Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 3928 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2023-39
Den 11. januar 2023
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 23. januar 2023
SAMLENOTAT
1. Sahel og de vestafrikanske kyststater ................................................................................................ 2
2. Ruslands aggression mod Ukraine .................................................................................................... 4
 Rådsmøde nr. 3928 (udenrigsanliggender) den 23. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 23/1-23
2647444_0002.png
1. Sahel og de vestafrikanske kyststater
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) ventes en drøftelse af situationen i Sahel og de vestafrikanske kyststater.
Hovedfokus forventes at være på spredning af ustabilitet og terrorisme fra Sahel mod kyststaterne
samt EU’s
tilgang til denne udfordring. Regeringen er enig i behovet for et øget fokus på ustabiliteten i de vestafrikanske
kyststater, herunder effekterne af klimaforandringerne, og støtter, at EU forbliver engageret i Sahel.
2. Baggrund
Situationen i Sahel er under forværring sikkerhedsmæssigt, politisk og humanitært. Terrorgrupper
har i 2022 udvidet deres tilstedeværelse i Sahel, og de søger i stigende grad at opnå kontrol med
strategisk vigtige grænseområder mod kyststaterne i syd (særligt Elfenbenskysten, Ghana, Togo,
Benin og Nigeria) for bl.a. at kunne kontrollere forsynings- og smuglerruter til kysten. På tværs
af Sahel lever store dele af befolkningerne i fødevareusikkerhed og den humanitære krise
forværres, mens de humanitære organisationers arbejdsvilkår bliver stadig vanskeligere. Samtidig
er Sahel én af verdens mest klimaudfordrede regioner, hvor temperaturstigninger antages at være
1,5 gange højere end det globale gennemsnit, hvilket forstærker eksisterende konflikter og
sårbarheder.
Der har været to militærkup i Mali og to militærkup i Burkina Faso siden august 2020.
Militærregimet i Mali har foretaget en re-orientering mod Rusland og har indledt samarbejde med
det russiske militærfirma Wagnergruppen. I Burkina Faso er der klare indikationer på, at det nye
regime søger at intensivere samarbejdet med Rusland. Trods regimets hidtidige afvisninger er der
forlydender om, at der allerede er etableret et samarbejde. På baggrund af militærkuppene har
Danmark og ligesindede lande tilpasset deres engagementer, især i Mali. Humanitær bistand og
støtte direkte til befolkningerne via civilsamfundsorganisationer, privatsektoren og FN fortsætter.
Mens der generelt er enighed om tilgangen til Mali, er der i EU-kredsen pt. divergerende
holdninger til
EU’s engagement i Burkina Faso. Nogle EU-medlemslande
taler for at genoptage
budgetstøtte til Burkina Faso samt yde støtte til burkinske sikkerhedsstyrker via den Europæiske
Fredsfacilitet (EPF), med henblik på at sikre EU’s indflydelse frem for en burkinsk re-orientering
mod Rusland. Andre lande, inkl. Danmark, lægger vægt på behovet for en plan for tilbagevenden
til demokratisk styre, inden støtten kan genoptages.
I lyset af den øgede politiske ustabilitet i Sahel-regionen er der
i EU og blandt EU’s medlemsstater
øget interesse for samarbejde med Niger, som har et klart ønske om et tæt samarbejde med
Vesten. I december 2022 vedtog EU’s medlemsstater etableringen af en ny militær
partnerskabsmission i Niger (EUMPM Niger), som forventes lanceret i marts 2023.
I de nordlige områder af Nigeria, Ghana, Togo, Benin og Elfenbenskysten, som grænser til
Sahelregionen, stiger ustabiliteten. Disse kyststater spiller en central rolle for stabilitet og
udvikling i hele Vestafrika. EU har fokus på at støtte kyststaterne og har lanceret konceptet ”Arc
of Stability”, som skal danne ramme for indsatser i landene. Desuden er der fra EU’s side
interesse for den vestafrikanske samarbejdsorganisation ECOWAS’ rolle, og for det regionale
Accra-initiativ, som er et mellemstatsligt sikkerhedssamarbejde mellem Benin, Burkina Faso,
Elfenbenskysten, Ghana, Mali, Niger, Nigeria og Togo. Samarbejdets primære formål er at
 Rådsmøde nr. 3928 (udenrigsanliggender) den 23. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 23/1-23
forhindre spredning af voldelig ekstremisme og terrorisme fra Sahel. Med samme fokus afsøger
EU mulige yderligere indsatser på sikkerheds- og forsvarsområdet (CSDP) i Guineabugt-
regionen.
3. Formål og indhold
Rådsmødet vil være en anledning for udenrigsministrene til at drøfte den seneste udvikling i Sahel
og de vestafrikanske kyststater. Det forventes, at fokus især vil være på spredning af ustabilitet
og terrorisme fra Sahel til kyststaterne
og EU’s tilgang hertil.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generel enighed om, at EU skal forblive engageret i Sahelregionen og fortsat styrke
samarbejdet med Niger. Samtidig forventes udtalt bekymring over udviklingen i Mali og Burkina
Faso, og deraf også behov for at genoverveje,
hvordan
EU og medlemsstaterne er engagerede. I
lyset af de seneste politiske udviklinger i Burkina Faso forventes, medlemsstaterne fortsat at ville
se tiden an og således ikke genoptage budgetstøtte og/eller yde støtte til burkinske
sikkerhedsstyrker via den Europæiske Fredsfacilitet. Der forventes generel enighed om behovet
for et øget EU engagement og samarbejde med kyststaterne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at EU forbliver engageret i Sahel, men med øje for, at engagementerne
løbende tilpasses den politiske situation i regionen. Signalerne fra militærregimet i Burkina Faso
er bekymrende og regeringen finder derfor ikke, at EU bør genoptage budgetstøtte eller yde støtte
til sikkerhedsstyrkerne, før der er mere klarhed over den politiske udvikling. Regeringen er enig i
behovet for et øget fokus på ustabiliteten i de vestafrikanske kyststater, herunder på
klimaforandringerne, som forstærker de eksisterende konflikter og sårbarheder. Danmark har
gennem den dansk-tysk initierede vennegruppe for klimadiplomati arbejdet for, at
klima/sikkerhed indgår som en del af drøftelsen. Regeringen vil arbejde for en samtænkt tilgang
på tværs af udviklings-, stabiliserings- og sikkerhedsindsatser samt for indsatser med lokalt
ejerskab i regionen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Situationen i Sahel har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 15. november
2021 til orientering.
 Rådsmøde nr. 3928 (udenrigsanliggender) den 23. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 23/1-23
2647444_0004.png
2. Ruslands aggression mod Ukraine
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet den 23. januar ventes en bred drøftelse af Ruslands aggression mod Ukraine og EU’s mange-
facetterede indsats. Det nærmere indhold af drøftelsen vil afhænge af udviklingen frem mod rådsmødet. Som
opfølgning på møde i Det Europæiske Råd i december 2022 forventes ét element i drøftelsen at være accountability-
dagsordenen i Ukraine, herunder spørgsmålet om oprettelse af et særtribunal for aggressionsforbrydelsen. Regeringen
bakker fortsat om EU’s omfattende støtte til Ukraine herunder
indsatser for at sikre accountability. Regeringen
støtter en aktiv EU-rolle ift. at sikre et vellykket topmøde, som Ukraine forventer at afholde omkring årsdagen
for invasionen.
2. Baggrund
Rusland fortsætter bombningerne af kritisk, civil infrastruktur over hele Ukraines territorium.
Det ukrainske energisystem er under ekstremt pres, og den ukrainske regering anslår, at ca. 60
pct. af energiinfrastrukturen er kritisk beskadiget. Det har medvirket til en forværring af den i
forvejen alvorlige humanitære situation. Det ventes, at vintervejret og de fortsatte
kampforhandlinger vil give anledning til yderligere fordrivelser i de kommende måneder.
Præsident Putin besøgte Belarus i december måned, og det kan fortsat ikke udelukkes, at Belarus
på et tidspunkt vil blive presset til mere aktiv deltagelse i krigen.
Præsident Zelensky præsenterede i december en fredsformel for Ukraine. Formlen lægger op til
at lande eller grupper af lande påtager sig lederskab i forhold til implementering af 10 såkaldte
fredsfordrende prioritetsområder for Ukraine: 1) Stråling og nuklear sikkerhed, 2)
fødevaresikkerhed, 3) energisikkerhed, 4) fanger og deporterede, 5) FN-charteret og Ukraines
territoriale integritet, 6) tilbagetrækning af russiske styrker og indstilling af fjendtligheder, 7)
retfærdighed inkl. accountability, 8) øjeblikkelig beskyttelse af miljøet, 9) forebyggelse af
eskalering og 10) bekræftelse på krigens afslutning. Ukraine forventer omkring årsdagen for
invasionen at afholde et topmøde blandt andet med fokus på fredsformelen.
