Rådsmøde nr. 3909 (landbrug og fiskeri) den 21. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 21/11-22

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 3909 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

EU og Internationalt

Den 8. november 2022

MIM

________________________________________________________________

Samlenotat

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. november 2022 - miljødelen

________________________________________________________________

Gennemførelsen af den nye EU-skovstrategi for 2030

Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM(2021) 572

side

Rådsmøde nr. 3909 (landbrug og fiskeri) den 21. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 21/11-22 - miljødelen

Gennemførelsen af den nye EU-skovstrategi for 2030

KOM(2021) 572

Nyt notat

Resumé

Kommissionen offentliggjorde den 16. juli 2021 en ny EU-skovstrategi for perioden frem mod 2030. Skov-

strategien er en del af Kommissionens grønne pagt (European Green Deal) og skal ses i sammenhæng med

bl.a. EU's biodiversitetsstrategi frem mod 2030. Skovstrategien beskriver forskellige elementer i en bære-

dygtig og multifunktionel skovdrift. Rådet vedtog konklusioner om strategien den 15. november 2021. Sagen

er på rådsmødet (landbrug og fiskeri) 21. november 2022 med henblik på udveksling af synspunkter vedrø-

rende implementering af skovstrategien 2030.

Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 16. juli 2021 en ny EU-skovstrategi for perioden frem mod 2030 (i det føl-

gende "strategien" eller "skovstrategien"). Strategien er en del af Kommissionens grønne pagt ("Green Deal")

og skal ses i sammenhæng med EU's biodiversitetsstrategi 2030 og klimapakken "Fit for 55" (FF55). På råds-

mødet (landbrug og fiskeri) den 15. november 2021 vedtog medlemsstaterne rådskonklusioner om strategien.

Sagen er på rådsmødet (landbrug og fiskeri) 21. november 2022 med henblik på udveksling af synspunkter

vedrørende implementering af skovstrategien 2030.

Formål og indhold

Skovstrategien

har til formål at fastlægge rammer for EU’s tilgang til skovområdet.

Den anerkender skovenes

multifunktionelle rolle, herunder for sundhed og trivsel, for udvikling af cirkulær økonomi og bioøkonomi, for

beskæftigelse, for optag og lagring af CO2 og for biodiversitet samt betydningen af øvrige økosystemstjenester

som beskyttelse af vand, jord og luft. Strategien har seks indsatsområder:

1. Fremme skoves socioøkonomiske funktioner i landområder og skoves bidrag til bioøkonomien.

2. Beskytte, genoprette og udvide EU's skove til bekæmpelse af klimaforandringer, vende biodiversitetskrisen

og sikre robuste og multifunktionelle skove.

3. Skovovervågning, rapportering og data indsamling.

4. Forskning og innovation til forbedring af vores viden om skove.

5. En inklusiv og sammenhængende EU-ramme for skovforvaltning.

6. Intensivering af gennemførelsen og håndhævelsen af gældende EU-ret.

Rådet anerkendte i sine konklusioner fra november 2021 en række elementer i skovstrategien, og fremhævede

samtidig vigtigheden af at tage afsæt i nationale forhold og prioriteringer på skovområdet.

Formål og indhold i strategien og rådets konklusioner herom er nærmere beskrevet i samlenotat forud for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15. november 2021 oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. no-

vember 2021.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog 13. september 2022 en beslutning om den ny EU-skovstrategi 2030. Med beslut-

ningen udtrykker parlamentet sig overordnet positivt om strategien, herunder dens ambition om at øge de

multifunktionelle skoves afbalancerede bidrag til målene i den europæiske grønne pagt og dennes biodiversi-

tetsstrategi, navnlig målene om at skabe grøn vækst og grønne jobs, og om at opnå en CO2-neutralitet og mil-

jømæssig bæredygtighed, herunder igennem en cirkulær økonomi. Beslutningen; fremhæver endvidere betyd-

ningen af, at man i tilgangen til skovområdet tager hensyn til de sociale og økonomiske dimensioner af bære-

dygtighed.

