Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 3927 - økofin Bilag 1
Offentligt

5. januar 2023

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. januar 2023

Præsentation af det svenske formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Finansministeriet

Økonomiske konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

Økonomisk genopretning i EU: Implementering af genopretningsfacilite-

ten (RRF) og revideret rådsimplementerende beslutning vedr. Luxem-

bourgs opdaterede genopretningsplan

KOM(2020)408, KOM(2022)737

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

Rådskonklusioner vedr. det europæiske semester samt godkendelse af an-

befalinger til euroområdet

KOM(2022)780, KOM(2022)781, KOM(2022)782

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 2 af 59

Dagsordenspunkt 1:

Præsentation af det svenske

formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Sverige varetager EU-formandskabet i 1. halvår af 2023. Det svenske formandskab ventes på

ECOFIN 17. januar 2023 at præsentere sit arbejdsprogram. Fra dansk side venter man at

kunne tilslutte sig en generel støtte i Rådet til formandskabets prioriteter i ECOFIN. Den danske

holdning til de enkelte sager fastlægges som vanligt i den hjemlige EU-beslutningsprocedure.

2. Baggrund

Sverige har EU-formandskabet i 1. halvår af 2023. Det svenske formandskab ventes

på ECOFIN 17. januar 2023 at præsentere sit arbejdsprogram og prioriteter på

ECOFIN-området. Det svenske formandskabs arbejdsprogram har generelt fokus

på fire emner: 1) Sikkerhed, 2) Modstandsdygtighed igennem øget konkurrenceevne

3) Velstand igennem grøn- og energiomstilling og 4) Demokratiske værdier og rets-

statssikkerhed. I forlængelse af de foregående formandskaber ventes Sverige på

ECOFIN-området at prioritere de økonomiske konsekvenser af Ruslands invasion

af Ukraine

implementeringen af genopretningsfaciliteten, en række igangværende

finansielle og økonomiske sager samt skatte- og afgiftssager. Der henvises til

bilag 1

for en oversigt over centrale ECOFIN-sager.

Økonomisk-politiske område

Der skal arbejdes videre med implementeringen af genopretningsfaciliteten (Recovery

and Resilience Facility,

RRF)

, som skal bidrage til at imødegå de økonomiske konse-

kvenser af COVID-19-krisen og styrke den grønne og digitale omstilling i EU-lan-

dene.

ECOFIN ventes i 1. halvår 2023 at skulle tage stilling til Kommissionens forslag til

rådsimplementerende beslutninger

vedr. EU-landenes

genopretningsplaner

ifm. eventuelle

opdateringer samt ifm. udvidelse af planerne med REPowerEU

-kapitler. REPo-

wer-kapitlerne skal indeholde tiltag, der bidrager til udfasning af russisk fossil

energi. ECOFIN ventes også at have horisontale og evt. tematiske drøftelser om

implementeringen af

genopretningsfaciliteten.

ECOFIN ventes løbende, at drøfte de økonomiske og finansielle aspekter af Rus-

lands invasion af Ukraine, herunder

EU’s økonomiske assistance til Ukraine og

im-

plementeringen af EU’s sanktioner mod Rusland, konsekvenserne af krigen for

Genopretningsfaciliteten skal yde finansiel assistance på op til 672,5 mia. euro (2018-priser), heraf 312,5 mia.

euro i tilskud og op til 360 mia. euro i lån.

Kommissionens

REPowerEU-plan

har til formål at bidrage til udfasning af russisk fossil energi i EU og

fokuserer på hhv. energibesparelser, diversificering af energiimport, substituering af fossile brændsler og hurti-

gere udrulning af ren energi, intelligente investeringer samt styrket energiforsyningssikkerhed. Planen indehol-

der også et forslag til revision af genopretningsfaciliteten, som indebærer, at EU-landene kan inkludere REPo-

werEU-kapitler i deres genopretningsplaner, hvilket ECOFIN nåede til enighed om 4. oktober 2022. [Rådet

godkendte 20. december 2022 det tjekkiske formandskabs aftale med EP om forslaget, der ventes formelt ved-

taget i starten af 2023.]

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 3 af 59

EU’s økonomier samt

håndteringen heraf, herunder tiltag mhp. håndtering af ener-

gikrisen.

Formandskabet ventes også, at prioritere gennemførelsen af det europæiske seme-

ster for 2023 på baggrund af Kommissionens

årlige undersøgelse for bæredygtig vækst

varslingsrapport

(som identificerer EU-lande med risiko for makroøkonomiske uba-

lancer) samt udkast til

anbefalinger til euroområdet som helhed.

Kommissionens udspil

blev offentliggjort 22. november 2022. Arbejdet med semesteret for 2023 vil fortsat

tage højde for arbejdet med implementering af EU-landenes genopretningsplaner

samt EU-landenes energipolitik og grønne omstilling, herunder initiativer relateret

til

REPowerEU.

Kommissionen ventes, at fremlægge

landerapporter

og foreslå

lande-

anbefalinger,

der dækker både strukturpolitiske temaer og finanspolitik mhp. vedta-

gelse i Rådet i juni og juli 2023.

ECOFIN ventes i 2023, at have drøftelser af en mulig reform af de finanspolitiske

og økonomiske rammer og regler, herunder særligt

Stabilitets- og Vækstpagten

pro-

ceduren for makroøkonomiske ubalancer.

Kommissionens meddelelse af 9. november

2022, der indeholder et udspil til en reform af reglerne, vil danne grundlag for drøf-

telserne og vil indgå i Kommissionens overvejelser om at fremsætte formelle lov-

givningsforslag mhp. en egentlig reform, muligvis i første halvår af 2023. I medde-

lelsen foreslår Kommissionen bl.a., at overvågningen af og kravene til EU-landenes

finanspolitik forankres i nationale, mellemfristede planer, der skal indeholde ud-

giftslofter på basis af en ny hovedindikator vedr. offentlige nettoudgifter (offentlige

udgifter fratrukket renteudgifter, konjunkturfølsomme ledighedsudgifter og korri-

geret for diskretionære indtægtsforøgende- eller reducerende tiltag). Formålet med

planerne og deres udgiftslofter er, at sikre en holdbar gældsudvikling. De mellem-

fristede planer skal desuden indeholde reformer og investeringer, som bl.a. skal

adresse makroøkonomiske ubalancer i de lande, hvor det er relevant. Nye regler vil

eventuelt kunne træde i kraft fra og med 2024, hvor den såkaldte

generelle undtagelses-

klausul

ventes deaktiveret. Undtagelsesklausulen har siden dens aktivering i marts

2020 medført stor fleksibilitet i håndhævelsen af de eksisterende regler.

Der kan endvidere komme drøftelser vedr. implementeringen af de eksisterende

regler under

Stabilitets- og Vækstpagten,

herunder ifm. Kommissionens vurderinger af

EU-landenes offentlige finanser på baggrund af dens økonomiske prognose i for-

året 2023. Kommissionen har meddelt, at betingelserne vurderes opfyldt for, at den

generelle undtagelsesklausul

er aktiv i 2023 (ligesom i 2020, 2021 og 2022) i lyset af den

fortsatte økonomiske usikkerhed, herunder som følge af Ruslands krig i Ukraine og

de stigende energipriser. Kommissionen har med henvisning til den store usikker-

hed om den økonomiske udvikling foreløbigt valgt ikke at tage initiativ til anven-

delse af de eksisterende regler i form af henstillinger om korrektion af underskud

over 3 pct. af BNP eller om efterlevelse af reglerne om mål for strukturel saldo og

strukturelle budgetforbedringer. Kommissionen vil igen i foråret vurdere sin tilgang

til anvendelsen af de finanspolitiske regler, hvilket muligvis vil give anledning til

drøftelser i ECOFIN.

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 4 af 59

Det finansielle område

Forslaget om revision af

EU’s kapitalkravregler

ventes at blive en central prioritet

og har bl.a. til formål at gennemføre anbefalinger fra Basel-komitéen vedr. kredit-

institutters kapitalkrav, som har stor betydning for rammevilkårene for danske

penge- og realkreditinstitutter. Der er opnået enighed i Rådet 8. november 2022.

Der vil muligvis pågå trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet i 1. halvår 2023.

Bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering ventes også, at være en central pri-

oritet for formandskabet. Rådet er i juni 2022 nået til enighed om en fælles EU-

hvidvasktilsynsmyndighed, som skal føre det direkte daglige tilsyn med udvalgte

banker og andre finansielle virksomheder (såkaldt forpligtede enheder) i EU, ud-

valgt efter risiko. Tilsynsmyndigheden skal føre tilsyn i alle EU-lande. Rådet er i

december 2022 nået til enighed om ændring af hvidvaskdirektivet og en ny hvid-

vaskforordning. Der vil muligvis i 1. halvår 2023 blive indledt trilogforhandlinger

med Europa-Parlamentet, og placeringen af hvidvasktilsynsmyndigheden vil mulig-

vis blive drøftet mellem Rådet og Europa-Parlamentet.

På det finansielle område ventes en central prioritet fortsat at være det videre ar-

bejde med at styrke bankunionen. Det videre arbejde vil tage afsæt i en erklæring,

som udvidet eurogruppe (EG+) nåede til enighed om 16. juni 2022. Erklæring fast-

lægger prioriteter for styrkelse af bankunionen, hvor der i første omgang er fokus

på at styrke EU-rammerne for krisehåndtering af kreditinstitutter i alle EU-lande,

som kommer i problemer og bliver nødlidende (BRRD), og brugen af nationale

indskydergarantimidler (DGSD). Kommissionen ventes at fremsætte forslag herom

i 1. halvår 2023.

Kommissionen fremsatte i september 2021 en pakke på forsikringsområdet, herun-

der et forslag om

revision af regler for forsikrings- og pensionsselskaber

(Solvens II-direkti-

vet). Rådet er i juni 2022 nået til enighed om ændring af Solvens II-direktivet. Der

vil i 1. halvår 2023 muligvis blive indledt drøftelser med Europa-Parlamentet. Dele

af direktivet vil skulle udmøntes i en kommende delegeret Solvens II-forordning.

Pakken består derudover af et forslag til et nyt direktiv for

genopretning og afvikling af

forsikringsselskaber.

Rådet er i december 2022 nået til enighed herom. Der vil muligvis

i 1. halvår 2023 blive indledt trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet.

Der ventes derudover fokus på videreudvikling af kapitalmarkedsunionen (CMU),

som har til formål at udbygge EU’s finansielle markeder og derved fremme vækst

og beskæftigelse i EU-landene. Rådet er nået til enighed om forslag til etablering af

en europæisk central database for offentliggjort information, herunder bærdygtig-

hedsrelateret information (ESAP), forslag til

ændring af reglerne om alternative investe-

ringsfonde

(AIFMD) og

kollektive investeringsfonde

(UCITS-direktivet), forslag til

ændring

af regler vedr. markeder for finansielle instrumenter

(MiFID/MiFIR) samt forslag om

æn-

dring af regler for afvikling af handel med værdipapirer

(CSDR). Der vil muligvis i 1. halvår

2023 blive indledt trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet.

Kommissionen har i december 2022 fremsat yderligere forslag vedr. kapitalmar-

kedsunionen. Det gælder et forslag til

ændring af rammer for handel med afledte finansielle

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 5 af 59

instrumenter,

såkaldte derivater (EMIR), som har fokus på at gøre denne handel mere

sikker og modstandsdygtig.

Der er derudover fremsat forslag til

ændring af regler vedr. børsnotering

om at lempe

informationskravene samt procedurerne såvel som muliggøre, at selskaber på

vækstmarkeder skal give forskellige stemmerettigheder til forskellige klasser af akti-

onærer, eksempelvis med det formål at tiltrække kapital fra investorer, samtidig med

at nogle aktionærer, fx grundlæggeren, bevarer en bestemmende indflydelse. Det

foreslås også at tydeliggøre koncepter ifm. markedsmisbrug.

Der ventes forhandlinger i Rådet om forslag

om at fremme af straksbetalinger i euro.

Derudover ventes Kommissionen i 1. halvår 2023 at fremsætte et forslag om en

digital centralbankvaluta

(digital euro), forslag til

ændring af betalingstjenestedirektivet

(PSDII) samt forslag vedr.

detailinvestorers brug af finansielle markeder.

Skatteområdet

På selskabsskatteområdet ventes fortsat fokus på

EU-implementering af OECD-aftalens

spor 2 om minimumsbeskatning af selskaber,

som indebærer, at større multinationale kon-

cerner med en omsætning på mindst 750 mio. euro betaler en effektiv minimums-

skat på 15 pct., hvis de har aktivitet i blot ét af de lande, som er omfattet af aftalen.

Forslaget er færdigbehandlet på teknisk niveau, og der blev 15. december 2022 op-

nået enstemmighed om forslaget i Rådet. Direktivet ventes at træde i kraft senest

ved udgangen af 2023.

Ift. indsatsen for bekæmpelse af skatteundgåelse og -unddragelse ventes ECOFIN

at drøfte forslag til

revision af det administrative skattesamarbejde

(Directive of Admini-

strative Corporation 8 - DAC8), som skal sikre, at oplysninger om kryptoaktiver og

elektronisk valuta udveksles automatisk mellem EU-landene. Der vil desuden mu-

ligvis være drøftelser af forslaget om

fælles EU-regler til bekæmpelse af skatteundgåelse ved

brug postkasseselskaber

(Anti-Tax Avoidance Directive - ATAD3). Kommissionen vil

muligvis også præsentere et forslag, som skal adressere skatterådgiveres rolle ifm. at

facilitere skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning mv. (Securing the Activity

Framework of Enablers - SAFE). Den nærmere udformning af forslaget kendes

endnu ikke. Det er ligeledes muligt, at der under svensk formandskab vil være drøf-

telser af et forslag om

fælles regler for kildeskat på udbytter og renter

(Withholding Tax

Initiative), som skal sikre at EU-landene har de nødvendige oplysninger til at for-

hindre skatteunddragelse og skatteundgåelse ift. kildeskat og samtidig sikre mere

effektive procedurer for tilbagebetaling af kildeskat for aktionærer og skattemyn-

digheder.

Under svensk formandskab ventes en ajourføring af

EU’s sortliste over skattely uden

for EU,

der opdateres halvårligt, næste gang formentlig ifm. ECOFIN i februar.

Adfærdskodeksgruppen for Erhvervsbeskatning

(Code of Conduct on Business Taxation)

ventes desuden at udarbejde vejledninger til vurdering af EU-landenes skatteord-

ninger ud fra et revideret mandat, som blev vedtaget af ECOFIN 8. november 2022,

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 6 af 59

og som træder i kraft 1. januar 2023. Det nye mandat indebærer bl.a., at Adfærds-

kodeksgruppen fremadrettet

–

ud over de diskriminerende skatteordninger ift. lan-

denes normale skatteregler, som allerede undersøges

–

også kan undersøge alle po-

tentielt skadelige skatteordninger, der tiltrækker aktivitet på bekostning af andre

EU-lande.

ECOFIN vil muligvis også skulle behandle forslag på moms- og afgiftsområdet,

herunder forslag

om moms i den digitale tidsalder.

ECOFIN ventes, at skulle arbejde videre med

revision af energibeskatningsdirektivet,

som

ECOFIN drøftede første gang i december 2022. Forslaget lægger op til, at mini-

mumssatserne forhøjes, indekseres og fastsættes pba. energiprodukternes energi-

indhold samt miljø- og klimapåvirkning, ligesom anvendelsesområdet foreslås ud-

videt til at omfatte nye teknologier samt energiprodukter anvendt ifm. passagerflyv-

ning og færgefart inden for EU.

Budgetområdet

På budgetområdet vil Kommissionen i 2. kvartal 2023 præsentere en midtvejseva-

luering af EU’s flerårige finansielle ramme (MFF). Derudover ventes

der i juni og

juli forhandlinger om Rådets position ifm. Kommissionens forslag til

EU’s 2024-

budget.

Desuden ventes forhandlinger om

Rådets henstilling til decharge

på baggrund af

Revisionsrettens årsrapport for 2021. Samtidig fortsættes den videre behandling af

forslag til

omarbejdning af EU’s finansforordning,

der sætter rammen for gennemførslen

af EU’s budget.

Herudover ventes drøftelser af Kommissionens forslagspakke af 22. december

2021 om

nye indtægter

til EU’s budget.

Pakken indeholder forslag til nye indtægtskil-

der til EU’s budget baseret på henholdsvis provenu fra EU’s kvotehandelssystem,

provenu fra indførslen af en CO

-grænsetilpasningsmekanisme samt provenu fra

implementeringen af spor 1 i OECD-aftalen.

Der skal arbejdes videre med implementeringen af genopretningsinstrumentet

(Next

Generation EU,

NGEU)

, der blandt andet finansierer genopretningsfacilite-

ten.

Toldområdet

På toldområdet ventes en præsentation af Kommissionens varslede

reform af EU’s

toldkodeks

(EUTK). Det nærmere indhold i reformpakken er endnu ikke kendt.

Drøftelserne i ECOFIN ventes i første omgang at fokusere på den kommende kon-

sekvensvurdering.

Øvrige sager

ECOFIN ventes også at skulle forberede fælles EU-holdninger forud for IMF- og

G20-møder,

særligt IMF’s

forårsmøde 14.-15. april 2023.

Genopretningsinstrumentet indebærer, at

Kommissionen på vegne af EU-landene optager fælles EU-lån mhp.

at finansiere en række EU-budgetprogrammer og yde finansiel assistance for op til 750 mia. euro (2018-priser).

Genopretningsinstrumentet finansierer blandt andet genopretningsfaciliteten.

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 7 af 59

3. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ingen formel rolle ift. præsentationen af programmet.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivningsmæs-

sige konsekvenser for Danmark.

6. Økonomiske konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøko-

nomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

De konkrete sager på ECOFIN’s

dagsordener i 1. halvår 2023 vil imidlertid kunne have væsentlige statsfinansielle,

samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

7. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landenes nærmere holdning til formandskabets arbejdsprogram kendes endnu

ikke, men der ventes generel støtte til det svenske formandskabs arbejdsprogram

og prioriteter for ECOFIN i 1. halvår 2023.

9. Generel dansk holdning

Fra dansk side venter man at kunne tilslutte sig en generel støtte til det svenske

formandskabs arbejdsprogram og prioriteter i ECOFIN. Derudover vil den danske

holdning til de enkelte sager blive fastlagt i den hjemlige EU-beslutningsprocedure.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 8 af 59

Bilag 1: Oversigt over væsentligste ECOFIN-sager

Økonomisk-politiske sager

Sag/initiativ

Forløb/status

Styrkelse af det økonomi- Det Europæiske Råd (DER) og

EU’s

finansministre (den

ske samarbejde i EU udvidede eurogruppe) har i de senere år løbende haft

(styrkelse af ØMU’en)

drøftelser af yderligere styrkelser af ØMU’en.

Styrkelse af bankunionen, kapitalmarkedsunionen og den

finansielle regulering for alle EU-lande ventes fortsat at

være en central del af ØMU-drøftelserne. ØMU-arbejdet

kan også komme til at omfatte andre emner inden for det

økonomisk-politiske område.

