Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, justitsdelen

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 8-9/12-22 - RIA Bilag 3
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

Internationalt kontor

Mads Vigsø Bendsen

2022-3053-0028

2647304

Samlet kommenteret dagsorden for sager på Justitsministeriets om-

råde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 8-9. december 2022

Side:

Punkt 2

Forordning om forebyggelse og be-

Fremskridtsrapport

kæmpelse af seksuelt misbrug af

børn

Samarbejde mellem kompetente

Statusorientering af

myndigheder med ansvar for be-

formandskabet for

Counter Terrorism

kæmpelse af terrorisme

Group (CTG)

e-Beviser:

Fremskridtsrapport

a) Forordning om europæiske editi-

ons- og sikringskendelser om elek-

tronisk bevismateriale i straffesager

e-Beviser

Fremskridtsrapport

b) Direktiv om harmoniserede regler

for udpegning af retlige repræsen-

tanter med henblik på indsamling af

bevismateriale i straffesager

Direktiv om inddrivelse og konfi-

Politisk drøftelse

skation af aktiver

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Punkt 3

Punkt 4

Punkt 5

Punkt 6

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, justitsdelen

Punkt 7

Direktiv om strafferetlig beskyttelse

Generel indstilling

af miljøet

Forordningsforslag og direktivfor-

Generel indstilling

slag om digitalisering af det retlige,

grænseoverskridende samarbejde

Direktiv om beskyttelse af personer,

Politisk drøftelse

der engagerer sig offentligt, mod

åbenbart grundløse eller urimelige

retssager ("strategiske retssager

mod

offentligt

engagement"

(SLAPP))

Kampen mod antisemitisme

Meningsudveksling

Punkt 8

Punkt 9

Punkt 10

Punkt 11

Rådskonklusioner om bekæmpelse

Vedtagelse

af straffrihed i Ukraine

Rådskonklusioner om styrkelse af

Vedtagelse

Det Europæiske Retlige Netværk for

Cyberkriminalitets

kapaciteter

(EJCN)

EU’s tiltrædelse

af Den Europæiske

Politisk drøftelse

Menneskerettighedskonvention

(EMRK)

Punkt 12

Punkt 13

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, justitsdelen

Punkt 2. Forordning om forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt

misbrug af børn

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2022) 209 endelig

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

8.-9. december 2022 med henblik på en statusorientering vedrørende for-

ordningsforslaget om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt mis-

brug af børn. Forslaget er i øjeblikket genstand for drøftelser i rådsarbejds-

gruppen. Det vides ikke på nuværende tidspunkt, hvad dagsordenpunktet

konkret dækker over, men der forventes at være tale om en afrapportering

vedrørende de igangværende forhandlinger. Forordningen har til formål at

sikre en bedre opsporing, efterforskning og retsforfølgelse af lovovertrædel-

ser vedrørende seksuelt misbrug af børn online ved at pålægge udbydere at

opspore, indberette, spærre for og fjerne materiale, der viser seksuelt mis-

brug af børn på deres tjenester, samt at oprette et europæisk center til fore-

byggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. Forslaget er ikke om-

fattet af Danmarks retsforbehold. Forslaget vurderes at være i overensstem-

melse med nærhedsprincippet. Forslaget har lovgivningsmæssige og øko-

nomiske konsekvenser. Fra dansk side er man generelt positivt indstillet

over for EU’s fokus på forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af

børn online. Regeringen kan derfor støtte intentionen bag Kommissionens

initiativ om at pålægge udbydere af diverse onlinetjenester udvidede for-

pligtelser i forbindelse med udbredelsen af materiale af seksuelt misbrug af

børn online samt risikoen for platformenes brug til grooming af børn.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede den 24. juli 2020 EU-strategien om en mere

effektiv bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. Strategien indeholder otte

initiativer, der har til formål at indføre en retlig ramme for beskyttelse af

børn og at fremme en koordineret tilgang på tværs af de aktører, der er in-

volveret i beskyttelse af og bistand til børn.

Kommissionen præsenterede den 24. marts 2021 en bredere strategi for

børns rettigheder. Med strategien foreslås skærpede foranstaltninger til be-

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, justitsdelen

skyttelse af børn mod alle former for vold, herunder misbrug online. Derud-

over opfordres virksomheder til at fortsætte deres bestræbelser på at op-

spore, indberette og fjerne ulovligt onlineindhold, herunder seksuelt mis-

brug af børn online fra deres platforme og tjenester.

I forlængelse heraf fremsatte Kommissionen den 11. maj 2022 et forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler til forebyggelse og be-

kæmpelse af seksuelt misbrug af børn.

Forordningen er efter Kommissionens opfattelse nødvendig, hvis indsatsen

med forebyggelse og bekæmpelse af misbrug af børn online skal være ef-

fektiv. Dette skyldes i høj grad, at flere medlemsstater er begyndt at indføre

national lovgivning til at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn,

og at lande, der endnu ikke har indført sådanne regler, har overvejelser

herom. Dette vurderes at svække forebyggelses- og bekæmpelsesindsatsen

og bevirker et fragmenteret indre marked. Desuden har udbydernes tidligere

frivillige indsatser vist sig at være utilstrækkelige.

Kommissionen har oversendt forslaget til Rådet i dansk sprogversion den

18. juli 2022. Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Euro-

pæiske Unions funktionsmåde (TEUF) artikel 114, idet forordningen sigter

på at harmonisere de nationale krav, der gælder for udbydere af relevante

onlinetjenester på det digitale indre marked. Forslaget skal behandles efter

den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer af-

gørelse med kvalificeret flertal.

Det bemærkes, at forslaget til forordning var optaget på Europaudvalgets

liste over prioriterede lovgivningsforslag til nærhedstjek 2021. Forordnings-

forslaget, der planmæssigt skulle have været fremsat i 2021, blev imidlertid

som nævnt først fremsat i maj 2022.

Forslaget har siden juni 2022 været genstand for forhandlinger i rådsarbejds-

gruppen Law Enforcement Working Party (LEWP). Det vides ikke på nu-

værende tidspunkt, hvad dagsordenpunktet under rådsmødet for indre og

retlige anliggender konkret dækker over. Det er dog umiddelbart forvent-

ningen, at der vil være tale om en afrapportering vedrørende de igangvæ-

rende forhandlinger.

3. Formål og indhold

Forordningsforslaget har følgende tre overordnede formål:

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, justitsdelen

1. At etablere en klar og harmoniseret retlig ramme for forebyggelse

og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online.

2. At skabe retssikkerhed for udbyderne med hensyn til deres ansvar

for at vurdere og afbøde risici og om nødvendigt opspore, indberette

og fjerne seksuelt misbrug af børn online.

3. At oprette et europæisk center til forebyggelse og bekæmpelse af

seksuelt misbrug af børn online.

Forpligtelser for udbydere

Forordningsforslagets kapitel II (artikel 3-24) fastsætter de forpligtelser, der

gælder for alle udbydere af hostingtjenester eller interpersonelle kommuni-

kationstjenester, som tilbyder sådanne tjenester i EU.

Forordningsforslagets artikel 3 pålægger således udbydere af hostingtjene-

ster og interpersonelle kommunikationstjenester at foretage en vurdering af,

hvilken risiko der er forbundet med, at deres tjeneste anvendes med henblik

på seksuelt misbrug af børn. Bestemmelsen indeholder i den forbindelse en

ikke-udtømmende oplistning af de hensyn, der skal medtages i risikovurde-

ringen, samt regler for, hvornår og hvor ofte udbyderne skal foretage den

pålagte risikovurdering.

