Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 3907 - udenrigsanliggender Bilag 2
Offentligt
Udenrigsministeriet
Til Folketingets partier
Christiansborg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Kontor
Bilag
Sagsnummer
2022-17310
SKRIFTLIG FORELÆGGELSE
16. november 2022
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 14. november 2022
Dagsordenen for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 14. november 2022
omfatter
Ruslands aggression mod Ukraine, Afrikas store søers region
og
Vestbalkan
som diskussionspunkter. Punkterne forelægges hermed
Folketingets partier til orientering. Der henvises i øvrigt til samlenotat for
rådsmødet, som er oversendt til Folketingets partier den 4. november
2022.
Dagsordenspunkt 1: Ruslands aggression mod Ukraine
Indholdet af drøftelsen vil afhænge af udviklingen frem mod rådsmødet,
men forventes på nuværende tidspunkt at omhandle
EU’s tilgang til
Rusland, beskyttelse af kritisk infrastruktur i både Ukraine og Moldova, yderligere
sanktioner relateret til krigen
i Ukraine, igangsættelse af EU’s militære
træningsmission til støtte for Ukraine (EUMAM) samt accountability.
Ruslands invasion af Ukraine fortsætter med angreb på civil infrastruktur
forud for vinteren. Situationen forventes fortsat at kunne forværres og
medføre afledte kriser, herunder i forhold til den globale
fødevaresituation, europæisk energiforsyning og inflation.
På rådsmødet ventes
en bredere drøftelse af EU’s strategiske forhold til
Rusland. Der er generel enighed om nødvendigheden af at se på den
overordnede ramme for
EU’s Ruslandspolitik
i lyset af den nuværende
situation. Fra dansk side arbejdes der for fortsat EU-enighed om tilgangen
til Rusland.
Ruslands angreb mod militære mål er de seneste par uger blevet afløst af
angreb mod civil infrastruktur, hvor særligt den ukrainske energisektor
–
og derigennem både el- og vandforsyning
–
er hårdt ramt. Der forventes,
at situationen i Ukraine henover de kommende måneder vil forværres og
få afledte konsekvenser for Moldova. Fra dansk side vil man bakke op om
en mulig fælles EU-position i forhold til at afbøde konsekvenserne af
 Rådsmøde nr. 3907 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 14.-15. november 2022 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af udenrigsanliggender 14/11-22
2
ødelæggelserne af kritisk infrastruktur i tråd med den EU-koordinerede
akuthjælp og genopbygning.
Kommissionen arbejder aktuelt på forslag til yderligere sanktioner i
relation til krigen mod Ukraine. Der forventes generel opbakning blandt
de øvrige medlemsstater til yderligere sanktioner. Fra dansk side støttes op
om de hårdest mulige sanktioner i relation til krigen i Ukraine som der kan
opnås enighed om.
På rådsmødet ventes vedtaget at igangsætte
EU’s militære træningsmission
til støtte for Ukraine (EUMAM). Formålet med missionen er at træne
blandt andet militære styrker, medicinsk personel og specialister. Samtidig
skal missionen koordinere EU-medlemslandenes eksisterende
træningsindsatser. Inden for rammerne af regeringens forhandlingsoplæg
den 30. september 2022 støtter regeringen igangsættelsen af den militære
EU-træningsmission til støtte for Ukraine.
I forlængelse af rådskonklusionerne vedtaget på Det Europæiske Råd
forventes accountability at blive en del af drøftelsen. Fra dansk side
arbejdes der på
at sikre fortsat tæt koordination med EU’s partnere og
allierede om accountability i Ukraine og ikke mindst sammenhæng mellem
EU’s initiativer i regi af FN og andre
internationale samarbejder, herunder
ved brug af den dansk initierede Group of Friends for accountability in
Ukraine. Danmark støtter generelt op om at afsøge alle muligheder for
accountability-mekanismer.
Dagsordenspunkt 2: Afrikas store søers region
Under andet dagsordenspunkt forventer jeg en drøftelse af udviklingen i
Afrikas store søers region (Burundi, Den Demokratiske Republik Congo
(DRC), Rwanda og Uganda)
med fokus på, hvordan vi styrker EU’s
strategiske tilgang til regionens udfordringer og mobiliserer alle
EU’s
politikker og instrumenter for at fremme fred og stabilitet.
Det er især situationen i DRC og de regionale aspekter af konflikten i den
østlige del af landet, der påkalder sig opmærksomhed. Jeg forventer, at
drøftelserne bl.a. vil omfatte de seneste dages intensiverede kampe mellem
DRC’s hær og oprørsgruppen M23
og den skærpede retorik mellem DRC
og Rwanda, som DRC beskylder for at støtte M23. Disse spændinger er
senest kulmineret med
DRC’s
udvisning af Rwandas ambassadør i landet
og anti-rwandiske protester i byen Goma på grænsen til Rwanda. DRC har
samtidig hjemkaldt sin
Chargé d’Affaires
i Rwanda.
Rwanda og DRC’s
udenrigsministre mødtes i Angola den 5. november og blev enige om at
fastholde dialog for at løse den politiske krise mellem landene.
Udenrigsministrene vil tage bestik af udviklingen, herunder at FN’s
fredsbevarende mission i landet, MONUSCO, der støtter DRC’s hær i
 Rådsmøde nr. 3907 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 14.-15. november 2022 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af udenrigsanliggender 14/11-22
3
kampen mod M23 og de over 100 andre militser i landet, har måttet
foretage en strategisk tilbagetrækning fra en militærbase i området.
Rådsmødet vil være en anledning til at drøfte, hvordan EU skal forholde
sig til udviklingen i regionen, herunder ikke mindst til spændingerne i og
omkring DRC, og vurdere hvilke handlemuligheder EU har. Fra dansk
side støtter man generelt op om, at EU arbejder for at styrke sin strategiske
tilgang til samarbejdet med landene i Afrikas store søers region med
henblik på at bidrage til at fremme regionens stabilitet og sikkerhed. Det
er hensigten, at drøftelserne skal danne afsæt for en senere mere formel
fastlæggelse af EU’s position, forventeligt i rådskonklusioner.
Dagsordenspunkt 3: Vestbalkan
På rådsmødet forventer jeg en generel politisk drøftelse af den aktuelle
situation på Vestbalkan. Drøftelsen ligger i forlængelse af den drøftelse,
Rådet havde i maj, og skal også ses i lyset af det kommende EU-
Vestbalkan-topmøde, der skal afholdes til december.
EU har et massivt engagement på Vestbalkan og en naturlig interesse i at
sikre en positiv udvikling både politisk, økonomisk og sikkerhedsmæssigt.
Det gælder ikke mindst i lyset af Ruslands invasion af Ukraine og
implikationerne heraf for såvel landene på det vestlige Balkan som for
EU’s engagement i regionen.
Derfor er det mere nødvendigt end nogensinde at se på konkrete
muligheder
for at øge EU’s engagement i regionen. Det er et emne, der
uden tvivl vil komme i fokus under det EU-Vestbalkan topmøde, der skal
afholdes den 6. december 2022. Og for første gang skal et sådant topmøde
afholdes i et land på det vestlige Balkan, nemlig i Albanien. Det er et vigtigt
signal i en tid, hvor der blandt landene er en betydelig bekymring for, at
de bliver glemt af EU. Det er ikke mindst tilfældet efter, at Det Europæiske
Råd den 23. juni i år besluttede at give kandidatstatus til Ukraine og
Moldova og et europæisk perspektiv til Georgien med udsigt til
kandidatstatus, når en række betingelser er opfyldt.
EU’s udvidelsesproces hører under
Rådet for Generelle Anliggender og
skal således ikke behandles på dette rådsmøde. Der er dog ingen tvivl om,
at det er et emne, som flere vil have i baghovedet, efter at Kommissionen
i sin årlige udvidelsespakke har anbefalet, at Bosnien-Hercegovina tildeles
kandidatstatus på visse betingelser.
Netop i Bosnien-Hercegovina ser situationen nu efter et år med
spændinger og trusler om løsrivelse fra de bosniske serberes side ud til at
have stabiliseret sig for en stund. Således gennemførtes den 2. oktober
2022 præsident- og parlamentsvalg i landet, og valghandlingen forløb
generelt roligt, om end der var visse tilfælde af uregelmæssigheder.
 Rådsmøde nr. 3907 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 14.-15. november 2022 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af udenrigsanliggender 14/11-22
4
En anden afgørende udvikling er det, at det den 2. november i år lykkedes
at opnå et enstemmigt mandat fra FN’s Sikkerhedsråd til en forlængelse af
mandatet for EU’s operation EUFOR Althea i Bosnien-Hercegovina.
Forud for vedtagelsen havde der ellers været bekymring om, hvorvidt
Rusland ville blokere for en forlængelse af mandatet.
EU’s Operation
EUFOR Althea har spillet en vigtig rolle ift. at sikre stabiliteten i landet.
Danmark bidrager i perioden 15. oktober til 20. december 2022 med to
helikopterlæger til Operation Althea. Det er Danmarks første bidrag til en
militær EU-operation siden afskaffelsen af forsvarsforbeholdet.
Endelig kan det konstateres, at dialogen mellem Serbien og Kosovo fortsat
er anspændt. Der er med andre ord et stort behov for at se mere strategisk
på, hvordan vi kan styrke båndene til det vestlige Balkan. Og fremfor alt,
hvordan vi kan bidrage til at dæmpe den ustabilitet, der desværre stadig
præger flere af landene i regionen.
Jeppe Kofod
Fungerende udenrigsminister