Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger beskyttelse) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8/12-22, beskæftigelsesdelen

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 8-9/12-22 - beskæftigelse m.v. Bilag 2
Offentligt

NOTAT

Samlenotat forud for EPSCO-rådsmøde den

8. december

4. november 2022

J.nr. 2022 - 8311

CAIJ

1. Forslag til direktiv om forbedring af arbejdsvilkår for platformsarbejde ..............2

2. Revision af asbestdirektivet.................................................................................20

3. Det europæiske semester 2023 ............................................................................29

4. Rådshenstilling om tilstrækkelig minimumsindkomst, som sikrer aktiv inklusion

.................................................................................................................................32

5. Rådskonklusioner om arbejdsmarkedsintegration af personer med handicap .....44

6. Rådskonklusioner om ligestillingssituationen i en økonomi under opbrud

(disrupted economy) med særligt fokus på yngre generationer ..............................47

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger beskyttelse) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8/12-22, beskæftigelsesdelen

1. Forslag til direktiv om forbedring af arbejdsvilkår for plat-

formsarbejde

- Orientering

KOM (2021) 762

Revideret notat. Ændringer i samlenotat af 14. november 2022 er markeret med

streg i venstre margin.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 10. december 2021 offentliggjort forslag til direktiv

om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde. Den danske sprogversion

af direktivforslaget er modtaget den 17. december 2021.

Direktivforslaget om platformsarbejde skal sikre korrekt beskæftigelsesstatus for

platformsarbejdere; det vil sige, at forslaget skal sikre mere klarhed om, hvornår

en platformsarbejder anses som arbejdstager eller som selvstændigt erhvervsdri-

vende. Derudover skal direktivforslaget sikre gennemsigtighed i algoritmeledelse

samt bedre mulighed for myndighedernes håndhævelse, herunder på tværs af lan-

degrænser.

Som følge af drøftelserne i den tekniske arbejdsgruppe under tjekkisk formandskab

er der sket en række ændringer i forhold til Kommissionens direktivforslag. Blandt

disse er en præcisering af direktivets hjemmelsgrundlag samt en omstrukturering

af formodningsreglen. Derudover en præcisering af at der med algoritmisk ledelse

menes styring via automatiske overvågnings

–

eller beslutningssystemer. Der er li-

geledes blevet præciseret, at direktivet alene vil finde anvendelse for digitale plat-

forme, som indsamler personoplysninger via automatiske overvågnings

–

eller be-

slutningssystemer i tilrettelæggelsen af arbejdet.

Gennemførelse af direktivforslaget kræver lovgivning, bl.a. i forhold til formod-

ningsreglen og reglen om omvendt bevisbyrde i forhold til platformsarbejderes be-

skæftigelsesstatus, ligesom der vil skulle lovgives om pligter og rettigheder vedrø-

rende algoritmeledelse, gennemsigtighed m.v. Omfanget af nødvendig lovgivning

afventer den endelig tekst.

Regeringen hilser initiativet velkomment og støtter direktivforslagets formål med at

skabe bedre vilkår for personer, der arbejder via digitale platforme gennem kor-

rekt fastsættelse af beskæftigelsesstatus. Regeringen vil arbejde for et direktiv, der

respekterer nationale arbejdsmarkedsmodeller, national kompetence og arbejds-

markedets parters autonomi.

Regeringen støtter, at et direktiv giver mulighed for, at der indføres en formod-

ningsregel, med fælles kriterier på EU-niveau, og regeringen finder Kommissio-

nens forslag til formodningsreglen balanceret.

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger beskyttelse) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8/12-22, beskæftigelsesdelen

Regeringen vil arbejde for, at reelt selvstændige kan forblive selvstændige. Det er

regeringens prioritet, at der ikke skabes en tredje kategori på arbejdsmarkedet,

som ligger mellem selvstændig og lønmodtager. Der arbejdes desuden for, at virk-

somhederne ikke pålægges unødigt store administrative byrder. Regeringen vil ar-

bejde for nationalt råderum i implementeringen.

Medlemslandene har overordnet taget positivt mod forslaget. Flertallet støtter som

udgangspunkt en formodningsregel med fælles kriterier og forslaget om omvendt

bevisbyrde. Der dog fortsat forskellige holdninger til, hvor mange kriterier for-

modningsreglen skal indeholde. Flertallet af medlemslande er positivt stemt over

for, at forslagets bestemmelser om automatiske overvågnings- og beslutningssyste-

mer samt gennemsigtighed både omfatter selvstændige og lønmodtagere.

Den 22. november opnåede den fungerende regering opbakning til det fremsatte

mandat.

2. Baggrund

Direktivforslaget er en del af en pakke, der også indeholder udkast til retningslinjer

om anvendelsen af EU-konkurrencereglerne på kollektive overenskomster om solo-

selvstændiges arbejdsvilkår. Retningslinjerne blev udstedt den 29. september 2022.

Endelig indeholder pakken en tværgående meddelelse med titlen ”Bedre arbejdsbe-

tingelser for et stærkere socialt Europa: høste det fulde udbytte af digitalisering for

fremtidens arbejdsmarked”.

Pakken tager afsæt i, at flere europæere arbejder via digitale platforme, herunder på

tværs af landegrænser. Dette bidrager til innovation og vækst; men skaber samtidig

behov for at sikre platformsarbejderes arbejdsvilkår og understøtte udvikling af en

bæredygtig platformsøkonomi.

Udgangspunktet for forslaget er, at digitale arbejdsplatforme ifølge Kommissionen

fremmer innovation og nye forretningsmuligheder og skaber muligheder for kunder

og virksomheder. Digitale virksomheder giver nye muligheder for at matche udbud

og efterspørgsmål af arbejdskraft og giver muligheder for indkomst eller supple-

ment til indkomst, herunder også for personer, som har svært ved at komme ind på

arbejdsmarkedet. Ligeledes har platformsvirksomhederne bredere adgang til for-

brugerne og til at udvikle nye forretningsmodeller. Således har digitale platforme

skabt nye vækstmuligheder for platformsvirksomhederne og samtidig fleksibilitet

for arbejdstagerne.

Digitale forandringer har dog samtidig givet nye udfordringer på arbejdsmarkedet,

idet det traditionelle forhold mellem arbejdstager og arbejdsgiver er blevet mere

uklart. På den baggrund understregede EU-Kommissionens formand Ursula von

der Leyen i sine politiske guidelines, at der var behov for at forbedre arbejdsvilkå-

rene for platformsarbejdere.

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger beskyttelse) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8/12-22, beskæftigelsesdelen

Ifølge Kommissionen er op mod 5,5 mio. mennesker i EU reelt arbejdstagere på

trods af, at de er klassificeret som selvstændige, hvorved de ikke har de rettigheder,

der gælder for arbejdstagere, herunder vedrørende arbejdsforhold og social sikring.

Automatisk overvågning og beslutningstagning styret af algoritmer erstatter i følge

Kommissionen samtidig i stigende grad ledelsesmæssige funktioner, herunder for-

deling af opgaver, instruktion, evaluering, tildeling af incitamenter og pålæg af

sanktioner. Arbejdstagerne mangler imidlertid ofte information om, hvilke oplys-

ninger der findes om dem, og hvordan beslutningerne træffes.

Mange platformsvirksomheder opererer på tværs af landegrænser, ligesom plat-

formsvirksomheder ofte er placeret i ét medlemsland, mens arbejdet udføres i et

andet. Imidlertid betyder manglende adgang for de nationale myndigheder til op-

lysninger om platformsarbejderne og deres vilkår, at håndhævelse af eksisterende

regler om arbejdstagerrettigheder samt rettigheder til social beskyttelse komplice-

res.

Det foreslåede direktiv er baseret på Traktatens artikel 153. Artikel 153, stk. 1, litra

b), giver Unionen beføjelse til at støtte og supplere medlemsstaternes indsats med

henblik på at forbedre arbejdsvilkårene. Artikel 153, stk. 2, litra b) giver mulighed

for efter den almindelige lovgivningsprocedure at vedtage direktiver, der fastsætter

mindstekrav under hensyntagen til de vilkår og tekniske regler, der gælder i hver

enkelt medlemsstat.

Direktivforslaget er også baseret på artikel 16, stk. 2 for så vidt som det omhandler

situationen for personer, der udfører platformsarbejde, i forbindelse med beskyt-

telse af deres personoplysninger, der behandles af automatiserede overvågnings- og

beslutningsordninger. Denne artikel bemyndiger til at fastsætte regler om beskyt-

telse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger.

På EPSCO-rådsmødet den 8. december forventes det, at det tjekkiske formandskab

vil sætte sagen på dagsordenen til generel indstilling. Det forventes, at et flertal af

medlemsstaterne vil bakke op om den generelle indstilling.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag

Direktivforslaget skal forbedre arbejdsvilkårene for personer, der arbejder via plat-

forme. Det skal ske ved 1) at sikre personer, der arbejder via digitale platforme den

korrekte juridiske ansættelsesstatus baseret på de faktiske ansættelsesforhold. Di-

rektivet indeholder forslag om en formodningsregel, som medfører, at der er tale

om et arbejdstagerforhold, såfremt en række kriterier er opfyldt; 2) at sikre retfær-

dighed, gennemsigtighed og ansvarlighed i platformes brug af algoritmer, herunder

særligt i forbindelse med automatisk overvågning og beslutningstagen; 3) at øge

gennemsigtigheden og sporbarheden i platformsøkonomien, herunder på tværs af

landegrænser.

Kapitel 1: Generelle bestemmelser

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger beskyttelse) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8/12-22, beskæftigelsesdelen

•

Kapitlet beskriver formålet med direktivforslaget og definerer dets anven-

delsesområde. Direktivforslaget omfatter personer, der udfører platforms-

arbejde i EU, uanset beskæftigelsesstatus, dvs. uanset om den pågældende

er lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende. Der sondres mellem

”platformsarbejdere” (arbejdstagere) og ”personer, der udfører platforms-

arbejde” uanset beskæftigelsesstatus, hvilket også omfatter selvstændige,

idet visse af bestemmelserne også omfatter denne gruppe.

Direktivforslaget vil gælde for digitale platforme, der tilrettelægger plat-

formsarbejde, som udføres i EU, uanset hvor platformen er etableret.

Kapitel 2: Beskæftigelsesstatus

•

Medlemsstaterne forpligtes til at have passende procedurer til at kontrol-

lere og sikre korrekt beskæftigelsesstatus for personer, der arbejder via

platforme.

Vurdering af beskæftigelsesstatus skal baseres på et princip om de faktiske

omstændigheders forrang.

Der foreslås indført en formodningsregel, hvorefter der antages at gælde et

ansættelsesforhold, hvis den digitale platform kontrollerer visse elementer

af arbejdets udførelse. Der foreslås følgende fem kriterier: 1) at afløn-

ningsniveauet fastsættes, eller at der fastlægges øvre grænser herfor i prak-

sis, 2) at det kræves, at den person, der udfører platformsarbejde, overhol-

der specifikke regler med hensyn til udseende, adfærd over for modtageren

af tjenesten eller udførelse af arbejdet, 3) at arbejdets udførelse overvåges,

eller at kvaliteten af arbejdsresultatet kontrolleres ad elektronisk vej, 4) at

friheden til at tilrettelægge arbejdet i praksis begrænses, navnlig friheden

til at vælge arbejdstid eller fraværsperioder, til at acceptere eller afvise op-

gaver eller til at benytte underleverandører eller stedfortrædere og 5) at

muligheden for at etablere en kundebase eller udføre arbejde for tredje-

mand i praksis begrænses. Der formodes at være tale om et ansættelsesfor-

hold, såfremt to af disse kriterier opfyldt.

Medlemsstaterne forpligtes til at sikre retlige og administrative procedurer

til at afkræfte den retlige formodning, såfremt der er tale om selvstændig

virksomhed. Formodningsreglen suppleres desuden af en omvendt bevis-

byrde-regel, således at det påhviler platformsvirksomheden at bevise, at

den, der udfører platformsarbejdet ikke er i et ansættelsesforhold.

•

Kapitel 3: Algoritmeledelse

•

Digitale platforme forpligtes til at informere arbejdstagere om brugen af al-

goritmer samt de centrale funktioner i automatiserede overvågningssyste-

mer, som anvendes til at overvåge, kontrollere og evaluere udførelsen af

arbejdet, og som automatisk tager beslutninger om eksempelvis adgangen

til opgaver, indtjening, sundhed- og sikkerhed, arbejdstid, forfremmelser

og kontraktmæssige status. Det præciseres, i hvilken form og på hvilke

tidspunkter disse oplysninger skal gives, samt at de også skal stilles til rå-

dighed for relevante myndigheder og arbejdstagerrepræsentanter.

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger beskyttelse) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8/12-22, beskæftigelsesdelen

•

Desuden fastsættes det, at platformsvirksomheder ikke må behandle per-

sonoplysninger, som ikke er nødvendige for opfyldelsen af kontrakten.

Medlemsstaterne skal sikre, at platformene jævnligt fører tilsyn med deres

systemer og algoritmer og i særlig grad med de individuelle beslutninger,

der træffes eller støttes på grundlag heraf. Platformene skal særligt sikre, at

algoritmer ikke har negativ effekt på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Digitale platforme skal sikre tilstrækkelige menneskelige ressourcer og

kompetencer til tilsynet.

Medlemsstaterne skal sikre, at platformsarbejdere har ret til at få en skrift-

lig forklaring fra den digitale arbejdsplatform på enhver beslutning, der

træffes eller støttes af et automatiseret overvågningssystem. Platformen

skal udpege en kontaktperson, som har den nødvendige kompetence, ud-

dannelse og beføjelse til at udføre funktionen.

Det fastsættes, at såfremt en platform beslutter at begrænse, suspendere el-

ler afslutte en brugers konto eller at afvise at aflønne platformsarbejderen,

skal platformen give en skriftlig begrundelse herfor. Desuden fastsættes

mulighed for at klage over beslutningen og om nødvendigt modtage pas-

sende kompensation.

Platformen informerer og hører arbejdstagere eller arbejdstagerrepræsen-

tanter om algoritmiske ledelsesbeslutninger, f.eks. hvis der foretages væ-

sentlige ændringer i den algoritmiske styring.

Bestemmelserne om gennemsigtighed, menneskelig overvågning og revi-

sion gælder også for personer, som udfører arbejde via platforme som selv-

stændige

Kapitel 4: Gennemsigtighed med hensyn til platformsarbejde

•

Digitale platforme, som er arbejdsgivere, forpligtes til at indberette arbejde

udført af platformsarbejdere til de kompetente arbejdsmarkeds- og social-

sikringsmyndigheder i det medlemsland, hvor arbejdet udføres, samt at ud-

veksle de oplysninger, som er nødvendige efter nationale regler og proce-

durer. Bestemmelsen er særligt relevant i de tilfælde, hvor platformsvirk-

somheden er etableret i et andet land end det, hvor arbejdet udføres.

Dette omfatter antallet af personer, der regelmæssigt udfører arbejder via

platformene, deres beskæftigelsesstatus eller kontraktlige status samt de

generelle vilkår for kontraktforholdet.

•

Kapitel 5: Retsmidler og håndhævelse

•

Medlemsstaterne skal sikre adgang til effektiv og upartisk tvistbilæggelse

samt til kompensation, såfremt rettigheder er overtrådt.

Medlemsstaterne skal sikre, at repræsentanter for platformsarbejderne kan

tage part i juridiske eller administrative procedurer med henblik på at

håndhæve reglerne i direktivet.

