Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, integrationsdelen

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 8-9/12-22 - RIA Bilag 2
Offentligt

Samlenotat

vedrørende de sager under Udlændinge- og Integrationsministeriets ressort,

der behandles på indenrigsdelen af rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 8. december 2022

Dagsorden

Fuld anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien, Ru-

mænien og Kroatien

a) Bulgarien og Rumænien

KOM dokument foreligger ikke

= Vedtagelse

b) Kroatien

KOM dokument foreligger ikke

= Vedtagelse

Schengenområdets generelle tilstand ("Schengen-Rå-

det")

Schengenbarometer

Schengen-Rådet cyklus

Den interne sikkerhed: Bekæmpelse af migrantsmugling

Interoperabilitet

s. 10

Side

s. 3

22. november 2022

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Internationalt Udlændingesamarbejde

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2019 - 13090

2146220

KOM dokument foreligger ikke

Side

1/35

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, integrationsdelen

= Status

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om håndtering af tilfælde af instrumentalisering på mi-

grations- og asylområdet

KOM (2021) 890

= Delvis generel indstilling

s. 13

Asylprocedureforordning

Om ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om en fælles procedure for international beskyt-

telse i EU og om ophævelse af direktiv 2013/32/EU

KOM (2020) 611

=Delvis generel indstilling

s. 19

Ruslands aggression mod Ukraine

a) Status på fordrevne ukrainere i EU

b) Dialog om den interne sikkerhed

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter

Den eksterne dimension af migration og situationen

langs de centrale migrationsruter

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter

Asyl og migration

KOM dokument foreligger ikke

= Status

Side

2/35

s. 23

s. 27

s. 32

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, integrationsdelen

Fuld anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien, Rumænien og Kroa-

tien

a) Bulgarien og Rumænien

KOM dokument foreligger ikke

= Vedtagelse

b) Kroatien

KOM dokument foreligger ikke

= Vedtagelse

Revideret notat

1. Resumé

På rådsmødet forventer det tjekkiske formandskab vedtagelse af forslag til

rådsafgørelser om fuld anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien, Rumæ-

nien og Kroatien. Det vil medføre ophævelse af grænsekontrol ved landenes

indre Schengengrænser og give landene mulighed for at udstede Schengen-

visa. Det er ved de relevante Schengen-evalueringsprocedurer bekræftet

–

senest i 2022

–

at Bulgarien, Rumænien og Kroatien opfylder de nødvendige

betingelser for fuld anvendelse af Schengenreglerne. For Bulgarien og Ru-

mænien er Schengenevalueringerne afsluttet i 2011. Frivillige evalueringer

af Bulgarien og Rumænien har i oktober 2022 bekræftet, at Bulgarien og Ru-

mænien lever op til Schengenreglerne. Enkelte lande har hidtil kædet en råds-

afgørelse om fuld anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien

sammen med fremskridt i forhold til retssikkerhed og korruptionsbekæmpelse.

Der har ikke tidligere været tegn på ændringer i disse landes holdning. For

Kroatien er Schengenevalueringerne afsluttet i 2021. Folketinget gav i juni

2022 mandat til, at Danmark kan tilslutte sig fuld anvendelse af Schengen-

reglerne i Bulgarien, Rumænien og Kroatien. Nærhedsprincippet vurderes at

være overholdt. Rådsafgørelser om fuld anvendelse af Schengenreglerne i

Bulgarien, Rumænien og Kroatien vurderes at nødvendiggøre enkelte æn-

dringer i udlændingeloven. Sagen vurderes i øvrigt ikke at have lovgivnings-

mæssige konsekvenser, og sagen giver i øvrigt ikke anledning til at redegøre

nærmere for dansk ret. Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle, sam-

funds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Regeringen anerkender i

overensstemmelse med de relevante rådskonklusioner, at Bulgarien, Rumæ-

nien og Kroatien opfylder de krav, der følger af Schengenreglerne, og at der

derfor er grundlag for, at Rådet træffer afgørelser om fuld anvendelse af

Schengenreglerne. Regeringen noterer, at de frivillige evalueringer af Bul-

garien og Rumænien, der fra dansk side har været lagt stor vægt på, er gen-

nemført med positivt resultat. Regeringen forventer at kunne støtte fuld an-

vendelse af Schengenreglerne i Bulgarien, Rumænien og Kroatien.

Side

3/35

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, integrationsdelen

2. Baggrund

På rådsmødet forventer det tjekkiske formandskab vedtagelse af forslag til

rådsafgørelser om fuld anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien, Rumæ-

nien og Kroatien. Det vil bl.a. medføre ophævelse af kontrollen ved landenes

indre grænser inden for Schengenområdet.

Bulgarien og Rumænien

Bulgarien og Rumænien indtrådte i EU den 1. januar 2007. Schengenreglerne

anses i forbindelse med forhandlingerne om optagelse af nye medlemsstater

som gældende regler, der skal accepteres fuldt ud af alle stater, der søger om

optagelse. Det følger imidlertid af tiltrædelsesakten for Bulgarien og Rumæ-

nien, at Rådet afgør, hvornår den fulde anvendelse af Schengenreglerne, her-

under ophævelse af den indre grænsekontrol i forhold til de to medlemsstater,

finder anvendelse. Denne afgørelse kan først træffes, når det i overensstem-

melse med de relevante Schengen-evalueringsprocedurer er sikret, at Bulga-

rien og Rumænien fuldt ud lever op til Schengenreglerne. Afgørelse om fuld

anvendelse af Schengenreglerne træffes i henhold til tiltrædelsesakten for

Bulgarien og Rumænien efter høring af Europa-Parlamentet med enstemmig-

hed i Rådet blandt de medlemmer, hvor Schengenreglerne allerede finder fuld

anvendelse. Der er fra 2009 til 2011 gennemført de relevante Schengeneva-

lueringer af Bulgarien og Rumænien. På rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 9.-10. juni 2011 vedtog Rådet konklusioner om afslutning af eva-

lueringen af Bulgariens og Rumæniens gennemførelse af Schengenreglerne.

Det fremgår af rådskonklusionerne, at betingelserne for, at Rådet efter tiltræ-

delsesakten for Bulgariens og Rumæniens optagelse i EU kan træffe afgørelse

om at ophæve den indre grænsekontrol mellem Bulgarien og Rumænien og

de øvrige Schengenlande, er opfyldt.

Folketinget gav den 19. september 2011 mandat til, at Danmark kan tilslutte

sig en ophævelse af grænsekontrollen mellem Bulgarien og Rumænien og de

øvrige Schengenlande.

Der har trods flere forsøg siden 2011 ikke været enstemmighed i Rådet om

ophævelse af den indre grænsekontrol i forhold til de to lande. Det skyldes

bl.a., at enkelte medlemsstater har kædet beslutningen herom sammen med

rapporterne under Mekanismen for Samarbejde og Kontrol (CVM-mekanis-

men), hvor Kommissionen evaluerer Bulgarien og Rumænien i forhold til

bl.a. retssikkerhed og korruptionsbekæmpelse. CVM-rapporterne blev indført

ved Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse for at bistå landene med at afhjælpe

visse mangler med hensyn til retsreform og bekæmpelsen af korruption og for

at føre tilsyn med fremskridt på disse områder på basis af periodiske rappor-

ter.

Rådet har i 2022 vedtaget en ny forordning for den såkaldte Schengenevalu-

erings- og overvågningsmekanisme (SEMM). SEMM-forordningen regulerer

bl.a. førstegangsevalueringer af lande før fuld anvendelse af Schengenreg-

lerne, herunder ophævelse af indre grænsekontrol. Bulgarien og Rumænien

Side

4/35

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, integrationsdelen

har ved forhandlingerne modsat sig indførelse af mulighed for nye evaluerin-

ger af lande, hvor førstegangsevalueringer er afsluttet, før Rådet har truffet

afgørelse om fuld anvendelse af Schengenreglerne. Bulgarien og Rumænien

afgav dog i marts 2022 i forbindelse med forhandlingerne om den nye

SEMM-forordning en erklæring, hvor de på frivillig basis erklærede sig vil-

lige til at gennemføre nye evalueringer, såfremt Rådet gav ”betragtelige ga-

rantier” om en rådsafgørelse om fuld anvendelse

af Schengenreglerne i Bul-

garien og Rumænien.

Kommissionen har i oktober 2022 på baggrund af erklæringen fra marts 2022

gennemført frivillige evalueringer af Bulgarien og Rumænien med deltagelse

af eksperter fra en række medlemsstater (herunder en ekspert fra Danmark).

Efter bl.a. dansk ønske har de frivillige evalueringer haft et bredt sigte på

tværs af Schengenreglerne, herunder forvaltning af ydre grænser, tilbagesen-

delse og myndighedernes funktionsmåde (herunder tiltag mod korruption) i

relation til anvendelse af Schengenreglerne. De frivillige evalueringer har be-

kræftet, at Bulgarien og Rumænien lever op til Schengenreglerne.

