Rådsmøde nr. 3923 (almindelige anliggender) den 13. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelig anliggender 13/12-22

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 3923 - almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

EKN, sagsnr.: 2022-17351

Den 29. november 2022

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 13. december 2022

SAMLENOTAT

1. Forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame.................2

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 15.-16. december 2022 (udkast til konklusioner) ......7

3. Den landespecifikke retsstatsdialog .............................................................................................9

4. Lovgivningsmæssig programmering: Fælles erklæring om EU's lovgivningsmæssige

prioriteter for 2023-2024 .................................................................................................................. 11

5. Det Europæiske Semester 2023 - Roadmap ............................................................................... 14

6. Opfølgning på feedbackarrangement i forbindelse med Konferencen om Europas fremtid .... 16

Rådsmøde nr. 3923 (almindelige anliggender) den 13. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelig anliggender 13/12-22

1. Forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame

KOM (2021) 0731

Nyt notat

Resumé

Kommissionen har den 25. november 2021 fremlagt et forslag til forordning vedrørende gennemsigtighed og målret-

ning i forbindelse med politisk reklame KOM (2021) 731, herefter forslag om politisk reklame. Forslaget er en del

af Kommissionens "demokratipakke”. På rådsmødet (almindelige anliggender) den 13. december 2022 ventes en

drøftelse og eventuel vedtagelse af Rådets generelle indstilling for det samlede forslag om politisk reklame. Forslaget

hører under kulturministerens ressort, men behandles i Rådet for almindelige anliggender. Det samlede forslag om

politisk reklame vil medføre lovgivningsmæssige konsekvenser særligt i form af behov for tilpasning af dansk lovgiv-

ning. Ligeledes forventes det samlede forslag at have statsfinansielle konsekvenser bl.a. i form af myndighedstilsyn

samt erhvervsøkonomiske konsekvenser bl.a. i form af administrative konsekvenser for udbydere af politiske rekla-

metjenester. Regeringen støtter Kommissionens intention om at fastsætte og harmonisere regler for gennemsigtighed i

politisk reklame i EU samt at beskytte personoplysninger i forbindelse med politisk reklame.

Baggrund

Kommissionen har den 25. november 2021 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame (KOM (2021)

731), herefter forslag om politisk reklame. Forslaget om politisk reklame er oversendt til Rådet den

3. december 2021 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om

harmonisering af medlemsstaternes lovgivninger vedr. det indre markeds funktion samt med hjem-

mel i artikel 16 i TEUF for så vidt angår de specifikke regler om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger, navnlig regulering for så vidt angår anvendelsen

af målretnings- og forstærkningsteknikker.

Forslaget behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure, og Rådet træffer afgørelse med kva-

lificeret flertal.

3. Formål og indhold

Forslaget om politisk reklame er sat på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender) d.

13. december 2022. Formandskabet lægger på rådsmødet op til en drøftelse og vedtagelse af en

generel indstilling for det samlede forslag.

Forslaget er en integreret del af Kommissionens ”demokratipakke”, hvis politiske formål bl.a. er

at sikre frie og demokratiske valg ved at beskytte valgenes integritet mod fx forskellige former for

manipulation. Kommissionen ønsker også at sikre beskyttelse af fysiske personer, når personop-

lysninger anvendes som led i målretning og forstærkning af politisk reklame. I demokratipakken er

der et stort fokus på den rolle, som digitale platforme har fået i forhold til demokratiet og som

følge heraf et ønske om at regulere bl.a. politisk reklame.

Forslagets formål er todelt: For det første at bidrage til et velfungerende indre marked for politisk

reklame ved at fastsætte harmoniserede regler for en høj grad af gennemsigtighed i politisk reklame

og relaterede tjenester. For det andet at beskytte fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger ved at fastsætte regler for anvendelse af målretnings- og forstærkningsteknikker

i forbindelse med politisk reklame. Om Kommissionens forslag og Rådets drøftelser kan særligt

fremhæves følgende:

Rådsmøde nr. 3923 (almindelige anliggender) den 13. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelig anliggender 13/12-22

Kapitel I: Almindelige bestemmelser

Der tegner sig et billede af generel opbakning til forslagets anvendelsesområde og definitioner.

Definitionen af politisk reklame i den generelle indstilling forventes at omfatte politiske budskaber

af, for eller på vegne af en politisk aktør, medmindre budskabet er af rent privat eller kommerciel

karakter,

eller

som kan og er designet til at påvirke resultatet af et valg eller en folkeafstemning, en

lovgivningsproces eller stemmeadfærd. Forslagets gennemsigtighedsforpligtelser gælder kun i til-

fælde, hvor der er tale om politiske reklamer, hvor der er involveret en form for tjeneste, der

normalt leveres mod betaling. Reglerne om målretning og forstærkning forudsætter dog ikke, at

der er tale om en tjeneste, der normalt leveres mod betaling.

Kapitel II: Gennemsigtighedsforpligtelser i forbindelse med politiske reklametjenester

Forslaget indeholder en række gennemsigtighedskrav i forbindelse med politiske reklametjenester.

Gennemsigtighedskravene medfører bl.a., at det på en klar, fremtrædende og utvetydig måde skal

fremgå, at der er tale om politisk reklame. Derudover skal politiske reklamer ledsages af en række

oplysninger, herunder bl.a. om sponsorens identitet, samt om beløb modtaget af henholdsvis re-

klameudbyderen og reklameudgiveren, og det skal oplyses, hvis der er anvendt målretning- og

forstærkningsteknikker. Herudover stilles der også krav til, at udbydere af politiske reklametjene-

ster skal forholde sig til registrering og videregivelse af de oplysninger, som tilvejebringes i forbin-

delse med levering af politiske reklametjenester. Blandt medlemslandene synes der at være støtte

til forpligtelserne om gennemsigtighed, og der tegner sig et billede af opbakning til tydeligere for-

pligtelser for de enkelte led i produktionskæden af politisk reklame.