Digitale platforme skal tilvejebringe mulighed for, at personer, der udfører

platformsarbejde kan kontakte og kommunikere med hinanden, samt at de

kan kontaktes af arbejdstagerrepræsentanter gennem platformens digitale

infrastruktur eller lignende.

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger beskyttelse) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8/12-22, beskæftigelsesdelen

•

Nationale domstole og relevante myndigheder skal have adgang til at an-

mode platformsvirksomheden om at give relevant materiale under behand-

lingen af en sag, som vedrører korrekt beskæftigelsesstatus, herunder for-

troligt materiale om algoritmer, hvis det vurderes relevant.

Medlemsstaterne forpligtes til at tilvejebringe beskyttelse mod negative

følger til personer, som arbejder via platforme, og som klager over brud på

deres rettigheder efter direktivet.

Hvis en person er af den opfattelse, at han eller hun er blevet afskediget el-

ler har været udsat for foranstaltninger med tilsvarende virkning (f.eks. at

vedkommendes konto er blevet deaktiveret) på grundlag af at have udøvet

sine rettigheder i henhold til direktivet, pålægges det platformsvirksomhe-

den at løfte bevisbyrden for, at der er tale om objektive grunde.

Den eller de myndigheder, der er ansvarlige for at overvåge anvendelsen af

forordning (EU) 2016/679 (databeskyttelsesforordningen), skal også være

ansvarlige for at overvåge anvendelsen af bestemmelserne i direktivet om

algoritmer i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i bl.a. data-

beskyttelsesforordningens kapitel VIII, herunder undtagelsesbestemmelsen

i artikel 83, stk. 9. De skal desuden have kompetence til at pålægge admi-

nistrative bøder op til det beløb, der er omhandlet i artikel 83, stk. 5, i

nævnte forordning. Det bemærkes dog i relation hertil, at undtagelsesbe-

stemmelsen i databeskyttelsesforordningens artikel 83, stk. 9, også finder

anvendelse her, hvorfor bestemmelsen ikke giver anledning til forfatnings-

mæssige betænkeligheder..

Myndighederne skal desuden samarbejde med de myndigheder, som er an-

svarlige for arbejdsmarked og sociale ydelser, når det er relevant for hånd-

hævelsen af direktivet, og medlemsstaterne skal fastlægge regler om bøder.

Kapitel 6: Afsluttende bestemmelser

•

Medlemsstaterne må ikke på baggrund af direktivet reducere det beskyttel-

sesniveau, som allerede er gældende, og direktivet forhindrer ikke med-

lemsstaterne i at vedtage love, regler eller administrative bestemmelser,

som er mere gunstig for platformsarbejderen.

Der fastsættes en implementeringsfrist på to år efter direktivets ikrafttræ-

delse. Medlemsstaterne kan overlade implementeringen til arbejdsmarke-

dets parter.

Kommissionen skal gennemføre en evaluering fem år efter direktivets

ikrafttrædelse.

•

Forhandlinger under tjekkisk formandskab

Under tjekkisk formandskab er der foretaget en række justeringer og præciseringer

i forhold til Kommissionens oprindelige forslag, hvoraf følgende fremhæves:

•

Der er foretaget en tydeliggørelse af at hjemmelsgrundlaget i relation til direk-

tivforslagets to formål: Korrekt fastsættelse af beskæftigelsesstatus (TFEU art.

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger beskyttelse) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8/12-22, beskæftigelsesdelen

•

153, stk. 1) samt gennemsigtighed og beskyttelse af personoplysninger i forbin-

delse med anvendelse brug af automatiske overvågnings- og beslutningstag-

ningssystemer (TFEU art. 16).

Det er præciseret, at direktivet vil gælde for digitale arbejdsplatforme, der ind-

samler persondata via automatiske overvågnings- og beslutningstagningssyste-

mer samt anvender disse i forbindelse med supervisering og evaluering af den

enkeltes udførelse af arbejdet.

Det er præciseret, at direktivet ikke gælder for skatteretlige forhold samt social

sikring.

Det er tilføjet, at direktivet også omfatter såkaldte mellemled, som etablerer et

kontraktuelt forhold mellem en digital arbejdsplatform og en person, der udfører

platformsarbejde, samt at anvendelse af mellemled ikke kan føre til reduceret

beskyttelse for personer, der udfører platformsarbejde.

For så vidt angår formodningsreglen har det tjekkiske formandskab foreslået en

opdeling af ét af de oprindelige kriterier i tre, således at formodningsreglen in-

deholder syv kriterier, hvor af tre skal opfyldes, for at der formodes at være tale

om et ansættelsesforhold. I Kommissionens oprindelige forslag var der fem kri-

terier, hvoraf to skulle være opfyldt.

Det er præciseret, at der med algoritmeledelse menes styring via automatiske

overvågnings- eller beslutningstagningssystemer. Kapitel 3 om styring via auto-

matiske overvågnings- eller beslutningstagningssystemer er desuden væsentligt

omstruktureret, således at opbygningen følger traktatgrundlaget for de enkelte

artikler. Der er foretaget konsekvensrettelser af de enkelte artikler, således at det

fremgår direkte, hvor bestemmelserne også omfatter solo-selvstændige.

Det fremgår desuden, at hvis den digitale platform bestrider, at en person der

udfører platformsarbejdes påkalder sig lønmodtagerstatus ved at anvende for-

modningsreglen, har disse procedurer ikke opsættende virkning på afgørelsen.

Det er flere steder i direktivteksten understreget, at direktivet kan implemente-

res under hensyntagen til national lov og praksis, herunder i relation til håndhæ-

velsen af formodningsreglen samt involvering af repræsentanter for personer,

der udfører platformsarbejde.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog den 16. september 2021 en resolution om rimelige ar-

bejdsvilkår, rettigheder og social beskyttelse for platformsarbejdere

–

nye beskæfti-

gelsesformer, der er knyttet til den digitale udvikling.

Europa-Parlamentet finder, at den europæiske juridiske ramme er utilstrækkelig, og

at mange platformsarbejdere ikke nyder de rettigheder, som følger af de forskellige

EU-instrumenter, fordi deres beskæftigelsesstatus defineres fejlagtigt.

Europa-Parlamentet hilser et initiativ fra EU-Kommissionen velkomment og opfor-

drer til, at platformsarbejdere sikres tilstrækkelig beskyttelse og rettigheder samt til

gennemsigtighed i algoritmerne for opgavefordeling, vurderinger og interaktioner.

Europa-Parlamentet fremsatte i juni 2022 ændringsforslag til direktivteksten, men

den endelige betænkning ventes først vedtaget i december 2022.

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger beskyttelse) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8/12-22, beskæftigelsesdelen

Europa-Parlamentet ventes at arbejde for, at platformsarbejdere i udgangspunktet

anses for at være lønmodtagere ved formodentligt at fremsætte en formodningsre-

gel med færre eller ingen kriterier i forhold til Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Direktivforslaget er baseret på Traktatens art. 153, stk. 1 litra b, som giver mulig-

hed for at støtte og supplere medlemsstaternes indsats for at forbedre arbejdsvilkå-

rene. Supplerende anvendes Traktatens art. 16, stk. 2, som vedrører beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger.

Platformsøkonomien er kendetegnet ved fleksibilitet og konstant tilpasning af for-

retningsmodeller. Virksomhederne er ikke nødvendigvis knyttet til en bestemt lo-

kalitet, idet de primære aktiver er algoritmer og data, hvilket muliggør en hurtig til-

pasning til andre medlemsstaters markeder og lovgivning, herunder at søge mod

markeder med lempeligere regler.

Platformsvirksomheder har ofte hjemsted i én medlemsstat, mens de opererer gen-

nem personer, der er baseret andre steder. Ifølge Kommissionen gælder det, at 59

procent af de personer, der arbejder gennem europæiske platforme, har klienter i

andre lande, hvilket skaber kompleksitet i de kontraktlige forhold og usikkerhed for

myndighederne vedrørende social sikring, arbejdsforhold og skatteforhold på tværs

af landegrænserne. Risikoen for manglende overholdelse af nationale regler og hin-

dringer for imødegåelse af sort arbejde er højere i grænseoverskridende situationer,

navnlig når det drejer sig om platformsarbejde.

Kommissionen angiver, at formålet udover at beskytte arbejdstagerne og undgå et

nedadgående pres på arbejdsvilkårene også er at understøtte lige konkurrencevilkår

mellem europæiske platformsvirksomheder, hvorfor et initiativ på EU-niveau er

nødvendigt.

Et initiativ på EU-niveau giver mulighed for at fastsætte regler, der er gældende for

samtlige platformsvirksomheder i EU, og etablering af minimumsregler vurderes at

bane vejen for konvergens i opadgående retning og lette udviklingen af en europæ-

isk platformsøkonomi.

Generelt finder regeringen ikke grundlag for at tilsidesætte Kommissionens vurde-

ring af nærhedsprincippet, herunder at der tale om håndhævelse af et eksisterende

retsprincip på EU plan, og at målet om ensartet anvendelse og håndhævelse i EU

nødvendiggør bindende regler i direktivform.

6. Gældende dansk ret

Der findes på nuværende tidspunkt ikke regulering specifikt for arbejde, der udfø-

res via digitale platforme.

Beskæftigelsesstatus

Den danske arbejdsmarkedsmodel er kendetegnet ved, at arbejdsmarkedets parter

via kollektive overenskomster fastlægger, hvad der gælder i forhold til løn- og ar-

bejdsvilkår.

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger beskyttelse) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8/12-22, beskæftigelsesdelen

Overenskomsterne suppleres på en række områder af den arbejdsretlige lovgivning,

der bl.a. fastsætter regler om sikring af arbejdsvilkår og beskyttelse af den person,

der udfører arbejdet (ferieregler, anti-diskriminationsregler, arbejdsmiljøregler

mm.), regler om medarbejderinddragelse (repræsentation, information og høring).

Dertil kommer regler om social sikring (ydelser ved ledighed, sygdom, pension

mm.).

Samlet udgør overenskomster, lovgivning, den individuelle ansættelsesaftale og en

række retsprincipper udviklet af det fagretlige system og de almindelige domstole

det arbejdsretlige regel- og normsæt.

I forhold til ”beskæftigelsesstatus” skelnes

der i dansk ret mellem arbejde, der ud-

føres i et ansættelsesforhold og arbejde, der udføres af selvstændigt erhvervsdri-

vende. Når arbejdet udføres i et ansættelsesforhold gælder de arbejdsretlige regler;

alternativt udføres arbejdet af en selvstændigt erhvervsdrivende for en opdragsgi-

ver inden for kontraktrettens rammer. Den kategori, som et konkret arbejdsforhold

hører til, er dermed bestemmende for, hvilke regler der skal overholdes i relationen

mellem parterne, og hvem der har ansvaret for, at reglerne bliver overholdt.

Beskæftigelsesstatus afgøres ved, at der tages udgangspunkt i et ”arbejdstagerbe-

greb” (omtales også ofte som ”lønmodtagerbegreb”)

, der definerer, hvornår en per-

son, der udfører arbejde, er at betragte som lønmodtager/arbejdstager. Hvis ikke

personen er omfattet af arbejdstagerbegrebet, betragtes den pågældende som selv-

stændigt erhvervsdrivende.

Der anvendes ikke et fuldstændig ensartet tværgående arbejdstagerbegreb på tværs

af lovgivningen, hverken i de arbejdsretlige love eller i anden lovgivning som fx

arbejdsmiljø- eller skattelovgivningen. I stedet defineres arbejdstagerbegrebet i re-

lation til hver enkelt lovs anvendelsesområde under hensyn til lovens specifikke

formål. Uanset lovgrundlaget består arbejdstagerbegrebet af en række delelemen-

ter, der alle indgår i en samlet vurdering.

I situationer, hvor der er tvivl om, hvorvidt arbejdet er udført af en arbejdstager el-

ler en selvstændigt erhvervsdrivende, har retspraksis fastlagt en række kriterier til

brug for vurderingen. Der er tale om relativt faste kriterier, men vægtningen af kri-

terierne indbyrdes er ikke ensartet. Det gælder også den vægt det fagretlige system

og de almindelige domstole tillægger de konkrete omstændigheder i den enkelte

sag.

Det medfører, at det kan være vanskeligt at forudse den pågældende persons be-

skæftigelsesstatus, herunder om pågældende klassificeres som arbejdstager/løn-

modtager eller selvstændigt erhvervsdrivende, og således, om forholdet retligt set

placerer sig indenfor eller uden for de arbejdsretlige reglers gyldighedsområde.

Bevisbyrde

Det almindelige udgangspunkt i dansk ret er, at der er ligefrem bevisbyrde. Det be-

tyder, at vedkommende, der påstår at have et krav, skal løfte bevisbyrde for, at kra-

vet består.

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger beskyttelse) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8/12-22, beskæftigelsesdelen

Den ligefremme bevisbyrde gælder i den ansættelsesretlige lovgivning. Eksempel-

vis vil den, der gør gældende, at han/hun er lønmodtager, og derfor fx har ret til fe-

rie, skulle godtgøre, at der består en ansættelsesrelation mellem den pågældende og

en potentiel arbejdsgiver.

Udgangspunktet er fraveget i ligebehandlingsloven, hvor der er omvendt bevis-

byrde. Ligeledes er udgangspunktet fraveget i forskelsbehandlingsloven, hvor der

er delt bevisbyrde.

Opsættende virkning

”Opsættende

virkning”

indebærer, at en

retsafgørelse, der påklages eller appelleres

ikke har virkning, før appelinstansen har truffet sin afgørelse. Hvorvidt en appel

har opsættende virkning, kan bl.a. afspejle en interesseafvejning.

Spørgsmålet om opsættende virkning ved en administrativ eller domstolslignende

afgørelse adresseres typisk i den relevante lovgivning. Som et eksempel kan næv-

nes arbejdsmiljølovens § 81. hvoraf det følger at rettidig klage til Arbejdsmiljøkla-

genævnet over Arbejdstilsynets påbud har opsættende virkning, dog ikke hvor der

er tale om strakspåbud eller forbud, og hvor arbejdsmiljøovertrædelse dermed er af

mere alvorlig karakter. I skatteretten er udgangspunktet omvendt således, at en

klage over en administrativ afgørelse som hovedregel ikke har opsættende virkning

for efterlevelsen af den påklagede afgørelse.

Algoritme-ledelse

Brugen af algoritmer via digitale platforme, herunder algoritmeledelse, er på nuvæ-

rende tidspunkt ikke specifikt reguleret i dansk ret.

Det er de generelle regler om ledelsesretten, der finder anvendelse også ved ledelse

via algoritmer. Det er et almindeligt ansættelsesretligt princip, at en arbejdsgiver

har ledelsesretten i forhold til sine ansatte. Ledelsesretten har karakter af en retlig

standard og antages at gælde ved alle ansættelsesforhold. Ledelsesretten er udtryk-

keligt fastsat i hovedaftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbe-

vægelsens Hovedorganisation (FH, tidligere LO).

I en ansættelsesrelation gælder de generelle regler om information og høring af løn-

modtagere (enten i medfør af en kollektiv overenskomst eller lov om information

og høring af lønmodtagere), hvorefter lønmodtagerne skal informeres og oplyses

om spørgsmål af væsentlig betydning for deres ansættelse. Endvidere skal lønmod-

tagerne høres på baggrund af den modtagne information og have mulighed for at

komme med en tilkendegivelse over for ledelsen på den virksomhed, hvor de er be-

skæftigede.