Efter forordningsforslagets artikel 4 er udbydere af hostingtjenester og in-

terpersonelle kommunikationstjenester forpligtet til at træffe afbødende for-

anstaltninger, der er skræddersyet til de risici, der efter artikel 3 er blevet

identificeret, for at begrænse disse risici. Foranstaltningerne skal bl.a. være

rimelige, effektive og anvendes på en omhyggelig og ikkediskriminerende

måde. Som eksempel på foranstaltninger nævner forordningsforslaget bl.a.

tilpasning af udbyderens indholdsmoderationssystem eller beslutningspro-

ces eller styrkelse af det interne tilsyn med tjenestens funktion.

Forordningsforslagets artikel 6 fastsætter forpligtelser for softwareapplika-

tionsbutikker. Ifølge artiklen skal softwareapplikationsbutikker foretage en

rimelig indsats for at vurdere, om nogen af de tjenester, de tilbyder via deres

softwareapplikationer, risikerer at blive anvendt til hvervning af børn (groo-

ming).

Artikel 7 i forordningsforslaget regulerer tilfælde af, at der foreligger doku-

mentation for, at der er en betydelig risiko for, at en specifik hostingtjeneste

eller interpersonel kommunikationstjeneste bliver udnyttet med henblik på

seksuelt misbrug af børn online. I sådanne tilfælde har den koordinerende

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, justitsdelen

myndighed i etableringslandet beføjelse til at anmode den kompetente rets-

lige eller uafhængige administrative myndighed i etableringslandet om at

udstede et påbud, der forpligter den pågældende udbyder til at opspore så-

dant materiale på den relevante tjeneste (et såkaldt opsporingspåbud).

De nærmere regler for opsporingspåbuddet, herunder i forhold til begrun-

delse og de foranstaltninger, der skal iværksættes for at leve op til påbuddet,

er oplistet i artikel 8, mens artikel 9 indeholder en række supplerende regler,

herunder i forhold til klageadgang, underretning og ændring af opsporings-

påbud.

Artikel 10 indeholder regler om, hvordan et opsporingspåbud kan efterkom-

mes, herunder i forhold til at sikre, at opsporingen sker effektivt og forholds-

mæssigt. Det fremgår bl.a. af artiklen, at udbyderne skal efterkomme et

modtaget påbud ved at installere og drive teknologier til opsporing, og at de

har ret til at bruge de teknologier, der stilles gratis til rådighed af EU-centret.

De nærmere krav til teknologierne oplistes i bestemmelsen.

Artikel 12 i forordningsforslaget pålægger udbydere af hostingtjenester og

interpersonelle kommunikationstjenester en indberetningspligt. Såfremt ud-

byderne får kendskab til tilfælde af potentielt seksuelt misbrug af børn on-

line på de tjenester, udbyderen tilbyder, skal dette straks indberettes til EU-

centeret. Når udbyderen indgiver den pågældende indberetning, skal udby-

deren også underrette den pågældende bruger herom og oplyse vedkom-

mende om hovedindholdet i indberetningen, om hvorledes udbyderen er ble-

vet opmærksom på det potentielle forhold mv. Udbyderen skal desuden

etablere og drive en tilgængelig, alderssvarende og brugervenlig meka-

nisme, der skal gøre det muligt for brugere at gøre udbyderen opmærksom

på potentielt seksuelt misbrug af børn online på den pågældende udbyders

tjeneste.

Efter forordningsforslagets artikel 14 tillægges de koordinerende myndig-

heder i etableringslandet beføjelse til at anmode den kompetente retslige el-

ler uafhængige administrative myndighed om at udstede et påbud, der for-

pligter en hostingtjenesteyder til at fjerne materiale, der viser seksuelt mis-

brug af børn, på sine tjenester eller til at deaktivere adgangen hertil i alle

medlemsstater. I stk. 3 og 4 præciseres de krav, som påbuddet skal opfylde.

Forordningsforslagets artikel 15 regulerer udbyderes klageadgang, udbyder-

nes pligt til at underrette den pågældende bruger om påbuddet om at fjerne

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, justitsdelen

eller deaktivere indholdet samt vedkommendes ret til domsstolsprøvelse,

hvis der udstedes et påbud efter forordningsforslagets artikel 14.

I forordningsforslagets artikel 16 tillægges de koordinerende myndigheder

beføjelse til at anmode den kompetente retslige eller uafhængige admini-

strative myndighed om at udstede et påbud, der forpligter en udbyder af in-

ternetadgangstjenester til at deaktivere adgangen til internetadresser med

specifikt materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, og som ikke med

rimelighed kan fjernes ved kilden (såkaldt spærring). Den kompetente rets-

lige myndighed eller uafhængige administrative myndighed udsteder på-

buddet, hvis betingelserne i stk. 4 er opfyldt.

Efter forordningsforslagets artikel 23 forpligtes udbydere af relevante infor-

mationssamfundstjenester til at oprette et fælles kontaktpunkt for at lette den

direkte kommunikation med de relevante offentlige myndigheder. Kontakt-

punktet skal give mulighed for direkte elektronisk kommunikation med de

koordinerende myndigheder, andre kompetente myndigheder i medlemssta-

terne, Kommissionen og EU-centeret.

Gennemførelse og håndhævelse

Forordningsforslagets kapitel III (artikel 25-39) indeholder bestemmelser

vedrørende gennemførelsen og håndhævelsen af forordningen.

Medlemsstaterne skal efter forordningsforslagets artikel 25 udpege en eller

flere kompetente myndigheder, som er ansvarlige for forordningens anven-

delse og håndhævelse. Medlemsstaterne skal desuden udpege en af de kom-

petente myndigheder som koordinerende myndighed, der vil fungere som

den primære nationale myndighed. Denne vil være ansvarlig for alle spørgs-

mål vedrørende anvendelsen og håndhævelsen af forordningen i den pågæl-

dende medlemsstat.

Forordningsforslagets artikel 26 præciserer de krav, der gælder til de koor-

dinerende myndigheder. Det fremgår bl.a. af artiklen, at de koordinerende

myndigheder skal være uafhængige i alle henseender og udføre deres opga-

ver upartisk, gennemsigtigt og rettidigt.

Efter artikel 27 i forordningsforslaget tillægges den koordinerende myndig-

hed en række undersøgelsesbeføjelser i forhold til udbydere af relevante in-

formationssamfundstjenester. Af artiklen fremgår bl.a. muligheden for at fo-

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, justitsdelen

retage kontrolbesøg, anmode om oplysninger samt vurdere om de foranstalt-

ninger, udbydere har truffet for at efterkomme idømte påbud, er i overens-

stemmelse med forordningens krav.

Efter artikel 28 og 29 i forordningsforslaget tillægges den koordinerende

myndighed en række håndhævelsesbeføjelser i forhold til udbydere af rele-

vante informationssamfundstjenester. Det fremgår bl.a. af artikel 28, at den

koordinerende myndighed kan kræve overtrædelser bragt til ophør, anmode

en retslig myndighed om at pålægge bøder og har beføjelse til at træffe fo-

reløbige forholdsregler med henblik på at undgå risikoen for alvorlig skade.

Efter artikel 29 kan yderligere håndhævelsesbeføjelser tages i brug, såfremt

beføjelserne i henhold til artikel 27 og 28 er udtømt, og overtrædelsen fort-

sætter og forvolder alvorlig skade, der ikke kan undgås gennem udøvelse af

andre beføjelser i henhold til EU-retten eller national ret. Eksempelvis kan

den koordinerende myndighed kræve, at udbydernes ledelsesorgan indenfor

en rimelig frist undersøger situationen og vedtager en handlingsplan til at

bringe overtrædelserne til ophør mv. Endvidere kan den koordinerende

myndighed anmode om at påbyde en midlertidig begrænsning af adgangen

for brugere af den tjeneste, der er berørt af overtrædelsen.