Kapitel III: Målretning og forstærkning af politisk reklame

Forslaget indeholder desuden krav vedrørende målretnings- og forstærkningsteknikker og om vi-

deregivelse af oplysninger vedrørende målretning og forstærkning til andre berørte enheder. Det

indeholder bl.a. et forbud (med særlige undtagelser) mod at anvende målretnings- eller forstærk-

ningsteknikker, der indebærer behandling af såkaldt ”følsomme personoplysninger” i forbindelse

med politisk reklame, herunder personoplysninger om bl.a. etnisk oprindelse, politisk overbevis-

ning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold. Forslaget indeholder endvidere et forbud mod at

anvende målretnings- og forstærkningsteknikker, hvor der behandles personoplysninger om per-

soner, som med rimelig sikkerhed vides at være mindst ét år under den nationalt fastsatte stemme-

berettigede alder. Derudover skal politiske reklamer, der anvender målretnings- og forstærknings-

teknikker, ledsages af oplysninger, der gør det muligt for den pågældende person at forstå, hvordan

målretningen eller forstærkningen er foregået. Blandt medlemslandene synes der at være generel

opbakning til bestemmelserne om brugen af målretnings- og forstærkningsteknikker, særligt i til-

fælde hvor der behandles følsomme personoplysninger. Samtidig har visse medlemslande tilken-

degivet ønske om at skærpe forbuddet mod at anvende målretnings- og forstærkningsteknikker,

der indebærer behandling af følsomme personoplysninger i forbindelse med politisk reklame, evt.

ved at begrænse eller helt fjerne undtagelserne til forbuddet.

Kapitel 4: Tilsyn og håndhævelse

Forslaget indeholder regler vedrørende tilsyn og håndhævelse af forordningen, herunder en be-

stemmelse om, at medlemsstaterne fastsætter regler i national lovgivning om bøder eller økono-

miske sanktioner, og andre midler, der skal finde anvendelse på udbydere af politiske reklametje-

nester under deres jurisdiktion, for så vidt angår overtrædelser af forordningen.

Kapitel 5: Afsluttende bestemmelser

Forslaget indeholder desuden regler om Kommissionens aflæggelse af evalueringsrapport om for-

ordningens virkning, om delegerede beføjelser og om forordningens ikrafttrædelse og anvendelse.

Rådsmøde nr. 3923 (almindelige anliggender) den 13. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelig anliggender 13/12-22

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art. 294) med-

lovgiver. Forslaget er i Europa-Parlamentet forankret i udvalget for Indre Marked og Forbruger-

beskyttelse (IMCO), ligesom en række øvrige udvalg er involveret i Parlamentets behandling af

forslaget. Det forventes pt., at Parlamentet vedtager sit mandat til trilogforhandlinger i januar 2023.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget om politisk reklame er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet. Kommissionen vurderer, at den grænseoverskridende karakter nødvendiggør harmoniseret

EU-regulering på området for politiske reklamer, da de nuværende nationale regelsæt er forskellige

med hensyn til anvendelsesområde, indhold og virkning. Det gør, at der opstår et uensartet sæt af

nationale regler med risiko for tiltagende fragmentering til skade for den reelle udøvelse af etable-

ringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser i EU. Regeringen er enig i Kommissionens

vurdering, idet udbud af politiske reklametjenester, særligt i onlinemiljøer, i sin natur er grænseover-

skridende. Regeringen vurderer således samlet set, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

6. Gældende dansk ret

Der er på Kulturministeriets og Erhvervsministeriets område ikke lovgivning, om politisk reklame

på digitale platforme. Dansk ret indeholder derimod regler på Kulturministeriets område om be-

grænsning af politisk reklame i fjernsyn (flow tv). Derudover indeholder reklamebekendtgørelsen

regler om sponsorerede programmer i radio, fjernsyn og on demand audiovisuelle medietjenester.

Politisk aktivitet er desuden ikke omfattet af markedsføringslovens anvendelsesområde, medmin-

dre den politiske aktivitet kan siges at have karakter af erhvervsvirksomhed. Herudover er behand-

ling af personoplysninger, herunder i forbindelse med politisk reklame i almindelighed reguleret af

databeskyttelsesforordningen og -loven. De regelsæt fastsætter ikke specifikke krav med hensyn til

behandling af personoplysninger i forbindelse med politisk reklame.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget om politisk reklame vil medføre behov for tilpasning af dansk lovgiv-

ning. Bl.a. forventes et behov for at fastsætte regler om de relevante nationale tilsynsmyndigheders

sanktionsmuligheder, herunder eksempelvis gennem bødeforlæg, der finder anvendelse på udby-

dere af politiske reklametjenester under dansk jurisdiktion.

I lyset af forordningsforslaget om politisk reklame, vurderes der ikke at være behov for at ændre i

danske regler om visning af politisk reklame som fastsat i lovbekendtgørelse nr. 1360 af 9. april

2020 om radio- og fjernsynsvirksomhed og bekendtgørelse nr. 1155 af 18. juni 2020 om reklamer

og sponsorering m.v. af programmer i radio, fjernsyn og on demand audiovisuelle medietjenester

samt indgåelse af partnerskaber.

Økonomiske konsekvenser

Det samlede forslag om politisk reklame forventes at medføre statsfinansielle konsekvenser, idet

der bl.a. vil skulle føres tilsyn med overholdelse af forordningens regler af kompetente nationale

myndigheder. Herudover vil en kompetent myndighed skulle agere kontaktpunkt på EU-plan. Det

må forventes, at ressourceforbruget vil stige hos den eller de myndigheder, der udpeges til tilsyns-

myndigheder, i det omfang forordningen medfører en øget sagsmængde eller en udvidet opgave-

portefølje. De økonomiske konsekvenser for den eller de myndigheder, der udpeges til tilsynsmyn-

digheder er fortsat ved at blive afdækket.

