december 2022 ventes at drøfte forslagspakken mhp. endelig vedtagelse. Europa-

Parlamentet ventes at tage stilling til forslagspakken i forbindelse med plenarmødet 21.-24. no-

vember 2022. Der lægges op til en ekstraordinært kort vedtagelsesproces aht. at kunne udbetale

første del af den finansielle støtte til Ukraine allerede i januar 2023.

I foreliggende kompromis fra formandskabet til ændring af MFF-forordningen er tilføjet en an-

mærkning, som yderligere afgrænser anvendelsen af EU-budgettets indtægtsloft til kortsigtet finan-

siel støtte til Ukraine på 18 mia. euro. Kommissionen ventes at fremægge en erklæring, der under-

støtter denne forståelse af rammerne for ændringen af MFF-forordningen.

Forslaget vil have væsentlige statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Det skønnes med bety-

delig usikkerhed, at Danmark vil skulle bidrage med bilaterale bidrag på ca. 100 mio. kr. årligt

til finansiering af Ukraines rente- og administrationsudgifter fra 2024 og foreløbigt til 2027. De

nye lån på 18 mia. euro garanteres under EU-budgettets indtægtsloft, hvormed Danmark i sidste

ende garanterer for ca. 3,3 mia. kr. frem til lånenes udløb, eller indtil lånene er tilbagebetalt.

Sagen blev forlaget Folketingets partier skriftligt til forhandlingsoplæg forud for Rådsmødet

(GAC) 18. november 2022. december 2022 mhp. vedtagelse.

Regeringen støtter fortsat, at EU indtager en ledende rolle i forhold til økonomisk assistance til

Ukraine. Regeringen kan generelt støtte kompromisforslagspakken om finansiel støtte til Ukraine

i 2023 på 18 mia. euro via etablering af et nyt instrument, herunder at støtten ydes i form af lån

på meget favorable vilkår garanteret under EU-budgettets indtægtsloft. Regeringen finder det cen-

tralt, at den nødvendige justering af MFF-forordningen afgrænses til forslaget om MFA+ til

Ukraine. Det vurderes fortsat vigtigt, at de statsfinansielle konsekvenser af forslaget begrænses

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 40 af 108

mest muligt, herunder at EU-budgettet særligt på sigt betaler en så stor andel af rente- og admini-

strationsudgifterne som muligt mhp. at mindske behov for direkte danske bidrag.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde 9. november 2022 sin forslagspakke med en ramme for

EU’s finansielle støtte til Ukraine i 2023 (MFA+) på 18 mia. euro i lån på meget

favorable vilkår. Støtten skal bidrage til at holde hånden under de ukrainske offent-

lige finanser og den makrofinansielle stabilitet i landet i lyset af Ruslands invasion,

og det fortsat store finansieringsbehov, som af IMF vurderes at udgøre omkring 3-

4 mia. euro om måneden i 2023.

Forslaget skal ses i lyset af Det Europæiske Råds (DER) konklusioner af 21.-22.

oktober 2022, hvor Kommissionen opfordredes til at fremlægge, og Rådet til at

arbejde på, en mere strukturel løsning for EU’s videre finansielle støtte til Ukraine

i 2023.

Forslaget skal endvidere

ses i lyset af DER’s tilsagn fra maj 2022 om, at EU vil yde

finansiel støtte til Ukraine i 2022 på op til 9 mia. euro. Rådet vedtog 12. juli og 20.

september 2022 MFA-lån på favorable vilkår for 6 mia. euro understøttet af sepa-

rate nationale garantier fra EU-landene. Med Kommissionens forslag inkluderes de

resterende 3 mia. euro af DER-tilsagnet for 2022 i den samlede foreslåede pakke

for 2023.

Kommissionens forslagspakke

Kommissionens forslagspakke af 9. november består af 3 forslag:

4. Et nyt instrument mhp. kortsigtet makrofinansiel assistance til Ukraine i form

af nye garanterede lån på 18 mia. euro på meget lempelige vilkår, herunder med

Ukraines rente- og administrationsudgifter til lånet finansieret af EU-landene til

og med foreløbigt 2027.

5. En ændring af forordningen om

EU’s flerårige finansielle ramme

(MFF-forord-

ningen)

for 2021-2027, som gør det muligt at anvende EU-budgettets indtægts-

loft til også at garantere for finansiel støtte til Ukraine i 2023 og 2024 (anven-

delsen af indtægtsloftet er pt. begrænset til EU-landene).

6. En ændring af forordningen om finansielle regler vedr. EU-budgettet (finansfor-

ordningen)

mhp., at finansiel støtte til Ukraine kan ydes via Kommissionens ge-

nerelle lånestrategi.

Ad 1. Forslag til nyt instrument til makrofinansiel assistance til Ukraine i 2023 (MFA+)

Kommissionens forslag til nyt instrument

til EU’s makrofinansielle assistance til

Ukraine i 2023 (MFA+) lægger op til oprettelse af en ramme til en struktureret og

omkostningseffektiv tilgang til at yde kortsigtet finansiel støtte til Ukraine i form af

nye garanterede lån på meget favorable vilkår med lang løbetid på op mod 35 år og

subsidiering af renterne på lånet. Kommissionen lægger op til lånestøtte i 2023 på i

alt 18 mia. euro (1,5 mia. euro om måneden), hvilket svarer til en væsentlig andel af

IMF’s skøn for

Ukraines finansieringsbehov i 2023 på 3-4 mia. euro om måneden.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 41 af 108

Lånene til Ukraine under MFA+ stilles til rådighed i 2023 med mulighed for udbe-

taling indtil 31. marts 2024. Kommissionen foreslår, at lånene ydes i form af gen-

udlån med en løbetid på maksimalt 35 år og med afdragsfrihed i de første 10 år frem

til 2033. Ved genudlån udsteder Kommissionen obligationer på kapitalmarkederne

eller låner fra finansielle institutioner på vegne af EU, hvor provenuet fra de op-

tagne lån videreformidles som lån til Ukraine.

Lån til Ukraine vil være påhæftet rente- og administrationsudgifter, som Kommis-

sionen foreslår finansieret af EU-lande i form af bilaterale bidrag til og med forelø-

bigt udgangen af EU’s indeværende langsigtede

budget (MFF) i 2027. De bilaterale

bidrag, der kanaliseres som eksterne formålsbestemte indtægter, vil skulle ydes af

hvert EU-land

svarende til landets respektive andel af EU’s BNI. Efter vedtaget

forslag ventes Kommissionen at udarbejde en bidragsaftale med de enkelte EU-

lande vedr. finansiering af rente- og administrationsudgifter.

Kommission bemærker, at rente- og administrationsudgifter også bør finansieres af

EU-lande i form af bilaterale bidrag efter 2027, såfremt de ikke håndteres via frem-

tidige

MFF’er. Hertil forslår Kommissionen, at EU-lande

samt tredjelande og -par-

ter frivilligt kan yde yderligere bilaterale bidrag, der vil kunne anvendes til at finan-

siere aktiviteter til fordel for Ukraine, som fx under EU-budgetinstrumentet til na-

boskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI).

Lånene under MFA+ vil være betinget af efterlevelsen af nærmere økonomisk-po-

litiske betingelser, der fastlægges i et aftalememorandum, ligesom ved tidligere

MFA-lån. Kommissionen vil i samarbejde med de ukrainske myndigheder fastlægge

de nærmere betingelser for udbetalingen af lånet. Ifølge Kommission vil fokus for

betingelserne være på styrkelse af retsstatsprincippet, god regeringsførelse, anti-

svig, antikorruption og reformer for at sikre den makroøkonomiske stabilitet, idet

der tages højde for den nuværende situation i Ukraine. Man forventer, at der inklu-

deres en midtvejsevaluering mhp. at kunne justere betingelserne om nødvendigt.

Aftalememorandummet aftales mellem EU og Ukraine, når forslagspakken om

støtte til Ukraine i 2023 er vedtaget.

Kommissionen vurderer, at der er en række især finansielle og politiske risici for-

bundet med det foreslåede lån på 18 mia. euro til Ukraine. En særlig risiko relaterer

sig til fortsættelsen af Ruslands krig i Ukraine, som kan have yderligere negative

makroøkonomiske konsekvenser for Ukraine. Det vil kunne resultere i, at Ukraine

ikke er i stand til at servicere sine gældforpligtelser over for EU.

Forslag til MFA+ er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 212 og behandles efter

den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret

flertal.

Ad 2. Ændringsforslag til MFF-forordningen for 2021-2027.

Kommissionen foreslår, at lånene til Ukraine i 2023 under MFA+ garanteres af EU-

budgettets indtægtsloft (headroom), som angiver forskellen mellem loftet for årlige

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 42 af 108

betalinger fra EU-landene til EU-budgettet

(1,4 pct. af EU’s BNI) og de årlige ud-

giftslofter for EU-budgettet

(ca. 1 pct. af EU’s BNI).

Indtægtsloftet udgør således

en stående garantistillelse fra EU-landene pba. landenes BNI-andele, og kan i dag

kun anvendes til finansiel støtte til EU-lande, ikke tredjelande. Kommissionen har

derfor fremsat et ændringsforslag til forordningen for EU's langsigtede budget

(MFF) 2021-2027, hvormed indtægtsloftet undtagelsesvis kan benyttes til at garan-

tere lån for finansiel støtte til Ukraine i 2023 og 2024 og dermed lånene under det

nye MFA+-instrument.

Ved at garantere lånene til Ukraine under EU-budgettets indtægtsloft undgås nye

bilaterale garantier, som var nødvendige for at gennemføre MFA-lånene til Ukraine

i 2022 for 6 mia. euro. Dansk andel af den samlede garantistillelse via indtægtsloftet

for lånene i 2023 på 18 mia. euro vil udgøre ca. 3,3 mia. kr. frem til lånenes udløb,

eller indtil lånene er tilbagebetalt.

Ændringsforslag til MFF-forordningen for 2021-2027 er fremsat med hjemmel i

TEUF artikel 312, som vedtages af Rådet med enstemmighed, når Europa-Parla-

mentet har givet sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer.

Ad 3. Ændringsforslag til finansforordningen

Kommissionen har endvidere fremsat et ændringsforslag til reglerne for EU-bud-

gettet, finansforordningen, så lån optaget af Kommissionen på vegne af EU mhp.

genudlån til tredjelande som fx Ukraine vil kunne optages som en del af Kommis-

sionens samlede og generelle lånestrategi og -forvaltning

for bl.a. EU’s genopret-

ningsfond (NGEU). Til forskel fra tidligere MFA, hvor Kommissionen har optaget

lån, der direkte afspejler størrelsen af genudlånet til MFA-modtagerlandet, vil æn-

dringen ifølge Kommissionen bidrage til en mere fleksibel og effektiv ramme for

Kommissionens samlede låneoptagelse, hvilket bl.a. vil bidrage til bedre lånemulig-

heder og alt andet lige bidrage til lavere finansieringsomkostninger.

Forslag til ændring af finansforordningen er fremsat med hjemmel i TEUF artikel

322(1) og behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer af-

gørelse med kvalificeret flertal.

Formandskabets kompromisforslag til ændring af MFF-forordningen

På baggrund af Rådets indledende drøftelser af Kommissionens forslag til ændring

af MFF-forordningen har formandskabet fremsat et kompromisforslag mhp. yder-

ligere afgrænsning af anvendelsen af EU-budgettets indtægtsloft til finansiel støtte

til Ukraine, således at denne som udgangspunkt og i fravær af ekstraordinære hæn-

delser kun kan anvendes til kortsigtet finansiel støtte til Ukraine på 18 mia. euro i

2023 med mulighed for udbetalinger frem til første kvartal af 2024. Afgrænsningen

er indført i forslagets anmærkninger.

Rådet (GAC) godkendte 18. november 2022 oversendelse af fælles brev til Europa-

Parlamentet vedr. kompromisforslagspakken, hvori Rådet tilkendegiver en princip-

aftale om et rådskompromis før Parlamentets stillingtagen.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 43 af 108

Europa-Parlamentet ventes at tage stilling til forslagspakken i forbindelse med ple-

narmødet 21.-24. november 2022.

3. Formål og indhold

ECOFIN 6. december 2022 ventes at drøfte den samlede kompromisforslagspakke

til makrofinansiel assistance til Ukraine på 18 mia. euro i 2023 mhp. endelig vedta-

gelse.

Der ventes enighed om det foreliggende kompromisforslag fra formandskabet til

ændring af MFF-forordningen, der i forhold til Kommissionens oprindelige forslag

yderligere afgrænser anvendelsen af EU-budgettets indtægtsloft til finansiel støtte

til Ukraine. For at sikre enighed i Rådet om formandskabets kompromisforslag ven-

tes Kommissionen i forbindelse med vedtagelsen af forslaget at fremlægge en er-

klæring, der understøtter, at anvendelsen af EU-budgettets indtægtsloft til kortsigtet

finansiel støtte til Ukraine er begrænset til de aktuelt foreslåede 18 mia. euro i 2023

med mulighed for udbetalinger frem til første kvartal af 2024. Erklæringen ventes

også at tilkendegive, at evt. behov for yderligere kortsigtede lån til Ukraine garante-

ret under indtægtsloftet vil kræve Rådets fulde tilslutning.

Det er forventningen, at vedtagelse i Rådet af kompromisforslagspakken vil gøre

det muligt for Kommissionen at udbetale første del af lånene til Ukraine allerede i

januar 2023.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes at vedtage hhv. godkende Kommissionens forslags-

pakke i forbindelse med plenarmødet 21.-24. november 2022.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at tilstrækkelig makrofinansiel assistance til Ukraine på kort

sigt ikke kan sikres af EU-landene alene og bedst vurderes sikret via multilaterale

tiltag og koordination i EU.

Regeringen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Efter vedtagelse af forslaget vil der skulle tages stilling til, om dansk tilslutning til

en bidragsaftale med Kommissionen vedr. finansiering af rente- og administrations-

udgifter kræver et forudgående samtykke fra Folketinget efter grundlovens § 19,

stk. 1.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil have betydelige statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 44 af 108

Kommissionen lægger op til, at rente- og administrationsudgifterne til lånene til

Ukraine under MFA+ finansieres af EU-landene i form af bilaterale bidrag frem til

foreløbigt 2027 pba. samme BNI-fordelingsnøgle

som ved finansieringen af EU’s

budget. Kommissionen skønner med betydelig usikkerhed de årlige udgifter hertil

til ca. 630 mio. euro fra 2024, hvoraf Danmark skønnes at skulle bidrage med et

bilateralt bidrag på ca. 100 mio. kr. årligt fra 2024 og frem til foreløbigt 2027. Det

understreges, at skønnet er behæftet med usikkerhed, herunder sfa. usikkerhed om

de faktiske renteniveauer samt konkret udformning af bidragsaftalen mellem Kom-

missionen og Danmark.

Med forslaget lægges videre op til, at lånene til Ukraine under MFA+ garanteres

under EU-budgettets indtægtsloft (headroom), som EU-landene indirekte garanterer

for. Eventuel manglende ukrainsk tilbagebetaling af lånene under MFA+ vil have

yderligere statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Danmark finansierer ca. 2

pct. af udgifterne på EU's budget. Ved forslaget til lån til Ukraine under MFA+ på

i alt 18 mia. euro garanterer Danmark således i sidste ende for ca. 3,3 mia. kr. frem

til lånenes udløb, eller indtil lånene er tilbagebetalt.

Det bemærkes, at Ukraine af OECD opgøres som et ”nedre

mellemindkomst”

land.

Nationale udgifter til Ukraine vurderes af Kommissionen derfor at kunne opgøres

som udviklingsbistand i henhold til OECD’s regler.

Det bemærkes, at afledte nationale merudgifter som følge af EU-retsakter holdes

inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillinger,

jf. budgetvejledningens bestem-

melser herom.

Regeringen vil efter Rådets og Parlamentets vedtagelse af forslagspakken søge til-

slutning i Folketingets Finansudvalg til finansiering af den danske andel af Ukraines

rente- og administrationsudgifter.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Et nyt lån på meget favorable vilkår til Ukraine via MFA+-instrumentet forventes

at have betydelige positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Ukraine, idet

finansiel støtte vil bidrage til at dække det finansieringsbehov, som er opstået i Ukra-

ine som følge af Ruslands invasion af Ukraine, herunder understøtte Ukraines op-

fyldelse af internationale betalingsforpligtelser samt finansiere opretholdelse af

grundlæggende offentlige tjenester, lønninger mv. Lånene via MFA+ ventes på læn-

gere sigt at kunne bidrage til at understøtte Ukraines makroøkonomiske, finansielle

og politiske stabilitet. Forslagene forventes på den baggrund at have afledte positive

samfundsøkonomiske effekter for EU-landene.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 45 af 108

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes at være bred opbakning fra EU-landene til Kommissionens forslags-

pakke til makrofinansiel assistance til Ukraine i 2023 på 18 mia. euro.

Flere lande har udtrykt præference for, at den tekniske justering af MFF-forordnin-

gen målrettes forslagets formål om kortsigtet, finansiel støtte til Ukraine. Der ventes

bred opbakning om formandskabets kompromisforslag til anmærkningstekst un-

derstøttet af en erklæring fra Kommissionen.

Mange lande har peget på, at EU-budgettet som minimum bør medfinansiere en

del af Ukraines rentebetalinger, således at behovet for nationale bidrag mindskes

tilsvarende.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen står fuldt bag Ukraine og støtter, at EU indtager en ledende rolle i for-

hold til økonomisk assistance til Ukraine på kort sigt og i forhold til genopbygning

på lang sigt. Det er vigtigt, at EU opfylder DER’s

opfordring

fra oktober 2022 om,

at der etableres en strategisk løsning på, hvordan EU effektivt kan opnå enighed

om løbende kortsigtet finansiel støtte til Ukraine til håndtering af det forventede

finansieringsbehov i 2023.

Regeringen kan generelt støtte den foreliggende kompromisforslagspakke om ma-

krofinansiel assistance til Ukraine i 2023, herunder Kommissionens forslag om, at

EU yder nye lån til Ukraine i 2023 for samlet 18 mia. euro på favorable vilkår i

forhold til løbetid og subsidiering af Ukraines rentebetalinger. Rentesubsidieringen

vil bidrage til at lette de finansielle omkostninger for Ukraine, mens de lange løbe-

tider på lånet kan give Ukraine bedre mulighed for genopbygning og tilbagevenden

til økonomisk vækst, før lånene skal tilbagebetales fra og med 2033.

Regeringen finder det hensigtsmæssigt med en model primært bestående af lån ga-

ranteret af EU-budgettets indtægtsloft (headroom), der vurderes at kunne sikre en

hurtig udmøntning af EU’s finansielle støtte til Ukraine i det nødvendige omfang.

Regeringen finder det centralt, at den nødvendige justering af MFF-forordningen

for brug af EU-budgettets indtægtsloft afgrænses til forslaget om MFA+ til Ukra-

ine. Regeringen støtter i denne forbindelse formandskabets kompromisforslag til

anmærkningstekst understøttet af en erklæring fra Kommissionen. Regeringen kan

endvidere støtte Kommissionens forslag til en ændring af finansforordningen mhp.

at sikre en mere fleksibel og effektiv ramme til låneoptagelse, der alt andet lige vil

bidrage til lavere finansieringsomkostninger.

Fsva. de bilaterale bidrag fra EU-landene finder regeringen, at der bør sikres en fair

fordelingsnøgle. Danmark kan derfor støtte Kommissionens forslag om at anvende

samme BNI-baserede

finansieringsnøgle som ved finansieringen af EU’s budget.

Det vurderes dog vigtigt, at EU-budgettet særligt på sigt betaler en så stor andel af

rente- og administrationsudgifterne som muligt mhp. at mindske behov for direkte

danske bidrag.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 46 af 108

Regeringen finder, at de konkrete betingelser for lån under MFA+ til Ukraine skal

fastlægges i et aftalememorandum, hvor de ukrainske myndigheder forpligter sig til

at leve op til relevante økonomiske og politiske betingelser for låneudbetalingen.

Regeringen finder, at betingelserne bør afspejle den akutte situation, som Ukraine

står i, og derfor primært bør fokusere på tiltag, der realistisk vil kunne gennemføres.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om Kommissionens forslagspakke til makrofinansiel assistance til Ukraine i

2023 blev forelagt Folketingets partier skriftligt til forhandlingsoplæg forud for

Rådsmødet (GAC) 18. november 2022. Samlenotatet blev oversendt til Folketinget

15. november 2022.

Sag om de økonomiske konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine, herunder

forventningerne til Kommissionens forslag til en ramme

for EU’s kortsigtede fi-

nansielle støtte til Ukraine i 2023 på omkring 18 mia. euro, blev forelagt skriftligt til

Folketinget til orientering forud for ECOFIN 8. november 2022.

For så vidt angår de seneste MFA-lån til Ukraine i 2022 forelagdes sagen om MFA-

lån på 1 mia. euro Folketingets Europaudvalg til orientering 8. juli 2022 forud for

ECOFIN-mødet 12. juli 2022. Folketingets Europaudvalg orienteredes skriftligt 7.

september 2022 om den ventede fælles erklæring fra EU’s finansministre om støtte

til Kommissionens forslag om nyt MFA-lån til Ukraine på 5 mia. euro, understøttet

af nationale garantier. Sagen forelagdes til orientering under ’siden sidst’ 8. septem-

ber 2022 forud for det ekstraordinære Rådsmøde (energi) 9. september 2022 og

skriftligt til forhandlingsoplæg 9. september 2022.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 47 af 108

Dagsordenspunkt 5:

Implementering af dele af OECD-aftale om

international beskatning

KOM(2021)823

1. Resume

Det er muligt, at ECOFIN 6. december 2022 vil nå til enighed om implementering af dele af

den aftale om international

beskatning, der blev indgået 8. oktober 2021 i OECD’s

Inclusive

Framework.

Det franske formandskab fremsatte 28. marts 2022 et kompromisforslag til EU-implementering

af dele af OECD-aftalens spor 2 (om en global standard for effektiv minimumsbeskatning), der

–

som Kommissionens forslag

–

baserer sig på OECD-aftalens modelregler, og som imødekommer

udeståender i forhandlingerne i EU.

På baggrund af kompromisforslaget blev sagen senest drøftet på ECOFIN 17. juni 2022, hvor

Polen kunne løfte sit forbehold. Der kunne dog alligevel ikke opnås enstemmighed, da Ungarn

ikke kunne støtte forslaget med henvisning til den ændrede økonomiske situation som følge af

Ruslands krig i Ukraine og indførelse af sanktioner samt forsinkelser i OECD-arbejdets spor 1.

Frem mod ECOFIN 6. december ventes det tjekkiske formandskab at afsøge enstemmighed, men

det er fortsat uklart, om Ungarn vil løfte sit forbehold. Det er ikke umiddelbart forventningen, at

der gøres substantielle indrømmelser ift. det seneste kompromisforslag, hvilket der heller ikke umid-

delbart er efterspørgsel efter fra Ungarns side.

Regeringen støtter det aktuelle kompromisforslag, som vurderes i tråd med OECD-aftalens regler

og formål, og arbejder for enstemmighed hurtigst muligt mhp. rettidig implementering i 2023.

2. Baggrund

137 af 141 medlemmer af OECD's Inclusive Framework (IF) har tilsluttet sig afta-

len om international beskatning, der blev indgået 8. oktober 2021

. Aftalen inde-

bærer delvis omfordeling af beskatningsret (spor 1), som sikrer, at de største og

mest profitable multinationale koncerner fremadrettet skal betale en del af deres

skat på de markeder, hvor de har deres omsætning, samt en global standard for

effektiv minimumsbeskatning af store multinationale koncerner (spor 2), som er et

effektivt tiltag til at bekæmpe global skatteundgåelse og skattespekulation.

OECD-aftalen har karakter af en politisk erklæring og er således ikke juridisk bin-

dende.

Delvis omfordeling af beskatningsretten til indkomsten i de største og mest profitable globale

koncerner (spor 1)

Omfordelingen af beskatningsretten indebærer, at 25 pct. af residualprofitten (dvs.

profit, som overstiger 10 pct. af omsætningen) i koncerner med omsætning over 20

Uden for aftalen står Nigeria, Kenya, Pakistan og Sri Lanka.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 48 af 108

mia. euro beskattes på de markeder, hvor koncernerne har omsætning, i stedet for

dér, hvor koncernerne er hjemmehørende (omsætningstærsklen kan evt. ændres fra

20 til 10 mia. euro pba. en evaluering efter syv år).