Kroatien

Kroatien blev medlem af EU i 2013. Som for Bulgarien og Rumænien har

Schengenreglerne for Kroatien været gældende regler, som Kroatien har ac-

cepteret fuldt ud ved sin tiltrædelse. Det følger dog også af tiltrædelsesakten

for Kroatien fra 2011, at fuld anvendelse af Schengenreglerne, herunder op-

hævelse af grænsekontrol ved de indre grænser, først finder anvendelse i Kro-

atien, når Rådet har truffet afgørelse herom, efter at det i overensstemmelse

med de relevante Schengenevalueringsprocedurer er blevet sikret, at Kroatien

fuldt ud lever op til Schengenreglerne. Afgørelsen om fuld anvendelse af

Schengenreglerne træffes som for Bulgarien og Rumænien efter høring af Eu-

ropa-Parlamentet med enstemmighed i Rådet blandt de medlemmer, hvor

Schengenreglerne allerede finder fuld anvendelse.

Schengenevalueringerne af Kroatien fandt sted mellem juni 2016 og maj

2019. Evalueringerne resulterede i en række evalueringsrapporter, som Kom-

missionen vedtog i løbet af samme periode. I en officiel meddelelse fra okto-

ber 2019 konkluderede Kommissionen på baggrund af Kroatiens opfølgning

på evalueringsrapporterne, at Kroatien har truffet de nødvendige foranstalt-

ninger for at sikre, at de nødvendige betingelser for anvendelse af alle rele-

vante dele af Schengenreglerne er opfyldt.

Den 22. september 2020 vedtog Rådet en ny henstilling vedr. mangler, der

blev fundet ved den seneste evaluering i maj 2019. Den 25. september 2020

fremlagde Kroatien en ny handleplan for at adressere manglerne identificeret

ved 2019-evalueringsbesøgene, herunder henstillinger vedr. implementering

af henstillinger fra tidligere evalueringsbesøg i 2016 og 2017. Kommissionen

gennemførte i november 2020 et såkaldt målrettet verifikationsbesøg for at

Side

5/35

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, integrationsdelen

verificere opfyldelsen af handleplanen. Kommissionen har efterfølgende for-

melt lukket den sidste udestående handleplan på området for de ydre grænser

den 2. februar 2021.

En række civilsamfundsorganisationer har anklaget Kroatien for at gennem-

føre ulovlige afvisninger ved landets grænser. Overholdelse af Den Europæ-

iske Unions Charter om grundlæggende rettigheder og internationale forplig-

telser vedrørende adgang til international beskyttelse, navnlig princippet om

non-refoulement,

udgør et integreret element i Schengenreglerne om forvalt-

ningen af de ydre grænser, som er blevet evalueret under de relevante Schen-

genevalueringsprocedurer.

Rådet vedtog på baggrund af Schengenevalueringerne af Kroatien d. 9. de-

cember 2021 rådskonklusioner, som konkluderede, at Kroatien har opfyldt de

nødvendige betingelser for fuld anvendelse af Schengenreglerne. Rådet kon-

kluderede derfor, at forudsætningerne er opfyldt for, at Rådet kan træffe af-

gørelse om den fulde anvendelse Schengenreglerne, som giver mulighed for

ophævelse af kontrollen ved de indre grænser.

Forhandlingsmandat fra juni 2022

Folketinget gav den 21. juni 2022 mandat til, at Danmark kan støtte fuld an-

vendelse af Schengenreglerne i Bulgarien, Rumænien og Kroatien, herunder

ophævelse af kontrollen ved de indre grænser.

Der blev i den forbindelse fsva. Bulgarien og Rumænien lagt stor vægt på nye

frivillige evalueringer, der efterfølgende er gennemført i oktober 2022.

3. Formål og indhold

I henhold til tiltrædelsesakten for Rumænien og Bulgarien og tiltrædelsesak-

ten for Kroatien finder langt størsteparten af Schengenreglerne anvendelse i

landene fra tiltrædelsesdatoen. Undtaget herfra er reglerne i afsnit III i EU-

kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks). Undtaget her-

fra er endvidere EU’s visumregler i form af det såkaldte visumkodeks og fuld

adgang til visuminformationssystemet (VIS). Bulgarien, Rumænien og Kro-

atien har derfor for nuværende ikke mulighed for at udstede Schengenvisa.

Bulgarien og Rumænien har i 2021 fået læseadgang til VIS. Kroatien ventes

at få læseadgang, hvis der ikke forinden træffes afgørelse om fuld anvendelse

af Schengenreglerne. Læseadgangen til VIS skal bl.a. facilitere landenes an-

vendelse

af EU’s nye Ind-

og Udrejsesystem (EES) og andre større IT-syste-

mer på EU-niveau.

Ved en rådsafgørelse om fuld anvendelse af Schengenreglerne vil bestemmel-

serne om fravær af grænsekontrol og visum fremover finde anvendelse i Bul-

garien, Rumænien og Kroatien.

Kommissionen har over flere år løbende advokeret for fuld anvendelse af

Schengenreglerne i Bulgarien, Rumænien og Kroatien. Bl.a. argumenterede

Side

6/35

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, integrationsdelen

Kommissionen i juni 2021 i sin såkaldte Schengenstrategi for, at det er ”på

høje tid” at følge op på

landenes positive evalueringer og opfordrede derfor

Rådet til at tage de nødvendige skridt for, at Bulgarien, Rumænien og Kroa-

tien kan blive indlemmet i området uden kontrol ved medlemsstaternes indre

grænser. Kommissionen fremførte i den forbindelse,

at ”Disse

medlemsstater

gennemfører på effektiv vis de fleste af Schengenreglerne, men de nyder ikke

de fulde fordele, der følger med det at være del af Schengenområdet, og det

skal der rettes op på. Deres tiltrædelse af Schengenområdet er ikke blot disse

landes berettigede forventning og retlige forpligtelse. Kommissionen er også

overbevist om, at det, hvis alle tre lande tiltræder Schengen fuldt ud, vil øge

sikkerheden i EU som helhed, da disse lande således vil være i stand til at

gøre fuld brug af de tilgængelige værktøjer såsom dem, der er knyttet til vi-

suminformationssystemet og interoperabilitet. Deres tiltrædelse er også altaf-

gørende for en øget gensidig tillid i Schengenområdet.”

Kommissionen gentog i sin første såkaldte Schengenstatusrapport fra maj

2022 sin opfordring til en rådsafgørelse om fuld anvendelse af Schengenreg-

lerne i Bulgarien, Rumænien og Kroatien. Der har ikke hidtil været tegn på

ændret holdning hos de enkelte medlemsstater, som har kædet rådsafgørelser

herom for Bulgarien og Rumænien sammen med de såkaldte CVM-rapporter.

Senest har Kommissionen i en meddelelse af 16. november 2022 understreget

sin opfordring til snarlige rådsafgørelser om fuld anvendelse af Schengenreg-

lerne i Bulgarien, Rumænien og Kroatien. Fsva. Bulgarien og Rumænien

fremhæver Kommissionen, at den frivillige evaluering gennemført i oktober

2022 har bekræftet, at landene lever op til Schengenreglerne. Fsva. Kroatien

fremhæver Kommissionen Kroatiens bestræbelser for at sikre, at forvaltnin-

gen af landets ydre grænser sker i overensstemmelse med grundlæggende ret-

tigheder. Bl.a. betoner Kommissionen, at Kroatien som det første medlems-

stat har etableret en uafhængig overvågningsmekanisme med fokus på over-

holdelse af grundlæggende rettigheder.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har i 2011 afgivet en positiv udtalelse om udkast til råds-

afgørelse om fuld anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien.

Europa-Parlamentet har senest d. 18. oktober 2022 bekræftet sin position og

opfordret til en rådsafgørelse om fuld anvendelse af Schengenreglerne i Bul-

garien og Rumænien inden udgangen af 2022 mhp. ophævelse af den indre

grænsekontrol ved landene tidligt i 2023.

Europa-Parlamentet har d. 10. november 2022 afgivet en positiv udtalelse om

fuld anvendelse af Schengenreglerne i Kroatien.

5. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet vurderes at være overholdt.

Side

7/35

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, integrationsdelen

6. Gældende dansk ret

Det fremgår af udlændingelovens § 2 a, stk. 2, at et Schengenland forstås som

et land, der er tilsluttet Schengenkonventionen. Bulgarien, Cypern, Kroatien

og Rumænien anses dog ikke for Schengenlande i forhold til en række be-

stemmelser i udlændingeloven vedr. indrejse mv.

Sagen giver i øvrigt ikke anledning til at redegøre nærmere for dansk ret.

7. Konsekvenser

Rådsafgørelser om fuld anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien, Rumæ-

nien og Kroatien vurderes at medføre ændringer i udlændingelovens § 2 a,

stk. 2, således at Bulgarien, Kroatien og Rumænien fremover vil forstås som

Schengenlande i forhold til reglerne om indrejse mv.

Sagen vurderes ikke i øvrigt at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Sa-

gen vurderes ikke at have statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejde (SPAIS) den 17. november 2022.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at langt størsteparten af medlemsstaterne vil støtte den

fulde anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien, Rumænien og Kroatien.

Det kan ikke udelukkes, at enkelte medlemsstater fortsat vil kæde rådsafgø-

relser for Bulgarien og Rumænien sammen med CVM-mekanismen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen anerkender i overensstemmelse med de relevante rådskonklusio-

ner, at Bulgarien, Rumænien og Kroatien opfylder de krav, der følger af

Schengenreglerne, og at der derfor er grundlag for, at Rådet træffer beslutning

om fuld anvendelse af Schengenreglerne.