Rådsmøde nr. 3923 (almindelige anliggender) den 13. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelig anliggender 13/12-22

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de be-

rørte myndigheders eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

Forslaget forventes desuden at medføre væsentlige administrative konsekvenser for de omfattede

udbydere af politiske reklametjenester som følge af administrative krav om bl.a. transparens, her-

under fx opbevaring og tilvejebringelse af oplysninger i forbindelse med politisk reklame med hen-

blik på tilsyn fra relevante kompetente myndigheder samt anmodninger fra berørte enheder.

8. Høring

Kommissionens forslag om politisk reklame er tidligere sendt i høring i EU-specialudvalget for

konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål og i specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål

med frist den 21. december 2021. Der blev modtaget høringssvar fra Danmarks Radio, TV 2 Dan-

mark A/S, Dansk Industri og Danske Medier, som er reflekteret i samlenotat i forbindelse med

forelæggelsen af sagen til Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 3. juni 2022.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene har generelt taget positivt mod forslaget i de tekniske drøftelser i Rådet. Samtidig

har nogle medlemslande fortsat opklarende spørgsmål og ønsker om yderligere ændringer i det

aktuelle udkast til Rådets generelle indstilling. Ikke desto mindre synes der overvejende at være

opbakning til formandskabets ambition om at sikre vedtagelse af en generel indstilling på rådsmø-

det den 13. december 2022.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter det grundlæggende formål om at fastsætte og harmonisere regler for gennem-

sigtighed i politisk reklame i EU, herunder i forbindelse med demokratiske valg, samt at beskytte

personer, når personoplysninger behandles i forbindelse med politisk reklame.

Regeringen finder det vigtigt for den demokratiske debat, at der generelt skabes større gennemsig-

tighed om politisk reklame, så borgerne fortsat kan have tillid til de demokratiske budskaber, tra-

ditioner og processer i EU, som politisk reklame er en vigtig del af. Derfor er det vigtigt for rege-

ringen, at forslaget ikke forringer legitime politiske aktørers mulighed for at benytte politisk re-

klame som led i den demokratiske debat.

Regeringen støtter intentionen om, at forslaget skal bidrage til at sikre et indre marked med sam-

menhængende regler på et område, hvor der i dag er stor national fragmentering.

Regeringen støtter i udgangspunktet en bred definition af politisk reklame, men finder det samtidig

vigtigt, at definitionen har en klar afgræsning. Derudover er det for regeringen centralt, at der er

juridisk klarhed over samspillet med øvrig relevant EU-regulering, samt hvilke aktører og hvilke

reklamer, der er omfattet af forslagets bestemmelser.

Regeringen stiller sig ligeledes positiv over for de foreslåede krav vedrørende målretnings- og for-

stærkningsteknikker og om videregivelse af målretnings- og forstærkningsoplysninger til andre be-

rørte enheder.

Regeringen støtter generelt forslagets bestemmelser om tilsyn og håndhævelse, idet effektiv hånd-

hævelse er vigtigt for at sikre en høj efterlevelse af forordningens bestemmelser. Regeringen ser

derfor positivt på forslagets formelle krav til samarbejde med myndigheder og relevante enheder.

Regeringen ser endvidere positivt på, at der i forslaget er angivet konkrete tidsfrister for, hvornår

Rådsmøde nr. 3923 (almindelige anliggender) den 13. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelig anliggender 13/12-22

anmodninger om oplysninger fra udbydere af politiske reklametjenester skal være besvaret i må-

neden op til et valg eller en folkeafstemning. Derudover er det vigtigt for regeringen, at rammevil-

kårene for nyhedsmedier samt små og mellemstore virksomheder understøttes, og at der derfor

ikke indføres unødvendige administrative byrder. Hertil har det været vigtigt for regeringen, at

nationale myndigheder ikke pålægges nye uforholdsmæssigt store administrative byrder som følge

af forslaget.

Endelig støtter regeringen forslagets krav om, at medlemslandene fastsætter regler om sanktioner

for overtrædelse af forslaget. Det har dog været centralt for regeringen, at Danmark ikke med

forslaget forpligtes til at skulle indføre administrative bøder, idet administrative bøder giver anled-

ning til forfatningsmæssige betænkeligheder.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget om politisk reklame indgik som en del af udenrigsministerens overordnede forelæggelse

af Kommissionens demokratipakke d. 20. januar 2022. Der blev oversendt et grund- og

nærhedsnotat om forslaget d. 21. januar 2022. Forslaget om politisk reklame har været separat

forelagt for Folketingets Europaudvalg af kulturministeren på mødet den 24. februar 2022 til tidlig

orientering. Folketingets Europaudvalg har endvidere modtaget en teknisk briefing om forslaget

d. 5. maj 2022. Forslaget blev d. 3. juni 2022 forelagt Folketingets Europaudvalg til

forhandlingsoplæg af kulturministeren.

Rådsmøde nr. 3923 (almindelige anliggender) den 13. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelig anliggender 13/12-22

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 15.-16. december 2022 (udkast til konklusio-

ner)

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 13. december 2022 forventes udkastet til konklusioner for mødet i

Det Europæiske Råd den 15.

–

16. december præsenteret og drøftet. Udkastet til konklusioner foreligger endnu

ikke. På mødet i Det Europæiske Råd ventes en drøftelse af Ukraine/Rusland, energi og den økonomiske situa-

tion, sikkerhed og forsvar, det sydlige naboskab samt eksterne relationer, herunder muligvis det transatlantiske

forhold og udvidelse.