I praksis vil forslaget med al sandsynlighed bl.a. omfatte mange af de store digitale

koncerner som fx Apple, Facebook og Google, da de er blandt verdens største og

mest profitable koncerner.

Udvindingsindustrien og regulerede finansielle tjenester er undtaget omfordelingen

af beskatningsret.

Aftalen indeholder også en såkaldt

'stand still and roll back'-klausul,

som indebærer,

at de deltagende lande skal afvikle og ikke senere indføre digitale omsætningsskatter

og andre relevante lignende tiltag.

Der pågår fortsat tekniske forhandlinger i OECD om den nærmere udmøntning af

aftalens spor 1. Det bemærkes, at OECD lægger op til endelig, juridisk bindende

enighed om spor 1 ved underskrivelse af en multilateral konvention i løbet af 2023

mhp. ikrafttrædelse i 2024.

Global effektiv minimumsbeskatning på 15 pct. (spor 2)

Den globale effektive minimumsbeskatning indebærer, at indkomsten i alle store

multinationale koncerner med omsætning på mindst 750 mio. euro skal beskattes

op til et minimumsniveau på 15 pct.

Spor 2 har til formål at sikre, at ingen multi-

nationale koncerner med aktivitet i bare ét af de lande, som har implementeret

OECD-aftalens spor 2, kan undgå effektiv beskatning på mindst 15 pct. (dvs. den

faktiske beskatning i pct. af det regnskabsmæssige resultat).

Spor 2 vil derfor bidrage til at adressere den udfordring, at koncerner med væsent-

lige immaterielle aktiver, herunder også koncerner, der baserer sig på digitale for-

retningsmodeller, har særligt gode forudsætninger for at flytte aktiver til lavskatte-

lande for at undgå beskatning. Aftalen vil samtidig skabe incitament for lavskatte-

lande til at hæve deres selskabsskattesatser og sikre deres selskabsskattebase, hvor-

ved den skadelige skattekonkurrence mellem landene begrænses.

Efter aftalen skal den globale standard for effektiv minimumsbeskatning på 15 pct.

af indkomsten i de omfattede koncerner ske med udgangspunkt i en opgørelse af

den effektive beskatning af koncernen i hvert af de lande, hvor den er etableret.

Denne opgørelse sker med udgangspunkt i det regnskabsmæssige resultat for kon-

cernens selskaber og faste driftssteder i det enkelte land. Hvis den effektive beskat-

ning af koncernen i det enkelte land ligger under minimumsniveauet, opgøres og

betales en såkaldt 'top-up'-skat mhp. at bringe den effektive beskatning op på 15

pct.

De såkaldte GloBE-regler

(”Global anti-Base Erosion”-regler)

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 49 af 108

Kommissionen har 22. december 2021 fremsat forslag til

EU-implementering af de

væsentligste elementer af OECD-aftalens spor 2.

Forslaget skal sikre ensartet og konsistent

implementering iht. OECD-aftalen, som anviser, at ikrafttrædelsen af spor 2 er

planlagt til at ske i 2023.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 115 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF), der kræver høring af Europa-Parlamentet og Det

Økonomiske og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse i Rådet.

Der henvises til samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 7. januar 2022

forud for ECOFIN 13. januar 2022, samlenotat oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg 4. marts 2022 forud for ECOFIN 15. marts 2022, samlenotat oversendt

til Folketingets Europaudvalg 24. marts 2022 forud for ECOFIN 5. april 2022,

samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 11. maj 2022 forud for ECO-

FIN 24. maj 2022 og samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 8. juni

2022 forud for ECOFIN 17. juni 2022.

3. Formål og indhold

Forud for ECOFIN 5. april 2022 fremsatte det franske formandskab 28. marts 2022

et lettere revideret kompromisforslag. Da sagen senest blev drøftet på ECOFIN 17.

juni 2022, kunne Polen støtte kompromisforslaget ledsaget af en fælles erklæring,

som imødekommer Polens ønske om en tættere politisk (men ikke juridisk) kobling

mellem spor 1 (omfordeling af beskatningsret) og spor 2 (minimumsbeskatning),

idet erklæringen:

bekræfter EU’s engagement i OECD-arbejdets

spor 1,

opfordrer samtlige EU-lande til at efterleve deres forpligtelser i begge spor,

understreger, at erklæringen i denne sag ikke bør danne præcedens for andre

lovgivningsforslag på skatteområdet.

Ungarn kunne dog ikke støtte forslaget med henvisning til den ændrede økonomi-

ske situation som følge af Ruslands krig i Ukraine og indførelse af sanktioner samt

forsinkelser i OECD-arbejdets spor 1.

Det er ikke forventningen, at teksten vil blive genåbnet frem mod ECOFIN 6. de-

cember 2022. Det er således et spørgsmål om, hvorvidt Ungarn accepterer det se-

neste kompromisforslag eller opretholder sit forbehold.

4. Europa-Parlamentets holdning

Forslaget kræver høring af Europa-Parlamentet i overensstemmelse med procedu-

ren i TEUF artikel 115. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en udtalelse fra

Europa-Parlamentet.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 50 af 108

5. Nærhedsprincippet

Fælles EU-implementering af OECD-aftalens spor 2 om en global minimumsbe-

skatning bidrager til hensigtsmæssige tilpasninger til EU's indre marked og ensartet

gennemførelse af reglerne i EU. Forslaget vurderes derfor i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

For beskrivelse af forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser henvises til Skatte-

ministeriets grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 4.

marts 2022.

7. Økonomiske konsekvenser

For en redegørelse af sagens statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervsøko-

nomiske konsekvenser henvises til tidligere samlenotater om sagen oversendt til

Folketingets Europaudvalg 7. januar 2022, 4. marts 2022, 24. marts 2022 og 11. maj

2022.

8. Høring

For høringssvar henvises til Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat oversendt

til Folketingets Europaudvalg 4. marts 2022.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kompromisforslaget vurderes i vid udstrækning at imødekomme de udfordringer,

som har været gennemgående i forhandlingerne i EU.

Ifm. den seneste drøftelse af sagen på ECOFIN 17. juni 2022 kunne der ikke opnås

enstemmighed, idet Ungarn ikke kunne støtte.

Manglende ungarsk støtte (med henvisning til, at den ændrede økonomiske situa-

tion som følge af Ruslands krig i Ukraine og indførelse af sanktioner samt forsin-

kelser i OECD-arbejdets spor 1) har skabt overvejelser blandt visse EU-lande og

Kommissionen om, hvordan det videre arbejde med implementering af spor 2 kan

gennemføres i overensstemmelse med OECD-aftalen, som indebærer ikrafttræ-

delse i 2023.

Ved fortsat manglende ungarsk støtte på ECOFIN 6. december 2022 er det således

sandsynligt, at andre implementeringsmuligheder vil blive afsøgt enten i form af et

forstærket samarbejde eller ved national implementering.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side har man generelt arbejdet for at sikre, at alle virksomheder, digitale

såvel som ikke-digitale, betaler deres skat og bidrager til fællesskabet samt arbejdet

for at øge ambitionsniveauet i det internationale arbejde mod brugen af skattely og

skattespekulation, herunder i OECD-forhandlingerne.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 51 af 108

Derfor har man fra dansk side stillet sig positiv over for OECD-aftalens spor 2, der

har til formål at lægge en effektiv global bund under selskabsskatten, idet alle større

multinationale koncerner med aktivitet i bare ét af de lande, der implementerer af-

talen, vil blive omfattet af minimumsbeskatningen på 15 pct. Det vurderes, at det

er et afgørende tiltag til at bekæmpe skatteundgåelse og til at stoppe skadelig skat-

tekonkurrence.

På basis af mandatet i Folketingets Europaudvalg 14. marts 2022 støtter man fra

dansk side det aktuelle kompromisforslag, som vurderes i tråd med OECD-aftalens

regler og formål, og arbejder for enstemmighed hurtigst muligt mhp. rettidig imple-

mentering.

For en uddybende redegørelse for regeringens generelle holdning henvises til tidli-

gere samlenotater om sagen oversendt til Folketingets Europaudvalg 7. januar 2022,

4. marts 2022 og 24. marts 2022.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget til EU-implementering af dele af OECD-aftalens spor 2 er forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg til orientering 13. januar 2022 forud for ECOFIN 18. ja-

nuar 2022, til forhandlingsoplæg 14. marts 2022 forud for ECOFIN 15. marts 2022,

til orientering 1. april 2022 forud for ECOFIN 5. april 2022, til orientering 19. maj

2022 forud for ECOFIN 24. maj 2022 og til orientering 15. juni 2022 forud for

ECOFIN 17. juni 2022. Der henvises til samlenotater om forslaget oversendt til

Folketingets Europaudvalg 7. januar 2022, 4. marts 2022, 24. marts 2022, 11. maj

2022 og 8. juni 2022 samt til samlenotat om status for OECD-arbejdet med beskat-

ning af den digitale økonomi oversendt til Folketingets Europaudvalg 3. marts 2021

forud for ECOFIN 16. marts 2021.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 52 af 108

Dagsordenspunkt 6: Revision af EU's energibeskatningsdirektiv

KOM(2021)563

1. Resume

Kommissionen har den 14. juli 2021 fremsat forslag til en revision af EU's energibeskatningsdi-

rektiv, som fastsætter rammerne for energibeskatningsstrukturen i EU, herunder minimumssatser,

obligatoriske og frivillige afgiftsfritagelser samt obligatoriske og frivillige afgiftsdifferentieringer.

Kommissionen ventes på ECOFIN at orientere om status og udviklingen i forhandlingerne om

forslaget. Herudover ventes formandskabet at lægge op til en drøftelse af visse elementer i forslaget,

herunder direktivets betydning for den europæiske grønne pagt, forsyningssikkerhed mv., behovet

for fleksibilitet, balance mellem harmonisering og nationale foranstaltninger og tidshorisonten for

tilretning af nationale afgiftsstrukturer.

Der lægges ikke op til, at der skal opnås enighed om forslaget under det tjekkiske formandskab.

Rådet ventes således at vende tilbage til sagen i 2023.

Kommissionens forslag er en del af 'Fit for 55'-pakken, som har til formål at udmønte EU's

2030-klimamål om 55 pct. reduktion i CO

-udledninger frem mod 2030 (i forhold til 1990-

niveauet).

Forslaget indebærer, at direktivets anvendelsesområde udvides til også at omfatte nye teknologier

samt energiprodukter anvendt ifm. passagerflyvning samt færgefart inden for EU. Samtidig foreslår

Kommissionen at omlægge minimumssatserne. Omlægningen skal sikre en generel forhøjelse af

minimumssatserne i EU, ligesom omlægningen indebærer, at minimumsafgifterne fastsættes efter

energiprodukternes energiindhold og ikke efter volumen, som er tilfældet i dag. Kommissionen fo-

reslår ligeledes, at minimumssatserne skal afhænge af energiprodukternes klima- og miljøpåvirk-

ning. Kommissionen foreslår desuden, at minimumssatserne indekseres, så man med revisionen

sikrer et tidssvarende prissignal, som ikke udhules med tiden. Kommissionen lægger op til, at

minimumssatserne indfases i en overgangsperiode fra 2023 til 2033.

Det tjekkiske formandskabs kompromis forholder sig ikke til niveauet for minimumssatser og

viderefører foreløbigt Kommissionens forslag. Kompromisforslaget vurderes dog at give øget fleksibi-

litet sammenlignet med Kommissionens forslag. Kompromisforslaget indebærer bl.a. en mulighed

for, at EU-landene kan fastholde den i dag gældende afgiftsdifferentiering mellem husholdninger

og erhverv for elektricitet og naturgas. Kompromisforslaget lægger op til at fastholde Kommissionens

forslag om en vertikal rangering, således at afgiften på energiprodukter i en kategori med lavere

miljø- og klimapåvirkning ikke må overstige afgiften for et energiprodukt med højere miljø- og

klimapåvirkning anvendt til samme formål. Energiprodukter, som tilhører samme kategori fsva.

miljø- og klimapåvirkning, og som anvendes til samme formål, kan pålægges forskelligt afgiftsni-

veau, så længe samtlige energiprodukter pålægges afgifter svarende til minimumsniveauet eller hø-

jere.

Fra dansk side arbejdes der for en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats, der kan realisere

EU's klimamål. Derfor arbejdes der for en revision af energibeskatningsdirektivet, som indebærer

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 53 af 108

forhøjelse og indeksering af minimumssatser, indførelse af mulighed for at balancere beskatningen

ud fra CO

-udledning samt afvikling af i dag gældende obligatoriske afgiftsfritagelser, herunder for

energiprodukter anvendt til produktion af andre energiprodukter og til flyvninger i EU-luftrum

samt til sejlads i EU-farvand. Fra dansk side arbejdes generelt for at fremme yderligere danske

prioriteter, idet det aktuelle kompromis vurderes at imødekomme væsentlige danske hensyn.

2. Baggrund

EU's energibeskatningsdirektiv (direktiv 2003/96 EF), som trådte i kraft den 1. ja-

nuar 2004, fastsætter minimumssatser samt obligatoriske og frivillige afgiftsfritagel-

ser for kul, gas og elektricitet (som tidligere ikke var underlagt EU-regulering) samt

mineralolier (som har været underlagt EU-regulering siden 1993).

Energibeskatningsdirektivet indebærer således minimumssatser for beskatningen af

energiprodukter blandt EU-landene. Direktivet gør det derfor muligt for EU-lan-

dene at anvende energiafgifter som middel til fremme af andre politiske målsætnin-

ger, fx på miljøområdet, ved at pålægge afgift fra minimumsniveauet og opefter,

uden at dette har konsekvenser for konkurrencesituationen i det indre marked.

Kommissionen fremsatte den 15. april 2011 forslag til en revision af energibeskat-

ningsdirektivet. Forslaget blev pga. manglende udsigt til enstemmighed trukket til-

bage i 2015. Forslaget indebar, at minimumssatserne blev baseret på energiproduk-

ternes CO

- og energiindhold (fremfor på produkternes volumen), og at minimums-

satserne indekseredes mhp. at sikre et tidssvarende prissignal.

Kommissionen har den 12. september 2019 offentliggjort en evaluering, som kon-

kluderer, at det gældende energibeskatningsdirektiv er forældet og ikke tager højde

for ny teknologi, ligesom direktivet ikke er i overensstemmelse med EU's klima- og

energimålsætninger eller målsætningerne i anden regulering på området, fx EU's

kvotehandelssystem (Emission Trading System

–

ETS).

ECOFIN vedtog den 5. december 2020 Rådskonklusioner om energibeskatnings-

strukturen i EU. Rådskonklusionerne peger på, at energibeskatningen er et væsent-

ligt instrument til at sikre økonomiske incitamenter til fremme af den grønne om-

stilling, og opfordrer Kommissionen til at revidere direktivets anvendelsesområde,

minimumssatser samt afgiftsfritagelser og -differentieringer.

På den baggrund har Kommissionen den 14. juli 2021 fremsat forslag til en revision

af EU's energibeskatningsdirektiv. Forslaget er en del af Kommissionens 'Fit for

55'-pakke, der skal bidrage til at realisere EU's 2030-klimamålsætning om 55 pct.

reduktion i CO

-udledninger frem mod 2055 (i forhold til 1990-niveauet).

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113 og 192, stk. 2, i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der kræver høring af Europa-Parla-

mentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse i Rådet.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 54 af 108

3. Formål og indhold

For nærværende præsenteres de mest centrale elementer i Kommissionens forslag.

For en mere detaljeret gennemgang henvises til Skatteministeriets grund- og nær-

hedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. oktober 2021.

Kommissionens forslag adskiller sig fra de regler, som gælder i dag. Det tjekkiske

formandskab har senest den 3. november 2022 fremsat et kompromisforslag, som

med undtagelser lægger sig tæt op ad Kommissionens forslag,

jf. tabel 1 og nedenfor.

Tabel 1

Gældende regler, Kommissionens forslag og seneste kompromisforslag

Gældende energibeskatningsdirektiv

Anvendelses-

område

Motorbrændstoffer og brændsel til opvarm-

ning og elektricitet omfattes.

Nogle af disse energiprodukter falder dog

uden for anvendelsesområdet, herunder

metallurgiske og mineralogiske processer.

Kommissionens forslag

Motorbrændstoffer og brændsel til opvarm-

ning og elektricitet omfattes.

Nogle af disse energiprodukter falder dog

uden for anvendelsesområdet.

Mineralogi-

ske processer omfattes af anvendelses-

området.

Energiprodukter anvendt til intra-EU-flyv-

ninger og -sejlads omfattes.

Kulbrinteholdige produkter i affald omfat-

tes.

Minimumssat-

ser

Baseret på volumen.

Fastsat for hhv. motorbrændstof, motor-

brændstof til særlige formål, brændsler til

opvarmning og elektricitet.

Baseret på energiindhold.

Fastsat for hhv. motorbrændstof, motor-

brændstof til særlige formål, brændsler til

opvarmning og elektricitet.

Minimumssatserne indekseres iht. EU's

harmoniserede forbrugerprisindeks renset

for energi og uforarbejdede fødevarer.

Vertikal rangering:

Produkter med større

klima- og miljøpåvirkning skal pålægge et

højere afgiftsniveau end produkter med

mindre klima- og miljøpåvirkning.

Horisontal rangering:

Produkter i samme

gruppe (afgrænset pba. klima- og miljøpå-

virkning samt anvendelse) skal afgiftspå-

lægges med samme sats pr. GJ.

Der gælder ikke regler for, hvordan blan-

dingsprodukter skal afgiftspålægges.

Afgiften på blandingsprodukter skal være

helt komponentbaseret (dvs.at blandings-

produkter skal afgiftspålægges svarende til

de enkelte komponenter, som blandings-

produktet består af)

Kompromisforslag af 3. november 2022

Motorbrændstoffer og brændsel til opvarm-

ning og elektricitet.

Nogle områder falder dog uden for anven-

delsesområdet.

Mineralogiske processer

omfattes af anvendelsesområdet

efter 10

år.

Energiprodukter anvendt til intra-EU-flyv-

ninger og -sejlads omfattes.

Kulbrinteholdige produkter i affald omfat-

tes.

Baseret på energiindhold.

Fastsat for hhv. motorbrændstof, motor-

brændstof til særlige formål, brændsler til

opvarmning og elektricitet.

Minimumssatserne indekseres iht. EU's

harmoniserede forbrugerprisindeks renset

for energi og uforarbejdede fødevarer.

Vertikal rangering:

Produkter med større

klima- og miljøpåvirkning skal pålægge et

højere afgiftsniveau end produkter med

mindre klima- og miljøpåvirkning.

Ingen horisontal rangering.

Afgiften på blandingsprodukter skal

i ud-

gangspunktet

være komponentbaseret,

men ved manglende dokumentation kan

der pålægges efter den højest mulige af-

giftssats.

Der foreslås overgangsordning for bl.a.

LPG (flaskegas) og naturgas.

Afgiftsfritagel-

ser og -diffe-

rentieringer

Energiprodukter til produktion af energipro-

dukter afgiftsfritages.

Energiprodukter anvendt til intra-EU-flyv-

ninger og -sejlads afgiftsfritages.

Energiprodukter til produktion af energipro-

dukter afgiftsfritages.

Afgiftsfritagelse for energiprodukter an-

vendt til intra-EU-flyvninger og -sejlads af-

vikles.

Elektricitet fra vedvarende energikilder og

elproduktion fra miljøvenlig kraftvarme

kan

afgiftsfritages.

Ligeledes kan elproduktion fra vedvarende

brændstoffer af ikke-biologisk oprindelse,

avancerede bæredygtige biobrændstoffer,

Energiprodukter til produktion af energipro-

dukter

kan

afgiftsfritages.

Afgiftsfritagelse for energiprodukter an-

vendt til intra-EU-flyvninger og -sejlads af-

vikles.

Elektricitet fra vedvarende energikilder og

elproduktion fra miljøvenlig kraftvarme

kan

afgiftsfritages.

Ligeledes kan elproduktion fra vedvarende

brændstoffer af ikkebiologisk oprindelse,

avancerede bæredygtige biobrændstoffer,

Elektricitet fra vedvarende energikilder og

elproduktion fra miljøvenlig kraftvarme

samt vedvarende energi

kan

afgiftsfrita-

ges.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 55 af 108

flydende biobrændstoffer, biogas og avan-

cerede bæredygtige produkter fritages.

Energiprodukter og elektricitet til produk-

tion af elektricitet beskattes ikke (kan dog

beskattes nationalt, hvis klimapolitiske

hensyn tilsiger det).

Energiprodukter og elektricitet til produk-

tion af elektricitet beskattes ikke (kan dog

beskattes nationalt, hvis klimapolitiske

hensyn tilsiger det).

flydende biobrændstoffer, biogas, avance-

rede bæredygtige produkter

samt atom-

kraft

fritages.

Energiprodukter og elektricitet til produk-

tion af elektricitet beskattes ikke (kan dog

beskattes, hvis klimapolitiske hensyn tilsi-

ger det).

Biomasse, fx halm og træ.

Afgiftsfritagelse for Biomasse, fx halm og

træ, afvikles.

Sårbare husholdninger og velgørende or-

ganisationer

kan

pålægges en lavere mini-

mumsafgift i en overgangsperiode på 10

år.

Motorbrændstof anvendt til særlige formål

underlægges lavere minimumssats end

motorbrændstof anvendt til almindelige for-

mål og

kan

derfor afgiftspålægges lavere.

Nogle erhverv

kan

under særlige omstæn-

digheder anvende en lavere afgift for mo-

torbrændstoffer.

Muligheden for at differentiere afgiften for

anvendelsen af energiprodukter og elektri-

citet mellem erhverv og ikke-erhverv afvik-

les.

Afgiftsfritagelse for Biomasse, fx halm og

træ, afvikles.

Sårbare husholdninger og velgørende or-

ganisationer

kan

pålægges en lavere mini-

mumsafgift i en overgangsperiode på 10

år.

Motorbrændstof anvendt til særlige formål

underlægges lavere minimumssats end

motorbrændstof anvendt til almindelige for-

mål og

kan

derfor afgiftspålægges lavere.

Nogle erhverv

kan

under særlige omstæn-

digheder anvende en lavere afgift for mo-

torbrændstoffer.

Muligheden for at differentiere afgiften

for anvendelse af naturgas og elektrici-

tet

kan

differentieres mellem erhverv og

ikke-erhverv, og differentieringen

kan

afgrænses inden for erhverv, fx mellem

proces og rumvarme.

Anvendelse af energiprodukter i velgø-

rende organisationer og i husholdninger

kan

afgiftsfritages.

Motorbrændstof anvendt til særlige formål

underlægges lavere minimumssats end

motorbrændstof anvendt til almindelige for-

mål og

kan

derfor afgiftspålægges lavere.

Nogle erhverv

kan

under særlige omstæn-

digheder anvende en lavere afgift for mo-

torbrændstoffer.

Afgiften for anvendelse af energiprodukter

og elektricitet

kan

differentieres mellem er-

hverv og ikke-erhverv, herunder hushold-

ninger, og differentieringen

kan

afgrænses

inden for erhverv, fx mellem proces og

rumvarme.

Anm.: De enkelte elementer beskrives nærmere nedenfor.

Grøn

tekst angiver nye elementer i Kommissionens/kompromisforslag sammenlignet med gældende direktiv.

Orange

tekst angiver elementer, som Kommissionen/kompromisforslaget foreslår at ændre ift. gældende direktiv.

Rød

tekst angiver elementer, som Kommissionen/kompromisforslaget foreslår at afvikle ift. gældende direktiv.

Fed og understreget

tekst angiver elementer, som kompromisforslaget foreslår at ændre ift. Kommissionens forslag.

Kilde: Gældende energibeskatningsdirektiv og Kommissionens forslag samt kompromisforslag.

Det gældende energibeskatningsdirektiv

EU's energibeskatningsdirektiv fra 2004 definerer reglernes anvendelsesområde,

fastsætter minimumssatser og indebærer obligatoriske og frivillige afgiftsfritagelser.

Anvendelsesområde

Det gældende energibeskatningsdirektiv fastsætter minimumssatser for energiafgif-

ter på motorbrændstoffer og på brændsel til opvarmning og energi. Energiproduk-

ter, der ikke anvendes som motorbrændstof eller til opvarmning, er dermed ikke

omfattet af direktivets anvendelsesområde. En række særlige anvendelser af energi-

produkter og elektricitet, herunder energiprodukter anvendt i metallurgiske og mi-

neralogiske processer

, falder også udenfor anvendelsesområdet.

