Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 3: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde konkurrenceevne 2/12-22

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 3915 - konkurrenceevne Bilag 3
Offentligt

Notat

Modtager(e)

> Folketingets Europaudvalg

Skriftlig forelæggelse

Konkurrenceevnerådet (forskning og rum) den 2. december 2022

Dagsorden for rådsmødet (forskning og rum) den 2. december 2022 omfatter i alt

fem punkter. Der er tale om tre punkter til vedtagelse på rådsmødet og to punkter

til drøftelse. Punkterne forelægges hermed Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring. Der henvises i øvrigt til samlenotatet for rådsmødet, som er oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg den 17. november 2022.

Under ’siden sidst’ orienteres

udvalget om, at EU-Domstolen afsiger dom i sagen

C-638/20, MCM, den 24. november 2022.

Dagsordenspunkt 1: Rådskonklusioner om forskningsinfrastrukturer

På rådsmødet ventes vedtagelse af rådskonklusioner om forskningsinfrastrukturer.

Rådskonklusionerne følger op på arbejdet med det europæiske forskningsrum,

som udspringer af Kommissionens meddelelse herom fra 2020.

Rådskonklusionerne understreger den særlige og vigtige rolle, som forskningsin-

frastrukturer spiller i det samlede forsknings- og innovationsøkosystem. Forsk-

ningsinfrastrukturer kræver langsigtet strategisk investering, og der opfordres til

politisk opbakning til denne type investeringer fra medlemsstaterne og fra Kom-

missionen.

Rådskonklusionerne understreger yderligere den vigtige rolle, som det europæi-

ske strategiforum for forskningsinfrastruktur (ESFRI) spiller. I regi af ESFRI drøfter

medlemsstater og Kommission en sammenhængende strategi for udvikling og

etablering af forskningsinfrastruktur.

Regeringen støtter vedtagelse af rådskonklusionerne. Regeringen anerkender den

vigtige rolle, som forskningsinfrastrukturer spiller i det samlede forsknings- og

innovationsøkosystem. Samtidig bakker regeringen op om behovet for fortsat at

styrke det europæiske samarbejde på området.

Det er regeringens vurdering, at rådskonklusionerne ikke omfatter væsentlige nye

problemstillinger eller nye tilgange til forskningsinfrastruktur.

Dagsordenspunkt 2: Rådshenstillingen om vejledende principper for vi-

densudnyttelse

På rådsmødet ventes vedtagelse af rådshenstillingen om vejledende principper for

vidensudnyttelse. Rådshenstillingen har til formål at opdatere Kommissionens

henstilling om intellektuel ejendomsret fra 2008.

18. november 2022

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

358861

Side 1/4

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 3: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde konkurrenceevne 2/12-22 - rum- og forskningsdelen

Hvor fokus i 2008 var på intellektuel ejendomsret, patenter og tech-trans inden for

STEM, så er sigtet her et langt bredere blik på vidensudnyttelse. Vidensudnyttelse

defineres i henstillingen, som enhver proces, der skaber social og økonomisk

værdi af den viden, som produceres på de offentligt finansierede forskningsinstitu-

tioner.

Til det formål indeholder henstillingen uforpligtende retningslinjer for politikudvik-

lingen inden for vidensudnyttelse.

Regeringen støtter vedtagelse af rådshenstillingen. Regeringen finder det over-

ordnet positivt, at der er fokus på, at den viden, der skabes via offentligt finansieret

forskning, omsættes til værdi for samfundet.

Det er regeringens vurdering, at henstillingen er i overensstemmelse med den

etablerede danske tilgang til området.

Dagsordenspunkt 3: Rådskonklusioner om en ny europæisk innovations-

dagsorden

På rådsmødet ventes vedtagelse af rådskonklusioner om en ny europæisk innova-

tionsdagsorden. Rådskonklusionerne udspringer af Kommissionens meddelelse af

5. juli 2022 om en ny europæisk innovationsdagsorden.

Meddelelsen beskriver de mest væsentlige udfordringer på innovationsområdet og

de allerede annoncerede eller igangsatte EU-initiativer på området.

Rådskonklusionerne understreger behovet for at skærpe indsatsen på innovati-

onsområdet, som vurderes at være afgørende for at løse de globale samfunds-

mæssige udfordringer, som Unionen står over for. Samtidig understreger rådskon-

klusionerne behovet for at styrke et sammenhængende EU-innovationssystem,

som i højere grad muliggør en hurtig og effektiv omsætning af forskning til nye

teknologier og innovation.

Kommissionen og medlemslandene opfordres i rådskonklusionerne til at øge of-

fentlige investeringer i innovation samt revidere de juridiske og politiske rammer,

der måtte stå i vejen for at udnytte det fulde potentiale for udvikling af banebry-

dende teknologi eller innovation.

Regeringen støtter vedtagelse af rådskonklusionerne. Generelt anser regeringen

det som positivt, at Kommissionen og Rådet har fokus på at styrke innovationssy-

stemet i EU.

Det er regeringens vurdering, at rådskonklusionerne ikke omfatter nye problemstil-

linger eller løsninger i forhold til Kommissionens meddelelse.

Dagsordenspunkt 4: Samspil mellem politikudvikling og forskningsbaseret

viden

Det tjekkiske formandskab har lagt op til en politisk drøftelse af, hvordan med-

lemsstaterne i højre grad kan styrke kvaliteten af politikudvikling gennem forsk-

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 2/4

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 3: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde konkurrenceevne 2/12-22 - rum- og forskningsdelen

ningsbaseret viden. Drøftelsen forventes at tage udgangspunkt i Kommissionens

arbejdsdokument fra oktober i år om samme emne.

