Rådsmøde (miljø) den 20. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/12-22

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 20/12-22 - miljø Bilag 1
Offentligt

EU og Internationalt

Den 1. december 2022

MIM 135-22

________________________________________________________________

Samlenotat

Rådsmøde (miljø) den 20. december 2022

________________________________________________________________

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om naturgenopretning

- Udveksling af synspunkter

KOM (2022) 304

side

Rådsmøde (miljø) den 20. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/12-22

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om naturgen-

opretning

KOM (2022) 304

Revideret udgave af grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 23. september

2022.

Resumé

Kommissionen har den 22. juni 2022 fremsat et forslag til forordning om naturgenopretning. Forslaget

vedrører bl.a. genopretning af natur, sikring af biodiversitet i visse sektorer og ensartet dataindsamling og

rapportering om natur i EU. Det overordnede formål er at sætte en ramme for, at medlemsstaterne skal

træffe genopretningsforanstaltninger, som tilsammen skal dække 20 % af EU's land- og havareal i 2030,

og alle økosystemer, som har behov for genopretning senest i 2050. Dette skal opnås gennem en række

genopretningsmål for medlemsstaterne. Der er desuden krav om, at medlemsstaterne udarbejder nationale

naturgenopretningsplaner samt gennemfører forskning, kortlægning og overvågning.

Forslaget vil have betydelige statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er iværksat et ar-

bejde med henblik på at kortlægge konsekvenserne nærmere. Forslaget vil få betydning for en lang række

sektorer og aktiviteter, herunder bl.a. energisektoren, fødevare- og landbrugsproduktion, fiskeriet, infra-

struktur, klimatilpasningsindsatser og råstofudvinding, samt for Forsvaret. Regeringen finder det centralt,

at forslaget ikke medfører unødige statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser, og regeringen

finder det derfor vigtigt, at der tages hensyn til fortsat behov for udviklingen af energi-, fødevare- og land-

brugsproduktionen samt fiskeriet. Konsekvenserne forventes at afhænge af den nationale tilrettelæggelse

af genopretningsindsatserne samt anvendelsen af undtagelsesbestemmelser. Forslaget forventes at have en

positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet for natur i Danmark og EU.

Regeringen hilser forslagets fremsættelse velkommen og finder, at der generelt er behov for at handle på

biodiversitetskrisen. Regeringen støtter overordnet målsætningen om at styrke naturgenopretningen i EU,

jf. rådskonklusioner af 16. oktober 2020 om EU's biodiversitetsstrategi 2030. Regeringens nærmere stil-

lingtagen til de konkrete elementer i forslaget udestår og afventer en nærmere vurdering af de statsfinan-

sielle, erhvervsøkonomiske, administrative, klima- og miljømæssige konsekvenser.

Regeringen finder det centralt, at forordningen ikke unødigt begrænser og giver mulighed for ved imple-

menteringen at tage hensyn til relevante planer og aktiviteter herunder, bl.a. klimatilpasningsindsatser,

nationale og europæiske planer for energisektoren i lyset af energikrisen og behovet for mere grøn energi,

fødevare og landbrugsproduktion, fiskeriet, infrastruktur, behovet for råstofudvinding samt Forsvarets

opgaveløsning og indsættelsesevne.

Baggrund

Kommissionen har den 22. juni 2022 fremlagt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om na-

turgenopretning. Forslaget er oversendt til Rådet den 27. juni 2022 i en dansk sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel

192, stk. 1 og skal behandles efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmøde (miljø) den 20. december 2022 med henblik på udveks-

ling af synspunkter.

Formål og indhold

Forslaget har baggrund i Den Europæiske Grønne Pagt (dec. 2019) og EU's Biodiversitetsstrategi 2030 (maj

2020). Formålet med forslaget er at sikre, at EU-landene bidrager til at løse biodiversitetskrisen i videst mu-

ligt samklang med håndtering af klimakrisen.

Rådsmøde (miljø) den 20. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/12-22

Med forslaget sættes der en ramme for, at medlemsstaterne skal træffe effektive og områdebaserede genop-

retningsforanstaltninger, som tilsammen skal dække mindst

20% af EU’s land-

og havområder senest i 2030,

og alle økosystemer, som har behov for at blive genoprettet, senest i 2050. Med genopretningsforanstaltnin-

ger menes der en aktiv eller passiv indsats for at bringe et økosystem i god tilstand for at sikre en naturtype,

et levested eller artsbestande med henblik på at bevare eller øge biodiversiteten. Det omfatter for eksempel

omlægning af landbrugsjord til vådområder og fjerne hindringer for vandløbs naturlige forløb.

Forslagets hovedelementer er:

1) Genopretningsmål og -forpligtelser for medlemsstaterne

2) Udarbejdelse af nationale naturgenopretningsplaner

3) Overvågning og rapportering

1) Genopretningsmål og -forpligtelser for medlemsstaterne

Der indføres en række genopretningsmål og forpligtelser for medlemsstaterne, som omfatter land-, kyst- og

ferskvands- samt marine økosystemer, naturen i byer, bestøverbestande, vandløb og flodsletter samt land- og

skovbrugsøkosystemer.

Genopretning af land-, kyst- og ferskvandsøkosystemer samt marine økosystemer

Med forslaget skal medlemsstaterne hver især:

- Træffe de nødvendige genopretningsforanstaltninger for at opnå en god tilstand i terrestriske-, kystnære-

og ferskvandsøkosystemer samt marine økosystemer med en række naturtyper, som ikke er i en god til-

stand, med delmål for grupper af naturtyper på 30 pct. i 2030, 60 pct. i 2040 og 90 pct. i 2050.

- Træffe de nødvendige genopretningsforanstaltninger for at genetablere naturtyper i områder, der ikke er

dækket af disse naturtyper. Disse foranstaltninger skal være indført for grupper af naturtyper i det om-

fang, det er nødvendigt for at sikre naturtypens og dens arters levedygtighed på længere sigt, samt alle

betydelige økologiske varianter heraf i dets naturlige udbredelsesområde (det såkaldte samlede gunstige

referenceområde) med delmål på 30 pct. i 2030, 60 pct. i 2040 og 100 pct. i 2050.

- Træffe genopretningsforanstaltninger med henblik på at opnå en tilstrækkelig kvalitet og kvantitet af le-

vesteder for en række beskyttede arter og for vilde fugle.

I de områder, der er genstand for genopretningsforanstaltninger, skal medlemsstaterne sikre en løbende for-

bedring, indtil der er opnået god tilstand af de omfattede naturtyper og en tilstrækkelig kvalitet i de omfat-

tede levesteder for beskyttede arter og vilde fugle. Medlemsstaterne skal sikre, at der ikke sker en forringelse

af områder, hvor der er opnået en god tilstand og tilstrækkelig kvalitet af levesteder. Medlemsstaterne skal

også sikre, at der ikke sker en forringelse af områder med de omfattede naturtyper.

