Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi - energi) den 24. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 24/11-22 - transport, tele og energi Bilag 1
Offentligt

Notat til Folketinget

Dato

15. november 2022

Ekstraordinært energirådsmøde den 24. november 2022

Dagsorden

Forslag til rådsforordning om styrkelse af solidariteten gennem

bedre koordinering af indkøb af gas, udveksling af gas på tværs af

grænserne og pålidelige prisbenchmarks, KOM(2022) 549

Politisk enighed

Side

Rådsforordning om fastlæggelse af en ramme for at fremskynde

udbredelsen af vedvarende energi, KOM(2022) 591

Politisk enighed

Forslag om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende ener-

gikilder, om bygningers energimæssige ydeevne og om energief-

fektivitet, KOM(2022) 222

Tidlig forelæggelse

Side 1/39

Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi - energi) den 24. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - energi 24/11-22

1. Forslag til rådsforordning om styrkelse af solidariteten gennem

bedre koordinering af indkøb af gas, udveksling af gas på tværs af

grænserne og pålidelige prisbenchmarks

KOM(2022) 549

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen har den 18. oktober 2022 fremsat et forslag til rådsforordning om styr-

kelse af solidariteten gennem bedre koordinering af indkøb af gas, udveksling af gas

på tværs af grænserne og pålidelige prisbenchmarks (energipakke-forslag). Forsla-

get supplerer de øvrige tiltag, der er vedtaget til at håndtere de udfordringer, som de

høje og svingende energipriser giver for borgerne og virksomhederne. Forslaget er

fremsat med hjemmel i TEUF artikel 122, stk. 1.

Forslaget skal sikre forsyningssikkerheden på tværs af grænser via fælles gasindkøb

og koordinering, beskytte og optimere gasinfrastrukturen, herunder sikre tilstrækkelig

inkludering af LNG, samt håndtere de høje energipriser via pålidelige prisbench-

marks. Kommissionen foreslår at opnå dette ved en fælles indkøbsmekanisme, et

nyt prisindeks for LNG, intra day-volatilitet mekanisme og mulig priskorrektionsme-

kanisme på TTF samt supplerende solidaritetsbestemmelser i tilfælde af gasknap-

hed og nødsituation på regionalt og EU-niveau. Rådsforordningen skal gælde i en

midlertidig periode på et år.

Fra dansk side finder man, at den aktuelle energisituation med høje energipriser

nødvendiggør en fælles EU-indsats, og at der generelt bør indføres tiltag, der kan

sikre, at EU er forberedt på den kommende vinter og den næste vinter, især fsva.

fyldning af gaslagre. Det er dog vigtigt, at nye tiltag samtidig er med til at sikre

EU’s

forsyningssikkerhed, ikke øger gasforbruget, ikke har uhensigtsmæssige finansielle

konsekvenser for medlemsstaterne, skader integriteten af det indre marked, herun-

der i yderste konsekvens også finansiel stabilitet, eller har langvarige negative kon-

sekvenser for den grønne omstilling. Dette gælder også en potentiel priskorrektions-

mekanisme på TTF, hvor det er centralt, at mekanismen respekterer en række krite-

rier, herunder ikke øger gasforbruget, ikke skader forsyningssikkerheden eller gas

flows på tværs af grænser.

Det tjekkiske formandskab forventes at sætte forslaget på dagsordenen for et eks-

traordinært energirådsmøde den 24. november 2022 til politisk enighed.

2. Baggrund

Kommissionen har den 18. oktober 2022 fremsat forslag til rådsforordning om styr-

kelse af solidariteten gennem bedre koordinering af indkøb af gas, udveksling af gas

på tværs af grænserne og pålidelige prisbenchmarks, KOM(2022) 549. Forslaget har

hjemmel i TEUF artikel 122, stk. 1, hvorefter Rådet træffer beslutning med kvalificeret

Side 2/39

Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi - energi) den 24. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - energi 24/11-22

flertal. Det fremgår af TEUF artikel 122, stk. 1, at Rådet på forslag af Kommissionen

i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne kan vedtage foranstaltninger, der er

afpasset efter den økonomiske situation, især hvis der opstår forsyningsvanskelighe-

der med hensyn til visse produkter, navnlig på energiområdet. Forslaget er oversendt

til Rådet i dansk udgave den 24. oktober 2022.

Rådsforordningen indeholder midlertidige ekstraordinære indgreb i energimarkedet,

der har til formål at håndtere de høje energipriser, sikre forsyningssikkerheden ved

fælles gasindkøb samt beskytte og optimere gasinfrastrukturen. Rådsforordningen

supplerer rådsforordning (EU) 2022/1854. af 6. oktober 2022 om nødindgreb i elmar-

kedet, Kommissionens REPowerEU-plan af 18. maj 2022, KOM(2022) 230, rådsfor-

ordningen om koordineret reduktion af gasforbruget samt revision af gasforsynings-

sikkerhedsforordningen for så vidt angår fyldning af EU’s gaslagre.

RePowerEU-planen

har fokus på, hvordan EU’s

afhængighed af russiske fossile

brændsler kan udfases hurtigst muligt via tiltag, der bl.a. omhandler energibesparel-

ser, acceleration af omstillingen af EU til ren energi samt en EU energiplatform til at

opnå partnerskaber med tredjelande. Forslaget til rådsforordning om styrkelse af so-

lidariteten indfører bl.a. et frivilligt reduktionsmål for gasforbruget på mindst 15 pct. i

perioden fra august til ultimo marts 2023 med mulighed for, at reduktionsmålet kan

gøres obligatorisk. Forordningen om fyldning af gaslagre forpligter medlemsstaterne

til at fylde gaslagre til minimum 80 pct. pr. 1. november 2022 og 90 pct. pr. 1. novem-

ber 2023.

Det tjekkiske formandskab forventes at sætte forslaget på dagsordenen for et eks-

traordinært energirådsmøde den 24. november 2022 til politisk enighed.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at afbøde en udvikling med voldsomt stigende gaspriser.

Forslaget lægger således op til at adresse dette gennem tiltag rettet mod udbud og

efterspørgsel på gas, ved at sikre forsyningssikkerhed på tværs af EU samt ved at

styrke solidariteten. Forslaget fokuserer på fire hovedelementer, hhv. fælles indkøb

af gas og effektiv funktion af gasinfrastruktur, sikring af forsyningssikkerheden, hand-

ling fsva. gasprisniveauet samt handling for at mindske gasprisvolatilitet.

Fælles indkøb af gas og effektiv funktion af gasinfrastruktur

Med forslaget foreslås en operationalisering af den nuværende EU energiplatform,

herunder indførelse af en fælles indkøbsmekanisme samt fokus på effektiv funktion

af rørledninger og LNG-terminaler.

For at sikre transparens og informationsudveksling foreslås det, at naturgasvirksom-

heder eller gasforbrugende virksomheder skal underrette Kommissionen om gas-

handler på over 5 TWh. Underretningen skal ske mindst 6 uger før indgåelsen af en

juridisk bindende aftale. Hvis Kommissionen vurderer, at planlagte gasindkøb kan

have en negativ indvirkning på den fælles indkøbsmekanisme, det indre marked,

Side 3/39

Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi - energi) den 24. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - energi 24/11-22

forsyningssikkerheden eller energisolidariteten, kan Kommissionen rette henven-

delse til medlemsstaterne og bede dem om at træffe passende foranstaltninger for

at undgå negative virkninger heraf.

Forslaget fastsætter også bestemmelser om håndteringen af fortrolige oplysninger,

herunder bl.a. at virksomhederne kan angive, om der er tale om fortrolige oplysnin-

ger, at oplysningerne skal begrænses til de tjenestegrene i Kommissionen, for hvilke

det er absolut nødvendigt at få oplysningerne.

Kommissionen foreslår at indføre en midlertidig fælles indkøbsmekanisme med hen-

blik på især at fylde EU’s gaslagre til vinteren 2023. Ved at købe samlet, står man

stærkere og prisen for gasindkøbene kan forventes at blive lavere. Indkøbsmekanis-

men består af to elementer - hhv. aggregering af efterspørgsel på naturgas samt

fælles indkøb via energiplatformen. Til at facilitere koordinationen af det fælles ind-

køb oprettes der et ad hoc styringsråd bestående af Kommissionen og repræsentan-

ter fra medlemsstaterne inden for de første seks uger efter ikrafttrædelsestidspunk-

tet.