Rådsmøde nr. 3909 (landbrug og fiskeri) den 21. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 21/11-22 - miljødelen

Beslutningen anerkender, at skovforvaltning er lokalitetsspecifik, og at forskellige skovforhold og skovtyper

kan kræve forskellige forvaltningstilgange. I forlængelse heraf understreges, at implementering af strategien

skal være formålstjenlig på regionalt og lokalt plan for at opfylde de forskellige målsætninger, herunder ved at

tage hensyn til den socioøkonomiske indvirkning, den kan generere, herunder ved at tilpasse implementerin-

gen til de lokale forhold og bemærker, at den skal være baseret på fuld anerkendelse af ejendomsrettigheder,

en økonomisk, miljømæssigt og socialt levedygtig skovbrugssektor og princippet om, at forureneren betaler,

som centrale elementer i leveringen af de forskellige skovtjenester og i forbedringen af skovenes modstands-

dygtighed.

Endvidere anerkendes kompleksiteten i at vurdere skovenes tilstand samt den typisk variable tilgængelighed,

variation og kvalitet af data, og understreger derfor behovet for en kontinuerlig politik og videnskabelig dialog

på alle niveauer, begyndende med høringer af medlemsstaterne og især af skovforvaltere og -ejere, for at for-

bedre indsamling og, hvor hensigtsmæssigt, harmonisering af data om skovenes tilstand.

Beslutningen understreger, at strategien og dens gennemførelse, selv om den fokuserer på skovene i EU, skal

være i overensstemmelse med det arbejde, der udføres på europæisk plan af Forest Europe og internationale

organisationer såsom FAO. Der bør tages hensyn til det arbejde, der udføres på medlemsstatsniveau og man

bør undgå dobbeltarbejde og øgede administrative byrder.

Endelig opfordres Kommissionen til at udarbejde en omfattende konsekvensanalyse af strategien med henblik

på at kortlægge konsekvenserne for markedsvilkårene, landdistrikterne og de forskellige finansieringsbehov,

herunder for forskning og innovation, kompetenceudvikling, infrastruktur, modvirkning af og tilpasning til

klimaforandringerne samt forbedring af biodiversiteten.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for dansk ret, idet der alene er tale om en drøftelse af implementering af en strategi.

Konsekvenser

Økonomiske konsekvenser

Rådsdrøftelsen vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser eller konsekvenser for EU's budget. Når Kommissionens forslag i skovstra-

tegien udmøntes i konkrete initiativer vil disse forslags konsekvenser blive vurderet i forbindelse med regerin-

gens stillingtagen hertil.

Det bemærkes, at afledte nationale merudgifter som følge af EU-retsakter holdes inden for de berørte ministe-

riers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

Konsekvenser for beskyttelsesniveauet

Rådsdrøftelsen har ikke i sig selv nogen betydning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. De enkelte for-

slag som Kommissionen vil fremsætte som følge af den ny EU-skovstrategi forventes at kunne få en positiv

virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Høring

Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget.

KL finder, at det bør sikres, at de lokale myndigheder har lovhjemlede rammer til at sikre multifunktionel

skovdrift, f.eks. i kraft af mulighederne i kommuneplanerne eller tilskudsordninger fra EU og/eller staten.

Dansk Skovforening

finder generelt, at regeringens holdning til EU’s skovstrategi er afbalanceret. Endvidere,

at regeringen bør bakke om Europa-Parlamentets ønske om, at der laves en

omfattende konsekvensanalyse af skovstrategien med henblik på at kortlægge konsekvenserne for

Rådsmøde nr. 3909 (landbrug og fiskeri) den 21. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 21/11-22 - miljødelen

markedsvilkårene, landdistrikterne og de forskellige finansieringsbehov, herunder for forskning og

innovation, kompetenceudvikling, infrastruktur, modvirkning af og tilpasning til klimaforandringerne

samt forbedring af biodiversiteten. Dansk Skovforening finder, at en sådan konsekvensanalyse er meget rele-

vant, herunder med henblik på at understøtte en vidensbaseret forventningsafstemning blandt både skov-

brugserhvervet og civilsamfundets aktører af hvordan Skovstrategien vil påvirke den dyrkede skov.

Danmarks Jægerforbund

er grundlæggende positiv over for EU’s skovstrategi, og fremhæver især strategiens

fokus på at sikre bæredygtighed i en bred forstand. Danmarks Jægerforbund er enige i at en bæredygtig og

multifunktionel drift af skovene er en vigtig del af den grønne omstilling, samt at der er balance mellem biodi-

versitets-, økonomiske samt sociale værdier. Man er enig i at der er behov for at værne om skovenes biodiver-

sitet, men mener samtidigt at forudsætningen for udpegning og beskyttelse skal ske ud fra klare definerede

mål. Ligeledes er det afgørende for Danmarks Jægerforbund at rekreative interesser herunder jagt ikke be-

grænses af en indsats for natur og biodiversitet.