Genopretningsfacilitet

(RRF)

Genopretningsfaciliteten

skal understøtte reformer og inve-

steringer til økonomisk genopretning i lyset af COVID-

19-krisen samt grøn og digital omstilling.

Fra

genopretningsfaciliteten

kan der ydes finansiel assistance

til EU-landene i form af direkte støtte og/eller lån. Den

samlede finansielle assistance fra

genopretningsfaciliteten

kan

udgøre op til 672,5 mia. euro (2018-priser), heraf 312,5

mia. euro i tilskud og 360 mia. euro i lån.

Alle EU-lande har afleveret deres

genopretningsplaner

efter

en grundig dialog med Kommissionen. Kommissionen

har siden medio juni 2021 løbende fremlagt forslag til

rådsimplementerende beslutninger

vedr. de enkelte landes

gen-

opretningsplaner,

der herefter skal godkendes i Rådet med

kvalificeret flertal. Rådet har godkendt

rådsimplementerende

beslutninger

vedr.

genopretningsplanerne

for alle lande.

Udbetalinger af midler fra

genopretningsfaciliteten

til landene

vil løbende blive besluttet af Kommissionen, når

genopret-

ningsplanerne

er godkendt og i takt med, at landene opnår

milepæle og mål i deres

genopretningsplaner.

Kommissionen

påbegyndte processen med udbetalinger på baggrund af

opfyldte milepæle og mål ultimo 2021.

Kommissionen fremlagde 18. maj 2022 et forslag til til-

pasning af EU’s genopretningsfacilitet som led i

REPo-

werEU-planen,

der har til formål at udfase EU's af-

hængighed af import af fossile brændstoffer fra Rusland

så hurtigt som muligt. Forslaget indebærer, at EU-lan-

dene kan inkludere REPowerEU-kapitler med nye tiltag

i deres genopretningsplaner. Det tjekkiske formandskab

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 9 af 59

opnåede enighed med Europa-Parlamentet i 14. decem-

ber 2022. Det færdigforhandlede forslag ventes formelt

vedtaget i 1. halvår 2023.

En mulig reform af EU’s

ECOFIN skal i 2023

drøfte en mulig reform af EU’s

fi-

finanspolitiske og økono-

nanspolitiske og økonomiske regler (”Stabilitets-

og Vækst-

miske rammer og regler

pagten”),

der bl.a. implementerer EU-traktatens

krav om,

at landenes bruttogæld og faktiske underskud ikke må

overstige hhv. 60 og 3 pct. af BNP, samt

proceduren for

makroøkonomiske ubalancer.

Kommissionens meddelelse af

9. november 2022, der indeholder et udspil til en reform

af reglerne, vil danne baggrund for drøftelserne.

Meddelelsen og drøftelserne i ECOFIN vil indgå i Kom-

missionens overvejelser om at fremsætte forslag til en re-

form, muligvis i første halvår af 2023. Nye regler vil even-

tuelt kunne træde i kraft fra og med 2024, hvor den

gen-

nerelle undtagelsesklausul

ventes deaktiveret. Undtagelses-

klausulen har siden dens aktivering i marts 2020 medført

stor fleksibilitet i håndhævelsen af de eksisterende regler.

I meddelelsen foreslår Kommissionen bl.a., at overvåg-

ningen af og kravene til EU-landenes finanspolitik foran-

kres i nationale, mellemfristede planer for finans- og

strukturpolitik. Planerne skal med udgangspunkt i en ny

hovedindikator for finanspolitikken, et mål for det of-

fentlige nettoudgiftsniveau, fastsætte årlige krav, der bi-

drager til en holdbar gældsudvikling. De mellemfristede

planer skal også indeholde investeringer og reformer, der

i visse tilfælde kan medføre lempeligere krav til landenes

finanspolitik og udskudt gældsreduktion, herunder hvis

investeringerne og reformerne styrker den finanspolitiske

holdbarhed. Lande med substantielle eller moderate

gældsudfordringer stilles større krav om at forbedre de

offentlige finanser med deres mellemfristede planer,

mens lande med lave gældsudfordringer har større spille-

rum i fastlæggelsen af finanspolitikkerne. Kommissionen

skal vurdere og Rådet skal godkende de mellemfristede

planer.

I meddelelsen lægger Kommissionen også op til at styrke

håndhævelsen af de finanspolitiske regler. Kommissio-

nen lægger fx op til at tildele henstillinger i tilfælde af af-

vigelser fra målene for nettoudgiftsniveauet, hvor Kom-

missionen generelt lægger op til at foreslå Rådet at tildele

lande med høje gældsudfordringer henstillinger, mens

lande med moderate gældsudfordringer tillades mindre

afvigelser. Kommissionen har derudover overvejelser om

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 10 af 59

en ændret praksis for sanktioner, så eventuelle bøder (kan

fortsat kun tildeles eurolande) gøres mindre, men i højere

grad tages i anvendelse.

I meddelelsen foreslår Kommissionen også, at samarbej-

det om makroøkonomiske ubalancer gøres mere fremad-

skuende og integreres i arbejdet med de mellemfristede

planer, idet lande med ubalancer skal integrere reformer

og investeringer, der adresserer disse ubalancer, i deres

mellemfristede planer.

Det europæiske semester Formålet med det

europæiske semester

er at styrke koordi-

nation og drøftelsen af EU-landenes prioriteter for den

økonomiske politik forud for vedtagelsen af nationale fi-

nanslove o.l.

Kommissionen offentliggjorde 22. november 2022 sin

årlige undersøgelse for bæredygtig vækst 2023, varslingsrapport

om makroøkonomiske ubalancer 2023

samt udkast til Rådets

økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som helhed for

2023.

ECOFIN vil i januar 2023 vedtage rådskonklusioner

vedr.

undersøgelsen for bæredygtig vækst

varslingsrapporten

vedtage

anbefalingerne til euroområdet som helhed.

Kommissi-

onens udspil og rådskonklusionerne herom vil sammen

med drøftelsen på DER 23.-24. marts 2023 af relevante

økonomiske temaer indgå som input til de enkelte landes

stabilitets- eller konvergensprogrammer

samt

nationale reformpro-

grammer,

som skal foreligge senest i april 2023.

ECOFIN skal i juni 2023 enes om

landespecifikke anbefalin-

ger

samt rådsudtalelser om EU-landenes programmer,

som Kommissionen fremlægger udkast til i maj eller

primo juni 2023 sammen med økonomiske analyser af

hvert enkelt land og dybdegående analyser for lande med

risici for makroøkonomiske ubalancer (udepeget i

vars-

lingsrapporten

af 22. november 2022).

Senere i juni endosserer DER de

landespecifikke anbefalin-

ger,

og ECOFIN vedtager dem formelt i juli 2023.

Det svenske formandskab ventes at prioritere gennemfø-

relsen af det

europæiske semester

for 2023.

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 11 af 59

Økonomiske konsekven- ECOFIN har siden Ruslands invasion af Ukraine 24. fe-

ser af Ruslands krig i bruar 2022 løbende drøftet de økonomiske og finansielle

Ukraine

aspekter af Ruslands krig i Ukraine, herunder økonomisk

assistance til Ukraine og

implementeringen af EU’s sank-

tioner mod Rusland, konsekvenserne af krigen for EU’s

økonomier samt håndteringen heraf, herunder tiltag

mhp. håndtering af energikrisen.

ECOFIN ventes i 1. halvår 2023 fortsat løbende at drøfte

økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands krig

i Ukraine.

Finansielle sager

Sag/initiativ

Forløb/status

Revision af kapitalkrav Rådet har 8. november 2022 opnået enighed om

forslag om

(færdiggørelse af Basel

revision af EU’s kapitalkravregler.

Forslaget har bl.a. til for-

III mv.)

mål at gennemføre anbefalinger fra Basel-komitéen for

kreditinstitutters kapitalkrav (færdiggørelse af Basel III),

som har stor betydning for rammevilkårene for danske

penge- og realkreditinstitutter.

Basel-anbefalingerne indeholder bl.a. et kapitalgulv, der

skal sikre et minimum af kapital i institutter, som benytter

såkaldt interne modeller til at opgøre deres kapitalkrav.

Forslaget indeholder overgangsordninger vedr. kapital-

gulvet, som indebærer lavere kapitalkrav for boliglån og

lån til virksomheder uden ekstern kreditvurdering med

lav risiko for tab. Ordningerne er midlertidige og løber til

og med 2032. Ordningerne sikrer et delvist hensyn til

danske penge- og realkreditinstitutter. Kommissionen

skal inden udgangen af 2031 fremsætte et nyt forslag efter

en analyse fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

(EBA), såfremt ordningerne skal forlænges efter 2032.

Forslaget vedrører også sektoraktier (f.eks. mindre og re-

gionale danske pengeinstitutters fællesejede virksomhe-

der som led i drift af datacentraler), tilsynsmyndigheders

uafhængighed, krav til sikkerhed i fast ejendom og kapi-

talkrav for markedsrisiko, dvs. kapitalkrav til institutters

beholdninger af værdipapirer. Derudover indeholder for-

slaget øget integration af bæredygtighedsrisici i regulerin-

gen (såkaldte ESG-risici).

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 12 af 59

Der vil muligvis pågå trilogforhandlinger med Europa-

Parlamentet i 1. halvår 2023.

EU-tiltag til hvidvaskbe- Der arbejdes aktuelt på nye EU-tiltag på hvidvaskområ-

kæmpelse

det, herunder forslag om en ny EU-hvidvasktilsynsmyn-

dighed

og forslag til ændring af EU’s hvidvaskdirektiv, ny

hvidvaskforordning. Forslagene har generelt til formål at

styrke hvidvaskbekæmpelsen i EU-landene.

Rådet er 29. juni 2022 nået til enighed om

forslaget om en

EU-hvidvasktilsynsmyndighed.

Myndigheden skal føre di-

rekte tilsyn med udvalgte finansielle forpligtede enheder,

som udvælges efter en risikobaseret tilgang, som betyder,

at de forpligtede enheder, fx banker, hvor risikoen for

hvidvask er størst, underlægges direkte tilsyn. Dertil kom-

mer et geografisk princip, som indebærer, at myndighe-

den skal føre tilsyn med mindst én forpligtet enhed i hvert

EU-land. Myndigheden skal derudover føre tilsyn med de

nationale hvidvasktilsynsmyndigheder og derigennem in-

direkte tilsyn med de forpligtede enheder, som ikke er

udvalgt til direkte tilsyn. Det er muligt, at man i 1. halvår

2023 vil indlede trilogforhandlinger med Europa-Parla-

mentet. Derudover vil placeringen af myndigheden mu-

ligvis blive drøftet.

Der er 20. december 2022 opnået enighed i Rådet om

for-

slag til ændring af EU’s hvidvaskdirektiv og ny hvidvaskforord-

ning.

Der vil muligvis blive indledt trilogforhandlinger

med Europa-Parlamentet i 1. halvår 2023.

Der er 29. juni 2022 opnået enighed i trilogforhandlinger

med Europa-Parlamentet om

forslag til ændring af pengeover-

førselsforordningen.

Styrkelse af bankunionen Udvidet eurogruppe (EG+) nåede 16. juni 2022 til enig-

hed om en fælles erklæring, som fastlægger overordnede

prioriteter og en hensigtserklæring for styrkelse af bank-

unionen i de kommende år. Erklæringen indebærer, at ar-

bejdet

–

indtil afslutningen på den nuværende institutio-

nelle cyklus (2019-2024)

–

vil fokusere på at styrke EU-

rammerne for krisehåndtering af kreditinstitutter, som

kommer i problemer og bliver nødlidende (BRRD), og

på brugen af nationale indskydergarantimidler. Kommis-

sionen ventes at fremsætte forslag herom i 1. halvår 2023.

Derudover indebærer erklæringen, at man senest i starten

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 13 af 59

af næste institutionelle cyklus (2025-30) gør status for ar-

bejdet mhp. at drøfte yderligere tiltag.

Det bemærkes, at Kommissionen har fremsat en række

forslag, som også indgår i styrkelsen af bankunionen.

Det drejer sig om en pakke af

forslag om misligholdte lån

(”Non-Performing Loans” –

NPL),

fremsat i marts 2018,

møntet på at håndtere NPL i kreditinstitutter i EU. Pak-

ken indeholder bl.a. et todelt lovgivningsforslag. Den ene

del vedrører direktiv om udvikling af sekundære marke-

der for misligholdte lån (NPL), hvorom der pba. råds-

enighed blev opnået enighed med Europa-Parlamentet i

juni 2021. Den anden del vedrører etablering af et værk-

tøj til hurtigere realisering af sikkerhed vedr. lån, hvorom

der i 2. halvår 2019 blev opnået enighed i Rådet. Trilog-

forhandlingerne med Europa-Parlamentet udestår.

Det drejer sig endvidere om forslag fra november 2015

om en

fælles indskudsforsikringsordning og

–fond (”European

Deposit Insurance Scheme” –

EDIS)

for landene i bankunio-

nen. EDIS skal bidrage til at reducere det negative sam-

spil, hvor skrøbelige banksystemer og svage offentlige fi-

nanser påvirker hinanden negativt, og skal omfatte de

lande, som deltager i bankunionen, herunder eventuelle

deltagende ikke-eurolande. Drøftelserne om EDIS-for-

slaget afventer de overordnede drøftelser vedr. styrkelse

af bankunionen i udvidet eurogruppe.

Pakke på forsikringsom- Kommissionen fremsatte 22. september 2021 en pakke

rådet (revision af Solvens af nye forslag på forsikringsområdet.

II mv.)

Pakken består af et

forslag til en revision af Solvens II-direktivet

om udøvelse af forsikringsvirksomhed. Dele af direktivet

vil skulle udmøntes i en kommende delegeret Solvens II-

forordning (samlet ’Solvens II-reglerne’). Der er opnået

rådsenighed om revision af Solvens II-direktivet i juni

2022. Det er muligt, at man i 1. halvår 2023 vil indlede

trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet.

Pakken består derudover af et

forslag til et nyt direktiv for

genopretning og afvikling af forsikringsselskaber.

Der er i decem-

ber 2022 opnået enighed i Rådet. Der vil muligvis blive

indledt trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet i 1.

halvår 2023.

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 14 af 59

Pakke vedr. kapitalmar- Kommissionen fremsatte 25. november 2021 en pakke af

kedsunionen, november forslag på kapitalmarkedsområdet, der skal bidrage til den

2021

fælles udvikling af EU-landenes finansielle markeder, den

såkaldte kapitalmarkedsunion for alle EU-lande.

Pakken indeholder

forslag om et såkaldt fælles europæisk ad-

gangspunkt (”European Single Access Point” –

ESAP),

som

digitalt samler offentlige finansielle og ikke-finansielle

oplysninger om europæiske virksomheder, herunder om

bæredygtighed og årsrapporter. Der er opnået rådsenig-

hed 29. juni 2022, og der kan muligvis i 1. halvår 2023

indledes trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet.

Pakken indeholder også

forslag om revision af direktiver om

forvaltere af alternative investeringsfonde (”Alternative Investment

Fund Managers”

–

AIFM) og kollektive investeringsinstitutter

(”Undertakings for Collective Investment in Transferable Securi-

ties” –

UCITS).

Der er opnået rådsenighed 17. juni 2022,

og der kan muligvis i 1. halvår 2023 indledes trilogfor-

handlinger med Europa-Parlamentet.

Pakken indeholder også

forslag til revision af forordningen om

europæiske langsigtede investeringsfonde (”European Long-Term

Investment Funds”

- ELTIF).

En endelig aftale mellem Rå-

det og Europa-Parlamentet er vedtaget i december 2022.

Pakken indeholder derudover

forslag om

revision af regler

om markeder for finansielle instrumenter (MiFID/MiFIR)

mhp.

at øge gennemsigtighed i handlen med finansielle instru-

menter i EU, fx aktier og obligationer, herunder ved at

styrke incitamentet til at etablere udbydere af såkaldt kon-

solideret løbende handelsinformation (”Consolidated

Tape Provider” –

CTP). Der er 20. december 2022 op-

nået enighed i Rådet. Der vil muligvis blive indledt trilog-

forhandlinger med Europa-Parlamentet i 1. halvår 2023.

Forslag vedr. kapitalmar- Kommissionen fremlagde 7. december 2022 nye forslag,

kedsunionen, december som har til formål at styrke kapitalmarkedsunionen.

2022

Det gælder bl.a. et

forslag vedr. notering af virksomheder til han-

del på finansielle markeder.

Deri indgår bl.a. en revision af

prospektregler, dvs. krav om information til investorer

ifm. virksomheders optagelse til handel på markedsplad-

ser (børsnotering) og løbende oplysningsforpligtelser.

Forslaget indebærer forenklede informationsdokumenter

(prospekter) og en højere tærskel for, hvornår et prospekt

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 15 af 59

skal offentliggøres efter EU-reglerne. Kommissionen fo-

reslår også, at EU-landene forpligtes til at tillade, at lan-

dene skal give selskaber, der noteres på vækstmarkeder,

mulighed for differentierede stemmeretsklasser på deres

aktier (aktieklasser). En sådan differentiering kan have til

formål at tiltrække kapital fra investorer, samtidig med at

nogle aktionærer, fx grundlæggeren, bevarer en bestem-

mende indflydelse. Dette er allerede generelt tilladt for

selskaber efter de danske regler.

Det gælder også et

forslag til en revision af forordningen om eu-

ropæisk markedsinfrastruktur (EMIR),

som har til formål at

skabe en sikker, robust og attraktiv clearing af handel

med afledte finansielle instrumenter (derivater) i EU.

EMIR fastlægger regler om Over-The-Counter-derivat-

aftaler, dvs. derivater som handles bilateralt uden for re-

gulerede markeder (fx børser). Sådanne handler skal for

nogle typer af derivater cleares via centrale modparter.

Det skal med forslaget fx være nemmere for centrale

modparter at lancere nye tjenester og aktiviteter. En cen-

tral modpart er en finansiel virksomhed, der understøtter

udførelsen (clearing) af finansielle transaktioner mellem

to handelsparter og påtager sig modpartsrisikoen i til-

fælde af, at en af handelsparterne i en kontrakt ikke kan

betale i henhold til aftalen. Derudover foreslår Kommis-

sionen også at styrke det europæiske tilsyn med centrale

modparter.

Det ventes, at drøftelser igangsættes mhp. rådsenighed i

1. halvår 2023. Derefter skal forslagene forhandles med

Europa-Parlamentet.

Ny strategi for bæredyg- Kommissionen fremlagde 6. juli 2021 en ny strategi for

tig finansiering

bæredygtig finansiering.

Strategien er en del af Kommissionens Grønne Pagt (Eu-

ropean Green Deal)

og bygger videre på Kommissionens

handlingsplan for bæredygtig finansiering fra maj 2018.

Strategien indeholder forskellige elementer. Den udmøn-

ter bl.a.

EU’s taksonomi,

som udgør et klassifikationssy-

stem, der etablerer fælles EU-definitioner af, hvilke øko-

nomiske aktiviteter, der anses for miljømæssigt bæredyg-

tige, fx energiproduktion.

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 16 af 59

En delegeret retsakt, som fastlægger kriterier for, hvornår

energiproduktion baseret på naturgas og atomkraft klas-

sificeres som bæredygtige investeringer, trådte i kraft 15.

juli 2022.

