Rådsmøde nr. 3931 (økonomi og finans) den 14. februar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/2-23

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 3931 - økofin Bilag 1
Offentligt

2. februar 2023

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 14. februar

2023

1) Økonomiske konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

Revision af EU’s finanspolitiske og økonomiske rammer

KOM(2022) 583

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

3) Økonomisk genopretning i EU: Implementering af genopretningsfaciliteten

(RRF) og revideret rådsbeslutning vedr. Tysklands opdaterede genopret-

ningsplan

KOM(2020) 408, KOM(2023) 37

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

4) Forberedelse af G20-møde for finansministre og centralbankchefer, 23-24.

februar 2023

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

Rådsmøde nr. 3931 (økonomi og finans) den 14. februar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/2-23

Side 2 af 37

Dagsordenspunkt 1:

Økonomiske og finansielle konsekvenser af

Ruslands invasion af Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

ECOFIN ventes 14. februar 2023 igen at drøfte økonomiske og finansielle aspekter af Ruslands

invasion af Ukraine.

Fokus for drøftelsen ventes at være på implementeringen af EU’s

markante

sanktioner mod Rusland og implikationerne heraf for Ruslands økonomi samt konsekvenserne af

Ruslands invasion af Ukraine på EU-landenes økonomier og håndteringen heraf.

Regeringen finder det vigtigt, at ECOFIN løbende drøfter konsekvenserne af Ruslands invasion

af Ukraine, herunder for økonomierne i EU-landene. Regeringen arbejder løbende for så hårde og

effektive økonomiske sanktioner mod Rusland som muligt. Ift. tiltag til håndtering af de høje

energiprisers konsekvenser for husholdninger og virksomheder er det vigtigt, at finanspolitikken i

EU-landene ikke bidrager unødigt til at øge kapacitets- og inflationspres i økonomierne. EU skal

sætte yderligere fart på den grønne omstilling, så EU kan blive uafhængig af fossil russisk energi.

Regeringen støtter, at EU indtager en ledende rolle i forhold til økonomisk assistance til Ukraine

på kort sigt og i forhold til genopbygning på lang sigt.

2. Baggrund

Sagen om de økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukra-

ine er løbende blevet drøftet på ECOFIN-møderne siden februar 2022. Drøftel-

serne har dækket over en række forskellige emner, herunder de økonomiske udsig-

ter for EU-landene, nationale finanspolitiske kompensationstiltag og fælles EU-til-

tag

i lyset af stigende inflation og høje energipriser, EU’s finansielle støtte til Ukraine

i 2022 og 2023 samt aspekter af EU’s sanktioner mod Rusland.

Sagen drøftedes senest på ECOFIN 17. januar 2023, hvor Kommissionen bl.a. ori-

enterede om status for implementeringen af EU’s makrofinansielle assistance til

Ukraine på 18 mia. euro i 2023. Første udbetaling på 3 mia. euro blev gennemført

17. januar 2023 efter indgåelse af en aftale med de ukrainske myndigheder om de

nærmere betingelser for den makrofinansielle assistance.

Sanktioner

EU har vedtaget en lang række sanktionspakker som reaktion på Ruslands invasion

af Ukraine. Sanktionerne er vedtaget i forlængelse af de eksisterende foranstaltnin-

ger, der siden 2014 er blevet indført over for Rusland efter annekteringen af Krim.

Sanktioner er mest effektive, hvis flere internationale partnere står sammen om

dem. EU har derfor arbejdet tæt sammen med ligesindede partnere i bl.a. G7 for at

koordinere sanktionsarbejdet.

På det økonomiske område omfatter EU’s sanktioner mod Rusland bl.a. markante

finansielle restriktioner, herunder forbud mod transaktioner med den russiske cen-

tralbank, hvilket begrænser centralbankens adgang til sine valutareserver, udeluk-

kelse af en række af de største russiske banker, herunder Ruslands største bank,

Sberbank, fra det internationale betalingsformidlingssystem, SWIFT, samt fuldt

Rådsmøde nr. 3931 (økonomi og finans) den 14. februar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/2-23

Side 3 af 37

transaktionsforbud mod udvalgte russiske banker. Der er også indført betydelige

restriktioner i russiske bankers og statsejede selskabers adgang til de europæiske

kapitalmarkeder. Der er indført forbud mod salg mv. af pengesedler og omsættelige

værdipapirer til Rusland i alle EU-valutaer (inklusiv danske kroner), forbud mod

levering af kreditvurderingstjenester for russiske kunder samt forbud mod import,

køb eller overførsel af guld af russisk oprindelse, eksporteret fra Rusland. Derud-

over er der indført sanktioner i forhold til handel med krypto-aktiver.

Der er ligeledes indført flere sektorspecifikke sanktioner bl.a. rettet mod den russi-

ske energisektor, individuelle sanktioner mod en lang række personer og virksom-

heder samt sanktioner relateret til det internationale samarbejde, herunder fratagelse

af Ruslands fordelagtige handelsvilkår (lave toldsatser) inden for rammerne af WTO

(såkaldt Most Favoured Nation-status). EU har indført et forbud mod import af

russisk olie transporteret via søvejen, og 5. december 2022 indførtes i tæt samar-

bejde med internationale partnere et internationalt prisloft på russisk råolie mv. på

USD 60 pr. tønde.

Som reaktion på Belarus’ involvering i Ruslands invasion af Ukraine har EU –

lighed med USA og internationale partnere

–

også vedtaget en række sanktioner

mod Belarus, der ligesom Rusland allerede inden invasionen var underlagt en række

EU-sanktioner. EU har således bl.a. indført yderligere handelsrestriktioner og fi-

nansielle restriktioner, herunder restriktioner rettet mod den belarusiske central-

bank og finansielle institutioner i Belarus, samt individuelle sanktioner mod en lang

række belarusiske personer og virksomheder.

Rådet vedtog 27. januar 2023 en forlængelse af EU’s sanktioner mod Rusland med

yderligere seks måneder frem til 31. juli 2023. Der pågår aktuelt drøftelser i EU om

yderligere sanktioner mod Rusland og Belarus.

På Det Europæiske Råds møde 15. december 2022 drøftedes mulige optioner for

anvendelse af indefrosne russiske aktiver til støtte for Ukraines genopbygning.

Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sik-

kerhedspolitik samt Rådet opfordredes til at arbejde videre hermed i forenelighed

med EU og international ret.

Konsekvenser af sanktionerne for Ruslands økonomi

De internationale sanktioner mod Rusland har til formål at medføre en markant

svækkelse af den russiske økonomi, ikke mindst på længere sigt. Uformelle analyser

fra Kommissionen peger også på, at sanktionerne har påført hårde og konkrete

effekter på tværs af den russiske økonomi, som vil akkumulere sig over tid i takt

med sanktionernes gradvise effekt og de løbende forlængelser og stramninger af

sanktionerne.

Omfattende tiltag fra de russiske myndigheders side, herunder markant øgede pen-

gepolitiske renter og omfattende kapitalrestriktioner mhp. at hindre investorers fra-

salg af russiske aktiver, har bidraget til at holde hånden under den finansielle sektor

i Rusland og afværge en finansiel krise. Samtidig har de høje gas- og energipriser i

2022 bidraget til at opretholde betydelige offentlige indtægter.

Rådsmøde nr. 3931 (økonomi og finans) den 14. februar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/2-23

Side 4 af 37

Den Internationale Valutafond (IMF) skønner i sin seneste prognoseopdatering fra

januar 2023, at russisk økonomi skrumpede i 2022, idet BNP faldt med 2,2 pct.,

sammenlignet med et forventet fald i BNP på 3,4 pct. i 2022 i IMF’s prognose fra

oktober 2022. For 2023 skønner IMF, at BNP vil stige marginalt med 0,3 pct., hvil-

ket er en opjustering på 2,6 pct.-point ift. oktoberprognosen.

IMF lægger bl.a. til grund for skønnene for russisk økonomi, at det nuværende in-

ternationale prisloft på russisk olie på 60 USD pr. tønde ikke forventes at påvirke

Ruslands olieeksport nævneværdigt, og at Ruslands eksport af råolie mv. vil fort-

sætte med at blive omdirigeret fra de lande, som har indført sanktioner, til andre

lande.

IMF’s skøn for BNP-væksten

i Rusland i 2023 er højere end andre nylige internati-

onale konsensusskøn, der peger på negativ BNP-vækst i 2023 på nærmere 3-4 pct.

Således peges bl.a. på, at russiske økonomi bremsede op i slutningen af 2022, her-

under drevet af faldende volumen i olieeksporten, som udgør en afgørende sektor

i russisk økonomi.

Samtidig er de offentlige finanser i Rusland under øget pres, ikke mindst foranledi-

get af faldende olie- og gaseksport og stigende offentlige udgifter i lyset af krigen.

Således skønnes opfyldelse af den russiske regerings mål om at begrænse budget-

underskuddet i 2022 til 2 pct. af BNP at bero på betydelige indtægter fra det statslige

gasselskab, herunder i form af udbytter. Der er tale om en svækkelse af de offentlige

finanser ift. 2021, hvor Rusland havde et mindre budgetoverskud på 0,4 pct. af

BNP.

Analyser fra bl.a. Kommissionen og tænketanken Bruegel peger på, at effekterne af

de internationale sanktioner over tid vil have betydelige strukturelle konsekvenser

for russisk økonomi. Teknologisk degradering som følge af afkoblingen fra adgang

til vestlig teknologi samt udflytningen af internationale virksomheder vil svække den

indenlandske produktion, investeringer, produktivitet og dermed Ruslands langsig-

tede vækstpotentiale. Samtidig er det vurderingen, at det internationale prisloft på

russisk olie og

EU’s

forbud mod import af russisk olie transporteret via søvejen vil

reducere de russiske offentlige indtægter og det finanspolitiske råderum, og dermed

yderligere svække udsigterne for russisk økonomi.

Konsekvenserne af krigen i Ukraine for EU-økonomierne

Ruslands invasion af Ukraine har negativ betydning for EU-landenes økonomier,

herunder i form af høje energipriser og svækket forbruger- og erhvervstillid. Sam-

tidig har krigen øget den internationale usikkerhed og bidraget til øget risikoaver-

sion globalt.

IMF skønner i sin seneste prognoseopdatering, at væksten i EU i 2022 landede på

3,7 pct., hvilket er 0,5 pct.-point højere end skønnet i sidste prognose fra oktober

Finlands centralbank, Institut for vækstøkonomier (BOFIT)

Rådsmøde nr. 3931 (økonomi og finans) den 14. februar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/2-23

Side 5 af 37

2022. For 2023 skønnes BNP-væksten i EU til 0,7 pct., hvilket er uændret i forhold

til sidste prognose. For 2024 ventes væksten at stige til 1,8 pct., hvilket er en nedju-

stering med 0,3 pct.-point i forhold til sidste prognose.

IMF peger på, at væksten i Europa i 2022 viste sig mere robust end tidligere ventet,

hvilket bl.a. skal ses i lyset af finanspolitiske lempelser i EU på skønnet 1,3 pct. af

EU’s BNP til understøttelse af husholdninger og virksomheder. IMF vurderer, at

krigen i Ukraine udgør en betydelige kilde til ustabilitet, særligt for Europa. Mens

prisen på gas i Europa er faldet mere end ventet siden sommeren 2022, og de eu-

ropæiske landes gasbeholdninger skønnes tilstrækkelige til at undgå forsyningsfor-

styrrelser på kort sigt, vurderes genopfyldning af gaslagrene i Europa frem mod

næste vinter, særligt i lyset af den lavere tilgang af russisk gas, at udgøre en konkret

udfordring.

Kommissionen ventes senere i februar at offentliggøre sin vinterprognose. I Kom-

missionens seneste prognose fra november 2022 skønnedes BNP-væksten i EU i

2022 til 3,3 pct., faldende til 0,3 pct. i 2023 og 1,6 pct. i 2023. Inflationen i EU

skønnedes til 9,3 pct. hhv. 7,0 pct. i 2022 og 2023, hvorefter der ventedes et fald i

inflationen til 3,0 pct. i 2024, afspejlende forventninger om faldende efterspørgsel

og en gradvis normalisering af energipriserne. Kommissionen skønnede i november

2022, at ledigheden i EU vil stige fra 6,2 pct. af arbejdsstyrken i 2022 til 6,5 pct. i

2023 for derefter at falde til 6,4 pct. i 2024.

Støttetiltag i EU-landene i lyset af inflationen mv.

Alle EU-lande vedtog i 2022 nationale støttetiltag i lyset af den høje inflation, her-

under særligt stigningerne i energipriserne. Udgifterne til økonomiske støttetiltag i

EU-landene i 2022 ventes ifølge Kommissionens opgørelse af 11. november 2022

samlet set at have udgjort ca. 1,2 pct. af EU’s

BNP

netto

(dvs. udgifter fratrukket

ekstraordinære indtægter, fx beskatning af overnormale profitter).

Der er store variationer mellem landene ift. det samlede omfang af de gennemførte

støttetiltag, hvor særligt lande i Sydeuropa (Grækenland, Italien, Malta og Spanien)

har vedtaget tiltag, der relativt set har det største omfang, mens de nordiske lande,

herunder Danmark, har vedtaget tiltag med mindst omfang,

jf. figur 1.

