Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, forsvarsdelen

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 8-9/12-22 - RIA Bilag 1
Offentligt

Samlenotat

22. november 2022

Forslag til rådshenstilling om styrkelse af kritisk infrastrukturs

modstandsdygtighed, KOM (2022) 551

Revideret udgave af grund- og nærhedsnotat af 18. november 2022. Nye

afsnit er markeret med en streg i venstre margen.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 18. oktober 2022 offentliggjort et forslag til

en Rådshenstilling om styrkelse af kritisk infrastrukturs modstandsdygtighed.

Med forslaget ønsker Kommissionen at sikre koordinering på EU-plan med

henblik på at øge modstandsdygtigheden i den kritiske infrastruktur med

særlig fokus på energi, digital infrastruktur, transport og rummet og med

prioritering af den kritiske infrastruktur i disse sektorer, som har grænse-

overskridende relevans.

Formålet med forslaget er at opfordre medlemsstaterne til at træffe foran-

staltninger og samarbejde om at styrke modstandsdygtigheden i den kritiske

infrastruktur ved at styrke beredskabet, styrke responskapacitet og øge in-

ternationalt samarbejde. Medlemsstaterne opfordres bl.a. til at 1) foretage

eller opdatere risikovurderinger for den kritiske infrastruktur i særligt energi-

og transportsektoren, 2) fremskynde forberedelserne til implementeringen

af direktivet om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerheds-

niveau (NIS 2

) og direktivet om kritiske enheders modstandsdygtighed

(CER-direktivet

), 3) gennemføre nationale stresstest af kritisk infrastruktur,

4) fremskynde udarbejdelsen af en fælleseuropæisk risikovurdering og an-

befalinger for kommunikations- og netinfrastrukturen samt 5) udvikle bru-

gen af Galileo og/eller Copernicus til informationsdeling. Derudover lægges

der med forslaget op til at styrke samarbejdet mellem medlemsstaternes

eksperter på kritisk infrastruktur, herunder med henblik på at udarbejde fæl-

les vejledende principper for stresstest af kritisk infrastruktur. Der lægges

ligeledes op til tættere EU-NATO samarbejde mhp. at styrke koordineringen

omkring kritisk infrastruktur.

KOM (2020) 823

KOM (2020) 829

Side 1 af 9

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, forsvarsdelen

Henstillingen medfører i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller økonomiske

konsekvenser.

Der er tale om et punkt på rådsmødedagsorden den 8. december i Rådet for

Retlige og Indre Anliggender mhp. statusorientering samt vedtagelse i for-

bindelse med møde i Rådet for Generelle Anliggender den 13. december.

Kommissionens forslag til en Rådshenstilling om styrket modstandsdygtig-

hed i den kritiske infrastruktur hilses velkommen. Det bemærkes, at man

alene har forholdt sig overordnet til forslaget.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen offentliggjorde den 18. oktober 2022 et forslag til en

rådshenstilling om styrkelse af kritisk infrastrukturs modstandsdygtighed,

KOM (2022) 551. Forslaget blev oversendt til Rådet i dansk sprogversion den

21. oktober 2022. Forslaget skal vedtages af Rådet i henhold til TEUF-artikel

114 og 292. Rådet træffer afgørelse ved kvalificeret flertal.

Forslaget er fremsat som et supplement til de to direktiver NIS2 og CER.

CER-direktivet har til formål at styrke kritiske enheders modstandsdygtig-

hed, og NIS2 skal sikre et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele EU.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for Rådet for Indre Anliggender til

statusorientering den 8. december 2022 samt på dagsordenen for Rådet for

Generelle Anliggender til vedtagelse den 13. december 2022.

3. Formål og indhold

Formålet med Kommissionens forslag til en ikke-bindende henstilling er at

styrke modstandsdygtigheden af den kritiske infrastruktur som følge af det,

ifølge Kommissionen, hastigt skiftende trusselsbillede. Kommissionen frem-

hæver i denne sammenhæng de nye risici, som Ruslands angrebskrig mod

Ukraine har medført. Endvidere fremhæves sabotage mod Nord Stream 1 og

Modstandsdygtighed skal forstås som en enheds evne til at forebygge, be-

skytte imod, respondere på, modstå, afbøde, absorbere, imødekomme og

genoprette i forbindelse med hændelser, som har potentiale til at forstyrre

leveringen af essentielle forsyninger.

