Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 3915 - konkurrenceevne Bilag 2
Offentligt

SAMLENOTATHTIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

17. november 2022

Rådsmøde (konkurrenceevne) den 1. december 2022

Indholdsfortegnelse

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning

om en ramme for foranstaltninger til styrkelse af det europæiske

økosystem for halvledere (mikrochipforordningen) (KOM (2022) 46)

.................................................................................................................... 2

Forslag til direktiv om virksomheders due diligence for

bæredygtighed og ændring af direktiv 2019/1937, KOM (2022) 71 ....... 22

Forslag til forordning om beskyttelse af geografiske betegnelser for

håndværks- og industriprodukter og om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 og (EU)

2019/1753 og Rådets afgørelse (EU) 2019/1754, KOM (2022) 174

final. ......................................................................................................... 60

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om ændring af direktiv 2005/29 og 2011/83/EU for så vidt angår

styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling gennem bedre

beskyttelse mod urimelig praksis og bedre oplysning. KOM (2022)

143 endelig ............................................................................................... 71

Rådskonklusioner om EU's turismedagsorden 2030................................ 93

Forslag til forordning om fastlæggelse af en ramme for krav til

miljøvenligt design for bæredygtige produkter........................................ 96

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

2/113

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning

om en ramme for foranstaltninger til styrkelse af det europæiske øko-

system for halvledere (mikrochipforordningen) (KOM (2022) 46)

Notatet er en opdateret version af samlenotatet fra d. 15. september 2022.

Ændringer er markeret med streg i venstre margin.

Resumé

Kommissionen fremsatte den 8. februar 2022 et forslag til en forordning for

mikrochips, der har til formål at øge modstandsdygtigheden af Europas øko-

system for halvledere og øge dets globale markedsandel. Efter betydelig frem-

drift i forhandlingerne er det forventningen, at sagen skal på konkurrenceev-

nerådsmødet d. 1. december 2022 til generel indstilling. Regeringen ventes at

tilslutte sig den generelle indstilling.

Forordningen består af tre "søjler". Den første søjle omhandler oprettelsen

af ”Mikrochips

til Europa-initiativet”,

der skal styrke EU’s teknologiske og

innovative kapacitet. Den anden søjle etablerer en ramme, der skal tiltrække

investeringer og øge produktionskapaciteten i EU. Den tredje søjle indebærer

en koordineringsmekanisme til fælles overvågning og kriseberedskab.

Regeringen hilser forslaget om en forordning for mikrochips velkommen og

støtter ambitionen om at styrke det europæiske økosystem for halvledere. Re-

geringen ser positivt på fælles indsatser på EU-plan, der kan bidrage til eu-

ropæiske og danske virksomheder og offentlige institutioners stabile adgang

til mikrochips. Udvikling af nye innovative og energivenlige mikrochips samt

adgang hertil spiller desuden en afgørende rolle i den digitale og grønne om-

stilling.

Regeringen støtter en bredspektret tilgang, hvor fokus er på at løfte hele øko-

systemet gennem gode rammevilkår, der fremmer innovation og konkurren-

cedygtige løsninger. Tilgangen bør bygge på Europas styrker og tage højde

for europæiske virksomheders behov, herunder adgang til et åbent og velfun-

gerende globalt marked for halvledere. I forlængelse heraf bør øget interna-

tionalt samarbejde og et mere diversificeret globalt udbud stå centralt.

Sagen forelægges til orientering.

Baggrund

Kommissionen fremsatte den 8. februar 2022 et forslag til en forordning for

mikrochips ”Kommissionens

forslag til Europa-Parlamentet og Rådets for-

ordning om en ramme for foranstaltninger til styrkelse af det europæiske øko-

system for halvledere (mikrochipforordningen)”

(KOM (2022) 46). Formå-

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

3/113

let med den foreslåede forordning er at øge modstandsdygtigheden af Eu-

ropas økosystem for halvledere og øge dets globale markedsandel. Forsla-

get blev modtaget i dansk sprogversion den 25. februar 2022.

Forslaget indgår i en pakke af initiativer (Chips Act-pakken), der har til for-

mål at styrke EU's forsyningssikkerhed, robusthed og teknologiske leder-

skab inden for halvledere. Pakken består af fire initiativer, der udover for-

slaget til forordningen tæller meddelelsen

”En lovpakke om europæiske

mikrochips”

(KOM (2022) 45), henstillingen

”En fælles

EU-værktøjskasse

til afhjælpning af manglen på halvledere og en EU-mekanisme til overvåg-

ning af økosystemet for halvledere”

(C (2022) 782) samt forslag til ændring

af forordningen om fællesforetagenderne under Horisont Europa

”Ændring

af forordning (EU) 2021/2085 om oprettelse af fællesforetagenderne under

Horisont Europa for så vidt angår fællesforetagendet for mikrochips”

(KOM (2022) 47).

Chips Act-pakken kommer som opfølgning på kommissionsformand Ur-

sula von der Leyens årlige tale om Unionens tilstand i september 2021,

hvor hun annoncerede, at Kommissionen ville lancere en retsakt for halv-

ledere.

Pakken ses i lyset af, at Kommissionen i forslaget om Rådsafgørelse til

etablering af 2030-programmet

for ”Vejen mod det digitale årti” (KOM

(2021) 574) har foreslået en målsætning om, at produktion af avancerede

og bæredygtige halvledere i EU skal udgøre mindst 20 procent af værdien

af den globale produktion i 2030. Endvidere kan det fremhæves, at Kom-

missionen d. 19. juli 2021 annoncerede en industrialliance for halvledere,

der har til formål at kortlægge og afhjælpe flaskehalse, behov og afhængig-

heder i hele industrien inden for halvledere.

Formål og indhold

Forslaget forventes at være på rådsmødedagsordenen (konkurrenceevne) til

generel indstilling den 1. december. Flere danske prioriteter er blevet frem-

met i forhandlingerne herunder ift. kritiske sektorer, kriseaktivering, og an-

vendelse af kriseredskaber. Et endeligt kompromisforslag forventes frem-

sat forud for rådsmødet. Det forventes, at kompromisforslaget ligger inden

for forhandlingsoplægget, som regeringen har forelagt for Europaudvalget

den 23. september. Regeringen ventes derfor at støtte den generelle indstil-

ling.

Forordningens overordnede formål er at øge modstandsdygtigheden af Eu-

ropas økosystem for halvledere og øge dets globale markedsandel. Forord-

ningen opstiller en ramme til styrkelse af det europæiske økosystem for

halvledere, der består af tre "søjler". Den første søjle omhandler oprettelsen

af ”Mikrochips til Europa”-initiativet, der skal styrke EU’s teknologiske og

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

4/113

innovative kapacitet. Den anden søjle etablerer en ramme, der skal til-

trække investeringer og øge produktionskapaciteten i EU. Den tredje søjle

indebærer en koordineringsmekanisme, der skal sikre fælles overvågning

og kriseberedskab.

Forslaget følges af tre bilag, der indeholder henholdsvis en teknisk beskri-

velse af ”Mikrochips til Europa”-initiativet

(I), målbare indikatorer til over-

vågning af initiativets gennemførelse (II) samt en beskrivelse af synergien

mellem initiativet og øvrige EU-programmer (III).

Med henvisning til et presserende behov for at handle har Kommissionen

ikke udarbejdet en konsekvensanalyse. Kommissionen vil dog senest tre

måneder efter forslagets fremsættelse offentliggøre et arbejdsdokument,

der indeholder en analyse og understøttende dokumentation. Arbejdsdoku-

mentet (SWD (2022) 147) blev offentliggjort d. 11. maj 2022.

Finansiering af forslaget

”Mikrochips til Europa”-initiativet,

der hører under forslagets første søjle,

involverer finansiering fra EU-budgettet. Initiativet vil ikke have en sær-

skilt finansieringsramme, men vil blive støttet af midler fra Horisont Eu-

ropa-programmet og programmet for et digitalt Europa, der skal udvides

med et nyt specifikt mål nr. 6. Forslagets finansielle konsekvenser for EU-

budgettet vil blive dækket af de disponible ressourcer i den flerårige finan-

sielle ramme for 2021-2027.

EU-budgettet

vil støtte ”Mikrochips til Europa”-initiativet

med op til i alt

3,3 mia. EUR, herunder 1,65 mia. EUR via Horisont Europa-programmet

og 1,65 mia. EUR via programmet for et digitalt Europa. Af dette samlede

beløb vil 2,875 mia. EUR blive anvendt gennem fællesforetagendet for

mikrochips, 125 mio. EUR gennem InvestEU (suppleret med yderligere

125 mio. EUR fra InvestEU selv) og 300 mio. EUR gennem Det Europæi-

ske Innovationsråd. Dette kommer oven i det budget, der allerede er afsat

til aktiviteter inden for mikroelektronik under den nuværende flerårige fi-

nansielle ramme, hvilket giver et samlet beløb på næsten 5 mia. EUR.

For så vidt angår Horisont Europa-programmet, vil de 1,65 mia. EUR for-

deles således: 900 mio. EUR inden for klynge 4, 150 mio. EUR inden for

klynge 3, 300 mio. EUR inden for klynge 5 og 300 mio. EUR inden for

rammerne af Det Europæiske Innovationsråd. Derudover foreslår Kommis-

sionen at reducere Horisont Europa-programmets budget med 400 mio.

EUR for at øge de beløb, der er til rådighed for programmet for et digitalt

Europa. For at kompensere for denne reduktion på 400 mio. EUR har Kom-

missionen til hensigt at stille forslag om, at der til fordel for Horisont Eu-

ropa-programmet stilles yderligere 400 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

5/113

(i løbende priser) til rådighed i perioden 2023-2027 ved at genanvende an-

nullerede forpligtelsesbevillinger under Horisont Europa.

For så vidt angår programmet for et digitalt Europa, omfatter det nye 6. mål

fire af ”Mikrochips til Europa”-initiativets

målsætninger (a til d) og skal

gennemføres af fællesforetagendet for mikrochips. De i alt op til 1,65 mia.

EUR til det nye mål fordeles: 600 mio. EUR omfordelt fra de eksisterende

mål i programmet for et digitalt Europa, en reduktion på 400 mio. EUR i

Connecting Europe-faciliteten (CEF), herunder 150 mio. EUR fra CEF's

digitale område og 250 mio. EUR fra CEF's transportdel, en reduktion på

400 mio. EUR i klynge 4 i programmet for et digitalt Europa og 250 mio.

EUR fra den uudnyttede margen under udgiftsområde 1 til finansiering af

initiativet under programmet for et digitalt Europa.

Kommissionen foreslår at gennemføre reduktionerne i finansieringsram-

merne for CEF og Horisont Europa inden for den tilladte afvigelse på 15

%, jf. punkt 18 i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem

Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen.

Kapitel I: Anvendelsesområde og definitioner (artikel 1-2)

Med forordningen foreslås en ramme for styrkelse af halvledersektoren på

EU-plan, navnlig ved hjælp af følgende foranstaltninger:

oprettelse af ”Mikrochips til Europa”-initiativet

(Kapitel II).

b) fastsættelse af kriterier for anerkendelse af og støtte til henholdsvis

integrerede og åbne produktionsanlæg, der er første af sin slags i

EU og som styrker forsyningssikkerheden i EU (Kapitel III).

c) oprettelse af en koordineringsmekanisme mellem medlemsstaterne

og Kommissionen til overvågning af forsyningen af halvledere og

kriseberedskabet i tilfælde af mangel på halvledere (Kapitel IV).

Dertil fastsættes de definitioner, der anvendes i forordningen, heriblandt

definitionen af halvledere, mikrochips, pilotlinjer, ’first-of-a-kind’ anlæg,

kritiske sektorer og kriserelevante produkter.

Kapitel II: Mikrochips til Europa-initiativet (artikel 3-9)

Mikrochips til Europa-initiativet oprettes for en periode svarende til varig-

heden af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027. Det overordnede

mål med initiativet er at støtte teknologisk kapacitetsopbygning og innova-

tion i hele EU. Initiativet skal skabe synergi med EU-programmer, jf. bilag

III, og har følgende operationelle mål, der også udgør initiativets fem kom-

ponenter:

a) Omfattende opbygning af kapacitet til avanceret design af integre-

rede halvlederteknologier.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

6/113

b) Forbedring af eksisterende og udvikling af nye avancerede pilotlin-

jer, hvorved der skal forstås eksperimentelle projekter eller tiltag

frem mod kommerciel anvendelse.

c) Opbygning af avanceret teknologisk og ingeniørmæssig kapacitet

til at fremskynde innovativ udvikling af kvantechips.

d) Oprettelse af et netværk af kompetencecentre i hele EU.

e) Iværksættelse af aktiviteter, der kan lette adgangen til finansiering,

gennem en facilitet inden for rammerne af InvestEU og Det Euro-

pæiske Innovationsråd ("mikrochipfonden")

Europæiske infrastrukturkonsortier for mikrochips (ECIC)

Med henblik på støtteberettigede aktiviteter og andre relaterede opgaver

kan der oprettes europæiske infrastrukturkonsortier for mikrochips

("ECIC-konsortium"). Et ECIC-konsortium skal have status som juridisk

person, have et eller flere vedtægtsmæssige hjemsteder, som skal være be-

liggende på en eller flere medlemsstaters område, bestå af mindst tre retlige

enheder fra mindst tre medlemsstater og drives som et offentligt-privat kon-

sortium med deltagelse af medlemsstaterne og private retlige enheder. For-

ordningen fastsætter endvidere rammerne for, hvordan der ansøges til

Kommissionen om etablering af et ECIC-konsortium, hvordan Kommissi-

onen vurderer en ansøgning samt hvordan der træffes afgørelse om, hvor-

vidt en ansøgning kan imødekommes.

Et europæisk netværk af kompetencecentre inden for halvledere

Med henblik på gennemførelse af initiativets fjerde komponent (d), kan der

oprettes et europæisk netværk af kompetencecentre inden for halvledere.

Netværket kan udføre alle eller nogle af følgende aktiviteter:

a) sikring af adgang til designløsninger og pilotlinjer jf. initiativets

første og anden komponent (a og b)

b) oplysningsarbejde og tilvejebringelse af den nødvendige knowhow,

ekspertise og de nødvendige færdigheder for interessenter.

c) oplysningsarbejde og sikring af adgang til ekspertise, knowhow og

tjenester, herunder parathed for så vidt angår systemdesign, nye og

eksisterende pilotlinjer og støtteforanstaltninger.

d) fremme af overførslen af ekspertise og knowhow mellem medlems-

stater og regioner.

e) udvikling og forvaltning af specifikke uddannelsesmæssige tiltag

vedrørende halvlederteknologier.

Medlemsstaterne udpeger mulige kompetencecentre i overensstemmelse

med deres nationale procedurer. Kommissionen fastsætter ved hjælp af

gennemførelsesretsakter proceduren for oprettelse af kompetencecentrene.

Gennemførelse af Mikrochips til Europa-initiativet

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

7/113

Gennemførelsen af initiativets første til fjerde komponent (a-d) kan over-

drages til fællesforetagendet for mikrochips jf. forslaget til ændring af for-

ordningen om fællesforetagenderne under Horisont Europa (KOM (2022)

47). Kommissionen kan gennem delegerede retsakter ændre bilag I (de tek-

niske beskrivelser af de fastsatte initiativer) og II (de målbare indikatorer

og bestemmelserne om oprettelse af en overvågnings- og evaluerings-

ramme til supplering af forordningen).

Kapitel III: Forsyningssikkerhed (artikel 10-14)

Forordningen definerer to typer af produktionsanlæg til design og fremstil-

ling af halvledere, henholdsvis integrerede og åbne, der ikke er set tidligere

i EU og som bidrager til forsyningssikkerheden på det indre marked. For-

målet med definitionerne er blandt andet at skabe en ramme for hvilke pro-

duktionsanlæg, der kan modtage statsstøtte.

Begge typer af produktionsanlæg skal opfylde følgende kriterier:

det kan betragtes som et ’first-of-a-kind’ anlæg, hvorved der skal

forstås anlæg, der ikke i væsentlig grad allerede findes i EU i dag.

dets oprettelse og drift har en klar positiv indvirkning på EU’s vær-

dikæde for halvledere med hensyn til at sikre forsyningssikkerhe-

den og øge den kvalificerede arbejdsstyrke.

c) det garanterer, at anlægget ikke er underlagt tredjelandes ekstrater-

ritoriale anvendelse af offentlige forpligtelser på en måde, der kan

underminere dets evne til at opfylde forpligtelserne vedrørende pri-

oriterede ordrer, og det forpligter sig til at underrette Kommissio-

nen, når en sådan forpligtelse opstår.

d) det forpligter sig til at investere i næste generation af mikrochips.

Forskellen mellem de to anlæg består i, at et åbent produktionsanlæg tilby-

der produktionskapacitet til virksomheder, der ikke er forretningsmæssigt

forbundne med anlægget. Således tages der for åbne produktionsanlæg un-

der punkt b navnlig hensyn til, i hvilket omfang anlægget tilbyder produk-

tionskapacitet til virksomheder, der ikke er knyttet til anlægget.

Med henblik på investeringer i den næste generation af mikrochips skal

henholdsvis integrerede og åbne produktionsanlæg have prioriteret adgang

til pilotlinjer under Mikrochips til Europa-initiativet. En sådan prioriteret

adgang skal ikke påvirke andre virksomheders adgang til pilotlinjerne.

Ansøgning og anerkendelse

Enhver virksomhed kan indgive en ansøgning til Kommissionen om aner-

kendelse af ansøgerens planlagte anlæg som integreret eller åbent produk-

tionsanlæg.

I samråd med Det Europæiske Halvlederråd (”halvlederrådet”)

vurderer Kommissionen ansøgningen baseret på følgende:

a) opfyldelse af de fastsatte kriterier for anlæggene.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

8/113

b) en forretningsplan, der evaluerer projektets finansielle levedygtig-

hed, herunder oplysninger om eventuel planlagt offentlig støtte.

c) dokumenterede erfaring med at etablere og drive lignende anlæg.

d) passende dokumentation for, at den eller de medlemsstater, hvor

ansøgeren har til hensigt at etablere anlægget, er klar til at lette etab-

leringen af et sådant anlæg.

Kommissionen vil anerkende et anlæg som et integreret eller åbent produk-

tionsanlæg, hvis det opfylder kriterierne. Kommissionen kan ophæve sin

afgørelse, hvis anerkendelsen var baseret på ukorrekte oplysninger, eller

hvis anlægget ikke længere opfylder kriterierne.

Offentlighedens interesse og offentlig støtte

Integrerede og åbne produktionsanlæg anses for at bidrage til forsynings-

sikkerheden for halvledere i EU og derfor for at være i offentlighedens in-

teresse. For at opnå forsyningssikkerhed i EU kan medlemsstaterne med

forbehold for traktatens artikel 107 og 108 anvende støtteordninger og yde

administrativ støtte til integrerede og åbne produktionsanlæg.

Nationale hasteprocedurer for udstedelse af tilladelser

Medlemsstaterne skal sikre, at administrative ansøgninger vedrørende

planlægning, opførelse og drift af integrerede og åbne produktionsanlæg

behandles effektivt og rettidigt. Integrerede og åbne produktionsanlæg til-

lægges status af højest mulig national betydning, hvis en sådan status findes

i national lovgivning. For hvert integreret og åbent produktionsanlæg skal

den berørte medlemsstat udpege en myndighed, der er ansvarlig for at lette

og koordinere administrative ansøgninger vedrørende planlægning, opfø-

relse og drift.

Kapitel IV: Overvågning og kriserespons (artikel 15-22)

Afsnit 1: Overvågning

Medlemsstaterne skal regelmæssigt overvåge værdikæden for halvledere

og forelægge relevante resultater for halvlederrådet. Medlemsstaterne skal

opfordre de vigtigste brugere af halvledere og andre relevante interessenter

til at fremlægge oplysninger om betydelige udsving i efterspørgslen og

kendte forstyrrelser i deres forsyningskæde. De nationale kompetente myn-

digheder kan anmode om oplysninger fra repræsentative virksomhedsorga-

nisationer eller individuelle virksomheder i forsyningskæden for halvle-

dere, hvis det er nødvendigt og forholdsmæssigt. Der vil lægges særlig

vægt på at minimere den administrative omkostning for SMV'er og på pri-

oritering af digitale løsninger. Alle indhentede oplysninger behandles i

overensstemmelse med fortrolighedsbestemmelserne.

Hvis en medlemsstat får kendskab til en potentiel halvlederkrise, opdager

betydelige udsving i efterspørgslen eller har oplysninger om enhver anden

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

9/113

risikofaktor eller hændelse, skal den straks advare Kommissionen. Hvis

Kommissionen får et lignende kendskab, skal den uden unødigt ophold:

a) indkalde til et ekstraordinært møde i halvlederrådet for at koordi-

nere følgende aktioner:

1. en vurdering af, om aktivering af krisefasen, er berettiget.

2. en drøftelse af, om det kan være hensigtsmæssigt, nødven-

digt og forholdsmæssigt for medlemsstaterne i fællesskab at

indkøbe halvledere, mellemprodukter eller råmaterialer, der

er berørt eller i fare for at blive berørt af en potentiel halv-

lederkrise ("koordinerede indkøb").

b) indlede høringer af eller samarbejde med relevante tredjelande med

henblik på at finde samarbejdsløsninger i overensstemmelse med

internationale forpligtelser.

De nationale kompetente myndigheder skal føre en liste over virksomheder

i forsyningskæden for halvledere på deres nationale territorium. De skal

meddele Kommissionen denne liste og senere opdateringer heraf. Kommis-

sionen kan efter høring af halvlederrådet udstede retningslinjer for yderli-

gere at præcisere, hvilke oplysninger der skal indsamles, og fastlægge de

tekniske specifikationer herfor.

EU-risikovurdering og tidlige advarselsindikatorer

Efter høring af halvlederrådet vurderer Kommissionen risici, der kan skabe

forstyrrelser af forsyningen af halvledere eller påvirke den negativt, og

identificerer såkaldte tidlige advarselsindikatorer, der kan revideres efter

behov. Medlemsstaterne skal overvåge de tidlige advarselsindikatorer.

Centrale markedsaktører

Medlemsstaterne skal, efter samråd med halvlederrådet, overvåge tilgæn-

geligheden af de tjenester eller varer, som centrale markedsaktører leverer.

Medlemsstater skal identificere centrale markedsaktører i forsyningskæden

for halvledere på deres nationale territorier ud fra følgende elementer:

a) antallet af andre EU-virksomheder, der er afhængige af den tjeneste

eller vare, der leveres af aktøren.

b) aktørens andel af EU-markedet eller den globale markedsandel på

markedet for sådanne tjenester eller varer.

c) aktørens betydning for opretholdelsen af et tilstrækkeligt udbud af

en tjeneste eller vare i EU under hensyntagen til tilgængeligheden

af alternativer.

d) den indvirkning, som en forstyrrelse af leveringen af den tjeneste

eller vare, der leveres af aktøren, kan have på EU’s forsyningskæde

for halvledere og på markeder, der er afhængige heraf.

Afsnit 2: Krisefase for forsyningen af halvledere

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

10/113

En halvlederkrise anses for at opstå, når alvorlige forstyrrelser af forsynin-

gen fører til betydelige mangler, som:

a) medfører betydelige forsinkelser eller betydelige negative virknin-

ger for en eller flere vigtige økonomiske sektorer i EU, eller

b) forhindrer levering, reparation og vedligeholdelse af vigtige pro-

dukter, der anvendes i kritiske sektorer.

Hvis der, efter Kommissionens vurdering, foreligger konkret, alvorlig og

pålidelig dokumentation for en halvlederkrise, kan Kommissionen aktivere

krisefasen ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Aktiveringens varighed

fastsættes i gennemførelsesretsakten, og inden udløbet af denne periode,

vurderer Kommissionen efter samråd med halvlederrådet, om aktiveringen

af krisefasen bør forlænges. Under krisefasen kan Kommissionen efter an-

modning fra en medlemsstat eller på eget initiativ indkalde til ekstraordi-

nære møder i halvlederrådet. Medlemsstaterne arbejder tæt sammen med

Kommissionen og koordinerer alle nationale foranstaltninger i halvlederrå-

det. Ved udløbet af en kriseperiode, finder de foranstaltninger, der er truf-

fet, ikke længere anvendelse.

Nødværktøjskasse

Hvis krisefasen aktiveres, og hvis det er hensigtsmæssigt for at håndtere

halvlederkrisen, skal Kommissionen iværksætte indsamling af oplysninger.

Dertil kan Kommissionen træffe foranstaltninger om prioriterede ordrer

og/eller fælles indkøb, hvilket efter samråd med halvlederrådet kan be-

grænses til visse kritiske sektorer, hvis funktion er forstyrret eller truet af

forstyrrelser som følge af halvlederkrisen. Endvidere kan halvlederrådet

foretage en vurdering af eventuel indførelse af beskyttelsesforanstaltninger

i forhold til eksport, jf. forordning (EF) 2015/479, samt vurdere og rådgive

om yderligere hensigtsmæssige og effektive nødforanstaltninger.

Anvendelsen af foranstaltningerne skal være forholdsmæssig og begrænset

til, hvad der er nødvendigt. Anvendelsen skal endvidere undgå at pålægge

SMV'er uforholdsmæssigt store administrative omkostninger. Kommissio-

nen underretter regelmæssigt Europa-Parlamentet og Rådet om alle foran-

staltninger, der træffes, og redegør for grundene til sine beslutninger. Kom-

missionen kan efter samråd med halvlederrådet udstede yderligere ret-

ningslinjer for gennemførelsen og anvendelsen af hasteforanstaltninger.

Indsamling af oplysninger

Kommissionen kan anmode repræsentative virksomhedsorganisationer el-

ler om nødvendigt individuelle virksomheder, der er aktive i forsyningskæ-

den for halvledere, om oplysninger, der er nødvendige for at vurdere halv-

lederkrisen og identificere potentielle afbødende foranstaltninger. Disse

enheder er forpligtet til at afgive de ønskede oplysninger.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

11/113

Hvis en virksomhed afgiver ukorrekte, ufuldstændige eller vildledende op-

lysninger eller undlader at give oplysningerne inden for den fastsatte frist,

pålægges den en bøde. Hvis en virksomhed, der er etableret i EU, anmodes

om oplysninger af et tredjeland, skal virksomheden underrette Kommissi-

onen herom.

Prioriterede ordrer

Hvis det er nødvendigt og forholdsmæssigt for at sikre alle eller visse kri-

tiske sektorers fortsatte funktion, kan Kommissionen forpligte integrerede

og åbne produktionsanlæg til at acceptere og prioritere ordrer på kriserele-

vante produkter. Denne forpligtelse kan også pålægges andre halvleder-

virksomheder, der har accepteret muligheden for at blive omfattet af for-

pligtelsen som led i modtagelse af offentlig støtte. Forpligtelsen har forrang

frem for enhver leveringsforpligtelse i henhold til privat eller offentlig ret.

Når en halvledervirksomhed, der er etableret i EU, er forpligtet af en prio-

riteret ordre fra et tredjeland, underretter den Kommissionen herom. Hvis

denne forpligtelse i væsentlig grad indvirker på visse kritiske sektorers

funktion, kan Kommissionen pålægge denne virksomhed at acceptere og

prioritere ordrer på kriserelevante produkter.

De berørte virksomheder er forpligtede til at acceptere og give fortrinsret

til prioriterede ordrer. Virksomheden kan anmode Kommissionen om at re-

videre den prioriterede ordre, hvis virksomheden ikke er i stand til at udføre

den prioriterede ordre. Hvis en virksomhed forpligtes til at acceptere og

prioritere en prioriteret ordre, er den ikke ansvarlig for eventuelle brud på

kontraktlige forpligtelser, hvis disse er nødvendige for at opfylde den prio-

riterede ordre.

Fælles indkøb

Kommissionen kan efter anmodning fra to eller flere medlemsstater fun-

gere som indkøbscentral på vegne af disse medlemsstater i forbindelse med

offentlige indkøb af kriserelevante produkter til visse kritiske sektorer.

Kommissionen vurderer i samråd med halvlederrådet anmodningen og skal

udarbejde et forslag til en rammeaftale, der skal undertegnes af de delta-

gende medlemsstater.

Kommissionen forestår indkøbsprocedurerne og indgår de deraf følgende

aftaler med de økonomiske aktører på vegne af de deltagende medlemssta-

ter. Kommissionen opfordrer de deltagende medlemsstater til at udpege re-

præsentanter, der deltager i forberedelsen af indkøbsprocedurerne. Ansva-

ret for fordelingen og anvendelsen af indkøbte produkter ligger fortsat hos

de deltagende medlemsstater.

Kapitel V: Forvaltning (artikel 23-26)

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

12/113

Afsnit 1: Det europæiske halvlederråd

Forordningen nedsætter Det Europæiske Halvlederråd (halvlederrådet) be-

stående af repræsentanter for medlemsstaterne og med Kommissionen som

formand.

Halvlederrådet vil yde rådgivning om initiativet til repræsentantskabet for

de offentlige myndigheder i fællesforetagendet for mikrochips (søjle 1),

yde rådgivning og bistand til Kommissionen med henblik på at udveksle

oplysninger om driften af integrerede og åbne produktionsanlæg (søjle 2),

drøfte og forberede identifikationen af specifikke kritiske sektorer og tek-

nologier, behandle spørgsmål vedrørende overvågning og kriserespons

(søjle 3), yde støtte til en sammenhængende anvendelse af den foreslåede

forordning og lette samarbejdet mellem medlemsstaterne

Halvlederrådet støtter Kommissionen i det internationale samarbejde. Det

koordinerer og udveksler også oplysninger med relevante kriseberedskabs-

strukturer, der er oprettet i henhold til EU-retten. Halvlederrådet mødes i

forskellige sammensætninger og afholder særskilte møder for sine opgaver

inden for rammerne af søjle 1 og for sine opgaver inden for rammerne af

søjle 2 og 3. Kommissionen kan nedsætte stående eller midlertidige under-

grupper under halvlederrådet og indbyde organisationer, der repræsenterer

halvledersektorens og andre interessenters interesser, til disse undergrup-

per som observatører.

Afsnit 2: Nationale kompetente myndigheder

Hver medlemsstat udpeger en eller flere nationale kompetente myndighe-

der med henblik på at sikre anvendelsen og gennemførelsen af forordnin-

gen. Hver medlemsstat skal udpege et nationalt centralt kontaktpunkt.

Medlemsstaterne skal sikre, at de nationale kompetente myndigheder udø-

ver deres beføjelser upartisk, gennemsigtigt og rettidigt, og at de tildeles

beføjelser og tilstrækkelige tekniske, finansielle og menneskelige ressour-

cer til at udføre deres opgaver.

Kapitel VI: Fortrolighed og sanktioner (artikel 27-31)

Behandling af fortrolige oplysninger

Kommissionen og de nationale kompetente myndigheder må ikke videre-

give oplysninger, der er modtaget eller udvekslet i henhold forordningen,

og som er omfattet af tavshedspligt. De skal respektere fortroligheden af

oplysninger, der indhentes under udførelsen af deres opgaver og aktiviteter.

Denne forpligtelse gælder for alle repræsentanter for medlemsstaterne, ob-

servatører, eksperter og andre deltagere i møder i halvlederrådet. Kommis-

sionen og medlemsstaterne kan om nødvendigt udveksle fortrolige oplys-

ninger med kompetente myndigheder i tredjelande, hvis en tilstrækkelig

grad af fortrolighed er garanteret.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

13/113

Sanktioner og bøder

Kommissionen kan ved afgørelse, hvis det skønnes nødvendigt og for-

holdsmæssigt

a) pålægge bøder, hvis en virksomhedsorganisation eller en virksom-

hed forsætligt eller groft uagtsomt giver ukorrekte, ufuldstændige

eller vildledende oplysninger som svar på en anmodning eller und-

lader at give oplysningerne inden for den fastsatte frist

b) pålægge bøder, hvis en virksomhed forsætligt eller groft uagtsomt

ikke opfylder forpligtelsen til at underrette Kommissionen om en

forpligtelse over for tredjeland

c) pålægge tvangsbøder, hvis en virksomhed forsætligt eller groft

uagtsomt ikke opfylder en forpligtelse til at prioritere produktionen

af kriserelevante produkter

Bøder, der pålægges i tilfælde a og b, må ikke overstige 300 000 EUR.

Tvangsbøder, der pålægges i tilfælde c, må ikke overstige 1,5 procent af

den gennemsnitlige daglige omsætning i det foregående regnskabsår. Den

Europæiske Unions Domstol har fuld prøvelsesret med hensyn til klager,

og kan ophæve, nedsætte eller forhøje den pålagte bøde eller tvangsbøde.

Forordningen fastsætter forældelsesfrister og rammerne herfor for pålæg af

bøder, tvangsbøder og tvangsfuldbyrdelser, samt retten til kontradiktion i

forbindelse med pålæggelse af bøder eller tvangsbøder.

Kapitel VII: Delegation af beføjelser og udvalgsprocedure (artikel 32-33)

Forordningen indeholder regler og betingelser for udøvelsen af delegerede

beføjelser og gennemførelsesbeføjelser. Forordningen giver Kommissio-

nen beføjelse til, hvor det er relevant, at vedtage gennemførelsesretsakter

for at give mulighed for at præcisere procedurerne og sikre ensartet anven-

delse af forordningen og delegerede retsakter med henblik på at ændre bilag

I (de deri fastsatte aktiviteter på en måde, der er i overensstemmelse med

initiativets mål) og bilag II (de målbare indikatorer og bestemmelserne om

oprettelse af en overvågnings- og evalueringsramme til supplering af denne

forordning). Kommissionen bistås af et udvalg (halvlederudvalget) jf. for-

ordning (EU) nr. 182/2011.

Kapitel VIII: Afsluttende bestemmelser (artikel 34-36)

Forordningen indeholder ændringer i forordning (EU) 2021/694 om pro-

grammet for et digitalt Europa. Ændringen indebærer tilføjelsen af et sjette

mål for programmet vedrørende halvledere og ændring af fordelingen af

beløbene under programmet. Forordningen indeholder en forpligtelse for

Kommissionen til at udarbejde regelmæssige rapporter til Europa-Parla-

mentet og Rådet med henblik på evaluering og revision af forordningen.

Europa-Parlamentets udtalelser

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

14/113

I Europa-Parlamentet er industri-, forsknings- og energiudvalget (ITRE) det

ledende udvalg på mikrochipforordningen. Dan Nica (Rumænien, S&D) ud-

nævnt som ordfører på sagen for ITRE. Derudover vil retsudvalget (JURI)

samt indre markeds- og forbrugerbeskyttelsesudvalget (IMCO) være associ-

erede udvalg med delt kompetence på visse dele af forslaget. Budgetudvalget

(BUDG) vil også bidrage.

Den 22. marts 2022 diskuterede ITRE forslaget til mikrochipforordningen

med kommissær for det indre marked Thierry Breton og den 31. marts 2022

med ledende næstformand og kommissær for konkurrence Margrethe Vest-

ager.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at målene med forslaget ikke kan opfyldes, hvis

medlemsstaterne handler hver for sig, eftersom problemerne er af grænse-

overskridende karakter og ikke er begrænset til én medlemsstat eller en un-

dergruppe af medlemsstater.

Kommissionen vurderer, at en omfattende reaktion på halvlederkrisen kræver

en hurtig og koordineret fælles indsats fra en række forskellige interessenter

i samarbejde med medlemsstaterne. I betragtning af kompleksiteten af øko-

systemet for halvledere er konsekvenserne af Unionens strukturelle af-

hængighed og forsyningsknaphed desuden så vidtrækkende, at foranstaltnin-

ger på EU-plan bedst kan løse disse problemer. Det er afgørende med en ind-

sats på EU-plan for at skabe stordriftsfordele, bred udbredelse og den kritiske

masse, der er nødvendig for at opbygge banebrydende kapacitet og dermed

begrænse (eller helt undgå) en fragmenteret indsats i EU, statsstøttekapløb og

suboptimale nationale løsninger.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at foranstaltninger på området bør

ske på EU-niveau, da en fælles indsats er nødvendig for dels at håndtere halv-

lederkriser, der måtte ramme EU, og dels at adressere EU’s strukturelle ud-

fordringer inden for halvlederområdet. Derfor vurderer regeringen på det fo-

religgende grundlag, at nærhedsprincippet er overholdt.

Gældende dansk ret

Der findes på nuværende tidspunkt ikke en specifik juridisk ramme for

mikrochips eller halvledere hverken på europæisk eller nationalt plan.

