Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 3913 - uddannelse m.v. Bilag 1
Offentligt
2638263_0001.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Den 14. november 2022
Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 28. november 2022
Uddannelse
Punkt 1: Rådshenstilling om Pathways to School Success
(Titel på formandskabets kompromisforslag: Rådshenstilling om Pathways to School Success, som
erstatter rådshenstillingen af 28. juni 2011 om politikker til at reducere tidligt skolefrafald)
- KOM(2022)316
- vedtagelse
(s. 2)
Punkt 2: Rådskonklusioner om støtte til trivsel i digital undervisning
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 10)
Punkt 3: Det europæiske uddannelsesområde i tiden for russisk aggression i Ukraine
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
(s. 13)
Ungdom
Punkt 4: Rådskonklusioner om fremme af den inter-generationelle dimension på ungdomsområdet med
henblik på dialog og social sammenhængskraft
-
KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 15)
Punkt 5: Det Europæiske Ungdomsår 2022
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
(s. 18)
------------
Punkt 6: Rådshenstilling om revisionen af Barcelona-målene for førskoleundervisning og børnepasning
(den europæiske plejestrategi)
(Titel på formandskabets kompromisforslag: Rådshenstilling om førskoleundervisning og
børnepasning: Barcelona-målene for 2030)
- KOM(2022)442
- sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (UUKS
–
uddannelses- og ungdomsdelen) den 28. november 2022, men
forventes vedtaget på EPSCO-rådsmødet den 8. december 2022
(s. 20)
1
 Rådsmøde nr. 3913 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 28.-29. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 28-29/11-22 - uddannelse- og ungdomsdelen
2638263_0002.png
Punkt 1: Rådshenstilling om Pathways to School Success
(Titel på formandskabets kompromisforslag: Rådshenstilling om Pathways to School Success,
som erstatter rådshenstillingen af 28. juni 2011 om politikker til at reducere tidligt skolefrafald)
- KOM(2022)316
- vedtagelse
- revideret notat. Ændringer er markeret med streg i venstre margen.
1. Resumé
Kommissionen offentliggjorde sit forslag til rådshenstilling om ”Pathways to School Success” den 30. juni
2022. Formålet
med forslaget er at understøtte medlemsstaternes indsatser for skabe succes i skolen gennem nedbringelse af frafald,
nedbringelse af antallet af 15-årige med ringe grundlæggende færdigheder, afkobling af uddannelsesresultater fra
socioøkonomisk baggrund og styrkelse af inklusion og trivsel. Det henstilles, at medlemsstaterne senest i 2025 har lagt en
strategi for skolesucces i overensstemmelse med strukturen i deres uddannelsessystem, der bl.a. bør kombinere forebyggelses-,
interventions- og kompensationstiltag. Medlemsstaterne bør ligeledes udvikle og yderligere styrke dataindsamlings- og
monitoreringssystemer på nationalt og lokalt niveau, som muliggør systematisk indsamling af kvantitativ og kvalitativ
information om børn, elever og studerende såvel som faktorer, der påvirker læringsresultater, særligt socioøkonomisk
baggrund. En vedtagelse af forslaget forventes ikke at få konsekvenser for lovgivningen, EU-budgettet, statsfinanserne,
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
Regeringen støtter forslaget til rådshenstilling. Danmark har sat ambitiøse mål for grundskolen, der står fint i
overensstemmelse med forslaget til rådshenstilling. Både når det gælder kvalitet og trivsel i grundskolen. Rådshenstillingen
matcher regeringens ambitioner angående udligning af socioøkonomiske forskelle, forskelle foranlediget af køn,
koordinering og systematisk dialog med relevante interessenter, som i Danmark sker i Sammen om Skolen. Også på
dagtilbudsområdet er rådshenstillingen i tråd med den danske tilgang, hvor lige adgang til dagtilbud af høj kvalitet anses
som værende afgørende for at fordre børns og unges chancelighed i uddannelsessystemet. Det er ligeledes Danmarks tilgang,
at det er vigtigt at sikre god viden og data på dagtilbuds- og skoleområdet. Samtidig skal data indsamles på en måde, der
er meningsfuld for praksis, og som ikke tager tid væk fra personalets kerneopgaver. Det fremtidige evaluerings- og
bedømmelsessystem skal bidrage til en endnu stærkere evalueringskultur i skolen og etablere en stærkere
opfølgningskultur, hvilket netop skal støtte den evidensbaserede tilgang, både hvad angår kvantitativ og kvalitativ evidens.
Også på ungdomsuddannelserne er der taget skridt til at offentliggøre data på elevernes trivsel og frafald, således at data er
tilgængelig for både lokale og nationale aktører. Endelig tages der hensyn til de grundlæggende forskelle i nationale
uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer således, at det tydeligt fremgår, at indsatser nævnt i forslaget skal tage hensyn
til, indtænkes og tage udgangspunkt i eksisterende nationale systemer, strukturer og politikker. Endelig er det vigtigt at
fastholde, at ansvaret for skolens indhold og tilrettelæggelse er en national kompetence og i visse tilfælde en lokal
kompetence.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde sit forslag til
rådshenstilling om
”Pathways to School Success”
den 30. juni
2022. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion samme dato. Forslaget er fremsat med
hjemmel i TEUF artikel 165 og 166. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Formål
Formålet med forslaget til rådshenstilling er at understøtte medlemsstaternes indsatser for skabe succes
i skolen gennem nedbringelse af frafald (dvs. sikre, at flest muligt får en ungdomsuddannelse),
nedbringelse af antallet af 15-årige med ringe grundlæggende færdigheder, afkobling af
uddannelsesresultater fra socioøkonomisk baggrund og styrkelse af inklusion og trivsel. Forslaget skal
samtidig afløse en tidligere rådshenstilling fra 2011 om politikker til at reducere tidligt skolefrafald.
2
 Rådsmøde nr. 3913 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 28.-29. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 28-29/11-22 - uddannelse- og ungdomsdelen
2638263_0003.png
Indhold
I forslagets indledende betragtninger fremgår det, at forslaget skal ses i sammenhæng med en række
øvrige nylige EU-initiativer, der skal fremme lighed og ligeværdighed.
I forslaget
henstilles det til medlemsstaterne,
at de senest i 2025 bør udvikle eller yderligere styrke en
integreret og omfattende strategi for skolesucces i overensstemmelse med strukturen i deres
uddannelsessystem med henblik på at minimere effekterne af socioøkonomisk baggrund på
uddannelsesresultater, fremme inklusion i uddannelse, yderligere reducere tidligt uddannelsesfrafald og
dårlige resultater i grundlæggende færdigheder, og hvor betydningen af trivsel har særlig
opmærksomhed. Strategien bør indeholde forebyggelses-, interventions- og kompensationstiltag, være
evidensbaseret og kombinere universelle tiltag med målrettede og/eller individualiserede tiltag, og den
bør baseres på et struktureret samarbejde mellem aktører fra forskellige politik-, forvaltnings- og
uddannelsesområder. Den bør endvidere være tilstrækkeligt finansieret og ledsages af en klar
implementerings- og evalueringsplan.
Det henstilles endvidere til medlemsstaterne, at de udvikler og yderligere styrker dataindsamlings- og
monitoreringssystemer på nationalt og lokalt niveau, som muliggør systematisk indsamling af
kvantitativ og kvalitativ information om børn, elever og studerende såvel som faktorer, der påvirker
læringsresultater, særligt socioøkonomisk baggrund. Tillige bør medlemsstaterne som led i en integreret
og sammenhængende strategi kombinere forebyggelses-, interventions- og kompensationstiltag, som
dem, der indgår i politikrammen i forslagets bilag, for at støtte dels børn, elever og studerende, så deres
interesser og behov kommer i centrum, dels skoleledere, lærere og andet personale inkl. inden for
dagtilbud, for at hjælpe dem til at opnå viden og kompetencer og yde støtte til efteruddannelse, samt
tid, rum og støtte til at arbejde effektivt med børn i udsatte positioner og udsatte elever, dels skoler, så
de kan udvikle en ”whole-school”-tilgang,
hvor alle medlemmer af skolesamfundet og eksterne
interessenter samarbejder aktivt for uddannelsesmæssig succes for alle elever, og dels tiltag på
systemniveauet for at øge lighed og inklusion og uddannelsesmæssig succes for alle elever og børn.
Endelig henstilles det til medlemsstaterne, at de skal optimere anvendelsen af nationale og EU-
ressourcer til investering i infrastruktur, værktøjer mv. for at styrke inklusion, lighed og trivsel, samt at
de skal rapportere på deres strategi, tiltag, monitorerings- og evalueringstiltag og allokeret budget inden
for rapporteringssystemet i det europæiske uddannelsesområde og det europæiske semester.