2. Baggrund

Der afholdes møde i Det Europæiske Råd den 15.

–

16. december 2022. I henhold til forret-

ningsordenen for Det Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige anliggender) mø-

derne i Det Europæiske Råd.

3. Formål og indhold

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 13. december 2022 forventes udkastet til konklusio-

ner for mødet i Det Europæiske Råd den 15.

–

16. december præsenteret og drøftet. Udkastet til

konklusioner foreligger endnu ikke. Indtil videre er der lagt op til, at der på mødet i Det Europæ-

iske Råd den 15.

–

16. december vil være en drøftelse af Ukraine/Rusland, energi og den økono-

miske situation, sikkerhed og forsvar, det sydlige naboskab samt eksterne relationer, herunder

muligvis det transatlantiske forhold og udvidelse.

Drøftelsen af Ukraine/Rusland vil afhænge af udviklingen op til topmødet, men det forventes, at

stats- og regeringscheferne vil drøfte den fortsatte støtte til Ukraine

–

militært, finansielt og hu-

manitært

–

samt gøre status på igangsatte arbejdsspor.

Under punktet om energi og økonomi forventes stats- og regeringscheferne at gøre status over

fremdrift i vedtagelse og implementering af afbødende foranstaltninger ifm. energikrisen og, hvis

nødvendigt, fastsætte de overordnede politiske rammer for yderligere tiltag. Den generelle øko-

nomiske situation forventes drøftet på Eurozone-topmødet i forlængelse af mødet i Det Euro-

pæiske Råd.

Under punktet sikkerhed og forsvar forventes drøftelsen at tage udgangspunkt i arbejdet med

implementeringen af EU’s strategiske kompas. Drøftelsen forventes at omhandle samarbejdet

om øgede forsvarsinvesteringer og udvikling af forsvarskapabiliteter samt eventuelt støtte til

EU’s partnere

via Den Europæiske Fredsfacilitet (EPF).

Dertil forventes det, at stats- og regeringscheferne vil have en strategisk drøftelse om forholdet

til

EU’s sydlige

naboskab. Det forventes, at drøftelserne vil tage sit afsæt i den aktuelle geopoliti-

ske situation og dens afledte konsekvenser for bl.a. fødevareforsyningssikkerhed, energiforsy-

ning og grøn omstilling.

Under eksterne relationer vil der muligvis være en drøftelse af transatlantiske relationer, i lyset af

bl.a. den amerikanske Inflation Reduction Act og situationen efter midtvejsvalget i USA. Dertil

Rådsmøde nr. 3923 (almindelige anliggender) den 13. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelig anliggender 13/12-22

er det muligt, at stats- og regeringscheferne vil byde konklusionerne om udvidelsesprocessen fra

GAC-rådsmødet d. 13. december velkommen, såfremt der opnås enighed herom.

Dagsordenen kan blive justeret frem mod mødet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Udkastet til konklusioner for Det Europæiske Råd den 15.

–

16. december 2022 ventes ikke i sig

selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfunds-

økonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at Det Europæi-

ske Råd vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil

kunne få sådanne konsekvenser. Konsekvenserne af disse vil først kunne vurderes, når der fore-

ligger konkrete forslag.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Idet der endnu ikke foreligger et udkast til konklusioner, kendes andre landes holdninger ikke på

nuværende tidspunkt.

10. Regeringens generelle holdning

Der er tale om en vigtig drøftelse af udkastet til konklusioner for Det Europæiske Råd, som fin-

der sted få dage før mødets afholdelse. Fra dansk side vil man arbejde for at fremme danske

synspunkter i forhold til den kendte dagsorden.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3923 (almindelige anliggender) den 13. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelig anliggender 13/12-22

3. Den landespecifikke retsstatsdialog

KOM (2022) 0500

Nyt notat

1. Resumé

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 13. december 2022 forventes en drøftelse af fem landekapitler i Kom-

missionens årlige retsstatsrapport, som blev offentliggjort i juli 2022. Det drejer sig om hhv. Polen, Portugal, Ru-

mænien, Slovenien og Sverige. Kommissionen forventes indledningsvist at præsentere landekapitlerne. Efterfølgende

vil der være mulighed for, at medlemsstaterne kan stille spørgsmål til de enkelte landekapitler, som de pågældende

medlemslande vil kunne besvare. Fra dansk side støtter man Kommissionens indsats for at øge monitoreringen af

retsstatsforholdene i medlemslande. Danmark bakker ligeledes op om, at den årlige retsstatsdialog suppleres af

landespecifikke drøftelser på baggrund af Kommissionens retsstatsrapport.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 13. juli 2022 sin tredje årlige retsstatsrapport. Rapporten re-

degør for retsstatsforholdene på tværs af EU og særskilt i de enkelte medlemslande.

Som led i indsatsen for at styrke retsstatsprincippet i EU’s medlemslande

lagde Kommissionen i

en meddelelse fra juni 2019 op til, at Kommissionen på årlig basis skulle udarbejde en retsstats-

rapport. Formålet med rapporten er at monitorere efterlevelsen af retsstatsprincippet på tværs af

EU’s medlemslande

for bedre rettidigt at kunne identificere problematiske tendenser og dermed

forebygge, at de udvikler sig til deciderede problemer. Forslaget fik bred opbakning blandt med-

lemslandene.

Rapporten baserer sig på skriftlige bidrag fra samtlige medlemslande samt på anerkendte kilder

såsom Venedig-Kommissionen og GRECO. Derudover har Kommissionen gennemført lande-

besøg under udarbejdelsen af rapporten, som har fundet sted virtuelt grundet COVID-19-situati-

onen. Rapporten indeholder for første gang konkrete, landespecifikke anbefalinger til at forbedre

retsstatstilstanden.