Forsikring & Pension (F&P) støtter formålet med - og indholdet i -

EU’s skovstrategi

2030. F&P opfordrer

Regeringen til at arbejde for, at strategien i højere grad adresserer og anerkender, at besiddelse og forvaltning

af skov ifølge F&P har en inflationssikrende effekt, grundet de langsigtede og stabile betalingsstrømme forbun-

det med investeringen. F&P finder, at disse forhold med fordel kan inkluderes i den omfattende konsekvens-

analyse af skovstrategien, som Kommissionen af Europa-Parlamentet opfordres til at udarbejde, bl.a. med

henblik på at kortlægge finansieringsbehov. F&P opfordrer desuden regeringen til at arbejde for, at der indgår

en repræsentant for den europæiske forsikrings- og pensionsbranche i den gruppe under Den Stående Skov-

brugskomité, der skal bidrage til forberedelsen af lovforslaget om skovovervågning.

Landbrug & Fødevarer (L&F) opfordrer til, at den danske regering arbejder for, at der på linje med

Europa-Parlamentets opfordring til Kommissionen udarbejdes en omfattende konsekvensanalyse af strategien

med henblik på at kortlægge konsekvenserne for markedsvilkårene, landdistrikterne og de forskellige finan-

sieringsbehov, herunder for forskning og innovation, kompetenceudvikling, infrastruktur, modvirkning af og

tilpasning til klimaforandringerne samt forbedring af biodiversiteten. L&F finder, at en sådan konsekvensana-

lyse er af stor vigtighed i forhold til det videre arbejde med strategien.

Verdens Skove opfordrer til, at den danske regering bakker op om beskyttelse af de europæiske skove og i

forlængelse heraf til, at Danmark på rådsmødet den 21. november fremhæver behovet for, at man i implemen-

tering af skovstrategien har fokus på skovens værdi i sig selv.

Verdens Skove finder det positivt, at EU i skovstrategien ligger op til stærkere og bedre monitorering af de

europæiske skove og fremhæver, at man ser det som særligt vigtigt hurtigst muligt at få kortlagt biologisk vær-

difulde skove, så disse kan blive bevaret. Danmark bør arbejde for, at Rådet presser på for at få gennemført

skovstrategiens mål om, at få kortlagt primære og gamle skov inden udgangen af 2021 med henblik på at sikre

kendskab til skovenes tilstand og udbredelse. Verdens Skove finder, at Danmark på rådsmødet bør under-

strege, at EU ideelt set ikke blot skal kortlægge primære og “old growth” skove, men også alle de biologisk

værdifulde skove, som ikke falder ind under disse kategorier.

Endvidere finder Verdens Skove, at EU hurtigst muligt bør få nedskrevet en fælles definition for oprindelig

skov og disses beskyttelse. Denne definition skal være videnskabeligt funderet og sikre en solid beskyttelse

Europas

tilbageværende oprindelige skove og urskove på linje med EU’s

biodiversitetsstrategi for 2030.

I forhold til skovmonitorering finder Verdens Skove det essentielt at kommende fælles monitorering af skovene

bliver transparent og baseret på fælles krav og kriterier på tværs af EU, hvor også kriterier for biodiversitet er

inkluderet.

Verdens Skove finder, der er behov for at sikre, at en øget brug af træ i produkter og i byggebranchen ikke sker

på bekostning af skovene og biodiversiteten generelt. Derfor bør Danmark arbejde for, at der laves en analyse

Rådsmøde nr. 3909 (landbrug og fiskeri) den 21. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 21/11-22 - miljødelen

af hvordan den forventede øgede brug af træ til materialer kan sikres med respekt for skovenes sundhed og

biodiversitet.

Relateret til Kommissionen kommende forslag om Carbon Removal Certification fremhæver Verdens Skove,

at Danmark og Rådet generelt bør sikre, at der i forbindelse med initiativer relateret til at øge CO2-lagring,

tages hensyn til biodiversiteten i skovene.