Indkøbet varetages af en serviceleverandør, som findes gennem en offentlig udbuds-

procedure på europæisk niveau. I kontrakten med serviceleverandøren skal prakti-

ske aspekter som brugen af IT-værktøj, sikkerhedsforanstaltninger, valuta, informa-

tionsdelen osv. fremgå. Udbuddet vil opstille en række kriterier til serviceleverandø-

ren, bl.a. at serviceleverandøren skal være etableret og have sit driftssted på et med-

lemsstatsområde, kriterier for due diligence og lignende. Den fælles indkøbsmeka-

nisme vil være åben for alle naturgasvirksomheder og gasforbrugende virksomheder

på nær, hvis de har relationer til Rusland. Der er medtaget en liste over naturgasfor-

syninger, der er udelukket fra fælles indkøb.

Af forslaget fremgår det, at medlemsstaterne minimum skal kræve, at virksomheder

deltager i efterspørgslen med mængder svarende til 15 pct. af det gasbehov, der

samlet set er nødvendigt at have på lagrene for at nå fyldningsmålet på 90 pct. den

1. november 2023. Virksomhederne er dog ikke forpligtet til at købe gassen den vej.

Virksomhederne har også mulighed for at købe mere end 15 pct. af kapaciteten i

lagrene via mekanismen.

Sikre forsyningssikkerhed

Kommissionen fremhæver behovet for at sænke efterspørgslen efter gas og behovet

for at sikre, at gaslagrene kan nå 90 pct. fyldning inden vinteren 2023. Begge dele

er adresseret i henholdsvis forordning om koordinerede reduktioner af efterspørgslen

efter gas (2022/1369), gaslagerforordningen (2022/1032) samt aftalen om en frivillig

gasreduktion på 15 pct. fra juli 2022. Af forordning 2022/1369 fremgår det, at Rådet,

efter indstilling fra Kommissionen, kan erklære en såkaldt ”Union Alert”, hvis det vur-

deres, at der kan opstå akut mangel på gas, hvorved at reduktionskravet på 15 pct.

bliver bindende for medlemslandene.

Side 4/39

Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi - energi) den 24. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - energi 24/11-22

Forslaget indeholder en række bestemmelser om solidaritet, der skal sikre, at der i

en nødsituation sendes gas til medlemsstater, såfremt disse lande ikke har nok gas

selv til at forsyne de gaskunder, der er defineret som ”solidaritetsbeskyttede kunder”

i gasforsyningssikkerhedsforordningen. Det er typisk tale om husholdninger og kritisk

infrastruktur.

Det fremgår bl.a. af forslaget, at:

i) Der indføres en række krav, der skal sikre, at EU-landene udøver solidaritet på

tværs af grænser i tilfælde af gasknaphed. En medlemsstat, der har brug for ”nød-

gas”, vil skulle kompensere den anden medlemsstat herfor, og der fastsættes

i for-

slaget en række betingelser for disse kompensationskrav i overensstemmelse med

de nuværende regler i gasforsyningssikkerhedsforordningen. Såfremt der allerede i

hht. forordningen er indgået bilaterale solidaritetsaftaler, anvendes disse.

ii) Der indføres en bemyndigelsesbestemmelse til Kommissionen til at fremsætte et

forslag om indførsel af en mekanisme, der skal sikre, at der allokeres tilstrækkelig

gas til at forsyne medlemslande i tilfælde af en regional eller EU-nødsituation, hvor

beskyttede kunder (fx husholdninger og kritisk infrastruktur) potentielt ikke kan for-

synes.

iii) solidaritetsbeskyttelsen i

EU’s

gasforsyningssikkerhedsforordningens udvides til

at dække kritisk volumen til el-produktion.

iv) solidaritetsforpligtelsen om at levere gas til medlemslande i en forsyningskrise

udvides til medlemslande med LNG-kapacitet (og ikke bare direkte rørbundne-for-

bindelser).

LNG-benchmark og priskorrektionsmekanisme på TTF

Kommissionen foreslår, at operatører på europæiske gasmarkeder skal dele infor-

mation om LNG-transaktioner med Agenturet for Samarbejde mellem Energiregule-

ringsmyndigheder (ACER), der pålægges at udarbejde daglige prisoversigter for

LNG mhp. at etablere et samlet LNG-prisindeks ("benchmark") senest den 31. marts

2023. Det foreslås også, at der skal følge daglige opdateringer af prisindekset. Pris-

indekset skal basere sig på en række markedsdata, herunder transaktionspris, pater,

leveringsbetingelser/steder osv. LNG-prisindekset forventes på sigt at blive indarbej-

det som et permanent tiltag i forordning om integritet og gennemsigtighed på engro-

senergimarkederne (REMIT-forordningen).

Forslaget indfører desuden en bemyndigelse til Kommissionen til at komme med et

forslag, hvor der indføres en priskorrektionsmekanisme på Title Tranfer Facility (TTF,

som er den toneangivende prisindeks for gasmarkedet i EU) under hensyntagen til

en række konkrete kriterier, som er endosseret af Det Europæiske Råd. Det drejer

sig bl.a. om, at mekanismen ikke må

skade EU’s forsyningssikkerhed, ikke må øge

Side 5/39

Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi - energi) den 24. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - energi 24/11-22

gasforbruget eller ikke må hindre interne gasflows mellem medlemsstaterne. Pris-

mekanismen kan maksimalt gælde et år, men det foreslås, at Rådet efter forslag fra

Kommissionen kan fjerne mekanismen, hvis den ikke længere er nødvendig.

Intra day-mekanisme til at begrænse prisudsving på energiderivater

Kommissionen foreslår introduktion af en ny mekanisme til

at begrænse prisudsving

på europæiske børser for energi-derivater,

der skal medvirke til at begrænse, hvor

meget handelsprisen på energiderivater kan stige eller falde inden for et kort tidsin-

terval (fx 5 minutter). Energiderivater er et finansielt instrument, der er forbundet til

handlen med energi, fx strøm eller naturgas, og benyttes til at flytte risici ved prisud-

sving mellem to parter. Et typisk energiderivat er såkaldte futurekontrakter, der fx

indebærer, at en energiproducent skal sælge en enhed energi, fx 1 Megawatt time

(MWh), på et fremtidigt tidspunkt og til en forudbestemt pris.

Det foreslås, at den nye mekanisme kun skal træde i kraft, hvis der er betydelige

udsving i priser, ligesom den er et supplement til de eksisterende automatiske han-

delsafbrydere. Det vil være markedspladserne, fx NASDAQ Commodities, hvor han-

del med energiderivater foregår, der skal implementere og kalibrere den nye meka-

nisme under tilsynet af deres nationale kompetente tilsynsmyndigheder. Det foreslås

at implementeringen af mekanismen skal ske senest den 31. januar 2023. Den eu-

ropæiske tilsynsmyndighed for værdipapirer og markeder (ESMA) skal koordinere

og overvåge implementeringen af mekanismen mhp. at sikre en harmoniseret imple-

mentering. Derudover gives Kommissionen beføjelser til at vedtage en gennemførel-

sesretsakt, som fastsætter nærmere betingelser for mekanismen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres, da der er tale om en rådsforordning.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at der er behov for fælleseuropæisk handling grundet om-

fanget og betydningen af yderligere reduktion i gastilstrømningen fra Rusland. Kom-

missionen henviser til, at der er behov for fælles indkøbsmekanismer og at handle

solidarisk. Kommissionen fremhæver, at en koordineret fælleseuropæisk tilgang er

nødvendig for at sikre forsyningssikkerheden og reducere efterspørgslen. Effekterne

af gasforsyningskrisen går på tværs af landegrænser, ligesom forankringen i et fæl-

leseuropæisk energimarked kalder på fælles handling, som ikke er muligt at adresse

effektivt nationalt. Kommissionen fremhæver, at EU og Kommissionen ikke vil agere

som opkøber af gas, men at det stadig skal være private virksomheder. Kommissio-

nen vurderer på grundlag heraf, at tiltagene er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

Fra dansk side er man enig med Kommissionen i, at nærhedsprincippet er overholdt.

Side 6/39

Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi - energi) den 24. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - energi 24/11-22

6. Gældende dansk ret

I dansk ret er der ikke regler om fælles indkøb af gas, benchmarks i forhold til fly-

dende naturgas (LNG), som ikke bruges i Danmark eller regler om priskorrektions-

mekanismer. Prisen for gas aftales typisk bilateralt mellem uregulerede handelssel-

skaber og på gasbørser, som også som udgangspunkt er uregulerede.