Strategien består derudover af

forslag til en EU-standard for

grønne obligationer,

hvorom der 13. april 2022 er opnået

enighed i Rådet. Det er muligt, at der i 1. halvår 2023 ind-

ledes trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet.

Regulering af værdipapir- Rådet opnåede 20. december 2022 enighed om et

forslag,

afvikling

som skal bidrage til at sikre ensartet regulering af værdipapirafvik-

lingen foretaget af værdipapircentraler (”Central Securities Deposi-

tories Regulation” –

CSDR).

Værdipapircentraler står for at

afvikle handel med værdipapirer, dvs. sørger for at en kø-

ber modtager købte værdipapirer fra sælger mod den af-

talte betaling. Forslaget indgår også i udvikling af kapital-

markedsunionen.

Formålet er at opnå en mere ensartet regulering af afvik-

lingen af handel med værdipapirer, der foretages af vær-

dipapircentraler (CSD’er), herunder sikre

mere ensartede

og proportionale rammer for tilladelse til at drive græn-

seoverskridende virksomhed og tilsyn med CSD’er. For-

slaget lægger også op til ændringer i krav til CSD’er etab-

leret i tredjelande, som driver virksomhed i EU.

Der vil muligvis blive indledt trilogforhandlinger med

Europa-Parlamentet i 1. halvår 2023.

Straksbetalinger i euro

Kommissionen præsenterede 26. oktober 2022

forslag til

forordning om straksbetalinger i euro.

Ved en straksbetaling

flyttes midlerne fra betalers til betalingsmodtagers konto

inden for få sekunder, på alle dage i året og på alle tids-

punkter af døgnet. Det adskiller sig fra almindelige kre-

ditoverførsler, som normalt gennemføres den følgende

bankdag. En straksbetaling kan både ske indenlands og

på tværs af grænser.

Forslaget om straksbetalinger udgør en ændring til

SEPA-forordningen

(”Single

Euro Payments Area”)

samt den gældende forordning for grænseoverskridende

betalinger. Forslaget indeholder bl.a. krav om obligato-

risk udbud i alle medlemslande af straksbetalinger i euro

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 17 af 59

for pengeinstitutter, der tilbyder almindelige kreditover-

førsler i euro, og et loft over gebyrer for straksbetalinger.

Formålet med forslaget er at udbrede muligheden for

straksbetalinger i euro mellem medlemslandene, herun-

der også for medlemslande med anden national valuta

end euro, bl.a. Danmark.

Formandskabet ventes at fortsætte forhandlinger om for-

slaget i Rådet mhp. enighed. Herefter skal forslaget for-

handles med Europa-Parlamentet.

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ

Forløb/status

Selskabsbeskatning

–

Im- 137 af 140 medlemmer af OECD's Inclusive Framework

plementering af OECD- (IF) nåede 8. oktober 2021 til enighed om en aftale om

international beskatning af selskaber. Landene bag afta-

aftalen

len repræsenterer mere end 90 pct. af verdens BNP, og

aftalen indebærer:

delvis omfordeling af beskatningsretten

til indkom-

sten i de største og mest profitable globale koncerner

(spor 1), således at 25 pct. af residualprofitten (dvs. profit,

som overstiger 10 pct. af omsætningen) i koncerner med

omsætning over 20 mia. euro beskattes i de lande, hvor

de har deres markeder. Der forhandles fortsat i OECD

om den tekniske udmøntning af spor 1.

en global minimumsskat på 15 pct.

(spor 2), som sik-

rer, at indkomsten i alle store multinationale koncerner

med omsætning på mindst 750 mio. euro betaler skat op

til dette minimumsniveau.

Kommissionen fremsatte 22. december 2021 direktivfor-

slag til

implementering af spor 2 om effektiv minimumsbeskatning

af større multinationale koncerner. Rådet opnåede 15. de-

cember 2022 enstemmighed om forslaget, som træder i

kraft senest ved udgangen af 2023.

Rådet vil

–

alt afhængig af udviklingen i OECD-arbejdet

–

muligvis under det svenske formandskab drøfte tilgang

til forhandlingerne om OECD’s spor 1 om delvis omfor-

deling af beskatningsret og implementering af denne del

af aftalen.

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 18 af 59

Effektive skattesatser

(ETR)

Kommissionen ventes under det svenske formandskab at

fremsætte forslag til direktiv om

offentliggørelse af effektive

skattesatser

(ETR).

ECOFIN vil muligvis drøfte forslaget under svensk for-

mandskab.

DEBRA

Kommissionen har 11. maj 2022 fremsat forslag til direk-

tiv om indførelse af et

fradrag til at mindske den skattemæssige

ubalance mellem gæld og egenkapital

og om begrænsning af

fradragsretten for renter (DEBRA).

Baggrunden for direktivforslaget er en eksisterende

asymmetri i den skattemæssige behandling af gælds- og

egenkapitalfinansiering på tværs af EU. Direktivforslaget

indebærer således, at selskaber vil kunne få fradrag for ny

egenkapital, dvs. egenkapitalforhøjelser, i det indkomstår,

hvor forhøjelsen er konstateret, og i de efterfølgende 9

indkomstår, samtidig med at muligheden for at fradrage

renteudgifter begrænses.

De tekniske drøftelse af DEBRA er foreløbig indstillet.

Forslaget forventes således ikke drøftet under det sven-

ske formandskab.

Det administrative skat-

tesamarbejde (Directive

of Administrative Corpo-

ration - DAC)

Kommissionen har 8. december 2022 fremsat forslag til

endnu en

revision af det administrative skattesamarbejde

(DAC8).

Forslaget vedrører automatisk informationsudveksling

ifm. anvendelsen af alternative betalings- og investerings-

midler som kryptoaktiver og elektronisk valuta. Forslaget

tager udgangspunkt i de modelregler, som OECD vedtog

i august 2022 om kryptoaktiver og e-penge. Derudover

foreslås harmonisering af EU-landenes sanktioner ved

overtrædelse af regler, der gennemfører DAC-direkti-

verne.

DAC8 har høj prioritet og ventes drøftet under svensk

formandskab evt. mhp. rådsenighed.

Fælles EU-regler til be-

kæmpelse af skatteund-

gåelse ved brug af post-

kasseselskaber (ATAD 3)

Kommissionen har i december 2021 fremsat forslag om

et direktiv, der skal

bekæmpe skatteundgåelse ved brug af post-

kasseselskaber.

Formålet med forslaget er at bekæmpe brugen af selska-

ber og juridiske arrangementer med ingen

–

eller kun mi-

nimal

–

forretningsmæssig og økonomisk aktivitet, der

primært anvendes til skattemæssige formål. I Kommissi-

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 19 af 59

onens forslag foreslås en række rapporteringskrav for sel-

skaber mv., der som følge af nogle kriterier må antages

ikke at have økonomisk eller forretningsmæssig substans.

Forslaget forhandles fortsat på teknisk niveau. ECOFIN

vil muligvis drøfte forslaget under svensk formandskab.

Håndtering af rådgiveres

rolle i skatteunddragelse

og aggressiv skatteplan-

lægning i EU (Securing

the Activity Framework

of Enablers - SAFE)

Kommissionen ventes medio 2023 at præsentere et for-

slag, som har til formål at intensivere bekæmpelsen af

skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning ved at

sætte ind over for skatterådgivere, som medvirker til at facilitere

skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning.

Forslaget ventes præsenteret under svensk formandskab,

men der ventes ikke drøftelser i Rådet.

Kildeskatter på udbytter Kommissionen arbejder på et forslag om

kildeskatter og

og renter (Withholding

udbytter.

Forslaget forventes fremsat i første halvår 2023,

forventeligt tidligst i marts 2023.

Tax Initiative)

De tiltag, som Kommissionen overvejer at inkludere i

forslaget, er en fælles elektronisk bopælsattest, udvidet in-

formationsudveksling og indberetningspligt for de ban-

ker en given beholdning af aktier er registreret igennem.

Derudover overvejes det at indføre standardiserede reg-

ler om due diligence, fælles regler om gruppeanmodnin-

ger om refusion, et fælles system til hurtig refusion og et

system, som indebærer, at der fx i Danmark kan indehol-

des udbytteskat svarende til den korrekte skattesats alle-

rede i forbindelse med udbetaling af udbytte til udenland-

ske aktionærer i modsætning til, som efter de gældende

danske regler, at der indeholdes udbytteskat med 27 pct.

Udenlandske aktionærer, der er berettiget til en lavere

skattesats, er henvist til at anmode om refusion af det for

meget indeholdte. Systemet er baseret på OECD’s

TRACE-model (Treaty

Relief And Compliance Enhancement).

ECOFIN ventes at drøfte forslaget under svensk for-

mandskab.

EU’s fælles sortliste over

ECOFIN vedtog 5. december 2017 rådskonklusioner om

en fælles sortliste over skattely uden for EU.

Listen samt den

skattely

tilhørende observationsliste er siden løbende blevet op-

dateret. Efter seneste opdatering 4. oktober 2022 er 12

lande på sortlisten, mens 22 lande er på observationsli-

sten.

Under det svenske formandskab ventes sortlisten og ob-

servationslisten opdateret (forventeligt ifm. februar

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 20 af 59

ECOFIN). Derudover vil det svenske formandskab mu-

ligvis arbejde videre med mulige styrkelser af listen, her-

under analyser af effekten af de defensive foranstaltnin-

ger mod lande på listen samt udvikling af et nyt kriterium

om informationsudveksling om reelle ejere af selskaber

mv. (kriterium 1.4), herunder også inklusion af fonde mv.

Det svenske formandskab ventes derudover at have fo-

kus på sammenhængen mellem sortlisten og OECD-af-

talens spor 2.

Adfærdskodeksgruppens

mandat (Code of Con-

duct on Business Taxa-

tion

–

CoC)

EU-landene vedtog 8. november 2022 en revision af

Ad-

færdskodeksgruppens mandat,

som bl.a. indebærer, at Grup-

pen fremadrettet skal undersøge alle potentielt skadelige

skatteordninger (dvs. skatteregler, som gælder i landene

generelt, og som indebærer lav eller ingen beskatning og

dermed kan indvirke negativt på det indre marked ved at

tiltrække udenlandske investeringer), og ikke alene diskri-

minerende skatteordninger (dvs. særordninger, der inde-

bærer lempeligere beskatning af nogle selskaber, end

hvad der gælder iht. landenes normale skatteregler).

Moms i den digitale tids- Kommissionen fremsatte 8. december 2022 forslag, der

alder

har til hensigt at

tilpasse momssystemet til den digitale tidsalder.

Forslagene vedrører overordnet reviderede momsindbe-

retningsforpligtelser og e-fakturering, momsbehandling

af platformsøkonomien og én fælles EU-momsregistre-

ring, når der handles på det indre marked.

ECOFIN ventes at drøfte forslaget under svensk for-

mandskab.

Tobaksbeskatningsdirek- Kommissionen ventes i 1. halvår af 2023 at fremsætte

tivet

forslag til

revision af tobaksbeskatningsdirektivet.

ECOFIN vil muligvis drøfte forslaget under svensk for-

mandskab.

Eurovignet-direktivet

Kommissionen fremsatte 31. maj 2017 et forslag til

æn-

dring af Eurovignet-direktivet.

Forslagets hovedelementer,

der vedrører vej- og brugsafgifter, er forhandlet og ved-

taget i regi af transportrådet og trådt i kraft 24. marts

2022.

Den resterende del af forslaget, som skal vedtages med

enstemmighed, og som ikke er behandlet i Rådet, vedrø-

rer en udfasning af minimumssatser for vægtafgift for

tunge godskøretøjer og blev ikke vedtaget.

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 21 af 59

Det tjekkiske formandskab genoptog drøftelser om

denne del af forslaget, men der er ikke opnået enighed

under tjekkisk formandskab. Det svenske formandskab

ventes ikke at prioritere forhandlingerne.

Det grønne område/klima

Sag/initiativ

Forløb/status

”Fit for 55”-pakken

til Kommissionen fremlagde i juli 2021 en større pakke

udmøntning af EU’s

med forslag til revision af EU's klima- og energiregule-

øgede 2030-klimamål

ring med henblik på at udmønte EU’s øgede 2030-kli-

mamål.

Der er vedtaget generel indstilling på størstedelen af

pakkens forslag samt indgået foreløbige politiske aftaler

mellem Rådet og Europa-Parlamentet på bl.a. forslag

om oprettelsen af en social klimafond, en CO

-grænse-

tilpasningsmekanisme (CBAM), samt forslag til en revi-

sion af EU’s kvotehandelssystem samt et nyt separat

kvotehandelssystem for vejtransport og opvarmning af

bygninger.

Det svenske formandskab ventes at ville fremme for-

handlingerne om de udestående forslag i pakken, herun-

der energibeskatningsdirektivet i ECOFIN.

Energibeskatning

Kommissionen har i juli 2021 fremsat forslag til en revi-

sion af energibeskatningsdirektivet. Forslaget er en del af

”Fit for 55”-pakken

med forslag, der skal udmønte EU’s

2030-klimamål.

Forslaget indebærer, at direktivets anvendelsesområde

udvides (ny teknologi og energiprodukter anvendt ifm.

passagerflyvning samt færgefart inden for EU), og at fri-

villige og obligatoriske afgiftsfritagelser i nogen grad af-

vikles.

Kommissionen foreslår at omlægge minimumssatserne.

Omlægningen skal sikre en generel forhøjelse af mini-

mumssatserne i EU, ligesom omlægningen indebærer, at

minimumsafgifterne fastsættes efter energiprodukternes

energiindhold og ikke efter volumen, som er tilfældet i

dag. Kommissionens foreslår ligeledes, at minimumssat-

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 22 af 59

serne skal afhænge af energiprodukternes klima- og mil-

jøpåvirkning, idet produkter med højere klima- og miljø-

påvirkning indføres på højere trin for minimumssatser.

Kommissionen foreslår også, at minimumssatserne in-

dekseres, så man sikrer et tidssvarende prissignal, som

ikke udhules med tiden.

Det svenske formandskab ventes at forsøge at fremme

sagen så meget som muligt, og ECOFIN vil muligvis vil

drøfte under svensk formandskab. Der ventes ikke en-

stemmighed under svensk formandskab.

Sager vedr. EU-budgettet

Sag/initiativ

Forløb/status

Midtvejsevaluering

af Kommissionen forventes i 2. kvartal 2023 at præsentere

EU’s flerårige finansielle en midtvejsevaluering af EU’s flerårige finansielle ramme

ramme (MFF)

(MFF). Det ventes umiddelbart, at evalueringen følges af

et egentligt forslag, om end det er usikkert, hvornår der i

så fald sigtes efter en fælles rådsposition, samt hvilken

rådsformation forhandlingerne vil foregå i.

EU’s budget for 2024

Rådet forventes at fastlægge sin position til budgetforsla-

get på ECOFIN-Budget i juli 2023 under spansk for-

mandsskab.

Next Generation

(NGEU)

Genopretningsinstrument NGEU på 750 mia. euro fi-

nansierer en række EU-budgetprogrammer til økono-

misk genopretning i lyset af COVID-19, særligt genop-

retningsfaciliteten.

Finansieringen tilvejebringes af et genopretningsinstru-

ment på 750 mia. euro, som finansierer en række EU-

budgetprogrammer til økonomisk genopretning i lyset af

COVID-19, særligt genopretningsfaciliteten.

Der fastlægges for hvert EU-land på baggrund af en for-

delingsnøgle (baseret på størrelsen af landenes befolknin-

ger i 2019, BNP pr. indbygger i 2019, ledighed i 2019 og

BNP-udvikling i 2019-20 og 2019-21) en nominel øvre

grænse for direkte støtte til landet. Der skal under svensk

formandskab arbejdes videre med implementeringen af

instrumentet.

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 23 af 59

Decharge for EU-bud- Revisionsretten præsenterede i efteråret 2022 sin årsrap-

gettet 2021

port om implementeringen af EU-budgettet i 2021. Rap-

porten danner grundlag for decharge-proceduren, hvor

Europa-Parlamentet, efter henstilling fra Rådet, medde-

ler Kommissionen decharge for budgetgennemførelsen.

Processen vedr. decharge for 2021-budgettet ventes en-

deligt afsluttet på ECOFIN i foråret 2023 under svensk

formandskab.

Forslag om ordning for

Den Europæiske Unions

egne indtægter og forslag

til revision

af EU’s fler-

årige finansielle ramme

for 2021-27

Kommissionen har i december 2021 fremlagt forslag om

ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter.

Kommissionens forslag til nye indtægtskilder til EU’s-

budget er baseret på henholdsvis provenu

fra EU’s kvo-

tehandelssystem, provenu fra indførslen af en CO

-græn-

setilpasningsmekansime samt provenu fra implemente-

ringen af spor 1 i OECD-aftalen om selskabsskat.

I sammenhæng hermed har Kommissionen fremlagt for-

slag til revision af EU’s flerårige finansielle

ramme (MFF)

for 2021-27, herunder bl.a. mhp. at kunne afholde udgif-

ter til tilbagebetaling af fælles genopretningslån (NGEU)

samt til forslaget om etablering af en social klimafond.

ECOFIN ventes at drøfte forslagene under svensk for-

mandskab.

Revision af finansforord- Kommissionen har fremsat to forslag til en ændring af

ningen

EU’s finansforordning. Én, som vedr. renteudgifter ifm.

tilbagebetaling af provisorisk indbetalte bøder (d. 2. maj

2022) samt én for den generelle revision af EU’s

finans-

forordning (d. 16. maj 2022). EU’s finansforordning sæt-

ter rammen for gennemførslen af EU’s budget. Forsla-

gene ventes behandlet under svensk formandskab mhp.

rådsenighed.

Toldområdet

Sag/initiativ

Forløb/status

Reform af EU’s toldko-

Kommissionen ventes i første halvår 2023 at præsentere

deks (EUTK)

forslag til en reform af EU’s toldkodeks (EUTK).

Det nærmere indhold i reformpakken er endnu ikke

kendt, men forventes at basere sig på elementer fra

Kommissionens

handlingsplan

fra

2020

vismandsgruppens rapport fra 2022, herunder øget

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 24 af 59

centralisering, en ny tilgang til anvendelse af

erhvervslivets data, ændrede regler for ”trusted traders”,

overgang fra såkaldt transaktionsbaseret til en mere

systembaseret toldangivelse, ændrede toldregler for e-

handel

samt indførelse af ”told fra første krone”.

ECOFIN ventes at have en første diskussion af dele af

forslaget under svensk formandskab.

Andre sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

IMF/G20-møder

ECOFIN ventes også at skulle forberede fælles EU-hold-

ninger forud for IMF- og G20-møder,

særligt IMF’s

for-

årsmøde 14.-15 april 2023.

Kommissionen præsenterede den 5. april 2022 en ny HR-

strategi , som ventes drøftet under svenske formandskab

i takt med at implementeringen heraf påbegyndes via

handlingsplanerne for de underrepræsenterede medlems-

stater, herunder Danmark.