Det fremgår af artikel 30 i forordningsforslaget, at de foranstaltninger, som

den koordinerende myndighed træffer ved udøvelsen af beføjelserne i arti-

kel 27, 28 og 29, skal være effektive, have afskrækkende virkning og være

proportionale.

De koordinerende myndigheder har desuden efter artikel 31 beføjelse til at

foretage søgninger i offentligt tilgængeligt materiale på hostingtjenester til

opsporing af både kendt og nyt materiale for at kontrollere, om udbyderne

overholder forordningen.

Endelig er de koordinerende myndigheder efter artikel 32 bemyndiget til at

underrette udbydere af hostingtjenester om tilstedeværelsen af specifikt

kendt materiale, der viser seksuelt misbrug af børn på deres tjenester samt

eventuelt anmode dem om at fjerne eller spærre adgangen til materialet fri-

villigt.

Det fremgår af forordningsforslagets artikel 34, at brugere har ret til at ind-

give en klage over udbydere af relevante informationssamfundstjenester

med påstand om overtrædelse af forordningen.

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, justitsdelen

Forordningsforslagets artikel 35 indeholder regler om sanktioner. Medlems-

staterne skal efter artikel 35 indføre passende sanktioner for overtrædelse af

forordningen. Sanktionerne skal være effektive, proportionale og have af-

skrækkende virkning. I stk. 2-4 fastsættes nærmere beløbsgrænser i relation

til idømmelse af sanktioner, og i stk. 5 opremses nogle af de hensyn, med-

lemsstaten kan medtage, i afgørelsen om, hvorvidt der skal pålægges en

sanktion og den eventuelle sanktions type og omfang.

Oprettelse af EU-center

Forordningsforslagets kapitel IV indeholder regler om oprettelse af et EU-

center til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn.

Det følger således af forslagets artikel 40, at der oprettes et EU-center til

forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. Centeret skal

støtte og lette gennemførslen af bestemmelserne om opsporing, indberet-

ning, fjernelse og deaktivering af adgangen til og spærringen af materiale,

der viser misbrug af børn. Centeret skal desuden dele ekspertise og lette

samarbejdet mellem relevante offentlige og private parter.

Artikel 43 i forordningsforslaget definerer EU-centerets opgaver. Disse om-

fatter bl.a. støtte til koordinerende myndigheder, lettelse af risikovurde-

ringsprocessen samt genereringen og udvekslingen af viden og ekspertise.

Ifølge forslagets artikel 46 kan EU-centeret give relevante parter adgang til

indikationsdatabaserne i artikel 44, såfremt det er nødvendigt. Relevante

parter omfatter udbydere af hostingtjenester, udbydere af interpersonelle

kommunikationstjenester, udbydere af internetadgangstjenester, koordine-

rende myndigheder, Europol og medlemsstaternes kompetente retshåndhæ-

vende myndigheder.

Efter forslagets artikel 47 tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage

delegerede retsakter, der skal supplere forordningen i relation til databaserne

over indikationer og indberetninger efter artikel 44 og 45.

EU-centeret har efter forordningsforslagets artikel 48 pligt til at vurdere og

behandle indberetninger fra udbydere af hostingtjenester og interpersonelle

kommunikationstjenester hurtigt for at fastslå, om disse er grundløse eller

skal videresendes.

Efter forordningsforslagets artikel 49 har EU-centeret i visse tilfælde befø-

jelse til at foretage søgninger på hostingtjenester efter materiale, der viser

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, justitsdelen

seksuelt misbrug af børn. Såfremt søgningerne fremfinder materiale af før-

nævnte karakter, har centeret beføjelse til at underrette udbyderne om dette

og anmode dem om at fjerne eller spærre adgangen til det specifikke mate-

riale frivilligt.

Ifølge artikel 50 i forordningsforslaget vil EU-centeret stille teknologier til

rådighed for udbydere af hostingtjenester og interpersonelle kommunikati-

onstjenester således, at de kan opfylde opsporingspåbuddet i artikel 10. Efter

stk. 2 vil centeret desuden udgøre et informations- og ekspertisecenter ved-

rørende forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn.

Efter artikel 52 i forordningsforslaget skal de koordinerende myndigheder

udpege mindst én kontaktperson, der vil fungere som hovedkontaktperson

for EU-centeret i den pågældende medlemsstat. Kontaktpersonerne vil have

til opgave at bistå med udvekslingen af oplysninger mellem EU-centeret og

de pågældende koordinerende myndigheder.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at det er nødvendigt med en fælles EU-indsats,

hvis udfordringerne med seksuelt misbrug af børn online skal løses. Kom-

missionen fremhæver i den forbindelse bl.a., at nogle medlemsstater er be-

gyndt at indføre nationale regler til at forebygge og bekæmpe seksuelt mis-

brug af børn online, og at de medlemsstater, der endnu ikke har indført så-

danne krav, i stigende grad overvejer nationale foranstaltninger. Grundet

onlinetjenesters grænseoverskridende natur medfører dette en fragmente-

ring af det digitale indre marked. Ud over at det medfører betydelige om-

kostninger for udbyderne, resulterer dette i, at indsatsen om forebyggelse og

bekæmpelse af misbrug af børn ikke bliver tilstrækkeligt effektiv.

Kommissionen vurderer, at det kun er tiltag på EU-plan, der vil sikre har-

moniserede retlige rammer på området og fjerne eksisterende hindringer for

levering af relevante tjenester på det digitale indre marked samtidig med, at

de krav, udbyderne pålægges, er effektive i bekæmpelsen af online misbrug

af børn.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering. Nærhedsprincippet

anses således for at være opfyldt.

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, justitsdelen

6. Gældende dansk ret

Der findes på nuværende tidspunkt ikke dansk lovgivning, der forpligter ud-

bydere af tjenesteydelser til at opspore, indberette, spærre for og fjerne ma-

teriale, der viser seksuelt misbrug af børn.

Rigspolitiets adgang til at blokere hjemmesider med indhold af seksuelt mis-

brug af børn er baseret på en frivillig ordning med internetudbyderne. I prak-

sis fungerer dette ved, at Rigspolitiet udarbejder en liste over ulovlige hjem-

mesider med overgrebsmaterialet, som udleveres til internetudbyderne,

hvorefter disse frivilligt blokerer de oplistede hjemmesider.

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 14. juli 2021 Europa-Parlamentets

og Rådets forordning 2021/1232 om en midlertidig undtagelse fra visse be-

stemmelser i direktiv 2002/58/EF, for så vidt angår den anvendelse af tek-

nologier til behandling af personoplysninger og andre data, der foretages af

udbydere af nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester

med det formål at bekæmpe seksuelt misbrug af børn online. Forordningen

giver på visse betingelser udbydere af nummeruafhængige interpersonelle

kommunikationstjenester mulighed for at anvende specifikke teknologier til

behandling af personoplysninger og andre data, i det omfang det er strengt

nødvendigt for at opdage seksuelt misbrug af børn online på deres tjenester

og indberette det og for at fjerne online materiale, der viser seksuelt misbrug

af børn, fra deres tjenester. Det er Kommissionens hensigt, at forslaget til

forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af

børn online skal erstatte den midlertidige forordning, som kun finder anven-

delse indtil den 3. august 2024.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er tale om et forslag til en forordning, som efter vedtagelse vil være

direkte gældende. En vedtagelse af forordningsforslaget vil desuden kunne

medføre behov for vedtagelse af lovgivning, der supplerer forordningen.

