Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 12/12-22 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2022-17347
Den 30. november 2022
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 12. december 2022
SAMLENOTAT
1. Ruslands aggression mod Ukraine ................................................................................................................. 2
2. Iran ................................................................................................................................................................. 5
3. EU Militær Partnerskabsmission i Niger (EUMPM Niger).............................................................................. 7
 Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 12. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 12/12-22
2639394_0002.png
1. Ruslands aggression mod Ukraine
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet ventes en drøftelse af Ruslands aggression mod Ukraine. Det nærmere indhold af drøftelsen vil
som altid afhænge af udviklingen
frem mod rådsmødet, men der forventes bl.a. fokus på EU’s træningsmission
EUMAM, indsatsen for at sikre accountability for forbrydelser begået i forbindelse med krigen i Ukraine samt
evt. yderligere sanktioner. Regeringen bakker fortsat op om EU’s omfattende
støtte til Ukraine, herunder
gennem de hårdest mulige sanktioner mod Rusland.
2. Baggrund
Ruslands omfattende militære aggression mod Ukraine fortsætter på tiende måned. Russiske
angreb på civil kritisk infrastruktur og efterfølgende strømafbrydelser har omfattende
konsekvenser for den ukrainske civilbefolkning og økonomi. Det ukrainske energisystem er
under ekstremt pres, lagrene af reservedele er i bund, og der er knaphed på verdensmarkedet
fsva. reservedele, generatorer mv.
Den økonomiske situation er under forværring, og andelen af fattige i Ukraine ventes at nå 60
pct. næste år, ligesom staten nu er helt afhængig af budgetbistand. Angrebene har også ramt
distributionscentre for humanitær bistand og sundhedsinfrastruktur, hvilket har medført en
markant forværring af den humanitære situation. Med flere byer uden el, vand og varme og en
kold vinter for døren advarer WTO mod, at 2-3 mio. ukrainere kan være nødsaget til at forlade
deres hjem og op til 10 mio. ukrainere lever under meget ustabile forsyningsvilkår. Russiske
bombardementer af den befriede by Kherson tvinger i øjeblikket mange ukrainere på flugt.
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 14. november blev det vedtaget at igangsætte en
militær EU-træningsmission til støtte for Ukraine (EUMAM). Missionen har til formål at
understøtte de ukrainske træningsbehov
–
akutte såvel som langsigtede
–
samt koordinere og
udvide eksisterende træningsindsatser af ukrainske militære styrker. Træningen af de ukrainske
militære styrker vil blive afholdt ved missionens to styrkehovedkvarterer i Polen og Tyskland
samt ved bilaterale træningsindsatser i de enkelte medlemslande, som er integreret i missionen.
Ukraine har foreslået oprettelsen af et særtribunal til retsforfølgelse af den russiske
aggressionsforbrydelse mod Ukraine. I konklusionerne fra Det Europæiske Råd i oktober blev
den Høje Repræsentant og Kommissionen bedt om at undersøge mulighederne for at sikre
accountability for forbrydelser begået i forbindelse med krigen i Ukraine.
Aggressionsforbrydelsen beskriver et strafferetligt ansvar for et lands øverste ledere for en
beslutning om ulovlig militær aggression mod et andet land. Forslaget om et særtribunal
udspringer af, at Den Internationale Straffedomstol (ICC) for så vidt angår Ukraine har
jurisdiktion over krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab, men ikke
over aggressionsforbrydelsen.
I EU arbejdes der løbende på nye sanktioner mod Rusland. Inden for den seneste måned har
der fra EU’s side særligt været fokus på G7’s prisloft
på russisk olie, men der har også
sideløbende været fokus på indførelsen af nye sanktioner inden for andre områder samt
forbedringer og opdateringer af de eksisterende sanktioner.
 Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 12. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 12/12-22
3. Formål og indhold
Indholdet af drøftelsen vil som altid afhænge af udviklingen frem mod rådsmødet. Der ventes
på nuværende tidspunkt særligt fokus på EUMAM’s træningsaktiviteter og evt. mulige nye
sanktioner. Dertil forventes det, at den Høje Repræsentant og Kommissionen forud for
rådsmødet samt det kommende møde i Det Europæiske Råd vil præsentere en redegørelse
vedrørende mulighederne for at sikre accountability, herunder for aggressionsforbrydelsen.
Forslaget om et særtribunal rejser flere praktiske og juridiske udfordringer, bl.a. vedrørende de
praktiske muligheder for at gennemføre retssager og udsigten til at få evt. skyldige stillet for et
tribunal, dømt og fængslet, herunder vanskeligheder vedrørende folkeretlige regler om
immunitet for visse højtstående statsrepræsentanter. Der er således endnu ikke klarhed over
den nærmere modalitet for et evt. særtribunal, herunder i hvilket omfang der skal være tale om
et tribunal nedsat på baggrund af beslutning i FN’s Generalforsamling eller et særkammer hos
den ukrainske anklagemyndighed i et samarbejde med en kreds af engagerede lande.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at kunne opnås enighed blandt medlemslande til nye sanktioner, som måtte blive
foreslået. Der forventes ligeledes at være opbakning fra medlemslandene til hurtigst muligt at
igangsætte træningsindsatserne under den militære EU-træningsmission til støtte for Ukraine.
Der er enighed blandt medlemslandene om vigtigheden af generelt at sikre accountability for
forbrydelser begået under krigen i Ukraine. Der opleves en stigende grad af åbenhed i kredsen
over for det ukrainske forslag om et særtribunal, om end der samtidig generelt synes at være er
enighed om, at der er praktiske og juridiske udfordringer forbundet hermed.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen fortsætter støtten til Ukraine samt opbakningen til de hårdest mulige sanktioner, der
kan opnås enighed om. Fra dansk side bakkes der op om den militære EU-træningsmission til
støtte for Ukraine. Danmark støtter generelt op om at afsøge alle muligheder for accountability-
mekanismer i Ukraine, herunder hvad angår aggressionsforbrydelsen. Hertil arbejdes der fra
dansk side på at sikre
fortsat tæt koordination med EU’s partnere og allierede. Det gælder ikke
mindst sammenhæng mellem EU’s initiativer i regi af FN og andre internationale samarbejder,
herunder ved brug af den dansk initierede Group of Friends for accountability in Ukraine.
 Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 12. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 12/12-22
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 14. november
2022. Sag om etablering af en militær EU-træningsmission til støtte for Ukraine (EUMAM) blev
forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 30. september 2022.
 Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 12. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 12/12-22
2639394_0005.png
2. Iran
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet ventes en drøftelse af Iran
–
både den indenrigspolitiske situation med fokus på Irans voldelige og
undertrykkende adfærd over for de folkelige protester samt en drøftelse af Irans eksterne ageren. Der forventes
vedtaget rådskonklusioner. Regeringen bakker op om en robust EU tilgang til Iran samt vedtagelse af
rådskonklusioner.
2. Baggrund
Siden Mahsa
Aminis tragiske død i iransk varetægt den 16. september 2022 har der, ifølge FN’s
højkommissær for menneskerettigheder, været protester i flere end 150 byer på tværs af landets
31 provinser. Flere end 300 personer er, ifølge FN, blevet dræbt, herunder et stort antal børn.
Omkring 14.000 personer vurderes at være blevet anholdt i forbindelse med protesterne, hvoraf
mange er i risiko for dødsstraf. Mindst seks personer er foreløbig blevet idømt dødsstraf, mens
andre er blevet idømt flerårige fængselsstraffe på op til 10 år.
EU har ad flere omgange fordømt de grove iranske menneskerettighedskrænkelser og har
foreløbig vedtaget to substantielle sanktionspakker rettet mod de ansvarlige. Det gælder bl.a.
det iranske moralpoliti, to nuværende ministre samt en række øverstbefalende i den såkaldte
Basij-milits og Revolutionsgarden.
Derudover har EU vedtaget sanktioner mod bl.a. højtstående officerer og dele af den iranske
våbenindustri, som vurderes at være involveret i det iranske droneprogram og droneleverancer
til Rusland.
Som svar på EU’s sanktioner har Iran vedtaget sanktioner mod bl.a. vestlige medier,
virksomheder og NGO’er i særligt Tyskland og Frankrig samt europæiske politikere og
medlemmer af Europa-Parlamentet.
FN’s Menneskerettighedsråd har desuden,
bl.a. på EU-landenes foranledning, senest afholdt en
særsamling om Iran, som resulterede i etableringen af en kommende international undersøgelse
(fact
finding mission),
som skal bistå med at undersøge forløbene omkring protesterne og indsamle
beviser.
Sideløbende med demonstrationerne i Iran har landet fortsat sin destabiliserende regionale
adfærd, bl.a. aktualiseret ved de seneste missil- og droneangreb mod kurdiske områder i det
nordlige Irak.
Parallelt har forhandlingerne med Iran om atomaftalen (JCPoA) været i et dødvande siden
midten af august 2022. Iran har siden fortsat med betragtelige overtrædelser af aftalen i form af
øget berigning af uran samt forøgelse af sin berigningskapacitet. Iran har desuden et udestående
i forhold til samarbejde med Det Internationale Atomenergi Agentur (IAEA).
 Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 12. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 12/12-22
3. Formål og indhold
Der forventes en drøftelse af situationen i Iran samt landets eksterne ageren i både regionen og
ikke mindst ift. Rusland. Fokus ventes at være på, hvordan EU kan fastholde et pres på Iran for
at ændre adfærd, inklusiv i sanktionssporet. Der forventes vedtaget rådskonklusioner.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generel enighed om fastholdelsen af en markant EU-kurs over for Iran i lyset af
den aktuelle situation, hvad angår såvel den interne situationen i landet som Irans eksterne
ageren.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker op om en robust EU tilgang til Iran, herunder med fortsat fokus på
sanktioner mod de ansvarlige for grove menneskerettighedskrænkelser og de ansvarlige relateret
til det iranske droneprogram samt leveringen af droner til Rusland, samt vedtagelse af
rådskonklusioner.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
 Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 12. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 12/12-22
2639394_0007.png
3. EU Militær Partnerskabsmission i Niger (EUMPM Niger)
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Den Fælles Udenrigstjeneste fremlagde i slutningen af oktober 2022 et krisestyringskoncept for etableringen af
en mulig EU Militær Partnerskabsmission i Niger (EUMPM Niger). Dette bl.a. efter at Niger har opfordret
Vesten til at støtte landet i kampen mod terrorisme. Der lægges op til, at missionen over en 3-årig periode skal
understøtte Nigers nationale plan for kapacitetsopbygning af landets væbnede styrker gennem træningsaktiviteter
samt støtte til indkøb af udstyr og udvikling af kommunikations- og kommandoinfrastruktur. Missionen ses at
være et vigtigt værktøj til at støtte Niger i at håndtere de tiltagende sikkerhedsudfordringer fra væbnede
terrorgrupper.
Etableringen af missionen forventes vedtaget på rådsmødet (udenrigsanliggender) den 12. december 2022.
Missionens aktiviteter forventes at kunne påbegyndes inden udgangen af april 2023.
Regeringen støtter etableringen af EUMPM Niger. Niger er en særlig vigtig partner for EU i kampen mod
væbnede terrorgrupper og for stabilisering af Sahelregionen, hvorfor regeringen bakker op om konkrete skridt til
at støtte Niger med at håndtere de tiltagende sikkerhedsudfordringer.
2. Baggrund
Sahelregionen er en dansk udenrigspolitisk prioritet og en dansk prioritet
i EU’s udenrigspolitik
på grund af sin geografiske placering på tærsklen til Europa, udfordringen fra irregulær
migration via regionen samt truslen fra terrorgrupper affilieret med Al-Qaeda og Islamisk Stat.
Terrortruslen i Sahel er generelt stigende, og situationen er yderligere vanskeliggjort ved, at
vestlige militære indsatser i Mali har været nødsaget til at neddrosle indsatsen, herunder med
tilbagetrækningen af Operation Barkhane og Task Force Takuba.
På grund af udbredt og tiltagende politisk ustabilitet i Sahelregionen med flere militærkup samt
Malis geopolitiske orientering mod Rusland, er Niger blevet Vestens tætteste partner i regionen.
Niger har, som Mali og Burkina Faso, store udfordringer med terrorgrupper bl.a. i
grænseregionen mod Burkina Faso og Mali (Islamisk stat og Al-Qaeda) samt i det sydøstlige del
af landet (Boko Haram). Niger planlægger at imødegå terrortruslen gennem en
kapacitetsopbygningsplan, der skal øge de væbnede styrker fra 33.000 i 2022 til 50.000 soldater i
2025 og 100.000 i 2030. Det nigerske parlament gjorde det i april 2022 muligt for udenlandske
styrker at være til stede i Niger. Nigers præsident, Mohamed Bazoum, har dertil åbent opfordret
Vesten til at støtte Niger i kampen mod terrorisme. Den nigerske regering lægger dog vægt på
at bevare fuld kontrol over samarbejdet, og at det internationale engagement understøtter
Nigers egen indsats.