Rapporten udgør et solidt grundlag for at vurdere retsstatssituationen på tværs af EU. Samtidig

tilvejebringer rapporten grundlaget for Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet, som indebæ-

rer først en horisontal drøftelse af retsstatssituationen i EU og dernæst en landespecifik drøftelse.

Årets horisontale drøftelse blev gennemført på rådsmødet (almindelige anliggender) den 20. sep-

tember 2022. På rådsmødet (almindelige anliggender) den 13. december 2022 er der lagt op til

landespecifikke drøftelse af de næste fem landekapitler i protokollær rækkefølge (Polen, Portugal,

Rumænien, Slovenien og Sverige). På nuværende tidspunkt er der blevet gennemført landespeci-

fikke drøftelser af 20 medlemslande, og i løbet af de kommende år vil alle medlemslande derved

”komme under luppen”.

3. Formål og indhold

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 13. december 2022 forventes en drøftelse af fem lan-

dekapitler i Kommissionens retsstatsrapport (Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien og Sverige).

Kommissionen forventes indledningsvist at præsentere landekapitlerne. Der vil efterfølgende

være mulighed for, at medlemslandene kan engagere sig i dialogen om de enkelte landekapitler og

stille spørgsmål til de pågældende medlemslande.

Rådsmøde nr. 3923 (almindelige anliggender) den 13. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelig anliggender 13/12-22

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for

statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række medlemslande, herunder Danmark, har løbende udtrykt støtte til Kommissionens

øgede monitorering af retsstatsforholdene på tværs af EU og i de enkelte medlemslande.

Enkelte lande har modsat været mere kritiske over for Kommissionens øgede monitorering.

Der forventes samlet set opbakning til Kommissionens rapport samt det tjekkiske formandskabs

initiativ om at fortsætte retsstatsdialogen på baggrund af rapporten efter samme metode som un-

der de seneste formandskaber.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det centralt, at alle medlemslande lever op

til EU’s grundlæggende værdier,

herunder demokrati og retsstatsprincippet. Efterlevelse af retsstatsprincippet er helt centralt for

både legitimiteten og effektiviteten af samarbejdet mellem

EU’s medlemslande,

inkl. det indre

marked. Regeringen bakker derfor varmt op om Kommissionens initiativ om løbende at monito-

rere og drøfte efterlevelsen af retsstatsprincippet.

Retsstatsrapporten er et nyttigt redskab til at identificere mulige, negative tendenser og til retti-

digt at forebygge, at de udvikler sig til deciderede problemer, som det efterfølgende er vanskeligt

at rette op på. Regeringen finder samtidig, at Kommissionens retsstatsrapport og retsstatsdialo-

gen i Rådet er et nyttigt supplement til artikel 7-procedurerne, EU-Domstolens virke og retsstats-

mekanismen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3923 (almindelige anliggender) den 13. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelig anliggender 13/12-22

4. Lovgivningsmæssig programmering: Fælles erklæring om EU's lovgivningsmæssige

prioriteter for 2023-2024

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Europa-Kommissionen offentliggjorde den 18. oktober 2022 sit arbejdsprogram for 2023. På rådsmødet (almin-

delige anliggender) ventes formandskabet at præsentere et udkast til en fælles erklæring om arbejdsprogrammet.

Regeringen støtter generelt op om formålet med den lovgivningsmæssige programmering og finder det vigtigt at sikre

et godt samarbejde mellem institutionerne om det løbende lovgivningsarbejde.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen offentliggjorde den 18. oktober 2022 sit arbejdsprogram for 2023 med i

alt 43 varslede nye initiativer. De udstukne initiativer er fordelt på de seks overordnede ambitio-

ner i kommissionsformand Ursula von der Leyens politiske retningslinjer. Det drejer sig om:

”En

europæisk grøn pagt”,

hvor der

lægges op til: en

revision for EU’s indre elmarked,

skabelse af en EU-brintbank,

revision af EU’s

affaldsrammedirektiv, fremsættelse af for-

slag til lovgivning om nye genomteknikker, gennemgang

af EU’s dyrevelfærdslove, etable-

ring af en omfattende ramme for bæredygtige fødevaresystemer, et initiativ om beskyt-

telse, bæredygtig forvaltning og genopretning af jordbunden i EU, arbejde med at gøre

godstransporten mere miljøvenlig samt et initiativ om forgrønnelse af virksomheders

vognparker.

”Et

Europa klar til den digitale tidsalder”,

hvor der lægges op til:

EU-retsakt om kritiske

råstoffer, revision af direktivet om forsinkede betalinger, et initiativ om virtuelle verdener,

en patentlicenspakke, screening for og registrering af asbest i bygninger, et nyt radiofre-

kvenspolitikprogram, en meddelelse om det indre marked, et direktiv om yderligere udvi-

delse og opgradering af anvendelse af digitale værktøjer og processer inden for selskabs-

ret, en mobilitetspakke om bl.a. data, samt en henstilling om piratkopiering af liveindhold.

”En

økonomi, der tjener alle”, hvor der lægges op til: evaluering af hvordan den flerårige

finansielle ramme fungerer, hvilket kan medføre en revision, evaluering af den økonomi-

ske styring, anden pakke med nye egne indtægter, ramme for indkomstbeskatning (BE-

FIT), forbedring af dataadgangen inden for finansielle tjenesteydelser med en ramme for

åben finansiering, revision af EU’s regler om betalingstjenester, digital euro, omfang og

virkninger af eurosedlers og -mønters status for lovligt betalingsmiddel, forbedring af

rammen for detailinvesteringer, forslag om en rådshenstilling om udvikling af socioøko-

nomiske rammebetingelser, et lovgivningsinitiativ om foreningers grænseoverskridende

aktiviteter, styrket kvalitetsramme for praktikophold samt revision af forordningen om

lufthavnsslots.