I forslaget inviteres medlemsstaterne til snarest muligt at påbegynde ar-

bejde mhp. at forberede gennemførslen af de to direktiver NIS2 og CER, som

tilsammen har til formål at sikre et højere fælles niveau af modstandsdyg-

Side 2 af 9

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, forsvarsdelen

tighed og beskyttelse af kritisk infrastruktur og fælles højt niveau for cyber-

sikkerhed i EU. Kritisk infrastruktur udgør ifølge forslaget den infrastruktur,

som medlemsstaterne har udpeget som national kritisk infrastruktur eller

europæisk kritisk infrastruktur udpeget under ECI-direktivet samt kritiske

enheder som defineret i CER-direktivet eller enheder, der falder under NIS2-

direktivet.

Ifølge forslaget bør medlemsstaterne have særligt fokus på at styrke mod-

standsdygtigheden i kritisk infrastruktur med grænseoverskridende rele-

vans.

Medlemsstaterne opfordres med forslaget til at gennemføre frivillige initiati-

ver der skal 1) styrke beredskabet på EU- og medlemsstatsniveau, 2) styrke

responsmuligheder på EU- og medlemsstatsniveau samt 3) styrke mod-

standsdygtigheden igennem internationalt samarbejde. Kommissionen læg-

ger op til at fokusere på tiltag i energisektoren, sektoren for digital infra-

struktur, transportsektoren og rumsektoren samt at prioritere kritisk infra-

struktur i disse sektorer, som har grænseoverskridende relevans.

De væsentligste elementer i forslaget er:

Styrket beredskab

Med forslaget opfordres medlemsstaterne til at:

•

Foretage eller opdatere risikovurderinger af modstandsdygtigheden i den

kritiske infrastruktur.

Hvor muligt at fremskynde forberedelserne til gennemførslen af det kom-

mende CER-direktiv ved bl.a. at udarbejde nationale strategier om styr-

kelse af modstandsdygtigheden i enheder, der driver kritisk infrastruktur.

Understøtte træningen af eksperter og dele best practises imellem sig.

Støtte operatører af kritisk infrastruktur i at stressteste enheder, i særligt

energisektoren, hvor dette vurderes gavnligt med udgangspunkt i fælles

EU-principper. Medlemsstaterne bør udpege enheder til test i første kvar-

tal 2023 og operatørerne at den kritiske infrastruktur bør gennemføre

tests inden udgangen af 2023.

Gøre brug af potentielle finansieringsmuligheder på EU-plan og nationalt

plan.

Gennemføre foranstaltninger i EU-værktøjskassen for 5G-cybersikkerhed

bl.a. med henblik på at indføre restriktioner for højrisikoleverandører.

Styrke den fysiske og ikke-fysiske beskyttelse af kritiske og følsomme

dele af 5G-net.

Tage kommende netregler for cybersikkerhedsmæssige aspekter af

grænseoverskridende elektricitetsstrømme til efterretning.

Udvikle brugen af Galileo, Copernicus og EGNOS til overvågning og vi-

densdeling i samarbejde med Kommissionen.

•

Side 3 af 9

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, forsvarsdelen

Herudover lægger Kommissionen op til, at det igangværende samarbejde

om udarbejdelsen af en risikovurdering og anbefalinger for kommunikations-

og netinfrastrukturen i EU, som er igangsat under NIS-direktivet, bør frem-

skyndes. Herudover lægger forslaget op til, at arbejdet med udarbejdelse af

policy retningslinjer, metoder og foranstaltninger til håndtering af risici på

cybersikkerhedsområdet prioriteres.

Kommissionen lægger med forslaget op til at styrke samarbejdet mellem

medlemsstaternes eksperter for at øge den fysiske ikke-cyberrelaterede

modstandsdygtighed i den kritiske infrastruktur ved at:

Understøtte udviklingen af fælles frivillige værktøjer til at styrke mod-

standsdygtigheden.