Det bemærkes, at forordningsforslagets artikel 28, stk. 1, litra c, ud fra en

naturlig ordlydsfortolkning synes at lægge op til, at den koordinerende myn-

dighed direkte kan anmode domstolene om at udstede en bøde, hvilket ikke

er i overensstemmelse med de almindelige straffeprocessuelle regler og i

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, justitsdelen

givet fald vil forudsætte en ændring heraf. Det kan ikke udelukkes, at be-

stemmelsen kan fortolkes sådan, at det er tilstrækkeligt, at den koordine-

rende myndighed kan anmode anklagemyndigheden om at anmode domsto-

lene om at udstede en bøde. Dette vil søges afklaret under forhandlingerne.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at have økonomiske konsekvenser for udbydere af rele-

vante informationssamfundstjenester, udbydere af hostingtjenester eller in-

terpersonelle kommunikationstjenester og udbydere af internetadgangstje-

nester, der er etableret i Danmark. Omfanget af disse økonomiske konse-

kvenser er på nuværende tidspunkt under afklaring.

Forslaget forventes desuden at medføre udgifter for det offentlige, herunder

for den samlede straffesagskæde. Det skyldes bl.a., at antallet af indberet-

ninger om seksuelt misbrug af børn forventes at stige som følge af initiati-

verne i forslaget. Omfanget af disse konsekvenser er på nuværende tids-

punkt under afklaring.

Derudover forventes der merudgifter for den myndighed, der bliver udpeget

til koordinerende myndighed.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afhol-

des inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. bud-

getvejledningens bestemmelser herom.

For så vidt angår de omkostninger, som oprettelsen af EU-centeret medfø-

rer, er disse dækket af de bevillinger, der er afsat i den flerårige finansielle

ramme (FFR) for 2021-27 under finansieringsrammen for Fonden for Intern

Sikkerhed, i det omfang det falder inden for de nuværende finansielle over-

slag. I perioden 2022-2027 ventes de samlede udgifter afholdt af EU-bud-

gettet at udgøre ca. 46,1 mio. euro.

Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU’s

budget. Forslaget har dermed statsfinansielle konsekvenser gennem EU’s

budget på ca. 6,9 mio. kr.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med forslaget.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæssigt og

Retligt Samarbejde.

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, justitsdelen

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdninger til forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Bekæmpelsen af misbrug af børn og unge er en mærkesag for regeringen.

Grundet den teknologiske udvikling er det i stadig højere grad online, at

børn og unge risikerer at blive udsat for seksuelle overgreb, herunder groo-

ming. Regeringen er enig med Kommissionen i, at udbydere af diverse on-

linetjenester bør tage større ansvar i forebyggelsen og bekæmpelsen af mis-

brug af børn online. Dette gør sig gældende for så vidt angår tilfælde af

grooming såvel som tilgængeligt materiale af seksuelt misbrug af børn on-

line.

Regeringen byder Kommissionens forslag velkomment og afventer med for-

ventning de kommende forhandlinger med henblik på, hvorledes en fælles

europæisk model skal se ud. Samtidig vil der fra dansk side være fokus på

at sikre, at man med Kommissionens forslag rammer en rimelig balance

mellem de forskellige hensyn, herunder hensynet til privatliv.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslaget blev forud for dets fremsættelse omtalt i forbindelse med oriente-

ringen af Folketingets Europaudvalg

om dagsordenspunktet ”Den digitale

dimension i efterforskning af seksuelt misbrug af børn

–

udfordringer og

vejen frem” forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8.

ok-

tober 2021.

Der blev den 12. september 2022 oversendt et grund- og nærhedsnotat om

forslaget til Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, justitsdelen

Punkt 3. Samarbejde mellem kompetente myndigheder med an-

svar for bekæmpelse af terrorisme

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

8.-9. december 2022 med henblik på en statusdrøftelse. Drøftelsen forventes

at blive ledt af formandskabet for Antiterrorgruppen (CTG). Sagen er ikke

omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke re-

levant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekven-

ser. Fra dansk side er man overordnet positiv over for tiltag, der kan styrke

samarbejdet i EU på terrorbekæmpelsesområdet. Der er dog samtidig fokus

på, at eventuelle tiltag ikke unødigt komplicerer det eksisterende samar-

bejde mellem efterretningstjenesterne.

2. Baggrund

EU har siden 2015 iværksat en række tiltag til bekæmpelse af terrorisme.

EU’s tiltag på området omfatter bl.a.

styrket informationsudveksling, styr-

ket kontrol ved de ydre grænser, forebyggelse af radikalisering på internet-

tet, bedre kontrol med skydevåben, digitalisering af det retlige samarbejde,

kriminalisering af terrorhandlinger, bekæmpelse af finansiering af terro-

risme, harmonisering af brugen af flypassagerers data og styrket samarbejde

med lande uden for EU.

Antiterrorgruppen (CTG) blev oprettet uden for EU-regi efter terrorangre-

bene den 11. september 2001 med det formål at skabe et tættere samarbejde

på kontraterrorområdet i Europa. Gruppen består af de indenlandske sikker-

heds- og efterretningstjenester fra EU-medlemsstaterne samt Norge,

Schweiz og Storbritannien. I CTG-regi blev der i 2017 etableret en samar-

bejdsplatform med forbindelsesofficerer placeret i Nederlandene. Platfor-

men gør det muligt hurtigt at dele operative efterretnings- og efterforsk-

ningsrelaterede oplysninger og muliggør en kontinuerlig udveksling af ope-

rative informationer og analyser.

Samarbejdet danner en multilateral tilgang til løsning af problemstillinger

på terrorbekæmpelsesområdet og yder dermed et væsentligt bidrag til at

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, justitsdelen

kunne forebygge terrorisme i Europa. Derudover har platformen vist sig at

være et effektivt redskab til at håndtere efterretninger efter terroranslag, idet

den gør det muligt for de involverede tjenester hurtigt at følge op på spor

samt at sikre opfølgning på eventuelle forbindelser til andre europæiske

lande.

Samarbejdet mellem de kompetente myndigheder med ansvar for bekæm-

pelse af terror blev senest drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 9.-10. juni 2022, hvor formanden for CTG bl.a. gav en kort status ved-

rørende koordinationen af samarbejdet på området. Det fremgik bl.a. heraf,

at den nuværende terrortrussel fortsat var høj, om end lidt reduceret grundet

en målrettet indsats mod konfliktzoner., hvor man bl.a. havde fokus på kon-

sekvenserne af bevægelser for trusselsbilledet.

3. Formål og indhold

Der er under dagsordenspunktet lagt op til, at formandskabet for CTG leder

en statusdrøftelse om samarbejdet mellem de kompetente myndigheder med

ansvar for terrorbekæmpelse.

Der vil muligvis blive opfordret til at styrke samarbejdet i EU.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, justitsdelen

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til dagsordenspunktet.

10. Regeringens generelle holdning

Man er fra dansk side generelt positivt indstillet over for at styrke samarbej-

det på terrorbekæmpelsesområdet i EU.

Fra dansk side er der dog fokus på, at eventuelle tiltag til styrket samarbejde

i EU ikke medfører unødige komplikationer for det allerede eksisterende

samarbejde mellem de europæiske myndigheder, der håndterer terrorbe-

kæmpelse.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Samarbejdet i EU på terrorbekæmpelsesområdet er løbende blevet forelagt

Folketingets Europaudvalg, herunder senest i forbindelse med orienteringen

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2022.