De generelle databeskyttelsesregler finder anvendelse i relation til beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af deres personoplysninger. Det gi-

ver personer, der arbejder via digitale platforme en række rettigheder med hensyn

til deres personoplysninger uanset deres beskæftigelsesstatus. Rettighederne omfat-

ter retten til ikke at blive gjort til genstand for en beslutning, der udelukkende er

baseret på en automatiseret behandling, som har retsvirkninger for den registrerede

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger beskyttelse) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8/12-22, beskæftigelsesdelen

eller på tilsvarende vis i væsentlig grad påvirker dem, samt retten til gennemsigtig-

hed i forbindelse med brugen af automatiserede beslutninger.

Gennemsigtighed

Der findes på nuværende tidspunkt ikke regulering specifikt om gennemsigtighed

med hensyn til digitale arbejdsplatforme, som er arbejdsgivere.

Alle danske kapitalplatforme har på nuværende tidspunkt indberetningspligt jf.

Af-

tale om Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkono-

mien,

mens udenlandske kapitalplatforme har mulighed for en frivillig indberet-

ningsaftale.

Oplysninger om arbejdsplatforme, der er arbejdsgivere og beskæftiger platformsar-

bejdere i Danmark, er således ikke indført i et nationalt register.

Fra kalenderåret 2023 vil både kapitalplatforme og arbejdsplatforme blive pålagt

indberetningspligt som følge af reglerne om DAC7 (Direktivet om administrativt

skattesamarbejde). I den forbindelse vil der blive udviklet et digitalt indberetnings-

system, som platformene skal tilslutte sig.

7. Konsekvenser

Gennemførelse af direktivforslaget kræver lovgivning, bl.a. i forhold til en formod-

ningsregel, regler om omvendt bevisbyrde i forhold til platformsarbejderes beskæf-

tigelsesstatus, ligesom der vil skulle lovgives om pligter og rettigheder vedrørende

algoritmeledelse, gennemsigtighed m.v. Omfanget af nødvendig lovgivning afven-

ter den endelige tekst.

Det er forventningen, at lovgivning herom vil skabe større klarhed om platformes

ansvar som arbejdsgivere og rettigheder for personer beskæftiget via platforme.

Platformene forventes samtidig at kunne drage fordel af øget retssikkerhed og lige

konkurrencevilkår.

Forslaget vurderes at medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af admini-

strative byrder for digitale arbejdsplatforme, bl.a. som følge af krav til virksomhe-

derne vedr. algoritmeledelse, ekspertrådgivning og etablering af kommunikations-

funktion. Det er pt. ikke muligt at kvantificere de administrative konsekvenser

grundet manglende viden om bl.a. omkostningsparametre. De administrative om-

kostninger vil alene påvirke de arbejdsplatforme, som omfattes af direktivet. Om-

fanget heraf skal nærmere afklares i forbindelse med implementering.

Forslaget forventes at medføre statsfinansielle konsekvenser som følge af bestem-

melser om retsmidler, håndhævelse og tilsyn, herunder udgifter til Datatilsynet.

Forslaget stiller ikke krav om etablering af nye mekanismer eller organer til fx fast-

sættelse af beskæftigelsesstatus men fastslår, at allerede eksisterende mekanismer

finder anvendelse inden for rammerne af direktivet. Derfor forventes det ikke, at

der vil være yderligere statsfinansielle konsekvenser foruden ovennævnte statslige

udgifter til håndhævelse mv.

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger beskyttelse) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8/12-22, beskæftigelsesdelen

8. Høring

Forslaget har været i høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale

Forhold. Der er modtaget høringssvar fra Fagbevægelsens Hovedorganisation

(FH), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Finanssektorens Arbejdsgiverforening

(FA), KL, Danske Regioner samt Akademikerne (AC).

Høringssvarene er opsummeret nedenfor.

FH har afgivet et foreløbigt svar, hvor der tages forbehold for politisk behandling.

Heri byder FH Kommissionens ambitioner om at forbedre arbejdsvilkårene for

selvstændige velkommen og anser forslaget for at være et vigtigt skridt til sikring

af korrekt beskæftigelsesstatus og håndtering af udfordringer relateret til algoritme-

ledelse. FH havde dog gerne set, at initiativet ikke var begrænset til platformsar-

bejde men omfattede hele arbejdsmarkedet og håber, det vil få en afsmittende ef-

fekt, så flere kan opnå arbejdstagerstatus, uanset om de har traditionel eller atypisk

beskæftigelse.

FH er i øvrigt tilfreds med, at direktivforslaget sætter fokus på udfordringerne ved

algoritmeledelse, som ofte er uigennemsigtig for arbejdstagerne og derfor kan have

både konsekvenser, som det kan være vanskeligt at forsvare sig imod. FH er bl.a.

optaget af, at algoritmeledelse skal være undergivet de saglighedskrav m.m., der

gælder generelt ved udøvelse af ledelsesretten i Danmark. Algoritmeledelse vinder

indpas, og arbejdstagernes rettigheder skal sikres.

FH opfordrer til sikring af den danske arbejdsmarkedsmodel. Effektiv håndhævelse

forudsætter, at fagforeninger kan anvende direktivets formodningsregel, når de

kræver eller håndhæver overenskomst over for platforme. FH finder det uklart,

hvordan formodningsregel skal fungere i praksis for at virke effektivt.

FH finder, at definitionerne i direktivet giver et smalt anvendelsesområde, som vil

efterlade mange i prekære ansættelser uden beskyttelse.

FH er meget positive over for indførelsen af en formodningsregel, men det bekym-

rer FH, at mindst to af kriterierne skal være opfyldt for at skabe en formodning om

arbejdstagerstatus. Det er FH’s opfattelse, at en person, der ikke på baggrund af

markedsvilkårene selv fastsætter sin løn/betaling for opgaverne, heller ikke har den

uafhængighed, der er en forudsætning for at blive betragtet som selvstændig er-

hvervsdrivende, og derfor bør anses for at være arbejdstager. Når er nødvendigt at

opfylde endnu et kriterie for at skabe en formodning om arbejdstagerstatus, kan

formodningsreglen i sig selv blive en barriere for at opnå status som arbejdstager.

FH opfordrer til, at det sikres, at det fremgår klart af artikel 4, at det ikke er plat-

formsarbejderens ansvar at gøre formodningsreglen gældende. Formodningsreglen

bør ifølge FH være udgangspunktet i alle forhold, hvor platformsarbejderes be-

skæftigelsesstatus er afgørende. Det gælder, når fagforeningen kræver eller hånd-

hæver overenskomst, myndigheder opkræver skat eller tager stilling til sygedag-

penge m.m., eller arbejdsgiveren udarbejder platformsarbejderens kontrakt.

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger beskyttelse) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8/12-22, beskæftigelsesdelen

er enig i, at der er behov for tiltag, der skaber mere klarhed om beskæftigelses-

status, hvilket vil være til gavn for både virksomheder og arbejdstagere. DA finder

dog ikke, at udkastet skaber tilstrækkelig klarhed men rejser spørgsmål om, hvilke

personer, virksomheder og forretningsmodeller, der vil være omfattet af direktivet.

Særligt skal der skabes klarhed over hvilke virksomheder, der er omfattet af direk-

tivet og direktivets formodningsregel for lønmodtagerstatus. Samtidig skal der

være fokus på, at direktivet understøtter hurtig afklaring af arbejdstager- og plat-

formsstatus. DA er bekymret for, at direktivet kommer til at omfatte flere personer

og forretningskonstellationer end tilsigtet, samt at direktivet kommer til at omfatte

etablerede og velfungerende virksomheder og forretningsmodeller, uden at der i re-

lation til disse virksomheder har været påpeget de problemer, som direktivforslaget

søger at håndtere.

DA finder, at forslagets artikel 2 definerer platforme for uklart og bredt og finder

det afgørende, at det afdækkes, hvordan ”digitale arbejdsplatforme” skal forstås. I

modsat fald er der ifølge DA risiko for, at virksomheder, der ikke bør være omfat-

tet falder ind under direktivet, herunder eksempelvis virksomheder, der opererer

med elektroniske værktøjer som en hjemmeside, applikation, webshop eller online

tidsbestilling. DA mener, at definitionen skal målrettes, så den omfatter de områder

og forretningsmodeller, hvor der reelt er konstateret problemer, og derfor er behov

for klarhed.

Vedrørende formodningsregelen har DA samme bekymring vedrørende forslagets

bredde. DA finder, at det på et arbejdsmarked, hvor mere styres digitalt vil være let

at opfylde mindst to af de opsatte kriterier og dermed blive anset som arbejdstager.

DA stiller spørgsmål ved, hvorvidt en formodningsregel er det rigtige værktøj til at

sikre en hurtig afklaring af beskæftigelsesstatus. Med de nuværende danske regler

tages der højde for alle relevante forhold i en konkret vurdering, mens den foreslå-

ede formodningsregel er en mere rigid konstruktion. DA finder, at man i stedet på

udvalgte områder skal kunne give en slags ”bindende” forhåndstilsagn i forhold til

relevant lovgivning. Alternativt kan der gives mulighed for national fravigelse, så-

fremt medlemslandene kan sikre hurtig afklaring, eller at stille krav om at opfylde

flere af de oplistede kriterier, inden formodningsreglen aktiveres.

DA peger på, at direktivet lægger op til administrative byrder for virksomhederne.

Rækkevidden af bestemmelserne om medarbejderrettigheder er ifølge DA uklar, og

omfanget af administrative byrder omfattende og afskrækkende, særligt for udsig-

ten til opstart af nye digitale arbejdsplatforme. Dette gælder f.eks. klaret om, at

platformsarbejdere har ret til at få en forklaring fra den digitale arbejdsplatform for

beslutninger, der er truffet eller støttet af et automatiseret beslutningssystem, som i

væsentlig grad påvirker platformsarbejderens arbejdsforhold samt kravet om en

kontaktperson.

bakker op om, at personer, der faktisk og reelt er lønmodtagere, sikres alminde-

lige lønmodtagerrettigheder. I Danmark har platformsarbejde dog ikke samme ud-

bredelse og omfang som i det øvrige i EU. FA kan konstatere, at Kommissionen

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger beskyttelse) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8/12-22, beskæftigelsesdelen

finder behov for at regulere platformsarbejde på EU-niveau, men i en dansk kon-

tekst finder FA forslaget vidtgående. FA anerkender, at Kommissionens forslag

alene vedrører platformsarbejde.

FA understreger nødvendigheden af at værne om den danske arbejdsmarkedsmo-

del.

FA bemærker, at forslaget efterlader alene to muligheder (enten lønmodtager eller

selvstændig) og giver ikke plads til en særlig status for de personer, der arbejder på

det nye arbejdsmarked som platformsarbejde skaber. FA peger på, at platformsar-

bejde kan medvirke til at nedbryde barrierer i adgangen til betalt arbejde for perso-

ner, der af forskellige årsager er på kanten af arbejdsmarkedet, hvilket er en styrke

ved platformsarbejde.

FA noterer sig, at forslaget skal skabe lige vilkår (level playing field) for platform-

virksomheder og for traditionelle virksomheder, hvilket FA tror vil være gavnligt

på længere sigt. I den forbindelse er det vigtigt at sikre størst mulig klarhed i af-

grænsningen af hvem, der er lønmodtager og hvem der er selvstændige. Det er ikke

en hensigtsmæssig løsning blot at etablere en formodningsregel, virksomhederne så

skal bruge ressourcer på at modbevise, hvis der reelt er tale om selvstændige.

FA bemærker, at der er betydelige forskelle i typer af digitalt platformsarbejde og

ser en udfordring i, at direktivet omfatter alle former for platformsarbejde. Særligt

platformsarbejdere, der udfører platformsarbejde på specialistniveau, ønsker ikke

nødvendigvis at blive omfattet af direktivet, og FA foreslår, at der skabes mulighed

for at undtage denne type platformsarbejde.

FA ser et behov for, at der fastsættes en bagatelgrænse for direktivets anvendelses-

område, eksempelvis en nominel indtægtsmæssig beløbsgrænse eller en lav pro-

centsats af fx gennemsnitslønnen i medlemsstaten eller lignende, således at direkti-

vet ikke finder anvendelse, når indtægten er bagatelagtig.

Vedrørende direktivets definitioner finder FA, at disse bør afgrænses klart og tyde-

ligt med det formål at sikre enkle og implementer venlige løsninger og undgå flere

gråzoner som følge af direktivet.

Vedrørende formodningsreglen bemærker FA, at forslaget medfører, at en dansk

myndighed skal føre tilsyn med, om personer, der udfører platformsarbejde, har

den korrekte status. Myndighederne fører ikke i dag tilsyn med, om personer har

den rette beskæftigelsesstatus. Parterne i et

”arbejdsforhold” kan afgøre dette ved

retlig behandling. FA spørger, hvem der i givet fald skal stå for tilsynsforpligtelsen

og hvilke administrative og økonomiske omkostninger forslaget forventes at med-

føre. Ligeledes findes det uklart, hvordan det skal håndteres, hvis platformsvirk-

somheder ikke efterkommer et pålæg fra den pågældende myndighed.

FA finder det uhensigtsmæssigt, at der indføres omvendt bevisbyrde, hvis der efter

art. 4 er formodning for, at platformsarbejderen er lønmodtager. FA finder det end-

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger beskyttelse) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8/12-22, beskæftigelsesdelen

videre uhensigtsmæssigt, at det tilsyneladende kan blive vanskeligt for platformsar-

bejderen at få medhold i, at denne ikke er lønmodtager, hvis platformsarbejderen

trods formodning herfor ikke ønsker lønmodtagerstatus.

FA anerkender og tilslutter sig behovet for, at platformsarbejdere, der er underlagt

algoritmeledelse, nyder en grundlæggende beskyttelse af og indsigt i deres arbejds-

vilkår, arbejdsmiljø mv.

Herudover finder FA generelt Kommissions forslag rimeligt og proportionalt.

KL og Danske Regioner

er enige i, at digitale arbejdsplatforme er en del af fremti-

dens arbejdsmarked og bidrager til innovation, samt at en person, der er at betragte

som arbejdstager, skal have de samme rettigheder. Ligeledes skal arbejdsgiveren

opretholde samme ledelsesret.

Kommuner og regioner udbyder på nuværende tidspunkt ikke arbejde via plat-

forme, og det ønskes afklaret, om kommunerne kan komme til at udbyde arbejde,

der dækkes af direktivet, hvorfor KL ønsker at få præciseret, hvad der ligger i kom-

merciel tjeneste.

Fastlæggelse af, om der er tale om et ansættelsesforhold, bør baseres sig på en sæd-

vanlig konkret arbejdsretlig vurdering. Fastholdes den nuværende formodningsre-

gel bør mere end to betingelser være opfyldt. Desuden bemærkes, at det er plat-

formsejeren der stiller kravet om overholdelse af specifikke regler med hensyn til

udseende, adfærd mv. Det skyldes, at lignende krav kan stilles af kunder til selv-

stændigt erhvervsdrivende, og bestemmelsen adskiller derfor ikke lønmodtagere fra

selvstændigt erhvervsdrivende.

For så vidt angår brug af algoritmer vurderer KL, at det i art. 5, stk. 5 vil være til-

strækkeligt at henvise til forordning 2016/679, så der ikke indføres andre rettighe-

der for platformsmedarbejdere ift. til medarbejdere på det fysiske arbejdsmarked.

Artiklen vil indskrænke ledelsesretten, hvilket der ikke er grundlag for.

Samspillet mellem litra a) og litra b) er ifølge KL uklar. Det skyldes, at oplysninger

om en medarbejders følelsesmæssige og psykologiske tilstand, jf. litra a) vedrører

medarbejderens helbred, som vil være omfattet af litra b).