Kommissionen opfordres i forslaget
til at understøtte implementeringen af rådshenstillingen, samt relaterede
initiativer som den europæiske Børnegaranti, ved at facilitere gensidig læring og udvekslinger mellem
medlemsstaterne og alle relevante interessenter om uddannelsesmæssig succes for alle gennem:
- den strategiske ramme for det europæiske samarbejde inden for uddannelse på vej mod det
europæiske uddannelsesområde 2021-2030,
- etablering og støtte til aktiviteterne i en ekspertgruppe om støtte til læringsmiljøer for grupper
med risiko for dårlige læringsresultater og om støtte til trivsel i skolen,
- deling af vellykket praksis, retningslinjer og praktiske værktøjer for at understøtte udformning,
gennemførelse og evaluering af nationale og lokale politikker og praksisser rettet mod elever
med udsat baggrund via EU’s online-platforme
mv.,
- udbredelse kendskabet til mulighederne for støtte til inklusion, lighed og trivsel inden for EU-
midler som Erasmus+, Genopretningsfaciliteten, de Europæiske Socialfond+ m.fl.,
- støtte til forskning og undersøgelser på tværs af EU,
- hensyntagen til den strukturerede dialog om digital uddannelse og færdigheder og dens
resultater.
3
 Rådsmøde nr. 3913 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 28.-29. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 28-29/11-22 - uddannelse- og ungdomsdelen
2638263_0004.png
Endvidere opfordres Kommissionen til at støtte udvikling og formidling af vejledningsmateriale om
uddannelsesmæssig succes for alle i samarbejde med medlemsstaterne og til at understøtte muligheder
for professionel udvikling for uddannelsesmæssigt personale og andre interessenter gennem deling af
god praksis fra Erasmus+-projekter og
–netværk
og stille massive åbne online kurser (MOOCs) og
mikroeksamensbeviser til rådighed for lærere og undervisere. Endelig opfordres Kommissionen til at
monitorere og rapportere på implementeringen af rådshenstillingen inden for rammen af det
europæiske semester og det europæiske uddannelsesområde, samt monitorere og periodisk rapportere
om fremskridt i forhold til målsætningerne på EU-niveau inden for det europæiske uddannelsesområde
og hvordan de kan styrkes i relation til inklusion og lighed. Sluttelig skal rådshenstillingen af 2011 om
politikker til at reducere tidligt skolefrafald ophæves.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Forslaget til rådshenstilling medfører ingen konsekvenser for dansk ret.
7. Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget til rådshenstilling forventes ikke at få konsekvenser for lovgivningen, EU-
budgettet, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Forslaget til rådshenstilling blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget vedr. uddannelse og
ungdom den 7. juli 2022. Der indkom følgende høringssvar, som nedenfor gengives i deres fulde
længde.
Syddansk Universitet (SDU):
”Syddansk
Universitet (SDU) har med interesse læst forslag til rådshenstilling om "Pathways to School
Success" og vi hilser initiativet velkomment.
SDU har følgende bemærkninger til høringsforslaget:
Ad henstilling 2 på side 21 om dataindsamlings- og overvågningssystemer bemærker SDU, at dette har
potentialet til at føre til forøget fokus på national tests og spørgeskemaundersøgelser, som i sig selv ikke
skaber værdi for den lærende. Der bør derfor i implementeringen af henstillingen være opmærksomhed
på, at afrapportering af resultater sker på baggrund af datadrevne processer, som ikke skaber
unødvendig bureaukrati og derved fjerner fokus fra det væsentlige, som er at højne niveauet af de
lærende. Med andre ord skal man sikre at data skabes og anvendes omkostningseffektivt.”
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):
”FA
støtter forslaget. Under hensyntagen til medlemsstaternes kompetence på undervisningsområdet
finder FA det prisværdigt, at Rådet henstiller til medlemsstaterne senest i 2025 at udvikle eller yderligere
styrke en integreret og omfattende strategi for skolesucces på et passende niveau i overensstemmelse
med strukturen i deres uddannelsessystem med henblik på at afkoble uddannelsesresultater fra
socioøkonomisk status, fremme inklusion på uddannelsesområdet samt yderligere reducere
uddannelsesfrafald og dårlige resultater med hensyn til grundlæggende færdigheder, og i den
sammenhæng lægge særlig vægt på trivsel i skolen.”
4
 Rådsmøde nr. 3913 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 28.-29. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 28-29/11-22 - uddannelse- og ungdomsdelen
2638263_0005.png
Danske Erhvervsskoler og
–Gymnasier
(DEG):
”Generelt
er DEG enig med Rådet i, at det er et centralt mål for det europæiske samarbejde på
uddannelsesområdet at reducere andelen af personer, der klarer sig dårligt med hensyn til
grundlæggende færdigheder samt at modvirke frafald, så færrest muligt forlader uddannelsessystemet
tidligt. Ligeså støtter DEG op om forslaget til henstilling, der skal erstatte Rådets henstilling fra 2011
om politikker, som skal mindske skolefrafald, og som skal sikre, at alle lærende har mulighed for at
opnå succes og nå deres potentiale uanset personlige karakteristika og baggrund.
I Danmark ses flere udfordringer, der kan relatere sig til dette, da hver 6. dansker har dårlige
læsefærdigheder, knapt hver 7. har dårlige regnefærdigheder, og mere end hver 4. mangler basale it-
færdigheder. Imens står næsten 45.000 15-24-årige uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked.
Derfor ser DEG også et behov for, at der er fokus på løsninger, som kan skabe et mere inkluderende
uddannelsessystem, hvor flere får mulighed for at opnå succes.
DEG er ligeledes enig med vurderingen af, at det ikke altid er muligt at tage tilstrækkeligt hensyn til
specifikke gruppers behov (f.eks. når det kommer til synlige og usynlige handicap), hvorfor det glæder
DEG, at det danske Børne- og Undervisningsministerium har taget initiativ til en forsøgsordning, hvor
særlige lærlinge og elevgrupper f.eks. får mulighed for at forlænge deres grundforløb. Der er dog fortsat
mulighed for at gøre mere, f.eks. ved at mindske ventetiden på hjælpemidler og skabe mulighed for
mere fleksibilitet i erhvervsuddannelserne samt deltidspraktik. Ydermere er det vigtigt, at de gode
intentioner ved forsøgsordninger m.v. bakkes op af økonomiske rammer, som gør det muligt for
skolerne at implementere dem på bedst mulig vis.
I forhold til den, i henstillingen beskrevne, vurdering, der går på, at bl.a. skoleledere ikke er
tilstrækkeligt forberedt til at håndtere dårlige resultater og uddannelsesfrafald samt tage højde for
mangfoldighed, vil DEG blot gøre opmærksom på, at foreningen selv understøtter erhvervsskoler og
elever ved bl.a. at have udviklet et værktøj overfor krænkende adfærd og chikane samt har løbende
dialog med elevernes organisationer om trivsel og mangfoldighed. Samtidig gør erhvervsskolerne en del
for at følge op på fravær og forebygge frafald. Der er dog fortsat et behov for bl.a. bedre rådgivning og
uddannelse, når det kommer til at inkludere elever og lærlinge i uddannelserne. Ift. sidstnævnte ser
DEG derfor positivt på de forslag til forebyggelsesforanstaltninger, som er nævnt i politikrammen i
bilaget.
DEG vil afslutningsvis bemærke, at man i arbejdet med at styrke børn og unges trivsel, så flest muligt
kan indfri deres fulde potentiale, skal være opmærksom på, at skolerne kun har et vist handlerum til at
kunne følge op på mistrivsel. Det er således ikke muligt for skolerne at blande sig i, hvad elever og
lærlinge foretager sig uden for skoletiden. For erhvervsuddannelsernes vedkomne er
gennemsnitsalderen 23,9 år, hvilket betyder, at flere elever og lærlinge selv er i gang med at stifte
familie, hvorfor det kan forekomme grænseoverskridende, hvis skolen spørger ind til, hvad der foregår i
f.eks. hjemmet.”
Danske Studerendes Fællesråd (DSF):
”Danske Studerendes Fællesråd støtter op om intentionen bag
Kommissionens forslag til
rådshenstilling om ”Pathways to School Success”.
Vi bemærker dog at udvikling og styrkelse af dataindsamlings- og overvågningssystemer (s. 20, p. 2) bør
suppleres af den fortsatte dialog på lokalt, såvel som højere niveau, med elev- studenterorganisationer.
5
 Rådsmøde nr. 3913 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 28.-29. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 28-29/11-22 - uddannelse- og ungdomsdelen
2638263_0006.png
Grundet varierende demokratiske mekanismer i det danske uddannelsessystem er det risiko for
manglende indsigt i faktorer, der påvirker læringsresultater, navnlig socioøkonomisk baggrund.
Ligeledes tilskynder vi til at sektorløsninger tillader lokal fleksibelt
–
både for bedst at inddrage unge og
studerende, men også for at sikre datagrundlaget og de følgende initiativers maksimal indvirkning.
Vedrørende ”oprettelse og fremme af aktiviteterne i ekspertgruppen om støtte til læringsmiljøer
for
grupper med risiko for dårlige resultater og støtte til trivsel i skolen” (s. 21, p. 1.2) bør sådanne grupper
altid involvere repræsentanter fra de europæiske elev-
og studenterorganisationer, European Students’
Union (ESU) og Organising Bureau of European School Student Unions (OBESSU). I samme grad bør
”aktiv inddragelse af unge i gennemførelsen af Rådets henstilling” (s. 21, p. 1.3) suppleres af dialog med
de europæiske elev-
studenterorganisationer, European Students’ Union (ESU) og Organising
Bureau
of European School Student Unions (OBESSU) for at sikre elever og studerendes perspektiv og ikke
blot ”unge” som bred gruppe. Det er vores vurdering disse organisationer ikke blot vil kunne tale på
vegne af de europæiske elever og studerende, men også har en specialiseret indsigt der ellers vil mangle i
arbejdet.”
