Rådsmøde nr. 3921 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-22

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 3921 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

EU og Internationalt

Den 30. november 2022

FVM 225

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2023 af fiskerimulighe-

der for visse fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre

farvande og for 2023 og 2024 af fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande

- Politisk enighed

KOM (2022) 559

Side 2

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse af fiskerimuligheder for visse

fiskebestande og grupper af fiskebestande i Middelhavet og Sortehavet for 2023 og om æn-

dring af Rådets forordning (EU) 2022/110, for så vidt angår fastsættelse for 2022 af fiske-

rimuligheder gældende i Middelhavet og Sortehavet

- Politisk enighed

KOM (2022) 525

Side 16

Markedssituationen for landbrugsvarer

Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 18

Strategiske planer under den fælles landbrugspolitik

Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 24

Kommissionens evaluering af EU's dyrevelfærdslovgivning

Information fra Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Side 28

Rådsmøde nr. 3921 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-22

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

Den 11.-12. december 2022

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2023 af fiskeri-

muligheder for visse fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfar-

tøjer i visse andre farvande og for 2023 og 2024 af fiskerimuligheder for visse

dybhavsbestande

KOM (2022) 559

Revideret genoptryk af grund og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 24. no-

vember 2022. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2023 af fiskerimuligheder

for visse fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande uden

for Østersøen (forslaget om fiskerimuligheder) og for 2023 og 2024 af fiskerimuligheder for visse dyb-

havsbestande. Forslaget omfatter dels EU-bestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tred-

jelande og dels autonome bestande, som EU får adgang til. Formålet med forslaget er at fastsætte

TAC

for 2023 (2023 og 2024 for visse dybhavsbestande)

og fordele EU’s rådighedsmængder til med-

lemsstaterne (kvoter) for fiskeriet. Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesni-

veauet i Danmark og EU, da forslaget tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2022) 559 af 28. oktober 2022 fremsat forslag til Rådets forordning om

fastsættelse for 2023 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-

fiskerfartøjer i visse andre farvande og for 2023 og 2024 af fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande.

Forslaget er modtaget i en dansk sprogversion den 7. november 2022.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 med henblik

på politisk enighed.

Formål og indhold

Forslaget omfatter dels EU-fiskebestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande, og

dels autonome bestande, som EU får adgang til at fiske. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC for

2023 (2023 og 2024 for visse dybhavsbestande) og

fordele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne

på niveauer, der er i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks overordnede målsætninger. For et

stort antal bestande er der i forslaget endnu ikke angivet et forslag til TAC, da disse bestande indgår i

forhandlinger med tredjelande.

Omfanget af bestande uden forslag til konkrete TAC’er er

blevet meget

stort som følge af, at Storbritannien fra 1. januar 2021 er blevet en selvstændig kyststat.

Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne udarbejdet af Det Interna-

tionale Havundersøgelsesråd (ICES) under hensyntagen til principperne for TAC-fastsættelse, som

fremgår af Kommissionens meddelelse om status og retningslinjer for fiskerimulighederne for 2023

(Kommissionens politikerklæring - KOM (2022) 253).

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

Rådsmøde nr. 3921 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-22

Det fremgår af Kommissionens politikerklæring, at fiskebestandene i overensstemmelse med princip-

perne i grundforordningen for EU’s fælles fiskeripolitik (EU 1380/2013) skal

være forvaltet efter mål-

sætningerne om maksimalt bæredygtigt udbytte. Hovedmålsætningen for Kommissionens forslag til

fastsættelse af fiskerimulighederne for 2023 vil derfor være at fastholde eller nå maksimalt bæredygtigt

udbytte (F

MSY

Kommissionen vil foreslå at anvende enten MSY-værdien (maksimalt bæredygtigt udbytte) eller det

MSY-interval, som ICES har angivet, forudsat at de flerårige planer åbner mulighed for denne

fleksibilitet, når der foreligger MSY-rådgivning. Der er en flerårig plan for de demersale bestande i Nord-

søen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/973) og for de demersale bestande i Vest-

lige Farvande (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/472).

For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil TAC/kvoter blive foreslået på

basis af den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at gå på kompromis med bevaringsbehovet

for bestandene. Hvor der ikke foreligger videnskabelig rådgivning, vil Kommissionen anvende forsigtig-

hedsprincippet på en systematisk, foruddefineret og gennemsigtig måde.

Landingsforpligtelsen er nu indført for alle fiskerier efter kvoterede arter i Nordsøen, Skagerrak, Katte-

gat, de nordvestlige og de sydvestlige farvande. Det betyder, at fiskerimulighederne skal fastsættes under

hensyntagen til, at de nu skal afspejle fangsterne i stedet for at afspejle landingerne, jf. grundforordnin-

gen (EU) 1380/2013. Der er indført fleksibilitetsmekanismer, som kan indgå i forvaltningen af bestan-

dene med henblik på at tilpasse fiskerimulighederne til en fuld landingsforpligtelse. Dette omfatter år-

til-år-fleksibilitet og arts-fleksibilitet. Dertil kommer visse undtagelser fra landingsforpligtelsen gennem

de minimis-undtagelser

og undtagelser baseret på høj overlevelse. Kommissionen vil tage disse sidst-

nævnte mekanismer i betragtning ved fastsættelsen af TAC for de enkelte bestande.

For visse bestande har ICES rådgivet om, at der ikke bør være nogen fangster. Hvis denne rådgivning

følges, vil det under landingsforpligtelsen indebære, at det ikke vil være muligt at fortsætte andre fiske-

rier, hvor disse bestande indgår som en uundgåelig bifangst. I sådanne situationer vil Kommissionen,

for at sikre balancen mellem hensynet til mulighederne for et fortsat fiskeri, herunder socioøkonomiske

hensyn, og hensynet til opnåelse af god økologisk tilstand for bestandene, foreslå specifikke TAC’er

til

bifangster. ICES’ rådgivning for torsk i Kattegat er ligesom for 2021

og 2022 ingen fangster. TAC for

torsk i Kattegat har i en længere årrække været fastsat alene til bifangster. Det foreslår Kommissionen

også for 2023. Kommissionen har for 2023 også foreslået at videreføre de supplerende foranstaltninger

for beskyttelse af torsk i Kattegat, som blev indført for fiskeriet i 2020, i form af selektive redskaber eller

projekt med fuldt dokumenteret fiskeri med elektronisk monitorering. Forslaget indeholder endnu ikke

en konkret TAC-størrelse for torsk i Kattegat. Kommissionen har videreført en bestemmelse fra 2022

om, at der kan afsættes en ekstra mængde torsk til fartøjer, der deltager i et projekt med elektronisk

monitorering i Kattegat.

Aftaler med tredjelande

Forslaget implementerer de fiskeriaftaler, som EU indgår for 2023 med en række tredjelande for så vidt

angår fiskerimuligheder, herunder Norge, Storbritannien, Færøerne og Grønland. Forslaget fordeler

desuden de kvoter, som vedtages blandt andet på årsmøder mv. i NEAFC (Kommissionen for Fiskeriet

i det Nordøstlige Atlanterhav), NAFO (Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav),

ICCAT (Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet), IATTC

(Den Inter-Amerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk) og CCAMLR (Konventionen om bevarelse af

Den fiskeridødelighed, der indebærer at man kan opnå maksimalt bæredygtigt udbytte.

Undtagelse for små fangster af visse arter.

Rådsmøde nr. 3921 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-22

de marine levende ressourcer i Antarktis) m.fl. Endelig fordeles de kvoter, der aftales i kyststatsforhand-

linger om makrel, atlanto-skandisk sild og blåhvilling.

EU-Norge-Storbritannien

De trilaterale konsultationer regulerer forvaltningen af seks fælles bestande i Nordsøen (torsk, kuller,

mørksej, hvilling, rødspætte og sild), der tidligere var reguleret bilateralt mellem EU og Norge. Af de

fælles forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, mørksej og sild af betydning for Danmark.

EU-Norge

De bilaterale konsultationer mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af syv fælles bestande i Ska-

gerrak (torsk, kuller, hvilling, rødspætte, rejer, sild og brisling). EU og Norge fastsætter i fællesskab en

samlet TAC for de respektive bestande, der fordeles til hver part efter en fast fordelingsnøgle. Af de fælles

forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, rejer og sild af betydning for Danmark. I aftalen udveks-

ler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i Nordsøen så som brisling, sperling, havta-

ske, jomfruhummer og rejer, samt blåhvilling i alle farvande og arktisk torsk, rødfisk, arktisk sej og kul-

ler i Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand. Ligeledes skal der aftales ad-

gangen til at fiske i hinandens farvande, der følger af aftalen om fiskerimulighederne for Skagerrak, samt

den bilaterale aftale mellem EU og Norge for Nordsøen, øvrige norske farvande, og visse EU-farvande.

EU-Storbritannien

De bilaterale konsultationer mellem EU og Storbritannien dækker forvaltningen af 76 fælles bestande i

Nordsøen, den Engelske Kanal og farvandene vest for de britiske øer. Konsultationerne dækker derved

bestande, der tidligere var forvaltet internt i EU, inden Storbritannien blev en selvstændig kyststat fra 1.

januar 2021. Fiskerisamarbejdet mellem EU og Storbritannien er baseret på Handels- og Samarbejds-

aftalen, der fastlægger betingelser i forhold til målsætninger og timing for de årlige konsultationer, og

fastlægger herudover en fordelingsnøgle for fiskerimulighederne for hver af de fælles bestande. Aftalen

indeholder desuden ændring i fordelingen mellem de to parter for de bestande, hvor Storbritannien i

perioden 2021-25 får overført yderligere kvotemængder (bilag 35 i Handels- og samarbejdsaftalen). Der

er i Handels- og Samarbejdsaftalen mellem EU og Storbritannien fastlagt fuld adgang til at fiske i hin-

andens farvande i 2023, hvorfor dette ikke skal indgå som et årligt aftale-element.

Af de fælles forvaltede bestande, der indgår i efterårets konsultationer for 2022, er særligt jomfruhum-

mer, kulmule, havtaske samt en række fladfiskearter i Nordsøen af betydning for Danmark. Dertil kom-

mer visse bestande af betydning for Danmark, hvor fiskerimulighederne skal fastlægges i løbet af året,

da fiskeriåret ikke er overensstemmende med kalenderåret. Dette gælder tobis, brisling og sperling.

Handels- og Samarbejdsaftalen giver mulighed for direkte udveksling af fiskerimuligheder mellem den

enkelte EU-medlemsstat og Storbritannien. Der er truffet beslutning om implementering af denne mu-

lighed.

Rådet har i efteråret 2021 vedtaget et generelt mandat for de årlige konsultationer om fiskerimuligheder

frem til 30. juni 2027 (Rådets afgørelse (EU) 2021/1875). Mandatet fastlægger de generelle principper

for EU's holdning i konsultationerne, der følger af målsætningerne i den fælles fiskeripolitik.

ICES anvender ikke EU’s forvaltningsplan i sin rådgivning for bestande, hvor der er andre parter (Norge

og Storbritannien),

som har andel af de pågældende bestande, idet planen er EU’s tilgang til forvaltnin-

gen. ICES angiver dog fangstoptioner i rådgivningen ved en anvendelse af planen.

Rådsmøde nr. 3921 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-22

Fælles bestande

Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for

2023 og den danske kvoteandel. Den danske andel er angivet som dansk andel af EU’s kvote

Art

Torsk

Nordsøen,

Skagerrak

østlige

engelske ka-

nal (7d)

ICES’ rådgivning for 2023

Rådgivning 26.008 tons (+82 pct. i forhold til rådgivning

for 2022).

MSY-rådgivning. Den estimerede gydebiomasse (SSB) er

under B

lim

. Fiskeridødeligheden (F) vurderes at være lige

under grænseværdien F

MSY

. Rekrutteringen har været på et

lavt niveau de seneste ca. 20 år.

TAC i 2022

13.246 tons i Nordsøen,

1.893 tons i Skagerrak og

772 tons i østlige engelske

kanal.

Supplerende tiltag er ved-

taget i EU og i Danmark

gennemført i en national

torskeplan bl.a. med krav

om tilstrækkeligt kvote-

grundlag eller selektive

redskaber.

44.924 tons i Nordsøen,

2.761 tons i Skagerrak og

5.006 tons i område 5b og

Dansk andel

af EU’s kvote

39 pct. i Nordsøen og

83 pct. i Skagerrak

Kuller

Nordsøen,

Skagerrak

og vest for

Skotland

(6a)

Rådgivning 137.058 tons (+7 pct. i forhold til rådgivning for

2022).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) har fluktueret me-

get gennem årene og vurderes at være over MSY-niveau. Fi-

skeridødeligheden (F) ligger under F

MSY

33 pct. i Nordsøen

84 pct. i Skagerrak

Mørksej

Nordsøen og

Skagerrak /

Kattegat og

vest

for

Skotland (6)

Kulmule

Nordsøen

Rådgivning 58.912 tons (+19 pct. i forhold til rådgivning for

2022).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

lidt under MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger over

MSY

Rådgivning 83.130 tons (+11 pct. i forhold til rådgivning for

2022) for den samlede nordlige bestand.

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

langt over MSY. Fiskeridødeligheden (F) ligger under F

MSY

Rådgivning 83.130 tons (+11 pct. i forhold til rådgivning for

2022) for den samlede nordlige bestand.

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

langt over MSY. Fiskeridødeligheden (F) ligger under F

MSY

Rådgivning 110.172 tons (+25 pct. i forhold til rådgivning for

2022).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under

MSY

Rådgivning 676 tons for 2023 og 2024 (-27 pct. i forhold til

rådgivning for 2021 og 2022).

Databegrænset bestand.

Rådgivning 150.705 tons (+6 pct. i forhold til rådgivning for

2022).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under

MSY

Rådgivning 9.152 tons (-40 pct. i forhold til rådgivning for

2022).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

omkring MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger om-

kring F

MSY

44.950 tons i Nordsøen, og

Skagerrak/Kattegat

4.664 tons i område 6 mv.

10 pct. i Nordsøen og

Skagerrak/

Kattegat

2.754 tons i Nordsøen

71 pct.

Kulmule

Skager-

rak/Katte-

gat

Hvilling

Nordsøen og

østlige en-

gelske kanal

Hvilling

Skagerrak /

Kattegat

Rødspætte

i Nordsøen

og Skager-

rak

Tunge

Nordsøen

2.2.379 tons

rak/Kattegat

Skager-

92 pct.

26.636 tons i Nordsøen

28 pct.

929 tons

90 pct.

125.692 tons i Nordsøen,

16.816 tons i Skagerrak

28 pct. i Nordsøen og

79 pct. i Skagerrak

15.330 tons

4 pct.

LIM:

Grænseværdi for en bestands gydebiomasse

–

en nedre værdi. Inden for den biologiske rådgivning findes

der grænseværdier, der betyder, at der skal tages særlige tiltag for at genopbygge bestanden.

Rådsmøde nr. 3921 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-22

Art

Lange

Nordsøen

ICES’ rådgivning for 2023

Rådgivning 15.092 tons (-18 pct. i forhold til rådgivning for

2020 og 2021). Rådgivning gælder for både 2022 og 2023.

Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ me-

toder for databegrænsede bestande og bygger på trends i gy-

debiomassen.

ICES’ rådgivning

dækker en række områder,

og TAC for lange i Nordsøen fastsættes ud fra en delmængde

af den samlede rådgivning,

Rådgivning 15.092 tons (-18 pct. i forhold til rådgivningen

for 2020 og 2021). Rådgivning gælder for både 2022 og

2023).

Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ me-

toder for databegrænsede bestande og bygger på trends i gy-

debiomassen.

ICES’ rådgivning dækker en række områder,

og TAC for lange i Skagerrak/Kattegat fastsættes ud fra en

delmængde af den samlede rådgivning,

Ingen samlet rådgivning for hele Nordsøen.

ICES vurderer bestanden og fiskeritrykket for jomfruhum-

mer i Nordsøen for en række separate delområder i EU-far-

vande. TAC fastsættes dog for hele området samlet. ICES

rådgiver efter MSY-tilgangen/forsigtighedsprincippet.

Rådgivning 5.882 tons for de to første kvartaler af 2023

(+22 pct.).

MSY-rådgivning, idet der arbejdes på en opdatering af

EU/Norges langsigtede forvaltningsstrategi. Gydebiomas-

sen (SSB) vurderes at ligge under MSY-niveau. Fiskeridøde-

ligheden (F) ligger under F

MSY

Rådgivning 414.886 tons (-22 pct. i forhold til rådgivning

for 2022) /Heraf bifangst: 11.073 tons (+27 pct. i forhold til

rådgivning for 2022).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

lige over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under

MSY

Rådgivning på 0 tons for Østersøbestanden (samme rådgiv-

ning som for 2022) og 414.886 tons for Nordsøbestanden (-

22 pct. i forhold til rådgivning for 2022).

MSY-rådgivning. ICES rådgiver separat for Nordsøbestan-

den (NSAS) og Østersøbestanden (WBSS) (MSY-rådgiv-

ning), men der er en blanding af bestandene i Skager-

rak/Kattegat.

Rådgivning 68.690 tons for perioden 1. juli 2022 til 30. juni

2023 (-36 pct. i forhold til rådgivning for 2022).

MSY-rådgivning.

TAC i 2022

3.127 tons i Nordsøen

Dansk andel

af EU’s kvote

43 pct.

Lange

Skager-

rak/Kattegat

144 tons

60 pct.

Jomfru-

hummer

EU-far-

vande

Nordsøen

Rejer

i Ska-

gerrak

Norske

Rende

24.268 tons

39 pct.

5.398 tons i Skagerrak

65 pct. i Skagerrak

Sild

i Nord-

søen (NSAS)

427.628 tons (konsum),

8.174 tons (bifangst)

Variabel andel af

konsumkvoten

98 pct. af bifangst-

kvoten

Sild

i Ska-

gerrak

Kattegat

25.021 tons (konsum),

6.659 tons (bifangst)

(Kun 1.136 tons sild, heraf

996 tons for EU, må tages i

Skagerrak/Kattegat.)

48 pct. af konsum-

kvoten og 85 pct. af

bifangstkvoten

Brisling

Nordsøen/

Skagerrak /

Kattegat

Brisling

den engelske

kanal

Tobis

Nordsøen,

Skagerrak

og Kattegat

Hestema-

krel

i Nord-

søen og Ka-

nalen

Rådgivning 9.200 tons. ICES har ændret rådgivning fra ka-

lenderår til perioden fra 1. juli til 30. juni det følgende år.

ICES rådgiver ud fra en MSY-tilgang.

Rådgivning foreligger februar 2023

TAC søges fastsat i marts i forlængelse af modtagelse af den

biologiske rådgivning i februar med henblik på start af fi-

skeri efter tobis pr. 1 april 2023.

Rådgivning 8.969 tons (-36 pct. i forhold til rådgivningen

for 2020 og 2021).

Rådgivningen dækker 2022 og 2023.

Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ me-

toder for databegrænsede bestande og bygger på trends i gy-

debiomassen.

12.570 tons i Skager-

rak/Kattegat (1. juli 2022

til 30. juni 2023).

56.120 tons i Nordsøen

(1. juli 2022 til 30. juni

2023).

9.200 tons (1. juli 2022 -

30. juni 2023)

88.844 tons

72 pct. i Skagerrak

94 pct. i Nordsøen

68 pct.

96 pct.

8.969 tons

54 pct.

Rådsmøde nr. 3921 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-22

Art

Hestema-

krel

i de

vestlige om-

råder

Havgalt

det nordøst-

lige Atlan-

terhav

ICES’ rådgivning for 2023

Rådgivning ingen fangst (-100 pct. i forhold til rådgivning

for 2022).

MSY-rådgivning. Rådgivningen dækker et større område

end TAC.

Rådgivning 22.791 tons (+19 pct. i forhold til rådgivningen

for 2020 og 2021). Rådgivningen gælder for 2022 og 2023.

Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ me-

toder for databegrænsede bestande og bygger på trends i gy-

debiomassen.

TAC i 2022

61.416 tons

Dansk andel

af EU’s kvote

11 pct.

22.791 tons

26 pct.

Makrel

På baggrund af rådgivningen fra ICES forventes kyststaterne EU, Norge, Storbritannien, Island, Grøn-

land og Færøerne at blive enige om en TAC for makrel i Nordøstatlanterhavet på 782.066 tons for 2023,

svarende til en reduktion på 2 pct. i forhold til TAC’en

for 2022. Der forhandles fortsat om en fordelings-

aftale for makrel. Såfremt det ikke lykkes kyststaterne at blive enige om en aftale om en ny fordeling af

bestanden inden årsskiftet, vil hver part unilateralt fastsætte sin kvote for 2023.

Blåhvilling

På baggrund af rådgivningen fra ICES om en TAC på 1.359.629 tons for 2023 i henhold til forvaltnings-

planen er kyststaterne EU, Norge, Island, Færøerne og Storbritannien blevet enige om TAC-fastsættel-

sen for 2023. Rådgivningen fra ICES svarer til en øgning på 81

pct. i forhold til TAC’en for 2022.

Kyst-

staterne forventes ikke at indgå aftale om en ny fordeling af bestanden, hvorfor hver part unilateralt

fastsætter sin kvote for 2023.

Atlanto-skandisk sild

På baggrund af rådgivningen fra ICES er kyststaterne Norge, Island, Færøerne, Rusland og Storbritan-

nien blevet enige om en TAC på 511.171 tons for 2023 baseret på forvaltningsstrategien, svarende til et

fald på 15

pct. i forhold til TAC’en for 2022.

Kyststaterne forventes ikke at indgå en aftale om en ny

fordeling af bestanden, hvorfor hver part unilateralt fastsætter sin kvote for 2023. Efter Brexit er EU

ikke længere kyststat og deltager i forvaltningen af fiskeriet som fiskeripart.

EU-bestande

Oversigt over den biologiske rådgivning

og Kommissionens forslag om TAC for EU’s autonome be-

stande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for 2023 samt TAC i 2022 og den danske kvoteandel:

Art

ICES’ rådgivning for 2022

EU-TAC i 2022

i tons

Kommissio-

nens forslag til

EU-TAC i 2023 i

tons

50 tons (Bifangst)

Herudover mulig-

hed for op til 30

pct. ekstra til far-

tøjer, der deltager i

projekt med elek-

tronisk monitore-

ring (dog maksi-

malt 300 kg. pr.

fartøj).

498 tons (-31 pct.)

Der er foretaget et

fradrag for udsmid

under de-minimis.

Dansk

andel af

EU´s

kvote

62 pct.

Torsk

i Kattegat

Rådgivning 0 (samme rådgivning som for 2022). Da-

tabegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’

metoder for databegrænsede bestande og bygger på

trends i gydebiomassen, der viser et fald i bestanden

og en lille rekruttering i de senere år. Der rådgives ud

fra forsigtighedsprincippet.

Tunge

i Skager-

rak/Kattegat/

Østersøen

MSY-rådgivning i henhold til EU-forvaltningsplanen

med en intervalrådgivning mellem 380 og 504 tons

(-30 pct. i forhold til rådgivning for 2022). F

MSY

er på

504 tons. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

97 tons (Bifangst)

Herudover mu-

lighed for op til

30 pct. ekstra til

fartøjer, der del-

tager i projekt

med elektronisk

monitorering

(dog maksimalt

300 kg. pr. far-

tøj).

723 tons

84 pct.

Rådsmøde nr. 3921 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-22

Art

ICES’ rådgivning for 2022

EU-TAC i 2022

i tons

Kommissio-

nens forslag til

EU-TAC i 2023 i

tons

Dansk

andel af

EU´s

kvote

Jomfruhum-

mer

i Skagerrak/

Kattegat

Rødspætte

Kattegat, Sundet

og Bælthavet

Skolæst

i Ska-

gerrak/Kattegat

over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger un-

der Fmsy.

MSY rådgivning i henhold til EU-forvaltningsplanen

med en interval fangstrådgivning mellem 8.554 og

12.076 tons (-17 pct. i forhold til rådgivning for

2022). Hele intervallet vurderes at være bæredygtigt.

Fiskeridødelighed angives som fangstrater. Fangst-

rate under F

MSY

. ICES giver en rådgivning, der tager

højde for undtagelsen fra landingsforpligtelsen be-

grundet i høj overlevelse i intervallet mellem 7.155 og

10.094 tons.

Rådgivning 11.914 tons (+35 pct. i forhold til rådgiv-

ning for 2022).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at

være langt over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden

(F) ligger under F

MSY

. Inkluderer en andel i Sundet og

Bælterne (område 22-23).

Rådgivning på 0 tons for 2023 og 2024. Samme råd-

givning som for 2021 og 2022.

8.501 tons

7.155

pct.)

tons

(-16

73 pct.

555 tons

i Kattegat

5 tons (bifangst) i

2021 og 2022

1.059 tons

(+91 pct.)

Der er foretaget et

fradrag for udsmid

under undtagelse

for høj overlevelse.

2 tons (bifangst) i

2023 og 2024

89 pct.

95 pct.

Kommissionen foreslår herudover

–

som i tidligere år

–

et forbud mod fiskeri efter visse sårbare arter.

Disse arter må, når de fanges utilsigtet, ikke skades og skal straks genudsættes. Dette gælder blandt

andet en række haj- og rokkearter.

Dybhavsbestande

Kommissionens forslag indeholder fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2023 og 2024. Dyb-

havsbestande er fiskebestande, der fanges i farvande uden for de vigtigste fiskepladser på kontinental-

soklen. De fleste af arterne vokser langsomt og lever meget længe. Det gør dem særligt sårbare over for

fiskeriaktiviteter. Fiskeriet har i EU været reguleret siden 2003 for at genopbygge sådanne nedfiskede,

langsomt voksende bestande.

Danmark har fiskerimuligheder for en enkelt dybhavsbestand (skolæst i Skagerrak og Kattegat). Intet

direkte fiskeri efter skolæst i Skagerrak og Kattegat er tilladt og TAC er således alene til bifangster.

Andre bestemmelser

År-til-år fleksibilitet

Forslaget indeholder endvidere regler for år-til-år fleksibilitet. Det fremgår heraf, at de hidtidige regler

om år-til-år fleksibilitet jf. rådsforordning 847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke anvender

den mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af grundforordningen. Grundforordningens be-

stemmelser om år-til-år fleksibilitet kan anvendes for bestande omfattet af landingsforpligtelsen, hvilket

efter 2019 er alle kvoterede bestande omfattet af forordningen.

9 pct. artsfleksibilitet

Af grundforordningens artikel 15, stk. 8, fremgår, at fangster af arter, der er underlagt landingsforplig-

telsen, og som fanges ud over de tilladte kvoter for disse arter, eller hvor medlemslande ikke har kvoter,

kan afskrives på kvoterne for målarter, forudsat at de ikke overstiger kvoten for målarter med mere end

9 pct. Dette forudsætter dog, at ikke-målarterne er inden for sikre biologiske grænser. Kommissionen

har i forslaget

–

som i 2021 anført, for hvilke bestande denne bestemmelse kan finde anvendelse.

Rådsmøde nr. 3921 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-22

Fodnoter

Den hidtidige bestemmelse om mulighed for afskrivning af tilhørende bifangster på hovedarten i visse

pelagiske fiskerier og industrifiskerier fastholdes i forslaget som i 2021. Det anføres fortsat i forslaget,

at bifangster, som fratrækkes kvoten i henhold til fodnoten, og bifangster af arter, der fratrækkes kvoten

i henhold til ovenfor anførte 9 pct. artsfleksibilitet, tilsammen ikke må overstige 9 pct. af kvoten.

Europæisk ål

ICES har den 3. november 2022 fremlagt sin rådgivning for ål. ICES anbefaler, at der ikke bør være

fangster af ål i nogen habitater i 2023, når forsigtighedsprincippet anvendes. Dette gælder både for

rekreative og erhvervsmæssige fangster og inkluderer fangster af glasål til udsætning og akvakultur.

ICES rådgiver endvidere om at andre menneskeskabte dødeligheder for ål end fiskeri bør være nul.

Kommissionen har foreslået, at udvide den kontinuerlige tre-måneders lukkeperiode for ålefiskeri i

saltvand i ålens vandringsperiode til seks måneder både for det erhvervsmæssige og det rekreative

fiskeri.

Havbars i det nordøstlige Atlanterhav

Foranstaltninger for havbars indgår i forhandlingerne med Storbritannien. Kommissionen har forelø-

bigt foreslået at videreføre de foranstaltninger for havbars der gælder for 2022, herunder regler for re-

kreativt fiskeri efter denne bestand i flere havområder, blandt andet i Nordsøen syd for Hanstholm

(område 4b). For det rekreative fiskeri foreslås der således en fangstbegrænsning for havbars på to fisk

pr. dag fra 1. marts til 30. november 2023 og kun fangst og genudsætning (”catch and release”) uden

for dette tidsrum i 2023.

Intern fordeling af makrel

Ved en eventuel manglende aftale om makreladgang med Norge forventes drøftelser om den andel af

EU's makrelkvote, som allokeres til Danmark i norske farvande for både 2022 og 2023 at indgå i drøf-

telserne af nærværende forslag. EU har en makrelkvote i norske farvande. Kvoten er 100 pct. allokeret

til Danmark. Hverken for 2021 eller 2022 er det lykkedes EU og Norge at blive enige om forvaltningen

af makrel, herunder adgang til fiskeri af makrel i hinandens farvand. Derfor har EU og dermed Danmark

i øjeblikket ikke adgang til at fiske makrel i norske farvande.

For 2022 er kvoten i norske farvande derfor ikke uddelt. Det drejer sig om 12.460 tons. Sagen har været

drøftet i rådsregi i løbet af 2022. Den 20. september 2022 fremlagde Kommissionen et dokument med

forslag til fem forskellige løsningsmodeller på den interne makrelfordeling. Løsningsmodellerne inklu-

derer i varierende grad en kvoteandel til Danmark. Kun én løsningsmodel vil, afhængigt af udformnin-

gen, eventuelt kunne give Danmark hele sin kvoteandel til makrelfiskeri i Nordsøen. Flere af løsnings-

modellerne lægger op til yderligere forhandling om den præcise fordeling.