Litra d) forekommer uklar. Det bør efter KL’s opfattelse være muligt for arbejdsgi-

ver at indsamle de samme personoplysninger i et ansættelsesforhold, som baserer

sig på platformsarbejde, som i et sædvanligt fysisk ansættelsesforhold. Arbejdsgi-

veren bør derimod ikke indsamle personoplysninger relateret til medarbejderens

fritid. Det er imidlertid uklart om, det er det, som bestemmelsen dækker over.

Akademikerne

ser med stor tilfredshed på, at der nu er udsigt til bedre vilkår for

platformsarbejdere og støtter varmt Kommissionens forslag om at skabe bedre ar-

bejdsvilkår for dem, der arbejder via platforme og om at øge transparens og indbe-

retning til relevante myndigheder for herved at sikre en effektiv håndhævelse.

Akademikerne havde gerne set et initiativ med et bredere anvendelsesområde.

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger beskyttelse) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8/12-22, beskæftigelsesdelen

Akademikerne bakker op om indførelse af en formodningsregel med tilhørende kri-

terier og indførelse af en omvendt bevisbyrderegel for de digitale arbejdsplatforme.

Hermed bliver det op til den stærke part, platformene, at løfte bevisbyrden.

Akademikerne sætter pris på, at det klargøres, at reglerne skal følges i det land,

hvor arbejdet udføres.

Vedrørende algoritmeledelse ser Akademikerne positivt på, at der foreslås klarere

spilleregler for så vidt angår algoritme-ledelse (artikel 6, 7 og 8). Disse regler om-

fatter ikke alene platformsarbejdere i et ansættelsesforhold men også de soloselv-

stændige, som arbejder via digitale arbejdsplatforme. Desuden ses der positivt på,

at de informationer, som indgår i arbejdsplatformenes brug af automatiserede mo-

nitoreringssystemer, og som er af betydning for arbejdsvilkårene, skal tilgå rele-

vante myndigheder og platformsarbejderes repræsentanter.

Akademikerne bemærker dog, at når det handler om anvendelse af AI/algoritmer til

f.eks. at forbedre, udvikle og tildele arbejdsopgaver til platformarbejdere, kan være

problematisk, fordi det ofte kan være umuligt at ”back tracke” disse beslutninger

og derfor også at afgøre en eventuel tvist. Der bør derfor tilføjes en passus om, at

anvendelse af AI, der leder til denne type ”uklarhed”, skal undgås. I situationer,

hvor der måtte opstå uklarheder, skal funktionen fjernes eller ændres, så de algorit-

miske beslutninger kan forklares.

Akademikerne bakker op om bestemmelserne om skriftlige begrundelser, etable-

ring af kommunikationskanaler og ret for repræsentanter til at føre sager på vegne

af platformsarbejderne. Dog peges der på, at det skal gøres klart, at fagforeningerne

kan rejse sager på eget initiativ.

Vedrørende implementering og håndhævelse savner Akademikerne en præcisering

i teksten, hvor det fremgår, at de nærmere arbejdsretlige regler om bl.a. identifice-

ring af, hvem som udgør den repræsentative kollektive forhandlingspart på løn-

modtagersiden, afgøres nationalt.

For så vidt angår den nationale implementering af direktivet har Danske Fysiotera-

peuter tilkendegivet en bekymring for, om nye regler kan få ødelæggende betyd-

ning for den velfungerende konstruktion med selvstændige indlejere på de fysiote-

rapeutklinikker.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene har overordnet taget positivt imod forslaget, omend processen har

båret præg af, at mange medlemslande har søgt at få afklaring af en lang række

spørgsmål. Under det franske rådsformandskab var der fortsat fokus på besvarelse

af medlemslandenes spørgsmål. Denne praksis er blevet videreført under tjekkisk

rådsformandskab, men med et stærkt ønske om at nå et kompromis til december,

hvilket forhandlingerne har båret præg af.

Flertallet af medlemslande bakker op om en formodningsregel med fælles kriterier

og forslaget om omvendt bevisbyrde samt er positive overfor, at en del af direktivet

også finder anvendelse for selvstændige. Dog er der fortsat uenighed om, hvor

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger beskyttelse) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8/12-22, beskæftigelsesdelen

mange kriterier der bør udløse formodet lønmodtagerstatus, samt den præcise for-

mulering af kriterierne. Enkelte medlemslande er fortalere for en nationalt formule-

ret formodningsregel. Blandt visse medlemslande har der ligeledes været opmærk-

somhed på at minimere de administrative omkostninger, som virksomhederne på-

lægges. Dette gør sig særligt gældende i forhold til bestemmelserne om automatise-

rede overvågnings- og beslutningssystemer.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser initiativet velkomment og støtter direktivforslagets formål med

at skabe bedre vilkår for personer, der arbejder via digitale platforme ved at bidrage

til at sikre korrekt beskæftigelsesstatus for disse personer.

Regeringen vil arbejde for et direktiv, der respekterer nationale arbejdsmarkedsmo-

deller, nationalt kompetence og arbejdsmarkedets parters autonomi.

Regeringen anerkender, at der skal findes en balance mellem fleksibilitet og be-

skyttelse, således at personer, der reelt er selvstændige, ikke tvinges til at være ar-

bejdstagere.

Regeringen ønsker ikke en tredje kategori, hvor visse selvstændige vil få rettighe-

der i medfør af direktivet. og vil arbejde for, at regulering af solo-selvstændige ud-

går af direktivets kapitel 3 og 4 om automatiserede overvågnings- og beslutnings-

systemer og gennemsigtighed.

Regeringen støtter, at et direktiv giver mulighed for, at der nationalt indføres en

formodningsregel, så platformsarbejdere anses som lønmodtagere. Regeringen støt-

ter også forslaget om omvendt bevisbyrde i den forbindelse Desuden støtter rege-

ringen en formodningsregel med fælles kriterier, som tager udgangspunkt i Kom-

missionens forslag.

Regeringen vil arbejde for, at spørgsmålet om opsættende virkning i forhold til for-

modningsreglen overlades til medlemsstaterne.

Regeringen støtter, at der stilles krav til digitale platforme om information og hø-

ring samt til gennemsigtighed vedrørende brugen af automatiserede overvågnings-

og beslutningssystemer tilknyttet personoplysninger, der har indvirkning på løn og

arbejdsvilkår ved tilrettelæggelsen af arbejdet. Regeringen støtter også, at der stil-

les krav om menneskelig overvågning af automatiserede systemer og gennemgang

af væsentlige beslutninger.

Regeringen vil samtidig være opmærksom på, at kravene til overvågning ikke med-

fører unødige administrative byrder.

Regeringen støtter også krav om indberetning og adgang til oplysninger for rele-

vante myndigheder for herved at sikre en effektiv håndhævelse.

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger beskyttelse) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8/12-22, beskæftigelsesdelen

Regeringen vil arbejde for, at regler om håndhævelse respekterer den danske mo-

del, herunder parternes rolle i forhold til at sikre løn og arbejdsvilkår og for at

håndhæve disse. Regeringen vil arbejde for nationalt råderum i implementeringen.

Regeringen vil generelt arbejde for, at der skabes klarhed over direktivets anven-

delsesområde, herunder for så vidt angår definitionen af platformsvirksomheder.

Desuden vil den arbejde for, at der sikres sammenhæng og overensstemmelse med

forslag til forordning om kunstig intelligens samt GDPR.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 22. no-

vember 2022.

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger beskyttelse) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8/12-22, beskæftigelsesdelen

2. Revision af asbestdirektivet

KOM (2022) 489

Revideret notat. Ændringer i samlenotat af 7. november 2022 er markeret med

streg i venstre side.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 28. september 2022 offentliggjort forslag til æn-

dring af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/148/EF om beskyttelse af ar-

bejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest (asbestdirekti-

vet). Den danske sprogversion af forslaget er oversendt til Rådet den 3. oktober

2022.

Kommissionens hovedformål med initiativet er at styrke arbejdstagernes ret til et

højt niveau af beskyttelse af deres sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og at

forebygge sygdom og død forårsaget af arbejdsrelateret kræft. Kommissionen fore-

slår at skærpe grænseværdien for erhvervsmæssig eksponering af asbest fra 0,1

fibre/cm

til 0,01 fibre/cm

Den danske grænseværdi blev pr. 1. januar 2022 skærpet fra 0,1 fibre/cm

til 0,003

fibre/cm

, og forslaget forventes derved ikke at ændre beskyttelsesniveauet i Dan-

mark. Forslaget forventes ligeledes ikke at have statsfinansielle, erhvervs- eller

samfundsøkonomiske konsekvenser i Danmark.

Forslaget vil nødvendiggøre enkelte mindre præciseringer i Arbejdstilsynets be-

kendtgørelse nr. 1792 af 18. december 2015 om asbest.

Regeringen hilser initiativet velkomment og støtter forslagets formål med at styrke

arbejdstageres ret til et højt niveau af beskyttelse mod asbest på arbejdspladsen.

Regeringen støtter, at grænseværdien for erhvervsmæssig eksponering af asbest

skærpes med henblik på at sikre en ensartet og bedre beskyttelse af arbejdstagere i

hele EU mod eksponering for asbest.

Regeringen vil aktivt støtte, at grænseværdien skærpes yderligere end de 0,01

fibre/cm

, som Kommissionen har foreslået. Regeringen støtter desuden, at kravene

til målemetoder til kontrol af grænseværdier opdateres på baggrund af den tekno-

logiske udvikling på området.

Den 11. november opnåede den fungerende regering opbakning til det forelagte

forhandlingsmandat, som afspejler den fungerende regerings holdning til sagen,

som beskrevet i indeværende notat.

2. Baggrund

Forslaget skal bidrage til at sikre bedre beskyttelse af arbejdstagerne mod ekspone-

ring for asbest under arbejdet.

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger beskyttelse) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8/12-22, beskæftigelsesdelen

Asbestdirektivet indeholder bl.a. en grænseværdi for erhvervsmæssig eksponering

af asbest på 0,1 fibre/cm

. Denne grænseværdi foreslår Kommissionen nu at

skærpe til 0,01 fibre/cm

. Foruden skærpelsen af grænseværdien indeholder forsla-

get en række mindre præciseringer i asbestdirektivet, som ikke indebærer substanti-

elle ændringer i direktivets bestemmelser.

Den danske grænseværdi blev pr. 1. januar 2022 skærpet fra 0,1 fibre/cm

til 0,003

fibre/cm3.

Udgangspunktet for den foreslåede lavere grænseværdi er bl.a., at den videnskabe-

lige og teknologiske udvikling har gjort det muligt at øge beskyttelsen i forhold til

arbejdstageres udsættelse for asbest på arbejdspladsen. Den nuværende grænse-

værdi på 0,1 fibre/cm³ blev fastsat i 2003.

Det er ikke muligt at fastsætte en nedre grænse for, hvornår asbest ikke længere er

skadeligt

. Bl.a. på den baggrund gælder det i henhold til det eksisterende asbestdi-

rektiv, at eksponeringen for alle aktiviteter, hvor arbejdstagere kan udsættes for

støv fra asbest eller asbestholdige materialer, skal reduceres til et minimum og un-

der alle omstændigheder under den fastsatte grænseværdi for erhvervsmæssig ek-

sponering. Det er bl.a. også grunden til, at der, ud over en lav grænseværdi, findes

skrappe krav til beskyttelsesforanstaltninger i arbejdet med asbest.

Siden 2005 har asbest været forbudt at importere, producere og anvende mv. i EU.

Asbest findes dog fortsat i mange bygninger, selv om det ikke længere anvendes

generelt i EU. Risikoen for eksponering er hovedsagelig forbundet med håndtering

af asbest og spredning af asbestfibre under bygge- og anlægsarbejder, f.eks. i for-

bindelse med renovering og nedrivning.

Ifølge Kommissionens konsekvensanalyse er arbejdsrelateret kræft den primære år-

sag til arbejdsrelaterede dødsfald i EU, hvilket især hænger sammen med ekspone-

ring for kræftfremkaldende stoffer såsom asbest.

Ifølge Kommissionens konsekvensanalyse forventes forslaget at betyde, at 663 til-

fælde af kræft (bl.a. lungekræft og lungehindekræft) vil kunne undgås i løbet af de

næste 40 år. Samtidig forventer kommissionen, at forslaget vil resultere i øgede

omkostninger for virksomheder til at tilpasse arbejdspraksis til overholdelse af den

skærpede grænseværdi. Gennemsnitlige omkostninger pr. virksomhed over de næ-

ste 40 år vil dog ifølge analysen være lavere end 15 000 EUR, og vil i vid udstræk-

ning sandsynligvis blive dækket af kunderne.

Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i artikel 153 i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) lige som det gældende asbestdirektiv.

Artikel 153 har til formål at give EU beføjelse til at støtte og supplere medlemssta-

Asbest er et ”non-threshold carcinogen”. Det vil sige, at det er sundhedsskadeligt at blive

udsat for selv den mindste smule asbest, og at det ikke er muligt at fastsætte en nedre

grænse for, hvornår asbest ikke længere er skadeligt.

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger beskyttelse) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8/12-22, beskæftigelsesdelen

ternes aktiviteter med hensyn til forbedringer, især dem, der vedrører arbejdsmil-

jøet for at beskytte arbejdstagernes sundhed og sikkerhed, og ved direktiver ved-

tage minimumskrav til gradvis gennemførelse under hensyntagen til de betingelser

og tekniske regler, der gælder i hver af medlemsstaterne. Medlemsstaterne kan ind-

føre strengere beskyttelsesforanstaltninger, herunder en lavere grænseværdi end

EU’s grænseværdi for asbest i arbejdsmiljøet.

Forslaget skal vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet ved den almindelige lov-

givningsprocedure.

Det forventes, at det tjekkiske formandskab vil sætte sagen på dagsordenen til en

generel indstilling på EPSCO-rådsmødet den 8. december. Der er fortsat kompro-

misforslag under udarbejdelse. Det forventes, at et flertal af medlemslandende vil

bakke op om den generelle indstilling.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag har til formål at øge beskyttelse af arbejdstagerne mod er-

hvervsmæssig eksponering af asbest og dermed mindske risikoen for kræft.

Desuden er formålet at opnå en mere ensartet og bedre beskyttelse af arbejdstagere

i hele EU mod risici forårsaget af eksponering af asbest på baggrund af den eksiste-

rende videnskabelige ekspertise. Direktivet fastsætter minimumskrav til beskyttelse

af arbejdstagerne på EU-plan, mens medlemsstaterne kan fastsætte strengere be-

stemmelser nationalt.

Kommissionen foreslår ændring af EU’s grænseværdi for asbest, så værdien skær-

pes 10 gange, fra 0,1 fibre/cm

til 0,01 fibre/cm

. Grænseværdien vil uændret

gælde som tidsvægtet gennemsnit over en 8-timers arbejdsdag.

For så vidt angår målemetoder til kontrol af overholdelse af grænseværdien foreslår

Kommissionen, at det i direktivet præciseres, at der kan anvendes nyere målemeto-

der

–

den såkaldte elektronmikroskopi (EM) metode til bestemmelse af niveauet

for asbeststøv, der giver sammenlignelige eller bedre resultater end den ældre må-

lemetode fasekontrast mikroskopi (PCM).

De nyere målemetoder er mere følsomme, og kan dermed måle ned til et lavere

indhold af asbest end den ældre målemetode, som med forslaget fortsat vil kunne

anvendes. I dag anvendes der i medlemsstaterne både EM og PCM som måleme-

tode til kontrol af grænseværdi. Ved en grænseværdi, der er lavere end den foreslå-

ede EU-grænseværdi, kan kontrol af grænseværdien kun foretages ved hjælp af

EM-metoden.