Regeringen noterer, at de frivillige evalueringer af Bulgarien og Rumænien,

som der fra dansk side har været lagt stor vægt på, er gennemført med positivt

resultat. På baggrund af forhandlingsmandat fra juni 2022 forventer regerin-

gen at kunne støtte fuld anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien, Rumæ-

nien og Kroatien.

Fra regeringens side finder man det generelt vigtigt, at Bulgarien og Rumæ-

nien efterlever deres forpligtelser inden for Mekanismen for Samarbejde og

Kontrol (CVM).

Side

8/35

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, integrationsdelen

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Spørgsmålet om den fulde anvendelse af Schengenreglerne for Bulgarien, Ru-

mænien og Kroatien har været forelagt Folketingets Europaudvalg d. 21. juni

2022 til forhandlingsoplæg.

Spørgsmålet fsva. Bulgarien og Rumænien har endvidere tidligere været fo-

relagt for Folketingets Europaudvalg fra 2011-2015, herunder den 19. sep-

tember 2011 til forhandlingsoplæg og den 2. oktober 2015 i forbindelse med

rådsmøde d. 6. oktober 2015, hvor punktet blev taget af dagsordenen.

Folketingets Europaudvalg er d. 2. december 2021 orienteret om udkastet til

rådskonklusionerne om opfyldelse af de nødvendige betingelser om den fulde

anvendelse af Schengenreglerne i Kroatien, som blev vedtaget på rådsmødet

(retlige og indre anliggender) d. 9. december 2021.

Side

9/35

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, integrationsdelen

Schengenområdets generelle tilstand ("Schengen-Rådet")

Schengenbarometer

Schengen-Rådet cyklus

Den interne sikkerhed: Bekæmpelse af migrantsmugling

Interoperabilitet

KOM dokument foreligger ikke

= Status

Nyt notat

1. Resumé

Det tjekkiske formandskab har lagt op til en fornyet drøftelse af Schengenom-

rådets generelle tilstand i forlængelse af tilsvarende drøftelser under det se-

neste rådsmøde i oktober. Der forventes op til rådsmødet fremsendt et drøf-

telsesdokument om Schengenområdets generelle tilstand med data på cen-

trale områder og spørgsmål til at styre drøftelserne. Formandskabet forven-

tes desuden at fremsende en bruttoliste over medlemsstaternes prioriteter,

som skal sætte rammerne for Kommissionens arbejde under den såkaldte

Schengencyklus. Der forventes endvidere et kort punkt om medlemsstaternes

status på gennemførelse af interoperabilitet gennem bl.a. implementering af

en række større fælles EU it-systemer. Fra dansk side støttes målsætningen

om mere politisk styring af Schengenområdet gennem drøftelser i Schengen-

Rådet. Nærværende dagsordenspunkt rejser ikke spørgsmål i forhold til nær-

hedsprincippet, retsforbeholdet, gældende dansk ret eller lovgivningsmæs-

sige og statsfinansielle konsekvenser.

2. Baggrund

Under det franske formandskab blev der oprettet et såkaldt Schengen-Råd

(’Schengen Council’) inden for rammerne af rådet for retlige og indre anlig-

gender. Formålet er at øge den politiske styring af Schengenområdet. Med

den såkaldte Schengenstatusrapport fra maj 2022 har Kommissionen samtidig

lanceret en etårig såkaldt Schengencyklus, hvor der hvert år skal opstilles pri-

oriteter inden for Schengensamarbejdet. Der har foreløbigt været afholdt mø-

der i Schengen-Rådet ved rådsmøderne (retlige og indre anliggender) i marts,

juni og oktober 2022. Det franske formandskab har i forbindelse med lance-

ringen af Schengen-Rådet introduceret et koncept om et såkaldt Schengen-

barometer med data om status på 1) Situation ved de ydre grænser, 2) Migra-

tionssituationen inden for EU, 3) Intern sikkerhed, 4) Sundhedsrisici, og 5)

Situationen ved de indre grænser.

Side

10/35

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, integrationsdelen

Det forventes, at det tjekkiske formandskab vil strukturere drøftelsen af

Schengenområdets generelle tilstand på baggrund af et oplæg fra Kommissi-

onen om Schengenbarometrets overnævnte parametre og et drøftelsesdoku-

ment med spørgsmål til at styre drøftelsen.

Endeligt forventes kort drøftelse af medlemsstaternes status på gennemfø-

relse af interoperabilitet mellem større EU it-systemer på område for visum,

grænsekontrol og indre sikkerhed: EES (et nyt system til elektronisk ind- og

udrejsekontrol for Schengenområdet), ETIAS (et nyt system for rejsetilladel-

ser til visumfri tredjelandsstatsborgere forud for indrejse i Schengenområdet),

ændringer til de eksisterende systemer VIS (Visuminformationssystemet) og

SIS (Schengeninformationssystemet) samt forventeligt Eurodac (fingeraf-

trykssystemet for asylansøgere til understøttelse af Dublin-proceduren). En-

delig omfatter implementeringen også et nyt system til udveksling af oplys-

ninger om domstolsafgørelser vedrørende tredjelandsstatsborgere, ECRIS-

TCN, som Danmark ikke deltager i pga. retsforbeholdet.

3. Formål og indhold

Det forventes, at det tjekkiske formandskab til rådsmødet d. 8.-9. december

2022 vil fremsende et drøftelsesdokument med et opdateret Schengen-baro-

meter og spørgsmål til drøftelse.

Formandskabets liste over prioriteter i Schengencyklussen forventes at ud-

gøre en bruttolisten over prioriteter, der har været drøftet på embedsmandsni-

veau, som omfatter bl.a. ophævelse af al længerevarende intern grænsekon-

trol. Et endeligt udkast af denne liste er endnu ikke modtaget.

Angående interoperabilitet er der i Danmark etableret et tværministerielt pro-

gram for den nationale gennemførelse af de relevante it-systemer. Danmark

gennemfører aktuelt efter tidsplanen for gennemførelse af it-systemerne. Der

er en forventning om, at der sker en korrekt og rettidig, men også forsvarlig

implementering af forordningerne på såvel EU-plan som i samtlige medlems-

stater, da det er af betydning for bl.a. effektiv kontrol med EU's ydre grænser

og migrationshåndtering. Enkelte lande har aktuelt vanskeligheder med at

gennemføre enkelte systemer inden for den fastlagte tidsplan.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Side

11/35

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, integrationsdelen

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- el-

ler erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejde (SPAIS) den 17. november 2022.

DI Transport/Dansk Luftfart har vedrørende punkt om interoperabilitet be-

mærket, at datoen for EES-igangsætning er blevet rykket af flere gange. Den

nuværende dato for igangsætning er i maj 2023, hvilket bekymrer dem, da

nye systemer og forlængede transaktionstider risikerer at skabe lange køer

ved non-Schengen-ankomster. Nuværende dato falder altså sammen med høj-

sæson i luftfarten og krydstogstturismen, hvorfor der lægges vægt på, at det

udskydes til efteråret 2023. Problematikken ønskes rejst i Schengen-rådet fra

dansk side.

Dertil bemærker DI Transport/Dansk Luftfart, at ETIAS-delen primært påvir-

ker luftfartselskaberne. Det er deres klare indtryk, at denne fortsat indeholder

mange løse ender, der kan vise sig problematiske ved udrulning. Det bør man

fra dansk side være opmærksom på.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter målsætningen om mere politisk styring af Schengenområ-

det gennem drøftelser i Schengen-Rådet.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev d. 24. februar 2022 orienteret om oprettelsen

af Schengen-Rådet inden for rammerne af rådet for retlige og indre anliggen-

der. Udvalget er tillige blevet orienteret i forbindelse med de planlagte drøf-

telser af Schengenområdets generelle tilstand på rådsmøderne (retlige og in-

dre anliggender) d. 9.-10. juni 2022 og den 13.-14. oktober 2022.

Side

12/35

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, integrationsdelen

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om håndtering

af tilfælde af instrumentalisering på migrations- og asylområdet

KOM(2021) 890

= Delvis generel indstilling

Revideret notat

Sagen er omfattet af retsforbeholdet

1. Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til forordning om håndtering af tilfælde af

instrumentalisering på migrations- og asylområdet. Formålet med forslaget,

som ledsager forslaget om ændring af Schengengrænsekodeks, er at hjælpe

en medlemsstat, der er konfronteret med en instrumentalisering af migranter,

ved at indføre en særlig nødprocedure for asylforvaltning og migrationssty-

ring og om nødvendigt træffe støtte- og solidaritetsforanstaltninger i forhold

til den pågældende medlemsstat. Foranstaltningerne i forslaget vil supplere

de grænsekontrolforanstaltninger, der træffes i henhold til Schengengrænse-

kodeks. Med forslaget bevares retten til adgang til EU's område med henblik

på at søge asyl og adgang til proceduren for international beskyttelse. De

garantier, der gælder i henhold til EU-retten, finder fortsat anvendelse for at

sikre at sårbare personer, herunder børn, beskyttes. Forslaget er omfattet af

Danmarks retsforbehold (jf. dog punkt 7 nedenfor) og vil således ikke i sig

selv have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, ligesom

ændringerne ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2021) 890 af 14. december 2021 fremsat for-

slag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om håndtering af tilfælde

af instrumentalisering på migrations- og asylområdet.