Gasforsyningssikkerhedsforordningen, der i dag stiller krav om en solidaritetsmeka-

nisme i tilfælde af en nødsituation med gasknaphed regionalt eller på EU-niveau,

gælder direkte i Danmark. Danmark har dog som led heri indgået en bilateral solida-

ritetsaftale med Tyskland i henhold til kravet om solidaritetsaftaler i gasforsynings-

sikkerhedsforordningen.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er tale om en forordning, som gælder direkte og umiddelbart i dansk ret. Der kan

dog være behov for at supplere reglerne med nationale regler i forbindelse med den

konkrete udmøntning af enkelte elementer i forslaget, herunder ift. sikring af selska-

bers deltagelse i aggregeringen ift. indkøbsmekanismen.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes at have mindre administrative konsekvenser for staten ift. be-

stemmelserne om fælles indkøb af gas og koordinering af opfyldning af lagre (”fælles

indkøbsmekanisme”).

En potentiel priskorrektionsmekanisme kan muligvis få statsfinansielle konsekven-

ser, hvis mekanismen omhandler eksisterende kontrakter, og selskaberne på grund-

lag heraf retter kompensationskrav mod staten. Dette vil blive nærmere belyst, så-

fremt der fremsættes et forslag til en priskorrektionsmekanisme. Det samme gør sig

gældende ift. et muligt forslag om en allokeringsmekanisme, hvis kravene vil komme

til at gå ud over, hvad der følger af solidaritetsaftalerne. Det vil dog også afhænge af

den konkrete situation, dvs. om Danmark står til at afgive eller modtage gas.

En indførsel af en intra day prisvolatilitet-mekanisme kan muligvis få statsfinansielle

konsekvenser, hvis mekanismen omhandler eksisterende kontrakter vedr. el- og

gasderivater, og selskaberne på grundlag heraf retter kompensationskrav mod sta-

ten. Derudover kan mekanismen have afledte effekter på den finansielle stabilitet og

dermed for staten.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har til hensigt at sikre en bedre koordination af gasindkøb på fællesskabs-

niveau. Den fælles indkøbsmekanisme skal bl.a. sikre, at der indgås aftaler om

gasindkøb mhp. at opnå lavere priser og sikre EU’s forsyningssikkerhed. Dette vil

kunne medføre positive samfundsøkonomiske konsekvenser, da lavere gaspriser og

en stærk forsyningssikkerhedssituation vil komme borgere og virksomheder til gode.

Side 7/39

Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi - energi) den 24. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - energi 24/11-22

Ligeledes skal koordinationen af gasindkøb være med til at sikre, at der frem mod

næste vinter (2023/2024) ikke indkøbes gas på samme tid til f.eks. lagre, eller at

gasaktørerne overbyder hinanden. Dette vil være med til at sikre, at efterspørgslen

efter gas ikke stiger unødigt med høje gaspriser til følge, hvilket er til gavn for sam-

fundet som sådan.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan have erhvervsøkonomiske konsekvenser, såfremt der med udgangs-

punkt i forslaget fremsættes et forslag om en priskorrektionsmekanisme på TTF-gas-

børsen. En priskorrektionsmekanisme vil kunne få betydning for de virksomheder,

der sælger eller er involveret i handel med naturgas på det europæiske marked, da

gasprisen i kontrakter i høj grad bliver bestemt af TTF-indekset. Dette kan have po-

sitiv indvirkning på gasprisen i nye kontrakter, mens det kan få negativ indvirkning

for allerede indgående kontrakter, hvor værdien af gassen reduceres for sælger. Her-

til kan det give tab

–

og potentielt store tab

–

for aktører, der har solgt gas og brugt

TTF som grundlag for risikoafdækning.

De nye solidaritetsbestemmelser vil potentielt kunne medføre en lavere pris på soli-

daritetsgas, som vil kunne betyde, at ”efterspørgslen” på solidaritetsgas øges. Det

kan give en øget risiko for, at danske forbrugere (ikke-kritisk forbrug) kan blive af-

brudt. Dette vil have en økonomisk konsekvens for de berørte virksomheder i form

af driftstab mv.

En indførsel af en Intra day prisvolatilitet-mekanisme i markeder for energiderivater

kan potentielt have erhvervsøkonomiske konsekvenser for virksomheder, der hand-

ler el- og gasderivater, og dermed for el- og gashandlere med fastprisaftaler. De

nærmere konsekvenser vil afhænge af den konkrete kalibrering af mekanismen, her-

under hvordan de konkrete prisgrænser på energiderivater, som markedspladserne

eller potentielt Kommissionen fastsætter, og om prisgrænserne på energiderivaterne

medfører et bindende loft eller bund på den normale prisdannelse over en handels-

dag. Såfremt der lægges for restriktive prisgrænser på daglige prisudsving på ener-

giderivater, kan en risiko være et komplet stop i handelsaktivitet, hvis markedsprisen

på energiderivater f.eks. stiger så meget, at ingen handelsaktører vil være villige til

at indgå handler under den fastsatte øvre prisgrænse for energiderivaterne. Et stop

i handel på energiderivatmarkedet kan medføre, at energiselskaber ikke kan af-

dække deres risiko imod prisudsving på det underliggende aktiv, fx energi, hvilket

potentielt kan true disse selskabers solvens. Et stop i handlen vil endvidere lede til

at prisopdagelsesprocessen sættes i stå, hvilket kan betyde at indsamlingen af fi-

nansiel sikkerhedsstillelse bliver utilstrækkelig, med potentielle implikationer for den

finansielle stabilitet.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslagene om bedre koordination af fælles gasindkøb, herunder for at sikre gasfyld-

ning af lagrene forud for næste vinter, forventes at få en positiv effekt på forsynings-

sikkerheden.

Side 8/39

Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi - energi) den 24. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - energi 24/11-22

8. Høring

Kommissionens forslag til rådsforordning er den 20. oktober 2022 er sendt i høring i

specialudvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik med frist den 24. oktober

2022. Der er modtaget høringssvar fra ITD, Dansk Erhverv, Forbrugerrådet Tænk,

Danske Regioner, Ørsted og Green Power Denmark.

Forbrugerrådet Tænk og Danske Regioner har ingen bemærkninger til høringen.

ITD bakker op om forordningen. Vogngodsbranchen er pt. afhængig af fossile

brændstoffer og derfor skaber høje energipriser store omkostninger for danske vogn-

mænd. ITD finder det derfor positivt, at Kommissionen ønsker at facilitere fælles op-

køb af gas for at sikre lavere priser, og Danmark bør deltage for at sikre danske

gevinster. ITD fremhæver, at det er vigtigt, at EU står sammen mod Rusland, og ITD

støtter derfor opbygningen af et selvforsynende europæisk marked for alternative

brændstoffer baseret på vedvarende energi.

Dansk Erhverv bakker op om Kommissionens forslag og mener, at Kommissionens

forslag om fælles indkøb af gas er et vigtigt skridt i den rigtige retning. I det videre

arbejde med forslaget om en priskorrektionsmekanisme og en prissætningsstandard

opfordrer Dansk Erhverv regeringen til at sikre, at hasteindgreb i gasmarkedet ikke

har utilsigtede negative konsekvenser, såsom øget efterspørgslen efter gas eller at

elpriserne påvirkes i opadgående retning. Til slut advarer Dansk Erhverv mod en

radikal reform af elmarkedet, hvor el, produceret på gas, separeres fra det øvrige

elmarked. I stedet bør man sikre et velfungerende indre elmarked, hvor der oprettes

flere budzoner i Tyskland.

Dansk Industri er grundlæggende positiv over for de foreslåede tiltag. Det er vigtigt,

at pakkens fire elementer konkretiseres og implementeres så markedsnært som mu-

ligt og med solnedgangsklausuler. Fælles indkøb af gas har et fornuftigt fokus på

opfyldning af gaslagrene og styrker købersiden, og det er positivt, at virksomheder

kan tilmelde sig frivilligt. Dansk Industri finder, at det er rimeligt i en periode at be-

grænse prisudsving på terminsmarkederne. Derudover forekommer det for Dansk

Industri rimeligt, at solidaritetsmekanismen udvides til at omfatte ikke ledningsfor-

bundne medlemsstater med LNG-faciliteter, idet LNG har fået en afgørende rolle for

EU's gasforsyning. Til slut påpeger Dansk Industri, at muligheden for at reducere

gasefterspørgslen yderligere via påkrav fra EU er et indgribende værktøj, der kun

bør tages i brug, hvis markedet ikke skaber de nødvendige gasreduktioner.

Ørsted finder, at udkastet til rådsforordning er betimelig og støtter generelt tiltag, der

reducerer gasefterspørgslen. Ørsted udtrykker bekymring over udmøntningen af ar-

tikel 23 (”markedskorrektionsmekanismen”)

og opfordrer til

–

såfremt mekanismen

fastholdes

–

at begrænse anvendelsen mest muligt. Det er væsentligt,

at TSO’erne

sikrer et velfungerende sekundært marked, f.eks. på platformen for primært kapaci-

tetssalg og/eller indfører andre mekanismer, som f.eks. overnomineringsmuligheder.