Der er dog dansk lovgivning, der regulerer dele af området, herunder lov

om beskyttelse af halvlederprodukters udformning, der fastsætter reglerne

for intellektuelle ejendomsrettigheder inden for halvlederprodukter. Dertil

kan det nævnes, at halvledere indgår på listen over kritiske teknologier og

dual-use produkter i lov om screening af visse udenlandske direkte inve-

steringer m.v. i Danmark.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

15/113

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionen har fremsat forslag til en forordning, der ikke skal imple-

menteres og indarbejdes i national lovgivning, men vil gælde umiddelbart

i medlemslandene. Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for før-

nævnt lovgivning, herunder lov om beskyttelse af halvlederprodukters ud-

formning og lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer

m.v. i Danmark. Forslaget forventes derfor ikke at få lovgivningsmæssige

konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det forventes, at forslaget vil medføre statsfinansielle konsekvenser, idet

udpegning eller etablering af den kompetente nationale myndighed, der er

ansvarlig for at leve op til forpligtelserne i forordningen, vil kræve ressour-

cer. Det er særligt forpligtelserne relateret til regelmæssig overvågning af

værdikæden for halvledere, der forventes at være udgiftsdrivende, her-

iblandt løbende overvågning og anmeldelse af betydelige udsving samt fø-

ring af liste over virksomheder i forsyningskæden. Opfyldelsen af forplig-

telserne kan bygge på eksisterende strukturer, men vil kræve tilstrækkelig

teknologisk ekspertise og ressourcer, idet det fremgår af forslaget, at med-

lemsstaterne skal sikre, at de nationale kompetente myndigheder tildeles

beføjelser og tilstrækkelige tekniske, finansielle og menneskelige ressour-

cer. Derudover vil det kræve ressourcer i forhold til etableringen af det eu-

ropæiske halvlederråd samt udvalget for halvledere, hvor hvert medlems-

land skal udpege repræsentanter. Der vil ligeledes opstå en forøgelse af

ressourceforbruget hos den eller de myndigheder, der udpeges til kompe-

tente myndigheder, idet forordningen medfører en øget sagsmængde eller

en udvidet opgaveportefølje, herunder i forhold til den kontinuerlige eva-

luering af forordningen, der er indbygget i forslaget.

Omfanget af de statsfinansielle konsekvenser skal undersøges nærmere,

idet afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for

de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejlednin-

gens bestemmelser herom.

Såfremt Kommissionens forslag vedtages i sin nuværende form, skønnes

statsfinansielle merudgifter via det danske bidrag til EU-budgettet. De

statsfinansielle konsekvenser som følge af forslaget lægger op til anven-

delse af margen i EU-budgettet for 250 mio. EUR i perioden 2023-2027

samt til hensigt om at stille forslag om genanvendelse af de annullerede

forpligtelsesbevillinger under Horisont Europa-programmer for 400 mio.

EUR.

Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU’s budget. Forslaget har dermed

statsfinansielle konsekvenser

gennem EU’s budget på ca. 116 mio. kr.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

16/113

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne få positive samfundsøkonomiske konsekvenser

på både lang sigt og i forbindelse med eventuelle akutte mangler på halv-

ledere af mere kortsigtet varighed. For så vidt angår det længere sigte kan

opbygningen af EU’s teknologiske og innovative kapaciteter inden for

halvledere og mikrochips bidrage til øget produktivitet, konkurrenceevne

og skabelsen af arbejdspladser. I forhold til eventuelle halvlederkriser kan

det komme samfundet og særligt funktionen af kritiske sektorer til gavn,

hvis der etableres en effektiv koordineringsmekanisme og nødværktøjs-

kasse, der kan bidrage til at afhjælpe mangel på halvledere.

Samtidig indebærer forslaget en omprioritering af midler, der var øremær-

ket andre indsatser, herunder indsatser vedrørende kunstig intelligens, da-

tabehandling, energi og mobilitet samt øvrige centrale digitale teknologier

inden for henholdsvis programmet for et digitalt Europa og forskningspro-

grammet Horisont Europa. Opprioriteringen af halvlederområdet sker såle-

des på bekostning af indsatser på andre vigtige områder. Derudover inde-

bærer ambitionen om opbygning af produktionsfaciliteter i Europa en ri-

siko for at bidrage til et globalt statsstøttekapløb og potentielt handelspoli-

tiske modforanstaltninger fra tredjelande, såfremt rammerne for produkti-

onsfaciliteterne i EU ikke i tilstrækkelig grad tager højde herfor.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

I forhold til det længere sigte kan indsatserne rettet

mod at styrke EU’s

teknologiske og innovative kapaciteter inden for halvlederområdet inde-

bære nye forretningsmuligheder for danske virksomheder grundet bedre

adgang til innovative og energivenlige teknologiske løsninger, infrastruk-

tur i form af europæiske kompetencecentre samt kvalificeret arbejdskraft.

For så vidt angår koordineringsmekanisme, der skal sikre fælles overvåg-

ning og kriseberedskab, kan denne medføre positive erhvervsøkonomiske

konsekvenser, dels i forhold til bedre at kunne forudse og minimere konse-

kvenserne af eventuelle halvlederkriser og dels hjælpe virksomheder, her-

under særligt inden for kritiske sektorer, såfremt en krise indtræffer. Sam-

tidig vil koordineringsmekanismen og særligt overvågningsforpligtelserne

potentielt medføre administrative konsekvenser for danske erhvervsliv i

form af krav om indrapportering om blandt andet forsyningskapacitet og

eventuelle forstyrrelser i forsyningskæder inden for halvledere.

Efter nærmere vurdering af de administrative konsekvenser er det den fo-

reløbige vurdering, at forslaget som fremsat vil medføre administrative

konsekvenser for erhvervslivet for under 4. mio. kroner årligt. Dette skal

særligt ses i lyset af, at relativt få danske virksomheder indgår i forsynings-

kæden for halvledere og derfor ville kunne blive påtvunget at indrapportere

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

17/113

produktionskapacitet mv. samt blive identificeret som centrale markedsak-

tører, hvis aktiviteter ville skulle overvåges. Dertil indgår, at den løbende

overvågning i ikke-krisetider, der er gældende for både udbydere og efter-

spørgere af halvledere, forventes at være begrænset til informationer, som

virksomhederne allerede har til rådighed.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget forventes generelt at kunne bidrage til et mere mod-

standsdygtigt europæisk økosystem for halvledere og mikrochips til gavn for

borgere, forbrugere og samfundet som helhed.

Høring

Forslaget til forordning har været sendt i høring i EU-specialudvalget for

konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist for bemærknin-

ger den 11. marts 2022. Der er indkommet høringssvar fra Dansk Industri

og Dansk Metal.

Dansk Industri

DI støtter helt overordnet EU-Kommissionens strategi vedr. mikrochips.

Det er vigtigt med en kortsigtet indsats, som henstillingen er et udtryk for,

men samtidig er den mere langsigtede indsats i form af meddelelsen og

selve forordningen ligeledes vigtig. I forhold til meddelelsen, der italesæt-

ter selve strategien, støtter DI indsatsen, herunder de 5 overordnede indsat-

ser: 1) EU skal styrke sin førerposition inden for forskning og teknologi, 2)

EU skal opbygge kapacitet i forhold til at innovere, udforme, fremstille og

emballere avancerede og energieffektive chips, 3) EU skal øge produkti-

onskapaciteten inden 2030, 4) afhjælpe mangel på akutte færdigheder, samt

5) udvikle et globalt kendskab til globale forsyningskæder.

DI fremhæver, at mens de 4 første punkter helt naturligt er de mest iøjne-

faldende, da de kræver massive investeringer og stor kompetenceopbyg-

ning vil DI gerne understrege vigtigheden af den sidste indsats. Det er af-

gørende, at EU arbejder for at skaffe bedst mulig adgang til det globale

marked for mikrochips, da det stadig er her langt hovedparten af produkti-

onen vil ske. Det er navnlig vigtigt, når der samtidig nævnes begreber som

eksportkontrol mv. i henstillingen til medlemsstaterne, som helt åbenbart

vil kunne modarbejde indsatsen i dette punkt.

DI forventer at danske virksomheders fokus vil primært være på punkter

som ikke direkte handler om produktionskapaciteten dvs. punkt 3. Det er

primært her inden for danske virksomheder vil kunne spille en rolle. I for-

hold til selve forordningen har DI ikke konkrete input, idet man støtter am-

bitionen.

Dansk Metal

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

18/113

Dansk Metal ser positivt på, at EU-Kommissionen har taget initiativ til en

strategisk plan for at imødekomme den kritiske mangel af mikrochips i EU.

En kritisk mangel, som også bemærkes blandt Dansk Metals medlemmer

og som sætter sine tydelig spor i dansk industriproduktion.

Dansk Metal støtter Kommissionens forslag, fordi de nuværende udfordrin-

ger med forsyningskæderne kræver en strategisk planlægning for at imø-

degå manglen på avancerede chips i EU både nu og her, men i særdeleshed

også i fremtiden, hvor de globale forsyningskæder forventes under fortsat

pres.

Dansk Metal henstiller på samme tid til, at den danske regering udarbejder

en strategi for, hvordan Danmark i fremtiden kan bidrage til værdikæden

af mikrochipproduktion og den fortsatte digitalisering af det danske sam-

fund. Dermed sikrer vi dansk produktion af vital teknologi til både industri,

IT, tele, kvanteteknologi, cybersikkerhed mv. såvel andre afledte sektorer

som forsvarsindustrien. En dansk strategi for mikrochipproduktion bør

sikre, at vi fastholder og udvikler de produktionsfaciliteter vi allerede har i

dag bl.a. på DTU Nanolab. Dermed kan vi også sikre danske højteknologi-

ske arbejdspladser fremover.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det nuværende tjekkiske EU formandskab har gjort forslaget til en priori-

teret sag og derfor har der været stor fremdrift i forhandlingerne med en

ambitiøs tidsplan om at nå generel indstilling på konkurrenceevnerådsmø-

det d. 1. december 2022.

I slutspurten har der særligt været uklarhed om elementer i forslaget vedr.

budget og de såkaldte europæiske infrastrukturkonsortier for mikrochips

(ECIC). Således har der været en relativ bred skepsis over for finansierin-

gen af forslaget, herunder særligt i forhold til anvendelsen af margen i EU-

budgettet samt genanvendelsen af de annullerede forpligtelsesbevillinger

under Horisont Europa-programmet. Derudover har været uenighed om til-

gangen til de europæiske infrastrukturkonsortier, hvor Danmark er et af de

lande, der har stillet sig kritisk over for muligheden for etablering af disse.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser forslaget om en forordning for mikrochips velkommen og

støtter ambitionen om at styrke det europæiske økosystem for halvledere.

Regeringen ser positivt på fælles indsatser på EU-plan, der kan bidrage til

europæiske og danske virksomheders og offentlige institutioners stabile ad-

gang til mikrochips. I lyset af den nuværende mangel på mikrochips samt

øget risiko for stormagtsrivalisering er dette vigtigt med henblik på at sikre

konkurrencedygtighed, velfærd og samfundskritiske funktioner. Udvikling

af nye innovative og energivenlige mikrochips samt adgang hertil spiller

desuden en afgørende rolle i den digitale og grønne omstilling.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

19/113

Regeringen støtter en bredspektret tilgang, hvor fokus er på at løfte hele

økosystemet gennem gode rammevilkår, der fremmer innovation og kon-

kurrencedygtige løsninger, hvor omkostningerne står mål med gevinsterne.

Tilgangen bør bygge på Europas styrker og tage højde for europæiske virk-

somheders behov, herunder adgang til et åbent og velfungerende globalt

marked for halvledere. I forlængelse heraf bør øget internationalt samarbejde

om at sikre et mere diversificeret globalt udbud stå centralt.

Overordnet finder regeringen, at der er behov for større klarhed over, hvilke

beføjelser Kommissionen gives, herunder hvordan disse udmøntes. Dertil

ser regeringen behov for en klarlægning og afgrænsning af centrale elemen-

ter og at forslaget generelt bør kendetegnes ved proportionalitet. Regeringen

ser blandt andet gerne, at kritiske sektorer defineres mere entydigt på bag-

grund af objektive kriterier og afgrænses til sektorer, der virkelig er kritiske

for samfundets funktion.

Regeringen finder det vigtigt, at forslaget bør finansieres via ompriorite-

ring, således der ikke pålægges yderligere nationale omkostninger i form

af øgede EU-bidrag.

Regeringen hilser ”Mikrochips til Europa”-initiativet

og dets fem målsæt-

ninger velkommen, herunder fokusset på udvikling af designkapaciteter og

pilotlinjer samt særligt kvantechips. Regeringen finder generelt, at der bør

forfølges en teknologineutral tilgang. Regeringen hilser det velkommen, at

initiativet med undtagelse af mikrochipfonden implementeres gennem det

fællesforetagende for mikrochips, og ser i forlængelse heraf positivt på, at

mikrochipfonden målrettes SMV’er.

Regeringen finder, at man i forhold til et europæisk netværk af kompeten-

cecentre i videst muligt omfang bør indtænke eksisterende strukturer med

henblik på at opnå synergier og undgå overlap. I den forbindelse mener

regeringen ikke, at der bør være krav om, at der etableres kompetencecentre

i alle medlemsstater.

Regeringen forholder sig generelt kritisk til forslaget om, at der kan opret-

tes europæiske infrastrukturkonsortier for mikrochips. Regeringen finder,

at dette skal ske i overensstemmelse med konkurrence- og statsstøttereg-

lerne, samt at sådanne konsortier ikke skal gives prioriteret adgang til fi-

nansiering fra EU-budgettet eller øvrige fordelagtige forhold.

Regeringen ser positivt på, at der etableres en ramme, der skal tiltrække

investeringer og øge produktionskapaciteten i EU. Regeringen finder, at

integrerede og åbne produktionsanlæg skal have en positiv indvirkning på

EU’s forsyningssikkerhed,

bidrage til den grønne omstilling og forpligte

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

20/113

sig til at investere i mikrochips i Europa. Regeringen finder, at eventuel

statsstøtte til integrerede og åbne produktionsanlæg skal være underlagt

strenge foranstaltninger for at sikre, at støtten er nødvendig, hensigtsmæs-

sig og proportional, samt løfte

EU’s globale konkurrencedygtighed ved

særligt at fokusere på etablering af faciliteter, der ikke findes i Europa i

dag. Dertil skal produktionen komme alle virksomheder i EU til gode. End-

videre finder regeringen, at eventuelle regler om nationale hasteprocedurer

for udstedelse af tilladelser til produktionsanlæg skal respektere eksiste-

rende nationale regler og procedurer.

Regeringen ser generelt behov for, at overvågning af værdikæden for halv-

ledere tilrettelægges effektivt og begrænses til væsentlige oplysninger, der

er afgørende for at forudse forsyningsudfordringer. Endvidere bør den

følge en evidensbaseret tilgang med klare processer og klart definerede be-

greber, og i videst muligt omfang anvende tilgængelige og standardiserede

data, hvilket også kan bidrage til at sikre kvaliteten i overvågningen. End-

videre er det vigtigt, at overvågningen indrettes så hensigtsmæssigt som

muligt for medlemslande og virksomheder, samt at indsamling af oplysnin-

ger sker i overensstemmelse med gældende regler om datadeling og be-

skyttelse af fortroligheden af forretningshemmeligheder, andre sensitive

oplysninger og data.

Regeringen støtter grundlæggende idéen om, at der kan aktiveres en krisefase

på EU-niveau med henblik på at drøfte og igangsætte relevante foranstaltnin-

ger. Regeringen finder det imidlertid vigtigt, at kriseaktivering afgrænses til

alvorlige forsyningsudfordringer i kritiske sektorer samt at både kriseakti-

vering og anvendelse af kriseværktøjer sker på baggrund af på forhånd fast-

satte kriterier, fyldestgørende dokumentation og en transparent proces, hvor

medlemsstater inddrages rettidigt. Regeringen ser generelt gerne, at fokus

særligt er på kritiske sektorer for så vidt angår både overvågning og krise-

foranstaltninger.

Regeringen finder, at underretningsforpligtelser og kriserelaterede anmod-

ninger om virksomhedsoplysninger følges af klare rammer, der tager højde

for fortrolighedshensyn og den indsats, der kræves for at stille oplysningerne

til rådighed. Regeringen ser endvidere gerne, at medlemsstaternes rolle over-

vejes i indsamlingen af oplysninger, særligt i forhold til dialogen med virk-

somheder. Endelig finder regeringen, at eventuelle underretningspligter for

virksomheder bør begrænses til væsentlige oplysninger.

Regeringen noterer sig forslaget om, at produktionsanlæg kan forpligtes til at

prioritere ordrer på kriserelevante produkter for at sikre visse kritiske sekto-

rers fortsatte funktion. I lyset af hvor indgribende et instrument, der er tale

om, finder regeringen, at der bør anlægges strenge betingelser for, hvornår og

hvordan instrumentet anvendes, herunder at det begrænses til ordrer inden

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

21/113

for kritiske sektorer, følges af klare procedurer og alene anvendes som sid-

ste udvej. Regeringen støtter, at det alene er integrerede eller åbne produk-

tionsanlæg eller virksomheder, der har accepteret forpligtelsen i forbin-

delse med modtagelse af statsstøtte eller som har en lignende forpligtelse

over for et tredjeland, der kan pålægges forpligtelsen.

Regeringen støtter muligheden for, at en gruppe af medlemslande under en

krise kan give Kommissionen mandat til at foretage fælles indkøb af krisere-

levante produkter til visse kritiske sektorer. Regeringen ser i udgangspunktet

gerne, at der skal være tale om en større gruppe af medlemsstater, og finder

det vigtigt, at fælles indkøb ikke involverer finansiering fra EU-budgettet og

ikke påvirker adgangen til produktet for udenforstående medlemslande ne-

gativt.

Regeringen noterer sig, at Kommissionen opfordrer medlemslandene til at

vurdere behovet for kontrol med eksport af kriserelevante produkter samt

hvorvidt betingelserne for beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til ek-

sport er opfyldt. Eventuelle drøftelser heraf bør tage højde for vigtigheden af

et åbent og velfungerende globalt marked for halvledere for danske virksom-

heder, herunder i forhold til risikoen for modforanstaltninger fra tredjelande.

Regeringen finder, at sanktioner og bøder forbundet med håndhævelse af

indførte kriseforanstaltninger bør være proportionale og tage højde for,

hvorvidt der er tale om bevidst omgåelse af pålagte forpligtelser.

Regeringen ser behov for, at der sikres synergi og undgås overlap mellem

forskellige organer, heriblandt halvlederrådet, halvlederudvalget og repræ-

sentantskabet for myndigheder i fællesforetagendet for mikrochips.

Regeringen støtter inkluderingen af et sjette fokusområde vedrørende halv-

ledere under programmet for et digitalt Europa, idet regeringen samtidig

anerkender, at det vil få betydning for prioriteringen af de øvrige fokusom-

råder.

Regeringen mener desuden, at der i det videre arbejde bør koordineres med

ligesindede lande, herunder via EU’s

digitale partnerskaber, med henblik

på at etablere et diversificeret og modstandsdygtigt økosystem blandt lige-

sindede.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der blev taget forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg d. 23. sep-

tember 2022. Derudover er forslaget blevet forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til orientering den 3. juni 2022 i forbindelse med forelæggelsen

af konkurrenceevnerådsmødet den 9. juni 2022. Der blev oversendt grund-

og nærhedsnotat den 24. marts 2022.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

22/113

Forslag til direktiv om virksomheders due diligence for bæredygtighed

og ændring af direktiv 2019/1937, KOM (2022) 71

Opdateret notat

–

ændring ift. samlenotatet oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 21. oktober 2022 er markeret med en streg i margin.

1. Resumé

Kommissionen fremsatte 23. februar 2022 et direktivforslag om

virksomheders due diligence for bæredygtighed og ændring af direktivet om

beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten

Sagen er sat på dagsordenen på konkurrenceevnerådsmødet d. 1. december

til generel indstilling. Danmark forventes at kunne støtte den generelle

indstilling.

Forslaget indeholder krav om, at visse store virksomheder skal udføre due

diligence-processer for at identificere, forebygge, afslutte, afbøde og tage

ansvar for potentielle hhv. faktiske negative indvirkninger på

menneskerettigheder og miljø i virksomhedernes egne aktiviteter, deres

datterselskaber og værdikæder. For de omfattede finansielle virksomheder

er due diligence-processerne dog mindre omfattende end for de omfattede

ikke-finansielle virksomheder. Due diligence-processerne er baseret på

eksisterende internationale principper og retningslinjer fra FN og OECD.

Derudover indeholder forslaget en forpligtigelse til at forankre ansvaret hos

ledelsen for at opsætte og overvåge due diligence-processerne, samt

yderligere pligter til at tage bæredygtighed med i forretningsmodel og

strategi. De største virksomheder skal desuden lave en klimaplan i henhold

til Parisaftalens reduktionsmål, og der skal tages højde for opfyldelsen af

denne plan ved fastsættelsen af ledelsens variable vederlag. Forslaget vil

gøre det muligt for fysiske og juridiske personer at stille de omfattede

virksomheder til ansvar for skader og opnå erstatning ved at anlægge en

erstatningssag ved domstolene.

Formålet med forslaget er at fremme bæredygtig og ansvarlig

virksomhedsadfærd i de globale værdikæder for at fremme den grønne

omstilling og beskytte menneskerettigheder i og uden for EU.

Kommissionens konsekvensanalyse, som ligger bag forslaget, er blevet un-

derkendt to gange, hvormed Kommissionen ikke har fremlagt en kvalitetssik-

ret konsekvensanalyse før forslaget blev fremlagt. Derfor foreligger der bl.a.

ikke på nuværende tidspunkt retvisende skøn for hverken de erhvervsøkono-

miske eller statsfinansielle konsekvenser, ligesom der er væsentlig uklarhed

om centrale begreber i direktivet. Dette følger ikke den normale procedure,

hvor det forventes, at der foreligger en godkendt konsekvensanalyse fra

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

23/113

Udvalget for Forskriftskontrol og dermed bryder forslaget med den nor-

male procedure for evidensbaseret politikudvikling i EU.

Regeringen bakker op om formålet med det nye forslag om virksomheders

due diligence for bæredygtighed og mener at dette reguleres bedst på EU-

niveau. Omstillingen til en bæredygtig økonomi indebærer, at den private

sektor aktivt tager ansvar for deres påvirkning på samfundet og miljøet. Re-

geringen mener, at en ”level playing field” for lovpligtig due diligence på

tværs af det indre marked forudsætter klare rammer for ensartet håndhævelse

på tværs af EU, og at der derfor fortsat er behov for en afklaring ift. centrale

begreber i forslaget, som fremstår uklare i det fremsatte forslag. Klare be-

greber og klarhed om virksomhedernes ansvar er helt grundlæggende for ens

implementering på tværs af EU, og for at reglerne bliver håndterbare for

virksomhederne, der skal implementere reglerne i deres daglige arbejde. Re-

geringen er kritisk over for de artikler i forslaget, der regulerer selskabs-

ledelse, og kan ikke umiddelbart støtte den generelle regulering af sel-

skabsledelse der lægges op til med forslaget. Reguleringen lader til at gå

ud over, hvad der nødvendigt for at sikre en forankring af ledelsens ansvar

for due diligence processer og vurderes ikke på nuværende tidspunkt at

være proportional. Regeringen vil undersøge nærmere, hvordan den fore-

slået regulering af selskabsledelse vil påvirke den danske model for sel-

skabsledelse og implikationerne af direktivet for dansk selskabsret.

Forslagets krav til virksomheders due diligence og tilsynsmyndighedernes

håndhævelse heraf forventes at medføre væsentlige erhvervsøkonomiske og

statsfinansielle konsekvenser, som vil skulle afdækkes nærmere. Regeringen

vil arbejde for at reglerne udformes, så gevinsterne ved forslaget, herunder

bidraget til den bæredygtige omstilling, står mål med de administrative

konsekvenser direktivet medfører.

Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede 23. februar 2022 sit forslag til et direktiv om

virksomheders due diligence for bæredygtighed. Dansk sprogversion blev

modtaget den 28. marts 2022.

Kommissionen begrunder direktivforslaget med, at virksomheders adfærd på

tværs af alle økonomiske sektorer er afgørende for at lykkes

med EU’s om-

stilling til en klimaneutral og grøn økonomi i overensstemmelse med den eu-

ropæiske grønne pagt, og for at opfylde FN’s mål for bæredygtig udvikling.

Med forslaget ønsker Kommissionen at fastlægge en horisontal ramme for at

fremme virksomheders respekt for menneskerettigheder og miljø i deres egne

aktiviteter og gennem deres værdikæder. Direktivet skal understøtte og sup-

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

24/113

plere øvrig regulering på bæredygtighedsområdet, bl.a. taksonomiforordnin-

gen og forordningen om virksomheders bæredygtighedsrapportering, og vil

samtidig bidrage til at opfylde EU’s politiske mål på menneskerettighedsom-

rådet og miljøområdet.

Konsekvensanalysen, som ligger bag forslaget, er blevet underkendt to

gange af Kommissionens interne Udvalg for Forskriftskontrol. Udvalget

skal kvalitetssikre alle Kommissionens konsekvensanalyser, inden nye lov-

forslag præsenteres. I det tilfælde at konsekvensanalyser afvises to gang

kræves en godkendelse fra kommissærerne på baggrund af en forelæggelse

fra Kommissionens vicepræsident for interinstitutionelle anliggender og

bedre regulering Maroš Šefčovič.

En sådan godkendelse er givet til forslaget

om direktiv for virksomheders due diligence for bæredygtighed, med hen-

visning til, at forslaget er en særlig politisk prioritet. Dette følger dog ikke

den normale procedure, hvor det forventes, at der foreligger en godkendt

konsekvensanalyse fra udvalget og bryder dermed med den normale pro-

cedure for evidensbaseret politikudvikling.

Formål og indhold

Sagen er på rådsmødedagsordenen (konkurrenceevne) den 1. december 2022

til generel indstilling. Udkastet til den generelle indstilling imødekommer

overordnet set Danmarks ønsker til direktivet, som udlagt i regeringens

forhandlingsoplæg. Danmark havde dog gerne set en endnu mere ambitiøs

aftale i Rådet.

Kompromisforslaget afspejler den risikobaserede tilgang fra de internationale

retningslinjer, herunder at virksomhederne skal prioritere at håndtere de

væsentligste og mest sandsynlige risici. Værdikædebegrebet er blevet

afgrænset, på en måde som Danmark ikke finder hensigtsmæssig. Givet

forhandlingssituationen, vurderes det dog at være det mest ambitiøse der kan

opnås i Rådet. Endelig indeholder kompromisforslaget ikke en generel

regulering af selskabsledelse, som ligger ud over en forpligtelse til at forankre

due diligence på øverste ledelsesniveau, jf. de internationale retningslinjer.

Overordnet indhold

Forslaget skal fremme bæredygtig og ansvarlig virksomhedsadfærd i de

globale værdikæder med henblik på at styrke den grønne omstilling og

beskytte menneskerettigheder i og uden for EU.

Konkret forpligtes de omfattede virksomheder til at etablere og løbende

gennemføre såkaldte due diligence-processer, hvilket vil sige at identificere

og om nødvendigt forebygge, afslutte eller afbøde virksomhedens

aktiviteters potentielle hhv. faktiske negative indvirkninger på

menneskerettigheder og miljøet

–

ikke kun i egen virksomhed, men i hele

værdikæden.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

25/113

Derudover indeholder forslaget en forpligtigelse til at forankre ansvaret hos

ledelsen for at opsætte og overvåge due diligence-processerne, som desu-

den også pålægges yderligere brede pligter til at tage bæredygtighed med i

forretningsmodel og strategi. De største virksomheder skal lave en plan for

bl.a. omstilling til en bæredygtig økonomi, der har særligt fokus på klima-

forandringer. Ved fastsættelsen af ledelsens variable vederlag skal der ta-

ges højde for opfyldelsen af forpligtelserne ifm. planen. Ledelsen skal, når

ledelsen opfylder deres forpligtelse til at handle i virksomhedens interesse,

tage højde for konsekvenser af deres beslutninger ift. bæredygtighed, her-

under konsekvenser for menneskerettigheder, klimaforandringer og miljø,

på kort, mellemlang og lang sigt.

Anvendelsesområde

Kommissionen foreslår, at reglerne skal omfatte følgende virksomheder:

Virksomheder, herunder finansielle virksomheder

uanset deres ret-

lige form, som er etableret i overensstemmelse med en medlemsstats

lovgivning, og som har et gennemsnitligt antal ansatte på mere end

500 og mere end 150 mio. euro i global nettoomsætning i det seneste

regnskabsår (herefter omtalt som gruppe 1).

Virksomheder, herunder finansielle virksomheder, som er etableret

i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, og som har et

gennemsnitligt antal ansatte på mere end 250 ansatte og mere end 40

mio. euro i global nettoomsætning i det seneste regnskabsår, hvoraf

mindst halvdelen af denne omsætning er genereret inden for en eller

flere af følgende sektorer med høj negativ indvirkning relateret til

menneskerettigheder og miljø (herefter omtalt som gruppe 2):

Beklædning og fodtøj mv.

Landbrug, fødevarer, skovbrug, fiskeri mv.

Mineralressourcer, herunder olie, gas og metal

Virksomheder, som er etableret i overensstemmelse med et tredje-

lands lovgivning inkl. finansielle virksomheder, og som genererer

mere end 150 mio. euro i nettoomsætning på

EU’s indre

marked i

regnskabsåret forud for det seneste regnskabsår (herefter omtalt som

gruppe 3).

Virksomheder, eks. finansielle virksomheder, som er etableret i over-

ensstemmelse med et tredjelands lovgivning, og som genererer mere

end 40 mio. euro i nettoomsætning på

EU’s indre

marked i regnskabs-

året forud for det seneste regnskabsår, hvoraf mindst halvdelen af

Ved en ”finansiel virksomhed” forstås: kreditinstitut, investeringsselskab, forvalter af alternative

investeringsfonde (FAIF), UCITS-administrationsselskab, forsikringsselskab, genforsikringssel-

skab, arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse (IORP), alternativ investeringsfond (AIF) forvaltet af

en FAIF, UCITS, central modpart (CCP), værdipapircentral (CSD), tilladt special purpose vehicle,

securitiseringsenheden med særligt formål (SSPE), forsikringsholdingselskab, betalingsinstitut, ud-

steder af elektroniske penge, crowdfundingtjenesteudbyder og kryptoaktivtjenesteudbyder.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

26/113

denne omsætning er genereret inden for en eller flere af ovennævnte

sektorer med høj negativ indvirkning relateret til menneskerettigheder

og miljø (herefter omtalt som gruppe 4).

Virksomheder i gruppe 3 og 4 skal udpege en bemyndiget repræsentant, som

er etableret eller bosiddende i en af de medlemsstater, hvor virksomheden

opererer.

For omfattede virksomheder gælder således, at virksomhedens aktiviteter,

samt datterselskabers og etablerede forretningsforbindelsers aktiviteter i både

EU og tredje lande vil være omfattet af reglerne.

Selvom SMV’er ikke falder

inden for anvendelsesområdet, vil de stadig blive

indirekte påvirket af direktivets krav, når de indgår i større virksomheders

værdikæder, idet det at de store virksomheder, der er direkte omfattet af

reglerne, vil stille krav videre til deres leverandører. For at undgå, at direktivet

skal medføre uforholdsmæssigt store byrder for SMV’er, foreslår

Kommissionen en række understøttende tiltag, bl.a. i form af støtte til

kapacitetsopbygning, samt krav til, at de store virksomheders krav til

underleverandører skal være rimelige og proportionale.

Due diligence-forpligtelser

Kernen i Kommissionens forslag er, at virksomheder forpligtes til at udføre

en såkaldt due diligence-proces

baseret på OECD’s

Retningslinjer for

Multinationale Virksomheder

og FN’s Vejledende Principper for

Menneskerettigheder og Erhvervsliv.

Direktivet stiller ikke krav til, at virksomheder skal garantere, at negative

indvirkninger aldrig vil finde sted. Derimod er der tale om en forpligtelse

vedrørende midler, idet virksomheder skal tage passende skridt, der rimeligt

kan forventes at forebygge eller minimere negative indvirkninger i de givne

omstændigheder i en konkret sag.

I et bilag til direktivforslaget findes en ikke-udtømmende liste over de nega-

tive menneskerettighedsrelaterede og miljømæssige indvirkninger, som virk-

somhederne skal tage hensyn til i udøvelsen af due diligence for bæredygtig-

hed. Det gælder bl.a. brud på internationale menneskerettighedskonventioner

og multilaterale miljøkonventioner.

Due diligence-forpligtelsen gælder hele værdikæden, dvs. både

leverandørleddet og aftagerleddet. Ifølge Kommissionen sker negative

indvirkninger på menneskerettigheder og miljø særligt i forbindelse med

udvinding af råmaterialer, produktion, forbrug og bortskaffelse.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

27/113

Selve due diligence-forpligtelsen er beskrevet i artikel 5-11. Ifølge forslaget

skal de omfattede virksomheder:

1. Integrere due diligence i virksomhedens politikker.

2. Identificere faktiske og potentielle negative indvirkninger.

3. Forebygge og afbøde potentielle negative indvirkninger og standse

(eller minimere) faktiske negative indvirkninger.

4. Etablere en klageadgang.

5. Monitorere effektiviteten af virksomhedens due diligence-tiltag.

6. Kommunikere om virksomhedens due diligence-tiltag.

Som et

første trin

i due diligence-processen skal virksomheder integrere due

diligence i deres politikker og vedtage en due diligence-politik, der skal op-

dateres årligt, bl.a. med en adfærdskodeks, der beskriver regler og principper,

som virksomhedens ansatte og datterselskaber skal følge.

andet trin

skal virksomheder identificere de faktiske og potentielle men-

neskeretlige og miljømæssige negative indvirkninger, der måtte opstå i

virksomhedens værdikæde. Risikoanalysen skal bl.a., hvor det er relevant,

inddrage information fra potentielle berørte grupper og andre relevante in-

teressenter.

For visse virksomheder gælder der begrænsede krav. Virksomheder i

gruppe 2 og 4 skal alene identificere de mest alvorlige negative indvirknin-

ger, som er relateret til deres respektive sektorer. Finansielle virksomheder,

som yder kredit, lån eller andre finansielle tjenester, skal alene foretage ri-

sikoanalysen inden de udbyder den finansielle tjeneste, og kun ift. aktivite-

ter hos den kunde eller andre virksomheder under samme koncern som kun-

den, der modtager tjenesten, og ikke for hele værdikæden. Er kunden en

SMV, skal den finansielle virksomhed ikke udføre due diligence på kun-

den.

tredje trin

af due diligence-processen skal virksomheder forebygge og

afbøde potentielle negative indvirkninger og standse (eller minimere) fak-

tiske negative indvirkninger.

Ved potentielle negative indvirkninger skal virksomheden udvikle og im-

plementere en forebyggende handlingsplan i samråd med berørte interes-

senter, og indhente kontraktlige garantier fra direkte forretningsrelationer

samt afsøge tilsvarende kontraktlige garantier med disses partnere i værdi-

kæden mhp. at sikre overholdelse af virksomhedens adfærdskodeks og den

eventuelle forebyggende handlingsplan.

Ved aktuelle negative indvirkninger skal virksomheden træffe passende

foranstaltninger til at bringe disse til ophør. Hvis dette ikke er muligt, skal

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

28/113

virksomheden træffe foranstaltninger for at minimere omfanget af indvirk-

ningen.

Er det ikke muligt for virksomheden at forebygge eller afbøde potentielle

indvirkninger eller stoppe faktiske negative indvirkninger, skal virksomhe-

den foretage nødvendige investeringer, sørge for målrettet og proportionel

støtte til de SMV’er, virksomheden har et etableret forretningsforhold med

samt samarbejde med andre parter for at øge virksomhedens mulighed for

at afslutte den negative indvirkning. Derudover kan virksomhederne afsøge

at indgå en kontrakt med en indirekte forretningspartner.

Som en sidste mulighed, bør virksomheden afholde sig fra at indgå nye,

eller udvide eksisterende, forbindelser med den pågældende partner, hvor

indvirkningen har fundet sted.

Finansielle virksomheder, som yder kredit, lån eller andre tjenesteydelser,

er ikke forpligtet til at opsige kredit-, lånekontrakten eller kontrakter om

andre tjenesteydelser, når dette med rimelighed kan forventes at forårsage

væsentlig skade for den enhed, som tjenesteydelsen leveres til.

Som

fjerde trin

i due diligence-processen skal virksomhederne give mulighed

for, at visse personer og organisationer kan indgive en klage til virksomheden,

hvis disse har legitime betænkeligheder vedrørende faktiske eller

potentielle negative indvirkninger på menneskerettigheder eller miljøet i

forhold til virksomhedens egne aktiviteter, datterselskabers aktiviteter og

deres værdikæder. Virksomhederne skal derudover etablere en procedure

for at håndtere disse klager, herunder for de tilfælde, hvor virksomheden

vurderer, at en klage er ubegrundet, og informere relevante arbejdstagere

og fagforeninger om disse procedurer.

Klagerne er berettiget til at anmode om passende opfølgning på klagen og

mødes med repræsentanter for virksomheden på et passende niveau for at

drøfte de potentielle eller faktiske negative indvirkninger, som er genstand

for klagen, såfremt der er tale om alvorlige indvirkninger.