Yderligere opdateringer

Kommissionen har efter forslagets fremlæggelse fremlagt visse non-papers med opdatering af forslaget.

Senest den 30. november 2022 har Kommissionen fremlagt et non-paper med TAC-forslag for torsk i

Kattegat på 50 tons som bifangst i 2023 (mod 97 tons som bifangst i 2022) og for skolæst i Skager-

rak/Kattegat på 2 tons som bifangst i henholdsvis 2023 og 2024 (mod 5 tons som bifangst i 2021 og

2022).

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Rådsmøde nr. 3921 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-22

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ikke konse-

kvenser for EU’s budget.

Fastsættelse af fiskerimuligheder har erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er både stigende og fal-

dende TAC’er

af relevans for dansk fiskeri i forslaget. Forslaget i sin oprindelige form indeholder som

nævnt meget få konkrete forslag til TAC for 2023 for bestande af interesse for Danmark. En stor del af

TAC for disse bestande fastsættes som nævnt i forhandlinger

med tredjelande, hvorfor forslag til TAC’er

ikke er inkluderet. De vigtigste og mest økonomisk betydende bestande for dansk fiskeri er således af-

hængige af disse forhandlinger med tredjelande. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil derudover

også afhænge af blandt andet udviklingen i afsætningspriserne samt omkostninger, herunder brændstof,

og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser for forarbejdningsindustrien.

Der var for 2020, 2021 og 2022 forudset visse erhvervsøkonomiske konsekvenser i de demersale fiske-

rier ved supplerende tiltag til beskyttelsen af torsk i både Nordsøen, Skagerrak og Kattegat i forhold til

indvirkningen på hvor og hvordan, der må fiskes. Disse tiltag forventes fortsat i 2023. Beskyttelsestiltag

for torsken vurderes på længere sigt dog at have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, da torske-

bestanden vil blive genopbygget. Tilsvarende var der for 2020, 2021 og 2022 forudsat visse statsfinan-

sielle konsekvenser gennem øgede kontrolfunktioner. Disse vurderes også at fortsætte i 2023. Kontrol-

omkostningerne holdes inden for egen ramme.

I forhold til makrelfordeling kan forslaget have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser for det

danske fiskerierhverv. Afregningsværdien for den pågældende makrelkvote i 2021 på 13.573 tons var ca.

137 mio. kr. Ved samme kilopris i 2022 vil værdien af kvoten på 12.460 tons være ca. 128 mio.kr. Kvoten

udgør ca. 40 pct. af Danmarks samlede makrelkvote.

Særligt i forhold til den foreslåede seks måneders lukkeperiode for det erhvervsmæssige fiskeri efter ål

i saltvand kan det anføres, at der er ca. 200 ålebedrifter, som udøver erhvervsmæssigt fiskeri efter ål i

saltvand. I alt blev der i 2021 landet 224 tons ål fra erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand til en samlet værdi

af ca. 17 mio. kr. Heraf udgør værdien af landede blankål ca. 11 mio. kr. Ca. 80 fiskere fiskede kun ål,

hvoraf én fisker landede ål til en værdi af 1.171.795 kr.

Hvis der indføres en lukkeperiode for ålefiskeri i seks måneder, som i henhold til forslaget skal omfatte

den vigtigste vandringsperiode for europæisk ål og månederne omkring, vil det

–

uanset om perioden

ligger fra 1. august til 31. januar eller fra 1. september til udgangen af februar

–

betyde, at fiskeriet efter

blankål reduceres med ca. 98 pct., da dette fiskeri netop finder sted i efterårsperioden. I forhold til det

samlede fiskeri, dvs. fiskeri efter gulål og blankål, vurderes en sådan lukkeperiode at ville ramme ca. 70-

75 pct. af det samlede erhvervsmæssige ålefiskeri. Der vil i givet fald være mulighed for et mindre fiskeri

efter gulål, som topper i juni og juli, men forslaget vil

de facto

være at betragte som en lukning af ålefi-

skeriet i Danmark.

Siden 2009 har Danmark aktivt arbejdet med at genoprette den europæiske ålebestand, herunder op-

fyldt kravet om mindst 50 pct. reduktion i ålefiskeriet. De erhvervsmæssige landinger i saltvand er re-

duceret med ca. 60 pct. fra 550 tons i gennemsnit i årene 2004-2006 til 224 tons i 2021.

Rådsmøde nr. 3921 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-22

Danmark er det eneste medlemsland, som har næsten al erhvervsmæssigt ålefiskeri i saltvand, dvs. ca.

95 pct. i saltvand og ca. 5 pct. i ferskvand. I alt blev der i 2021 landet 8,5 tons ål fra 19 fiskere i ferskvand

til en samlet værdi af knap 800.000 kr.

DTU Aqua har beregnet, at de erhvervsmæssige marine landinger af ål i EU kun udgør tre pct. af den

samlede dødelighed for ålebestanden.

Forslaget vil også have konsekvenser for dansk akvakultur, idet forslaget på lignende vis lægger op til

lukkeperiode for glasålsfiskeri. Det vil vanskeliggøre danske åleopdrætteres køb af glasål til udsætning

eller opdræt. Produktionen udgjorde 1.176 tons i 2021 til en samlet værdi af knap 80 mio. kr.

I forhold til erhvervsøkonomiske konsekvenser er det generelt vigtigt, at der snarest muligt aftales ad-

gang til norske farvande fra årets begyndelse.

Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget

tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.

Høring

Sagen har været i høring i §5-udvalget (fiskeri) og §7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og

fiskepleje), hvilket gav anledning til nedenstående bemærkninger.

Hvad angår høringssvar om den interne makrelfordeling i EU fra Danmarks Fiskeriforening PO og Dan-

marks Pelagiske Producent Organisation henvises til samlenotat oversendt til Folketingets Europaud-

valg den 15. september 2022.

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) finder grundlæggende, at kvoterne fastsæt-

tes i overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning også i de tilfælde, hvor der er tale om en

positiv udvikling i bestanden.

Derfor bør Kommissionens forslag tage højde for den seneste videnskabelige rådgivning og fastsætte

fiskerimulighederne derefter. Det betyder konkret, at DFPO anbefaler en forhøjelse af torskekvoten med

63 pct. i Nordsøen til 21.652 tons og 3.094 tons i Skagerrak. For kuller i Nordsøen bør kvoten hæves til

117.048 tons og 7.127 tons i Skagerrak. For kulmule i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat anbefaler DFPO

en stigning på 10,8 pct. i overensstemmelse med den biologiske rådgivning.

En udfordring var dog de tilfælde, hvor den biologiske rådgivning ramte skævt i forhold til bestandsud-

viklingen. Et sådant eksempel var den biologiske rådgivning for rødspætte i Nordsøen og Skagerrak,

som efter fiskernes vurdering var alt for positiv. Her var det i stedet DFPO’s anbefaling at sætte TAC på

et lavere niveau end ICES anbefaler og mindre end niveauet for indeværende år. Omvendt så vurderer

DFPO, at den biologiske rådgivning for havtaske og sej ikke afspejler den faktiske bestandsudvikling og

derfor bør sættes højere end anbefalet af ICES, for havtaske bør det indebære en roll-over

for TAC’en.

DFPO var fortsat bekymrede for sildebifangst og fiskeri i Skagerrak. Det var vigtigt for DFPO, at der

bliver fastholdt en bifangst til det danske industrifiskeri i Nordsøen og Skagerrak.

DFPO beklagede også, at et forslag til regulering af fiskeriet udelukkende blev vurderet ud fra et uspeci-

ficeret beskyttelsesniveau, frem for at forholde sig til forslagets konsekvenser for fiskeriet, fiskerne og

følgeindustrien. DFPO understregede, at der i flere år var blevet efterspurgt en socioøkonomisk analyse,

Rådsmøde nr. 3921 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-22

der skulle sigte mod at vurdere Kommissionens forslag om fiskerimuligheders økonomiske konsekven-

ser for fiskeriet. DFPO mente, at det havde den konsekvens, at der blev truffet beslutninger på et uoplyst

grundlag.

DFPO påpegede, at

ICES’ nye måde at rådgive for de såkaldte kategori 3 bestande

var useriøs. DFPO

mente, at det kom til udtryk i rådgivningen for hvilling i Skagerrak/Kattegat, hvor bestanden var vokset

med 45 pct., men konkret gav anledning til en reduktion på 27 pct. af kvoten. DPFO forstod ikke, hvor-

dan det passede ind i en forvaltning, der forbød udsmid, og mente ikke, at der var taget højde for be-

standssituationen. Selvom hvilling var den bestand, hvor misforholdet mellem bestandssituation og råd-

givning ifølge DFPO kom mest til udtryk, så gjorde det sig også gældende for andre arter. DFPO påpe-

gede, at det også gjorde sig gældende for rødtunge, havtaske og til dels lange. DFPO understregede vig-

tigheden af, at man ikke underudnyttede vigtige ressourcer i forsøget på at give bedre betingelser for en

enkelt bestand. DPFO fandt det vigtigt, at man ikke vedtog regler, der umiddelbart virkede effektive på

papiret, men som ikke havde effekt på bestandene. DFPO mente grundlæggende, at bifangstregler gav

store problemer for fiskeriet.

DFPO fandt ambitionen om at ”sætte noget i banken” ved ikke at udnytte

væksten i nogle bestande udemærket, men det bør ske sådan, at det ikke skaber problemer med over-

holdelse af landingspligten.

For ål understregede DFPO, at Kommissionens forslag om at udvide lukkeperioden for fangst af ål fra

de nuværende fire måneder til seks måneder ville være en de facto afvikling og lukning af bundgarnsfi-

skeriet efter ål i Danmark. DFPO var uforstående for, at man ønskede at forbyde fiskeri i saltvand og

indføre lukkeperioder. DFPO påpegede, at der var tale om helt urimelige krav, som ikke ville forandre

ålebestandens tilstand. DFPO mente, at fiskeriet udgjorde en meget lille del af den samlede dødelighed

for ål, hvorfor det var forkert at ødelægge grundlaget for en gammel dansk fiskeritradition med skån-

somme og passive redskaber. Det var et vigtigt erhvervsfiskeri af stor betydning for kystnære samfund.

DFPO mente, at der burde foretages en grundig analyse af konsekvensen for ålebestanden, før man

valgte så drastiske tiltag. DFPO understregede at andre faktorer end fiskeri udgjorde langt største delen

af dødeligheden. Hvis Kommissionens forslag gennemføres, så mente DFPO, at der burde rejses krav

om at de berørte fiskere kompenseres for deres tab. Slutteligt er det vigtigt for DFPO, at fiskeriet kan

påbegyndes den 1. januar 2023.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO (FSK-PO) understregede, at Kommissionens forslag ville med-

føre en lukning af det danske ålefiskeri, men ikke redde ålen. Ifølge FSK-PO, burde Danmark forsøge at

genoprette ålen, men samtidig fortsætte fiskeriet. FSK-PO mente, at Danmark bør fastholde, at ålegen-

opretningsplanen var det værktøj, man skulle bruge til at genoprette ålebestanden. Det burde ikke være

en del af TAC kvoteforordningen. Alternativt foreslog FSK-PO, at der i teksten til TAC-kvoteforordnin-

gen for 2023 kunne tilføjes en linje om, at lande enten skulle implementere en lukkeperiode eller imple-

mentere yderligere nationale tiltag, der skulle godkendes af Kommissionen. Derudover burde man fra

dansk side insistere på, at medlemsstaterne implementerede alle foranstaltninger i ålegenopretnings-

planerne. FSK-PO mente, at der burde indsamles mere data, der kunne vise det reelle billede af ålebe-

standen i europæiske farvande. FSK-PO opfordrede til at eventuelle yderligere tiltag skulle drøftes på

nationalt niveau mellem erhvervet, ministeriet og interessenter. Ålefiskerne var villige til at gå langt for

at sikre fiskeriets fremtid. FSK-PO anerkendte, at ICES rådgav om nul fangst for ål, men understregede

dog, at rådgivningen ikke var ændret siden ålegenopretningsplanen i 2007. Derfor var FSK-PO kritiske

over for tilgangen til ål, da datasættet ikke var godt nok. Medlemsstaterne var tidligere blevet enige om,

at genopretningen af europæiske ål og målet om 40 pct. udslip af blankål ville tage tid. Derfor er FSK-

PO meget uforstående overfor, at man nu ønskede at implementere yderligere foranstaltninger, der luk-

kede fiskeriet, når den plan man havde endnu ikke er gennemført. FSK-PO mente, at man som sidste

udvej kunne finde inspiration i middelhavslandenes aftale om ål, hvor lukkeperioden opdeles som 3 + 3

måneder. Der ville Danmark kunne placere de øvrige 3 måneder under glasålens migration og ankomst

Rådsmøde nr. 3921 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-22

i foråret. FSK-PO var desuden undrende overfor, at tungekvoten i Kattegat skulle reduceres på grund af

udsmid. Kvoten blev fordelt til fiskerier uden betydeligt udsmid, hvorfor dette fremstod besynderligt.

Hvad angik rødspætte støttede FSK-PO

DFPO’s

bemærkninger og mente, at rådgivningen fra ICES frem-

stod for positiv. Derfor burde man arbejde for en mindre kvote.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) mindede om, at Danmark ifølge den fælles EU fiskeripolitik er

forpligtet til at genoprette fiskebestandene. Derfor mente DN, at kvoterne bør holde sig under de græn-

ser, som ICES anbefalede i forhold til bæredygtigt udnyttelse, samt at kvoterne skulle følge et forsigtig-

hedsprincip. DN ønskede også at fremhæve, at kontrollen af fiskeriet var utilstrækkelig og illegalt ud-

smid af fisk er fortsat et udbredt problem i Nordsøen. DN opfordrede til, at der på EU-niveau arbejdes

for tiltag for at sikre et fuldt dokumenteret fiskeri, og at Danmark udvidede elektronisk monitorering

med kamera til alle demersale fiskefartøjer i Nordsøen og Skagerrak. DN var positive over, at Kommis-

sionens forslag for de fleste TACs fulgte ICES rådgivningen. DN mente dog ikke, at Kommissionens for-

slag for ål i tilstrækkelig grad hjalp med at genoprette den kritisk truede art. DN fremhævede herunder,

at Kommissionens forslag for ål ikke fulgte ICES rådgivningen om, at der ikke burde være fangster af ål

i nogen habitater i 2023. DN opfordrede Danmark til at være mere ambitiøs end Kommissionens forslag

og i stedet følge ICES rådgivningen om lukning af alt fiskeri (kommercielt og rekreativt) efter ål i alle

habitater og i alle livsstadier fra 1. januar 2023 og indtil bestanden er genoprettet. Derudover mente DN,

at Danmark burde igangsætte en proces herhjemme for at sikre ålens vandring både i fersk- og saltvand,

samt at alt rekreativt burde forbydes fra 1. januar 2023. For torsk i Kattegat støttede DN Kommissionens

forslag for videreførelse af de eksisterende tiltag for torsk i Kattegat. DN mente at alle fartøjer, ikke kun

de danske, burde være fuldt dokumenteret og udstyret med elektronisk monitorering. DN mente, at en

bifangstkvote for torsk burde være betinget til at fartøjerne er fuldt dokumenterede. For jomfruhummer

i Skagerrak/Kattegat anbefalede DN, at Danmark bakkede op om Kommissionens forslag om fastsæt-

telse af jomfruhummer i MSY lower værdien. Desuden burde man, ifølge DN, udvide elektronisk kame-

raovervågning til alle demersale trawlfiskefartøjer i Skagerrak for at hånhæve landingsforpligtelsen. For

rødspætte i Kattegat, Sundet og Bælthavet bakkede DN op om Kommissionens forslag. Derudover an-

befalede DN, at man fra dansk side arbejdede for, at der indføres fuldt dokumenteret fiskeri i Sundet og

Bælthavet ved at indføre elektronisk monitorering. DN var positive over, at torskebestanden i Nordsøen

var i bedring, men ønskede samtidig at fremhæve, at bestanden fortsat er i skrøbelig tilstand og under

grænseværdierne for en sund bestand. DN anbefalede, at fangstmulighederne maksimalt øges med 20

pct. og prioriteten burde være at genopbygge bestanden. Slutteligt ønskede DN, at kontrollen skulle

styrkes, da der havde været en del ”overshooting” af kvoten de seneste år.