Ørsted påpeger, at vinteren 23/24 kan blive en endnu større udfordring og savner

Side 9/39

Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi - energi) den 24. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - energi 24/11-22

tiltag, der tilpasser gasinfrastrukturen, således at gas i højere grad kan flyde fra vest

mod øst og fra LNG-modtagerlande til resten af EU. I forhold til fælles indkøb af gas

peger Ørsted på en række potentielle udfordringer, herunder konkurrencehensyn, et

LNG-marked præget af relativt få store selskaber, samt hvorledes man håndterer

accept og fordeling af gasmængderne. Derfor bør der fokuseres på den praktiske

implementering, hvor tydeliggørelse af virksomhedernes forpligtelser bør være i fo-

kus. Endelig tilslutter Ørsted sig forslaget om øget transparens på LNG-markedet i

tillæg til de eksisterende prisdata. Givet variationen over geografi og tid er det vigtigt

at f.eks. et LNG-benchmark også afspejler disse forhold. Et supplerende benchmark

bør indføres uden, at dette fører til en udvanding af eksisterende benchmarks.

Green Power Denmark finder, at håndteringen af forsyningssituationen pt. er det alt-

afgørende. Derfor bør rådsforordningen fokusere på udvikling af den nødvendige

gasinfrastruktur på kort og lang sigt, så gasmængder kan transporteres rundt i sy-

stemet. Energibesparelser er ligeledes vigtige for at sikre tilstrækkelige gasmængder

til denne og den kommende (2023/24) fyringssæson. Green Power Denmark under-

streger, at man bør undgå indgriben i prisdannelsen på markedet. Et prisloft vil fjerne

markedsmekanismen og medføre højere gasforbrug, hvilket kan føre til gasratione-

ring. Indgriben på gasmarkedet vil også have alvorlige konsekvenser for forwardmar-

kedet. Det kan betyde, at kontraktindehaver kan komme i store likviditetsproblemer,

hvilket vil få vidtrækkende konsekvenser på markedet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En stor gruppe EU-lande er generelt positive over for forslaget, særligt den fælles

indkøbsmekanisme, etableringen af et nyt supplerende prisindeks for LNG samt

intra-day-mekanismen. Fsva. rammerne for korrektionsmekanismen er der to for-

skellige grupperinger. Den ene gruppe ønsker at gå videre og indføre et egentligt

engrosprisloft og derfor ikke blot en priskorrektionsmekanisme på TTF’en. Den an-

den gruppe er mere kritiske og holder på, at beskyttelseskriterierne, som fremgår af

forslaget, og som er medtaget i konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 20.-21.

oktober 2022, er væsentlige at tage hensyn til, hvis der skal indføres en midlertidig

priskorrektionsmekanisme.

10. Dansk generel holdning

Fra dansk side finder man, at der på baggrund af den aktuelle situation med ekstra-

ordinære energipriser er behov for at håndtere konsekvenserne af de høje energipri-

ser på europæisk niveau. Dette gælder ikke kun for el, men også for gas. Derfor

støtter man fra dansk side generelt Kommissionens forslag med henblik på at indføre

fælles EU-tiltag, der kan iværksættes og have en virkning i den kommende vinter

samt ift. opfyldning af gaslagre forud for næste vinter.

Set i lyset af den sårbare forsyningssituation, som EU befinder sig i, er det dog vigtigt,

at nye tiltag samtidig er med til at sikre EU’s forsyningssikkerhed, ikke øger gasfor-

bruget, ikke har uhensigtsmæssige finansielle konsekvenser for medlemsstaterne,

ikke skader integriteten af det indre marked, herunder i yderste konsekvens også

Side 10/39

Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi - energi) den 24. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - energi 24/11-22

finansiel stabilitet, eller har langvarige negative konsekvenser for den grønne omstil-

ling.

Fra dansk side er man positiv over for en fælles indkøbsmekanisme, da den set i en

europæisk kontekst kan stille EU i en stærkere position og sikre bedre koordination

af gasindkøb. Deltagelse i mekanismen bør dog som udgangspunkt være frivillig, da

det dermed sikres, at kommercielle gasaktører, der selv er i stand til at forhandle

gode prisvilkår på plads, kan fortsætte hermed. De fælles gasindkøb vedrører alene

nye kontrakter, og det vurderes centralt, at dette fastholdes, da det ellers kan med-

føre krav om kompensation.

Fra dansk side er man desuden positivt indstillet over for krav om øget transparens

ved større indkøb af gas og priser på gas på tværs af EU, så længe bestemmelser

herom ikke medfører væsentlige administrative byrder for gashandlere eller myndig-

heder.

Fra dansk side er man åben over for at se nærmere på muligheden for at udarbejde

et benchmark for LNG, så længe det kun gælder kommende LNG-kontrakter og ikke

skader EU’s forsyningssikkerhed og opretholdelsen af et velfungerende europæisk

gasmarked.

Det noteres samtidig, at der foreslås indført en mulighed for at indføre midlertidige

prisbegrænsninger på TTF i form af en priskorrektionsmekanisme, hvis gaspriserne

tilsiger dette. Fra dansk side vurderes det centralt, at indførsel af en sådan meka-

nisme ikke

må skade EU’s forsyningssikkerhed,

flowet på tværs af EU-landene, øge

det europæiske gasforbrug, føre til kompensationskrav eller skade integriteten af det

indre marked.

Det Europæiske Råd har fastsat en række kriterier for en potentiel mekanisme, og

fra dansk side vurderes det centralt, at et evt. kommende forslag er designet i over-

ensstemmelse med disse kriterier, og at der forelægger en uddybende analyse heraf,

inden en mekanisme af denne karakter træder i kraft. I den forbindelse bør det også

sikres, at en priskorrektionsmekanisme alene er af midlertidig karakter, at den kun

træder i kraft, hvis priserne er ekstraordinære høje, og at den hurtigst muligt skal

kunne stoppes.

Fra dansk side er man positiv over for solidaritetsbestemmelserne i tilfælde af gas-

knaphed, da de supplerer allerede eksisterende EU-regler om gasforsyningssikker-

hed. Da bestemmelserne blot uddyber, hvad der skal gælde, hvis der ikke er indgået

bilaterale solidaritetsaftaler med nabolandene, vurderes det relevant fra dansk side

at få præciseret, at bestemmelserne om kompensationskrav ikke har forrang ift. al-

lerede aftalte bestemmelser om kompensationskrav. Ligeledes at det sikres, at man

ikke fratager EU-landene incitament til at indgå bilaterale aftaler, fordi de kompensa-

tionsmæssigt stilles bedre med forslaget.

Side 11/39

Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi - energi) den 24. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - energi 24/11-22

Fra dansk side er man åben over for, at der arbejdes med EU-tiltag, der styrker sta-

biliteten af det finansielle marked, som relaterer sig til energimarkedet. Ift. den fore-

slåede mekanisme til

at begrænse prisudsving på europæiske børser for energi-de-

rivater,

vurderes det, at mekanismen kan have utilsigtede negative konsekvenser for

den normale prisdannelse på markedet, såfremt begrænsningerne af prisudsving bli-

ver for snævre. En forstyrrelse af den normale prisdannelse på markedet for energi-

derivater kan potentielt forskyde risici til andre dele af det finansielle system og der-

med påvirke den finansielle stabilitet negativt. Et velfungerende derivatmarked vur-

deres desuden at være afgørende for, at el- og gasselskaber kan afdække risici og

indgå fastprisaftaler. Implementeringen af en sådan intra-day mekanisme bør derfor

basere sig på en analyse af mekanismens konsekvenser for energiselskabernes mu-

lighed for risikoafdækning, og hvilken betydning det har for den finansielle stabilitet,

herunder om forslaget vil flytte risici til andre steder i det finansielle system. Det er

endvidere vurderingen, at beslutningsansvaret i relation til mekanismens kalibrering

i videst muligt omfang bør ligge hos markedspladserne under tilsyn af deres natio-

nale kompetente myndigheder, da disse er bedst bekendt med de individuelle mar-

keders særlige karakteristika.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

En række overordnede elementer i sagen har senest været forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg den 19. oktober til skriftlig forhandlingsoplæg forud for mødet i Det Euro-

pæiske Råd den 20.-21. oktober 2022.