Danske Lærerorganisationer International (DLI):
”DLI
kan naturligvis bakke op om Kommissionens intentioner om at sikre inkluderende skole og
uddannelse for alle med faglig og social udvikling samt trivsel i fokus.
DLI har følgende bemærkninger til forslaget:
Medlemsstaterne henstilles til at udvikle og styrke en integreret og omfattende strategi for skolesucces.
En sådan strategi bør efter DLI’s opfattelse være en del af en samlet strategi
for udvikling af
uddannelser og uddannelsessystemet i medlemsstaten, som også forholder sig til hvordan de generelle
strukturer og rammer for uddannelsen/uddannelsessystemet er, herunder hvilke rammer der skaber
barriere for en positiv udvikling og gode resultater. DLI ser med bekymring udviklingen i mange lande
der indebærer øget bureaukrati, indskrænkning af den professionelle autonomi og manglende tid til
kerneopgaven. I tillæg er den øgede grad af kontrol, herunder også som følge af uhensigtsmæssige
dataindsamlings- og overvågningssystemer en væsentlig problemstilling. På den baggrund er DLI
bekymret over henstilling 2) til medlemsstaterne om at udvikle og yderligere styrke dataindsamlings- og
overvågningssystemer, da det på det foreliggende grundlag i forslaget til rådshenstilling risikerer at styre
lærere, pædagoger og underviseres praksis i en retning der ikke er udviklet på grundlag af pædagogiske,
didaktiske og faglige præmisser, men i stedet for at leve op til kontrolforanstaltninger. Med andre ord
risikerer dataindsamlingen og overvågningssystemerne at skabe dårligere resultater og dermed
modarbejde formålet i forslaget til Rådets henstilling.
DLI ser positivt på det fokus der er for særlige grupper af lærendes behov, herunder lærende med
handicap, som er nødvendigt at prioritere både politisk, økonomisk og professionelt.
DLI er også positivt indstillede over for fokus i forslaget omkring lærende og ansattes trivsel og
arbejdsmiljø samt de ansatte pædagoger, lærere, underviseres og lederes grund- og efter- og
videreuddannelse. Dog er DLI bekymret over om dette fokus reelt får plads i medlemsstaternes
politikker, da det ikke er blandt de områder som medlemsstaterne måles på i eksempelvis det
europæiske semester og den sociale resultattavle.”
Dansk Arbejdsgiverforening (DA):
”DA støtter EU-Kommissionens
fokus på at mindske dårlige præstationer indenfor grundlæggende
færdigheder og at øge uddannelsesniveauet på sekundærtrinnet, samt at mindske skolefrafaldet. DA
bakker op om vigtigheden af, at skolen giver lige muligheder for læring uafhængig af elevens
socioøkonomiske baggrund og køn, så hver elev kan opnå deres potentiale. Ligeledes er det positivt, at
6
 Rådsmøde nr. 3913 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 28.-29. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 28-29/11-22 - uddannelse- og ungdomsdelen
EU-Kommissionen fokuserer på trivsel, som et afgørende element for også at støtte og forbedre
elevernes uddannelsesresultater. Skolen skal sikre de grundlæggende færdigheder, som er afgørende for
elevens fremtidige beskæftigelse, læring og muligheden for at leve et godt liv.
DA har følgende mere specifikke bemærkninger til forslaget.
Solide grundlæggende færdigheder for alle elever skal sikres
Det er afgørende, at hver elev kan opnå deres fulde potentiale uafhængigt af deres socioøkonomiske
baggrund eller køn. De seneste PISA-resultater, som viser en faldende tendens mht. resultaterne på
EU-plan i perioden 2009-2018, er stærkt bekymrende, og viser at én ud af fem 15-årige europæere
klarer sig dårligt.
En DA-analyse fra tidligere i år viser, at også i Danmark spiller elevernes baggrund en stor rolle i
elevernes resultater. Ligeledes er der væsentlig forskel på resultaterne hos drenge og piger. Særligt de
manglende grundlæggende kompetencer i dansk og matematik giver anledning til bekymring, da det
viser sig, at langt flere børn af ufaglærte forlader folkeskolen uden at have tilegnet sig grundlæggende
kompetencer i dansk og matematik. Det er alvorligt i sig selv, men betyder samtidigt, at disse elever ikke
opfylder kravene til at blive optaget på en ungdomsuddannelse. Dette har betydning for elevernes
fremtid og beskæftigelse. I en dansk kontekst kan denne udvikling forværre manglen på bl.a. faglært
arbejdskraft på visse områder af arbejdsmarkedet med en negativ samfundsøkonomisk effekt til følge.
DA bakker op om en styrkelse af undervisningen i dansk og matematik i grundskolen, ligesom
undervisningen i højere grad skal ruste eleverne til arbejdet med teknologi og digitalisering. DA mener,
at den danske folkeskole i stigende grad er blevet akademiseret, mens den praksisfaglige læring er stærkt
begrænset. Det bidrager til en udvikling, hvor mange elever afslutter grundskolen uden basale
kompetencer og færdigheder. Skal denne udvikling ændres, skal der arbejdes mere med
anvendelsesorienteret, praksisfaglig og differentieret undervisning.
Der skal være fokus på vidensdeling og nytænkning
EU-Kommissionen har en række bud på, hvordan man kan gå til værks for at fremme bedre
uddannelsesresultater, et inklusivt skolemiljø og forbedre grundlæggende færdigheder.
DA støtter op om at der er brug for nytænkning og at vidensdeling har en vigtig rolle at spille. Her kan
EU-medlemsstaterne inspirere og blive inspireret af erfaringer og best practice gennem peerlærings- og
erfaringsudveksling.
EU-Kommissionen lægger også op til at udvikle og styrke dataindsamlings- og overvågningssystemer på
nationalt, regionalt og lokalt plan, som skal give mulighed for systematisk indsamling af kvantitative og
kvalitative oplysninger om lærende samt om faktorer, der påvirker læringsresultater. DA er positivt
indstillet over for at der lægges vægt på at afdække kønsforskelle inden for uddannelse. Desuden er det
vigtigt at sikre at undervisningen motiverer og engagerer både drenge og piger. DA kan ikke bakke op
om
omfattende
afrapporteringskrav bliver pålagt medlemsstaterne, som kan risikere at udgøre en
uhensigtsmæssig arbejdsbyrde. DA anbefaler, at potentielt efterspurgt data i videst muligt omfang
trækkes fra eksisterende registre eller databaser, såfremt lovgivningen tillader det.
Fokus på erhvervsuddannelser og mere erhvervsorienterede kurser
EU-Kommissionen foreslår en række strukturelle foranstaltninger, som kan være med til at fremme
gode uddannelsesresultater for alle lærende. DA mener, at det er positivt, at styrkelsen af attraktive og
fleksible erhvervsuddannelser er i toppen af listen.
7
 Rådsmøde nr. 3913 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 28.-29. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 28-29/11-22 - uddannelse- og ungdomsdelen
2638263_0008.png
Et andet forslag omhandler at øge fleksibiliteten og gennemtrængeligheden af uddannelsesforløb, f.eks.
gennem tilbud om erhvervsorienterede kurser. Herunder fremhæves det, at der er brug for at lette
overgangen mellem uddannelsesniveauer og
–typer
og mellem skole og fremtidig beskæftigelse,
herunder gennem erhvervsvejledning fra kvalificerede fagfolk og aktivt samarbejde med interessenter,
herunder virksomheder.
DA har taget initiativ til at lette samarbejdet mellem skoler og virksomheder igennem DA Åben
Virksomhed, der tilbyder praksisfaglige undervisningsforløb i samarbejde med konkrete virksomheder,
så eleverne får mulighed for at opleve, hvad undervisningen kan anvendes til i virkeligheden. Samtidig
kan tilbuddet få flere børn og unge til at interessere sig for naturvidenskab, teknologi, it og matematik,
og give flere børn og unge lyst til at vælge en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse
inden for det teknologiske eller naturvidenskabelige område. I skrivende stund er der 740
undervisningstilbud på virksomheder i alle kommuner i Danmark til grundskolen og gymnasiale
uddannelser. På besøg gennem Åben Virksomhed møder elever ansatte, bliver vist rundt og oplever en
hverdag som knytter an til den faglige undervisning på skolen, så det eleverne lærer bringes tættere på
virkeligheden.”
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådshenstillingen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter forslaget til rådshenstilling. Danmark har sat ambitiøse mål for grundskolen, der står
fint i overensstemmelse med forslaget til rådshenstilling. Både når det gælder kvalitet og trivsel i
grundskolen. Rådshenstillingen matcher regeringens ambitioner angående udligning af
socioøkonomiske forskelle, forskelle foranlediget af køn, koordinering og systematisk dialog med
relevante interessenter, som i Danmark sker i Sammen om Skolen. Også på dagtilbudsområdet er
rådshenstillingen i tråd med den danske tilgang, hvor lige adgang til dagtilbud af høj kvalitet anses som
værende afgørende for at fordre børns og unges chancelighed i uddannelsessystemet. Herunder er det
vigtigt, at forslaget som noget nyt fokuserer på dagtilbudspersonale og bemanding
–
og fremhæver den
udfordring, at der på tværs af EU-landene er store rekrutteringsudfordringer. Uddannet pædagogisk
personale er afgørende for at sikre dagtilbud af høj kvalitet.