Marine Ingredients Denmark (MID) understregede, at pelagiske arter spillede en central rolle i de nord-

østatlantiske økosystemer og i den globale fødevaresikkerhed. Derfor burde man ifølge MID opfordre

til, at Kommissionen fremadrettet anmodede ICES om at undersøge og inkorporere økosystemvariabler

i den samlede rådgivning. Hvad angår kyststatsaftalerne var det afgørende for MID, at den videnskabe-

lige rådgivning på blåhvilling følges, da denne var en meget vigtig bestand for fiskemelsproducenterne i

hele Nordatlanten. Videre opfordrede MID på det kraftigste til, at der fandtes en politisk aftale på for-

delingen af makrel, NVG sild og blåhvilling. For sild anbefalede MID at følge ICES rådgivningen med en

fastsættelse af TAC for 2023 til 414.886 tons. MID fandt det vigtigt, at EU, Storbritannien og Norge

afsluttede arbejdet med at udvikle en langsigtet forvaltningsstrategi. Forvaltningsstrategien burde sikre,

at der er en sildebifangstkvote, som er tilstrækkeligt stor til at sikre fuld udnyttelse af industriarterne.

For vestlig Østersøsild anbefalede MID en kvote på 7.000 tons for 2023. MID afventede den biologiske

rådgivning fra ICES for tobis. MID hilste det velkomment, at bestemmelserne vedrørende år-til-år flek-

sibilitet, 9 pct. artsfleksibilitet og fodnote vedrørende afskrivning af bifangst fastholdes.

Danmarks Sportsfiskerforbund henviste til, at det i 2021 kun var muligt at hjemtage en havbars per dag,

hvilket vurderedes som unfair. Derfor var Danmarks Sportsfiskerforbund tilfredse med, at kvoten i

Rådsmøde nr. 3921 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-22

Kommissionens forslag fastholdes på to fisk per dag. Danmarks Sportsfiskerforbund fandt det dog be-

synderligt, at denne regulering kun gælder i Nordsøen syd for Hanstholm, ligesom mindstemålet på 42

cm ikke var gældende i alle danske farvande. Det var den samme bestand af havbars, der blev fisket på.

Danmarks Sportsfiskerforbund foreslog derfor, at når den relevante bekendtgørelse om mindstemål i

saltvand kommer i høring, så skal mindstemålet på havbars være 42 cm overalt i danske farvande. Yder-

ligere blev der opfordret til, at der overalt i de danske farvande indføres en daglig fangstbegrænsning på

f.eks. 2 eller 3 havbars per fisker per dag for det rekreative fiskeri. Danmarks Sportsfiskerforbund hilste

det velkomment, at Kommissionen anerkendte, at genudsætning var et vigtigt værktøj til en bæredygtig

forvaltning af en presset fiskebestand. Det burde overføres til forvaltningen af laks i Østersøen.

Dansk Amatørfiskerforening (DAFF)

påpegede at EU’s ålehandlingsplan fra 2007 virkede som forven-

tet. Derfor opfordrede DAFF Kommissionen til, at få medlemsstaterne der endnu ikke havde implemen-

teret den til at handle hurtigst muligt. DAFF

mente ikke, at ICES’ tilgang til udsætning byggede på bio-

logiske data. ICES anbefaling om at stoppe for glasålsfiskeri, ville ligeledes kun få begrænset betydning,

da fiskeriet foregik i floderne, der lå uden for den fælles fiskerpolitiks gyldighedsområde. I stedet burde

EU udbygge kontrollen med illegal handel med glasål. DAFF understregede, at der var rapporteret væ-

sentligt bedre ålefangster de seneste år, hvilket betød at ålehandlingsplanen havde virket. Derfor mente

DAFF, at det ville være ødelæggende for

den fremtidige tiltro til implementering af EU’s regulering af

fiskeriet, hvis de aktører, som har efterlevet ålehandlingsplanen straffes med yderligere restriktioner.

DAFF fandt det vigtigt, at der opretholdes såvel et erhvervsmæssigt som et rekreativt ålefiskeri for at

opretholde interessen for den europæiske ål og bestandens bevarelse og genoprettelse. DAFF understre-

gede, at ålefiskeriet var levende kulturarv, som var vigtig for mange små havne. Tidligere var den danske

laksestamme truet, men ved hjælp af en stor indsats fra frivillige understøttet af den videnskabelige

rådgivning lykkedes det at genskabe den danske laksestamme. DAFF fandt derfor forslaget om at for-

længe lukkeperioden til seks måneder ødelæggende for det danske fritidsfiskeri. Forslaget ville udslette

det erhvervsmæssige ålefiskeri i Danmark og have alvorlige socioøkonomiske konsekvenser. DAFF no-

terede sig, at Kommissionens forslag ikke var ledsaget af en faglig begrundelse, hvorfor DAFF ikke kunne

støtte forslaget.

Dansk Fritidsfiskerforbund understregede, at forlængelsen af lukkeperioden for fiskeri efter ål fra 3 må-

neder til 6 måneder ville være dødsstødet for den danske handlingsplan for ål. Yderligere mente Dansk

Fritidsfiskerforbund, at forslaget ville fjerne incitamentet fra de danske fritidsfiskere til at bakke op om

den nuværende ålehandlingsplan, habitatforbedringer og udsætninger, som i dag finansieres via den

danske fiskeplejemodel. Dansk Fritidsfiskerforbund mente, at der blandt deres medlemmer ville komme

et krav om at stoppe udsætningerne og fjerne fokusset fra en fisk, der ikke længere var mulig at fiske på.

Yderligere lukning af ålefiskeriet ville grundlæggende fjerne interessen, og dermed arbejdet for at sikre

ålens overlevelse. Ifølge Dansk Fritidsfiskerforbund havde der i for mange år været fokus på fiskeriet i

forhold til at sikre ålens overlevelse, hvorimod de største hindringer i forhold til overlevelse ikke var

berørt endnu.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at et samlet kompromisforslag kan vedtages med et kvalificeret flertal i Rådet.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Som generelt princip kan regeringen støtte, at kvoterne for 2023 fastsættes på grundlag af videnskabelig

rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til den fælles fiskeripo-

litik samt fastsatte forvaltningsplaner og -strategier.

Rådsmøde nr. 3921 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-22

Det er efter regeringens opfattelse meget vigtigt, at de trilaterale konsultationer mellem EU, Norge og

Storbritannien samt de bilaterale konsultationer mellem henholdsvis EU og Norge samt EU og Storbri-

tannien om fiskerimulighederne i 2023 afsluttes rettidigt i 2022, så der er klarhed om kvoterne fra årets

start, og fiskeriet i norsk farvand kan påbegyndes fra årets start i 2023. Hvis alle aftaler ikke er på plads

rettidigt, kan regeringen støtte, at EU fastsætter foreløbige fiskerimuligheder for eksempel i form af en

procentdel af de fastsatte fiskerimuligheder for 2022, hvor der tages hensyn til den videnskabelige råd-

givning, samt at visse fiskerier er sæsonfiskerier eller en anden ad hoc løsning.

Regeringen finder det desuden meget vigtigt, at relativ stabilitet fastholdes ved den interne fordeling af

fiskerimulighederne, herunder for makrel og sild, og for makrel specifikt på linje med forhandlingsop-

lægget på intern fordeling af makrel for 2022.

Regeringen finder, at det er vigtigt, at bestanden af torsk i Nordsøen og Skagerrak genopbygges. Rege-

ringen arbejder i den sammenhæng for, at torskekvoten fastsættes på et niveau inden for rammerne af

den

biologiske rådgivning og EU’s

flerårige plan. Regeringen støtter i den sammenhæng en videreførelse

EU’s

supplerende tiltag målrettet beskyttelse af torsken med udgangspunkt i de foranstaltninger, som

er vedtaget for 2020, 2021 og 2022.

Regeringen støtter, at TAC for torsk i Kattegat fortsat fastsættes som en bifangstkvote på et niveau, som

indebærer, at der fortsat kan finde fiskeri sted i Kattegat efter andre arter. Regeringen finder, at det er

vigtigt, at der fortsat arbejdes for at genopbygge bestanden med supplerende foranstaltninger med krav

om redskaber med høj torskeselektivitet eller deltagelse i projekt med elektronisk monitorering i Katte-

gat. Med henblik på at understøtte projekter med elektronisk monitorering arbejder regeringen for, at

der i lighed med 2022 fastsættes en supplerende, begrænset mængde til torskebifangster, som alene kan

anvendes af fartøjer, der er omfattet af et projekt med elektronisk monitorering med kamera.

Regeringen støtter ambitiøse EU-foranstaltninger for ål i lyset af bestandssituationen. Da der er tale om

én europæisk ålebestand, finder regeringen, at foranstaltninger skal knytte sig til alle ålens livsstadier,

alle habitatområder og alle de faktorer, som påvirker ålebestanden. Det er de samlede tiltag på EU-ni-

veau, der har betydning for genopretningen. Regeringen finder i den sammenhæng, at foranstaltninger

til forbedring af ålebestanden bør ske ved revision af EU’s åleforordning om genopretning af bestanden

af europæisk ål.

Regeringen finder det meget vigtigt, at der sikres bedst mulig adgang til fiskeri i norske farvande. Her

vil det være vigtigt, at man i konsultationerne sikrer, at det rette kvotemiks stilles til rådighed til at un-

derstøtte et blandet demersalt fiskeri i den norske del af Nordsøen. Regeringen arbejder derfor for at

optimere de traditionelle fiskerimuligheder efter blandt andet havtaske, kulmule og andre arter i norsk

zone af Nordsøen.

I tillæg hertil lægger regeringen vægt på, at et bæredygtigt industrifiskeri fortsat understøttes, også i

britiske farvande, herunder via en fortsættelse af eksisterende kvoteforvaltningstiltag, som for eksempel

de særlige betingelser om artsfleksibilitet.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at der i øvrigt findes praktiske løsninger til håndteringen af sær-

lige udfordringer i lyset af landingsforpligtelsen. Det gælder særligt i forhold til bifangster, som er be-

grænsende for andet fiskeri (”choke-species”), hvor der må findes løsninger, der tager højde for opret-

holdelse af relativ stabilitet.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 24. november 2022.

Rådsmøde nr. 3921 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-22

For så vidt angår intern fordeling af makrel for 2022 har sagen været forelagt Folketingets Europaudvalg

til et revideret forhandlingsoplæg den 23. september 2022 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 26. september 2022, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. september

2022.

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse af fiskerimulighe-

der for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Middelhavet og Sorteha-

vet for 2023 og om ændring af Rådets forordning (EU) 2022/110, for så vidt angår

fastsættelse for 2022 af fiskerimuligheder gældende i Middelhavet og Sortehavet

KOM (2022) 525

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2023 af fiskerimulighe-

derne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Middelhavet og Sortehavet. Forslaget in-

debærer en reduktion i fiskeriindsatsen for langline- og trawlfartøjer, der fisker demersale bestande

samt en række fiskeriforanstaltninger for Sortehavet og Middelhavet, herunder fangstbegrænsninger

for visse rejebestande i det vestlige Middelhav og en autonom kvote for brisling og kvotetildeling for

pighvar i Sortehavet. Samlet set vurderes forslaget at have positive konsekvenser for beskyttelsesni-

veauet i EU, idet der blandt andet lægges op til en reduktion af fiskeriindsatsen i Middelhavet, hvilket

ses som et skridt på vej mod bæredygtigt fiskeri. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 11.-12. december 2022 med henblik på politisk enighed.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2022) 525 af den 14. oktober 2022 fremlagt forslag til Rådets forordning

om fastsættelse af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Middelhavet

og Sortehavet for 2023 og om ændring af Rådets forordning (EU) 2022/110, for så vidt angår fastsættelse

for 2022 af fiskerimuligheder gældende i Middelhavet og Sortehavet. Forslaget er oversendt til Rådet i

en dansk sprogudgave den 14. oktober 2022.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages med kvalificeret flertal i

Rådet.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 med henblik

på politisk enighed.

Formål og indhold

Forslagets formål er at fastsætte fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

i Middelhavet og Sortehavet for 2023. Den overordnede målsætning er at sikre en miljømæssig, økono-

misk og socialt bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne, som det fremgår af forordning (EU)

1380/2013 om den fælles fiskeripolitik. På den baggrund indeholder forslaget bl.a. følgende elementer:

For det første indeholder forslaget en fiskeriindsatsordning for trawlerfartøjer og langlinefartøjer. Gen-

nem ordningen fastsættes der maksimale fiskeriindsatser for berørte fartøjer, der fisker efter demersale

bestande i det vestlige Middelhav (for eksempel jomfruhummer, rød kæmpereje og kulmule). Denne

ordning fastlægges i henhold til den flerårige plan for fiskeriet, der udnytter demersale bestande i det

Rådsmøde nr. 3921 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-22

vestlige Middelhav (forordning 2019/1022). Den flerårige plan har til hensigt gradvist at reducere over-

fiskeri af demersale bestande i det vestlige Middelhav. 2020 var det første gennemførelsesår. I 2022 blev

den maksimale tilladte fiskeriindsats for trawlerfartøjer reduceret med 6 pct. i forhold til referencevær-

dien for årene 2015-17. I 2022 blev der endvidere fastsat maksimal fiskeriindsats for visse langlinefar-

tøjer. I det oprindelige forslag er den maksimale tilladte fiskeriindsats ikke inkluderet for 2023.

I 2022 blev der vedtaget et supplement til fiskeriindsatsordningen for trawlerfartøjer, som giver en med-

lemsstat mulighed for tildeling af ekstra fiskedage til et flådesegment, når fartøjerne anvender visse se-

lektive redskaber eller medlemsstaten har vedtaget midlertidige områdelukninger. Kommissionen fore-

slår at videreføre denne mulighed i 2023.