Forslaget skal ses som et supplement til Kommissionens forslag til en ny pagt

om asyl og migration. De særlige regler, der indføres med nærværende forslag

om en permanent ramme, bygger på og bør være i overensstemmelse med de

af Kommissionens forslag, der danner grundlag for EU's fremtidige migrati-

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF),

tredje del, afsnit V. Ifølge protokollen (nr. 22) om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagel-

sen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge protokollen er

ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom

de ikke finder anvendelse i Danmark ”retsforbeholdet”

(der henvises endvidere til punkt 7 nedenfor).

Side

13/35

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, integrationsdelen

ons- og asylpolitik. For det første forslaget fra 2016 til en forordning om asyl-

procedurer, som fuldt ud harmoniserer og fastsætter de overordnede procedu-

remæssige regler og garantier på asylområdet, og det ændrede forslag, som

blev fremsat i 2020, som fastsætter den nye grænseprocedure for asyl. For det

andet forslaget fra 2016 til direktivet om modtagelsesforhold (omarbejdning),

som fastlægger grundlaget for mere ensartede materielle modtagelsesforhold

og pålægger asylansøgere yderligere forpligtelser for at forhindre uautorise-

rede sekundære bevægelser. For det tredje forslaget fra 2018 til tilbagesen-

delsesdirektivet (omarbejdning), som vil gøre EU's tilbagesendelsesdirektiv

mere effektivt. Endelig forslaget om en forordning om håndtering af krisesi-

tuationer og force majeure, som tilpasser reglerne for asyl og tilbagesendelse

samt en solidaritetsmekanisme for at hjælpe medlemsstaterne med at håndtere

krisesituationer og force majeure.

Hjemmelsgrundlaget og det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 78, stk. 2, litra d og f, om

fælles procedurer for tildeling og fratagelse af ensartet status for asyl eller

subsidiær beskyttelse og standarder for modtagelse af asylansøgere eller an-

søgere om subsidiær beskyttelse samt artikel 79, stk. 2, litra c, om ulovlig

indvandring og ulovligt ophold, herunder udsendelse og repatriering af per-

soner med ulovligt ophold.

Forslaget er således fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V. Ifølge protokollen om

Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af foranstaltninger,

der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge protokollen er

ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende

for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbehol-

det”) (jf. dog punkt 7 nedenfor).

3. Formål og indhold

Det tjekkiske formandskab har i deres formandskabsperiode prioriteret at fær-

digbehandle Kommissionens forslag til forordning om håndtering af tilfælde

af instrumentalisering og at opnå generel indstilling i Rådet.

Forslag, som ledsager forslaget om ændring af Schengengrænsekodeks, hand-

ler om tilfælde af instrumentalisering set fra et migrations-, asyl- og tilbages-

endelsesperspektiv. Formålet med forslaget er at hjælpe en medlemsstat, der

er konfronteret med en instrumentalisering af migranter. Ved instrumentali-

sering af migranter forstås tilfælde, hvor et tredjeland ansporer strømme af

Side

14/35

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, integrationsdelen

irregulære migranter til Unionen ved aktivt at tilskynde tredjelandsstatsbor-

gere til eller gøre det lettere for dem at rejse til EU’s ydre grænser, når så-

danne foranstaltninger tyder på, at hensigten er at destabilisere Unionen eller

en medlemsstat, og når arten af sådanne foranstaltninger kan bringe væsent-

lige statslige funktioner i fare, herunder dens territoriale integritet, oprethol-

delsen af lov og orden eller beskyttelsen af den nationale sikkerhed.

Med forslaget indføres en særlig nødprocedure for asylforvaltning og migra-

tionsstyring, således at der på en velordnet, menneskelig og værdig måde og

under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder kan tages imod de

personer, der er blevet instrumentaliseret af et tredjeland.

Forslaget har til formål at tage højde for en sådan særlig situation, uden at

retten til asyl eller princippet om non-refoulement undermineres og skal sikre,

at de instrumentaliserede personers grundlæggende rettigheder beskyttes.

Foranstaltningerne i forslaget vil supplere de grænsekontrolforanstaltninger,

der træffes i henhold til Schengengrænsekodeks, med særlige regler for asyl-

og tilbagesendelsesprocedurer og operationelle foranstaltninger og solidari-

tetsforanstaltninger til fordel for den berørte medlemsstat.

Med forslaget bevares retten til adgang til EU's område med henblik på at

søge asyl og adgang til proceduren for international beskyttelse. De garantier,

der gælder i henhold til EU-retten, finder fortsat anvendelse for at sikre, at

sårbare personer, herunder børn, beskyttes.

Ifølge forslaget skal foranstaltningerne hjælpe den medlemsstat, der er kon-

fronteret med instrumentalisering af migranter, med at forhindre indrejse for

personer, som ikke opfylder indrejsebetingelserne, og samtidig beskytte de

grundlæggende rettigheder. Muligheden for at behandle en asylansøgning ved

grænsen uden at tillade indrejse på området findes i artikel 41 i forslaget til

forordning om asylprocedurer.

Den medlemsstat, der er konfronteret med en instrumentalisering, skal sende

Kommissionen en anmodning om støtte- og solidaritetsforanstaltninger fra

andre medlemsstater med angivelse af, hvilke solidaritetsforanstaltninger der

anmodes om.

En medlemsstat, der er konfronteret med en instrumentalisering af migranter,

kan anmode om støtte fra EU's Asylagentur, Det Europæiske Agentur for

Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) eller Europol i overensstemmelse med

deres mandater.

Side

15/35

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, integrationsdelen

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har henvist til, at formålet med forslaget omhandler:

”En situation, hvor et tredjeland ansporer til strømme af irregulære migran-

ter til Unionen ved aktivt at tilskynde tredjelandsstatsborgere til eller gøre

det lettere for dem at rejse til de ydre grænser, til eller fra sit område og

derefter videre til de ydre grænser, når sådanne foranstaltninger tyder på, at

hensigten er at destabilisere Unionen eller en medlemsstat, og når arten af

sådanne foranstaltninger kan bringe væsentlige statslige funktioner i fare,

herunder dens territoriale integritet, opretholdelsen af lov og orden eller be-

skyttelsen af den nationale sikkerhed, bør betragtes som et angreb på EU som

en helhed og kræver derfor EU-løsninger og EU-støtte. Der er behov for at

udstyre den medlemsstat, der er konfronteret med en instrumentalisering af

migranter, med de rette juridiske værktøjer til at håndtere situationen effek-

tivt, og for, at alle medlemsstater kan reagere effektivt og tilvejebringe støtte

til den pågældende medlemsstat. Det kræver en indsats på EU-plan at nå

disse mål, da de i sagens natur er grænseoverskridende. Det er klart, at for-

anstaltninger, der træffes af de enkelte medlemsstater, ikke i tilstrækkelig

grad kan opfylde behovet for en fælles EU-tilgang til et fælles problem. Målet

med tilgangen kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene

og kan på grund af denne afgørelses omfang og virkninger derfor bedre op-

fyldes på EU-plan. Unionen skal derfor handle og kan vedtage foranstaltnin-

ger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5, stk. 3, i traktaten

om Den Europæiske Union.”

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er

overholdt.

6. Gældende dansk ret

Forslaget giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Som anført under punkt 2 er forslaget omfattet af Danmarks retsforbehold.

Forslaget vil således ikke i sig selv have lovgivningsmæssige konsekvenser

og forslaget er ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

Side

16/35

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, integrationsdelen

Forslaget indeholder en bestemmelse om nødprocedure for tilbagesendelse i

tilfælde af instrumentalisering, hvorefter medlemslandende kan fravige ud-

sendelsesdirektivet, jf. nærværende forslags artikel 4. Forslaget indebærer, at

udsendelsesdirektivet kan fraviges for så vidt angår personer, som har fået

afslag på international beskyttelse efter nødproceduren for asylforvaltning

ved grænsen. Udsendelsesdirektivet er en udbygning af Schengenreglerne,

som Danmark har tiltrådt på mellemstatsligt grundlag.

Forslagets artikel 4 vurderes således isoleret set at kunne have lovgivnings-

mæssige konsekvenser for de dele af udlændingeloven og hjemrejseloven, der

er implementeret i medfør af udsendelsesdirektivet, og som ikke er omfattet

af undtagelsen i artikel 4, 2. pkt., litra a-b. Det omfatter blandt andet reglerne

om fastsættelse af en passende frist for udrejse (udlændingelovens § 33), reg-

lerne for fastsættelse af indrejseforbud (udlændingelovens § 32), reglerne om

retsmidler (bl.a. udlændingelovens § 53) og reglerne for administrativ fri-

hedsberøvelse ifm. en udsendelse (hjemrejselovens § 16).

Det vurderes imidlertid, at såfremt forordningen vedtages i sin nuværende

form, vil det ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser, da det fremgår af

forslagets præambel, at Danmark ikke deltager i vedtagelsen af forordningen

som følge af Danmarks retsforbehold. Den foreslåede forordning er derfor

ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark.

Økonomiske konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget forventes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejde (SPAIS) den 7. marts 2022 og den 17. november 2022.

Dansk Flygtningehjælp (DRC) bemærker, at indførelsen af instrumentalise-

ring i EU-lov er problematisk, da forslaget legitimerer medlemsstaternes ret

til at fravige asylansøgeres rettigheder og underminerer retten til at søge asyl.