I Kommissionens opgørelse fra november 2022 ventes der generelt reduktioner fra

2022 til 2023 i flere landes udgifter til støttetiltag,

jf. figur 1.

Udviklingen afspejler, at

støttetiltagene i mange lande er midlertidige og planmæssigt udfases i primo 2023.

Det ventede omfang af støttetiltag i 2023 er derfor generelt usikkert. Såfremt lan-

denes nuværende støttetiltag fastholdes omtrent uændret i 2023, skønner Kommis-

sionen, at udgifterne på EU-niveau vil udgøre ca. 1,5-2,0 pct. af BNP.

Rådsmøde nr. 3931 (økonomi og finans) den 14. februar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/2-23

Side 6 af 37

Figur 1

Store forskelle i nettoudgifterne til støttetiltag på tværs af EU

Anm.: *For hele EU angiver opgørelsen for 2023 de samlede omkostninger, hvis eksisterende tiltag videreføres for

hele året. Omfanget af støttetiltag i 2023 er dog generelt vanskeligt at opgøre, da en stor andel af tiltag i landene

er midlertidige og foreløbigt udløber i starten af 2023.

Kilde: Kommissionens efterårsprognose (november 2022), opgjort pr. 31. oktober 2022.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 14. februar 2023 at have en drøftelse af økonomiske og finansielle

aspekter af Ruslands invasion af Ukraine.

ECOFIN ventes bl.a. at

drøfte konsekvenserne af EU’s sanktioner for russisk øko-

nomi, ligesom der ventes en drøftelse af implikationerne af Ruslands invasion af

Ukraine for EU-landenes økonomier og håndteringen heraf, herunder på baggrund

af Kommissionens kommende vinterprognose. Det er muligt, at ECOFIN også vil

gøre status på

EU’s markante sanktioner mod Rusland

og implementeringen heraf.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Rådsmøde nr. 3931 (økonomi og finans) den 14. februar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/2-23

Side 7 af 37

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt bred opbakning blandt EU-landene til sanktionerne mod Rusland.

EU-landene ventes generelt at lægge vægt på vigtigheden af samarbejde og koordi-

nation på tværs af EU-landene for at imødegå konsekvenserne af krisen.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder det vigtigt, at ECOFIN løbende drøfter konsekvenserne af Rus-

lands invasion af Ukraine, herunder for økonomierne i EU-landene. Regeringen

arbejder løbende for så hårde og effektive økonomiske sanktioner mod Rusland

som muligt. Ift. tiltag til håndtering af de høje energiprisers konsekvenser for hus-

holdninger og virksomheder er det vigtigt, at finanspolitikken i EU-landene ikke

bidrager unødigt til at øge kapacitets- og inflationspres i økonomierne. EU skal

sætte yderligere fart på den grønne omstilling, så EU kan blive uafhængig af fossil

russisk energi. Regeringen støtter, at EU indtager en ledende rolle i forhold til øko-

nomisk assistance til Ukraine på kort sigt og i forhold til genopbygning på lang sigt.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet forelagt sagen vedr. de økonomiske

og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine, herunder senest til

orientering 13. januar 2023 forud for rådsmødet (ECOFIN) 17. januar 2023.

Rådsmøde nr. 3931 (økonomi og finans) den 14. februar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/2-23

Side 8 af 37

Dagsordenspunkt 2:

Revision af EU’s finanspolitiske og økonomiske

rammer

KOM(2022) 583

1. Resume

ECOFIN ventes 14. februar 2023 at drøfte udvalgte spørgsmål vedr. en

mulig reform af EU’s

finanspolitiske og økonomiske regler.

På ECOFIN 6. december 2022 præsenterede Kommissionen en overordnet meddelelse (ikke

egentlige lovforslag) med et udspil til en reform af reglerne, der bl.a. sætter rammerne for EU-

landenes nationale finanspolitikker. ECOFIN vil på senere møder komme tilbage til mere grund-

læggende drøftelser af en reform af reglerne, evt. på mødet 14. marts. Kommissionens udspil og

drøftelserne på ECOFIN i foråret ventes at danne grundlag for egentlige lovforslag til en reform i

2023.

Kommissionen fremhæver i sit udspil, at der er behov for, at de eksisterende finanspolitiske regler

reformeres, bl.a. mhp. at sikre sunde og holdbare offentlige finanser som grundlag for bæredygtig

vækst i alle EU-landene. Reformen skal opnå disse mål ved at styrke landenes ejerskab til reg-

lerne, simplificere reglerne, styrke fokus på det mellemlange sigt og sikre bedre håndhævelse.

Kommissionen foreslår bl.a., at overvågningen af og kravene til EU-landenes finanspolitik foran-

kres i nationale, mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik. De mellemfristede planer

skal fastsætte årlige udgiftslofter, som sikrer en holdbar gældsudvikling, samt indeholde investerin-

ger og reformer, der i visse tilfælde kan medføre lempeligere krav til landenes finanspolitik og

udskudt gældsreduktion, herunder hvis investeringerne og reformerne styrker den finanspolitiske

holdbarhed. Lande med substantielle eller moderate gældsudfordringer stilles større krav om at

forbedre de offentlige finanser med deres mellemfristede planer, mens lande med lave gældsudfor-

dringer har større spillerum i fastlæggelsen af finanspolitikkerne. Kommissionen skal vurdere og

Rådet skal godkende de mellemfristede planer. Derudover lægger Kommissionen op til at styrke

håndhævelsen af de finanspolitiske regler.

Kommissionen foreslår derudover en reform af samarbejdet om makroøkonomiske ubalancer, der

via overvågning har til formål at identificere og forebygge potentielle skadelige økonomiske ubalan-

cer, fx ubalancer mht. offentlig og privat gæld, konkurrenceevne og boligmarkedet. Kommissionen

foreslår, at overvågningen gøres mere fremadskuende og integreres i arbejdet med de mellemfristede

planer, idet lande med ubalancer skal integrere reformer og investeringer, der adresserer disse uba-

lancer, i deres mellemfristede planer.

De fleste EU-lande støtter generelt en reform af reglerne rettet mod målene om sunde og holdbare

offentlige finanser som grundlag for vækst, men der er forskellige holdninger til, hvordan reglerne

bedst understøtter disse mål. EU-landene er således delte på en række områder i drøftelserne, og

der pågår fortsat tekniske drøftelser pba. Kommissionens udspil mhp. at forstå indholdet af ud-

spillet og konsekvenserne for de enkelte lande og EU som helhed.

Rådsmøde nr. 3931 (økonomi og finans) den 14. februar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/2-23

Side 9 af 37

Det er generelt centralt for regeringen, at de fælles EU-regler understøtter sunde og holdbare offent-

lige finanser og ansvarlig økonomisk politik i EU. En reform af reglerne bør understøtte landenes

arbejde med at sikre lavere gæld og en holdbar gældsudvikling på lang sigt, især i lande med høj

gæld, og opbygge råderum mhp. finansiering af politiske prioriteter og håndtering af lavkonjunk-

turer og økonomiske kriser. Det er vigtigt, at den danske budgetlov fortsat kan rummes inden for

evt. ændrede EU-regler. Regeringen vil tage nærmere stilling til Kommissionens udspil i takt med,

at indholdet af udspillet bliver klarere.

2. Baggrund

De fælles finanspolitiske regler i Stabilitets-

og Vækstpagten (”Stability and Growth

Pact” – SGP) og proceduren for makroøkonomiske ubalancer (”Macroeconomic

Imbalance Procedure” –

MIP) udgør grundelementer i rammen for EU-samarbej-

det på det finanspolitiske og økonomiske område.

EU’s finanspolitiske regler

sætter de overordnede rammer for EU-landenes natio-

nale finanspolitikker. Formålet med reglerne er at sikre en sund og stabil økonomisk

udvikling i de enkelte lande og i EU som helhed til gavn for vækst og beskæftigelse,

herunder ved at understøtte lave statsgældsrenter og forebygge gældskriser. Hvis

reglerne som helhed efterleves på tværs af konjunkturerne, muliggør det, at de så-

kaldte automatiske stabilisatorer, fx økonomiske ydelser til ledige, kan virke fuldt

ud og modgå negative effekter på vækst og beskæftigelse i økonomisk dårlige tider.

De finanspolitiske regler indebærer ikke nogen begrænsninger på størrelsen og sam-

mensætningen af de offentlige udgifter, men sætter grænser for underskud og gælds-

opbygning, der kan have negative effekter på de enkelte landes økonomier og EU’s

økonomi som helhed. De finanspolitiske regler består grundlæggende af en

forebyg-

gende del med grænser for EU-landenes udgiftsvækst og struktursaldo,

samt en

korrigerende del

med grænser for faktiske underskud samt gældskvote og -udvikling

i EU-landene,

jf. boks 1.

I tillæg til EU’s fælles finanspolitiske regler er Danmarks finanspolitiske regler for-

ankret i budgetloven. Ifølge budgetloven må underskuddet på den strukturelle saldo

som udgangspunkt ikke overstige -1 pct. af BNP (-0,5 pct. af BNP frem til juni

2022, hvor underskudgrænsen blev ændret som følge af aftalen,

”Nationalt kom-

promis om dansk sikkerhedspolitik”). Budgetloven medfører, at hvis skønnet for

den strukturelle saldo for det kommende år væsentligt overstiger -1 pct. af BNP, er

regeringen forpligtet til at fremlægge forslag, der kan korrigere uoverensstemmelsen

med målet.

Proceduren for makroøkonomiske ubalancer udgør rammen for samarbejdet i EU

om systematisk overvågning af makroøkonomiske ubalancer. Formålet er på et tid-

ligt tidspunkt at kunne identificere og forebygge potentielle skadelige økonomiske

ubalancer, eller gribe ind over for ubalancer, som er ved at udvikle sig eller har

materialiseret sig, med henblik på at korrigere dem,

jf. bilag 1.

Rådsmøde nr. 3931 (økonomi og finans) den 14. februar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/2-23

Side 10 af 37

Boks 1

Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende og forebyggende dele

Baggrund om Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del

Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del består af reglerne om, at det faktiske underskud ikke må overstige 3 pct.

af BNP (”3

pct.-grænsen”),

og at den offentlige bruttogæld ikke må overstige 60 pct. af BNP,

medmindre den nedbringes

tilstrækkeligt hurtigt. Det indebærer overordnet, at gælden årligt i gennemsnit skal reduceres med mindst 1/20 af den

andel af gælden, der ligger ud over 60 pct. af BNP, når man måler over en treårig periode (”gældsreglen”).

Hvis en af eller begge de numeriske regler i den korrigerende del er overskredet, laver Kommissionen en vurderingsrap-

port. Her vurderes det, hvorvidt der skal tildeles en

EDP-henstilling,

under inddragelse af alle relevante faktorer, herunder

særligt økonomiens udvikling, fremskridt hen imod landets mellemfristede mål for struktursaldoen (MTO), den mellem-

fristede gældsudvikling og gennemførelse af strukturreformer. Fsva. overskridelser af 3 pct.-grænsen kan et land også

undgå en henstilling, hvis overskridelsen vurderes

at være ”lille og midlertidig”

(i praksis højest 3,5 pct. af BNP) og

exceptionel (dvs. kan forklares af en usædvanlig begivenhed uden for landets kontrol).

Hvis et

euroland,

der er blevet tildelt en EDP-henstilling, ikke efterlever denne, kan henstillingen optrappes til et

pålæg,

som er en skærpet henstilling med mere udspecificerede krav til finanspolitikken. Hvis et land ikke lever op til en henstil-

ling, kan Rådet potentielt suspendere midler fra EU’s struktur-

og investeringsfonde, jf. vilkårene for adgang til disse

fonde (gælder både euro- og ikke-eurolande). Der er desuden muligheder for at pålægge

eurolande

gradvise sanktioner

i form af deponeringer af et beløb eller bøder under Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del.

Betingelsen for at

ophæve en underskudsprocedure

er, at underskuddet er bragt under 3 pct. af BNP til fristen (det skal

bekræftes af regnskabstal), at der er tale om en

varig

korrektion (dvs. at underskuddet ventes at forblive under 3 pct. af

BNP i hele Kommissionens prognoseperiode), samt at gæld over 60 pct. af BNP samtidig nedbringes i et passende

tempo.

Baggrund om Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del

Lande, som ikke har EDP-henstillinger, er underlagt Stabilitets- og Vækstpagtens

forebyggende

regler og skal således

sikre tilpasning hen imod deres nationalt fastsatte mellemfristede mål for den strukturelle saldo (MTO) og sikre en of-

fentlig nettoudgiftsvækst (målt ved EU’s

udgiftsregel),

som er i overensstemmelse med den pågældende tilpasning af

struktursaldoen. Udgiftsreglen sætter et benchmark for den vækst i et konkret mål for de offentlige udgifter (bl.a. justeret

for renteudgifter og konjunkturbetingede ledighedsudgifter), som er muligt, hvis der samtidig skal sikres tilpasning mod

MTO.