Understøtte medlemsstaterne i forberedelserne til implementeringen

af CER-direktivet.

Støtte og forberede udviklingen af fælles principper for gennemfø-

relse af stresstest med fokus på menneskeskabte trusler i energisek-

toren og sidenhed i andre relevante sektorer.

På frivillig basis at anvende en sikker platform for informationsud-

veksling, når denne er udviklet at Kommissionen.

Kommissionen understreger i den forbindelse, at forslaget ikke omfatter de-

ling af oplysninger, hvis videregivelse strider mod medlemsstaternes væ-

sentlige nationale sikkerhedsinteresser, offentlige sikkerhed eller forsvar.

Kommissionen vil ifølge forslaget stille frivillige manualer og retningslinjer til

rådighed for medlemsstaterne, herunder en håndbog for beskyttelse af kri-

tisk infrastruktur og det offentlige rum mod ubemandede luftfartøjssyste-

mer. Ligeledes har Kommissionen til hensigt at: 1) øge finansieringen af

modstandsdygtighed i kritisk infrastruktur inden for rammerne af Horizon

Europe og 2) gennemføre en undersøgelse af status på den undersøiske ka-

belinfrastruktur der forbinder medlemsstaterne.

Kommissionen vil desuden fremme tiltag inden for Civilbeskyttelsesmekanis-

men ved at øge investeringer i forebyggende tiltag, øge udveksling af viden

samt forbedre kapacitetsudviklingsaktiviteter.

Styrket respons

Forslaget lægger op til, at medlemsstaterne bør koordinere, vidensdele og

øge paratheden inden for eksisterende EU-mekanismer mhp. at sikre en hur-

tig EU-støttet respons i tilfælde af betydelige forstyrrelser i leveringen af es-

sentielle tjenester fra den kritiske infrastruktur. Herudover opfordrer Kom-

missionen medlemsstaterne til at fremskynde forberedelser, hvor muligt,

med tiltag, der har til formål at styrke kapaciteten i de nationale Computer

Side 4 af 9

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, forsvarsdelen

Security Incident Response Teams (CSIRTs), opdatere cyberstrategier, ind-

føre en national krisehåndteringsplan for cybersikkerhedshændelser samt til

at bidrage til gennemførslen af EU’s hybride

værktøjskasse.

Med forslaget lægger Kommissionen desuden op til at:

- Samarbejde med medlemsstaterne om at videreudvikle katastrofebe-

redskabskapaciteter for at styrke det operationelle beredskab til

håndtering af forstyrrelser i leveringen af essentielle tjenester fra den

kritiske infrastruktur.

Gennemføre tiltag til at styrke responskapaciteten i EU’s civilbeskyt-

telsesmekanisme.

- Udarbejde et blueprint for koordineret respons ifm. betydelige forstyr-

relser vedrørende kritisk infrastruktur.

- Samarbejde med eksperter om genopretningsforanstaltninger efter

hændelser vedrørende undersøisk kabelinfrastruktur.

Internationalt samarbejde

Med forslaget lægges der op til, at Kommissionen og EU’s Udenrigsrepræ-

sentant skal styrke koordineringen med NATO om kritisk infrastrukturs mod-

standsdygtighed.

Derudover inviteres medlemsstaterne til at samarbejde med tredjelande om

modtandsdygtigheden af grænseoverskridende kritisk infrastruktur, hvor re-

levant.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, da der alene er tale om en Råds-

henstilling.

6. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for gældende dansk ret, idet der alene er tale om en

henstilling.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Henstillingen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. I det om-

fang foreslåede tiltag senere udmøntes i konkrete lovgivningsmæssige initi-

ativer, ville det skulle vurderes, om disse ville medføre lovgivningsmæssige

konsekvenser.

Side 5 af 9

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, forsvarsdelen

Den nationale implementering af NIS2 og CER vil påbegynde efter direktiverne

er endeligt trådt i kraft. Der vil i den forbindelse blive taget stilling til tidslinjen

herfor.