”Et

stærkere Europa i verden”,

hvor der lægges op til:

en fælles meddelelse om en EU-

rumstrategi for sikkerhed og forsvar, en fælles meddelelse om en ny dagsorden for Latin-

amerika og Caribien, en fælles meddelelse om ajourføring af EU-strategien for maritim

sikkerhed samt fastsættelse af en sanktionsramme rettet mod korruption.

”Fremme

af vores europæiske levevis”,

hvor der lægges op til: en samlet tilgang til mental

sundhed, anerkendelse af tredjelandsstatsborgeres kvalifikationer, digitalisering af rejsedo-

kumenter og lettelse af rejser, revision af direktivet om bekæmpelse af seksuelt misbrug af

Rådsmøde nr. 3923 (almindelige anliggender) den 13. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelig anliggender 13/12-22

børn, et akademi for cybersikkerhedskompetencer, en rådshenstilling om en ajourført

ramme for læringsmobilitet, revision af rådshenstillingen om røgfrie miljøer samt en hen-

stilling om kræftformer, der kan forebygges med vaccination.

”Nyt

skub i det europæiske demokrati”,

hvor der lægges op til:

en pakke om forsvar af de-

mokratiet,

herunder et initiativ til beskyttelse af EU’s demokratiske sfære mod udenlandsk

indflydelse, ajourføring af den lovgivningsmæssige ramme for bekæmpelse af korruption

samt et EU-handicapkort.

Som en del af arbejdsprogrammet har Kommissionen desuden fremlagt en liste over otte nye

forslag til regulatorisk forenkling

–

den såkaldte REFIT-øvelse

–

herunder målrettet revision af

lovgivningen om registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier (REACH), en liste over

116 prioriterede sager, som Kommissionen opfordrer medlovgiverne til at komme i mål med,

samt ét annulleret og ét forslag, som man lægger op til at trække tilbage.

Det følger af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning mellem Rådet, Kommissionen

og Europa-Parlamentet

fra 2016, at de tre institutioner sammen skal styrke EU’s årlige og fler-

årige programmering med afsæt i Kommissionens årlige arbejdsprogram. Formålet er på årlig ba-

sis at identificere de sager, som bør have særligt prioritet i lovgivningsarbejdet på tværs af institu-

tionerne, for derved også i praksis at sikre reel samordning af tilrettelæggelsen af lovgivningsar-

bejdet i hhv. Europa-Parlamentet og Rådet. Med afsæt i Kommissionens arbejdsprogram har de

tre institutioner indledt dialog om en kommende fælles erklæring om den lovgivningsmæssige

programmering for 2023. Et udkast til den fælles erklæring er endnu ikke modtaget.

3. Formål og indhold

På rådsmødet ventes en præsentation af udkast til den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet,

Rådet og Europa-Kommissionen om den lovgivningsmæssige programmering for 2023 med

henblik på godkendelse.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal på lige fod med Rådet og Kommissionen godkende den fælles erklærin-

gen fra de tre institutioner.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Fælleserklæringen om den lovgivningsmæssige programmering for 2023 ventes i sig selv ikke at

have konsekvenser for EU’s budget, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttel-

sesniveauet. Der vil blive taget konkret stilling til eventuelle konsekvenser i forbindelse med be-

handlingen af de enkelte forslag fra Kommissionens arbejdsprogram, når de fremlægges.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådsmøde nr. 3923 (almindelige anliggender) den 13. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelig anliggender 13/12-22

Det er forventningen, at der vil være bred opbakning til udkastet til fælleserklæring om den lov-

givningsmæssige programmering for 2023.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt op om formålet med den lovgivningsmæssige programmering, som

følger op på Kommissionens tidligere udstukne overordnede ambitioner, der samtidig afspejler

prioriteterne i Det Europæiske Råds strategiske dagsorden for 2019-2024.

Regeringen finder det endvidere vigtigt at sikre et godt samarbejde mellem institutionerne om det

løbende lovgivningsarbejde for at sikre de bedst mulige rammer for at levere konkrete resultater.

Regeringen vil vurdere de konkrete lovgivningsmæssige forslag, når de fremsættes.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Sagen indgår i den lovgiv-

ningsmæssige programmering, der kommer i forlængelse af to tidligere drøftelser, herunder om

hensigtserklæringen fra Kommissionen, der blev forelagt for Folketingets Europaudvalg den 16.

september 2022, og præsentationen af Kommissionens arbejdsprogram for 2023, der blev fore-

lagt skriftligt for Folketingets partier den 10. november 2022.

Rådsmøde nr. 3923 (almindelige anliggender) den 13. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelig anliggender 13/12-22

5. Det Europæiske Semester 2023 - Roadmap

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Det europæiske semester er på dagsordenen for Rådet (almindelige anliggender) den 13. december 2022 med hen-

blik på præsentation af arbejdsplanen for behandlingen af det europæiske semester 2023 ved det kommende sven-

ske formandskab. Det europæiske semester er en årligt tilbagevendende proces. Regeringen vil tage det kommende

formandskabs præsentation af arbejdsplanen for behandlingen af det europæiske semester 2023 til efterretning.

2. Baggrund

EU-samarbejdet

om den bredere økonomiske politik følger en årlig procedure (”det europæiske

semester”), hvor EU-landene

drøfter de økonomisk-politiske udfordringer og den økonomiske

politik i de enkelte EU-lande samt euroområdet og EU som helhed. Proceduren for makroøko-

nomiske ubalancer er også forankret i semesteret og skal identificere eventuelle ubalancer i EU-

landene, fx tab af konkurrenceevne, uholdbare løn- og prisudviklinger, for høj privat og offentlig

gæld mv. Det europæiske semester munder hvert år ud i landespecifikke anbefalinger til EU-lan-

dene pba. de økonomisk-politiske drøftelser og analyser, herunder analyserne vedr. makroøkono-

miske ubalancer.