Dertil bemærker DRC, at lovforslaget mangler en konsekvensanalyse af asyl-

ansøgernes rettigheder, som i forvejen opleves krænket ved EU's ydre græn-

ser. Indføres instrumentaliseringsforordningen i EU-lov vil medlemsstater

Side

17/35

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, integrationsdelen

kunne benytte loven til at legitimere en fortsat uacceptabel behandling af asyl-

ansøgere.

Det virker ifølge DRC ikke proportionelt, at EU i konfliktsituationer med na-

bolande skal kunne fravige asylansøgeres rettigheder. De påpeger, at den nu-

værende situation, hvor EU’s medlemsstater arbejder sammen om at yde be-

skyttelse til mennesker, som flygter fra Ukraine, tydeligt viser, at der er andre

muligheder.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at vurdere, hvorvidt der foreligger

et kvalificeret flertal.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen ser generelt positiv på forslaget, navnlig muligheden for at med-

lemsstater ved sine grænser eller transitområder kan træffe afgørelse om an-

tageligheden og berettigelsen af alle ansøgninger, idet dette kan bidrage til

hurtigere udsendelse af afviste asylsøgere og reduktion af såvel irregulære

ankomster som sekundære bevægelser inden for Schengenområdet.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat er fremsendt til FEU den 30. marts 2022.

Side

18/35

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, integrationsdelen

Asylprocedureforordningen

Om ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fæl-

les procedure for international beskyttelse i EU og om ophævelse af direktiv

2013/32/EU

KOM(2020) 611

= Delvis generel indstilling

Revideret notat

Sagen er omfattet af retsforbeholdet

1. Resumé

Kommissionen har i september 2020 fremsat forslag til forordning om en fæl-

les procedure for international beskyttelse i EU (asylprocedureforordnin-

gen). Forordningen skal erstatte det nuværende asylproceduredirektiv. For-

målet med forslaget er at indføre ensartede procedurer, der skal effektivisere

asylsagsbehandlingen på tværs af medlemsstaterne, navnlig ved at indføre en

grænseprocedure, der har til formål at sikre en hurtig behandling af ansøg-

ninger om asyl fra personer, der formodes ikke at have ret til beskyttelse. I

forlængelse heraf skal udsendelse af disse personer også ske i en grænsepro-

cedure. Fælles for de to procedurer er, at de personer, der får deres sager

behandlet i en grænseprocedure, ikke formelt tillades at indrejse på medlems-

staternes område. Forslaget regulerer også overførsler af asylansøgere til

sikre tredjelande. Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget vurde-

res ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2020) 611 af 23. september 2020 fremsat æn-

dret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles pro-

cedure for international beskyttelse i EU og om ophævelse af direktiv

2013/32/EU. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 78, stk. 2, litra

d), om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af ensartet status for asyl

eller subsidiær beskyttelse og artikel 79, stk. 2, litra c, om ulovlig indvandring

og ulovligt ophold, herunder udsendelse og repatriering af personer med ulov-

ligt ophold. Med forslaget til asylprocedureforordning ophæves og erstattes

det nugældende asylproceduredirektiv.

Forslaget er fremsat som led i Kommissionens forslag til en ny pagt om asyl

og migration.

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF),

tredje del, afsnit V. Ifølge protokollen (nr. 22) om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagel-

sen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge protokollen er

ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom

de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Side

19/35

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, integrationsdelen

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at skabe en mere ensartet og styrket asylprocedure

på tværs af medlemsstaterne, der skal være med til at sikre en effektiv beslut-

ningsproces. Samtidig skal forslaget skabe en bedre sammenhæng mellem

asyl- og tilbagesendelsesprocedurerne.

For at sikre en effektiv beslutningsproces på asylområdet indføres enklere,

klarere og kortere procedurer ledsaget af passende proceduremæssig garantier

og redskaber til at imødegå misbrug af asylprocedurerne og forhindre sekun-

dære bevægelser samt at sikre en hurtig tilbagesendelse af afviste ansøgere,

som ikke har ret til at opholde sig i EU.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at indføre en screenings-

procedure, KOM (2020) 614 (forslaget opnåede politisk enighed i Rådet i juni

2022). Efter denne screening henvises tredjelandsstatsborgere enten til asyl-

eller tilbagesendelsesprocedurer og, hvis en række nærmere betingelser er op-

fyldt, til en grænseprocedure, som udmøntes nærmere ved dette forslag.

Forslaget skal samtidig også læses i sammenhæng med forslaget om håndte-

ring af krisesituationer og force majeure KOM (2020) 613, der fastsætter pro-

cedurer for, i hvilket omfang medlemsstaterne kan blive undtaget fra de al-

mindelige bestemmelser om asylprocedurer i tilfælde af krisesituationer.

En ansøgning om asyl skal behandles i en obligatorisk grænseprocedure for

behandling af ansøgninger om international beskyttelse, såfremt en række ob-

jektive kriterier er opfyldt, herunder eksempelvis, som udgangspunkt, hvis

ansøgeren kommer fra et land, der har en anerkendelsesprocent på under 20

%, hvis ansøgeren har vildledt myndighederne eksempelvis ved at fremlægge

falske oplysninger eller dokumenter, eller hvis ansøgeren er vurderet at ud-

gøre en risiko for den nationale sikkerhed eller den offentlige orden. En an-

søgning om asyl bliver således behandlet i en grænseprocedure på baggrund

af en række objektive kriterier, som fastlægges ved screeningen.

Den fælles grænseprocedure for asyl og tilbagesendelse skal være et styrings-

redskab til at forhindre uautoriserede indrejser på medlemsstaternes område

og heraf afledte sekundære bevægelser. Herudover skal indførelse af grænse-

proceduren sikre en effektiv behandling af åbenbart grundløse sager og sam-

tidig medvirke til at sikre en effektiv behandling af asylansøgninger, der vur-

deres i den normale procedure.

Hvis en asylansøger meddeles afslag på asyl i forbindelse med grænseproce-

duren for behandling af ansøgninger om international beskyttelse, vil en

grænseprocedure for gennemførelse af tilbagesendelse finde anvendelse. For-

målet med grænseproceduren for gennemførelse af tilbagesendelse er at sikre

en hurtig tilbagesendelse af afviste asylansøgere, der ikke har ret til at opholde

sig på medlemsstaternes område.

Side

20/35

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, integrationsdelen

Denne procedure skal mindske risikoen for uautoriseret indrejse og heraf af-

ledte sekundære bevægelser.

Endelig regulerer forslaget også overførsler af asylansøgere til sikre tredje-

lande. Der lægges med forslaget op til, at en asylansøger kun kan overføres

til et sikkert tredjeland, hvis der er en forbindelse mellem ansøgeren og det

pågældende land, eller hvis ansøgeren giver samtykke til overførslen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet vurderes at være opfyldt.

6. Gældende dansk ret

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet og vurderes ikke at have lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Som anført ovenfor er forslaget omfattet af Danmarks retsforbehold. Forsla-

get vil således ikke i sig selv have lovgivningsmæssige konsekvenser, og æn-

dringerne er ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark.

Økonomiske konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget forventes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Dan-

mark.

8. Høring

Grund- og nærhedsnotat har været forelagt Specialudvalget for asyl- og ind-

vandringssamarbejde (SPAIS) den 18. november 2020. Sagen har ligeledes

været forelagt SPAIS den 17. november 2022.

Dansk Flygtningehjælp (DRC) bemærker, at det er afgørende, at alle asylan-

søgere sikres adgang til EU’s område, til ordentlig indkvartering samt til fair

og effektive asylprocedurer for at sikre retten til at søge asyl og overholdelse

af princippet om non-refoulement. Dertil bemærkes det, at en asylansøger må

aldrig få sin asylansøgning afvist med henvisning til, at pågældende ville

skulle overføres til et tredjeland, som vedkommende hverken har forbindelse

til eller ville kunne opnå beskyttelse i.

Side

21/35

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, integrationsdelen

DRC pointerer, at det ikke kan forventes, at antallet af asylansøgere i EU vil

falde som konsekvens af, at adgangen til asylproceduren og retssikkerheds-

garantier begrænses. Dels fordi mange af de mennesker, som søger asyl i EU,

anerkendes som flygtninge, og dels fordi grænseprocedurer kræver mange

ressourcer og ikke er passende for alle asylansøgere.

Endelig bemærker DRC, at det desuden er vigtigt, at afviste asylansøgere får

adgang til uvildig rådgivning om de juridiske aspekter af asylsagen samt om

hjemrejsen, herunder muligheden for at få reintegrationsstøtte.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at vurdere, hvorvidt der foreligger

et kvalificeret flertal.

10. Regeringens foreløbige holdning

Regeringen er generelt positiv over for etableringen af en EU-hastebehand-

ling af navnlig grundløse asylansøgninger og en procedure, der hurtigere kan

føre til udsendelse af afviste asylsøgere. Begge disse elementer vurderes at

ville føre til et reduktion af såvel irregulære ankomster som sekundære bevæ-

gelser inden for Schengenområdet. Endelig følger regeringen særligt udvik-

lingen om bestemmelsen vedrørende overførsel til sikre tredjelande, herunder

om denne vedtages i sin nuværende form, eller om kravet om en forbindelse

mellem en asylansøger og et sikkert tredjelande slettes.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat om sagen blev oversendt til Folketingets Europaud-

valg den 2. december 2020.