Manglende opfyldelse af forpligtelserne til at sikre god tilstand af naturtyper og tilstrækkelig kvalitet i leve-

steder for arter samt undgå forringelse er berettiget, hvis det skyldes:

- force majeure,

- uundgåelige ændringer af levesteder som direkte skyldes klimaforandringer eller

- projekter eller planer, der er omfattet af fravigelsesmuligheden i naturdirektiverne (inden for Natura

2000-områder), eller projekter af væsentlig samfundsmæssig interesse, hvor der ikke findes en mindre

skadelig alternativ løsning (uden for Natura 2000-områder).

Genopretning af byøkosystemer

Med forslaget indføres krav om, at medlemsstaterne sikrer, at der i 2030 ikke sker nettotab af grønne byom-

råder og trædækningen i byområder, og at der sker en stigning i grønne byområder på mindst 3 pct. i 2040

og 5 pct. i 2050. Derudover skal medlemsstaterne sikre en trædækning i byområder på mindst 10 pct. i 2050.

Genopretning af vandløbs naturlige forløb og de tilhørende flodsletters naturlige funktion

Rådsmøde (miljø) den 20. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/12-22

Medlemsstaterne skal kortlægge og fjerne hindringer for vandløbs naturlige forløb med henblik på at nå må-

let i EU’s Biodiversitetsstrategi om genopretning af mindst 25.000 km. vandløb i EU i 2030,

samt i det om-

fang det er nødvendigt for at realisere nationale indsatser for genopretning i medfør af forordningen. Med-

lemsstaterne skal primært fokusere på at fjerne hindringer, som ikke er nødvendige for sejlads, vandforsy-

ning, produktion af vedvarende energi eller andre anvendelser.

Genoretning af bestøverbestande

Medlemsstaterne skal vende nedgangen i bestøverbestande senest i 2030 og opnå en stigende tendens heref-

ter, indtil der er opnået tilfredsstillende niveauer. Kommissionen fastlægger i gennemførelsesretsakter en

metode, der skal sikre en ensartet tilgang til at vurdere tendensen i bestøverbestande.

Genopretning af landbrugsøkosystemer

Med forslaget forpligtes medlemsstaterne også til at øge biodiversiteten i landbrugsøkosystemer, ud over de

landbrug, som er omfattet af kravene til genopretning af landarealer. Medlemsstaterne skal opnå en stigende

tendens mod et tilfredsstillende niveau for a) indeks for sommerfugle på græsningsarealer, b) organisk kul-

stof i dyrket mineraljord og c) landbrugsareal med landskabstræk med stor biodiversitet.

Desuden skal medlemsstaterne øge omfanget af almindelige agerlandsfugle. For medlemsstater med mere

reducerede bestande, skal bestandene øges i forhold til datoen for forordningens ikrafttræden med et indeks

på 105 eller 110 i 2030, 110 eller 120 i 2040 og 115 eller 130 i 2050, afhængigt af om bestandene historisk set

er mere eller mindre reducerede. Danmark er i gruppen af medlemsstater med historisk mere reducerede

bestande.

Endelig foreslås der bestemmelser i forhold til genopretning af kulstofrige lavbundsjorde, der anvendes til

landbrugsformål, og som er drænede tørveområder. Det kan for eksempel være omlægning af dyrkede arealer

til permanente græsarealer eller vådområder. Foranstaltningerne skal være indført for mindst 30 pct. af så-

danne områder i 2030, 50 pct. i 2040 og 70 pct. i 2050. Heraf skal mindst en fjerdedel genoprettes til våd-

områder i 2030 og mindst halvdelen i 2040 og 2050. For at give medlemsstaterne en vis fleksibilitet kan

drænede områder med tørveudvinding, samt i et vist omfang områder med anden arealanvendelse (f.eks.

skove), indgå i målopfyldelsen.

Genopretning af skovøkosystemer

Medlemsstaterne skal træffe genopretningsforanstaltninger for at øge biodiversiteten i skove, ud over de

skove, som er omfattet af kravene til genopretning af landarealer. Med forslaget skal der opnås en stigende

tendens for a) stående dødt ved, b) liggende dødt ved, c) skove med en uens alderssammensætning, d) sam-

menhæng af skove, e) almindelige skovfugle og f) lager af organisk kulstof.

2) Nationale naturgenopretningsplaner

Medlemsstaterne skal udarbejde naturgenopretningsplaner inden for to år efter forordningens ikrafttræ-

delse, og Kommissionen skal vurdere naturgenopretningsplanerne. Planerne skal omfatte perioden frem til

2050.

Der fremgår en række indholdsmæssige krav til planerne, som bl.a. skal indeholde:

Kvantificeringen af de områder, der skal genoprettes for at opnå genopretningsmål, og angivelse af til-

tag, der sikrer, at områderne ikke forringes.

Beskrivelse af tiltag, der er planlagt for at opnå mål og forpligtelser i henhold til forordningen samt fri-

ster herfor.

Overvågningstiltag.

Beskrivelse af hvordan der er taget hensyn til klimaforandringer og -tilpasning og forebyggelse af natur-

katastrofer.

Finansieringsbehov frem mod 2050.

Rådsmøde (miljø) den 20. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/12-22

Områder, der skal genoprettes, kvantificeres, herunder skal landbrugs-

og skovområder, der har behov for genopretning, udpeges og kortlægges. Kvantificeringen af naturtyper, der

skal genoprettes, baseres bl.a. på oplysninger om:

det samlede levestedsareal

den del af levestedsarealet, som ikke er i en god tilstand,

hvilket areal der som minimum er nødvendigt for at sikre naturtypens og dens arters levedygtighed, idet

der tages hensyn til tab inden for mindst de seneste 70 år og forventede ændringer som følge af klima-

forandringer samt

hvilke områder, der er bedst egnede til en genetablering.

Kvantificeringen af levesteder, der skal genoprettes, baseres bl.a. på oplysninger om, hvilke levesteder der er

nødvendige for at sikre arternes gunstige bevaringsstatus. Det tages hensyn til, hvilke områder, der er bedst

egnede til at genetablere levesteder, sammenhængen mellem levestederne samt klimaforandringerne.

Herudover skal medlemsstaterne fastsætte, hvad der udgør tilfredsstillende niveauer for genopretning af be-

støverbestande samt landbrugs- og skovøkosystemer på baggrund af en ramme, som Kommissionen fastlæg-

ger i gennemførelsesretsakter.

