Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 3914 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2022-17319
Den 17. november 2022
Rådsmøde (udenrigsanliggender
udvikling) den 28. november 2022
SAMLENOTAT
1. Opfølgning på EU-AU-topmødet .................................................................................................2
2. Team Europe i kriserespons: Ukraine og Afghanistan ................................................................4
1
Rådsmøde nr. 3914 (udenrigsanliggender - udvikling) den 28. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 28/11-22
2638279_0002.png
1. Opfølgning på EU-AU-topmødet
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet ventes en opfølgning på EU-Afrika-topmødet, der blev afholdt i februar 2022. Konkret vil man følge
op på den store Global Gateway-investeringspakke på 150 mia. euro annonceret på topmødet såvel som øvrige
forpligtigelser på migration, fred og sikkerhed og multilateralisme. Danmark støtter et ligeværdigt partnerskab
mellem EU og AU, hvor det er vigtigt, at værdien af partnerskabet cementeres i konkrete løsninger på fælles globale
udfordringer.
2. Baggrund
Det sjette topmøde mellem EU og den Afrikanske Union (AU) blev afholdt i Bruxelles d. 17.-18.
februar 2022, hvor statsministen deltog, herunder som medvært for en rundbordsdrøftelse om
klima, energi, konnektivitet og infrastruktur. På topmødet blev der vedtaget en politisk
fælleserklæring. Erklæringen fokuserer på et styrket samarbejde på fred og sikkerhed, migration og
mobilitet, multilateralt samarbejde, forbedret adgang til vacciner, øget økonomisk integration i
Afrika, realisering af den afrikanske frihandelsaftale samt uddannelses- og sundhedssektorerne.
I lyset af den geopolitiske situation på kontinentet samt fødevare- og energikriserne er der et stort
behov for at levere handling på EU-AU-topmødet.
EU’s forhold til Afrika
er påvirket af den øgede
tilstedeværelse af andre aktører på kontinentet som Kina, Rusland, Tyrkiet og Golflandene, de
afledte effekter af Ruslands invasion af Ukraine samt de socioøkonomiske konsekvenser af Covid-
19 pandemien.
Som følge heraf er EU’s partnerskab med de afrikanske lande blevet mere
komplekst, og der er i EU-kredsen enighed om at tildele partnerskabet mere opmærksomhed.
Derudover skal EU styrke sin kommunikation om EU’s resultater og engagementer i Afrika.
Der er således behov for at øge fremdriften på opfølgningen på EU-AU-topmødet, som faldt
sammen med invasionen i Ukraine. Der fokuseres på at følge op på de politiske prioriteter fra
topmødet via konkrete initiativer og særlige flagskibsindsatser, fx adgang til og produktion af
vacciner, et grønt Afrika-EU energiinitiativ, støtte til implementeringen af den afrikanske
frihandelsaftale (AfCFTA), styrkelse af den afrikanske arkitektur for fred og sikkerhed (APSA)
samt samarbejdet på migration bl.a. med vægt på optrævling af smuglernetværk. På topmødet blev
der præsenteret en EU-AU Global Gateway-investeringspakke på 150 mia. euro med fokus på bl.a.
energi, transport og grøn såvel som digital omstilling, jobskabelse og menneskelig udvikling.
Global Gateway er et strategisk og innovativt EU-initiativ til at promovere europæiske
infrastruktur-investeringer og -løsninger ikke mindst i Afrika. Flagskibene under Global Gateway
er essentielle for at opfylde forpligtelserne fra topmødet. Samtidig udgør de et værktøj til strategisk
kommunikation vis-a-vis de afrikanske partnere og omverdenen.
Inddragelse af AU og AU’s
medlemsstater i implementeringen af de konkrete flagskibe gives prioritet.
3. Formål og indhold
Indholdet af drøftelsen vil fokusere på status for realiseringen
af EU’s politiske forpligtigelser på
topmødet, herunder de konkrete indsatser som Global Gateway.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
2
Rådsmøde nr. 3914 (udenrigsanliggender - udvikling) den 28. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 28/11-22
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes enighed i EU-kredsen om vigtigheden af at styrke partnerskabet mellem EU og AU.
Ligeledes vil der forventeligt være konsensus om vigtigheden af, at der leveres hurtigt og konkret
på de initiativer, der blev annonceret ved topmødet.