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, justitsdelen

Punkt 4. E-Beviser: a) Forordning om europæiske editions- og sik-

ringskendelser om elektronisk bevismateriale i straffesager

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2018) 225 endelig

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

8.-9. december 2022 med henblik på en statusorientering om forhandlin-

gerne med Europa-Parlamentet om forslaget til en forordning om europæi-

ske editions- og sikringskendelser om elektronisk bevismateriale i straffesa-

ger. Rådet vedtog en generel indstilling til forordningsforslaget på rådsmø-

det (retlige og indre anliggender) den 7. december 2018 og til direktivfor-

slaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019.

Europa-Parlamentet vedtog en endelig position til forslagene den 14. de-

cember 2020, hvorefter der har pågået trilogforhandlinger om forslagene.

Status i sagen er, at der fortsat pågår forhandlinger med Europa-Parlamen-

tet om forslagene. Der er fortsat en række udeståender, som vil skulle afkla-

res, forinden indgåelse af en endelig politisk aftale. Forordningsforslaget

har overordnet til formål at lette indsamlingen af elektronisk bevismateriale

på tværs af landegrænser i straffesager. Forslaget vurderes at være i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet. Forordningsforslaget er omfattet af

retsforbeholdet, og forslaget har derfor i sig selv ikke lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser. Det vurderes dog umiddelbart, at en

vedtagelse af forordningsforslaget sammenholdt med en vedtagelse af det

samtidigt fremsatte direktivforslag vil have konsekvenser for Danmark. Det

forventes, at man fra dansk side kan tage statusorienteringen til efterret-

ning.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 17. april 2018 en pakke bestående af a) et for-

slag til forordning om europæiske editions- og sikringskendelser om elek-

tronisk bevismateriale i straffesager samt b) et forslag til direktiv om har-

moniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på

indsamling af bevismateriale i straffesager.

De to forslag supplerer de eksisterende EU-regler om retligt samarbejde,

herunder konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem EU’s

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, justitsdelen

medlemsstater, samt den europæiske efterforskningskendelse. Danmark del-

tager ikke i sidstnævnte på grund af retsforbeholdet.

Forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 82, stk. 1. I

henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling (forbeholdet

vedrørende retlige og indre anliggender) deltager Danmark ikke i en kom-

mende vedtagelse af det foreliggende forordningsforslag, der således ikke

vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 53 og 62. Direk-

tivforslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet, og Danmark deltager derfor

i en kommende vedtagelse af det foreliggende direktivforslag, der således

vil være bindende for og finde anvendelse i Danmark. Begge forslag skal

vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).

Rådet vedtog en generel indstilling til forordningsforslaget i forbindelse

med rådsmødet den 7. december 2018 og til direktivforslaget i forbindelse

med rådsmødet den 7.-8. marts 2019. Europa-Parlamentet vedtog den ende-

lige ordførerrapport den 14. december 2020.

Trilogforhandlingerne om både forordnings- og direktivforslaget blev ind-

ledt den 10. februar 2021 Forslagene forhandles samlet. Der er fortsat en

række udeståender, som vil skulle afklares, forinden indgåelse af en endelig

politisk aftale om forslagene. Det forventes derfor, at der i forbindelse med

de kommende forhandlinger vil blive fremsat kompromisforslag. Det be-

mærkes desuden, at forslagene er på Kommissionens arbejdsprogram for

2023.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

8.-9. december 2022 med henblik på en statusorientering om forhandlin-

gerne med Europa-Parlamentet.

3. Formål og indhold

Kommissionens oprindelige forordningsforslag har været genstand for en

række drøftelser på arbejdsgruppeniveau. Den følgende gennemgang afspej-

ler Rådets generelle indstilling til forordningsforslaget, der blev vedtaget på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7. december 2018. Det skal i

den forbindelse understreges, at der har pågået trilogforhandlinger, og at der

derfor løbende må forventes at blive fremsat kompromisforslag, der kan af-

vige fra Rådets generelle indstilling.

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, justitsdelen

Forordningsforslaget bygger på princippet om gensidig anerkendelse og

indfører europæiske kendelser om (1) udlevering og (2) sikring af elektro-

nisk bevismateriale, der er lagret af en tjenesteudbyder, der udbyder sine

tjenester i EU. De to typer kendelser kan kun udstedes i forbindelse med

straffesager, herunder i forbindelse med efterforskning.

Begge typer kendelser vil skulle udstedes eller godkendes af en judiciel

myndighed i en medlemsstat (udstedelsesstaten) og fremsendes ved brug af

en særlig attest direkte til tjenesteudbyderen eller dennes retlige repræsen-

tant, som tjenesteudbyderen

–

i medfør af det samtidigt fremsatte direktiv-

forslag

–

har udpeget med henblik på indsamling af bevismateriale.

Forslaget adskiller sig fra andre retsakter, der bygger på princippet om gen-

sidig anerkendelse, ved, at myndighederne i den medlemsstat, hvor tjene-

steudbyderen er etableret eller repræsenteret (den fuldbyrdende medlems-

stat), som udgangspunkt ikke inddrages, idet kendelsen sendes direkte til

tjenesteudbyderen eller dennes retlige repræsentant.

Myndighederne i det land, hvor tjenesteudbyderen er etableret eller repræ-

senteret, vil kun blive inddraget i særlige tilfælde, eller hvis tjenesteudby-

deren eller repræsentanten ikke efterkommer kendelsen.

Forslaget finder kun anvendelse i grænseoverskridende situationer, det vil

sige i tilfælde, hvor tjenesteudbyderen er etableret eller repræsenteret i en

anden medlemsstat end udstedelsesstaten. I de tilfælde, hvor tjenesteyderen

er etableret eller repræsenteret i samme medlemsstat som den udstedende

myndighed, vil sikringen eller udleveringen af bevismaterialet skulle ske

efter nationale regler. Forslaget finder ligeledes anvendelse, hvis tjeneste-

udbyderen ikke er etableret eller repræsenteret i EU, men udbyder tjenester

i EU.

Efter forordningsforslaget skal kendelser således sendes direkte fra en myn-

dighed i en medlemsstat til en tjenesteudbyders retlige repræsentant i en an-

den medlemsstat. En sådan ordning ville rejse spørgsmål i henhold til grund-

loven, hvis forordningen havde virkning for og fandt anvendelse i Danmark.

Det skyldes, at danske myndigheder efter grundloven som udgangspunkt

anses for at være enekompetente til at udøve myndighedsbeføjelser inden

for det danske territorium (det såkaldte uskrevne grundlovsforbud), herun-

der til at optræde med retligt forbindende virkning direkte over for virksom-

heder og personer i Danmark.

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, justitsdelen

Idet forordningen er omfattet af retsforbeholdet, og dermed ikke finder an-

vendelse i Danmark, vil kendelser efter forordningsforslaget ikke kunne ret-

tes til og fuldbyrdes direkte over for virksomheder etableret i Danmark.

Derimod kan kendelser rettes til sådanne virksomheders retlige repræsen-

tanter, som er udpeget i en anden medlemsstat, ligesom de kan fuldbyrdes,

over for virksomhedens retlige repræsentant, af myndighederne i den på-

gældende medlemsstat. Sådanne kendelser vil derfor ikke få retlig virkning

i Danmark.

På den baggrund vurderes det, at forordningsforslaget ikke i sin nuværende

form rejser spørgsmål i forhold til grundloven.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget til forordning om europæiske editions- og sikringskendelser om

elektronisk bevismateriale i straffesager behandles efter den almindelige

lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal

vedtages med Europa-Parlamentet som medlovgiver.

Forslaget behandles i Europa-Parlaments Udvalg for Borgernes Rettigheder

og Retlige og Indre Anliggender (LIBE), som vedtog den endelige

ordførerrapport den 14. december 2020.