Som det

femte trin

stiller direktivet krav til, at virksomhederne løbende skal

følge op på deres egen, deres datterselskabers og deres etablerede

forretningsforbindelsers due diligence-indsats for at vurdere, om den er

effektiv.

Som det

sjette og sidste trin

i direktivets due diligence-proces skal

virksomhederne årligt rapportere om deres due diligence-indsats, inkl. de

identificerede potentielle og faktiske negative indvirkninger, og hvordan de

er håndteret. Virksomheder, der er omfattet af regler om ikke-finansiel

redegørelse i medfør af direktiv 2013/34/EU (regnskabsdirektivet), som på

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

29/113

nuværende tidspunkt er under revision

forventes at rapportere om deres

due diligence indsats efter dette direktivforslag. Virksomheder, der ikke er

omfattet af reglerne om ikke-finansiel redegørelse i medfør af direktiv

2013/34/EU, skal derimod rapportere i form af en erklæring på deres

hjemmeside. Indhold og kriterier for erklæringen vil blive defineret af

Kommissionen i delegerede retsakter.

Overstående beskrivelse af trin skal ikke ses som en kronologisk rækkefølge,

som virksomhederne skal følge. De forskellige trin kan godt forekomme side-

løbende.

Klimaplan/vederlag

De største virksomheder (gruppe 1 og gruppe 3) skal vedtage en plan for at

sikre, at virksomhedens forretningsmodel og -strategi er forenelig med

omstillingen til en bæredygtig økonomi og med begrænsningen af den globale

opvarmning til 1,5 °C i overensstemmelse med Paris-aftalen. Planen skal især

identificere i hvilket omfang, at klimaforandringer er en risiko for eller en

påvirkning af virksomhedens aktiviteter, på grundlag af oplysninger, som

med rimelighed er tilgængelige for virksomheden.

Hvis virksomheden har identificeret eller burde have identificeret

klimaforandringer som en risiko for eller et resultat af virksomhedens

aktiviteter, skal virksomhederne inkludere mål for emissionsreduktion i

planen.

Når virksomhederne fastsætter det variable vederlag til ledelsen, skal

virksomheden tage behørigt hensyn til opfyldelsen af planen mv., hvis det

variable vederlag er knyttet til ledelsens bidrag til virksomhedens

forretningsstrategi og langsigtede interesser såsom bæredygtighed.

Håndhævelse

Håndhævelse af reglerne i direktivet skal ske via myndighedstilsyn og

sager om civilretligt ansvar skal anlægges ved domstolene, som beskrevet

nedenfor.

Medlemsstaterne skal føre tilsyn med, at virksomhederne overholder deres

due diligence-forpligtelser. I den forbindelse skal fysiske og juridiske

personer have ret til at forelægge en begrundet mistanke til den (eller de)

udpeget tilsynsmyndighed(er), hvis de har grund til at tro, at en virksomhed

ikke lever op til direktivets krav mhp. at myndigheden kan undersøge

forholdet nærmere. Whistleblower-direktivet finder anvendelse på

Kommissionen har fremsat et direktivforslag (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring

af direktiv 2013/34/EU, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og forordning (EU) nr. 537/2014

for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering), der i dag tale omtales som Corporate

Sustainability Reporting Directive (CSRD). Direktivforslaget ændrer bl.a. i reglerne om ikke-finan-

siel redegørelse i regnskabsdirektivet, og forslaget er ikke endeligt vedtaget.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

30/113

indberetninger af overtrædelser og yder beskyttelse for personer, der

indberetter sådanne overtrædelser.

I tilfælde af overtrædelser af direktivets krav, kan medlemsstaterne

pålægge virksomhederne bøder baseret på omsætningen eller udstede

pålæg om at opfylde due diligence-forpligtelsen, fx via forbud og passende

foranstaltninger. Bøder baseret på virksomhedens omsætning kan pålægges

administrativt eller judicielt. Direktivet giver således mulighed for, at

tilsynsmyndigheden tager skridt til sanktioner, hvorefter de kompetente

nationale domstole pålægger dem. Direktivet stiller krav om, at

beslutninger om at pålægge sanktioner skal offentliggøres. Virksomheder,

der søger om offentlig støtte, skal desuden attestere, at de ikke er blevet

pålagt sanktioner for at have overtrådt reglerne i direktivet. For at

understøtte ensartet håndhævelse af reglerne på tværs af EU, skal

medlemslandenes nationale tilsynsmyndigheder samarbejde og udveksle

viden og erfaringer i et europæisk netværk af tilsynsmyndigheder.

Derudover skal medlemsstaterne tilpasse deres civilretlige og processuelle

regler, så det er muligt for ofre at stille virksomheder til ansvar for skader

og opnå erstatning ved at anlægge en civil retssag ved de kompetente

nationale domstole. Det civilretlige ansvar vil dække tilfælde, hvor der

opstår skader som kunne være identificeret og undgået eller afbødet med

passende due diligence-foranstaltninger, på grundlag af de nuværende

ordninger om civilretligt ansvar.

For at understøtte virksomhedernes arbejde med due diligence, skal

medlemsstaterne etablere hjemmesider, platforme eller portaler med

information og støtte, og medlemslandene kan yde økonomisk støtte til

SMV’er med forbehold for gældende

statsstøtteregler. Kommissionen kan

supplere med yderligere understøttende tiltag, fx gennem fælles

stakeholder-initiativer. Kommissionen kan også vedtage vejledning om,

hvordan virksomheder skal opfylde deres due diligence-forpligtelser, til

brug for såvel virksomheder som tilsynsmyndigheder.

Ledelsesmedlemmernes pligt til at udvise rettidig omhu

Forslaget lægger ud over due diligence-forpligtigelsen op til en generel regu-

lering af ledelsens ansvar, hvorefter medlemsstaterne skal sikre, at når ledel-

sen opfylder deres forpligtelse til at handle i selskabets bedste interesse, skal

de tage højde for konsekvenserne af deres handlinger for bæredygtighedsfor-

hold, herunder, hvor relevant, menneskerettigheder, klimaforandringer og

miljømæssige konsekvenser, herunder på kort, mellem og langt sigt. Formålet

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

31/113

hermed er at tydeliggøre ledelsens ansvar over for interessenter ud over akti-

onærerne. Forslaget lægger op til, at ledelsesmedlemmernes pligt til at ud-

vise rettidig omhu

skal gælde for alle de omfattede virksomheder.

Medlemsstaterne skal sikre, at deres nationale regler om overtrædelse af le-

delsens pligter også finder anvendelse på ovenstående pligt.

Ledelsens ansvar for etablering af og tilsyn med due diligence

Det foreslås, at ledelsen i virksomheder i gruppe 1 og 2 skal være ansvarlige

for at etablere og føre tilsyn med due diligence-processerne og især due

diligence-politikken, med behørig hensyntagen til input fra interessenter og

civilsamfundsorganisationer. Ledelsen skal rapportere til bestyrelsen

herom.

Derudover skal ledelsen også tage skridt til at tilpasse virksomhedens strategi,

så den tager højde for faktiske og potentielle negative indvirkninger, som er

identificeret iht. trin 2 og eventuelle foranstaltninger iht. trin 3.

Gennemførelse

Det foreslås, at medlemsstaterne skal implementere direktivet senest to år

efter direktivets ikrafttrædelse. Kravene skal gælde for de største

virksomheder, dvs. gruppe 1 og gruppe 3, senest 2 år efter direktivets

ikrafttrædelse. For virksomheder i gruppe 2 og gruppe 4 foreslås det, at

reglerne først skal gælde senest 4 år efter direktivets ikrafttrædelse, således at

disse lidt mindre virksomheder får mere tid til at omstille sig og kan trække

på erfaringerne fra de største virksomheder.

Evaluering

Det foreslås, at direktivet skal evalueres 7 år efter dets ikrafttrædelse, og at

det i den forbindelse skal vurderes, om der er behov for at udvide

anvendelsesområdet, så flere virksomheder omfattes af kravene, og om der er

behov for at justere listen over sektorer med høj negativ indvirkning på

menneskerettigheder og miljø samt listen med negative indvirkninger i

bilaget. Det skal desuden vurderes, om selve due diligence-forpligtelsen skal

udvides til også at omfatte negative indvirkninger på klimaet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har den 17. december 2020 vedtaget en

egeninitiativrapport om bæredygtig virksomhedsledelse og den 10. marts

2021 vedtaget en egeninitiativrapport om virksomheders due diligence og

virksomhedsansvar.

Rettidig omhu skal ikke forveksles med nødvendig omhu, som er en dansk beskrivelse af due

diligence for bæredygtighed.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

32/113

Af førstnævnte rapport fremgår, at Europa-Parlamentet ønsker et direktiv,

der skal sikre, at der pålægges virksomheders ledelser visse pligter og der-

tilhørende ansvar, hvis disse pligter ikke opfyldes. Det foreslås bl.a., at

virksomheders ledelser ikke alene må have aktionærers kortsigtede økono-

miske interesser for øje, at anvendelsesområdet er de store virksomheder

og evt. SMV’erne, at der skal være en pligt for virksomheder til at infor-

mere og høre relevante interessenter, samt at store virksomheder skal have

rådgivende komitéer med interessentrepræsentanter, og at selskaber, der

modtager statsstøtte eller EU-finansiering, der gennemfører afskedigelser

(det lægges til grund, at der her er tale om masseafskedigelser), kan pålæg-

ges at bevare arbejdspladser og i stedet være tvunget til at justere ledelses-

vederlag og ikke udbetale udbytte eller foretage aktietilbagekøb.

Af sidstnævnte rapport fremgår, at Europa-Parlamentet ønsker et direktiv,

der skal sikre, at virksomheder opfylder deres forpligtelse til at tage hensyn

til menneskerettigheder, herunder oprindelige folks rettigheder, miljø, ar-

bejdstagerrettigheder mv., og ikke medvirker til at forårsage skade eller

krænkelser.

Egeninitiativrapporten fra 10. marts 2021 omhandler udelukkende regule-

ringstiltag på due diligence-området. I rapporten skitseres kravene til såvel

virksomheder og myndigheder på et meget overordnet niveau. Det fremgår

overordnet at de skal have processer for due diligence, rapportere om ar-

bejdet med due diligence og inddrage interessenter. Medlemslandene skal

føre kontrol og tilsyn for at sikre, at reglerne overholdes, men det konkre-

tiseres ikke yderligere, hvordan det skal foregå i praksis. I rapporten lægges

der vægt på, at både virksomheder og myndigheder skal involvere stake-

holders tæt. Definitionen af due diligence er i overensstemmelse med FN´s

retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv, samt OECD´s retnings-

linjer for multinationale virksomheder. Europa-Parlamentet ønsker, at due

diligence-kravene skal gælde bredt: Alle store virksomheder, børsnoterede

SMV’er og højrisiko SMV’er, og SMV´er der opererer i højrisikozoner bør

omfattes af forslaget

–

uanset størrelse og uanset om virksomhederne er

etableret i eller uden for EU, så længe de opererer på det indre marked.

Ifm. behandlingen af Kommissionens forslag er det blevet besluttet, at

Retsudvalget (JURI) har kompetencen, hvor Lara Wolters (NL, S&D) er

udpeget som ordfører. Retsudvalget forventes at vedtage deres rapport i

slutningen af marts 2023, og at få den vedtaget i Plenarforsamlingen i maj

2023. Derudover er der udpeget 8 udvalg, der skal give udtalelser til for-

slaget. De første udkast til udtalelser er blevet offentliggjort fra udvalget

for menneskerettigheder og udenrigsudvalget, som foreslår en udvidelse af

anvendelsesområdet samt et stærkere fokus på værdikædetilgangen, en tæt-

tere strømlining med OECD's retningslinjer, og mere transparens og om-

fattende civilretsligt erstatningsansvar. Udvalget for økonomi og valuta har

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

33/113

ligeledes offentliggjort første udkast, som også udvider anvendelsesområ-

det og lægger vægt på værdikædetilgangen, samtidig med at der lægges op

til at skærpe kravene om variable aflønning.

Nærhedsprincippet

Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF-artikel 50 og 114.

Artikel 114 omhandler det indre marked og artikel 50 omhandler

etableringsfrihed, herunder f.eks. navnlig ”

(…) g) i det nødvendige omfang

og med det formål at gøre dem lige byrdefulde at samordne de garantier,

som kræves i medlemsstaterne af de i artikel 54, stk. 2, nævnte selskaber til

beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser (…)”.

Et eksempel herpå kan ifølge Europa-Kommissionen være koordinerende

foranstaltninger vedr. beskyttelse af virksomheders aktionærer og andre

interessenter mhp. en sådan beskyttelse i hele Unionen, hvor forskellene

mellem nationale regler er af en sådan art, at de hindrer etableringsfriheden.

Det er muligt at anvende denne bestemmelse, hvis formålet er at forhindre,

at der opstår nuværende eller fremtidige hindringer for etableringsfriheden

som følge af den forskellige udvikling af national lovgivning. Det skal være

sandsynligt, at sådanne forhindringer opstår, og den pågældende

foranstaltning skal udformes til at forhindre dem.

Efter nærhedsprincippet kan EU kun handle på de områder, der ikke hører

ind under

EU’s

enekompetence, hvis målene for den påtænkte handling

ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på centralt, regi-

onalt eller lokalt plan, men på grund af den påtænkte handlings omfang

eller virkninger bedre kan nås på EU-plan, jf. artikel 5 (3) i Traktaten om

Den Europæiske Union (EU-traktaten).

Kommissionens vurdering

Forslaget regulerer iflg. Europa-Kommissionen virksomhedernes forplig-

telser i relation til due diligence om bæredygtighed og dækker samtidig

ledelsens pligter og selskabsledelsessystemer til at gennemføre due dili-

gence.

Forslaget har til formål at forhindre konkurrenceforvridninger og fjerne

hindringer for fri bevægelighed og etableringsfriheden ved at harmonisere

virksomhedernes due diligence forpligtelser og ledelsens pligter relateret

hertil. Det vil føre til ens spilleregler, hvor virksomheder af samme stør-

relse og deres direktører er underlagt samme krav for at integrere bæredyg-

tig selskabsledelse, herunder på lang sigt, og due diligence-foranstaltninger

på tværs af Unionen.

Europa-Kommissionen anfører, at det ikke er sandsynligt, at national lovgiv-

ning på dette område vil være tilstrækkelig og effektiv. Det skyldes bl.a., at

der er behov for lige vilkår og retssikkerhed på tværs af EU for at undgå frag-

mentering i lyset af, at flere medlemsstater allerede har indført forskelligartet

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

34/113

national lovgivning om due diligence og selskabsledelse, og andre overvejer

at gøre det. Desuden er der iflg. Europa-Kommissionen tale om transnationale

værdikæder og transnationale problemer, hvor ét lands indsats kan blive

hæmmet af andre landes manglende indsats.

Europa-Kommissionen berører i forslaget ikke særskilt forholdet til nær-

hedsprincippet i relation til selskabsledelse. Der argumenteres dog for, at

det er et grundlæggende element i både OECD’s retningslinjer

og FN’s

vejledende principper

, at due diligence skal forankres hos, og kommuni-

keres af, den øverste ledelse i virksomheden, hvilket ifølge omtalte ret-

ningslinjer er en forudsætning for, at due diligence-processer kan imple-

menteres effektivt.

Regeringens vurdering

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er

overholdt. Flere lande har allerede indført lovpligtig due diligence eller er

ved at udarbejde lovgivning, og der er derfor en reel risiko for fragmente-

ring af det indre marked. Det er nødvendigt at lovgive på EU-niveau på

dette område for at sikre funktionen af det indre marked og for retssikker-

heden i hele EU.

Efter regeringens opfattelse, lægges der ud over due diligence-forpligtel-

serne op til en generel regulering af selskabsledelse i artikel 15 og 25, og

derudover er rækkeviden af artikel 26 er uklar. Dette går ifølge regeringen

videre end hvad der er nødvendigt for at sikre en effektiv due diligence

lovgivning, og der kan derfor stilles spørgsmålstegn ved om dette er i over-

ensstemmelse med proportionalitetsprincippet, som beskrevet i afsnit 10

om regeringens foreløbige holdning.

Gældende dansk ret

OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder

Den danske stat har tilsluttet sig OECD’s retningslinjer for multinationale

virksomheder. I medfør af disse retningslinjer har Danmark oprettet en

mæglings- og klageinstitution for ansvarlig virksomhedsadfærd, der kan

behandle klager vedrørende overtrædelser af OECD’s retningslinjer.

Overtrædelsen skal være begået i Danmark eller af danske offentlige eller

private virksomheder, myndigheder, organisationer eller deres

forretningsforbindelser. Finder Mæglings- og klageinstitutionen, at der er

sket overtrædelse, kan institutionen alene udtale kritik af den indklagede.

Redegørelse for samfundsansvar

OECD retningslinjer for multinationale virksomheder, Kapitel II

–

Generelle politikker, kommen-

tar 7 og 8.

FN’s Vejledende Principper om Menneskerettigheder og Erhvervsliv, princip 16 inkl. dertilhø-

rende kommentar.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

35/113

De største danske virksomheder skal i forbindelse med deres årsrapport

redegøre for virksomhedens arbejde med samfundsansvar. Reglerne følger

af årsregnskabslovens § 99 a og omfatter alle store virksomheder i

regnskabsklasse C og alle virksomheder i regnskabsklasse D. Finansielle

virksomheder med over 500 ansatte skal supplere ledelsesberetningen i

årsrapporten med en redegørelse for samfundsansvar. Virksomhederne er

ikke forpligtet til at udarbejde politikker for samfundsansvar (miljøforhold,

herunder reduktion af virksomhedens klimapåvirkning, sociale forhold og

personaleforhold, samt forhold med respekt for menneskerettigheder,

antikorruption og bestikkelse), men redegørelsen skal indeholde en klar og

begrundet forklaring på de områder, hvor virksomheden har valgt ikke at

have en politik.

Redegørelsen skal

–

for hvert af de fire politikforhold, hvor virksomheden

har politikker

–

indeholde oplysninger om virksomhedens processer for due

diligence,

hvis

virksomheden

anvender

sådanne

processer.

Virksomhederne er ikke pålagt en pligt til at foretage ikke-finansiel due

diligence, men hvis virksomheden anvender sådanne processer, har den

pligt til at oplyse om dem i sin redegørelse. Hvis virksomheden ikke

anvender sådanne processer for et eller flere af de fire politikforhold, er der

ikke krav om, at redegørelsen indeholder oplysninger herom eller en

begrundelse herfor. Det gælder næsten tilsvarende regler for alle

børsnoterede finansielle virksomheder uanset størrelse.

Børsnoterede virksomheder, som opfylder årsregnskabslovens

størrelseskrav til store virksomheder, og som samtidig har et

gennemsnitligt antal ansatte i løbet af regnskabsåret på minimum 500, skal

i årsrapporten medtage oplysninger om virksomhedens bæredygtige

aktiviteter i henhold til taksonomiforordningens artikel 8. Virksomhederne

skal endvidere vurdere, om de enkelte økonomiske aktiviteter er

bæredygtige i henhold til nærmere bestemte screeningskriterier, samt

vurdere om aktiviteterne ikke væsentligt skader de øvrige miljømål, og om

aktiviteterne udøves i overensstemmelse med minimumsgarantierne om

menneskerettigheder m.v., som er fastsat i taksonomiforordningens artikel

18.

Oplysningerne skal gives i forbindelse med virksomhedens redegørelse for

samfundsansvar efter årsregnskabslovens §§ 99 a og 128 a.

Vederlag

Aflønning af ledelsesmedlemmer er reguleret i lov om aktie- og anpartssel-

skaber §§ 138

–

139 c. Reglerne stiller krav om, at børsnoterede selskaber

skal udarbejde og offentliggøre en vederlagspolitik, som fastsætter rammen

for fast og variabel aflønning af ledelsesmedlemmerne, samt aflægge og

offentliggøre en vederlagsrapport i overensstemmelse med den vedtagne

vederlagspolitik. Der findes i dag ikke regler om, at der ved fastsættelsen

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

36/113

af ledelsens variable vederlag skal tages højde for opfyldelsen af en virk-

somheds plan for bl.a. omstilling til en bæredygtig økonomi.

Kravene til aflønning samt skriftlige lønpolitikker i pengeinstitutter, real-

kreditinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle holding-

virksomheder følger af §§ 77 a - § 77 i lov om finansiel virksomhed samt

bekendtgørelse 2021-06-10 nr. 1242 om lønpolitik og aflønning. Kravene

til aflønning og skriftlige lønpolitikker for de øvrige omfattede finansielle

virksomheder er reguleret i de respektive sektorlove. Desuden skal de fi-

nansielle virksomheder i deres aflønningspolitikker redegøre for, hvordan

disse politikker er i overensstemmelse med integrationen af bæredygtig-

hedsrisici, jf. artikel 5 i disclosureforordningen.

Selskabets interesse

Dansk selskabsret indeholder ikke regler om, at når ledelsen opfylder deres

forpligtelse til at handle i selskabets bedste interesse, skal de tage højde for

konsekvenserne af deres handlinger for bæredygtighedsforhold, herunder,

hvor relevant, menneskerettigheder, klimaforandringer og miljømæssige

konsekvenser, herunder på kort, mellem og langt sigt. Det er dog et selskabs-

retligt princip, at ledelsen skal varetage selskabets interesse, og at dette ikke

alene omfatter aktionærernes økonomiske interesser, men også øvrige inte-

ressenters interesser, herunder f.eks. ansatte, leverandører, kreditorer, sam-

fundet mv.

Disclosureforordningen og taksonomiforordningen

Disclosureforordningen og taksonomiforordningen indeholder

oplysnings-

forpligtelser om bæredygtighed, hvorimod dette forslag indeholder forplig-

telser vedrørende

adfærd.

Hvis finansielle virksomheder tager hensyn til investeringsbeslutningers

vigtigste negative indvirkninger på ESG-faktorer, skal de finansielle virk-

somheder på deres hjemmeside offentliggøre en erklæring om due dili-

gence politikker med hensyn til disse indvirkninger, jf. artikel 4 i disclo-

sureforordningen. Dette er frivilligt for finansielle virksomheder med under

500 ansatte, hvorimod finansielle virksomheder med over 500 ansatte skal

udarbejde erklæringen.

De finansielle virksomheder, som laver erklæringen, vil i deres prækon-

traktuelle dokumenter også blandt andet skulle oplyse, om og i givet fald

hvordan deres finansielle produkt(er) tager de vigtigste negative indvirk-

ninger på ESG-faktorer i betragtning, jf. artikel 7 i disclosureforordningen.

Desuden indeholder både disclosure- og taksonomiforordningen et princip

om at investeringerne hhv. aktiviteterne ikke må gøre væsentlig skade på

ESG-mål.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

37/113

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af direktivforslaget vil medføre behov for lovændringer, her-

under ændringer af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksom-

heder, lov om finansiel virksomhed m.fl. Derudover vil forslaget medføre,

at der skal vedtages en ny hovedlov om virksomheders due diligence-for-

pligtelser.

Vedtagelse af direktivforslaget antages derimod ikke at have lovgivnings-

mæssige konsekvenser for de civilretlige regler i forhold til adgangen til at

søge erstatning og gå til domstolene med en sådan erstatningssag.

Efter de almindelige erstatningsretlige principper forudsætter erstatnings-

ansvar, at der er sket en skade, hvormed der er lidt et økonomisk tab. Der

skal endvidere være et ansvarsgrundlag. I dansk ret er det almindelige er-

statningsansvar culpa. Det betyder, at der indtræder ansvar for skade, som

er forvoldt ved skadevolders uagtsomme eller forsætlige adfærd.

Herudover skal skadevolders adfærd være årsag til skaden (kausalitet), og

skaden skal være en påregnelig følge af adfærden (adækvans).

Hvis der med implementering af direktivet indføres krav for virksomheder

om at udføre due diligence procedurer, vil dette have betydning for vurde-

ringen af ansvarsgrundlaget, hvis undladelse af at udføre disse procedurer

afstedkommer et økonomisk tab.

Statsfinansielle konsekvenser

Det forventes, at forslaget vil medføre statsfinansielle konsekvenser, idet

udpegning eller etablering af en eller flere nationale tilsynsmyndighed(er),

der er ansvarlig for implementeringen af direktivet, vil kræve ressourcer.

Der er tale om nye krav til virksomheder på et område, der hidtil har været

omfattet af internationale, ikke-bindende retningslinjer, og derfor vil der

også være tale om en helt ny type tilsyn.

Medlemsstaterne skal sikre, at de nationale kompetente myndigheder tilde-

les tilstrækkelige beføjelser og ressourcer, hvilket vurderes at indebære fag-

specifik ekspertise samt understøttende IT-løsninger til tilsynsopgaverne.

Derudover vil det kræve ressourcer i forhold til etableringen af det europæ-

iske netværk for tilsynsførende myndigheder, hvor hvert medlemsland skal

udpege repræsentanter, ligesom tilsynsmyndighederne skal besvare hen-

vendelser fra andre tilsynsmyndigheder inden for én måned. Derudover vil

det kræve ressourcer at behandle klager. Forslaget pålægger endvidere

medlemsstaterne at etablere og drive en dedikeret hjemmeside, portal eller

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

38/113

platform til vejledning og støtte til omfattede virksomheder og deres for-

retningsforbindelser.

Der vil ligeledes opstå en forøgelse af ressourceforbruget hos den eller de

myndigheder, der udpeges til kompetente myndigheder, idet direktivet

medfører en øget sagsmængde eller en udvidet opgaveportefølje, herunder

i forhold til udmøntningen af delegerede retsakter og den kontinuerlige eva-

luering af direktivet, der er indbygget i forslaget.

Det fremgår endvidere af forslaget, at medlemsstaterne skal tilpasse deres

regler om civilretligt ansvar, så det er muligt for ofre at stille virksomheder

til ansvar for skader og opnå erstatning ved at anlægge en erstatningssag

ved de kompetente nationale domstole, hvilket vurderes at medføre merud-

gifter i domstolene i det omfang, der kommer en øget sagstilgang som følge

af forslaget. Omfang såvel de økonomiske konsekvenser for domstolene

overordnet set vil skulle afdækkes nærmere.

Det vurderes foreløbigt og med væsentlig usikkerhed, at implementering af

direktivforslaget vil medføre statsfinansielle omkostninger, ekskl. IT, på

ca. 2 mio. kr. i det år, hvor de nye regler træder i kraft for danske virksom-

heder, og herefter ca. 4 mio. kr. årligt, når selve kontrolindsatsen er påbe-

gyndt. Det anslås med væsentlig usikkerhed, at IT-understøttelse af due di-

ligence-tilsynet vil medføre udgifter på ca. 10-16 mio. kr. i perioden 2025-

2030, med efterfølgende varige udgifter til drift og vedligehold på ca. 1-2

mio. kr. årligt. Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-

retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillings-

ramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det er den overordnede vurdering, at forslaget forventes at medføre væ-

sentlige administrative konsekvenser for de omfattede virksomheder. Det

er særligt selve due diligence-forpligtelserne (artikel 5-11), der forventes at

have erhvervsøkonomiske konsekvenser. Dette skal dog ses i forhold til de

forventeligt positive økonomiske effekter af at styrke virksomhedernes og

deres ledelsers arbejde med bæredygtighed.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser ifm. identifikation af potentielle

hhv. faktiske negative indvirkninger vil variere meget fra virksomhed til

virksomhed, afhængig af de konkrete forhold, såsom virksomhedens stør-

relse, værdikædens kompleksitet og risiciene forbundet med den givne sek-

tor eller aktivitet og det geografiske område, virksomheden opererer i. Ud-

gifter til håndtering af potentielle hhv. faktiske negative indvirkninger, her-

under udbedring af evt. skader, vil afhænge af, hvilke indvirkninger, der

bliver identificeret og handlet på i et givent år.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

39/113

Samtidig kan harmoniseret lovpligtig due diligence på EU-niveau medføre

færre omkostninger for nogle danske virksomheder, såfremt de alene skal

forholde sig til én samlet lovgivning og ikke forskellige nationale særlove

relateret til området.

Det vurderes foreløbigt og med væsentlig usikkerhed, at direktivforslaget

medfører løbende erhvervsøkonomiske omkostninger for ca. 300 mio. kr.,

heraf ca. 30 mio. kr. i løbende administrative omkostninger og ca. 270 mio.

kr. i løbende øvrige efterlevelsesomkostninger. Derudover vurderes direk-

tivforslaget at medføre administrative omstillingsomkostninger på ca. 30

mio. kr.

Der er også virksomheder, der vil blive indirekte påvirket af direktivforsla-

get. Det gælder fx virksomheder, der vil skulle levere information eller æn-

dre arbejdsgange til de virksomheder, der er direkte omfattet af direktivfor-

slaget. Vurderingen af de erhvervsøkonomiske konsekvenser omfatter ikke

de virksomheder.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af direktivforslaget forventes at få positive konsekvenser for

menneskerettigheder, miljø og klima både inden for og uden for EU, idet

forslaget bidrager til bæredygtig udvikling ved at stille krav til virksomheders

due diligence. En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre

beskyttelsesniveauet i Danmark negativt, og det er Kommissionens

forventning, at forslaget i det lange løb vil give bæredygtige europæiske

virksomheder en konkurrencefordel globalt.

Høring

Kommissionens forslag har været sendt i høring i EU-specialudvalget for

konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist for bemærkninger

den 16. marts 2022. Der er indkommet høringssvar fra 92-gruppen, Amnesty

International, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Erhverv (DE), Dansk Mode & Tekstil (DM&T), Fagbevægelsens Hovedor-

ganisation (FH), FinansDanmark, Folkekirkens Nødhjælp, Forbrugerrådet

TÆNK, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR), Forsikring og Pen-

sion (F&P), Institut for Menneskerettigheder, Komitéen for God Selskabsle-

delse og Komitéen for God Fondsledelse, Landbrug & Fødevarer, Ledernes

Hovedorganisation, Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksom-

hedsadfærd (NCP Danmark), Rådet for Samfundsansvar.

Derudover er der indkommet fælles høringssvar fra Dansk Industri, Danske

Rederier og Danske Arkitektvirksomheder, samt Professor, dr.jur., Jesper Lau

Hansen, Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet, og Professor Steen

Thomsen og lektor Therese Sand, Copenhagen Business School, Center for

Corporate Governance (herefter ”professor, dr.jur.,

Jesper Lau Hansen, KU,

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

40/113

og professor Steen Thomsen og lektor Therese Sand, CBS") samt professor

Søren Friis Hansen og lektor, Troels Michael Lijla, CBS LAW, Copenhagen

Business School.

Generelle bemærkninger

Generelt bakker høringsparterne op om formålet med direktivforslaget og

ser et behov for fælles EU-regler på området, idet de dog hver især

fremhæver svagheder i forslaget, som de mener, at regeringen bør

adressere. Høringsparternes overordnede kritikpunkter er opsummeret i

dette afsnit og specificeret nærmere i de følgende afsnit.

92-gruppen, Rådet for Samfundsansvar, Dansk Industri, Danske Rederier

og Danske Arkitektvirksomheder, Forsikring og Pension, DM&T, NCP

Danmark, FSR, Finans Danmark og L&F lægger vægt på, at der skal sikres

sammenhæng med øvrig relateret EU-lovgivning. Dansk Erhverv, DM&T,

Finans Danmark og FSR fremhæver behovet for at undgå dobbeltkrav og

dobbeltrapportering, særligt ift. taksonomien for bæredygtige investeringer

og ift. direktivet om bæredygtighedsrapportering.

92-gruppen, Folkekirkens Nødhjælp, Amnesty International og Institut for

Menneskerettigheder mener, at forslaget har væsentlige mangler og gene-

relt bør være mere konsistent med internationale retningslinjer og princip-

per. Forbrugerrådet TÆNK støtter høringssvarene fra Amnesty Internatio-

nal og 92-gruppen i deres helhed.

Dansk Aktionærforening finder, at forslagets indgreb i den almindelige sel-

skabsledelse, det generelle ledelsesansvar og i ledelsens aflønning er uhel-

digt og står i kontrast til Kommissionens øvrige arbejde med fx kapitalmar-

kedsunionen og aktionærrettighedsdirektivet, hvorfor alene due diligence-

delen bør gennemføres. Dansk Aktionærforening lægger stor vægt på nær-

hedsprincippet og “den danske model” med et

aktivt aktionærdemokrati

mv.

Dansk Erhverv er positivt indstillet over for formålet med due diligence og

at der skabes en europæisk ’level playing field’ på området, men finder at

forslagets nuværende form indebærer en risiko for forskelligartet imple-

mentering i medlemslandene. Finans Danmark bemærker, at brugen af et

direktiv fører til en uensartet implementering og efterlevelse i de enkelte

medlemslande, hvorfor kunne der med fordel argumenteres for et total har-

moniseringskrav.

Komitéen for god Fondsledelse og Komitéen for god Selskabsledelse be-

mærker, at direktivet ikke lægger op til at harmonisere området på tværs af

medlemslande. Det kan føre til, at danske og europæiske virksomheder re-

guleres hårdere end virksomheder uden for EU, hvilket kan have negative

konsekvenser for europæiske virksomheders konkurrenceevne. Komitéen

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

41/113

for god Fondsledelse og Komitéen for god Selskabsledelse og Dansk Indu-

stri, Danske Rederier og Danske Arkitektvirksomheder bemærker, at virk-

somheder uden for EU er omfattet, men det er svært at se, hvordan hånd-

hævelse skal ske over for disse virksomheder i praksis.

Dansk Industri, Danske Rederier og Danske Arkitektvirksomheder lægger af-

gørende vægt på en afbalanceret EU-tilgang, der tager højde for proportiona-

liteten i, hvad der er realistisk, og hvad virksomheder er i stand til at gøre.

Staters og virksomheders rolle bør ikke blandes, da virksomheder ikke har

mandat eller evne til at løse alle problemer, der opstår som følge af svigtende

eller svagt styrede stater globalt. Forslaget kan utilsigtet medføre, at det bliver

for risikabelt for europæiske virksomheder at handle med virksomheder i

lande uden for EU, der ikke har helt styr på miljø og menneskerettigheder.

Direktivet er i strid med formålet om at skabe en ’level playing field’, efter-

som det ikke lægger op til totalharmonisering i EU.

Dansk Aktionærforening, Dansk Industri, Danske Rederier, Danske Arkitekt-

virksomheder, Finans Danmark, Komitéen for god Fondsledelse og Komi-

téen for god Selskabsledelse, Ledernes Hovedorganisation ser positivt på EU-

regulering af due diligence forpligtelser.

Dansk Industri, Danske Rederier og Danske Arkitektvirksomheder, Komi-

téen for god Fondsledelse og Komitéen for god Selskabsledelse og Finans

Danmark bemærker, at forslaget til trods for to afviste konsekvensanalyser

fortsat indeholder generelle regler om selskabsledelse, som ikke har en di-

rekte sammenhæng med due diligence-forpligtelserne. Dansk Industri, Dan-

ske Rederier og Danske Arkitektvirksomheder opfordrer regeringen til at for-

svare Bedre Regulerings-principperne ved at forholde sig særdeles kritisk til

behov, konsekvenser, proportionalitet og

–

ikke mindst

–

nærhedsprincippet

i relation til bestemmelserne om selskabsledelse.

Professor, dr.jur., Jesper Lau Hansen, KU, og Professor Steen Thomsen og

lektor Therese Sand, CBS,

tilslutter sig Dansk Industri’s m.fl. bemærknin-

ger, og bemærker, at forslagets underkendte del om selskabsledelse har den

alvorlige konsekvens at gøre de øvrige regler om due diligence problema-

tiske i sig selv, da det, der burde være et rent eksternt forhold (krav til virk-

somhedens opførsel), nu også angår et indre anliggende (virksomhedens

beslutningsproces). Virksomhedernes indre beslutningsproces kan således

angribes, uanset om virksomheden har foretaget egentlige overtrædelser af

sine due diligence-forpligtelser, hvilket muliggør useriøse angreb, og risi-

koen herfor vil alvorligt lamme selskabsledelsernes risikovillighed og mu-

lighed for at operere på udenlandske markeder.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

42/113

Professor, dr.jur., Jesper Lau Hansen, KU, og Professor Steen Thomsen og

lektor Therese Sand, CBS, bemærker, at initiativets præmisser for regule-

ring af selskabsledelse er forkerte, og at de ikke er underbygget af empiri,

hvormed forslaget er i klar modstrid med principperne for bedre regulering.

Dansk Industri, Danske Rederier og Danske Arkitektvirksomheder bemær-

ker, at forslaget skal justeres på en række punkter for at nå sit formål uden at

forringe danske og europæiske virksomheders konkurrenceevne væsentligt.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) mener, at arbejdstagerrettigheder

og arbejdstagerrepræsentanter bør stå mere centralt i forslaget. FH mener

ikke, at forslaget er ambitiøst nok fsva. due diligence-forpligtelsen og ser

en risiko for, at det vil medføre øget bureaukrati uden at skabe reelle for-

andringer i værdikæderne.