HR Strategi

Anvendelse af retsstats- Kommissionen fremlagde den 18. september 2022 et for-

mekanismen mod Un- slag til Rådet om foranstaltninger mod Ungarn under

garn

EU’s såkaldte retsstatsmekanisme, som medfører tilbage-

holdelse af midler fra strukturfondene.

Forslaget er vedtaget i Rådet i december 2022. Gennem-

førsel af foranstaltningerne betyder, at Rådet vil skulle

følge op på disse. På baggrund af Ungarns fortsatte im-

plementering af afhjælpende tiltag, er det muligt at Kom-

missionen vil fremsætte forslag om ophævelse eller tilpas-

ning af foranstaltningerne.

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 25 af 59

Dagsordenspunkt 2:

Økonomiske og finansielle konsekvenser af

Ruslands invasion af Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

ECOFIN ventes 17. januar 2023 at have en drøftelse af de økonomiske og finansielle aspekter

af Ruslands invasion af Ukraine. ECOFIN ventes at drøfte den finansielle støtte til Ukraine,

herunder følge

op på Rådets vedtagelse 15. december 2022 af EU’s makrofinansielle assistance

til Ukraine i 2023, som indebærer lån for samlet 18 mia. euro garanteret under EU-budgettets

indtægtsloft og med Ukraines rente- og administrationsomkostninger dækket af EU-landene via

nationale bidrag. Det er muligt, at ECOFIN også vil drøfte aspekter relateret til genopbygningen

af Ukraine, herunder i lyset af drøftelser i regi af G7. Det er endvidere muligt, at ECOFIN vil

gøre status på implementeringen af EU’s

markante sanktioner mod Rusland samt drøfte impli-

kationerne for EU-landenes økonomier af krigen og håndteringen heraf.

Regeringen finder det vigtigt, at

EU’s finansministre løbende forholder sig til

konsekvenserne af

Ruslands invasion af Ukraine. Regeringen støtter, at EU indtager en ledende rolle i forhold til

økonomisk assistance til Ukraine på kort sigt og i forhold til genopbygning på lang sigt. Regeringen

hilser vedtagelsen af EU’s makrofinansielle assistance til Ukraine i 2023 på 18 mia. euro vel-

kommen, herunder at lånene garanteres under EU-budgettets indtægtsloft. Regeringen finder det

vigtigt, at EU-budgettet særligt på sigt betaler en så stor andel af Ukraines rente- og administra-

tionsudgifter på lånet som muligt mhp. at mindske behov for direkte danske bidrag. Ift. nationale

tiltag til håndtering af høje energiprisers konsekvenser for husholdninger og virksomheder er det

vigtigt, at finanspolitikken i EU-landene ikke bidrager unødigt til at øge kapacitets- og inflati-

onspres i økonomierne. Det er nødvendigt, at EU sætter yderligere fart på den grønne omstilling,

så EU kan blive uafhængig af fossil russisk energi. Regeringen arbejder for så stærke og effektive

økonomiske sanktioner mod Rusland som muligt.

2. Baggrund

Sagen om de økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukra-

ine er løbende blevet drøftet på ECOFIN-møderne siden februar 2022. Drøftel-

serne har dækket over en række forskellige emner, herunder de økonomiske udsig-

ter for EU-landene, nationale finanspolitiske kompensationstiltag i lyset af stigende

inflation og høje energipriser, EU’s finansielle støtte til Ukraine i 2022 og 2023 samt

aspekter af EU’s sanktioner mod Rusland.

Drøftelserne er ligeledes blevet anvendt til at drøfte aspekter af fælles EU-tiltag

relateret til det europæiske energimarked og håndtering af høje energipriser, herun-

der i lyset af Kommissionens pakke af forslag til indgreb på energimarkederne, som

Rådet (Transport, Telekommunikation og Energi) opnåede enighed om på mø-

derne i november og december 2022, og som omfatter bl.a. en midlertidig markeds-

korrektionsmekanisme for gaspriser og et midlertidigt instrument, der skal kontrol-

lere ekstreme prisudsving i markeder for energiderivater.

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 26 af 59

Finansiel støtte til Ukraine

Kommissionen fremlagde 9. november 2022 en forslagspakke med en ramme for

EU’s finansielle støtte til Ukraine i 2023 (MFA+) på 18 mia. euro i lån på meget

favorable vilkår. Støtten skal bidrage til at holde hånden under de ukrainske offent-

lige finanser og den makrofinansielle stabilitet i landet i lyset af Ruslands invasion

og det fortsat store finansieringsbehov, som af IMF vurderes at udgøre omkring 3-

4 mia. euro om måneden i 2023.

Forslaget fulgte Det Europæiske Råds (DER) konklusioner af 21.-22. oktober 2022,

hvor Kommissionen opfordredes til at fremlægge, og Rådet til at arbejde på, en

mere strukturel løsning for EU’s videre finansielle støtte til Ukraine i 2023. Forsla-

get fulgte

endvidere DER’s tilsagn fra maj 2022 om, at EU vil yde finansiel støtte

til Ukraine i 2022 på op til 9 mia. euro. Rådet vedtog 12. juli og 20. september 2022

MFA-lån på favorable vilkår for 6 mia. euro understøttet af separate nationale ga-

rantier fra EU-landene. Med Kommissionens forslag inkluderedes de resterende 3

mia. euro af DER-tilsagnet for 2022 i den samlede foreslåede pakke for 2023.

Rådet nåede 15. december 2022 til enighed om en samlet kompromisforslagspakke,

som indebærer ny makrofinansiel assistance til Ukraine i 2023 for 18 mia. euro.

Lånene ydes på meget favorable vilkår med Ukraines rente- og administrationsom-

kostninger dækket af EU-landene via nationale bidrag foreløbigt frem til 2027. Lå-

nene til Ukraine garanteres under EU-budgettets indtægtsloft. Kommissionen ven-

tes at kunne udbetale første del af lånene i begyndelsen af 2023 på baggrund af

enighed med de ukrainske myndigheder om betingelserne for lånene, som fastlæg-

ges i et aftalememorandum (Memorandum of Understanding). Kommissionen vil i

2023 skulle udarbejde bidragsaftaler med de enkelte EU-lande vedr. finansiering af

Ukraines rente- og administrationsudgifter.

Sanktioner

EU har vedtaget en lang række sanktionspakker som reaktion på Ruslands invasion

af Ukraine. Sanktionerne er vedtaget i forlængelse af de eksisterende foranstaltnin-

ger, der siden 2014 er blevet indført over for Rusland efter annekteringen af Krim.

Sanktioner er mest effektive, hvis flere internationale partnere står sammen om

dem. EU har derfor arbejdet tæt sammen med ligesindede partnere i bl.a. G7 for at

koordinere sanktionsarbejdet.

På det økonomiske område omfatter EU’s sanktioner mod Rusland bl.a. markante

finansielle restriktioner, herunder forbud mod transaktioner med den russiske cen-

tralbank, hvilket begrænser centralbankens adgang til sine valutareserver, udeluk-

kelse af en række af de største russiske banker, herunder Ruslands største bank,

Sberbank, fra det internationale betalingsformidlingssystem, SWIFT, samt fuldt

transaktionsforbud mod udvalgte russiske banker. Der er også indført betydelige

restriktioner i russiske bankers og statsejede selskabers adgang til de europæiske

kapitalmarkeder. Der er indført forbud mod salg mv. af pengesedler og omsættelige

værdipapirer til Rusland i alle EU-valutaer (inklusiv danske kroner), forbud mod

levering af kreditvurderingstjenester for russiske kunder samt forbud mod import,

køb eller overførsel af guld af russisk oprindelse, eksporteret fra Rusland. Derud-

over er der indført sanktioner i forhold til handel med krypto-aktiver.

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 27 af 59

Der er ligeledes indført flere sektorspecifikke sanktioner bl.a. rettet mod den russi-

ske energisektor, individuelle sanktioner mod en lang række personer og virksom-

heder samt sanktioner relateret til det internationale samarbejde, herunder fratagelse

af Ruslands fordelagtige handelsvilkår (lave toldsatser) inden for rammerne af WTO

(såkaldt Most Favoured Nation-status). EU har indført et forbud mod import af

russisk olie transporteret via søvejen, og 5. december 2022 indførtes i tæt samar-

bejde med internationale partnere et internationalt prisloft på russisk råolie mv. på

USD 60 pr. tønde.

På Det Europæiske Råds møde 15. december 2022 drøftedes mulige optioner for

anvendelse af indefrosne russiske aktiver til støtte for Ukraines genopbygning.

Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sik-

kerhedspolitik samt Rådet opfordredes til at arbejde videre hermed i forenelighed

med EU og international ret.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 17. januar 2023 at have en drøftelse af økonomiske og finansielle

aspekter af Ruslands invasion af Ukraine.

ECOFIN ventes bl.a. at gøre status for den finansielle støtte til Ukraine, herunder

implementeringen af EU’s makrofinansielle assistance til Ukraine i lyset af Rådets

vedtagelse 15. december 2022 af forslagspakken om yderligere makrofinansiel assi-

stance til Ukraine i 2023 for samlet 18 mia. euro. Kommissionen ventes at orientere

om status for udbetalingen af lånene til Ukraine.

Det er muligt, at ECOFIN også vil drøfte aspekter relateret til genopbygningen af

Ukraine, herunder i lyset af drøftelserne i regi af G7 om etablering af en fælles do-

norkoordinationsplatform, hvor man i samarbejde med de ukrainske myndigheder,

internationale partnere og internationale organisationer vil koordinere eksisterende

mekanismer for at understøtte den kort- og langsigtede støtte til Ukraine, koordi-

nere yderligere international finansiering og ekspertise samt fremme Ukraines re-

formdagsorden mv.

Det er endvidere muligt, at ECOFIN vil gøre

status på implementeringen af EU’s

markante sanktioner mod Rusland samt drøfte implikationerne for EU-landenes

økonomier af krigen og håndteringen heraf.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 28 af 59

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Der vil blive taget stilling til konsekvenserne af konkrete forslag, der evt. følger af

drøftelsen, når disse foreligger.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at lægge vægt på vigtigheden af samarbejde og koordi-

nation på tværs af EU-landene for at imødegå konsekvenserne af krisen.

Der er bred enighed blandt EU-landene om vigtigheden af, at EU yder makrofi-

nansiel assistance til Ukraine i lyset af landets betydelige finansieringsbehov, og at

første del af den vedtagne MFA-støtte til Ukraine i 2023 udbetales hurtigst muligt.

Mange lande har peget på, at EU-budgettet som minimum bør medfinansiere en

del af Ukraines rentebetalinger, således at behovet for nationale bidrag mindskes

tilsvarende.

Der er generelt bred opbakning blandt EU-landene til sanktionerne mod Rusland.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er vigtigt, at EU’s finansministre løbende forholder sig

til håndteringen af de

økonomiske konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine.

Regeringen står fuldt bag Ukraine og støtter, at EU indtager en ledende rolle i for-

hold til økonomisk assistance til Ukraine på kort sigt og i forhold til genopbygning

på lang sigt. Regeringen hilser vedtagelsen 15. december 2022 af pakken om ma-

krofinansiel assistance til Ukraine i 2023 på 18 mia. euro garanteret under EU-bud-

gettets indtægtsloft velkommen. Regeringen finder det vigtigt, at EU-budgettet sær-

ligt på sigt betaler en så stor andel af Ukraines rente- og administrationsudgifter på

lånet som muligt mhp. at mindske behov for direkte danske bidrag.

Regeringen arbejder for så stærke og effektive økonomiske sanktioner mod Rusland

som muligt.

Fra dansk side følger man situationen omkring energipriser og inflation nøje. Det

er vigtigt, at finanspolitikken i EU-landene ikke bidrager unødigt til at øge kapaci-

tets- og inflationspres i økonomierne.

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 29 af 59

Det er nødvendigt, at EU sætter yderligere fart på den grønne omstilling, så EU kan

blive uafhængig af fossil russisk energi.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg fik forelagt sagen vedr. økonomiske konsekvenser af

sanktioner mod Rusland til skriftlig orientering forud for en uformel videokonfe-

rence for EU’s økonomi-

og finansministre (ECOFIN) 2. marts 2022. Folketingets

Europaudvalg fik 14. marts 2022, i forbindelse med forelæggelsen af ECOFIN 15.

marts under ”siden sidst”, en mundtlig orientering om status

i sagen. Sagen blev

desuden forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering 1. april, 19. maj og 7.

juli, forud for ECOFIN-møderne 5. april, 24. maj, 12. juli, 4. oktober og 8. novem-

ber 2022. Folketingets Europaudvalg orienteredes endvidere herom i samlenotatet

vedr. ECOFIN-mødet 17. juni 2022, oversendt 7. juni 2022.

Sagen om

EU’s

makrofinansielle assistance til Ukraine i 2023 blev forelagt Folke-

tingets partier skriftligt til forhandlingsoplæg forud for Rådsmødet (GAC) 18. no-

vember 2022. Samlenotatet blev oversendt til Folketinget 15. november 2022. Sa-

gen forelagdes Folketingets Europaudvalg til orientering 2. december 2022 forud

for rådsmødet (ECOFIN) 6. december 2022 og til revideret forhandlingsoplæg 9.

december 2022.

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 30 af 59

Dagsordenspunkt 3:

Økonomisk genopretning i EU: Implementering

af genopretningsfaciliteten (RRF) og revideret

rådsbeslutning vedr. Luxembourgs opdaterede

genopretningsplan

KOM(2020)408, KOM(2022)737

1. Resume

EU’s genopretningsfacilitet trådte i kraft i februar 2021,

og alle EU-lande har offentliggjort deres

genopretningsplaner efter en grundig dialog med Kommissionen om planerne.

Kommissionen har siden medio juni 2021 løbende fremlagt forslag til rådsimplementerende beslut-

ninger (rådsbeslutninger) vedr. de enkelte EU-landes genopretningsplaner, der herefter er blevet

godkendt i ECOFIN med kvalificeret flertal.

Udbetalinger af midler fra genopretningsfaciliteten til landene vil løbende blive besluttet af Kom-

missionen på grundlag af de godkendte genopretningsplaner og i takt med, at landene opnår mile-

pæle og mål i deres genopretningsplaner. Kommissionen påbegyndte processen med udbetalinger på

baggrund af opfyldte milepæle og mål ultimo 2021.

EU-landene har mulighed for at indsende en opdateret eller ny genopretningsplan til Kommissionen

og anmode om et forslag fra Kommissionen til en revideret eller ny rådsbeslutning. En sådan an-

modning kan bl.a. begrundes med, at den endelig beregning af de enkelte EU-landes maksimale

finansielle støtte fra genopretningsfaciliteten har ændret sig ift. det oprindeligt skønnede.

ECOFIN ventes at behandle Kommissionens forslag til revideret rådsbeslutning vedr. Luxem-

bourgs opdaterede genopretningsplan, som blev afleveret til Kommissionen 11. november 2022.

Fra dansk side kan man støtte Rådets vedtagelse af den reviderede rådsbeslutning vedr. Luxem-

bourgs opdaterede genopretningsplan på baggrund af Kommissionens forslag og på basis af en

række principper i overensstemmelse med forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder at

Kommissionen har tildelt en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen, hvor karaktererne

opfylder minimumskravene i forordningen, som fastlagt i mandatet givet af Folketingets Euro-

paudvalg 8. juli 2021 forud for ECOFIN 13. juli 2021.

2. Baggrund

EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument

(”Next

Generation EU”),

der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lånopta-

gelse på i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-programmer,

særligt en genopretningsfacilitet

(”Recovery

and Resilience Facility”)

på 672,5 mia. euro,

heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro, som følger en fastlagt forde-

lingsnøgle, og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-priser). Rammerne for gen-

opretningsfaciliteten er fastlagt i en forordning, som trådte i kraft 19. februar 2021.

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 31 af 59

Genopretningsplanerne

For at modtage midler fra genopretningsfaciliteten har EU-landene skullet udar-

bejde nationale genopretningsplaner

(”Recovery

and Resilience Plans”),

hvor landene

beskriver de tiltag (reformer og investeringer), som den finansielle assistance fra

genopretningsfaciliteten (direkte støtte og lån) skal finansiere.

Genopretningsplanerne skal bidrage til at adressere landespecifikke anbefalinger

som led i det økonomiske samarbejde i EU (det

europæiske semester),

grøn og digital

omstilling samt til at understøtte vækst, arbejdspladser, økonomisk robusthed og til

økonomisk, social og territorial samhørighed.

Alle 27 EU-lande har afleveret deres genopretningsplaner til Kommissionen, der

herefter har fremlagt juridisk bindende retsakter i form af forslag til rådsbeslutning

vedr. planernes indhold. Kommissionens forslag til rådsbeslutning er herefter ble-

vet godkendt af ECOFIN med kvalificeret flertal.

For yderligere information om processen for operationalisering af genopretnings-

faciliteten, herunder vedr. udbetalinger og opfølgningen på de milepæle og mål for

reformer og investeringer, som er fastlagt i de respektive landes genopretningspla-

ner, henvises til samlenotat forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Forud for landenes aflevering af deres genopretningsplaner, har der været en grun-

dig dialog mellem de enkelte lande og Kommissionen om landenes planer, herunder

på basis af udkast til planerne. Formålet med dialogen har været, at landene har haft

mulighed for at styrke deres genopretningsplaner og sikre, at planerne lever op til

de krav, som er fastlagt i forordningen om genopretningsfaciliteten, og at Kommis-

sionen er enig heri.

Kommissionen har i sin vurdering af landenes genopretningsplaner skullet tage

hensyn til 11 forordningsbestemte kriterier

, herunder om planen kan forventes ef-

fektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, at skabe arbejdspladser, at

fremme den økonomiske, institutionelle og sociale robusthed samt effektivt vil bi-

drage til grøn og digital omstilling og til at adressere landespecifikke udfordringer

identificeret som led i det europæiske semester,

jf. boks 1 og bilag 1.

Link til Kommissionens hjemmeside om genopretningsfaciliteten, herunder retningslinjer for genopretnings-

planer:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-fa-

cility_en.

Anneks V i

Forordningen om en genopretningsfacilitet,

KOM(2020)408.

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 32 af 59

Boks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

10.

11.

Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstilling,

iii)

bæredygtig og inklusiv vækst,

iv)

samhørighed,

Sundhedsmæssig robusthed,

vi)

børn og unge

Adresserer anbefalinger i det europæiske semester

Skaber vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

Alle initiativer efterlever "do no significant harm"

Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

Genopretningsplanen har varig virkning

Effektive milepæle og mål for gennemførelsen

Rimelige og plausible omkostningsskøn

Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

Indeholder sammenhængende reformer og investeringer

Anm.: For uddybning af de 11 kriterier,

se bilag 1.

Kilde: Anneks V i

Forordningen om en genopretningsfacilitet,

KOM(2020)408.

For hvert af de 11 kriterier er der enten givet vurderingen A (høj

grad af opfyldelse),

(middel

grad af opfyldelse)

eller C (lav

grad af opfyldelse).

samlet positiv

vurdering af en

genopretningsplan er blevet tildelt under flg. betingelser:

•

kriterierne 2, 3, 4, 5, 6 og 10 skulle alle tildeles vurderingen A

, og

•

for de øvrige 5 kriterier

skulle

der tildeles mindst to

A’er og ingen C’er.