Det præciseres endvidere i forslaget, at det tilføjes til gældende krav om at reducere

asbesteksponeringen til et minimum under grænseværdien, at eksponeringen under

alle omstændigheder skal reduceres til et så lavt niveau, som det er teknisk muligt.

Desuden præciseres det i forslaget, at det specifikt nævnes, at der før et nedriv-

nings- eller vedligeholdelsesarbejde, foruden information fra ejere af bygningen,

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger beskyttelse) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8/12-22, beskæftigelsesdelen

kan indhentes oplysninger fra relevante registre eller andre informationskilder for

at identificere materialer, der kan indeholde asbest.

Derudover er der forslag om mindre sproglige justeringer.

Som følge af drøftelserne i Rådet er det i seneste udkast til kompromistekst indar-

bejdet, at det, efter en implementeringsperioden på 7 år, gøres til et krav, at måle-

metoden til at lave kontrol af grænseværdier opdateres til den nyere og bedre elek-

tron mikroskopi (EM)-metode eller tilsvarende.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet om det fremlagte di-

rektivforslag.

Europa-Parlamentets plenarforsamling vedtog den 20. oktober 2021 en egen-initia-

tivbetænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (EMPL)

med henstillinger til Kommissionen om beskyttelse af arbejdstagere mod asbest

(A9-0275/2021). Blandt flere andre forslag indeholder betænkningen forslag om en

ajourføring

af EU’s grænseværdi

for erhvervsmæssig påvirkning for asbest, som

parlamentet ikke finder, beskytter tilstrækkeligt. På den baggrund opfordrer Eu-

ropa-Parlamentet i sin betænkning til, at grænseværdien fastsættes til 0,001

fibre/cm

frem for den nuværende grænseværdi på 0,1 fiber/cm

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen konstaterer, at den videnskabelige viden om asbest har udviklet sig

siden den seneste revision af asbestdirektivet i 2003. For at sikre, at foranstaltnin-

gerne til beskyttelse af arbejdstagere mod eksponering for asbest er så effektive

som muligt på tværs af EU, finder Kommissionen, at direktivet skal holdes ajour

med denne viden.

Kommissionen fremhæver, at enkelte medlemsstater, herunder Danmark, har skær-

pet deres grænseværdier for asbest til under den grænseværdi, der er fastsat i EU-

lovgivningen. En revideret EU-grænseværdi fremmer ifølge Kommissionen en

bedre og mere harmoniseret beskyttelse af arbejdstagere og ens vilkår for virksom-

heder i hele EU. Det fremhæves desuden, at et mere ensartet beskyttelsesniveau

kan have positiv indvirkning på virksomhedernes mulighed for at agere på tværs af

landene.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er over-

holdt.

6. Gældende dansk ret

Grænseværdi for asbest

Den danske grænseværdi for asbest i arbejdsmiljøet blev d. 1. januar 2022 skærpet

fra 0,1 til 0,003 fiber/cm

. Grænseværdien er fastsat i bekendtgørelse om grænse-

værdier for stoffer og materialer (grænseværdibekendtgørelsen).

Bekendtgørelse om asbest (asbestbekendtgørelse) fastsætter i overensstemmelse

med det gældende asbestdirektiv, at måling til kontrol af grænseværdien skal ske

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger beskyttelse) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8/12-22, beskæftigelsesdelen

ved hjælp af fasekontrast mikroskopi (PCM) i overensstemmelse med den metode,

som WHO anbefalede i 1997, eller efter en anden metode (fx EM-metoden), der gi-

ver tilsvarende resultater. I Danmark betyder grænseværdien på 0,003 fibre/cm

, at

kontrol af grænseværdien kun foretages ved hjælp af EM-metoden.

Grænseværdiers samspil med den øvrige lovgivning

Fastsatte grænseværdier for stoffer og materialer i arbejdsmiljøluften som fx for as-

best supplerer arbejdsmiljølovens øvrige bestemmelser om arbejde med kemiske

stoffer og materialer, herunder den øvrige regulering af arbejde med asbest, jf. det

følgende afsnit. Arbejdsgiveren har derfor pligt til at sikre, at både grænseværdien

og de øvrige regler overholdes. Det er generelt sådan, at når den øvrige lovgivning

er overholdt, forventes grænseværdien også at være overholdt.

Regler om arbejde med asbest

Fremstilling, anvendelse og markedsføring af asbest og asbestholdigt materiale er

forbudt ifølge EU’s REACH-forordning.

Andet arbejde med asbest eller asbesthol-

digt materiale (asbestarbejde), herunder nedrivning, er kun tilladt, når arbejdsmiljø-

lovgivningens skrappe krav til arbejdet overholdes. Det er et grundlæggende krav,

at virksomheden skal planlægge og tilrettelægge arbejdet, så det kan udføres fuldt

forsvarligt, så grænseværdien overholdes, og unødig påvirkning undgås ved at ek-

sponeringen reduceres til et så lavt niveau, som det er teknisk muligt.

Ifølge asbestbekendtgørelsen skal der forud for nedrivning eller vedligeholdelse

mv. af bygninger, hvor der kan være mistanke om asbest, foretages en såkaldt for-

undersøgelse for at afdække, om der forekommer asbestholdige materialer. I denne

undersøgelse kan der, foruden information fra ejere af bygningen, indhentes oplys-

ninger fra relevante registre eller andre informationskilder for at identificere mate-

rialer, der kan indeholde asbest. Hvis der forekommer asbest, skal asbestbekendt-

gørelsens regler følges, herunder regler om at anvende de rette beskyttelsesforan-

staltninger. Det meste asbestarbejde skal anmeldes til Arbejdstilsynet, før det påbe-

gyndes, og ved nedrivningsarbejde skal der udarbejdes en skriftlig arbejdsplan. De

ansatte skal, hvis de er beskæftiget med indvendig nedrivning, have gennemgået en

arbejdsmiljøfaglig asbestuddannelse.

Arbejdsområder skal som minimum være afgrænset og skiltet, og hvis der ved ned-

rivning forekommer asbeststøv i væsentlig omfang, skal området afskærmes fra

omgivelserne ved hjælp af et støvtæt telt eller lignende. Dertil skal der anvendes

støvsvage arbejdsmetoder. Hvis det ikke kan hindres, at der sker udvikling af as-

beststøv, skal forureningen så vidt muligt fjernes med procesudsug, og der skal an-

vendes egnede personlige værnemidler. Derudover skal der i umiddelbar nærhed af

arbejdsområdet være håndvask, baderum og to omklædningsrum, et til personlige

værnemidler og et til dagligt tøj. Asbestaffald skal opbevares og bortskaffes i eg-

net, lukket emballage.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil nødvendiggøre enkelte mindre præciseringer i Arbejdstilsynets be-

kendtgørelse nr. 1792 af 18. december 2015 om asbest og Søfartsstyrelsens be-

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger beskyttelse) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8/12-22, beskæftigelsesdelen

kendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, teknisk forskrift om arbejds-

miljø i skibe, bl.a. i form af en præcisering af metode til måling af asbest. Præcise-

ringerne indebærer ikke substantielle ændringer og vil ikke have betydning for den

praktiske efterlevelse af regler på asbestområdet i Danmark.

Forslaget forventes ikke at ændre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes ikke at medføre økonomiske eller administrative konsekvenser

for erhvervslivet, da der i Danmark er indført en asbestgrænseværdi, der er lavere

end den foreslåede grænseværdi. Desuden gælder der i Danmark et generelt krav

om at undgå unødig påvirkning fra stoffer og materialer. Det indebærer, at ekspo-

neringen allerede i dag under alle omstændigheder skal reduceres til et så lavt ni-

veau, som det er teknisk muligt. Derudover fremgår det af asbestbekendtgørelsen,

at asbestarbejde skal tilrettelægges og udføres på en sådan måde, at det i videst mu-

ligt omfang sikres, at personer på arbejdspladsen og i omgivelserne ikke udsættes

for eller kan blive udsat for asbeststøv.

8. Høring

Forslaget har været i høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale

Forhold.

Der er modtaget høringssvar fra Søfartsstyrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening

(DA), Ledernes Hovedorganisation (Lederne), 3F samt et fælles høringssvar fra

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Akademikerne (AC).

Søfartsstyrelsen har ikke bemærkninger til forslaget. Søfartsstyrelsen pointerer, at

arbejdsmiljøreglerne til søs på dette område læner sig meget op mod arbejdsmiljø-

reglerne på land. Forslaget vil derfor ikke have særlige konsekvenser for søfarten

og fiskeriet, men vil dog stadig medføre enkelte mindre præciseringer i Søfartssty-

relsens bekendtgørelse om

Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, teknisk forskrift om

arbejdsmiljø i skibe.

FH og AC tilslutter sig vigtigheden af at sænke grænseværdien for erhvervsmæssig

eksponering af asbest, men finder det stærkt bekymrende, at man ikke er gået vi-

dere i den henseende, og henviser til, at Europa-Parlamentet i sin betænkning (A9-

0275/2021) har argumenteret for en sænkelse af grænseværdien til 0,001 fibre/cm

FH og AC henviser til, at det ikke er muligt at identificere en eksponeringstærskel,

under hvilken eksponering for asbest ikke indebærer en kræftrisiko, og at det derfor

er overraskende, at Kommissionen ikke har fulgt Europa-Parlamentets forslag om

en grænseværdi på 0,001 fibre/cm

. Hertil påpeger FH og AC, at regeringen bør

henlede opmærksomheden på, at flere lande har lavere grænseværdier, end den

som Kommissionen foreslår, herunder Danmark, og at der med den foreslåede

grænseværdi på 0,01 fibre/cm

vil blive tale om en uhensigtsmæssig konkurrence-

fordel for lande, som vælger at implementere EU’s foreslåede nye grænseværdi og

ikke nedsætte grænseværdien yderligere.

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger beskyttelse) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8/12-22, beskæftigelsesdelen

FH og Akademikerne bemærker i forlængelse heraf, at regeringen bør arbejde for,

at den europæiske grænseværdi sænkes til den laveste grænseværdi, der allerede er

implementeret blandt medlemsstaterne.

FH og AC påpeger desuden, at Kommissionen med sit ændringsforslag kun foku-

serer på grænseværdien for asbest, og ikke adresserer en række øvrige punkter,

hvor direktiv 2009/148/EF også med fordel kunne opdateres, som også Europa-

Parlamentet har fremhævet i sin betænkning (A9-0275/2021). FH og AC påpeger,

at det fx gælder ”…direktivets artikel 3, hvori undtagelserne i stk. 3, herunder skel-

nen mellem letsmuldrende og ikke-letsmuldrende asbestmateriale, kan medføre

stor risiko for arbejdstagerne, samt direktivets artikel 14, hvor uddannelseskravene

til arbejdstagere, der arbejder med asbest, bør løftes.”

FH og AC opfordrer regeringen til at arbejde for en bredere åbning af direktivets

bestemmelser for at sikre den bedst mulige beskyttelse for alle europæiske arbejds-

tagere.

DA er enig med Kommissionen i, at der er grundlag for at styrke indsatsen mod as-

best på EU-niveau.

DA og Lederne tilslutter sig Kommissionens forslag til grænseværdi, og påpeger,

at den lægger sig op ad anbefalingen om en grænseværdi på 0,01 fibre/cm

fra Det

Rådgivende Udvalg. DA henviser desuden til, at de to interessegrupper, der har an-

befalet 0,01 fibre/cm

, er Government Interest Group og Employers Interest Group.

DA og Lederne påpeger, at en bindende grænseværdi skal kunne efterleves i prak-

sis i alle EU-lande, og at det står de enkelte medlemsstater frit for at indføre skær-

pede nationale grænseværdier

DA henviser til, at asbest slet ikke må anvendes eller genbruges i EU - i nogen for-

mer - og pointerer, at EU-grænse-værdi på 0,01 fibre/cm3, som foreslået af Kom-

missionen, er fuldt ud beskyttende

–

bl.a. med henvisning til, at der i asbestdirekti-

vet, i tillæg til grænseværdien, er en hel række yderligere forebyggelsesforanstalt-

ninger i kraft.

Lederne pointerer ligeliges, at en EU-grænseværdi på 0,01 fibre/cm3, som foreslået

af Kommissionen, er fuldt ud beskyttende, da asbest ikke må anvendes i EU, og at

der i asbestdirektivet er en hel række yderligere forebyggelsesforanstaltninger.

DA og Lederne henviser desuden til, at EU-parlamentet har udtrykt ønske om en

grænseværdi, der er 10 gange lavere (0,001 fibre/cm3), på baggrund af anbefalin-

gen fra den Internationale Kommission om Sundhed på Arbejdspladsen (ICOP)

samt at de er opmærkesomme på, at asbest stadig udvindes og anvendes i mange

lande uden for EU. DA og Lederne pointerer i forlængelse heraf, at det nødvendigt

at være opmærksom på, at ICOP’s anbefaling af den ”ekstraordinært lave grænse-

værdi”, sigter på beskyttelse ved daglig 8-timers

asbestudsættelse i et helt arbejds-

liv.

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger beskyttelse) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8/12-22, beskæftigelsesdelen

DA og Lederne har begge påpeget, at Kommissionens forslag til ændring af artikel

6 bør justeres.

Følgende fremgår af Kommissionens ændringerforslag:

”the

exposure of workers

to dust arising from asbestos or materials containing asbestos at the place of work

shall be reduced to a minimum and in any case

to as low a level as is technically

possible

below the limit value laid down in Article 8”,

DA og Lederne giver udtryk for, at “technically possible” i praksis vil betyde, at

der ikke er nogle nedre grænse for, hvornår man har ”gjort nok”, da man altid tek-

nisk

kan gøre mere. De foreslår, at udtrykket “technically possible” erstattes af

”practically feasible” eller noget lignende, der giver en pligt til at nedbringe fore-

komsten af asbest støv til et niveau, der er muligt at gennemføre i praksis.

3F tilslutter sig bestræbelserne for at opnå en asbestfri fremtid og vigtigheden af at

sænke grænseværdien for erhvervsmæssig eksponering af asbest og finder samti-

dig, at forslaget fra Kommissionen er for lempeligt.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Et stort flertal af medlemslandene har som forventet taget positivt imod forslaget.

Flertallet af medlemslandene bakker op om Kommissionens forslag om at sænke

grænseværdi til 0,01 fibre/cm

. Få lande, herunder Danmark, har efterspurgt en

grænseværdi, der er lavere end grænseværdien foreslået af Kommissionen.

Flere medlemslande har, ligesom Danmark, støttet op om at opdatere de nugæl-

dende bestemmelser om krav til målemetoder til kontrol af grænseværdier, så den

ældre PCM-målemetode erstattes af et krav om at benytte den nyere og bedre EM-

målemetode eller tilsvarende til kontrol af grænseværdier. Medlemslandene, der

har støttet en opdatering af målemetoder, har været opmærksomme på, at der er be-

hov for en overgangsperiode til implementering af den nye teknologi i hele EU.

På den anden side har en række medlemslande argumenteret for, at der er behov for

at holde fast i mulighed for at benytte både PCM- og EM-metoden til kontrol af

grænseværdier, da den nyere teknologi er bekostelig at implementere, og da PCM-

metoden er tilstrækkelig til at måle asbestniveauer på 0,01 fibre/cm

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser initiativet velkomment, og støtter forslagets formål med at styrke

arbejdstageres ret til et højt niveau af beskyttelse mod asbest på arbejdspladsen.