Minimumssatser og struktur

Direktivets minimumssatser er baseret på

energiprodukternes volumen

og opgøres ud

fra metriske enheder (kr./liter, kr./tons osv.). Biobrændstoffer pålægges fx samme

minimumsafgift pr. liter som konventionelle brændstoffer, selvom biobrændstoffer

har et lavere CO

-aftryk og energiindhold.

Mineralogiske og metallurgiske processer dækker over produktion af cement, glas, mineraluld (isolering),

teglværker, stålvalseværk mv.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 56 af 108

Minimumssatserne i det gældende direktiv er

ikke prisregulerede

siden direktivets

ikrafttræden

. Det bemærkes, at EU-landene

frivilligt kan

pålægge afgifter højere end

minimumssatserne.

Iht. det gældende energibeskatningsdirektiv pålægges energiprodukter, der fremstil-

les ved brug af nye teknologier, som bidrager til en mere miljøvenlig og bæredygtig

produktion af energi, samme minimumsafgift som lignende energiprodukter, som

er fremstillet konventionelt. Dermed pålægges et mere bæredygtigt brændstof

samme minimumsafgift som et tilsvarende fossilt brændstof.

I det gældende energibeskatningsdirektiv er afgiftsniveauet for energiprodukter og

elektricitet opdelt på baggrund af type og anvendelse. Der er således fastsat én mi-

nimumssats for fx anvendelse af benzin som motorbrændstof og én lavere mini-

mumssats for anvendelse af diesel som motorbrændstof. Tilsvarende er minimums-

satsen for anvendelse af petroleum til opvarmning lavere end minimumssatsen for

petroleum anvendt som motorbrændstof. Der er desuden fastsat minimumssatser

for anvendelsen af motorbrændstof til særlige formål, fx landbrug, havebrug,

fiskeopdræt, skovbrug, byggeri,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Minimumssatser i det gældende energibeskatningsdirektiv

Motorbrændstof

Almindelige formål

Blyholdig benzin (euro pr. 1000 l.)

Blyfri benzin (euro pr. 1000 l.)

Diesel (euro pr. 1000 l.)

Flydende gas/LPG (euro pr. ton)

Naturgas (euro pr. GJ)

Petroleum (euro pr. 1000 l.)

Fuelolie (euro pr. 1000 l.)

Gasolie (euro pr. 1000 l.)

Kul og koks (euro pr. GJ)

Elektricitet (euro pr. MWh)

421,00

359,00

302,00 (330,00)

125,00

2,60

302,00 (330,00)

Særlige formål

421,00

359,00

21,00

41,00

0,30

21,00

Opvarmning og elektricitet

Husholdning

0,00

0,30

0,00

15,00

21,00

0,30

1,00

Erhverv

0,00

0,15

0,00

15,00

21,00

0,15

0,50

Anm.: Særlige formål omfatter landbrug, havebrug, fiskeopdræt, skovbrug, stationære motorer, udstyr og maskiner,

der anvendes inden for byggeri, ingeniørarbejder og offentlige arbejder samt køretøjer beregnet til brug uden

for offentlig vej, eller som ikke har opnået tilladelse til brug primært på offentlig vej.

Tal i (parentes) angiver minimumsafgift fra og med 2010.

- indikerer, at observationen ikke er relevant.

Kilde: Energibeskatningsdirektivet.

Afgiftsfritagelser

Det gældende direktiv indebærer obligatoriske og frivillige afgiftsfritagelser.

Minimumssatser på benzin og diesel er reguleret en anelse, idet det af det gældende direktiv fremgår, at

minimumssatser for afgiften på diesel og petroleum skulle stige i 2010.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 57 af 108

De obligatoriske afgiftsfritagelser indebærer, at EU-landene skal afgiftsfritage:

Energiprodukter og elektricitet, som anvendes til produktion af energipro-

dukter, herunder fx produktion af olie i raffinaderier eller produktion af

biogas.

Energiprodukter og elektricitet, som anvendes til produktion af elektrici-

tet, medmindre afgiften pålægges af miljøpolitiske hensyn.

Energiprodukter anvendt til flyvninger i EU-luftrum og til sejlads indenfor

EU.

De frivillige afgiftsfritagelser indebærer, at EU-landene bl.a. har

mulighed

for at af-

giftsfritage:

Visse typer vedvarende energi (elektricitet fra vedvarende energikilder og

elproduktion fra miljøvenlig kraftvarme).

Biomasse, fx halm og træ.

Velgørende organisationer og husholdninger fsva. anvendelse af elektricitet,

naturgas, kul og faste brændstoffer.

Frivillige afgiftsdifferentieringer

Udover den ovenfor nævnte struktur, som indebærer, at minimumssatserne for

energiprodukterne er fastsat på baggrund af anvendelsen heraf (fx så energiproduk-

ter anvendt som motorbrændstof pålægges en højere minimumssats end tilsvarende

energiprodukt anvendt til opvarmning og elektricitet) indebærer det gældende di-

rektiv, at EU-landene

frivilligt kan differentiere

energiafgifterne fx mellem erhverv og

ikke-erhverv

og afgrænse definitionen af ’erhverv’.

Kommissionens forslag

Kommissionens forslag til en revision af energibeskatningsdirektivet er en del af

'Fit for 55'-pakken,

som har til formål at udmønte EU's 2030-klimamål om 55 pct.

reduktion i CO

-udledninger frem mod 2030 (i forhold til 1990-niveauet). Derud-

over skal en revision af energibeskatningsdirektivet bidrage til at udmønte EU's

Grønne Pagt (EU Green Deal), hvor målsætningen er at gøre EU klimaneutral se-

nest i 2050, og hvor Kommissionen forpligtes til at sikre en energibeskatningsstruk-

tur, som fremmer den grønne omstilling.

Kommissionens formål med forslaget til en revision af energibeskatningsdirektivet

er at skabe et bedre fundament for reduktion af udledninger i EU samt en bedre

sammenhæng med anden regulering på området, fx EU's kvotehandelssystem. Re-

I Danmark afgiftspålægges disse af klima- og miljøhensyn, jf. elafgiftsloven.

Brændstof anvendt til indenrigsflyvning og -sejlads kan dog beskattes, ligesom brændstof til udenrigsflyvnin-

ger og -sejlads kan beskattes, hvis afrejse- og ankomstlandet har indgået en bilateral aftale herom. Desuden kan

brændstof anvendt til ikke-erhvervsmæssig privatflyvning eller til sejlads med fritidsfartøjer beskattes.

Muligheden for at afgiftsdifferentiere mellem husholdninger og erhverv er implementeret ved dansk ret,

således at erhvervslivet pålægges et lempeligere afgiftsniveau end private husholdninger. Afgrænsningen af

’er-

hverv’ er desuden anvendt i Danmark, hvor der gælder lavere satser for anvendelsen af energi til procesformål

i erhverv end til andre formål i erhverv.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 58 af 108

visionen skal sikre, at der indføres et tidssvarende prissignal, så afgiftsniveauet ge-

nerelt øges, samtidig med at beskatningen af energiprodukter i højere grad skal af-

spejle energiprodukternes klima- og miljøpåvirkning.

Anvendelsesområde

Kommissionen foreslår at udvide direktivets anvendelsesområde og afvikle ud-

valgte afgiftsfritagelser.

Det indebærer, at det afgiftspligtige område udvides til også at omfatte fx biomasse

og hydrogen, energiprodukter anvendt i mineralogiske processer samt kulbrintehol-

dige produkter i affald. De energiprodukter, der tilføjes anvendelsesområdet, om-

fattes af bestemmelserne om minimumsafgifter, rangering mv.,

jf. nedenfor.

Minimumssatser og struktur

Kommissionen foreslår en omstrukturering af afgiftsstrukturen, som indebærer, at

minimumsafgifterne forhøjes, indekseres og rangeres. Dette skal ses i lyset af, at

Kommissionens vurderer, at minimumssatserne er lave og er udhulet over tid.

Forslaget indebærer, at minimumssatserne omlægges og forhøjes mhp. at tilskynde

til anvendelse af bæredygtige energiprodukter. Minimumssatserne fastsættes efter

energiindhold og ikke efter volumen, som er tilfældet i dag. Det medfører sammen

med forhøjelsen, at mere bæredygtige energiprodukter med et lavere energiindhold

pr. enhed (liter, ton mv.) pålægges en lavere afgift end lignende fossile energipro-

dukter og dermed en relativt lavere afgift end i dag. Dermed vil fx afgiften på biogas

være lavere end afgiften på naturgas.

Samtidig foreslår Kommissionen, at minimumssatserne indekseres, så der med re-

visionen af energibeskatningsdirektivet opnås et tidssvarende prissignal, som ikke

udhules. Mhp. at opretholde minimumssatsernes realniveau foreslås en årlig prisre-

gulering, som følger EU’s harmoniserede forbrugerprisindeks (HCIP) renset for

energi og uforarbejdede fødevarer.

Kommissionen foreslår at fastholde den i dag gældende struktur mellem energipro-

dukter, der anvendes som motorbrændstof, og energiprodukter, der anvendes til

opvarmning, motorbrændstoffer til særlige formål og el, så minimumssatserne for

energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof, er højere end minimumssat-

serne for tilsvarende energiprodukter, der anvendes til opvarmning.

Kommissionen foreslår, at minimumssatserne indfases i en overgangsperiode fra

2023 til 2033. Minimumssatserne vil dermed stige årligt med en tiendedel af for-

skellen mellem gældende minimumssatser og foreslåede minimumssatser. Mini-

mumssatsen for lav-emissionsbrændstoffer indfases langsommere og stiger først i

2033.

Forhøjelsen af minimumssatserne vil generelt ikke have betydning for det danske

afgiftsniveau, der ligger væsentligt over de foreslåede satser,

jf. tabel 3.

Forhøjelse af

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 59 af 108

minimumssatserne skal desuden ses i sammenhæng med gennemførelse af

Aftale om

en grøn skattereform for industri mv.

fra juni 2022,

jf. nedenfor.

Tabel 3

Nuværende og foreslåede satser for el og fossilebrændsler anvendt til proces, rumvarme og almindeligt elforbrug

Kr./GJ

Nuværende danske afgiftssatser

Energi

Elforbrug

Proces

Rumvarme

Almindeligt elforbrug

Fossile brændsler

Rumvarme, kvoteomfattet

Rumvarme

Benzin

Diesel

Proces, almindelig

Proces, landbrug mv.

Nuværende

EU-mini-

mumssatser

Foreslåede

EU-mini-

mumssatser

Samlet

1,10

219,20

0,00

1,10

219,20

1,10

1,12

62,30

133,40

77,70

10,50

7,50

6,00

10,10

0,00

72,40

143,50

87,80

20,60

17,60

7,50

6,00

4,50

1,50

0,00

6,71

80,00

6,71

0,00

Proces, større gartnerier, kvoteomfattet

Proces, cement, teglværker mv., kvoteomfattet

Anm.: *For visse typer energiprodukter kan minimumsafgiften være lavere. **Efter implementering af

Aftale om grøn skattereform.

Kilde: Skatteministeriet.

Forslaget indebærer ligeledes, at afgiftsstrukturen omlægges ved at indføre katego-

rier pba. energiproduktets miljø- og klimapåvirkning samt anvendelse.

I overgangsperioden (fra den 1. januar 2023 til den 1. januar 2033) inddeles energi-

produkterne i fire kategorier, som efter overgangsperioden, dvs. fra den 1. januar

2033, reduceres til tre kategorier, som i nærværende angives i farver. Efter forslaget

udgøres

Den

røde

kategori med

den højeste afgift

af konventionelle fossile brændsler

og brændstoffer og ikke-bæredygtig biomasse.

Den

orange

kategori med

den næsthøjeste afgift

af fossile brændsler, som po-

tentielt kan yde et vist bidrag til dekarboniseringen på kort eller mellemlang

sigt. Denne kategori vil efter overgangsperioden blive slået sammen med

den

røde

kategori, der udgøres af konventionelle fossile brændsler og

brændstoffer, og som pålægges

den højeste afgift.

Den

lysegrønne

kategori med

den næstlaveste afgift

af bæredygtige, men ikke-

avancerede biobrændstoffer.

Den

grønne

kategori med

den laveste afgift

af elektricitet, avancerede bio-

brændstoffer mv.

For hver enkelt kategori er der fastsat en minimumsafgift. Kategoriseringen med-

fører, at energiprodukter baseret på nye teknologier pålægges minimumsafgift ud

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 60 af 108

fra deres miljø- og klimapåvirkning. Kommissionen foreslår samtidig, at blandings-

produkter skal afgiftspålægges svarende til de enkelte komponenter, som blandings-

produktet består af. Det skal sikre, at der betales den mest korrekte afgift af pro-

duktet iht. kategoriseringen,

jf. tabel 4.

Tabel 4

Kommissionens forslag til kategorier for miljø- og klimapåvirkning i og efter overgangsperioden

Fra den 1. januar 2023

Fra den 1. januar 2033

Euro/GJ

(overgangsperiode)

Motorbrænd-

stof

Opvarmning

(til særlige

formål)

10,75 (0,90)

7,17 (0,60)

5,38 (0,45)

0,15 (0,15)

0,90

0,60

0,45

0,15

10,75 (0,90)

5,38 (0,45)

0,15 (0,15)

0,90

0,45

0,15

Benzin

Gasolie (herunder diesel)

Petroleum

Ikke-bæredygtige flydende biobrændstoffer

Tung fyringsolie

Kul og koks

Ikke-bæredygtige faste produkter

Flydende gas (LPG)

Naturgas

Ikke-bæredygtig biomasse og -gas

Ikke-vedvarende brændstoffer af ikke-biologisk oprindelse

Bæredygtige biobrændstoffer baseret på energiafgrøder

Bæredygtig biogas baseret på energiafgrøder

Bæredygtige biobrændstoffer og biobrændsel

Bæredygtige biogasser

Lavemissionsbrændstoffer

Vedvarende brændstoffer af ikke-biologisk oprindelse

Avancerede bæredygtige biobrændstoffer

Elektricitet

Anm.:

Rød

kategori er produkter, som har størst klima- og miljøpåvirkning og derfor pålægges

det højeste niveau

for

minimumsafgifter.

Orange

kategori (kun overgangsperiode) er produkter, som har næststørst klima- og

miljøpåvirkning og derfor pålægges

det næsthøjeste niveau

for minimumsafgifter.

Lysegrøn

kategori er

produkter, som har næstmindst klima- og miljøpåvirkning og derfor pålægges

det næstlaveste niveau

for

minimumsafgifter.

Grøn

kategori er produkter, som har mindst klima- og miljøpåvirkning og derfor

pålægges

det laveste niveau

for minimumsafgifter.

Elektricitet tilhører iht. Kommissionens forslag i udgangspunktet den

grønne

kategori

Tal i (parentes) angiver minimumsafgift for motorbrændstoffer anvendt til særlige formål.

Motorbrændstof til særlige formål omfatter landbrug, havebrug, fiskeopdræt, skovbrug, stationære motorer,

udstyr og maskiner, der anvendes inden for byggeri, ingeniørarbejder og offentlige arbejder samt køretøjer

beregnet til brug uden for offentlig vej, eller som ikke har opnået tilladelse til brug primært på offentlig vej.

- indikerer, at observationen ikke er relevant.

Kilde: Kommissionens forslag til revision af energibeskatningsdirektivet

Der indføres samtidig principper om såkaldt

horisontal og vertikal rangering

af afgifts-

niveauer. Rangeringen skal bidrage til at fremme EU’s klimamål og indebærer, at

fossile brændstoffer som benzin og gasolie pålægges en højere minimumsafgift end

fx lavemissionsbrændstoffer.

Princippet om

horisontal rangering

indebærer en ensretning af afgiftssatserne, så ener-

giprodukter inden for samme gruppe, dvs. energiprodukter i samme kategori (rød,

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 61 af 108

orange,

lysegrøn

grøn)

og til samme anvendelse (motorbrændstof, motorbrænd-

stof til særlige formål eller opvarmning), skal have ens afgift. Af princippet om den

horisontale rangering følger, at energiprodukter, der tilhører samme gruppe (dvs.

samme kategori og til samme anvendelse), skal pålægges samme afgift pr. GJ. Det

betyder, at fx benzin og diesel anvendt som motorbrændstof vil få samme afgift

(hvor benzin i dag pålægges en højere minimumsafgift end diesel).

Princippet om

vertikal rangering

indebærer, at afgiften på et energiprodukter i

’lavere’

gruppe (dvs. i en kategori med lavere miljø- og klimapåvirkning for en given anven-

delse) ikke må overstige afgiften for et energiprodukt i en

’højere’

gruppe (dvs. en

kategori med højere miljø og klimapåvirkning for en given anvendelse). Det skal

bidrage til at mindske brugen af energiprodukter med en høj miljø- og klimapåvirk-

ning. Elektricitet falder i den

grønne

(laveste) kategori for energiprodukter, idet EU-

landene dog kan anvende en særlig afgiftssats for elektricitet anvendt til opladning

af elbiler mv.

Principperne skal således følges inden for det samme anvendelsesområde og ikke

på tværs af forskellige anvendelsesområder. Dermed skal fx et energiprodukt inden

for fx den

orange

kategori, der anvendes som almindeligt motorbrændstof, ikke

behandles på samme måde som et energiprodukt i den

orange

kategori, der anven-

des til opvarmning. Energiprodukter i fx den

orange

kategori, som anvendes til

samme formål, fx opvarmning, skal behandles ens.

Rangeringerne udgør et generelt princip i direktivet, og EU-landene skal i tilfælde,

hvor de nationalt fastsatte afgifter fastsættes over minimumsafgifterne, følge den

horisontale og vertikale rangering. Det betyder, at:

Et EU-land, som ønsker at pålægge et konkret energiprodukt i en given

gruppe (dvs. samme kategori og til samme anvendelse) en højere afgift end

minimumssatsen, skal anvende den højere afgiftssats på alle energiproduk-

ter i den samme gruppe (horisontal rangering).

Et EU-land, som ønsker at pålægge en given gruppe (fx et energiprodukt i

den

lysegrønne

kategori med en given anvendelse) en højere afgift end mi-

nimumssatsen for en gruppe med tilsvarende anvendelse men med større

klima- og miljøpåvirkning (fx den

orange

kategori), skal også hæve afgiften

for sidstnævnte kategori mhp. at sikre, at afgiften i den

orange

kategori skal

overstige afgiften i den

lysegrønne

kategori ved samme anvendelse (vertikal

rangering).

Principperne om horisontal og vertikal rangering medfører også, at anvendelsen af

bæredygtige biobrændsler (lysegrøn kategori) skal afgiftspålægges højere end fx el

(grøn kategori), uanset om elektriciteten er produceret ved anvendelsen af fossile

brændsler. Dette trækker isoleret set i retning af, at der i højere grad anvendes fossile

brændsler frem for bæredygtige biobrændsler ved elproduktion. Det skal dog også

ses i sammenhæng med CO

-kvotehandelssystemet, hvor der ved brugen af fossile

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 62 af 108

brændsler til elproduktionen skal betales for CO

-kvoter, mens dette ikke er tilfæl-

det for bæredygtig biomasse. Forslaget viderefører en mulighed for at afgiftspålægge

anvendelsen af fossile brændsler til elproduktion.

Afgiftsfritagelser

Mht. de obligatoriske afgiftsfritagelser foreslår Kommissionen at

fastholde

den i dag gældende afgiftsfritagelse for energiprodukter og elektri-

citet, som anvendes til produktion af energiprodukter (fx raffinaderier).

fastholde

den i dag gældende afgiftsfritagelse for energiprodukter og elektri-

citet, som anvendes til produktion af elektricitet.

afvikle

den i dag gældende obligatoriske afgiftsfritagelse for energiproduk-

ter anvendt til flyvninger og søfart inden for EU.

Kommissionen foreslår således, at energiprodukter anvendt ifm. passagerflyvning

samt færgefart inden for EU, pålægges energiafgift. Det foreslås, at energiprodukter

anvendt til søfart skal opfylde minimumssatsen for motorbrændstof til særlige for-

mål, mens afgiften på energiprodukter anvendt til luftfart skal opfylde de højere

satser for motorbrændstof (til almindelige motoranvendelser),

jf. tabel 4.

Energipro-

dukter anvendt ifm. fragtflyvning foreslås afgiftsfritaget, men EU-landene kan

indgå bilaterale aftaler om beskatning heraf.

Kommissionen foreslår, at afgifterne på energiprodukter anvendt til luftfart og

skibsfart indfases gradvist i løbet af overgangsperioden på 10 år (fra 2023-2033). I

overgangsperioden vil bæredygtige alternative brændstoffer (herunder bæredygtige

biobrændstoffer og -gasser, lavemissionsbrændstoffer mv.) og elektricitet anvendt

til flyvninger og søfart inden for EU blive pålagt en minimumssats på nul. Efter

overgangsperioden vil minimumssatserne gælde.

Mht. de frivillige afgiftsfritagelser foreslår Kommissionen at:

udvide

den i dag gældende mulighed for at afgiftsfritage visse typer vedva-

rende energi (elektricitet fra vedvarende energikilder, elproduktion fra mil-

jøvenlig kraftvarme samt vedvarende brændstoffer af ikke-biologisk oprin-

delse, avancerede bæredygtige biobrændstoffer, flydende biobrændstoffer,

biogas og avancerede bæredygtige produkter).

afvikle

den i dag gældende mulighed for at afgiftsfritage biomasse,

jf. ovenfor.

afvikle

den i dag gældende mulighed for at afgiftsfritage husholdninger og

velgørende organisationer for beskatning af elektricitet, naturgas, kul og fa-

ste brændstoffer (disse kan dog fortsat opnå afgiftslempelse ned til mini-

mumssatsen).

Kommissionen foreslår dog at indføre

mulighed

for at

afgiftsfritage

sårbare hushold-

ninger i overgangsperioden på 10 år.

Anvendelsen af fossile brændsler til elproduktion er som udgangspunkt afgiftsfritaget.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 63 af 108

Frivillige afgiftsdifferentieringer

Kommissionen foreslår at afvikle muligheden for at afgiftsdifferentiere mellem er-

hverv og husholdninger, mens muligheden for lempede afgifter til energiintensive

virksomheder videreføres i justeret udgave.

Seneste kompromisforslag

Det tjekkiske formandskab har senest den 3. november 2022 fremsat et kompro-

misforslag, som afspejler drøftelserne mellem EU-landene, herunder danske hen-

syn.

Anvendelsesområde

Kompromisteksten har i høj grad samme anvendelsesområde som i Kommissio-

nens forslag. Der er dog foretaget visse ændringer, som bl.a. indebærer, at:

energi anvendt i mineralogiske processer fortsat falder uden for direktivets

anvendelsesområde til og med den 31. december 2022, men fra den 1. ja-

nuar 2033 vil være omfattet af direktivet.

der indføres en bagatelgrænse for fast træbiomasse, fx træbrænde. Således

er biomasse, der anvendes i anlæg på 10 MW og opefter, ikke omfattet af

anvendelsesområdet. Det er foreslået, at afgift på træbiomasse først omfat-

tes af afgift fra den 1. januar 2033.

der indføres en særlig overgangsordning for ø-stater, fx Cypern og Malta,

men evt. også andre, fsva. afgift på luft- og søfart.

Minimumssatser og struktur

Kompromisforslaget forholder sig ikke til niveauet for minimumssatser og videre-

fører

foreløbigt

Kommissionens forslag, selvom minimumssatserne endnu ikke er

forhandlet og formentlig vil afhænge af overgangsperioder mv.

Kompromisforslaget lægger op til, at indekseringen i overgangsperioden betragtes

som allerede indregnet i minimumssatserne, der forhøjes ved direktivets ikrafttræ-

den den 1. januar 2023 og igen den 1. januar 2028 og endelig den 1. januar 2033.

En reel indeksering starter derfor først efter overgangsperiodens afslutning i 2033.

Det er endvidere foreslået, at der fra vedtagelsen af det reviderede direktiv vil gælde

tre forskellige satser i overgangsperioden, i stedet for de af Kommissionen foreslå-

ede fire satser. Således udgår med kompromisforslaget den næsthøjeste kategori

(orange kategori). Energiprodukterne, der tidligere lå i denne kategori i overgangs-

perioden

, flyttes op i den højeste kategori (rød kategori) fra 2023,

jf. tabel 5.