Derudover fremhæves det i forslaget til rådshenstilling, at medlemsstaterne bør udarbejde en strategi,
der indeholder solide og effektive dataindsamlings- og overvågningssystemer, også på
dagtilbudsområdet, der bl.a. gør det muligt på alle politiske niveauer (nationalt, regionalt og lokalt) at
analysere omfanget og forekomsten af og de mulige årsager til dårlige resultater og uddannelsesfrafald.
Det er Danmarks tilgang, at det er vigtigt at sikre god viden og data på dagtilbuds- og skoleområdet.
Samtidig skal data indsamles på en måde, der er meningsfuld for praksis, og som ikke tager tid væk fra
personalets kerneopgaver. Det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem skal bidrage til en endnu
stærkere evalueringskultur i skolen og etablere en stærkere opfølgningskultur, hvilket netop skal støtte
den evidensbaserede tilgang, både hvad angår kvantitativ og kvalitativ evidens. Testene skal samtidigt
skabe gennemsigtighed for elever, forældre, lærere og samfund og danne baggrund for opfølgning over
for skoler og i undervisningen. Gennem et dybt og systematisk kendskab til elevernes styrker og
svagheder skal der skabes et solidt grundlag for at støtte og stimulere alle elever, så de får det bedste ud
af deres skolegang. Det skal føre til en skole, der skaber de stærke faglige resultater, som alle partier er
enige om, er helt centralt både for børnenes liv og for samfundet som helhed. Også på
ungdomsuddannelserne er der taget skridt til at offentliggøre data på elevernes trivsel og frafald, således
at data er tilgængelig for både lokale og nationale aktører.
8
 Rådsmøde nr. 3913 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 28.-29. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 28-29/11-22 - uddannelse- og ungdomsdelen
2638263_0009.png
Det bemærkes, at der fra dansk side er et stort fokus på udvikling og understøttelse
af ”livslang læring”
i dialog med arbejdsmarkedsparter i form af tilbud om opkvalificering af basale og digitale færdigheder,
arbejdsmarkedsuddannelser mv. Vigtigheden af at involvere centrale sociale aktører, herunder især
arbejdsmarkedsparter i forhold til at understøtte livslang læring, kunne således godt fremhæves mere
eksplicit i forslaget til rådshenstilling.
Endelig tages der i rådshenstillingen hensyn til de grundlæggende forskelle i nationale uddannelses- og
erhvervsuddannelsessystemer således, at det tydeligt fremgår, at indsatser nævnt i forslaget til
rådhenstilling skal tage hensyn til, indtænkes og tage udgangspunkt i eksisterende nationale systemer,
strukturer og politikker. Endelig er det vigtigt at fastholde, at ansvaret for skolens indhold og
tilrettelæggelse er en national kompetence og i visse tilfælde en lokal kompetence.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til rådshenstilling den 5.
september 2022.
9
 Rådsmøde nr. 3913 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 28.-29. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 28-29/11-22 - uddannelse- og ungdomsdelen
Punkt 2: Rådskonklusioner om støtte til trivsel i digital undervisning
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resume:
Formålet med rådskonklusionerne er at styrke fokus på, hvordan børns og unges trivsel kan styrkes, når
undervisningen i større og større grad bliver digital. Rådskonklusionerne har fokus på digital trivsel på grundskole- og
ungdomsuddannelsesniveau, inkl. erhvervsuddannelserne. Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger,
der kan få økonomiske konsekvenser. Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Covid-19-pandemien og den
udstrakte anvendelse af digital undervisning har understreget behovet for at fokusere på børns og unges trivsel. En
væsentlig del heraf er et fokus på børns og unges samt undervisernes egne evner til sikkert at anvende digitale muligheder,
hvorfor regeringen støtter rådskonklusionernes fokus på at undersøge, hvordan arbejdet med digital sikkerhed i
undervisning kan styrkes.
2. Baggrund
Sikring af lige muligheder for uddannelse og herunder digitale færdigheder har været et gennemgående
tema for en række initiativer på EU-niveau gennem de senere år bl.a. drøftelserne på Det Sociale
Topmøde i Göteborg i 2017, den Europæiske Søjle for Sociale Rettigheder, den strategiske ramme for
det europæiske samarbejde inden for uddannelse fra 2021 og den strukturerede dialog om digital
uddannelse og færdigheder i 2022. Covid-19-pandemien har samtidig stærkt øget anvendelsen af og
fokus på digital undervisning, men også understreget behovet for at fokusere på børns og unges trivsel
online. Det tjekkiske formandskab har på den baggrund valgt at udarbejde et sæt rådskonklusioner om
trivsel i digital undervisning.
3. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er at styrke fokus på, hvordan børns og unges trivsel kan styrkes, når
undervisningen i større og større grad bliver digital.
Trivsel i digital undervisning skal i denne sammenhæng forstås som en følelse af fysisk, kognitiv, social
og emotionel tilfredshed, som gør alle individer i stand til at engagere sig positivt i alle digitale
læringsmiljøer herunder gennem digitale undervisningsredskaber og
–metoder,
maksimere deres
potentiale og selvrealisering, og som hjælper dem til at agere sikkert online og støtter deres
empowerment online. Rådskonklusionerne har fokus på digital trivsel på grundskole- og
ungdomsuddannelsesniveau, inkl. erhvervsuddannelserne.
I rådskonklusionerne anerkendes det, at den digitale omstilling bringer nye udfordringer og muligheder
for elever og studerende og påvirker deres kognitive, fysiske og sociale liv. Covid-19-pandemien og
overgangen til nødundervisning online medførte mange udfordringer til digitale læringsmiljøer. Måden,
hvordan de digitale uddannelsessystemer, herunder elever og undervisere, reagerede på udfordringerne
kan tjene som nyttige erfaringer for udviklingen af tilgange til trivsel i digital undervisning. Et fokus på
elevernes trivsel er en to-vejs-proces, hvor digitale miljøer både kan have en negativ effekt på trivsel,
f.eks. gennem cyber-mobning, mens veltilrettelagte digitale miljøer, der er effektive og inkluderende,
kan fremme elevernes trivsel og uddannelsesmæssige udvikling. Den digitale kløft kan dog også
forstærke eksisterende uligheder. Den øgede anvendelse af digitale miljøer kan udsætte elever for trusler
i den digitale verden som cyber-mobning og/eller isolation. Det er således vigtigt, at eleverne er
uddannet og underviserne er tilstrækkeligt trænet i at kunne fremme et sikkert digitalt læringsmiljø.
Underviserne har en væsentlig og uerstattelig rolle i udviklingen af undervisningsmiljøer og
10
 Rådsmøde nr. 3913 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 28.-29. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 28-29/11-22 - uddannelse- og ungdomsdelen
understøttelse af elevernes trivsel, ligesom at formålet med digitale teknologier ikke er at erstatte fysisk
tilstedeværelse og interaktion mellem elever og undervisere, men at understøtte undervisernes arbejde
og styrke læringsoplevelsen.
Det tilkendegives, at elevers og underviseres trivsel i sammenhæng med digital undervisning kan
understøttes af:
a. Tilegnelse af viden, færdigheder og kompetencer, som er påkrævet for at skabe trivsel i digital
undervisning,
b. Tilrettelæggelse af undervisningstilgange og digitale miljøer, der styrker elevernes trivsel,
c. Mellemmenneskelige relationer i det digitale økosystem.
På den baggrund opfordres medlemsstaterne til at:
- Lægge vægt på at styrke elevers og underviseres trivsel, når nationale politikker og strategier
inden for digital undervisning tilrettelægges,
- Fremme tilrettelæggelsen af undervisningsprocesser under hensyntagen til deres påvirkning af
elevernes trivsel og om relevant fremme samarbejde mellem økosystemerne for digital
undervisning og eksperter i mentalt helbred,
- Understøtte undervisningsprocesser baseret på en elevcentreret tilgang med særlig vægt på
støtte til trivsel for udsatte elever, herunder med handicap,
- Forstærke elevers og underviseres bevidsthed om behovet for at balancere skærmtid og ikke-
skærmtid,
- Undersøge mulighederne for at tilrettelægge og implementere undervisningsprocesser og brug
af digitale teknologier for at lette integrationen af elever med migrantbaggrund og samtidig lade
dem opretholde forbindelsen til deres modersmål og kultur,
- Understøtte elevernes bevidsthed om potentielle trusler i den digitale verden og udvikling af
deres modstandskraft for at reducere risici og tilbyde sikre online-muligheder for unge,
- Undersøge måder til at understøtte undervisere til at fremme elevernes kritiske tænkning,
digitale dannelse og arbejde med data og information,
-
Understøtte skoler, hvor det er relevant, i at anvende ”hel-skole”-tilgange,
som systematisk
kunne fremme trivsel i digital undervisning på grundskole- og ungdomsuddannelsesniveau, inkl.
erhvervsuddannelser,
- Overveje anvendelsen af mulighederne inden for eksisterende EU-instrumenter for at fremme
politikker for digital undervisning med fokus på elevers og underviseres trivsel i digitale
læringsmiljøer.
Endelig opfordres Kommissionen bl.a. til at:
- Støtte forskning i effekten af anvendelsen af digitale teknologier på elevers og underviseres
trivsel på tværs af medlemsstaterne og udarbejde et evidensbaseret studie om status for
trivselsbehovene i digitale undervisningsmiljøer,
- Understøtte udviklingen af indhold af høj kvalitet for undervisere og relevante fagprofessionelle
med det mål at forbedre deres viden og kompetencer mv.
- Skabe opmærksomhed blandt alle relevante interessenter, bl.a. designere af digitale redskaber og
tjenester og dem fokuseret på cybersikkerhed, på at integrere brugervenlige løsninger, som
kunne understøtte elevers og underviseres trivsel inden for digital undervisning,
- Støtte anvendelsen af EU-programmer, som Erasmus+, den Europæiske Socialfond Plus, det
Europæiske Solidaritetskorps, Horisont Europa og Digitalt Europa-programmet, med henblik
på at fremme elevers og underviseres trivsel i digitale læringsmiljøer og anvendelsen af
avancerede digitale teknologier.
11
 Rådsmøde nr. 3913 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 28.-29. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 28-29/11-22 - uddannelse- og ungdomsdelen
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 10. november
2022. Der indkom ikke bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Covid-19-pandemien og den udstrakte
anvendelse af digital undervisning har understreget behovet for at fokusere på børns og unges trivsel.
En væsentlig del heraf er et fokus på børns og unges samt undervisernes egne evner til sikkert at
anvende digitale muligheder, hvorfor regeringen støtter rådskonklusionernes fokus på at undersøge,
hvordan arbejdet med digital sikkerhed i undervisning kan styrkes. I forlængelse af dette har S-
regeringen (2019-2022) og aftalepartierne på nationalt niveau sat fokus på børn og unges digitale trivsel
og dannelse via ”Aftale
om styrket indsats for digital dannelse af børn og unge”. Der blev med aftalen
afsat i alt 52,5 millioner kroner til udmøntning af en række initiativer målrettet mod børn og unge i
perioden 2022 og frem til 2025
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
12
 Rådsmøde nr. 3913 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 28.-29. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 28-29/11-22 - uddannelse- og ungdomsdelen
Punkt 3: Det europæiske uddannelsesområde i tiden for russisk aggression i Ukraine
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
- nyt notat
1. Resumé:
Formålet med den politiske drøftelse er at give EU’s undervisningsministre mulighed for at udveksle
synspunkter om, hvordan det europæiske samarbejde inden for uddannelse kan bidrage til at hjælpe Ukraine i den
aktuelle situation, og hvilke mekanismer, der vil kunne fremme samarbejdet i fremtidige krisesituationer. Regeringen
støtter ambitionen om et styrket europæisk samarbejde i bestræbelserne på at imødegå følgerne af den russiske aggression i
Ukraine på uddannelsesområdet og forventer at bidrage med danske erfaringer. Regeringen opfordrer til en løbende
drøftelse af, hvordan EU-landene kan tilvejebringe den rette balance mellem integration af fordrevne børn og unge fra
Ukraine i modtagerlandet og opretholdelse af en fortsat tilknytning til ukrainsk sprog, kultur og identitet.
2. Baggrund
I 2020 lancerede Kommissionen en vision for et europæisk uddannelsesområde hen mod 2025, der
skulle styrke samarbejdet på uddannelsesområdet og bidrage til at gøre det lettere at studere og arbejde
på tværs af EU-landenes grænser. Denne vision blev indarbejdet i den strategiske ramme for det
europæiske samarbejde inden for uddannelse på vej mod det europæiske uddannelsesområde og videre
(2021-2030), som blev vedtaget på rådsmødet for uddannelse i februar 2021. Arbejdet hermed er siden
blevet udfordret dels af Covid-19-krisen, der resulterede i, at elever og studerende i stort omfang måtte
overgå til online-undervisning, og dels af Ruslands invasion af Ukraine, der har medført behov for
integration af store antal fordrevne ukrainske børn og unge i de modtagende EU-landes
uddannelsessystemer.
3. Formål og indhold
Formålet med den politiske drøftelse er at give EU’s undervisningsministre mulighed for at udveksle
synspunkter om, hvordan det europæiske samarbejde inden for uddannelse kan bidrage til at hjælpe
Ukraine i den aktuelle situation, og hvilke mekanismer, der vil kunne fremme samarbejdet i fremtidige
krisesituationer.
Den endelige styringsnote fra det tjekkiske formandskab er endnu ikke modtaget, men drøftelsen
forventes at omhandle, hvordan samarbejdet inden for det europæiske uddannelsesområde kan
fortsætte med at bidrage til at imødegå følgerne af den russiske aggression mod Ukraine på
uddannelsesområdet, og overvejelser om, hvilke redskaber der bør styrkes for at forbedre EU-
samarbejdets muligheder for at reagere hurtigere og mere effektivt i lignende situationer. Drøftelsen
ligger i forlængelse af en tilsvarende drøftelse på rådsmødet den 5. april 2022.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Debatoplægget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
13
 Rådsmøde nr. 3913 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 28.-29. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 28-29/11-22 - uddannelse- og ungdomsdelen
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 10. november
2022. Der indkom ikke bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred opbakning blandt landene til drøftelsen, da alle EU-landene i varierende antal har
modtaget fordrevne fra Ukraine og har oplevet en række ensartede udfordringer for deres
uddannelsessystemer.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter ambitionen om et styrket europæisk samarbejde i bestræbelserne på at imødegå
følgerne af den russiske aggression i Ukraine på uddannelsesområdet og forventer at bidrage med
danske erfaringer. Regeringen opfordrer til en løbende drøftelse af, hvordan EU-landene kan
tilvejebringe den rette balance mellem integration af fordrevne børn og unge fra Ukraine i
modtagerlandet og opretholdelse af en fortsat tilknytning til ukrainsk sprog, kultur og identitet. Der er
en klar værdi i fortsat videndeling om nationale tiltag og fælles europæiske indsatser til at håndtere
følgerne på uddannelsesområdet af den russiske aggression mod Ukraine.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
14
 Rådsmøde nr. 3913 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 28.-29. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 28-29/11-22 - uddannelse- og ungdomsdelen
Punkt 4: Rådskonklusioner om fremme af den inter-generationelle dimension på
ungdomsområdet med henblik på dialog og social sammenhængskraft
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resume:
Med udgangspunkt i nedgangen i antallet af unge i de kommende år og unges søgning mod de større byer,
ses en stigende udfordring i medlemsstaternes udkantsområder for den sociale sammenhængskraft på tværs af generationer.
Det tjekkiske formandskab har på denne baggrund, og i forlængelse af det europæisk ungdomsår 2022, forhandlet et sæt
rådskonklusioner med fokus på at fremme den intergenerationelle dimension på ungdomsområdet for at fostre dialog og
social sammenhængskraft. Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne.
2. Baggrund
Med udgangspunkt i nedgangen i antallet af unge i de kommende år og unges søgning mod de større
byer ses en stigende udfordring i medlemsstaternes udkantsområder for den sociale sammenhængskraft
på tværs af generationer.
Det tjekkiske formandskab har på denne baggrund, og i forlængelse af det europæiske ungdomsår 2022,
forhandlet et sæt rådskonklusioner med fokus på at fremme den intergenerationelle dimension på
ungdomsområdet for at fostre dialog og social sammenhængskraft.
3. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er, i sammenhæng med mål #3 i EU´s ungdomsstrategi, om at styrke
unges engagement for dialog og social sammenhængskraft, at sætte fokus på den intergenerationelle
dimension på ungdomsområdet.
På den baggrund opfordrer rådskonklusionerne medlemsstaterne til at arbejde for at
1. Udforske brugen af eksisterende retningslinjer, værktøjskasser og mekanismer såsom
borgerpaneler til at støtte integrationen af ungdomsdimensionen i sektorpolitikker og dermed
øge den politiske sammenhæng for at levere politikker og tjenester, der er mere lydhøre over for
unges behov.
2. Fortsætte brugen af eksisterende deltagerinvolverende mekanismer og platforme, såsom
ungdomsparlamentet og politisk dialog med politiske beslutningstagere på lokalt, nationalt,
regionalt og europæisk plan, for at fremme dialog mellem generationerne mellem unge og
interessenter med beslutningsmyndighed.
3. Bruge eksisterende netværk og værktøjer, herunder Eurodesk og den europæiske
ungdomsportal til at fremme brugervenlig information om de forskellige EU-muligheder for at
udvikle og implementere projekter og initiativer, der støtter dialog, solidaritet og lighed mellem
generationerne.
4. Fremme udvekslingen af god praksis vedrørende unge og ældre borgeres fælles engagement i
solidaritetsaktiviteter samt -planlægning, som er udviklet dels som led i programmer som
Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps, og dels som livslang læring gennem
eksisterende EU-værktøjer og -platforme, med det formål at øge den sociale sammenhængskraft
i lokalsamfundene.
5. Organisere gensidige læringsaktiviteter, såsom seminarer, peer-læringsaktiviteter eller andre
relevante former for samarbejde mellem interessenter fra forskellige politikområder, unge og
ungdomsorganisationer med det formål at fremme dialog, solidaritet og ligestilling mellem
generationerne.
15
 Rådsmøde nr. 3913 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 28.-29. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 28-29/11-22 - uddannelse- og ungdomsdelen
6. Inden for de eksisterende finansielle rammer og programmer støtte og, hvor det er muligt,
udforske etablering af rum og initiativer for unge. For at styrke social samhørighed, sætte dem i
stand til at udvikle og deltage i aktiviteter, der fremmer dialog mellem generationerne.
EU-Kommissionen opfordres til at
1. Fremme synergier mellem ungdomspolitikken og andre ungdomsrelevante politikker og
programmer for at opfylde målene i EU's ungdomsstrategi, herunder det europæiske
ungdomsmål nr. 3 "inklusive samfund", samt nr. 4, "Information og konstruktiv dialog".
2. Fremhæve EU-ungdomskoordinatorens rolle med hensyn til at øge bevidstheden om behovet
for at overveje intergenerationelle hensyn på tværs af alle relevante politikområder.
3. Fremme udvekslingen af god praksis mellem medlemsstaterne for at fremme dialog og
solidaritet mellem generationerne ved at gøre brug af den europæiske ungdomsportal, Youth
Wiki og EU-programmer og -initiativer såsom Erasmus+, det europæiske solidaritetskorps, det
kreative Europa og det nye Europæisk Bauhaus.
I øvrigt opfordres alle interessenter til at
1. Fremme den europæiske dag for solidaritet mellem generationer, som er blevet fejret årligt den
29. april siden 2009 og giver en god mulighed for Unionen til at forny sin forpligtelse til at
styrke solidariteten og samarbejdet mellem generationerne for at fremme et retfærdigt og
bæredygtigt samfund.
2. Stimulere dialog mellem generationerne for at bekæmpe aldersdiskrimination og alderisme ved
at bringe forskellige aldersgrupper sammen og sætte dem i stand til at lære hinanden bedre at
kende, lære af hinanden og samarbejde i deres hverdag.
3. Gøre en fælles indsats for at implementere det europæiske ungdomsmål #4 ved at engagere
forskellige generationer gennem fælles aktiviteter, der har til formål at involvere lokalsamfund i
bekæmpelsen af målrettede desinformations- og propagandakampagner. Hvor det er relevant,
bør mediekendskabsprogrammer, der har til formål at opbygge samfundsmæssig
modstandskraft over for målrettede desinformations- og misinformationskampagner, evalueres
og overvejes med henblik på udvidelse i både formel uddannelse og ikke-formelle
læringsmiljøer. Dette er særligt vigtigt i forbindelse med desinformation og
misinformationskampagner i krisesituationer som i tilfældet med Covid-19-pandemien og den
russiske krig mod Ukraine i 2022.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
16
 Rådsmøde nr. 3913 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 28.-29. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 28-29/11-22 - uddannelse- og ungdomsdelen
8. Høring
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 10. november
2022. Der indkom ikke bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Danmark har en lang tradition for, at unge
indgår i dialog på tværs af generationer i familier, i det frivillige arbejde og herunder foreningslivet og
ungdomsorganisationer. Regeringen værdsætter unges engagement og noterer sig samtidig, at
forskningen viser færre og mindre grøfter mellem generationer i Danmark. Regeringen søger at
inddrage unge og deres holdninger på forskellige måder i blandt andet den grønne politikudvikling,
ligesom ungdomsorganisationerne er naturlige høringsparter på lige vilkår med andre interessenter i
forbindelse med politikudvikling. Regeringen har samtidig en opmærksomhed på, at fremtidens unge
udvikler de nødvendige kompetencer til et fremtidigt sammenhængende samfund i både formel,
ikkeformel og uformel uddannelse og anerkender civilsamfundets betydning i denne sammenhæng.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
17
 Rådsmøde nr. 3913 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 28.-29. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 28-29/11-22 - uddannelse- og ungdomsdelen
Punkt 5: Det Europæiske Ungdomsår 2022
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
- nyt notat
1. Resumé:
Baggrunden for drøftelsen er det tjekkiske formandskabs ønske om at diskutere læringspointer opnået
under det europæiske ungdomsår 2022. Formålet med drøftelsen er at udveksle synspunkter om læringspointer fra det
europæiske ungdomsår 2022 på EU´s ungdomspolitiske område. Regeringen vil fremhæve dels betydningen af
medlemsstaternes kontinuerlige støtte og ressourceallokering til, at unge har mulighed for opbygning af demokratiske rum,
og dels pointer fra den danske EU-ungdomsårs konference om balance mellem unges aktivisme og engagement.
2. Baggrund
Baggrunden for drøftelsen er det tjekkiske formandskabs ønske om at diskutere læringspointer opnået
under det europæiske ungdomsår 2022 på EU´s ungdomspolitiske område.
Formålet med det europæiske ungdomsår er at støtte og engagere unge med udgangspunkt i
pandemiens eftervirkninger. Samtidig lægges der op til mainstreaming af ungdomspolitik på tværs af alle
relevante EU-sektorer med fokus på, at møde unge med tillid, og give mulighed for involvering. Også
Ruslands krig mod Ukraine påvirker mange unge, hvorfor det er vigtigt, at kunne tilbyde de unge en
fremtid.
3. Formål og indhold
Formålet med drøftelsen er at udveksle synspunkter om læringspointer fra det europæiske ungdomsår
2022 på EU-niveau, samt nationalt og lokalt niveau, herunder EU´s ungdomsdialog på EU-niveau.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få
økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 10. november
2022. Der indkom ikke bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige medlemsstater forventes at slutte op om drøftelsen og formandsskabets ønske om at sætte
læringspointer fra det europæiske ungdomsår på dagsordenen.
18
 Rådsmøde nr. 3913 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 28.-29. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 28-29/11-22 - uddannelse- og ungdomsdelen
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil deltage aktivt i drøftelsen og forventes i sit indlæg dels at lægge vægt på betydningen af
af medlemsstaternes kontinuerlige støtte og ressourceallokering til, at unge har mulighed for opbygning
af demokratiske rum mhp. engagement og kapacitetsopbygning, og dels på pointerne fra den danske
konference i forbindelse med EU´s ungdomsår 22 om balance mellem unges aktivisme og engagement.
Regeringen bakker op om et samarbejde på EU-plan om erfaringsudveksling af, unges involvering og
resultaterne fra det europæiske ungdomsår.
Regeringen vil deltage aktivt i drøftelsen. Regeringen lægger vægt på at indgå i en konstruktiv og
inkluderende dialog.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
19
 Rådsmøde nr. 3913 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 28.-29. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 28-29/11-22 - uddannelse- og ungdomsdelen
Punkt 6: Rådshenstilling om revisionen af Barcelona-målene for førskoleundervisning og
børnepasning (den europæiske plejestrategi)
(Titel på formandskabets kompromisforslag: ”Rådshenstilling om førskoleundervisning og
børnepasning: Barcelona-målene
for 2030”)
- KOM(2022)442
- nyt notat
- sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (UUKS
–
uddannelses- og ungdomsdelen) den 28. november 2022, men
forventes vedtaget på EPSCO-rådsmødet den 8. december 2022
1. Resume:
Kommissionen har den 7. september 2022 fremsat forslag til rådshenstilling om revisionen af Barcelona-målene for
førskoleundervisning og børnepasning. Forslaget blev fremsat som en del af Kommissionens plejestrategi sammen med en
meddelelse og et forslag til rådshenstilling om adgang til økonomisk overkommelig langtidspleje af høj kvalitet.
Rådshenstillingen om revision af Barcelona-målene har til formål at understøtte medlemsstaterne i at øge deltagelse i
tilgængelige, økonomisk overkommelige dagtilbud af høj kvalitet for at lette kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse og styrke
den sociale og kognitive udvikling af alle børn og særligt børn med udsat baggrund. Forslaget til rådshenstilling er ikke
juridisk bindende og har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, eller beskyttelsesniveauet. Eventuelle nationale tiltag som følge af rådshenstillingen vil kunne medføre
statsfinansielle konsekvenser. Regeringen støtter vedtagelsen af rådshenstillingen.
2. Baggrund
Kommissionen har med KOM(2022)442 af 7. september 2022 fremsat forslag til rådshenstilling om
revisionen af Barcelona-målene for førskoleundervisning og børnepasning (herefter benævnt som
dagtilbud). Forslaget blev fremsat som en del af Kommissionens plejestrategi sammen med en
meddelelse og et forslag til rådshenstilling om adgang til økonomisk overkommelig langtidspleje af høj
kvalitet.
Forslaget om revisionen af Barcelona-målene er baseret på artikel 292 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde (TEUF), i henhold til hvilken Rådet vedtager henstillinger på forslag af
Kommissionen, sammenholdt med artikel 153, stk. 1, litra i), i TEUF efter hvilken EU støtter og
supplerer medlemsstaternes indsats for så vidt angår lige muligheder for mænd og kvinder på
arbejdsmarkedet.
Rådshenstillinger vedtages alene af Rådet og vedtages gennem et kvalificeret flertal. Forslaget til
rådshenstilling blev oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 9. september 2022.
3. Formål og indhold
Kommissionen har den 7. september 2022 fremsat forslag til rådshenstilling om revisionen af
Barcelona-målene for førskoleundervisning og børnepasning (dagtilbud), der sammen med en
meddelelse fra Kommissionen og et forslag til rådshenstilling om adgang til økonomisk overkommelig
langtidspleje af høj kvalitet udgør ’den europæiske plejestrategi’.
Rådshenstillingen om revision af Barcelona-målene har til formål at understøtte medlemsstaterne i at
øge deltagelse i tilgængelige, økonomisk overkommelige dagtilbud af høj kvalitet for at lette kvinders
arbejdsmarkedsdeltagelse og styrke den sociale og kognitive udvikling af alle børn og særligt børn med
udsat baggrund.
I udkastet til rådshenstillingen opfordres medlemsstaterne til:
20
 Rådsmøde nr. 3913 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 28.-29. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 28-29/11-22 - uddannelse- og ungdomsdelen
-
-
-
-
-
-
at opfylde de reviderede mål for deltagelse i dagtilbud inden udgangen af 2030: mindst 45 % af
alle børn under 3 år (de lande, der endnu ikke har nået det hidtidige mål på 33%, bør forøge
deltagelsen med en vis procentsats i forhold til deres udgangspunkt) og mindst 96 % af alle
børn fra 3 år til den skolepligtige alder bør deltage i dagtilbud (hvoraf sidstnævnte mål allerede
er aftalt inden for den strategiske ramme for det europæiske samarbejde inden for uddannelse),
at sikre et tilstrækkeligt antal timers dagtilbud, så forældre på meningsfuld vis kan udøve lønnet
arbejde,
at tage de nødvendige skridt til at udligne forskellen med hensyn til deltagelse i dagtilbud
mellem børn, der er truet af fattigdom eller social udstødelse, og alle andre børn,
at foretage tiltag til at forbedre kvaliteten af, adgangen til og den økonomiske overkommelighed
af inkluderende dagtilbud for alle børn og overveje at indføre en lovsikret ret til dagtilbud under
hensyntagen til tilgængeligheden og varigheden af tilstrækkeligt velbetalt familieorlov,
at sikre fair arbejdsvilkår for personale i dagtilbud, og samtidig understøtte en forbedret balance
mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og mindske den kønsbestemte omsorgsforskel,
at orientere Kommissionen inden for 18 måneder om tiltag til at implementere rådshenstillingen
byggende på eksisterende nationale strategier.
Kommissionen vil forbedre regelmæssig dataindsamling i samarbejde med medlemsstaterne og
undersøge muligheden for at udvikle yderligere indikatorer, og den vil overvåge gennemførelsen af
henstillingen og vejlede medlemsstaterne i deres indsats på dette område gennem det europæiske
semester med analyser og støtte og gennem at fremme og lette udvekslingen af god praksis, gensidig
læring og teknisk kapacitetsopbygning.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da der ikke er tale om bindende lovgivning.
6. Gældende dansk ret
Rådshenstillingen omhandler dagtilbud, som er reguleret i dagtilbudsloven.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Der er tale om en rådshenstilling uden lovgivningsmæssige krav, og den har dermed ikke umiddelbar
indvirkning på dansk ret.
Økonomiske konsekvenser
Rådshenstillingen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske
konsekvenser. Eventuelle nationale tiltag vil kunne medføre statsfinansielle konsekvenser. Det
bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte
ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Rådshenstillingen skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
21
 Rådsmøde nr. 3913 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 28.-29. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 28-29/11-22 - uddannelse- og ungdomsdelen
2638263_0022.png
8. Høring
Rådshenstillingen har sammen med de øvrige dele af plejestrategien været sendt i høring i EU-
specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold samt EU-specialudvalget for Uddannelse og
Ungdom med frist den 23. september 2022.
Der indkom følgende høringssvar med relevans for rådshenstillingen om Barcelona-målene, som
gengives i fuld længde.
Kommunernes Landsforening (KL):
”KL
bakker op om, at der bør arbejdes for at være dagtilbud og fritidstilbud af høj kvalitet til alle børn.
KL bakker desuden op om, at der bør sikres god adgang
–
både geografisk og økonomisk
–
til
dagtilbud for alle familier.
KL er enige i, at børns deltagelse i dagtilbud af høj kvalitet er vigtige for børns udvikling og trivsel og
for at sikre en god overgang til skolen.
For KL er det afgørende, at kommunerne har frihed til at tilrettelægge tilbuddene efter lokale behov og
rammebetingelser, så længe kommunerne lever op til de statslige regler om bl.a. pasningsgaranti,
forældrebetaling, tilsyn og pædagogisk kvalitet. Det sikrer bedst mulig kvalitet for pengene og lokalt
engagement og ejerskab i forhold til at skabe tilbud af høj kvalitet målrettet børnegruppen.”
Dansk Arbejdsgiverforening (DA):
”DA
støtter Europa-Kommissionens mål om at forbedre tilgængeligheden for kvalitets pleje for børn
på EU-plan. DA er desuden enige i, at adgangen til pasning af børn er vigtigt for især kvindernes
adgang til arbejdsmarkedet.
DA er generelt positive overfor revideringen af Barcelona målene. Det er især positivt, at
Kommissionen også lægger vægt på, at tilgængeligheden øges således at forældre med mere atypiske
arbejdstider også har mulighed for pasning af deres børn. DA finder, at overvågning af overholdelsen af
Barcelona målene bør prioriteres i regi af Det Europæiske Semester.
Arbejdsvilkår og løn (pkt. 16)
Af de samme grunde som nævnt ovenfor om forslaget til rådshenstilling om langtidspleje
[BUVM: ikke
inkluderet i dette notat],
mener DA, at afsnittet om løn og arbejdsvilkår ikke bør inkluderes i
rådshenstillingen om Barcelona målene,
jf. henstillingens punkt 16.”
Danske Lærerorganisationer International (DLI):
”DLI –
der repræsenterer de danske underviserorganisationer BUPL, DLF, FSL, GL, DM og
Uddannelsesforbundet - indgiver nedenfor sit høringssvar til Kommissionens forslag til Rådets
henstilling om revisionen af Barcelonamålene for førskoleundervisning og børnepasning.
DLI er enige i relevansen af at forslaget til revisionen af Barcelonamålene omfatter et større fokus på
kvalitet i dagtilbud og fritidstilbud for børn samt på de ansatte i sektorens arbejdsvilkår end de
oprindelige mål. Desværre er kvalitetsbegrebet i forslaget til Rådets henstilling ikke tilstrækkeligt
tydeligt, og der er en overbetoning af at udvikle omfattende indikatorer der kan indgå i eksempelvis det
europæiske semester, men som ikke kan give et tydeligt billede af om medlemsstaterne udvikler
dagtilbud og fritidstilbud af en kvalitet der bidrager til at sikre børnenes trivsel og udvikling. Forslaget
risikerer derfor at bidrage til den skævvridning vi generelt ser i EU's uddannelsespolitik hvor der sker en
overbetoning af indikatorer og en underbetoning af en sammenhængende uddannelsespolitik på både
europæisk, nationalt og lokalt niveau der kan understøtte børn og unges faglige, sociale og
dannelsesmæssige udvikling samt trivsel. DLI's kritik i denne sammenhæng skal således ikke ses isoleret
22
 Rådsmøde nr. 3913 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 28.-29. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 28-29/11-22 - uddannelse- og ungdomsdelen
som en kritik af udviklingen af indikatorer, men som en kritik af den manglende balance i forslaget og
uddannelsespolitikken generelt der kan have utilsigtede negative konsekvenser.
I forslaget er der (i stk. 19-21 samt 22-23) omfattende krav til medlemsstaternes indsamling af data og
til at de sikrer at data er sammenlignelige på EU-plan. Der er i listen kun en enkelt henvisning til at
indsamle data om kvalitet, som dog ikke er yderligere defineret, og dermed vel næppe kan blive
sammenlignelig på EU-plan. DLI stiller sig skeptisk over for hvorvidt den foreslåede indsamling af data
reelt bidrager til at de forskellige landes indhold og rammer for dagtilbud og fritidsordninger kan
sammenlignes. Det er velkendt, fra blandt andet OECD's Education at a Glance, at de tekniske krav til
dataindsamling ikke nødvendigvis sikrer sammenligneligheden mellem forskellige systemer der bygger
på forskellige rammer, vilkår og indhold. Når de politiske beslutninger i Rådet, i form af en
rådshenstilling som denne, danner grundlag for tildeling af EU-midler og -instrumenter til
medlemsstaterne (19.b) er der således en risiko for at midlerne går til initiativer der ikke fremmer
kvaliteten af dagtilbud og fritidstilbud for børn. Det kan blive særlig kritisk for de medlemsstater der er
afhængige af disse midler. Det underliggende princip i Kommissionens forslag til Rådets henstilling
skaber således ikke meget rum til at de fagprofessionelle kan udøve praksis baseret på faglige
vurderinger og udvikle praksis baseret på adækvat forskningsbaseret viden, hvis Kommissionens og
medlemsstaternes politik på området i for høj grad skal basere sig på eksempelvis data indsamlet til
brug i en europæisk komparativ kontekst. I forlængelse af dette ønsker DLI at gøre opmærksom på det
problematiske i at det er Udvalget for Social Beskyttelse og Beskæftigelsesudvalget der skal bidrage til at
udvikle yderligere indikatorer (jf. 23.d), da ingen af disse udvalg har særlige kompetencer på det
pædagogiske område. I forlængelse af dette ønsker DLI at udtrykke bekymring for den ubalance der er i
de beskæftigelsesmæssige målsætninger i forslaget og den kvalitet i de pædagogiske tilbud for børn der
burde være det absolutte omdrejningspunkt for et forslag som dette. Barnets tarv bør være det primære
fokus. Kravene til den nødvendige fleksibilitet på arbejdsmarkedet der kan understøtte dette fokus er
eksempelvis ikke nævnt. I stedet henstilles der i stk. 4 til en "tidsintensitet" og en "deltagelsesintensitet"
i "børns deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning, der er forenelig med en meningsfuld
arbejdsmarkedsdeltagelse for forældre…". Kommissionens forslag synes derfor i højere grad at tage
højde for de (umiddelbare) arbejdsmarkedspolitiske interesser frem for børnenes behov og de
pædagogisk fagprofessionelle vurderinger og den videnskabelige kundskab på det pædagogiske område.
DLI er enige i betydningen af "personalets arbejdsvilkår og færdigheder" (jf. stk. 16 og 17), men noterer
sig at stk. 16 om "rimelige arbejdsvilkår" er kortfattet og eksempelvis ikke nævner betydningen af et
godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø for kvaliteten i sektoren. I stk. 17 om "kvalifikationsbehov" er
betydningen af eksempelvis de pædagogiske fag i grund- samt efter- og videreuddannelse ikke nævnt.
Fra et dansk perspektiv er både den engelske og danske sprogversion af forslaget tydelige eksempler på
at det kan være svært at rumme de pædagogiske og kulturelle forskelle der er på dagtilbud og
fritidstilbud for børn i de forskellige EU-medlemsstater, og i nogle tilfælde sågar inden for de enkelte
medlemsstater. Et enkelt oplagt eksempel er begreberne "førskoleundervisning og børnepasning" der
indgår i forslagets titel, som skal være dækkende for dagtilbud og fritidstilbud for børn i fx Danmark.
Der kan således være udfordringer i at "oversætte" indhold og intentionen i forslaget til en national
kontekst og dermed en meningsfuld implementering af Rådets henstilling.
DLI anerkender naturligvis de internationale værdier og den internationale forskningsbaserede viden
der er om pædagogiske tilbud for børn, som bør være gældende på tværs af EU's medlemsstater,
herunder fx om børns udvikling og behov, børneperspektiv og demokrati. Men derfor er det også
beklageligt, at der kun er en enkelt overordnet henvisning til FN's konvention om barnets rettigheder i
forslaget. Europa er i en situation hvor demokratiet er under pres og der er krig på det europæiske
23
 Rådsmøde nr. 3913 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 28.-29. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 28-29/11-22 - uddannelse- og ungdomsdelen
2638263_0024.png
kontinent. Det stiller krav til særlig opmærksomhed omkring børns rettigheder i de pædagogiske tilbud i
medlemsstaterne.
Som DLI også har nævnt i tidligere høringssvar, ville det i forhold til dette forslag til rådshenstilling på
uddannelsesområdet, have været hensigtsmæssigt med dialog mellem EU-Specialudvalget for
uddannelse og ungdoms medlemmer og de relevante ministerier, særligt i et tværgående forslag som
denne. En sådan dialog mellem repræsentanter fra sektoren og ministerier kunne have bidraget til at
understøtte positive ændringer i forslaget som det er sædvane i processer om nationale politiske
initiativer. DLI skal derfor beklage, at der ikke har været indkaldt til møde i EU-Specialudvalget for
uddannelse og ungdom siden april 2019.”
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL):
”BUPL
finder det særdeles positivt at Kommissionen i deres udkast til rådshenstillinger berører
vigtigheden af kvalitet på dagtilbudsområdet.
I afsnittet ”Bevidsthed om rettigheder” samt afsnittet ”Kvalitet” bør relevant lovgivning som bl.a.
Børnekonventionens artikel 12 nævnes.
Her stipuleres det at:
1) Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke
disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i
overensstemmelse med dets alder og modenhed.
2) Med henblik herpå skal barnet især gives mulighed for at udtale sig i enhver behandling ved dømmende
myndighed eller forvaltningsmyndighed af sager, der vedrører barnet, enten direkte eller gennem en repræsentant
eller et passende organ i overensstemmelse med de i national ret foreskrevne fremgangsmåder.
BUPL finder det centralt, at Kommissionen i deres udspil tager højde for gældende international
lovgivning, som danner den lovgivningsmæssige ramme om det gode børneliv. BUPL finder det derfor
bekymrende, at Kommissionen i deres forslag primært har fokus på at øge arbejdsudbuddet, og ikke
skabe rammerne for bedre kvalitet i dagtilbud.
I afsnittet ”Personalets arbejdsvilkår og færdigheder” bør det også nævnes at medlemslandene
aktivt
skal reducere nuværende barriere til efter- og videreuddannelse. Disse er bl.a. mangel på vikardækning,
økonomi, tid og medbestemmelse. Det er endvidere centralt, at medlemsstaterne tilvejebringer
passende finansiering med henblik på at sikre, at der i fremtiden er de rette kompetencer i professionen,
herunder attraktive karriereveje for undervisere på alle niveauer.
Ift. de nationale kvalitetsrammer, omtalt under afsnittet ”7.0. kvalitet”, er der i Danmark vedtaget
lovbestemte minimumsnormeringer. Det betyder, at der med udgangspunkt i barnets alder skal være
henholdsvis 1 pædagogisk personale pr. 3 børn og 1 pædagogisk personale pr. 6 børn (dagtilbud). Det
er defineret som en ”passende” ratio i Danmark.
BUPL mener, at kvalitetsbegreber i forslaget til Rådets henstilling ikke er tilstrækkeligt tydeligt, og der
er en overbetoning af at udvikle omfattende indikatorer der kan indgå i det europæiske semester, men
som ikke kan give et tydeligt billede af om medlemsstaterne udvikler dagtilbud og fritidstilbud af en
kvalitet der bidrager til at sikre børnenes trivsel og udvikling.
Forslaget risikerer derfor at bidrage til den skævvridning som generelt ses i EU’s uddannelsespolitik
hvor der sker en overbetoning af indikatorer og en underbetoning af en sammenhængende
24
 Rådsmøde nr. 3913 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 28.-29. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 28-29/11-22 - uddannelse- og ungdomsdelen
uddannelsespolitik på både europæisk, nationalt og lokalt niveau der kan understøtte børn og unges
faglige og sociale udvikling samt trivsel.
I forhold til selve revisionen, finder BUPL det særligt positivt at Kommissionen har et højt
ambitionsniveau. Men uden en stærkere social investering i attraktive dagtilbud (EU) er det vanskeligt. I
flere EU-lande starter børn i skole i 4-års alderen. Her er der særlige udfordringer som skal håndteres i
forhold til at sikre det gode børneliv. Med denne revision, løser EU Kommissionen ikke denne
udfordring.
I punkt 5 bør det tydeliggøres, at der er tale om et krav om tilbud på mindst 35 timer, og ikke et krav
om en bestemt ”tidsintensitet” for barnet –
det skal være muligt for barnet og dets forældre, at tilpasse
det med udgangspunkt i barnets ve og vel.”
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådshenstillingen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter rådshenstillingens ambition om at fremme adgangen til økonomisk overkommelige
og tilgængelige dagtilbudsordninger af høj kvalitet samt at forbedre arbejdsvilkårene og balancen
mellem arbejdsliv og privatliv for omsorgspersoner i alle medlemslande.
Det er i denne forbindelse væsentligt at holde for øje, at der er stor forskel på niveauet, typen og
organiseringen af dagtilbudsordninger
mellem EU’s medlemslande og også store nationale forskelle i
håndteringen og organiseringen af sektorerne. Der er ligeledes forskel på de udfordringer, som de
enkelte medlemslande oplever i sektorerne, herunder de bagvedliggende årsager til udfordringerne.
Regeringen finder det væsentligt, at henstillingen respekterer disse forskellige nationale tilgange til
organisering af dagtilbudsordninger, og at opfølgning på henstillingen er et nationalt anliggende, samt at
der tages udgangspunkt i de landespecifikke situationer.
Regeringen støtter, at henstillingen ikke pålægger juridisk bindende forpligtigelser og initiativer,
herunder yderligere ressourcetunge tiltag på områder, hvor eksisterende rammer vurderes at være
tilstrækkelige for at leve op til rådshenstillingens hensigter.
Regeringen støtter ambitionen i rådshenstillingen om revision af Barcelona-målsætningerne om
deltagelse i dagtilbud. Det bemærkes, at Danmark allerede lever op til disse.
I afsnittet om dataindsamlingen finder regeringen det positivt, at Kommissionen ønsker at styrke
dataindsamling med henblik på at skabe dagtilbud af højere kvalitet. Samtidig sætter regeringen pris på,
at Kommissionen respekterer de forskellige nationale kontekster og giver rum for, at man kun udvikler
eller øger dataindsamlingsindsatsen, hvor det i den nationale kontekst er relevant. Rådshenstillingen bør
ikke påføre medlemsstaterne ekstra administrative byrder, herunder som følge af dataindsamlingen.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat om den europæiske plejestrategi, herunder
rådshenstillingen om revisionen af Barcelona-målene, til Folketingets Europaudvalg den 6. oktober
2022.
25