Økonomiske konsekvenser

Henstillingen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser. I det omfang henstillingen senere ud-

møntes i konkrete initiativer, vil det bl.a. bero på en vurdering af mulige

statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekven-

ser. Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter

afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf.

budgetvejledningens bestemmelser herom.

Andre konsekvenser

Henstillingen skønnes ikke i sig selv at medføre administrative konsekvenser

for myndigheder eller erhvervslivet i Danmark. I det omfang henstillingen

senere udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om disse vil

medføre administrative eller andre konsekvenser.

8. Høring

Forslaget har været i høring i specialudvalget for Civilbeskyttelse, specialud-

valget for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik, specialudvalget for Konkur-

renceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål samt specialudvalget for Transport

fra den 21. oktober 2022 til den 31. oktober 2022. Der er modtaget i alt 10

høringssvar.

Dansk Erhverv

bakker op om Kommissionens forslag idet den seneste tid

har understreget et øget risikobillede vís-a-vís kritisk infrastruktur. Forslaget

tager højde for at sikre overensstemmelse med Kommissionens meddelelse

om en beredskabsplan for transport af 23. maj 2022. Det er en vigtig sam-

fundsopgave at opretholde mobiliteten, forsyningssikkerheden og adgangen

til kritisk infrastruktur i en krisesituation, da det er en grundlæggende for-

udsætning for samfundets basale funktion.

Danske Rederier og Færgerederierne

er enige i, at robusthed er vigtig

for opretholdelsen af kritisk infrastruktur indenfor den Europæiske Union

(EU) særligt i lyset af det ændrede trusselbillede EU ser ind i med Ruslands

angreb på Ukraine og hændelserne ved Nord Stream rørledningerne. Det an-

ses for meningsfuldt at se på sikringsrelaterede forhold, som kan implemen-

teres allerede på den korte bane med henblik på at højne den fælles sikker-

hed.

Erhvervsflyvningens Sammenslutning

finder forslaget relevant i lyset af

den nuværende situation. Anbefalingerne ses at dække nødvendige aktivite-

ter for både Kommissionen og medlemslandene.

Side 6 af 9

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, forsvarsdelen

HK Post og Kommunikation

opfordrer til, at postbefordringspligten præci-

seres som værende en del af den kritiske infrastruktur og påpeger, at post-

befordring adskiller sig fra anden distribution (godstransport) og benytter sig

derfor også af anden infrastruktur.

kan generelt bakke op om tiltag, der sigter efter at maksimere og frem-

skynde arbejdet med at beskytte de aktiver, faciliteter og systemer, der er

nødvendige for samfundets virke. KL noterer dog, at kritisk infrastruktur ikke

i forslaget er konkret afgrænset og ser behov for en fælles definition. Hvor

kritisk en svækket effektivitet og forsyning vil være, afhænger af, hvor lang

tid infrastrukturen ikke fungerer. Derfor spiller både tidsperspektivet og al-

vorligheden af konsekvenserne ved, at den kritiske infrastruktur ikke funge-

rer, ind.

Danva

er enige i opfordringen om at øge opmærksomheden på den kritiske

infrastruktur og iværksætte tiltag til at honorere relevante direktiver forud

for fastsatte implementeringsfrister og noterer sig, at der med forslaget er

særlig opmærksomhed på energi, transport, rumfart og digital infrastruktur.

Danva opfordrer til, at der lægges vægt på at tænke på tværs af sektorer i

anbefalingerne til det nationale niveau. Forslaget om systematisk risikovur-

dering synes relevant og Danva opfordrer til, at man i anbefalingerne også

omfatter opfølgning på disse vurderinger. Derudover opfordrer Danva til, at

forslaget også udvides til at omfatte en systematisk registrering af hændelser

i relevante sektorer, samt at det tydeliggøres, at statsstøtteregler ikke skal

være en hæmsko for finansiering af ekstraordinære beredskabsrelaterede

tiltag.