Såfremt Kommissionen har haft en samlet positiv vurdering af genopretningspla-

nen, har Kommissionen fremlagt forslag til en rådsbeslutning. For yderligere gene-

rel information om Kommissionens vurdering og indholdet i rådsbeslutningerne

henvises til samlenotat forud for ECOFIN 13. juli 2021.

ECOFIN vedtog 13. juli 2021 rådsbeslutninger på baggrund af Kommissionens

forslag for de første 12 lande (Portugal, Spanien, Grækenland, Danmark, Luxem-

bourg, Østrig, Letland, Slovakiet, Tyskland, Italien, Belgien og Frankrig) samt 26.

juli, 6. september, 5. oktober og 28. oktober 2021 for yderligere hhv. 4 lande (Kro-

atien, Cypern, Litauen og Slovenien), 2 lande (Irland og Tjekkiet), 1 land (Malta) og

3 lande (Estland, Finland og Rumænien). I 2022 vedtog ECOFIN rådsbeslutninger

vedr. fem landes genopretningsplaner ifm. ECOFIN 3. maj 2022 (Bulgarien og Sve-

rige), ECOFIN 17. juni 2022 (Polen), ECOFIN 4. oktober (Nederlandene) samt i

skriftlig rådsprocedure 15. december efter ECOFIN 6. december (Ungarn). For in-

formation om de vedtagne rådsbeslutninger og tilhørende genopretningsplaner

henvises til samlenotater forud for henholdsvis ECOFIN 13. juli 2021, 26. juli 2021,

6. september 2021, 5. oktober 2021, 28. oktober 2021, 3. maj 2022, 17. juni 2022,

4. oktober 2022 og 6. december 2022.

Betingelserne for en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen følger generelt af forordningen om

genopretningsfaciliteten, mens kravet om A til kriterie 4 og 10 følger af hhv. taksonomi-forordningen,

KOM(2018)354,

og finansforordningen.

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 33 af 59

Kommissionen har gennemført forudbetalinger til en række lande med godkendte

rådsbeslutninger, herunder Danmark,

jf. bilag 2.

Et land har kunnet anmode om

forudbetaling (dvs. udbetaling inden reformer og investeringer er gennemført),

hvor Kommissionen har kunnet udbetale op til 13 pct. af hhv. det direkte tilskud

og evt. lån, når en rådsbeslutning om det pågældende lands plan har været vedtaget

i Rådet inden udgangen af 2021, og en bilateral finansierings- og evt. låneaftale mel-

lem Kommissionen og det pågældende land har været indgået.

Udbetaling af genopretningsmidler

Udbetalinger af midler fra genopretningsfaciliteten til landene besluttes løbende af

Kommissionen på grundlag af de godkendte genopretningsplaner og i takt med, at

landene opnår milepæle og mål for reformer og investeringer, som er fastlagt i råds-

beslutningerne om deres respektive genopretningsplaner.

Kommissionen påbe-

gyndte processen med udbetalinger på baggrund af opfyldte milepæle og mål ultimo

2021.

Status for EU-landenes betalingsanmodninger og Kommissionens udbetalinger på

baggrund af opfyldte milepæle og mål fremgår af

bilag 2.

Kommissionens genopretningsscoreboard

, der er offentligt tilgængelig, viser den

løbende fremgang med implementeringen af EU-landenes genopretningsplaner på

baggrund af en række indikatorer.

Mulig revision af genopretningsplanerne og de rådsimplementerede beslutninger

EU-landene har mulighed for at indsende en opdateret eller ny genopretningsplan

til Kommissionen og anmode om et forslag fra Kommissionen til en revideret eller

ny rådsbeslutning. EU-landene skal i det tilfælde redegøre for årsagerne til, at den

oprindelige plan, herunder konkrete milepæle og mål, ikke er opnåelige. Kommis-

sionen skal på baggrund heraf vurdere, om anmodningen er berettiget, herunder

om ændringerne skyldes objektive forhold (”objective

circumstances”).

Det kunne fx

handle om, hvorvidt omkostningsskøn for en konkret investering i genopretnings-

planen ikke længere er realistiske som følge af den høje inflation, og at en investe-

ring derfor ikke længere er realiserbar.

EU-landene har også mulighed for at indsende en opdateret eller ny genopretnings-

plan i lyset af den endelige maksimale tildeling af finansiel støtte fra genopretnings-

faciliteten til hvert EU-land, som Kommissionen offentliggjorde 30. juni 2022, og

som generelt indebærer mere eller mindre støtte til de enkelte lande end oprindeligt

skønnet, afhængig af landenes respektive økonomiske udviklinger.

Kommissionen har op til to måneder til at vurdere en betalingsanmodning. Kommissionen træffer beslutning

om de enkelte udbetalinger efter høring af EU’s økonomiske

og finansielle Udvalg (EFC). Hvis et eller flere

EU-lande undtagelsesvis finder, at der er alvorlige afvigelser fra en tilfredsstillende opnåelse af de relevante

milepæle og mål, kan de anmode formanden for Det Europæiske Råd om at henvise sagen til det Det Europæ-

iske Råd.

http://www.ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 34 af 59

Fordelingen af EU-genopretningsmidlerne følger således en fordelingsnøgle, hvor

70 pct. af den direkte støtte tildeles EU-landene efter deres økonomiske situation

før COVID-19. Fordelingen af de resterende 30 pct. baseres på udviklingen i EU-

landenes BNP i 2020 (15 pct.) og 2021 (15 pct.) mhp. at målrette midler til lande,

der blev økonomisk hårdest ramt af COVID-19-krisen. Udarbejdelsen af alle EU-

landes genopretningsplaner har derfor været baseret på skøn. I opgørelsen af den

endelige maksimale tildeling af finansiel støtte fra genopretningsfaciliteten til hvert

enkelt EU-land har Kommissionen erstattet skøn fra Kommissionens efterårsprog-

nose i 2020 med faktiske BNP-tal fsva. ændringen i real BNP for 2020 og den sam-

lede ændring i real BNP for 2020-2021.

Kommissionen vil i sin vurdering af landenes opdaterede eller nye genopretnings-

planer fortsat tage hensyn til de 11 forordningsbestemte kriterier, jf. ovenfor.

REPowerEU

Kommissionen fremlagde 18. maj 2022 et forslag til tilpasning af genopretningsfa-

ciliteten som led i REPowerEU-planen, der har til formål at udfase EU's afhængig-

hed af import af fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt. Det tjekki-

ske EU-formandskab nåede 14. december 2022 til enighed med Europa-Parlamen-

tet om en endelig aftale om finansiering af REPowerEU, der efterfølgende blev

godkendt i Rådet 20. december 2022. Det færdigforhandlede forslag ventes formelt

vedtaget i starten af 2023.

REPowerEU indebærer, at EU-landene kan udvide deres respektive genopretnings-

planer med et nyt kapitel med tiltag, som kan mindske afhængigheden af fossile

brændsler. De udvidede planer understøttes af ubrugte lånemidler i genopretnings-

faciliteten samt ny direkte støtte fra EU på 20 mia. euro.

De nye kapitler skal forhandles mellem Kommissionen og de enkelte EU-lande.

Herefter skal Kommissionen fremsætte forslag til rådsbeslutninger om de udvidede

planer med henblik på godkendelse i Rådet. Kommissionen forventer, at EU-lan-

dene udarbejder REPowerEU-kapitler i første halvår 2023.

3. Formål og indhold

Den oprindelige rådsbeslutning vedr. Luxembourgs genopretningsplan blev vedta-

get på ECOFIN 13. juli 2021. For yderligere information herom henvises til samle-

notat af 30. juni 2021 samt

bilag 3.

ECOFIN ventes 17. januar 2023 at behandle Kommissionens forslag af 9. decem-

ber 2022 til revideret rådsbeslutning vedr. Luxembourgs opdaterede genopretnings-

plan. Luxembourg fremsendte sin opdaterede plan til Kommissionen 11. november

2022.

Den nye direkte støtte fra EU på 20 mia. euro finansieres ved omprioritering fra Innovationsfonden under

EU’s kvotehandelssystem (ETS) og fremrykning af salg af nationale ETS-kvoter

(frontloading), således at kvoter

tiltænkt salg i 2027-2030 i stedet sælges i 2023-2026.

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 35 af 59

Kommissionen fremhæver bl.a. flg. i sin vurdering af Luxembourgs opdaterede

plan:

•

Der er tale om en

meget begrænset justering

af den oprindelige plan, som

ikke påvirker den positive vurdering af planen.

•

Den

opdaterede plan

skal ses i lyset af Kommissionens endelige beregning af

Luxembourgs maksimale finansielle støtte fra genopretningsfaciliteten,

hvor Luxembourg har fået tildelt

færre

genopretningsmidler, end det oprin-

deligt blev skønnet.

•

I den

opdaterede plan

udgør finansiering fra genopretningsfaciliteten i alt 82,7

mio. euro i tilskud sammenlignet med 93,4 mio. euro i tilskud i den oprin-

delige plan.

•

I den

opdaterede plan

udgår en række mål og milepæle

relateret til

inve-

steringer i digitale færdigheder.

•

Den

opdaterede plan

vurderes fortsat at opfylde kravet om at adressere alle

eller størstedelen af landets

anbefalinger i det europæiske semester

2019 og 2020.

•

I den

opdaterede plan

udgør de skønnede omkostninger til

klimatiltag

for-

bundet med genopretningsplanen

68,8 pct.

af den direkte støtte sammenlig-

net med 60,9 pct. i den oprindelige plan. Det er fortsat

en større andel

end det

forordningsfastsatte krav på minimum 37 pct.,

jf. figur 1.

•

I den

opdaterede plan

udgør de skønnede omkostninger til

digitale tiltag

29,6

pct.

af den direkte støtte sammenlignet med 31,6 pct. i den oprindelige plan.

Det er fortsat

en større andel

end det forordningsfastsatte krav på minimum

20 pct.

•

De begrænsede justeringer i den

opdaterede plan

ændrer ikke på Kommissio-

nens tidligere positive vurdering af den oprindelige plan fsva.

de øvrige

vurderingskriterier

fastlagt i forordningen om genopretningsfaciliteten,

herunder bl.a. ift. opfyldelse af

“do-no-significant-harm”-princippet

samt

krav om kontrol- og revisionsmekanismer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet lægger generelt vægt på, at lande, som modtager finansiering

fra genopretningsfaciliteten,

efterlever EU’s fundamentale rettigheder

og retsstats-

princippet, og at genopretningsplanerne bidrager til bl.a. grøn og digital omstilling,

samhørighed samt en styrket krisehåndtering.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godken-

delse af Kommissionens forslag til rådsbeslutning er for de enkelte landes genop-

retningsplaner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser for gældende

dansk ret.

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 36 af 59

7. Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv stats-

finansielle konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative statsfinansielle

konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte fra gen-

opretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den direkte støtte, som

Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet.

Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser, i

det omfang de opnår formålet med genopretningsfaciliteten, herunder økonomisk

genopretning, grøn og digital omstilling samt vækst og arbejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv sam-

fundsøkonomiske konsekvenser. Kommissionen skønnede ifm. godkendelsen af

Danmarks genopretningsplan, at genopretningsinstrumentet

(NGEU) samlet set

kan løfte det danske BNP med 0,4-0,6 pct. i 2024 og øge beskæftigelsen med 8.000

personer.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser, i det omfang planerne opnår formålet med genopretningsfaciliteten.

Midler til Danmark som led i udmøntningen af genopretningsinstrumentet kan un-

derstøtte vækst, arbejdspladser samt grøn og digital omstilling i Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke erhvervsøko-

nomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten forventes at have positive erhvervsøko-

nomiske konsekvenser, omend det nærmere omfang vil afhænge af den konkrete

implementering. Der vurderes at være et stort potentiale for danske eksportvirk-

somheder i forbindelse med udmøntning af midler fra genopretningsfaciliteten i

andre EU-lande.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Genopretningsfaciliteten udgør

ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder ReactEU,

Horisont, InvestEU, Fonden for Retfærdig omstilling, Udvikling af landdistrikterne og RescEU.

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 37 af 59

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte den reviderede rådsbeslutning vedr. Luxem-

bourgs opdaterede genopretningsplan på baggrund af Kommissionens forslag, der

ventes godkendt med et kvalificeret flertal ifm. ECOFIN 17. januar 2023.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side lægges stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genop-

retningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd om

EU’s flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrument (Next Generation

EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten, der trådte i kraft 19. februar

2021.

Fra dansk side kan man støtte Rådets vedtagelse af den

reviderede rådsbeslutning vedr.

Luxembourgs opdaterede genopretningsplan

på baggrund af Kommissionens forslag og på

basis af en række principper i overensstemmelse med forordningen om genopret-

ningsfaciliteten, som fastlagt i mandatet givet af Folketingets Europaudvalg 8. juli

2021 forud for ECOFIN 13. juli 2021.

I henhold til mandatet givet forud for ECOFIN 13. juli 2021 kan man fra dansk

side tilslutte sig, at Rådet vedtager de

rådsimplementerende beslutninger vedr. EU-landenes

genopretningsplaner

på baggrund af Kommissionens forslag og på basis af følgende

principper:

1) At Kommissionen har tildelt en

samlet positiv vurdering

af genopretningsplanerne,

herunder at karaktererne opfylder minimumskravene i forordningen,

2) At Kommissionen vurderer, at planerne styrker vækst og beskæftigelse og inve-

steringer i grøn og digital omstilling mv.,

3) At Kommissionen vurderer, at kravet om prioritering af klimatiltag med en andel

på minimum 37 pct. er opfyldt,

4) At Kommissionen vurderer, at kravet om prioritering af digitalisering med en

andel på minimum 20 pct. er opfyldt,

5) At Kommissionen vurderer, at planen effektivt adresserer alle eller størstedelen

af landets anbefalinger i det europæiske semester i 2019 og 2020,

6) At Kommissionen vurderer, at planerne lever op til kravet om, at tiltag ikke må

være i strid med EU’s miljø-

og klimamål

(“do-no-significant-harm”) samt

7) At Kommissionen vurderer, at kravet om at sikre tilstrækkelige kontrol- og revi-

sionssystemer er opfyldt.

Fra dansk side finder man det endvidere generelt vigtigt, at modtagerlandene efter-

lever EU’s fundamentale rettigheder og retsstatsprincipper

og lægger stor vægt på,

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 38 af 59

at Kommissionen anvender alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse

heraf.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af genopretningsfaciliteten, herunder rådsbeslutninger

vedr. EU-landenes genopretningsplaner, blev i 2021 forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13. juli, samt til oriente-

ring 22. juli (skriftlig), 3. september, 1. oktober, 15. oktober, 4. november og 2.

december forud for ECOFIN hhv. 26. juli, 6. september, 5. oktober, 28. oktober,

9. november og 7. december 2021. I 2022 er sagen blevet forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg til orientering forud for ECOFIN 18. januar 2022, ECOFIN 2. maj

2022 (skriftlig), ECOFIN 17. juni 2022, ECOFIN 8. juli 2022, ECOFIN 4. oktober

2022, ECOFIN 8. november 2022 og ECOFIN 6. december 2022. Samlenotat om

implementering af genopretningsfaciliteten blev desuden oversendt til Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN 15. marts 2022 og ECOFIN 5. april 2022 (sagen

blev dog efterfølgende taget af dagsordenen for begge ECOFIN).

Samlenotat om genopretningsfaciliteten tilgik Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til forhandlingsoplæg 16. juni 2020,

og forud for ECOFIN 6. oktober 2020, 19. januar, 16. februar, 16. marts, 16. april

og 18. juni 2021.

Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg fik desuden en orientering om forvent-

ningerne til indholdet af Kommissionens vurdering og forslag til rådsbeslutning

vedr. den danske plan i forbindelse med et fælles samråd 16. juni 2021.

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Europaud-

valget 25. juni 2020.

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 39 af 59

Bilag 1: Vurderingskriterierne for genopretningsplaner fastsat i forordningen for

EU's genopretningsfacilitet

Bilagboks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

Genopretningsplanen indebærer en fyldestgørende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomi-

ske og sociale situation og bidrager derved på behørig vis til de seks søjler 1) grøn omstilling, 2) digital om-

stilling, 3) smart, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, arbejdspladser, produkti-

vitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation og et velfungerende indre marked med stærke

SMV'er, 4) social og territorial samhørighed, 5) Sundhedsmæssig og økonomisk, social og institutionel ro-

busthed, herunder med henblik på øget krisereaktionskapacitet og kriseberedskab, og 6) politikker for den

næste generation, børn og unge, herunder uddannelse og færdigheder, idet der tages højde for de berørte

EU-landes specifikke udfordringer og det økonomiske tilskud fra genopretningsfaciliteten til det pågældende

EU-land.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at adressere landets udfordringer som identificeret

i anbefalingerne til landet som led i det europæiske semester.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser,

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed, bidrage til implementeringen af den europæiske søjle for

sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, imødegå økonomiske og soci-

ale konsekvenser af krisen, og dermed fremme økonomisk, social og territorial samhørighed samt konver-

gens.

Reformer og investeringer inkluderet i genopretningsplanerne

må ikke gøre betydelig skade mod EU’s miljø

og klimamål (“do-no-harm”-princip).

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som udgør effektive bidrag til den grønne omstilling og til udfordrin-

ger forbundet hermed. Klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de skønnede omkostninger forbundet med

genopretningsplanen. Eksempler herpå kan fx være energieffektivisering, udvikling og omlægning til vedva-

rende energi, bæredygtig industri, herunder landbrug og transport mv.

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som effektivt bidrager til den digitale omstilling og til udfordringer

forbundet hermed. Digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. af de skønnede omkostninger forbundet

med genopretningsplanen. Det kan fx være digitale netværk og infrastruktur, cybersikkerhed eller digitalise-

ring og udvikling af offentlig administration.

Genopretningsplanen kan forventes at have en varig virkning for det pågældende land.

De af landet foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af gen-

opretningsplanen, herunder milepæle og mål.

Et lands begrundelse for, at størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med dets genopretningsplan er

rimeligt og plausibelt, er på linje med principper om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede

nationale økonomiske og sociale effekt.

De ordninger, der foreslås af det pågældende EU-land ift. tilsyn og kontrol, forventes at forhindre, afsløre og

udbedre korruption, svig og interessekonflikter ifm. udmøntningen af genopretningsmidlerne, herunder dob-

beltfinansiering fra andre EU-programmer.

Genopretningsplanen indeholder tiltag til at gennemføre reformer og investeringer, der repræsenterer sam-

hørighedsfremmende tiltag.

10.

11.