Kommissionen foretager løbende vurderinger af, om disse krav er efterlevet. Der er tale om en helhedsvurdering, som

både omfatter struktursaldoen og udgiftsreglen samt evt. andre relevante forhold. Rådet kan åbne en procedure for

væsentlige afvigelser (”significant deviation procedure” –

SDP)

og tildele særlige forebyggende henstillinger (”MTO-hen-

stillinger”)

til lande, som vurderes at have en "væsentlig overskridelse" af de forebyggende regler

(dvs. afvigelse på

mindst �½ pct. af BNP i et år eller sammenlagt over to år ift. MTO). Sådanne henstillinger kan kun tildeles "ex post", dvs.

på baggrund af observerede overskridelser i de to senest afsluttede år. Der er mulighed for at pålægge

eurolande,

der

ikke efterlever en MTO-henstilling, sanktioner i form af deponering af et beløb.

evt. reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske rammer

Kommissionen har i 2020-2022

evalueret EU’s finanspolitiske og økonomiske ram-

mer, hvilket samtidig har igangsat drøftelser om behovet for en eventuel reform af

de fælles finanspolitiske regler og samarbejdet om makroøkonomiske ubalancer.

Kommissionen har ifm. sin evaluering peget på potentiale for forbedring af de fi-

nanspolitiske og økonomiske rammer, hvilket har været med til at fremme et ønske

hos Kommissionen og flere EU-lande om en reform af disse, herunder særligt de

fælles finanspolitiske regler.

Som led i en mulig reform af EU’s finanspolitiske

og økonomiske regler har Kom-

missionen 9. november 2022 offentliggjort en meddelelse med et overordnet udspil

Rådsmøde nr. 3931 (økonomi og finans) den 14. februar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/2-23

Side 11 af 37

til en reform. Meddelelsen danner grundlag for drøftelser mellem landene, som vil

indgå i Kommissionens overvejelser om at fremsætte forslag til en reform, muligvis

i første halvår af 2023,

jf. figur 1.

Nye regler vil eventuelt kunne træde i kraft fra og

med 2024, hvor den generelle undtagelsesklausul, der siden dens aktivering i marts

2020 har medført stor fleksibilitet i håndhævelsen af de eksisterende regler, ventes

deaktiveret.

Figur 1

Ventet tidslinje ifm. mulig reform af EU’s

finanspolitiske og økonomiske regler

Anm.: Såfremt Kommissionen fremsætter forslag til egentlig EU-lovgivning skal EU-formandsskabet forhandle med

Europa-Parlamentet efter enighed i Rådet om et kompromis.

Kilde: Egen tilvirkning

I meddelelsen af 9. november konkluderer Kommissionen bl.a., at de finanspoliti-

ske og økonomiske regler siden Maastrichttraktaten af 1992 har bidraget til at sikre

økonomisk konvergens mellem landene, værne om sunde offentlige finanser og

adressere makroøkonomiske ubalancer. Mens reglerne siden har udviklet sig, finder

Kommissionen, at deres kompleksitet er blevet øget væsentligt, ligesom nogle in-

strumenter er blevet forældede. Endvidere er de eksisterende regler ikke tilstrække-

ligt differentierede til at håndtere landenes vidt forskellige finanspolitiske udgangs-

punkter samt risici for gældsholdbarhed og andre svagheder.

Kommissionen finder på den baggrund, at der er

behov for en reform af de finanspolitiske

regler,

der bidrager til at styrke EU-landenes ejerskab til reglerne, simplificere reg-

lerne, sikre bedre og mere realistisk gældsreduktion samt i højere grad at fremme

investeringer. Kommissionens meddelelse har til formål at definere en simpel og

integreret ramme for makro-finansiel overvågning mhp. at understøtte holdbar of-

fentlig gæld samt fremme bæredygtig og inkluderende vækst. Kommissionen lægger

derfor op til at etablere en samlet ramme for finanspolitik, investeringer og refor-

mer.

Kommissionen fremhæver desuden, at en eventuel reform bør gennemføres uden

ændringer af de traktatbestemte grænser, der fastsætter, at landenes offentlige brut-

togæld og underskud på den faktiske offentlige saldo ikke må overstige hhv. 60 og

3 pct. af BNP.

Rådsmøde nr. 3931 (økonomi og finans) den 14. februar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/2-23

Side 12 af 37

I meddelelsen fremføres en række konkrete overvejelser og forslag til ændringer af

de finanspolitiske og økonomiske regler.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 14. februar 2023 at drøfte udvalgte spørgsmål vedr. en mulig re-

form

af EU’s finanspolitiske og økonomiske

regler. På ECOFIN 6. december 2022

præsenterede Kommissionen sit overordnede udspil til en reform af reglerne, der

bl.a. sætter rammerne for EU-landenes nationale finanspolitikker. ECOFIN vil på

senere møder komme tilbage til mere grundlæggende drøftelser af en reform af reg-

lerne, evt. på mødet 14. marts.

I det følgende præsenteres et prioriteret uddrag af forslagene i meddelelsen.

1. Simplere finanspolitiske regler med fokus på udgiftslofter og gældsudvikling

Kommissionens udspil lægger op til, at kravene til landenes finanspolitik fastsættes

som årlige udgiftslofter og overordnede, mellemfristede mål for gældsudviklingen:

•

Landene skal fastsætte udgiftslofter mhp. at nå mål for deres gældsudvikling på

mellemlang sigt baseret på de pågældende landes gældsudfordringer. Udgiftslof-

terne baseres på en EU-definition på nettoudgiftsniveauet, hvor de faktiske of-

fentlige udgifter fratrækkes renteudgifter og konjunkturfølsomme ledighedsud-

gifter og korrigeres for diskretionære indtægtsforøgende eller

–formindskende

tiltag, fx skatteændringer.

•

Udgiftslofterne skal overordnet set erstatte de gældende forebyggende regler

med fokus på den strukturelle saldo, herunder bestemmelserne om overholdelse

af eller tilpasning mod landenes mellemfristede mål for den strukturelle saldo

(MTO). Der lægges dog op til, at man fortsat kan bruge struktursaldoen ifm.

nationale budgetlove som i fx Danmark.

•

Overholdelse af gældskriteriet (om at en gæld højst må udgøre 60 pct. af BNP

eller falder tilstrækkeligt hurtigt, dvs. på linje med de nævnte mål for gældsre-

duktion) vurderes ud fra efterlevelse af de årlige udgiftslofter. Gældskriteriet

vurderes således ikke længere ud fra den eksisterende gældsregel om, at lande

med gæld over 60 pct. af BNP skal reducere overskridelsen med 1/20 årligt,

jf.

afsnit 2.

Kommissionen fremhæver, at fokus på udgiftslofter skal gøre reglerne lettere at

forstå, og at en nettoudgiftsindikator i mindre grad end den strukturelle saldo er

baseret på uobserverbare størrelser, herunder estimation af outputgab (forskel mel-

lem faktisk BNP og det potentielle BNP ved fuld kapacitetsudnyttelse) mv.

2. Nationale, mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik

Kommissionen foreslår, at overvågningen af og kravene til EU-landenes finanspo-

litik forankres i nationale, mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik. De

nationale planer skal styrke landenes ejerskab til EU’s finanspolitiske og økonomi-

ske regler og krav, styrke finanspolitikkernes sammenhæng til reformer og investe-

ringer samt sikre mere realistisk målsætning for gældsreduktion i højgældslande.

Rådsmøde nr. 3931 (økonomi og finans) den 14. februar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/2-23

Side 13 af 37

Landene skal i deres planer fastlægge udviklingen i de offentlige finanser. Kommis-

sionen lægger op til følgende:

•

Planerne vil i udgangspunktet have en varighed på fire år og skal indeholde årlige

udgiftslofter (på basis af EU-definitionen på nettoudgiftsniveauet) samt refor-

mer og investeringer.

•

De konkrete krav til EU-landene og deres udgiftslofter differentieres og bestem-

mes pba. landenes gældsudfordringer. Gældsudfordringerne er udtryk for, om

det er sandsynligt, at det pågældende land kan vedligeholde sin gæld, og vurderes

pba. analyser af EU-landenes gæld og dennes holdbarhed ved inddragelse af

fremskrivninger af bl.a. demografisk udvikling, pensions- og sundhedsudgifter,

produktivitet mv. (såkaldte gældsholdbarhedsanalyser). Vha. gældsholdbarheds-

analyserne kategoriseres landene som havende

substantielle, moderate

eller

lave

gældsudfordringer.

•

For lande med

substantielle

eller

moderate

gældsudfordringer skal de mellemfri-

stede planer sikre, at gælden efter planens implementering vil være kontinuerligt

faldende i en årrække, og at underskudsgrænsen på 3 pct. af BNP ligeledes over-

holdes i en årrække,

jf. boks 2.

•

For lande med

lave

gældsudfordringer er der ikke specifikke krav til gældsudvik-

lingen, men planen skal sikre, at underskuddet generelt skønnes at holde sig

under 3 pct. af BNP.

•

Alle lande kan anmode om at lave forlængede planer, så der opnås op til tre år

mere, dvs. op til syv år i alt, til at gennemføre politikker, der efterfølgende sikrer

faldende gæld og styrket holdbarhed. Forlængede planer på syv år vil alt andet

lige medføre lempeligere udgiftslofter i de enkelte år under planens gennemfø-

relse end planer på fire år. Et land kan få tilladelse til at lave en forlænget plan

under betingelser om reformer og investeringer i planen, herunder hvis de for-

bedrer den finanspolitiske holdbarhed.

•

Planerne og de tilhørende udgiftslofter samt reformer og investeringer skal vur-

deres af Kommissionen og på den baggrund godkendes af Rådet.

Processen for udarbejdelse, godkendelse og overvågning af planerne foregår i fire

trin:

•

For det første

fastlægger og offentliggør Kommissionen for lande med sub-

stantielle og moderate gældsudfordringer en fireårig referencesti med årlige ud-

giftslofter, der skal fungere som retningslinjer i den videre proces. Kommissio-

nens forslag baseres på vurderingerne af, om landene har substantielle, mode-

rate eller lave gældsudfordringer og de deraf følgende krav til udviklingen i gæld

og underskud,

jf. boks 2.

Kommissionen offentliggør ligeledes den strukturelle

primære saldo, der pba. de årlige udgiftslofter skal opnås ved planens udløb.

•

For det andet

skal hvert land fremlægge en fireårig mellemfristet national plan

for finans- og strukturpolitik. Planen skal indeholde landenes egne forslag til

årlige udgiftslofter i de fire år, planen løber over,

jf. boks 2.

Derudover skal pla-

nen indeholde reformer og investeringer for perioden. For lande med identifi-

cerede makroubalancer skal planen også indeholde reformer og investeringer,

der adresserer ubalancerne,

jf. afsnit 4.

Rådsmøde nr. 3931 (økonomi og finans) den 14. februar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/2-23

Side 14 af 37

•

Alle lande kan anmode Kommissionen om mulighed for at fremlægge forlæn-

gede nationale planer, så de løber op til syv år i alt. En længere plan skal sikre,

at det enkelte land har længere tid til at lave nødvendige finanspolitiske tilpas-

ninger, der afspejler behov for reduktioner i gælden og overholdelse af under-

skudsgrænsen. Muligheden for at udarbejde en forlænget plan forudsætter, at

landene gennemfører nationale reformer og investeringer, der bl.a. kan styrke

den finanspolitiske holdbarhed og adresserer alle eller en væsentlig andel af lan-

deanbefalingerne til de pågældende land under det europæiske semester

•

For det tredje,

skal Kommissionen vurdere landenes planer, herunder om pla-

nen senest ved udgangen af den fireårige eller syvårige periode bidrager til at

sikre en holdbar gældsudvikling og især for lande med høj gæld konkrete gælds-

reduktioner, og at underskuddet ikke overstiger 3 pct. af BNP på mellemlang

sigt. Pba. vurderingen skal Rådet enten godkende planen eller anbefale, at det

pågældende land udarbejder en justeret plan. Mhp. at sikre tilstrækkelig gennem-

sigtighed skal planerne drøftes i de relevante komitéer i Rådet. Såfremt Rådet

ikke kan godkende den mellemfristede plan for lande med substantielle eller

moderate gældsudfordringer, skal landet i stedet benytte udgiftslofterne i den

referencesti, som Kommissionen indledningsvist offentliggjorde. Det er ikke

specificeret, hvad der sker i tilfælde af, at Rådet ikke kan godkende en plan for

et land med lave gældsudfordringer.

•

For lande, der allerede har en henstilling om at bringe underskuddet ned under

3 pct. af BNP, vurderer Kommissionen, om landenes mellemfristede plan ef-

terlever henstillingen.

•

En forlænget plan skal som de almindelige planer tildeles en positiv vurdering

af Kommissionen og godkendes af Rådet for at træde i kraft. For at en forlænget

plan skal kunne vurderes og godkendes, skal det pågældende land præsentere

tilstrækkelige beskrivelser (fx omkostningsskøn og skøn for makroøkonomiske

effekter) af de investeringer og reformer, som forlængelsen begrundes med,

samt en tidslinje for deres gennemførelse. Såfremt landene viser sig ikke at gen-

nemføre aftalte investeringer og reformer, kan landene pålægges strammere ud-

giftslofter, og eurolandene kan i sidste ende pålægges sanktioner,

jf. afsnit 3.

•

For det fjerde

skal landene hvert år indsende en implementeringsrapport vedr.

efterlevelsen af den mellemfristede plan, herunder den finanspolitiske udvikling

og implementering af investeringer og reformer (de mellemfristede planer ind-

leveres i udgangspunktet hvert fjerde år, hvis der ikke er tale om en forlænget

(syvårig) plan). Under den fireårige periode kan den mellemfristede plan kun

revideres, såfremt visse objektive omstændigheder gør, at den ikke er mulig at

realisere. Den mellemfristede plan ventes også at kunne blive revideret ved til-

trædelse af en ny regering.

•

De mellemfristede planer og de årlige implementeringsrapporter vil tilsammen

erstatte de nationale reformprogrammer og konvergens- og stabilitetsprogram-

mer, som landene aktuelt udarbejder for hhv. at redegøre for nationale reformer

Det europæiske semester er en ramme for koordination af EU-landenes økonomiske politik, der hvert år

munder ud i økonomisk-politiske landeanbefalinger til hvert enkelt EU-land.

Rådsmøde nr. 3931 (økonomi og finans) den 14. februar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/2-23

Side 15 af 37

og investeringer samt en mellemfristet fremskrivning af landets økonomi, her-

under den finanspolitiske holdbarhed.

Boks 2

Fastsættelse af udgiftslofter og krav til gæld og underskud

Kommissionen foreslår, at den finanspolitiske overvågning baseres på landenes overholdelse af udgiftslofter i form af

lofter over de primære offentlige udgifter korrigeret for diskretionære indtægts- eller udgiftsforøgende tiltag og fratruk-

ket konjunkturafhængige ledighedsudgifter, dvs.:

Faktiske offentlige udgifter

- Renteudgifter

- Diskretionære indtægtsforøgende tiltag

+Diskretionære indtægtsformindskende tiltag

- Konjunkturafhængige ledighedsudgifter

Nettoudgiftsniveauet

Alle EU-lande er generelt omfattet af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. Derudover skal alle lande

som led i de mellemfristede planer foreslå en fireårig udvikling i nettoudgiftsniveauet i form af årlige udgiftslofter, der

skal fastsættes pba. Kommissionens vurdering af landenes gældsudfordringer:

•

Lande med substantielle gældsudfordringer

skal fastsætte årlige udgiftslofter, der ved uændret finanspolitik

sikrer:

1) efter planens udløb skal gælden være kontinuerligt nedadgående de følgende 10 år, og

2) efter planens udløb overstiger det faktiske underskud ikke 3 pct. af BNP i de følgende 10 år.

•

Lande med moderate gældsudfordringer

skal fastsætte årlige udgiftslofter, der ved uændret finanspolitik sikrer:

senest tre år

efter planens udløb skal gælden være kontinuerligt nedadgående de følgende 10 år, og

2) efter planens udløb overstiger det faktiske underskud ikke 3 pct. af BNP i de følgende 10 år.

•

Lande med lave gældsudfordringer

skal fastsætte årlige udgiftslofter, der ved uændret finanspolitik sikrer:

senest tre år

efter planens udløb overstiger det faktiske underskud ikke 3 pct. af BNP i de følgende 10 år.

Kategoriseringen af landenes gældsudfordringer som substantielle, moderate eller lave bestemmes vha. Kommissi-

onens gældsholdbarhedsanalyser, der vurderer EU-landenes gæld og holdbarheden af denne ved inddragelse af

fremskrivninger af bl.a. demografisk udvikling, sundhedsudgifter, produktivitet mv.

For at vurdere, om det er sandsynligt, at gennemførelsen af landenes planer sikrer ovenstående udviklinger i gæld

og underskud, vil Kommissionen benytte såkaldte stresstest og stokastisk analyse, der simulerer udviklingen i de

offentlige finanser under forskellige forudsætninger, fx ved ændringer i renterne, BNP-vækst eller valutakurser. Kom-

missionen vurderer også, om det er sandsynligt, at det faktiske underskud ikke overstiger 3 pct. af BNP over en 10-

årig periode.

Alle EU-lande kan anmode Kommissionen om at aflevere en forlænget plan, så der opnås op til tre år mere, dvs. syv

år i alt, til at gennemføre konsolideringer samt reformer og investeringer, der tilsammen sikrer, at gæld og underskud

overholder de ovenfornævnte krav for perioderne efter planens gennemførelse. Eventuelle forlængelser vil formentlig

kun give mening for lande med substantielle eller moderate gældsudfordringer. For at få godkendt en forlænget plan

skal det pågældende land inkludere reformer og investeringer i planen, der bl.a. styrker finanspolitisk holdbarhed og

adresserer landeanbefalinger under det europæiske semester.

Kilde: Kommissionens meddelelse af 9. november 2022

3. Håndhævelse af de finanspolitiske regler

Kommissionen lægger op til, at en reform af reglerne skal medføre styrket håndhæ-

velse af reglerne relativt til i dag. Kommissionen lægger i den forbindelse op til

følgende:

Rådsmøde nr. 3931 (økonomi og finans) den 14. februar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/2-23

Side 16 af 37

•

EU-landene vil fortsat kunne tildeles EDP-henstillinger (underskudshenstillin-

ger), hvis landenes underskud overstiger 3 pct. af BNP som fastsat i traktaten.

Hvis et lands underskud overstiger 3 pct. af BNP, vil Kommissionen fortsat

vurdere overskridelsen ved inddragelse af relevante faktorer, og hvis overskri-

delsen i lyset heraf vurderes at være uforholdsmæssigt stor, vil Kommissionen

foreslå Rådet at tildele det pågældende land en henstilling.

•

EU-landene skal ligesom i dag kunne tildeles henstillinger som følge af høj

og/eller uholdbar offentlig gæld (gældshenstillinger). I dag kan et land modtage

en sådan henstilling, hvis det ikke hvert år reducerer eventuel gæld over 60 pct.

af BNP med 1/20. Kommissionen lægger op til, at gældshenstillingerne i stedet

skal tages i brug, hvis lande med moderate eller høje gældsudfordringer over-

skrider de aftalte udgiftslofter i de nationale planer, der er godkendt af Rådet.

Afvigelse fra aftale udgiftslofter i lande med gæld over 60 pct. af BNP og

sub-

stantielle

gældsudfordringer vil som udgangspunkt medføre forslag om en hen-

stilling til det pågældende land. Lande med gæld over 60 pct. at BNP og

moderate

gældsudfordringer vil også komme i betragtning til henstillinger, men tillades at

have mindre afvigelser fra de aftalte udgiftslofter. For at undgå, at mindre årlige

afvigelser akkumuleres, ønsker Kommissionen at introducere en såkaldt kon-

trolkonto, der løbende opgør de samlede afvigelser over flere år og således kan

indikere, om landet samlet set er afveget væsentligt fra den fastlagte plan.

•

De uafhængige finanspolitiske institutioner (De Økonomiske Råd i Danmark)

vil få en styrket rolle i overvågningen af landenes efterlevelse af de mellemfri-

stede planer. Institutionerne kan bl.a. få til opgave at give en forudgående vur-

dering af planerne og ansvaret for at lave vurderinger af landenes efterlevelse af

planerne.

•

Vurderinger af landenes efterlevelse skal baseres på de årlige implementerings-

rapporter samt landenes løbende indberetninger til Kommissionen med finans-

politiske nøgle tal (EDP-indberetninger). For eurolande vil Kommissionen også

vurdere landenes årlige udkast til budgetplaner.

•

Kommissionen kan udstede anbefalinger eller advarsler, hvis der er høj risiko

for, at landene ikke overholder de fastsatte udgiftslofter.

•

Sanktionerne over for lande, der ikke efterlever en henstilling, ændres, så even-

tuelle bøder gøres mindre (kan fortsat kun tildeles eurolande), men i højere grad

tages i anvendelse. Derudover kan ministre fra lande, der har modtaget en hen-

stilling, pålægges over for Europa-Parlamentet at præsentere de tiltag, der er

iværksat, mhp. at nedbringe det uforholdsmæssigt store underskud. Den eksi-

sterende konditionalitet i de finanspolitiske regler, der medfører, at struktur- og

genopretningsmidler kan tilbageholdes i tilfælde af manglende efterlevelse af de

finanspolitiske regler, fastholdes.

•

Et lands underskudshenstilling frafalder, såfremt det vurderes pålideligt, at lan-

dets underskud ikke overstiger 3 pct. af BNP. En gældshenstilling frafalder, hvis

det pågældende land efterlever de aftalte udgiftslofter i den mellemfristede plan

i tre år.

•

En generel undtagelsesklausul i reglerne, skal sikre, at der i tilfælde af store øko-

nomiske stød til EU eller euroområdet som helhed kan afviges fra de fastlagte

Rådsmøde nr. 3931 (økonomi og finans) den 14. februar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/2-23

Side 17 af 37

udgiftslofter. Derudover skal reglerne indeholde en klausul vedr. usædvanlige

hændelser, der sikrer, at EU-lande kan afvige midlertidigt fra fastsatte krav til

deres finanspolitiker i tilfælde af usædvanlige hændelser, som er uden for rege-

ringens kontrol og har stor negativ påvirkning af det pågældendes lands offent-

lige finanser. Aktiveringen af undtagelsesklausulen og klausulen vedr. usædvan-

lige hændelser vil kræve Rådets samtykke.

4. Ændret samarbejde om makroøkonomiske ubalancer

Kommissionen lægger i sin meddelelse op til en justering af samarbejdet om makro-

økonomiske ubalancer mhp. at sikre en mere fremadskuende og dynamisk tilgang

til håndteringen af ubalancer i EU-landene. Kommissionen lægger op til følgende:

•

Makroubalanceprocedurens fokus fastholdes på risici og ubalancer af makro-

økonomisk karakter.

•

Procedurens fokus på aspekter af relevans for hele EU og euroområdet styrkes,

herunder ved at inkludere variable for EU og euroområdet som helhed i proce-

durens scoreboard med indikatorer over makroøkonomiske ubalancer.

•

Makroubalanceproceduren gøres mere fremadskuende ved at styrke dens fokus

på udviklingen i ubalancer og politikker til at adressere ubalancer frem for uba-

lancernes størrelser. Der vil således være større fokus på, om eksisterende uba-

lancer er i gang med at blive nedbragt eller om nye ubalancer er ved at udvikle

sig frem for fokus på omfanget af de konkrete ubalancer. Med den foreslåede

tilgang lægger Kommissionen op til, at der udarbejdes dybdegående analyser for

flere lande, men at det samtidig bliver nemmere at opnå en vurdering af, at der

ikke er ubalancer, hvis ubalancerne udvikler sig i den rigtige retning.

•

Håndhævelsen af makroubalanceproceduren styrkes ved at knytte proceduren

til de mellemfristede planer, idet lande med ubalancer vil skulle inkludere inve-

steringer og reformer til adressering af disse ubalancer i deres mellemfristede

planer. I tilfælde af manglende implementering af reformer og investeringer til

adressering af alvorlige ubalancer, vil det pågældende land kunne blive tildelt en

ubalance-henstilling

(”Excessive Imbalance Procedure” –

EIP). I opfølgning

på en ubalance-henstilling skal det pågældende land fremlægge en revideret mel-

lemfristet plan med tiltag til at adressere de pågældende ubalancer, og Rådet skal

løbende tage stilling til, hvorvidt det pågældende land har taget effektive tiltag

mhp. korrektion af ubalancerne. EU-lande kan i sidste ende få suspenderet EU

samhørigheds- og strukturfondsmidler i tilfælde af utilstrækkelig efterlevelse af

en ubalance-henstilling. For eurolande er der desuden særlige regler om gradvise

økonomiske sanktioner i form af deponeringer og i sidste ende bøder ved mang-

lende efterlevelse af henstillinger.

•

Kommissionens løbende dialog med EU-landene om ubalancer og risici styrkes

mhp. at opnå enighed om og ejerskab hos landene til tiltag til adressering af

potentielle makroøkonomiske ubalancer, der kan integreres i de mellemfristede

finanspolitiske planer.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har foreløbigt ikke udtalt sig om Kommissionen meddelelse.

Rådsmøde nr. 3931 (økonomi og finans) den 14. februar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/2-23

Side 18 af 37

Europaparlamentet vedtog 10. marts 2022 en resolution om det europæiske seme-

ster

, hvori der bl.a. blev opfordret til at styrke Europaparlamentets demokratiske

rolle i samarbejdet under EU’s

økonomiske og finanspolitiske rammer.

Europaparlamentet vedtog derudover 8. juli 2021 en resolution om evalueringen af

de økonomiske og finanspolitiske rammer i EU

. Der henvises til uddybning herom

i samlenotatet til Folketingets Europaudvalg ifm. ECOFIN 9. november 2021.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Det ventes, at en eventuel reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler ikke

vil medføre behov for ændringer af budgetloven. En nærmere vurdering vil dog

afhænge af et konkret forslag fra Kommissionen.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Sagen har ikke direkte statsfinansielle konsekvenser. De finanspolitiske og økono-

miske rammer på EU-niveau har dog væsentlige indirekte konsekvenser for de of-

fentlige finanser og deres modstandsdygtighed og den generelle økonomiske udvik-

ling i landene. Sunde og holdbare offentlige finanser på tværs af EU-landene kan

generelt mindske sandsynligheden for gældskriser og for, at der opstår pres for bl.a.

fælles gæld og overførsler mellem landene ifm. økonomisk kriser, såsom Covid-19-

krisen i 2020. Fælles gæld eller overførsler mellem EU-landene ventes at have ne-

gative statsfinansielle konsekvenser for Danmark, der vil være nettobidragsyder.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

En eventuel reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske rammer ventes at have

samfundsøkonomiske konsekvenser, idet rammerne har betydning for, hvordan

landene tilrettelægger deres økonomiske politik, som igen har betydning for den

økonomiske udvikling i landene selv, herunder Danmark, og i andre lande. Konse-

kvenserne kan være positive, hvis reformen understøtter, at landene generelt fører

en mere sund og holdbar og sund finanspolitik. Omvendt kan en reform have ne-

gative konsekvenser, hvis den fx medfører, at lande får svagere tilskyndelse til at

reducere gælden i tilfælde, hvor den er meget høj.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Resolution P9_TA(2022)0076

Resolution P9_TA(2021)0358

Rådsmøde nr. 3931 (økonomi og finans) den 14. februar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/2-23

Side 19 af 37

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er fortsat uklart, hvordan EU-landene vil forholde sig til Kommissionens ud-

spil, herunder fordi en række aspekter og konsekvenser af udspillet fortsat er uklare

og skal afklares i den kommende tid i takt med at Kommissionen præciserer sit

udspil.

De fleste EU-lande støtter generelt en reform af reglerne mhp. at sikre regler, der i

højere grad understøtter målene om sunde og holdbare offentlige finanser, herun-

der via øget nationalt ejerskab til reglerne, simplificering og bedre gældsreduktion.

Der er dog blandt landene forskellige holdninger til, hvordan reglerne bedst under-

støtter disse mål.

Det er fortsat usikkert, hvilke eventuelle ændringer landene kan enes om.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen går generelt

konstruktivt ind i drøftelserne om en reform af EU’s

fi-

nanspolitiske og økonomiske rammer og er åben for ændringer, der kan forbedre

reglerne inden for rammerne af EU-traktaten.

Det er generelt centralt for regeringen, at de fælles EU-regler understøtter sunde

offentlige finanser og ansvarlig økonomisk politik i EU. Følgende generelle priori-

teter vurderes på den baggrund centrale for Danmark:

•

En reform bør ikke medføre lempeligere regler og svagere offentlige finanser i EU-landene

samlet set,

da det vil reducere råderummet til dels investeringer i grøn omstilling

m.v. og dels national stabilisering af konjunkturudsving og derfor øge risikoen

for gældskriser med negative effekter på hele EU m.v. En reform bør derfor

være

balanceret,

så eventuelle lempelser af reglerne, fx øgede muligheder for aktiv

finanspolitik i dårlige tider og hastigheden hvormed høj gæld skal reduceres,

modsvares at styrkelser af reglerne på andre punkter, fx ift. håndhævelsen af

reglerne samt kravene til budgetforbedringer i gode tider.

•

En reform skal være forenelig med den danske budgetlov,

der anvender den strukturelle

saldo som centralt styringsparameter for de offentlige finanser, ligesom kravene

til de nationale planer mere generelt skal være håndterbare ift. det danske fi-

nanspolitiske set-up.

•

En reform bør ikke medføre undtagelser af visse udgifter fra reglerne,

da alle udgifter i

sidste ende skal finansieres, og da EU-landene må prioritere mellem forskellige

udgifter til fx velfærd, grøn omstilling og forsvar m.v. inden for en holdbar

ramme.

•

En reform bør styrke fokus på finanspolitik og reformer, der tilsammen styrker den langsigtede

holdbarhed af de offentlige finanser,

og konkret indebære, at reduktion af uholdbar

høj gæld ikke kan udskydes alene med henvisning til gennemførelse af investe-

ringer eller andre udgifter, der generelt ikke er selvfinansierende, men at udskudt

gældsreduktion betinges af reformer, der sikrer reelle forbedringer af den finans-

politiske holdbarhed på sigt.

Rådsmøde nr. 3931 (økonomi og finans) den 14. februar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/2-23

Side 20 af 37

Regeringen vil tage nærmere stilling til Kommissionens udspil i takt med, at indhol-

det af udspillet bliver klarere i lyset af præciseringer fra Kommissionen.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om den mulige reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler er lø-

bende blevet forelagt Folketingets Europaudvalg. Senest er sagen blevet forelagt

ifm ECOFIN 9. november 2021, hvor Kommissionen præsenterede en meddelelse

om en evaluering af reglerne, ifm. ECOFIN 15. marts 2022, hvor Kommissionen

præsenterede en meddelelse med foreløbige observationer ifm. evalueringen, samt

ifm. ECOFIN 6. december 2022, hvor Kommissionen præsenterede sit udspil til

en reform af reglerne.

Rådsmøde nr. 3931 (økonomi og finans) den 14. februar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/2-23

Side 21 af 37

Bilag 1

–

Proceduren for makroøkonomiske ubalancer

Proceduren for makroøkonomiske ubalancer er en årlig proces, der operationalise-

res via en varslingsmekanisme med et ’scoreboard’ bestående af et antal økonomi-

ske indikatorer, som skal give en indledende indikation af makroøkonomiske uba-

lancer i EU-landene. Indikatorerne vedrører bl.a. EU-landenes konkurrenceevne,

gæld, finansiel sektor og boligmarkeder.

Proceduren indledes med, at Kommissionen offentliggør værdier for indikatorerne

i scoreboardet, i varslingsrapporten

(’Alert Mechanism Report’, AMR). I rapporten

vurderes indikatorernes udvikling i landene, og de lande, som har ubalancer eller er

i fare for at opbygge ubalancer, identificeres.

Efterfølgende vil Kommissionen, under hensyntagen til Rådets vurdering af vars-

lingsrapporten, foretage en dybdegående analyse af lande, som vurderes at have

ubalancer eller at være i fare for at blive påvirket heraf. I kraft af de dybdegående

analyser gennemføres en grundigere vurdering af, om det pågældende land er på-

virket af ubalancer og i givet fald en vurdering af disses karakter og risici. Kommis-

sionens dybdegående analyser vil kunne give anledning til forslag til Rådet om an-

befalinger som led i de samlede landespecifikke anbefalinger eller egentlige henstil-

linger om at korrigere ubalancerne (makroubalanceprocedurens korrigerende del),

afhængig af de identificerede ubalancers karakter. Hvis der vurderes at foreligge

uforholdsmæssigt store ubalancer, kan der således åbnes en procedure, hvor Rådet

efter et forslag fra Kommissionen vedtager en henstilling til det pågældende land

om at korrigere disse ubalancer. I opfølgning på en henstilling fremlægger det på-

gældende land handlingsplaner, og Rådet skal løbende tage stilling til, hvorvidt det

pågældende land har taget effektive tiltag mhp. korrektion af ubalancerne.

Makroubalanceproceduren er omfattet af en såkaldt makroøkonomiske konditio-

nalitet. Konditionaliteten omfatter alle EU-lande. Konditionaliteten indebærer bl.a.,

at EU-lande kan få suspenderet EU samhørigheds- og strukturfondsmidler i tilfælde

af utilstrækkelig efterlevelse af henstillinger om korrektion af ubalancer. Dette er

parallelt til de tilsvarende muligheder ved manglende efterlevelse af kravene i Stabi-

litets- og Vækstpagten for både euro- og ikke-eurolande.

For eurolande er der særlige regler om gradvise økonomiske sanktioner i form af

deponeringer og i sidste ende bøder, hvis det pågældende eurolands efterlevelse af

en henstilling om korrektion af ubalancer ikke er tilstrækkelig.

Rådsmøde nr. 3931 (økonomi og finans) den 14. februar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/2-23

Side 22 af 37

Dagsordenspunkt 3:

Økonomisk genopretning i EU: Implementering

af genopretningsfaciliteten (RRF) og revideret

rådsbeslutning vedr. Tysklands opdaterede

genopretningsplan

KOM(2020)408, KOM(2023)37

1. Resume

EU’s genopretningsfacilitet trådte i kraft i februar 2021,

og alle EU-lande har offentliggjort deres

genopretningsplaner efter en grundig dialog med Kommissionen om planerne.

Kommissionen har siden medio juni 2021 løbende fremlagt forslag til rådsimplementerende beslut-

ninger (rådsbeslutninger) vedr. de enkelte EU-landes genopretningsplaner, der herefter er blevet

godkendt i ECOFIN med kvalificeret flertal.

Udbetalinger af midler fra genopretningsfaciliteten til landene vil løbende blive besluttet af Kom-

missionen på grundlag af de godkendte genopretningsplaner og i takt med, at landene opnår mile-

pæle og mål i deres genopretningsplaner. Kommissionen påbegyndte processen med udbetalinger på

baggrund af opfyldte milepæle og mål ultimo 2021.

EU-landene har mulighed for at indsende en opdateret eller ny genopretningsplan til Kommissionen

og anmode om et forslag fra Kommissionen til en revideret eller ny rådsbeslutning. EU-landene

skal i det tilfælde redegøre for årsagerne til, at den oprindelige plan, herunder konkrete milepæle

og mål, ikke er opnåelige. Kommissionen skal på baggrund heraf vurdere, om anmodningen er

berettiget, herunder om ændringerne skyldes objektive forhold (”objective

circumstances”). Det

kunne fx handle om, hvorvidt omkostningsskøn for en konkret investering i genopretningsplanen

ikke længere er realistiske som følge af den høje inflation, og at en investering derfor ikke længere

er realiserbar.

ECOFIN ventes at behandle Kommissionens forslag til revideret rådsbeslutning vedr. Tysklands

opdaterede genopretningsplan, som blev afleveret til Kommissionen 9. december 2022. Der er ifølge

Kommissionen tale om en meget begrænset justering af den oprindelige plan, som ikke påvirker

den positive vurdering af planen.

Fra dansk side kan man støtte Rådets vedtagelse af den reviderede rådsbeslutning vedr. Tysklands

opdaterede genopretningsplan på baggrund af Kommissionens forslag og på basis af en række prin-

cipper i overensstemmelse med forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder at Kommissionen

har tildelt en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen, hvor karaktererne opfylder mini-

mumskravene i forordningen, som fastlagt i mandatet givet af Folketingets Europaudvalg 8. juli

2021 forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Rådsmøde nr. 3931 (økonomi og finans) den 14. februar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/2-23

Side 23 af 37

2. Baggrund

EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument

(”Next

Generation EU”),

der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lånopta-

gelse på i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-programmer,

særligt en genopretningsfacilitet

(”Recovery

and Resilience Facility”)

på 672,5 mia. euro,

heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro, som følger en fastlagt forde-

lingsnøgle, og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-priser). Rammerne for gen-

opretningsfaciliteten er fastlagt i en forordning, som trådte i kraft 19. februar 2021.

Genopretningsplanerne

For at modtage midler fra genopretningsfaciliteten har EU-landene skullet udar-

bejde nationale genopretningsplaner

(”Recovery

and Resilience Plans”),

hvor landene

beskriver de tiltag (reformer og investeringer), som den finansielle assistance fra

genopretningsfaciliteten (direkte støtte og lån) skal finansiere.

Genopretningsplanerne skal bidrage til at adressere landespecifikke anbefalinger

som led i det økonomiske samarbejde i EU (det

europæiske semester),

grøn og digital

omstilling samt til at understøtte vækst, arbejdspladser, økonomisk robusthed og til

økonomisk, social og territorial samhørighed.

Alle 27 EU-lande har afleveret deres genopretningsplaner til Kommissionen, der

herefter har fremlagt juridisk bindende retsakter i form af forslag til rådsbeslutning

vedr. planernes indhold. Kommissionens forslag til rådsbeslutning er herefter ble-

vet godkendt af ECOFIN med kvalificeret flertal.

For yderligere information om processen for operationalisering af genopretnings-

faciliteten, herunder vedr. udbetalinger og opfølgningen på de milepæle og mål for

reformer og investeringer, som er fastlagt i de respektive landes genopretningspla-

ner, henvises til samlenotat forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Forud for landenes aflevering af deres genopretningsplaner, har der været en grun-

dig dialog mellem de enkelte lande og Kommissionen om landenes planer, herunder

på basis af udkast til planerne. Formålet med dialogen har været, at landene har haft

mulighed for at styrke deres genopretningsplaner og sikre, at planerne lever op til

de krav, som er fastlagt i forordningen om genopretningsfaciliteten, og at Kommis-

sionen er enig heri.

Kommissionen har i sin vurdering af landenes genopretningsplaner skullet tage

hensyn til 11 forordningsbestemte kriterier

, herunder om planen kan forventes ef-

fektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, at skabe arbejdspladser, at

Link til Kommissionens hjemmeside om genopretningsfaciliteten, herunder retningslinjer for genopretnings-

planer:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-fa-

cility_en.

Anneks V i

Forordningen om en genopretningsfacilitet,

KOM(2020)408.

Rådsmøde nr. 3931 (økonomi og finans) den 14. februar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/2-23

Side 24 af 37

fremme den økonomiske, institutionelle og sociale robusthed samt effektivt vil bi-

drage til grøn og digital omstilling og til at adressere landespecifikke udfordringer

identificeret som led i det europæiske semester,

jf. boks 1 og bilag 1.

Boks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

10.

11.

Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstilling,

iii)

bæredygtig og inklusiv vækst,

iv)

samhørighed,

Sundhedsmæssig robusthed,

vi)

børn og unge

Adresserer anbefalinger i det europæiske semester

Skaber vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

Alle initiativer efterlever "do no significant harm"

Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

Genopretningsplanen har varig virkning

Effektive milepæle og mål for gennemførelsen

Rimelige og plausible omkostningsskøn

Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

Indeholder sammenhængende reformer og investeringer

Anm.: For uddybning af de 11 kriterier,

se bilag 1.

Kilde: Anneks V i

Forordningen om en genopretningsfacilitet,

KOM(2020)408.

For hvert af de 11 kriterier er der enten givet vurderingen A (høj

grad af opfyldelse),

(middel

grad af opfyldelse)

eller C (lav

grad af opfyldelse).

samlet positiv

vurdering af en

genopretningsplan er blevet tildelt under flg. betingelser:

•

kriterierne 2, 3, 4, 5, 6 og 10 skulle alle tildeles vurderingen A

, og

•

for de øvrige 5 kriterier

skulle

der tildeles mindst to

A’er og ingen C’er.

Såfremt Kommissionen har haft en samlet positiv vurdering af genopretningspla-

nen, har Kommissionen fremlagt forslag til en rådsbeslutning. For yderligere gene-

rel information om Kommissionens vurdering og indholdet i rådsbeslutningerne

henvises til samlenotat forud for ECOFIN 13. juli 2021.

ECOFIN vedtog 13. juli 2021 rådsbeslutninger på baggrund af Kommissionens

forslag for de første 12 lande (Portugal, Spanien, Grækenland, Danmark, Luxem-

bourg, Østrig, Letland, Slovakiet, Tyskland, Italien, Belgien og Frankrig) samt 26.

juli, 6. september, 5. oktober og 28. oktober 2021 for yderligere hhv. 4 lande (Kro-

atien, Cypern, Litauen og Slovenien), 2 lande (Irland og Tjekkiet), 1 land (Malta) og

3 lande (Estland, Finland og Rumænien). I 2022 vedtog ECOFIN rådsbeslutninger

vedr. fem landes genopretningsplaner ifm. ECOFIN 3. maj 2022 (Bulgarien og Sve-

rige), ECOFIN 17. juni 2022 (Polen), ECOFIN 4. oktober (Nederlandene) samt i

skriftlig rådsprocedure 15. december efter ECOFIN 6. december (Ungarn). ECO-

FIN vedtog en revideret rådsbeslutning for ét land (Luxembourg) 17. januar 2023.

For information om de vedtagne rådsbeslutninger og tilhørende genopretningspla-

ner henvises til samlenotater forud for henholdsvis ECOFIN 13. juli 2021, 26. juli

Betingelserne for en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen følger generelt af forordningen om

genopretningsfaciliteten, mens kravet om A til kriterie 4 og 10 følger af hhv. taksonomi-forordningen,

KOM(2018)354,

og finansforordningen.

Rådsmøde nr. 3931 (økonomi og finans) den 14. februar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/2-23

Side 25 af 37

2021, 6. september 2021, 5. oktober 2021, 28. oktober 2021, 3. maj 2022, 17. juni

2022, 4. oktober 2022, 6. december 2022 og 17. januar 2023.

Kommissionen har gennemført forudbetalinger til en række lande med godkendte

rådsbeslutninger, herunder Danmark,

jf. bilag 2.

Et land har kunnet anmode om

forudbetaling (dvs. udbetaling inden reformer og investeringer er gennemført),

hvor Kommissionen har kunnet udbetale op til 13 pct. af hhv. det direkte tilskud

og evt. lån, når en rådsbeslutning om det pågældende lands plan har været vedtaget

i Rådet inden udgangen af 2021, og en bilateral finansierings- og evt. låneaftale mel-

lem Kommissionen og det pågældende land har været indgået.

Udbetaling af genopretningsmidler

Udbetalinger af midler fra genopretningsfaciliteten til landene besluttes løbende af

Kommissionen på grundlag af de godkendte genopretningsplaner og i takt med, at

landene opnår milepæle og mål for reformer og investeringer, som er fastlagt i råds-

beslutningerne om deres respektive genopretningsplaner.

Kommissionen påbe-

gyndte processen med udbetalinger på baggrund af opfyldte milepæle og mål ultimo

2021.

Status for EU-landenes betalingsanmodninger og Kommissionens udbetalinger på

baggrund af opfyldte milepæle og mål fremgår af

bilag 2.

Kommissionens genopretningsscoreboard

, der er offentligt tilgængelig, viser den

løbende fremgang med implementeringen af EU-landenes genopretningsplaner på

baggrund af en række indikatorer.

Mulig revision af genopretningsplanerne og de rådsimplementerede beslutninger

EU-landene har mulighed for at indsende en opdateret eller ny genopretningsplan

til Kommissionen og anmode om et forslag fra Kommissionen til en revideret eller

ny rådsbeslutning. EU-landene skal i det tilfælde redegøre for årsagerne til, at den

oprindelige plan, herunder konkrete milepæle og mål, ikke er opnåelige. Kommis-

sionen skal på baggrund heraf vurdere, om anmodningen er berettiget, herunder

om ændringerne skyldes objektive forhold (”objective

circumstances”).

Det kunne fx

handle om, hvorvidt omkostningsskøn for en konkret investering i genopretnings-

planen ikke længere er realistiske som følge af den høje inflation, og at en investe-

ring derfor ikke længere er realiserbar.

EU-landene har også mulighed for at indsende en opdateret eller ny genopretnings-

plan i lyset af den endelige maksimale tildeling af finansiel støtte fra genopretnings-

faciliteten til hvert EU-land, som Kommissionen offentliggjorde 30. juni 2022, og

Kommissionen har op til to måneder til at vurdere en betalingsanmodning. Kommissionen træffer beslutning

om de enkelte udbetalinger efter høring af EU’s økonomiske og finansielle

Udvalg (EFC). Hvis et eller flere

EU-lande undtagelsesvis finder, at der er alvorlige afvigelser fra en tilfredsstillende opnåelse af de relevante

milepæle og mål, kan de anmode formanden for Det Europæiske Råd om at henvise sagen til det Det Europæ-

iske Råd.

http://www.ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/

Rådsmøde nr. 3931 (økonomi og finans) den 14. februar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/2-23

Side 26 af 37

som generelt indebærer mere eller mindre støtte til de enkelte lande end oprindeligt

skønnet, afhængig af landenes respektive økonomiske udviklinger.

Fordelingen af EU-genopretningsmidlerne følger således en fordelingsnøgle, hvor

70 pct. af den direkte støtte tildeles EU-landene efter deres økonomiske situation

før COVID-19. Fordelingen af de resterende 30 pct. baseres på udviklingen i EU-

landenes BNP i 2020 (15 pct.) og 2021 (15 pct.) mhp. at målrette midler til lande,

der blev økonomisk hårdest ramt af COVID-19-krisen. Udarbejdelsen af alle EU-

landes genopretningsplaner har derfor været baseret på skøn. I opgørelsen af den

endelige maksimale tildeling af finansiel støtte fra genopretningsfaciliteten til hvert

enkelt EU-land har Kommissionen erstattet skøn fra Kommissionens efterårsprog-

nose i 2020 med faktiske BNP-tal fsva. ændringen i real BNP for 2020 og den sam-

lede ændring i real BNP for 2020-2021.

Kommissionen vil i sin vurdering af landenes opdaterede eller nye genopretnings-

planer fortsat tage hensyn til de 11 forordningsbestemte kriterier, jf. ovenfor.

REPowerEU

Kommissionen fremlagde 18. maj 2022 et forslag til tilpasning af genopretningsfa-

ciliteten som led i REPowerEU-planen, der har til formål at udfase EU's afhængig-

hed af import af fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt. Det tjekki-

ske EU-formandskab nåede 14. december 2022 til enighed med Europa-Parlamen-

tet om en endelig aftale om finansiering af REPowerEU, der efterfølgende blev

godkendt i Rådet 20. december 2022. Det færdigforhandlede forslag ventes formelt

vedtaget i starten af 2023.

REPowerEU indebærer, at EU-landene kan udvide deres respektive genopretnings-

planer med et nyt kapitel med tiltag, som kan mindske afhængigheden af fossile

brændsler. De udvidede planer understøttes af ubrugte lånemidler i genopretnings-

faciliteten samt ny direkte støtte fra EU på 20 mia. euro.

De nye kapitler skal forhandles mellem Kommissionen og de enkelte EU-lande.

Herefter skal Kommissionen fremsætte forslag til rådsbeslutninger om de udvidede

planer med henblik på godkendelse i Rådet. Kommissionen forventer, at EU-lan-

dene udarbejder REPowerEU-kapitler i første halvår 2023.

3. Formål og indhold

Den oprindelige rådsbeslutning vedr. Tysklands genopretningsplan blev vedtaget

på ECOFIN 13. juli 2021. For yderligere information herom henvises til samlenotat

af 30. juni 2021 samt

bilag 3.

Den nye direkte støtte fra EU på 20 mia. euro finansieres ved omprioritering fra Innovationsfonden under

EU’s kvotehandelssystem (ETS) og fremrykning af salg af nationale ETS-kvoter

(frontloading), således at kvoter

tiltænkt salg i 2027-2030 i stedet sælges i 2023-2026.

Rådsmøde nr. 3931 (økonomi og finans) den 14. februar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/2-23

Side 27 af 37

ECOFIN ventes 14. februar 2023 at behandle Kommissionens forslag af 19. januar

2023 til revideret rådsbeslutning vedr. Tysklands opdaterede genopretningsplan.

Tyskland fremsendte sin opdaterede plan til Kommissionen 9. december 2022.

Kommissionen fremhæver bl.a. flg. i sin vurdering af Tysklands opdaterede plan:

•

Der er tale om en meget begrænset justering af den oprindelige plan, som

ikke påvirker den positive vurdering af planen.

•

Den

opdaterede plan

skal ses i lyset af, at enkelte dele af den oprindelige plan

ikke længere vurderes

opnåelige som følge af såkaldte ”objektive forhold”.

•

I den

opdaterede plan

ændres enkelte mål og milepæle, herunder ændringer af

tiltag relateret til digitalisering af jernbanerne, hvor ét af syv projekter er

blevet udskudt pga. exceptionelle forsinkelser i byggeprocessen, samt nogle

tekniske ændringer af tiltag relateret til forskning og udvikling ift. covid-19-

vacciner.

•

I den

opdaterede plan

er de estimerede totale omkostninger opgjort til 26,4

mia. euro, hvilket er marginalt lavere end i den oprindelige plan (26,5 mia.

euro). Finansiering fra genopretningsfaciliteten udgør i alt 26,4 mia. euro i

tilskud (svarende til de totale omkostninger ved den opdaterede plan). Der

er tale om en lidt højere finansiering fra genopretningsfaciliteten, der skal

ses i lyset af Kommissionens endelige beregning af Tysklands maksimale

støtte fra genopretningsfaciliteten, hvor Tyskland har fået tildelt flere gen-

opretningsmidler, end det oprindeligt blev skønnet i lyset af den økonomi-

ske udvikling i Tyskland relativt til EU som helhed. De begrænsede juste-

ringer i den

opdaterede plan

ændrer ikke på Kommissionens tidligere positive

vurdering af den oprindelige plan fsva.

vurderingskriterierne

fastlagt i for-

ordningen om genopretningsfaciliteten, herunder bl.a. ift. de skønnede om-

kostninger til hhv. klimatiltag og digitale tiltag, opfyldelse af kravet om at

adressere alle eller størstedelen af landets anbefalinger i det europæiske se-

mester i 2019 og 2020, opfyldelse af

“do-no-significant-harm”-princippet

samt krav om kontrol- og revisionsmekanismer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet lægger generelt vægt på, at lande, som modtager finansiering

fra genopretningsfaciliteten,

efterlever EU’s fundamentale rettigheder

og retsstats-

princippet, og at genopretningsplanerne bidrager til bl.a. grøn og digital omstilling,

samhørighed samt en styrket krisehåndtering.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godken-

delse af Kommissionens forslag til rådsbeslutning er for de enkelte landes genop-

retningsplaner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser for gældende

dansk ret.

Rådsmøde nr. 3931 (økonomi og finans) den 14. februar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/2-23

Side 28 af 37

7. Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv stats-

finansielle konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative statsfinansielle

konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte fra gen-

opretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den direkte støtte, som

Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet.

Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser, i

det omfang de opnår formålet med genopretningsfaciliteten, herunder økonomisk

genopretning, grøn og digital omstilling samt vækst og arbejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv sam-

fundsøkonomiske konsekvenser. Kommissionen skønnede ifm. godkendelsen af

Danmarks genopretningsplan, at genopretningsinstrumentet

(NGEU) samlet set

kan løfte det danske BNP med 0,4-0,6 pct. i 2024 og øge beskæftigelsen med 8.000

personer.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser, i det omfang planerne opnår formålet med genopretningsfaciliteten.