Medlemsstaterne skal ved udarbejdelse af planerne tage andre mål og planer i betragtning, herunder

mål og planer efter vandramme-, natur-, havstrategi-, luftforureningsdirektiver,

Biodiversitetskonventionen og den fælles fiskeripolitik. Planerne skal herudover koordineres med udpegel-

sen af særligt egnede områder for vedvarende energi, og samspillet mellem den nationale naturgenopret-

ningsplan og den nationale energi- og klimaplan. Særligt for økosystemer, der går på tværs af grænser, frem-

mer medlemsstaterne om muligt synergi med andre medlemsstaters nationale genopretningsplaner.

De nationale genopretningsplaner skal udarbejdes i en inklusiv og effektiv proces. Kommissionen vurderer

de nationale genopretningsplaner senest seks måneder efter modtagelsen. Medlemsstaterne tager behørigt

hensyn til Kommissionens eventuelle bemærkninger og offentliggør den endelige genopretningsplan senest

seks måneder herefter. Medlemsstaterne tager deres planer op til revision mindst hvert 10. år.

Medlemsstaterne sikrer, at der er adgang til at prøve lovligheden af de nationale genopretningsplaner ved en

domstol eller et uafhængigt organ.

3) Overvågning og rapportering m.v.

Der skal gennemføres kortlægning, overvågning og nødvendig forskning samt fastsættes en række

indikatorer for genopretningsmålene og -foranstaltningerne. Der skal rapporteres om genoprettede arealer

hvert år, og der skal leveres visse data og gøres status over gennemførelsen af den nationale genopretnings-

plan hvert tredje år. Der stilles desuden nye og forøgede krav til datakvalitet og form. De seksårige forpligtel-

ser til rapportering efter eksisterende direktiver fastholdes.

Kommissionen kan ved delegerede retsakter udvide omfattede naturtyper og arter og beskrivelse af indikato-

rer samt overvågningsmetoder.

Forordningen træder i kraft tyve dage efter offentliggørelsen i EU-tidende. Kommissionen vurderer anven-

delsen af forordningen inden udgangen af 2035.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. I forbindelse med en præsentation af forslaget i Eu-

ropa-Parlamentets Miljøudvalg den 30. juni 2022 udtrykte parlamentsmedlemmerne overordnet opbakning

til forordningens overordnede formål, genopretning af naturen.

Rådsmøde (miljø) den 20. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/12-22

Nærhedsprincippet

Regeringen er enig i Kommissionens betragtninger om, at lovgivning på EU-plan er berettiget på grund af

omfanget og den grænseoverskridende karakter af tab af biodiversitet og forringelse af økosystemer. Det

fremgår af forslaget, at ved at fastsætte retligt bindende mål og forpligtelser for genopretning af økosystemer

på EU-plan skabes sammenhæng i den indsats, der er brug for i EU for at nå det overordnede mål om

genopretning af biodiversiteten i EU, og at Kommissionens overvågning af og rapportering om fremskridt vil

medføre yderligere fordele og en mere effektiv indsats fra EU’s og medlemsstaternes side.

Det vurderes på det foreliggende grundlag, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Forslaget vil supplere eksisterende EU-forpligtelser, der bl.a. følger af fuglebeskyttelsesdirektivet, habitatdi-

rektivet, vandrammedirektivet, havstrategidirektivet og forordningen om invasive ikke-hjemmehørende ar-

ter, der på forskellig vis er implementeret i dansk ret. Dansk natur- og miljølovgivning følger primært af for-

skellige love, herunder miljømålsloven, naturbeskyttelsesloven, lov om vandløb, lov om vandplanlægning, lov

om skove, lov om jagt- og natur forvaltning, lov om havstrategi, havmiljøloven, planloven m.fl. Derudover er

miljølovgivningen integreret i en række sektorlove, f.eks. fiskerireguleringen, regulering af vedvarende energi

og anden sektorregulering.

Konsekvenser

Nedenstående er udtryk for overordnede, foreløbige vurderinger. Folketinget vil blive orienteret, når der fo-

religger nærmere analyser af forslagets konsekvenser.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget kan potentielt have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget vil have betydelige statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er iværksat et ar-

bejde med henblik på at kortlægge forslagets konsekvenser. Der er derfor endnu ikke et dækkende overblik

over forventelige konsekvenser, bl.a. som følge af udarbejdelse af en national genopretningsplan, kortlæg-

ning, overvågning og gennemførelse af indsatser. Forslaget vil få betydning for en lang række sektorer og ak-

tiviteter, herunder bl.a. energisektoren, fødevare- og landbrugsproduktion, fiskeriet, infrastruktur, klimatil-

pasnings-indsatser, råstofudvinding samt Forsvaret. Konsekvenser og omfang heraf, herunder fordelingen

mellem statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser for gennemførelse af indsatser under den nati-

onale genopretningsplan, forventes at afhænge af den nationale tilrettelæggelse af genopretningsindsatserne.

Konsekvenserne forventes ligeledes at afhænge af rammer for undtagelsesbestemmelser samt nationale be-

slutninger om anvendelsen heraf. Anvendelse af undtagelsesbestemmelser for projekter af samfundsmæssig

interesse forventes at være relevant i forhold til konkrete projekter relateret til bl.a. klimatilpasning, udbyg-

ningen af vedvarende energi, olie- og gasproduktion offshore, lagring af CO2, eldistributions- og transmissi-

onsnettet og udrulningen af Power-to-X (PtX), infrastrukturprojekter og råstofudvinding. Nationale beslut-

ninger om anvendelse af undtagelsesbestemmelser tilsidesætter dog ikke forpligtelsen til at gennemføre for-

ordningens bestemmelser om opnåelse af målsætninger og krav om tiltag, og muligheden for anvendelse af

undtagelsesbestemmelserne vil derfor være begrænset heraf.

Det bemærkes, at afledte nationale merudgifter som følge af EU-retsakter holdes inden for de berørte mini-

steriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

Kommissionen har vurderet, at de statsfinansielle omkostninger for Danmark vil være ca. 1,3 mia. kr. årligt.

Dette gælder for indsatser i forhold til økosystemer på landområdet (så som kystvådområder, landbrugsom-

råder, vandløb, skove, heder m.fl.) og omfatter ikke genopretningstiltag på havet. Vurderingen inkluderer

Rådsmøde (miljø) den 20. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/12-22

ingen erhvervsøkonomiske omkostninger for landbrugssektoren. Det estimeres af Kommissionen, at forde-

lene ved naturgenopretning generelt overstiger omkostningerne, og at der også vil være omkostninger ved

ikke at gøre en indsats for at standse tabet af natur.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Forslaget vil have en positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet for natur i Danmark og EU. Det fremhæves

endvidere i Kommissionens forslag, at genopretning af natur kan have en positiv betydning for bekæmpelsen

af klimaforandringer.