Kilde: Anneks V i Forordningen om en genopretnings- og resiliensfacilitet, KOM(2020)408

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 40 af 59

Bilag 2: Status for EU-landenes genopretningsplaner

Bilagstabel 1 - Status for EU-landenes genopretningsplaner

–

januar 2023

Finansiel assistance

(mia. euro)

Land

Beløb

i alt

Lande

i alt

Plan afleveret

30. april 2021

15. oktober 2021

17. maj 2021

30. april 2021

18. juni 2021

27. maj 2021

29. april 2021

28. april 2021

28. maj 2021

30. april 2021

15. maj 2021

30. april 2021

15. maj 2021

30. april 2021

13. juli 2021

8. juli 2022

3. maj 2021

22. april 2021

31. maj 2021

29. april 2021

30. april 2021

28. maj 2021

2. juni 2021

28. april 2021

12. maj 2021

30. april 2021

Beslutningsforslag

23. juni 2021

7. april 2022

8. juli 2021

17. juni 2021

5. oktober 2021

4. oktober 2021

23. juni 2021

17. juni 2021

16. juli 2021

22. juni 2021

8. juli 2021

22. juni 2021

2. juli 2021

18. juni 2021

16. september 2021

8. september 2022

1. juni 2022

16. juni 2021

27. september 2021

21. juni 2021

2. juli 2021

16. juni 2021

29. marts 2022

19. juli 2021

22. juni 2021

30. november 2022

21. juni 2021

9. december 2022

Evt. revideret

beslutningsforslag

Direkte

støtte

4,5

5,7

0,9

1,4

0,9

1,8

37,5

17,4

0,9

69,0

5,5

1,8

2,1

0,1

0,3

4,7

22,5

15,5

12,1

6,0

1,5

77,2

3,2

7,7

28,0

5,8

3,8

338,0

Lån

0,0

0,2

0,0

12,7

0,0

122,6

0,0

11,5

2,7

15,0

0,0

0,7

0,0

165,4

0,5

36,6

19,9

57,0

25,2

0,9

2,3

1,8

1,9

0,8

0,2

9,0

0,4

22,0

0,6

1,8

0,4

0,6

0,8

9,0

0,8

0,2

0,3

0,01

0,04

16,0

20,0

1,4

0,2

22,0

0,1

0,2

0,1

0,3

5,1

2,3

0,03

1,7

7,4

1,7

1,8

Forudbetalinger

(mia. euro)

Direkte

støtte

0,8

Lån

1,4

0,1

Udbetalinger

(mia. euro)

Direkte

støtte

Lån

Anm.: Beløb i løbende priser.

Dato for Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er i kursiv,

er rådsgodkendt.

Dato for Kommissionens forslag til reviderede rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er i kursiv,

er rådsgodkendt.

Den endelige tildeling fra EU’s genopretningsfacilitet blev fastlagt 30. juni 2022 pba. den faktiske

udvikling i EU-landenes BNP fra 2020-

21. Fordelingskriterierne fremgår af forordningen om genopretningsfaciliteten samt

https://ec.europa.eu/info/live-work-travel-eu/health/coronavirus-

response/recovery-plan-europe/pillars-next-generation-eu_en.

EU-landene har i de fleste tilfælde ansøgt om mere finansiel assistance, end der tildeles de

respektive lande i genopretningsfaciliteten, herunder fordi der på ansøgningstidpunkterne var usikkerhed om den endelige tildeling fra

genopretningsfaciliteten. Differencer ift. den endelige finansielle assistance kan bl.a. håndteres via egen finansiering eller under bestemte betingelser ved

justeringer af landenes genopretningsplaner.

Baseret på Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Lån til et land kan som

udgangspunkt udgøre op til 6,8 pct. af dets BNI i 2019.

Udbetalinger på baggrund af opfyldte milepæle og mål (dvs. i tillæg til forudbetalinger).

Knap 1,5

mia. kr. udbetalt 2/9/21.

I forordningen om genopretningsfaciliteten er fastsat et loft på 360 mia. euro for den samlede tildeling af lån til EU-landene.

Kilde:

Komissionens pressemeddelelser om indleverede genopretningsplaner og udbetalinger samt Kommissionens genopretningsscoreboard:

http://www.ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/.

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 41 af 59

Bilag 3: Kommissionens oprindelige vurdering og forslag vedr. Luxembourgs

genopretningsplan

Kommissionens vurdering af Luxembourgs genopretningsplan

➢

Kommissionen har en positiv vurdering af Luxembourgs genopretningsplan, der indeholder tiltag for i alt 183,1 mio. euro (heraf finansierer RRF 93,4

mio. euro i tilskud

Planen bidrager til grøn og digital omstilling med tiltag, der udgør hhv. 56,9 mio. og 29,5 mio. euro.

Planen har også fokus på beskyttelse af biodiversitet, styrkelse af sundhedssystemet, fremme af et velfungerende og tilgængeligt boligmarked og

videreuddannelse.

NGEU

skønnes at løfte Luxembourgs BNP med 0,5-0,8 pct. frem mod 2026 og øge beskæftigelsen med op mod 830 personer.

Klimatiltag udgør 61 pct.

Komponenter med størst klimabidrag

➢

Nr. 2A -

Grøn transport

(30,5 mio. euro). Fx opsætning af ladestatio-

ner til elbiler.

Nr. 1C

–

Løft af udbuddet af bæredygtige sociale boligbyggerier,

som er til at betale

(24 mio. euro). Fx etablering af grøn energiforsy-

ning til nybygget boligområde.

Nr. 2B

–

Beskyttelse af miljøet og biodiversiteten

(2,4 mio. euro).

➢

Digitaliseringstiltag udgør 32 pct.

Komponenter med størst digitalt bidrag

Nr. 3B

–

Modernisering af den offentlige administration

(12,73 mio.

euro). Fx digitalisering af den offentlige sektor.

Nr. 3A

–

Fremme en datadrevet økonomi

(10 mio. euro). Fx styrke

samspillet mellem den offentlige og private sektor.

Nr. 1A

–

Færdigheder, omskoling og opkvalificering

(5,6 mio. euro).

Fx fremme af digitale færdigheder blandt arbejdsløse.

Nr. 1B

–

Styrkelse af sundhedssystemets robusthed

(1,17 mio.

euro). Fx understøtte den digitale omstilling og udvikling af grundlæg-

gende digitale færdigheder.

Udvalgte tiltag (reformer og investeringer) for at styrke social og økonomisk modstandsdygtighed

➢

Ny lov om

forbedret hvidvasktilsyn

og risikovurderinger vedr. hvidvask og terrorfinansiering.

Fremme

billige og bæredygtige boliger

i partnerskab med kommuner.

sundhedsreform,

der gentænker kompetencer, opgaver og ansvar hos sundhedspersonale.

Videreuddannelse for jobsøgende

med fokus på digitale og ledelsesmæssige færdigheder (1,5 mio. euro).

Videreuddannelse af deltidsansatte,

herunder via online kurser og tilskud til digital uddannelse (5 mio. euro).

Kommissionens vurdering af kriterierne fastsat i genopretningsfaciliteten

RRF-forordningens vurderingskriterier

1. Bidrager til de 6 søjler: i) grøn omstilling, ii)

digital omstilling, iii) bæredygtig og inklusiv

vækst, iv) samhørighed, v) sundhedsmæssig

robusthed, vi) børn og unge.

Karakter

Kommissionens begrundelse

Planen indeholder initiativer, der bidrager til alle seks søjler. Planen fremmer bl.a. den grønne

og digitale omstilling, social samhørrighed, videreudannelse samt forbedrer

sundhedssystemet og bidrager til billige boliger.

Planen adresserer størstedelen af anbefalingerne, herunder vha. tiltag vedr. efteruddannelse,

sundhedssystemet, adgang til billige boliger, vedvarende energi og transport, miljø,

digitalisering og bekæmpelse af hvidvask. Planen følger ikke tilstrækkeligt op på anbefalinger

vedr. pensionssystemet, konkurrencen indenfor visse tjenesteydelser og aggressiv

skatteplanlægning, mens en anbefaling vedr. COVID-19-støttetiltag håndteres udenfor

planen.

NGEU

skønnes at forøge BNP i Luxembourg med mellem 0,5 og 0,8 pct. frem mod 2026 og

potentielt øge beskæftigelsen med 830 personer. Planen ventes også at styrke social

robusthed, bl.a. vha.tiltag vedr. efteruddannelse og bedre adgang til billige boliger.

Alle tiltag overholder princippet om ”do

no significant harm”.

Klimatiltagene udgør i alt ca. 56,9 mio. euro svarende til 60,9 pct. af den samlede støtte til

planen via RRF.

Digitaliseringstiltagene udgør i alt ca. 29,5 mio. euro svarende til 31,6 pct. af den samlede

støtte til planen via RRF.

Planen vurderes at have varig virkning, herunder via strukturelle ændringer af den offentlige

administration og institutionerne.

Planen opstiller effektive, relevante og robuste mål og milepæle samt

verifikationsmekanismer.

Omkostningsskønnene vurderes generelt delvist plausible og realistiske. Luxembourg har kun

fremlagt få historiske og sammenlignende omkostningsskøn, men underbygger sine skøn

med påbegyndte projekter.

Der er tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer til at undgå, forebygge og opdage

svindel, korruption, habilitetskonflikter, dobbeltfinansiering mv.

Der er god sammenhæng og balance mellem reformerne og investeringerne, der understøtter

planens otte komponenter.

2. Adresserer anbefalinger i det europæiske

semester fra 2019 og 2020.

3. Skaber vækst, arbejdspladser, social ro-

busthed mv.

4. Alle initiativer efterlever ”do no significant

harm”

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for

gennemførelse

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og

revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

er tale om forventet tildeling baseret på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige tildeling fastlægges i sommeren 2022.

omkostninger forbundet med genopretningsplanen til klimatiltag hhv. digitale tiltag ift. forventet direkte tilskud.

En fuldkommen liste over de enkelte

tiltags

bidrag til klima og digitalisering kan findes i bilaget til Kommissionens

staff working document (SWD).

Komponenternes

bidrag til hhv. klima og digitalisering findes i SWD på hhv. s. 43-46 og 46-48.

Genopretningsfaciliteten udgør ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder InvestEU.

Kilde: Kommissionens forslag til rådsimplementernende beslutning om genopretningsplan, tilhørende

staff working document

og faktaark for Luxembourg:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility/recovery-and-resilience-plans-assessments_en

Skønnede

Anm.:

Der

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 42 af 59

Dagsordenspunkt 4:

Rådskonklusioner vedr. undersøgelsen for

bæredygtig vækst og varslingsrapporten for

2023 samt anbefalinger til euroområdet som

helhed for 2023

KOM(2022)780, KOM(2022)781, KOM(2022)782

1. Resume

ECOFIN ventes 17. januar 2023, at vedtage rådskonklusioner om Kommissionens årlige un-

dersøgelse for bæredygtig vækst. ECOFIN ventes i konklusionerne bl.a. at dele Kommissionens

vurdering af prioriteterne for den økonomiske politik i EU, herunder at EU-landene skal sikre

sunde offentlige finanser, modstandsdygtige og konkurrencedygtige økonomier samt grøn omstilling,

ikke mindst i lyset af de stigende energipriser.

ECOFIN ventes ligeledes, at vedtage rådskonklusioner vedr. Kommissionens varslingsrapport

under proceduren for makroøkonomiske ubalancer som input til Kommissionens kommende dyb-

degående analyser af udvalgte lande med potentielle ubalancer. Konklusionerne ventes generelt at

dele Kommissionens analyse og vurderinger i varslingsrapporten, herunder at der er risiko for uba-

lancer i 17 EU-lande.

Endelig ventes eurolandene at godkende økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som

helhed for 2022. Anbefalingerne ventes bl.a. at fokusere på behovet for ikke at skubbe til inflati-

onen med støttetiltag og finanspolitikkerne generelt.

Regeringen kan overordnet støtte rådskonklusionerne om Kommissionens undersøgelse for bære-

dygtig vækst og varslingsrapport med det ventede hovedindhold og noterer sig anbefalingerne til

euroområdet som helhed.

2. Baggrund

Det europæiske semester 2023 blev indledt 22. november 2022 med offentliggørel-

sen af Kommissionens årlige undersøgelse for bæredygtig vækst (Annual

Sustainable

Growth Survey,

ASGS) og varslingsrapport om makroøkonomiske ubalancer samt

udkast til økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som helhed.

Kommissionens undersøgelse for bæredygtig vækst skitserer de overordnede øko-

nomisk-politiske udfordringer og prioriteter for EU i 2023. Kommissionen udpeger

konkret bæredygtighed, produktivitet, social retfærdighed og makroøkonomisk sta-

bilitet som prioriteter for det økonomiske samarbejde i 2023. Prioriteterne i under-

søgelsen for bæredygtig vækst vil være retningsgivende for det europæiske semester

i 2023, herunder de landespecifikke anbefalinger vedr. EU-landenes økonomiske

politik. De landespecifikke anbefalinger ventes vedtaget af ECOFIN i juni og juli

2023 pba. udkast fra Kommissionen, som ventes offentliggjort i maj eller juni 2023.

For en status over indsatsen i Danmark med de landespecifikke anbefalinger fra

2022 henvises til

bilag 1.

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 43 af 59

Varslingsrapporten om makroøkonomiske ubalancer for 2023 udpeger pba. en

række indikatorer 17 lande til dybdegående analyser

, da de i varierende grad vur-

deres at opleve risici relateret til bl.a. gæld, konkurrenceevne, boligmarkedet og si-

tuationen i den finansielle sektor,

jf. bilag 2.

Danmark udpeges igen i år

ikke

til en

dybdegående analyse. For en oversigt over udviklingen i relevante indikatorer vedr.

makroøkonomiske ubalancer i Danmark henvises til

bilag 3.

I Kommissionens udkast til anbefalingerne til euroområdet som helhed lægges op

til anbefalinger om at føre finanspolitik, der ikke bidrager til inflationspresset, og

om koordination af eventuelle nationale støttetiltag i lyset af den høje inflation og

energiprisudviklingen m.v. Kommissionen foreslår derudover bl.a. anbefalinger om

at fremme investeringer i grøn og digital omstilling samt fremme af en lønudvikling,

der tager højde for produktivitet og tabet af købekraft i lyset af inflationen. Der

lægges endvidere op til anbefalinger om at sikre finansiel stabilitet og understøtte

den finansielle integration. Anbefalingerne til euroområdet som helhed vil danne

baggrund for de landespecifikke anbefalinger til de enkelte eurolande som led i lan-

despecifikke anbefalinger til alle EU-landene, der ventes vedtaget i juni og juli 2023.

Anbefalingerne til eurolandene som helhed godkendes alene af eurolandene.

Kommissionens strategi for bæredygtig vækst, varslingsrapporten og anbefalin-

gerne til euroområdet som helhed blev præsenteret på ECOFIN 6. december 2022,

jf. samlenotat af 24. november 2022.

3. Formål og indhold

ECOFIN skal på mødet 17. januar 2023 vedtage konklusioner om Kommissionens

undersøgelse for bæredygtig vækst for 2023 og Kommissionens varslingsrapport

om makroøkonomiske ubalancer for 2023. Eurolandene skal desuden godkende de

økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som helhed.

Rådskonklusioner om undersøgelsen for bæredygtig vækst for 2023

På baggrund af prioriteterne i undersøgelsen for bæredygtig vækst for 2023 vil

ECOFIN på mødet 17. januar 2023 vedtage rådskonklusioner med fokus på de

vigtigste økonomisk-politiske udfordringer og anbefalinger. Rådskonklusionerne

ventes blandt andet at lægge vægt på følgende:

•

Rådet anerkender, at EU står over for en lang række økonomiske, sociale og

geopolitiske udfordringer som følge af Ruslands krig i Ukraine. Rådet anerken-

der, at historisk høje energipriser, høje inflationsrater, forsyningsmangel, høj

gæld og stigende låneomkostninger påvirker mange husholdninger og virksom-

heder i EU og kræver hurtig, målrettet og koordineret politisk indsats i EU og

i EU-landene.

Rådet er generelt enig i de økonomiske prioriteter, der er skitseret i den årlige

undersøgelse for bæredygtig vækst for 2023. Rådet noterer sig, at de fire priori-

teter

–

bæredygtighed, produktivitet, social retfærdighed og makroøkonomisk

•

Cypern, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Nederlandene, Portugal, Rumænien, Spanien, Sve-

rige og Tyskland.

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 44 af 59

•

stabilitet

–

fortsat vil være retningsgivende for koordinationen af den økonomi-

ske politik samt finans- og beskæftigelsespolitikken i EU. Rådet anerkender, at

der er behov for at sikre økonomisk, finanspolitisk og finansiel stabilitet samt

behov for at nedbringe makroøkonomiske ubalancer. Rådet understreger, at

politiske tiltag mhp. at sikre tilstrækkelig energiforsyning, energi til overkom-

melige priser samt økonomisk og finansiel stabilitet, bør understøtte en retfær-

dig, inklusiv, modstandsdygtig og bæredygtig vækst. Tiltagene bør desuden bi-

drage til den grønne og digitale omstilling og være i overensstemmelse med

EU's klima- og miljømål på mellemlang og lang sigt. Rådet opfordrer til at ud-

vikle robuste forsyningskæder for at sikre EU's forsyningssikkerhed og konkur-

renceevne.

Rådet understreger vigtigheden af tæt koordinering af den politiske reaktion på

de økonomiske konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine. Rådet minder om den

vigtige rolle, som den koordinerede EU-indsats har haft i håndteringen af CO-

VID-19-pandemien og ift. at sikre genopretningen i 2021 og i første halvdel af

2022. Rådet opfordrer til en hurtig gennemførelse af EU-landenes genopret-

ningsplaner og landespecifikke anbefalinger under det europæiske semester. Rå-

det opfordrer til effektiv anvendelse af REPowerEU, der skal øge energisyste-

mernes modstandsdygtighed i EU og bekæmpe energifattigdom samt under-

støtte målene i den europæiske grønne pagt.

Rådet er enig i, at det i den givne situation er afgørende at sikre makrofinansiel

stabilitet og opretholde adgangen til finansiering. Rådet bifalder de seneste års

tiltag mhp. at nedbringe misligholdte lån og sikre mere modstandsdygtige ban-

ker. Rådet understreger samtidig behovet for, at bankerne har en forsigtig til-

gang til hensættelser og kapitalbuffere, der er i overensstemmelse med udvik-

lingen i risiciene. Rådet understreger samtidig vigtigheden af fortsat at reducere

eksisterende misligholdte lån. Rådet anerkender, at flere faktorer kan udgøre

risici for den finansielle stabilitet, herunder faldende aktivpriser og forværrede

finansieringsvilkår. Rådet understreger, at finansielle institutioner bør forberede

sig på forskellige risikoscenarier. Rådet anerkender, at en styrkelse af kapital-

markedsunionen og fremskridt ift. bankunionen kan styrke finansieringsforhol-

dene og fremme private investeringer og økonomisk robusthed.

Rådet er enig i, at der ikke bør gennemføres brede finanspolitiske stimuli i 2023,

da det modvirker pengepolitikken og dens indsats for at reducere inflationen.