Side

22/35

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, integrationsdelen

Ruslands aggression mod Ukraine

a) Status på fordrevne ukrainere i EU

b) Dialog om den interne sikkerhed

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter

Revideret notat

1. Resumé

På dagsordenen for rådsmødet er koordinationen af modtagelse af personer

fordrevet fra Ukraine i Europa. Det forventes, at formandskabet og Kommis-

sionen vil gøre kort status på de initiativer, som Kommissionen har iværksat

som en del af dens ti-punktsplan. Herudover forventes det, at formandskabet

vil give en opdatering på antal ankomne til EU, en status på indsatsen af

integration af ukrainere i EU samt en status på vinterforberedelsen og den

tilstrømning, der eventuelt kan komme fra Ukraine som følge af vinteren. En-

delig forventes det, at formandskabet vil gøre status på de sikkerhedsrisici,

der er opstået i EU som konsekvens af krigen i Ukraine. Sagen rejser ikke

spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet, retsforbeholdet, gældende dansk

ret eller lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

2. Baggrund

Mere end 14,1 millioner mennesker er udrejst fra Ukraine i løbet af de første

godt 8 måneder af krigen. Omkring 12,2 mio. af disse er indrejst i de fire EU-

frontlinjestater og Moldova. Et betydeligt antal af fordrevne ukrainere ses dog

at være vendt tilbage til hjemlandet, men det eksakte tal er pt. ikke kendt, da

det ikke er muligt at adskille permanent tilbagevenden fra cirkulære bevægel-

ser. Ifølge tal fra Det europæiske Asylagentur (EUAA) fra 7. november 2022

har godt 4,5 millioner ladet sig registrere med henblik på midlertidig beskyt-

telse i Europa. De fem EU-lande, der aktuelt har modtaget flest fordrevne fra

Ukraine (målt på antal registreringer om midlertidig beskyttelse pr. capita) er

Tjekkiet, Polen, Estland, Litauen og Bulgarien. Cirka 6,5 millioner anslås af

UNHCR for at være internt fordrevet i Ukraine pr. 27. oktober 2022.

Der er indtil nu meddelt godt 30.000 opholdstilladelser til fordrevne ukrainere

i Danmark i medfør af særloven.

På baggrund af forslag fra Kommissionen vedtog Rådet (retlige og indre an-

liggender) den 4. marts 2022 en gennemførelsesafgørelse om for første gang

Side

23/35

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, integrationsdelen

at aktivere direktivet om midlertidig beskyttelse

(herefter ”direktivet”). Di-

rektivet er grundlaget for, at EU’s medlemsstater kan tildele midlertidig be-

skyttelse til fordrevne ukrainere m.fl. Direktivet er også grundlaget for EU-

Kommissionens etablering af en såkaldt solidaritetsplatform og en EU-regi-

streringsplatform.

Danmark deltog ikke i vedtagelsen af rådsafgørelsen, der aktiverede direkti-

vet, og er ikke bundet af direktivet, grundet retsforbeholdet, men Folketinget

vedtog den 16. marts 2022 en ”særlov”, der på lange stræk er på linje med

direktivet. Danmark deltager i møder i solidaritetsplatformen. Det bemærkes,

at EU-registreringsplatformen er hjemlet i direktivet.

For så vidt angår underpunktet om implikationerne for den interne sikkerhed

på baggrund af de russiske styrkers invasion den 24. februar 2022 af Ukraine,

vurderer Center for Terroranalyse (CTA) i Politiets Efterretningstjeneste

(PET) på nuværende tidspunkt, at konflikten ikke i sig selv har direkte ind-

flydelse på terrortruslen. Konflikten kan dog have afledte effekter, der kan

påvirke trusselsbilledet. På kort sigt kan større immigrationsstrømme fra

Ukraine betyde, at personer, der også kan udgøre en trussel for Danmark, ind-

rejser i Europa skjult i flygtningestrømme. På længere sigt kan bl.a. tilstede-

værelsen af et konfliktområde i Europa, hvor tilgængeligheden af våben må

formodes at være høj, eventuelt tiltrække tilrejsende ekstremister, som på sigt

også kan udgøre en trussel mod Danmark.

3. Formål og indhold

Det er forventningen, at der på rådsmødet vil gives en status på koordinatio-

nen for modtagelse af personer fordrevet fra Ukraine. Det forventes, at for-

mandskabet og Kommissionen vil gøre status på de iværksatte foranstaltnin-

ger i EU i form af Kommissionens ti-punktsplan. Det forventes i den forbin-

delse, at der særligt vil blive drøftet status på EU-registreringsplatformen og

i den forbindelse også antal ankomne og bevægelser mellem medlemssta-

terne. Endelig forventes også en status på integrationen af ukrainerne i med-

lemsstaterne. Det er endvidere forventningen, at der på rådsmødet vil være

særlig fokus på vinterforberedelse og eventuelle ny og øget tilstrømning fra

Ukraine over vinteren. Endelig forventes det, at formandskabet vil gøre status

på de sikkerhedsrisici, der er opstået i EU som konsekvens af krigen i Ukra-

ine.

Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i

tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig

fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og føl-

gerne heraf.

Side

24/35

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, integrationsdelen

Af punkter i Kommissionens ti-punktsplan har særligt punktet om en fælles

EU-registreringsplatform Danmarks interesse. Kommissionen har oprettet en

digital registreringsplatform for personer fordrevet fra Ukraine, der blev ope-

ratinel den 31. maj 2022. Platformen fungerer således, at medlemslandene

kan uploade data (dog ikke biometrisk data) til platformen, så andre medlems-

lande kan se og søge i denne data. Dette giver mulighed for, at medlemslan-

dene kan se, om en person, der søger om midlertidig beskyttelse i et med-

lemsland, allerede er registeret i et andet medlemsland. Platformen bidrager

desuden til et overblik over medlemsstater under pres og bevægelser mellem

landene.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- el-

ler erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejde (SPAIS) den 28. februar 2022, den 18. marts 2022, den 18. maj 2022,

den 21. september 2022 og den 17. november 2022.

Dansk Flygtningehjælp (DRC) bemærker, at det er helt afgørende, at EU er

med til at sikre, at alle mennesker, som flygter fra Ukraine, både ukrainske

statsborgere, statsløse og tredjelandsstatsborgere, der har opholdt sig i Ukra-

ine forud for invasionen, kan få adgang til territoriet og til procedurer, som

kan sikre beskyttelse, hvor det er nødvendigt.

Dertil nævner DRC, at det samtidig betyder, at mennesker, som midlertidigt

er taget tilbage til Ukraine, også skal sikres adgang til beskyttelse, herunder

muligheden for at kunne vende tilbage til det land, hvor de har opnået mid-

lertidig beskyttelse, uafhængigt af hvor længe de har været væk. Vurderingen

af, om et menneske har brug for beskyttelse, skal træffes af civile asylmyn-

digheder i de enkelte EU-lande, ikke af grænsevagter.

Side

25/35

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, integrationsdelen

Endelig bemærker DRC, at de ønsker en langsigtet plan for forlængelse af

beskyttelsen efter særloven og det midlertidige beskyttelsesdirektiv.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

EU befinder sig i en helt ekstraordinær situation, og regeringen støtter over-

ordnet et tæt og velkoordineret EU-samarbejde med henblik på en så organi-

seret og forsvarlig håndtering af situationen som muligt. Danmark bør i den

forbindelse løfte sin rimelige andel af ansvaret. I forhold til forvaltningen af

de ydre grænser er det fra dansk side vigtigt, at der sikres tilstrækkelige res-

sourcer til opretholdelse af grænsekontrol, så der opretholdes de bedst mulige

sikkerhedsforanstaltninger i denne ekstraordinære situation inden for ram-

merne af landenes internationale forpligtelser.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Europaudvalget den 7. oktober 2022. Desu-

den har sagen været forelagt til orientering den 2. marts 2022, 22. marts og 3.

juni 2022.

Side

26/35

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, integrationsdelen

Den eksterne dimension af migration og situationen langs de centrale

migrationsruter

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter

Nyt notat

1. Resumé

Det tjekkiske formandskab forventes at lægge op til en drøftelse af den eks-

terne dimension på migrationsområdet og situationen langs centrale migra-

tionsruter. Det forventes, at formandskabet forud for mødet vil fremsende et

drøftelsespapir, der vil fokusere på det stigende pres på migrationsruterne

via Vestbalkan og det centrale Middelhav, herunder også med fokus på en

nyligt opstået stridighed mellem Italien og Frankrig vedr. NGO-skibe i Mid-

delhavet. Derudover kan det forventes, at drøftelserne vil indeholde en opda-

tering på Kommissær for indre anliggender Ylva Johanssons besøg i Pakistan

og Bangladesh, samt samarbejdsvanskeligheder om tilbagetagelse med hhv.

en række afrikanske lande og Tyrkiet. Nærværende dagsordenspunkt rejser

ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet, retsforbeholdet, gældende

dansk ret eller lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

2. Baggrund

Den eksterne dimension af migration

Kommissær for indre anliggender Ylva Johansson har i november 2022 be-

søgt Bangladesh og Pakistan, hvor de bl.a. har drøftet samarbejde om tilbag-

etagelse og bekæmpelse af migrantsmugling, samt muligheden for at de to

lande kan

blive kandidatlande til EU’s

talentpartnerskabsprogram.