Det bemærkes, at kommissionens forslag fra april 2018 ikke definerede må-

den, hvorpå der skulle ske fremsendelse af kendelser til tjenesteudbydernes

retlige repræsentanter, eller udveksling af indsamlet elektronisk bevismate-

riale.

Europa-Parlamentet foreslog i dets rapport en fælles EU-platform til ud-

veksling af indsamlet elektronisk bevismateriale (et IT-system).

Den 14. juni 2022 blev det under trilogforhandlingerne foreløbigt aftalt at

drøfte forslaget om en EU-platform på teknisk niveau, ligesom Kommissi-

onen blev anmodet om at udarbejde udkast til relevante bestemmelser. Der

foreligger et foreløbigt tekstudkast, som drøftes med Europa-Parlamentet.

Da forhandlingerne med Europa-Parlamentet om forslaget om et IT-system

forsat pågår, forventes det, at der i forbindelse med de kommende forhand-

linger vil blive fremsat kompromisforslag. Danmarks retsstilling i forhold

til det foreslåede IT-system vil blive nærmere afklaret, herunder i dialog

med Kommissionen.

Der udestår fortsat en række punkter i forslaget, hvor der endnu ikke er

opnået enighed. Der pågår derfor fortsat trilogforhandlinger om forslaget.

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, justitsdelen

Det forventes således, at der i forbindelse med de kommende forhandlinger

løbende vil blive fremsat kompromisforslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at den grænseoverskridende dimension af de

identificerede problemer betyder, at det er nødvendigt med tiltag på EU-

niveau. Kommissionen har bl.a. anført, at de kriminalitetstyper, der findes

elektroniske beviser for, ofte vedrører situationer, hvor den infrastruktur, de

elektroniske beviser lagres på, samt tjenesteudbyderen, der driver infra-

strukturen, er omfattet af en anden national retlig ramme

–

inden eller uden

for EU

–

end den retlige ramme, som ofret og gerningsmanden er omfattet

af. Som følge heraf kan det være meget tidskrævende og vanskeligt for det

kompetente land at få effektiv adgang til elektroniske beviser på tværs af

grænserne uden fælles minimumsregler.

Kommissionen har anført, at medlemsstaterne hver for sig vil have særligt

svært ved at tage højde for den forskelligartede regulering i medlemsstaterne

og ved at forbedre samarbejdet efter den nuværende EU-lovgivning, navnlig

via den europæiske efterforskningskendelse.

På baggrund af de forskellige retlige tilgange, antallet af berørte politikom-

råder (sikkerhed, grundlæggende rettigheder, herunder proceduremæssige

rettigheder og beskyttelsen af personoplysninger, samt økonomiske aspek-

ter) samt den brede vifte af interessenter vurderer Kommissionen således, at

det er mest hensigtsmæssigt med lovgivning på EU-niveau for at kunne

adressere problemerne.

Det er

–

af de af Kommissionen anførte grunde

–

regeringens vurdering, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Danmark har

–

med enkelte undtagelser

–

ikke gennemført særlig lovgiv-

ning om gensidig retshjælp i straffesager. Det antages imidlertid med støtte

i retspraksis, at udenlandske begæringer om efterforskningsskridt i Dan-

mark kan imødekommes, uanset om fremsættelsen og behandlingen af rets-

anmodninger er reguleret i en aftale, der finder anvendelse mellem Danmark

og den anmodende stat. De relevante efterforskningsskridt gennemføres i

givet fald på grundlag af en analog anvendelse af de relevante bestemmelser

i retsplejeloven, idet en udenlandsk anmodning om efterforskning, herunder

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, justitsdelen

ransagning, beslaglæggelse samt edition kan imødekommes, hvis det pågæl-

dende efterforskningsskridt kunne gennemføres i forbindelse med en tilsva-

rende national strafferetlig efterforskning.

Lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske

Union indeholder endvidere en række særlige regler og procedurer for rets-

hjælp til andre medlemsstater for så vidt angår fuldbyrdelse af visse straffe-

retlige afgørelser.

Princippet i reglerne om gensidig retshjælp er, at anmodninger om retshjælp

fremsendes mellem de relevante myndigheder i medlemsstaterne.

Der findes ikke danske regler om fremsendelse af kendelser om udlevering

af bevismateriale i straffesager direkte til en tjenesteudbyder på tværs af lan-

degrænserne.

7. Konsekvenser

Forordningsforslaget er som nævnt fremsat med hjemmel i TEUF artikel 82,

stk. 1. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forordningsforslaget,

ligesom forslaget ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Dan-

mark.

Forslaget har derfor i sig selv ikke lovgivningsmæssige, økonomiske eller

øvrige konsekvenser for Danmark.

Det bemærkes imidlertid, at forordningsforslaget skal ses i sammenhæng

med det samtidig fremsatte direktivforslag, som ikke er omfattet af retsfor-

beholdet, hvorfor det umiddelbart vurderes, at en vedtagelse af forordnings-

forslaget sammenholdt med en vedtagelse af det samtidigt fremsatte direk-

tivforslag vil have konsekvenser for Danmark, herunder for erhvervslivet.

Danmarks stilling i relation til forordningsforslaget er i øjeblikket ved at

blive nærmere afdækket i lyset af Danmarks tilknytning til direktivforslaget.

De mulige konsekvenser af forordningsforslaget vil på baggrund af resulta-

tet af denne undersøgelse kunne fastlægges nærmere.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisati-

oner mv.:

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-

ten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrådet,

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, justitsdelen

Amnesty International, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Datatilsynet,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-

styrelsen, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af

Offentlige Anklagere, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut),

Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut for Menneskerettighe-

der, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Københavns Universitet, Landsfor-

eningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigs-

advokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aalborg

Universitet (Juridisk Institut), og Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-

ten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Institut for Men-

neskerettigheder, Rigspolitiet, Politiforbundet, Datatilsynet og Domstols-

styrelsen har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til for-

slaget.

IT-Politisk forening, Erhvervsstyrelsen, Dansk Erhverv og Advokatrådet

har afgivet høringssvar med bemærkninger til forslaget.

IT-Politisk forening har bl.a. anført, at det er et grundlæggende problem ved

forordningsforslaget, at det giver myndigheder mulighed for at operere di-

rekte i andre EU-lande, ved at udstede bindende editionskendelser til tjene-

steudbydere, uden at involvere myndighederne i modtagerlandet. Med for-

ordningsforslaget overlades det dermed til private tjenesteudbydere at værne

om borgernes retssikkerhed og grundlæggende rettigheder.

Dansk Erhverv har bl.a. anført, at der på tværs af grænser er behov for en ny

måde at behandle og fremskaffe elektronisk bevismateriale i straffesager -

forudsat at det ikke går ud over tjenesteudbyderes mulighed for at beskytte

brugernes data. Imidlertid ses der med bekymring på den situation, at Dan-

mark står uden for de retslige instrumenter introduceret i forordningsforsla-

get. På den baggrund opfordrer Dansk Erhverv bl.a. til en analyse af even-

tuelle modstridende forpligtelser samt en mulig justering af dansk lovgiv-

ning med henblik på at sikre overensstemmelse med forordningen.

Erhvervsstyrelsen har vurderet, at en vedtagelse af forordningsforslaget

sammenholdt med en vedtagelse af direktivforslaget kan medføre admini-

strative byrder for erhvervslivet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forordningsforslaget har været genstand for en række drøftelser på arbejds-

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, justitsdelen

gruppeniveau i forbindelse med trilogforhandlingerne med Europa-Parla-

mentet, men der er endnu ikke opnået enighed om en fælles tilgang mellem

Rådet og Parlamentet.