Forslaget kan begrænse Forsvarets evne til at varetage national sikkerhed og hævde dansk suverænitet.

Dette beror på, om der, på baggrund af de rammer som forslaget stiller, i den nationale genopretningsplan

planlægges indsatser hvor de danske og allierede styrker øver, træner og uddanner.

Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget (med frist 8. august 2022).

Danmarks Naturfredningsforening (DN) bakker op om forslaget. DN finder, at forslaget er i overensstem-

melse med de mest nødvendige skridt på vej mod en omfattende, forstærket og tiltrængt naturgenopretning i

en europæisk og dansk kontekst. DN opfatter forslaget om et vigtigt konkret skridt i forhold til at indfri mål-

sætningerne i EU’s Biodiversitetsstrategi og EU’s Grønne Pagt. Derfor finder DN

det altafgørende, at ambiti-

onerne i forslaget sikres, opretholdes og tidsfastsættes. DN bemærker i forlængelse heraf, at man finder, at

Kommissionens økonomiske estimater for det økonomiske overskud ved naturgenopretning i Danmark er

særdeles konservativt sat, og at Danmark således også har god økonomisk grund til at fortsætte arbejdet med

at levere på EU’s Biodiversitetsstrategi.

DN fremhæver elementer, som man mener, at Danmark skal arbejde for at sikre eller styrke for at hæve am-

bitionerne: Ift. det overordnede EU-mål for naturgenopretning på 20% af arealet inden 2030 fremhæver DN,

at medlemsstaterne skal kunne holdes til ansvar for indfrielse af målet på EU-niveau, samt at det bør tydelig-

gøres at 20%-målet gælder ligeligt på land og hav. Endvidere understreger DN, at medlemsstaterne bør for-

pligtes til ambitioner, der rækker ud over målsætningerne i habitatdirektivet, samt at genopretningsaktivite-

ter bør være additionelle eller bygge oven på indsatser, der i forvejen foreligger i planer om eller krav til igen-

nem habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet samt anden EU-lovgivning med naturbeskyttelsesfor-

mål; ift. økosystemspecifikke mål finder DN, at ambitionsniveauet skal op, og at Danmark bør arbejde for

delmål på 50% og 70% i hhv. 2030 og 2040 samt særligt vigtigt, et endemål på 100% i 2050. DN finder end-

videre, at genoprettede områder skal sikres beskyttelse gennem EU eller national lovgivning, samt at Dan-

mark skal arbejde for, at genopretning af marine naturtyper ikke bremses af den fælles fiskeripolitik. Ift. flo-

der og vandløb bør ambitionsniveauet hæves for at sikre, at det ikke konflikter med vandrammedirektivet og

nitratdirektivet. DN finder, at der skal tilføjes mål for fjernelse af barrierer for 2040 og 2050 samt, at Dan-

mark bør arbejde for,

at minimum 15 % af EU’s floder og vandløb og de vandløbsnære arealer bliver genop-

rettet snarest muligt, og senest med planer efter vandrammedirektivet. Ift. genopretning af naturen i land-

brugslandet bør ambitionerne præciseres, og Danmark bør arbejde for, at det sikres, at objektive forsknings-

baserede mål er grundlaget for medlemsstaternes indsats. Endvidere mener DN, at ambitionsniveauet for

genopretning af lavbundsområder/drænede tørvemoser/vådområder skal op, da man finder, at der her vil

være en stor mulighed for positivt samspil mellem biodiversitet og klima. Ift. skovøkosystemer bør Danmark

stå stejlt på, at ambitionsniveauet ikke udvandes, og det bør sikres, at det er objektive forskningsbaserede

mål, der danner rammen om medlemsstaternes indsats og opnåelse af de enkelte indikatorer. Ift. forslagets

synergier til klimaudfordringer bør disse have et skærpet fokus, og det bør præciseres nærmere, hvordan kli-

maeffekter, både afbødning og tilpasning, estimeres og monitoreres og sikres sammenlignelige på tværs af

medlemsstaterne. DN fremhæver endvidere, at de såkaldte ’go-to areas’ fra REPowerEU bør laves i koordina-

tion med de nationale genopretningsplaner. Ift. genopretning af naturen i byer bør Danmark støtte forslagets

målsætninger. Ift. de nationale genopretningsplaner, bør det sikres, at disse udarbejdes på et vidensbaseret

Rådsmøde (miljø) den 20. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/12-22

grundlag med passende deltagelse af interessenter. For at sikre momentum og indarbejdelse af opdateret vi-

den bør planerne opdateres hvert 5. år. Danmark bør arbejde for en hurtig vedtagelse af planerne, samt at

der stilles krav til rettidig inddragelse af civilsamfundet, herunder at reference til Århuskonventionen skrives

ind. DN fremhæver vigtigheden af at fastholde, at skadelige subsidier, der negativt kan påvirke forslagets

målsætninger, skal beskrives i de nationale genopretningsplaner.

Danske Regioner bemærker, at klimaforandringerne gør, at mange naturområder vil ændre karakter, og der

er bred enighed om, at man skal udnytte synergieffekter mellem biodiversitet og klimatilpasning, men at et

statisk natursyn i særligt EU-reguleringen vanskeliggør dette. Danske Regioner bemærker, at Natura 2000-

omåder i praksis anses som en væsentlig hindring for at gennemføre klimatilpasning, og at EU’s naturbeskyt-

telsesinitiativer i større grad bør tage klimaforandringer i betragtning.

Dansk Skovforening

finder ikke, at forslaget i tilstrækkelig grad anerkender, at meget af EU’s skovareal også

er produktionsareal. Derudover finder Dansk Skovforening, at omfanget af forslagets restaureringskrav og

fastsættelsen af nationale forpligtelser er uklare. Dansk Skovforening savner derfor: En analyse af betydnin-

gen af udkastet til forordningen for træproduktionen i Europa og deraf afledte konsekvenser uden for Eu-

ropa, en beskrivelse af betydningen af forordningen for jordejerne, og hvordan de inddrages som de primære

interessenter i forordningen, en beskrivelse i forordningen af de administrative implikationer af at skulle

igangsætte genopretningsforanstaltninger (finansieret gennem EU-midler), overvågning og årlig rapporte-

ring, samt en analyse af omkostningerne til gennemførelse af forordningen

–

på samfundsplan og for jord-

brugserhvervene.