Kommissionen kortlægger i arbejdsdokumentet udfordringer, muligheder og

best

practices

ved brug af forskningsbaseret viden og evidens i politikudvikling. Emnet

har yderligere en sammenhæng til rådshenstillingen om vejledende principper for

vidensudnyttelse, som tidligere er omtalt.

Regeringen bakker op om drøftelsen og anerkender, at forskningsbaseret viden

og evidens kan udgøre et vigtigt bidrag til politikudvikling.

Det var forskningsdelen af rådsmødet.

Dagsordenspunkt 1: Bedre udnyttelse af rumdata og samarbejde mellem

aktører

For så vidt angår rumdelen af rådsmødet er det første og eneste punkt på dagsor-

denen en politisk drøftelse om bedre udnyttelse af rumdata og samarbejde mellem

aktører.

Rumdata, fra Copernicus, EGNOS og Galileo, har i dag kvaliteten til at understøtte

løsninger inden for en lang række samfundsudfordringer. Data fra disse satellitba-

serede tjenester i EU’s rumprogram har længe understøttet vores evne til at ob-

servere vejr, klima og klimaforandringer, kommunikere over store afstande samt

navigere sikkert til vands, til lands og i luften. Samfundet benytter i stigende grad

satellitter til at beskytte natur, miljø og biodiversitet, udpege optimal placering af

varige energikilder eller føre kontrol og tilsyn med fiskeri, landbrug, skovbrug samt

håndhæve bæredygtig anvendelse af naturressourcer.

EU's rumprogram har i perioden 2021-2027 et budget på omkring 111 mia. kr.

Kommissionen, medlemsstaterne og andre hovedaktører har en fælles interesse i,

at den betydelige investering udnyttes af en bred række aktører til en bred vifte af

opgaver, således at investeringen kan skabe mest mulig værdi i samfundet.

Forventningen er, at drøftelsen særligt vil fokusere på at styrke udnyttelsen af, og

samarbejdet om, de europæiske rumaktiviteter for i endnu højere grad at under-

støtte de europæiske prioriteter og EU’s økonomi.

Regeringen bakker op om drøftelsen. Regeringen finder det vigtigt, at rumdata

udnyttes af en bred række af aktører og bidrager til værdiskabelse i samfundet.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Punktet ’siden sidst’: Orientering om afsigelse af dom ved EU-Domstolen

Udvalget orienteres hermed om, at EU-Domstolen afsiger dom i sagen C-638/20,

MCM, den 24. november 2022.

Sagen vedrører et præjudicielt spørgsmål om uddannelsesstøtte til uddannelse i

udlandet, som er stillet af et nævn i Sverige.

Side 3/4

Rådsmøde nr. 3915 (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2022 - Bilag 3: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde konkurrenceevne 2/12-22 - rum- og forskningsdelen

Sagen kan få betydning for de danske SU-regler, og derfor afgav den danske re-

gering skriftligt indlæg i sagen.

Sagen handler om en studerende, der er svensk statsborger med bopæl i Spani-

en. Den studerende har fået afslag på svensk uddannelsesstøtte til uddannelse i

Spanien pga. manglende bopæl i Sverige eller i øvrigt anden tilknytning til Sverige.

Den studerende er født, opvokset og forblevet bosat i Spanien, indtil han søgte om

svensk uddannelsesstøtte.

Den studerendes far er også svensk statsborger. Faren har været bosat og be-

skæftiget i Spanien i 20 år, men vendte i 2011 tilbage til Sverige, hvor han har

været beskæftiget lige siden.

Den studerende mener, at han har ret til svensk uddannelsesstøtte til uddannelse i

Spanien, og har bl.a. gjort gældende, at han skal betragtes som integreret i det

svenske samfund, og at hans far fortsat skal anses for at have en forbindelse til

Spanien.

Dette har i sagen rejst spørgsmål om, hvorvidt afslaget på uddannelsesstøtte kan

anses for en hindring for farens fri bevægelighed, og om dette i givet fald vil være i

strid med EU-rettens regler om arbejdskraftens fri bevægelighed.

De danske regler om tildeling af SU til uddannelse i udlandet har væsentlige lig-

hedspunkter med de svenske regler, og de bygger i særdeleshed på, at den stu-

derende skal kunne påvise en tilknytning til Danmark for at kunne få SU til uddan-

nelse uden for Danmark.

Sagen rejser spørgsmålet om, hvorvidt EU-rettens regler om arbejdskraftens fri

bevægelighed overhovedet finder anvendelse i en sådan situation, hvor faren

tilbage i 2011 flyttede fra Spanien, hvor han var vandrende arbejdstager.

Regeringen argumenterede i sit indlæg for, at reglerne om arbejdskraftens fri be-

vægelighed ikke længere gælder i en sådan situation.

Regeringen argumenterede endvidere for, at selv hvis reglerne om arbejdskraf-

tens fri bevægelighed stadig gælder i en sådan situation, så er det ikke i strid med

EU-retten at stille krav om, at den studerende skal have en vis tilknytning til det

land, hvor vedkommende søger om SU fra.

Hvis EU-Domstolen ikke er enig i den danske regerings argumenter, kan det få

betydning for de danske regler i SU-bekendtgørelsen om SU til uddannelse i ud-

landet.

Når EU-Domstolen har afsagt sin dom, skal det vurderes, om der er behov for at

følge op på dommen.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Jesper Petersen

Side 4/4