Dansk Mode & Tekstil (DM&T) ser et akut behov for EU-harmoniseret

lovgivning om due diligence mhp. fælles spilleregler og fælles forståelse

og definitioner for at undgå yderligere fragmentering på området. 92-grup-

pen, Rådet, Dansk Industri, Danske Rederier og Danske Arkitektvirksom-

heder, Forsikring og Pension, DM&T, NCP Danmark, FSR, Finans Dan-

mark og L&F lægger vægt på, at der skal sikres sammenhæng med øvrig

relateret EU-lovgivning. DM&T og FSR fremhæver behovet for at undgå

dobbeltkrav og dobbeltrapportering, særligt ift. taksonomien for bæredyg-

tige investeringer og ift. direktivet om bæredygtighedsrapportering.

Rådet for Samfundsansvar støtter også formålet med forslaget, men mener,

at en række elementer risikerer at svække indfrielse af målene, og at flere

forpligtelser fremstår uklare. Rådet for Samfundsansvar opfordrer regerin-

gen til at arbejde for en høj grad af harmonisering af reglerne, transparens

og ensartet håndhævelse på tværs af medlemslandene.

Dansk Arbejdsgiverforening henviser generelt til høringssvar afgivet af øv-

rige erhvervsorganisationer, herunder Dansk Erhverv samt DI med Danske

Arkitektvirksomheder og Danske Rederier.

FSR støtter, at der henvises til de internationale principper, og bemærker,

at forslaget er relevant for både private og offentlige virksomheder.

Forsikring og Pension støtter overordnet intentionerne i forslaget, men ser

imidlertid også en række væsentlige problemer i direktivforslaget.

NCP Danmark støtter formålet med forslaget og anerkender intentionen om

at udbrede de internationale retningslinjer ved hjælp af direktivet. NCP

Danmark understreger dog, at ingen regler er bedre end deres implemente-

ring, og det er derfor afgørende, at man på forhånd forsøger at forudse

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

43/113

hvilke konsekvenser direktivet, og særligt dets implementering, vil have i

praksis. NCP Danmark fremhæver også, at den nye regulering burde bygge

på de fordele, man kender fra NCP-systemet, herunder mægling som et al-

ternativ til at løse konflikter mellem parter.

Professor, dr.jur., Jesper Lau Hansen, KU, og Professor Steen Thomsen og

lektor Therese Sand, CBS,

bemærker, at forslaget i sig selv påvirke EU’s

konkurrenceevne negativt, fordi EU pålægger virksomheder pligter, som

udlandet ikke gør. Dette bør give EU anledning til at overveje, om direkti-

vet er nødvendigt, eller om man kan klare sig med mindre. Derudover be-

mærker de, at direktivforslaget lægger op til at inkorporere en lang række

mellemstatslige aftaler som del af private selskabers forpligtelser. Dette er

uhensigtsmæssigt bl.a. fordi, at international ret er væsensforskellig fra na-

tional ret og traktater er således skrevet på en anden måde end national ret,

der forpligter private.

Professor Søren Friis Hansen og lektor, Troels Michael Lijla, CBS LAW, Co-

penhagen Business School tilslutter sig høringssvaret afgivet af Professor,

dr.jur., Jesper Lau Hansen, KU, og Professor Steen Thomsen og lektor The-

rese Sand, CBS.

Specifikke bemærkninger

Anvendelsesområde

–

omfattede virksomheder

92-gruppen, Folkekirkens Nødhjælp, Institut for Menneskerettigheder og

Amnesty International mener, at anvendelsesområdet bør udvides til at

dække alle virksomheder uanset størrelse, i overensstemmelse med de

internationale retningslinjer. 92-gruppen argumenterer for, at det i praksis

vil være vanskeligt for de store virksomheder at efterleve lovkravene, hvis

de mindre virksomheder ikke omfattes. Amnesty International påpeger, at

forslaget ikke har samme anvendelsesområde som de kommende

rapporteringskrav under CSRD, og ønsker som minimum, at også

børsnoterede SMV’er skal omfattes. Også

FH foreslår en generel tærskel

på 250 medarbejdere

og finder det betænkeligt, at alle SMV’er er undtaget,

uanset om de indgår i risikable værdikæder.

Dansk Erhverv, Ledernes Hovedorganisation, Dansk Industri, Danske Rede-

rier og Danske Arkitektvirksomheder

finder det positivt, at SMV’er er und-

taget i forslaget. Ledernes Hovedorganisation bemærker, at de foreslåede

SMV-rettede indsatser kan vise sig utilstrækkelige, hvis kravene med tiden

vil øges yderligere, hvorfor det bør skrives ind i forslaget, at indsatserne skal

være proportionale med kravene.

Dansk Industri, Danske Rederier og Danske Arkitektvirksomheder finder, at

den finansielle sektor allerede er omfattende reguleret i forhold til bæredyg-

tighed, hvorfor er der risiko for utilsigtede, uproportionale konsekvenser for

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

44/113

ikke-omfattede

virksomheder, herunder SMV’er, uden for den finansielle

sektor ved lån/investering m.m., hvilket bør analyseres nærmere. Amnesty

International og 92-gruppen ønsker at omfatte finansielle virksomheder på

lige fod med øvrige virksomheder.

Både 92-gruppen og Amnesty International mener, at de få udvalgte

sektorer af særlig risikabel karakter, som lovforslaget har fokus på, ikke er

tilstrækkeligt dækkende. DM&T stiller spørgsmålstegn ved kriterierne for

Kommissionens udvælgelse af sektorer med særligt høj risiko for negative

indvirkninger på menneskerettigheder og miljø, og bemærker, at der ikke i

forslaget opstilles nogen klar definition på mode- og tekstilbranchen.

DM&T anbefaler, at due diligence-forpligtelserne bør gælde alle brancher

ud fra objektive kriterier om antal ansatte og omsætning.

Dansk Erhverv finder det positivt, at tredjelande er omfattet, men at der bør

være behov for vejledning og støtte til danske SMV’er, da de stadig vil

være indirekte omfattet.

FSR er enig i anvendelsesområdet, men mener at der skal lægges tilsva-

rende krav på offentlige virksomheder.

Dansk Erhverv anbefaler, at det bør være muligt, at koncerner kan foretage

due diligence på vegne af juridiske datterselskaber, der f.eks. er inden for

anvendelsesområdet. Dansk Industri, Danske Rederier og Danske Arkitekt-

virksomheder ser behov for præciseringer af, hvem i en koncern, som har due

diligence-forpligtigelserne. Datterselskaber inden for scope skal kunne hen-

vise til moderselskabets eller et andet koncernselskabs håndtering af forplig-

telserne i koncernen, når moder-/koncernselskabet er registreret i EU.

Dansk Arbejdsgiverforening mener ikke, at vikaransatte bør inkluderes i

opgørelsen af antal ansatte. Dansk Arbejdsgiverforening efterspørger en

klar regel i direktivet, som tillader koncerner at dele ressourcer og have

fælles koncernløsninger.

Anvendelsesområde

–

omfattede negative indvirkninger

Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv og DM&T anbefaler, at due dili-

gence-forpligtelsen bør begrænses til leverandørleddet. Dansk Erhverv be-

mærker,

det uklare begreb ”værdikæde” bør erstattes af leverandørkæde.

Le-

verandørkæden er det led, virksomhederne har mulighed for at gøre deres

indflydelse gældende i. Definitionen af forretningsforbindelser bør begræn-

ses til aktører som virksomheden har en kontraktuel relation for dermed at

tage højde for virksomhedens reelle indflydelsessfære. L&F og Ledernes Ho-

vedorganisation mener, at det vil være svært for virksomheder at udføre due

diligence i hele værdikæden, og at det kan føre til, at virksomheder trækker

sig ud fra visse lande, med et fald i samhandel til følge. L&F og FSR er be-

kymret for, at EU-baserede virksomheder fravælger handel med visse lande

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

45/113

ud fra et forsigtighedshensyn. L&F mener, at direktivet alene bør regulere den

”direkte værdikæde”.

92-gruppen, Amnesty International og Institut for Menneskerettigheder ser

positivt på, at forslaget omfatter hele værdikæden. Forslaget har imidlertid en

række begrænsninger ift. omfanget af due diligence-forpligtelsen, som skaber

usikkerhed og risikerer at hindre en reel værdikædetilgang. DM&T bemær-

ker, at der er behov for incitament til, at virksomhederne engagerer sig direkte

med de lag i leverandørkæden, hvor der er alvorlige risici. Amnesty Interna-

tional lægger vægt på behovet for krav også i forhold til kunderne. Både In-

stitut for Menneskerettigheder, 92-gruppen og Amnesty International og

DM&T finder definitionen af etablerede forretningsforbindelser problematisk

og uklar, samt at den ikke findes i de internationale retningslinjer.

Dansk Industri, Danske Rederier og Danske Arkitektvirksomheder opfordrer

til, at man sikrer overensstemmelse mellem anerkendte internationale ret-

ningslinjer og anvendelsen af begreber og definitioner i forslaget for at undgå

unødig retlig uklarhed. Dansk Erhverv, Komitéen for god Fondsledelse og

Komitéen for god Selskabsledelse finder, at der er behov for større klarhed

over definitionen af nøglebegreber af hensyn til retssikkerheden og ensartet

håndhævelse. Komitéen for god Fondsledelse og Komitéen for god Selskabs-

ledelse bemærker, at artikel 7.2 (a) synes meget vidtgående, og i mange til-

fælde vanskelig at opfylde. Den bør udgå, eller begrænses.

Dansk Industri, Danske Rederier, Danske Arkitektvirksomheder, Komitéen

for god Fondsledelse og Komitéen for god Selskabsledelse bemærker, at

”Established business relationship” og

"value chain" er uklare begreber.

"Established business relationship" bør begrænses til direkte leverandører,

dvs. til ikke også omfatte indirekte leverandører og hele værdikæden, som er

alt for bredt og uden for virksomhedens kontrolsfære.

Finans Danmark bemærker, at forslaget anvender andre definitioner/indi-

katorer på negative indvirkninger end det, der blandt andet ses i udkastet til

regulatoriske standarder under disclosureforordningen, hvilket bør afkla-

res. Finans Danmark finder det positivt, at definitionen

på ”value chain” i

artikel 3 (g), for så vidt angår finansielle virksomheder, er begrænset til at

omfatte aktiviteter relateret til kunder, der modtager lån, kreditter og andre

finansielle services. Finans Danmark antager på den baggrund, at trods de-

finitionen af ”Financial Undertaking” i artikel 3(a)(iv) ses at være meget

bred og f.eks. omfatter investment firms og andre virksomheder, så omfat-

ter forslaget efter deres opfattelse ikke investment services men alene fi-

nansierings-/lånesiden. Det ville være hensigtsmæssigt, at dette fremgik ty-

deligere af forslaget.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

46/113

Dansk Arbejdsgiverforening finder bilaget misvisende og bemærker, at der

mangler en henvisning til, at forenings- og forhandlingsfriheden også omfat-

ter arbejdsgiverne og deres organisationer, og at de ILO-instrumenter, der

henvises til, ikke omfatter strejkeret. FH mener, at forslaget også bør indar-

bejde henvisninger til grundlæggende standarder såsom den europæiske men-

neskerettighedserklæring, Europa-Rådets menneskerettighedskonvention,

det europæiske sociale charter og EU’s charter for grundlæggende rettighe-

der.

92-gruppen og Amnesty International ønsker, at klimaforandringer indarbej-

des eksplicit i selve due diligence-forpligtelsen, og at bilaget udvides med

yderligere konventioner om menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder.

Derudover efterspørges eksplicitte henvisninger til oprindelige folks rettighe-

der, herunder deres ret til frit, forudgående og informeret samtykke (FPIC).

92-gruppen ønsker også henvisninger til natur, biodiversitet og dyrevelfærd.

Forsikring og Pension ønsker, at det skal fremgå klart, at forsikringer og

firmapensionsordninger kan og bør tegnes og opretholdes for lovlige virk-

somheder, så virksomheder ikke afskæres fra at tegne helt almindelige er-

hvervsforsikringer og pensionsordninger for medarbejderne alene fordi,

der kan være identificeret potentielle negative påvirkninger af menneske-

rettigheder eller miljø.

Selskabsledelse

92-gruppen finder det positivt, at beslutninger om menneskerettigheder, miljø

og klima skal træffes på direktørniveau, men bemærker, at flere elementer,

som EU-Kommissionen tidligere har arbejdet på, er udeladt fra det endelige

forslag. Amnesty International ser positivt på bestemmelserne om ledelses-

ansvar, men ønsker ligesom 92-gruppen, at der skal være eksplicitte konse-

kvenser for brud på disse forpligtelser. Institut for Menneskerettigheder frem-

hæver positivt, at forslaget indeholder en afklaring af ledelsesansvaret, efter-

som de internationale retningslinjer fastslår, at due diligence skal ledsages af

et ledelses- og bestyrelsestilsyn.

Dansk Aktionærforening bemærker, at flere af forslagene kan ses som di-

rekte indgreb i den danske model for selskabsledelse og er problematiske,

idet det bliver muligt at angribe selskabernes interne beslutningsproces.

Dansk Industri, Danske Rederier og Danske Arkitektvirksomheder advarer

kraftigt imod, at EU begynder at regulere det overordnede ledelsesansvar i

danske virksomheder, som er unødvendigt for at opnår formålet. Det kan po-

tentielt få alvorlige negative konsekvenser, fordi det vil skabe en helt unød-

vendig usikkerhed om ledelsesansvaret i danske virksomheder. Det risikerer

at hæmme virksomhedernes beslutningseffektivitet og konkurrenceevne. En

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

47/113

accept af forslaget medfører, at regulering af selskabsledelse i danske virk-

somheder, som i dag er reguleret i Danmark, ville blive overladt til EU. En

udvanding af, at ledelsen i sidste ende fastlægger virksomhedens strategi, po-

litikker mv. er en udvanding af virksomheders selvbestemmelsesret og ejer-

nes ejendomsret. Det er på mange måder uhensigtsmæssigt, hvis eksterne par-

ter får en juridisk ret til at påvirke ledelsesbeslutninger i virksomheder, men

ikke bærer et juridisk medansvar for konsekvenserne.

Dansk Industri, Danske Rederier, Danske Arkitektvirksomheder, Komitéen

for god Fondsledelse og Komitéen for god Selskabsledelse bemærker, at det

er uhensigtsmæssigt, at det generelle ledelsesansvar i virksomheder er for-

skelligt, blot fordi en virksomhed krydser en bestemt størrelsesgrænse, eller

har omsætning inden for bestemte brancher.

Ledernes Hovedorganisation bemærker, forslaget vil være omfattende, og

finder det afgørende, at ledelsesrummet ikke underlægges unødvendige be-

grænsninger. Det uklart, hvor vidtrækkende direktørernes ansvarsbyrde tæn-

kes, og Ledernes Hovedorganisation anbefaler, at det i forslagets artikel 25

og 26 uddybes, hvor mange forpligtelser direktionerne reelt set pålægges.

Dansk Erhverv mener, at der er tale om en ganske stor ændring af ledelsesan-

svaret, og mener, at artikel 25 skal udgå, da der i dansk ret allerede findes

regulering heraf, at det ser ud til at være uafklaret, hvilke konsekvenser artikel

25 har på ledelsesansvaret, og da detailstyring af ledelsesansvaret ikke er

ønskeligt. Den uklare formulering skaber tvivl om rækkevidden, herunder

f.eks. hvordan forskellige situationer skal bedømmes, hvem der kan rejse krav

mv. Der kan opstå risiko for, at beslutningskraften forsinkes og at ledelsen

undlader at træffe ellers fornuftige, men risikofyldte beslutninger.

Dansk Erhverv mener, at artikel 26 skal udgå, da artiklen er unødvendig, da

handlingerne bliver en naturlig del af direktionens opgave, når virksomheden

ansvarliggøres for de forhold, der fremgår af artikel 7-11.

Professor, dr.jur., Jesper Lau Hansen, KU, og Professor Steen Thomsen og

lektor Therese Sand, CBS, bemærker, at artikel 15 og 25 ikke har relevans

for due diligence. Artikel 26 er derudover overflødig, da det automatisk

følger af national selskabsret, at ledelsen er forpligtet til at sikre overhol-

delsen af due diligence-processerne. Begreberne i artikel 26 synes desuden

at være helt åbne og giver dermed risiko for indblanding i virksomhedens

ledelse fra eksterne ikke-transparente aktører. Bestemmelserne er således

helt unødvendige i relation til due diligence og i strid med nærheds- og

proportionalitetsprincippet i TEU art. 5. Det bemærkes ydermere, at det er

af helt afgørende vigtighed, at art. 15 udgår af direktivforslaget, da artiklen

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

48/113

f.eks. er et direkte indgreb i aktionærernes ejendomsretlige styringsret, her-

under retten til selv at vælge mål og strategi, med klar ekspropriativ karak-

ter at pålægge virksomheden at skulle efterleve politiske målsætninger.

FSR mener, at ledelsesmedlemmers pligter og ansvar bør være op til med-

lemslandene for at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Sam-

mensætningen af ledelsens aflønning bør ikke reguleres i direktivet, men

kan det ikke tages ud, bør det flyttes fra art. 15 til art. 25.

Forsikring og Pension opfordrer til, at ansvar, pligter og sanktioner for le-

delsesmedlemmer gøres klarere i direktivet.

Finans Danmark finder, at der med forslaget foretages et unødigt indgreb i

virksomhedernes ledelsesret. Det gælder også i relation til den foreslåede

artikel 25, da ledelsen allerede efter gældende regler er forpligtet til at

handle i virksomhedens interesse. Det er desuden uklart, hvad der skal til,

før en ledelsesbeslutning er ansvarspådragende.

Komitéen for god Fondsledelse og Komitéen for god Selskabsledelse me-

ner, at hele artikel 25 bør udgå. Der bør alene lovgives på medlemslands-

niveau, da dette er mere fleksibelt og i overensstemmelse med nærheds-

princippet. Indførelse en definition af ”selskabs interesse” kan føre til

uklarheder for ansvaret og ledelsen kan risikere at blive mødt med en ube-

grundede søgsmål. Det kan forringe EU-selskabers konkurrenceevne på det

globale marked, hvilket ikke vil bidrage til en bæredygtig udvikling.

Komitéen for god Fondsledelse og Komitéen for god Selskabsledelse støt-

ter overordnet, at ledelsen skal etablere og føre tilsyn med due diligence-

processen. Pligten i artikel 26 til at inddrage interessenter er dog uklart for-

muleret. Komitéerne mener, at kravet om tilpasning af virksomhedens stra-

tegi, er malplaceret, og at der ikke bør stilles enkeltstående krav til virk-

somhedernes strategi.

Selve due diligence-forpligtelsen

Både Institut for Menneskerettigheder, Amnesty International og 92-gruppen

ser med bekymring på de såkaldte kontraktlige garantier i forslaget. Denne

tilgang giver virksomheder mulighed for blot at tilføje bestemte klausuler i

deres kontrakter med leverandører og at overlade verifikationsprocessen til

tredjepartsauditører, frem for proaktivt at arbejde med leverandørerne. Institut

for Menneskerettigheder påpeger, at tættere samarbejde og dialog med forret-

ningspartnere har vist sig mere effektive end adfærdskodeks og certificeringer

i praksis. DM&T ser ligeledes en risiko ved et for ensidigt fokus på kon-

trakter og ønsker i stedet, at direktivet fremmer virksomheders fokus på at

udvikle og bruge en fleksibel værktøjskasse af forskellige indsatser.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

49/113

Amnesty International og DM&T fremhæver også behovet for, at virksom-

heder kritisk vurderer deres indkøbspraksis.

Ift. dokumentation af efterlevelse af reglerne påpeger DM&T,

at SMV’er ofte

benytter sig af andre redskaber end audits til at følge op på krav i deres leve-

randørkæde, fx gennem dialog, egne besøg mv. Derfor bør direktivets krav til

dokumentation være proportionelle, situationsbestemte og SMV-venlige.

92-gruppen, Folkekirkens Nødhjælp og Amnesty International ønsker, at det

skal fremgå tydeligt, at virksomheder skal inddrage interessenter på en me-

ningsfuld, effektiv og sikker måde på alle stadier af due diligence-processen.

FH ønsker, at forslaget skal indebære en mere aktiv inddragelse af arbejdsta-

gerrepræsentanter og andre interessenter. FH efterspørger desuden en mere

udbygget reference til virksomheders pligt til at sikre genoprejsning for ofre,

særligt i udviklingslande.

Amnesty International finder rapporteringskravene for overfladiske og mener

den bør ske løbende og med en bredere målgruppe end blot investorer.

Fsva. virksomheders egne klagemekanismer anfører Amnesty International,

at ikke kun arbejdere og fagforeninger, men også andre interessenter, skal

informeres om virksomhedernes procedurer til at håndtere klager.

Dansk Arbejdsgiverforening og Finans Danmark mener, at klageprocedu-

rerne i forslaget er vidtgående. Finans Danmark bemærker, at det er uklart,

hvordan ”legitim bekymring” skal fortolkes, hvilket kan medføre en uklar

retstilstand for virksomhederne. Komitéen for god Fondsledelse og Komi-

téen for god Selskabsledelse bemærker, at artikel 9 giver en meget bred kla-

geadgang for ikke direkte berørte, for overtrædelse af artikel 7 og 8 vedr. ”ad-

verse impacts”, hvilket bør undgås. Klageadgangen bør alene tilfalde dem,

der er direkte berørt

af ”adverse impact”, og en offentlig myndighed bør påse,

at virksomhederne overholder proceduren. Artikel 9 kan med fordel ændres

til en whistleblowerbestemmelse.

Dansk Arbejdsgiverforening mener, at forslaget kan være i strid med proce-

durerne på det danske arbejdsmarked og den danske model.

Finans Danmark bemærker, at undersøgelsespligten vil kunne være

omfattende og medføre høje administrative konsekvenser. Derfor bør det

f.eks. tydeliggøres, hvem der har forpligtelsen i koncernkonstruktioner.

Den foreslåede artikel 3(g) om due diligence og rækkevidden af

værdikæderne for finansielle virksomheder er for vidtgående, og at

bestemmelsen alene bør omfatte det første led i værdikæden.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

50/113

Dansk Erhverv opfordrer til, at det ekspliciteres, hvilke krav der vil være

gældende for den årlige redegørelse, samt at der ikke introduceres nye krav

til SMV’er.

Dansk Erhverv og FSR bemærker, at fastlæggelse af krav til en

årlig beretning i en proces med udstedelse af delegerede retsakter får en

stor indvirkning på mindre virksomheder, der kan blive negativt berørt af

en kontinuerlig uvished omkring kravene til deres ”annual statement”.

Forsikring og Pension mener, at bemyndigelsen til at udstede guidelines

skal udformes, så den lever op til almindelige krav til niveau-2-regulering

(delegerede retsakter). Professor, dr.jur., Jesper Lau Hansen, KU, og

Professor Steen Thomsen og lektor Therese Sand, CBS, advarer imod at

overlade den egentlige regulering ved niveau 2 ved afledte retsakter. FSR

opfordrer til, at kravene bør fastsættes i en mere åben og transparant proces,

hvor også erhvervsorganisationer bliver inddraget. For at undgå

dobbeltrapportering anbefaler Dansk Erhverv, at såfremt virksomheder er

omfattet af CSRD, skal de ikke også underlægges krav om en ’annual

statement’. Dansk Erhverv er af princip forbeholden over for brug af

delegerede retsakter, hvorfor Europa-Kommissionen i stedet bør komme

med specifikke krav til artikel 11 -

herunder hvad der skal stå i et ”annual

statement”.

FSR foreslår, at der i direktivforslaget stilles samme krav til

erklæringer som i direktivforslaget om bæredygtighedsrapportering.

Bestemmelse om klimaforandring og vederlag

Amnesty International finder den nuværende bestemmelse om klima

utilstrækkelig, bl.a. fordi den kun gælder for de allerstørste virksomheder

(gruppe 1). 92-gruppen og Amnesty International ønsker, at forslaget skal

anvise konkrete konsekvenser for brud på forpligtelsen om en

klimaomstillingsplan, og Amnesty International efterspørger klarhed ift.

om myndighederne også kan sanktionere for manglende implementering af

en sådan plan, og Folkekirkens Nødhjælp mener, at manglende

implementering af klimaplanen skal medføre et erstatningsansvar.

Dansk Erhverv og L&F mener ikke, at ledelsesaflønning bør reguleres på

EU-niveau, og FSR mener, at aflønning bør være op til virksomhederne

selv. Dansk Erhverv mener, at det bør være op til virksomheden selv at

definere hvilke elementer af forretningsplanen, der er så relevante, at man

vælger at aflønne derefter.

Dansk Industri, Danske Rederier og Danske Arkitektvirksomheder mener,

at artikel 15 går videre end due diligence, som betyder, at staten direkte

tiltager sig kontrol med styringen af private virksomheder og er et

uacceptabelt brud på grundlæggende principper om, hvem der har

ejendoms- og ledelsesretten i private virksomheder. De foreslåede krav i

art. 15, stk. 1 og 2 er uklare, men alligevel juridisk bindende med mulighed

for sanktioner og håndhævelse af en tilsynsmyndighed. Dette er

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

51/113

problematisk fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt og kan medføre

administrative byrder.

Komitéen for god Selskabsledelse og Komitéen for god Fondsledelse me-

ner, at artikel 15 er overflødig og bør udgå, idet forpligtelserne, går videre

end formålet med direktivet. Andet aktionærrettighedsdirektiv indeholder

allerede regulering af ledelsens vederlag og har allerede haft effekt i danske

selskaber. De KPI’er, der fastlægges for variabel vederlag, omfatter alle-

rede i vidt omfang forretningsmodel og strategi og sustainability.

Ledernes Hovedorganisation er positive overfor, at bæredygtighedsmål

bliver tænkt ind i aflønningen i form af fx bonusordninger. Dog bør målene

skal stå mål med, hvad den enkelte kan påvirke, ligesom løndannelse i

almindelighed ikke bør indarbejdes i et direktiv, hvorfor dette bør forblive

på anbefalingsniveau.

Ledernes Hovedorganisation anbefaler, at der i stedet for artikel 15

arbejdes på, på sigt at indføre en bred, ensartet Co2-afgift i hele EU-

regionen. Forslaget risikerer at have en begrænset virkning på klimaet, så

længe det kun angår den ene procent omfattet af forslaget. Forslaget bør

uddybe, hvordan man tænker at imødekomme mindre virksomheders øgede

behov for eks. klimarapportering og -investeringer, samt øgede behov for

viden.

Professor Søren Friis Hansen og lektor, Troels Michael Lijla, CBS LAW,

Copenhagen Business School, bemærker, at aktionærens ejendomsret, som

også aktionærens stemmeret og retten til at udøve indflydelse over selska-

bet, nyder beskyttelse iht. Grundloven, Menneskerettighedskonventionen,

og EU’s Charter om grundlæggende rettigheder. Artikel 15 et indgreb

i ak-

tionærens ejendomsret efter Menneskerettighedskonventionen, og det bør

også undersøges, om artikel 15 udgør et ekspropriativt indgreb efter grund-

lovens § 73. Derudover vurderes det, at der ikke er hjemmel i Traktaterne

til at tillægge bestemmelsen i Paris-aftalen direkte virkning.

Forsikring og Pension bemærker, at det er uklart, hvordan en virksomheds

klimaplan skal udformes.

Vejledning mv.

Dansk Erhverv bemærker, at når der f.eks. indhentes kontraktlige garantier

fra eller indgås en kontrakt med en SMV, skal vilkårene være retfærdige

og rimelige, og der skal være fokus på, at omkostninger fra de store selska-

bers due diligence forpligtigelse ikke væltes over

på SMV’erne.

DM&T

finder det vigtigt, at de understøttende tiltag for SMV’er priorite-

res, herunder at der laves harmoniserede vejledninger til SMV’er, så det

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

52/113

ikke bliver de store virksomheders ansvar og opgave at definere, hvordan

en SMV skal udføre due diligence.

FSR, Finans Danmark, FH og DM&T efterspørger vejledning til virksom-

hederne, og i den forbindelse fremhæver DM&T og FH harmoniserede vej-

ledninger til SMV’er.

Myndigheders tilsyn

92-gruppen og NCP Danmark påpeger, at det offentlige tilsyn forudsætter

meget klare regler. Amnesty International og NCP Danmark fremhæver, at

tilsynsmyndigheden bør være uafhængig. NCP Danmark påpeger også, at

erfaringerne fra NCP-sager viser, at sagerne kræver meget tid og ressourcer

grundet sagernes kompleksitet.

Forsikring og Pension opfordrer til at bevare de eksisterende rammer for

tilsynet med overholdelse af bæredygtighedsregulering.

Amnesty International mener, at direktivet skal fastlægge et minimumsbe-

løb eller lignende for bøder, og at virksomheder skal udelukkes fra offent-

lige indkøb, hvis de ikke lever op til due diligence-kravene. Amnesty Inter-

national og 92-gruppen efterspørger en ændring af udbudsdirektivet for bedre

at integrere FN’s og OECD’s retningslinjer i offentlige indkøb.

Institut for Menneskerettigheder mener, at der skal skabes en balance, så

ansvaret for at håndhæve reglerne ikke væltes over på civilsamfundet.

Komitéen for god Fondsledelse og Komitéen for god Selskabsledelse

bemærker, at det i artikel 20 om sanktioner bør gøres klart, hvor langt ned

i kæden, virksomhederne kan gøres ansvarlige. Sanktionerne bør være

proportionelle

med

karakteren

overtrædelsen

og ikke

omsætningsbestemte, da dette kan variere på tværs af forskellige

virksomhedstyper.

Dansk Industri, Danske Rederier, Danske Arkitektvirksomheder og

Komitéen for god Fondsledelse og Komitéen for god Selskabsledelse

bemærker, at virksomhederne ikke bør holdes ansvarlige for overtrædelser

i virksomhedernes leverandørkæder, hvis virksomhederne ikke direkte har

forårsaget overtrædelsen, virksomhederne ikke med rimelighed kunne

være opmærksomme på overtrædelsen, eller når virksomhederne har

foretaget nødvendige foranstaltninger for at forhindre overtrædelsen.

Civilretligt ansvar

92-gruppen, Folkekirkens Nødhjælp og Amnesty International ønsker, at

forslaget skal tage højde for juridiske udfordringer for ofre, der ønsker at gøre

en virksomhed ansvarlig for skader som følge af mangelfuld due diligence,

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

53/113

fx høje omkostninger, korte tidsfrister, begrænset adgang til beviser,

begrænset juridisk status og en uforholdsmæssig stor bevisbyrde. 92-gruppen

og Amnesty International mener, at det er for tung en bevisbyrde at løfte for

rettighedshaverne, og de ønsker derfor en mere fair fordeling af bevisbyrden.

Iflg. Amnesty International bør der også sikres finansiel støtte til

rettighedshavere og mulighed for kollektive søgsmål, samt at juridiske

omkostninger i en sag pålægges den sagsøgte virksomhed, hvis sagsøger

vinder sagen.

Institut for Menneskerettigheder og Amnesty International mener, at der er en

bekymrende mangel på klarhed omkring brugen af kontrakter som et middel

til at undgå ansvar. Institut for Menneskerettigheder finder det uklart, hvilke

indvirkninger der vil kunne lede til ansvarspådragelse som følge af forslagets

henvisning til rettigheder og forbud listet i bilagene til direktivet. Endvidere

finder Institut for Menneskerettigheder, at kravet om økonomisk

kompensation ved en konkret krænkelse er for begrænset og ikke lever op til

de internationale retningslinjers forventninger til virksomheders rolle med

hensyn til genoprejsning.

Dansk Erhverv bemærker, at artikel 22 bør beskrives yderligere, herunder

hvis en virksomhed har truffet forebyggende foranstaltninger, er den ikke

nødvendigvis retlig ansvarlig for en evt. negativ påvirkning, der opstår som

følge af aktiviteterne hos en indirekte partner. Spørgsmålet om ansvar, her-

under f.eks. når en virksomhed overholder alle formelle krav, og en kræn-

kelse af menneskerettighederne alligevel finder sted i virksomhedens for-

syningskæde, bør afklares bl.a. af hensyn til retssikkerheden.

Dansk Industri, Danske Rederier og Danske Arkitektvirksomheder mener, at

bestemmelserne om civilretligt ansvar er for uklare og vidtrækkende. Virk-

somhedernes juridiske ansvar bør udelukkende omfatte deres direkte leveran-

dører og ikke hele værdikæden. Artikel 24 om offentlig støtte rejser en række

udfordringer, bl.a. i forhold til retssikkerhed, og er heller ikke er begrænset til

direktivets due diligence forpligtelser.

Professor, dr.jur., Jesper Lau Hansen, KU, og Professor Steen Thomsen og

lektor Therese Sand, CBS, fremhæver, at virksomhederne kun bør holdes

ansvarlige for egne handlinger, som kan tilregnes selskabet ved dets

ansatte. Der bør ikke anvendes objektivt ansvar eller hæftelse for andre

aktørers handlinger.

Komitéen for god Fondsledelse og Komitéen for god Selskabsledelse bemær-

ker, at artikel 22 om “civil liability” er formuleret meget uklart og det er van-

skeligt at afgøre, hvornår en virksomhed er ansvarlig, hvilket bør præciseres.

Dansk Industri, Danske Rederier, Danske Arkitektvirksomheder, Komitéen

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

54/113

for God Fondsledelse og Komitéen for God Selskabsledelse bemærker, at for-

slaget bør vurderes i forhold til internationale privatretlige regler om lovvalg

og jurisdiktion.

Også NCP Danmark og FSR fremhæver potentielle problemstillinger ved

at give ofre adgang til domstolen. NCP Danmark bemærker, at der kan være

udfordringer knyttet til jurisdiktion, og fare for ”forum shopping” mht. valg

af land og domstol. FSR

støtter at bevare OECD’s

mæglings-og

klagesystem, og dermed det danske NCP, da det kan være det mest

effektive værktøj i tilfælde af en tvist.

L&F mener, at det er uklart, hvordan Kommissionen vil sikre de nationale

myndigheders beføjelser til at tillade evt. kontraktbrud ved overtrædelse af

direktivet, hvis en aftale eksempelvis er indgået med lovvalg i et tredjeland.

L&F bemærker, at det øger sandsynligheden for uberettigede klager til

skade for virksomheders omdømme at lade NGO’er uden reelt indblik eller

forbindelse til en virksomheds værdikæde eller ansatte være

klageberettigede. L&F mener, at det er forventeligt, at virksomheder skal

lave due diligence i den fulde værdikæde, men at det juridiske ansvar kun

bør gælde den direkte værdikæde.

Forsikring og Pension bemærker, at det er uklart, hvordan virksomheders

civilretlige ansvar hænger sammen med nationale erstatningsregler, hvilket

kan skabe usikkerhed om retstilstanden.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene støtter generelt formålet med direktivet, men har givet udtryk

for, at der er en række uklarheder i EU-Kommissionens forslag. Et flertal

af medlemslandene, herunder særligt en række nord- og østeuropæiske

lande og Danmark, har udtrykt sig kritisk over for de artikler, der regulerer

selskabsledelse generelt, og har ønsket dem fjernet. Der pågår fortsat

drøftelse af, hvorvidt ”etablerede forretningsforbindelser” er det rette

koncept at bruge til at afgrænse de omfattede virksomheders forpligtelser i

deres værdikæder. Flere lande har i den forbindelse udtrykt støtte til at tage

en mere risikobaseret tilgang, der læner sig tættere op ad OECD’s

retningslinjer

dermed

slette

konceptet

”etableret

forretningsforbindelser". Anvendelsesområdet er også fortsat genstand for

drøftelser ligesom formatet for og rækkevidden af det civilretslige

erstatningsansvar. Formandskabet er ambitiøse og går efter at opnå en

generel indstilling i december 2022.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen bakker op om formålet med det nye forslag om virksomheders

due diligence for bæredygtighed. Omstilling til en bæredygtig økonomi

indebærer, at den private sektor aktivt tager ansvar for deres indvirkning på

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

55/113

samfundet og miljøet. Det er regeringens opfattelse, at lovpligtig due

diligence bedst reguleres på europæisk niveau, frem for på nationalt niveau,

så der sikres klare, fælles spilleregler og en ensartet håndhævelse på tværs

af medlemslandene. En ambitiøs EU-lov om due diligence skal være med til

at sætte standarden globalt og løfte niveauet for den private sektors

bæredygtighed

– også uden for EU’s grænser.

For at opnå dette er det centralt at lovgivningen udformes på en måde der er

håndterbar og klar for de virksomheder, der underlægges lovgivningen,

herunder SMV’er, der indirekte påvirkes af forslaget.