Dansk Skovforening finder generelt ikke, at rapporteringsforpligtelserne i forslaget i forhold til at følge ud-

viklingen af naturens tilstand og fremvise kontinuerlig fremgang giver mening i forhold til skovene / skov-

økosystemer, grundet den naturlige langstrakte udviklingshorisont for disse. Endelig finder Dansk Skovfor-

ening, at forslagets oplæg til delegerede beføjelser til Kommissionen i forhold til fastsættelse af genopret-

ningsniveauer og indikatorer er bekymrende.

Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) er overordnet meget positive, da man finder, at forslaget kan

bidrage til at løse nogle af de store og omkostningstunge udfordringer, som forsyningerne har i disse år. Det

fremhæves, at naturgenopretning vil kunne medvirke til at afhjælpe konsekvenserne af ekstrem regn, hvis

indsatsen omfatter genskabelse af naturlige hydrologiske forhold i ådale med genslyngning og mulighed for

oversvømmelse af nærtliggende arealer. Tilsvarende vil omlægning til mere naturskov uden dræning føre til

mere naturlige hydrologiske tilstande, der også vil reducere behovet for store infrastrukturinvesteringer i

byer. Endelig finder DANVA, at samtænkning mellem naturgenopretning og vandforsyning kan øge beskyt-

telsen af vigtige indvindingsområder til drikkevand. Konkret foreslår DANVA derfor, at hensyn til klimatil-

pasning og drikkevandsbeskyttelse kommer til at fremgå mere klart i forordningen.

Landbrug og Fødevarer (L&F) bakker op om, at der skal ske en indsats for natur og biodiversitet

–

også på

europæisk plan

–

og ser landbruget som en helt central medspiller i denne indsats. Ikke desto mindre ser

L&F med stor bekymring på forordningsforslaget, da man finder, at der er tale om en række ekstremt vidtgå-

ende mål, som det kan være vanskeligt på nuværende tidspunkt at forudse konsekvenserne af. L&F finder

således, at det bør være en klar forudsætning, at der ikke sker en vedtagelse af en ny forordning, før der er

helt klarhed over den præcise rækkevidde og de reelle konsekvenser af forslaget. Forslaget mangler efter

L&Fs mening en tilbundsgående analyse af konsekvenser for land- og skovbrugserhvervet

–

herunder en op-

gørelse af hvor stort et areal, der vil blive påvirket af genopretningsmålene - og man finder, at der bør gen-

nemføres en solid vurdering af de sociale, miljømæssige og økonomiske konsekvenser, som restaureringsni-

veauet vil have inden man går videre med beslutningsprocessen i forhold til de bindende mål for naturgenop-

retning.

Rådsmøde (miljø) den 20. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/12-22

Endvidere finder L&F det vigtigt, at en kommende forordning ikke opstiller mål og tidsfrister, som enten ikke

er realistiske at opfylde, eller som vil være så indgribende for blandt andet land- og skovbruget, at det kan få

alvorlige konsekvenser for både de enkelte lodsejere og for forsyningssikkerheden af blandt andet fødevarer.

L&F bemærker i den forbindelse, at man finder, at forslaget lægger op til direkte urealistiske mål samt at så-

danne bl.a. vil svække incitamentet til medvirken fra private lodsejere. L&F fremhæver i den forbindelse, at

det vil være afgørende, at en kommende genopretningsindsats respekterer den private ejendomsret. Man fin-

der, at det vil være helt uacceptabelt, hvis man vælger at gennemføre genopretningsindsatserne, som hel eller

delvist erstatningsfri regulering, og det vil være en afgørende forudsætning, at indsatser på private arealer

sker frivilligt og i tæt dialog med de berørte lodsejere.

L&F finder, at en helt central udfordring med forslaget er, at det ikke anviser klare og vedvarende finansie-

ringskilder i forhold til de meget store økonomiske konsekvenser, som man mener det vil medføre. L&F

fremhæver i den forbindelse, at man finder, at forslagets oplæg til at anvende midler fra den fælles land-

brugspolitik indebærer en række alvorlige udfordringer, herunder at midlerne i landbrugspolitikken allerede

er udnyttet fuldt ud i forhold til målsætninger m.v., der allerede skal opnås i dag. Desuden fremhæves, at

landbrugspolitikken ikke kan anvendes til finansiering relateret til områder, der tages ud af landbrugsdrift og

dedikeres alene til natur og biodiversitetsformål. Det bør derfor være en forudsætning for en dansk opbak-

ning til forordningen, at Kommissionen fremlægger en realistisk finansieringsplan for opfyldelse af forord-

ningen, som man fremhæver vil generere et meget stor behov for finansiering i Danmark både hos private og

myndigheder.

L&F finder, at forslaget på en lang række områder rummer store uklarheder i forhold til definitioner m.v. Der

vil for at kunne vurdere rækkevidden af forslaget være behov for at fastlægge klare forståelser af, hvordan

centrale begreber i udkastet vil skulle fortolkes i praksis, samt hvad der reelt set forstås ved de forskellige be-

greber, der anvendes. Samtidig finder L&F det dybt problematisk, at der med forslaget lægges op til, at der

skal fastlægges mål for områder, hvor der ikke foreligger eksisterende baseline eller moniteringssystemer.

Det er helt afgørende, at der foreligger tilstrækkelig viden om de forskellige indikatorer m.v., inden man fast-

sætter mål

–

dette med henblik på, at sikre, at tiltag gennemføres mest effektivt.

L&F bemærker, at der med valg af en forordning er risiko for, at der fastsættes mål eller indsatser, som ikke

er målrettet de enkelte medlemslandes behov og derved ikke giver den optimale indsats for natur og biodi-

versitet. Samtidig finder L&F forslagets oplæg til brugen af delegerede retsakter til at foretage ændringer i

forordningens bilag bekymrende. Begge disse forhold bør ifølge L&F analyseres nøje i forhold til medlems-

staterne indflydelse, og man finder, at det bør overvejes om målene for genopretning med fordel kunne fast-

lægges i et direktiv, der i L&Fs optik vil give et langt større nationalt råderum.

I forhold til udarbejdelse af nationale genopretningsplaner understreger L&F vigtigheden af, at dette sker i

dialog med både lodsejere og lodsejerorganisationer, samt at man opfatter det som en alvorlig mangel, at

dette ikke fremgår eksplicit i forslaget som et krav til processen.

Tænketanken Hav glæder sig over, at genopretning af havets natur og biodiversitet nu kommer på dagsorde-

nen med dette forslag til forordning. Man opfordrer regeringen til at holde fast i sine ambitioner og sikre, at

den endelige forordningstekst forbliver ambitiøs. Tænketanken Hav finder det samtidig vigtigt at sikre, at

gennemførelsen af forordningen sker på en måde, der sikrer, at havets tilstand forbedres samtidig med, at en

bæredygtig brug af havet muliggøres.

For at fremme indsatsen for biodiversiteten opfordrer Tænketanken Hav Danmark til, ligesom EU-Kommis-

sionen, at starte det forberedende arbejde allerede nu, inden forordningen vedtages. Dette gælder både, hvad

angår analyser, kortlægning af økosystemer og indsamling af viden, herunder om egnede lokaliteter til marin

naturgenopretning, synergieffekter mellem naturgenopretning og klima, udvikling af effektive metoder til

naturgenopretning mv. Man finder, at der bør afsættes væsentlige midler hertil. I forlængelse heraf finder

Rådsmøde (miljø) den 20. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/12-22

Tænketanken Hav det vigtigt, at der sker en videns- og kompetenceopbygning, herunder en samling af kom-

petencerne i de myndigheder, som forvalter havet i Danmark. Samtidig bør man allerede nu inddrage natur-

genopretning i de igangværende forhandlinger om Danmarks Havplan.

Tænketanken Hav savner en bedre kobling til beskyttede havområder i forslaget og finder, at havstrategidi-

rektivets krav om, at indsatsprogrammer skal indeholde geografiske beskyttelsesforanstaltninger, bør være

en integreret del af forordningen om naturgenopretning. Ligeledes savner man sammenhæng med direktivet

om maritim fysisk planlægning og de nationale havplaner og finder, at dette bør fremgå i forordningen med

henblik på at sikre koordination og relevant genbrug af data. For at sikre bedre viden og data om det marine

miljø finder Tænketanken Hav, at det bør kræves i forordningen, at data indsamlet i regi af miljøvurderinger

mv. under VVM-direktivet også anvendes her. I det hele taget finder man, at der bør stilles krav om at gen-

bruge data så meget som muligt

–

uanset om det indsamles i privat eller offentligt regi.

Tænketanken Hav finder det er positivt, at der skal være en kobling til klimaindsatsen, men naturlig CO2-

lagring i marine økosystemer bør også inddrages. Målene i forordningen bør således suppleres med et mål

om naturlig CO2 fangst i økosystemer, herunder i marine økosystemer

– som et supplement til EU’s eksiste-

rende reduktionsmål for CO2-emissioner for 2030.

Tænketanken Hav anbefaler, at forordningen kræver, at lokalsamfund og interessenter altid inddrages i na-

turgenopretning, og at den private sektor inddrages i videst muligt omfang, da man finder, at dette vil skabe

de mest langtidsholdbare resultater med bred opbakning samfundet. Der bør være mere præcise krav til om-

fanget af denne inddragelse.

Tænketanken Hav finder, at forordningen bør tage stilling til håndteringen af fiskeriregulering udenfor 12

sømil-grænsen, da man finder, at der kan være tilfælde hvor det kan være nødvendigt, at EU-Kommissionen

beslutter fiskeriregulering til at opfylde de marine genopretningsmål inden for de fastsatte tidsfrister. I for-

længelse heraf finder Tænketanken Hav, at der også bør tages stilling til, hvordan de arealbaserede genopret-

ningsforanstaltninger kan følges op med mere generelle tiltag ift. fiskeriet, såsom fastsættelse af kvoter eller

regler for anvendelse af bestemte fiskeriredskaber mv.

Verdens Skove stiller sig overordnet positivt over for forslaget. Verdens Skove finder det positivt, at der ikke

må ske forringelser, og at samspillet mellem klima, energi, biodiversitet osv. tages i betragtning. Man finder

forslaget vigtigt og opfordrer regeringen til at arbejde for det og have in mente, at Europas beskyttede områ-

der ikke har det godt. Verdens Skove ser forslaget som ikke blot en mulighed for at etablere mere beskyttet

natur, men også for at sikre en effektiv beskyttelse i eksisterende kategoriserede område for at formindske

den meget alvorlige biodiversitetskrise.

Verdens Skove ser positivt på de konkrete mål i forslaget, herunder målet om at øge biodiversiteten i skov-

økosystemer, samt de mere overordnede mål om at genoprette alle økosystemer i dårlig tilstand inden 2050.

Verdens Skove ser forslaget som helt nødvendigt, hvis EU skal leve op til målsætningerne i biodiversitetsstra-

tegien, hvorfor man finder, at Danmark bør arbejde for at forslaget ikke udvandes eller svækkes, men i stedet

styrkes, blandt andet ved at hæve målene fra 90 pct. til 100 pct. i 2050.

Verdens Skove savner en sammenkobling

mellem forslaget og målene i EU’s Biodiversitetsstrategi om, at 30

pct. af EU’s landjord og marine områder skal beskyttes, hvoraf 10 pct. skal være strengt beskyttet. Verdens

Skove finder, at genopretning og beskyttelse hænger tæt sammen, og det ville være på sin plads, at nogle af

de genoprettede økosystemer under dette forslag også senere hen opnår beskyttelse

–

måske endda streng

beskyttelse.

Rådsmøde (miljø) den 20. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/12-22

I forhold til skovenes rolle glæder Verdens Skove sig over, at målene rækker ud over Natura 2000, og opfor-

drer Danmark til at arbejde for, at dette bliver fastholdt. Man finder, at krav til genopretning af skovøkosy-

stemer ikke bør udvandes eller på anden måde forringes. Verdens Skove finder, at Danmark bør arbejde for,

at Kommissionen skal godkende medlemsstaternes mål for tilfredsstillende niveau for genopretning af skov-

økosystemer, og at der bør fastsættes fælles mål og standarder, da Verdens Skove finder, at der skabes risiko

for, at barren sættes for lavt, hvis medlemsstaterne selv fastsætter målene.

Verdens Skove finder, at der mangler konkrete muligheder for Kommissionen til at sikre opretholdelse af de

fastsatte mål i forslaget. Verdens Skove finder, at Danmark bør arbejde for, at det eksempelvis indskrives, at

Kommissionen kan komme med direkte krav til medlemsstaterne naturgenopretningsplaner, eller indskrives

specifikke konsekvenser, hvis man ikke når målsætningerne.

Verdens Skove bemærker, at det er helt essentielt, at medlemsstaterne kommer i gang så hurtigt som muligt,

da biodiversitetskrisen er presserende, og man finder derfor, at Danmark bør arbejde for, at tidsperioden til

at udforme nationale genopretningsplaner forkortes fra 24 til 12 måneder, og at planerne revideres hvert 5.

år frem for hvert 10. år. Det bemærkes videre, at Danmark bør arbejde for, at der kommer konkrete mål for,

hvornår ”god tilstand” er opnået, og at dette vurderes af Kommissionen.

Verdens Skove opfordrer til, at bestemmelserne om adgang til retfærdighed ikke udvandes, herunder at det

skal være uden omkostninger at klage. Adgangen til at klage bør også forbedres, bl.a. ved at tilføje en refe-

rence til Aarhus Konventionen.

Endelig støtter Verdens Skove op om de konkrete mål for at sikre grønne urbane områder, men er bekymret

for, hvordan der sikres biodiversitet, når målene blot er baseret på kvantitet.

Verdensnaturfonden (WWF) støtter forslaget om en forordning om naturgenopretning idet man finder, at

det vil være en afgørende og nødvendig mulighed for at bringe naturen tilbage i Europa. WWF finder, at for-

slaget indeholder stærke elementer som f.eks. det overordnede mål om arealbaserede genopretningsforan-

staltninger på 20 % af EU's land- og havareal inden 2030 samt tidsbundne og resultatbaserede genopret-

ningsforpligtelser og mål for naturtyper og økosystemer. WWF bemærker, at disse vil forpligte medlemssta-

terne til at gøre fremskridt med hensyn til at genoprette sårbare arter og deres levesteder i land- og havområ-

der, der i øjeblikket ifølge WWF overudnyttes af intensiv praksis og produktionsaktiviteter. Desuden finder

WWF det positivt, at medlemsstaterne skal udarbejde nationale genopretningsplaner med de vigtigste ele-

menter om, hvad der skal genoprettes, hvor og hvordan det skal finansieres. Endvidere bemærker WWF, at

Kommissionens revision og den dermed forbundne forpligtelse for medlemsstaterne til at tilpasse deres pla-

ner i overensstemmelse hermed ser lovende ud med henblik på at sikre, at planerne giver resultater.

WWF opfordrer til, at forordningen vedtages uden forsinkelse, og at den styrkes, hvor det er nødvendigt. De

vigtigste punkter, der efter WWFs opfattelse kræver en styrkelse, er følgende: 1) Styrkelse af forvaltningen for

at sikre, at medlemsstaterne kan holdes ansvarlige for deres bidrag til det overordnede mål for hele EU; 2)

øge ambitionsniveauet for de arealbaserede genopretningsmål både med hensyn til tidsplan og det areal, der

skal genoprettes; 3) målene for genopretning af havmiljøet bør ikke være afhængige af den fælles fiskeripoli-

tiks procedurer, og der bør tilføjes en beskyttelsesmekanisme for at sikre, at medlemsstaternes manglende

evne til at nå til enighed om en fælles henstilling ikke underminerer gennemførelsen af effektive genopret-

ningsmål; 4) forordningen bør fastsætte kvantificerede og tidsbestemte mål for at fjerne hindringer. Med-

lemsstaterne bør forpligtes til at genoprette 15 % af flodlængden til frit flydende floder. Den nuværende tekst,

der ifølge WWF primært omhandler forældede hindringer, begrænser bestemmelsens anvendelsesområde og

bør udgå. Prioriteringen af hindringer bør i stedet foretages på nationalt plan eller på vandløbsoplandsniveau

ved hjælp af en vurdering fra sag til sag, hvor der tages hensyn til hindringens specifikke formål og de økolo-

giske fordele ved fjernelse samt behovet for at sikre forbindelsen mellem marine økosystemer og ferskvands-

økosystemer; 5) mål om genopretning af drænede tørveområder bør udvides til også at omfatte andre former

Rådsmøde (miljø) den 20. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/12-22

for arealanvendelse end landbrug, f.eks. skovbrug. Der skal være en klar forpligtelse til at genoprette alle

nedbrudte tørveområder uanset den nuværende arealanvendelse, og det skal præciseres, at alle drænede tør-

veområder skal genoprettes og vådlægges. Desuden bør målene for genopretning af tørveområder generelt

øges både med hensyn til tidsrammer og areal; 6) i forhold til de indikatorbaserede mål for genopretning af

landbrugs- og skovøkosystemer savner WWF kvantificerede, tidsbundne mål og finder, at der er behov for en

klar ramme og vejledning om de minimumskrav, som medlemsstaterne skal opfylde for at definere disse til-

fredsstillende niveauer; 7) forslaget bør indeholde en forpligtelse for Kommissionen til at vurdere den eksi-

sterende EU-støtte til naturgenopretning og undersøge mulighederne for at udvide denne støtte, f.eks. ved at

oprette særlige midler til naturgenopretning i forbindelse med midtvejsrevisionen af EU's flerårige finansielle

ramme; og 8) overholdelsesstrukturen skal gøres mere robust for at muliggøre håndhævelse og korrekt over-

vågning og sikre, at hver enkelt medlemsstat bidrager retfærdigt til det overordnede mål.

Sagen har været i høringen i EU Miljøspecialudvalget forud møde i udvalget d. 29.11.22.

Green Power Denmark finder det afgørende, at der ikke træffes beslutning om forslaget før end de nødven-

dige konsekvensanalyser foreligger. Relateret til forordningen om en ramme for fremskyndelse af udbredel-

sen af vedvarende energi understreger Green Power Denmark behovet for at sikre sameksistens, herunder

særligt mellem naturgenopretning og vedvarende energi, som en del af naturgenopretningsforslaget. Desu-

den finder Green Power Denmark det bekymrende, at der fremlægges forslag til to forordninger med så stort

et overlap i interessefelt, uden at der i Green Power Denmarks optik tages højde for sameksistens, herunder

også sameksistens i forhold til hvordan forordningerne skal arbejde sammen.

Tænketanken Hav opfordrer Miljøministeriet til at dele analysen af forslagets konsekvenser, når den forelig-

ger og understreger i den forbindelse, at Kommissionen har estimeret, at fordelene ved naturgenopretning

generelt overstiger omkostningerne, og at der også vil være omkostninger ved ikke at gøre en indsats for at

standse tabet af natur. Tænketanken Hav understreger behovet for, at der afsættes væsentlige midler til den

nationale implementering, herunder i forhold til at overholde tidsfrister frem for at udskyde indsatserne.

Tænketanken Hav har forståelse for behovet for en vis fleksibilitet i den nationale implementering, men un-

derstreger samtidig, at det er vigtigt, at øget fleksibilitet ikke betyder, at forslagets overordnede mål reelt ikke

opnås. Man opfordrer derfor til, at regeringsholdningen justeres således, at det fremgår, at fleksibiliteten sik-

res uden at gå på kompromis med ambitionerne i forslaget. Tænketanken Hav finder det helt afgørende, at

der anlægges en bredere tilgang til naturgenopretning, end man hidtil har haft under habitatdirektivets ma-

rine elementer, som man ikke finder er dækkende for havmiljøets økosystemer. I forhold til regeringens

holdning om definitioner finder Tænketanken Hav derfor, at det bør fremgå, at forslagets definitioner bør

afspejle, at havområdet er dækket af flere forskellige miljø- og naturdirektiver og -regelsæt, herunder hav-

strategidirektivet.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) understreger behovet for at Kommissionens estimater over de posi-

tive økonomiske effektive af naturgenopretning reflekteres i regerings stillingtagen til forslaget. DN fremhæ-

ver desuden vigtigheden af, at man i forhandlingerne af forslaget ikke sænker ambitionerne omkring forplig-

telsen til at sikre mål om naturgenopretning i EU. I forhold til tidsfrister for udarbejdelse af nationale genop-

retningsplaner har DN forståelse for, at det kan tage tid at udarbejde disse, men finder samtidig, at det bør

fremgå af regeringens holdning, at tidsfrister skal sikre opnåelse af forslagets mål i hhv. 2030, 2040 og 2050.

Landbrug & Fødevarer udtrykker generel opbakning til regeringens holdning, omend man stadig overordnet

set er bekymret for konsekvenserne af forslaget. Man finder det positivt, at konsekvenserne af forslaget ana-

lyseres og fremhæver i den forbindelse vigtigheden af, at se på betydningen af konkrete arealmål for anven-

delsen af arealet. Inddragelse af lodsejere understreges som afgørende.

Verdensnaturfonden (WWF) er bekymret for udvanding af forslaget i forhandlingerne. WWF understreger

ønsket om, at fordelene ved naturgenopretning indgår i analysen af de økonomiske konsekvenser af forsalget,

Rådsmøde (miljø) den 20. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/12-22

herunder betydningen af naturtiltag for klimaindsatser. WWF opfordrer til interessentinddragelse i det øko-

nomiske analysearbejde. Desuden fremhæver WWF vigtigheden af at tage implementering af de kommende

globale naturmål med i betragtning i behandlingen af forslaget. I forhold til tidsfrister fremhæver WWF, at

man, selvom der kan være behov for øget kortlægning særligt af marine områder, finder, at der allerede nu er

tilstrækkelig viden til at udarbejde genopretningsplaner og igangsætte naturgenopretningsaktiviteter.

Dansk Industri (DI) finder det positivt, at man analyserer konsekvenserne. Endvidere finder man det posi-

tivt, at der lægges op til fleksibilitet i forhold til nationale tiltag. Endelig fremhæver DI vigtigheden af, at man

kan bruge træ og biomasse fra naturområder i industrien.

Dansk Skovforening finder det positivt at man analyserer konsekvenser. Man opfordrer til øget fokus på kva-

litet i naturgenopretningstiltag, fremfor hvad man opfatter som i for høj grad, at have fokus på kvantitet og

målsatser for arealer. Da implementeringen af en kommende forordning vil påvirke ned på ejendomsniveau,

fremhæves vigtigheden af, at inddrage lodsejere og generelt at sikre respekten for ejendomsretten.

Danmarks Jægerforbund udtrykker opbakning til at styrke naturgenopretning i både Danmark og EU og

fremhæver, at man med forslaget ser en ambitiøs plan, der kan vende udviklingen for agerlandsfugle i land-

brugsøkosystemet.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget blev præsenteret på rådsmødet (miljø) den 28. juni 2022, hvor adskillige medlemsstater bød forsla-

get velkommen.

Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser forslagets fremsættelse velkommen og finder, at der generelt er behov for at handle på bio-

diversitetskrisen. Regeringen støtter overordnet målsætningen om at styrke naturgenopretningen i EU, jf.

rådskonklusioner af 16. oktober 2020 om EU's biodiversitetsstrategi 2030.

Det er regeringens holdning, at løsningerne på biodiversitetskrisen, fødevarekrisen, klimakrisen og energi-

forsyningskrisen bør sammentænkes.

Regeringens nærmere stillingtagen til de konkrete elementer i forslaget afventer en nærmere vurdering af de

forventeligt betydelige statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, administrative, klima- og miljømæssige konse-

kvenser. Regeringen finder det centralt, at forslaget ikke medfører unødige statsfinansielle og erhvervsøko-

nomiske konsekvenser, og regeringen finder det derfor vigtigt, at der tages hensyn til fortsat behov for udvik-

lingen af energi-, fødevare- og landbrugsproduktionen samt fiskeriet.

Regeringens stillingtagen til håndtering af de forsvars- og sikkerhedsmæssige implikationer af forslaget af-

venter ligeledes en nærmere vurdering.

Regeringen finder det i den forbindelse væsentligt, at der etableres en klar forståelse af forslagets centrale

begreber og forpligtelser. Regeringen arbejder således for, at der etableres definitioner og bestemmelser, som

bedst muligt afspejler formålet med forslaget, giver retlig klarhed og samtidig giver mulighed for fleksibilitet,

så der ved implementeringen bl.a. kan tages hensyn til nationale forhold.

Regeringen finder det centralt, at forordningen ikke unødigt begrænser og giver mulighed for ved implemen-

teringen at tage hensyn til øvrige relevante planer og aktiviteter, herunder bl.a. klimatilpasningsindsatser,

nationale og europæiske planer for energisektoren i lyset af energikrisen og behovet for mere grøn energi,

fødevare- og landbrugsproduktion, fiskeriet, infrastruktur, behovet for råstofudvinding samt Forsvarets op-

gaveløsning og indsættelsesevne.

Rådsmøde (miljø) den 20. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 20/12-22

Regeringen finder, at genopretningsmål- og forpligtelser til medlemsstaterne bør sammentænkes med eksi-

sterende EU-regulering,

herunder EU’s natur-

og vanddirektiver samt Fit for 55-pakken, revision af VE-di-

rektivet og forslag om REPowerEU samt den fælles landbrugs- og fiskeripolitik. Forordningen bør således

give mulighed for, at medlemsstaterne sammentænker relevante planer og indsatser iht. direktiverne. Det

bør således også være muligt at sammentænke krav til overvågning og rapportering med eksisterende forplig-

telser for at begrænse administrative byrder, og det er væsentligt, at krav hertil giver mulighed for at belyse

udvikling i naturens tilstand.

Regeringen finder det væsentligt, at tidsfristen for udarbejdelse af den første nationale genopretningsplan

giver tilstrækkelig mulighed for udarbejdelse af planerne, herunder bl.a. i forhold til kortlægning, beskrivelse

af indsatser, høring og miljøkonsekvensvurdering.

Regeringen finder, at bemyndigelser til Kommissionen bør vedrøre ikke-væsentlige forhold og være afgræn-

set i forhold til formål, indhold, omfang og varighed.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat om forslaget blev oversendt den 18. juli 2022.

Et revideret grund- og nærhedsnotat, inkl. høringssvar, blev oversendt den 23. september 2022.

Notatet er ligeledes sendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den 23. september 2022.