Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 3910 - almindelige anliggender Bilag 2
Offentligt
Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Kopi: UPN
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Kontor
Bilag
Sagsnummer
2022-35920
EKN
18. november 2022
SKRIFTLIG FORELÆGGELSE
Rådsmøde (almindelige anliggender- samhørighed) den 22. no-
vember 2022
På rådsmødet (almindelige anliggender
–
samhørighed) den 22. novem-
ber 2022 vil der være en drøftelse af samhørighedspolitikkens langsigtede
påvirkning af EU's regioner, ligesom der forventeligt vil blive godkendt
rådskonklusioner om samhørighedspolitikken. Punkterne forelægges
Folketingets Europaudvalg til orientering, idet der henvises til samlenotat
oversendt den 16. november 2022.
Dagsordenspunkt 1: Samhørighedspolitikkens langsigtede påvirk-
ning af EU's regioner
Det første dagsordenspunkt vedrører fremtidens samhørighedspolitik.
Det tjekkiske formandskab har struktureret drøftelsen omkring tre
spørgsmål om 1) hovedprioriteter og principper, 2) hvilken merværdi
samhørighedspolitikken skaber i sammenligning med andre redskaber på
EU- og nationalt niveau,
samt 3) udfordringer og tilpasninger af EU’s
samhørighedspolitik.
Der forventes en bred drøftelse, hvor medlemsstaterne ventes at frem-
hæve de områder og prioriteter inden for samhørighedspolitikken, der er
vigtigst for hvert land. Drøftelsen forventes også at berøre balancen mel-
lem det traktatfastsatte langsigtede formål med samhørighedsmidlerne og
den mere kortsigtede brug til akut finansiering af krisetiltag.
Regeringen vil på rådsmødet fremføre, at samhørighedspolitikken også
fremadrettet bør bidrage til at fremme den grønne omstilling og digitali-
sering. Endvidere bør investeringer komplementeres af strukturreformer,
ligesom national medfinansiering bør være en fast del af udmøntningen.
Endelig finder regeringen det vigtigt, at formålet med samhørighedspoli-
tikken, som fastlagt i EU-traktaten, bør respekteres, men at der i helt
særlige krisesituationer kan være behov for fleksibilitet.