Såfremt den europæiske

lovgivning udformes på baggrund af uklare definitioner, og med tvivl om

rækkevidden og omfanget af virksomhedernes ansvar, er der en risiko for

reglerne ikke vil bidrage til en reel omstilling af den private sektor, men alene

vil påføre unødvendige administrative byrder for virksomhederne. Dette vil

hverken være til gavn for evt. skadelidte eller virksomhederne. Det er derfor

en central prioritet for regeringen, at reglerne udformes således, at de bliver

håndterbare og at gevinsterne ved forslaget står mål med de administrative

byrder. For at reglerne skal kunne sætte standarden globalt skal der kunne

fremvises en model, hvor den nødvendige omstilling sikres, samtidig med at

reglerne gøres håndterbare for virksomhederne.

Regeringen finder det vigtigt, at forslaget bliver ambitiøst, værdiskabende og

i høj grad stemmer overens med den risikobaserede tilgang fra de

internationale retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd, som indebærer

at virksomheder udfører due diligence for hele værdikæden, og prioriterer at

håndtere de væsentligste og mest sandsynlige negative indvirkninger på

menneskerettigheder og miljøet, uanset hvor i værdikæden de finder sted.

Regeringen finder det kritisabelt, at forslaget er blevet fremsat uden at der

foreligger en kvalitetssikret konsekvensanalyse for forslaget fra

Kommissionens interne Udvalg for Forskriftskontrol, og at Kommissionen på

den måde bryder med den normale procedure for evidensbaseret

politikudvikling.

Proportionale regler særligt for virksomheder og myndigheder

Regeringen finder det positivt, at forslaget er baseret på anerkendte inter-

nationale retningslinjer i form af OECD’s retningslinjer for Multinationale

Selskaber og FN’s

Vejledende Principper om Menneskerettigheder og Er-

hvervsliv. Samtidig finder regeringen det centralt, at forslaget indeholder

referencer til oprindelige folks rettigheder, herunder

FN’s erklæring om

op-

rindelige folks rettigheder. Erklæringen adresserer bl.a. oprindelige folks

ret til at beholde traditionelle landområder, udnytte deres ressourcer, prin-

cippet om FPIC (frit, forudgående og informeret samtykke) og retten til

retfærdig kompensation, der alle er relevante for direktivet.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

56/113

Regeringen mener, at det er en forudsætning for en vellykket og effektiv

due diligence-lov, at forslaget finder den rette balance mellem fleksibilitet

og præcision, og at der skabes gode rammer for reel harmonisering på tværs

af medlemslandene. Mange virksomheder er allerede bekendte med og ar-

bejder med ovenfornævnte retningslinjer, hvilket vil gøre en implemente-

ring af reglerne mere håndterbare for virksomhederne, der skal implemen-

tere due diligence i deres daglige forretning, for skadelidte, for civilsamfun-

det og for de nationale myndigheder der skal håndhæve reglerne.

En ensartet implementering og håndhævelse på tværs af EU, er en central

prioritet for regeringen. Derfor bør der være klarhed om de centrale begreber

i direktivet, og Kommissionen bør udgive vejledninger om, hvordan virksom-

heder skal opfylde deres due diligence-forpligtelser, så det bliver klart for

virksomhederne hvad der konkret forventes. Regeringen finder det centralt,

at formålet med forslaget opnås og implementeres, således at gevinsterne ved

forslaget står mål med de væsentlige administrative byrder, der forventes med

forslaget.

Risikobaseret indsats i værdikæden

Regeringen finder det vigtigt, at forslaget afspejler det centrale princip om

en risikobaseret indsats fra OECD’s retningslinjer,

således at virksomheder

kan prioritere mellem evt. forskellige negative indvirkninger og adressere

de mest signifikante risici først. Dette betyder også, at det centrale for re-

geringen er, at virksomhederne i deres due diligence fokuserer der, hvor de

har den største potentielle eller faktiske negative indvirkning, uanset hvor

i deres værdikæde den negative indvirkning finder sted. Regeringen mener

ikke, at den risikobaserede tilgang, der er centralt i OECD’s retningslinjer,

er tilstrækkeligt afspejlet i direktivforslaget, hvor ansvaret for at udøve due

diligence i virksomheders værdikæder er begrænset til ”etableret forret-

ningsforbindelser”. Regeringen mener derfor, at dette koncept om ”etable-

ret forretningsforbindelser” bør udgå.

Regeringen ser en risiko for, at virksomheder alene vil forlade sig på kon-

traktuelle krav til leverandører på bekostning af dialog, tæt samarbejde og

interessentinddragelse, som iflg. OECD’s retningslinjer er primære værk-

tøjer i en effektiv due diligence-proces. Derfor bør det afsøges, om forsla-

gets bestemmelser om kontraktforhold kan tilpasses eller suppleres med

princippet om en risikobaseret indsats, så det er mere i tråd med OECD’s

retningslinjer.

Ingen generel EU-regulering af selskabsledelse

Regeringen er skeptisk overfor, at der indgår en generel regulering af sel-

skabsledelse og ledelsens pligter i forslaget, som ligger ud over de pligter,

som foreslås som led i due diligence-forpligtelsen. Kommissionen har ikke

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

57/113

umiddelbart godtgjort, at der er et behov for en generel regulering af sel-

skabsledelsen eller fremvist dokumentation for, at denne del af forslaget

nødvendigvis vil forbedre virksomhedernes arbejde med den bæredygtige

omstilling og ansvarlige værdikæder. Dette har regeringen af flere om-

gange gjort Europa-Kommissionen opmærksom på i forbindelse med rege-

ringens løbende dialog med Europa-Kommissionen.

Regeringen er positiv overfor, at due diligence-delen af forslaget vil med-

føre, at virksomheder i højere grad strukturerer deres beslutninger ud fra

hvad, der er bæredygtigt, både ift. fx klima og miljø, men også for menne-

skerettigheder og arbejdstagerettigheder. Regeringen mener, at virksomhe-

ders bæredygtighed, vækst og konkurrenceevne ikke er modsætninger, men

hinandens forudsætninger samt at fremtidens mest profitable og succes-

fulde virksomheder bør bygge på grundlæggende bæredygtige forretnings-

modeller. En bæredygtig omstilling opnås bedst ved, at ledelser i private

virksomheder selv arbejder strategisk og effektivt med bæredygtighed,

hvor virksomhederne kan se, at det er i deres egen interesse at sikre en bæ-

redygtig forretningsmodel. Regeringen kan derfor ikke på det nuværende

grundlag støtte en mere generel regulering af selskabsledelse, hverken på

europæisk eller nationalt niveau og mener ikke, at det er godtgjort tilstræk-

keligt at forslaget er proportionalt i denne henseende. Regeringen vil i det

videre forløb undersøge nærmere, hvordan den foreslået regulering af sel-

skabsledelse vil påvirke den danske model for selskabsledelse og hvad de

konkrete implikationer af direktivet vil være for dansk selskabsret.

Anvendelsesområde

Referingen støtter, at virksomheders aktiviteter, herunder datterselskabers

aktiviteter i både EU og tredjelande, vil være omfattet af reglerne.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om at starte med at regulere de

største virksomheder. Det støttes ligeledes at det senere, ifm. en evaluering

af lovgivningen vurderes, om anvendelsesområdet bør udvides til også at

omfatte mindre virksomheder. Regeringen afsøger nærmere, om der findes

mere hensigtsmæssige modeller til at implementere due diligence i værdi-

kæden end Kommissionens forslag om kontraktmæssig kaskadering, og vil

i den sammenhæng vurdere, om det evt. kan være fordelagtigt at strømline

anvendelsesområdet med direktivet for virksomheders bæredygtighedsrap-

portering (CSRD). Dette vil i så fald betyde, at flere virksomheder omfattes

af reglerne.

Regeringen finder, at der er behov for at analysere, hvad konsekvenserne

af forslaget er for virksomhederne i de særlige risikosektorer.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

58/113

Regeringen støtter, at ikke-EU-virksomheder med en betydelig omsætning

på det indre marked også omfattes af reglerne, med henblik på dels at be-

skytte europæiske virksomheders konkurrenceevne, dels at opnå en større

effekt af lovgivningen. Regeringen støtter ligeledes, at finansielle virksom-

heder er omfattet af forslaget.

Interessentinddragelse

Regeringen finder det vigtigt, at meningsfuld inddragelse af relevante inte-

ressenter, herunder bl.a. fagforeninger, kommer til at stå som en helt central

forpligtelse i forslaget, i tråd med OECD’s retningslinjer. Denne forplig-

telse bør dog som udgangspunkt være afgrænset til virksomhedens due di-

ligence-forpligtelse.

Sammenhængende regulering af vederlag

Der foreslås i direktivet en konkret regulering af udformningen af ledelsens

variable vederlag, hvorefter virksomhederne ved fastsættelsen af heraf skal

tage højde for deres plan for at bidrage til Paris-aftalens klimamålsætning.

Denne forpligtelse virker til at gå ud over formålet med nærværende direktiv,

som er at fastlægge regler for virksomhedernes udførelse af due diligence. Da

regeringen finder, at den konkrete udøvelse af selskabsledelse ikke skal regu-

leres som en del af dette direktiv, bør reguleringen af vederlag udgå af forsla-

get.

Klimahensyn

Regeringen finder det vigtigt, at den private sektor bidrager til den grønne

omstilling, og vil afsøge, hvordan klimahensyn bedst integreres i direktivet,

fx ved at gøre virksomheders klimapåvirkning til en del af selve due dili-

gence-forpligtelsen, fremfor at dette gøres til en særskilt forpligtigelse. Det

er desuden centralt at sikre overensstemmelse med øvrige EU-krav om kli-

marelateret rapportering.

Effektiv håndhævelse

Regeringen støtter direktivets mål om, at skadelidte skal kunne anlægge en

civil retssag ved de kompetente nationale domstole og opnå erstatning, så-

fremt betingelserne herfor efter national ret er opfyldt. Regeringen finder

dog, at der er elementer vedrørende det civilretlige erstatningsansvar, der

giver anledning til tvivl om den nærmere forståelse samt konsekvens. Der

er behov for klarlægning og afgrænsning af en række centrale begreber i

forslaget vedrørende virksomheders juridiske ansvar og mulighederne for

at anlægge sager herom ved domstolene. Ansvaret bør særligt afgrænses

over for andre aktørers selvstændige eller upåregnelige handlinger. Det skal

derudover præciseres, hvad der menes med

passende

due diligence foran-

staltninger, jf. Artikel 7 og 8. Regeringen vil arbejde for at få afklaret disse

usikkerheder.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

59/113

Det bemærkes, at lovvalget må løses efter de almindelige lovvalgsregler,

dvs. deliktstatuttet for Danmarks vedkommende.

Regeringen mener samtidig, at det etablerede system af nationale OECD-

kontaktpunkter for ansvarlig virksomhedsadfærd (NCP) skal kunne fun-

gere i samspil med reglerne i direktivforslaget. NCP-systemet repræsente-

rer en anden form for adgang til genoprejsning for skadelidte med mulighed

for mægling mellem parterne. Derudover har de nationale kontaktpunkter

ekstraterritorial kompetence, og vil fortsat være tilgængelige for virksom-

heder, der ikke omfattes af dette forslag.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den

19. april 2022. Folketingets Europaudvalg blev orienteret om sagen den 17.

maj 2022. Der blev indhentet forhandlingsoplæg den 31. oktober 2022.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

60/113

Forslag til forordning om beskyttelse af geografiske betegnelser for

håndværks- og industriprodukter og om ændring af Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 og (EU) 2019/1753 og

Rådets afgørelse (EU) 2019/1754, KOM (2022) 174 final.

Revideret udgave af samlenotatet den 23. september 2022. Ændringer er

markeret med streg i venstre margin.

1. Resumé

Europa-Kommission fremsatte den 13. april forslag til forordning om be-

skyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter

og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2017/1001 og (EU) 2019/1753 og Rådets afgørelse (EU) 2019/1754.

Det forventes, at sagen skal på konkurrenceevnerådsmødet d. 1. december

2022 til generel indstilling. Regeringen ventes at tilslutte sig den generelle

indstilling.

Geografiske oprindelsesbetegnelser har eksisteret på EU-niveau i mange

år for vin og landbrugsprodukter. Det er en betegnelse, der anvendes på

produkter, der har en bestemt geografisk oprindelse og besidder kvaliteter,

omdømme eller andre kendetegn, der hovedsageligt kan henføres til denne

oprindelse, fx parmesanost, champagne eller de danske lammefjordskar-

tofler. Der findes i dag ikke nogen harmoniseret beskyttelse af geografiske

betegnelser for håndværks- og industriprodukter på EU-niveau, men 16

medlemsstater har etableret deres egne nationale beskyttelsessystemer for

geografiske betegnelser for håndværks-

og industriprodukter, fx ’Pierre de

Bourgogne’ fliser, der er beskyttet i Frankrig eller ’Halas-kniplinger’, der

er beskyttet i Ungarn.

Formålet med forslaget er at etablere et harmoniseret sui generis beskyttel-

sessystem af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter på

EU-niveau. Forslaget omfatter den administrative organisering af beskyttel-

sessystemet, hvilket bl.a. inkluderer regler for omfang af beskyttelse, regi-

strering, undtagelsesbestemmelser samt kontrol og håndhævelse.

Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet en ny forordning

om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriproduk-

ter vil være direkte gældende i dansk ret. Det forventes ikke, at forslaget vil

have væsentlige erhvervsmæssige konsekvenser. Forslaget vil have mindre

administrative omkostninger.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

61/113

Regeringen finder overordnet, at beskyttelse af geografiske betegnelser for

håndværks- og industriprodukter ikke medfører beskyttelse eller fordele, som

ikke allerede kan blive håndteret i eksisterende IP-beskyttelsesordninger, fx

varemærkeloven eller lov om forbrugerbeskyttelse.

Regeringen finder samtidigt, at der med forslaget

lægges

op til at indføre et

system for verifikation, kontrol og håndhævelse, hvor de administrative om-

kostninger ikke står mål med de potentielle erhvervsmæssige gevinster.

Forslaget indeholder en række konkrete og omfattende forpligtelser ift.

kontrol og håndhævelse, hvor det vil blive pålagt medlemsstater at udføre

bl.a. kontrol med produktion af beskyttede produkter samt stikprøvekontrol

og markedsovervåning af geografiske betegnelser, der markedsføres i de

enkelte medlemsstater, både i detail, engros, i transit og online. Regeringen

finder, at krav til kontrol og håndhævelse skal være så administrativt let

som muligt, og at beskyttelsessystemet i højere grad bør finansieres og ad-

ministreres af de brugere, som benytter det, end hvad forslaget lægger op

til.

2. Baggrund

Kommissionen har den 13. april 2022 fremsendt forslag til forordning om

beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter

og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2017/1001 og (EU) 2019/1753 og Rådets afgørelse (EU) 2019/1754.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF 118 stk. 1 og TEUF artikel 207

stk. 2, og skal behandles efter proceduren for den almindelige lovgivnings-

procedure i TEUF artikel 294.

Beskyttede geografiske oprindelsesbetegnelser har eksisteret på EU-niveau

i mange år for vin og landbrugsprodukter og er en betegnelse, der anvendes

på produkter, der har en bestemt geografisk oprindelse og besidder kvali-

teter, omdømme eller andre kendetegn, der hovedsageligt kan henføres til

geografisk oprindelse, fx parmesanost, bordeauxvin eller danske lamme-

fjordskartofler. 16 EU-medlemsstater har desuden nationale beskyttelses-

systemer for håndværks- og industriprodukter, hvor der ydes IP-beskyttelse

til produkter som fx porcelæn, glas, marmor eller tilsvarende. Der findes i

dag ikke nogen harmoniseret beskyttelse af geografiske oprindelsesbeteg-

nelser for håndværks- og industriprodukter på EU-niveau.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

62/113

I 2019 tiltrådte EU Genèveaftalen om Lissabonaftalen vedrørende oprin-

delsesbetegnelser og geografiske betegnelser ("Genèveaftalen"). Genève-

aftalen er en traktat, som forvaltes af Verdensorganisationen for Intellek-

tuel Ejendomsret (WIPO). De kontraherende parter i Genèveaftalen er for-

pligtet til på deres område at beskytte oprindelsesbetegnelser og geografi-

ske betegnelser for produkter med oprindelse fra de øvrige kontraherende

parter. Det tillægges i forslaget stor betydning, at EU i dag ikke er i stand

til at håndhæve denne forpligtigelse.

Det fremgår af Europa-Kommissions IP-handlingsplan af 25. november

2020: ”Optimering

af EU’s innovative potentiale –

En handlingsplan for

intellektuel ejendomsret til støtte for EU’s genopretning og modstandsdyg-

tighed”

, at Kommissionen vil

”overveje muligheden for at skabe et effek-

tivt og gennemsigtigt EU-system til beskyttelse af geografiske betegnelser

for ikke-landbrugsprodukter”.

I forslaget fremgår det, at et geografisk beskyttelsessystem for håndværks-

og industriprodukter skal være med til at realisere et tilsyneladende uforløst

økonomisk potentiale, idet et sådant beskyttelsessystem vil skabe mulighe-

der for at opretholde og forbedre tilskyndelse til at investere i produkter

fremstillet af traditionelle håndværksindustrier, at skabe nichemarkeder

samt at opretholde unikke og lokale færdigheder og traditioner.

Kommissionen peger med forslaget på, at det kan forbedre synligheden og

autenticitetsangivelsen for de produkter, der kan opnå beskyttelse.

De bærende argumenter for at fremsætte forslaget er, at geografisk beskyt-

telse af håndværks- og industriprodukter kan få en betydning for den regi-

onale udvikling i EU. Det fremgår af konsekvensanalysen, at beskyttelsen

har potentiale til at fastholde færdigheder og traditioner med betydning for

den lokale identitet og kultur. Argumenterne lyder endvidere, at et geogra-

fisk beskyttelsessystem har potentiale til at hjælpe producenterne med at

bevare deres konkurrencedygtighed ved at fastholde kvalificeret arbejds-

kraft samt øge interessen for den lokale kultur og potentialet for turisme.

I forslaget tillægges det desuden stor betydning, at etableringen af et har-

moniseret beskyttelsessystem for geografisk beskyttelse af håndværks- og

industriprodukter vil opfylde EU’s forpligtelser i henhold til Genèveaftalen

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52020DC0760&from=EN

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

63/113

om at beskytte oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser for pro-

dukter med oprindelse fra de øvrige kontraherende parter, hvilket også vil

stille EU bedre i at opnå geografisk beskyttelse ifm. internationale handels-

aftaler.

3. Formål og indhold

Forslaget er sat på dagsordenen til generel indstilling ved rådsmødet (kon-

kurrenceevne) den 1. december 2022. I forhandlingerne af forslaget har der

vist sig generel opbakning til forslaget i sin oprindelige form, hvorfor det

ikke er alle danske prioriteter, der er blevet imødekommet. Det er dog lyk-

kedes at gøre forslaget administrativt lettere på dele af kontrolelementerne.

På trods af en vanskelig forhandlingssituation har regeringen leveret på

flere centrale prioriteter som indeholdt i forhandlingsoplægget. På den bag-

grund kan der bakkes op om den generelle indstilling fra dansk side.

Formålet med forslaget er at etablere et harmoniseret

sui generis

beskyt-

telse for geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter på

EU-niveau. Med forslaget etableres regler, der skal regulere beskyttelse,

registreringsprocedure, kontrol og håndhævelse af visse navne, der identi-

ficerer håndværks- og industriprodukter, der besidder en særlig kvalitet,

renommé eller karakteristika, som kan knyttes til et geografisk område.

Derudover fastsætter forslaget også regler for geografiske beskyttelsesbe-

tegnelser, der er optaget i det internationale register etableret under det in-

ternationale registrerings- og beskyttelsessystem. Det internationale regi-

strerings- og beskyttelsessystem er baseret på Genèveaftalen under Lissa-

bonaftalen, som administreres af Verdensorganisationen for Intellektuel

Ejendomsret (WIPO).

Det fremgår af forslagets artikel 5, at en geografisk beskyttet oprindelses-

betegnelse kan tildeles et produkt, som opfylder tre følgende kriterier:

1) Produktet har oprindelse i et specifikt sted, region eller land

2) Produktets kvalitet, renommé eller andre karakteristika kan i al væ-

sentlighed henføres til dets geografiske oprindelse

3) Minimum ét af forarbejdningsskridtene finder sted i det definerede

geografiske område

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

64/113

Registreringer af beskyttede geografiske betegnelser kan, som udgangs-

punkt, alene foretages af producentorganisationer, hvis medlemmer arbej-

der med det pågældende produkt. Omfanget af beskyttelsen har til hensigt

at sikre, at beskyttede produkter bliver brugt retfærdigt og for at forhindre

kommerciel praksis, der kan vildlede forbrugerne og forhindre misbrug og

forfalskning.

Registreringsprocedure

Forslaget omfatter en registreringsprocedure både på nationalt og unions-

niveau. Medlemsstaterne skal udpege en kompetent myndighed, som har

ansvaret for at varetage den nationale del af registreringsproceduren, her-

under at modtage og vurdere ansøgninger, at varetage en national indsigel-

sesprocedure og at videresende ansøgningen til Den Europæiske Unions

Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) i tilfælde af godkendelse.

Medlemsstaterne må opkræve et registreringsgebyr, der kan være med til

at dække udgifter forbundet med registrering. Der stilles desuden omfat-

tende dokumentations- og formalitetskrav forbundet med registreringen af

nye geografiske betegnelser hos producenterne.

Den europæiske del af registreringsproceduren skal varetages af EUIPO,

som har ansvaret for at vurdere ansøgningen, at varetage en international

indsigelsesprocedure og for den endelige godkendelse af ansøgningen.

Omkostninger forbundet med registreringsproceduren skal dækkes inden-

for EUIPO’s budget. Det betyder, at omkostningerne vil blive dækket af

indtægter fra ansøgninger om registreringer af varemærker og design.

Kommissionen og den Europæiske IP-myndighed (EUIPO) har oplyst re-

geringen om, forslaget ikke vil medføre øgede gebyrer i forbindelse med

varemærke- eller designansøgninger hos EUIPO.

Med forslaget etableres en undtagelsesbestemmelse, som beskriver, at

medlemsstaterne ikke vil være forpligtede til at udpege en kompetent myn-

dighed til at varetage den nationale del af registreringsproceduren, hvis det

skriftligt kan dokumenteres, at der eksisterer en lav lokal interesse i geo-

grafisk beskyttelsessystem for håndværks- og industriprodukter. I det til-

fælde, at et medlemsland fravælger at udpege en national registreringsmyn-

dighed, vil den nationale del af registreringsproceduren overgå til EUIPO.

Undtagelsen fra et nationalt system forudsætter godkendelse af EU-Kom-

missionen og kan bortfalde i det tilfælde, at interessen for geografisk be-

skyttelse af håndværks- og industriprodukter stiger. Ved direkte ansøgnin-

ger hos EUIPO vil der altid blive opkrævet et gebyr hos producenterne.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

65/113

Kontrol og håndhævelse

Medlemsstaterne bliver med forslaget forpligtet til at udpege en kompetent

myndighed, der bliver ansvarlig for kontrol og håndhævelse. Dette knytter

sig til to opgaver;

1. Kontrol af, at produkter, der er beskyttet med en geografisk oprin-

delsesbetegnelse produceres i henhold til produktspecifikationen,

2. Overvågning af anvendelsen af geografiske betegnelser på produk-

ter, der bliver markedsført i medlemsstaten - herunder produkter på

lager, i transit, til distribution eller markedsført til salg både i detail

og engros. Dette omfatter også onlinesalg.

For så vidt angår verifikation af produkter beskyttet med geografiske be-

tegnelser i produktionsleddet, skal medlemsstaterne føre en liste over pro-

ducenter af geografisk beskyttede produkter, der produceres på deres terri-

torium. Derudover pålægges medlemsstaterne at udføre kontrol med disse

producenter. Kontrollen kan varetages af en offentlig myndighed eller ud-

delegeres til en tredjepart i form af et certificeringsorgan, der certificerer,

at produkter, beskyttet af geografiske betegnelser, er produceret i overens-

stemmelse med de angivne produktspecifikationer. Der vil i det sidste til-

fælde være krav om, at myndighederne kontrollerer certificeringsorganet.

Medlemsstaterne vil også kunne tillade selvdeklarationscertificering, hvor

producenter sender en deklaration til kontrolmyndigheden minimum hvert

3. år. Indholdet i selvdeklarationen er udspecificeret i et bilag til forordnin-

gen. Myndighederne skal udføre stikprøvekontrol hos producenter, der an-

vender selvdeklaration.

For så vidt angår kontrol af anvendelse af beskyttede geografiske betegnel-

ser på produkter, der bliver markedsført i medlemsstaten, skal medlemssta-

terne udpege en eller flere håndhævelsesmyndigheder. Denne eller disse

skal være ansvarlig for kontrol af markedet og håndhæve, at geografiske

beskyttelsesbetegnelser, der er registreret i WIPO’s internationale register,

ikke bliver misbrugt. Dette omfatter bl.a. stikprøver.

Håndhævelsesmyndighedens kontrol og håndhævelse i markedet omfatter

alle geografiske betegnelser, der er anerkendt og beskyttet i EU og i de

lande, der har tiltrådt Geneveaftalen.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

66/113

Medlemsstaterne skal tillige sørge for et sæt af sanktionsmuligheder, der er

effektive, proportionelle og har afskrækkende virkning og som sigter mod

at forebygge svigagtig adfærd hos producenter.

Medlemsstaterne kan opkræve både verifikations- og kontrolgebyrer, som

kan dække medlemsstaternes udgifter forbundet med kontrol af certifikati-

onsprocessen samt ifm. kontrol og håndhævelse.

Geografiske betegnelsers forhold til varemærkebeskyttelsen

Forslaget indeholder bestemmelser, der har til hensigt at gøre muligheden

for indsigelse, mod en geografisk betegnelse på baggrund af et varemærke,

mere ensartet. Dette omfatter forbud mod registrering af nye varemærker,

som krænker registrerede geografiske betegnelser. Forslaget tillader dog

omvendt, at geografiske betegnelser registreres, selvom der allerede findes

en varemærkebeskyttelse på samme produkt.

Beskyttelsens ophør

Med forslaget kan EUIPO beslutte, om en geografisk betegnelse skal op-

høre, fordi det enten ikke længere er sikret, at produktet overholder varespe-

cifikationen, eller der ikke har været markedsført et produkt med den pågæl-

dende geografiske betegnelse i 7 år. Afgørelsen kan appelleres.

Europa-Parlamentets udtalelser

Det er oplyst, at det er Retsudvalget (JURI), der skal behandle sagen. Ma-

rion Walsmann fra CDU er blevet valgt som ordfører. Udvalget har udar-

bejdet udkast til betænkning om forordningen. Betænkningen forventes

vedtaget af Europa-Parlamentet primo 2023.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at forslagets mål, som

–

foruden at opfylde EU’s forpligtelser i henhold Genèveaftalen (der falder

under EU-Kommissionens enekompetence) - går på at skabe et velfunge-

rende fælles marked for beskyttelse af håndværks- og industriprodukter,

bedst kan opfyldes på EU-niveau (delt kompetence).

Hvis medlemsstaterne handler hver for sig, vil der blive fastholdt et sam-

mensurium af forskellige og ikke indbyrdes anerkendte regler. Kun et klart

fælles regelsæt kan skabe ensartede beskyttelsesbetingelser i alle medlems-

stater og dermed skabe retssikkerhed og et incitament for investeringer i

bedre markedsforhold for beskyttelse af håndværks- og industriprodukter.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

67/113

Forslaget vurderes på den baggrund at være i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

Gældende dansk ret

Geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter er ikke regu-

leret på EU-niveau, men må beskyttes i henhold til de enkelte medlemssta-

ters relevante lovgivning.

Der eksisterer i Danmark ingen særlig lovgivning for beskyttelse af geo-

grafiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter ved registrering,

sådan som det er tilfældet for fødevarer og landbrugsprodukter.

Geografiske betegnelser nyder dog beskyttelse i dansk ret på den måde, at

de i varemærkeloven er friholdt for varemærkeregistering af hensyn til den

almene interesse i, at flere kan benytte betegnelserne.

Endelig nyder geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter

beskyttelse i kraft af de øvrige forbrugerbeskyttelsesretlige regler i mar-

kedsføringsloven, herunder forbuddet mod vildledende markedsføring jf.

markedsføringslovens § 5. Reglerne, der skal sikre, at forbrugere ikke vild-

ledes til at købe et produkt eller en tjenesteydelse, fx ved uberettiget brug

af geografiske betegnelser, beskytter indirekte de producenter, der lovligt

markedsfører deres varer og tjenesteydelser under den pågældende beteg-

nelse.

Selvom der i dag ikke findes lovgivning i Danmark, der direkte beskytter

geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter ved registre-

ring, herunder administrative systemer til registreringer, kontrol og hånd-

hævelse, sikrer ovennævnte regler altså i dag en vis beskyttelse mod mis-

brug af betegnelserne, herunder når der er tale om uberettiget brug til skade

for forbrugere.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En ny forordning om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks-

og industriprodukter vil være direkte gældende i dansk ret og indføre lov-

givning på et område, der i dag ikke er reguleret i Danmark. Med forord-

ningen etableres en helt ny rettighedstype i Danmark med deraf følgende

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

68/113

beskyttelsesbetingelser, beskyttelsesomfang og begrænsninger, en særlig

registreringsprocedure samt krav til og regler for den kompetente myndig-

heds kontrol og håndhævelse.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det vurderes, at forslaget kan få mindre statsfinansielle konsekvenser ifm.

etablering og drift samt krav til kontrol og håndhævelse, både ift. verifika-

tion og markedsovervågning. Det bemærkes, at afledte nationale udgifter,

som følge af EU-retsakter, afholdes inden for de berørte ministeriers eksi-

sterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det vurderes, at forslaget ikke vil få væsentlige erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser, herunder administrative omkostninger for erhvervslivet. Der

kan dog være administrative omkostninger forbundet med registrering og

kontrol af geografiske beskyttelsesbetegnelser for håndværks- og industri-

produkter. Antallet af danske virksomheder, der forventes at søge beskyt-

telse, vurderes dog i denne sammenhæng at blive meget begrænset.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Lovforslaget vurderes ikke at have betydning for beskyttelsesniveauet.

Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 1. juni. Der er ikke modtaget

nogen høringssvar.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har været drøftet på Rådsarbejdsgruppemøde for intellektuel

ejendomsret under det franske formandskab i første halvår 2022. Der har

generelt været hurtig fremdrift i forhandlingerne, og der er gennemført en

fuld artikelgennemgang, som har ligget til grund for en kompromistekst

udarbejdet under fransk EU-formandskab. Der tegner sig et billede af ge-

nerel opbakning til forslaget blandt medlemsstaterne. Enkelte medlemssta-

ter har udtrykt skepsis ved værdien af at introducere et helt nyt IP-system

til at give geografisk beskyttelse til håndværks- og industriprodukter.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

69/113

De mest centrale drøftelser i forhandlingerne relaterer sig til et kompromis-

forslag om kontrol og håndhævelse, hvor en række medlemsstater har ud-

trykt bekymringer over de administrative omkostninger, både i det oprin-

delig forslag og kompromisteksten. Dette gælder særligt krav om, at med-

lemsstater skal udføre markedsovervågning af geografiske betegnelser,

bl.a. fra tredjelande. Flere delegationer mener, at kontrol og håndhævelse

af geografiske betegnelser i højere grad bør overgå til de brugere, som be-

nytter beskyttelsessystemet.

Der tegner sig et flertal i Rådet for forslaget, og det forventes, at Rådet vil

nå til enighed om generel indstilling under det tjekkiske formandskab i de-

cember 2022.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen finder overordnet, at beskyttelse af geografiske betegnelser for

håndværks- og industriprodukter, som selvstændigt beskyttelsesregime,

ikke medfører beskyttelse eller fordele, som ikke allerede, i vidt omfang,

kan blive håndteret i eksisterende IP-beskyttelsesordninger, fx

varemærke-

loven

eller lov om forbrugerbeskyttelse.

Forslaget lægger op til at introducere et omfattende administrativt system,

både i forhold til registreringer og verifikationer, og særligt med hensyn til

kontrol og håndhævelse. Medlemsstaterne bliver bl.a. pålagt at udføre stik-

prøvekontrol og markedsovervågning. Regeringen finder derfor, at der er

en risiko for, at det administrative system, der skal etableres, ikke står mål

med de økonomiske gevinster. Forslaget giver mulighed for, at medlems-

staterne kan pålægge brugerne af systemet at afholde finansieringen.

Regeringen vil derfor arbejde for, at der etableres et mere let administrativt

system særligt med hensyn til krav om kontrol og håndhævelse. Regeringen

vil samtidigt arbejde for, at beskyttelsessystemet i højere grad finansieres

og administreres af de brugere, som benytter det, end hvad forslaget lægger

op til.

Regeringen finder det positivt, at der med forslaget indføres en undtagel-

sesbestemmelse, som fritager medlemsstater, der har begrænset interesse i

beskyttelse af geografiske betegnelser, fra at etablere et omfattende admi-

nistrativt registreringssystem. Regeringen finder desuden, at det bør være

medlemsstaternes beslutning, om de vil benytte sig af undtagelsesbestem-

melsen, og at dette ikke skal være betinget af Kommissionens godkendelse.

Regeringen finder, at forslaget bør indeholde et mere balanceret forhold

mellem geografiske betegnelser og varemærkebeskyttelse. Forslaget omfat-

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

70/113

ter forbud mod registrering af nye varemærker, som krænker registrerede geo-

grafiske betegnelser, men tillader omvendt, at geografiske betegnelser regi-

streres, selvom der eksisterer varemærkebeskyttelse.

Regeringen finder, at lovforslaget ikke bør pålægge medlemsstater at regulere

geografiske betegnelser inden for domænenavnsområdet. Regeringen finder

ikke, at forslaget er det rette forum til at introducere sådan en forpligtelse, da

der er tale om en bredere, horisontal problemstilling, der rækker udover

geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter.

11.

Tidligere forelæggelser for Europaudvalget

Grund- og Nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den

15. juni 2022. Der blev taget forhandlingsoplæg i Folketingets Europaud-

valg den 23. september 2022.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

71/113

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

ændring af direktiv 2005/29 og 2011/83/EU for så vidt angår styrkelse

af forbrugernes rolle i den grønne omstilling gennem bedre beskyttelse

mod urimelig praksis og bedre oplysning. KOM (2022) 143 endelig

Revideret notat. Notatet er en opdatering af samlenotatet af 15. september

2022. Ændringer er markeret med streg i venstre margin.

Resumé

Europa-Kommissionen fremsatte den 30. marts 2022 forslag om ændring af

direktivet om urimelig handelspraksis (2005/29/EF) og direktivet om forbru-

gerrettigheder (2011/83/EU).

Sagen er på rådsmødedagsordenen (konkurrenceevne) den 1. december 2022

med henblik på drøftelse af formandskabets fremskridtsrapport.

Formålet med forslaget er at styrke forbrugernes rettigheder i forbindelse

med den grønne omstilling. Reglerne skal gøre det muligt for forbrugerne at

træffe mere informerede beslutninger og miljøvenlige valg, når de køber de-

res produkter, og dermed fremme et mere bæredygtigt forbrug. Forslaget skal

sikre bedre forbrugeroplysning om visse produkters holdbarhed og reparati-

onsmuligheder, inden der indgås en aftale, og styrke forbrugerbeskyttelsen

mod vildledende handelspraksis i form af fx vildledende miljøanprisninger

(greenwashing), der skader den grønne omstilling og leder forbrugerne væk

fra mere miljøvenlige forbrugsvalg. Endelig skal forslaget sikre en bedre og

konsekvent anvendelse af Unionens retlige ramme på forbrugerområdet.

De væsentligste ændringer i forslaget vedrører følgende:

De erhvervsdrivende forpligtes til at give forbrugerne oplysninger om

produkters holdbarhed og reparationsmuligheder, samt oplyse om

handelsmæssige garantier.

Der indføres en række forbud mod vildledende praksis i forbindelse

med bl.a. miljøanprisninger, varers holdbarhed, herunder egenska-

ber ved en vare, der er indført for at begrænse varens holdbarhed,

varers reparationsmuligheder, og anvendelse af bæredygtigheds-

mærker.

Den grønne omstilling har høj prioritet for regeringen. Det er endvidere en

vigtig prioritet for regeringen, at forbrugerbeskyttelsen er effektiv, at reg-

lerne, og håndhævelsen af dem, så vidt muligt er ensartede inden for EU´s

indre marked, samt at virksomhederne ikke pålægges unødige omkostninger.

Derfor er regeringen generelt positivt indstillet over for forslaget.