Side 12/39

Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi - energi) den 24. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - energi 24/11-22

2. Rådsforordning om fastlæggelse af en ramme for at fremskynde ud-

bredelsen af vedvarende energi

KOM(2022) 591

Nyt notat

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 9. november 2022 fremsat et forslag til et nødindgreb

i form af en midlertidig rådsforordning om fremskyndelsen af udbredelsen af vedva-

rende energi. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 122, stk. 1, og vil

finde anvendelse i en periode på et år fra dets ikrafttræden. Rådsforordningen fast-

sætter regler og tidsfrister for tilladelsesprocessen for solceller, varmepumper samt

repowering

af VE-anlæg. Derudover indføres der for VE-projekter inkl. deres tilslut-

ning til nettet, tilknyttede netinfrastruktur og lagringsaktiver en formodning om, at de

er af tungtvejende offentlig interesse og tjener den offentlige sundhed og sikkerhed,

hvilket forenkler mulige fravigelsesprocesser.

Kortere og enklere tilladelsesprocedurer for VE-projekter må forventes at medføre

positive erhvervsmæssige konsekvenser, idet der muligvis vil kunne opstilles visse

typer af VE-anlæg hurtigere end i dag. Der vil derudover være administrative konse-

kvenser som følge af krav til hurtige sagsbehandling som kan medføre øget ressour-

cebehov hos de relevante myndigheder.

Fra dansk side kan forslaget støttes, da det forventes at kunne medvirke til at sikre

en accelereret VE-udbygning, ikke mindst i andre medlemslande, som ikke er lige så

langt fremme i VE-udbygningen, som Danmark er. Det ses dog også som essentielt,

at der igangsættes et opfølgende arbejde i EU for smidigere godkendelsesprocesser

for større VE-projekter på land såvel som ift. større havvindmølleparker. Fra dansk

side arbejdes der for, at forslaget tager højde for allerede etableret national organi-

sering, den store forskel på medlemslandenes betingelser samt variationen i VE-

projekter. Dertil vil man arbejde for, at tidsfristerne for godkendelse af VE-projekter i

forslagene skal ligge på et ambitiøst, men realistisk niveau. Fra dansk side er man

meget positiv over for, at VE-projekter kan kategoriseres som værende af tungve-

jende offentlig interesse og tjene folkesundheden og sikkerheden, men der er også

et ønske om yderligere nuancering ved balancering af lovlige hensyn.

Det tjekkiske formandskab forventes at sætte forslaget på dagsordenen for et eks-

traordinært energirådsmøde den 24. november 2022 til politisk enighed.

Repowering er processen med at forny ældre elproducerende anlæg helt eller delvist, med henblik på

at erstatte kapacitet eller opnå større kapacitet, hvilket typisk resulterer i en nettoforøgelse af den produ-

cerede strøm.

Side 13/39

Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi - energi) den 24. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - energi 24/11-22

2. Baggrund

Kommissionen har den 9. november 2022 fremsat forslag til et nødindgreb i form af

rådsforordning om accelerering af VE-udbygningen, KOM(2022) 591. Forslaget har

hjemmel i TEUF artikel 122, stk. 1, hvorefter Rådet træffer beslutning med kvalificeret

flertal. Det fremgår af TEUF artikel 122, stk. 1, at Rådet på forslag af Kommissionen

i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne kan vedtage foranstaltninger, der er

afpasset efter den økonomiske situation, navnlig hvis der opstår alvorlige forsynings-

vanskeligheder med hensyn til visse produkter, især på energiområdet.

Baggrunden for fremsættelsen af forslaget er forsyningssikkerheden i EU samt sti-

gende gas- og elpriser, som kan ramme forbrugere og virksomheder, og dermed

medføre sociale og økonomiske konsekvenser i medlemsstaterne. Kommissionen

har af den grund fremsat midlertidige foranstaltninger for at øge adgangen til vedva-

rende energi mhp. at afbøde virkningen for EU-borgere og forbedre forsyningssik-

kerheden. Forslaget vil gælde i et år, med en revisionsklausul mhp. at forlænge dens

gyldighed, hvis det bliver nødvendigt. Intentionen med det midlertidige forslag er, at

det vil dække den tid, der er nødvendig for vedtagelse og gennemførelse af direktivet

om vedvarende energi, som i øjeblikket forhandles i EU.

Det tjekkiske formandskab forventes at sætte forslaget på dagsordenen for et eks-

traordinært energirådsmøde den 24. november 2022 til politisk enighed.

3. Formål og indhold

De midlertidige foranstaltninger i henhold til den foreslåede rådsforordning har til for-

mål at sikre en målrettet koordineret tilgang til at fremskynde specifikke tilladelses-

procedurer, der gælder for de vedvarende energiprojekter, som ifølge Kommissionen

har potentiale for øjeblikkelig og effektiv virkning. Forslaget adresserer derfor speci-

fikke administrative godkendelsesflaskehalse for gennemførelsen af visse projekter.

Definition af tilladelsesprocesser for VE-anlæg

I forslaget defineres tilladelsesprocesser som at omfatte alle relevante administrative

tilladelser til at opføre, foretage repowering af og drive anlæg med henblik på pro-

duktion af energi fra vedvarende energikilder, herunder varmepumper, samplace-

rede energilagringsanlæg samt de aktiver, der er nødvendige for deres tilslutning til

nettet, herunder tilladelser til nettilslutning og miljøvurderinger, hvor sådanne er på-

krævet. Tilladelsesprocessen omfatter ifølge teksten i forslaget alle procedurer, lige

fra anerkendelsen af modtagelsen af ansøgningen til den eller de relevante myndig-

heders meddelelse af den endelige afgørelse om procedurens resultat

Med solenergiudstyr menes udstyr, der konverterer solenergi til el eller varme, her-

under især solvarmepaneler og solceller.

Tungtvejende offentlig interesse

Kommissionen foreslår, at planlægning, etablering og drift af VE-projekter, deres til-

slutning til nettet og selve det tilknyttede net og lagringsaktiver skal formodes som

Side 14/39

Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi - energi) den 24. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - energi 24/11-22

værende af tungtvejende offentlig interesse og tjene den offentlige sundhed og sik-

kerhed, når der skal ske en afvejning af interesser i konkrete sager i tilfælde af fravi-

gelse fra område- og artsbeskyttelsen i naturdirektiverne og beskyttelse og mål efter

vandrammedirektivet. Derudover foreslås det, at hvis der for et konkret projekt er

implementeret passende foranstaltninger med henblik på at forhindre væsentlig på-

virkning af relevante arter og overvågningsforanstaltninger, skal drab eller forstyr-

relse af den efter naturdirektiverne beskyttede art ikke betragtes som forsætlig.

Med forslaget forpligtes medlemslandene endvidere til at sikre, at VE-projekter og

dertilhørende netinfrastruktur, som betragtes som værende af tungtvejende offentlig

interesse, skal gives prioritet ved den konkrete afvejning af interesser, idet det kun

gælder for afvejninger i forhold til artsbeskyttelse, hvis og i det omfang der træffes

passende bevaringsforanstaltninger til opretholdelse eller genopretning af artens be-

stande i gunstig bevaringsstatus, og der stilles tilstrækkelige økonomiske ressourcer

samt arealer til rådighed herfor.

Tilladelsesproces for installering af solenergiudstyr

Tilladelsesproces for installering af solenergiudstyr på kunstige konstruktioner, her-

under bygningsintegrerede solceller og tilhørende ellagringsanlæg må ikke overstige

en måned, forudsat at konstruktionernes hovedformål ikke er solenergiproduktion.

Sådanne installationer er ligeledes undtaget fra krav om VVM-screening og/eller

VVM. Derudover fremgår det af forslaget, at såfremt tilladelsesprocessen for VE-

egenforbrugeres ansøgning om installation af sol-energiudstyr med en kapacitet un-

der 50 kW overstiger en måned, vil en ansøgning anses for godkendt.

Repowering af anlæg til vedvarende energi

Kommissionen foreslår, at tilladelsesprocessen for repowering-projekter ikke må

vare længere end 6 måneder inklusive eventuelt nødvendige miljøvurderinger. Hvis

repowering medfører mindre end 15 pct. kapacitetsforøgelse, skal der gives tilladelse

til nettilslutning fra ansøgning herom inden for en måned bortset fra tilfælde, hvor

relevante sikkerhedshensyn eller tekniske hindringer gør sig gældende.

Hvis repowering af et VE-anlæg eller et tilhørende nettilslutningsanlæg er omfattet

af krav om screening eller om miljøvurdering (VVM), skal vurderingen begrænses til

de potentielle indvirkninger fra ændringen eller udvidelsen af det oprindelige projekt.

Repowering af solcelleanlæg, som ikke medfører større arealanvendelse, og som er

i overensstemmelse med de afværgelsesforanstaltninger, der er fastlagt for det op-

rindelige anlæg, er derudover undtaget fra et eventuelt krav om at gennemføre en

screening og/eller VVM.