Som led i en række indsatser for at sikre retsforfølgelse af de ansvarlige for internationale
forbrydelser i Ukraine er situationen henvist til Den Internationale Straffedomstol (ICC), hvis
anklager har iværksat efterforskning af situationen. Ukraine har dertil foreslået oprettelsen af et
særtribunal til retsforfølgelse af den russiske aggressionsforbrydelse, som er en af de forbrydelser,
ICC kan have jurisdiktion over. For så vidt angår netop den russiske aggression mod Ukraine har
ICC imidlertid ikke jurisdiktion over aggressionsforbrydelsen, da Rusland ikke er en del af ICC.
Aggressionsforbrydelsen beskriver et strafferetligt ansvar for et lands øverste ledere for en
beslutning om ulovlig militær aggression mod et andet land. Der er en række praktiske og juridiske
udfordringer forbundet med oprettelsen af et særtribunal, som vil skulle udbores yderligere. Som
et første skridt i at sikre retsforfølgelse af aggressionsforbrydelsen, ønsker Ukraine derfor at
etablere et satellitkontor fra den ukrainske anklagemyndighed i Haag, hvorfra de kan påbegynde
efterforskningen. Dette vil bl.a. kræve en aftale med Nederlandene.
EU-enigheden om fortsat støtte til Ukraine og fælles linje over for Rusland blev senest bekræftet
ved Det Europæiske Råd den 15.
– 16. december 2022. EU’s medlemsstater
nåede den 3.
 Rådsmøde nr. 3928 (udenrigsanliggender) den 23. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 23/1-23
december 2022 til enighed om et globalt prisloft på russisk olie i samarbejde med G7 og vedtog
den 16. december 2022 en niende sanktionspakke mod Rusland.
3. Formål og indhold
Der forventes en
bred drøftelse med fokus på EU’s mangefacetterede indsats for at støtte
Ukraine. Det nærmere fokus vil afhænge af udviklingen frem mod rådsmødet, men vil
forventeligt omfatte en række aspekter af EU’s støtte, som stadig er genstand for drøftelser. Det
gælder bl.a. spørgsmålet om accountability samt Ukraines initiativ til en fredsformel.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes fortsat bred opbakning blandt medlemslandene til militær, økonomisk og
humanitær støtte til Ukraine. Der er bred erkendelse af, at situationen ikke blot vedrører Ukraine,
men hele den europæiske sikkerhedsarkitektur og principperne for global fred og sikkerhed. Der
er fortsat stor enighed om rammerne og prioriteterne for EU’s tilgang til Rusland. I forbindelse
med Ukraines fredsformel har en række lande i G7-kredsen, hvor fredsformlen først blev
præsenteret, taget positivt imod initiativet og givet udtryk for, at man vil se nærmere på
fredsformlen. Der er dog fortsat uklarhed, inkl. blandt EU’s medlemsstater, omkring hvad det vil
betyde i praksis.
Der er enighed blandt medlemsstaterne om vigtigheden af at sikre accountability for forbrydelser
begået under Ruslands invasion af Ukraine. Der har været en stigende grad af åbenhed over for
det ukrainske forslag om oprettelse af et særtribunal, om end der samtidig generelt synes at være
enighed om, at der er praktiske og juridiske udfordringer forbundet hermed. Der er bred
opbakning til oprettelsen af et ukrainsk satellitkontor.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen fortsætter støtten til Ukraine og bakker op om yderligere tiltag, der kan opnås enighed
om, herunder med henblik på at sikre et vellykket topmøde omkring årsdagen for invasionen.
Danmark støtter generelt op om at afsøge alle muligheder for accountability-mekanismer i
Ukraine, herunder hvad angår aggressionsforbrydelsen. Regeringen støtter ligeledes op om evt.
nye sanktioner, der har betydelige omkostninger for Rusland. I den forbindelse er det helt centralt
med fortsat tæt koordination med EU’s partnere og allierede.
 Rådsmøde nr. 3928 (udenrigsanliggender) den 23. januar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 23/1-23
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 12. december
2022.