For så vidt angår samarbejdet med tredjelande i Afrika, forventes det, at man

vil give en opdatering på Senegal og Gambia. Samarbejdet om tilbagetagelse

med de to lande har taget en negativ drejning, hvilket har resulteret i Rådets

forslag til en yderligere stramning af visumreglerne. Derudover pågår der

drøftelser mellem Kommissionen og Niger om at etablere en Frontex samar-

bejdsordning, samt mellem Kommissionen og Nigeria om en tilbagetagelses-

aftale.

Endvidere forventes samarbejdet med Tyrkiet at blive bragt op, herunder EU-

Tyrkiet samarbejdsaftalen

–

især med hensyn til tilbagetagelse.

På Vestbalkan har der senest været fokus på Serbiens visumfrihed til en række

tredjelande (bl.a. Indien, Cuba, Burundi og Tunesien). Serbien har stillet EU

en suspendering af visumfriheden for Burundi og Tunesien i udsigt, mens In-

Side

27/35

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, integrationsdelen

dien og Cuba stadig har visumfrihed. Visumfriheden misbruges til efterføl-

gende irregulær indrejse i EU, og er en af hovedårsagerne til det helt ekstra-

ordinære asylpres, Østrig oplever aktuelt.

Centrale migrationsruter

I de første ti måneder af 2022 er der registreret 275.500 irregulære indrejser i

EU+. I oktober alene blev der registreret ca. 36.500 irregulære indrejser, hvil-

ket er en stigning på mere end 47 pct. ift. samme periode sidste år. Den hyp-

pigst anvendte rute går over Vestbalkan, hvor ca. 47 pct. er registreret. Antal-

let udgør en stigning på 168 pct. i forhold til samme periode året forinden.

Den næstmest anvendte rute går over det centrale Middelhav (Italien og

Malta) med ca. 29 pct. registrerede irregulære ankomster, hvilket udgør en

stigning på 48 pct. ift. 2021. Den tredje mest anvendte rute er den østlige

middelhavsrute (Grækenland) med ca. 13 pct., hvilke udgør en stigning i ir-

regulære indrejser på 122 pct. ift. 2021. Disse tre er efterfulgt af den vestafri-

kanske rute (De Kanariske Øer) med ca. 5 pct., den vestlige middelhavsrute

(Spanien) med ca. 5 pct. og den østlige landegrænse (Belarus) med ca. 2 pct.

EUAA rapporterede i august det højeste antal asylansøgninger (ca. 84.500)

siden 2016. På årsbasis ligger antallet stadig lavere end flygtningekrisen

2015-2016. Ikke desto desto mindre ser den stigende tendens ikke ud til at

ændre sig foreløbig. Det stigende antal ansøgninger skyldes først og fremmest

det øgede pres på ruten via Vestbalkan, hvor man har set en øget tilstrømning

via Tyrkiet og Serbien, dernæst det øgede pres på den centrale Middelhavs-

rute. Foruden Syrien og Afghanistan er der senest set en markant stigning af

ansøgere med oprindelse i Tyrkiet, Indien, Tunesien, Marokko og Bangla-

desh.

Udover ovenstående bemærkes det, at Storbritannien har oplevet et stort antal

ankomster fra Albanien. I perioden fra maj til september 2022 ankom 11.102

albanske statsborgere irregulært. Til sammenligning var antallet i hele 2021

på blot 815. Frankrig og Storbritannien har den 14. november 2022 indgået

en ny migrationsaftale, der skal styrke den fælles indsats for at begrænse an-

tallet af migranter, der krydser den engelske kanal.

Stridighed mellem Italien og Frankrig om humanitært redningsskib

I Italien har den nye regering lagt en hård migrationspolitisk linje med fokus

på at begrænse irregulær migration. Dette har bl.a. ført til stridigheder mellem

regeringen og en række NGO-skibe, som via et ad hoc-dekret har fået forbud

mod at lægge til kaj i italienske havne. Efterfølgende fik to redningsskibe

alligevel tilladelse pga. stigende pres fra oppositionen og civilsamfundet,

mens det norskflagede redningsskib Ocean Viking fortsat blev afvist. Den 10.

november 2022 annoncerede Frankrig, at man ville tage imod redningsskibet

Ocean Viking. Indtil videre har 11 medlemsstater accepteret at tage imod de

234 passagerer ombord. Til gengæld har Frankrig suspenderet tidligere til-

sagn om omfordeling af 3.500 personer fra Italien inden for rammerne af

EU’s frivillige

midlertidige solidaritetsmekanisme. På rådsmødet ultimo juni

Side

28/35

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, integrationsdelen

2022 tilsluttede et flertal af medlemsstater sig en politisk erklæring om en

midlertidig solidaritetsmekanisme. Erklæringen indeholdt en aftale om frivil-

lig omfordeling af ankomne på op til 10.000 personer eller alternativt at yde

finansiel støtte til projekter i tredjelande eller at yde anden form for støtte til

de fem middelhavslande. Danmark tilsluttede sig ikke erklæringen, da Dan-

mark pga. retsforbeholdet ikke vil kunne deltage i en senere EU-retlig ud-

møntning heraf. Dog tilkendegav Danmark, at Danmark fortsætter med at ud-

vise solidaritet og aktivt vil bidrage unilateralt svarende til erklæringens soli-

daritetsbidrag gennem indsatser i tredjelande med henblik på at reducere ir-

regulære

migrationsstrømme mod EU’s ydre grænser.

3. Formål og indhold

Det forventes, at drøftelserne især vil fokusere på at finde europæiske løsnin-

ger på det stigende pres på migrationsruterne via Vestbalkan og over det cen-

trale Middelhav.

Fsva. Vestbalkan forventes det, at man vil drøfte, hvordan man kan adressere

det høje antal af irregulære grænsekrydsninger i hhv. Bulgarien, Kroatien og

Ungarn, samt Vestbalkan-landenes løfte om hurtig tilpasning af deres visum-

regler til EU’s visumregler.

Drøftelserne vedr. de seneste udviklinger langs migrationsruten over det cen-

trale Middelhav forventes at fokusere på ankomster via Libyen samt den

øgede forekomst af tunesere og egyptere, der benytter den centrale rute. Siden

2021 er der sket en udvikling i migranternes oprindelseslande, hvor egyptere

i 2022 er den dominerende nationalitet sammen med tunesere. Libyen er det

primære transitland for ankomster over det centrale Middelhav. EU-samar-

bejdet med hhv. Libyen, Egypten og Tunesien er fortsat vanskeligt. Samtidig

antages det, at den stigende fødevareusikkerhed og høje inflation i særligt

Egypten, men også i Tunesien, har ført til den stigende irregulære migration

fra de to lande.

Derudover kan det også forventes, at man vil drøfte fælles løsninger på stri-

digheden om ansvaret for modtagelsen af NGO-skibe.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Side

29/35

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, integrationsdelen

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- el-

ler erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejde (SPAIS) den 17. november 2022.

Dansk Flygtningehjælp (DRC) gør opmærksom på deres positionspapir i for-

bindelse med Kommissionens lancering af en ny EU-handlingsplan for be-

kæmpelse af smugling af migranter for 2021-2025. I den forbindelse fremhæ-

ves fem anbefalinger til EU og medlemsstaterne, herunder at 1) beskyttelse,

værdighed, sikkerhed og rettigheder for flygtninge og migranter skal danne

fundamentet for indsatser i forhold til menneskesmugling, 2) alle, som er in-

volverede i menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med menneskesmug-

ling, herunder myndighedspersoner, skal holdes ansvarlige, 3) arbejde mål-

rettet for at sikre alternativer til irregulær migration, 4) tilgangen til menne-

skesmugling kræver et mere nuanceret perspektiv, som tager højde for de for-

skellige aktører, der er involveret i at facilitere bevægelser ad irregulære ruter,

5) uforudsete negative konsekvenser i forhold til beskyttelse skal afdækkes

og dokumenteres, og indsatser mod smugling skal understøttes af evidens.

DRC gør ligeledes opmærksom på, at EU medlemsstaterne er forpligtede til

at sikre adgang til at søge asyl, uanset hvordan de er ankommet, at der er

behov for en effektiv og obligatorisk omfordelingsmekanisme og understre-

ger endeligt behovet for et europæisk eftersøgnings- og redningsprogram

(SAR) i det centrale Middelhav.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Italien, Malta, Grækenland og Cypern har i en fælles udtalelse tilkendegivet,

at de er imod

’private skibes’ (i.e. NGO-redningsskibe)

modus operandi, og

opfordrer Kommissionen og formandskabet til at indlede drøftelser med EU

medlemsstaterne i forhold til, hvorledes eftersøgnings- og redningsoperatio-

ner bedre kan koordineres. Spanien, som ellers er med i gruppen af middel-

havslande, har ikke underskrevet den fælles udtalelse, men har opfordret Ita-

lien og Frankrig til at løse problemet bilateralt.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringens generelle holdning er, at indsatser skal adressere irregulær mi-

gration, inden den når EU’s ydre grænser. Det er vurderingen, at udfordrin-

gerne med irregulær migration således bedst løses ved at styrke bistanden til

og kapaciteten i nærområderne og landene langs migrationsruterne. Regerin-

gen støtter ikke en permanent omfordeling af irregulære migranter i EU, men

ønsker at bidrage med økonomisk støtte til tredjelande langs migrationsru-

terne i stedet.