Samtidig er det foreslået at behandle en række produkter mere lempeligt i over-

gangsperioden, herunder:

Disse energiprodukter skulle efter overgangsperioden flyttes op i

rød

gruppering.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 64 af 108

at LPG, naturgas og energiprodukter fra bæredygtige mad- og foder-afgrø-

der, ikke-bæredygtige biogas og flydende biobrændsel samt ikke-bæredygtig

træbiomasse fra den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2032 falder

under

lysegrøn

kategori i stedet for

rød

kategori.

at lavemissionsbrændsler i udgangspunktet falder under

lysegrøn

kategori,

men i overgangsperioden kan omfattes af

grøn

kategori. Med Kommissio-

nens forslag faldt lavemissionsbrændsler under

grøn

kategori i perioden fra

den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2032 for derefter at blive

omfattet af

lysegrøn

kategori. Det er i senere kompromistekster ændret til

at lavemissionsbrændsler omfattes af

lysegrøn

kategori fra direktivets ved-

tagelse. Det foreliggende forslag minder dermed om Kommissionens op-

rindelige behandling af lavemissionsbrændsler.

Kompromisteksten giver samtidig på en række punkter mere fleksibilitet til EU-

landene end Kommissionens forslag, fx ved:

at elafgiften er i sin egen kategori særskilt fra de øvrige energiprodukter.

Dermed indgår elafgiften heller ikke i den vertikale eller horisontale range-

ring.

at den horisontale rangering generelt udgår af hensyn til at give EU-landene

fleksibilitet. Dermed kan energiprodukter inden for samme gruppe (samme

kategori og samme anvendelse) pålægges forskellige afgifter pr. GJ, så længe

samtlige energiprodukter i enhver gruppe pålægges afgifter svarende til mi-

nimumsniveauet eller højere. Den vertikale rangering videreføres, således,

at afgiften på et energiprodukt i en

’lavere’

gruppe (dvs. i en kategori med

lavere miljø- og klimapåvirkning for en given anvendelse) ikke må overstige

afgiften på et energiprodukt i en

’højere’

gruppe (dvs. i en kategori med

højere miljø og klimapåvirkning for en given anvendelse).

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 65 af 108

Tabel 5

Kompromisforslag til kategorier for miljø- og klimapåvirkning i og efter overgangsperioden

Fra den 1. januar 2023

Fra den 1. januar 2033

Euro/GJ

(overgangsperiode)

Motorbrænd-

stof

Opvarmning

(til særlige

formål)

10,75 (0,90)

5,38 (0,45)

0,15 (0,15)

0,90

0,45

0,15

12,28 (1,30)

6,15 (0,51)

0,17 (0,17)

1,30

0,45

0,17

Benzin

Gasolie

Petroleum

Ikke-bæredygtige flydende biobrændstoffer

Tung fyringsolie

Kul og koks

Ikke-bæredygtige faste produkter

Flydende gas (LPG)

Naturgas

Ikke-bæredygtig biomasse og -gas

Ikke-vedvarende brændstoffer af ikke-biologisk oprindelse

Bæredygtige biobrændstoffer baseret på energiafgrøder

Bæredygtig biogas baseret på energiafgrøder

Bæredygtige biobrændstoffer

Bæredygtige biogasser

Lavemissionsbrændstoffer

Vedvarende brændstoffer af ikke-biologisk oprindelse

Avancerede bæredygtige biobrændstoffer

Elektricitet

Anm.: Kompromisforslaget forholder sig ikke til niveauet for minimumssatser og viderefører foreløbigt Kom-

missionens forslag

Rød

kategori er produkter, som har størst klima- og miljøpåvirkning og derfor pålægges

det højeste niveau

for

minimumsafgifter.

Lysegrøn

kategori er produkter, som har næstmindst klima- og miljøpåvirkning og derfor

pålægges

det næstlaveste niveau

for minimumsafgifter.

Grøn

kategori er produkter, som har mindst klima- og

miljøpåvirkning og derfor pålægges

det laveste niveau

for minimumsafgifter

Elektricitet er iht. Kompromisforslag en kategori for sig og underlægges ikke den beskrevne rangering, men

minimumsafgiften svarer til minimumsafgiften i den

grønne

kategori.

Tal i (parentes) angiver minimumsafgift for motorbrændstoffer anvendt til særlige formål.

Motorbrændstof til særlige formål omfatter landbrug, havebrug, fiskeopdræt, skovbrug, stationære motorer,

udstyr og maskiner, der anvendes inden for byggeri, ingeniørarbejder og offentlige arbejder samt køretøjer

beregnet til brug uden for offentlig vej, eller som ikke har opnået tilladelse til brug primært på offentlig vej.

- indikerer, at observationen ikke er relevant.

Kilde: Kommissionens forslag til revision af energibeskatningsdirektivet

Afgiftsfritagelser

Kompromisforslaget fastholder Kommissionens forslag til obligatoriske og frivil-

lige afgiftsfritagelser. Således indebærer kompromisforslaget fx afvikling af den i

dag gældende obligatoriske afgiftsfritagelse for energiprodukter anvendt til flyv-

ninger og søfart inden for EU.

Frivillige afgiftsdifferentieringer

Med udkastet til seneste kompromistekst foreslås det at:

genindføre muligheden for at differentiere afgiften på elektricitet og natur-

gas mellem erhverv og ikke-erhverv, men ikke for andre energiprodukter

end elektricitet.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 66 af 108

afgrænse anvendelsen af ’erhverv’, så den eksisterende danske differentie-

ring mellem proces og almindeligt forbrug i erhverv kan videreføres

den frivillige afgiftsfritagelse udvides til at omfatte energiprodukter og elek-

tricitet anvendt til at producere energiprodukter, fx raffinaderiprodukter,

hvis der er miljøpolitiske hensyn, der taler for at pålægge afgiften.

elektricitet baseret på fx atomkraft omfattes af den frivillige afgiftsfrita-

gelse på lige fod med elektricitet produceret af fx vedvarende energi.

Øvrige tekniske bestemmelser

Med udkastet til kompromisteksten foreslås det, at blandingsprodukter, som alter-

nativ til Kommissionens forslag om komponentbeskatning (dvs. at blandingspro-

dukter skal afgiftspålægges svarende til de enkelte komponenter, som blandingspro-

duktet består af), kan beskattes efter den højeste afgiftssats, hvis der er tvivl om,

hvad der er indeholdt i produktet. Forslaget vil gøre bestemmelsen lettere at admi-

nistrere.

Der pågår desuden et arbejde med at undersøge sammenhængen med forslaget om

revision af energibeskatningsdirektivet og statsstøttereglerne, herunder retningslin-

jerne for miljøbeskyttelse og energi, der er under revidering.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med TEUF artikel 115. Der fo-

religger endnu ikke en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Klimaforandringer og miljøbelastninger, herunder som følge af indbyrdes konkur-

rence mellem EU-landene på energibeskatningsområdet, bekæmpes bedst med fæl-

les EU-regulering. Regeringen vurderer derfor, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

EU's energibeskatningsdirektiv er implementeret i Danmark ved en række love og

bekendtgørelser

For en nærmere gennemgang af gældende dansk ret og lovgivningsændringer hen-

vises til Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg den 8. oktober 2021.

7. Konsekvenser

Orienteringen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

Mineralafgiftsloven, gasafgiftsloven, kulafgiftsloven, elafgiftsloven og CO

-afgiftsloven

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 67 af 108

Der vurderes på det foreliggende grundlag at være et stort udfaldsrum for nationalt

at indrette afgiftssystemet iht. det aktuelle kompromisforslag, hvorfor konsekven-

serne af forslaget ikke kan beskrives entydigt.

Det aktuelle kompromisforslag kan medføre behov for ændringer af det danske

energiafgiftssystem. Det afhænger dog af den konkrete implementering i Danmark

og andre lande. Forslaget er fortsat under forhandling, og der er sket væsentlige

ændringer, siden Kommissionens forslag blev fremsat. Forslaget bevæger sig i visse

henseender i retning af danske ønsker, fx om at fastholde muligheden for, at EU-

landene nationalt kan lægge høj afgift på el til husholdninger, uden at dette skal

påvirke afgiftsniveauet for andre energiprodukter.

Det var med Kommissionens forslag hensigten, at energibeskatningsdirektivet ikke

skulle omfatte CO

-afgifter. Det er dog i det aktuelle kompromis muligt at beholde

-afgifter inden for direktivet, så længe den vertikale rangering overholdes, her-

under ift. energiprodukternes bæredygtighed.

I de danske energiafgiftslove anvendes flere typer af afgiftsdifferentieringer, der

lemper afgiften for visse anvendelser eller af visse produkter. Sammenhængen mel-

lem en revision af energibeskatningsdirektivet

og EU’s statsstøtteregler har derfor

væsentlig betydning for, hvilke ordninger, der fremover skal anmeldes som stats-

støtte med den iboende risiko for, at der ikke opnås godkendelse på samme grund-

lag, som er anvendt for allerede eksisterende ordninger.

Eksempler på mulige statsfinansielle konsekvenser

Højere minimumsafgifter svarende til Kommissionens forslag til revisionen af ener-

gibeskatningsdirektivet har stort set ingen betydning for husholdninger og erhverv

i Danmark, da danske afgifter allerede opfylder de foreslåede minimumssatser.

Kommissionens forslag om kategorisering af afgiftssatser og ophævelse af differen-

tieringen mellem erhverv og husholdninger kan dog indebære et betydeligt mindre-

provenu fra særligt den danske elafgift. Den almindelige elafgift for husholdninger

mv. udgør i udgangspunktet 62,9 øre/kWh i 2030, mens elafgiften for erhverv er

fastsat til 0,4 øre/kWh. En manglende mulighed for afgiftsdifferentiering vil med-

føre, at man enten skal sænke afgiften for husholdninger, hæve den for erhvervslivet

eller gøre begge dele. Nedsættes elafgiften for husholdninger til 0,4 øre/kWh for

alle, vil det medføre et mindreprovenu på ca. 6 mia. kr. årligt i Danmark. Det be-

mærkes, at kompromisteksten lægger op til at den i dag gældende mulighed for at

differentiere elafgiften videreføres, hvorved de gældende danske afgiftsniveauer kan

videreføres.

Muligheden for differentiering af afgiften mellem erhverv og ikke-erhverv er dog

endnu ikke foreslået videreført for energiprodukter som mineralolier mv. Konse-

kvenserne af en sådan differentiering vil skulle analyseres nærmere og skal ses i

sammenhæng med grøn skattereform.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 68 af 108

Højere minimumsafgifter vil medføre, at afgifterne forhøjes i andre EU-lande. Hø-

jere minimumsafgifter i andre EU-lande vil forbedre danske virksomheders kon-

kurrenceevne. Effekten er dog begrænset. Endelig vil en afgift på biomasse fordyre

den grønne omstilling og øge CO

-udledningerne.

Det bemærkes, at der er stor usikkerhed vedr. de administrative konsekvenser for

Skatteforvaltningen.

Sammenhæng til en grøn skattereform

En omlægning som følge af revisionen af energibeskatningsdirektivet skal desuden

ses i sammenhæng med mulighederne for at gennemføre en grøn skattereform i

Danmark. Med

Aftale om grøn skattereform for industri mv.

af 24. juni 2022 er det aftalt,

at energiafgifterne (i videst muligt omfang) omlægges til en CO

-afgift, der samtidig

udvides til fritagne områder, forhøjes ift. den gældende CO

-afgift og ensrettes. Af-

talen vil på nogle områder reducere virkningen af den foreslåede revision, herunder

udvidelserne til luftfart og søfart. På andre områder kan forslaget og aftalen dog

være sværere at forene, herunder ift. manglende fleksibilitet til at differentiere afgif-

terne generelt mellem erhverv og ikke-erhverv samt samspillet mellem den vertikale

rangering, afgift på biomasse og CO

-afgift. Muligheder for implementering af

Af-

talen om grøn skattereform for industri mv.

vil blive påvirket af de rammer, der vil blive

fastlagt ved en revision af energibeskatningsdirektivet. Det gælder fx behovet for

fleksibilitet, herunder muligheden for at differentiere afgifterne mellem erhverv og

ikke-erhverv generelt (dvs. også på andre energiprodukter end el og naturgas, som

fremgår af det aktuelle kompromisforslag).

Dele af forslaget flugter med aftalen, herunder udvidelsen til luftfart og søfart. Om-

vendt indebærer aftalen om grøn skattereform, at en CO

-afgift alene skal omfatte

udledninger, der tæller med i den danske målsætning, dvs. at der iht. aftalen ikke

skal lægges afgift på biomasse.

8. Høring

For en gennemgang af høringssvar henvises til Skatteministeriets grund- og nær-

hedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. oktober 2021.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har været drøftet på arbejdsgruppeniveau, hvor de fleste EU-lande har

udtrykt sig positivt over for forslaget og dets formål, men hvor mange EU-lande

efterspørger videreførelse af den gældende fleksibilitet mhp. at kunne tilrettelægge

afgiftsstrukturen efter nationale hensyn og praksis over minimumssatserne, herun-

der særligt for at give landene mulighed for nationalt at forfølge en mere ambitiøs

national klimamålsætning.

Drøftelsen på ECOFIN den 6. december 2022 ventes således også at fokusere på

overordnede temaer, herunder

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 69 af 108

•

Energibeskatningsdirektivets bidrag til at nå EU's klimamålsætninger i 2030 og

2050

•

EU-landenes behov for øget fleksibilitet, idet der fortsat tages tilstrækkelige mil-

jøhensyn.

•

Balancen mellem behovet for overgangsperioder og harmonisering

Der er generelt enighed om, at direktivet skal bidrage til at nå EU's klimamålsæt-

ninger. Det forventes, at særligt østlande vil fremhæve behovet for overgangsperi-

oder. Andre lande vil fremhæve et behov for fleksibilitet, idet minimumssatserne

respekteres, men enkelte lande ventes også at fremhæve et behov for fleksibilitet

generelt.

En række EU-lande med lang kyststrækning eller med en placering i udkanten af

EU ventes at fremhæve behovet for særbehandling ift. de foreslåede obligatoriske

minimumssatser for afgift på luftfart og søfart. Generelt ventes østlige EU-lande at

fremhæve at man bør være påpasselig med at forhøje minimumssatserne for meget

i lyset af de stigende energipriser. Omvendt vil en række vestlige EU-lande tale for

en væsentlig forhøjelse og indeksering af minimumssatserne. Det kan forventes, at

der generelt vil være enighed om, at der skal være sammenhæng med statsstøttereg-

lerne og kvotesystemet.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side vurderes Kommissionens 'Fit for 55'-pakke positiv, og der arbejdes

for en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats, der kan realisere EU's kli-

mamål og drive den grønne omstilling i Danmark såvel som i resten af EU. Fra

dansk side ønskes en samlet tilgang, som tager højde for de enkelte elementer i

pakken, samspillet mellem dem og det samlede bidrag til grøn omstilling.

Fra dansk side arbejdes der derfor for en ambitiøs revision af energibeskatningsdi-

rektivet, som fremmer reduktion af CO

-udledninger. Derfor arbejdes der for, at

revisionen indebærer markant forhøjede minimumssatser baseret på energiproduk-

ternes energiindhold samt klima- og miljøpåvirkning. Der arbejdes videre for en

afvikling af de i dag gældende obligatoriske afgiftsfritagelser for energiprodukter

anvendt til flyvninger i EU-luftrum og til sejlads i EU-farvand.

Fra dansk side arbejdes der for en indeksering af minimumsafgifterne, som sammen

med en forhøjelse af disse vil bidrage til, at det gennemsnitlige energiafgiftsniveau i

EU nærmer sig det danske niveau og derved ikke bare fremmer den grønne omstil-

ling, men også danske virksomheders konkurrenceevne.

Fra dansk side er der arbejdet målrettet for generelt at fastholde muligheden for at

afgiftsdifferentiere energiafgifterne (også på andre energiprodukter end el og natur-

gas, som fremgår af det aktuelle kompromisforslag) mellem husholdninger og er-

hverv mhp. at kunne fastholde det ambitiøse danske afgiftsniveau for fx hushold-

ninger og neutralisere negative statsfinansielle eller erhvervsøkonomiske konse-

kvenser. Mht. den foreslåede rangering støttes kompromisforslagets mulighed for

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 70 af 108

at hæve afgifterne over minimumsniveauet på udvalgte energiprodukter i en gruppe

(dvs. samme kategori og til samme anvendelse), uden at dette nødvendigvis inde-

bærer afgiftsforhøjelser for samtlige energiprodukter i samme gruppe, idet en hori-

sontal rangering svarende til Kommissionens forslag i sidste ende kan tilskynde til,

at EU-landene ikke hæver afgifterne på udvalgte energiprodukter ud over mini-

mumsniveauet.

Fra dansk side støttes retningen for det aktuelle kompromis, som vurderes at imø-

dekomme væsentlige danske hensyn, herunder ønsket øget fleksibilitet, idet man fra

dansk side fortsat arbejder for muligheden for at afgiftsdifferentiere mellem hus-

holdninger og erhverv også på andre energiprodukter end elektricitet og naturgas

og for at sikre sammenhæng med aftalen om grøn skattereform, herunder ift. at

sikre et fleksibelt samspil mellem den vertikale rangering, afgift på biomasse og

-afgift.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg. Der er den 20. maj

2022 foretaget teknisk gennemgang af forslaget for Folketingets Europaudvalg og

Skatteudvalget.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 71 af 108

Dagsordenspunkt 7:

Nye indtægtskilder til EU’s budget og MFF-

revision

KOM (2021) 569 og KOM (2021) 570

1. Resume

Kommissionen offentliggjorde den 22. december 2021 en pakke med forslag til

revision af EU’s

flerårige finansielle ramme for 2021-2027

(MFF) samt forslag til nye indtægtskilder til EU’s

budget. På ECOFIN 6. december 2022 ventes en statusdrøftelse på forslagspakken.

Forslagene

til nye indtægtskilder til EU’s budget indebærer, at der etableres nye indtægtskilder

baseret på EU’s CO

-kvotehandelssystem, den foreslåede CO

-grænsetilpasningsmekanisme samt

spor 1 i OECD-aftalen om international selskabsbeskatning. Forslaget til MFF-revision inde-

bærer forhøjelse af udgiftslofterne i 2024-2027 mhp. at indarbejde de foreslåede udgifter til en

Social Klimafond samt automatiske årlige opjusteringer af udgiftslofterne i 2024-2027 i takt med

provenu fra de nye indtægtskilder mhp. tidlig tilbagebetaling af fælles genopretningslån.

Forslagene til nye indtægtskilder skal ses i lyset af konklusionerne fra Det Europæiske Råd 17.-

21. juli 2020. Heraf fremgår bl.a., at EU vil arbejde hen imod en reform af ordningen for EU’s

egne indtægter og evt. indføre nye egne indtægter. Det fremgår endvidere af tidsplanen i den inter-

institutionelle aftale i regi af EU’s flerårige finansielle ramme, at Rådet

skal drøfte forslagene

inden udgangen af juni 2022. ECOFIN havde en første statusdrøftelse af forslagspakken på

ECOFIN 17. juni 2022.

Forslagspakken ventes at få betydelige statsfinansielle konsekvenser.

Regeringen finder det centralt, at den indgåede aftale om EU’s flerårige finansielle ramme (MFF)

for 2021-2027 overholdes. Regeringen har således været skeptisk over for den foreslåede revision

af MFF, der følger af Kommissionens forslag til merudgifter til oprettelse af en Social Klimafond,

og finder det derfor positivt, at Rådets kompromis om den Sociale Klimafond ikke indebærer

genåbning af MFF. Som udgangspunkt forholder regeringen sig konstruktivt til forslag til nye

EU-indtægtskilder såfremt der er tale om en statsfinansiel fordel for Danmark, idet man afventer

yderligere teknisk afklaring.

2. Baggrund

Kommissionen har den 22. december 2021 fremsat en forslagspakke, der indehol-

der forslag til en revision af EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027

(nr. 2021/0429 (KOM (2021) 569)) samt forslag til revision af Rådets afgørelse om

ordningen for den Europæiske Unions egne indtægter (nr. 2021/0430 (KOM

(2021) 570)).

Forslaget om revision af MFF for 2021-2027 er fremsat med hjemmel i traktaten

om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 312 samt traktaten om

oprettelse af det Det Europæiske Atomenergifællesskab artikel 106a og behandles

efter særlig lovgivningsprocedure. Forslaget vedtages ved enstemmighed i Rådet ef-

ter godkendelse af Europa-Parlamentet.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 72 af 108

Forslaget om revision af Rådets afgørelse om ordningen for den Europæiske Uni-

ons egne indtægter er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 311, stk. 3 og behandles

efter særlig lovgivningsprocedure. Forslaget vedtages ved enstemmighed i Rådet,

og efter høring af Europa-Parlamentet. Afgørelsen kan først træde i kraft når med-

lemsstaterne har godkendt den i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige

bestemmelser.

Som led i Europa-Parlamentets

godkendelse af EU’s flerårige finansielle ramme for

2021-2027 indgik Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen d. 16. december

2020 en interinstitutionel aftale, hvori Kommissionen forpligtigede sig til en tids-

plan for fremsættelse af to forslagspakker til nye indtægtskilder til EU-budgettet:

•

senest juni 2021 en pakke med indtægter baseret på EU’s CO

-kvotehan-

delssystem (ETS) og en CO

-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM) samt

en digital afgift med hensigt om vedtagelse senest 1. januar 2023.

senest juni 2024 en pakke med indtægter baseret på fx en transaktionsskat

(FTT) og bidrag knyttet til erhvervssektoren eller et nyt fælles selskabs-

skattegrundlag med hensigt om vedtagelse senest 1. januar 2026.

Indtægterne angives at skulle bidrage til tilbagebetaling af de fælles genopretningslån

(NGEU). ECOFIN 17. juni 2022 havde en første statusdrøftelse på forslagspakken.

Der henvises til samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 7. juni 2022.

ECOFIN 15. marts 2022 godkendte Rådets generelle indstilling til forslaget om

-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM), der er en del af Kommissionens klima-

lovforslagspakke,

Fit-for-55.

Europa-Parlamentet godkendte deres generelle indstil-

ling 22. juni 2022. Forslaget er nu genstand for trilogforhandlinger mhp. enighed

og endelig vedtagelse i Rådet og Europa-Parlamentet.

Rådsmøde (miljø) 28.-29. juni 2022 nåede til enighed og godkendte Rådets generelle

indstilling om bl.a. til revision af EU’s kvotehandelsdirektiv

(ETS) og en social kli-

mafond, der er begge også er en del af Kommissionens klimalovforslagspakke,

Fit-

for-55.

Fsva. ETS lægger rådspositionen bl.a. op til at etablering af det nye, separate

-kvotehandelssystem (vejtransport og individuel opvarmning) udskydes med et

år ift. Kommissionens forslag, dvs. 2027. Fsva. Social Klimafond, lægger rådsposi-

tionen bl.a. ligeledes op til, at etablering af Social Klimafond og tilhørende udgifter

udskydes med to år ift. Kommissionens forslag (dvs. til 2027), samt at udgifterne

finansieres i form af

eksterne formålsbestemte indtægter

via ETS.

Europa-Parlamentet godkendte deres generelle indstilling 22. juni 2022. Forslagene

om ETS og Social Klimafond er nu genstand for trilogforhandlinger mhp. opnå

enighed og endelig vedtagelse i Rådet og Europa-Parlamentet.

3. Formål og indhold

Kommissionens pakke består af tre nye indtægtskilder. To af forslagene baseres på

indtægter generet som led i forslag, der indgår i EU’s

Fit-for-55-klimapakke:

Revision

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 73 af 108

af EU’s CO

-kvotehandelssystem (ETS) og indførslen af en CO

-grænsetilpasnings-

mekanisme (CBAM). Hertil kommer en ny indtægtskilde baseret på implementerin-

gen i EU af spor 1 fra OECD-aftalen om international selskabsbeskatning.