Midler til Danmark som led i udmøntningen af genopretningsinstrumentet kan un-

derstøtte vækst, arbejdspladser samt grøn og digital omstilling i Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke erhvervsøko-

nomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten forventes at have positive erhvervsøko-

nomiske konsekvenser, omend det nærmere omfang vil afhænge af den konkrete

implementering. Der vurderes at være et stort potentiale for danske eksportvirk-

somheder i forbindelse med udmøntning af midler fra genopretningsfaciliteten i

andre EU-lande.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Genopretningsfaciliteten udgør

ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder ReactEU,

Horisont, InvestEU, Fonden for Retfærdig omstilling, Udvikling af landdistrikterne og RescEU.

Rådsmøde nr. 3931 (økonomi og finans) den 14. februar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/2-23

Side 29 af 37

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte den reviderede rådsbeslutning vedr. Tysklands

opdaterede genopretningsplan på baggrund af Kommissionens forslag, der ventes

godkendt med et kvalificeret flertal ifm. ECOFIN 14. februar 2023.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side lægges stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genop-

retningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd om

EU’s flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrument (Next Generation

EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten, der trådte i kraft 19. februar

2021.

Fra dansk side kan man støtte Rådets vedtagelse af den

reviderede rådsbeslutning vedr.

Tysklands opdaterede genopretningsplan

på baggrund af Kommissionens forslag og på

basis af en række principper i overensstemmelse med forordningen om genopret-

ningsfaciliteten, herunder at Kommissionen har tildelt en samlet positiv vurdering

af genopretningsplanen, som fastlagt i mandatet givet af Folketingets Europaudvalg

8. juli 2021 forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Fra dansk side finder man det endvidere generelt vigtigt, at modtagerlandene efter-

lever EU’s fundamentale rettigheder og retsstatsprincipper

og lægger stor vægt på,

at Kommissionen anvender alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse

heraf.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af genopretningsfaciliteten, herunder rådsbeslutninger

vedr. EU-landenes genopretningsplaner, blev i 2021 forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13. juli, samt til oriente-

ring 22. juli (skriftlig), 3. september, 1. oktober, 15. oktober, 4. november og 2.

december forud for ECOFIN hhv. 26. juli, 6. september, 5. oktober, 28. oktober,

9. november og 7. december 2021. I 2022 er sagen blevet forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg til orientering forud for ECOFIN 18. januar 2022, ECOFIN 2. maj

2022 (skriftlig), ECOFIN 17. juni 2022, ECOFIN 8. juli 2022, ECOFIN 4. oktober

2022, ECOFIN 8. november 2022 og ECOFIN 6. december 2022. I 2023 er sagen

forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 17. januar

2023. Samlenotat om implementering af genopretningsfaciliteten blev desuden

oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 15. marts 2022 og

ECOFIN 5. april 2022 (sagen blev dog efterfølgende taget af dagsordenen for begge

ECOFIN).

Samlenotat om genopretningsfaciliteten tilgik Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til forhandlingsoplæg 16. juni 2020,

og forud for ECOFIN 6. oktober 2020, 19. januar, 16. februar, 16. marts, 16. april

og 18. juni 2021.

Rådsmøde nr. 3931 (økonomi og finans) den 14. februar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/2-23

Side 30 af 37

Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg fik desuden en orientering om forvent-

ningerne til indholdet af Kommissionens vurdering og forslag til rådsbeslutning

vedr. den danske plan i forbindelse med et fælles samråd 16. juni 2021.

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Europaud-

valget 25. juni 2020.

Rådsmøde nr. 3931 (økonomi og finans) den 14. februar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/2-23

Side 31 af 37

Bilag 1: Vurderingskriterierne for genopretningsplaner fastsat i forordningen for

EU's genopretningsfacilitet

Bilagboks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

Genopretningsplanen indebærer en fyldestgørende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomi-

ske og sociale situation og bidrager derved på behørig vis til de seks søjler 1) grøn omstilling, 2) digital om-

stilling, 3) smart, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, arbejdspladser, produkti-

vitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation og et velfungerende indre marked med stærke

SMV'er, 4) social og territorial samhørighed, 5) Sundhedsmæssig og økonomisk, social og institutionel ro-

busthed, herunder med henblik på øget krisereaktionskapacitet og kriseberedskab, og 6) politikker for den

næste generation, børn og unge, herunder uddannelse og færdigheder, idet der tages højde for de berørte

EU-landes specifikke udfordringer og det økonomiske tilskud fra genopretningsfaciliteten til det pågældende

EU-land.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at adressere landets udfordringer som identificeret

i anbefalingerne til landet som led i det europæiske semester.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser,

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed, bidrage til implementeringen af den europæiske søjle for

sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, imødegå økonomiske og soci-

ale konsekvenser af krisen, og dermed fremme økonomisk, social og territorial samhørighed samt konver-

gens.

Reformer og investeringer inkluderet i genopretningsplanerne

må ikke gøre betydelig skade mod EU’s miljø

og klimamål (“do-no-harm”-princip).

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som udgør effektive bidrag til den grønne omstilling og til udfordrin-

ger forbundet hermed. Klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de skønnede omkostninger forbundet med

genopretningsplanen. Eksempler herpå kan fx være energieffektivisering, udvikling og omlægning til vedva-

rende energi, bæredygtig industri, herunder landbrug og transport mv.

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som effektivt bidrager til den digitale omstilling og til udfordringer

forbundet hermed. Digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. af de skønnede omkostninger forbundet

med genopretningsplanen. Det kan fx være digitale netværk og infrastruktur, cybersikkerhed eller digitalise-

ring og udvikling af offentlig administration.

Genopretningsplanen kan forventes at have en varig virkning for det pågældende land.

De af landet foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af gen-

opretningsplanen, herunder milepæle og mål.

Et lands begrundelse for, at størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med dets genopretningsplan er

rimeligt og plausibelt, er på linje med principper om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede

nationale økonomiske og sociale effekt.

De ordninger, der foreslås af det pågældende EU-land ift. tilsyn og kontrol, forventes at forhindre, afsløre og

udbedre korruption, svig og interessekonflikter ifm. udmøntningen af genopretningsmidlerne, herunder dob-

beltfinansiering fra andre EU-programmer.

Genopretningsplanen indeholder tiltag til at gennemføre reformer og investeringer, der repræsenterer sam-

hørighedsfremmende tiltag.

10.

11.

Kilde: Anneks V i Forordningen om en genopretnings- og resiliensfacilitet, KOM(2020)408

Rådsmøde nr. 3931 (økonomi og finans) den 14. februar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/2-23

Side 32 af 37

Bilag 2: Status for EU-landenes genopretningsplaner

–

primo februar 2023

Finansiel assistance

(mia. euro)

Land

Beløb

i alt

Lande

i alt

Plan afleveret

30. april 2021

15. oktober 2021

17. maj 2021

30. april 2021

18. juni 2021

27. maj 2021

29. april 2021

28. april 2021

28. maj 2021

30. april 2021

15. maj 2021

30. april 2021

15. maj 2021

30. april 2021

13. juli 2021

8. juli 2022

3. maj 2021

22. april 2021

31. maj 2021

29. april 2021

30. april 2021

28. maj 2021

2. juni 2021

28. april 2021

12. maj 2021

30. april 2021

Beslutningsforslag

23. juni 2021

7. april 2022

8. juli 2021

17. juni 2021

5. oktober 2021

4. oktober 2021

23. juni 2021

17. juni 2021

16. juli 2021

22. juni 2021

8. juli 2021

22. juni 2021

2. juli 2021

18. juni 2021

16. september 2021

8. september 2022

1. juni 2022

16. juni 2021

27. september 2021

21. juni 2021

2. juli 2021

16. juni 2021

29. marts 2022

19. juli 2021

22. juni 2021

30. november 2022

21. juni 2021

19. januar 2023

9. december 2022

Evt. revideret

beslutningsforslag

Direkte

støtte

4,5

5,7

0,9

1,4

0,9

1,8

37,5

17,4

0,9

69,0

5,5

1,8

2,1

0,1

0,3

4,7

22,5

15,5

12,1

6,0

1,5

77,2

3,2

7,7

28,0

5,8

3,8

338,0

Lån

0,0

0,2

0,0

12,7

0,0

122,6

0,0

11,5

2,7

15,0

0,0

0,7

0,0

165,4

0,5

36,6

19,9

58,7

27,0

0,9

2,3

1,8

1,9

0,8

0,2

9,0

0,4

22,0

0,6

1,8

0,4

0,6

0,8

9,0

0,8

0,2

0,3

0,01

0,04

16,0

20,0

1,4

0,2

22,0

0,1

0,2

0,1

0,3

5,1

2,3

0,03

1,7

7,4

3,4

3,6

Forudbetalinger

(mia. euro)

Direkte

støtte

0,8

Lån

1,4

0,1

Udbetalinger

(mia. euro)

Direkte

støtte

Lån

Anm.: Beløb i løbende priser.

Dato for Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er i kursiv,

er rådsgodkendt.

Dato for Kommissionens forslag til reviderede rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er i kursiv,

er rådsgodkendt.

Den endelige tildeling fra EU’s genopretningsfacilitet blev fastlagt 30. juni 2022 pba. den faktiske

udvikling i EU-landenes BNP fra 2020-

21. Fordelingskriterierne fremgår af forordningen om genopretningsfaciliteten samt

https://ec.europa.eu/info/live-work-travel-eu/health/coronavirus-

response/recovery-plan-europe/pillars-next-generation-eu_en.

EU-landene har i de fleste tilfælde ansøgt om mere finansiel assistance, end der tildeles de

respektive lande i genopretningsfaciliteten, herunder fordi der på ansøgningstidpunkterne var usikkerhed om den endelige tildeling fra

genopretningsfaciliteten. Differencer ift. den endelige finansielle assistance kan bl.a. håndteres via egen finansiering eller under bestemte betingelser ved

justeringer af landenes genopretningsplaner.

Baseret på Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Lån til et land kan som

udgangspunkt udgøre op til 6,8 pct. af dets BNI i 2019.

Udbetalinger på baggrund af opfyldte milepæle og mål (dvs. i tillæg til forudbetalinger).

Knap 1,5

mia. kr. udbetalt 2/9/21.

I forordningen om genopretningsfaciliteten er fastsat et loft på 360 mia. euro for den samlede tildeling af lån til EU-landene.

Kilde:

Komissionens pressemeddelelser om indleverede genopretningsplaner og udbetalinger samt Kommissionens genopretningsscoreboard:

http://www.ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/.

Rådsmøde nr. 3931 (økonomi og finans) den 14. februar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/2-23

Side 33 af 37

Bilag 3: Kommissionens oprindelige vurdering og forslag vedr. Tysklands

genopretningsplan

Kommissionens vurdering af Tysklands genopretningsplan

➢

Kommissionen har en positiv vurdering af Tysklands genopretningsplan, der indeholder tiltag for i alt 26,5 mia. euro

(heraf 25,6 mia. finansierer RRF i

tilskud

Planen bidrager til grøn og digital omstilling med tiltag, der udgør hhv. 10,9 og 13,5 mia. euro.

Planen har også fokus på forbedring af uddannelsessystemet.

NGEU

skønnes at løfte Tysklands BNP med 0,4-0,7 pct. frem mod 2026 og øge beskæftigelsen med op mod 135.000 personer.

Klimatiltag udgør 42 pct.

Komponenter med størst klimabidrag

➢

Nr. 1.1

–

Vedvarende brint

(3,1 mia. euro). Fx forskning ifm. udvikling af

grøn brint.

Nr. 1.2

–

Miljøvenlig mobilitet

(4,6 mia. euro). Fx støtte til udskiftning af

husholdningers bestand af forurenende køretøjer

Nr. 1.3

–

Miljøvenlig renovering og konstruktion

(2,5 mia. euro). Fx ener-

gieffektiviseringer via installation af bedre sorteringsfaciliteter samt fokus på

genanvendelse af plastik.

➢

Digitaliseringstiltag udgør 53 pct.

Komponenter med størst digitalt bidrag

Nr. 2.1

–

Data som fremtidens råmateriale

(2,7 mia. euro). Fx fremme

af datadreven innovation og støtte til tværeuropæiske it-projekter.

Nr. 2.2

–

Digitalisering af økonomien

(2,7 mia. euro). Fx støtte til bilin-

dustriens digitale omstilling, herunder støtte til forskning.

Nr. 5.1

–

Styrkelse af et pandemi-modstandsdygtigt sundhedssy-

stem

(3,7 mia. euro). Fx modernisering af hospitaler.

Nr. 6.1

–

En moderne offentlig administration

(2,9 mia. euro). Fx ud-

vikling og fremme af leveringen af og adgangen til offentlig serviceydel-

ser.

Udvalgte tiltag (reformer og investeringer) for at styrke social og økonomisk modstandsdygtighed

➢

Program på nationalt og regionalt niveau vedr. håndtering af investeringsbarrierer.

Oprettelse af 90.000 ekstra børnepasningspladser (500 mio. euro).

Økonomisk støtte til virksomheder, som har beholdt lærlinge i arbejde gennem krisen (725 mio. euro).

Investeringer i modernisering af hospitaler mhp. at forbedre digital infrastruktur, nødberedskabskapacitet, brug af telemedicin, robotteknologi og it- og

cybersikkerhed (3 mia. euro).