Side

30/35

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, integrationsdelen

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg

Side

31/35

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, integrationsdelen

Asyl og migration

KOM dokument foreligger ikke

= Status

Revideret notat

1. Resumé

Formandsskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

8.-9. december 2022 at give en opdatering på den generelle situation i Europa

i forhold til asyl og migration. Det forventes på den baggrund, at formand-

skabet vil præsentere et drøftelsespapir som led i den trinvise tilgang til EU's

migrations- og asylpagt, herunder konkrete forslag til hvordan balancen fin-

des mellem solidaritet og ansvar medlemsstaterne imellem. Sagen giver ikke

i sig selv anledning til at redegøre for nærhedsprincippet eller retsforbehol-

det og giver ikke anledning til at redegøre for gældende ret såvel som lovgiv-

ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

2. Baggrund

Den 23. september 2020 præsenterede Kommissionen et forslag til en euro-

pæisk migrations- og asylpagt. På det ekstraordinære rådsmøde den 13. no-

vember 2020 fandt den første politiske drøftelse sted. Den tog udgangspunkt

i det første udkast til et politisk forståelsespapir udarbejdet af det daværende

tyske formandskab om, hvordan Rådet forestiller sig, at man kan nå til generel

enighed om de i Pagten indeholdte lovgivningsmæssige initiativer. På råds-

mødet i december 2020 fremlagde formandsskabet en fremskridtsrapport,

som opsummerede Rådets drøftelser henover efteråret. Fremskridtsrapporten

blev overordnet godt modtaget af medlemsstaterne. Dog blev det også frem-

hævet af mange medlemsstater, at der stadig var lang vej til at nå til enighed

om især spørgsmålene om solidaritet og grænseprocedurer.

Efterfølgende har pagten været på dagsordenen på rådsmøder i marts og juni

2021, hvor det portugisiske formandskab forsøgte at nå til enighed om de en-

kelte dele af pagten. Det viste sig svært, særligt i forhold til at finde den rette

balance mellem solidaritet og ansvar, men også på grund af flere medlems-

staters synspunkt om, at intet i pagten var vedtaget før alt var vedtaget, den

såkaldte pakketilgang. Denne tilgang blev dog undtagelsesvist brudt, da det

slovenske formandskab i december 2021 formåede at skabe et kompromis for

vedtagelsen af forordning om det europæiske asylagentur (EUAA).

Side

32/35

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, integrationsdelen

I forbindelse med overtagelsen af formandskabet udsendte Frankrig i januar

2022 et non-paper, som indeholdt forslag til en trinvis tilgang til, hvordan

man kommer videre med forhandlingerne om pagten. Ved rådsmødet i marts

2022 mødte det franske formandskab bred opbakning til dets foreslåede trin-

vise tilgang, som indeholdt lige dele ansvar og solidaritet for hvert trin, og

hvor der løbende skulle evalueres på fremskridt mhp. at sikre bred tilslutning

blandt medlemsstaterne. I forbindelse med konflikten i Ukraine foreslog for-

mandskabet desuden en revision af Eurodac mhp. fremadrettet at kunne hånd-

tere registrering af personer meddelt midlertidig beskyttelsesstatus.

På rådsmødet under fransk formandskab i juni 2022 nåede Rådet til generel

indstilling på både forslaget til revision af Eurodac-forordningen og forslaget

til forordning om screening på den ydre grænse af alle tredjelandsstatsbor-

gere. Derudover tilsluttede et flertal af medlemsstater sig en politisk erklæring

om en midlertidig solidaritetsmekanisme. Erklæringen indeholdt en aftale om

frivillig omfordeling af ankomne på op til 10.000 personer eller alternativt at

yde finansiel støtte til projekter i tredjelande eller at yde anden form for støtte

til de fem middelhavslande. Danmark tilsluttede sig ikke erklæringen, da

Danmark, pga retsforbeholdet, ikke vil kunne deltage i en senere EU-retlig

udmøntning heraf. Dog tilkendegav Danmark, at Danmark fortsætter med at

udvise solidaritet og aktivt bidrage unilateralt svarende til erklæringens soli-

daritetsbidrag gennem indsatser i tredjelande med henblik på at reducere mi-

grationsstrømme mod EU’s ydre grænser.

På rådsmødet for retlige og indre anliggender den 14. oktober 2022 fremlagde

det tjekkiske formandskab et drøftelsesdokument som indeholdt formanska-

bets forslag til den videre vej frem i forhold til en solidaritets- og krisemeka-

nisme, som er indeholdt i forslaget til forordningen om asyl- og migrations-

forvaltning (AMMR) samt forslag til forordning om håndtering af krisesitua-

tioner og force majeure på migrations- og asylområdet, og som begge er om-

fattet af retsforbeholdet. Der var overordnet enighed om vigtigheden af den

rette balance mellem solidaritet og ansvar og en fair byrdefordelingen imel-

lem medlemsstaterne. Der var derimod ikke enighed om, hvordan denne ba-

lance findes, og hvilke elementer der indgår i en ”fair share” vurdering.

3. Formål og indhold

Det tjekkiske formandskab forventes på rådsmødet den 8. december at give

en opdatering på den generelle situation i Europa i forhold til asyl og migra-

tion. Det forventes desuden, at formandskabet vil forsøge at komme videre

med det næste trin af forhandlingerne om pagten og særligt den videre vej

frem i forhold til solidaritets- og krisemekanismen som indeholdt i forslag til

Side

33/35

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, integrationsdelen

forordning om asyl og migrationsforvaltning. Det forventes derfor, at for-

mandskabet vil fremlægge et drøftelsesdokument med konkrete forslag til,

hvordan balancen mellem solidaritet og ansvar findes.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds-

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejde (SPAIS) den 17. september 2020, den 27. oktober 2020, den 13. no-

vember 2020 den 22. februar 2021, den 18. maj 2021, den 9. februar 2022,

den 18. maj 2022, den 21. september 2022 og den 17. november 2022.

Dansk Flygtningehjælp (DRC) bemærker at det er positivt, at regeringen an-

erkender behovet for ansvarsfordeling og solidaritet mellem EU-medlemssta-

terne. Dog anføres, at der bør etableres obligatorisk omfordeling af asylansø-

gere blandt medlemsstaterne der samtidig sikrer, at alle asylansøgere får ad-

gang til territoriet og får ordentlige modtageforhold samt adgang til fair og

effektive asylprocedurer. DRC mener ikke, at solidaritetsbidrag er effektive i

form af samarbejde med tredjelande, der medfører begrænsning i antallet af

asylansøgere og forøgelse af udsendelse.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der fortsat vil være bred opbakning til en trinvis tilgang i

forhandlingerne om asyl- og migrationspagten. Det forventes dog fortsat, at

balancen mellem ansvar og solidaritet vil være en stor udfordring at nå til

enighed om, hvorfor en solidaritetsmekanisme som indeholdt i forslag til for-

ordning om asyl og migrationsforvaltning bliver et afgørende element, og at

frontlinjestaterne ved Middelhavet fortsat vil efterspørge en klar ramme for,

hvorledes de øvrige medlemsstater skal udvise solidaritet. På den anden side

Side

34/35

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, integrationsdelen

forventes der at være bred enighed om betydningen af den eksterne dimension

for at kunne forebygge og reducere migrationspresset på EU’s ydre grænser.

Det forventes yderligere, at en række lande vil påpege problemerne med se-

kundær migration og det stigende antal asylansøgere, som er rejst videre fra

frontlinjestaterne. Presset på indkvarterings- og asylsystemerne i disse lande

forventes at påvirke de videre drøftelser om forholdet mellem solidaritet og

ansvar.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter fortsat op om en trinvis tilgang til asyl- og migrationspag-

ten og finder det vigtigt, at der hurtigt opnås enighed om den rette balance

mellem solidaritet og ansvar.

Regeringens støtter generelt tvungen, men fleksibel solidaritet, herunder en

fælles EU-solidaritets- og krisereaktionsmekanisme på migrationsområdet,

der er fleksibel, behovsbaseret og afspejler de reelle udfordringer, som bl.a.

frontlinjestater kan være konfronteret med. Regeringen anerkender, at front-

linjestater kan være udsat for et pludseligt og betydeligt migrationspres, og at

der derfor kan være behov for konkrete solidaritetsbidrag indenfor rammerne

af EU's institutioner og fra andre medlemsstater samt værktøjer til støtte for

disse medlemsstater i en krise.

Regeringen ankerkender ligeledes, at andre EU-medlemsstater er udsat for et

væsentligt pres på deres indkvarterings- og asylsystemer som følge af sekun-

dær migration, og at problemerne omkring sekundær migration bør indgå som

et element i drøftelserne om en solidaritets- og krisemekanisme.

Fra regeringens side vurderes solidaritetsbidrag kun at være effektive, såfremt

de fører til en reduktion i irregulære flows, der skaber migrationspres. Hoved-

fokus bør derfor være på solidaritetsbidrag i form af indsatser i tredjelande

langs migrationsruterne, herunder særligt i nabolande til Schengenområdet,

og indsatser, der styrker den ydre grænseforvaltning. Endeligt bør der være

fokus på solidaritetsbidrag, der kan sikre, at udsendelse intensiveres.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev første gang forelagt for Europaudvalget den 1. oktober 2020 til

orientering. Sagen har desuden været forelagt Europaudvalget til orientering

den 12. november 2020, den 8. december 2020, den 4. marts 2021 og den 3.

juni 2021. Desuden har sagen været forelagt til orientering den 24. februar

2022, den 3. juni 2022 og den 7. oktober 2022.

Side

35/35