10. Regeringens generelle holdning
Danmark støtter et ligeværdigt partnerskab mellem EU og AU. Det er vigtigt, at værdien af
partnerskabet synliggøres i konkrete løsninger på fælles globale udfordringer. Danmark har fortsat
ift. partnerskabet særligt fokus på den grønne omstilling, klimahandling, migration, fred og
sikkerhed, demokrati og rettigheder samt regional stabilitet. Danmark støtter også op om Global
Gateway som et vigtigt værktøj i styrkelsen af partnerskabet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
3
Rådsmøde nr. 3914 (udenrigsanliggender - udvikling) den 28. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 28/11-22
2638279_0004.png
2. Team Europe i kriserespons: Ukraine og Afghanistan
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet ventes en drøftelse af EU og medlemslandenes samlede Team Europe kriserespons med
udgangspunkt i Ukraine og Afghanistan som eksempler. I forhold til Ukraine vil fokus være vinterforberedelse i
lyset af Ruslands omfattende bombardementer af kritisk energiinfrastruktur samt langsigtet genopbygning. På
Afghanistan forventes Kommissionen
at lægge op til en justering af EU’s hidtidige udviklingstilgang, således at
der fremadrettet også åbnes mulighed for at iværksætte indsatser med sigte på økonomisk stabilisering.
2. Baggrund
På rådsmødet ventes en drøftelse af Team Europes kriserespons. Team Europe er EU og
medlemslandenes samlende tilgang til koordineret og fælles respons på udvikling og kriser uden
for EU. Drøftelsen vil tage udgangspunkt i to aktuelle kriser; Ukraine og Afghanistan.
Ukraine
Drøftelsen af Ukraine forventes at fokusere på vinterforberedelse og genopbygning på længere
sigt. De seneste russiske bombardementer og droneangreb har ramt Ukraines energisektor hårdt.
Den ukrainske regering anslog d. 2. november, at ca. 40-45 pct. af energiinfrastrukturen er kritisk
beskadiget. Den 15. november gennemførte Rusland et nyt omfattende missilangreb mod civil
infrastruktur i Ukraine. Angrebet bliver betegnet som det hidtil mest ødelæggende for den
kritiske infrastruktur. Omfanget af skaderne er endnu ikke endeligt opgjorte. Ifølge præsident
Zelenskyy var op til 10 millioner mennesker uden strøm umiddelbart efter angrebet, og særligt de
vestlige, nordlige og centrale dele af landet er hårdt ramt. Det lykkedes dog sent på aftenen den
15. november at genetablere strøm for ca. 8 mio. mennesker.
Der er et stort behov for international koordination af genopbygningsindsatser i Ukraine. Dette
både hvad angår den mere akutte støtte og umiddelbare livsnødvendige genopbygning, samt når
det kommer til genopbygning på længere sigt. Fra EU's side lægges der vægt på, at omfattende
reformer indgår som en del af genopbygningsindsatsen.
Dertil vil der muligvis være en kort drøftelse af en ny makrofinansiel EU-pakke til Ukraine.
Kommissionen præsenterede d. 9. november en ny forslagspakke om makrofinansiel assistance
for 2023 til Ukraine. Pakken ventes at bestå af lån på 18 mia. euro på favorable vilkår under det
eksisterende EU-budget. Forhandlingerne foregår i EU-regi og forslaget ventes vedtaget d. 6.
december på ECOFIN.
G7 besluttede primo november at etablere en koordinationsmekanisme for den internationale
genopbygningsindsats for Ukraine. Der ventes nærmere information herom på rådsmødet.
Afghanistan
Drøftelsen af Afghanistan forventes at fokusere på en mulig
justering af EU’s hidtidige
udviklingstilgang til landet. Den økonomiske og humanitære krise i Afghanistan forværres med
bekymrende hast, og FN vurderer, at 24,4 millioner afghanere vil have behov for nødhjælp i
2022. Taliban er ikke i stand til at levere basale ydelser til den nødlidende befolkning og er aktivt
4
Rådsmøde nr. 3914 (udenrigsanliggender - udvikling) den 28. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 28/11-22
ved at tilbagerulle de sidste tyve års udviklings- og rettighedsmæssige fremskridt. Kvinder og
piger samt etniske mindretal, journalister og rettighedsforkæmpere rammes særligt hårdt.