EU-landene bør fokusere på tiltag, der er midlertidige og målrettede, og som

har begrænsede finanspolitiske omkostninger og konsekvenser for prissigna-

lerne, så incitamentet til at reducere energiforbruget bevares. Rådet finder, at

finanspolitikkerne generelt bør forblive fleksible. Rådet finder, at man bør over-

veje at erstatte brede støttetiltag med en såkaldt todelt model for støttetiltag

vedr. energipriser (dvs. en model, der indebærer, at en andel af husholdningerne

og virksomhedernes merudgifter til energi kompenseres, men kun op til et vist

niveau) eller lignende modeller, der bevarer incitamenterne til at reducere ener-

giforbruget. Rådet noterer sig de igangværende drøftelser af konstruktionen af

EU’s elmarked. Rådet understreger behovet for at bevare lige konkurrencevilkår

og det indre markeds integritet i overensstemmelse med statsstøttereglerne. Rå-

det finder, at finanspolitikkerne bør forblive omstillingsparate. Rådet er enig i,

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 45 af 59

•

at finanspolitikkerne skal sikre gældsholdbarhed og øge vækstpotentialet samt

tage hensyn til behovet for investeringer i den grøn og digital omstilling.

Rådet noterer sig, at den generelle undtagelsesklausul i stabilitets- og vækstpag-

ten forventes deaktiveret fra og med 2024 samt Kommissionens hensigt om at

udstikke retningslinjer for finanspolitikkerne i 2024 i første kvartal af 2023.

Rådet er tilfreds med offentliggørelsen af Kommissionens meddelelse af 9. no-

vember 2022

med retningslinjer for en mulig reform af EU’s finanspolitiske og

økonomiske rammer og regler. Rådet bifalder de igangværende overvejelser om,

hvordan de finanspolitiske og økonomiske rammer gøres mere effektive. Rådet

fremhæver vigtigheden af at have regelbaserede rammer for finanspolitikken.

Rådet fremhæver, at det er vigtigt med fremskridt ift. en evt. reform af de fi-

nanspolitiske og økonomiske regler og rammer for at styrke den økonomisk-

politiske koordination i EU.

Rådet noterer sig, at det europæiske semester og gennemførelsen af genopret-

ningsplanerne fortsat vil udgøre rammen for EU's økonomisk-politiske koordi-

nering i 2023. Rådet er tilfreds med Kommissionens hensigt om at give et over-

blik over de økonomiske og sociale udfordringer i hver enkelt EU-land (i lan-

derapporter og dybdegående analyser, der ventes offentliggjort i maj eller juni

2023), herunder potentielle nye økonomiske risici. Rådet understreger vigtighe-

den af fortsat at gennemføre proceduren for makroøkonomiske ubalancer for

at nedbringe ubalancer i EU-landene. Rådet opfordrer til, at det europæiske se-

mester fortsat primært fokuserer på økonomisk politik, finanspolitik og beskæf-

tigelsespolitik, herunder politikker der er relevante for den grønne og digitale

omstilling.

Rådkonklusioner om varslingsrapporten 2023

ECOFIN ventes ligeledes på mødet 17. januar 2023 at vedtage rådskonklusioner

vedr. varslingsrapporten som input til Kommissionens kommende dybdegående

analyser af udvalgte lande med potentielle ubalancer. Konklusionerne om varslings-

rapporten ventes af lægge vægt på følgende:

•

Rådet noterer sig, at EU's økonomi fortsatte sit opsving i 2021 og 2022 som

følge af den hurtige politiske indsats på nationalt plan, EU-plan og i euroområ-

det og på trods af de økonomiske konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine. Det

høje pres på energipriserne, udhulingen af husholdningernes købekraft, svæk-

kede eksportvilkår samt strammere finansieringsvilkår er dog ved at få betyd-

ning for økonomierne, og den økonomiske aktivitet ventes at aftage. Rådet an-

erkender samtidig, at arbejdsmarkedet fortsat er modstandsdygtigt. Rådet er-

kender, at usikkerheden er høj, særligt fsva. energikrisens dybde og varighed.

Rådet understreger, at de forværrede økonomiske vilkår øger risiciene forbun-

det med makroøkonomiske ubalancer.

Rådet understreger, at der fortsat er behov for tæt koordinering af de økono-

misk-politiske tiltag mhp. at afbøde effekterne af de høje energipriser. Rådet

fremhæver, at ukoordinerede tiltag kan medføre afsmittende effekter på tværs

af EU-landene, især i euroområdet. Ukoordinerede tiltag kan ligeledes under-

minere princippet om lige vilkår, føre til divergens og forstærke energikrisens

heterogene virkninger.

•

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 46 af 59

•

Rådet fremhæver vigtigheden af den fortsatte implementering af proceduren

for makroøkonomiske ubalancer, herunder ift. tidlig opdagelse, forebyggelse og

korrektion af ubalancer. Rådet bifalder varslingsrapporten for 2023.

Rådet er generelt enig i vurderingerne i varslingsrapporten vedr. udviklingen i

makroøkonomiske ubalancer i EU og euroområdet samt vurderingerne vedr.

udviklingen af nye risici. Rådet bifalder, at der efter pandemien blev nedbragt

ubalancer vedr. de private og offentlige gældskvoter inden forværringen af de

økonomiske forhold ifm. Ruslands krig i Ukraine. Rådet noterer sig, at den no-

minelle BNP-vækst forventes at bidrage til reduktioner af gældskvoterne i både

2022 og 2023. Rådet anerkender, at de hurtigt skiftende økonomiske vilkår og

de strammere finansieringsvilkår ventes at medføre yderligere risici ift. håndte-

ringen af den private og offentlige gæld.

Rådet noterer sig, at de fleste EU-landes betalingsbalancer i 2021 igen var tæt

på niveauerne fra før COVID-19-pandemien, hvilket også afspejlede sig i et

øget overskud på betalingsbalancen i euroområdet. Rådet fremhæver, at beta-

lingsbalancerne i EU generelt var faldende i 2022 (dvs. større underskud og

mindre overskud), primært som følge af høje energipriser. Rådet bifalder, at der

ventes tilpasninger af bl.a. betalingsbalancerne internt i euroområdet. Rådet no-

terer sig, at enhedslønomkostningerne stiger kraftigst i nogle af de eurolande,

der har størst overskud på betalingsbalancen.

Rådet noterer sig, at der generelt var accelererende lønstigninger i nogle lande i

2022, som ikke svarer til udviklingen i produktiviteten, hvilket øger presset på

konkurrenceevnen. Rådet anerkender, at husholdningernes reale disponible

indkomst falder på grund af den høje inflation. Rådet noterer sig, at der kan

opstå såkaldte anden-runde effekter i nogle EU-lande (hvor øgede lønkrav i

lyset af inflationen kan bidrage til yderligere inflation). Rådet anerkender, at in-

flationen er høj og varierer betydeligt mellem EU-landene, hvilket kan påvirke

de reale effektive valutakurser og dermed konkurrenceevnen, navnlig inden for

euroområdet.

Rådet noterer sig den fortsatte reduktion i forekomsten af misligholdte lån samt

bankernes styrkede profitabilitet. Rådet anerkender dog, at forværringen af de

økonomiske forhold kan få negativ indvirkning på aktivkvaliteten i bankerne og

bankernes profitabilitet. Rådet noterer sig, at rentestigningerne samt den redu-

cerede disponible indkomst ventes at medføre tilpasninger af boligpriserne i

nogle lande, efter at boligpriserne har været stigende i en række lande i 2021 og

i begyndelsen af 2022. Rådet anerkender, at de stigende renter har betydning

for husholdningernes evne til at håndtere boliglånsydelser.

Rådet bifalder varslingsrapportens høje kvalitet, herunder rapportens fokus på

fremadrettede vurderinger af risici for den makroøkonomiske stabilitet. Rådet

noterer sig det øgede fokus på EU- og euroområde-dimensionerne ifm. over-

vågningen af ubalancer.

Rådet noterer sig, at Kommissionen har til hensigt at udarbejde dybdegående

analyser af de 10 EU-lande, der oplevede ubalancer eller uforholdsmæssigt store

ubalancer i 2022, samt af yderligere 7 EU-lande med risiko for nye ubalancer.

Rådet bifalder den planlagte udarbejdelse af dybdegående tematiske vurderinger

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 47 af 59

•

af udviklingen på boligmarkedet, konkurrenceevnen og eksterne balancer, her-

under betalingsbalancen, som bør danne grundlag for udarbejdelsen af de lan-

despecifikke dybdegående analyser.

Rådet understreger vigtigheden af proceduren for makroøkonomiske ubalancer

for koordinationen af økonomisk politik i EU og understreger behovet for at

sikre transparens i vurderingerne af EU-landenes økonomier og multilateral

overvågning. Rådet opfordrer til nøje overvågning af eksisterende og potentielt

nye ubalancer og rettidige politiske tiltag mhp. at korrigere ubalancer, herunder

gennemførelse af relevante reformer som følge af de landespecifikke anbefalin-

ger og EU-landenes genopretningsplaner. Rådet understreger, at forebyggelse

og korrektion af makroøkonomiske ubalancer forbedrer EU-landes evne til at

reagere på økonomiske stød og understøtter økonomisk konvergens. Rådet un-

derstreger, at reduktionen af ubalancer medfører positive afsmittende effekter

på tværs af euroområdet og EU.

Rådet noterer sig, at varslingsrapporten for 2023 er i overensstemmelse med

Kommissionens meddelelse med forslag vedr. de finanspolitiske og økonomi-

ske rammer og regler i EU af 9. november 2022, navnlig det styrkede fokus på

forebyggelse fsva. makroøkonomiske ubalancer. Rådet understreger behovet

for grundige og snarlige overvejelser

vedr. EU’s finanspolitiske og økonomiske

rammer og regler, herunder proceduren for makroøkonomiske ubalancer og

dennes sammenhæng til andre relevante dele af EU's samarbejde.

Vedtagelse af anbefalinger til euroområdet som helhed for 2023

Eurolandene vil på ECOFIN 17. januar 2023 også godkende økonomisk-politiske

anbefalinger til euroområdet som helhed. Anbefalingerne til euroområdet som hel-

hed vil være med til at danne baggrund for eurolandenes stabilitetsprogrammer og

nationale reformprogrammer samt de landespecifikke anbefalinger for de enkelte

eurolande, der ventes offentliggjort i maj eller juni 2023. Eurolandene ventes at

godkende anbefalinger til euroområdet som helhed på linje med Kommissionens

udkast af 22. november 2022:

1. Eurolandene bør fortsat koordinere finanspolitiske tiltag mhp. at understøtte en

rettidig tilbagevenden til et inflationsniveau på linje med den Europæiske Cen-

tralbanks (ECB) mellemfristede mål på 2 pct. årligt. Det anbefales at undgå brug

af brede støttetiltag, der stimulerer efterspørgslen i 2023, dog samtidigt med at

der gennemføres målrettede finanspolitiske tiltag, der adresserer store konse-

kvenser af de høje energipriser på sårbare husholdninger og virksomheder. Eu-

rolandene anbefales at enes om en fælles tilgang til støttetiltag og erstatte brede

prisrettede støttetiltag med tiltag, der opretholder incitamentet til at spare på

energien. Eurolandene anbefales at fastsætte passende differentierede mellem-

fristede finanspolitiske strategier, der sikrer gældsholdbarhed og på bæredygtig

vis øger vækstpotentialet. Det bør ske gennem gradvis konsolidering mhp. at nå

en forsvarlig mellemfristet finanspolitisk stilling, såvel som gennem investerin-

ger og reformer.

2. Det anbefales at opretholde et højt niveau af offentlige investeringer mhp. at

styrke økonomisk og social robusthed og understøtte den grønne og digitale

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 48 af 59

omstilling, herunder ved fremme af energieffektivitet og overgangen til vedva-

rende energikilder. EU’s samhørighedsprogrammer og EU-landenes

genopret-

ningsplaner anbefales implementeret. Eventuelle ændringer i genopretningspla-

nerne bør være målrettede og ikke reducere ambitionsniveauet. Eurolandene

anbefales at fremme overgangen til vedvarende energi og energiuafhængighed,

herunder via REPowerEU.

3. På linje med national praksis og i respekt for arbejdsmarkedets parter anbefales

eurolandene at understøtte udvikling i lønnen mhp. at afbøde tabet af købekraft

for arbejdstagere i særligt lavindkomstgrupper. Udviklingen i lønnen bør samti-

dig afspejle udviklingen i produktiviteten og undgå at øge inflationen yderligere.

Eurolandene bør i det omfang, det er nødvendigt, støtte sårbare husholdninger

mhp. at afhjælpe konsekvenserne af inflationen samt den grønne og digitale om-

stilling. Den aktive arbejdsmarkedspolitik bør styrkes samtidigt med, at der sik-

res bedre opkvalificering. Arbejdsmarkedets parter bør generelt involveres i po-

litikudviklingen.

4. Det anbefales at sikre, at støttetiltag til virksomheder er omkostningseffektive,

midlertidige og målrettet ellers levedygtige, udsatte virksomheder. Støttetiltag

bør sikre fortsat incitament til at fremme energieffektivitet samt sikre lige kon-

kurrencevilkår og det indre markeds integritet. Der bør sikres effektiv håndte-

ring af insolvens i virksomheder. Eurolande bør desuden tage yderligere skridt

i udviklingen af kapitalmarkedsunionen.

5. Eurolandene anbefales ydermere at sikre finansiel stabilitet, herunder ved at un-

derstøtte kreditgivningen i økonomien og understøtte finansiel integration. Det

anbefales at overvåge risici knyttet til udviklingen i energisektoren, stigende ren-

ter, misligholdte lån og udviklingen på boligmarkedet. Eurolande anbefales at

engagere sig i det forberedende arbejde vedr. en digital euro.

Rådskonklusionerne vedr. undersøgelsen for bæredygtig vækst og varslingsrappor-

ten samt anbefalingerne til euroområdet som helhed forberedes på teknisk niveau

frem til ECOFIN og vil kunne blive justeret ift. ovenstående forventede hovedind-

hold.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne om den årlige undersøgelse for bæredygtig vækst og varslings-

rapporten samt anbefalingerne til euroområdet som helhed har ikke i sig selv stats-

finansielle konsekvenser.

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 49 af 59

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne om den årlige undersøgelse for bæredygtig vækst og varslings-

rapporten samt anbefalingerne til euroområdet som helhed har ikke i sig selv sam-

fundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Det makroøkonomiske samarbejde og overvågning, som Kommissionens vars-

lingsrapport er en del af, vil kunne have positive samfundsøkonomiske og erhvervs-

økonomiske konsekvenser, i det omfang det bidrager til at reducere økonomiske

risici og ubalancer og dermed bidrager til at understøtte bæredygtig vækst og be-

skæftigelse i EU-landene.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at kunne støtte rådskonklusionerne vedr. undersøgel-

sen for bæredygtig vækst og varslingsrapporten.

Der ventes blandt eurolandene enighed om anbefalinger til euroområdet som hel-

hed, der generelt ligger på linje med Kommissionens udkast.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter rådkonklusionerne med det ventede hovedindhold.

Regeringen kan generelt støtte prioriteterne i Kommissionens undersøgelse for bæ-

redygtig vækst for 2023. Regeringen ser derfor positivt på rådskonklusionernes op-

bakning til prioriteterne i undersøgelsen, herunder særligt den fortsatte prioritering

af grøn omstilling og sund økonomisk politik. Regeringen finder det samtidig posi-

tivt, at EU-landene opfordres til at sikre, at støttetiltag og finanspolitikken generelt

ikke øger inflationspresset.

Regeringen deler generelt vurderingerne i varslingsrapporten, herunder at Danmark

ikke vurderes at have risici for makroøkonomiske ubalancer. Regeringen støtter ind-

satsen med at nedbringe makroøkonomiske ubalancer, så EU-landene bliver mere

robuste og bedre til at håndtere økonomiske tilbageslag, så de ikke medfører kriser

med vidtrækkende konsekvenser for de europæiske borgere, herunder ikke mindst

de dårligst stillede.

Regeringen noterer sig anbefalingerne til euroområdet som helhed, som alene ved-

tages af eurolandene.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Samlenotat om Kommissionens årlige undersøgelse for bæredygtig vækst, varslings-

rapport og udkast til euroområdeanbefalinger for 2023 blev oversendt Folketingets

Europaudvalg 24. november 2022 til orientering forud for ECOFIN 6. december

2022.

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 50 af 59

Bilag 1 - Opfølgning på de landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022

Rådet godkendte ifm. ECOFIN 17. juni 2022 landespecifikke anbefalinger til EU-

landene. Danmark modtog fire anbefalinger:

1. Væksten i de nationalt finansierede offentlige udgifter i 2023 i Danmark anbe-

fales at være i overensstemmelse med en overordnet neutral finanspolitik og

samtidig tage højde for fortsat gennemførelse af midlertidig og målrettet støtte

til de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for energipris-

stigningerne, samt til personer, der flygter fra Ukraine. Danmark skal være klar

til at tilpasse de offentlige udgifter til skiftende omstændigheder. Danmark an-

befales desuden at fremme offentlige investeringer i den grønne og digitale om-

stilling og i energiforsyningssikkerhed, herunder ved at gøre brug af genopret-

ningsfaciliteten, RePowerEU og andre EU-midler. For perioden efter 2023 bør

Danmark føre en finanspolitik, der sikrer sunde mellemfristede finanspolitiske

positioner. Danmark anbefales desuden at implementere det nye ejendomsskat-

tesystem for at sikre sammenhæng mellem markedspriser og skatten på boliger

mhp. at sikre en mere retfærdig beskatning. Det anbefales endvidere, at Dan-

mark fremmer investeringer i opførelse af boliger til overkommelige priser samt

forbedrer den finansielle robusthed hos husholdninger med høj gæld.

2. Danmark anbefales at fortsætte gennemførelsen af den danske genopretnings-

plan i overensstemmelse med de aftalte milepæle og mål. Danmark skal afslutte

forhandlingerne med Kommissionen om samhørighedsprogrammerne for

2021-2027 og fortsætte med gennemførelsen af dem.

3. Danmark anbefales at styrke kapaciteterne ift. cirkulær økonomi og affaldshånd-

tering, herunder ved at fremme genbrug og genanvendelse, samt ved gradvist at

gå væk fra afbrænding af kommunalt affald og over til grønnere kilder til var-

meproduktion.

4. Danmark anbefales at reducere den samlede afhængighed af fossile brændstof-

fer. Danmark bør diversificere energiforsyningen yderligere og reducere økono-

miens udledning af drivhusgasser ved at fremskynde udbredelsen af vedvarende

energikilder, herunder ved at indføre reformer mhp. at forenkle administrative

procedurer på området, opgradere energitransmissionsnettet, styrke sammen-

koblingen med nabolande og forbedre energieffektiviteten.

Status for anbefalingerne vedr. finanspolitikken, boligmarkedet og investeringer i digitalisering

(tiltag fsva. investeringer mv. i grøn omstilling beskrives under de øvrige anbefalinger)

Danmark har i 2022 strammet finanspolitikken med 1,4 pct. af BNP, målt ved den

ét-årige finanseffekt, efter en periode med meget ekspansiv finanspolitik under co-

ronapandemien. Stramningen af finanspolitikken afspejler navnlig udløbet af mid-

lertidige ordninger, men også en opstramning af den mere traditionelle finanspoli-

tik.

Den finanspolitiske opstramning skal ses i lyset af, at aktivitetsniveauet i dansk øko-

nomi fortsat skønnes at være pænt over de strukturelle niveauer

–

også i 2023. Der-

for lægger regeringen også op til, at nye prioriteter på finanslovforslaget for 2023 er

fuldt finansierede inden for ansvarlige rammer.