Det er en vigtig prioritet for den danske regering at sikre et sundt og sikkert ar-

bejdsmiljø. Det gælder i særdeleshed også, når det kommer til indsatsen mod ud-

sættelse for asbest, som det i foråret blev aftalt at styrke i aftalen om initiativer på

asbestområdet med tilslutning fra et bredt flertal af Folketingets partier (S, V, SF,

RV, EL, KF, DF, NB, LA, FG, ALT og KD).

Regeringen støtter op om, at der arbejdes efter enighed om en skærpelse af grænse-

værdien ved en hurtig proces, og at Kommissionen efterfølgende vil lave en opda-

teret guideline til at hjælpe medlemslande med implementering af alle direktivets

bestemmelser.

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger beskyttelse) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8/12-22, beskæftigelsesdelen

Regeringen støtter, at grænseværdien for erhvervsmæssig eksponering af asbest

skærpes. En lavere grænseværdi i EU vil være med til at sikre en ensartet og bedre

beskyttelse af arbejdstagere i hele EU mod risici forårsaget af eksponering for as-

best, herunder sygdom og død forårsaget af arbejdsrelateret kræft. En fælleseuro-

pæisk grænseværdi vil samtidig være med til at sikre mere ens konkurrencevilkår i

EU.

Regeringen vil aktivt støtte, at grænseværdien sænkes yderligere end de 0,01

fibre/cm

, som Kommissionen har foreslået.

Regeringen støtter desuden, at reglerne på asbestområdet opdateres, herunder på

baggrund af eksisterende videnskabelig og teknologisk viden og ekspertise.

Regeringen støtter, at kravene til anvendelse af målemetoder til kontrol af grænse-

værdier opdateres på baggrund af den teknologiske udvikling på området.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt til Folketingets Europaudvalg til skriftligt forhandlingsop-

læg den 11. november 2022, hvor den fungerende regering opnåede opbakning til

forhandlingsmandatet. Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 21. oktober.

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger beskyttelse) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8/12-22, beskæftigelsesdelen

3. Det europæiske semester 2023

Politisk debat og vedtagelse

Nyt notat.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

På EPSCO-rådsmødet den 8. december 2022 har det tjekkiske EU-formandskab ta-

get initiativ til en politisk debat om det europæiske semester. Drøftelsen ventes at

tage udgangspunkt i en præsentation fra Kommissionen af den såkaldte ”efterårs-

pakke”,

der offentliggøres den 22. november 2022. Efterårspakken indleder det

kommende års semester og består blandt andet af Den Årlige Strategi for Bæredyg-

tig Vækst og udkast til Den Fælles Beskæftigelsesrapport.

Derudover skal EPSCO-Rådet vedtage en vurdering fra Beskæftigelseskomitéen

om implementeringen af EU’s rådshenstilling om landstidsarbejdsløshed. Vurde-

ringen udarbejdes hvert andet år som en fast del af komitéens arbejde.

Drøftelsen og vedtagelsen af vurderingen fra Beskæftigelseskomitéen har ikke i sig

selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

og ej heller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller konsekvenser for

beskyttelsesniveauet.

Regeringen kan støtte, at punktet drøftes og vil tage medlemsstaternes indlæg til ef-

terretning. Regeringen kan endvidere støtte vedtagelsen af Beskæftigelseskomitéens

vurdering af implementeringen af rådshenstillingen om langtidsledighed.

2. Baggrund

Det Europæiske Semester 2023 indledes den 22. november 2022 med offentliggø-

relsen af den såkaldte ”Efterårspakke”.

Pakken består normalt af:

•

Den Årlige Strategi for Bæredygtig Vækst

•

Varslingsrapporten om Makroøkonomiske Ubalancer

•

Udkast til

Den Fælles Beskæftigelsesrapport

•

Udkast til

Økonomisk-Politiske Anbefalinger til Euroområdet som Helhed

I år ventes

Den Årlige Strategi for Bæredygtig Vækst

blandt andet at uddybe Kom-

missionens plan for Det Europæiske Semester i 2023. Semestret vendte i 2022 til-

bage til en mere velkendt semestercyklus, efter at der blev foretaget en række mid-

lertidige tilpasninger af Semestret i 2021 som følge af arbejdet med EU’s Genop-

retningsfacilitet.

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger beskyttelse) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8/12-22, beskæftigelsesdelen

Særligt relevant for EPSCO-Rådet er udkastet til

Den Fælles Beskæftigelsesrap-

port.

Rapporten udarbejdes hvert år og er en uddybende analyse af udviklingen på

beskæftigelses- og socialområdet i medlemslandene. Den forventes at være på

dagsordenen til vedtagelse i forbindelse med EPSCO-Rådsmødet i marts 2023. In-

den vedtagelsen behandles udkastet til rapporten i Beskæftigelseskomitéen

(EMCO) og Socialkomitéen (SPC), der rådgiver EPSCO-rådet om udviklingen på

de europæiske arbejdsmarkeder.

3. Formål og indhold

Det forventes, at

Den Årlige Strategi for Bæredygtig Vækst

sammen med

Den Fæl-

les Beskæftigelsesrapport

vil være afsættet for drøftelserne på rådsmødet. Debatten

ventes blandt andet at fokusere på udviklingen i beskæftigelsen og sociale forhold i

EU-landene i relation til Ruslands invasion af Ukraine og den deraf følgende ener-

gikrise og inflation, og hvordan semestret i 2023 kan understøtte medlemsstaternes

håndtering af krisen.

Forud for rådsmødet vil formandskabet udsende en styringsnote, der præciserer

rammerne for den politiske debat.

Vurdering af implementeringen af EU’s rådshenstilling om

langtidsledig-

hed

EPSCO-Rådet skal også vedtage en vurdering fra Beskæftigelseskomitéen af med-

lemslandenes implementering af rådshenstillingen om langtidsledighed. Vurderin-

gen udarbejdes hvert andet år som en fast del af komitéens arbejde.

Rådshenstillingen om langtidsledighed (Council

recommendation on the integra-

tion of the long-term unemployed into the labour market)

blev vedtaget i 2016. I

henstillingen anbefales øget registrering af langtidsledige hos arbejdsformidlingen,

at alle registrerede langtidsledige efter senest 18 måneders ledighed får en indivi-

duel vurdering af behov og kompetencer, og at alle registrerede langtidsledige, der

ikke er omfattet af Ungegarantien, senest efter 18 måneders ledighed indgår en

skriftlig aftale om en individuel plan for at bringe dem i arbejde. Desuden lægges

der vægt på at sikre kontinuitet og koordination mellem de relevante myndigheder i

kontakt med den ledige samt aktiv involvering af arbejdsgiverne.

Beskæftigelseskomitéens vurdering foreligger endnu ikke.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger beskyttelse) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8/12-22, beskæftigelsesdelen

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Den politiske debat og vedtagelsen af Beskæftigelseskomitéens vurdering af imple-

menteringen af rådshenstillingen om langtidsledighed har ikke i sig selv lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

Det Europæiske Semester kan generelt have positive samfundsøkonomiske, er-

hvervsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser, i det omfang en konsistent im-

plementering af landespecifikke anbefalinger bidrager til at understøtte bæredygtig

vækst og beskæftigelse i EU.

8. Høring

Der orienteres om punktet på møde i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Soci-

ale Forhold forud for EPSCO-rådsmødet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene ventes at tage positivt imod den politiske drøftelse. Der ventes

desuden opbakning blandt medlemslandene til vedtagelsen af Beskæftigelseskomi-

téens vurdering.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan støtte, at punktet drøftes og vil tage medlemsstaternes indlæg til ef-

terretning.

Fra dansk side støtter man et effektivt Europæisk Semester, der bidrager til at sikre

sunde europæiske økonomier med høj beskæftigelse, bæredygtig vækst og økono-

miske strukturer, der er stabile og robuste over for svage konjunkturer og kriser,

der især har store konsekvenser for de svagest stillede grupper i samfundet.

Regeringen finder generelt, at der under det europæiske semester, blandt andet med

Den Fælles Beskæftigelsesrapport,

er fundet en passende ramme for monitorering

af udviklingen inden for beskæftigelse og sociale forhold i EU-landene.

Regeringen forventer at kunne støtte vedtagelsen af Beskæftigelseskomitéens vur-

dering af implementeringen rådshenstillingen om langtidsledighed. Regeringen fin-

der det positivt, at der sættes fokus på, hvordan langtidsledighed bekæmpes.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger beskyttelse) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8/12-22, beskæftigelsesdelen

4. Rådshenstilling om tilstrækkelig minimumsindkomst, som sik-

rer aktiv inklusion

Politisk tiltrædelse

KOM-nr. (2022) 490 final

Revideret notat. Ændringer i grund- og nærhedsnotatet af 17. november 2022 er

markeret med streg i venstre margin.

1. Resumé

Kommissionen har ved COM (2022) 490 af 28. september 2022 fremsat forslag til

en rådshenstilling med titlen

’rådshenstilling om en tilstrækkelig minimumsind-

komst, som sikrer aktiv inklusion’. Forslaget har til formål

at understøtte medlems-

landenes indsatser for at sikre et stærkt socialt sikkerhedsnet, der fremmer social

inklusion og bekæmper fattigdom.

Forslaget opfordrer medlemslandene til at have sociale ydelser og aktive arbejds-

markedspolitikker, som sikrer, at enhver har adgang til et værdigt liv med mulig-

hed for at blive (re)integreret på arbejdsmarkedet, hvis man er i stand til at ar-

bejde. Forslaget indeholder bl.a. anbefalinger om, hvordan medlemslandene kan

sikre: Tilstrækkelige niveauer for sociale ydelser; at de støtteberettigede nemt kan

tilgå de ydelser, de er berettiget til; at medlemslandene har en aktiv arbejdsmar-

kedspolitik, som kan hjælpe borgere i job, og som bevarer incitamenter til at ar-

bejde, og at myndigheder og interessenter, der beskæftiger sig med indretningen af

minimumsindkomstordninger og arbejdsformidling, koordinerer med hinanden og

har tilstrækkelig kapacitet.

Rådshenstillingen er ikke bindende og har derfor ikke i sig selv lovgivningsmæs-

sige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, mil-

jøet eller beskyttelsesniveauet.

Regeringen anerkender behovet for at sikre stærke sociale sikkerhedsnet, som gør

det muligt for alle borgere at have en minimumsindkomst, der er tilstrækkelig til at

leve et værdigt liv. Dertil er det væsentligt, at forslaget indeholder anbefalinger om

aktiv beskæftigelsespolitik, og om hvordan man kan udforme sociale sikkerhedssy-

stemer, som sikrer incitamenter til at arbejde. Det er vigtigt for regeringen, at for-

slaget fuldt ud respekterer arbejdsmarkedets parters autonomi og medlemslande-

nes kompetence til at indrette nationale sociale beskyttelsessystemer og fastsætte

niveauer for sociale ydelser.

Regeringen finder, at der i det foreliggende kompromisforslag er fornøden respekt

for medlemslandenes kompetence til selv at indrette deres sociale beskyttelsessyste-

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger beskyttelse) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8/12-22, beskæftigelsesdelen

mer og fastsætte niveauer for sociale ydelser. Regeringen kan derfor støtte forsla-

get til rådshenstilling, som regeringen finder relevant i lyset af den usikre økono-

miske periode, som Europa befinder sig i.

2. Baggrund

Kommissionen har ved COM (2022) 490 af 28. september 2022 fremlagt forslag til

en rådshenstilling om minimumsindkomst med titlen

’rådshenstilling om en tilstræk-

kelig minimumsindkomst, som sikrer aktiv inklusion’. Dansk sprogversion af forsla-

get er modtaget den 21. oktober 2022.

Henstillingen følger op på rådskonklusionerne fra december 2020 om styrket mini-

mumsindkomstbeskyttelse til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse under

og efter Covid-19 pandemien. Henstillingen skal ses som en modernisering

af EU’s

eksisterende politiske ramme, så denne indbefatter sikring af minimumsindkomst-

ydelser og aktiveringsforanstaltninger med særlig fokus på arbejdsmarkedsdelta-

gelse og sociale støttetjenester, samtidig med at de sociale beskæftigelsessystemer

på nationalt niveau bevares. Rammen består af Rådets henstilling 92/441/EØF om

fælles kriterier i forbindelse med sikring af tilstrækkelige indtægter og ydelser fra

socialbeskyttelsesordninger og Kommissionens henstilling 2008/867/EF om aktiv

integration af mennesker, som står uden for arbejdsmarkedet.

Kommissionen fremhæver, at fattigdom og social eksklusion vedbliver med at

være en stor udfordring i EU, og at der derfor er behov for at sikre bedre konver-

gens i retning af veltilrettelagte, tilstrækkelige minimumsindkomstordninger til at

styrke det indre markeds sociale dimension, fremme retfærdighed, hæve de sociale

standarder og styrke solidariteten i EU.

Rådshenstillingen skal desuden ses i sammenhæng med Kommissionens handlings-

plan for den europæiske søjle af sociale rettigheder. Det gælder særligt målet om at

reducere antallet af borgere, der trues af fattigdom eller social eksklusion med

mindst 15 millioner, og målet om at opnå en 78 pct. beskæftigelse for de 20-64

årige inden 2023.

Retsgrundlaget for forslaget findes i artikel 153 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF).

3. Formål og indhold

Forslagets formål er at understøtte medlemslandenes indsatser for at sikre et stærkt

socialt sikkerhedsnet, der fremmer social inklusion og bekæmper fattigdom. Forsla-

get skal bidrage til, at medlemslandene har sociale ydelser og aktive arbejdsmarkeds-

politikker, som sikrer, at enhver har adgang til et liv i værdighed med mulighed for

at blive (re)integreret på arbejdsmarkedet, hvis man er i stand til at arbejde.

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger beskyttelse) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8/12-22, beskæftigelsesdelen

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne fastsætter niveauer for indkomststøtte

gennem en gennemsigtig og robust metode, som bør reflektere husstandens samlede

indkomstkilder, specifikke behov, indkomsten for en lav- eller mindstelønsmodta-

ger, den generelle levestandard, købekraften og prisniveauet. Landenes indkomst-

støtte bør sikre, at personer, som ikke har tilstrækkelige midler, har en indkomst,

som svarer til mindst én af følgende:

a) den nationale fattigdomsrisikotærskel;

b) den økonomiske værdi af nødvendige varer og tjenesteydelser, her-

under tilstrækkelig ernæring, bolig, sundhedspleje og basale tjene-

steydelser i overensstemmelse med nationale definitioner; eller

c) andre niveauer svarende til niveauerne, der er omhandlet i litra a)

eller b), som er fastsat ved national lov eller praksis.

Det tilstrækkelige niveau for indkomststøtte bør opnås inden udgangen af 2030.

Medlemslandene bør årligt gennemgå og, hvor relevant, justere niveauet for ind-

komststøtte for at sikre tilstrækkeligheden heraf. For at fremme kvinder og unge

voksnes økonomiske uafhængighed bør indkomststøtten kunne gives til enkelte

medlemmer af husstanden.