Kommissionen skønner, at indtægtskildeforslagene samlet vil generere årlige ind-

tægter for ca. 13-14,6 mia. euro (2022 priser) i gennemsnit årligt over perioden 2023-

2030, såfremt forslagene indføres med virkning fra 2023,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Kommissionens skøn for gnst. årligt

provenu for nye indtægtskilder til EU’s budget

Mia. euro, 2022-priser

Indtægtskilde

-kvotehandelssystemet

CO2-grænsetilpasningsmekanismen

OECD-aftale spor 1

I alt

Gnst. årligt provenu (2023-2030)

9,7

0,5

2,7-4,3

13-14,6

Kilde: EU-Kommissionen

EU’s indtægtssystem

EU’s

udgifter finansieres i dag af bødeindtægter samt bidrag fra medlemslandene

baseret på toldindtægter, momsgrundlag og ikke-genanvendt plast-emballage. Dertil

kommer et bidrag baseret på landenes relative andel af

EU’s BNI,

der udgør langt

det største bidrag, og som opkræves i et niveau således, at der er balance mellem

udgifter og indtægter. Nye EU-indtægter

–

inden for et givent udgiftsniveau

–

re-

ducerer andelen af EU’s udgifter, som finansieres via BNI-bidraget

tilsvarende. Nye

EU-indtægter forskyder dermed som udgangspunkt alene sammensætningen af

medlemslandenes EU-bidrag, og giver ikke i sig selv mulighed for at afholde øgede

udgifter.

Ny indtægtskilde baseret på CO

-kvotehandelssystemet (ETS)

Kommissionen har

foreslået, at der etableres en ny indtægtskilde til EU’s budget

baseret på 25 pct. af indtægterne fra det eksisterende CO

-kvotehandelssystem (in-

dustri, energi og kollektiv opvarmning) og det foreslåede nye, separate CO

-kvote-

handelssystem (vejtransport og individuel opvarmning).

Dertil har Kommissionen foreslået, at indtægtskilden skal indeholde en korrekti-

onsmekanisme, der indebærer et loft og en bund over de enkelte landes bidrag.

Loftet indebærer, at såfremt BNI pr. indbygger i en medlemsstat er under 90 pct.

af EU-gennemsnittet, kan medlemsstatens finansieringsandel af den ETS-baserede

indtægtskilde ikke overstige 150 pct. af medlemsstatens andel af EU's BNI. Bunden

indebærer, at det for enhver medlemsstat gælder, at dens finansieringsandel af den

ETS-baserede indtægtskilde ikke kan være mindre end 75 pct. af medlemsstatens

andel af BNI.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 74 af 108

Kommissionen skønner, at indtægtskilden baseret på CO

-kvotehandelssystemet i

gennemsnit vil have en størrelsesorden på 9,7 mia. euro (2022-priser) årligt over

perioden 2023-2030. Det foreslås, at indtægtskildeforslaget får virkning fra 1. januar

2023.

For uddybende om det underliggende substansforslag til revision og udvidelse af

kvotehandelssystemet,

KOM(2021)551,

der er en del af Kommissionens klimalov-

forslagspakke,

Fit-for-55,

henvises til oversendte grund- og nærhedsnotat herom af

9. september 2021 og seneste samlenotat oversendt af klima-, energi- og forsynings-

ministeren 15. juni 2022 forud for rådsmøde (miljø) 28.-29. juni 2022. Rådsmø-

det(miljø) 28.-29. juni godkendte Rådets generelle indstilling om bl.a. til revision af

EU’s kvotehandelsdirektiv,

jf. ovenfor.

Ny indtægtskilde baseret på en CO

-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM)

Kommissionen har foreslået, at der etableres en ny indtægtskilde til EU’s budget

baseret på 75 pct. af indtægterne fra salg af de såkaldte CBAM-certifikater, som

importører til EU vil skulle købe ifm. import af varer, der falder ind under meka-

nismens område, som dækker CO

-intensive produkter såsom stål, aluminium og

gødning. Prisen på

certifikaterne skal ifølge forslaget afspejle kvoteprisen i EU’s

-kvotehandelssystem.

Kommissionen skønner, at indtægtskilden baseret på CBAM i gennemsnit vil have

en størrelsesorden på 0,5 mia. euro (2022-priser) årligt over perioden 2023-2030.

Det foreslås, at indtægtskildeforslaget får virkning fra datoen for indførslen af selve

-grænsetilpasningsmekanismen.

For uddybende om det underliggende substansforslag om CO

-grænsetilpasnings-

mekanisme,

KOM(2021)564,

der er en del af Kommissionens klimalovforslags-

pakke,

Fit-for-55,

henvises til grund- og nærhedsnotat oversendt af skatteministeren

1. oktober 2021 og seneste samlenotat oversendt af finansministeren 4. marts 2022

forud for ECOFIN 15. marts 2022. ECOFIN 15. marts 2022 godkendte Rådets

generelle indstilling til forslag om CO

-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM),

jf.

ovenfor.

Ny indtægtskilde baseret på spor 1 i OECD-aftalen om international selskabsbeskatning

Kommissionen har foreslået, at der etableres en ny indtægtskilde til EU’s budget

baseret på 15 pct. af den såkaldte residualprofit, der allokeres til EU-lande ifm.

OECD-aftalen om international selskabsbeskatning, spor 1 vedrørende omforde-

ling af beskatningsretten til en del af indkomsten i de største og mest profitable,

globale koncerner.

Kommissionen skønner, at indtægtskilden baseret på spor 1 i OECD-aftalen i gen-

nemsnit vil have en størrelsesorden på 2,7-,3 mia. euro (2022-priser) årligt over pe-

rioden 2023-2030.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 75 af 108

Det foreslås, at indtægtskildeforslaget får virkning fra datoen for indførslen af det

bebudede Kommissionsforslag til direktiv om gennemførelse af OECD-aftalen om

omfordeling af beskatningsrettigheder, eller fra datoen for den multilaterale kon-

ventions ikrafttræden og virkning, alt efter hvilken dato der er den seneste.

Revision af

EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027

Forslaget til revision af EU’s flerårige finansielle ramme indebærer to elementer:

•

Øgede udgiftslofter for budgetkategori 3 i 2025-2027 for at indarbejde

udgifterne til den Sociale Klimafond.

Automatiske årlige opjusteringer af udgiftsloftet for budgetkategori 2b i

2024-2027 mhp. tilbagebetaling af genopretningsmidlerne (NGEU).

Forøgelsen af udgiftslofterne sfa. den Sociale Klimafond er på 22 mia. euro over

perioden 2025-2027 (2022-priser). For uddybende om det underliggende substans-

forslag til en Sociale Klimafond, der er en del af Kommissionens klimalovforslags-

pakke,

Fit-for-55,

henvises til oversendte grund- og nærhedsnotat herom af 20. sep-

tember 2021 og seneste samlenotat oversendt 15. juni 2022 forud for rådsmøde

(miljø) 28.-29. juni 2022. Rådsmødet(miljø) 28.-29. juni godkendte også Rådets ge-

nerelle indstilling om bl.a. forslaget til en Social Klimafond,

jf. ovenfor.

Rådspositio-

nen lægger op til at udskyde etablering af Social Klimafond og dermed også tilhø-

rende udgifter til 2027. Idet udgifterne til den Social Klimafond finansieres via

eks-

terne formålsbestemte indtægter

fra ETS, indebærer Rådets position dermed ikke en gen-

åbning af indeværende MFF mhp. for at indarbejde udgifterne til Social Klimafond,

som foreslået af Kommissionen.

Europa-Parlamentet godkendte deres generelle indstilling 22. juni 2022, der bl.a. på

linje med Kommissionens forslag lægger op til etablering af Social Klimafond i 2025

samt at genåbne MFF mhp. indarbejde udgifter til Social Klimafond i MFF 2021-

2027. Forslaget om Social Klimafond trilogforhandles mhp. enighed og endelig

vedtagelse i Rådet og Europa-Parlamentet.

Forøgelsen af udgiftslofterne mhp. tilbagebetaling af genopretningsmidlerne afhæn-

ger af de nye indtægtskilder, idet det foreslås at forhøjelsen af udgiftsloftet, der vil

kunne anvendes til tilbagebetaling af NGEU, sker automatisk ud fra de faktiske nye

indtægter. Derved indebærer forslaget reelt, at indtægtssiden og udgiftssiden for

første gang sammenkobles i væsentligt omfang.

I 2027 foreslås det dog, at udgiftsloftet forhøjes med størrelsen på de nye indtægts-

kilder i 2026 fratrukket 8,7 mia. euro (2022-priser). Der lægges op til, at den årlige

forhøjelse af udgiftslofterne mhp. tilbagebetaling af genopretningsmidlerne maksi-

malt kan udgøre 16,2 mia. euro (2022-priser).

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 76 af 108

Kobling til underliggende substansforslag

Forslagspakken er koblet til de underliggende substansforslag, som indtægtsforsla-

gene baseres på, idet en indtægtskilde baseret på fx CBAM som udgangspunkt for-

udsætter, at CBAM indføres. Indtægtsforslagene har derimod ikke betydning for

selve substansforslagene.

Forslagspakken er dertil politisk koblet til øvrige centrale elementer i Fit-for-55-

pakken, idet en del af de nye indtægtskilder ses som finansieringskilde til forslaget

om en Social Klimafond, der skal kompensere for de socioøkonomiske konsekven-

ser af udvidelsen af ETS. Det fremgår af MFF-aftalen, at nye EU-indtægtskilder

skal bidrage til at finansiere tilbagebetalingen af de fælles EU-genopretningslån

(NGEU).

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet forslag

til ændringer i EU’s udgifter og indtægter alene kan behandles på EU-niveau.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ved vedtagelse af forslaget vil Folketinget skulle meddele sit samtykke til Danmarks

godkendelse af Rådets afgørelse om ordningen for EU’s egne indtægter.

7. Økonomiske konsekvenser

Kommissionens forslagspakke forventes at få betydelige statsfinansielle konsekven-

ser for Danmark.

Det skønnes foreløbigt, at de nye EU-indtægter isoleret set medfører en reduktion

i det danske EU-bidrag.

Det skønnes dog, at denne reduktion mere end opvejes af medudgifter forbundet

med Kommissionens forslag om at forøge MFF-udgiftslofterne mhp. den sociale

klimafond og tilbagebetaling af genopretningslån.

Der pågår tekniske afklaringer af forslagspakkens konsekvenser, herunder de stats-

finansielle konsekvenser.

8. Høring

Forslaget har været ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke kendskab til andre landes holdninger til forslagspakken.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 77 af 108

10. Regeringens generelle holdning

Efter vanskelige forhandlinger blev der i 2020 indgået aftale om EU’s flerårige fi-

nansielle ramme for 2021-2027. Regeringen finder det centralt, at denne aftale over-

holdes. Regeringen har således været skeptisk over for den foreslåede revision af

EU’s flerårige finansielle ramme, der følger af Kommissionens forslag til merudgif-

ter til oprettelse af en Social Klimafond, og finder det derfor positivt, at Rådets

kompromis om den Sociale Klimafond ikke indebærer genåbning af MFF.

Som udgangspunkt forholder regeringen sig konstruktivt til forslag til nye EU-ind-

tægtskilder, såfremt der er tale om en statsfinansiel fordel for Danmark, idet man

afventer yderligere teknisk afklaring af især de statsfinansielle konsekvenser. Rege-

ringen er dog skeptisk over for, at det foreslås, at forøgelsen af udgiftslofterne mhp.

tilbagebetaling af NGEU-lån automatisk følger størrelsesordenen på de foreslåede

nye indtægtskilder.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om Kommissionens forslagspakke til nye

indtægtskilder til EU’s budget og

MFF-revision blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for

ECOFIN 17. juni 2022. Der henvises til samlenotat om sagen oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg 7. juni 2022.

Indholdet i forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering ifm.

teknisk gennemgang 11. maj 2022.

Der henvises dertil til grund- og nærhedsnotat om sagen oversendt til Folketingets

Europaudvalg 9. februar 2022.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 78 af 108

Dagsordenspunkt 8:

Meddelelse om revision af EU’s finanspolitiske

og økonomiske rammer

KOM(2022) 583

1. Resume

På ECOFIN 6. december 2022 ventes en indledende drøftelse af Kommissionens meddelelse af

9. november 2022

om en mulig reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler. Kommissi-

onens meddelelse og drøftelsen på ECOFIN ventes at danne grundlag for et egentligt forslag til

reform af de finanspolitiske og økonomiske regler i 2023.

Kommissionen fremhæver i sin meddelelse, at der er behov for en reform af de finanspolitiske regler,

der bidrager til at styrke gældsholdbarheden og bæredygtig vækst i alle EU-landene. Reformen

skal opnå disse mål ved at styrke landenes ejerskab til reglerne, simplificere reglerne, styrke fokus

på det mellemlange sigt og sikre bedre håndhævelse.

I meddelelsen foreslår Kommissionen bl.a., at overvågningen af og kravene til EU-landenes finans-

politik forankres i nationale, mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik. Planerne skal

med udgangspunkt i en ny hovedindikator for finanspolitikken, et mål for det offentlige nettoud-

giftsniveau, fastsætte årlige krav, der bidrager til en holdbar gældsudvikling. De mellemfristede

planer skal også indeholde investeringer og reformer, der i visse tilfælde kan medføre lempeligere

krav til landenes finanspolitik og udskudt gældsreduktion, herunder hvis investeringerne og refor-

merne styrker den finanspolitiske holdbarhed. Lande med substantielle eller moderate gældsudfor-

dringer stilles større krav om af forbedre de offentlige finanser med deres mellemfristede planer,

mens lande med lave gældsudfordringer har større spillerum i fastlæggelsen af finanspolitikkerne.

Kommissionen skal vurdere og Rådet skal godkende de mellemfristede planer.

I meddelelsen lægger Kommissionen også op til at styrke håndhævelsen af de finanspolitiske regler.

Kommissionen lægger fx op til at tildele henstillinger i tilfælde af afvigelser fra målene for nettoud-

giftsniveauet, hvor det som hovedregel er sådan, at Kommissionen foreslår Rådet at tildele lande

med høje gældsudfordringer henstillinger, mens lande med moderate gældsudfordringer tillades min-

dre afvigelser. Afvigelser overvåges via en kontrolkonto og kan medføre henstillinger, hvis de ak-

kumulerede afvigelser bliver for høje. Kommissionen lægger derudover op til ændret praksis for

sanktioner, så eventuelle bøder gøres mindre (kan fortsat kun tildeles eurolande), men i højere grad

tages i anvendelse. Endeligt ønsker Kommissionen øget inddragelse af de uafhængige nationale

finanspolitiske råd i overvågningen af landenes efterlevelse af de mellemfristede planer.

Kommissionen foreslår ligeledes, at samarbejdet om makroøkonomiske ubalancer gøres mere frem-

adskuende og integreres i arbejdet med de mellemfristede planer, idet lande med ubalancer skal

integrere reformer og investeringer, der adresserer disse ubalancer, i deres mellemfristede planer.

Det er uklart, hvordan ECOFIN vil forholde sig til Kommissionens meddelelse. EU-landene

ventes generelt enige i behovet for en reform af reglerne mhp. at sikre regler, der understøtter målene

om sunde og holdbare offentlige finanser, herunder via øget nationalt ejerskab til reglerne, simplifi-

cering og bedre gældsreduktion, men der må ventes forskellige holdninger til, hvordan reglerne bedst

understøtter disse mål.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 79 af 108

Fra dansk side kan Kommissionens meddelelse og drøftelsen på ECOFIN tages til efterretning.

Fra dansk side vurderes det generelt at være centralt, at en reform af de finanspolitiske regler sikrer

sundere offentlige finanser og en holdbar gældsudvikling i EU-landene samt, at reformen er kon-

sistent med, at finanspolitikken i Danmark kan tilrettelægges som hidtil med den strukturelle

saldo som centralt styringsinstrument.

2. Baggrund

De fælles finanspolitiske regler i Stabilitets-

og Vækstpagten (”Stability and Growth

Pact” – SGP) og proceduren for makroøkonomiske ubalancer (”Macroeconomic

Imbalance Procedure” –

MIP) udgør grundelementer i rammen for EU-samarbej-

det på det finanspolitiske og økonomiske område.

Formålet med

EU’s finanspolitiske regler

er at sikre en sund og stabil økonomisk

udvikling i de enkelte lande og i EU som helhed til gavn for vækst og beskæftigelse,

herunder ved at understøtte lave statsgældsrenter og forebygge gældskriser. Hvis

reglerne som helhed efterleves over hele konjunkturcyklen, muliggør det, at de au-

tomatiske stabilisatorer, fx økonomiske ydelser til ledige, kan virke fuldt ud og

modgå negative effekter på vækst og beskæftigelse i økonomisk dårlige tider. De

finanspolitiske regler indebærer ikke nogen begrænsninger på størrelsen og sam-

mensætningen af de offentlige udgifter, men sætter grænser for underskud og gælds-

opbygning, der kan have negative effekter på de enkelte landes økonomier og EU’s

økonomi som helhed. De finanspolitiske regler består grundlæggende af en

forebyg-

gende del med grænser for EU-landenes udgiftsvækst og struktursaldo,

samt en

korrigerende del

med grænser for faktiske underskud samt gældskvote og -udvikling

i EU-landene,

jf. boks 1

I tillæg til EU’s fælles finanspolitiske regler er Danmarks finanspolitiske regler for-

ankret i budgetloven. Ifølge budgetloven må underskuddet på den strukturelle saldo

som udgangspunkt ikke overstige -1 pct. af BNP (-0,5 pct. af BNP frem til juni

2022, hvor underskudgrænsen blev ændret som følge af aftalen,

”Nationalt kom-

promis om dansk sikkerhedspolitik”). Budgetloven medfører, at hvis skønnet for

den strukturelle saldo for det kommende år væsentligt overstiger -1 pct. af BNP, er

regeringen forpligtet til at fremlægge forslag, der kan korrigere uoverensstemmelsen

med målet.

Proceduren for makroøkonomiske ubalancer udgør rammen for samarbejdet i EU

om systematisk overvågning af makroøkonomiske ubalancer. Formålet er på et tid-

ligt tidspunkt at kunne identificere og forebygge potentielle skadelige økonomiske

ubalancer, eller gribe ind over for ubalancer, som er ved at udvikle sig eller har

materialiseret sig, med henblik på at korrigere dem,

jf. bilag 1.

Boks 1

Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende og forebyggende dele

Baggrund om Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del

Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del består af reglerne om, at det faktiske underskud ikke må overstige 3 pct.

af BNP (”3

pct.-grænsen”),

og at den offentlige bruttogæld ikke må overstige 60 pct. af BNP,

medmindre den nedbringes

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 80 af 108

tilstrækkeligt hurtigt. Det indebærer overordnet, at gælden årligt i gennemsnit skal reduceres med mindst 1/20 af den

andel af gælden, der ligger ud over 60 pct. af BNP, når man måler over en treårig periode (”gældsreglen”).

Hvis en af eller begge de numeriske regler i den korrigerende del er overskredet, laver Kommissionen en vurderingsrap-

port. Her vurderes det, hvorvidt der skal tildeles en

EDP-henstilling,

under inddragelse af alle relevante faktorer, herunder

særligt økonomiens udvikling, fremskridt hen imod landets mellemfristede mål for struktursaldoen (MTO), den mellem-

fristede gældsudvikling og gennemførelse af strukturreformer. Fsva. overskridelser af 3 pct.-grænsen kan et land også

undgå en henstilling, hvis overskridelsen vurderes at være ”lille og midlertidig”

(i praksis højest 3,5 pct. af BNP) og

exceptionel (dvs. kan forklares af en usædvanlig begivenhed uden for landets kontrol).

Hvis et

euroland,

der er blevet tildelt en EDP-henstilling, ikke efterlever denne, kan henstillingen optrappes til et

pålæg,

som er en skærpet henstilling med mere udspecificerede krav til finanspolitikken. Hvis et land ikke lever op til en henstil-

ling, kan Rådet potentielt suspendere midler fra EU’s struktur-

og investeringsfonde, jf. vilkårene for adgang til disse

fonde (gælder både euro- og ikke-eurolande). Der er desuden muligheder for at pålægge

eurolande

gradvise sanktioner

i form af deponeringer af et beløb eller bøder under Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del.

Betingelsen for at

ophæve en underskudsprocedure

er, at underskuddet er bragt under 3 pct. af BNP til fristen (det skal

bekræftes af regnskabstal), at der er tale om en

varig

korrektion (dvs. at underskuddet ventes at forblive under 3 pct. af

BNP i hele Kommissionens prognoseperiode), samt at gæld over 60 pct. af BNP samtidig nedbringes i et passende

tempo.

Baggrund om Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del

Lande, som ikke har EDP-henstillinger, er underlagt Stabilitets- og Vækstpagtens

forebyggende

regler og skal således

sikre tilpasning hen imod deres nationalt fastsatte mellemfristede mål for den strukturelle saldo (MTO) og sikre en of-

fentlig nettoudgiftsvækst (målt ved EU’s

udgiftsregel),

som er i overensstemmelse med den pågældende tilpasning af

struktursaldoen. Udgiftsreglen sætter et benchmark for den vækst i et konkret mål for de offentlige udgifter (bl.a. justeret

for renteudgifter og konjunkturbetingede ledighedsudgifter), som er muligt, hvis der samtidig skal sikres tilpasning mod

MTO.

Kommissionen foretager løbende vurderinger af, om disse krav er efterlevet. Der er tale om en helhedsvurdering, som

både omfatter struktursaldoen og udgiftsreglen samt evt. andre relevante forhold. Rådet kan åbne en procedure for

væsentlige afvigelser (”significant deviation procedure” –

SDP)

og tildele særlige

forebyggende henstillinger (”MTO-hen-

stillinger”)

til lande, som vurderes at have en "væsentlig overskridelse" af de forebyggende regler

(dvs. afvigelse på

mindst �½ pct. af BNP i et år eller sammenlagt over to år ift. MTO). Sådanne henstillinger kan kun tildeles "ex post", dvs.

på baggrund af observerede overskridelser i de to senest afsluttede år. Der er mulighed for at pålægge

eurolande,

der

ikke efterlever en MTO-henstilling, sanktioner i form af deponering af et beløb.

Evaluering af EU’s

finanspolitiske og økonomiske rammer

Kommissionen har i 2020-2022

evalueret EU’s finanspolitiske og økonomiske ram-

mer, hvilket samtidig har igangsat drøftelser om behovet for en eventuel reform af

de fælles finanspolitiske regler og samarbejdet om makroøkonomiske ubalancer.

Kommissionen har løbende redegjort for evalueringen i meddelelser offentliggjort

hhv. 5. februar 2020, 19. oktober 2021 og 2. marts 2022. Kommissionen fandt ifm.

evalueringen, at de finanspolitiske og økonomiske rammer i EU generelt har bidra-

get til at korrigere eksisterende ubalancer, fremme konvergens og koordination

samt reducere offentlig gæld og underskud. Reglerne har også bidraget til sundere

nationale budgetrammer.

Kommissionen pegede samtidig på forbedringspotentiale, herunder at der bl.a. er

en udfordring med at sikre gradvis, vedvarende og vækstvenlig gældsreduktion til

mindre risikable gældsniveauer for at undgå permanent finanspolitisk divergens

mellem landene, fastholde gunstige finansieringsvilkår og forebygge markedsuro.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 81 af 108

Kommissionen fandt samtidig behov for fremme af offentlige investeringer, her-

under i grøn og digital omstilling, hvilket understreger behovet for at sikre god sam-

mensætning af de offentlige finanser.

Kommissionen peger også på vigtigheden af at skabe finanspolitisk råderum i gode

tider, som kan benyttes i dårlige tider, samt effektiv koordination af de økonomiske

politikker. Kommissionen vurderer, at der fortsat bør være fokus på enklere finans-

politiske rammer, stærkere nationalt ejerskab og bedre håndhævelse.

Kommissionen fremhæver bl.a. også, at der er behov for at sikre en effektiv proce-

dure for makroøkonomiske ubalancer med nationalt ejerskab, herunder behov for

bedre samspil mellem proceduren for makroøkonomiske ubalancer og Stabilitets-

og Vækstpagten samt styrket fokus på klimarelaterede risici.

En evt. reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske rammer

Evalueringen af EU’s finanspolitiske og økonomiske rammer har været med til at

fremme et ønske hos Kommissionen og flere EU-lande om en reform af de finans-

politiske og økonomiske rammer, herunder særligt de fælles finanspolitiske regler.

Som led i en mulig reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler har Kom-

missionen 9. november 2022 offentliggjort en meddelelse. Meddelelsen skal danne

grundlag for drøftelser mellem landene, som vil indgå i Kommissionens overvejel-

ser om at fremsætte forslag til en reform, muligvis i første halvår af 2023,

jf. figur 1.

Nye regler vil eventuelt kunne træde i kraft fra og med 2024, hvor den gennerelle

undtagelsesklausul, der siden dens aktivering i marts 2020 har medført stor fleksi-

bilitet i håndhævelsen af de eksisterende regler, ventes deaktiveret.

Figur 1

Ventet tidslinje ifm. mulig reform af EU’s

finanspolitiske og økonomiske regler

Anm.: Såfremt Kommissionen fremsætter forslag til egentlig EU-lovgivning skal EU-formandsskabet forhandle med

Europa-Parlamentet efter enighed i Rådet om et kompromis.

Kilde: Egen tilvirkning

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 82 af 108

3. Formål og indhold

På ECOFIN 6. december 2022 ventes en indledende drøftelse af Kommissionens

meddelelse af 9. november 2022 om en mulig reform af EU’s finanspolitiske og

økonomiske regler.

Kommissionen konkluderer bl.a. i sin meddelelse, at de finanspolitiske og økono-

miske regler siden Maastrichttraktaten af 1992 har bidraget til at sikre økonomisk

konvergens mellem landene, værne om sunde offentlige finanser og adressere

makroøkonomiske ubalancer. Mens reglerne siden har udviklet sig, finder Kommis-

sionen, at deres kompleksitet er blevet øget væsentligt, ligesom nogle instrumenter

er blevet forældede. Endvidere er de eksisterende regler ikke tilstrækkeligt differen-

tierede til at håndtere landenes vidt forskellige finanspolitiske udgangspunkter samt

risici for gældsholdbarhed og andre svagheder.

Kommissionen finder på den baggrund, at der er

behov for en reform af de finanspolitiske

regler,

der bidrager til at styrke EU-landenes ejerskab til reglerne, simplificere reg-

lerne, sikre bedre og mere realistisk gældsreduktion samt i højere grad at fremme

investeringer. Kommissionens meddelelse har til formål at definere en simpel og

integreret ramme for makro-finansiel overvågning mhp. at understøtte holdbar of-

fentlig gæld samt fremme bæredygtig og inkluderende vækst. Kommissionen lægger

derfor op til at etablere en samlet ramme for finanspolitik, investeringer og refor-

mer.

Kommissionen fremhæver desuden, at en eventuel reform bør gennemføres uden

ændringer af de traktatbestemte grænser, der fastsætter, at landenes offentlige brut-

togæld og underskud på den faktiske offentlige saldo ikke må overstige hhv. 60 og

3 pct. af BNP.

I meddelelsen fremføres en række konkrete overvejelser og forslag til ændringer af

de finanspolitiske og økonomiske regler. Nedenfor præsenteres et prioriteret ud-

drag af meddelelsen.

1. Simplere finanspolitiske regler og fokus på finanspolitiske risici

For at sikre mere simple regler lægger Kommissionen op til, at der kun anvendes

én primær indikator for landenes finanspolitik i form af et mål for

nettoudgiftsniveauet.

Kommissionen fremhæver, at en reduktion i antallet af indikatorer skal gøre reg-

lerne lettere at forstå, ligesom det fremhæves, at en nettoudgiftsindikator i mindre

grad end den strukturelle saldo er baseret på uobserverbare størrelser, herunder

estimation af outputgab mv. Formålet med nettoudgiftsreglen er dermed at sikre en

større grad af konsensus omkring målet for indikatoren, herunder at der i mindre

grad kan være større løbende revisioner af indikatoren.

Kravene til og overvågningen af landenes finanspolitik vil med Kommissionens

forslag således blive fastsat pba. en

udgiftsregel:

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 83 af 108

•

Årlige mål/grænser for nettoudgiftsniveauet fastættes pba. mål for landenes

gældsreduktionsbehov på mellemlang sigt baseret på de pågældende landes fi-

nanspolitiske holdbarhed,

jf. afsnit 2.

•

Udgiftsreglens nettoudgiftsniveau bestemmes ved de faktiske offentlige udgifter

korrigeret for diskretionære indtægtsforøgende eller

–formindskende

tiltag og

fratrukket renteudgifter, og konjunkturfølsomme ledighedsudgifter.

•

Udgiftsreglen skal overordnet set erstatte de forebyggende regler, der i dag er

gældende, navnlig at landene skal overholde eller sikre tilstrækkelig tilpasning

mod mellemfristede mål for den strukturelle saldo (MTO) og overholde lofter

for nettoudgiftsvæksten. Der lægges dog op til, at man fortsat kan bruge struk-

tursaldoen ifm. nationale budgetlove som i fx Danmark.

•

Overholdelse af gældskriteriet (om at en gæld højst må udgøre 60 pct. af BNP

eller falder tilstrækkeligt hurtigt, dvs. på linje med de nævnte mål for gældsre-

duktionsbehov) vurderes ud fra efterlevelse af de årlige mål/grænser for netto-

udgiftsniveauet. Gældskriteriet vurderes således ikke længere ud fra den eksiste-

rende gældsregel om, at alle lande med gæld over 60 pct. af BNP skal reducere

overskridelsen med 1/20 årligt,

jf. afsnit 2.

2. Nationale, mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik

Kommissionen foreslår, at overvågningen af og kravene til EU-landenes finanspo-

litik, reformer og investeringer forankres i nationale, mellemfristede planer for fi-

nans- og strukturpolitik. Med de nationale planer ønsker Kommissionen at styrke

landenes ejerskab til EU’s finanspolitiske og økonomiske regler og krav, styrke fi-

nanspolitikkernes sammenhæng til reformer og investeringer samt sikre mere reali-

stisk målsætning for gældsreduktion i højgældslande. I planerne fastlægges grænser

for udviklingen i landenes offentlige finanser, som vil være genstand for Kommis-

sionens overvågning samt eventuelle sanktioner ved afvigelser fra den planlagte ud-

vikling. Kommissionen lægger op til følgende:

•

Planerne vil i udgangspunktet have en varighed på fire år og indeholde årlige

mål for den nye indikator for nettoudgiftsniveauet samt reformer og investerin-

ger. Det betyder i praksis, at EU-landene har fire år til at gennemføre finanspo-

litiske konsolideringer samt reformer og investeringer, der tilsammen sikrer sun-

dere offentlige finanser efter planens udløb,

jf. boks 2.

•

De konkrete krav til EU-landene bestemmes vha. den finanspolitiske holdbar-

hed, der vurderes pba. holdbarhedsanalyser af EU-landenes gæld ved inddra-

gelse af fremskrivninger af bl.a. demografisk udvikling, pensions- og sundheds-

udgifter, produktivitet mv. Vha. holdbarhedsanalyserne kategoriseres landene

som havende

substantielle, moderate

eller

lave

gældsudfordringer.

•

For lande med

substantielle

eller

moderate

gældsudfordringer skal de mellemfri-

stede planer sikre, at gælden efter planens implementering vil være kontinuerligt

faldende i en årrække, og at underskudsgrænsen på 3 pct. af BNP ligeledes over-

holdes i en årrække,

jf. boks 2.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 84 af 108

•

For lande med

lave

gældsudfordringer er der ikke specifikke krav til gældsafvik-

lingen, men planen skal sikre, at underskudgrænsen på 3 pct. af BNP overholdes

i en periode efter planens gennemførelse.

•

Alle lande kan anmode om at forlænge deres planer, så der opnås tre år mere,

dvs. syv år i alt, til at gennemføre politikker, der efterfølgende sikrer faldende

gæld og styrket holdbarhed. Forlængede planer på syv år vil alt andet lige med-

føre lempeligere udgiftslofter i de enkelte år under planens gennemførelse end

planer på fire år. For at opnå en forlænget plan skal det pågældende land tilføje

reformer og investeringer til planen, der bl.a. forbedrer den finanspolitiske hold-

barhed.

•

Planerne og de dertilhørende krav til udgifter og gældsreduktion samt reformer

og investeringer skal vurderes af Kommissionen og på den baggrund godkendes

af Rådet.

Processen for udarbejdelse, godkendelse og overvågning af planerne foregår i fire

trin:

•

For det første

fastlægger og offentliggør Kommissionen for lande med sub-

stantielle og moderate gældsudfordringer en fireårig sti for udvikling i den nye

indikator for nettoudgiftsniveauet, der skal fungere som en referencesti i den

videre proces. Kommissionens forslag er baseret på analyser af gældsholdbar-

heden og de deraf følgende kategoriseringer af EU-landene og krav til udviklin-

gen i gæld og underskud,

jf. boks 2.

Kommissionen offentliggør ligeledes den

strukturelle primære saldo, der pba. de årlige mål for nettoudgiftsniveauerne skal

opnås ved planens udløb.

•

For det andet

skal hvert land foreslå en fireårig mellemfristet national plan for

finans- og strukturpolitik. Planen skal indeholde landenes egne forslag til den

fireårige udvikling i nettoudgiftsniveauet, som danner udgangspunkt for årlige

udgiftslofter,

jf. boks 2.

Derudover skal planen indeholde reformer og investe-

ringer for perioden. For lande med identificerede makroubalancer skal planen

også indeholde reformer og investeringer, der adresserer ubalancerne,

jf. afsnit 4.

•

Alle lande kan anmode Kommissionen om at forlænge deres nationale plan med

tre år, så den løber syv år i alt. Den længere plan skal sikre, at det respektive land

har længere tid til at lave de nødvendige finanspolitiske tilpasninger, der på sigt

sikrer reduktioner i gælden og overholdelse af underskudsgrænsen. Muligheden

for at udarbejde en syvårig plan forudsætter dog, at landene gennemfører nati-

onale reformer og investeringer, der bl.a. styrker den finanspolitiske holdbarhed

og adresserer alle eller en væsentlig andel af landeanbefalingerne til de pågæl-

dende land under det europæiske semester

•

For det tredje,

skal Kommissionen vurdere landenes planer, herunder om pla-

nen senest ved udgangen af den fireårige eller syvårige periode reducerer gælden,

og at underskuddet ikke overstiger 3 pct. af BNP på mellemlang sigt. Pba. vur-

deringen skal Rådet enten godkende planen eller anbefale, at det pågældende

land udarbejder en justeret plan. Mhp. at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed skal

Det europæiske semester er en ramme for koordination af EU-landenes økonomiske politik, der hvert år

munder ud i økonomisk-politiske landeanbefalinger til hvert enkelt EU-land.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 85 af 108

•

planerne drøftes i de relevante komitéer i Rådet. Såfremt Rådet ikke kan god-

kende den mellemfristede plan for lande med substantielle eller moderate gælds-

udfordringer, skal landet i stedet basere udviklingen i sit nettoudgiftsniveau på

den referencesti, som Kommissionen indledningsvist offentliggjorde. Det er

ikke specificeret, hvad der sker i tilfælde af, at Rådet ikke kan godkende en plan

for et land med lave gældsudfordringer.

For lande, der allerede har en henstilling om at bringe underskuddet ned under

3 pct. af BNP, vurderer Kommissionen, om landenes mellemfristede plan ef-

terlever henstillingen.

En forlænget plan skal som de almindelige planer tildeles en positiv vurdering

af Kommissionen og godkendes af Rådet for at træde i kraft. For at en forlænget

plan skal kunne vurderes og godkendes, skal det pågældende land præsentere

tilstrækkelige beskrivelser af de investeringer og reformer, som forlængelsen be-

grundes med, samt en tidslinje for deres gennemførelse. Såfremt landene viser

sig ikke at gennemføre aftalte investeringer og reformer, kan landene pålægges

strammere krav til udviklingen i nettoudgiftsniveauet, og eurolandene kan i sid-

ste ende pålægges sanktioner,

jf. afsnit 3.

For det fjerde

skal landene hvert år indsende en implementeringsrapport vedr.

efterlevelsen af den mellemfristede plan, herunder den finanspolitiske udvikling

og implementering af investeringer og reformer (de mellemfristede planer ind-

leveres i udgangspunktet hvert fjerde år, hvis der ikke er tale om en forlænget

(syvårig) plan). Under den fireårige periode kan den mellemfristede plan kun

revideres, såfremt visse objektive omstændigheder gør, at den ikke er mulig at

realisere. Den mellemfristede plan ventes også at kunne blive revideret ved til-

trædelse af en ny regering.

De mellemfristede planer og de årlige implementeringsrapporter vil tilsammen

erstatte de nationale reformprogrammer og konvergens- og stabilitetsprogram-

mer, som landene aktuelt udarbejder for hhv. at redegøre for nationale reformer

og investeringer samt en mellemfristet fremskrivning af dansk økonomi, herun-

der den finanspolitiske holdbarhed.

Boks 2

Fastsættelse af nettoudgiftsniveau og krav til gæld og underskud

Kommissionen foreslår i sin meddelelse, at den finanspolitiske overvågning baseres på de primære offentlige udgifter

korrigeret for diskretionære indtægts- eller udgiftsforøgende tiltag og fratrukket konjunkturafhængige ledighedsudgif-

ter, dvs.:

Samlede offentlige udgifter

- Renteudgifter

- Diskretionære indtægtsforøgende tiltag

+Diskretionære indtægtsformindskende tiltag

- Konjunkturafhængige ledighedsudgifter

Nettoudgiftsniveauet

Som led i de mellemfristede planer skal hvert land foreslå en fireårig udvikling i nettoudgiftsniveauet, der skal fastsæt-

tes pba. Kommissionens vurdering af landenes gældsudfordringer:

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 86 af 108

•

Lande med substantielle gældsudfordringer

skal fastsætte en sti for nettoudgiftsniveauet, der ved uændret

finanspolitik sikrer:

1) efter planens udløb skal gælden være kontinuerligt nedadgående de følgende 10 år, og

2) efter planens udløb overstiger det faktiske underskud ikke 3 pct. af BNP i de følgende 10 år.

•

Lande med moderate gældsudfordringer

skal fastsætte en sti for nettoudgiftsniveauet, der ved uændret finans-

politik sikrer:

senest tre år

efter planens udløb skal gælden være kontinuerligt nedadgående de følgende 10 år, og

2) efter planens udløb overstiger det faktiske underskud ikke 3 pct. af BNP i de følgende 10 år.

•

Lande med lave gældsudfordringer

skal fastsætte en sti for nettoudgiftsniveauet, der ved uændret finanspolitik

sikrer:

senest tre år

efter planens udløb overstiger det faktiske underskud ikke 3 pct. af BNP i de følgende 10 år.

Kategoriseringen af landenes gældsudfordringer som substantielle, moderate eller lave bestemmes af Kommissio-

nens holdbarhedsanalyser, der vurderer holdbarheden af EU-landenes gæld ved inddragelse af fremskrivninger af

bl.a. demografisk udvikling, sundhedsudgifter, produktivitet mv.

For at vurdere, om det er sandsynligt, at gennemførelsen af landenes planer sikrer ovenstående udviklinger i gæld

og underskud, vil Kommissionen benytte såkaldte stresstest og stokastisk analyse, der simulerer udviklingen i de

offentlige finanser under forskellige forudsætninger, fx ved ændringer i renterne, BNP-vækst eller valutakurser. Kom-

missionen vurderer også, om det er sandsynligt, at det faktiske underskud ikke overstiger 3 pct. af BNP over en 10-

årig periode.

Alle EU-lande kan anmode Kommissionen om at aflevere en forlænget plan, så der opnås op til tre år mere, dvs. syv

år i alt, til at gennemføre konsolideringer samt reformer og investeringer, der tilsammen sikrer, at gæld og underskud

overholder de ovenfornævnte krav for perioderne efter planens gennemførelse. Eventuelle forlængelser vil formentlig

kun give mening for lande med substantielle eller moderate gældsudfordringer. For at få godkendt en forlænget plan

skal det pågældende land inkludere reformer og investeringer i planen, der bl.a. styrker finanspolitisk holdbarhed og

adresserer landeanbefalinger under det europæiske semester.

Kilde: Kommissionens meddelelse af 9. november 2022

3. Håndhævelse af de finanspolitiske regler

Kommissionen lægger op til, at en reform af reglerne skal medføre styrket håndhæ-

velse af reglerne relativt til i dag. Kommissionen lægger i den forbindelse op til

følgende:

•

EU-landene vil fortsat kunne tildeles EDP-henstillinger, hvis landenes under-

skud overstiger 3 pct. af BNP som fastsat i traktaten. Hvis et lands underskud

overstiger 3 pct. af BNP, vil Kommissionen vurdere overskridelsen ved inddra-

gelse af relevante faktorer,. Hvis Kommissionen pba. sin vurdering finder det

berettiget, vil Kommissionen foreslå Rådet at tildele det pågældende land en

henstilling.

•

EU-landene skal ligesom i dag kunne tildeles henstillinger som følge af høj

og/eller uholdbar offentlig gæld (gældshenstillinger). I dag kan et land modtage

en sådan henstilling, hvis det ikke hvert år reducerer eventuel gæld over 60 pct.

af BNP med 1/20. Kommissionen lægger op til, at gældshenstillingerne i stedet

skal tages i brug, hvis landene overskrider de aftalte nettoudgiftsniveauer i de

nationale planer, der er godkendt af Rådet. Afvigelse fra stien for nettoudgifts-

niveauet for lande med gæld over 60 pct. af BNP og substantielle gældsudfor-

dringer vil som udgangspunkt medføre forslag om en henstilling til det pågæl-

dende land. Lande med gæld over 60 pct. at BNP og moderate holdbarhedsud-

fordringer vil også komme i betragtning til henstillinger, men tillades at have

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 87 af 108

•

mindre afvigelser fra de aftalte nettoudgiftsniveauer. For at undgå, at mindre

årlige afvigelser akkumuleres, ønsker Kommissionen at introducere en såkaldt

kontrolkonto, der løbende opgør de samlede afvigelser og således kan indikere,

om landet samlet set er afveget væsentligt fra den fastlagte plan.

De uafhængige finanspolitiske institutioner (De Økonomiske Råd i Danmark)

vil få en styrket rolle i overvågningen af landenes efterlevelse af de mellemfri-

stede planer. Institutionerne kan bl.a. give en forudgående vurdering af planerne

mhp. at understøtte landene i at designe dem. Derudover kan institutionerne få

ansvaret for at lave efterfølgende vurderinger af landenes efterlevelse af pla-

nerne, herunder udviklingen i landets nettoudgiftsniveau. Når Kommissionen

og Rådet skal vurdere et lands efterlevelse af dets plan, kan de således inddrage

en vurdering fra det respektive lands uafhængige finanspolitiske institution.

Vurderinger af landenes efterlevelse skal baseres på de årlige implementerings-

rapporter samt landenes løbende indberetninger til Kommissionen med finans-

politiske nøgle tal (EDP-indberetninger). For eurolande vil Kommissionen også

vurdere landenes årlige udkast til budgetplaner.

Kommissionen kan udstede anbefalinger eller advarsler, hvis der er høj risiko

for, at landene ikke følger det fastsatte nettoudgiftsniveau.

Sanktionerne over for lande, der ikke efterlever en EDP-henstilling, ændres, så

eventuelle bøder gøres mindre (kan fortsat kun tildeles eurolande), men i højere

grad tages i anvendelse. Derudover kan ministre fra lande, der har modtaget en

EDP-henstilling, pålægges over for Europa-Parlamentet at præsentere de tiltag,

der er iværksat, mhp. at nedbringe det uforholdsmæssigt store underskud. Den

eksisterende konditionalitet i de finanspolitiske regler, der medfører, at struktur-

og genopretningsmidler kan tilbageholdes i tilfælde af manglende efterlevelse af

de finanspolitiske regler, fastholdes.

Et lands EDP-henstilling frafalder, såfremt det vurderes pålideligt, at landets

underskud ikke overstiger 3 pct. af BNP, og at landet viser vedvarende efterle-

velse af det aftalte nettoudgiftsniveau i sin mellemfristede plan.

En generel undtagelsesklausul i reglerne, skal sikre, at der i tilfælde af store øko-

nomiske stød til EU eller euroområdet som helhed kan afviges fra de fastlagte

krav til indikatoren for nettoudgiftsniveauet. Derudover skal reglerne indeholde

en klausul vedr. usædvanlige hændelser, der sikrer at EU-lande kan afvige mid-

lertidigt fra fastsatte krav til deres finanspolitiker i tilfælde af usædvanlige hæn-

delser, som er uden for regeringens kontrol og har stor negativ påvirkning af

det pågældendes lands offentlige finanser. Aktiveringen af undtagelsesklausulen

og klausulen vedr. usædvanlige hændelser vil kræve Rådets samtykke.

4. Ændret samarbejde om makroøkonomiske ubalancer

Kommissionen lægger i sin meddelelse op til en justering af samarbejdet om makro-

økonomiske ubalancer mhp. at sikre en mere fremadskuende og dynamisk tilgang

til håndteringen af ubalancer i EU-landene. Kommissionen lægger op til følgende:

•

Makroubalanceprocedurens fokus fastholdes på risici og ubalancer af makro-

økonomisk karakter.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 88 af 108

•

Procedurens fokus på aspekter af relevans for hele EU og euroområdet styrkes,

herunder ved at inkludere variable for EU og euroområdet som helhed i proce-

durens scoreboard med indikatorer over makroøkonomiske ubalancer.

•

Makroubalanceproceduren gøres mere fremadskuende ved at styrke dens fokus

på udviklingen i ubalancer og politikker til at adressere ubalancer frem for uba-

lancernes størrelser. Der vil således være større fokus på, om eksisterende uba-

lancer er i gang med at blive nedbragt eller om nye ubalancer er ved at udvikle

sig frem for fokus på omfanget af de konkrete ubalancer. Med den foreslåede

tilgang lægger Kommissionen op til, at der udarbejdes dybdegående analyser for

flere lande, men at det samtidig bliver nemmere at opnå en vurdering af, at der

ikke er ubalancer, hvis ubalancerne udvikler sig i den rigtige retning.

•

Håndhævelsen af makroubalanceproceduren styrkes ved at knytte proceduren

til de mellemfristede planer, idet lande med ubalancer vil skulle inkludere inve-

steringer og reformer til adressering af disse ubalancer i deres mellemfristede

planer. I tilfælde af manglende implementering af reformer og investeringer til

adressering af alvorlige ubalancer, vil det pågældende lande kunne blive tildelt

en ubalance-henstilling

(”Excessive Imbalance Procedure” –

EIP). I opfølgning

på en ubalance-henstilling skal det pågældende land fremlægge en revideret mel-

lemfristet plan med tiltag til at adressere de pågældende ubalancer, og Rådet skal

løbende tage stilling til, hvorvidt det pågældende land har taget effektive tiltag

mhp. korrektion af ubalancerne. EU-lande kan i sidste ende få suspenderet EU

samhørigheds- og strukturfondsmidler i tilfælde af utilstrækkelig efterlevelse af

en ubalance-henstilling. For eurolande er der desuden særlige regler om gradvise

økonomiske sanktioner i form af deponeringer og i sidste ende bøder ved mang-

lende efterlevelse af henstillinger.

•

Kommissionens løbende dialog med EU-landene om ubalancer og risici styrkes

mhp. at opnå enighed om og ejerskab hos landene til tiltag til adressering af

potentielle makroøkonomiske ubalancer, der kan integreres i de mellemfristede

finanspolitiske planer.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har foreløbigt ikke udtalt sig om Kommissionen meddelelse.

Europaparlamentet vedtog 10. marts 2022 en resolution om det europæiske seme-

ster

, hvori der bl.a. blev opfordret til at styrke Europaparlamentets demokratiske

rolle i samarbejdet under EU’s

økonomiske og finanspolitiske rammer.

Europaparlamentet vedtog derudover 8. juli 2021 en resolution om evalueringen af

de økonomiske og finanspolitiske rammer i EU

. Der henvises til uddybning herom

i samlenotatet til Folketingets Europaudvalg ifm. ECOFIN 9. november 2021.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Resolution P9_TA(2022)0076

Resolution P9_TA(2021)0358

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 89 af 108

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Det ventes, at en eventuel reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler ikke

vil medføre behov for ændringer af budgetloven. En nærmere vurdering vil dog

afhænge af et konkret forslag fra Kommissionen.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

En eventuel reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske rammer ventes dog at

have samfundsøkonomiske konsekvenser, idet rammerne har betydning for, hvor-

dan landene tilrettelægger deres økonomiske politik, som igen har betydning for

den økonomiske udvikling i landene selv og i andre lande. Konsekvenserne kan

være positive, hvis reformen understøtter, at landene generelt fører en mere sund

og holdbar og sund finanspolitik, og omvendt.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er uklart, hvordan EU-landene vil forholde sig til Kommissionens meddelelse.

EU-landene ventes generelt enige i behovet for en reform af reglerne mhp. at sikre

regler, der understøtter målene om sunde og holdbare offentlige finanser, herunder

via øget nationalt ejerskab til reglerne, simplificering og bedre gældsreduktion, men

der må ventes forskellige holdninger til, hvordan reglerne bedst understøtter disse

mål. Det er generelt usikkert, hvilke eventuelle ændringer, der vil kunne opnås enig-

hed om.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side kan budskaberne i Kommissionens meddelelse tages til efterretning.

Fra dansk side kan man

gå konstruktivt ind i drøftelserne om en reform af EU’s

finanspolitiske og økonomiske rammer og være åben for ændringer, der kan for-

bedre reglerne inden for rammerne af EU-traktaten.

Følgende generelle prioriteter vurderes at være centrale for Danmark:

•

En reform bør ikke medføre lempeligere regler og svagere offentlige finanser i EU-landene

samlet set,

da det vil reducere råderummet til dels investeringer i grøn omstilling

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 90 af 108

m.v. og dels national konjunkturstabilisering og derfor øge risikoen for gælds-

kriser med negative effekter på hele EU m.v. En reform bør derfor være

balan-

ceret,

så eventuelle lempelser af reglerne, fx øgede muligheder for aktiv finans-

politik i dårlige tider og hastigheden hvormed høj gæld skal reduceres, modsva-

res at styrkelser af reglerne på andre punkter, fx ift. håndhævelsen af reglerne

samt kravene til budgetforbedringer i gode tider.

•

En reform skal være forenelig med den danske budgetlov,

der anvender den strukturelle

saldo som centralt styringsparameter for de offentlige finanser, ligesom kravene

til de nationale planer mere generelt skal være håndterbare ift. det danske fi-

nanspolitiske set-up.

•

En reform bør ikke medføre undtagelser af visse udgifter fra reglerne,

da alle udgifter i

sidste ende skal finansieres, og da EU-landene må prioritere mellem forskellige

udgifter til fx velfærd, grøn omstilling og forsvar m.v. inden for en holdbar

ramme. En reform bør ligeledes indebære, at reduktion af uholdbar høj gæld

ikke kan udskydes alene med henvisning til gennemførelse af investeringer eller

andre udgifter, der generelt ikke er selvfinansierende, men kræve, at investerin-

ger i den forbindelse gennemføres sammen med reformer, der sikrer reelle for-

bedringer af den finanspolitiske holdbarhed på sigt.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om den mulige reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler er lø-

bende blevet forelagt Folketingets Europaudvalg. Senest er sagen blevet forelagt

ifm ECOFIN 9. november 2021, hvor Kommissionen præsenterede en meddelelse

om en evaluering af reglerne samt ifm. ECOFIN 15. marts 2022, hvor Kommissi-

onen præsenterede en meddelelse med foreløbige observationer ifm. evalueringen.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 91 af 108

Bilag 1

–

Proceduren for makroøkonomiske ubalancer

Proceduren for makroøkonomiske ubalancer er en årlig proces, der operationalise-

res via en varslingsmekanisme med et ’scoreboard’ bestående af et antal økonomi-

ske indikatorer, som skal give en indledende indikation af makroøkonomiske uba-

lancer i EU-landene. Indikatorerne vedrører bl.a. EU-landenes konkurrenceevne,

gæld, finansiel sektor og boligmarkeder.

Proceduren indledes med, at Kommissionen offentliggør værdier for indikatorerne

i scoreboardet,

i varslingsrapporten (’Alert Mechanism Report’, AMR). I rapporten

vurderes indikatorernes udvikling i landene, og de lande, som har ubalancer eller er

i fare for at opbygge ubalancer, identificeres.

Efterfølgende vil Kommissionen, under hensyntagen til Rådets vurdering af vars-

lingsrapporten, foretage en dybdegående analyse af lande, som vurderes at have

ubalancer eller at være i fare for at blive påvirket heraf. I kraft af de dybdegående

analyser gennemføres en grundigere vurdering af, om det pågældende land er på-

virket af ubalancer og i givet fald en vurdering af disses karakter og risici. Kommis-

sionens dybdegående analyser vil kunne give anledning til forslag til Rådet om an-

befalinger som led i de samlede landespecifikke anbefalinger eller egentlige henstil-

linger om at korrigere ubalancerne (makroubalanceprocedurens korrigerende del),

afhængig af de identificerede ubalancers karakter. Hvis der vurderes at foreligge

uforholdsmæssigt store ubalancer, kan der således åbnes en procedure, hvor Rådet

efter et forslag fra Kommissionen vedtager en henstilling til det pågældende land

om at korrigere disse ubalancer. I opfølgning på en henstilling fremlægger det på-

gældende land handlingsplaner, og Rådet skal løbende tage stilling til, hvorvidt det

pågældende land har taget effektive tiltag mhp. korrektion af ubalancerne.

Makroubalanceproceduren er omfattet af en såkaldt makroøkonomiske konditio-

nalitet. Konditionaliteten omfatter alle EU-lande. Konditionaliteten indebærer bl.a.,

at EU-lande kan få suspenderet EU samhørigheds- og strukturfondsmidler i tilfælde

af utilstrækkelig efterlevelse af henstillinger om korrektion af ubalancer. Dette er

parallelt til de tilsvarende muligheder ved manglende efterlevelse af kravene i Stabi-

litets- og Vækstpagten for både euro- og ikke-eurolande.

For eurolande er der særlige regler om gradvise økonomiske sanktioner i form af

deponeringer og i sidste ende bøder, hvis det pågældende eurolands efterlevelse af

en henstilling om korrektion af ubalancer ikke er tilstrækkelig.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 92 af 108

Dagsordenspunkt 9:

Det europæiske semester 2023:

Kommissionens årlige undersøgelse for

bæredygtig vækst, varslingsrapport og udkast

til anbefalinger til euroområdet som helhed

KOM(2022)780, KOM(2022)781, KOM(2022)782

1. Resume

Kommissionen ventes på ECOFIN 6. december 2022 at præsentere sin pakke af 22. november

2022, som indleder det europæiske semester for 2023. Pakken indeholder bl.a. Kommissionens

årlige undersøgelse for bæredygtig vækst (ASGS), Kommissionens varslingsrapport under procedu-

ren for makroøkonomiske ubalancer og Kommissionens udkast til Rådets økonomisk-politiske

anbefalinger til euroområdet som helhed for 2023. Det europæiske semester er en årligt tilbageven-

dende proces.

Den årlige undersøgelse for bæredygtig vækst fastsætter prioriteterne for det økonomisk-politiske

arbejde i EU i 2023, der som tidligere år er: 1) bæredygtighed, 2) produktivitet, 3) social retfær-

dighed og 4) makroøkonomisk stabilitet. Varslingsrapporten om makroøkonomiske ubalancer

udpeger 17 EU-lande til nærmere analyser, idet de vurderes at have risiko for ubalancer. Anbe-

falingerne til euroområdet som helhed afspejler generelt prioriteterne i undersøgelsen for bæredygtig

vækst og vil danne baggrund for de landespecifikke anbefalinger til de enkelte eurolande, der ventes

vedtaget i juni 2023 (som led i landespecifikke anbefalinger til alle EU-landene).

ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner om den årlige undersøgelse for bæredygtig vækst og

varslingsrapporten på et senere ECOFIN, forventeligt 17. januar 2023, hvor også anbefalingerne

til euroområdet som helhed ventes vedtaget.

Regeringen kan generelt tage Kommissionens pakke vedr. det europæiske semester til efterretning.

2. Baggrund

EU-samarbejdet om den bredere økonomiske politik følger en årlig procedure

(”det

europæiske semester”),

hvor EU-landene

drøfter de økonomisk-politiske udfordringer

og den økonomiske politik i de enkelte EU-lande samt euroområdet og EU som

helhed,

jf. figur 1.

Proceduren for makroøkonomiske ubalancer er også forankret i

semesteret og skal identificere eventuelle ubalancer i EU-landene, fx tab af konkur-

renceevne, uholdbare løn- og prisudviklinger, for høj privat og offentlig gæld mv.

Det europæiske semester munder hvert år ud i landespecifikke anbefalinger til EU-

landene pba. de økonomisk-politiske drøftelser og analyser, herunder analyserne

vedr. makroøkonomiske ubalancer.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 93 af 108

Figur 1

Det europæiske semester

Anm.: Figuren viser hovedelementerne i århjulet for det europæiske semester.

Kilde: Kommissionen.

Det europæiske semester 2023 indledes med Kommissionens årlige undersøgelse

for bæredygtig vækst (’Annual

Sustainable Growth

Survey,

ASGS). ASGS skitserer de

overordnede økonomisk-politiske udfordringer og prioriteter for EU-landene. I de

kommende måneder vil den danne grundlag for horisontale drøftelser af de økono-

miske udfordringer i EU i bl.a. ECOFIN. På DER 23.-24. marts 2023 forventes

stats- og regeringscheferne på baggrund af den årlige undersøgelse for bæredygtig

vækst og rådskonklusioner fra bl.a. ECOFIN at vedtage generelle retningslinjer for

EU-landenes økonomiske politik. EU-landene fremlægger efterfølgende og senest

i april 2023 deres konvergens- eller stabilitetsprogrammer samt nationale reform-

programmer.

Kommissionen ventes

i maj 2023 med udgangspunkt i DER’s retningslinjer og EU-

landenes programmer at fremlægge udkast til rådsudtalelser om EU-landenes pro-

grammer samt udkast til landespecifikke anbefalinger. På den baggrund skal ECO-

FIN i juni 2023 opnå enighed om rådsudtalelser om stabilitets- og konvergenspro-

grammerne og enighed om de landespecifikke anbefalinger. Herefter ventes DER

at tiltræde de landespecifikke anbefalinger inden de formelt vedtages af ECOFIN.

Rådets økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som helhed har til formål

at styrke koordinationen af den økonomiske politik i eurolandene. Eurolandene skal

tage højde for euroområdeanbefalingerne i deres nationale reformprogrammer og

stabilitetsprogrammer, og anbefalinger til euroområdet som helhed vil blive afspej-

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 94 af 108

let i de landspecifikke anbefalinger til de enkelte eurolande. Anbefalingerne til eu-

roområdet forventes godkendt på ECOFIN 17. januar 2023. Herefter ventes de

tiltrådt af DER 23.-24. marts 2023, før de formelt ventes vedtaget af Rådet. Anbe-

falingerne til euroområdet som helhed godkendes og vedtages alene af eurolandene

(og gælder kun eurolandene).

Kommissionens varslingsrapport (’Alert

Mechanism Report’,

AMR) offentliggøres

som led i

Makroubalanceproceduren

(’Macroeconomic

Imbalance Procedure’,

MIP),

der udgør

rammen for samarbejdet i EU om systematisk overvågning af makroøkonomiske

ubalancer, og som er integreret i det europæiske semester. Formålet er på et tidligt

tidspunkt at kunne identificere og forebygge potentielle skadelige interne og eks-

terne økonomiske ubalancer, som er ved at udvikle sig, og at kunne gribe ind over

for ubalancer, der har materialiseret sig, med henblik på at korrigere disse. MIP

operationaliseres via en varslingsmekanisme med et

’scoreboard’

bestående af et antal

økonomiske indikatorer, som skal give en indledende indikation på ubalancer. Vars-

lingsrapporten for 2023 vurderer indikatorernes udvikling i alle EU-lande og iden-

tificerer de lande, som har ubalancer eller risikerer at opbygge ubalancer.

På baggrund af varslingsrapporten og Rådets drøftelse af denne, vil Kommissionen

foretage en dybdegående analyse af de lande, som vurderes at have ubalancer eller

at risikere at opbygge ubalancer. Konklusionerne i de dybdegående analyser vil

indgå i Kommissionens landerapporter, der ventes offentliggjort i maj eller juni

2022. I de dybdegående analyser gennemføres en grundigere vurdering af, i hvilket

omfang det pågældende land er påvirket af ubalancer og af disses karakter og risici.

Kommissionens dybdegående analyser vil kunne give anledning til henstillinger om

at korrigere ubalancerne (makroubalanceprocedurens korrigerende del), afhængigt

af de identificerede ubalancers karakter.

3. Formål og indhold

På ECOFIN 6. december 2023 ventes en præsentation og en indledende drøftelse

af Kommissionens årlige undersøgelse for bæredygtig vækst, varslingsrapport og

forslag til anbefalinger til euroområdet som helhed for 2023.

ECOFIN ventes først at vedtage konklusioner om undersøgelsen for bæredygtig

vækst og varslingsrapporten på ECOFIN 17. januar 2023, hvor eurolandene også

ventes at godkende anbefalinger til euroområdet som helhed.

Kommissionens undersøgelse for bæredygtig vækst for 2023

Kommissionens nævner, at de tidligere års overordnede prioriteter for det økono-

misk-politiske samarbejde i EU fortsat er relevante og derfor bør videreføres. Med

Hvis der vurderes at foreligge uforholdsmæssigt store ubalancer, kan der således åbnes en procedure, hvor

Rådet efter et forslag fra Kommissionen vedtager en henstilling til det pågældende land om at korrigere disse

ubalancer. I opfølgningen på en henstilling skal det pågældende land fremlægge handlingsplaner, og Rådet skal

løbende tage stilling til, hvorvidt det pågældende land har taget effektive tiltag mhp. korrektion af ubalancerne.

Makroubalanceproceduren har endnu ikke været benyttet til at give henstillinger om korrektion af ubalancer.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 95 af 108

undersøgelsen for bæredygtig vækst fastsætter Kommissionen dermed følgende pri-

oriteter for det økonomisk-politiske samarbejde i 2023:

•

Bæredygtighed:

På

kort sigt

bør EU-landene prioritere håndteringen af de sti-

gende energipriser og de afledte konsekvenser for husholdninger og virksom-

heder uden at svække incitamenterne til at reducere energiforbruget og udrul-

ningen af bæredygtig energi. På

mellemlang sigt

bør EU-landene bl.a. prioritere

målsætningerne i den

europæiske grønne pagt

fit-for-55 pakken,

herunder en acce-

lerering af omstillingen til bæredygtig energi og mere velfungerende energimar-

keder. EU-landene bør bl.a. prioritere investeringer, grønne teknologier og in-

novation og forbedre reguleringen, så administrative barrierer for udrulningen

af renere energi reduceres. Strukturreformer kan spille en afgørende rolle, her-

under reformer af skattesystemet, så skatterne i højere grad afspejler målsætnin-

gerne inden for bæredygtighed og grøn omstilling.

•

Produktivitet:

På

kort sigt

bør EU og EU-landene håndtere udfordringerne for

europæiske virksomheder, der følger af forstyrrelserne af de globale forsynings-

kæder uden at svække integriteten af det indre marked. EU-landene bør bl.a.

sikre effektiv anvendelse af eksisterende ressourcer i EU, herunder via cirkulær

økonomi, samt arbejde for bedre og mere diversificeret handel med tredjelande.

På

mellemlang sigt

skal EU og EU-landene sikre et velfungerende indre marked

samt investeringer i bl.a. arbejdsstyrkens færdigheder, digitalisering samt forsk-

ning og udvikling. EU-landene bør generelt prioritere reformer, der bidrager til

dekarbonisering af industrierne, mindsker manglen på arbejdskraft, reducerer

reguleringsmæssige og administrative byrder for virksomheder og forbedrer

håndteringen af insolvente virksomheder.

•

Social retfærdighed:

På

kort sigt

bør EU-landene håndtere de sociale konse-

kvenser af de stigende energipriser for de europæiske husholdninger, herunder

faldende købekraft og stigende ledighed. EU-landene skal generelt prioritere

støttetiltag, der er målrettede og ikke mindsker incitamenterne til at reducere

energiforbruget samt tiltag der sikrer øget energieffektivitet. På

mellemlang sigt

bør EU-landene prioritere at fremme arbejdsstyrkernes færdigheder og effektive

arbejdsmarkedspolitikker, der fremmer beskæftigelse og letter transitionen mel-

lem erhverv i lyset af den grønne og digitale omstilling. EU-lande med lav dæk-

ningsgrad i de sociale sikkerhedsnet bør styrke tilstrækkeligheden af disse.

•

Makroøkonomisk stabilitet:

På

kort

mellemlang sigt

skal EU-landene sikre

den langsigtede finanspolitiske holdbarhed, økonomisk robusthed samt investe-

ringer i den grønne og digitale omstilling. EU-landene bør bl.a. reducere makro-

økonomiske ubalancer og benytte gode konjunkturer til at opbygge finanspoli-

tiske buffere. EU-landene bør også sikre en robust finansiel sektor, herunder

ved at nedbringe andelene af misligholdte lån. EU-landene bør desuden være

klar til at reagere på de skiftende omstændigheder under hensyntagen til lande-

nes forskellige finanspolitiske råderum. Finanspolitikken i EU som helhed bør

overordnet set være neutral i 2023, og EU-landene skal generelt tage højde for

udfordringerne, der følger af den høje inflation. Kommissionen vurderer der-

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 96 af 108

udover, at der på nuværende tidspunkt

ikke bør træffes beslutninger om at tildele hen-

stillinger

og placere lande i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

(EDP-henstilling). Det skyldes, at der fortsat er stor usikkerhed om økonomien.

Kommissionens varslingsrapport 2023

Kommissionens varslingsrapport for 2023 præsenterer en række økonomiske indi-

katorer, som skal give en indledende indikation af makroøkonomiske ubalancer,

jf.

bilag 1.

Rapporten bygger på 2021-værdier for indikatorerne for de respektive lande

samt mere aktuelle udviklinger i relevante nøgletal.

Kommissionen udpeger 17 lande til dybdegående analyser i varslingsrapporten for

2022. Det er bl.a. tale om de 10 lande, der blev vurderet til at have ubalancer i

Kommissionens dybdegående analyser fra maj 2022 (Cypern, Frankrig, Græken-

land, Italien, Nederlandene, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige og Tyskland),

som generelt vurderes udfordret af de samme ubalancer, som blev identificeret i de

dybdegående analyser. Der er bl.a. tale om ubalancer vedr. privat og offentlig gæld,

betalingsbalancer og huspriser. For en oversigt over konklusioner i de dybdegående

analyser fra 2022 henvises til

bilag 2.

Derudover er der tale om 7 lande (Estland,

Letland, Litauen, Luxembourg, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn), der vurderes at have

risiko for udvikling af nye makroøkonomiske ubalancer. Det er særligt konkurren-

ceevnen og boligpriserne, som vurderes at udfordre landene med risici for nye uba-

lancer. I Tjekkiet og Letland vurderes der at være risici vedr. både konkurrenceev-

nen og boligpriserne. I Estland, Litauen og Slovakiet er det primært konkurrence-

evnen, der udgør en risiko for udviklingen af makroøkonomiske ubalancer, mens

det i Luxembourg primært er boligpriserne. Foruden udviklingen i konkurrenceev-

nen og boligpriserne vurderes Ungarn også udfordret af svage offentlige finanser

og underskud på betalingsbalancen.

Kommissionen fremhæver bl.a. følgende om vurderingerne i varslingsrapporten for

2023:

•

I 2021 nærmerede indikatorerne for betalingsbalancerne i EU-landene sig gene-

relt værdierne fra før COVID-19, dvs. stigende betalingsbalanceoverskud i

nogle lande og faldende betalingsbalanceunderskud i andre lande. I 2022 har der

generelt været reduktioner i både betalingsbalanceunderskud- og overskud.

•

Enhedslønomkostningerne har generelt været stigende. Udviklingen kan bl.a.

tilskrives væsentlig lønvækst i 2021 i en række lande, hvilket indikerer svækket

lønkonkurrenceevne.

•

Den inflationsbaserede reale effektive valutakurs er generelt ikke apprecieret i

euroområdet, da euroens værdi generelt er blevet svækket.

•

Gældskvoterne blandt virksomhederne i EU faldt i 2021 i takt med den stigende

aktivitet.

•

Huspriserne accelererede i de fleste EU-lande i 2021 og steg yderligere i første

halvdel af 2022, men prisstigningerne ventes at aftage i den kommende tid.

•

De offentlige gældskvoter faldt i de fleste EU-lande i 2021, men er fortsat bety-

deligt højere end før pandemien i 2019.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 97 af 108

•

Banksektoren i EU er robust og velkapitaliseret. Andelen af misligholdte lån har

været faldende i 2021 og i første halvdel af 2022, men ventes at stige en smule

fremadrettet.

Kommissionen vurderer overordnet set, at en samlet vurdering af dansk økonomi

ikke giver anledning til en dybdegående analyse. Danmark er således ikke påvirket

af ubalancer i makroubalanceprocedurens forstand. Dette er på linje med Kommis-

sionens vurdering af Danmark de seneste ni år.

Kommissionen bemærker samtidig om Danmark, at indikatorerne vedr. betalings-

balancen, huspriserne og den private gæld kan vise tegn på risici, men at risiciene

generelt vurderes begrænsede. Kommissionen bemærker bl.a.:

•

at betalingsbalanceoverskuddet fortsat vil være højt, men faldende i de kom-

mende år. Vedvarende høje betalingsbalanceoverskud i Danmark har medvirket

til opbygning af store tilgodehavender i udlandet, hvilket genererer løbende af-

kast, der i sig selv også bidrager til et positivt betalingsbalanceoverskud.

•

at der kun er begrænsede udfordringer fsva. omkostningskonkurrenceevnen,

omend der bl.a. ventes stigende enhedslønomkostninger i de kommende år.

•

at den privat gældskvote fortsat er høj. De danske husholdningers bruttogælds-

kvote er fortsat den højeste i EU, men faldt i 2021. Andelen af misligholdte lån

hos de danske husholdninger er lav.

•

at de reale boligpriser steg kraftigt i 2021, men at væksten i reale boligpriser har

været aftagende i 2022. Der kan her være tegn på, at huspriserne er overvurde-

ret.

Kommissionens udkast til anbefalinger til euroområdet som helhed for 2023

Kommissionens udkast til anbefalinger til euroområdet som helhed for 2023 afspej-

ler overordnet set prioriteterne i Kommissionens årlige undersøgelse for bæredygtig

vækst (ASGS).

Kommissionen lægger konkret op til følgende anbefalinger til euroområdet som

helhed:

7. Eurolandene bør fortsat koordinere finanspolitiske tiltag mhp. at understøtte en

rettidig tilbagevenden til et inflationsniveau på linje med den Europæiske Cen-

tralbanks (ECB) mellemfristede mål på 2 pct. årligt. Det anbefales at undgå brug

af brede støttetiltag, der stimulerer efterspørgslen i 2023, dog samtidigt med at

der gennemføres målrettede finanspolitiske tiltag, der adresserer store konse-

kvenser af de høje energipriser på sårbare husholdninger og virksomheder. Eu-

rolandene anbefales at enes om en fælles tilgang til støttetiltag og erstatte brede

prisrettede støttetiltag med tiltag, der opretholder incitamentet til at spare på

energien. Eurolandene anbefales at fastsætte passende differentierede mellem-

fristede finanspolitiske strategier, der sikrer gældsholdbarhed og på bæredygtig

vis øger vækstpotentialet gennem gradvis konsolidering, mhp. at nå en forsvarlig

mellemfristet finanspolitisk stilling, såvel som gennem investeringer og refor-

mer.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 98 af 108

8. Det anbefales at opretholde et højt niveau af offentlige investeringer mhp. at

styrke økonomisk og social robusthed og understøtte den grønne og digitale

omstilling, herunder ved fremme af energieffektivitet og overgangen til vedva-

rende energikilder. EU’s samhørighedsprogrammer og EU-landenes

genopret-

ningsplaner anbefales implementeret. Eventuelle ændringer i genopretningspla-

nerne bør være målrettede og ikke reducere ambitionsniveauet. Eurolandene

anbefales at fremme overgangen til vedvarende energi og energiuafhængighed,

herunder via REPowerEU.

9. På linje med national praksis og i respekt for arbejdsmarkedets parter anbefales

eurolandene at understøtte udvikling i lønnen mhp. at afbøde tabet af købekraft

for arbejdstagere i særligt lavindkomstgrupper. Udviklingen i lønnen bør samti-

dig afspejle udviklingen i produktiviteten og undgå at øge inflationen yderligere.