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 51 af 59

Som følge af den høje inflation vil regeringen fremlægge en inflationspakke i 2023,

som målrettet og midlertidigt skal hjælpe de borgere og virksomheder, der har det

største behov. Inflationspakken tilrettelægges på en sådan måde, at den ikke er en

udfordring i forhold til at puste til inflationen.

Som følge af Ruslands krig er der stor usikkerhed om den økonomiske udvikling i

de kommende år, og et økonomisk tilbageslag kan komme pludseligt og kraftigt.

Udviklingen overvåges derfor nøje med henblik på at foretage justeringer af den

førte finanspolitik såfremt konjunktursituationen ændres.

På længere sigt vil regeringen sikre en fortsat holdbar finanspolitik. Konkret vil re-

geringen i en ny og opdateret 2030-plan tilrettelægge finanspolitikken efter en mål-

sætning om strukturel balance i 2025 og et balancekrav på -0,5 pct. af BNP i 2030.

Fsva. digitalisering er det fortsat en vigtig prioritet for regeringen. Danmark ligger

generelt i front i internationale sammenligninger vedr. digitalisering. Danmark blev

fx kåret af FN som verdensmester i offentlig digitalisering i september 2022. Kom-

missionens egne opgørelser viser også, at Danmark er blandt de EU-lande, der kla-

rer sig bedst inden for digitalisering. Danmark rangerer således som nr. 2 i Kom-

missionens

Digital Economy and Society Index (DESI)

for 2022, der er et indeks, som

opgør EU-landenes indsats med at fremme digitalisering.

Regeringen har store ambitioner på det digitale område. Regeringen vil fortsætte de

ambitiøse investeringer i digitalisering og automatisering og vil bl.a. fortsætte arbej-

det med Automatisk Erhvervsrapportering, der skal understøtte, at erhvervslivet og

samfundet kan realisere det fulde potentiale på op mod 3 mia. kr. årligt ved digita-

lisering af bogførings- og regnskabsprocesser.

Fsva. boligmarkedet er det nu præget af en markant tilbagegang og faldende priser

på ejerboliger efter en kraftig fremgang i 2020 og 2021. Det skyldes højere renter

og stigende leveomkostninger, som reducerer efterspørgslen. De seneste prognoser

fra udvalgte organisationer og banker peger på fald i huspriserne i 2023 på 5-6 pct.,

og for 2024 skønnes der fortsatte prisfald på omkring 1-2 pct.

Det nye ejendomsskattesystem, som træder i kraft i 2024, vil på sigt bidrage til at

øge stabiliteten på boligmarkedet. Det skyldes, at ejendomsskatterne vil følge ud-

viklingen i boligpriserne, hvilket vil medvirke til at dæmpe udsvingene i ejendoms-

priserne.

Der er med oprettelsen af Fonden for blandede byer pr. 1. juli 2022 afsat 5 mia. kr.

i 2022-2031 til etablering af flere nye almene boliger i de kommende år, primært

gennem nybyggeri, men også via omdannelse og huslejetilskud. Det vil forøge ud-

buddet af boliger til en overkommelig leje, som kan efterspørges af lav- og mellem-

indkomstgrupper.

Regeringen ønsker et blandet boligmarked, hvor flere kan eje deres egen bolig, og

hvor der er et blandet udbud af ejerboliger, almene boliger, andelsboliger og privat

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 52 af 59

udlejning. Blandede by- og boligområder giver de bedste forudsætninger for den

sammenhængskraft, Danmark er karakteriseret ved.

Status for anbefalingerne vedr. implementeringen af den danske genopretningsplan

Danmark anbefales at fortsætte implementeringen af de konkrete mål og milepæle

i den danske genopretningsplan. Det er en generel anbefaling, som Kommissionen

har givet på tværs af alle lande.

Implementeringen af den danske genopretningsplan er påbegyndt og forløber plan-

mæssigt. Planen indeholder initiativer for 11,9 milliarder kr. (2022-priser), som sær-

ligt går til grønne og digitale tiltag. Det gælder fx bidrag til grøn skattereform, digi-

taliseringsstrategien, cykelstier og udskiftning af olie- og gasfyr.

Den danske genopretningsplan blev sendt til Kommissionen d. 30. april 2021, der

præsenterede en positiv vurdering af planen d. 17. juni 2021. Rådet vedtog den dan-

ske genopretningsplan d. 13. juli 2021, hvorefter Danmark modtog de første 1,5

mia. kr. i forudbetaling.

Danmark indgik d. 4 august 2022 den operationelle aftale med Kommissionen, som

indeholder de tekniske vilkår for opfyldelse af planens mål og milepæle. Opfyldelsen

af mål og milepæle er en forudsætning for, at Danmark får udbetalt genopretnings-

midlerne via betalingsanmodninger, hvor målopfyldelse skal dokumenteres over for

Kommissionen. Den operationelle aftale fastlægger tidspunkterne for disse beta-

lingsanmodninger, som vil skulle indsendes årligt frem mod 2026.

Den første betalingsanmodning til den danske genopretningsplan havde frist til

Kommissionen i fjerde kvartal 2022, og blev indsendt til Kommissionen d. 16. de-

cember 2022. I denne anmodes der om udbetaling af 2,6 mia. kr. Den første beta-

lingsanmodning beror på opfyldelsen af 25 ud af i alt 77 mål og milepæle i den

danske genopretningsplan. De resterende mål og milepæle skal opfyldes i betalings-

anmodninger årligt frem mod 2026.

Den første betalingsanmodning behandles på nuværende tidspunkt af Kommissio-

nen, som vil træffe beslutning om udbetalingen

efter høring af EU’s økonomiske

og finansielle komité (EFC). Samme godkendelsesproces vil blive gentaget for de

kommende årlige betalingsanmodninger frem mod 2026.

Status for anbefalingen vedr. cirkulær økonomi og affaldshåndtering

Den daværende S-regering har sammen med en bred kreds af partier i Folketinget

aftalt de overordnede rammer for den fremadrettede affaldshåndtering, herunder

fremme genanvendelse og mindske afbrænding af affald,

jf. Aftale om Klimaplan for

en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

(juni 2020). Det indebærer bl.a.:

•

En øget genanvendelse af affald,

herunder en øget og strømlinet affaldssorte-

ring i 10 forskellige affaldsfraktioner (mad, papir, pap, glas, tekstil mv.).

For indsamling i 9 af de 10 fraktioner var fristen for kommunernes imple-

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 53 af 59

•

mentering sat til udgangen af 2022, mens fristen for hustandsnær indsam-

ling af tekstilaffald er fastsat til 1. juli 2023. Implementering pågår fortsat,

men ved udgangen af 2022 forventes 62 ud af 98 kommuner at indsamle i

mindst 9 af de 10 fraktioner. Kommuner har haft mulighed for at søge di-

spensation fra affaldsbekendtgørelsens krav.

En nedbringelse af det forbrændingsegnede affald,

hvilket bl.a. følger af, at en

større del af affaldet skal genanvendes,

jf. ovenfor.

Med den politiske aftale

er det besluttet, at der indføres en regulering, der understøtter, at forbræn-

dingskapaciteten tilpasses til de forventede lavere danske affaldsmængder i

fremtiden. En nedbringelse af forbrændingskapaciteten vil ligeledes ned-

bringe CO

-udledningen fra affaldsforbrændingssektoren, idet varmepro-

duktionen erstattes af en grønnere varmeproduktion. Der ventes vedtaget

lovgivning i starten af 2023 mhp. konkurrenceudsættelse af det forbræn-

dingsegnede affald. Konkurrenceudsættelsen baserer sig på, at forbræn-

dingsanlæggene skal konkurrere om affaldet, så det behandles, hvor det

kan gøres mest miljørigtigt, bedst og billigst.

I september 2022 er der indgået en bred politisk aftale om at indføre udvidet pro-

ducentansvar for emballage og engangsplastprodukter. Aftalen giver virksomheder

og producenter af emballage et klart incitament til at øge andelen af emballage, der

bliver genanvendt, og er dermed et betydeligt skridt i omstillingen mod en cirkulær

økonomi. Aftalen bidrager til en CO2-reduktion i affaldssektoren på ca. 0,12 milli-

oner tons i 2030.

Der er desuden indgået brede politiske aftaler om at styrke affaldstilsynet og kon-

trollen med import og eksport af affald, så det f.eks. sikres, at affald behandles miljø-

og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Varmesektoren har gennemgået en række ændringer de senere år, der både omfatter

ændringer af afgifter, nye tilskud samt ændringer af reguleringen af fjernvarmesek-

toren for at understøtte grøn og billig varme. Med

Klimaaftale for energi og industri mv.

2020

blev bl.a. rumvarmeafgiften for fossile brændsler hævet og elvarmeafgiften

blev sænket til EU's minimum. Med aftalen blev der også afsat midler til bygnings-

puljen, skrotnings- og afkoblingsordningen, der giver tilskud til udskiftning af olie-

/gasfyr til varmepumper.

Med

Klimaaftale for grøn strøm og varme 2022

blev der vedtaget tiltag, der skal under-

støtte udrulningen af fjernvarme med henblik på, at fjernvarmeprojekter skal god-

kendes inden udgangen af 2023 og skal være udrullet inden udgangen af 2028. Der

arbejdes for, at nye fjernvarmeprojekter ikke kan godkendes, hvis de anvender fos-

sile brændsler. Med regeringsgrundlaget blev det besluttet, at der skal fart på om-

stillingen af vores varmeforbrug til grønne varmekilder. Regeringen vil derfor bl.a.

nedsætte en national energikrisestab, der skal sikre hurtigere handling på akutte

grønne udfordringer som bl.a. fjernvarmeudrulning.

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 54 af 59

Status for anbefalingen vedr. reduktion af afhængighed af fossile brændstoffer

Den grønne omstilling har i en årrække været højt prioriteret og et bredt flertal i

folketinget har derfor også vedtaget en ambitiøs klimalov. I lyset af energikrisen har

det været nødvendigt at sætte endnu mere skub i udfasningen af russisk gas og andre

fossile brændstoffer. Det har resulteret i en række brede politiske aftaler det seneste

år, som har leveret væsentlige CO

e-reduktioner frem mod 2030, herunder

Aftale

om grøn skattereform for industri mv., Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022

Aftale om

kilometerbaseret vejafgift for lastbiler.

For at fremskynde udfasningen af fossile brændstoffer og fremskynde udbygningen

af vedvarende energi har regeringen bl.a. foretaget følgende prioriteringer:

•

En ny og ambitiøs CO

-afgift på industrien mv., som skal give virksomhe-

derne incitament og tid til at energieffektivisere, omstille sig og skabe for-

udsigelige rammevilkår.

En kilometerbaseret vejafgift, som skal skabe incitament til den grønne

omstilling af vejtransporten og således mindske forbruget af fossile brænd-

stoffer.

Markant udbygning af vedvarende energi. Danmarks havvindmølleparker

har i dag en kapacitet på 2,3 GW. Der er indgået aftaler om under en

række forudsætninger at muliggøre etablering af yderligere 20 GW, heraf

10 GW frem mod 2030. Der er endvidere indgået aftale om at sikre ram-

mevilkår, der kan muliggøre en firedobling af den samlede elproduktion

fra solcelleanlæg og landvindmøller frem mod 2030.

Som følge af krigen i Ukraine har der det senest år særligt været fokus på udfasning

af naturgas mhp. forsyningssikkerhed, men også for at sikre rimelige priser for el og

opvarmning. Der er således besluttet et række initiativer som led i

Klimaaftale om grøn

strøm og varme 2022

til at sikre mere grøn varme og grøn gas.

Seneste har regeringen lavet et nyt regeringsgrundlag med yderligere ambitiøse mål

for klimaet, hvor der også er særligt fokus på at blive uafhængig af fossile brændsler.

Det indeholder blandt andet nedsættelse af ny national energikrisestab.

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 55 af 59

Bilag 2

–

Potentielle ubalancer identificeret i varslingsrapporten 2023

Bilagstabel 1

Potentielle ubalancer

Økonomiske udfordringer der udgør potentielle ubalancer

Lande

Cypern

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Banksektoren er udfordret af

en stor andel misligholdte lån.

Negativ udvikling i lønkonkurrenceevnen samt høje og voksende boligpri-

ser.

Høj offentlig og privat gæld samt svag konkurrenceevne.

Høj offentlig gæld og høj udlandsgæld. Banksektoren er udfordret af en

høj andel misligholdte lån. Høj ledighed.

Høj offentlig gæld, skrøbeligt arbejdsmarked og svagheder i den finan-

sielle sektor.

Negativ udvikling i lønkonkurrenceevnen samt høje og voksende boligpri-

ser.

Negativ udvikling i lønkonkurrenceevnen samt voksende boligpriser.

Høj og voksende gæld blandt husholdningerne samt høje og voksende bo-

ligpriser. Svagheder i banksektoren samt udfordringer ift. konkurrenceev-

nen.

Stort overskud på betalingsbalancen og høj privat gæld.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Høje og voksende boligpri-

ser.

Svag konkurrenceevne, stort underskud på betalingsbalancen, høj uden-

landsgæld og store offentlige underskud

Negativ udvikling i lønkonkurrenceevnen samt høje og voksende boligpri-

ser. Høje offentlige underskud.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland samt høj ledighed.

Høj og voksende gæld blandt husholdningerne samt høje og voksende bo-

ligpriser.

Negativ udvikling i lønkonkurrenceevnen samt høje og voksende boligpri-

ser.

Stort overskud på betalingsbalancen samt høje boligpriser.

Udfordringer vedr. gældsholdbarhed, betalingsbalancen, konkurrenceev-

nen og boligprisudviklingen.

Estland

Frankrig

Grækenland

Italien

Letland

Litauen

Luxembourg

Nederlandene

Portugal

Rumænien

Slovakiet

Spanien

Sverige

Tjekkiet

Tyskland

Ungarn

Kilde: Kommissionens varslingsrapport for 2023 af 22. november 2022.

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 56 af 59

Bilag 3

–

Udviklingen i indikatorer i Danmark vedr. makroøkonomiske ubalancer

Figur 1

Betalingsbalancen

Pct. af BNP

Figur 2

International nettoinvesteringsposition

Pct. af BNP

Indenfor tærskel

Udenfor tærskel

Anm.: Tærskelværdierne tilsiger en betalingsbalance i intervallet ml. -4 og 6 pct. af BNP og en international

nettoinvesteringsposition der er større end -35 pct. af BNP.

Kilde: Kommissionen/Eurostat.

Figur 3

Vækst i real effektiv valutakurs

Pct.

-2

Pct.

-2

Figur 4

Vækst i eksportmarkedshandel

Pct.

-5

-10

-4

-6

-8

-10

-4

-6

-8

-10

-5

-10

-15

-20

Indenfor tærskel

Udenfor tærskel

-15

-20

-12

Anm.: Den reale effektive valutakurs beskriver kronens relative værdi ift. 42 relevante handelspartnere, når der

korrigeres for prisudviklingen. Positiv vækst heri øger kronens købekraft. Eksportmarkedsandelen beskriver

hvor stor en andel eksport fra Danmark udgør af den samlede eksport i verden. Hver søjle i figur 3 og 4

repræsenterer

væksten

ift.

hhv.

eller

år

forinden.

Tærskelværdierne tilsiger en vækst i den reale effektive valutakurs over de sidste 3 år i intervallet

ml. -11 og 11

pct.

og en vækst i eksportmarkedsandelen over de sidste 5 år, der er

mindre end 11 pct.

Kilde: Komissionen/Eurostat.

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 57 af 59

Figur 5

Vækst i nominel enhedslønomkostning (over de

seneste 5 år)

Pct.

Figur 6

Vækst i boligpriser

Pct.

-2

-4

-6

-2

-4

-6

Indenfor tærskel

Udenfor tærskel

Anm.: Den nominelle enhedslønomkostning repræsenterer forholdet ml. omkostningerne til og produktivitet fra

arbejdskraft. Hver søjle i figur 5 repræsenterer væksten over de seneste 5 år, altså den akkumulerede vækst i

de sidste fem år, herunder væksten indeværende år.

Tærskelværdierne tilsiger en vækst i den nominelle enhedslønomkostning over de sidste 5 år, som er mindre

end 12 pct., og en vækst i boligpriserne, der er mindre end 6 pct.

Kilde: Komissionen/Eurostat.

Figur 7

Ændring i privat bruttogæld, konsolideret

Pct. af BNP

Figur 8

Privat bruttogæld

Pct. af BNP

250

Pct. af BNP

250

Pct. af BNP

200

-2

-4

-2

-4

150

100

Indenfor tærskel

Udenfor tærskel

Anm.: Den private gæld er defineret som lån og gældsbeviser til husholdninger, ikke-finansielle virksomheder samt

private almennyttige institutioner (non-profit institutions serving households).

Tærskelværdierne tilsiger en nettovækst heri, som er mindre end 14 pct., samt at bruttogælden ikke overstiger

133 pct. af BNP.

Kilde: Komissionen/Eurostat

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 58 af 59

Figur 9

Offentlig bruttogæld

Pct. af BNP

Figur 10

Ledighed (gns. af sidste 3 år)

Pct.

Anm.: Hver søjle i figur 10 repræsenterer et gennemsnit af ledigheden i indeværende år samt de to år forinden.

Tærskelværdierne tilsiger at den offentlige bruttogæld, ikke overstiger 60 pct. af BNP, samt at ledigheden, som

gns. af de sidste tre år, er lavere end 10 pct.

Kilde: Komissionen/Eurostat

Figur 11

Vækst i konsoliderede forpligtelser i den

finansielle sektor

Pct.

Figur 12

Ændringen i erhvervsfrekvens (ift. 3 år før)

Pct. point

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Pct. point

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-1

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

Indenfor tærskel

Udenfor tærskel

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

Anm.: Erhvervsfrekvensen er andelen af 15-64 årige, der er del af arbejdsstyrken. Hver søjle i figur 12 repræsenterer

ændringen deri ift. 3 år forinden.

Tærskelværdierne tilsiger en vækst i finansiel sektors konsoliderede forpligtelser, der er mindre end 16,5 pct.,

samt at erhvervsfrekvensen ikke falder med mere end 0,2 pct. point over en tre-årig periode.

Kilde: Komissionen/Eurostat

Rådsmøde nr. 3927 (økonomi og finans) den 17. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 17/1-23

Side 59 af 59

Figur 13

Ungdomsarbejdsløshed (15-24 årige)

Pct. point

3,0

2,0

Pct. point

3,0

2,0

Figur 14

Langtidsledighed

Pct. point

2,0

1,5

1,0

Pct. point

2,0

1,5

1,0

0,0

-1,0

-2,0

-3,0

-4,0

Indenfor tærskel

Udenfor tærskel

1,0

0,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-2,0

-3,0

-4,0

0,0

-0,5

-1,0

Indenfor tærskel

Udenfor tærskel

-1,0

Anm.: Hver søjle i figur 13 og 14 repræsenterer ændringen i størrelsen ift. 3 år forinden.

Tærskelværdierne tilsiger, at ungdomgsarbejdsløsheden og langtidsledigheden ikke stiger med mere end hhv.

2 pct. point og 0,5 pct. point over en tre-årig periode.

Kilde: Komissionen/Eurostat.