EU har siden Talibans magtovertagelse ydet støtte til afghanernes grundlæggende behov ud fra
en
såkaldt ”humanitær-plus”
tilgang med indsatser, der ud over den akutte nødhjælp bl.a. går til
sikring af uddannelse, sundhed og fødevaresikkerhed. Støtten ydes uden om Talibans
myndighedsstrukturer. Kommissionen vurderer, i lighed med FN, Verdensbanken, USA og
andre centrale donorer, at den nuværende tilgang er utilstrækkelig til at sikre forbedring i den
nuværende socio-økonomiske situation, herunder med et faretruende kollaps af den offentlige
sektor. Kommissionen forventes derfor at lægge op til en justering af tilgangen, der bl.a. vil give
mulighed for at yde teknisk assistance til udvalgte offentlige myndigheder, i første omgang
Centralbanken, herunder at sikre dennes uafhængighed. Derudover kunne det også omfatte f.eks.
færdiggørelse af ufærdig infrastruktur og støtte til små og mellemstore private virksomheder.
Formodningen er, at man derigennem kan bidrage til at stabilisere Afghanistans økonomi og
medvirke til, at afghanerne vil have mulighed for at sikre deres livs- og indtægtsgrundlag.
Justeringen vil skulle rummes inden for EU’s restriktive tilgang til Taliban, der blev fastlagt med
Rådskonklusionerne af 15. september 2021, der bl.a. indbefatter, at EU ikke ønsker at anerkende
eller støtte Talibans de-facto regime.
3. Formål og indhold
Drøftelsen vil være en overordnet diskussion af EU og medlemslandenes fælles respons med
udgangspunkt i kriserne i Ukraine og Afghanistan. På Ukraine ventes en bred drøftelse med
særligt fokus på de store finansieringsbehov ift. vinterforberedelsen, hvor medlemsstaterne
ventes at blive opfordret til at yde en massiv indsats. I forhold til Afghanistan vil det være en
anledning til at drøfte
Kommissionens oplæg til en justering af EU’s hidtidige udviklingstilgang,
således at der fremadrettet også åbnes mulighed for at iværksætte indsatser med sigte på
økonomisk stabilisering.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Genopbygningen af Ukraine vil medføre betydelige udgifter både for EU såvel som for Danmark
nationalt. Drøftelsen på dette rådsmøde vil dog primært fokusere på koordination og medfører
derfor ikke direkte statsfinansielle konsekvenser. Udgifter forbundet med
EU’s makrofinansielle
assistance til Ukraine behandles særskilt. Drøftelsen forventes ikke at have lovgivningsmæssige
konsekvenser eller konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet.
Drøftelsen ift. Afghanistan forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller
konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
5
Rådsmøde nr. 3914 (udenrigsanliggender - udvikling) den 28. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 28/11-22
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er blandt EU-medlemslandene generel tilslutning til Team Europe-tilgangen, der har skabt
basis for mere dybdegående samarbejde og forbedret fælles koordineret respons.
Ukraine
Der er generel konsensus om behovet for fortsat støtte til Ukraines vinterforberedelse og
genopbygning. Der ventes dertil bred opbakning blandt medlemsstaterne til en G7
koordineringsplatform og EU’s nye makrofinansielle pakke.
Afghanistan
Det forventes, at hovedparten af medlemslandene i lyset af den bekymrende udvikling i
Afghanistan vil bakke op om en justeret tilgang til støtte til afghanernes grundlæggende behov
inden for rammerne af EU’s overordnede pejlemærker.
Flere medlemslande forventes endvidere
at lægge vægt på behovet for beskyttelse og italesættelse af kvinder og pigers rettigheder,
herunder pigers adgang til skolegang efter 6. klassetrin.
10. Regeringens generelle holdning
Danmark støtter op om Team Europe som en nyttig tilgang, der bidrager til en bedre
koordineret EU-respons på kriser uden for EU. Samtidig er en tættere kobling mellem Team
Europe-tilgangen og udenrigspolitiske beslutningsprocesser vigtig for Danmark.
Ukraine
Det er af stor betydning, at EU tager en ledende rolle i genopbygningen i tæt sammenspil med
ledende internationale donorer og Ukraine. Det er vigtigt for Danmark at sikre ukrainsk
lederskab samt at undgå parallelle strukturer på den internationale genopbygningsindsats.
Afghanistan
Regeringen fører en restriktiv tilgang til engagementet med Taliban og ønsker ikke at tage skridt i
retning af anerkendelse af Talibans de-facto regering. Den danske udviklingsbistand og
humanitære assistance går uden om de-facto myndighederne i partnerskab med FN-
organisationer og internationale NGO’er. Regeringen modsætter sig ikke, at FN, Verdensbanken
og EU mødes med repræsentanter for Taliban i det omfang organisationerne finder det
hensigtsmæssigt for at løfte deres mandat og opgaver.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
6