---

EU-skovstrategien og udkast til rådets konklusioner herom har været i høring i 2021 og responsen herpå er

nærmere beskrevet i samlenotat forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15. november 2021, oversendt

til Folketingets Europaudvalg den 4. november 2021.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

En gennemgående opfattelse, der blev delt af mange medlemsstater under drøftelse af rådskonklusioner om

skovstrategien var, at Kommissionen med EU-skovstrategien 2030 bevægede sig for langt i retning af centra-

lisering af skovpolitikken og ikke i tilstrækkelig grad respekterede nærhedsprincippet på området. Det gjaldt

bl.a. i forhold til, men var ikke begrænset til forslag om øget EU-overvågning og rapportering om skove samt

om indførelse af tærskelværdier for indikatorer for bæredygtig skovdrift. Mange medlemsstater finder tillige

strategien ubalanceret, idet de vurderer, at den ikke i tilstrækkelig grad konkret fremmer den multifunktionelle

skovdrifts bidrag til grøn omstilling og bioøkonomi, men for ensidigt fokuserer på skovenes bidrag til løsning

af udfordringer på klimaområdet og i forhold til biodiversitet.

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17. og 18. oktober 2022 var der et punkt under eventuelt vedrørende

skovovervågning. Her fremhævede en række lande vigtigheden af, at Kommissionen samarbejder tæt med

medlemsstaterne i forbindelse med udarbejdelsen af det kommende lovforslag om skovovervågning (som præ-

senteret i EU-skovstrategien 2030). Man hilste det i den forbindelse velkomment, at Kommissionen etablerer

en gruppe under Den Stående Skovbrugskomité, der skal bidrage til forberedelsen af lovforslaget. Man frem-

hævede desuden, at dette har potentiale til, at blive et godt initiativ, der kan skabe et forum hvor medlemssta-

terne og Kommissionen kan indgå i en åben diskussion om, hvordan en fremtidige ramme for skovovervågning

i EU skal udformes og implementeres. I noten understregedes i den forbindelse værdien af eksisterende data-

kilder og nationale skovopgørelser.

Det forventes, at der også under drøftelsen den 21. november 2022 vil være fokus på det kommende forslag fra

Kommissionen om øget EU-overvågning og rapportering om skove.

Regeringens generelle holdning

Regeringen agter at gå til drøftelserne med afsæt i den regeringsholdning, der kom til udtryk i samlenotat forud

for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15. november 2021:

"Regeringen byder skovstrategien velkommen. Skovene, skovbruget og skovsektoren kan bidrage væsentligt

til løsning af en række samfundsmæssige udfordringer, herunder bidrag til grøn omstilling samt til løsning

af klimakrisen og biodiversitetskrisen. En bæredygtig og multifunktionel drift af skovene er en forudsætning

for, at skovene og skovsektoren kan gøre dette. Derfor er der behov for en velkoordineret og, særligt i forhold

til klima og biodiversitet, også styrket indsats for skovene. Regeringen finder overordnet, at skovstrategien

giver et godt afsæt for dette.

Regeringen finder, at eksisterende kriterier og indikatorer og retningslinjer i øvrigt for bæredygtig skov-

drift, som er udviklet under Forest Europe, sætter en god overordnet rammer for fremme af bæredygtig og

multifunktionel skovdrift. Regeringen anerkender samtidig skovstrategiens påpegning af behovet for bedre

belysning af skovenes tilstand og for styrket indsats på udvalgte områder. Det gælder ikke mindst i forhold

til biodiversitet og klima, hvor der er behov for bedre data om skovenes tilstand og udvikling.

Rådsmøde nr. 3909 (landbrug og fiskeri) den 21. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 21/11-22 - miljødelen

Regeringen finder, at strategien med rette har identificeret et behov for styrket indsats for beskyttelse af

skovenes biodiversitet. Regeringen ser skovstrategien som et vigtigt supplement til EU's biodiversitetsstra-

tegi og finder, at skovstrategien kan bidrage væsentligt til at sikre en ambitiøs implementering af denne på

skovområdet.

Regeringen har samtidig fokus på, at indsatserne for biodiversitet skal være effektive og proportionale.

Tilsvarende finder regeringen, at skovstrategien med rette identificerer et behov for et styrket bidrag fra

skove til begrænsning af den globale opvarmning. Regeringen finder i den forbindelse, at der er behov for at

fokusere såvel på skovenens løbende CO2-optag som deres langsigtede kapacitet til kulstoflagring.

Regeringen støtter skovstrategiens bestræbelse på at fremme en udvikling, hvor en højere andel af træhug-

sten finder anvendelse i sektorer, hvor træet sikres lange levetider, og dermed bidrager til at forlænge sko-

venes kulstoflagring og fremme den cirkulære økonomi.

