Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 25/11-22 - RIA Bilag 1
Offentligt
2638694_0001.png
Samlenotat
Samlenotat
vedrørende det ekstraordinære rådsmøde (retlige og indre anliggender) den
25. november 2022
22. november 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Dagsorden
Den nuværende situation langs alle migrationsruter -
status over de presserende udfordringer og fælles vej
frem
KOM dokument foreligger ikke
= Udveksling af synspunkter
Side
s. 2
Internationalt udlændingesamarbejde
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2019 - 13090
2146232
Side
1/6
Ekstraordinært rådsmøde 25. november 2022 (retlige og indre anliggender) - Bilag 1: Samlenotat vedr. ekstraordinært rådsmøde 25/11-22
Den nuværende situation langs alle migrationsruter - status over de pres-
serende udfordringer og fælles vej frem
KOM dokument foreligger ikke
= Udveksling af synspunkter
Nyt notat
1. Resumé
Formandskabet har indkaldt til ekstraordinært rådsmøde den 25. november
med kort varsel. Der er kun et punkt på dagsordenen om udveksling af syns-
punkter om den nuværende situation langs alle migrationsruter og status over
de presserende udfordringer og fælles vej frem. Det vides endnu ikke, hvor-
vidt formandskabet vil lægge op til konklusioner og i så fald, om der vil være
tale om rådskonklusioner eller formandskabskonklusioner. Det er forventnin-
gen, at fokus vil være på den aktuelle situation i Middelhavet, hvor NGO-
skibe redder irregulære migranter. Forventningen er også
efter den tilspid-
sede drøftelse mellem Italien og Frankrig om hvor NGO-skibe skal tillades
anløb
at mødet vil drøfte en fælles europæisk tilgang. Derudover er det
forventningen, at situationen langs migrationsruterne mod EU vil blive drøf-
tet, herunder særligt Den centrale Middelhavsrute. Kommissionen har frem-
lagt udkast til en EU-handleplan for det centrale Middelhav. Sagen rejser
som udgangspunkt ikke spørgsmål om gældende ret, lovgivningsmæssige og
statsfinansielle konsekvenser. Regeringens holdning er, at irregulær migra-
tion mod EU så vidt muligt skal håndteres, inden den når EU.
2. Baggrund
Formandskabet har den 18. november indkaldt til ekstraordinært rådsmøde
(retlige og indre anliggender) den 25. november 2022. Baggrunden for det
hasteindkaldte møde er konkret situationen vedrørende det norsk indregistre-
rede skib Ocean Vikings opsamling af 234 irregulære migranter i Middelha-
vet. Italien afviste skibets anmodning om anløb i italiensk havn. Frankrig
trådte til og tillod skibet anløb og ilandsætning. Herefter iværksatte Frankrig
en anmodning til de øvrige EU-medlemsstater om at bidrage til omfordeling
af de ilandsatte irregulære migranter, samtidig med at man skarpt kritiserede
Italien for ikke at leve op til sit ansvar. I samme forbindelse lod den franske
indenrigsminister forstå, at Frankrig suspenderede omfordeling af 3.500 per-
soner fra Italien, der ellers var blevet udmeldt i forbindelse med den politiske
erklæring om en midlertidig frivillig solidaritetsmekanisme vedtaget af om-
kring 20 EU-medlemsstater ultimo juni under fransk EU-formandskab. Forud
for Ocean Viking’s anløb i
fransk havn havde Italien accepteret at modtage 3
Side
2/6
Ekstraordinært rådsmøde 25. november 2022 (retlige og indre anliggender) - Bilag 1: Samlenotat vedr. ekstraordinært rådsmøde 25/11-22
andre NGO-skibe med sammenlagt over 800 irregulære migranter ombord,
dog efter først at have nægtet adgang til alle ombord på nær dem, der ansås
for sårbare.
På rådsmødet ultimo juni 2022 tilsluttede et flertal af medlemsstater sig en
politisk erklæring om en solidaritetsmekanisme. Erklæringen indeholdt en af-
tale om frivillig omfordeling af ankomne på op til 10.000 personer eller alter-
nativt at yde finansiel støtte til projekter i tredjelande eller at yde anden form
for støtte til de fem middelhavslande. Danmark valgte ikke at tilslutte sig er-
klæringen, da Danmark pga. retsforbeholdet ikke vil kunne deltage i en senere
EU-retlig udmøntning heraf. Dog tilkendegav man fra dansk side, at Danmark
fortsætter med at udvise solidaritet og aktivt bidrager unilateralt svarende til
erklæringens solidaritetsbidrag gennem indsatser i tredjelande med henblik
på at reducere migrationsstrømme
mod EU’s ydre grænser.