Rådet (almindelige anliggender) forventes alene af forholde sig til kalenderen for det europæiske

semester 2023, mens drøftelser af indholdet af semestret drøftes i Rådet for Økonomi og Finans

(ECOFIN).

Foreløbig forventet kalender for det europæiske semester i 2023:

- November 2022: Det europæiske semester indledes med offentliggørelse af Kommissio-

nens årlige undersøgelse for bæredygtig vækst. Kommissionen offentliggør dertil vars-

lingsrapporten vedr. makroøkonomiske ubalancer og anbefalinger til euro-området som

helhed for 2023. Dette blev offentliggjort 22. november i år.

For en detaljeret gennemgang af Kommissionens pakke af 22. november 2022 og

dens hovedelementer, henvises til Finansministeriets samlenotat, som oversendt til

Folketinget d. 24. november 2022.

Januar 2023: Rådet for Økonomi og Finans ventes at vedtage rådskonklusioner om den

årlige undersøgelse for bæredygtig vækst og varslingsrapporten, hvor også anbefalingerne

til euroområdet som helhed ventes vedtaget.

Marts 2023 (forventet): Det Europæiske Råd forventes at vedtage generelle retningslinjer

for EU-landenes økonomiske politik samt at tiltræde anbefalingerne til euroområdet før

de formelt ventes vedtaget af Rådet (ECOFIN). Anbefalingerne til euroområdet som hel-

hed godkendes og vedtages alene af eurolandene (og gælder kun eurolandene).

April 2023 (senest ultimo): EU-landene offentliggør nationale reformprogrammer samt

konvergens- og stabilitetsprogrammer.

Rådsmøde nr. 3923 (almindelige anliggender) den 13. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelig anliggender 13/12-22

Maj-juni 2023 (forventet): Kommissionen offentliggør vurderinger af landenes nationale

reformprogrammer og konvergens- og stabilitetsprogrammer, landerapporter samt dybde-

gående analyser for lande med risici for makroøkonomiske ubalancer (identificeret i vars-

lingsrapporten for 2023).

Kommissionen fremlægger dertil udkast til anbefalinger vedr. landenes finanspolitik (de

landespecifikke anbefalinger).

Juni-juli 2023 (forventet): EU-landene vedtager anbefalinger vedr. landenes finanspolitik.

I løbet af 2. halvår 2023 færdiggør medlemslandene deres nationale finanslove i overensstem-

melse med de nationale procedurer.

3. Formål og indhold

På rådsmødet forventes det kommende svenske formandskab at præsentere arbejdsplanen for

det europæiske semester i 2023.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv direkte statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske

konsekvenser.

Det makroøkonomiske samarbejde og overvågning under det europæiske semester vil kunne

have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser, i det omfang det bi-

drager til at understøtte bæredygtig vækst og beskæftigelse i EU-landene.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes holdning kendes ikke på nuværende tidspunkt, men der ventes generelt opbakning

til gennemførelsen af det europæiske semester 2023. Landene forventes at tage præsentationerne

til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage det kommende formandskabs præsentation af arbejdsplanen for behandlin-

gen af det europæiske semester 2023 til efterretning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3923 (almindelige anliggender) den 13. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelig anliggender 13/12-22

6. Opfølgning på feedbackarrangement i forbindelse med Konferencen om Europas

fremtid

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret notat. Rettelser markeret med streg i margen.

1. Resumé

Konferencen om Europas fremtid blev formelt afsluttet den 9. maj 2022, hvor Konferencens bestyrelse overleverede

den endelige rapport til formændene for hhv. Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet. Institutionerne har

forpligtet sig til at undersøge, hvordan de effektivt vil følge op på rapporten inden for deres respektive kompetence-

områder og i overensstemmelse med de eksisterende traktater. På rådsmødet den 13. december 2022 ventes en op-

følgning på afholdelsen af et feedbackarrangement den 2. december 2022 i Bruxelles, hvor institutionerne vil give

feedback til borgere, som deltog i Konferencen. Regeringen finder det vigtigt, at der sker en seriøs opfølgning på

Konferencen. Opfølgningen bør fokusere på at sikre konkrete, politiske resultater for borgerne, mens fokus på in-

stitutionelle reformer bør begrænses.

2. Baggrund

Konferencen om Europas fremtid udsprang bl.a. af et løfte, som kommissionsformand Ursula

von der Leyen afgav i forbindelse med udpegningen af den nye EU-Kommission i 2019. Det var

oprindeligt planen, at Konferencen skulle være lanceret i foråret 2020, men starten måtte udsky-

des pga. COVID-19. Formændene for Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen underskrev

d. 10. marts 2021 en fælles erklæring, som bl.a. fastsatte tidsrammen og den overordnede struktur

for Konferencen.

Forud for Konferencens officielle åbningsceremoni d. 9. maj 2021 i Strasbourg blev Konferen-

cens centrale, digitale platform for borgerdialogerne lanceret d. 19. april 2021. En række møder i

de såkaldte europæiske borgerpaneler blev afholdt i efteråret 2021 og foråret 2022. Hertil kom i

alt 6 plenarforsamlinger. Arbejdet blev afsluttet på plenarforsamlingen d. 29.-30. april 2022, hvor

der forelå omtrent 320 forslag inden for Konferencens ni temaer. Forslagene blev videregivet til

Konferencens bestyrelse, der på den baggrund udarbejdede den endelige rapport. Rådet tog ikke

individuel stilling til de enkelte forslag som led i Konferencen, men afventede opfølgningen på

den endelige rapport efter Konferencens afslutning.