Eurolandene bør i det omfang, det er nødvendigt, støtte sårbare husholdninger

mhp. at afhjælpe konsekvenserne af inflationen samt den grønne og digitale om-

stilling. Den aktive arbejdsmarkedspolitik bør styrkes samtidigt med, at der sik-

res bedre opkvalificering. Arbejdsmarkedets parter bør generelt involveres i po-

litikudviklingen.

10. Det anbefales at sikre, at støttetiltag til virksomheder er omkostningseffektive,

midlertidige og målrettet ellers levedygtige, udsatte selskaber. Støttetiltag bør

sikre fortsat incitamentet til at fremme energieffektivitet samt sikre lige konkur-

rencevilkår og det indre markeds integritet. Der bør sikres effektiv håndtering

af insolvens i virksomheder. Eurolande bør desuden tage yderligere skridt i ud-

viklingen af kapitalmarkedsunionen.

11. Eurolandene anbefales ydermere at sikre finansiel stabilitet, herunder ved at un-

derstøtte kreditgivningen i økonomien og understøtte finansiel integration. Det

anbefales at overvåge risici knyttet til udviklingen i energisektoren, stigende ren-

ter, misligholdte lån og udviklingen på boligmarkedet. Eurolande anbefales at

engagere sig i det forberedende arbejde vedr. en digital euro.

I tillæg til sit udkast til anbefalinger til euroområdet som helhed fastlår Kommissi-

onen bl.a., at yderligere udvikling af den økonomiske og monetære union (ØMU’en)

skal ske i respekt for det indre marked og på åben og transparent vis overfor ikke-

eurolande.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens pakke vedr. det euro-

pæiske semester 2023.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 99 af 108

7. Økonomiske konsekvenser

Kommissionens præsentation af Kommissionens pakke vedr. det europæiske se-

mester 2023 og den efterfølgende drøftelse vil ikke i sig selv have samfundsøkono-

miske, erhvervsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.

Det makroøkonomiske samarbejde og overvågning under det europæiske semester

vil kunne have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekven-

ser, i det omfang det bidrager til at understøtte bæredygtig vækst og beskæftigelse i

EU-landene.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage Kommissionens præsentation af Kommissionens årlige

undersøgelse for bæredygtig vækst, Kommissionens varslingsrapport samt Kom-

missionens udkast til anbefalinger til euroområdet som helhed for 2023 til efterret-

ning.

EU-landene ventes generelt at støtte Kommissionens prioriteter for det økonomi-

ske samarbejde i undersøgelsen for bæredygtig vækst samt vurderingerne af makro-

økonomiske risici og ubalancer i varslingsrapporten. Nogle lande vil muligvis for-

holde sig skeptiske ift. Kommissionens vurderinger af risici og ubalancer i deres

egne respektive økonomier.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side kan man tage præsentationen af Kommissionens pakke vedrørende

det europæiske semester for 2023 til efterretning.

Fra dansk side kan man notere sig prioriteterne i Kommissionens undersøgelse for

bæredygtig vækst. Det vurderes generelt vigtigt for Danmark, at Kommissionens

prioriterer for det økonomiske samarbejde i EU lægger vægt på sund økonomisk

politik, der sikrer produktivitet og sunde offentlige finanser med plads til priorite-

ring af grøn omstilling og velfærd.

Fra dansk side noteres det, at Kommissionen ikke har til hensigt at udarbejde en ny

dybdegående analyse af Danmark under makroubalanceproceduren og at Kommis-

sionen vurderer, at 17 lande har eller risikerer at få makroøkonomiske ubalancer.

Det vurderes generelt vigtigt for Danmark, at samarbejdet om makroøkonomiske

ubalancer bidrager til at minimere økonomiske risici og sikre mere robuste økono-

mier, så økonomiske tilbageslag i enkelte lande ikke medfører kriser i hele EU med

vidtrækkende konsekvenser for de europæiske borgere, herunder ikke mindst de

dårligst stillede.

Regeringen noterer sig Kommissionens udkast til anbefalinger til euroområdet som

helhed.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 100 af 108

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Bilag 1

–

Scoreboard i Kommissionens varslingsrapport for 2023

Bilagstabel 1: Makroubalanceprocedurens scoreboard for Kommissionens varslingsrapporten 2023

Eksterne ubalancer og konkurrenceevne

Interne ubalancer

Beskæftigelsesindikatorer

Betalingsbalancens løbende

År 2021

poster - % af BNP (3-årigt gen-

nemsnit)

Nettostilling overfor

udlandet, NIIP (% af

BNP)

Effektiv valutakurs

–

handelspartnere, HICP

deflator (3-årlig % æn-

dring)

Eksportmarkeds

Nominelle enheds-

Boligprisindeks,

deflateret (1 år-

lig % ændring)

Kapitalindstrømning

i den private sektor,

konsolideret (% af

BNP)

Gæld i den pri-

vate sektor, kon-

solideret (% af

BNP)

Offentlig

bruttogæld

(% af BNP)

Ledigheds-

procent (3-årligt

gennemsnit)

Samlede passiver i den

finansielle sektor, ikke-

konsolideret (1% årlig

ændring)

Erhvervsfrekvens

blandt de 15-64-

årige (3-årlig æn-

dring i pp.)

Langtidsledighed

–

% af Ungdomsarbejdsløshed -

arbejdsstyrken blandt

de 15-74-årige (3-årlig

ændring i pp.)

% af arbejdsstyrken

blandt de 15-24-årige (3-

årlige ændring i pp.)

andel

–

% af glo- omkostninger for ar-

bal eksport (5 år- bejdskraft (3 årlig %

lig % ændring

ændring)

Bund/top-grænse

-4/+6%

-35%

±5% (EA)

±11% (Non-EA)

0,6

3,8

5,0

-1,1

0,5

1,9

-2,6

-3,1

-0,5

-0,4

-1,5

-1,8

-2,4

2,3

4,4

0,6

-4,1

-1,2

2,2

1,2

-0,4

-2,8

1,0

-0,4

3,1

-0,7

-6%

9% (EA)

12% (Non-EA)

5,4p

16,4

13,9

6,1

7,4p

10,7

-7,9

4,0p

12,3p

4,6p

6,4p

4,6

4,1p

14,5

19,2

11,2p

12,4p

12,9

11,2p

9,9

9,9b

12,5p

14,4p

12,8

14,1

6,0

14%

133%

60%

10%

16,5%

-0,2 pp.

0,5 pp.

2 pp.

0,5

8,5

7,3

-0,1

-4,2

-5,0

1,2

-0,3

1,8

3,4

-7,5

-0,7

4,0

4,2

-1,9

-0,8

6,4

1,9

0,3

-0,6

-5,7

5,8

-1,8

0,3

59,9

-18,4

-15,6

77,0

70,7

-13,0

-145,5

-171,9

-71,5

-32,1

-35,1

8,1

-117,8

-27,4

-7,4

30,6

-53,1

52,8

93,0

14,7

-39,5

-94,7

-47,2

-6,8

-61,0

-1,4

2,4

12,2

-1,1

6,5

-5,9

17,8

39,9

9,6

-10,5

-11,4

7,9

-6,2

24,9

13,4

37,9

13,1

0,0

-0,9

1,1

-2,

24,9

-5,3

10,6

11,6

-2,9

4,9

4,5

2,5p

16,4

9,5

8,2p

10,4

4,2

6,4e

1,5

4,7

4,5

0,9

-4,3

7,3

11,0

12,4

10,0p

3,8p

11,2p

9,9

3,7

7,9

-1,1

7,8

3,0

2,8

3,8p

4,4

2,9

12,3

5,7p

6,5

2,6p

-0,1p

2,5p

6,5p

3,0p

3,3

4,3p

0,9

5,9

53,9p

12,7p

9,4

11,7p

7,4

4,0

4,0p

3,8p

3,5

5,5

6,1

169,0p

84,4

78,8

214,4p

120,4p

95,3

168,1p

120,7p

139,1p

167,8p

88,5p

113,5

248,4p

58,0

53,9

340,6p

80,5p

131,8

229,3p

129,7

71,6

156,9p

48,1p

66,4

95,0

150,1

109,2

23,9

42,0

36,6

68,6

17,6

55,4

194,5

118,3

112,8

78,4

150,3

101,0

43,6

46,7

24,5

76,8

56,3

52,4

82,3

53,8

125,5

48,9

74,5

62,2

72,4

5,9

5,5

2,5

5,2

3,4bp

5,9

5,7

16,7

14,8d

8,1d

7,2

9,6

7,4

7,3

5,9

3,8

4,5

5,7

3,3

6,8

5,5

4,7

6,4

7,4

7,5

9,5

7,9

11,7

7,2

17,5

18,8p

14,3

6,6

7,3p

11,7

6,2

-0,8

13,2

25,2

11,4

16,4

7,7

-0,3p

8,0

13,6

7,1

14,3

14,1

24,0

9,4

1,1

0,9

0,0

1,4

1,2

-0,2

1,8

-0,8

0,0d

0,2d

2,4

-1,1

1,7

-1,8

0,9

2,1

3,5

1,0

0,1

3,4

0,7

3,2

0,6

0,2

1,8

0,0

-1,0

-0,1

0,0

-0,2

0,3

-0,3

-3,3

-0,2d

-0,6

-1,1

-0,1

-1,1

0,6

0,4

-0,1

-0,9

-0,4

0,3

-0,1

-0,3

-0,2

-0,3

-0,8

-0,2

2,2

-0,1

1,5

0,3

4,7

0,7

-5,7

0,5d

-3,1d

-1,8

-2,5

-3,1

2,6

3,2

2,7

3,6

0,3

0,4

1,0

0,1

3,1

0,5

3,9

4,8

-0,2

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 102 af 108

5,6

21,2

2,1

-1,0

5,5

8,1

16,6

215,2

36,3

8,1b

10,9

0,6b

0,2

7,9

Anm.: b angiver brud i data. e angiver, at data er et estimat. p angiver, at der tale om foreløbige tal. Markerede tal indikerer, at grænseværdien er overskredet.

Kilde: Kommissionens varslingsrapport for 2023.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Bilag 2

–

Europa-Kommissionens konklusion i de dybdegående analyser i 2022

Tabel 2

Konklusioner i de dybdegående analyser vedr. makroøkonomiske ubalancer, juni 2022

Kategorisering

Lande

Cypern

Italien

Alvorlige ubalancer

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Banksektoren

er udfordret af en stor andel misligholdte lån.

Høj offentlig gæld, svag udvikling i produktivitet, skrøbeligt

arbejdsmarked og svage finansielle markeder.

Høj offentlig gæld og høj udlandsgæld. Banksektoren er

udfordret af en høj andel misligholdte lån. Høj ledighed og

lav potentiel økonomisk vækst.

Høj offentlig gæld, lav produktivitetsvækst og svag konkur-

renceevne.

Stort overskud på betalingsbalancen og høj privat gæld.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland samt lav pro-

duktivitetsvækst.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland samt høj ledig-

hed.

Høj og voksende gæld blandt husholdningerne samt høje

og voksende boligpriser.

Højt og vedvarende overskud på betalingsbalancen som

følge af lavt investeringsniveau i forhold til opsparingsni-

veauet.

Svag konkurrenceevne, stort underskud på betalingsbalan-

cen, høj udenlandsgæld og store offentlige underskud

Beskrivelse af ubalancer

Grækenland

Alvorlige ubalancer

Frankrig

Nederlandene

Portugal

Ubalancer

Spanien

Sverige

Ubalancer

Tyskland

Ubalancer

Rumænien

Kroatien

Irland

Ubalancer

Ingen ubalancer

Kilde: Kommissionens horisontale meddelelse om pakken af 23. maj 2022 vedr. det europæiske semester,

KOM(2022)600.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 104 af 108

Dagsordenspunkt 10:

Revisionsrettens årsberetning om

budgetgennemførelsen i 2021

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Revisionsretten forventes på ECOFIN den 6. december 2022 at præsentere sin årsberetning af

13. oktober 2022 om

EU’s budgetgennemførelse for regnskabsåret 2021

samt sin beretning om

EU-budgettet performance. Præsentationen ventes taget til efterretning af Rådet. Herefter udarbej-

des en rådshenstilling til Europa-Parlamentet, som forventes behandlet på ECOFIN i begyndelsen

af 2023.

Retten skønner på baggrund af sin revision, at den mest sandsynlige fejlrate i betalingerne som

helhed er 3,0 pct. i 2021. Det er en stigning i forhold til 2020, hvor fejlraten var 2,7 pct. Rege-

ringen finder dette meget utilfredsstillende. Regeringen finder det dog tilfredsstillende, at Revisions-

retten for 15. år i træk har kunnet give en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed. I sin

beretning om EU-budgettets

performance peger Retten samtidig på, at EU’s tværgående politiske

prioriteter er integreret i udgiftsprogrammerne i varierende grad, og at Kommissionens rapportering

af EU-budgettets bidrag til de tværgående prioriteter er unøjagtig. Regeringen finder dette utilfreds-

stillende og finder, at der bør være et forøget fokus på resultatbaseret performancevurdering fra

Kommissionen.

Sagen har isoleret set hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

2. Baggrund

Ifølge Lissabon-traktatens artikel 319 meddeler Europa-Parlamentet Kommissio-

nen decharge for budgetgennemførelsen efter henstilling fra Rådet. Kommissionen

skal efterfølgende træffe passende foranstaltninger for at efterkomme bemærknin-

gerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om decharge.

Revisionsretten forventes på ECOFIN den 6. december 2022 at præsentere sin års-

beretning om EU’s budgetgennemførelse

for regnskabsåret 2021, der blev fremlagt

d. 13. oktober 2022. Rådet forventes at tage præsentationen til efterretning. Herefter

udarbejdes en rådshenstilling til Europa-Parlamentet om meddelelse af decharge

(godkendelse) til Kommissionen for budgetgennemførelsen i 2021. Henstillingen

forventes behandlet på ECOFIN i starten af 2023.

Revisionsrettens årsberetning og revisionserklæring

Revisionsrettens revisionserklæring bygger på revisionen af EU-budgettets indtæg-

ter og udgifter og afgives til Europa-Parlamentet og Rådet til brug for institutioner-

nes dechargebehandling, jf. også TEUF artikel 287, stk. 1. Erklæringen er todelt og

hviler på Revisionsrettens kontrol af henholdsvis regnskabernes rigtighed og de un-

derliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 105 af 108

Fsva. regnskabernes rigtighed undersøger Revisionsretten, hvorvidt Kommissionen

har sikret anvendelsen af de korrekte regnskabsregler, og om Kommissionens for-

anstaltninger giver en rimelig sikkerhed for, at det endelige konsoliderede årsregn-

skab giver et retvisende billede af EU’s finanser.

Revisionsretten udtaler sig på den

baggrund om, hvorvidt EU’s endelige konsoliderede

årsregnskab rapporterer pen-

gestrømme og finansielle resultater fuldstændigt og nøjagtigt, og om aktiverne og

passiverne er registreret korrekt ved årets udgang.

På baggrund af revisionen af de underliggende transaktioners lovlighed og formelle

rigtighed drager Revisionsretten dels en række generelle konklusioner om overvåg-

nings- og kontrolsystemernes effektivitet, og fastslår dels den mest sandsynlige fejl-

rate vedrørende samtlige indtægts- og udgiftstransaktioner fordelt på budgettets ho-

vedområder. Revisionsretten opererer med et acceptabelt fejlniveau

på 2 pct.

Revisionsrettens metode er baseret på en repræsentativ stikprøve fra en række med-

lemslande, men revisionen giver ikke en vurdering af forvaltningen i de enkelte

medlemslande. Stikprøven sikrer, at der indsamles et tilstrækkeligt revisionsbevis til,

at Retten kan udtale sig om, hvorvidt midlerne er modtaget og brugt i overensstem-

melse med fastlagte fællesskabs- og kontraktbestemmelser, og om midlerne er be-

regnet korrekt og nøjagtigt. Bl.a. efterprøver revisionen, om transaktionerne har

fundet sted, om modtagerne var berettigede til at modtage støtten, og om de an-

meldte omkostninger og mængder var rigtige og støtteberettigede. Transaktionerne

eller betalingerne revideres helt ned til den endelige støttemodtager.

I 2021 omfattede årsberetningen for første gang udgifterne under genopretningsfa-

ciliteten. Retten har revideret enkeltbetalingen til Spanien, som var den eneste gen-

nemførte betalingsanmodning i 2021. Grundet genopretningsfacilitetens perfor-

mancebaserede karakter, bestod revisionen i at vurdere, om Kommissionen havde

indsamlet tilstrækkelig dokumentation i sin vurdering af opnåelse af de 52 delmål,

der var omfattet af den spanske betalingsanmodning.

Særskilt rapport om EU-budgettets performance

Foruden årsberetningen og revisorerklæringen har Revisionsretten for tredje år i

træk offentliggjort en rapport vedr. performance for programmerne under EU-bud-

gettet. Rapporten indgår i den samlede rapporteringen vedr. finansåret 2021 og fo-

kuserer på integrationen af fem tværgående politiske prioriteter i EU-program-

merne: 1) Bekæmpelse af klimaforandringer, 2) Beskyttelse af biodiversitet, 3)

Kønsligestilling, 4) FN’s Verdensmål og 5) Digital omstilling.

Rapporten er baseret på en gennemgang af 11 EU-programmer, som udgør 90% af

betalingerne under EU-budgettet,

ekskl. EU’s genopretningsinstrument (Next

Ge-

Den estimerede fejlrate er baseret på de anslåede finansielle effekter af de fejl, der kan kvantificeres. Ud fra

dette beregnes fejlenes estimerede indvirkning på budgettet ved at ekstrapolere de kvantificerede fejl til brug

for fastlæggelsen af ”den mest sandsynlige fejlforekomst”.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 106 af 108

neration EU).

Rapporten vurderer, hvorvidt de tværgående prioriteter er inkorpore-

ret i de enkelte programmer samt om Kommissionens rapportering vedr. de tvær-

gående prioriteter er retvisende.

3. Formål og indhold

Det overordnede formål med Revisionsrettens årsberetning er at vurdere og give

erklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om rigtigheden af EU's konsoliderede

regnskab og om transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed. Revisionsretten

agerer som den eksterne revisor af EU’s finanser med henblik på at beskytte EU’s

finansielle interesse, navnlig ved at bidrage til at forbedre EU’s økonomiske forvalt-

ning.

Revisionsrettens årsberetning om EU-budgetgennemførelsen blev offentliggjort d.

13. oktober 2022.

Retten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlrate som

helhed ligger på.

3,0 pct. i 2021.

Det er en stigning i forhold til 2020, hvor den an-

slåede fejlforekomst var

2,7 pct.

Revisionsretten giver for 15. år i træk en

positiv erklæring

vedrørende regnskabernes

rigtighed, idet EU's regnskab i al væsentlighed giver et retvisende billede af EU's

finansielle stilling og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme.

Med hensyn til underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, kon-

kluderer Retten følgende:

•

Retten afgiver en

positiv erklæring

vedr. EU's egne indtægter

Retten afgiver en

positiv erklæring

vedr. genopretningsfaciliteten, som er ho-

vedkomponenten i EU’s

genopretningsinstrument (NextGenerationEU).

Det er første år, hvor en erklæring om genopretningsfaciliteten gives. I

2021 blev der alene gennemført én betalingsanmodning, hvor Retten

fandt, at 1 ud af 52 milepæle ikke var opfyldt tilstrækkeligt. Der vurderes

dog at være tale om en form for teknisk fejl, som ikke har materielle kon-

sekvenser.

Retten afgiver en

negativ

erklæring om udgifterne som helhed. Dette er

tredje år i træk, at der afgives en negativ erklæring herom. Den negative er-

klæring forklares med den nævnte fejlrate på 3 pct. Herunder udgør udgif-

ter med høj risiko, særligt refusionsbaserede udgifter, størstedelen af fejlra-

ten med en anslået fejlforekomst på 4,7 pct. (4,0 pct. i 2020). Denne

gruppe af udgifter udgør samtidig en større del af de samlede udgifter i

2021 (63 pct.) end i 2020 (59 pct.)

•

Revisionsrettens rapport vedr. EU-budgettets performance blev offentliggjort d.

14. november 2022.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 107 af 108

I performancerapporten konkluderer Retten, at de fem tværgående politiske prio-

riteter var blevet integreret i EU-programmerne i varierende grad ved afslutningen

af 2021. Klima og biodiversitet var i overvejende grad integreret i de 11 under-

søgte programmer, mens kønsligestilling i begrænset omfang var integreret. FN’s

Verdensmål og digital omstilling var delvist integreret.

Retten konkluderer videre, at Kommissionens rapportering vedr. EU-budgettets

bidrag til opfyldelse af de tværgående prioriteter fortsat ikke er nøjagtig. Retten

finder, at Kommissionen overvurderer, hvor mange midler der har været anvendt

på de tværgående prioriteter. Retten henviser bl.a. til at Kommissionens estimater

for EU-budgettet bidrag til klimaområdet var overstimeret med 72 mia. euro i pe-

rioden 2014-2020, og peger på, at der fortsat er svagheder i Kommissionens esti-

mater.

Endelig påpeger Retten, at Kommissionen med sin nuværende metodologi ikke

måler på udgifternes faktiske effekt på de tværgående prioriteter. Ifm. decharge-

proceduren for 2020 opfordrede Rådet til, at Kommissionen skulle sætte større

fokus på resultatbaserede performanceindikatorer. Kommissionen rapporterer, at

den har igangsat et pilotprojekt herom, som Retten dog finder, at der er sket util-

strækkeligt fremskridt i.

En mere dybdegående redegørelse for årsberetningens indhold og tilhørende revi-

sionserklæring om

EU’s budgetgennemførelse vil blive præsenteret forud for be-

handling af rådshenstilling på ECOFIN, der ventes i begyndelsen af 2023.

4. Europa-Parlamentet udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

5. Nærhedsprincippet

Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet

foretages på EU-niveau. Regeringen skønner derfor, at sagen er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Rådets behandling af årsberetningen har ingen lovgivningsmæssige eller økonomi-

ske konsekvenser og ej heller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Revisi-

onsretten, jf. Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 3. Dette indebærer, at Rigsrevisi-

onen altid deltager ved Rettens revisionsbesøg i Danmark, ligesom al korrespon-

dance med Retten herom foregår gennem Rigsrevisionen.

Rådsmøde nr. 3918 (økonomi og finans) den 6. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 6/12-22

Side 108 af 108

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger/forhandlingssituationen

Rådet har endnu ikke drøftet årsberetningen for 2021, og der er derfor ikke kend-

skab til andre landes holdninger.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det meget utilfredsstillende, at den overordnede fejlrate anslås til

3,0 pct. i 2021, hvilket er over væsentlighedstærsklen på 2 pct. og samtidigt udgør

en stigning i den anslåede fejlrate.

Regeringens finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten for 15. år i træk har kun-

net give en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og dermed anser EU's

regnskaber for at give et retvisende billede af indtægter og udgifter samt EU's fi-

nansielle stilling.

Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten har afgivet en positiv er-

klæring om transaktionerne lovlighed og formelle rigtighed, vedrørende egne ind-

tægter

og genopretningsfaciliteten, som er hovedkomponenten i EU’s genopret-

ningsinstrument (NextGenerationEU).

Regeringen finder det meget utilfredsstillende, at Revisionsretten har været nødsa-

get til at afgive en negativ erklæring for betalingerne som helhed.

Regeringen anerkender, at forvaltningen og kontrollen med EU-budgettet er en

kompliceret opgave, og det er en central prioritet for regeringen, at der fokuseres

på de bagvedliggende årsager til kompleksiteten, og at der arbejdes hen imod enk-

lere regler, som vil lette administrationen for både myndigheder og støttemodtagere.

Regeringen finder det positivt, at Revisionsretten med sin rapport om performan-

cevurdering har øget fokus på effektmåling og vurdering af resultatopnåelsen. Det

er væsentligt for at sikre, at EU’s budget prioriteres til områder med reel EU-mer-

værdi.

Regeringen finder det utilfredsstillende, at Kommissionens rapportering vedr. EU-

bidragets bidrag til tværgående politiske prioriteter fortsat er unøjagtig. Regeringen

finder, at der bør være et forøget fokus på resultatbaseret performancevurdering

frem for opgørelser baseret på udgifternes omfang. Regeringen finder det dog sam-

tidigt vigtigt, at performancevurderingerne skal stå mål med den administrative

byrde forbundet hermed.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.