Den aktuelle diskussion
foranlediget af Ocean Viking’s anløb i
fransk havn
skal også ses i lyset af de nuværende høje ankomsttal for irregulære migranter
i Europa langs migrationsruterne mod EU. Der er i de første ti måneder af
2022 indgivet ca. 700.000 ansøgninger om asyl i EU, Norge og Schweiz
(EU+), hvilket er det højeste antal siden 2016, hvor der i alt blev indgivet ca.
1,2 mio. asylansøgninger. I 2015 var tallet ca. 1,3 mio.
Frontex oplyser endvidere, at der de første 10 måneder af 2022 er registreret
ca. 275.000 irregulære indrejser i EU+. Der er tale om en stigning på ca. 70
pct. i forhold til samme periode af 2021, og det højeste antal registrerede siden
2016. Middelhavsruterne til Grækenland, Italien og Spanien udgør ca. halv-
delen af de irregulære indrejste. Antallet ligger fortsat betydeligt lavere end i
2015, hvor mere end 1 mio. personer indrejste irregulært til de tre middel-
havslande.
I øvrigt har der aldrig været flere EU-medlemsstater, der modtager ekspertbi-
stand fra Det europæiske asylagentur, EUAA. 12 medlemsstater har i dag
samarbejdsaftaler med EUAA.
Endelig skal det bemærkes, at der pr. 23. oktober 2022 er registret ca. 4 mio.
ukrainere under de europæiske midlertidige beskyttelsesordninger, herunder
den europæiske midlertidige beskyttelsesordning såvel som nationale ordnin-
ger som bl.a. den danske særlov for ukrainere, som har ansøgt om midlertidig
beskyttelse i EU+.
Side
3/6
Ekstraordinært rådsmøde 25. november 2022 (retlige og indre anliggender) - Bilag 1: Samlenotat vedr. ekstraordinært rådsmøde 25/11-22
3. Formål og indhold
Det vides endnu ikke, hvorvidt formandskabet vil lægge op til konklusioner
og i så fald, om der vil være tale om rådskonklusioner, der i så fald skal ved-
tages ved enstemmighed på det ekstraordinære rådsmøde, eller formand-
skabskonklusioner, der alene udgør formandskabets egen opsamling på drøf-
telserne på rådsmødet.
Rådsmødets fokus vil som udgangspunkt være på alle migrationsruterne mod
EU, men det er forventningen, at fokus i høj grad vil være på den aktuelle
situation i det centrale Middelhav. I den forbindelse har EU-Kommissionen
fremlagt udkast til en EU-handleplan for det centrale Middelhav. Der lægges
op til tre overordnede indsatsområder: 1) Styrkelse af samarbejdet med part-
nerlande og internationale organisationer; 2) en mere koordineret tilgang til
eftersøgning og redning af migranter til søs; og 3) styrket gennemførelse af
den frivillige solidaritetsmekanisme og den fælles køreplan vedtaget i rådet
(retlige og indre anliggender) i juni 2022. Det bemærkes, at Danmark valgte
ikke at tilslutte sig erklæringen, da Danmark pga. retsforbeholdet ikke vil
kunne deltage i en senere EU-retlig udmøntning heraf.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds-
eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Det bemærkes, at evt. rådskonklusioner ikke er juridisk bindende. Det kan
dog ikke udelukkes, at der i udkastet til rådskonklusionerne muligvis vil
kunne indgå elementer, der afhængigt af indholdet evt. vil kunne få statsfi-
nansielle konsekvenser for Danmark. Afledte nationale udgifter som følge af
EU-retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevil-
lingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
8. Høring
Sagen har været forelagt i specialudvalget den 21. november 2022.
Side
4/6
Ekstraordinært rådsmøde 25. november 2022 (retlige og indre anliggender) - Bilag 1: Samlenotat vedr. ekstraordinært rådsmøde 25/11-22
Dansk Flygtningehjælp (DRC) bemærker, at EU-landene er forpligtede til at
sikre adgang til territoriet, til fair og effektive asylprocedurer, samt til ordent-
lige modtageforhold under asylsagsbehandlingen mhp. at beskytte retten til
asyl. DRC mener, at EU-landende bør etablere et europæisk eftersøgnings-
og redningsprogram (SAR) i det Centrale Middelhav, samt sikre, at private
SAR-både kan bringe flygtninge og asylansøgere i sikkerhed. DRC mener, at
den danske regering bør støtte op om etableringen af en effektiv og obligato-
risk solidaritetsmekanisme mellem EU-lande og påpeger, at den frivillige og
midlertidige solidaritetsmekanisme fra juni 2022 ikke sikrer flygtninge og
asylansøgere tilstrækkeligt.