Relateret til rådskonklusionerne om EU-skovstrategien støtter regeringen fremhævelsen af FOREST EU-

ROPE som en god ramme for dialog om og udvikling af kriterier og indikatorer for multifunktionel og bæ-

redygtig skovdrift og er enig i, at det, der er udviklet i det regi, bør udnyttes bedst muligt. Samtidig finder

regeringen, at der er behov for bedre belysning af skovenes tilstand, særligt i forhold til klima og biodiversi-

tet. Regeringen er enig i, at behovet for nye indikatorer, tærskelværdier og spænd for bæredygtig skovdrift

må analyseres sammen med medlemsstaterne og finder, at relevante forskningsmiljøer bør inddrages.

Regeringen støtter, at rådskonklusionerne byder offentliggørelsen af skovstrategien velkommen og er enig i

udkastets fremhævelse af, at skove og skovsektoren kan spille en vigtig rolle i EU's grønne omstilling.

Regeringen er enig i rådskonklusionernes betoninger af behovet for sammenhæng og god koordination mel-

lem EU-politikker, der påvirker skove.

Regeringen finder, at der er behov for styrket indsats for klima og biodiversitet og støtter rådskonklusioner-

nes fremhævelse af skoves vigtige rolle for sådanne indsatser, herunder i forhold til primære og gamle skove.

Regeringen er enig i, at skovenes hydrologiske funktioner er vigtige, og støtter rådskonklusionernes fokus

herpå.

Regeringen støtter rådskonklusionernes fokus på langtidsholdbare træprodukter og er enig i dets markering

af, at bæredygtig og resurse effektiv produktion og anvendelse af både lang- og korttidsholdbare træpro-

dukter kan bidrage til klimamål, cirkulær økonomi og grøn omstilling.

Regeringen støtter tillige rådskonklusionernes fremhævelse af bæredygtighedsorienterede indkøbspolitik-

ker.

Regeringen finder, at der er behov for bedre data om skovenes tilstand og udvikling og støtter derfor råds-

konklusionernes fremhævelse af vigtigheden af en pålidelig og gennemsigtig informations- og database om

skove. Regeringen er enig i, at nationale overvågningsprogrammer bør udnyttes bedst muligt, og i behovet

for analyse af eksisterende mangler i indsamling af skovdata og diskrepanser mellem sådanne.

Regeringen er enig i rådskonklusionernes fokus på det øgede behov for at styrke skoves robusthed. Regerin-

gen finder, at der ved strategiens implementering bør være fokus på potentialet for at fremme dette for ek-

sempel ved øget brug og fortsat udvikling af mere naturnære former for skovdrift, herunder potentialet for

herigennem at bevare og forbedre skoves løbende CO2-optag og kapacitet til langsitet kulstoflagring.

Regeringen er samtidig enig i, at merværdi i forhold til allerede eksisterende frivillige certificeringsordnin-

ger bør være en forudsætning for eventuel introduktion af nye certificeringsordninger, og finder det vigtigt,

at behovet for en ny EU-certificeringsordning for naturnær skovdrift afklares nærmere.

Rådsmøde nr. 3909 (landbrug og fiskeri) den 21. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 21/11-22 - miljødelen

Regeringen bifalder, at rådskonklusionernes tilskynder til fuld og effektiv deltagelse af oprindelige folk og

lokalsamfund i implementeringen af strategien. Regeringen støtter også fremhævelsen af FN's erklæring om

oprindelige folks rettigheder.

Med hensyn til køreplanen for plantning af yderligere 3 milliarder træer, er regeringen enig i at byde denne

velkommen, og samtidig fremhæve, at succesfuld skovrejsning pågår i mange medlemsstater, herunder med

støtte fra den fælles landbrugspolitik, at tilsagn om bidrag er frivilligt, at der er væsentlige udfordringer

med arealtilgængelighed, at skovrejsningstiltag skal følge medlemsstaternes regler og procedurer, og på

denne baggrund også byde overvågningskomponenten velkommen."

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. april 2019 forud for rådsmødet (landbrug og fi-

skeri) den 15. april 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. april 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. oktober 2019 forud for rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 14.-15. oktober 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2. oktober 2019.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 1. oktober 2021 forud for rådsmødet (miljø) den 6.

oktober 2021, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 22. september 2021.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 7. oktober 2021 forud for rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 11.-12. oktober 2021, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 29. september

2021.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. november 2021 forud for rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 15. november 2021, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. november 2021.