Det forventes, at medlemsstaterne vil tage statusorienteringen til efterret-

ning på rådsmødet den 8.-9. december 2022.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man overordnet positivt indstillet over for forslaget, der

har til formål at lette det retlige samarbejde i straffesager.

Det bemærkes dog, at Danmark, som følge af retsforbeholdet, ikke vil del-

tage i en kommende vedtagelse af forordningsforslaget, som derfor ikke vil

være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Som følge af det samtidigt fremsatte direktivforslag, som ikke er omfattet

af retsforbeholdet, vil forslagene dog kunne medføre visse konsekvenser for

Danmark, jf. pkt. 7. I forbindelse med forhandlingerne med Europa-Parla-

mentet vil man fra dansk side derfor fortsat være opmærksom på, hvilken

betydning forslaget vil have for Danmark, herunder for danske myndighe-

der, forbrugere og tjenesteudbydere, samt for det fremtidige samarbejde

med de øvrige medlemsstater.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forordningsforslaget har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg

til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14.

oktober 2022.

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, justitsdelen

Punkt 5. E-Beviser: b) Direktiv om harmoniserede regler for ud-

pegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af

bevismateriale i straffesager

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2018) 226 endelig

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

8.-9. december 2022 med henblik på en statusorientering om forhandlin-

gerne med Europa-Parlamentet om forslaget til et direktiv om harmonise-

rede regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsam-

ling af bevismateriale i straffesager. Rådet vedtog en generel indstilling til

forordningsforslaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7. de-

cember 2018 og til direktivforslaget på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 7.-8. marts 2019. Europa-Parlamentet vedtog en endelig posi-

tion til forslagene den 14. december 2020, hvorefter der har pågået trilog-

forhandlinger om forslagene. Status i sagen er, at der fortsat pågår forhand-

linger med Europa-Parlamentet om forslagene. Der er fortsat en række ude-

ståender, som vil skulle afklares, forinden indgåelse af en endelig politisk

aftale. Direktivforslaget har overordnet til formål at lette indsamlingen af

elektronisk bevismateriale på tværs af landegrænser i straffesager. Endvi-

dere har forslaget til formål at reducere hindringer for tjenesteudbydernes

frie udveksling af tjenesteydelser. Forslaget til direktiv om harmoniserede

regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling

af bevismateriale i straffesager er ikke omfattet af retsforbeholdet. Forsla-

get vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Direktiv-

forslaget forventes at kræve ændringer i dansk lovgivning. Fra dansk side

er man overordnet positiv over for forslaget, og man vil fra dansk side fort-

sat være opmærksom på, hvilken betydning forslaget vil have for Danmark,

herunder for danske myndigheder, tjenesteudbydere og forbrugere samt for

det fremtidige samarbejde med de øvrige medlemsstater. Det forventes, at

man fra dansk side kan tage statusorienteringen til efterretning.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 17. april 2018 en pakke bestående af a) et for-

ordningsforslag om europæiske editions- og sikringskendelser om elektro-

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, justitsdelen

nisk bevismateriale i straffesager samt b) et direktivforslag om harmonise-

rede regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsam-

ling af bevismateriale i straffesager.

De to forslag supplerer de eksisterende EU-regler om retligt samarbejde,

herunder konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem

EU’s

medlemsstater, samt den europæiske efterforskningskendelse. Danmark del-

tager ikke i sidstnævnte på grund af retsforbeholdet.

Forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 82, stk. 1. I

henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling (forbeholdet

vedrørende retlige og indre anliggender) deltager Danmark ikke i en kom-

mende vedtagelse af det foreliggende forordningsforslag, og forordningen

vil ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 53 og 62. Direk-

tivforslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet, og Danmark deltager derfor

i en kommende vedtagelse af det foreliggende direktivforslag, der således

vil være bindende for og finde anvendelse i Danmark. Begge forslag skal

vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).

Rådet vedtog en generel indstilling til forordningsforslaget i forbindelse

med rådsmødet den 7. december 2018 og til direktivforslaget i forbindelse

med rådsmødet den 7.-8. marts 2019. Europa-Parlamentet vedtog den en-

delige ordførerrapport den 14. december 2020.

Trilogforhandlingerne om både forordnings- og direktivforslaget blev ind-

ledt den 10. februar 2021. Forslagene forhandles samlet. Der er fortsat er en

række udeståender, som vil skulle afklares, forinden indgåelse af en endelig

politisk aftale om forslagene. Det forventes derfor, at der i forbindelse med

de kommende forhandlinger vil blive fremsat kompromisforslag. Det be-

mærkes desuden, at forslagene er på Kommissionens arbejdsprogram for

2023.

Direktivforslaget er modtaget i dansk sprogversion den 25. maj 2018.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

8.-9. december 2022 med henblik på en statusorientering om fremdriften i

forhandlingerne med Europa-Parlamentet.

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, justitsdelen

3. Formål og indhold

Kommissionens oprindelige direktivforslag har været genstand for en række

drøftelser på arbejdsgruppeniveau. Den følgende gennemgang afspejler Rå-

dets generelle indstilling til direktivforslaget, der blev vedtaget på rådsmø-

det (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019. Det skal i den for-

bindelse understreges, at der har pågået trilogforhandlinger, og at der derfor

løbende må forventes at blive fremsat kompromisforslag, der kan afvige fra

Rådets generelle indstilling.

Direktivforslaget har til formål at forpligte medlemslandene til at pålægge

udbydere af visse elektroniske tjenester, som udbyder tjenester i EU, at ud-

pege en retlig repræsentant, som skal modtage, overholde og håndhæve af-

gørelser fra kompetente myndigheder om indsamling af bevismateriale i

straffesager på vegne af den pågældende tjenesteudbyder. Der vil eksempel-

vis kunne være tale om de kendelser om udlevering og sikring af elektronisk

bevismateriale, der indføres med det samtidigt fremsatte forordningsforslag,

men der kunne for eksempel også være tale om rent nationale anmodninger

eller anmodninger baseret på den europæiske efterforskningskendelse eller

i medfør af reglerne om retshjælp.

Det afgørende for, om en tjenesteudbyder er omfattet er, om tjenesteudby-

deren gør det muligt for juridiske eller fysiske personer i en eller flere med-

lemsstater at anvende sine tjenester. Den blotte tilgængelighed af tjenesten

er dog ikke tilstrækkelig. Der stilles derfor også krav om en ”væsentlig til-

knytning” til den eller de medlemsstater, hvor tjenesterne stilles til rådighed,

hvilket vil skulle afgøres på grundlag af en række momenter. En sådan væ-

sentlig tilknytning anses for at være til stede, hvis tjenesteudbyderen er etab-

leret i EU.

For tjenesteudbydere uden for EU vil det være afgørende for, om kravet om

væsentligt tilknytning er opfyldt, om der er et betydeligt antal brugere i en

eller flere medlemsstater, eller om tjenesteudbyderen målretter sine tjenester

mod en eller flere medlemsstater, f.eks. ved at markedsføre tjenesterne på

det nationale sprog eller ved at udbyde app’s i lokale ”app-butikker”.

Forslaget finder ikke anvendelse for tjenesteudbydere, der er etableret i en

enkelt medlemsstat og alene udbyder tjenester på denne medlemsstats om-

råde. Danske virksomheder, der alene udbyder tjenester i Danmark, vil så-

ledes ikke blive forpligtet efter direktivet.

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, justitsdelen

Alene udbydere af visse kategorier af tjenester foreslås på nuværende tids-

punkt omfattet af forslaget. Der er foreløbigt opnået enighed om kategori-

erne i trilogforhandlingerne.