Dansk Metal

er enige i behovet for at styrke modstandsdygtigheden i kritisk

infrastruktur under den nuværende sikkerhedspolitiske situation. Det er af-

gørende at finde de rette balancer mellem på den ene side hensynet til at

sikre fri og gnidningsfri handel på det indre marked og på den anden side

hensynet til at beskytte kritisk infrastruktur. Dansk Metal bemærker, at det

er vigtigt at være opmærksom på kompleksiteten på området og sørge for,

at der ikke opstår parallelle eller overlappende processer og fora.

Dansk Fjernvarme

finder det positivt, at forslaget omfatter al ”energiinfra-

struktur”, dermed også termiske netværk, der kan være af afgørende vigtig-

hed for befolkningens komfort, sundhed, mulighed for at arbejde og

–

i me-

get kolde/varme perioder

–

overlevelse. Fjernvarmenet udgør i sig selv den

eneste, og dermed kritiske, kølemulighed for ca. en fjerdedel den danske

termiske elproduktionskapacitet, der således ikke vil være til rådighed uden

denne kølemulighed.

Side 7 af 9

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, forsvarsdelen

Tekniq Arbejdsgiverne

deler Kommissionens opfattelse af, at en koordine-

ret tilgang på tværs af EU’s medlemsstater, ift. en styrkelse af modstands-

dygtigheden i den kritiske infrastruktur, er helt nødvendig i lyset af den ak-

tuelle geopolitiske situation. Ruslands invasion af Ukraine har højnet risikoen

for såkaldte hybridtrusler, hvor kritisk infrastruktur befinder sig i en særlig

sårbar position. Det betragtes som positivt, at Kommissionen har udpeget

energiinfrastrukturen til kritisk infrastruktur, da det vurderes, at forsynings-

sikkerhed i denne sektor tjener unionens samlede interesser.

Dansk Industri

er enige i behovet for at arbejde struktureret med beskyt-

telse af den kritiske infrastruktur i EU. Det er væsentlig infrastruktur, der

forbinder medlemsstater, og som er eksponeret overfor fjendtlig påvirkning,

og der er følgelig et stort behov for at overvåge og beskytte den samlede

kritiske infrastruktur. Det er positivt, at dette arbejde opprioriteres i forsla-

get.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række lande mener, at medlemsstaternes fleksibilitet i forbindelse med

gennemførelsen af tiltagene i forslaget er vigtig at tydeliggøre. I den forbin-

delse er det blevet fremhævet, at medlemsstaternes fleksibilitet til at vælge

hvilke tiltag der igangsættes, er en forudsætning for, at henstillingen kan

følges op af konkret handling indenfor den foreslåede tidshorisont. Andre

lande har ønsket helt at udelade en tidsplan fra henstillingen. Flere lande har

understreget vigtigheden af at sikre, at det er op til medlemsstaterne selv at

vurdere, i hvilket omfang man kan dele informationer om resultaterne af de

i forslaget omtalte stress tests af den kritiske infrastruktur. Dette begrundet

i, at der kan være hensyn at tage til den nationale sikkerhed. Flere lande har

desuden set positivt på forslaget om at have særligt fokus på energisektoren.

En gruppe af lande har fremhævet, at implementeringen af NIS2 og CER vil

være svær at fremrykke i praksis og ønsket det tydeliggjort, at der alene er

tale om en opfordring til at fremskynde forberedelserne til gennemførsel af

de to direktiver.

Forslaget er generelt blevet positivt modtaget af medlemsstaterne og for-

ventes vedtaget med kvalificeret flertal.

10. Regeringens generelle holdning

Gaslækagerne i Østersøen peger på et behov for at fremme en samlet og ko-

ordineret tilgang i EU til styrkelsen af modstandsdygtigeden af den kritiske in-

frastruktur og Kommissionens forslag til en Rådshenstilling hilses derfor vel-

kommen.

Side 8 af 9

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, forsvarsdelen

Det er vigtigt at betone den nationale kompetence på området, samt at det

generelt skal tilstræbes, at der alene indføres proportionelle økonomiske og

administrative byrder. Samtidig er det centralt, at tiltag på europæisk niveau

finansieres inden for eksisterende ramme, og at forslaget derfor finansieres

via omprioritering, således at der ikke pålægges yderligere nationale byrder

i form af øget EU-bidrag.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 9 af 9