Medlemslandene anbefales desuden at sikre, at alle personer, som ikke har tilstræk-

kelige midler, er dækket af en minimumsindkomst, som er fastsat i lovgivning. Lov-

givningen bør specificere:

•

Gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier for støtteberettigelse, som

sikrer adgang til minimumsindkomst for unge voksne, uanset om de har en

permanent adresse eller ej, og at det juridiske opholdskrav er proportionelt;

•

Behovstestede tærskler, som afspejler levestandarden i en medlemsstat for

forskellige størrelser og typer af husstande, og som tager højde for andre

typer af indkomster og aktiver på en forholdsmæssig måde;

•

Den nødvendige tid til at behandle en ansøgning om indkomststøtte; ansøg-

ninger skal besvares inden for 30 dage;

•

Overskuelige, upartiske og gratis klageprocedurer, som personer, som ikke

har tilstrækkelige midler, er informeret om og nemt kan tilgå;

•

Mekanismer der sikrer, at minimumsindkomstydelser reagerer på socioøko-

nomiske kriser, fx gennem midlertidig lempelse af kriterierne for støttebe-

rettigelse eller forlængelse af ydelsers varighed.

Forslaget opfordrer også medlemslandene til at fremme fuld udnyttelse af mini-

mumsindkomstydelser ved at:

•

Reducere de administrative byrder gennem simplificering af ansøgnings-

procedurer, rådgivning og tilvejebringelse af både digitale og ikke-digitale

værktøjer;

•

Sikre nem adgang til gratis og brugervenlig information om rettigheder og

forpligtelser relateret til minimumsindkomstydelser;

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger beskyttelse) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8/12-22, beskæftigelsesdelen

•

Proaktivt tilskynde personer, som ikke har tilstrækkelige midler, til at gøre

brug af de ydelser, de er berettiget til;

Tage foranstaltninger for at tackle stigmatisering og ubevidst bias relateret

til fattigdom og social eksklusion;

Regelmæssigt at vurdere niveauet af manglende udnyttelse af ydelser og

aktiveringstiltag og identificere hindringer og iværksætte afhjælpende til-

tag.

Derudover anbefales medlemslandene at føre en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som

fjerner hindringer for at komme ind på og forblive på arbejdsmarkedet, og som

fremmer kvalitetsbeskæftigelse, incitamenter til at arbejde, og som tackler fattig-

dom blandt beskæftigede, sort arbejde og arbejdsmarkedssegmentering. Til det for-

mål bør medlemslandene:

•

Sikre, at aktiveringskravene giver tilstrækkelige incitamenter til at arbejde,

samtidig med at de er gradvise og proportionale;

•

Forbedre investeringer i menneskelig kapital gennem uddannelse og op-

kvalificering, særligt for lavt uddannede eller personer med forældede fær-

digheder;

•

Gøre det muligt at kombinere indkomststøtte med lønarbejde; sørge for en

progressiv udfasning af indkomststøtte og at bevare retten til indkomst-

støtte under prøvetid, praktikophold og kort, uregelmæssigt arbejde;

•

Regelmæssigt at vurdere incitamenterne i skatte- og ydelsessystemerne;

•

Støtte arbejdsmulighederne i sektoren for den sociale økonomi, herunder

ved at tilbyde praktisk arbejdserfaring;

•

Lette overgangen til beskæftigelse gennem foranstaltninger rettet mod ar-

bejdsgivere, fx rekrutteringsincitamenter, rådgivning- og mentorordninger

og fremme af jobfastholdelse- og avancement.

Medlemslandene anbefales desuden, at:

•

Sikre effektiv adgang til støttetjenester i overensstemmelse med kvalitets-

principperne, der er fastlagt i Den Frivillige Europæiske Kvalitetsramme

for Sociale Tjenester;

•

Sikre kontinuerlig adgang til essentielle tjenester, herunder energi

•

Adressere finansielle og ikke-finansielle hindringer for effektiv adgang til

støtte- og essentielle tjenester.

For at imødegå hindringer for personer, som ikke har tilstrækkelige midler, til so-

cial inklusion eller beskæftigelse bør medlemslandene udvikle en individualiseret

tilgang og koordinere leveringen af tjenesteydelser. Derfor bør medlemslandene

udføre en behovsvurdering, der undersøger hindringerne for social inklusion og be-

skæftigelse, og som identificerer de nødvendige tjenesteydelser for at adressere

disse hindringer. På den baggrund bør medlemslandene sørge for, at der senest tre

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger beskyttelse) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8/12-22, beskæftigelsesdelen

måneder efter modtagelsen af minimumsindkomstydelser foreligger en inklusions-

plan (jobplan), som:

1) Fastlægger målsætninger og tidsfrister;

2) Indeholder en støttepakke skræddersyet til individuelle behov, som omfat-

ter aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger og/eller foranstaltninger til at

fremme social inklusion;

3) Udpeger en sagsbehandler, som kan sikre kontinuerlig støtte og rettidige

henvisninger til relevante tjenester, og som regelmæssigt overvåger imple-

menteringen af jobplanen.

For langtidsledige personer, som ikke har tilstrækkelige midler, bør medlemslan-

dene gennemgå og, om nødvendigt, tilpasse den eksisterende aftale om jobintegra-

tion i overensstemmelse med henstillingen om integration af langtidsledige på ar-

bejdsmarkedet for at supplere denne med de ovennævnte elementer af inklusions-

planen.

For at sikre effektive og robuste sociale sikkerhedsnet på tværs af nationale, regio-

nale og lokale niveauer opfordres medlemslandene til, at:

•

Undgå huller, overlap og fragmentering af forskellige sociale ydelser og indsat-

ser for at sikre sammenhængen herimellem;

•

Styrke den operationelle kapacitet hos myndigheder med ansvar for indkomst-

støtte og arbejdsformidling, samt styrke deres samarbejde bl.a. gennem datade-

ling og mere integrerede tjenestemodeller;

•

Styrke interessenter som arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer

og regionale og lokale myndigheder, mhp. at styrke deres deltagelse i udform-

ningen, gennemførslen, monitoreringen og evalueringen af minimumsindkomst-

ordninger;

•

Sikre tilstrækkelig finansiering af sociale sikkerhedsnet, uden at det påvirker de

offentlige finansers overordnede holdbarhed.

Medlemslande bør løbende overvåge og evaluere implementeringen af indkomst-

støttepolitikker og relaterede aktiveringstiltag, bl.a. ved at forbedre tilgængelighe-

den og kvaliteten af relevant data og foretage justeringer, som er nødvendige for at

opnå målene. Medlemslandene bør hvert tredje år rapportere til Europa-Kommissi-

onen om gennemførslen af henstillingen; den første rapport skal formidle resulta-

terne af ovennævnte evaluering.

Under overholdelse af databeskyttelsesreglerne bør medlemslandene desuden ud-

vikle mekanismer, der gør det muligt at følge op på personer, som ikke har tilstræk-

kelige midler, med hensyn til deres sociale inklusion eller overgang til beskæfti-

gelse.

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger beskyttelse) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8/12-22, beskæftigelsesdelen

Ifølge forslaget bør Kommissionen, medlemslandene og komiteen for social be-

skyttelse (SPC) samarbejde om at etablere en ramme for monitoreringen. Monito-

reringen af den nationale gennemførelse bør indgå som en del af det europæiske se-

mester. SPC opfordres til regelmæssigt at gennemgå de fremskridt, der er gjort med

gennemførslen af henstillingen, i tæt samarbejde med Beskæftigelseskomiteen

(EMCO) og PES-netværket (Public Employment Services). Kommissionen bør ud-

arbejde en rapport til Rådet i 2032, som gør status over de foranstaltninger, der er

taget som respons til henstillingen, og indvirkningen i forhold til at reducere fattig-

dom og social eksklusion og fremme beskæftigelse og opkvalificering.

Formandskabets kompromisforslag

Det tjekkiske formandskab har udarbejdet et kompromisforslag, der sikrer større

fleksibilitet på en række afgørende punkter sammenlignet med Kommissionens for-

slag.

Kompromisforslaget indeholder bl.a. følgende ændringer:

•

Det er blevet tydeliggjort, at rådshenstillingen fuldt ud respekterer medlemslan-

denes nationale kompetence på socialbeskyttelsesområdet.

•

Det anbefales, at medlemslandene alene overvejer inflationsniveauet, når de

fastsætter niveauer på sociale ydelser.

•

Medlemslandene anbefales at vedligeholde og, hvis nødvendigt, styrke deres so-

ciale sikkerhedsnet.

•

En udvidelse af minimumsindkomstbegrebet, så det omfatter

såkaldte ’in-kind’

ydelser, herunder madkuponer (vouchers) og reducerede energipriser.

•

Det anbefales at medlemslandene regelmæssigt gennemgår, og hvor relevant,

justerer indkomststøtteniveauet for at sikre, at det er tilstrækkeligt.

•

Derudover anbefales det, at medlemslandene tilskynder eller faciliterer, at per-

soner, som ikke har tilstrækkelige midler, gør brug af de ydelser, som de er be-

rettiget til.

•

Opfølgningen vil ske gennem de eksisterende procedurer under det europæiske

semester og af de rådgivende organer under ESPCO.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da der ikke er tale om bin-

dende lovgivning.

6. Gældende dansk ret

Det danske velfærdssystem er skattefinansieret og består af en række ydelser, der

giver borgere mulighed for at få økonomisk hjælp fra det offentlige. Det omfatter

blandt andet kontanthjælpsydelserne, boligstøtte, det midlertidige børnetilskud,

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger beskyttelse) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8/12-22, beskæftigelsesdelen

børne- og ungeydelsen, børnetilskud til enlige forsørgere, økonomisk fripladstil-

skud til dagtilbud, førtidspension og folkepension mv.

Hjælpen i kontanthjælpssystemet er subsidiær i forhold til alle andre former for

hjælp. Med andre ord udgør kontanthjælpen det underste økonomiske sikkerheds-

net for personer, der ikke på anden vis kan skaffe det nødvendige til sig selv og sin

familie.

Kravet om et økonomisk sikkerhedsnet er også fastsat i grundlovens §75, stk. 2,

hvor det fremgår, at den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke

påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underka-

ste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder.

Kontanthjælpssystemet består af en række forskellige forsørgelsesydelser herunder

kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses-og hjemrejseydelse samt over-

gangsydelse. Det er en fælles for betingelse for at opnå ret til hjælpen, at ansøgeren

har været ude for ændringer i sine forhold som f.eks. sygdom, arbejdsløshed eller

samlivsophør (social begivenhed), der bevirker, at personen ikke længere kan for-

sørge sig selv. Desuden skal ansøgeren blandt andet opholde sig lovligt i landet og

må ikke have formue, der overstiger 10.000 kr. (20.000 kr. for ægtefæller).

Retten til kontanthjælp og uddannelseshjælp er betinget af opfyldelse af et opholds-

krav og et beskæftigelseskrav. For at være berettiget skal en person have opholdt

sig her i riget i 9 ud af de seneste 10 år, samt have haft ordinær beskæftigelse i en

periode, der svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de sene-

ste 10 år. Opholds- og beskæftigelseskravet gælder ikke for EU-/EØS-borgere, i

det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen.

Kontanthjælp og uddannelseshjælp adskiller sig ved, at kontanthjælpen er rettet

mod personer, der er fyldt 30 år eller som er under 30 og har en erhvervskompeten-

cegivende uddannelse. Uddannelseshjælp er rettet mod personer under 30 år, som

ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Hvis man ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet, der gælder for kontant-

hjælp og uddannelseshjælp, kan man i stedet modtage selvforsørgelses- og hjemrej-

seydelse eller overgangsydelse.

Hjælp i kontanthjælpssystemet er som udgangspunkt en midlertidig hjælp til perso-

ner, der i en periode ikke er i stand til at forsørge sig selv. Derfor indeholder kon-

tanthjælpssystemet også regler, der sikrer, at der er et økonomisk incitament til at

tage ordinære timer på arbejdsmarkedet

Ud over forsørgelsesydelserne kan modtagere af hjælp i kontanthjælpssystemet

også være berettiget til yderligere hjælp i form af tilskud eller støtte.

Dels kan der ydes særlig støtte til ydelsesmodtagere med høje boligudgifter eller

mange børn, og dels kan der ydes hjælp i særlige tilfælde, herunder til rimeligt be-

grundede enkeltudgifter.

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger beskyttelse) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8/12-22, beskæftigelsesdelen

Derudover udbetales der i perioden 2020-2023 midlertidigt børnetilskud, der er

målrettet hjælp til børn af forældre i kontanthjælpssystemet. Det er en betingelse

for at opnå ret til det midlertidige børnetilskud, at hjælpen er nedsat efter reglerne

om kontanthjælpsloftet, eller at man modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse

eller overgangsydelse. Derudover skal man forsørge eget barn i hjemmet.

Der findes desuden en række universale offentlige ydelser. De supplerende ydelser

er f.eks. boligstøtte, børne- og ungeydelse, børnetilskud til enlige forsørgere og

økonomisk fripladstilskud til dagtilbud.

Beskæftigelseslovgivningen bygger grundlæggende på et princip om ret og pligt.

Det betyder, at hvis en person ikke kan forsørge sig selv og personen er ledig, har

personen både ret til at få hjælp, men også pligt til fx at være aktivt jobsøgende og

stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Der stilles i lovgivningen krav om, at kommunen afholder minimum fire samtaler

og ét tilbud i jobcentret inden for de første seks måneders ledighed - derefter skal

kommunen holde samtaler efter behov. Krav om ét tilbud gælder dog kun for mod-

tagere af dagpenge, uddannelseshjælp og kontanthjælp inkl. modtagere af over-

gangsydelse, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet. Tilbud kan fx om-

fatte virksomhedspraktik, vejledning og opkvalificering mv.

7. Konsekvenser

Forslaget til rådshenstilling er ikke bindende og har ikke i sig selv lovgivnings-

mæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkono-

mien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Kommissionens forslag er den 29. september 2022 sendt i høring hos EU-Special-

udvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold. Der indkom følgende hørings-

svar, som nedenfor gengives i deres fulde længde.

Fagbevægelsens Hovedorganisation

FH mener, at det er både relevant og vigtigt, at Kommissionen opfordrer medlems-

staterne til at tage initiativer til at minimere ulighed og bekæmpe fattigdom og der-

med understøtte gennemførelsen af princip 14 i den europæiske søjle for sociale

rettigheder og gennemførelsen af verdensmål 1 om fattigdom, verdensmål 8 om an-

stændige job og økonomisk vækst og verdensmål 10 om mindre ulighed.

FH er enig i flere af de udfordringer, Kommissionen fremhæver i rådshenstillingen,

herunder mangler i dækningen af sociale ydelser, graden af fattigdom og social

eksklusion samt manglende sammenhæng i beskæftigelsesrettede, sociale og hel-

bredsmæssige tilbud, hvor der tages højde for individuelle behov.

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger beskyttelse) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8/12-22, beskæftigelsesdelen

Det er for FH vigtigt, at truslen om fattigdom og social eksklusion bliver fjernet, at

der skabes robuste sociale sikkerhedsnet, der sikrer alle borgere et værdigt liv hele

livet, at der arbejdes for at fremme ligestilling mellem kønnene, og at de borgere,

der kan, får sikret en vej til beskæftigelse gennem uddannelse, aktivering og rum-

melige arbejdsmarkeder.

Det er afgørende for FH, at EU-initiativer om minimumsindkomster ikke kommer

til at udgøre en glidebane for det danske velfærdssystem. FH mener ikke, at EU's

fattigdomsbekæmpelses-initiativer skal forholde sig til områder, der er klokkeklar

national kompetence.

FH er enig i de traktatfæstede bestemmelser i artikel 153 stk. 1c om, at EU udeluk-

kende skal have en rolle i forhold til at ’støtte og supplere’ de nationale indsatser

ift. ’social beskyttelse og social sikring’

gennem politisk rådgivning og styrke gen-

sidig læring og formidling af resultater og god praksis på tværs medlemslandene.

Fra EU’s side kan der dog arbejdes for at fremme opadgående konvergens under

forudsætning af fuld respekt for parternes autonomi og EU’s

medlemsstaters natio-

nale råderum, herunder muligheden for at bevare eksisterende systemer og regler.

Dansk Arbejdsgiverforening

Efter DA’s opfattelse er Kommissionens forslag til rådshenstilling i sin

helhed for-

ankret i nogle hensigtsmæssige principper. Henstillingen lægger op til, at ydelsesni-

veauet i en minimumsindkomst skal sikre en rimelig levestandard i det enkelte land,

men også at ydelsesniveauet skal bidrage til at fastholde og understøtte økonomiske

incitamenter for deltagelse på arbejdsmarkedet.

I den forbindelse er det en central forudsætning, at ydelsesniveauet er klart mindre

end de aftalte lønninger fastsat i overenskomsterne og også bidrager til at sikre inci-

tamenter til at forsikre sig gennem såvel frivillige arbejdsløshedsforsikringsordnin-

ger som obligatoriske bidragspligtige ordninger.

Efter DA’s vurdering er det ligeledes centralt, at der holdes fast i et hovedprincip

om, at ydelserne er baseret på en behovsvurdering, og at denne vurdering er baseret

på husstandsniveau, således at et gensidigt forsørgelsesprincip kan fastholdes og ud-

bredes til ikke kun at gælde ægtefæller.

DA har ligeledes noteret sig, at Kommissionen lægger stor vægt på, at incitamenter

til at arbejde ikke kun skal være en integreret del af ydelsessystemet, men at med-

lemslandene også skal føre en aktiv beskæftigelsesindsats over for alle ydelsesmod-

tagere, som potentielt kan arbejde. Det er

DA’s vurdering, at Danmark med de sene-

ste lovændringer i forbindelse med det såkaldte serviceeftersyn af beskæftigelses-

indsatsen har reduceret ambitionsniveauet i den aktive beskæftigelsesindsats. Dan-

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger beskyttelse) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8/12-22, beskæftigelsesdelen

mark har f.eks. vedtaget regler, som lige akkurat lever op til de fælles EU-mål i Ung-

domsgarantien om, at unge under 30 år skal sikres job, uddannelse eller et aktivt

tilbud af god kvalitet senest efter 4 måneders ledighed.

DA finder, at det er centralt at anvende de redskaber i beskæftigelsesindsatsen,

som på den mest omkostningseffektive måde bringer ledige og andre ydelsesmodta-

gere i job.

DA finder det problematisk, at Kommissionen i betragtning 21 lægger op til et ge-

nerelt princip om, at ydelser (må læses som alle ydelser) skal reguleres i takt med

inflationen. Et sådant princip vil udfordre den danske reguleringsmetode af forsør-

gerydelser og være en delvis genindførelse af en pristalsregulering.

DA finder det centralt, at Kommissionen fastslår, at hjemmelsgrundlaget lægger op

til at forankre henstillingen inden for rammerne af den åbne koordineringsmetode,

og at det eksplicit nævnes via henvisningen til artikel 153, at der ikke er hjemmel til

at harmonisere området igennem lovgivning.

Det er, efter DA’s vurdering, centralt, at der

ikke samtidig med indførelse af en mi-

nimumsindkomst gives særlige rettigheder end de rettigheder, som er sædvanlige

efter de almindelige regler. Endeligt vurderer DA, at det kan være uhensigtsmæssigt

at gradbøje beskæftigelse ved at tale om ”quality employment” (5) og ”quality and

sustainable employment”. En stram fortolkning af begrebet ”beskæftigelse”

kan in-

debære en udelukkelse af det, som i Danmark betegnes som

”småjob”, og som er

vigtige trædesten ind på arbejdsmarkedet, f.eks. i forbindelse med virksomhedsprak-

tik.

Akademikerne

Akademikerne støtter en opfordring til EU medlemslande om at mindske fattigdom

og social udstødelse i Europa og bakker op om målet om, at mindst 78 pct. af be-

folkningen i alderen 20-64 år skal være i beskæftigelse.

Akademikerne anerkender endvidere behovet for en særlig indsats for udsatte grup-

per i økonomiske nedgangstider.

I arbejdet med det europæiske semester følger EU-Kommissionen medlemslandenes

indsatser og reformarbejde vedr. arbejdsmarkedsregulering tæt, men selve indretnin-

gen af velfærdsydelser og niveauerne for disse ydelser bør forblive et medlemsstats-

anliggende.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger beskyttelse) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8/12-22, beskæftigelsesdelen

Kommissionen præsenterede sit forslag til rådshenstilling på et møde i arbejdsgrup-

pen under EPSCO-Rådet den 28.september 2022. Der har efterfølgende i alt været

tre møder i arbejdsgruppen under Rådet herom.

Der er tilkendegivet bred opbakning til formålet om at fremme social inklusion og

bekæmpe fattigdom. Dette skyldes bl.a. den usikre økonomiske situation som følge

af Covid-19 og de aktuelle udfordringer med stigende energipriser, som ifølge

mange medlemslande understreger behovet for effektive sociale beskyttelsessyste-

mer og sikkerhedsnet.

En række lande, herunder Danmark, har lagt vægt på spørgsmålet om national

kompetence og efterspurgt en større grad af fleksibilitet i henstillingen sprog om

indretningen af nationale socialbeskyttelsessystemer. Der har løbende været en

drøftelse om afrapportering og overvågning, hvor mange lande har lagt vægt på at

benytte de eksisterende rammer for at undgå yderligere administrative byrder. Der-

udover har en mindre kreds af lande italesat behovet for et bredere minimumsind-

komstbegreb, som omfatter såkaldte ’in-kind’ ydelser, herunder fx madkuponer

(vouchers) og reducerede energipriser.

Det tjekkiske formandskab har på den baggrund fremlagt et kompromisforslag,

som ser ud til at få bred støtte.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen anerkender det vigtige i at sikre stærke sociale sikkerhedsnet, som gør

det muligt for alle borgere at have en minimumsindkomst, der er tilstrækkelig til at

leve et værdigt liv. Dertil er det vigtigt, at forslaget indeholder anbefalinger om ak-

tiv beskæftigelsespolitik, og om hvordan medlemslandene kan udforme sociale sik-

kerhedssystemer, der sikrer incitamenter til at arbejde.

Regeringen vil arbejde for, at forslaget respekterer medlemslandenes autonomi i

forhold til at indrette nationale sociale beskyttelsessystemer og fastsætte niveauer

for sociale ydelser. Regeringens holdning er, at Danmark allerede har et eksiste-

rende og robust socialt sikkerhedsnet, som gør det muligt for alle borgere, herunder

de mest socialt udsatte, at have en minimumsindkomstydelse til at understøtte sig

selv. Samtidig har vi et beskæftigelsessystem, der sikrer incitamenter til at arbejde,

og som kan bistå borgere med at finde arbejde. Det er vigtigt, at der er mekanismer

til at sikre tilstrækkelige niveauer for sociale ydelser; men forslaget må ikke på-

virke medlemslandenes autonomi eller kompetence til selv at udforme disse meka-

nismer.

Regeringen kan bakke op om de ændringer, der er foretaget under forhandlingerne

af rådshenstillingen, da disse imødekommer regeringens holdning om, at forslaget

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger beskyttelse) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8/12-22, beskæftigelsesdelen

fuldt ud skal respektere medlemslandenes kompetencer til selv at indrette deres so-

ciale beskyttelsessystemer. Regeringen finder, at det foreliggende kompromisfor-

slag formår at balancere ambition med national fleksibilitet, og at forslaget indehol-

der relevante anbefalinger, bl.a. i forhold til aktiv beskæftigelsespolitik, incitamen-

ter i beskæftigelsessystemet og udnyttelse af sociale ydelser. Regeringen kan på

den baggrund støtte forslaget til rådshenstilling.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til rådshen-

stilling den 17. november 2022.

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger beskyttelse) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8/12-22, beskæftigelsesdelen

5. Rådskonklusioner om arbejdsmarkedsintegration af personer

med handicap

Vedtagelse

Nyt notat

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

På EPSCO-rådsmødet den 8. december 2022 lægges der op til vedtagelse af råds-

konklusioner om arbejdsmarkedsintegration af personer med handicap.

Rådskonklusionerne tager afsæt i, at personer med handicap har ret til serviceydel-

ser, der gør dem i stand til at deltage på arbejdsmarkedet og i samfundslivet, og et

arbejdsmiljø, der er tilpasset deres behov. Desuden betones det, at arbejdsmar-

kedsintegration af personer med handicap er nødvendigt for at sikre et velfunge-

rende og inkluderende arbejdsmarked og høj beskæftigelse i EU.

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller

samfundsøkonomiske konsekvenser og ej heller administrative konsekvenser for er-

hvervslivet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet. Regeringen kan støtte råds-

konklusionerne.

2. Baggrund

På EPSCO-rådsmødet den 8. december 2022 lægges der op til vedtagelse af råds-

konklusioner om arbejdsmarkedsintegration af personer med handicap.

Med rådskonklusionerne sætter det tjekkiske formandskab fokus på arbejdsmar-

kedsdeltagelsen for personer med handicap. Rådkonklusionerne har særligt fokus

på rimelige arbejdsvilkår, arbejdsmiljø, opkvalificering og omskoling, rådgivning,

diskrimination samt samarbejde mellem myndigheder, arbejdsmarkedsparter, ud-

dannelsesinstitutioner og handicaporganisationer.

3. Formål og indhold

Rådskonklusionerne tager udgangspunkt i, at der et betragteligt forskel på beskæf-

tigelsesfrekvensen for personer med handicap og personer uden handicap. Samtidig

er personer med handicap oftere i beskyttet beskæftigelse frem for ordinær beskæf-

tigelse og har oftere ufaglært, lavere lønnet og mindre fast arbejde.

Samtidig kan beskæftigelse for personer med handicap være med til at afhjælpe de-

mografiske udfordringer og udfordringer med mangel på arbejdskraft og kompe-

tencer, herunder i lyset af den digitale og grønne omstilling.

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger beskyttelse) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8/12-22, beskæftigelsesdelen

Ifølge rådskonklusionerne er arbejdsmarkedsdeltagelsen for personer med handicap

udfordret pga. både manglende efterspørgsel og udbud. Manglende efterspørgsel

handler blandt andet om diskrimination, stigma, fejlopfattelser af produktivitet og

omkostninger, samt manglende information og opmærksomhed om tilgængelig

støtte. Manglende udbud handler blandt andet om uddannelses- og kompetenceni-

veau, mangel på personlig støtte, herunder til jobsøgning, og barrierer med hensyn

til lige adgang til essentielle serviceydelser, eksempelvis transport.

Medlemsstaterne opfordres til at udvikle sagsbehandlingsmetoder med samarbejde

mellem jobcentre, handicaporganisationer, sundhedstjenester, sociale myndigheder

og rehabiliteringscentre. Medlemsstaterne opfordres endvidere til at sikre forebyg-

gelse af risici på arbejdspladsen for personer med handicap, særligt med hensyn til

arbejdsmiljø og diskrimination. Medlemsstaterne opfordres til at overveje politik-

ker for at støtte implementeringen af Strategien for Rettigheder til Personer med

Handicap 2021-2030 og hjælpe med at formidle produkterne fra Europa-Kommis-

sionens Disability Employment Package. Inden for den offentlige sektor opfordres

medlemsstaterne til at fremme sikre tilgængelige og inkluderende arbejdspladser

for at fremme beskæftigelsen af personer med handicap. Medlemslandene opfor-

dres desuden til at udvikle effektive systemer og incitamenter til arbejdsgivere på

det ordinære arbejdsmarked til at ansætte personer med handicap.

Kommissionen opfordres til at fortsætte monitoreringen af situationen for personer

med handicap inden for beskæftigelses, uddannelse, fattigdom og social eksklu-

sion, herunder i regi af Det Europæiske Semester. Kommissionen opfordres desu-

den til at støtte implementeringen af relevante tiltag i handlingsplanen for den soci-

ale økonomi og Disability Employment Package.

Beskæftigelseskomitéen (EMCO) og Socialkomitéen (SPC) opfordres til at fort-

sætte med at tage området for inklusion af personer med handicap i betragtning i

forbindelse med overvågningen af udviklingen på beskæftigelses- og socialområdet

i EU i samarbejde med Kommissionen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger beskyttelse) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8/12-22, beskæftigelsesdelen

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøko-

nomiske konsekvenser og ej heller administrative konsekvenser for erhvervslivet

eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Der orienteres om punktet på møde i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Soci-

ale Forhold forud for EPSCO-rådsmødet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generelt opbakning blandt medlemslandene til rådskonklusionerne.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan støtte rådskonklusionerne.

Regeringen finder det positivt, at der sættes fokus på arbejdsmarkedsintegration af

personer med handicap.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger beskyttelse) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8/12-22, beskæftigelsesdelen

6. Rådskonklusioner om ligestillingssituationen i en økonomi un-

der opbrud (disrupted economy) med særligt fokus på yngre ge-

nerationer

Vedtagelse

KOM-nr. 14036/22

Nyt notat

1. Resumé

EPSCO-rådet skal vedtage rådskonklusioner om ligestillingssituationen i økono-

mier under opbrud, som fx i forbindelse med Covid19 pandemien, Ruslands an-

grebskrig mod Ukraine, inflation, energi- og klimakrise mv.

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle,

samfundsøkonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervs-

livet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Regeringen kan støtte rådskonklusionerne.

2. Baggrund

Formandskabet har på baggrund af en række rapporter noteret, at de økonomiske,

humanitære og sundhedsmæssige kriser i Europa har en ligestillingsdimension, da

de kan påvirke kvinder og mænd forskelligt, herunder særligt de yngre generatio-

ner. Formandskabet har på den baggrund fremlagt et udkast til rådskonklusioner.

Sagen er sat på dagsordenen for EPSCO-rådsmødet den 8. december 2022 med

henblik på vedtagelse af rådskonklusionerne.

3. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er at påpege de kønnede konsekvenser af økon-

mier i opbrud, herunder særligt i forhold til den yngre generation.

Rådskonklusionerne opfordrer bl.a. medlemsstaterne til, at ligestilling mellem

kvinder og mænd indtænkes og fremmes i tiltag for at modgå økonomiske kriser, fx

i genopretningstiltag, krisestyringsforanstaltninger mv. Medlemsstaterne opfordres

i den forbindelse til at styrke samarbejdet med civil- og ligestillingsorganisationer,

arbejdsmarkedets parter med flere.

Derudover opfordres medlemsstaterne til at sætte fokus på særligt kvinder og piger,

som flygter fra krigen i Ukraine og bl.a. beskytte dem mod udnyttelse og menne-

skehandel samt fremme deres adgang til arbejdsmarkedet, daginstitutioner mv.

Endelig opfordres medlemsstaterne til generelt at styrke ligestillingen mellem kvin-

der og mænd ved bl.a. at fremme kvinders adgang til arbejdsmarkedet, bekæmpe

det kønsopdelte arbejdsmarked og uddannelsesvalg, skabe rammerne for en ligelig

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger beskyttelse) den 8.-9. december 2022 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8/12-22, beskæftigelsesdelen

kønsfordeling af ubetalt omsorgs

–

og husarbejde samt ved at bekæmpe kønsbase-

ret vold.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsnærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøko-

nomiske konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet eller konse-

kvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Der orienteres om punktet på møde i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Soci-

ale Forhold forud for EPSCO-rådsmødet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes at være den nødvendige opbakning til vedtagelse af rådskonklusionerne.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for det fremlagte forslag til rådskonklusioner.

Som følge heraf agter regeringen at støtte vedtagelsen.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.