Baggrund

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

72/113

Forslaget om ændring af direktiverne indgår i EU-Kommissionens nye for-

brugerdagsorden

og handlingsplanen for cirkulær økonomi

og følger op

på den europæiske grønne pagt

. Forslaget har til formål at støtte de æn-

dringer, der er nødvendige for at nå klima- og miljømålene under den eu-

ropæiske grønne pagt, ved at sikre, at forbrugerne har bedre oplysninger

om produkters holdbarhed og reparationsmuligheder, samt øge beskyttel-

sen af forbrugerne mod urimelig handelspraksis, der forhindrer dem i at

foretage bæredygtige indkøb, såsom ”greenwashing” (dvs. vildledende

miljøanprisninger), praksis med tidlig forældelse (dvs. varers for tidlige

svigt) og anvendelse af upålidelige og uigennemsigtige bæredygtigheds-

mærker og informationsværktøjer. I forslaget defineres bæredygtigheds-

mærker som frivillige kvalitetscertificeringer, kvalitetsmærker eller tilsva-

rende, enten offentlige eller private, der har til formål at fremhæve og pro-

movere et produkt, en proces eller en virksomhed under henvisning til de-

res miljømæssige eller sociale aspekter eller begge dele.

Forslaget er en del af Europa-Kommissionens bredere mål om at blive det

første klimaneutrale kontinent inden 2050. Dette kan kun ske, hvis forbru-

gere og virksomheder konsumerer og producerer mere bæredygtigt. Forsla-

get vil blive suppleret af andre initiativer, herunder forordning om ecode-

sign af bæredygtige produkter

og kommende initiativer vedrørende do-

kumentation af grønne anprisninger og ret til reparation.

Forslaget skal ajourføre den eksisterende forbrugerlovgivning og dermed

sikre, at forbrugerne beskyttes og aktivt kan bidrage til den grønne omstil-

linger.

Konsekvensanalyse

Forslaget er baseret på Europa-Kommissionens konsekvensanalyse. Kon-

sekvensanalysen viser overordnet, at forbrugerne mangler pålidelige oplys-

ninger om produkters bæredygtighed (miljøegenskaber, levetid, reparati-

onsmuligheder), og at forbrugerne oplever vildledende handelspraksis i

forbindelse med forældelse af produkter,

virksomheders ”greenwashing”,

manglende gennemsigtighed og troværdighed i forbindelse med bæredyg-

tighedsmærker og digitale informationsværktøjer.

Dette er i modstrid med målet for den europæiske grønne pagt, som er at

skabe et skift til en mere miljømæssig bæredygtig økonomi og et mere mil-

jømæssigt bæredygtigt samfund. Forbrugernes tillid til de miljøoplysnin-

ger, der i øjeblikket er til rådighed, mindskes. Det forhindrer forbrugerne i

aktivt at bidrage til den grønne omstilling, og det er samtidigt et problem

for virksomheder, der tilbyder reelt bæredygtige produkter.

KOM (2020) 696 endelig af 13. november 2020.

KOM (2020) 98 endelig af 11. marts 2020.

KOM (2020) 640 endelig af 11. december 2019.

KOM (2022) 140 endelig af 30. marts 2022.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

73/113

Derudover risikerer nogle virksomheder også unødigt høje overholdelses-

omkostninger, i det omfang EU-landene indfører forskellige nationale løs-

ninger på de problemer, der er identificeret ovenfor.

Konsekvensanalysen viser videre, at der i øjeblikket ikke tages tilstrække-

ligt hånd om virkningerne af ikke-bæredygtige forbrugsvalg på miljøet.

Analysen identificerer to hovedudfordringer:

1. Markedssvigt på grund af utilstrækkelige økonomiske incitamenter for

virksomhederne til at give oplysninger om produkters bæredygtighed

eller til at sætte en stopper for den identificerede praksis

2. Utilstrækkeligt tilpassede EU-regler, hvilket gør det vanskeligt for de

nationale myndigheder effektivt at løse de problemer, de identificerer.

Formål og indhold

Forslaget er på rådsmødedagsordenen (konkurrenceevne) den 1. december

2022 med henblik på drøftelse af formandskabets fremskridtsrapport.

Forslaget skal opdatere EU´s forbrugerbeskyttelsesregler i forbindelse med

den grønne omstilling ved at ændre to EU-direktiver, der beskytter forbruger-

nes økonomiske interesser

–

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2005/29/EF (direktivet om urimelig handelspraksis) og Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2011/83/EU (forbrugerrettighedsdirektivet).

I det følgende gennemgås de centrale elementer i Europa-Kommissionens

forslag.

Ændringer i direktivet om urimelig handelspraksis

Artikel 1 i forslaget indeholder forslag til ændringer af direktiv 2005/29/EF

ved at ajourføre listen i direktivets artikel 6, stk. 1, over produktegenskaber,

som en erhvervsdrivende ikke må vildlede en forbruger om, til at omfatte

"miljømæssige eller sociale virkninger", "holdbarhed" og "reparationsmulig-

heder".

For så vidt angår de former for handelspraksis, der skal betragtes som vildle-

dende handlinger, hvis de foranlediger eller kan forventes at foranledige gen-

nemsnitsforbrugerne til at træffe en transaktionsbeslutning, de ellers ikke ville

have truffet, er der tilføjet to yderligere former for praksis til direktivets arti-

kel 6, stk. 2:

1. Fremsættelse af en miljøanprisning vedrørende fremtidige miljøpræ-

stationer uden klare, objektive og verificerbare forpligtelser og mål

og et overvågningssystem

2. Reklame for fordele for forbrugerne, der betragtes som almindelig

praksis på det relevante marked.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

74/113

I direktivets artikel 7 udvides listen over oplysninger, der betragtes som væ-

sentlige i tilfælde af specifik handelspraksis, hvis udeladelse kan medføre, at

den pågældende handelspraksis betragtes som vildledende, til at omfatte føl-

gende:

- Hvis en erhvervsdrivende leverer en tjeneste, der sammenligner pro-

dukter, herunder ved brug af et værktøj til information om bæredyg-

tighed, betragtes oplysninger om sammenligningsmetoden, de sam-

menlignede produkter, leverandørerne af disse produkter og foran-

staltningerne til at holde oplysningerne ajour som væsentlige.

Derudover udvides listen i direktivets bilag I (sortlisten) over former for han-

delspraksis, der under alle omstændigheder anses som urimelige, med føl-

gende 10 punkter:

1. Den erhvervsdrivende anvender et bæredygtighedsmærke, som ikke

er baseret på en uafhængig tredjepartscertificeringsordning eller ikke

er indført af offentlige myndigheder.

2. Den erhvervsdrivende fremsætter en generisk miljøanprisning, selv

om den erhvervsdrivende ikke kan påvise anerkendte miljøpræstatio-

ner, der er relevante for anprisningen.

3. Den erhvervsdrivende fremsætter en miljøanprisning vedrørende hele

produktet, selv om den rent faktisk kun vedrører et bestemt aspekt af

produktet.

4. Lovbestemte krav for alle produkter i den relevante produktkategori

på EU-markedet fremstilles som et særligt kendetegn ved den er-

hvervsdrivendes tilbud.

5. Den erhvervsdrivende undlader at oplyse forbrugeren om, at en soft-

wareopdatering vil have en negativ indvirkning på brugen af varer

med digitale elementer eller visse egenskaber ved sådanne varer, selv

om softwareopdateringen forbedrer andre egenskabers funktion.

6. Forbrugeren oplyses ikke om en egenskab ved en vare, der er indført

for at begrænse dens holdbarhed.

7. Det hævdes, at en vare har en bestemt holdbarhed målt i brugstid eller

intensitet, som den ikke har.

8. Det hævdes, at varer kan repareres, selv om det ikke er tilfældet, eller

forbrugeren informeres ikke om, at varer ikke kan repareres i over-

ensstemmelse med lovkrav.

9. Forbrugeren tilskyndes til at udskifte en vares forbrugsvarer tidligere,

end det ellers ville være nødvendigt af tekniske årsager.

10.

Det oplyses ikke, at en vare er designet således, at dens funktionalitet

begrænses, hvis der anvendes forbrugsvarer, reservedele eller tilbe-

hør, som ikke leveres af den oprindelige producent.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

75/113

Ændringer i forbrugerrettighedsdirektivet

Direktivforslagets artikel 2 indeholder ændringer af direktiv 2011/83/EU

om forbrugerrettigheder. Forbrugerrettighedsdirektivet indeholder regler

om aftaler, der indgås mellem en erhvervsdrivende og en forbruger. Direk-

tivet vedrører hovedsageligt hvilke oplysninger, den erhvervsdrivende er

forpligtet til at give forbrugeren i forbindelse med køb af varer og tjeneste-

ydelser.

Det foreslås at indføre definitioner på ”energiforbrugende vare”, ”handels-

mæssig garanti for holdbarhed”, ”holdbarhed”, ”producent”, ”score for re-

parationsmulighed” og ”softwareopdatering”.

Det foreslås desuden at indføre nye oplysningspligter i forbrugerrettigheds-

direktivets art. 5 og 6, som indeholder oplysningskrav vedrørende forbru-

geraftaler omfattet af direktivets anvendelsesområde.

Det foreslås således, at den erhvervsdrivende fremover bliver underlagt føl-

gende oplysningskrav for alle aftaler:

1. Oplysning om eksistensen og varigheden af en producents handels-

mæssige garanti for holdbarhed, når producenten stiller disse oplys-

ninger til rådighed.

2. Oplysning om, at producenten ikke har fremlagt oplysninger om en

producentgaranti for holdbarhed for varen, hvis der er tale om en

energiforbrugende vare.

3. Oplysning om eksistensen og varigheden af den periode, hvor pro-

ducenten leverer softwareopdateringer for varer med digitale ele-

menter.

4. Oplysning om eksistensen og varigheden af den periode, hvor ud-

byderen forpligter sig til at levere softwareopdateringer for digitalt

indhold og digitale tjenester.

5. Oplysning om scoren for reparationsmulighed for varen i henhold

til EU-retten.

6. Oplysning om andre reparationsmuligheder, f.eks. oplysning om

tilgængeligheden af reservedele og en reparationsvejledning, hvis

der ikke findes en score for reparationsmuligheden på EU-plan.

Det foreslås endeligt at udvide listen over informationer, der skal gives til

forbrugeren umiddelbart inden, der indgås en fjernsalgsaftale ved hjælp af

elektroniske midler. Den erhvervsdrivende skal således fremover umiddel-

bart inden aftaleindgåelse oplyse om eksistensen og varigheden af en pro-

ducents handelsmæssige garanti for holdbarhed, eller oplyse herom hvis

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

76/113

producenten ikke har fremlagt sådanne oplysninger, og der er tale om en

energiforbrugende vare.

Europa-Parlamentets udtalelser

Sagen behandles i Europa-Parlamentets udvalg om det Indre Marked og For-

brugerbeskyttelse (IMCO-udvalget). Biljana Borzan (HR) er udpeget som

ordfører for forslaget. Der foreligger ikke en udtalelse om forslaget.

Nærhedsprincippet

Europa-Kommissionen har vurderet, at nærhedsprincippet er overholdt.

Ifølge Europa-Kommissionen vedrører de problemer, som forslaget omhand-

ler, hele EU og har samme årsager, hvorfor handling på EU-plan vil være

effektiv. Forslaget vil bidrage til at afhjælpe de vanskeligheder, som de nati-

onale myndigheder står over for i forbindelse med håndhævelsen af de eksi-

sterende principbaserede regler i direktivet om urimelig handelspraksis på

komplekse områder som vildledende miljøanprisninger, praksis med for tid-

lig forældelse og uigennemsigtige bæredygtighedsmærker. En præcisering af,

hvornår og hvordan en sådan praksis kan anses som urimelig, vil øge forbru-

gerbeskyttelsen i EU. Samtidig sikrer forslaget, at erhvervsdrivende oplyser

om produkters holdbarhed og reparationsmuligheder, inden der indgås en af-

tale, så forbrugerne kan træffe informerede valg, når de køber produkter i det

indre marked.

Regeringen er enig med Europa-Kommissionen i, at forslaget er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet. Det er både omkostningsfuldt for virk-

somheder og svært for forbrugerne at kende til 27 forskellige nationale for-

brugerregelsæt. For at sikre et velfungerende indre marked, der giver både

forbrugere og erhvervsdrivende tillid til at købe og sælge på tværs af grænser,

deler regeringen Europa-Kommissionens holdning om, at det er nødvendigt

at fastsætte harmoniserede forbrugerregler.

Gældende dansk ret

Markedsføringsloven

Direktiv 2005/29/EF om urimelig handelspraksis er gennemført i dansk ret

gennem markedsføringsloven. Markedsføringsloven gælder for en virk-

somheds handelspraksis, dvs. alle aktiviteter i forbindelse med salg af varer

eller tjenesteydelser. Herunder når en virksomhed annoncerer, reklamerer,

brander sig eller giver forbrugeren rådgivning om virksomhedens produk-

ter.

God markedsføringsskik og god erhvervsskik

Markedsføringsloven indeholder i § 3 en bestemmelse om, at erhvervsdri-

vende skal udvise god markedsføringsskik under hensynstagen til forbru-

gere, erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser. Bestemmelsen gæl-

der i forhold mellem erhvervsdrivende og forbrugere, hvor der ikke sker en

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

77/113

påvirkning af forbrugernes økonomiske interesser. Herudover gælder be-

stemmelsen i forhold mellem erhvervsdrivende og forbrugere, såfremt den

pågældende handelspraksis samtidig strider mod hensyn vedrørende smag

og anstændighed, sikkerhed, sundhed eller andre hensyn, der ikke tilsigter

at varetage forbrugernes økonomiske interesser, eller den pågældende han-

delspraksis er reguleret af aftaleretten. Det gælder f.eks. urimelige kon-

traktvilkår, hvor den erhvervsdrivende ensidigt forrykker balancen i forhol-

det mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren.

Af markedsføringslovens § 4 fremgår det yderligere, at en erhvervsdri-

vende skal udvise god erhvervsskik i sin handelspraksis over for forbru-

gerne. Denne bestemmelse gælder i forhold, hvor forbrugernes økonomi-

ske interesser påvirkes.

En erhvervsdrivendes overtrædelse af den civilretlige forbrugerbeskyttel-

seslovgivning, herunder forbrugeraftaleloven og købeloven, vil som ud-

gangspunkt være i strid med enten god markedsføringsskik eller god er-

hvervsskik over for forbrugerne.

Vildledende handlinger og udeladelser

Efter markedsføringslovens § 5 må en erhvervsdrivendes handelspraksis

ikke indeholde urigtige oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform el-

ler på anden måde vildlede eller kunne forventes at vildlede gennemsnits-

forbrugeren. Det følger videre af markedsføringslovens § 6, at den er-

hvervsdrivendes handelspraksis ikke må vildlede ved at udelade eller skjule

væsentlige oplysninger eller præsentere væsentlige oplysninger på en

uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde.

Efter markedsføringslovens § 13 skal en erhvervsdrivende endvidere kunne

dokumentere rigtigheden af faktiske forhold.

Markedsføringsloven finder også anvendelse på klima- og miljømæssige

påstande. Disse udsagn skal således overholde markedsføringslovens ge-

nerelle forbud mod vildledning. De skal dermed være korrekte og præcise,

relevante og afbalancerede og klart formuleret, så forbrugeren umiddelbart

forstår dem og der må ikke udelades væsentlige oplysninger. Derudover

skal udsagnene kunne dokumenteres. Udsagnene skal normalt kunne un-

derbygges af udtalelser eller undersøgelser af uafhængige eksperter. Kra-

vene til dokumentationens indhold og omfang vil afhænge af det konkrete

indhold af udsagnet, og kompleksiteten af produktet eller aktiviteten vil

have betydning. Forbrugerombudsmanden har som tilsynsmyndighed krav

på at modtage dokumentation for rigtigheden af angivelser om faktiske for-

hold i de påstande, en erhvervsdrivende har markedsført.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

78/113

Forbrugerombudsmandens vejledning om virksomheders brug af bl.a.

miljø- og klimamæssige udsagn i markedsføringen beskriver de krav, der

stilles til virksomheders brug af klima- og miljømæssige påstande, som fx

generelle miljømæssige påstande som ”grøn”, ”klimavenlig”, ”bæredyg-

tig” mv.

Bilag I til direktivet om urimelig handelspraksis oplister en række speci-

fikke former for handelspraksis, som altid anses for vildledende eller ag-

gressive (sortlisten). Bilaget indeholder også bestemmelser om vildledende

handelspraksis i forbindelse med adfærdskodekser. Det følger heraf, at det

er vildledende, hvis den erhvervsdrivende hævder at have underskrevet en

adfærdskodeks, selv om det ikke er tilfældet, hvis den erhvervsdrivende

fremviser kvalitetscertificering, kvalitetsmærke eller tilsvarende uden at

have opnået den nødvendige tilladelse, hvis den erhvervsdrivende hævder,

at en adfærdskodeks er godkendt af en offentlig myndighed eller anden

myndighed, selv om det ikke er tilfældet, eller hvis den erhvervsdrivende

hævder, at den erhvervsdrivende (herunder dennes handelspraksis) eller et

produkt er blevet godkendt eller tilladt af en offentlig eller privat instans,

selv om det ikke er tilfældet, eller fremsætter en sådan påstand uden at op-

fylde betingelserne for godkendelse eller tilladelse. Bilaget til direktivet er

implementeret som bilag til markedsføringsloven.

Forbrugerombudsmandens vejledning om virksomheders brug af klima- og

miljømæssige påstande, omhandler også virksomheders brug af mærk-

ningsordninger, symboler eller certifikater. Det fremgår bl.a., at der skal

gives oplysninger om betydningen af disse i markedsføringsmateriale evt.

med oplysning om, hvor supplerende oplysninger om ordningen eller sym-

bolet kan finde, og at kriterierne for brug heraf må kunne efterprøves og

kontrolleres.

Oplysningsforpligtelser

Markedsføringsloven indeholder i § 6, stk. 2, en oplysningsregel, der på-

lægger erhvervsdrivende altid at oplyse om en række specifikke informati-

oner i forbindelse med købsopfordringer.

Der stilles tre betingelser for, at der foreligger en købsopfordring. For det

første skal produktets karakteristika oplyses. For det andet skal produktets

pris oplyses. For det tredje er det en betingelse, at disse to oplysninger sæt-

ter forbrugeren i stand til at foretage et køb eller beslutte sig for at foretage

et køb. Når der er tale om en købsopfordring, skal der bl.a. oplyses om

produktets væsentligste karakteristika i et omfang, der svarer til mediet og

produktet, fortrydelsesret, afbestillingsret eller returret.

Overtrædelse af markedsføringslovens vildledningsbestemmelser og be-

stemmelser i bilaget til markedsføringsloven kan straffes med bøde.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

79/113

Forbrugeraftaleloven

Direktiv 2011/83/EU om forbrugerrettigheder er gennemført i dansk ret i for-

brugeraftaleloven. Forbrugeraftaleloven finder anvendelse på forbrugerafta-

ler og erhvervsdrivendes henvendelser til forbrugeren med henblik på at

indgå en forbrugeraftale. Ved en forbrugeraftale forstås en aftale, som en er-

hvervsdrivende indgår som led i sit erhverv, når den anden part (forbrugeren)

hovedsagelig handler uden for sit erhverv.

Oplysningspligter

Forbrugeraftaleloven indeholder bestemmelser om, hvilke oplysninger for-

brugeren skal have, inden der indgås en aftale om en vare eller en tjeneste-

ydelse. Der gælder oplysningspligter både for aftaler, der indgås uden for den

erhvervsdrivendes forretningssted eller ved fjernsalg (§ 8) samt for andre af-

taler (§ 17).

Det betyder, at den erhvervsdrivende bl.a. skal oplyse om varens vigtigste

egenskaber, den erhvervsdrivendes identitet, varens samlede pris, vilkår om

betaling og levering, fortrydelsesret, handelsmæssige garantier, samt funkti-

onaliteten for digitalt indhold, digitale tjenester og varer med digitale elemen-

ter.

Det følger desuden af forbrugeraftalelovens § 12, at inden der indgås en

fjernsalgsaftale ved hjælp af elektroniske midler, skal den erhvervsdri-

vende tydeligt og i fremhævet form, og umiddelbart før forbrugeren afgiver

sin bestilling, gøre forbrugeren opmærksom på de oplysninger, der er

nævnt i § 8, stk. 1, nr. 1, 6, 7, 19 og 20 (dvs. vigtigste egenskaber, samlede

pris, samlede udgifter ved abonnementsaftaler, aftalens varighed eller be-

tingelser for opsigelse og minimumsvarigheden af forbrugerens forpligtel-

ser).

Overtrædelse af visse af forbrugeraftalelovens regler om oplysningspligter

kan straffes med bøde.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget indebærer, såfremt det vedtages i dets foreliggende form, at det

vil være nødvendigt at ændre markedsføringsloven, navnlig i forhold til

markedsføringslovens regler om vildledende handlinger og udeladelser

samt bilaget til markedsføringsloven (sortlisten). Sortlisten er en liste over

handlinger, der altid anses for urimelige, og som derfor er forbudte.

Forslaget vil medføre behov for ændringer i forbrugeraftaleloven. Der vil

således være behov for at ændre bestemmelserne om oplysningspligt samt

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

80/113

bestemmelsen om, hvilke oplysninger, der skal gives umiddelbart før ind-

gåelse af en fjernsalgsaftale. Det vil desuden være nødvendigt at indsætte

definitioner af en række nye begreber.

Direktiv nr. 2019/2161 om bedre håndhævelse og modernisering af EU-

reglerne om forbrugerbeskyttelse, pålægger medlemsstaterne at sikre ef-

fektive sanktioner for overtrædelsen af bestemmelser i forbrugerrettigheds-

direktivet. Det vil således være nødvendigt at overveje, om forbrugerafta-

lelovens bestemmelser om straf i § 34, skal udvides til også at gælde for

overtrædelser af de foreslåede nye bestemmelser.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forbrugerombudsmanden vil pådrage sig omkostninger i forbindelse med

håndhævelsen af de nye forpligtelser. Evt. omkostninger for myndighe-

derne vil skulle afdækkes nærmere ifm. udarbejdelsen af national lovgiv-

ning. Det bemærkes, at det fremgår af budgetvejledningen, at afledte nati-

onale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte

myndigheders eksisterende bevillingsramme. Desuden bemærkes, at ved

den grønne delaftale for Finansloven for 2022 er sat 7 millioner kroner af

årligt de næste fire år til at styrke Forbrugerombudsmandens tilsyn med

virksomhedernes brug af klima- og miljømæssige udsagn i markedsførin-

gen. Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med overholdelsen af markeds-

føringsloven efter reglerne i markedsføringsloven og bekendtgørelsen om

Forbrugerombudsmandens virksomhed. Det indebærer bl.a., at Forbruger-

ombudsmanden har mulighed for at prioritere blandt de sager, som fore-

lægges Forbrugerombudsmanden.

Justitsministeriets myndigheder vurderer, at der vil være omkostninger for

Justitsministeriets myndigheder forbundet med implementering og hånd-

hævelse af den national lovgivning. På nuværende tidspunkt vurderes disse

udgifter at kunne holdes inden for Justitsministeriets eksisterende rammer.

Evt. omkostninger for myndighederne vil skulle afdækkes nærmere ifm.

udarbejdelsen af national lovgivning.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det forventes, at forslaget vil føre til bedre beskyttelse af danske forbru-

gere, herunder når forbrugerne køber ind i andre europæiske lande, samt

mere lige konkurrencevilkår for virksomheder, dvs. et mere velfungerende

marked.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vil medføre administrative omkostninger for de erhvervsdrivende

i form af nye oplysningsforpligtelser om handelsmæssige garantier for

holdbarhed, gratis softwareopdateringer og reparationer.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

81/113

Indførelse af regler, der skal sikre gennemsigtighed og troværdighed i for-

bindelse med bæredygtighedsmærker og værktøjer til information om bæ-

redygtighed, vil medføre øgede omkostninger for de organisationer, der an-

vender dem.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget skønnes at give bedre beskyttelse af forbrugernes rettigheder og

mere lige konkurrencevilkår for virksomhederne på tværs af EU. Derudover

skønnes forslaget at kunne bidrage til den grønne omstilling.

Høring

Europa-Kommissionens forslag blev sendt i høring i Specialudvalget for

Konkurrence, Vækst og forbrugerspørgsmål, EU-Miljøspecialudvalget og

Specialudvalget for Politimæssigt og Retligt Samarbejde den 31. marts 2022

med frist for høringssvar den 6. april 2022.

Der er modtaget høringssvar med bemærkninger fra Dansk Erhverv, Dansk

Industri (DI), Dansk Standard, DTU, Forbrugerombudsmanden, Forbruger-

rådet TÆNK, IDA, Kreativitet & Kommunikation og Plantebranchen.

Overordnede bemærkninger til direktivforslaget

Dansk Standard og IDA støtter forslaget og anfører, at forbrugeres forbedrede

muligheder for at vurdere produkter kan bidrage til at fremme cirkulær øko-

nomi og bæredygtighed yderligere.

IDA anfører endvidere, at det vil være oplagt at se på et miljømærke som EU-

Blomsten, der kan bidrage til at løfte indsatsen i forhold til renere produkter,

samt at det er fornuftigt, at der kommer fokus på tekstilområdet, byggeri og

elektronik.

Kreativitet & Kommunikation støtter forslaget og finder, at det er helt cen-

tralt, at de nye regler lægger op til, at det er i orden at kommunikere grønne

fremskridt, selvom fremskridtet ikke er perfekt. De anfører endvidere, at lov-

givning bør laves så fremtidssikret som muligt, så man ikke ender med for-

ældet lovgivning. Dette er henset til den hastighed, som den grønne omstilling

udvikler sig i.

Dansk Erhverv bakker overordnet op om Kommissionens målsætning om

at gøre de europæiske forbrugere bedre i stand til at træffe bæredygtige valg

gennem at sikre troværdige oplysninger om produkternes miljømæssige på-

virkning, ligesom det findes positivt, at forbrugerne får oplysning om pro-

dukters reparationsmuligheder, og hvorvidt producenterne af produkterne

har givet en garanti for produktets holdbarhed. Dansk Erhverv peger dog

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

82/113

på, at det er producenterne, der har indflydelse på, hvordan produkterne

produceres, hvorvidt der er garanti, og hvor lette de er at reparere. Reglerne

bør derfor rettes mod producenterne og ikke forhandlerne, ligesom det bør

præciseres, at forhandlerne ikke indestår for eventuelle producentgarantier.

Dansk Erhverv anfører derudover, at de mener, at de foreslåede ændringer

til direktiv 2005/29/EF for så vidt angår virksomhedernes markedsføring

indeholdende bæredygtige eller miljø-, etiske- eller klimamæssige på-

stande i store træk er overensstemmende eller sammenlignelige med de

krav, der siden 2014 har været gældende efter Forbrugerombudsmandens

vejledning.

Dansk Industri (DI) finder det uklart, hvordan direktivforslaget spiller sam-

men med det såkaldte ”Green Claims”-forslag,

som angiveligt skulle være en

del af Circular Economy Package II, der skulle blive fremsat den 20. juli

2022.

DI anfører derudover, at Forbrugerombudsmandens gældende sondring mel-

lem ”generelle klima- eller miljøudsagn uden en forklaring” og ”klima-

eller

miljøudsagn med en forklaring” så vidt

muligt bør kopieres i de kommende

EU-regler. DI finder det uklart, om forslaget lægger op til samme sondring

og samme betingelser.

Plantebranchen anfører, at greenwashing er en meget stor udfordring både

overordnet set for klimaomstillingen, og i forhold til forbrugerbeskyttelsen og

den lige konkurrence, og opfordrer til afholdelse af et dialogmøde med inte-

ressenterne om Kommissionens forslag.

Bemærkninger til de foreslåede ændringer i direktiv 2005/29/EF om urimelig

handelspraksis

Direktivforslagets præambelbetragtninger, der knytter sig til ændringer af di-

rektiv 2005/29/EF

Dansk Erhverv peger på, at oplistningen i præambelbetragtning 3 af forhold,

der kan udgøre produktets væsentlige egenskaber, er en markant udvidelse af

de erhvervsdrivendes oplysningsforpligtelser. Danske Erhverv finder, at kra-

vet ikke er proportionalt og foreslår, at teksten modificeres. Dette knytter

sig ligeledes til ændringen af artikel 6.

Forbrugerombudsmanden peger på, at præambelbetragtning 9, der knytter

sig til det foreslåede punkt 4a i bilaget (sortlisten), nævner en række ek-

sempler på generiske miljøanprisninger, som bør forbydes ”når

der ikke er

påvist fremragende miljøpræstationer, eller når anprisningen ikke er præ-

ciseret klart og i fremhævet form på samme medium, f.eks. i samme rekla-

mespot, på produktemballagen eller onlinesalgsgrænsefladen.”

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

83/113

Forbrugerombudsmanden mener, at formuleringen

”f.eks. i samme rekla-

mespot, på produktemballagen eller onlinesalgsgrænsefladen”

bør udgå af

præamblen. Det skyldes, at en præcisering af en miljøanprisning, som ikke

oplyses samme sted som miljøanprisningen, men fx på bagsiden af en em-

ballage (når anprisningen fremgår foran) eller på en hjemmeside, hvis man

fx skal scrolle ned på hjemmesiden eller klikke sig videre fra siden, før

præciseringen af anprisningen er anført, ikke efter det gældende direktiv

vil kunne bevirke, at miljøanprisningen bliver specifik og ikke generisk.

Formuleringen i præamblen harmonerer således ikke med intentionen bag

direktivet om at skærpe kravene ved at tilføje miljøanprisninger til direkti-

vets bilag (sortlisten).

Forbrugerrådet TÆNK, DTU og Plantebranchen

finder, at begrebet ”bære-

dygtigt” også bør nævnes i præambelbetragtning 9, som oplister eksempler

på, hvad en generisk miljøanprisning indebærer. Dette knytter sig både til di-

rektivets definitionsbestemmelse samt sortlisten. Præambelbetragtning 9 in-

deholder ikke en udtømmende liste, men giver dog flere eksempler på gene-

risk miljøanprisning end direktivets bestemmelser.

Forbrugerrådet TÆNK og Plantebranchen anfører endvidere, at det bør sik-

res, at eksemplet på generisk udsagn ”CO

-neutral”

også omfatter varianten

”CO

(e)-neutral”.

Kreativitet & Kommunikation

finder, at ordene ”øko” og ”økologisk” bør

fjernes fra præambelbetragtning 9. Det skyldes, at der er tale et meget konkret

mærke med konkret certificering m.m. bag, hvor de andre oplistede eksem-

pler i betragtningen er udtryk for generiske udsagn. De finder endvidere, at

det er problematisk, at ordene ”bevidst” og ”ansvarlig” fremgår af betragtnin-

gen, da alene antydningen derved kan være nok til at aktivere forbuddet. De

anfører i den forbindelse, at betragtningen åbner til en meget bred fortolkning,

som kan gå længere end hensigten, og at det kan medføre, at den konkrete

nationale implementering bliver vag, da skønnet bliver meget stort.

Direktivforslagets ændringer til definitioner i direktiv 2005/29/EF

Dansk Erhverv finder, at den tilføjede definition af miljøanprisninger (litra o)

er meget vidtgående og omfatter væsentligt mere end den nuværende fortolk-

ning af miljømæssige påstande efter Forbrugerombudsmandens vejledning

fra 2014. Udvidelsen til at definitionen omfatter brandnavne, produktnavne

eller virksomhedsnavne, vil kunne få utilsigtede konsekvenser for er-

hvervslivet, da der er tale om meget væsentlige ændringer, der udhuler

kendskab, goodwill og økonomi, som er knyttet til veletablerede virksom-

heder eller mærker.

DI finder, at definitionerne bør være klare. Eksempelvis er definitionen

”generisk miljøanprisning” (litra q) ikke helt klar.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

84/113

Forbrugerombudsmanden

peger på, at litra q definerer en ”generisk miljø-

anprisning” som

”enhver udtrykkelig

miljøanprisning, der ikke er inde-

holdt i et bæredygtighedsmærke, hvor anprisningen ikke præciseres tyde-

ligt og i fremhævet form på samme medium”,

men at formuleringen ”tyde-

ligt og i fremhævet form” ikke i øvrigt er anvendt i direktivet om urimelig

handelspraksis, men derimod i forbrugerrettighedsdirektivets artikel 8, stk.

Forbrugerombudsmanden peger på, at efter det gældende direktivs artikel

7, må væsentlige oplysninger ikke udelades, skjules eller præsenteres på en

uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde. Med formule-

ringen

”tydeligt og i fremhævet form”

må det antages, at der med litra q er

tilsigtet et skærpet krav, og at markedsføring, der ikke nødvendigvis ville

være vildledende i dag, vil blive omfattet af det foreslåede forbud i punkt

4a på ”sortlisten”, som omhandler ”generiske miljøanprisninger”.

Forbrugerombudsmanden mener derfor, det bør fremgå af direktivets præ-

ambelbetragtning, at en miljøanprisning, der

præciseret/forklaret og der-

for ikke ulovlig ifølge sortlisten, fortsat vil kunne være ulovlig, hvis den ud

fra en konkret vurdering er vildledende i strid med bestemmelserne i artikel

5-9 i direktivet.

Direktivforslagets ændringer til artikel 6 om vildledende handlinger i direktiv

2005/29/EF

DI finder det usikkert, om forslaget til ny stk. 2, litra d, lægger op til en æn-

dring, der vil øge kravene til brug af tredjepartsvurderinger/og eller certifice-

ringer, samt om der ændres på, hvornår sådanne vurderinger/certificeringer

skal foreligge. DI er generelt skeptisk over for obligatoriske tredjepartcertifi-

ceringer, da det er omkostningsfuldt. DI peger på miljømærkede produkter i

Danmark, der pr. definition er certificerede. DI er tilhænger af en stærk myn-

dighedskontrol.

Forbrugerombudsmanden peger på, at ifølge forslaget til litra d skal en han-

delspraksis betragtes som vildledende, hvis den opfylder kriterierne i arti-

kel 6, stk. 1, og indebærer

”fremsættelse af en miljøanprisning vedrørende

fremtidige miljøpræstationer uden klare, objektive og verificerbare forplig-

telser

og mål og uden et overvågningssystem”.

Forbrugerombudsmanden henviser til sin vejledning om brug af miljømæs-

sige og etiske påstande fra 2011 og kvikguiden, hvorefter påstande om mål-

sætninger normalt kun må bruges i markedsføringen, hvis den erhvervs-

drivendes handlingsplaner er

igangsat eller umiddelbart forestående.

Hvis

det ikke er tilfældet, kan oplysningerne om fremtidige miljøpræstationer

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

85/113

være irrelevante for forbrugeren, og det samlede indtryk af markedsførin-

gen kan være vildledende. Forbrugerombudsmanden foreslår derfor, at der

tilføjes et krav om, at den erhvervsdrivendes aktiviteter til opfyldelsen/op-

nåelsen af forpligtelserne og målene skal være igangsat eller umiddelbart

forestående, da bestemmelsen efter sin ordlyd ellers kan forringe beskyt-

telsesniveauet.

Direktivforslagets ændringer til artikel 7 om vildledende udeladelser i direk-

tiv 2005/29/EF

finder det unødvendigt med tilføjelsen ”samt

de indførte foranstaltninger

til at holde de pågældende oplysninger ajour som væsentlige”,

da det allerede

følger af de øvrige krav, at de pågældende informationer er væsentlige. Hvis

informationerne bliver outdatede, vil de allerede af den grund være vildle-

dende. DI anfører, at der således allerede er en pligt til at holde informatio-

nerne opdaterede, og den nævnte tilføjelse blot er et unødvendigt rapporte-

ringskrav uden et proportionalt selvstændigt formål.

Direktivforslagets ændringer til bilaget (sortlisten) til direktiv 2005/29/EF

Forbrugerombudsmanden finder, at lovligheden af en handelspraksis, der

opfylder kriterierne for ikke at være ulovlig ifølge sortlisten, fortsat bør

vurderes i forhold til de generelle forbud i direktivets artikel 5-9. I modsat

fald vil det foreslåede forbud mod generiske miljøanprisninger kunne med-

føre en svækkelse af kravene til lovlig markedsføring med miljøanprisnin-

ger.

Forbrugerombudsmanden peger på, at det kan medføre retssikkerhedsmæs-

sige udfordringer for de erhvervsdrivende, som indretter deres markedsfø-

ring efter sortlisten, og håndhævelsesmæssige udfordringer for de håndhæ-

vende myndigheder at skulle overbevise en domstol om, at handelspraksis-

sen er ulovlig, selvom den ikke opfylder kriterierne i det relevante punkt

på sortlisten.

Forbrugerombudsmanden mener, at det udtrykkeligt skal fremgå af præ-

amblen, at handelspraksis, der opfylder kriterierne for ikke at være ulovlig

ifølge sortlisten, fortsat skal undergives en individuel vurdering efter direk-

tivets artikel 5-9 af, om handelspraksissen er konkret ulovlig.