En udbyder af sådanne tjenester, som udbyder sine tjenester i EU, jf. det

ovenfor beskrevne, vil skulle udpege mindst én retlig repræsentant inden for

EU. Repræsentanten vil skulle udpeges i en af de medlemsstater, hvor tje-

nesteudbyderen udbyder sine ydelser eller er etableret.

Den retlige repræsentant kan være en fysisk eller juridisk person, herunder

tredjemand. Tjenesteudbyderen vil også kunne udpege et eksisterende for-

retningssted, herunder en juridisk enhed, et agentur, et kontor eller hoved-

sædet.

Direktivforslaget indeholder en bestemmelse om, at hvis en tjenesteudbyder

er forpligtet til at udpege en retlig repræsentant, og hvis tjenesteudbyderen

udbyder sine tjenester i en medlemsstat, der deltager i det retlige samarbejde

på det strafferetlige område (instrumenter vedtaget i henhold til TEUF afsnit

V, kapitel 4), skal tjenesteudbyderen udpege mindst én retlig repræsentant i

en medlemsstat, der deltager i det retlige samarbejde i straffesager. Bag-

grunden for denne bestemmelse er, at Danmark som følge af retsforbeholdet

(samt i et vist omfang også Irland) ikke i alle tilfælde vil være bundet af den

retsakt (f.eks. den europæiske efterforskningskendelse), som ligger til grund

for anmodningen til den retlige repræsentant.

Dette medfører, at en retlig repræsentant udpeget i Danmark (eller i en an-

den medlemsstat, der ikke deltager i et eller flere af de relevante samarbejds-

instrumenter), ikke vil kunne varetage sit hverv fuldt ud, idet vedkommende

ikke vil kunne modtage en kendelse i henhold til det instrument, som med-

lemsstaten ikke deltager i.

For Danmark vil denne bestemmelse i praksis medføre, at en dansk tjene-

steudbyder omfattet af direktivet, der udbyder tjenester i et andet EU-land

end Danmark, ikke vil kunne udpege sin retlige repræsentant i Danmark,

fordi Danmark som følge af retsforbeholdet ikke i alle tilfælde vil være bun-

det af de retsakter, der ligger til grund for anmodningen. Den danske virk-

somhed vil således skulle udpege sin retlige repræsentant i en medlemsstat,

der deltager i det EU-retlige samarbejde på det strafferetlige område.

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, justitsdelen

Tjenesteudbyderne skal oplyse den centrale myndighed i den medlemsstat,

hvori den retlige repræsentant udpeges, om udpegningen og kontaktoplys-

ninger på den pågældende retlige repræsentant, samt om det eller de sprog,

der kan rettes henvendelse til repræsentanten på. Har en tjenesteudbyder ud-

peget flere retlige repræsentanter, skal tjenesteudbyderen desuden oplyse

om de kriterier, som tjenesteudbyderen har fastsat skal gælde for fordelin-

gen mellem repræsentanterne ved fremsendelsen af henvendelser. Med-

lemslandenes myndigheder vil kunne afvige fra disse kriterier i behørigt be-

grundede tilfælde. Tjenesteudbyderen skal gøre oplysningerne offentligt til-

gængelige og orientere om eventuelle ændringer.

Medlemsstaterne skal ved fastsættelsen af nationale regler sikre bl.a., at så-

vel den retlige repræsentant som tjenesteudbyderen kan gøres ansvarlige for

manglende opfyldelse af de forpligtelser, der udspringer af den retlige

ramme, som gælder ved repræsentantens modtagelse af afgørelser og ken-

delser.

Medlemsstaterne skal bl.a. også indføre sanktioner for tjenesteudbyderens

overtrædelse af nationale bestemmelser, der vedtages i medfør af direktivet,

herunder hvis en tjenesteudbyder ikke udpeger en retlig repræsentant i over-

ensstemmelse med direktivet eller ikke forsyner repræsentanten med de

nødvendige beføjelser og ressourcer til generelt at kunne efterkomme de

kompetente myndigheders afgørelser. Straffen for ikke at efterkomme en

konkret afgørelse, såsom en kendelse i en konkret sag, vil derimod skulle

følge af andre instrumenter, såsom det samtidigt fremsatte forordningsfor-

slag, eller af national ret.

Direktivforslaget indfører endvidere en række andre forpligtelser for de en-

kelte medlemsstater med henblik på sikring af direktivets effektivitet.

Direktivforslaget indeholder herudover bestemmelser om mekanismer ved-

rørende koordination mellem de centrale myndigheder i medlemsstaterne,

gennemførelse, evaluering og ikrafttræden.

Der henvises for en nærmere gennemgang af forordnings- og direktivforsla-

gene om e-Beviser, herunder i forhold til retssikkerhed og forholdet til det

danske retsforbehold, til justitsministerens besvarelse af 29. januar 2019 af

spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, justitsdelen

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget til direktiv om harmoniserede regler for udpegning af retlige re-

præsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager be-

handles efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294), der

indebærer, at forslaget skal vedtages med Europa-Parlamentet som medlov-

giver.

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Udvalg for Borgernes

Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE), som vedtog den

endelige ordførerrapport den 14. december 2020.

Europa-Parlamentet har bl.a. tidligere foreslået at sammenlægge forord-

ningsforslaget om europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk

bevismateriale i straffesager med direktivforslaget om harmoniserede regler

for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevis-

materiale i straffesager, så der alene blev lagt op til at vedtage én samlet

forordning om e-beviser.

Der udestår fortsat en række punkter i direktivforslaget, hvor der endnu ikke

er opnået enighed. Der pågår derfor fortsat trilogforhandlinger om forslaget.

Det forventes således, at der i forbindelse med de kommende forhandlinger

løbende vil blive fremsat kompromisforslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at forslaget omfatter tjenesteudbydere, der udby-

der deres tjenester i EU, uanset hvor de er etableret, dvs. både i og uden for

EU.

Kommissionen har i den forbindelse anført, at det i mangel af en fælles EU-

tilgang er sandsynligt, at ukoordinerede nationale løsninger i forhold til

modtagelse, overholdelse og fuldbyrdelse af afgørelser om indsamling af

bevismateriale i straffesager vil føre til en fragmentering og skabe et klude-

tæppe af forskellige og potentielt konfliktende nationale forpligtelser for de

tjenesteudbydere, der driver virksomhed på flere markeder. Kommissionen

har anført, at dette hæmmer leveringen af tjenesteydelser i hele EU.

På baggrund af de forskellige retlige tilgange samt de mange interessenter

vurderer Kommissionen således, at det er mest hensigtsmæssigt med lov-

givning på EU-niveau for at kunne adressere problemerne.

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/12-22, justitsdelen

Det er

–

af de af Kommissionen anførte grunde

–

regeringens vurdering, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Der findes ikke i dansk ret regler om tjenesteudbyderes udpegning af en

retlig repræsentant med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesa-

ger.

7. Konsekvenser

Det vurderes, at en vedtagelse af direktivforslaget vil medføre behov for

tilpasning af dansk lovgivning.

Det vurderes endvidere, at en vedtagelse af direktivforslaget vil have kon-

sekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vil være forbundet med, at

danske virksomheder, der er omfattet af direktivet, skal udpege en retlig re-

præsentant, der skal være bosiddende eller etableret i en anden medlemsstat

end Danmark og besvare anmodninger fra andre medlemsstaters retslige

myndigheder vedrørende udlevering af bevismateriale i straffesager. De

nærmere økonomiske konsekvenser for erhvervslivet vil skulle afklares

nærmere i forbindelse med gennemførelsen af direktivet i dansk ret.

8. Høring

Kommissionens forslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder

og organisationer mv.: