Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 3932 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2023-43
Den 1. februar 2023
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 20. februar 2023
SAMLENOTAT
1. Ruslands aggression mod Ukraine ................................................................................................................. 2
2. Den aktuelle udvikling i Afghanistan ............................................................................................................. 4
3. Klimadiplomati............................................................................................................................................... 7
 Rådsmøde nr. 3932 (udenrigsanliggende) den 20. februar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 20/2-23
2655419_0002.png
1. Ruslands aggression mod Ukraine
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet den 20. februar, hvor årsdagen for den russiske invasion af Ukraine udgør bagtæppet, ventes en
bred drøftelse af Ruslands aggression mod Ukraine og
EU’s mange-facetterede
indsats, herunder politisk støtte til
den ukrainske fredsformel, våbenstøtte samt yderligere sanktioner mod Rusland. Regeringen bakker fortsat op om
EU’s omfattende støtte til Ukraine herunder indsatser for at sikre accountability
samt de hårdest mulige
sanktioner, der kan opnås enighed om.
2. Baggrund
Den vilkårlige russiske beskydning af civil infrastruktur er fortsat den seneste tid
–
med flere
civile tab til følge, senest med bombardementer af bl.a. lejlighedskomplekser og et hospital i
Kherson. Bombardementerne medvirker til forværring af den alvorlige humanitære situation, og
det er den generelle vurdering, at man står over for en langstrakt udmattelseskrig.
Rusland udviser fortsat ingen vilje til at indgå i reelle forhandlinger, og der pågår efter alt at
dømme forberedelser til en ny russisk forårsoffensiv. På den baggrund er der sket et kvalitativt
gearskifte i den internationale støtte til Ukraine, ikke mindst i forhold til tungere våbenstøtte. Det
kommer på baggrund af længere tids offentlig ukrainsk pres om at levere tungere våben. Bl.a. har
Tyskland og USA annonceret kommende levering af henholdsvis Leopard-II og Abrams-
kampvogne, hvormed Tyskland også godkender videreeksport af Leopard-II til Ukraine. Fra
dansk side har regeringen annonceret leveringen af 19 Caesar-artilleripjecer. På rådsmødet den
23. januar 2023 blev der fra EU's side opnået enighed om en syvende tranche under den
Europæiske Fredsfacilitet på EUR 500 mio. samt en ny kapacitetsstøtteindsats på EUR 45 mio.
gennem
EU’s
militære mission til støtte for Ukraine (EUMAM).
Årsdagen forventes markeret ved et
højniveaumøde i FN’s Generalforsamling i New York, hvor
Generalforsamlingen bl.a. ventes at behandle en ukrainsk fremsat FN-resolution.
Arbejdet med den ukrainske fredsformel forventes at fortsætte den kommende tid. Der er i EU
overordnet politisk opbakning til at understøtte det videre arbejde med fredsformlen, herunder
arbejdet med at sikre bred international opbakning. Danmark har en særlig profil inden for
fredsformlens punkter om Styrkelse af retfærdighed (accountability), Fødevaresikkerhed og
Energisikkerhed, som afhængigt af den videre proces vil kunne bruges som afsæt for danske
bidrag.
Fra dansk side deltages aktivt i arbejdet med at finde et passende format for retsforfølgelse af den
russiske aggressionsforbrydelse som et led i arbejdet med at sikre ansvar for internationale
forbrydelser i Ukraine. Dette
senest ved at tilslutte sig en ”kernegruppe” af lande, der skal
afsøge
muligheder for fremtidig retsforfølgelse af aggressionsforbrydelsen.
Der arbejdes fortsat på at stramme sanktionerne mod Rusland og Belarus, herunder både
indførelse af nye sanktioner samt bedre implementering at eksisterende tiltag.
 Rådsmøde nr. 3932 (udenrigsanliggende) den 20. februar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 20/2-23
3. Formål og indhold
Der forventes en
bred drøftelse med fokus på EU’s mangefacetterede indsats for at støtte
Ukraine. Fokus forventes bl.a. at være på behovet for fortsat politisk støtte til den ukrainske
fredsformel, våbenstøtte samt yderligere sanktioner mod Rusland.
Ukraines udenrigsminister Kuleba forventes at deltage i rådsdrøftelsen via videolink.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes fortsat bred opbakning blandt medlemslandene til militær, økonomisk og
humanitær støtte til Ukraine. Der er en bred erkendelse af, at situationen ikke blot vedrører
Ukraine, men også har globale implikationer. Der er fortsat stor enighed om rammerne og
prioriteterne for EU’s tilgang til Rusland. Dertil forventes der bred opbakning til vedtagelsen af
yderligere sanktioner.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen fortsætter støtten til Ukraine og bakker op om yderligere tiltag, der kan opnås enighed
om, herunder med henblik på at sikre et vellykket højniveaumøde i FN omkring årsdagen for
invasionen. Danmark støtter generelt op om at afsøge alle muligheder for accountability-
mekanismer i Ukraine, herunder hvad angår aggressionsforbrydelsen. Regeringen støtter ligeledes
op om evt. nye sanktioner, der har betydelige omkostninger for Rusland. I den forbindelse er det
helt centralt med fortsat tæt koordination med partnere og allierede.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 20. januar 2023.
 Rådsmøde nr. 3932 (udenrigsanliggende) den 20. februar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 20/2-23
2655419_0004.png
2. Den aktuelle udvikling i Afghanistan
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet ventes en drøftelse af Afghanistan
–
både den indenrigspolitiske situation med fokus på Talibans
indskrænkelser af kvinder og pigeres rettigheder, herunder deres mulighed for at arbejde for NGO’er,
samt en
drøftelse af hvordan EU og andre ligesindede partnere bør reagere. Regeringen bakker op om en restriktiv EU
tilgang til Taliban,
der på den ene side udstikker overordnede principper for EU’s engagement, men samtidig
tillader manøvrerum til at påvirke udviklingen i Afghanistan.
2. Baggrund
Afghanistan befinder sig i en dyb og tiltagende humanitær, økonomisk og rettighedsmæssig
krise med en skrøbelig sikkerhedssituation, der over tid forværres. Da Taliban tilbageerobrede
magten i august 2021, argumenterede deres internationale forhandlere for, at det ville være et
anderledes, og mere moderat Taliban, der ville efterleve sine internationale forpligtelser. Der er
dog sket det modsatte. Talibans emir har det seneste år centeret magten omkring sig i Kandahar
og er ved at skrue udviklingen i landet tilbage. Afghanistan er med hastige skridt ved at blive et
konservativt islamisk emirat baseret på sharialov, som man kendte det i
1990’erne.
Den negative udvikling truer Afghanistans stabilitet, hvilket medfører risiko for, at landet kan
blive udgangspunkt for ukontrolleret irregulær migration og terrortrusler imod Europa. Der
eksisterer på nuværende tidspunkt ikke et reelt regeringsalternativ, der af egen drift vil være i
stand til at udfordre Talibans magtposition. Så uden Taliban ville der være en reel risiko for, at
den afghanske stat kollapsede. Men så længe Taliban frarøver befolkningen deres
grundlæggende rettigheder og tilbageruller 20 års hårdt tilkæmpede udviklingsfremskridt, er der
ikke blandt EU-medlemsstaterne opbakning til at anerkende deres styre.
Talibans seneste indskrænkelser af kvinder og pigers rettigheder, herunder forbuddet imod at
afghanske kvinder må arbejde for NGO’er, vækker stærk bekymring i EU. Det seneste forbud
har aftvunget en operativ pause fra FN og NGO’er, hvor der i udgangspunktet kun ydes
livreddende nødhjælp og indsatser, der stadig kan implementeres med kvinders lige deltagelse.
Forbuddet repræsenterer en grundlæggende diskrimination og indskrænkning af kvinders frihed
og rettigheder, men udgør også en alvorlig begrænsning af mulighederne for at nå kvinder med
nødhjælp, idet mænd ikke må have direkte kontakt med kvinder. I en situation hvor FN
vurderer, at op mod 28 mio. mennesker har brug for humanitær nødhjælp, udgør det et svært
dilemma. Det humanitære princip om ikke at diskriminere i forhold til modtagere af nødhjælp
samt forsvaret af de afghanske kvinders grundlæggende rettigheder, skal vejes op imod den
truende humanitære katastrofe, hvis hele eller dele af nødhjælpen og udviklingsbistanden
afbrydes. FN såvel som NGO’er har opfordret donorerne til ikke at træffe forhastede
beslutninger, før de har skabt et overblik over implikationerne af forbuddet og har haft
mulighed for at indgå dialog med Taliban.
Danmark har lagt vægt på tæt koordination i EU-kredsen samt med ligesindede donorer.
Samtidig har man fra dansk side løbende været i tæt dialog med dansk-støttede
NGO’er og FN-
partnere i Afghanistan.
 Rådsmøde nr. 3932 (udenrigsanliggende) den 20. februar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 20/2-23
3. Formål og indhold
Der forventes en drøftelse af udviklingen i Afghanistan, herunder EU og det internationale
samfunds indsnævrede handlerum over for Taliban-regimet. Fokus ventes at være på, hvordan
EU kan fastholde et pres på Taliban, samtidig med at der arbejdes for realistiske
løsningsmuligheder, der ikke lader den afghanske befolkning i stikken.
FN’s vicegeneralsekretær Amina Mohammed ventes at deltage
i rådsdrøftelsen via videolink.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generel enighed om fastholdelsen af en restriktiv EU-kurs over for Taliban,
herunder at der ikke tages skridt imod anerkendelse, så længe Taliban frarøver den afghanske
befolkning deres grundlæggende rettigheder. Der forventes desuden enighed om de
overordnede
principper for EU’s engagement i Afghanistan, imens der tages højde for behovet
for pragmatisme i håndteringen af de grænseoverskridende konsekvenser af et mere ustabilt
Afghanistan.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker op om en restriktiv EU-tilgang til Taliban, der på den ene side udstikker
overordnede principper for EU’s engagementet, men samtidig tillader manøvrerum til at
påvirke udviklingen i Afghanistan i en mere bæredygtig retning. Som led heri vil regeringen
støtte op om EU-sanktioner imod Taliban, hvis det bringes op, under hensyntagen til de i FN-
regi vedtagne humanitære undtagelser.
Regeringen støtter den operationelle pause, der giver de implementerende bistandspartnere
mulighed for at undersøge konsekvenserne af, og mulige undtagelser fra, Talibans forbud imod
kvinder i NGO’er.
Regeringen arbejder for, at kvinders meningsfulde deltagelse i
udmøntningen af den humanitære assistance, udviklingsbistanden til afghanernes basale behov
samt civilsamfundsstøtten vil være rammesættende for, om arbejdet kan fortsætte.
Regeringen finder det vigtigt med fortsat tæt koordination i EU-kredsen, med ligesindede
donorer samt med NGO- og FN-partnere.
 Rådsmøde nr. 3932 (udenrigsanliggende) den 20. februar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 20/2-23
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Situationen i Afghanistan har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering
den 17. august 2021.
 Rådsmøde nr. 3932 (udenrigsanliggende) den 20. februar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 20/2-23
2655419_0007.png
3. Klimadiplomati
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet forventes en drøftelse af EU’s klima- og energidiplomatiske arbejde, herunder EU’s
prioriteter på
det klima- og energidiplomatiske område set i lyset af de tre store udfordringer; klimaforandringer, tab af
biodiversitet og forurening. Hertil kommer den geopolitiske udvikling, herunder ikke mindst Ruslands invasion
af Ukraine, der også har globale konsekvenser i form af energi- og fødevarekrise. Der forventes vedtagelse af
rådskonklusioner, hvilket regeringen støtter.
2. Baggrund
EU’s klimadiplomati er et årligt tilbagevendende emne på rådets dagsorden, herunder med
fokus på, hvorledes EU kan udnytte sin grønne førerposition til at løfte det globale
ambitionsniveau på den klimapolitiske dagsorden. Dette omfatter både at lægge pres på og
understøtte andre lande
–
store udledere såvel som udviklingslande
–
til at sætte ambitiøse
klimamål. EU’s
klimadiplomatiske arbejde ses som et vigtigt element i EU’s eksterne politikker,
som bl.a. skal sikre, at energidiversificering i EU ikke underminerer tredjelandes langsigtede
klimaneutralitetsmål.
Baggrunden for det klima- og energipolitiske arbejde frem mod COP28 er Parisaftalen. På
COP26 i Glasgow i 2021 blev Parisaftalens regelsæt, dvs. rammen for den globale klimaindsats,
forhandlet på plads. Her vedtog man desuden en sluterklæring, Glasgow klimapagt, som
beskriver 1,5 graders målsætningen som det entydige mål, verden arbejder efter.
På COP27 blev der truffet beslutning om at anerkende tab og skader som et officielt
forhandlingsemne og om at etablere nye finansieringsarrangementer, herunder en fond for tab
og skader. Der blev også vedtaget et arbejdsprogram for reduktioner. Arbejdsprogrammet skal
over de næste fire år bidrage til at fremme ambitionerne ved at sætte fokus på potentialer for at
opdatere og styrke de eksisterende nationalt-bestemte
bidrag (NDC’er) og øge
reduktionsindsatsen frem mod 2030. Desuden blev der i løbet af efteråret 2022 vedtaget en
række nødtiltag i EU for at håndtere de høje energipriser og reducere EU’s afhængighed af
russisk energi. Resultatet er bl.a. også, at EU forsøger at diversificere energiimporten.
Der
er tradition for, at EU’s udenrigsministre årligt vedtager rådskonklusioner på området. Der
forventes således også i år vedtagelse af rådskonklusioner, der bl.a. omhandler prioriteterne for
EU’s klima-
og energidiplomatiske indsats i forhold til klimahandling og -ambition, hvor fokus
er på øget global klimahandling for at holde Parisaftalens 1,5 graders målsætning i live.
Danmark og Tyskland har taget initiativ til at samle en vennegruppe af klimaambitiøse EU-
lande, der arbejder for så ambitiøse rådskonklusioner som muligt, samt at EU’s Fælles
Udenrigstjeneste i samarbejde med medlemslandene spiller en styrket rolle på det klima- og
energidiplomatiske område.
3. Formål og indhold
Rådsmødet er en anledning for udenrigsministrene til at gøre status på og drøfte prioriteterne
for EU’s klimadiplomatiske indsats, herunder
indsatser frem mod COP28 i Dubai.
 Rådsmøde nr. 3932 (udenrigsanliggende) den 20. februar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 20/2-23
Rådskonklusionerne forventes bl.a. at fokusere på EU’s
kommende prioriter på det klima- og
energidiplomatiske område set i lyset af de tre store udfordringer; klimaforandringer, tab af
biodiversitet og forurening, som er en eksistentiel global trussel, der især har konsekvenser for
de mest sårbare. Hertil kommer den geopolitiske udvikling, ikke mindst Ruslands invasion af
Ukraine, der udover miljømæssige skader og humanitære lidelser har fremskyndet en global
energi- og fødevarekrise. Drøftelsen på rådsmødet forventes også at komme omkring emner
såsom tilpasning, tab og skader, klimafinansiering samt klima og sikkerhed.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred enighed om vigtigheden af EU’s klima-
og energidiplomati, herunder ikke
mindst i den nuværende geopolitiske situation, samt opbakning til rådskonklusionerne. En
række lande, herunder dansk-tysk initierede vennegruppe af klimaambitiøse lande, støtter
generelt en forøgelse af klimaambitionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter behovet for at øge det globale ambitionsniveau betydeligt, hvis Parisaftalens
1.5 graders målsætning skal holdes i live
–
og støtter således op om et ambitiøst og proaktivt
EU-klimadiplomati. Regeringen støtter, at EU skal gå foran og sende utvetydige signaler til
andre lande, især G20 og store udledere, om behovet for at øge globale ambitioner og handling.
Regeringen arbejder således også for, at EU går foran og viser globalt klimalederskab ved at
genbesøge og styrke EU-medlemslandes nationalt-bestemte bidrag (NDC).
Regeringen finder det ligeledes vigtigt, at EU og medlemslandene fastholder fokus på at bidrage
til indfrielsen af de udviklede landes kollektive forpligtelse om at mobilisere 100 mia. USD årligt
fra 2020 fra offentlige og private kilder til udviklingslandene. Energikrisen understreger behovet
for en hurtigere grøn omstilling af energisektoren og fortsatte høje klimaambitioner, herunder
at øge det globale ambitionsniveau ved at fremme udfasning af kul, olie og naturgas, og
herunder se på både produktionen og forbruget heraf.
Endeligt støtter regeringen op om effektivt at adressere sammenhængen mellem klima, fred og
sikkerhed
i EU’s eksterne politikker.
 Rådsmøde nr. 3932 (udenrigsanliggende) den 20. februar 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 20/2-23
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Klimadiplomati har senest været forelagt Folketinges Europaudvalg den 11. februar 2022.