Dansk Erhverv finder, at udvidelsen af bilaget kan skabe problemer for de

erhvervsdrivende, der ikke selv producerer og/eller emballerer de produk-

ter, de sælger, idet påstande om produkters bæredygtighed eller påstande

om produktets miljø-, etiske- og klimamæssige forhold er en del af produk-

tet, emballagen eller øvrige beskrivelser, der følger med produktet. Der er

behov for at sikre, at salgsleddet i førnævnte tilfælde udelukkende kan blive

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

86/113

ansvarlige for overtrædelse af de foreslåede ændringer til direktivet, herun-

der bilaget, såfremt salgsleddet i egen markedsføring aktivt anvender en

producent eller øvrige tidligere leds markedsføring/anprisninger.

Bilagets punkt 2a

Forbrugerombudsmanden anfører, at det efter det foreslåede punkt 2a altid vil

blive betragtet som urimelig handelspraksis, hvis

”[d]en

erhvervsdrivende

anvender et bæredygtighedsmærke, som ikke er baseret på en certifice-

ringsordning eller ikke er indført af offentlige myndigheder.”

Forbrugerombudsmanden mener, at bestemmelsen kan give anledning til

den modsætningsslutning, at markedsføringen er lovlig, såfremt bæredyg-

tighedsmærket er baseret på en certificeringsordning eller indført af offent-

lige myndigheder. Bestemmelsen kan medføre, at kriterierne for, hvornår

anvendelsen af et bæredygtighedsmærke ikke er vildledende, fastlægges af

private certificeringsvirksomheder, således at en erhvervsdrivende vil

kunne kalde sit produkt fx bæredygtigt, hvis produktet opfylder kriterier

fastsat af private certificeringsvirksomheder. Forbrugerombudsmanden be-

mærker, at definitionen af en ”certificeringsordning” i den foreslåede arti-

kel 1 (1) (s) ikke stiller betingelser til certificeringsordningens krav.

Forbrugerombudsmanden mener derfor, at det foreslåede punkt 2a kan

medføre en risiko for, at forbrugerne vildledes af private certificerede bæ-

redygtighedsmærker, og at punktet bør udgå. Såfremt det ikke udgår, bør

det præciseres i direktivet, at private certificerede bæredygtighedsmærker

heller ikke må være i strid med forbuddene i artikel 5-9 ud fra en konkret

vurdering, således at spørgsmålet ikke giver anledning til tvivl.

Bilagets punkt 4a

Forbrugerombudsmanden anfører, at det efter det foreslåede punkt 4a altid vil

blive betragtet som en urimelig handelspraksis, hvis

”[d]en erhvervsdri-

vende fremsætter en generisk miljøanprisning, selv om den erhvervsdri-

vende ikke kan påvise anerkendte fremragende miljøpræstationer, der er

relevante for anprisningen.”

Forbrugerombudsmanden mener, at bestemmelsen kan give anledning til

den modsætningsslutning, at anvendelse af en generisk miljøanprisning vil

være lovlig, såfremt den erhvervsdrivende kan påvise relevante, anerkendte

fremragende miljøpræstationer. Erhvervsdrivende vil i så fald kunne mar-

kedsføre deres produkter som f.eks. ”miljøvenlige”, hvis produkterne over-

holder den relevante lovgivning

–

f.eks. til opnåelse af EU-miljømærket

(”Blomsten”). Det vil medføre, at erhvervsdrivende, som investerer yderli-

gere i en grøn omstilling af deres produktion end krævet for at opnå fx EU-

miljømærket (”Blomsten”), ikke vil kunne fremhæve det i markedsførin-

gen, da erhvervsdrivende ikke kan fremhæve deres produkter på en bedre

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

87/113

måde end med absolutte miljøudsagn. Bestemmelsen vil derfor ikke

fremme den grønne omstilling.

Forbrugerombudsmanden henviser til sin vejledning om miljømæssige og

etiske påstande fra 2011, hvorefter et produkt, som har licens til et miljø-

mærke fra en officiel miljømærkningsordning som ”Svanemærket” eller

EU-miljømærket

(”Blomsten”) normalt vil kunne markedsføres med

rela-

tive,

generelle miljøudsagn som f.eks. ”mindre miljøbelastende” eller

”mere skånsomt for miljøet” eller lignende. Hvis produktet omtales med

absolutte,

generelle miljøudsagn som f.eks. ”miljøvenlig” vil det derimod

kræve, at den erhvervsdrivende kan godtgøre, at produktet generelt belaster

miljøet væsentligt mindre end tilsvarende produkter baseret på en livscy-

klusanalyse.

Forbrugerombudsmanden mener, at bestemmelsen vil indebære en lem-

pelse af kriterierne for, hvornår virksomheder kan anvende absolutte mil-

jøudsagn i markedsføringen som f.eks. ”miljøvenlig”, hvilket vil vanske-

liggøre markedsføringen af produkter, der er endnu mindre skadelige for

miljøet.

Forbrugerombudsmanden anfører endvidere, at produkter fra stærkt foru-

renende brancher, eller produkter som indeholder miljøfarlige stoffer, efter

bestemmelsen også kan markedsføres

som f.eks. ”miljøvenlige”, hvis de

har ”Svanemærket” eller EU-miljømærket (”Blomsten”) og dermed er mil-

jømæssigt

bedre

end andre tilsvarende produkter. Det fremgår af Kommis-

sionens vejledning til fortolkning og anvendelse af det gældende direktiv,

s. 78, at

”[s]tærkt forurenende brancher bør sikre, at deres miljøanpris-

ninger er korrekte i en sådan forstand, at de er relative, f.eks. »mindre ska-

delige for miljøet« i stedet for »miljøvenlige« […]”.

Forbrugerombudsmanden

foreslår derfor, at ordet ”fremragende” fjernes

fra punkt 4a, og der i stedet for ”generisk miljøanprisning” skal stå ”miljø-

anprisning, som angiver eller antyder, at et produkt eller en erhvervsdri-

vende er mindre miljøbelastende end andre produkter eller erhvervsdri-

vende”. Dette vil betyde,

at den erhvervsdrivende ikke automatisk kan

kalde et produkt f.eks. ”miljøvenligt” eller ”godt for miljøet” men i stedet

f.eks. ”mere miljøvenligt” eller ”bedre for miljøet”.

Forbrugerombudsmanden understreger, at det er positivt, at definitionen af

generisk miljøanprisning ikke rummer udsagnet ”bæredygtig”, jf. præ-

ambelbetragtning 9, da begrebet har sin egen betydning. Forbrugerombuds-

manden henviser til sin kvikguide, hvor følgende fremgår om anvendelsen

af udsagn om bæredygtighed:

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

88/113

”En bæredygtig udvikling

betegner en udvikling, som opfylder de nuvæ-

rende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers mulig-

hed for at opfylde deres behov i fare.

Med dette udgangspunkt skal dokumentationen for påstande om bæredyg-

tighed baseres på en livscyklusanalyse, der viser, at virksomheden ikke for-

ringer de kommende generationers mulighed for at opfylde deres behov.

Der skal også tages hensyn til sundhedsmæssige, sociale og etiske forhold.

Det er derfor meget vanskeligt at kalde et produkt mv. bæredygtigt uden at

vildlede.

En virksomhed vil derimod godt kunne markedsføre sig med, at virksomhe-

den tilstræber bæredygtighed eller lignende udsagn. » Det forudsætter dog,

at [virksomheden] har en konkret plan for, hvordan [virksomheden] vil

opnå at blive bæredygtige, som skal være verificeret af en uafhængig in-

stans. Planen skal medføre, at produktet mv. løbende forbedres/udvikles,

således at belastningen gradvist nedbringes, hvilket skal være målbart. En

effektuering af planen skal være sat i gang eller umiddelbart forestående.

En virksomhed kan også markedsføre sig med, at den laver bæredygtige

tiltag. » Det forudsætter, at [virksomheden] oplyser, hvilke tiltag [virksom-

heden] konkret har lavet. Tiltagene skal fremme bæredygtighed. Det kan

for eksempel være tiltag, der fremmer biodiversitet, eller materialevalg,

som tærer mindre på Jordens ressourcer.”

DI mener, at bilaget til direktivet (sortlisten) bør forbeholdes specifikke for-

mer for handelspraksis, som er en klar overtrædelse af direktivets vildled-

ningsforbud. Det bør derfor også være klart, hvornår en overtrædelse er om-

fattet af sortlisten. DI finder det derfor uheldigt, at det foreslåede punkt 4a på

sortlisten, der omhandler generiske miljøanprisninger, er uklart, og forudsæt-

ter at man sammenholder bestemmelsen med to lange bagvedliggende defi-

nitioner på begreberne ”miljøanprisninger” og ”anerkendte fremragende mil-

jøpræstationer”.

Bilagets punkt 23h

DI mener derudover, at forslaget til nyt punkt 23h på sortlisten, der omhandler

tilskyndelse til at udskifte forbrugsvarer tidligere end nødvendigt af tekniske

årsager, ikke er egnet til sortlisten. DI mener, at man skal passe på med at

gøre almindelige anprisninger til vildledende markedsføring.

Bemærkninger til de foreslåede ændringer i direktiv 2011/83/EU om forbru-

gerrettigheder

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

89/113

Dansk Erhverv peger på, at de foreslåede ændringer til artikel 5 og 6, der

vedrører oplysningskrav for henholdsvis andre aftaler end aftaler om fjernsalg

eller aftaler indgået uden for fast forretningssted, henholdsvis aftaler om

fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted, er stort set identiske,

hvilket indebærer, at de nye oplysningskrav gælder for alle typer af forbru-

geraftaler, hvad enten aftalen indgås i en fysisk butik, via fjernsalg, eller uden

for fast forretningssted. Bemærkningerne gælder derfor både artikel 5 og 6.

Dansk Erhverv foreslår, at artikel 5, stk. 1, litra (eb), artikel 6, stk. 1, litra

(mb), der specifikt vedrører energiforbrugende varer, og henvisningen til ar-

tikel 6, stk. 1, litra (mb) i artikel 8, stk. 2, udgår af forslaget, da det kan virke

forvirrende for forbrugerne at få oplysninger om, at producenten ikke har op-

lyst om en garanti, der strækker sig ud over de to år, som er dækket af rekla-

mationsfristen i købeloven. Det skyldes, at alle forbrugere er omfattet af en

reklamationsfrist på to år, og direktivets krav vil kunne øge forvirringen hos

forbrugerne om forskellen på en reklamationsfrist og en garanti.

Dansk Erhverv mener, at den foreslåede artikel 5, stk. 1, litra (ea), og artikel

6, stk. 1, litra (ma), der stiller krav om oplysning om garantier, der strækker

sig ud over de to år, er den vigtigste oplysning for forbrugerne. Det opfordres

samtidig til, at oplysningerne om eksistensen om en garanti fra producenten

kan gives på så let en måde som muligt, så forbrugerne ikke drukner i tekst-

tung information.

Dansk Erhverv peger ift. den forslåede artikel 5, stk. 1, litra (ec), (ed), (i) og

(j), og artikel 6, stk. 1, litra (mc), (md), (u) og (v) på vigtigheden af, at for-

handlerne alene forpligtes til at videregive de oplysninger, som de modtager

fra producenterne, og at forhandlerne ikke er ansvarlige for rigtigheden af op-

lysningerne, og at det bør præciseres, at forhandlerne ikke straffes, hvis op-

lysningerne viser sig ikke at være korrekte.

Dansk Erhverv peger endelig på, at man ikke er bekendt med, at der i Dan-

mark skulle være en score, der angiver, hvor lette produkterne er at reparere

(forslagets artikel 5, stk. 1, litra (i), og artikel 6, stk. 1, litra (u)), og at det

derfor bør overvejes, om en dansk forhandler skal forpligtes til at oplyse en

eventuel score, hvis producenten oplyser en sådan, men scoren tager udgangs-

punkt i reglerne i producentens hjemland. Dansk Erhverv foreslår derfor, at

det præciseres, at kravet om at oplyse en score for produkternes reparations-

muligheder ikke finder anvendelse i lande, hvor en sådan score ikke findes.

DI er ligeledes skeptisk over for forslaget til litra (eb) i artikel 5, stk. 1, og

litra (mb) i artikel 6, stk. 1, da det sammenholdt med det foreslåede litra (ea)

i artikel 5, stk. 1, der indebærer, at der skal oplyses om en evt. udvidet produ-

centgaranti, vil medføre, at man modsætningsvist vil kunne udlede, at pro-

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

90/113

dukter, som ikke er forsynet med denne oplysning, ikke har en sådan produ-

centgaranti. DI ser ikke behov for en pligt til at oplyse om, at der ikke findes

en sådan producentgaranti for energiforbrugende produkter. Det forekommer

at være en unødvendig administrativ byrde. DI fremhæver desuden, at der

skal tages hensyn til de foreslåede nye informationskrav i Kommissionens

forslag til ecodesignforordning, samt at Kommissionen har lovet, at den ar-

bejder for at undgå dobbeltregulering.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har været afholdt seks møder i rådsarbejdsgruppen for forbrugerbeskyt-

telse- og information.

Overordnet støtter medlemsstaterne forslagets formål om at fremme den

grønne omstilling ved at gøre det muligt for forbrugerne at træffe mere infor-

merede beslutninger og miljøvenlige valg og styrke forbrugebeskyttelsen

mod bl.a. vildledende handelspraksis i form af fx vildledende miljøanprisnin-

ger (greenwashing).

Flere medlemsstater, inklusive Danmark, har dog udtrykt bekymring for risi-

koen for såkaldt ”information overload”, herunder især i forhold til de fore-

slåede oplysningspligter om handelsmæssige garantier for holdbarhed i for-

brugerrettighedsdirektivet, idet reglerne er komplicerede og risikerer at bi-

drage til yderligere forvirring blandt forbrugerne og erhvervsdrivende ved at

introducere endnu en underkategori for garantier. Flere medlemsstater har

også peget på navnlig, at oplysningspligterne vil medføre omkostninger for

de erhvervsdrivende. For så vidt angår oplysningskravene om softwareopda-

teringer har flere medlemsstater endvidere givet udtryk for, at det nuværende

regelsæt er tilstrækkeligt, og at de nye bestemmelser er for komplicerede for

forbrugerne.

En række medlemsstater har også peget på, at forslagets ændringer til direk-

tivet om urimelig handelspraksis vedrørende miljøanprisninger/ certifice-

ringsordninger og tidlig forældelse er komplicerede og bør præciseres. Flere

medlemsstater har generelt ønsket, at samspillet mellem direktivforslaget og

eksisterende EU-regulering (varedirektivet, Ecodesigndirektivet og den kom-

mende Ecodesignforordning), samt de kommende initiativer om grønne an-

prisninger og ret til reparation, bør afklares.

Ift. tilføjelserne om bæredygtighed og miljøanprisninger til sortlisten har

Danmark, peget på, at selv om en handling ikke opfylder betingelserne for at

være forbudt efter sortlisten, vil den stadig kunne være i strid med artikel 5-9

i direktivet om urimelig handelspraksis. Danmark har derfor peget på, at det

bør præciseres, at en given handling fortsat vil skulle vurderes i forhold til

de generelle bestemmelser i direktivets artikel 5-9. I modsat fald vil indfø-

relse af det foreslåede forbud vedr. fx generiske miljøanprisninger kunne

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

91/113

medføre en svækkelse af kravene til lovlig markedsføring med miljøanpris-

ninger og ikke en styrkelse.

I forslaget foreslås bestemmelser om forbud mod praksis for tidlig forældelse

af produkter (dvs. varers for tidlige svigt), der indebærer krav om, at erhvervs-

drivende fx skal informere forbrugerne om, hvorvidt en softwareopdatering

vil påvirke et produkt negativt, om egenskaber ved varer, der er indført for at

begrænse dens holdbarhed eller funktionalitet fx hvis der anvendes reserve-

dele fra andre producenter. En række medlemsstater, inklusiv Danmark, har

peget på, at sådan praksis for tidlig forældelse for produkter bør forbydes på

producentniveau, da det er producenten, der er nærmest til at vide, om pro-

duktet er designet til tidlig forældelse. Det vil evt. skulle reguleres i sektor-

specifik lovgivning. Medlemsstaterne er delte ift., om forbuddene skal gælde

både producent og sælger, da sælger ikke nødvendigvis har kendskab til

denne del af produktet.

Flere medlemsstater har udtrykt tvivl om, hvordan forbrugerne skal kunne

løfte bevisbyrden og om forbuddene kan håndhæves.

10.

Regeringens generelle holdning

Det er højt prioriteret for regeringen at fremskynde den grønne omstilling og

nå de klima- og miljømål, EU har sat sig. Regeringen finder, at det vigtigt, at

både forbrugere og erhvervsdrivende bidrager hertil.

Nutidens forbrugere er i stigende grad fokuseret på at købe mere bæredygtigt

og ofte villige til at betale mere for produkter, de opfatter som grønne og kli-

mavenlige. Konkurrencen blandt erhvervsdrivende om at levere mere bære-

dygtige løsninger til forbrugerne har derfor potentialet til at blive et vigtigt

redskab i bestræbelserne på at forbedre vores klima og miljø gennem marke-

det for bæredygtige løsninger.

Desværre har der i nogle tilfælde været tale om greenwashing, hvor nogle

erhvervsdrivende markedsfører deres produkter som mere miljøvenlige eller

mere bæredygtige, end de er. Ydermere gør et stigende antal virksomheder

brug af private og frivillige standarder, klimakreditter og kompensations-

ordninger. Det gør det stadig sværere for forbrugerne at navigere i landska-

bet af grøn markedsføring givet de mange forskellige standarder, der an-

vendes forskelligt på tværs af medlemsstaterne.

Regeringen støtter derfor, at greenwashing bekæmpes og bæredygtigt for-

brug fremmes gennem regulering på EU-niveau, herunder gennem krav

om, at grønne mærker er offentlige eller omfattet af en uafhængig tredje-

partscertificeringsordning. Regeringen støtter ligeledes en udvidelse af

sortlisten over former for urimelig handelspraksis, som altid anses for uri-

melige, og som derfor er forbudte.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

92/113

Det er regeringens vurdering, at forslaget vil bidrage til at afhjælpe nogle af

de vanskeligheder, som de nationale myndigheder står over for i forbindelse

med håndhævelsen af de eksisterende principbaserede regler i direktivet om

urimelig handelspraksis på komplekse områder som f.eks. vildledende miljø-

anprisninger. I dag forudsætter håndhævelsen ift. greenwashing en vurdering

fra sag til sag, der i høj grad omfatter kompliceret dokumentation. Det påvir-

ker sagsbehandlingstiden og antallet af sager, som de håndhævende myndig-

heder kan behandle. En præcisering af, hvornår og hvordan en sådan praksis

kan anses som urimelig, kan øge forbrugerbeskyttelsen i EU.

I relation til forslagets generelle tilgang med at regulere greenwashing er

regeringen opmærksom på at få afklaret de præcise rammer for dette for-

slag både i forhold til eksisterende EU-lovgivning og det kommende for-

slag fra Kommissionen om grønne anprisninger (Green Claims), der for-

ventes at stille krav til grønne anprisninger og den bagvedliggende doku-

mentation. Regeringen er opmærksom på at sikre overensstemmelse med

forordning om ecodesign for bæredygtige produkter i relation til informa-

tionskrav og brugen af digitale produktpas.

Regeringen finder det endvidere vigtigt, at forslaget ikke utilsigtet medfø-

rer en svækkelse af de eksisterende krav til markedsføring, herunder særligt

ved brug af generiske anprisninger som f.eks. ved brug af miljøanprisnin-

ger og begrebet bæredygtig, så de kommende regler på EU-niveau lægger

sig så tæt op som muligt ad eksisterende dansk retstilstand, som beskrevet

i Forbrugerombudsmandens ”Vejledning om

brug af miljømæssige og eti-

ske påstande m.v.”

Regeringen finder det samtidig vigtigt at sikre, at direktivforslaget ikke bi-

drager til såkaldt

information overload

ved, at forbrugeren præsenteres for

langt mere information, end forbrugeren ønsker eller er i stand til at tage

stilling til. Det kan i sidste ende medføre, at vigtige oplysninger, såsom

varens holdbarhed, forsvinder i mængden af oplysningspligter. Regeringen

er desuden bekymret for kompleksiteten i de foreslåede nye oplysnings-

pligter, og vil derfor i de kommende forhandlinger arbejde på at sikre klare

og gennemskuelige oplysningspligter til gavn for både forbrugere og er-

hvervsdrivende.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotatet blev oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 23. april 2022. Der blev indhentet forhandlingsoplæg i Folketingets

Europaudvalg den 23. september 2022.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

93/113

Rådskonklusioner om EU's turismedagsorden 2030

Nyt notat.

1. Resumé

Det tjekkiske EU-formandskab har den 28. oktober 2022 fremsendt råds-

konklusioner vedr.

EU’s

turismedagsorden 2030 med henblik på politisk

drøftelse og vedtagelse på Konkurrenceevnerådsmødet den 1. december

2022.

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomi-

ske konsekvenser.

2. Baggrund

Det tjekkiske EU-formandskab har den 28. oktober 2022 fremsendt råds-

konklusioner vedr. den europæiske turismedagsorden 2030. Med rådskon-

klusionerne sættes der fokus på vigtigheden af bæredygtig turisme, digita-

lisering og kompetenceudvikling i turismesektoren.

Initiativerne skal understøtte bæredygtig udvikling af den europæiske tu-

rismesektor, herunder målet om at fremtidssikre turismeerhvervet efter

COVID-19, og at Europa bliver en foregangsregion inden for bæredygtig

udvikling og digitalisering. Rådskonklusionerne vedtages med enstemmig-

hed og udlægger således Rådets (Konkurrenceevne) samlede visioner for den

europæiske turismesektor frem mod 2030.

Udkastet har løbende været drøftet i EU’s turismekomité

(TAC) og rådsar-

bejdsgruppen for konkurrenceevne og vækst, senest den 28. oktober 2022,

hvor det modtog bred støtte fra medlemslande. Dertil har aktører fra den eu-

ropæiske turismeindustri bidraget med input til prioriterede indsatsområder

og mulige tiltag.

3. Formål og indhold

Rådskonklusionerne anerkender turisme som en nøglesektor for den euro-

pæiske økonomi og understreger, at turisme bidrager til at styrke vækst,

beskæftigelse og udvikling på tværs af sektorer og regioner.

Endvidere søger rådskonklusionerne bl.a. at:

•

Bekræfte at turisme bør udvikles på en måde, der balancerer økono-

misk, miljømæssig og social bæredygtighed for at bevare EU’s kultur-

, industri- og naturarv for fremtidige generationer og understøtte ambi-

tionerne

i FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling;

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

94/113

•

Understrege vigtigheden af, at den europæiske turismesektor genopret-

tes efter COVID-19, så EU bliver et foregangsregion for grøn og digital

omstilling;

Anerkende turismens nøglerolle for europæisk økonomi og behovet for

et gunstigt erhvervsklima for SMVer og turismevirksomheder;

Inviterer medlemslande til at udveksle viden og best practices, der bi-

drager til en grøn og digital omstilling af turismesektoren, herunder

bl.a. ift. transport, cirkulær økonomi, bedre turismestatisk, øget tilgæn-

gelighed og kompetenceudvikling i turismeerhvervet;

Inviterer Kommissionen til, med deltagelse og bidrag fra medlemssta-

ter og relevante interessenter, at implementere den europæiske turis-

medagsorden for 2030, jf. de foreslåede tiltag.

Fra dansk side bakkes der generelt op om de foreslåede rammer og prioriteter,

der vurderes at være i overensstemmelse med målsætningerne om økono-

misk, miljømæssig og social bæredygtigvækst i turisterhvervet, jf. den natio-

nale strategi for bæredygtig vækst i dansk turisme samt bedre turismestatistik,

tværsektorielt samarbejde og mere effektiv brug af finansieringsmuligheder

på EU-plan.

Turismeområdet er omfattet af medlemskompetence, hvilket historisk set

er betinget af, at turisme er et konkurrenceparameter. Kommissionen har

derfor alene en understøttende og koordinerende funktion med fokus på

vidensdeling og erfaringsudveksling. Rådskonklusioner er ligeledes alene

vejledende, og har ingen retslige eller samfundsøkonomiske konsekvenser

i sig selv.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomi-

ske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

95/113

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv andre konsekvenser eller konse-

kvenser for beskyttelsesniveauet.

Høring

Rådskonklusionerne har været sendt i høring i EU-specialudvalget for kon-

kurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål den 13. og 26. september

2022. Der er ikke modtaget nogle høringssvar i forbindelse med høringen.

10.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemslande forventes at bakke op om rådskonklusionerne.

11.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens arbejde med

EU’s turismedagsorden

2030, herunder målet om at fremtidssikre den europæiske turismesektor efter

COVID-19, og at Europa bliver en foregangsregion inden for bæredygtig ud-

vikling og digitalisering. Dette flugter med regeringens fokus på en genopret-

ning af Europas økonomi, hvor den grønne og digitale omstilling er omdrej-

ningspunkt for både kort- og langsigtede indsatser.

I forbindelse med udarbejdelsen af rådskonklusioner har Danmark og en

række øvrige medlemsstater fremhævet vigtigheden af, at subsidiaritetsprin-

cippet respekteres og at de foreslåede initiativer i turismedagsordenen er fri-

villige og alene understøtter videndeling og koordinering. Danmark har des-

uden understreget, at finansiering af initiativer skal ske via eksisterende EU-

midler, og at der bør være fokus på at midler bruges så effektivt som muligt.

12.

Tidligere forelæggelser for Europaudvalget

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

96/113

Forslag til forordning om fastlæggelse af en ramme for

krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter

KOM (2022) 142

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 30. marts 2022 fremsat forslag til forord-

ning om fastlæggelse af en ramme for krav til miljøvenligt design for bæ-

redygtige produkter og om ophævelse af direktiv 2009/125/EF. Kommissi-

onen præsenterer ecodesignforordningen som hjørnestenen i en pakke af

indbyrdes forbundne initiativer vedrørende bæredygtige produkter. Initia-

tiverne skal sikre, at bæredygtige produkter på det indre marked bliver nor-

men, og at EU bliver en klimaneutral, ressourceeffektiv og cirkulær øko-

nomi.

Med forslaget bygges der videre på erfaringer fra det gældende ecodesign-

direktiv, som bl.a. har udgjort et væsentligt bidrag til at reducere energi-

forbruget fra energirelaterede produkter. Med forslaget foreslås en udvidet

ramme, der skal forbedre produkters miljømæssige bæredygtighed og sikre

fri bevægelighed på det indre marked ved at fastsætte krav til miljøvenligt

design til næsten alle produkter, som markedsføres i EU. Ved udvidelsen

sættes større fokus på produkters miljø- og klimaaftryk samt cirkulær øko-

nomi.

Der foreslås bl.a. tilføjet bestemmelser om digitalt produktpas, som skal

bidrage til digitalisering af produkt- og produktionsdata på tværs af vær-

dikæder. Dertil foreslås tilføjet bestemmelser om mærkning, obligatoriske

kriterier for grønne offentlige indkøb og incitamenter for bæredygtige ind-

køb. Desuden foreslås mulighed for at indføre forbud mod destruktion af

usolgte forbrugerprodukter. Forslaget forventes ikke at finde anvendelse,

hvor krav til miljømæssig bæredygtighed allerede er fastsat på et niveau,

som Kommissionen vurderer er tilfredsstillende.

Forslaget vurderes i sig selv ikke at have væsentlige statsfinansielle eller

samfundsøkonomiske konsekvenser, men visse bestemmelser af forslaget

vurderes at øge de erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet væ-

sentligt, samtidigt med at forslaget forventes at give danske virksomheder

en fordel på det europæiske indre marked. Tilsvarende vil forslaget i sig

selv ikke have konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark.

Regeringen hilser forslaget velkommen. Regeringen støtter en sammen-

hængende produktpolitik, der styrker det indre marked, fremmer bæredyg-

tigheden af produkter og bidrager til danske og europæiske målsætninger

om energi, klima og miljø. Regeringen vil fastlægge en konkret holdning til

forslaget efter nærmere undersøgelse af forslagets bestemmelser.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

97/113

Forslaget er sat på dagsordenen for konkurrencerådsmøde den 1. decem-

ber 2022 til fremskridtsrapport.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen

(”Kommissionen”) har den 30. marts 2022 fremsat

forslag til forordning om miljøvenligt design af bæredygtige produkter

(”ecodesignforordningen”), KOM(2022) 142. Med forordningen ophæves

det eksisterende ecodesigndirektiv.

Forordningen skal bidrage til at realisere de ambitioner, der er fastlagt i en

række initiativer relateret til den Europæiske Grønne Pagt, inklusiv Hand-

lingsplanen for Cirkulær Økonomi, den Europæiske Industristrategi, Fit for

55 og det 8. Miljøhandlingsprogram.

Forslaget udgør ifølge Kommissionen hjørnestenen i en pakke af initiati-

ver, som omfatter en EU-strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler,

revision af byggevareforordningen og forslag til regulering, der skal styrke

forbrugerne i den grønne omstilling. Initiativerne skal bidrage til en mere

ressourceeffektiv, klimaneutral og cirkulær økonomi med mindre af-

hængighed af energi og ressourcer.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om EU’s indre mar-

ked og skal behandles efter proceduren for den almindelige lovgivnings-

procedure i TEUF artikel 294. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk

sprogversion den 27. april 2022.

3. Formål og indhold

Hovedformålet med forslaget til ecodesignforordning er at øge produkters

bæredygtighed og forbedre det indre markeds funktion. Forordningen vil

derved bidrage til opnåelse af EU’s klima-,

miljø- og energimål. Forord-

ningen har til hensigt at sikre, at produkter bidrager til en ressourceeffektiv,

klimaneutral, forureningsfri cirkulær økonomi samt at mindske EU’s

energi- og ressourceafhængighed.

Forslaget til ecodesignforordning bygger på erfaringer fra det gældende

ecodesigndirektiv, som fastsætter rammerne for EU-krav til miljøvenligt

design af energirelaterede produkter med det formål at øge energieffektivi-

teten og miljøbeskyttelsesniveauet. Ecodesigndirektivet er ifølge Kommis-

sionen et effektivt værktøj til regulering af energirelaterede produkter og

har leveret markante bidrag til EU’s energi-

og klimamål. Kommissionen

fremhæver i forslaget et endnu uudnyttet potentiale for at sikre produkters

cirkularitet samt et fortsat stort potentiale for energieffektivisering af ener-

girelaterede produkter.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

98/113

Med forslaget reguleres, med få undtagelser, alle produkters adgang til og

frie bevægelighed på det indre marked, og dermed forebygges et fragmen-

teret indre marked på grund af forskelligartede nationale tiltag til at for-

bedre produkternes bæredygtighed.

Nedenfor er de væsentligste elementer i forslaget gengivet.

Udvidelse af anvendelsesområde og fastsættelse af ecodesignkrav

Med forslaget lægger Kommissionen op til at udvide ecodesignreglernes

anvendelsesområde til at omfatte alle produkter, som markedsføres i EU,

med undtagelse af fødevarer, foder, lægemidler, veterinærlægemidler, le-

vende planter, dyr, mikroorganismer, produkter af menneskelig oprindelse

og produkter fra planter og dyr til deres fremtidige reproduktion. Hermed

fastlægges en ramme for fastsættelse af design- og informationskrav til pro-

dukter med henblik på at forbedre deres cirkularitet, energiydeevne og an-

dre bæredygtighedsaspekter. Herunder vil det også være muligt at stille

krav til indholdet af kemikalier, der hindrer genbrug og genanvendelse.

Forordningen vil ikke finde anvendelse, hvor krav til miljømæssig bære-

dygtighed allerede er fastsat på et tilfredsstillende niveau i anden lovgiv-

ning.

Det foreslås at bemyndige Kommissionen til at fastsætte ecodesignkrav ved

delegerede retsakter, hvor Kommissionen skal tage hensyn til synspunkter

fra et ecodesignforum, bestående af bl.a. repræsentanter fra medlemsstater

og industri. Kommissionens forslag har karakter af en rammelovgivning,

og der vil derfor først opnås virkning for konkrete produktkategorier, når

der vedtages retsakter for disse.

Det digitale produktpas og forbrugerrettet information

Ved at indføre et digitalt produktpas med obligatoriske informationer til-

knyttet et givet produkt, ønsker Kommissionen at fremme tilgængelighe-

den af informationer om produkter, herunder information om deres bære-

dygtighed. Kommissionen vurderer, at forbedret datadeling af produktin-

formationer i værdikæder kan reducere produkters negative miljøpåvirk-

ning samt bidrage til udviklingen af den cirkulære økonomi. Ifølge forsla-

get vil det blive fastsat igennem delegerede retsakter, hvilke obligatoriske

informationer, tekniske specifikationer, og hvilke aktører, der løbende skal

have adgang til at opdatere informationerne i det digitale produktpas. Kom-

missionen foreslår, at aktører langs værdikæden, der via de delegerede rets-

akter har fået adgangsrettigheder, skal have gratis adgang til informatio-

nerne. Aktører som virksomheder, myndigheder og forbrugere skal således

efter forslaget have adgang til informationerne (produktdata).

I Kommissionens forslag opstilles horisontale krav til det tekniske design,

funktion og anvendelighed af det digitale produktpas. Forslaget fastsætter,

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

99/113

at et digitalt produktpas skal være forbundet via en databærer til et unikt

produkt-ID, og at de tilgængelige informationer skal være baseret på åbne

standarder, der er udviklet i interoperabelt format samt være maskinlæs-

bare, strukturerede og søgbare. Derudover skal produktpassenes interope-

rabilitet etableres, således at dataoverførsel fra et produktpas til et andet er

muligt. Dette skal bl.a. muliggøre sporbarhed af farlige stoffer langs pro-

dukters fulde livscyklus. Kommissionen foreslår desuden, at produktpasset

skal indeholde oplysninger om operatør-ID og facilitets-ID for at sikre ope-

ratøransvaret for bl.a. deling af forbrugerrettet information om produktet

vedr. samling, installation, anvendelse, opbevaring, reparation og bortskaf-

felse.

Forordningen indeholder et forslag om oprettelse og vedligehold af et regi-

ster for en række informationer i de digitale produktpas, som Kommissio-

nen vil have ansvaret for. Registeret skal indeholde informationer om f.eks.

en liste over databærere og unikke produktidentifikatorer. Gennem delege-

rede retsakter vil Kommissionen vurdere hvilke supplerende informationer,

der skal være tilgængelige i registeret. Kommissionen vurderer, at den sup-

plerende information i registeret skal kunne anvendes til, at markedsover-

vågningsmyndigheder kan verificere autenticiteten af produktpassene, ef-

fektivisere markedsovervågningsprocedurer samt automatisere informati-

onsudvekslinger mellem nationale toldvæsener, ved at forbinde registeret

til EU-kvikskranken til udveksling af certifikater på toldområdet (EU

CSW-CERTEX).

Fremme af bæredygtigt forbrug

Kommissionen kan i forbindelse med vurdering af produkter opstille ni-

veauer (klasser) for, hvordan de enkelte produkter præsterer i forhold til

udvalgte parametre. Der kan efter forslaget i de delegerede retsakter fast-

sættes krav om, at medlemslande skal bruge de to bedste klasser eller EU’s

miljømærke, når de vil fremme brug af bæredygtige produkter. Hvis der i

delegerede retsakter ikke fastlægges præstationsniveauer, kan Kommissio-

nen i retsakterne specificere, hvilke parametre ved produkterne, som med-

lemslande skal søge at fremme.

Kommissionen vil styrke efterspørgslen efter mere bæredygtige produkter

ved at fastsætte bindende kriterier og mål for grønne offentlige indkøb for

ordregivende myndigheder og enheder. Ifølge forslaget skal Kommissio-

nen i delegerede retsakter kunne vedtage tekniske specifikationer, udvæl-

gelseskriterier, tildelingskriterier, kontraktydelsesklausuler eller mål til of-

fentlige indkøb. Kravene skal gælde for både det offentliges egne indkøb

og anlægsarbejder samt de kontrakter, som det offentlige indgår med andre.

I vurderingen af, om der skal fastlægges bindende krav, vil der for de en-

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

100/113

kelte produktgrupper skulle tages højde for værdien og volumen af indkø-

bene, behovet for at styrke efterspørgslen, samt hvorvidt omkostningerne

forbundet hermed er proportionale.

Destruktion af usolgte forbrugerprodukter

Kommissionen foreslår initiativer, som skal forebygge destruktion af

usolgte forbrugerprodukter, herunder produkter, der returneres i henhold til

forbrugerfortrydelsesretten. Det foreslås, at større virksomheder skal of-

fentliggøre oplysninger om antal usolgte, kasserede forbrugerprodukter og

grunden hertil. Det skal endvidere oplyses, hvordan produkterne er hånd-

teret i henhold til affaldshierarkiet. Kommissionen kan i delegerede retsak-

ter helt forbyde destruktion af visse produkter efter høring af interessenter.

