Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 3908 - almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt
Udenrigsministeriet
Til folketingsgrupperne
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Kontor
Bilag
Sagsnummer
2022-17312
EKN
16. november 2022
SKRIFTLIG FORELÆGGELSE
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18. november 2022
Dagsordenen for rådsmøde (almindelige anliggender) den 18. november
2022 omfatter: 1) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 15.-16.
december 2022, 2) Relationer med Storbritannien, 3) Artikel 7-procedure
(Ungarn) samt 4) Lovgivningsmæssig programmering.
Punkterne forelægges hermed Folketingets partier til orientering. Der
henvises i øvrigt til samlenotatet for rådsmødet, som er oversendt til
partierne den 4. november.
Dagsordenspunkt 1: forberedelse af Det Europæiske Råd den 15.-
16. december 2022 (udkast til kommenteret dagsorden)
På rådsmødet forventes udkastet til kommenteret dagsorden for mødet i
Det Europæiske Råd den 15. - 16. december 2022 at blive drøftet. Det
forventes, at Rådet vil tage den kommenterede dagsorden til efterretning.
Den egentlige substansdrøftelse af emnerne og udkast til konklusioner
for mødet i Det Europæiske Råd den 15.
16. december vil først finde
sted på rådsmødet (almindelige anliggender) den 13. december 2022.
Udkastet til den kommenterede dagsorden for mødet i Det Europæiske
Råd den 15.
16. december foreligger endnu ikke. På nuværende
tidspunkt forventes det, at der på mødet i Det Europæiske Råd vil være
en drøftelse af Ruslands krig i Ukraine, energi og den økonomiske
situation, sikkerhed og forsvar (inkl. cyber), det sydlige naboskab og evt.
yderligere udenrigspolitiske emner. Det er desuden muligt, at stats- og
regeringscheferne vil drøfte EU’s udvidelse på baggrund af
Kommissionens udvidelsespakke, som blev fremlagt den 12. oktober
2022, og som vil blive behandlet på rådsmødet (almindelige anliggender)
den 13. december 2022.
Rådsmøde nr. 3908 (almindelige anliggender) den 18. november 2022 - Bilag 1: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde almindelige anliggender 18/11-22
2
Det er muligt, at dagsordenen vil blive justeret frem mod mødet, og at
flere emner vil blive føjet til.
Dagsordenspunkt 2: Relationer med Storbritannien
På rådsmødet forventes Kommissionen at gøre status på genoptagelsen
af de politiske og tekniske forhandlinger imellem Storbritannien og EU
vedr. Nordirlandsprotokollen. Dertil kan Kommissionen forventes at
kommentere på forventningen til ny britisk regerings tilgang til EU og
betydningen af nyvalg i Nordirland.
Problemer relateret til implementering af Nordirlandsprotokollen under
Udtrædelsesaftalen udgør fortsat den største konflikt mellem EU og
Storbritannien. Kommissionen og Storbritannien har for nyligt
genoptaget forhandlingerne vedr. implementeringen af Protokollen, efter
de tidligere var brudt sammen.
Drøftelserne har endnu ikke ført til nogen konkrete fremskridt. Hvis
drøftelserne mellem EU og Storbritannien igen bryder sammen eller
lovforslaget, der vil give britiske ministre hjemmel til unilateralt at
suspendere Protokollen, vedtages, kan det blive nødvendigt for
Kommissionen at igangsætte yderligere modforanstaltninger, som også
kan få betydning for Handels- og samarbejdsaftalen.
Der forventes at være bred opbakning blandt medlemslandene til
Kommissionens tilgang, der. er baseret på, at der skal findes en løsning
inden for Nordirlandsprotokollen. Der forventes derudover at være
enighed om, at en fælles EU27-tilgang og en generel tilbageholdende
tilgang ift. det bilaterale samarbejde med Storbritannien er afgørende i
den videre proces.
Fra dansk side arbejdes for en effektiv gennemførelse af aftalegrundlaget
mellem EU og Storbritannien. Regeringen støtter Kommissionens tilgang til
forhandlingerne, og at Kommissionen tager de fornødne skridt til at sikre
britisk efterlevelse af Nordirlandsprotokollen.
Dagsordenspunkt 3: Artikel 7-proceduren (Ungarn)
På rådsmødet forventes en høring i regi af artikel 7-proceduren mod
Ungarn om landets
efterlevelse af EU’s
grundlæggende værdier, herunder
retsstatsprincippet.
Europa-Parlamentet vedtog den 12. september 2018 at aktivere artikel 7-
proceduren over for Ungarn ved at sende et begrundet forslag til Rådet.
Der har siden da været afholdt fire høringer af Ungarn i Rådet samt en
række statusdrøftelser, hvor Kommissionen har redegjort for den seneste
udvikling.
Rådsmøde nr. 3908 (almindelige anliggender) den 18. november 2022 - Bilag 1: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde almindelige anliggender 18/11-22
3
Situationen i Ungarn giver fortsat anledning til bekymring. Høringen af
Ungarn den 18. november finder sted samtidig med behandlingen af
Kommissionens forslag til passende foranstaltninger mod Ungarn i
medfør af retsstatsmekanismen. Kommissionens forslag til
foranstaltninger kan få store økonomiske konsekvenser for Ungarn, hvis
foranstaltningerne bliver vedtaget. Samtidig udestår godkendelsen af
Ungarns genopretningsplan fortsat, der også kan få store økonomiske
konsekvenser for Ungarn, hvis ikke godkendelsen finder sted inden
årsskiftet.
Regeringen er på en række områder meget bekymret over udviklingen i
Ungarn og bakker på den baggrund op om artikel 7-proceduren.
Regeringen har også løbende udtrykt bekymring i forbindelse med
bilaterale møder med repræsentanter for den ungarske regering.
Regeringen finder det afgørende, at alle medlemslande lever op til EU’s
grundlæggende værdier, herunder retsstatsprincippet
og demokrati. EU’s
grundlæggende værdier er afgørende for legitimiteten og effektiviteten af
samarbejdet mellem EU’s medlemslande,
herunder eksempelvis også
hvad angår det indre marked.
Dagsordenspunkt 4: Lovgivningsmæssig programmering
Kommissionens arbejdsprogram for 2023
På rådsmødet forventes en præsentation af Kommissionens
arbejdsprogram for 2023 efterfulgt af en udveksling af synspunkter.
Kommissionen offentliggjorde den 18. oktober 2022 sit arbejdsprogram
med i alt 43 varslede nye initiativer. De udstukne initiativer er fordelt på
de seks overordnede ambitioner i kommissionsformand Ursula von der
Leyens politiske retningslinjer,
som er ”en europæisk grøn pagt”, ”et
Europa klar til den digitale tidsalder”,
”en
økonomi, der tjener alle”,
”et
stærkere Europa i verden”,
”fremme
af vores europæiske levevis”
og
”nyt
skub i det europæiske demokrati”.
Det følger af den interinstitutionelle aftale fra 2016 mellem Rådet,
Kommissionen og Europa-Parlamentet, at de tre institutioner sammen
skal styrke
EU’s årlige programmering. Med afsæt i Kommissionens
arbejdsprogram vil de tre institutioner indlede en dialog om en
fælleserklæring om den lovgivningsmæssige programmering for 2023,
som forventes i december.
Rådsmøde nr. 3908 (almindelige anliggender) den 18. november 2022 - Bilag 1: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde almindelige anliggender 18/11-22
4
Det er overordnet forventningen, at der vil være bred opbakning til
Kommissionens arbejdsprogram med forskellige betoninger og
prioriteringer medlemslandene imellem. Regeringen støtter, at
Kommissionens arbejdsprogram følger op på Kommissionens tidligere
udstukne overordnede ambitioner, der afspejler prioriteterne i Det
Europæiske Råds strategiske dagsorden for 2019
2024 samt den
politiske udvikling i Europa
Jeppe Kofod
Fungerende udenrigsminister
Alle dagsordenspunkterne hører under Udenrigsministeriets ressort.