Fremskyndelsen af udbredelsen af varmepumper

Det følger af forslaget, at godkendelsesprocessen for installation af varmepumper

ikke må overstige 3 måneder. Godkendelsesprocessen inkluderer nettilslutning og

evt. miljøvurderinger. Derudover foreslås det, at alle afgørelser vedrørende godken-

delse skal være offentligt tilgængelig.

Side 15/39

Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi - energi) den 24. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - energi 24/11-22

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres, da der er tale om en rådsforordning.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at en omkostningseffektiv, hurtig og storstilet udbredelse af

bæredygtig vedvarende energi i overensstemmelse med ambitionen i den europæi-

ske grønne pagt og REPowerEU-meddelelsen ikke kan opnås af nationale eller lo-

kale tiltag alene. Det er nødvendigt med en koordineret EU-tilgang for at give de

rigtige incitamenter til at fremskynde energiomstillingen til et mere integreret og ener-

gieffektivt energisystem baseret på vedvarende energi.

Fra dansk side er man enig med Kommissionen i, at nærhedsprincippet er overholdt.

En koordineret europæisk tilgang til at forkorte og forenkle procedurer for udstedelse

af tilladelser og administrative processer er vigtig for at fremskynde den nødvendige

udbredelse af vedvarende energi samt udfase uafhængigheden af russiske fossile

brændstoffer og reducere energipriserne.

6. Gældende dansk ret

Forslaget forventes at berøre gældende ret, herunder bl.a. miljølovgivningen, regu-

lering af artsfredning og regulering om tilladelsesprocesser for VE-anlæg på havet

og på land, herunder bekendtgørelse nr. 1215 af 5. juni 2021 om kontaktpunkt og

tidsfrister for VE-tilladelsesprocessen.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er tale om en forordning, som gælder direkte og umiddelbart i dansk ret. I forbin-

delse med gennemførelsen vil det blive vurderet, hvorvidt der er behov for at sup-

plere reglerne med nationale regler i forbindelse med den konkrete udmøntning.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes umiddelbart ikke at have væsentlige statsfinansielle, samfunds-

økonomiske eller erhvervsmæssige konsekvenser. Der kan dog anføres følgende:

I takt med at solcelleteknologien er modnet, er priserne for solenergiudstyr faldet, og

udbygningen kan i dag ske hurtigere, fordi udbygningen er markedsdrevet. Simplere

og kortere tilladelsesprocedurer for solenergiudstyr i konstruktioner, som medfører

en hurtig og billig udbygning, kan medføre direkte positive økonomiske konsekven-

ser for borgere og virksomheder, som producerer el til eget forbrug. Samfundsøko-

nomisk vurderes det, at en prioritering af solenergi på bygninger frem for en teknolo-

gineutral tilgang, som giver lige mulighed for anden vedvarende energi (eksempelvis

fra havvindmøller leveret gennem det kollektive net), ikke er hensigtsmæssig. Det

bemærkes i den forbindelse, at havvind og storskala solcelleanlæg har lavere pro-

duktionsomkostninger end solceller fra egenproducenter.

Side 16/39

Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi - energi) den 24. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - energi 24/11-22

Forslaget om forkortet sagsbehandlingstid for repowering kan forventes at øge ud-

skiftningen af gamle VE-anlæg til nye anlæg med højere effekt og kan også medføre

en fremrykning af opstilling af VE-anlæg med større kapacitet. Dette vurderes at

kunne medføre positive økonomiske konsekvenser for opstillere samt borgere og

virksomheder mv. i form af lavere elpriser.

Forslaget kan betyde, at der skal ske en fremskydning af udbygningen af transmis-

sionsnettet, som ikke nødvendigvis passer ind i de overordnede prioriteringer. Der-

med kan der potentielt være øgede udgifter til sikring af transmissionsnettet. Det kan

desuden ikke udelukkes, at behov for udbygning af transmissionsnettet kan blive til

en flaskehals i processerne.

Forslaget medfører, at offentlige myndigheder bliver pålagt en potentiel ekstraop-

gave ved at prioritere behandlingen af de pågældende VE-projektforslag i den kol-

lektive sektor. Dette kan bl.a. betyde behov for afsættelse af ekstra ressourcer.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

De foreslåede regler vurderes umiddelbart at udgøre en positiv miljø- og økonomisk

effekt, eftersom både erhvervet og samfundet generelt får reduceret deres udledning

af drivhusgasser, brændselsforbrug og samtidig kommer hurtigere i gang med de

grønne projekter.

Forslaget om hurtigere tilladelsesprocesser for nye solenergiprojekter på kunstige

konstruktioner samt repowering af projekter vurderes dog i sin nuværende form at

kunne udfordre sagsbehandlingen af sådanne ansøgninger og tilstrækkelig oplys-

ning af sagerne med de angivne tidsfrister og afgørelsestyper. Forslaget vurderes

endvidere, i de tilfælde hvor kommunen er relevant godkendelsesmyndigheder at

kunne udfordre kommunernes kapacitet i forhold til også at kunne nå at udarbejde

og implementere de varmeplaner, som er pålagt dem, jf. klimaaftale af juni 2022.

Dermed er der en risiko for, at indeværende forslag kommer til at medføre, at nogle

kommuner bliver nødt til at prioritere godkendelsen af varmepumper frem for andre

projekter, der fx kunne have fremmet konverteringen af individuelle naturgasfyr til

fjernvarme (fx udlægning af rør, udvidelse af eksisterende anlæg mv.). Dette gælder

ligeledes i forhold til større landvind- og solcelleprojekter, da en firedobling af den

samlede produktion fra solenergi og landvind, jf. klimaaftalen, kræver, at en meget

omfattende arealplanlægning falder på plads i de kommende år, og at arealplanlæg-

ningen bliver fulgt op af en hurtig behandling og godkendelse af ansøgninger om VE-

projekter på landet og i byerne. En massiv udrulning af solenergiudstyr på kunstige

konstruktioner kan medføre negative konsekvenser for elnettet, da udsving i elpro-

duktionen (fx grundet drivende skyer) kan påvirke spændingen i særligt distributions-

nettet, hvilket skal håndteres.

Forslaget om at tillægge VE-projekter tungtvejende offentlig interesse i planlægnin-

gen og i tilladelsesprocessen antages at have en positiv indvirkning på beskyttelses-

Side 17/39

Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi - energi) den 24. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - energi 24/11-22

niveauet, da forslaget må antages at kunne have en positiv indvirkning på realiserin-

gen af VE-projekter og derigennem en reducering af drivhusgasudledningen mv.

Grundlæggende betyder kategoriseringen af VE-projekter og det tilhørende net som

værende af tungtvejende offentlig interesse og tjene den offentlige sundhed og sik-

kerhed, at det vil være nemmere at fravige andre EU-direktiver, der ofte begrænser

VE-udbygningen. Den højere vægtning af VE-projekter vurderes dog ikke at kunne

medføre en forkortelse af processerne, da den nævnte afvejning kun er én af flere

betingelser, der skal være opfyldt ved fravigelse af direktiverne, og da kravene til

selve miljøkonsekvensvurderingen ikke påvirkes. Det kan ikke udelukkes, at forsla-

get kan have en negativ påvirkning på miljø- og naturbeskyttelsesniveauet over for

en række andre miljø- og naturbeskyttelsesinteresser, herunder artsfredning.

8. Høring

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspoli-

tik. Der er indkommet i alt 11 høringssvar fra: Green Power Denmark, Danmark Na-

turfredningsforening, Dansk Industri, Dansk Skovforening, Dansk Erhverv, Danske

Maritime, Dansk Fjernvarme, Landbrug og Fødevarer, Danmarks Almene Boliger,

Danske Rederier og Foreningen af Rådgivende Ingeniører.

Green Power Denmark (GPD) bakker op om, at Europa hurtigst muligt skal udfase

brugen af fossil energi fra Rusland, og at situationen kalder på acceleration i god-

kendelsesprocesser for VE-anlæg

–

også på kort sigt. GPD påpeger, at det er uklart

præcist, hvilke forpligtelser forordningen medfører for bl.a. elnetselskaberne i forhold

til sagsbehandlings- og tilslutningsproces og efterspørger transparens. GPD påpe-

ger, at der er behov for at skabe klarhed om, hvornår eventuelle tidsfrister for forskel-

lige behandlende instanser løber fra og til. GPD opfordrer til, at de danske myndig-

heder hurtigt skaber generel klarhed i form af en vejledning. GPD udtrykker tilfreds-

hed med en bred definition for tilladelsesprocessen, som de finder helt naturligt og i

overensstemmelse med intentionen i reguleringen. GPD anerkender dertil repowe-

ring af vind og sol som en god vej til forøget VE-produktion og hilser indførelsen af

en maksimal sagsbehandlingstid på samlet set 1 år velkommen. GPD ønsker dog

klarhed over, i hvilket omfang netselskabets sagsbehandling er omfattet, herunder

hvornår eventuelle tidsfrister for forskellige behandlende instanser løber fra og til, da

det gør det vanskeligt at vurdere, om tidsfrister i praksis rent teknisk kan overholdes.