Kommissionen skal i så fald beskrive undtagelsesmulighederne begrundet

i sundheds- og sikkerhedshensyn, skader på produkterne forårsaget af for-

brugeren, produktets tilstand samt afvisning af donation, forberedelse med

henblik på genbrug og genfremstilling. Kommissionen kan i gennemfør-

selsretsakter foreslå konkrete rammer for præsentation af oplysningskra-

vene.

Små og mellemstore virksomheder (SMV) foreslås undtaget reguleringen

om destruktion af usolgte produkter. Dog kan mellemstore virksomheder

blive inkluderet, hvis de står for en væsentlig del af destruktionen af pro-

dukter inden for en produktgruppe. Små virksomheder vil kun blive inklu-

deret, hvis de bliver brugt til at omgå et forbud mod destruktion af usolgte

forbrugerprodukter gennem delegerede retsakter.

Markedsovervågning

Af forslaget fremgår, at medlemsstaterne skal udarbejde og indsende to-

årige planer for fremtidig markedsovervågning. Hensigten er at sikre pas-

sende kontrol med overholdelsen af forordningen og ecodesignkrav til pro-

dukter fastsat i delegerede retsakter. Planerne skal således orientere sig

mod fremtidig markedsovervågning og skal indeholde en oversigt over til-

tag til at reducere manglende overensstemmelse, prioritering af indsatser

samt omfanget af planlagte kontroller i den givne periode.

Kommissionen tillægges i den forbindelse kompetence til at udstede gen-

nemførselsretsakter dels med krav til minimumskontrol udført af medlems-

staternes markedsovervågningsmyndigheder samt med anvisning af speci-

fikke produkttyper, som skal prioriteres af markedsovervågningsmyndig-

hederne. Markedsovervågningsmyndighederne forpligtes desuden til at

rapportere typen og graden af alle straffe, der er pålagt som følge af uover-

ensstemmelse efter forordningen.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

101/113

Det foreslås samtidigt, at markedsovervågningsmyndighederne skal have

mulighed for at udfakturere udgifter til test og dokumentkontrol ved kon-

trollerede produkters uoverensstemmelse. Derudover lægges der op til, at

markedsovervågningsmyndighederne skal kunne påbyde erhvervsdrivende

at tilbagekalde produkter fra forbrugerne. Efter gældende regler kan pro-

dukter alene tilbagetrækkes fra markedet og ikke fra forbrugerne.

Dertil er der med forslaget sket en strømlining af forordningen med Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om

fælles rammer for markedsføring af produkter. Kontrollen med overholdel-

sen af ecodesignforordningen omfattes af markedsovervågningsforordnin-

gen.

Harmoniserede standarder

Med forslaget bemyndiges Kommissionen til at kunne vedtage såkaldte

“fælles specifikationer” som alternativ til harmoniserede standarder. Der er

tale om en nødløsning i tilfælde, hvor udviklingen af harmoniserede stan-

darder er blokeret, eller der er opstået unødig forsinkelse. De fælles speci-

fikationer skal ligesom harmoniserede standarder give fabrikanten formod-

ning om overensstemmelse med lovkravene om miljøvenligt design.

Forhold til øvrig produktregulering

Det foreslås, at Kommissionen i medfør af ecodesignforordningen som ud-

gangspunkt alene fastsætter krav til ikke-regulerede produktgrupper eller

supplerer eksisterende produktspecifik EU-regulering, hvor denne ikke i

tilstrækkelig grad sikrer miljømæssig bæredygtighed. For produkter, hvor

der i EU-reguleringen ikke er fastsat bindende krav, som sikrer miljømæs-

sigt bæredygtighed, vil ecodesignforordningen være den retlige ramme for

at fastsætte sådanne krav. Eksempler herpå er produktgrupper som tekstiler

og fodtøj.

For andre produkter, som er omfattet af forordningen, og som er reguleret

efter en anden produktspecifik regulering, vil udgangspunktet være, at for-

ordningen alene finder anvendelse, når disse produkters miljømæssige bæ-

redygtighed ikke håndteres tilstrækkeligt af andre instrumenter. For så vidt

angår byggevarer foreslår Kommissionen, at krav om deklarering om mil-

jømæssig bæredygtighed bliver stillet i medfør af byggevareforordningen.

For så vidt angår energirelaterede byggevarer vil bæredygtighedsaspekter

imidlertid primært blive håndteret i ecodesignforordningen, da flere af

disse byggevarer allerede er reguleret i det eksisterende ecodesigndirektiv.

Den reviderede byggevareforordning kan dog finde komplementær anven-

delse, hvor det er nødvendigt, navnlig i forhold til sikkerhedsaspekter.

Det følger videre af forslaget, at der efter ecodesignforordningen vil kunne

træffes foranstaltninger for at begrænse tilstedeværelsen af kemikalier i

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

102/113

produkter, når det vurderes at være nødvendigt for at forbedre produkternes

bæredygtighedsmæssige egenskaber set i et livscyklusperspektiv. Regule-

ring af kemikalier af hensyn til sundhed, miljø og fødevaresikkerhed vil

fortsat ske i medfør af gældende direktiver og forordninger. Dermed vil

ecodesignforordningen kunne supplere eksisterende lovgivning om kemi-

kalier.

Kommissionen foreslår yderligere, at der i delegerede retsakter stilles krav

om information vedrørende stoffer, der har negativ effekt på bæredygtig-

heden af produkter, herunder krav om, at information om stoffernes tilste-

deværelse i produkter skal videreføres gennem værdikæden. Efter forslaget

vil der i de delegerede retsakter dog ikke stilles krav om videregivelse af

information om negative miljø- og sundhedseffekter. Dette vil fortsat være

reguleret efter gældende lovgivning.

Derudover foreslås indførelse af forpligtelser for online markedspladser og

online søgemaskiner, især til at samarbejde med markedsovervågnings-

myndigheder, til at efterkomme myndigheders påbud om at fjerne ulovligt

indhold og til at designe onlinemarkedspladsen på en sådan måde, at det

muliggør oplysning om en række forhold.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art. 294) medlovgiver. Der foreligger for nuværende ingen udtalel-

ser fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget overholder nærhedsprincippet. Kom-

missionen bemærker, at det er vigtigt at fastsætte et harmoniseret regelsæt

for at opnå et velfungerende indre marked for bæredygtige produkter på

tværs af alle medlemsstater med lige vilkår for virksomheder, der opererer

på det indre marked. Kommissionen bemærker hertil, at tiltag med udspring

fra de enkelte medlemsstater vil føre til en høj risiko for fragmentering af

markedet, forskellige niveauer af bevidsthed og information om produkters

miljøpåvirkning på tværs af EU og ekstra omkostninger for virksomheder.

Kommissionen bemærker yderligere, at der kun på EU-niveau vil kunne

opstilles harmoniserede produkt- og informationskrav om bæredygtigheds-

aspekter gældende i hele EU, hvor der sikres fri bevægelighed for varer,

lige vilkår for virksomheder, som opererer på det indre marked, og relevant

og pålidelig information om bæredygtighed og cirkulære egenskaber, uan-

set i hvilken medlemsstat, produkter købes. Herudover bemærker Kommis-

sionen, at en fælles tilgang på EU-niveau vil skabe et større og mere effek-

tivt marked og dermed et styrket incitament for industrien til fortsat udvik-

ling med fokus på bæredygtighed, hvor markedets størrelse også gør det

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

103/113

muligt at fremme produkters bæredygtighed og påvirke produktdesign og

værdikædeledelse på verdensplan.

Regeringen har på det foreliggende grundlag gennemgået forslaget og er

enig i Kommissionens vurdering af, at ændringerne er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Da forslaget ændrer det EU-retlige grundlag for ecodesignkrav til produkter

fra direktiv til forordning, vil forslagets vedtagelse medføre behov for kon-

sekvensændring af danske regler, herunder bl.a.:

•

Lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 2166 af 29. november 2021 (ecodesignloven)

•

Bekendtgørelse nr. 1321 af 9. juni 2021 om miljøvenligt design af ener-

girelaterede produkter (ecodesignbekendtgørelsen)

•

Bekendtgørelse nr. 1399 af 12. december 2019 om bygningsreglement

2018 (BR18) med senere ændringer

7. Konsekvenser

Med forslaget foreslås det eksisterende ecodesigndirektiv erstattet med en

ny rammeforordning med et udvidet anvendelsesområde og en række nye

bestemmelser. Den nye forordning vil fastlægge de overordnede rammer

og formål, mens en væsentlig del af de konkrete krav, herunder produkt-

krav, vil fastsættes ved Kommissionens vedtagelse af delegerede retsakter

eller gennemførelsesretsakter hjemlet i forordningen. Derved vil forslagets

direkte konsekvenser være forholdsvist begrænsede. Der vil ved Kommis-

sionens fremsættelse af forslag til delegerede retsakter og gennemførelses-

retsakter foretages konsekvensvurderinger af disse. Visse bestemmelser i

forslaget vil dog have virkning fra forordningens ikrafttrædelse, bl.a. be-

stemmelser om usolgte forbrugerprodukter og markedsovervågning.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes at medføre behov for at ændre i love og bekendtgørelser,

jf. ovenfor under punkt 6. Da forslaget ændrer reguleringens retsaktsform

fra direktiv til forordning, vil forslagets vedtagelse medføre, at national im-

plementering skal justeres, da forordningens bestemmelser vil finde direkte

anvendelse.

Regeringen er ved at analysere forslaget nærmere, herunder de potentielle

lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

Økonomiske konsekvenser

Forordningen vurderes ikke i sig selv at føre til væsentlige samfundsøko-

nomiske konsekvenser. Forordningen medfører evt. væsentlige statsfinan-

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

104/113

sielle udgifter, hvilket analyseres nærmere. Det bemærkes, at afledte nati-

onale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte mi-

nisteriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestem-

melser herom.

Vedtagelse af produktspecifikke delegerede retsakter og gennemførsels-

retsakter vurderes at kunne føre til væsentlige samfundsøkonomiske kon-

sekvenser afhængigt af retsakternes indhold og antal. Dette vil skulle vur-

deres for hver enkelt retsakt.

Dertil vurderes forslaget at kunne føre til væsentlige erhvervsøkonomiske

konsekvenser i forbindelse informationskrav om destruktion af ikke-solgte

forbrugerprodukter, herunder særligt i forbindelse med indhentning og til-

gængeliggørelse af data. Dertil vurderes der at være væsentlige erhvervs-

økonomiske konsekvenser for de berørte virksomheder i forbindelse med

vedtagelse af delegerede retsakter og gennemførselsretsakter for specifikke

produktgrupper, som vil skulle vurderes for hver enkelt retsakt.

Danske producenter vurderes generelt at have et højt fokus på bæredygtig-

heden af deres produkter samt en høj digitaliseringsparathed ift. digitale

produktpas. Hermed vurderes forslaget og dets efterfølgende retsakter

umiddelbart også at have positive erhvervsøkonomiske effekter, da de bin-

dende minimumskrav ventes at øge efterspørgslen efter danske bæredyg-

tige produkter på det europæiske marked.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget til ecodesignforordning vurderes at sikre mere lige konkurrence-

vilkår for virksomheder på det indre marked, fremme cirkulære forretnings-

modeller samt øge beskæftigelsen i reparationssektoren. Bestemmelser i

forslaget, samt i de efterfølgende delegerede retsakter, vurderes ligeledes

at mindske den danske og europæiske energi- og ressourceafhængighed,

højne værdien af genbrugsmaterialer og forebygge destruktion af brugbare

forbrugerprodukter.

Retsakter, som udstedes i medfør af forslaget, forventes at udgøre et posi-

tivt bidrag til den bæredygtige udvikling i Danmark, inkl. energieffektivt

forbrug og produktion. Forbrugere vurderes derudover at skulle spille en

mere aktiv rolle i den grønne omstilling. Det skal f.eks. ske ved at lette

bæredygtige valg for forbrugere, bl.a. ved at fjerne de mindst bæredygtige

produkter fra markedet. Retsakter med hjemmel i ecodesignforordningen

vurderes at bidrage omkostningseffektivt til energi- og klimamålsætninger

samt højne forsyningssikkerheden ved fortsat fastlæggelse af energi-,

klima- og miljøkrav til produkter.

8. Høring

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

105/113

Forslaget har været i høring med frist den 13. april 2022 i specialudvalgene

for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik, Miljø og Erhvervspolitik. Der er

indkommet høringssvar fra Dansk Erhverv (DE), Dansk Industri (DI),

Dansk Naturfredningsforening, Rådet for Grøn Omstilling og Plastic

Change, Dansk Standard (DS), Danmarks Tekniske Universitet (DTU),

Forbrugerrådet Tænk, IDA, Landbrug og Fødevarer (L&F) samt Velux.

Dansk Erhverv byder Kommissionens forslag velkomment og deler Kom-

missionens vision for cirkulær økonomi. DE fremhæver vigtigheden af ud-

vikling af harmoniserede løsninger til det indre marked og erhvervslivets

inddrages i udviklingen af produktspecifikke krav. Hertil bemærker DE, at

konkrete produktkrav i de kommende retsakter bør prioriteres for produkter

med påviseligt højt ressourcetræk og/eller miljøpåvirkning, hvor det giver

mening privat- og samfundsøkonomisk. Desuden understreger DE, at det

er afgørende, at der lukkes for smuthuller i reguleringen, der tillader salg

af produkter på tredjelandes online salgsplatforme, der ikke er i overens-

stemmelse med lovgivningen i EU.

Dertil støtter DE den øgede digitalisering af data ved produktpasset, men

fremhæver at nogen information fortsat bør være til stede fysisk på produk-

tet, bl.a. særligt sikkerhedsmærkning. Sekundær information kan gøres til-

gængelig i det digitale produktpas, hvortil indberetningspligten bør place-

res så tidligt i værdikæden som muligt.

DE deler Kommissionens opfattelse af, at produkter skal levetidsforlænges

for at imødekomme ressourceknaphed og omstilling til en cirkulær øko-

nomi. Hertil mener DE, at Ecodesigndirektivet er det rigtige sted at regulere

produkters holdbarhed og mulighed for reparation og genbrug. DE mener

dog, at krav til markedsføring af produkter, der holder længere, skal stilles

på producentniveau. Desuden fremhæves offentlige indkøb som en stærk

drivkraft i den grønne omstilling og at grønne krav bør indgå som en kon-

kurrenceparamenter i alle offentlige udbud, bl.a. skal 50 pct. af udbud ske

ved totalomkostninger og totalkrav for at signalere, at produktion af bære-

dygtige produkter er værd at investere i.

DE understreger, at SMV’er ikke destruerer produkter, der ellers kunne

være afsat og at de derfor som hovedregel bør undtages krav om indberet-

ning af destruktion af usolgte forbrugerprodukter.

Dansk Industri støtter op om Kommissionens forslag til ecodesignforord-

ning, herunder at der er fokus på at styrke det indre marked. DI fremhæver,

at lige konkurrencevilkår og et styrket indre marked er en styrke i det eksi-

sterende ecodesigndirektiv, og anser det som positivt, at dette fastholdes i

forslaget til ecodesignforordning.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

106/113

Dertil påpeger DI, at markedsovervågning og standardisering er vigtige ele-

menter og byder velkomment, at Kommissionen ønsker at styrke bl.a. til-

synet af produkter. Dog støtter DI ikke op om forslagets brug af tredjeparts-

verificeringer. Ligeledes ser DI bekymrende til, at forslaget indeholder be-

føjelser til Kommissionen til udvikling af tekniske specifikationer uden for

det etablerede standardiseringssystem og efterspørger, at dette trækkes til-

bage, eller at brugen af denne bestemmelse i videst mulige omfang begræn-

ses og strømlines med øvrig lovgivning.

DI støtter forordningens tilgang om proportionalitet og fastsættelse af pro-

duktkrav på et videnskabeligt grundlag og fremhæver, at produktkrav alene

bør indføres, hvis deres bidrag til at gøre produkter mere cirkulære står på

mål med kravenes omkostninger. Hertil mener DI, at industrien bør være

tæt involveret i det lovudviklende arbejde med viden om de konkrete pro-

dukter og hvad der praktisk kan lade sig gøre. DI er dog skeptisk over for

inklusionen af kemikalier i ecodesignforordningen, og opfordrer regerin-

gen til at undersøge, hvilke kemiske stoffer som reelt er til hinder for gen-

anvendelse og derved bør reguleres i ecodesignforordningen. Ligeledes ser

DI det som positivt, at grønne offentlige indkøb er inkluderet i Kommissi-

onens forslag til forordning.

DI fremhæver det digitale produktpas som et element med et potentiale som

redskab til adgang til data på tværs af værdikæden og til at understøtte ud-

viklingen af nye forretningsmodeller. Der er dog bekymring for de admini-

strative byrder ved det digitale produktpas, særligt ift. data som i forvejen

indberettet andetsteds. Hertil efterspørger DI, at Kommissionen prioriterer

brugervenligheden og at den starter ud med få produktgrupper og et be-

grænset antal informationskrav. Dertil fremhæver DI et spørgsmål om sik-

kerhed ift., hvem der har adgang til hvilke data, og anbefaler en adgang til

data på en ”need-to-know”-tankegang.

Dansk Naturfredningsforening, Rådet for Grøn Omstilling og Plastic

Change byder Kommissionens forslag velkomment, og ser særligt positivt

på udvidelsen af anvendelsesområdet og det digitale produktpas. Ligeledes

støttes der op om at udvide markedsovervågningen og ses positivt til, at der

pålægges obligatoriske krav til offentlige indkøb.

Det kritiseres dog, at der med ecodesignforordningen ikke præsenteres

klare tidsfrister for implementeringen eller midler til at imødekomme den

lave hastighed for beslutningsprocesserne på området. Dette gælder bl.a.

også forbud mod destruktion af usolgte varer, som fastsættes på produktni-

veau i det efterfølgende retsakter, frem for et direkte forbud i forordnings-

forslaget.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

107/113

Der fremhæves et potentielt smuthul i lovgivning ifm. krav til onlinesalg

og tredjepartslogistikvirksomheder, som har begrænset ansvar ift. fysiske

butikker og importører. Dertil finder Dansk Naturfredningsforening, Rådet

for Grøn Omstilling og Plastic Change finder det kritisabelt, at selvregule-

rende tiltag fortsat er inkluderet i forslaget, da de eksisterende tiltag ikke

har formået at levere resultater til sammenligning med regulerede produkt-

grupper.

Dansk Standard hilser forslaget til ecodesignforordning velkomment og

finder det positivt, at Kommissionen fortsat vil arbejde med CE-mærkning

baseret på harmoniserede standarder. DS finder det hensigtsmæssigt, hvis

der tilføjes i forordningsteksten, at harmoniserede standarder skal udarbej-

des efter proceduren i Standardiseringsforordningen, også når det gælder

godkendelse af standarder med henblik på godkendelse til offentliggørelse

i EU’s Lovtidende, således at spillereglerne er de samme på tværs af lov-

givninger.

Ligeledes understreger DS, at bestemmelsen om Kommissionens bemyn-

digelse til at udvikle tekniske specifikationer bør begrænses til at være und-

tagelsesvis, og fremhæver at den forslåede praksis er i modstrid med Ny

Metode. DS foreslår, at denne tilgang kun må bruges i særlige tilfælde, hvor

Kommissionen f.eks. forgæves har fremsat en standardiseringsanmodning.

Hertil fremhæver DS regeringens tilsvarende holdning i Grund- og Nær-

hedsnotat til Standardiseringsstrategien.

DS anbefaler desuden, at offentlige myndigheders bestilte type 1-miljø-

mærker kan antages som efterlevelse af produktkrav på lige fod med EU-

miljømærket.

DTU fremhæver en misvisende

brug af ordet ”bæredygtighed” i forord-

ningsudkastet, med henvisning til den vestlige verdens belastning af klo-

dens bæreevne langt over det sikre råderum, bl.a. med reference til dan-

skernes årlige CO

-udlening på 17 tons CO

e, hvor bæreevnen vurderes af

IPCC til 2-4 tons pr. verdensborger.

På den baggrund foreslår DTU at forslagets titel ændres med henblik på at

fremme en bæredygtig udvikling og strømline forslaget til at fremhæve, at

produkter ikke i sig selv er bæredygtige, når der stilles produktkrav til dem,

men at de kan blive mere bæredygtige.

Forbrugerrådet Tænk ser forslaget som et vigtigt skridt i den grønne om-

stilling af produktion og forbrug, som kan understøtte forbrugerens rolle

samt nedsætte ressource- og klimabelastningen ved at fremme holdbare

produkter. Forbrugerrådet Tænk fremhæver, at det er en forudsætning for,

at forbrugere kan bidrage til den grønne omstilling, at de mest bæredygtige

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

108/113

valg bliver de letteste for forbrugeren, og roser forslaget for netop at handle

om dette.

Forbrugerrådet Tænk opfordrer til som minimum at bibeholde forslagets

ambitionsniveau og ser gerne yderligere stramninger. Hertil fremhæves, at

regler så vidt muligt skal være af bindende karakter frem for frivillige afta-

ler, at der stilles krav til produktdesignet og ikke blot informationskrav, at

informationskravene udmøntes i obligatoriske mærkningskrav for hele EU

og at forordningen stiller mere præcise krav vedrørende begrænsningen af

problematisk kemi.

I forhold til mærkning af produkter fremhæver Forbrugerrådet Tænk sær-

ligt afvejning mellem, at information skal være tilgængelig for forbrugere

i en købssituation, men at denne information ikke skal forvirre forbrugeren

eller udvande de eksisterende mærkningsordninger. Her henvises til brugen

af det digitale produktpas som en mulig løsning for visning af forbruger-

rettet mærkning i visse tilfælde.

Forbrugerrådet Tænk bemærker desuden, at forslagets meget ambitiøse ka-

rakter betyder, at det kun for alvor kan få effekt, hvis der afsættes betyde-

lige ressourcer og effektiv styring med omfattende inddragelse af interesser

ved udarbejdelse af de enkelte produktspecifikke retsakter.

IDA hilser forslaget til ecodesignforordning velkomment med støtte til det

udvidede anvendelsesområde, inklusionen af flere aspekter, herunder mu-

ligheden for lang levetid og senere genanvendelse samt overgangen fra di-

rektiv til forordning.

IDA fremhæver vigtigheden af en hurtig udvikling af krav inden for for-

skellige produktområder, da det ellers forsinker den klima- og miljømæs-

sige virkning, og efterspørger, at der fra dansk side lægges afgørende vægt

på hastigheden af vedtagelse af produktkrav, med henvisning til den lang-

sommelige proces for Product Environmental Footprint (PEF). Ligeledes

påpeger IDA, at inddragelse af offentlighed og en bred aktørinvolvering er

centralt, samt at arbejdet i forbindelse med ecodesignforordningen sker pa-

rallelt med det videre arbejde med EU’s miljømærke.

Landbrug og Fødevarer støtter generelt, at der anvendes ensartede metoder

i EU til beregning af produkters miljømæssige aftryk, som PEF, da det er

med til at sikre reelle muligheder for at sammenligne produkter og bidrager

til mere lige konkurrence i EU.

Velux hilser forslaget til ecodesignforordning velkommen og bakker op om

udvidelsen til et fokus på ressourceeffektivitet i et livscyklusperspektiv og

fremhæver, at det at gøre bæredygtige produkter til normen og at styrke det

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

109/113

indre marked er afgørende for at nå EU’s målsætninger for klimaneutralitet

og cirkulær økonomi.

Velux støtter op om indsatsen for at sikre fair og lige vilkår for produkter

på det indre marked og en styrkelse af markedsovervågningen af produkter

på tværs af det indre marked. Samtidig fremhæver Velux, at omkostnin-

gerne som følge af produktkrav skal være proportionale med de reducerede

miljø- og klimapåvirkninger, samt at krav ikke må kompromittere produk-

ters funktionalitet og sikkerhed.

Ligeledes gør Velux opmærksom på snitfladerne til byggevareforordnin-

gen og opfordrer til, at krav til byggevarer fortsat stilles via den reviderede

Byggevareforordningen, da der er særlige hensyn i forhold til byggevarers

miljømæssige og strukturelle performance, inkl. sundhed og sikkerhed.

Velux understreger vigtigheden af, at metoder til vurdering og verifikation

af overensstemmelse er baseret på europæiske standarder og regulering.

Forordningen er forud for rådsmødet blevet forelagt Miljøspecialudvalget

med henblik på mundtlige kommentarer den 4. september 2022:

Dansk Standard efterlyste en standardiseret formulering i forordningstek-

ster vedrørende tilgangen til standardiseringsprocesserne og eventuelle

undtagelser. Man var generelt positive over for forslaget, men særligt be-

kymrede for artikel 26 med hensyn til den fortsatte mulighed for at gøre

brug af eksisterende Type 1-miljømærker som Svanen. Man mente, at det

digitale produktpas først og fremmest skulle ses som et værktøj mellem

virksomheder og myndigheder, og at det var mindre egnet til forbruger

kommunikation.

Rådet for Grøn Omstilling hæftede sig ved regeringens holdning til offent-

lig grønne indkøb og bemærkede, at det skulle være muligt også at stille

krav om indkøb af genbrugsprodukter uafhængig af bredere kriterier for

miljømærker og offentlig grønne indkøb. Rådet så et stort potentiale i pro-

duktpasset som værktøj til information af forbrugere.

Dansk Mode og Tekstil gav udtryk for, at man så produktpasset primært

som et værktøj for virksomheder og myndigheder, men anderkendte, at der

også var et potentiale for forbrugerene. I forhold til digitalisering blev det

påpeget, at man skulle huske at tage i betragtning, at digitaliseringen var

langt i Danmark men ikke nødvendigvis i resten af verden. Man så gerne,

at regeringen blev skarpere i forhold til prioriteringen af genbrug frem for

genanvendelse i den cirkulære økonomi og i forhold til snitfladen til kemi-

kalielovgivningen og genanvendelse af den eksisterende masse af tekstiler.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

110/113

Dansk Industri var i udgangspunktet meget positive over for forslaget til

dansk holdning, idet man særligt noterede opbakning til, at man fra dansk

side ikke ville omgå standardiseringsprocesserne. I forhold til produktpas-

set fandt man det vigtigt, at man ikke skulle indberette til flere forskellige

steder, samt at data i vidt omfang skulle forblive decentralt hos virksomhe-

derne. Dansk Industri bakkede også op om den fortsatte mulighed for at

bruge nationale/regionale Type 1-miljømærker som Svanen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget blev offentliggjort den 30. marts 2022, som en del af en større

pakke om bæredygtige produkter. Forslaget behandles i arbejdsgruppen for

det indre marked under konkurrenceevneområdet.

Generelt tages forslaget positivt imod blandt alle medlemsstater og Kom-

missionen roses for et højt ambitionsniveau for en grøn omstilling af det

indre marked. Der gives dog blandt nogle medlemsstater udtryk for bekym-

ring ift. overlap til øvrig produktregulering, manglende produktkriterier

samt de brede beføjelser tildelt Kommissionen og medlemsstaternes mind-

skede indflydelse på udviklingen af produktspecifikke krav i forhold til det

eksisterende ecodesigndirektiv.

Forslaget er sat på dagsordenen for konkurrencerådsmøde den 1. december

2022 til fremskridtsrapport. Forslaget har været til artikelgennemgang i ar-

bejdsgruppen, og det forventes, at formandskabet vil præsentere en revide-

ret version af forslaget sidst på året. Forslaget har været drøftet første gang

på konkurrencerådsmødet den 29. september 2022 og har været på dagsor-

denen til miljørådsmødet den 28. juni til præsentation og den 24. oktober

med henblik på meningsudveksling.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag til ecodesignforordning velkom-

men som en del af Kommissionens initiativ for bæredygtige produkter. Ini-

tiativet spiller en vigtig rolle i forhold til at bidrage til en klimaneutral, res-

sourceeffektiv og forureningsfri cirkulær økonomi, hvor økonomisk vækst

afkobles fra brug af naturressourcer.

Det gældende ecodesigndirektiv udgør en effektiv ramme til at stille krav

til energirelaterede produkter om bl.a. energieffektivitet, og regeringen ar-

bejder for, at ecodesignforordningen skal styrkes med henblik på at levere

på energi- og klimamål. Regeringen arbejder for en ambitiøs og omkost-

ningseffektiv klima- og miljøindsats i EU, der bl.a. kan bidrage til at reali-

sere EU’s klimamål for 2030 på mindst 55 pct. drivhusgas-reduktion

i for-

hold til 1990 samt drive den grønne omstilling både i Danmark og hele EU

mod klimaneutralitet i senest 2050. Det er fortsat vigtigt for regeringen, at

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

111/113

ecodesignforordningen bidrager til ecodesigndirektivets nuværende anven-

delsesområde for energirelaterede produkter og leverer på energieffektivi-

tet. Ecodesignforordningen må ikke minimere eller forsinke energieffekti-

viseringsindsatsen for energirelaterede produkter unødvendigt, men skal

fortsat levere ind til det fælleseuropæiske energieffektiviseringsmål under

energieffektivitetsdirektivet, hvor det leverede halvdelen af 2020-målet for

energieffektivitet. Regeringen arbejder for, at det fælleseuropæiske energi-

effektiviseringsmål hæves til mindst 40 pct., hvorfor ecodesignforordnin-

gen skal styrkes til at levere på energieffektivitet.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om ecodesignforordningen som

juridisk ramme, hvormed der efterfølgende kan fastsættes konkrete pro-

duktkrav, der fremmer bæredygtigt forbrug og produktion. Regeringen fin-

der det endvidere vigtigt, at der med ecodesignforordningen skabes en sam-

menhængende juridisk ramme for bæredygtige produkter, der omfatter

både eksisterende og kommende produktregulering i EU. Regeringen ar-

bejder således for, at miljøkravene som udgangspunkt fastsættes i den sær-

skilte regulering af specifikke produktgrupper, men at man i regi af ecode-

signforordningen kan komplementere med yderligere miljøkrav.

Regeringen bakker op om den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet

til den videst mulige række af produkter, samt at der stilles krav til produk-

terne ud fra flere parametre om miljømæssig bæredygtighed, således at det

kan bidrage yderligere til omstillingen til en cirkulær økonomi. Regeringen

undersøger afklaring på anvendelsesområdet i forhold til anden EU-regu-

lering. I forbindelse med udarbejdelsen af de specifikke produktkrav ønsker

regeringen, at der gives prioritet til produktgrupper i de værdikæder, der

fremhæves i Kommissionens Handlingsplan for Cirkulær Økonomi. Rege-

ringen finder det vigtigt, at ecodesignforordningen sikrer, at designkrav til

produkter med militære formål skal tage hensyn til den operative effektivi-

tet og militære sikkerhed i opgaveløsningen. Det gælder for anvendelse af

kemikalier, det digitale produktpas samt obligatoriske kriterier for offent-

lige indkøb.

Regeringen ser en løbende skærpelse af krav i ecodesignforordningen som

vigtigt for at leve op EU’s klima-

og miljømål, herunder i forhold til ener-

gibesparelser samt mål om at reducere materialefodaftrykket og det for-

brugsbaserede klima- og miljøaftryk for snarest muligt at bringe fodaftryk-

ket inden for de planetære grænser. Regeringen finder det vigtigt, at både

eksisterende og kommende rammer for at fastsætte ecodesignkrav til pro-

dukter bliver anvendt fuldt ud i den efterfølgende implementering for at

sikre den maksimale effekt for miljø og klima.

Regeringen bemærker, at forordningen indeholder et forslag om, at Kom-

missionen får beføjelse til at vedtage delegerede retsakter for de konkrete

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

112/113

produktgrupper, som efter de gældende bestemmelser vedtages som gen-

nemførselsforanstaltninger. Regeringen vil undersøge, hvad dette har af be-

tydning for Danmarks indflydelse på udarbejdelse af retsakterne.

Regeringen er meget positiv over for, at Kommissionen med forslaget

strømliner reglerne på ecodesignområdet med forslaget til revision af byg-

ningsdirektivet, så det gøres klart, at der er mulighed for nationalt at fast-

sætte krav til drivhusgasemissioner eller brændselsform i opvarmningsan-

læg, da dette kan understøtte regeringens ønske om at udfase fossile

brændsler i den individuelle opvarmning.

Regeringen vil arbejde for, at ecodesignforordningen sigter mod at gøre

bæredygtigt forbrug og produktion nemt, mere transparent og pålideligt for

forbrugere såvel som producenter.

Regeringen finder det positivt, at Kommissionen til brug for fastsættelsen

af produktkrav vil udvikle og forbedre videnskabeligt baserede vurderings-

værktøjer, med henblik på at styrke aspekter, der fremmer cirkulær øko-

nomi. Regeringen ønsker en horisontal tilgang til tekniske eller fælles spe-

cifikationer inden for standardisering, så Kommissionens beføjelser til at

fastsætte standarder uden om de etablerede standardiseringsorganer er ens-

artede på tværs af lovgivninger. Regeringen finder, at Kommissionens be-

føjelser til at omgå standardiseringssystemet skal formuleres, så de kun kan

anvendes i helt særlige nødstilfælde og ikke bliver en mulighed for at omgå

New Legislative Framework-systemet.

Regeringen ønsker, at forslaget skal understøtte et velfungerende indre

marked med effektiv og ensartet implementering og håndhævelse af pro-

duktkrav og vil arbejde for, at kravene står på mål med gevinsten, samt at

virksomheder og myndigheder ikke pålægges uforholdsmæssige store byr-

der. Regeringen vil arbejde for, at der sikres en stærk og effektiv markeds-

overvågning af de skærpede produktkrav, der bl.a. tager højde for den sti-

gende handel online for både at beskytte forbrugerne og sikre lige konkur-

rencevilkår for virksomhederne samt forslag om at sikre myndighedernes

mulighed for at kunne kræve ulovligt indhold fjernet.

Regeringen er positiv over for forslaget om indførelsen af et digitalt pro-

duktpas og arbejder således for, at der med forslaget indføres en forpligtelse

hertil. Produktpasset er et vigtigt værktøj til at accelerere omstillingen til

en cirkulær økonomi, og det kan bidrage til at spore produkter og sikre øget

tilgængelighed af produktinformation langs værdikæden.

Regeringen finder det vigtigt, at Kommissionen strømliner udviklingen af

digitale produktpas på tværs af produkter, og at interoperabilitet understøt-

tes via bl.a. ensartet infrastruktur for datadeling af produktinformationer.

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne - indre marked og industri 1/12-22

113/113

Regeringen vil arbejde for, at det digitale produktpas skal udvikles med

henblik på at gøre det nemt for virksomheder at dele informationer langs

værdikæden og ved at bygge infrastrukturen for datadeling på eksisterende

åbne principper. Regeringen ønsker, at Kommissionens forslag til etable-

ring af et centralt register for informationer i de digitale produktpas bliver

begrænset for bl.a. at reducere virksomheders administrative byrder. Rege-

ringen vil arbejde for, at der findes den rette balance mellem beskyttelse af

virksomheders forretningsfølsomme data og øget adgang til produktdata

for aktører langs værdikæden. Regeringen ønsker, at tiltag for at støtte små

og mellemstore virksomheder i at leve op til krav foregår på nationalt plan.

Regeringen ser offentlige indkøb som en væsentlig drivkraft for cirkulær

økonomi og stiller sig positiv for Kommissionens forslag om at gøre det

muligt inden for de enkelte produktgrupper at fastlægge bindende krav til

grønne indkøb i den offentlige sektor. Dette vil understøtte regeringens

målsætning om, at alle offentlige indkøb skal være miljømærkede i 2030.

Regeringen vil arbejde for, at kommende krav om grønne indkøb så vidt

muligt tager udgangspunkt i kriterierne for EU-miljømærket, Svanemærket

eller andre type 1-miljømærker, hvor kriterier fastlægges på et tilsvarende

niveau.

Regeringen finder det vigtigt, at ecodesignforordningen understøtter må-

lene i EU’s kemikaliestrategi, herunder målet om at sikre ikke-giftige

ma-

terialekredsløb. Regeringen ønsker bl.a., at der stilles krav til alle produkter

om at minimere indholdet af skadelige kemikalier, at informationer om alle

skadelige kemikalier i produkter, i hele deres livscyklus, skal videregives,

og at det digitale produktpas som udgangspunkt anvendes hertil. Regerin-

gen finder videre, at de mest skadelige kemikalier i produkter skal omfattes

af et generelt forbud.

Regeringen vil arbejde for, at det med Kommissionens forslag gøres muligt

inden for de enkelte produktgrupper at forbyde destruktion af usolgte for-

brugerprodukter, idet det forebygger spild af naturressourcer og styrker

virksomhedernes incitament til kun at producere, hvad de forventer at

kunne sælge. Samtidigt finder regeringen det positiv, at større virksomhe-

der skal redegøre for mængden af destruerede forbrugerprodukter.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 23. september

2022 og den 13. oktober til skriftlig orientering. Grund- og nærhedsnotatet

er oversendt den 25. maj 2022.