Fokus på uddannelsesmæssig støtte til elever fra bl.a. udsatte grupper, herunder ekstra kurser og vejledning mhp. at tage hånd om læringsefterslæb som

følge af COVID-19.

Kommissionens vurdering af kriterierne fastsat i genopretningsfaciliteten

RRF-forordningens vurderingskriterier

1. Bidrager til de 6 søjler: i) grøn omstilling, ii) digi-

tal omstilling, iii) bæredygtig og inklusiv vækst, iv)

samhørighed, v) sundhedsmæssig robusthed, vi)

børn og unge.

2. Adresserer anbefalinger i det europæiske

semester fra 2019 og 2020.

3. Skaber vækst, arbejdspladser, social robusthed

mv.

4. Alle initiativer efterlever ”do no significant harm”

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for gennemførelse

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og

revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

Karakter

Kommissionens begrundelse

Planen indeholder initiativer, der bidrager til alle seks søjler. Der er fokus på især klima og

digitalisering og håndtering af investeringsbarrierer. Planen indeholder også bl.a. støtte til

udsatte grupper, forbedring af infrastruktur, reformer og investeringer i sundhedssystemet og

tiltag til at styrke børn og unges færdigheder.

Planen adresserer størstedelen af anbefalingerne. Det gælder særligt grøn og digital omstilling,

sundhedssystemet, modernisering af den offentlige administration og adressering af flaskehalse

for investeringer. Planen adresserer også anbefalinger relateret til uddannelse,

arbejdsmarkedsdeltagelse og sociale politikker. Anbefalinger relateret til konkurrencen indenfor

visse tjenesteydelser og lovregulerede erhverv adresseres kun begrænset.

NGEU

skønnes at kunne forøge BNP i Tyskland med 0,4 til 0,7 pct. frem mod 2026 og

potentielt øge beskæftigelsen med 135.000 personer.

Alle tiltag overholder princippet om ”do

no significant harm”.

Klimatiltagene udgør i alt ca. 10,9 mia. euro svarende til 42,4 pct. at det samlede tilskud fra RRF

til planen.

Digitaliseringstiltagene udgør i alt 13,5 mia. euro svarende til ca. 52,6 pct. at det samlede tilskud

fra RRF til planen.

Planen vurderes at have varig virkning, herunder via strukturelle ændringer af den offentlige

administration og institutioner. Kommissionen lægger bl.a. vægt på digitalisering af den

offentlige administration og sundhedssystemet, adressering af investeringsbarrierer, herunder i

infrastruktur.

Planen opstiller effektive, relevante og robuste mål og milepæle samt verifikationsmekanismer.

Omkostningsskøn vurderes generelt delvist plausible og realistiske. Dog kunne skønnene være

underbygget af flere detaljer.

Der er tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer til at undgå, forebygge og opdage svindel,

korruption, habilitetskonflikter, dobbeltfinansiering mv.

Der er god sammenhæng og balance mellem reformerne og investeringerne, der understøtter

planens fokus på grøn og digital omstilling.

Anm.:

Totale udgifter for planen på 27,9 mia. euro fratrukket indtægter for 1,4 mia. euro

Der er tale om forventet tildeling baseret på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige tildeling fastlægges i sommeren 2022.

Skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen til klimatiltag hhv. digitale tiltag ift. forventet direkte tilskud.

En fuldkommen liste over de enkelte

tiltags

bidrag til klima og digitalisering kan findes i bilaget til Kommissionens

staff working document (SWD).

Komponenternes

bidrag til hhv. klima og digitalisering findes i SWD på hhv. s. 55-56 og 59-62

Genopretningsfaciliteten udgør ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder InvestEU.

Kilde: Kommissionens forslag til rådsimplementernende beslutning om genopretningsplanen, tilhørende

staff working document

og faktaark for Tyskland:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility/recovery-and-resilience-plans-assessments_en

Rådsmøde nr. 3931 (økonomi og finans) den 14. februar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/2-23

Side 34 af 37

Dagsordenspunkt 4:

Forberedelse af G20-møde for finansministre og

centralbankchefer, 23.-24. februar 2023

1. Resume

ECOFIN ventes 14. februar 2023 at skulle fastlægge fælles EU-holdninger (Terms of Reference)

til G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 23.-24. februar 2023. Det er det første

G20-møde under det indiske G20-formandskab. EU er på G20-mødet repræsenteret ved det

svenske EU-formandskab og Kommissionen. Den fælles EU-holdning ventes bl.a. at fordømme

den russiske krig i Ukraine, opfordre til påpasselig finanspolitik i lyset af den høje inflation, sikre

fødevaresikkerheden gennem internationalt samarbejde og arbejde for at implementere klimatiltag.

2. Baggrund

Indien overtog 1. december 2022 det roterende formandskab for G20

fra Indo-

nesien. Hovedtemaet for det indiske G20-formandskab er

”one

earth

–

one family

–

one future”

(”én klode –

én familie

– én fremtid”)

med vægt på global solidaritet og lige

adgang til teknologi, kapital og vacciner. Konkret har G20-formandskabet følgende

hovedprioriteter:

Fremme energiomstilling med fokus på global vidensdeling.

Promovere LiFE (Lifestyle for the Environment), som er et indisk koncept

for, hvordan man kan inkorporere en miljøvenlig adfærd i dagligdagen.

Digital omstilling, der kommer hele verden til gavn.

Øgede ressourcer til klimafinansiering.

Sikre forsyningskæder mhp. at fremme fødevaresikkerhed

Reformer af de internationale finansielle institutioner.

Accelerere opfyldelsen af verdensmålene.

G20-finansministrene og -centralbankcheferne skal drøfte økonomiske og finan-

sielle emner på møderne under det indiske G20-formandskab. Møderne skal bi-

drage til at forberede G20-topmødet for stats- og regeringschefer, der afholdes 9.-

10. september 2023 i New Delhi, Indien.

Senest fastlagde ECOFIN 4. oktober 2022 en fælles EU-holdning (Terms

of Reference)

til G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 12.-13. oktober 2022. Den

fælles EU-linje til G20-møderne lagde bl.a. vægt på, at man støttede Ukraine, og at

Ruslands krig i Ukraine havde negative konsekvenser for både den globale økonomi

og de mest udsatte i verden, som også blev ramt af fødevareusikkerhed som følge

af krigen. Den fælles EU-linje støttede drøftelser om klimapolitik, herunder anven-

delsen af skattepolitik og CO2-prissætning til at fremme grøn omstilling, og under-

stregede vigtigheden af hurtigt at implementere effektive klimatiltag. Der henvises

generelt til samlenotat vedr. ECOFIN 4. oktober 2022, der blev oversendt til Eu-

ropaudvalget 22. september 2022.

G20 består af Argentina, Australien, Brasilien, Canada, Kina, Frankrig, Tyskland, Indien, Indonesien, Italien,

Japan, Japan, Republikken Korea, Mexico, Rusland, Saudi-Arabien, Sydafrika, Sydafrika, Tyrkiet, Storbritan-

nien. USA og Den Europæiske Union.

Rådsmøde nr. 3931 (økonomi og finans) den 14. februar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/2-23

Side 35 af 37

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 14. februar 2023 at fastlægge fælles EU-holdninger (Terms of Re-

ference) til G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 23.-24. februar

2023. EU-landene er repræsenteret på G20-mødet ved det svenske EU-formand-

skab og Kommissionen.

EU’s fælles holdning til G20-mødet

ventes bl.a. at:

- Fordømme den russiske krig i Ukraine, som fortsat har store humanitære

konsekvenser og negativt påvirker udsigterne for den globale økonomi, her-

under ved at hæmme væksten, øge inflationen gennem især øgede energi-

priser, forstyrre forsyningskæderne, som har været under pres siden begyn-

delsen af COVID-19-krisen, bringe den generelle energi- og fødevaresik-

kerhed i fare globalt samt øge usikkerhed på de finansielle markeder og risici

ift. den finansielle stabilitet. I lyset af det opfordrer EU til at intensivere den

fælles globale indsats for at styrke multilateralismen, modvirke unfair kon-

kurrence og fremme det regelbaserede internationale system.

- Opfordre til påpasselig finanspolitik i lyset af den høje inflation og stram-

mere globale finansieringsvilkår. EU-landene opfordres til at føre en om-

trent neutral finanspolitik, idet finanspolitiske tiltag i højere grad bør være

midlertidige og målrettede mod udsatte husholdninger samt fastholde inci-

tamenter til energibesparelse og den forsatte energiomstilling. Den Euro-

pæiske Centralbank (ECB) vil fortsat stramme pengepolitikken for at få in-

flationen ned på målet om inflation på omkring 2 pct. på mellemlangt sigt.

- Påpege, at fødevaremangel og højere fødevare- og gødningspriser som følge

af Ruslands krig truer den globale fødevaresikkerhed. Der er derfor brug

for øget international koordination for at sikre fødevaresikkerheden og

fremme åben fødevarehandel.

EU støtter G20’s opfordring til multilaterale udviklingsbanker om, at de

tilvejebringer yderligere finansiering inden for deres mandat og nuværende

finansiering, herunder via øget optimering af bankernes kapitalgrundlag og

via nye innovative finansieringsmekanismer.

- Opfordre til at intensivere indsatsen for at implementere den fælles G20-

Parisklubs ramme

for gældshåndtering på en forudsigelig, rettidig, ordent-

lig og koordineret måde. G20 og Parisklubben opfordres til sammen med

IMF og Verdensbanken at evaluere den fælles ramme, herunder med hen-

blik på at fremme øget forudsigelighed for lande udfordret af gældsproble-

mer.

- Opfordre OECD til, at den endelige juridisk bindende aftale, som er nød-

vendig for at kunne gennemføre spor 1 i den globale aftale om international

selskabsbeskatning, bliver klar til vedtagelse inden udgangen af andet kvartal

i 2023 samt at der er fokus på at sikre gennemførelsen af OECD-aftalens

spor 2. Spor 1 indebærer delvis omfordeling af beskatningsret fra hjemlan-

det til markedslandet for de største og mest profitable globale koncerner.

Den fælles G20-parisklub ramme

(”Common framework”)

for gældshåndtering er et initiativ, der blev god-

kendt af G20 sammen med Parisklubben i november 2020 med henblik på at hjælpe lavindkomstlande

som

har uholdbar gæld.

Rådsmøde nr. 3931 (økonomi og finans) den 14. februar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/2-23

Side 36 af 37

Spor 2 indebærer effektiv minimumsbeskatning på 15 pct. for store multi-

nationale koncerner med omsætning på mindst 750 mio. euro.

Fremhæve, at politiske beslutninger i retning af CO2-neutralitet og nul

CO2-emission bør omfatte en bred vifte af skatte-, markeds- og regulerings-

mekanismer. Derudover opfordres G20 til at fortsætte sit arbejde med at

vurdere hhv. de makroøkonomiske risici ved klimaændringer, de makro-

økonomiske og fordelingsmæssige virkninger af klimapolitikker samt stra-

tegier for en retfærdig grøn omstilling i verden.

Opfordre G20 til at fremskynde gennemførelsen af G20's køreplan for bæ-

redygtig finansiering, navnlig ved at gennemføre foranstaltningerne vedrø-

rende taksonomier for bæredygtig finansiering, offentliggørelse af oplysnin-

ger om bæredygtighedsforhold og bæredygtighedsrisici. Fokus bør være på

at sikre gensidig konsistens og sammenlignelighed mellem landenes takso-

nomier og standarder for virksomhedsrapportering på tværs af markeder

for at øge den bæredygtige finansiering.

G20 bør støtte arbejdet i Financial Stability Board (FSB) med at overvåge

og håndtere risici for den finansielle stabilitet, der er forbundet med alle

former for kryptoaktiver. Derudover bør FSB forsætte arbejdet med at

fremme modstandsdygtighed over for cyberrisici. G20 bør derudover gå

forrest i kampen mod hvidvask (AML) og finansiering af terrorisme (CFT)

ved at vedtage risikobaserede forebyggende AML/CFT-foranstaltninger i

overensstemmelse med standarderne fra det internationale standardsæt-

tende AML/CFT-organ, FATF. Endvidere bør G20 tage de nødvendige

skridt til at sikre en rettidig gennemførelse af G20-køreplanen om grænse-

overskridende betalinger.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes bredt at støtte en fælles EU-holdning til G20-mødet 23.-24. fe-

bruar 2023 i forlængelse af hidtidige EU-prioriteter.

Rådsmøde nr. 3931 (økonomi og finans) den 14. februar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 14/2-23

Side 37 af 37

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte udkastet til fælles EU-holdning til G20-mødet 23.-24. februar

2023, som ligger i forlængelse af hidtidige EU-prioriteter.

Regeringen støtter EU-holdningens stærke fordømmelse af Ruslands krig i Ukraine,

der udover store humanitære konsekvenser påvirker den globale økonomi negativt.

Regeringen er i lyset af udfordringerne med høj gæld i mange lande og høj inflation

enig i behovet for tilbageholdenhed i finanspolitikken.

Regeringen støtter generelt arbejdet i G20, herunder arbejdet for at fremme den

grønne omstilling af verdensøkonomien.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.