Konferencen har været understøttet af den samtidige gennemførelse af nationale debatter om

Europas fremtid. I Danmark bevilligede Europa-Nævnet 3,8 millioner kroner til afholdelse af

188 arrangementer over hele landet med tilknytning til Konferencen.

Forud for indledningen af Konferencen var Danmark blandt initiativtagerne til et non-papir sam-

men med 11 andre medlemslande, der sigtede mod at holde fokus under Konferencen på at

fremme et effektivt EU, der leverer konkrete, politiske resultater til gavn for borgerne og at øge

EU’s demokratiske legitimitet, herunder gennem øget åbenhed om EU’s lovgivningsarbejde samt

ved at overveje muligheder for at styrke de nationale parlamenters rolle i EU’s daglige arbejde.

I opfølgning heraf tog Danmark

–

sammen med Nederlandene og Tyskland

–

initiativ til en

åbenhedsalliance, der blev lanceret d. 23. september 2021 ved en såkaldt åbenhedspledge, som

samtlige medlemslande siden tilsluttede sig, foruden Kommissionen, en række medlemmer af

Rådsmøde nr. 3923 (almindelige anliggender) den 13. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelig anliggender 13/12-22

Europa-Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand. Den 9. marts 2022 var udenrigsministe-

ren

–

sammen med tyske og nederlandske ministerkolleger

–

vært for et online åbenhedsarrange-

ment med deltagelse af EU's ombudsmand, Kommissionen og en række borgere.

I forbindelse med afslutningen på Konferencen tog Danmark og Sverige initiativ til et non-papir,

som i alt 13 lande tilsluttede sig, der tog afstand fra uovervejede og forhastede traktatændrings-

processer og institutionelle reformer.

Rådssekretariatet har foretaget en analyse af forslagene, der konkluderer, at kun 18 ud af de om-

trent 320 forslag ville kræve traktatændringer for at blive fuldt implementeret. I sin State of the

Union-tale d. 14. september 2022 annoncerede kommissionsformanden, at hun støtter nedsættel-

sen af et konvent. Desuden annoncerede kommissionsformanden, at hun ville gøre borgerpane-

ler mere permanente, samt at flere forslag i Kommissionens lovgivningsprogram for næste år

ville følge op på forslag fra Konferencen, herunder lovgivning om mental sundhed.

Den 2. december 2022 afholdes et feedbackarrangement i Bruxelles, hvor hhv. Kommissionen,

Europa-Parlamentet og Rådet kan give feedback til borgere, som deltog i Konferencen.

3. Formål og indhold

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke detaljerede oplysninger om den kommende drøftelse

på rådsmødet. Det er forventningen, at Rådet vil følge op på feedbackarrangementet, der afhol-

des den 2. december i Bruxelles.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog resolutioner i både januar og juli 2020 om dets ønsker og forvent-

ninger til Konferencen. Parlamentet lagde her op til, at Konferencen skulle beskæftige sig med en

bred vifte af emner, heriblandt også en række institutionelle spørgsmål om blandt andet indfø-

relse af transnationale lister ved valg til Europa-Parlamentet og udvælgelsen af spidskandidater til

posten som kommissionsformand. Europa-Parlamentet tilsluttede sig d. 4. marts 2021 fælleser-

klæringen om rammerne for Konferencen, som formændene for Rådet, Europa-Parlamentet og

Kommissionen underskrev d. 10. marts 2021.

Europa-Parlamentet vedtog to resolutioner

–

hhv. d. 4. maj og d. 9. juni 2022

–

om opfølgning

på Konferencen, som begge bl.a. opfordrede til en aktivering af Traktatens artikel 48 om nedsæt-

telse af et konvent med henblik på at drøfte ændringer af Traktaten. Europa-Parlamentet arbej-

der desuden på et konkret forslag om igangsættelse af processen om ændring af Traktaten, inklu-

sive specifikke indholdsmæssige ønsker hertil.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Konferencen om Europas fremtid indebærer ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser eller

konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelses-

Rådsmøde nr. 3923 (almindelige anliggender) den 13. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelig anliggender 13/12-22

niveauet. Det kan dog ikke udelukkes, at opfølgningen på den afsluttende rapport på Konferen-

cen vil kunne medføre omtalte konsekvenser, såfremt det måtte ske i form af konkrete forslag til

beslutninger. Konsekvenserne heraf kan først vurderes, når de konkrete forslag foreligger.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at medlemslandene vil fremhæve nødvendigheden af en seriøs opfølgning

på forslagene fra Konferencen samt berøre proces og metodologi herfor. En stor kreds af med-

lemslande er generelt imod en uovervejet og forhastet igangsættelse af en proces for ændringer af

traktaten, mens en mindre gruppe, inklusive enkelte større medlemslande, er mere åbne over for

eventuelle ændringer af traktaten på sigt.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringens holdning er, at der har været tale om en idékonference, hvor borgerne skulle være i

centrum. Konferencen er ikke et beslutningsorgan, men regeringen finder det vigtigt, at borger-

nes idéer bliver taget alvorligt, og at der sker en seriøs opfølgning.

Opfølgningen på Konferencen bør så vidt muligt fokusere på politisk indhold og pege på kon-

krete, politiske resultater via EU-samarbejdet inden for rammerne af de strategiske prioriteter,

som Det Europæiske Råd tidligere har vedtaget, og den eksisterende traktat. Samtidig bør fokus

på institutionelle reformer i opfølgningen på Konferencen begrænses.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt skriftligt for Folketingets Europaudvalg d. 13. oktober 2022.