DRC påpeger, at flygtningebeskyttelse er et globalt ansvar og kritiserer rege-
ringens antagelse om, at solidaritetsbidrag kun er effektive, hvis de udføres i
samarbejde med tredjelande, og at de medfører en begrænsning i antallet af
asylansøgere samt forøger udsendelse af afviste asylansøgere. Hertil bemær-
ker DRC, at målet med en solidaritetsmekanisme aldrig skal være at hindre
asylansøgere fra at komme til Danmark eller EU, da en sådan målsætning vil
have negative konsekvenser for flygtningebeskyttelse globalt. DRC bemær-
ker endvidere, at EU’s Asylagentur kan have en god
rolle ift. at støtte EU-
lande, hvor asylsystemet er udfordret.
Dansk Flygtningehjælp (DRC) gør opmærksom på deres positionspapir i for-
bindelse med Kommissionens lancering af en ny EU-handlingsplan for be-
kæmpelse af smugling af migranter for 2021-2025. I den forbindelse fremhæ-
ves fem anbefalinger til EU og medlemsstaterne, herunder at 1) beskyttelse,
værdighed, sikkerhed og rettigheder for flygtninge og migranter skal danne
fundamentet for indsatser i forhold til menneskesmugling, 2) alle, som er in-
volverede i menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med menneskesmug-
ling, herunder myndighedspersoner, skal holdes ansvarlige, 3) arbejde mål-
rettet for at sikre alternativer til irregulær migration, 4) tilgangen til menne-
skesmugling kræver et mere nuanceret perspektiv, som tager højde for de for-
skellige aktører, der er involveret i at facilitere bevægelser ad irregulære ruter,
5) uforudsete negative konsekvenser i forhold til beskyttelse skal afdækkes
og dokumenteres, og indsatser mod smugling skal understøttes af evidens.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at de sædvanlige skarpe positioner vedrørende balancen mel-
lem solidaritet og ansvar vil blive italesat. Det forventes således, at særligt
middelhavslandene vil fokusere på vigtigheden af omfordeling som afgø-
rende for europæisk solidaritet. Andre medlemsstater forventes at understrege
Side
5/6
Ekstraordinært rådsmøde 25. november 2022 (retlige og indre anliggender) - Bilag 1: Samlenotat vedr. ekstraordinært rådsmøde 25/11-22
det ansvar, der påhviler frontlinjestaterne i forhold til at beskytte de ydre
grænser, men også de særlige forpligtelser, der påhviler medlemsstaterne ved
Middelhavet i forhold til redningsaktioner til søs. Andre medlemsstater, sær-
ligt frontlinjestaterne, der grænser op til de østlige ruter, forventes at påpege,
at man allerede påtager sig et langt større ansvar, da de huser et meget stort
antal fordrevne fra Ukraine.
Der forventes, at være bred enighed om betydningen af den eksterne migrati-
onsdimension
for at kunne forebygge og reducere migrationspresset på EU’s
ydre grænser. Der forventes derfor også at være medlemsstater, der vil frem-
hæve betydningen af etablering af partnerskaber og konkrete samarbejder
med tredjelande særligt i Nordafrika mhp. at reducere afgange af smuglernes
både med irregulære migranter mod Europa.
10. Regeringens generelle holdning
Generelt støtter regeringen øget overvågning af migrationsbevægelser langs
alle ruterne og på
EU’s
eksterne grænser samt sikring af effektiv brug af EU's
agenturer i håndteringen af udfordringer på asyl- og grænseområdet. Det an-
erkendes, at frontlinjestater kan være udsat for et pludseligt og betydeligt mi-
grationspres, og at der derfor kan være behov for konkrete solidaritetsbidrag
fra EU's institutioner og andre medlemsstater. For at solidaritetsbidrag kan
være effektive skal de føre til en reduktion i irregulære migrationsstrømme
mod EU. Hovedfokus bør derfor være på solidaritetsbidrag i form af indsatser
i tredjelande langs migrationsruterne, herunder særligt i nabolande til Schen-
genområdet. Herudover bør der være fokus på solidaritetsbidrag, der kan
sikre, at udsendelse intensiveres.
Endeligt er det vigtigt, at der er fokus på, at lande efterlever deres forpligtel-
ser i forhold til internationale konventioner om eftersøgning og redning. Det
er vigtigt for den civile skibsfart, herunder i forbindelse med skibes bistand
til landes eftersøgnings- og redningstjenesters opsamling af nødstedte, kan
ske med mindst mulig forstyrrelse for skibsdriften.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side
6/6