GPD bemærker i den sammenhæng, at der ikke i forordningen angives en definition

på repowering. GPD finder det positivt, at opstilling af og omstilling til VE nu tildeles

den afgørende rolle og juridiske status, som den uomtvisteligt indtager. GPD finder

dog det afgørende, at

dette undergraver EU’s miljølovgivning, men alene åbne op

for en helhedsorienteret vurdering og samlet afvejning. GPD finder endelig, at der

hos de relevante godkendende instanser bør træffes de nødvendige foranstaltninger

til sikring af, at en accelereret sagsbehandling af nyindkomne ansøgninger ikke sker

på bekostning af en forsinket behandling af eksisterende ansøgninger.

Side 18/39

Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi - energi) den 24. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - energi 24/11-22

Danmarks Naturfredningsforening (DN) stiller sig uforstående over for, at man midt i

en biodiversitetskrise åbner for tekniske anlæg i beskyttet og sårbar natur. DN hen-

viser til, at der er stort VE-potentiale uden for de relativt få Natura2000-områder i

Danmark, fx på den store mængde landbrugsjord. DN ser det som dybt problematisk

i biologisk henseende, at VE-projekter kan betragtes som

bydende nødvendige hen-

syn til væsentlige samfundsinteresser.

DN finder det helt afgørende, at man er meget

opmærksom på, at det er en virkelig dårlig idé at tilsidesætte naturhensyn i naturom-

råder, der er udpeget under Natura 2000 samt, at man ved anvendelse af fravigel-

sesmuligheden i forslaget vil påføre den danske stat forpligtelser til at iværksætte

kompenserende foranstaltninger, som kan indebære nyudpegninger af tilsvarende

Natura 2000-områder, naturgenopretningstiltag m.m. DN anbefaler, at den danske

stat taler imod muligheden for at kunne fravige beskyttelsen af naturen i Natura 2000-

områderne.

Dansk Industri (DI) bakker op om en accelereret og hurtigere udbygning med vedva-

rende energi, både som respons til den nuværende energi- og forsyningskrise, men

samtidig som et vigtigt redskab for at komme i mål med den grønne omstilling. DI

ser positivt på, at forslaget fremmer hurtigere udstedelse af de nødvendige tilladelser

til opførelse af vedvarende energianlæg og sætter klare tidsfrister for, hvornår disse

tilladelser skal være udstedt. DI bemærker, at biogas ikke fremgår eksplicit af forsla-

get, og denne teknologi kunne levere løsninger også på meget kort tid. DI fremhæ-

ver, at der en risiko for, at forslaget ikke får den ønskede effekt, hvis der ikke sikres

flere ressourcer til at godkende de mange ansøgningsprocesser. Dertil fremhæver

DI, at der er en udfordring i, hvorvidt den nødvendige infrastruktur er til stede for at

kunne koble produktionen af vedvarende energi med de områder, hvor energien for-

bruges, og at der er behov for, at infrastrukturkapaciteten indtænkes i den accelere-

rede VE-udbygning. DI stiller sig positive over for VE-projekters kategorisering som

”Overriding public interest”. Endvidere finder DI, at det er meget positivt,

at der nu

skal godkendes tilladelser til solar PV-projekter på alle andre arealer end kunstige

søer og landbrugsjord. DI påpeger, at ift. ”repowering” resulterer det

sig for vindpro-

jekter typisk i en øget effekt på cirka 100 pct. DI ser det som positivt, at tilladelser for

”repowering” nu kun må tage seks måneder. DI fremhæver, at

det valgte niveau for

15 pct. virker arbitrært, og at det bør overvejes, om forslaget skal være mere ambiti-

øst, hvorfor tærsklen skal hæves betragteligt. DI påpeger til sidst, at det virker lidet

sandsynligt, at der vil være et tilstrækkeligt grundlag til at kunne vurdere effekten af

forslaget på blot 6 måneder.

Dansk Skovforening (DS) støtter overordnet målet om mindre afhængighed af rus-

sisk gas samt målet om at lette godkendelsesprocesserne for opstilling af VE-anlæg.

DS mener, at lettere godkendelsesprocesser bør gælde for alle VE-anlæg, og at der

i forslaget er en klar favorisering af enkelte teknologier. DS anbefaler derfor generelt

en teknologineutral tilgang i energisystemet. Derved kan flaskehalse i markedet af

enkelte teknologier undgås.

Side 19/39

Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi - energi) den 24. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - energi 24/11-22

Dansk Erhverv (DE) fremhæver, at udbygningen af vedvarende energi i EU, herun-

der i Danmark, går alt for langsomt i dag og møder mange regulatoriske barrierer.

Det undergraver klimaomstillingen, forsinker udfasningen af russisk energi og bidra-

ger til høje energiomkostninger. DE bakker varmt op om, at EU-Kommissionen frem-

sætter forslag om nødlovgivning, der skal accelerere udrulningen af VE og frem-

skynde realisering af REPowerEU-planen. DE ser det som positivt, at VE-anlæg skal

anses som værende af særlig samfundsmæssig interesse, og at hensyn til hurtig

udbygning af VE skal vægtes højt i forhold til andre hensyn. DE ser det dertil som

positivt, at der fremsættes forslag om en stram tidsgrænse for godkendelsen af nye

solcelleprojekter, repowering samt installering af nye mindre varmepumper. DE un-

derstreger, at godkendelser, der gives i nødlovgivningens etårige levetid, fortsat skal

gælde for godkendte projekter, når levetiden på nødlovgivningen udløber.

Danske Maritime finder forslaget interessant for den maritime industri, da en forud-

sætning for skibsfartens grønne omstilling er tilgængeligheden af bæredygtige

brændstoffer, og den tilhørende infrastruktur er en forudsætning for at kunne forsyne

skibsfarten. Danske Maritime er derfor positiv i forhold til forslaget og støtter det.

Dansk Fjernvarme (DFj) er enig i, at der er behov for at accelerere udbygningen af

VE-produktion, og at denne udbygning er af så høj samfundsmæssig interesse, at

den i nogle situationer bør have forrang for andre samfundsmæssige hensyn. DFj

fremhæver, at det for fjernvarmesektoren er afgørende, at forslaget ikke forrykker

balancen mellem kollektive og individuelle løsninger. DFj ønsker, at Danmark i for-

handlingerne om forslaget arbejder for dels at sikre, at man kan prioritere de sam-

fundsøkonomisk og systemmæssigt mest fordelagtige løsninger, dels at sikre at til-

ladelser til VE-produktion til kollektive varmeforsyning også i andre lande accelereres

på lige fod med individuelle løsninger. DFj påpeger, at ved primært at fokusere på

individuelle varmepumper risikerer forordningen at medvirke til at skubbe forbruge-

ren ind i afhængighed af el-systemer som dels kan få svært ved at imødekomme en

voldsom vækst i efterspørgslen, dels allerede har vist sin svaghed i perioder med

høje priser.

Landbrug og Fødevarer (L&F) ser generelt positivt på forslaget, der vil adressere

nogle markante barrierer for en hurtig udbygning med vedvarende energi. L&F støt-

ter også op om den midlertidige virkning af nødforordningen på ét år, såfremt det

erstattes af nogle mere permanente og langsigtede regler, når REPowerEU og revi-

sionen af VE-direktivet udmøntes. L&F fremhæver, at det også er vigtigt, at der sikres

en fornuftig balance over mod natur- og artsbeskyttelse og nabohensyn, så VE-pro-

jekter ikke øger den lokale modstand. L&F støtter op om kategoriseringen af VE-

projekter som en ’overvejende offentlig interesse’. Dertil støtter L&F op om en mere

konsekvent brug af de undtagelsesbestemmelser, der gælder for artsbeskyttelse i de

nævnte direktiver. L&F er slutteligt overordnet set positive over for intentionen bag

den foreslåede hurtigere behandling af tilladelser for installation af solcelleanlæg og

ved ombygning og udskiftning af VE-anlæg. L&F fremhæver dog, at det fortsat er

vigtigt at holde fokus på en god lokal forankring af nye projekter.