På denne baggrund drøftede EU’s medlemslande i slutningen af juni 2022 muligheden for at
oprette en militær EU-mission i Niger. Det
blev dengang besluttet, at EU’s Fælles
Udenrigstjeneste i samarbejde med de nigerske myndigheder skulle udarbejde et
krisestyringskoncept, der definerede indhold og mandat for etableringen af en mulig militær
EU-mission i Niger.
 Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 12. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 12/12-22
3. Formål og indhold
Den Fælles Udenrigstjeneste fremlagde i slutningen af oktober 2022 krisestyringskonceptet,
som foreslår etableringen af en EU Militær Partnerskabsmission i Niger (EUMPM Niger), der
skal understøtte Nigers nationale plan for kapacitetsopbygning af landets væbnede styrker.
Konkret skal missionen understøtte oprettelsen af et træningsakademi gennem uddannelse af
instruktører, selv afholde specialiserede træningskurser samt bidrage til udviklingen af nye
militære enheder. Missionens aktiviteter er koordineret med den bistandsforanstaltning til
Nigers væbnede styrker på i alt 25 mio. euro, som Rådet vedtog i juli 2022 inden for rammerne
af den Europæiske Fredsfacilitet, der bl.a. skal finansiere oprettelsen af et træningsakademi.
Målsætningen med missionen er, at træningsakademiet kan operere effektivt uden anden
ekstern støtte, samt at styrkerne trænet af EU kan understøtte Nigers militære operationer i
overensstemmelse med både den humanitære folkeret og internationale menneskerettigheder.
Missionen vil have et treårigt mandat og forventes afsluttet inden udgangen af 2025. Missionens
folkeretlige grundlag vil være en invitation fra Niger. Fællesudgifterne til missionen finansieres
gennem Den Europæiske Fredsfacilitet. Træningsmissionen vil være åben for tredjelande, der
allerede har en rammeaftale med EU for deltagelse i EU’s militære operationer og missioner,
efter godkendelse af Rådet. Missionen vil ske i tæt koordination med igangværende indsatser til
støtte for Niger, som drives af øvrige medlemslande og internationale partnere. Missionen vil
dertil komplementere EU’s civile mission i Niger (EUCAP), der træner Nigers politi og
gendarmeri.
Etableringen af missionen forventes vedtaget på rådsmødet (udenrigsanliggender) den 12.
december 2022. Herefter skal der udarbejdes en missionsplan, og selve igangsættelsen af
missionen skal efterfølgende vedtages på et rådsmøde inden marts 2023. Missionens aktiviteter
forventes at kunne påbegyndes inden udgangen af april 2023.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for miljøet
eller beskyttelsesniveauet.
Sagen forventes at have statsfinansielle konsekvenser, idet fællesudgifterne til missionen
finansieres gennem det generelle bidrag til Den Europæiske Fredsfacilitet (EPF). Danmark
finansierer ca. 2,4 pct. af det samlede EPF-budget på 5,7 mia. euro (løbende priser) fra 2021-
2027.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
 Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 12. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 12/12-22
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget til EUMPM Niger er generelt blevet mødt af bred opbakning fra medlemslandene.
Flere medlemslande har understreget nødvendigheden af, at EU fortsat engagerer sig i Sahel,
der er en strategisk vigtig region for EU. En mindre gruppe lande har samtidig understreget
behovet for at sikre, at overholdelse af den humanitære folkeret og internationale
menneskerettigheder indgår som en integreret del af missionens kapacitetsopbygning af de
nigerske styrker.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er positivet stemt over for etableringen af EUMPM Niger. Forværringen af
sikkerhedssituationen i Sahel er bekymrende, herunder særligt udviklingen i Mali og Burkina
Faso, hvorfor Niger er en særligt vigtig partner for EU i kampen mod væbnede terrorgrupper i
regionen. Regeringen bakker derfor op om konkrete skridt til at støtte Niger med at håndtere
de tiltagende sikkerhedsudfordringer. Regeringen støtter, at EUMPM Niger vil fokusere på
kapacitetsopbygning i overensstemmelse med de behov, som de nigerske myndigheder selv har
identificeret, og at overholdelse af den humanitære folkeret og internationale
menneskerettigheder indgår som en integreret del af missionens kapacitetsopbygning af de
nigerske styrker.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.