For det andet indeholder forslaget foranstaltninger, der er vedtaget af Den Almindelige Kommission for

Fiskeri i Middelhavet (GFCM). Disse omfatter blandt andet fangst- og indsatsbegrænsninger for ædel-

koral og guldmakrel i hele Middelhavet samt fiskeriindsatsbegrænsninger på den maksimale flådekapa-

citet for små pelagiske bestande og demersale bestande i Adriaterhavet.

For det tredje indeholder forslaget foranstaltninger, der er vedtaget af GFCM, og som finder anvendelse

i Sortehavet. Disse omfatter blandt andet en autonom EU-kvote for brisling på i alt 11.475 tons, og en

samlet tilladt fangstmængde for pighvar (TAC), hvor tallet endnu ikke indgår af forslaget. Niveauet for

TAC’en og kvoten for brisling svarer til 2022-niveauet.

Kommissionen har efterfølgende den 23. november 2022 fremlagt et non-paper, som indeholder speci-

fikationer og opdateringer af det oprindelige forslag. Her foreslås bl.a. kvoten på pighvar sat til på 857

tons, heraf en EU-kvote på 150 tons, hvilket er det samme som 2022.

Reduktionen af fiskeriindsatsen for trawlfartøjer for 2023 foreslår Kommissionen i sit non-paper fast-

lagt til 7,5 pct. i forhold til referenceværdien i 2015-17 i kombination med andre forvaltningsforanstalt-

ninger, herunder fangstbegrænsninger for dybvandsrejer. Den maksimale fiskeriindsats for langlinefar-

tøjer, som blev fastsat i 2022 bliver videreført på samme niveau i 2023. Endelig foreslås yderligere tiltag

for at beskytte kulmuleungfisk i form af en gydelukning for visse redskabet og en forøgelse af den beva-

relsesmæssige mindstereferencestørrelse for kulmule.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller erhvervsøkonomiske konsekvenser i Dan-

mark. Forslaget har ligeledes ingen konsekvenser for EU’s budget. Samlet set vurderes forslaget at have

positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet i EU, idet der lægges op til en reduktion af fiskeriindsat-

sen i Middelhavet, hvilket ses som et skridt på vejen mod at opnå bæredygtigt fiskeri i Middelhavet. Der

er ingen danske fartøjer, som har fiskerimuligheder i Middelhavet og Sortehavet.

Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt, hvilket ikke gav anledning til bemærkninger.

Rådsmøde nr. 3921 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-22

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at et samlet kompromisforslag vil kunne vedtages i Rådet med kvalificeret flertal.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter den overordnede målsætning om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) og hensigten

om at sikre et bæredygtigt fiskeri. Regeringen ser positivt på Kommissionens forslag, som indebærer, at

der for tredje gang fastsættes en samlet forordning om fiskerimuligheder i Middelhavet og i Sortehavet,

som også inkluderer fiskeriindsatsbegrænsninger for trawlfartøjer, der fisker efter demersale bestande

i det vestlige Middelhav. Regeringen ser forslaget som et skridt på vejen mod at opnå et bæredygtigt

fiskeri også i Middelhavet.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Markedssituationen for landbrugsvarer

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 6. oktober 2022. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Den russiske invasion af Ukraine påvirker markedssituationen for landbrugsvarer på en række om-

råder med stigende priser på både fødevarer, foder, handelsgødning og energi. Sagen er på dagsor-

denen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 med henblik på information fra

Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Baggrund

Den generelle markedssituation for landbrugsvarer drøftes normalt hvert kvartal i Rådet (landbrug og

fiskeri).

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 med henblik

på orientering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

Formål og indhold

FN’s Fødevare-

og Landbrugsorganisations (FAO) fødevareprisindeks

Ifølge

FN’s Fødevare-

og Landbrugsorganisations (FAO) fødevareprisindeks er priserne for oktober

2022 stabile sammenlignet med september 2022. Indekset var i gennemsnit 135,9 point i oktober 2022

og er dermed stort set uændret i forhold til september 2022. Der har været en stigning i priserne på

korn, men et fald i priserne for vegetabilsk olie, kød, sukker og mælkeprodukter udligner dette. Indekset

er 2 pct. over niveauet i den tilsvarende måned i 2021.

Markedssituationen for handelsgødning

Omkring tre fjerdedele af landbrugsjorden i EU er gødet med mineralsk gødning. I absolutte tal svarer

det til 10,2 mio. tons kvælstofgødning (nitrat og urea), 2,7 mio. tons kaliumgødning og 1,1 mio. tons

fosfater. Alle mineralske kvælstofgødninger er baseret på ammoniak, og stort set hele EU’s ammoniak-

produktion er baseret på naturgas som energikilde. De store prisstigninger på naturgas påvirker økono-

mien i produktionen af ammoniak i EU og har gentagne gange i løbet af det sidste år ført til produkti-

onsindskrænkninger og fabrikslukninger. Verdensmarkedsprisen på ammoniak er toppet i 2022 med

en stigning på 600 pct. fra 200 til 1.400 USD pr. ton fra september 2020 til april 2022, hvorefter der er

Rådsmøde nr. 3921 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-22

sket et lille fald frem til september 2022. Priserne på phosphat, kalium og urea har vist et mindre fald i

oktober 2022 sammenlignet med september 2022. De forbliver dog på et højt niveau.

På baggrund af den vanskelige markedssituation for handelsgødning i Europa har Kommissionen den

9. november 2022 fremlagt en meddelelse om situationen. Meddelelsen opfordrer bl.a. medlemssta-

terne til prioritering af deres forsyningskæder (herunder gas) til fordel for gødningsproduktion i EU

samt forskellige tiltag inden for den fælles landbrugspolitik, herunder bl.a. undersøgelse af aktivering af

landbrugsreserven til landbrugere for det kommende år til at imødegå problemet med landbrugets gød-

ningsbehov. Kommissionen vil endvidere undersøge, om der er potentiale for nye ekstraordinære stats-

støtteforanstaltninger for gødningssektoren og tilskynde medlemsstaterne til at revidere deres strategi-

ske planer under landbrugspolitikken for at fremme effektiv brug af gødning i landbruget. Det forventes,

at Kommissionen fra 2023 vil følge markedsudviklingen for gødning mere systematisk ved at oprette et

markedsobservatorium for gødning. Hertil kommer en række øvrige tiltag rettet mod det indre marked

samt en række internationale initiativer.

Kommissionen har endvidere fremsat forslag om en midlertidig lempelse af told på import af rå- og

hjælpestoffer (ammoniak og urinstof) til produktion af nitrogenholdige gødningsstoffer.

Markedssituationen for korn og proteinafgrøder

I Europa har der generelt været meget varme og tørre forhold i sommeren 2022, hvor særligt Storbri-

tannien, Frankrig, Spanien, Portugal og Italien oplever, at 2022 har været det varmeste år siden 1991.

Det har påvirket kornproduktionen negativt.

Det Internationale Kornråd (IGC) forventede den 20. oktober 2022, at den globale produktion af korn i

produktionsåret 2021/22, som gik fra den 1. juli 2021 til den 30. juni 2022, vil ligge på 2.290 mio. tons,

hvilket er en stigning på 3 pct. fra 2020/21 svarende til 64 mio. tons. IGC’s prognose skønnede

endvi-

dere, at det indeværende produktionsår 2022/23 vil falde til 2.255 mio. tons svarende til en nedjustering

på 1,5 pct. i forhold til sidste år 2021/22, hvilket er særligt drevet af fald i EU's og USA's majsproduktion,

som kun delvist opvejes af en kinesisk opjustering. Den samlede produktion vil dog fortsat være den

anden største registrerede høst. Hertil kommer, at det forventede globale kornforbrug for første gang

siden 2015/16 vil falde med 1 pct. i forhold til sidste år som følge af en periode med stigende priser.

Særligt forventes foderforbruget at falde med 2 pct. De globale kornlagre forventes i 2022/23 at falde til

det laveste niveau i otte år, hvilket primært skyldes, at majslagrene ventes at ramme det laveste niveau

i et årti. Den globale handel med korn nedjusteres med 0,7 pct. ift. oktober 2022 og forventes nu at ligge

på 4,5 pct. under sidste år, som hovedsageligt skyldes et fald i handlen med majs og byg. Globale priser

på de vigtigste kornafgrøder (hvede, majs og byg) har siden oktober 2022 udviklet sig for hvede med -

0,9 pct., majs med +2,7 pct. og byg med +4,8 pct. Med stigende priser for øvrige afgrøder stiger indekset

samlet med 0,4 pct.

Hvad angår Ukraine har Ruslands invasion haft alvorlige konsekvenser for markedsdynamikken, her-

under adgang til dyrkningsområder i russisk besatte områder og risici forbundet med arbejdet og trans-

port af afgrøder. Alt dette gør, at der er store usikkerheder forbundet med estimater. Produktionen for-

ventes i 2022/23 for alle de vigtigste afgrøder at ligge under sidste år med 35 pct. for hvede, 29 pct. for

majs og 34,7 pct. for byg. Forventningen til eksport i 2022/23 var i november 2022 uændret i forhold til

oktober 2022, hvor der fortsat forventes et fald på 31,2 pct. for hvede, 28,2 pct. for majs og 68,9 pct. for

byg i forhold til 2021/22.

Ukraines andel af global produktion i 2022/23 vurderes i en prognose fra november 2022 at komme til

at udgøre 2,7 pct. for hvede, 2,5 pct. for majs og 4,2 pct. for byg. Ukraine er desuden storeksportør af

Rådsmøde nr. 3921 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-22

foder til EU, hvorfor særligt sektorerne for fjerkræ og svin bliver ramt af den manglende ukrainske ek-

sport. Mange afrikanske og nogle mellemøstlige lande får en stor andel af deres korn fra Ukraine, hvorfor

krigen har konsekvenser for deres adgang til og prisen på fødevarer fra Ukraine. Nordafrika er særligt

et sårbart område, da deres høst af hvede og byg i 2022/23 forventes at falde kraftigt.

Markedet for oliefrø rammes også. Ukraine forventedes inden den russiske invasion at producere 17,5

mio. tons solsikkefrø i 2021/22 et tal, som nu ligger på 16,4 mio. tons (28,9 pct. af den globale produk-

tion), svarende til et fald på 0,9 mio. tons. En stor andel af denne produktion presses til olie, og EU

modtager 89,0 pct. af sin importerede solsikkeolie og 36,0 pct. af sin importerede solsikkemel, der bru-

ges til foder, fra Ukraine. I 2022/23 forventes Ukraines produktion af solsikkefrø at falde til 11,0 mio.

tons svarende til et fald på 32,9 pct. fra 2021/22. I november forventedes eksporten af solsikkefrø fra

Ukraine i 2022/23 at falde med 33,4 pct. i forhold til sidste år, hvilket er en nedjustering på 3,2 pct. fra

oktober 2022.

Eksport af korn fra Ukraine

Kommissionen fremlagde i maj 2022

en meddelelse om alternative fragtruter (”solidaritetsbaner”,

KOM

(2022)217). Tiltaget havde til hensigt at udbygge alternative fragtruter for korneksport ud af Ukraine,

der omgik den russiske flådeblokade i Sortehavet. Det er med tiltaget lykkedes at øge eksporten af korn

fra Ukraine betragteligt. Indtil den 12. november 2022 var der i alt blevet eksporteret over 15 mio. tons

korn, oliefrø og øvrige landbrugsprodukter fra Ukraine via solidaritetsbanerne, hvor der blev eksporte-

ret henholdsvis 2,7 mio. tons korn i oktober og september 2022. Til sammenligning blev der i marts

2022 eksporteret 0,2 mio. tons korn. Den ukrainske korneksport via solidaritetsbanerne er dog fortsat

langt under førkrigsniveau, hvor langt størstedelen af korneksporten gik via havne langs Sortehavsky-

sten. Blandt udfordringerne ved de alternative fragtruter er manglende kapacitet til transport ad vej og

til omlæsning af gods i logistikcentre, lange ventetider ved EU’s ydre grænser på grund af told-

og føde-

varekontroller, forskellige sporbredder på jernbanerne i Ukraine og EU, der nødvendiggør omladning

ved grænsen samt problemer med forsikring af transport ind og ud af Ukraine. For at styrke solidari-

tetsbanerne fremlagde Kommissionen, Den Europæisk Investeringsbank, Den Europæiske Bank for

Genopbygning og Udvikling og Verdensbanken samt Ukraine, Tjekkiet, Polen, Rumænien, Slovakiet og

Moldova den 11. november 2022 en fælles erklæring, hvor der tilsammen mobiliseres 1 mia. euro i peri-

oden 2022-23.

Rusland og Ukraine indgik den 22. juli 2022 parallelle aftaler med FN og Tyrkiet om eksport af korn fra

Ukraine via tre ukrainske havne ved Sortehavet. Aftalerne var midlertidige og løb til den 19. november

2022. Rusland suspenderede kortvarigt aftalen den 29. oktober til den 2. november 2022, hvor aftalen

blev genoptaget efter stort pres fra Tyrkiet. Efter stort internationalt pres på Rusland, bl.a. med den

seneste G20-topmødeerklæring fra Bali den 15.-16.

november 2022, meddelte FN’s generalsekretær den

17. november 2022, at aftalerne var blevet forlænget med 120 dage. Sortehavsaftalerne har haft en stor

betydning for, at kornpriserne har været faldende fra juli 2022 til september 2022. Grundet usikkerhe-

derne vedrørende aftalernes forlængelse ses dog en prisstigning på 3 pct. i oktober 2022 sammenlignet

med september 2022. FN’s koordinationscenter (JCC) har fremhævet, at 41 lande har modtaget 11,8

mio. tons korn, oliefrø og øvrige landbrugsprodukter under sortehavsaftalerne siden juli 2022, hvilket

har medvirket til at stabilisere det globale marked. Sammen med eksporten via solidaritetsbanerne er

der i alt blevet eksporteret omkring 26 mio. tons siden krigens start, hvor solidaritetsbanerne har stået

for 60 pct. af den totale kornesport fra Ukraine.

Rådsmøde nr. 3921 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-22

Markedssituationen for mælk og mejeriprodukter

Markedssituationen for mælk og mejeriprodukter har igennem den seneste tid generelt set en markant

prisstigning, hvor mælkeprisen i oktober 2022 lå på 55,2 cent/kg, hvilket er en historisk høj pris. Til

sammenligning var den i august 2020 på 33 cent/kg. Medio november 2022 ligger prisen på skummet-

mælkspulver på 316 euro/100 kg. Det er 5 pct. over prisen samme tid i 2021, og smørprisen ligger på

672,0 euro/100 kg. Det er 25,0 pct. over prisen samme tid i 2021. Den gunstige markedssituation skyldes

faldende mælkeindvejning i EU. I januar-september

2022 faldt EU’s mælkeindvejning med 0,4

pct. Til-

svarende stagnerer produktionen globalt.

Markedssituationen for svinekød

EU's marked for svinekød er præget af høje priser sammenlignet med foråret af 2022. I løbet af 2022 er

priserne steget betydeligt. Prisniveauet for EU var således for uge 9 i 2022 på 149,3 euro/100 kg. Pris-

niveauet er siden steget, om end stagnerende på det seneste omkring dette niveau. Prisen var således i

uge 45 på 200,5 euro/100 kg. Det er historisk stadig en særdeles god pris. Den danske notering fulgte

nogenlunde samme tendens. Fra oktober 2021 frem til udgangen af december 2021 lå noteringen fast

på 8,4 kr./kg, men ved årsskiftet 2021/22 faldt den til 7,9 kr./kg. Det var den laveste notering siden

2008. Efterfølgende er noteringen i løbet af 2022 steget, og den ligger i uge 48 på 12,6 kr./kg. De sti-

gende priser skal dog ses i lyset af stigende inputpriser. Smågriseprisen i EU har fulgt et lignende møn-

ster. Den var i uge 42 i 2021 nede på 29 euro/stk., hvilket er en historisk lav pris. I uge 45 var prisen 53,9

euro/stk.

Årsagen til den dårlige markedssituation frem til foråret 2022 skyldtes især lave priser på det kinesiske

marked og forringet eksport til Kina, der i kalenderåret 2021 faldt med ca. 49 pct. Til sammenligning

udgjorde det kinesiske marked i perioden januar-september 2022 32,1 pct. af EU's eksport (et fald på 51

pct. i forhold til samme periode af 2021). Den hidtil gode afsætning medførte, at der skete en udvidelse

af produktionen af europæisk svinekød for at imødekomme den kinesiske efterspørgsel af svinekød for-

årsaget af afrikansk svinepest. Udvidelsen af produktionen forværrede efterfølgende markedssituatio-

nen, da eksportandelen til Kina faldt. Dertil kommer behersket efterspørgsel på EU’s indre

marked.

Samtidig skete der kun langsomt en tilsvarende tilpasning af den europæiske produktion af svinekød,

som først for nyligt er begyndt at tilpasse sig den lavere efterspørgsel. I de første otte måneder af 2022

er EU’s produktion således faldet ca. 4

pct. i forhold til samme periode af 2021. En betydelig udfordring

er ligeledes, at svinesygdommen afrikansk svinepest i september 2020 bredte sig fra Polen til Tyskland.

Det har medført, at en række vigtige eksportlande, herunder Kina, har lukket for import af svinekød fra

Tyskland, der udgør 24 pct. af EU’s samlede eksport af svinekød.

Markedssituationen for oksekød

juni 2022 er EU’s kvægbestand faldet

med 1,4 pct. i forhold til juni 2021. I hele 2021 og den forgangne

del af 2022 har prisniveauet udviklet sig stigende og var i uge 45 2022 steget til en pris på 493,9 euro/100

kg, hvilket er 22 pct. højere end samme tid året før. Prisniveauet er fortsat betydeligt over gennemsnittet

for de seneste tre år. EU’s eksport faldt

med 5,8 pct. i perioden januar-august 2022 sammenlignet med

samme periode af 2021. EU’s import steg

med 26 pct. i samme periode af 2022 i forhold til 2021. Tallene

er inklusiv Storbritannien.

Markedssituationen for fjerkrækød

Markedssituationen i fjerkræsektoren er i bedring. Primo juni 2021 lå prisen på 204,0 euro/100 kg. I

uge 45 af 2022 var prisen steget til 259,7 euro/100 kg. Det er 28,1 pct. over prisen samme tid sidste år

og betydeligt over gennemsnittet for 2016-21. De høje kornpriser påvirker dog producenternes indtje-

ning negativt. EU er fortsat nettoeksportør af fjerkrækød målt både i mængde og værdi. Fugleinfluenza

er fortsat et problem for fjerkræsektoren.

Rådsmøde nr. 3921 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-22

Eksport generelt

EU’s landbrugseksport steg med 7,3 pct. fra 2020 til 2021, mens landbrugsimporten

til EU steg med 7

pct. EU’s handelsoverskud på landbrugsområdet var i 2021 på 67,9 mia. euro (ca. 506 mia. kr.),

hvilket

er en stigning på 8 pct. i forhold til 2020. Ifølge Kommissionen

er EU’s eksport af landbrugsprodukter

til Mellemøsten og Nordafrika (samt Pakistan og Tyrkiet) i maj 2022 steget med 44 pct. sammenlignet

med niveauet i maj 2021. For kornprodukter er stigningen 75 pct. sammenlignet med maj 2021 og dæk-

ker over forøgelser i både værdi og kvantitet. Især hvedeeksporten er steget til regionen med 35 pct.

samlet og udvalgte større stigninger i Marokko (625 pct.) og Tunesien (208 pct.). Afrika syd for Sahara-

ørkenen er EU’s landbrugseksport steget med 15 pct. sammenlignet med perioden januar-maj

2021.

Indførelse af krisetiltag i lyset af den russiske invasion af Ukraine

Der er på EU-niveau truffet beslutning om, at medlemsstaterne har kunnet fravige visse betingelser for

den grønne støtte under den direkte støtte i 2022 med henblik på at dyrke braklagte arealer i EU. Mu-

ligheden anvendtes ikke i Danmark. Kommissionen har også vedtaget en delegeret forordning, som gav

mulighed for at udmønte en ekstraordinær krisestøtte som støtte til landbrugere, der i særlig grad er

påvirket af markedsforstyrrelser forårsaget af øgede omkostninger og afbrudt handel på grund af Rus-

lands invasion af Ukraine. Der er krav om, at medlemsstatens krisestøtte var landbrugerne i hænde se-

nest 30. september 2022. Kommissionen stillede i alt 500 mio. euro til rådighed for den ekstraordinære

krisestøtte. Danmark modtog ca. 77 mio. kr. heraf. Midlerne er udbetalt til danske landbrugere og mod-

tagerne er underrettet.

Kommissionen har endvidere den 23. marts 2022 fremlagt en meddelelse KOM(2022)133 om fødeva-

reforsyningssikkerhed i EU, hvor fokus i høj grad er på at sikre fødevareforsyning og stabile fødevare-

forsyningskæder.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der ikke er tale om stillingtagen til konkrete forslag.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbruget).

Landbrug & Fødevarer forventer overordnet set yderligere stigninger i produktionsomkostninger for alle

sektorer som følge af den aktuelle situation i Ukraine. Krigen har åbenlyse konsekvenser for eksporten

til Rusland og Ukraine, men medfører også ændringer i fragtruter til øvrige eksportmarkeder Og store

udfordringer med at sikre forsyningssikkerheden.

De høje mælke- og mejeripriser skal ses i sammenhæng af de markant højere produktionsomkostninger

hos både landmanden og mejerierne, hvorfor landmanden og mejeriets margin ikke nødvendigvis af-

spejles i prisudviklingen. Noteringen i maj 2022 steg med 4 eurocent til en samlet pris på cirka 50 eu-

rocent/kg. Siden er prisen steget yderligere og er i juli på 54 eurocent/kg. Priserne på alle råvarer er

stigende, og det er især den konventionelle mælk samt mozzarella og gul ost, der driver udviklingen.

Som regel vil højere mælkepriser medføre stigninger i indvejningen, men dette har ikke været tilfældet

i anden halvdel af 2021 og starten af 2022 netop på grund af meget høje energi- og foderpriser. Den

samlede mælkeindvejning for 2021 var -0,3 pct. lavere end 2020, og mælkeindvejningen for januar 2022

ligger på niveau med 2021. I aktivering af kriseredskaber fra EU og eventuelle nationale tiltag vil meje-

Rådsmøde nr. 3921 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-22

risektoren primært pege på tiltag, der sikrer forsyningen og produktionen hos landmanden. Foderfor-

syningen af både økologisk og konventionelt foder meldes for nuværende forholdsvist stabilt, imens der

er større usikkerhed vedrørende forsyningen af GMO-frit foder. Forsyning af gødning er også en bekym-

ring for produktionen i 2023.

For svinekød har situationen i Ukraine ligeledes skabt stor usikkerhed i markedet med stærkt stigende

inputpriser (foder, energi, fragtrater m.v.) hvilket har forringet bytteforholdet markant. Selvom der på

det seneste har været stigninger i den danske notering fra 7,90 til 11,30 kr./kg ligger noteringen stadig-

væk et godt stykke fra nulpunkt. Fremadrettet i 2022 er der udsigt til slagtninger i EU, der vil ligge

lavere end året før. Landbrug & Fødevarers fortsatte forventning er, at der vil ske en stigning i den hjem-

lige notering i løbet af foråret 2022. Den danske svinetælling i april 2022 viser et fald på 5,2 pct. i forhold

til april 2021. Det dårlige bytteforhold slår således også igennem i Danmark. Hertil kommer, at slagte-

vægten falder som konsekvens af de høje foderpriser. Dette vil yderligere bidrage til en nedgang i EU-

produktionen af grisekød i år. En nedgang på mere end 5 pct. i EU-produktionen af grisekød i 2022

virker således ganske realistisk. Dette vil mængdemæssigt mere end opveje for den tabte EU-eksport til

Kina. Ud over lavere EU-slagtninger og sæsonmæssig bedre efterspørgsel kan der også her håbes på

støtte fra en bedre efterspørgsel fra Kina. Etablering af privat oplagring i april 2022 havde en positiv

effekt på prisen, og Danmark var blandt de lande der benyttede ordningen mest.

For oksekød blev der i 2021 i Danmark slagtet 6.000 kreaturer flere end i 2020. Samtidigt er den gen-

nemsnitlige afregningspris steget 5-6 kr. pr. kg. slagtevægt. Prisniveauet er højere end de forgangne år,

men toppede i sensommeren og har siden været nedadgående. Dermed er den danske afregningspris

igen lavere end de øvrige EU-lande. Den danske kvægbestand er faldende og er i perioden marts 2021

til marts 2022 faldet med 17,6 pct. De høje produktionsomkostninger begrænser den reelle indtjening

for landmanden.

For fjerkrækød dækker stigende priser langt fra den stigende tendens til højere produktionsomkostnin-

ger til foder, energi og lønninger, der udgør 80-90 pct. af de samlede produktionsomkostninger. Disse

omkostningskomponenter forventes at stige 20-30 pct. over de kommende måneder mens metal og pla-

stikmateriale til pakninger af kyllingeprodukter ligeledes udsættes for prisstigninger på op til 40 pct.

Dertil kommer, at svækket eksport til tredjelande fra EU grundet restriktioner på grund af fugleinfluenza

medfører større afsætning på det indre marked og dermed større mængder med deraf følgende fald i

priserne. Dette lægger således pres på indtjeningen i eksportvirksomhederne, der har afsat større mæng-

der på det indre marked til lavere priser. Desuden opleves større grad af protektionisme, hvor både co-

vid19 og udbrud af fugleinfluenza bruges på en række destinationer til at lukke for eksport fra Danmark

og EU generelt med det formål at øge den nationale selvforsyningsgrad.

EU’s fjerkræsektor er bekymret over den stigende import af fjerkrækød fra Ukraine, der siden den fulde

told og kvote liberalisering den 4. juni 2022 har medført en stigning i importen på 100 pct. sammenlig-

net med samme tidspunkt sidste år. Hvis denne importstigning og ensidige ukrainske eksportsatsning

mod EU fortsætter, er der risiko for at det væsentligt vil påvirke markedet i EU med stigende mængder

af fersk kyllingekød og faldende priser, således at

EU’s producenter kommer yderligere under pres i

forhold til at kunne kompenseres for de stigende råvarer og energipriser. Der vil således være behov for

at følge importudviklingen tæt og indføre eventuelle foranstaltninger, såfremt EU’s fjerkræsektor kom-

mer under yderligere pres.

Rådsmøde nr. 3921 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-22

Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række medlemsstater har fortsat stor fokus på udfordringerne som følge af den russiske invasion af

Ukraine. Det forventes, at en række medlemsstater vil have fokus på behovet for at håndtere gødnings-

situationen, både i relation til at sikre prisoverkommelige forsyning af kunstgødning i 2023 samt at øge

EU’s kapacitet til at producere gødning på længere sigt for at sikre EU’s og den globale fødevareforsy-

ningssikkerhed.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen arbejder for at underbygge en markedsorienteret og konkurrencedygtig landbrugssektor og

et velfungerende indre marked. Regeringen arbejder samtidigt for velfungerende international handel,

der også kan betyde større robusthed i de globale fødevareforsyningskæder. Regeringen lægger vægt på,

at Kommissionen overvåger markedssituationen for landbrugsvarer som følge af Ruslands invasion af

Ukraine. Regeringen støtter, at EU understøtter eksport af korn fra Ukraine.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg skriftligt den 12. oktober 2022 forud for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17.-18. oktober 2022, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Eu-

ropaudvalg den 6. oktober 2022.

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Strategiske planer under den fælles landbrugspolitik

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 6. juli 2022. Ændrin-

ger er markeret i marginen.

Resumé

Med EU’s landbrugsreform skal medlemsstaterne udarbejde en strategisk plan til gennemførelse

landbrugspolitikken, som senest skulle være fremsendt til Kommissionen den 1. januar 2022. Kommis-

sionen skal evaluere og godkende de strategiske planer med henblik på planlagt ikrafttrædelse den 1.

januar 2023. Status den 29. november 2022 er, at Kommissionen har godkendt 21 medlemsstaters

strategiske planer. Danmark fik sin strategiske plan godkendt af Kommissionen den 31. august 2022.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 med henblik

på information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Baggrund

Med Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte

til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansie-

res gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond

for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU)

nr. 1307/2013 skal medlemsstaterne udarbejde en strategisk plan til gennemførelse af landbrugspolitik-

ken.

Fristen for fremsendelse af de strategiske planer til Kommissionen var den 1. januar 2022. På den bag-

grund blev forslaget til den danske strategiske plan fremsendt til Kommissionen den 22. december 2021.

Kommissionen skal evaluere og godkende de strategiske planer med henblik på deres ikrafttrædelse den

1. januar 2023.

Rådsmøde nr. 3921 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-22

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 med henblik

på information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

EU’s landbrugsreform implementeres fra 2023. Medlemsstaterne skal forud herfor udarbejde en stra-

tegisk plan med beskrivelse af gennemførelsen af landbrugspolitikken. Denne plan skulle senest den 1.

januar 2022 være fremsendt til Kommissionen. Kommissionen skal herefter evaluere og godkende de

strategiske planer med henblik på, at planerne kan træde i kraft for perioden 2023-27.

Ifølge forordningen skal Kommissionen fremsætte bemærkninger til de strategiske planer senest tre

måneder efter fremsendelse. Medlemsstaterne skal da forelægge Kommissionen alle nødvendige sup-

plerende oplysninger og hvis relevant revidere den foreslåede plan. Godkendelsen af hver strategisk plan

sker senest seks måneder efter, at den pågældende medlemsstat har fremlagt den, jf. EU-reglerne.

Denne frist omfatter ikke det tidsrum, hvor Kommissionen har fremsendt sine bemærkninger eller en

anmodning om ændring af den strategiske plan til medlemsstaten og frem til den dato, hvor medlems-

staten fremsender sit svar til Kommissionen. Danmark modtog Kommissionens bemærkninger den 31.

marts 2022, som efterfølgende blev offentliggjort på Kommissionens hjemmeside.

De strategiske planer får først retsvirkning, når disse er godkendt af Kommissionen.

Den danske strategiske plan blev godkendt af Kommissionen den 31. august 2022. Status den 29. no-

vember 2022 er, at Kommissionen har godkendt 21 medlemsstaters strategiske planer. Det er forvent-

ningen, at Kommissionen godkender de resterende medlemsstaters strategiske planer inden ikrafttræ-

delse af de nye regler for den fælles landbrugspolitik den 1. januar 2023. Udgifter til den direkte land-

brugsstøtte kan ifølge forordningen først refunderes kalenderåret efter godkendelsen af den strategiske

plan.

Medlemsstaterne kan én gang årligt anmode Kommissionen om ændring af den strategiske plan. Hertil

har medlemsstaterne mulighed for at anmode om tre yderligere ændringer i reformperioden. Medlems-

staten skal begrunde ændringerne af den strategiske plan, og effekten af ændringerne skal beskrives for

de specifikke målsætninger for den fælles landbrugspolitik. Efter en ændringsanmodning er indsendt,

har Kommissionen 30 dage til at komme med bemærkninger til ændringsanmodningen til medlemssta-

ten. Kommissionen har tre måneder til at godkende en ændringsanmodning. Denne frist omfatter ikke

det tidsrum, hvor Kommissionen har fremsendt sine bemærkninger eller en anmodning om ændring af

den strategiske plan til medlemsstaten og frem til den dato, hvor medlemsstaten fremsender sit svar til

Kommissionen.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Gældende dansk ret

Der er ikke redegjort for gældende dansk ret i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Rådsmøde nr. 3921 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-22

Konsekvenser

Der er ikke redegjort for konsekvenser i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til

konkrete forslag. Der er således ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser af punktet,

ligesom beskyttelsesniveauet ikke påvirkes.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at Danmark er blandt de første lande i EU, der har fået god-

kendt den nationale strategiske plan. Danske landmænd savner dog alligevel fortsat klarhed over, hvilke

præcise regler og vilkår, der gælder fra 1. januar 2023, når reformen træder i kraft. Landbrug & Fødeva-

rer vil stærkt opfordre til, at relevante love, bekendtgørelser og vejledninger sendes i høring. Også

selvom det pga. de igangværende regeringsforhandlinger er med forbehold for, at der kan blive gennem-

ført justeringer af reglerne, når der er udpeget en ny fødevareminister. EU-forordningerne træder i kraft

med direkte virkning fra 1. januar 2023, og det er afgørende, at den præcise nationale udmøntning er

kendt i god tid for de landmænd, der skal overholde reglerne. Der er fortsat stort behov for en grundig

informationsindsats.

Som nævnt i tidligere har det samtidigt været helt afgørende for Landbrug & Fødevarer, at den davæ-

rende regering på grund af tidspresset ikke gav køb på områder, hvor der ikke var faglig dokumentation

for kravene, og hvor det vil medføre store ekstra unødvendige omkostninger. Landbrug & Fødevarer

noterer sig, at der er sket en række justeringer af den danske plan i de afsluttende forhandlinger mellem

Danmark og Kommissionen. Landbrug & Fødevarer savner faglige begrundelser for en række af de valg,

der er truffet. Ikke mindst i forhold til nye formuleringer af krav om jorddække (GLM 6) og afgrødero-

tation (GLM 7). Landbrug & Fødevarer er især forundret over, at det ikke har være muligt at udnytte de

muligheder, der er til rådighed i EU-lovgivningen, og som blev fremsat i det oprindelige danske forslag

om at anvende afgrødediversificering til opfyldelse af GLM7-kravet.

Landbrug & Fødevarer er også uforstående overfor, at Danmark - som et af de eneste lande i EU - har

besluttet, at man ikke udnytter muligheden for at udskyde kravet om 4 pct. uproduktive arealer på trods

af de aktuelle udfordringer for fødevareforsyningssituationen som følge af krigen i Ukraine. Når Dan-

mark indfører kravet, så bør der som minimum være en bred palet af muligheder, der kan tælle med.

Herunder f.eks. også læhegn.

Økologisk Landsforening har noteret sig, at Kommissionen har godkendt den danske strategiske plan,

der træder i kraft den 1. januar 2023. Økologisk Landsforening har desuden noteret sig, at opbygningen

med seks eco-schemes er aftalt politisk i landbrugsaftalen fra oktober 2021. Landbrugsaftalen indehol-

der ligeledes en beslutning om, at udformningen skal genbesøges ved en status på ordningerne i

2023/24. Økologisk Landsforening vil i den forbindelse anbefale, at det besluttes at ændre på arkitek-

turen i den danske model således, at en kommende klimaafgift vil kunne indbygges i landbrugsstøtten.

Økologisk Landsforening mener, at den nuværende udformning er uhensigtsmæssig og ikke udnytter

det fulde potentiale i EU-forordningen. EU-forordningen tillader, at medlemsstaterne kan fastsætte an-

dre nationale normer vedrørende hovedmålsætningerne af GLM-normerne med henblik på at forbedre

den miljø- og klimamæssige gennemførelse af rammen for GLM-normerne. Forordningen pålægger

endvidere medlemsstaterne at etablere et system for en administrativ sanktion til landbrugerne, hvis de

ikke opfylder de lovgivningsbestemte forvaltningskrav i henhold til EU-retten og GLM-normerne fastsat

i de strategiske planer f.eks. på området klima og miljø, herunder vand, jord og biodiversitet i økosyste-

merne. Økologisk Landsforening har fremsat forslag til en model for klimaafgifter med afsæt i hjemlerne

i EU- forordningen.

Rådsmøde nr. 3921 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-22

Økologisk Landsforening fremhæver derudover, at foreningen finder den danske udformning af EU’s

krav om 4 pct. ikke produktive områder meget problematisk, eftersom udformningen ikke tillader at

medregne eksisterende biotoper. Dertil har Danmark tilladt, at kravet opfyldes med fjernbrak. Det er på

trods af, at EU-teksten helt konkret siger, at formålet med GLM 8 kravet/naturkravet er at

opretholde

landskabsstrukturer i det dyrkede land, og EU-

forordningen taler om ”farm level”.

Det skal også frem-

hæves, at den valgte definition af skovlandbrug ikke giver den ønskede forenkling, og den adskiller sig

fra den internationale definition. Økologisk Landsforening finder det problematisk, at udformningen

ikke giver landbruget noget incitament til at lade græsarealer udvikle sig, så de gavner biodiversiteten

mest muligt. Græsarealer med en god biodiversitetsstatus er berettiget til mindre landbrugsstøtte, end

arealer der primært er produktionsarealer, der kan få gødning og pesticider. Dermed har staten heller

ikke levet op til, at landbruget ville få økonomisk kompensation for, at der blev nedlagt sprøjte og gødsk-

ningsforbud på § 3 arealer, hvilket ellers fremgik af høringsnotatet fra ministeriet marts 2020 på ind-

sendte høringssvar til naturbeskyttelsesloven. Økologisk Landsforening mener, at engangskompensati-

onen for udtagning af permanente græsarealer skal differentieres, så der er en højere kompensation for

udtagning af højttydende permanente græsmarker.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne forventes generelt set at lægge vægt på, at de strategiske planer godkendes uden unø-

digt ophold, idet implementering skal begynde den 1. januar 2023. I konklusionerne fra Det Europæiske

Råd den 30.-31. maj 2022 blev behovet for en hurtig godkendelse af de strategiske planer understreget.

Alle medlemsstater har fremsendt deres strategiske planer til Kommission og modtaget Kommissionens

bemærkninger. Status den 25. november 2022 er, at Kommissionen har godkendt 21 medlemsstaters

strategiske planer. Det forventes, at medlemsstaterne også vil lægge vægt på mulighederne for at justere

de strategiske planer efter den 1. januar 2023, herunder at ændringer godkendes af Kommissionen hur-

tigt og uden unødigt ophold.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen ser frem til en drøftelse af status for de strategiske planer, idet alle medlemsstater har mod-

taget bemærkninger fra Kommissionen, og Kommissionen har godkendt 21 medlemsstaters strategiske

planer. Det er væsentligt at få erfaringer fra andre medlemsstater for at sikre gennemsigtighed i god-

kendelsesprocessen. Det er samtidigt væsentligt, at Kommissionen fokuserer på, at godkendelsespro-

cessen bliver uden unødigt ophold af hensyn til, at de strategiske planer skal være rettidigt implemen-

teret den 1. januar 2023. Videre finder regeringen det hensigtsmæssigt for gennemførslen af den fælles

landbrugspolitik, at medlemsstaterne får anledning til at drøfte status for de strategiske planer, efter de

er blevet godkendte af Kommissionen, og efter reglerne træder i kraft den 1. januar 2023, hvis der skulle

opstå behov for eventuelle justeringer af de strategiske planer.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg skriftligt den 14. juli 2022 forud for rådsmø-

det (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2022, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

6. juli 2022.

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Rådsmøde nr. 3921 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-22

Kommissionens evaluering af EU's dyrevelfærdslovgivning

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Kommissionens Jord til Bord-strategi fremhæver, at der er behov for at forbedre dyrevelfærden i EU,

og at Kommissionen derfor igangsætter en revision af EU’s dyrevelfærdslovgivning. Som et led i denne

proces igangsatte Kommissionen en evaluering af EU’s dyrevelfærdslovgivning. Evalueringen er af-

sluttet og viser overordnet

set, at EU’s dyrevelfærdslovgivning har forbedret dyrevelfærden i forhold

til tiden før dens vedtagelse, og at den har bidraget til, men ikke fuldt ud sikret, ens konkurrencevilkår

for landbrugere og andre operatører. Evalueringen konkluderer endvidere, at lovgivningen hverken

er tidssvarende i forhold til samfundets forventninger, videnskabelige og teknologiske fremskridt eller

fremtidige udfordringer omkring bæredygtighed. Der er derfor behov for en revision af gældende lov-

givning både om hold af dyr, transport og slagtning. Derudover er der behov for specifik lovgivning

for de dyrearter, hvor der kun er generel eller ingen lovgivning. Sagen er på dagsordenen for råds-

mødet (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 med henblik på præsentation fra Kommissio-

nen og udveksling af synspunkter.

Baggrund

Kommissionens Jord til Bord-strategi fremhæver, at der er behov for at forbedre dyrevelfærden i EU.

Strategien forpligter derfor Kommissionen til at igangsætte en revision af EU’ dyrevelfærdslovgivning.

Som et led i denne proces igangsatte Kommissionen i maj 2020 en evaluering af EU’s dyrevelfærdslov-

givning. Evalueringen er nu afsluttet.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 med henblik

på præsentation fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Formålet med evalueringen var at vurdere, om

EU’s lovgivning på dyrevelfærdsområdet

er egnet til at

opfylde formålet om bedre dyrevelfærd, og om den medvirker til mere harmoniserede regler og dermed

mere fair produktionsvilkår på tværs af EU’s grænser. Den gældende EU-lovgivning

på dyrevelfærds-

området omfatter:

•

Rådets forordning (EF) Nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne

aktiviteter

•

Rådets forordning (EF) Nr. 1099/2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet

•

Rådets direktiv 2008/119/EF om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve

•

Rådets direktiv 2008/120/EF om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin

•

Rådets direktiv 1999/74/EF om mindstekrav til beskyttelse af æglæggende høner

•

Rådets direktiv 2007/43/EF om minimumsforskrifter for beskyttelse af slagtekyllinger

•

Rådets direktiv 98/58/EF om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål.

Evalueringen er gennemført ved skrivebordsstudier, en række interessentkonsultationer, en offentlig

høring med næsten 60.000 svar og et eksternt studie med en cost-benefit analyse. Skrivebordsstudiet

omfattede litteraturstudier, hvorunder udtalelser om dyrevelfærd fra Den Europæiske Fødevaresikker-

hedsautoritet (EFSA), rapporter fra Kommissionens revisionsbesøg i medlemsstaterne på dyrevelfærds-

området samt rapporter fra dyrevelfærds- og erhvervsorganisationer. Interessentkonsultationerne om-

fattede grupper fra hele fødevarekæden fra producent til forbruger.

Rådsmøde nr. 3921 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-22

Der har været nogle udfordringer i forbindelse med at udarbejde evalueringen. Medlemsstaternes ind-

beretninger af resultaterne fra velfærdskontrollen har været svære at sammenligne på grund af forskel-

ligt tolkningsniveau, især hvor bestemmelserne er upræcise eller generelle. Dertil kommer, at der ikke

er tilstrækkelig gode velfærdsindikatorer, der kan anvendes som sammenligningsgrundlag medlemssta-

terne imellem. Trods dette har andre data, herunder tilgængelig litteratur og Kommissionens audits i

medlemsstaterne, gjort, at resultatet af evalueringen samlet set er tilstrækkelig robust for så vidt angår

udviklingen af dyrevelfærden i EU.

Den gældende EU-lovgivning om dyrevelfærd blev for en stor dels vedkommende vedtaget i løbet af

1990’erne med det formål at forbedre dyrevelfærden inden for en økonomisk acceptabel ramme. Et an-

det formål var at mindske de lovgivningsmæssige forskelle mellem medlemsstaterne, som kunne for-

dreje konkurrencevilkårene og hindre varernes frie bevægelighed.

På tidspunktet for lovgivningens vedtagelse var forståelsen af dyrevelfærdsbegrebet, at dyr skulle be-

skyttes mod negative påvirkninger, som f.eks. sult og tørst eller for trange pladsforhold. I dag er dyre-

velfærdsbegrebet baseret på hensynet til dyrenes fysiske og mentale tilstand i forhold til de betingelser,

hvorunder dyrene lever og dør. Det vil sige, at de bør have et liv, der er værd at leve.

Gennem de seneste to årtier er der set et fald i husdyrproduktionen på tværs af medlemsstaterne, og

samtidig er besætningerne blevet større og større. I 2016 var der 10,3 mio. husdyrbesætninger i EU-27,

hvilket er et fald på 4,1 mio. i forhold til 2005. Det er således ikke kun holdningen til dyrevelfærdsbe-

grebet, der er ændret over tid, men også landbrugsstrukturen. Disse ændringer er ikke fuldt ud afspejlet

i gældende lovgivning.

Tiden før lovgivningens vedtagelse er brugt som sammenligningsgrundlag i forhold til, hvilken effekt

lovgivningen har haft i medlemsstaterne til og med 2020. Det anføres i evalueringen, at mange dyr i

Europa i de tidlige 1990’ere blev udsat for unødig smerte og lidelse ved de forhold, som de blev holdt,

transporteret og slagtet under. Generelt set var forholdene i det store og hele drevet af økonomi med

meget lidt hensyntagen til dyrenes behov.

De væsentligste resultater af evalueringen gengives kort i det følgende.

Evalueringen viser, at EU’s dyrevelfærdslovgivning har forbedret velfærden for mange dyr sammenlig-

net med tiden, før lovgivningen blev vedtaget. Dette synes støttet af den offentlige høring, hvor 49 pct.

tilkendegav, at de er enige, mens 40 pct. tilkendegav, at de er uenige i, at der nu er en mere ensartet

beskyttelse af landbrugsdyr i EU end for 25 år siden. Forbedringen gælder især de dyrearter, som er

omfattet af specifik lovgivning, nemlig grise, kalve, æglæggende høner og slagtekyllinger. Som eksempel

kan nævnes, at traditionelle og golde æglægningsbure til høner blev forbudt i 2012, og at søer siden 2013

skal holdes løse i grupper fra fire uger efter løbning, hvor de tidligere kunne holdes i boks i hele dræg-

tigheden.

Også når det gælder beskyttelse af dyr under transport og ved slagtning, er der til en vis grad sket for-

bedringer. F.eks. er antallet af dyr, der er døde ved ankomst til bestemmelsesstedet, faldet siden 2005,

og det samme gælder dyr, der ved ankomst til bestemmelsesstedet erklæres for uegnede til transport.

For så vidt angår slagtning ses lovgivningens regler om udpegning af en dyrevelfærdsansvarlig og udar-

bejdelse af standardprocedurer på slagterier at have forbedret dyrevelfærden. Der er dog stadig væsent-

lige problemer med vandbadsbedøvelse på fjerkræslagterier.

Rådsmøde nr. 3921 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-22

Generelt set viser evalueringen, at dyrevelfærden i EU stadig må anses som sub-optimal. Dette gælder

især de dyrearter, hvor der ikke er specifik lovgivning, såsom malkekøer, kalkuner og fisk. Dertil kom-

mer, at selv for dyrearter, hvor der er specifik lovgivning, hindrer lovgivningen ikke, at dyrene kan hol-

des i systemer, der er meget begrænsende for deres bevægefrihed. EU-lovgivningen tillader fortsat, at

æglæggende høner holdes i bure, og at søer holdes i bokse en del af deres liv. Desuden er opdræt af

hunde og katte ikke omfattet af lovgivningens anvendelsesområde.

Lovgivningen har medvirket til, men ikke fuldt ud sikret, en fair konkurrence for landbrugere og andre

operatører på tværs af grænserne. Dette synes bekræftet af den offentlige høring, hvor 48 pct. svarede,

at de er enige i, at lovgivningen har lettet samhandlen og forbedret konkurrencen, mens 32 pct. er

uenige. Af de forretningsdrivende svarede 51 pct., at de er enige eller næsten enige i, at lovgivningen har

lettet samhandlen og forbedret konkurrencen, mens kun 15 pct. er meget uenige. Forskelle i tolkning af

lovgivningens bestemmelser og håndhævelsen af dem lægger dog stadig visse hindringer i vejen for sam-

handelen og for at opnå et sammenligneligt niveau af dyrevelfærd i EU. Dette skyldes til dels, at visse

bestemmelser er uklare.

EU’s dyrevelfærdslovgivning er ikke ændret i mere end 10 år, og den har ikke fulgt med udviklingen og

er dermed heller ikke på højde med nogle medlemsstaters nationale lovgivning om dyrevelfærd. Der er

konstateret væsentlige forskelle i ambitionsniveauet, når direktiver gennemføres i de enkelte medlems-

staters lovgivning. Dette har ført til større forskelle i dyrevelfærden, når det gælder hold af landbrugsdyr,

sammenlignet med det, der gælder for transport og slagtning, hvor lovgivningen er indeholdt i forord-

ninger og dermed er mere harmoniseret.

Evalueringen viser, at håndhævelsen af gældende bestemmelser ikke er tilstrækkelig til at opnå det ni-

veau af dyrevelfærd, der var målet, da lovgivningen blev vedtaget, og som nutidens borgere forventer.

Der er sket fremskridt, men regelefterlevelse er stadig en stor udfordring på områder som transport af

dyr, især for lange transporter, transport af unge dyr og drægtige dyr samt ved udførsel til tredjelande.

Der er desuden store udfordringer hvad angår regelefterlevelsen i forhold til visse bedøvelsesmetoder,

især vandbadsbedøvelse af fjerkræ, og rutinemæssig kupering af pattegrises haler. Der efterlyses robuste

indikatorer til overvågning af dyrevelfærden.

Det anføres i evalueringen, at lovgivningen anses for at have medført ekstra fordele for både dyr og be-

folkning. Som eksempler nævnes bedre produktivitet, bedre økosystemer, mindre brug af antibiotika og

bedre folkesundhed. Lovgivningen har dog også betydet øgede omkostninger for landbrugere og andre

operatører samt for myndigheder. Der er imidlertid tilgængelig, om end begrænset, viden ud fra hvilken,

det må antages, at fordelene over tid vejer tungere end de omkostninger, der er forbundet med kravene

i lovgivningen. I modsætning hertil mener mange forretningsdrivende, at indtjeningen ved fødevarer,

der er produceret under højere velfærdsstandarder, er utilstrækkelig. Det skal dog siges, at der er for-

skelle mellem medlemsstater og sektorer, som må tilskrives forskelle i borgernes forventninger og etiske

bekymringer samt markedskrav. Det anføres, at et bedre udbytte af investeringer på dyrevelfærdsområ-

det formentlig kan opnås ved en bedre og mere omfattende oplysning til forbrugerne, så de er i stand til

at foretage et oplyst valg ved køb af animalske produkter.

Det anføres i evalueringen, at der i lyset af målene i Kommissionens Jord til Bord-strategi er behov for

at gøre EU’s fødevaresystemer mere bæredygtige, og at der

som støtte til dette er muligheder gennem

en bedre udnyttelse af

EU’s fælles landbrugspolitik og EU’s handelspolitik.

Der er en række redskaber i

den fælles landbrugspolitik, som potentielt kan have en effekt på dyrevelfærden. Her nævnes krydsover-

ensstemmelse, handelsnormer for æg, landdistriktsprogrammet og reglerne om økologisk landbrug. Det

dobbelte mål om at harmonisere dyrevelfærdslovgivningen og samtidig skabe bedre konkurrencevilkår

er bedst muligt opnået på EU-niveau. Havde der kun været handlet på nationalt niveau, ville det have

Rådsmøde nr. 3921 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-22

resulteret i forskellige nationale lovgivninger og i, at nogle medlemsstater muligvis ikke havde vedtaget

lovgivning. Dette havde resulteret i fordrejede konkurrencevilkår og et uens niveau af dyrevelfærd. Den

gældende EU-lovgivning må fortsat anses for et godt svar på de dyrevelfærdsmæssige udfordringer, der

rådede på tidspunktet for dens vedtagelse. Trods de fremskridt, der er gjort, er det dog sådan, at de fleste

af datidens problemer og udfordringer fortsat er relevante. Dertil kommer, at samfundets forventninger,

videnskabelige og teknologiske fremskridt samt fremtidige udfordringer for så vidt angår bæredygtighed

ikke fuldt ud er afspejlet i gældende lovgivning. Gældende EU-lovgivning er således ikke egnet til at

imødegå nutidige og fremtidige behov.

Overordnet set er konklusionen, at EU’s dyrevelfærdslovgivning har forbedret dyrevelfærden i forhold

til tiden før dens vedtagelse, og at den har bidraget til, men ikke fuldt ud sikret, ens konkurrencevilkår

for landbrugere og andre operatører. Evalueringen konkluderer endvidere, at lovgivningen hverken er

tidssvarende i forhold til samfundets forventninger, videnskabelige og teknologiske fremskridt eller

fremtidige udfordringer vedrørende bæredygtighed. Der er derfor behov for en revision af gældende

lovgivning både om hold af dyr, transport og slagtning. Derudover er der behov for specifik lovgivning

for de dyrearter, hvor der kun er generel eller ingen lovgivning.

Kommissionens konsekvensanalyse af den kommende

revision af EU’s dyrevelfærdslovgivning forven-

tes klar i maj 2023, mens lovgivningsforslagene forventes at følge i 3. kvartal 2023. Lovgivningsforslaget

forventes at bestå af fire direkte gældende forordninger, henholdsvis:

•

Velfærd for dyr, der holdes til økonomiske formål (erstatter de eksisterende fire direktiver)

•

Beskyttelse af dyr under transport (erstatter den eksisterende transportforordning)

•

Beskyttelse af dyr ved aflivning (erstatter/ændrer den eksisterende aflivningsforordning), og

•

Dyrevelfærdsmærkning (ny lovgivning).

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om evalueringen.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissionen

om resultatet af evalueringen.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret, da der ikke er tale om et lovgivnings-

mæssigt forslag.

Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug) og Den nationale komite for landbrugsdyr.

Landbrug & Fødevarer understreger, at EU allerede har et højt niveau af dyrevelfærd, og mener at det

er vigtigt, at man med revisionen af reglerne sikrer, at man fortsat er konkurrencedygtige i Europa. Som

det fremgår af evalueringen, er der store forskelle på, hvordan de nuværende regler er implementeret og

håndhævet i de forskellige medlemsstater. Det er derfor afgørende, at der i det videre arbejde er fokus

på en ensartet implementering af de eksisterende regler, før der indføres nye regler. Landbrug & Føde-

varer finder det vigtigt, at eventuelt nye regler er baseret på et videnskabeligt grundlag og at både de

sociale, miljømæssige og økonomiske konsekvenser af eventuelle lovændringer belyses. Det er samtidig

Rådsmøde nr. 3921 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-22

vigtigt, at nye krav indføres med tilstrækkelig lange overgangsordninger, så erhvervet får tid til at om-

stille sig. Landbrug & Fødevarer understreger desuden vigtigheden af, at der indføres en fælles harmo-

niseret lovgivning, der løfter alle medlemsstater til et fælles nyt niveau og fjerner grundlaget for, at der

kan indføres nationale regler, der går længere end EU-reglerne.

Økologisk Landsforening bakker op om den overordnede intention om at styrke EU's lovgivning for dy-

revelfærd. Økologisk Landsforening mener, der er behov for grundlæggende forandringer i fremtidens

hold af landbrugsdyr. I den henseende er det Økologisk Landsforenings opfattelse, at alle dyr har ret til

adgang til åben himmel og marker.

Økologisk Landsforening mener, at der fremadrettet bør arbejdes hen imod racer og dyr, der har flere

formål i modsætning til de meget specialiserede racer, der anvendes i dag. Dette vil ikke blot give dyrene

et bedre liv, det betyder også at man ophører med at aflive alle hanekyllinger, at der skal fokus på høner,

der ikke får brystbensbrud, at kyllinger vokser langsommere og derfor ikke får gangbesvær, at begrebet

”overskudskalve” kan ophøre. Faringer i hytter

på marken vil give et endnu større behov for at fremme

grise, der føder færre men større og stærkere pattegrise, så pattegrisedødeligheden kan komme ned.

En grundlæggende omstilling af husdyrproduktionen betyder, at den samlede husdyrproduktion vil

falde. Det vil være meget væsentligt for landbrugets samlede klimaaftryk. Ligeledes er en husdyrproduk-

tion med langt lavere intensitet og et liv på marken det mest effektfulde til at nedbringe forbruget af

antibiotika og dermed mindske risikoen for antibiotikaresistens i landbruget. Husdyrproduktionen vil

bedre kunne forenes med behovet for at give plads til natur og fremme biodiversiteten og blive en del af

den cirkulære økonomi, således er grundlæggende ændringer, der tilgodeser dyrevelfærden en del af at

skabe et bæredygtigt landbrug og fødevaresystem.

Økologisk Landsforening bakker op om skærpede krav til transport af både levende dyr og transport af

dyr til salg samt slagtning. Økologisk Landsforening foreslår, at EU's økologiregler danner udgangs-

punkt for de nye styrkede EU dyrevelfærdsregler.

Dyrenes Beskyttelse opfordrer til, at fem domæne-modellen italesættes og støttes som det arbejdsred-

skab, der bør finde anvendelse ved vurdering af dyrevelfærdsstatus. De fem domæner omfatter i) ernæ-

ring, ii) fysisk miljø, iii) sundhed, iv) adfærdsmæssige interaktioner og v) mental tilstand. Fem domæne-

modellen tilstræber at give et indblik i dyrets sande velfærdstilstand. Det er altså ikke menneskets me-

ning om dyrets velfærds-status, der er afgørende, men derimod dyrets egen opfattelse heraf. Modellen

anerkender, at dyr er sansende væsener og giver dyrets mentale tilstand en fremtrædende rolle, hvilket

skaber forudsætning for at sikre dyrene et godt liv, der er værd at leve. Med tanke på at dyr er sansende

væsener, som er i stand til at føle frygt og smerte, bør dette også ud fra en etisk betragtning fuldt ud

anerkendes og respekteres i fremtidig lovgivning. Dyrenes beskyttelse finder, at der både er et moralsk

og samfundsmæssigt ansvar for behandlingen af dyr i hele deres livscyklus, herunder i besætninger,

under transport og på slagteri.

Dyrenes Beskyttelse opfordrer til, at selektiv avl bliver effektivt reguleret, så avlsarbejdet medvirker til

at forbedre dyrevelfærd/-sundhed, og ikke modsat, som det er blevet praktiseret i alt for lang tid. Dyr i

produktion er gradvist blevet avlet for stadig større ydelse og produktionseffektivitet, hvilket forårsager

sygdom og lidelse for dyrene, eksempelvis kan nævnes brystbens-brud på æglæggende høner.

Dyrenes Beskyttelse mener generelt, at der er behov for at fastsætte regler for de dyregrupper, hvor der

ikke er specifik lovgivning, såsom malkekøer, får/geder og fjerkræ samt fisk. For så vidt angår fisk, viste

Kommissionens konference ultimo 2021 også meget tydeligt, at der er et stort ønske om - og behov for -

at adressere velfærd for fisk i akvakultur. Dette skal også ses i lyset af det meget store antal involverede

Rådsmøde nr. 3921 (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11-12/12-22

enkelt-dyr og størrelsesordenen af den potentielle, kumulative velfærdsgevinst ved en målrettet indsats

på dette område, som er i kraftig vækst i EU. Fisk er en meget forskelligartet og kompleks gruppe af

hvirveldyr, for hvilke der bør tages højde for artsspecifikke forhold i regelsættet. Dyrenes Beskyttelse

opfordrer derfor til, at man fra dansk side aktivt går ind for at inkludere fiskevelfærd i den førstkom-

mende revisionsfase af EU-lovgivningen i 2023.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne forventes at tage drøftelsen om evalueringen af EU's dyrevelfærdslovgivning til efter-

retning. Der forventes generelt opbakning blandt medlemsstaterne til den kommende revision af EU's

dyrevelfærdslovgivning. Tyskland, Nederlandene, Danmark, Sverige og Belgien (den såkaldte Vught-

gruppe) har tidligere præsenteret fælles positionspapirer med ønsker til henholdsvis forordningen om

beskyttelse af dyr under transport samt en ramme for ny EU-lovgivning om dyrevelfærd.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter resultatet af evalueringen af EU-lovgivningen på dyrevelfærdsområdet. Resultatet er

på linje med, at der fra regeringens side gennem længere tid er peget på, at der er behov for en revision

af gældende EU-lovgivning på dyrevelfærdsområdet under hensyntagen til ny videnskabelig viden og de

håndhævelsesproblemer, der er identificeret bl.a. på grund af for generelle eller upræcise bestemmelser.

Desuden også, at der behov for specifik lovgivning for de dyrearter, der holdes eller handles i forbindelse

med økonomisk aktivitet, og hvor der kun er generel eller ingen lovgivning.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.