Side 20/39

Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi - energi) den 24. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - energi 24/11-22

Danmarks Almene Boliger (BL) fremhæver, at de nuværende internationale spæn-

dinger efter Ruslands invasion af Ukraine, den overordnede geopolitiske kontekst og

de meget høje energipriser har forstærket behovet for at fremskynde energieffektivi-

teten og udbredelsen af vedvarende energi i EU. BL bakker op om forslaget og er

enig med Kommissionen i, at lokale VE-egenforbrugere og VE-fællesskaber er afgø-

rende for, at det kan lykkedes at indfri Unionens klimamål og blive uafhængig af

russisk gas. BL er enig med Kommissionen i, at mindre installationer af VE-anlæg

generelt ikke kræver kapacitetsudvidelse i det kollektive net. BL oplyser, at opsæt-

ningen af solceller på de almene tage vil fungere som et supplement til den strøm,

som de aftager fra det kollektive elnet. BL peger på, at der er mange barrierer r for

etablering af VE-anlæg i den danske lovgivning, bl.a. at netselskaberne har forskel-

lige fortolkninger af deres eneretsbevilling til distributionsnettene.

Dansk Rederier har fuld forståelse for indførelsen af en overgangsforordning i lyset

af den nuværende europæiske energiafhængighed af Rusland. Danske Rederier ser

meget positivt på forslaget med henblik på gennemførsel af fast tracking-processer

på tilladelser. Danske Rederier mener, at overgangsperioden bør benyttes til at op-

samle vigtige erfaringer. Danske Rederier håber, at den endelige implementering

under RED II/RePower EU bliver mindst lige så ambitiøs og baseret på et solidt em-

pirisk grundlag opsamlet under overgangsordningen. Danske Rederier opfordrer til,

at der arbejdes på, at allerede eksisterende projekter/ansøgninger tages i betragt-

ning til ekstraordinær godkendelse under forordningen. Danske Rederier håber, at

der med de nye beføjelser også følger en målrettet indsats fra de relevante danske

myndigheder ift. tilvejebringelse af de nødvendige ressourcer til godkendelsespro-

cesserne.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) hilser initiativet velkommen, da det har

til formål at sætte fart på tilladelserne til udbygning af vedvarende energi. FRI mener,

at forslaget mangler konkrete tiltag, der yderligere vil fremme energifællesskaber,

herunder borger-energifællesskaber. Ligeledes mener FRI, at forslaget mangler kon-

krete tiltag til at energifællesskaber for storskala PV og vind til f.eks. PtX anlæg. FRI

er bekymret for at den nationale implementering af forslaget vil tage lang tid, og at

der dermed ikke hurtigt nok bliver sat fat på tilladelserne og dermed udbygningen af

VE.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt opbakning til intentionen bag forslaget fra en bred gruppe af lande,

om end flere lande udtrykker bekymring for bl.a. kapacitetsudfordringer for elnettet

samt stiller spørgsmål til sammenhængen med især miljølovgivning. Flere lande er

positive over for, at projekter til udbygning af vedvarende energi kan kategoriseres

som tungvejende offentlig interesse og tjene folkesundheden og sikkerheden, om

end en række lande også er skeptiske og ønsker, at der arbejdes ud fra et forsigtig-

hedsprincip fsva. fravigelse af miljølovgivning.

Side 21/39

Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi - energi) den 24. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - energi 24/11-22

10. Dansk generel holdning

Fra dansk side kan formålet med hurtigere godkendelsesprocedurer for opsætning

af VE-projekter støttes. Der er behov for, at Danmark og resten af EU udbygger ved-

varende energi markant i de kommende år for både at frigøre sig fra russiske fossile

brændsler og reducere drivhusgasemissionerne med mindst 55 pct. i 2030. Begge

dele kræver, at VE-udbygningen fremmest mest muligt, hvilket kræver hurtigere god-

kendelsesprocedurer.

Fra dansk side kan forslaget overordnet støttes, da det forventes at kunne medvirke

til at sikre en accelereret VE-udbygning, ikke mindst i andre medlemslande, som ikke

er lige så langt fremme i VE-udbygningen, som Danmark er. Fra dansk side vil der

dog arbejdes for en række justeringer for at sikre en ambitiøs og hensigtsmæssig

tilgang.

Fra dansk side ses det som meget positivt, af Kommissionen forsøger at håndtere

energikrisen gennem accelerering af VE-projekter på den korte bane, hvor det giver

mening. Fra dansk side ses det dog også som essentielt, at der igangsættes et op-

følgende arbejde i EU for at smidigere godkendelsesprocesser for større VE-projek-

ter på land såvel som ift. større havvindmølleparker, da store dele af den danske VE-

udbygning forventes at komme fra storskala VE-projekter.

Danmark vil arbejde for, at forslaget tager højde for allerede etableret national orga-

nisering, og at der er stor forskel på medlemslandenes betingelser. Dertil vil man fra

dansk side også arbejde for, at forslaget tager hensyn til den store variation i VE-

projekter, herunder bl.a. i forhold til størrelsen og kompleksitetsgraden. Fra dansk

side vil man tillige arbejde for, at tidsfristerne for godkendelse af VE-projekter i for-

slagene skal ligge på et ambitiøst niveau, der kan bidrage til at accelerere VE-ud-

bygningen i EU, men der bør også tages hensyn til, hvad der er realistisk i forhold til,

at sagsbehandlingen ikke må blive mangelfuld.

Fra dansk side er man meget positiv over for, at VE-projekter kan kategoriseres som

værende af tungvejende offentlig interesse og tjene folkesundheden og sikkerheden,

da det bidrager til at skabe en større nuancering i afvejningen af lovlige interesser

fsva. miljølovgivning. Der vil fra dansk side også arbejdes for, at der kan skabes

yderligere nuancering i afvejningen, som øger muligheden for at fravige miljølovgiv-

ning for VE-projekter, der bidrager væsentligt ift. opnåelse af reduktionsmål. Det er

især kravet om, at fravigelse kun kan finde sted, hvis det er dokumenteret, at der ikke

findes alternative løsninger, der udfordrer en accelereret udbygning af vedvarende

energi. Derfor vil der fra dansk side arbejdes for, at der kan indføres øget fleksibilitet

i forhold til fravigelseskrav af miljøregulering for VE-projekter, der vil bidrage væsent-

ligt ift. opnåelse af reduktionsmål. Her vil der arbejdes for, at der i forhold til fravigelse

af Natura 2000-beskyttelsen kun skal undersøges alternativer, der kan gennemføres

inden for samme tidshorisont som det aktuelle VE-projekt, og at det i forhold til kom-

penserende foranstaltninger kan tillades, at disse implementeres parallelt med pro-

jektet, så projektet ikke forsinkes pga. ventetid.

Side 22/39

Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi - energi) den 24. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - energi 24/11-22

Dertil vil der fra dansk side endvidere arbejdes for, at der kan indføres større fleksi-

bilitet i forhold til miljøvurdering for VE-projekter og tilhørende netinfrastruktur, såle-

des at miljøvurdering af fx forstærkning af netinfrastruktur kan adskilles fra miljøvur-

dering af enkelte VE-projekter mhp. at fremskynde processen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 23/39

Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi - energi) den 24. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi - energi 24/11-22

3. Forslag om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energi-

kilder, om bygningers energimæssige ydeevne og om energieffekti-

vitet

KOM (2022) 222

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen

1. Resumé

Europa-Kommission har den 18. maj 2022 fremsat et forslag om ændring af hhv.

direktivet om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, energi-

effektivitetsdirektivet og direktivet for bygningers energimæssige ydeevne. Forslaget

er fremsat som en del af REPowerEU-planen på baggrund af den geopolitiske situ-

ation efter Ruslands invasion af Ukraine og de stigende energipriser.

Fsva. angår ændring af VE-direktivet består forslaget af en forøgelse af det overord-

nede VE-mål til 45 pct. samt en forpligtelse for medlemsstater til at kortlægge til-

strækkelige arealer til etablering af VE-anlæg for at nå 2030-målsætningerne og her-

efter udpege såkaldte "go to"-områder for én eller flere typer VE-anlæg, som skal

sikre hurtigere tilladelsesprocesser for etablering af vedvarende energianlæg (VE-

anlæg). Forslaget fastsætter også bestemmelser om tidsfrister for sagsbehandling

inden for og uden for "go to"-områderne. I bygningsdirektivet foreslår Kommissionen

at indføre en ny artikel, som skal sikre etablering af solenergiinstallationer på nye og

eksisterende bygninger. Ift. energieffektivitetsdirektivet foreslår Kommissionen at

hæve EU’s overordnede mål for energieffektivisering yderligere til 13 pct. i 2030.

Forslagene forventes at få lovgivningsmæssige konsekvenser, ligesom det forventes

at medføre samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser.