Rådsmøde nr. 3936 (retlige og indre anliggender) den 9.-10. marts 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA 9-10/3-23

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 3936 - RIA Bilag 2
Offentligt

Samlenotat

vedrørende de sager under Udlændinge- og Integrationsministeriets ressort,

der behandles på indenrigsdelen af rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 9. marts 2023

21. februar 2023

Dagsordenspunkt

Side

Schengenområdets generelle tilstand - Schengenområ- s. 2

dets funktion

= Status fra formandskabet og Kommissionen

KOM dokument foreligger ikke

Schengenområdets generelle tilstand - Fremtiden for s. 5

EU’s visumpolitik

= Udveksling af synspunkter

KOM dokument foreligger ikke

Implementering af interoperabilitet

= Udveksling af synspunkter

KOM dokument foreligger ikke

Asyl og migration: eksterne og interne dimensioner

= Udveksling af synspunkter

KOM dokument foreligger ikke

s. 11

s. 8

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Internationalt udlændingesamarbejde

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Ida Briand Thomsen

Tel.

Mail

Sags nr.

Akt-id

61 98 33 86

[email protected]

2023 - 3041

2233581

Side

1/17

Rådsmøde nr. 3936 (retlige og indre anliggender) den 9.-10. marts 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA 9-10/3-23 - udlændinge- og integrationsdelen

Schengenområdets generelle tilstand - Schengenområdets funktion

= Status fra formandskabet og Kommissionen

KOM dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

Det svenske formandskab forventes forud rådsmødet at udsende et drøftelses-

dokument om Schengenområdets generelle tilstand med data på centrale om-

råder

(det såkaldte”Schengenbarometer”).

Herudover ventes Kommissionen

at give hver medlemsstat en individuel status for gennemførelse af Schengen-

reglerne i form af et ”scoreboard”.

Fra dansk side støttes målsætningen om

mere politisk styring af Schengensamarbejdet gennem drøftelser i

”Schen-

gen-Rådet”,

herunder drøftelser af Schengenområdets aktuelle funktion.

Sa-

gen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet, retsforbeholdet,

gældende dansk ret og har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser.

2. Baggrund

I første halvdel af 2022 opnåedes opbakning til at betegne den del af rådsmø-

det (retlige og indre anliggender), der behandler Schengen-relaterede sager,

for ”Schengen-Rådet” (’Schengen Council’). Formålet

var at øge politisk fo-

kus og styring af Schengensamarbejdet. Med den såkaldte Schengenstatus-

rapport fra maj 2022 har Kommissionen samtidig lanceret en etårig såkaldt

Schengencyklus, hvor der hvert år opstilles prioriteter for Schengensamarbej-

det. Der har foreløbigt været afholdt møder i Schengen-Rådet ved rådsmø-

derne (retlige og indre anliggender) i marts, juni, oktober og december 2022.

Under daværende fransk formandskab introduceredes i forbindelse med lan-

ceringen af

’Schengen-Rådet’

et såkaldt Schengen-barometer med data om

status på centrale områder.

3. Formål og indhold

Det forventes, at det svenske formandskab vil strukturere drøftelsen af Schen-

genområdets generelle tilstand på baggrund af et nyt Schengenbarometer,

som bl.a. indeholder data om situationen ved de ydre og indre grænser og

intern sikkerhed sammen med et drøftelsesdokument med spørgsmål til at

styre drøftelsen. Schengenbarometret ventes som noget nyt at indeholde data

på visumområdet.

Herudover ventes hver medlemsstat at få udleveret en status fra Kommissio-

nen over deres gennemførelse af Schengenreglerne (et såkaldt ”scoreboard”).

De konkrete rammer herfor, herunder klassificeringsgraden, kendes ikke.

Side

2/17

Rådsmøde nr. 3936 (retlige og indre anliggender) den 9.-10. marts 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA 9-10/3-23 - udlændinge- og integrationsdelen

Kommissionen ventes inden sommeren 2023 at udgive en ny Schengensta-

tusrapport. På baggrund heraf ventes der inden for rammerne af Schengency-

klussen på kommende måder i ’Schengen-Rådet’ at skulle drøftes prioriterer

for Schengensamarbejdet for det kommende år. Til efteråret 2023 ventes

Kommissionen at indkalde til nyt møde i det såkaldte Schengen Forum, der

blev lanceret i forbindelse med Migrations- og asylpagten i 2020. Ved mø-

derne i Schengen Forum deltager repræsentanter fra Europa-Parlamentet og

civilsamfundsorganisationer med henblik på at tilvejebringe et stærkere

Schengensamarbejde ved at gøre status over resultater på intiativer samt iden-

tificere udfordringer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- el-

ler erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejde (SPAIS) den 14. februar 2023.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter målsætningen om mere politisk styring af Schengensam-

arbejdet, herunder drøftelser af Schengenområdets aktuelle funktion i Rådet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev d. 24. februar 2022 orienteret om oprettelsen

’Schengen-Rådet’ inden for rammerne af rådsmødeformationen

(retlige og

indre anliggender). Udvalget er tillige blevet orienteret i forbindelse med de

planlagte drøftelser af Schengenområdets generelle tilstand på rådsmøderne

Side

3/17

Rådsmøde nr. 3936 (retlige og indre anliggender) den 9.-10. marts 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA 9-10/3-23 - udlændinge- og integrationsdelen

(retlige og indre anliggender) d. 9.-10. juni 2022, d. 13.-14. oktober 2022 og

d. 8.-9. december 2022.

Side

4/17

Rådsmøde nr. 3936 (retlige og indre anliggender) den 9.-10. marts 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA 9-10/3-23 - udlændinge- og integrationsdelen

Schengenområdets generelle tilstand -

Fremtiden for EU’s visumpolitik

= Udveksling af synspunkter

KOM dokument foreligger ikke

1. Resumé

Det svenske formandskab forventes at lægge op til en drøftelse af mulighe-

derne for en revision af den nuværende visumsuspensionsmekanisme, idet su-

spensionsmekanismen har vist sig at være langsommelig og besværlig at

bringe i anvendelse i praksis. Dette har betydet,

at EU’s mulighed for hurtigt

at reagere i situationer, hvor visumfritagelsen for et tredjeland har medført

risiko for irregulær migration eller trusler mod den indre sikkerhed, ikke ud-

gør en tilstrækkelig beskyttelse mod misbrug af visumfritagelse. Det forven-

tes, at drøftelserne vil fokusere på tiltag, der kan effektivisere suspensions-

mekanismen. Regeringen støtter formandskabets forslag om at revidere den

nuværende mekanisme. Nærværende dagsordenspunkt rejser ikke spørgsmål

i forhold til nærhedsprincippet, retsforbeholdet, gældende dansk ret og har

ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

2. Baggrund

I 2013 blev der indført en mekanisme til suspension af EU’s aftale om visum-

fritagelse med et tredjeland i visumforordningens artikel 8 (suspensionsme-

kanismen). Mekanismen giver EU mulighed for midlertidig at suspendere vi-

sumfritagelsen for et tredjeland i tilfælde af en betydelig stigning i den irre-

gulære migration.

Europa-Parlamentet og Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog i 2017 en

revideret suspensionsmekanisme med henblik på at styrke mekanismen og

gøre det muligt at reagere hurtigere, når visumfritagelse for et tredjeland med-

fører risiko for irregulær migration eller trusler mod den indre sikkerhed. Su-

spension kan udløses ved meddelelse fra en medlemsstat eller af Kommissi-

onen. Kommissionen skal vedtage en midlertidig suspension af visumfrita-

gelsen i en periode på 9 måneder for visse persongrupper med henvisning til

relevante typer af rejsedokumenter og eventuelt yderligere kriterier. I denne

periode skal Kommissionen indlede en dialog med det pågældende land mhp.

at forbedre forholdene. Hvis forholdene ikke forbedres, skal Kommissionen

senest to måneder før udløbet af de 9 måneder vedtage en midlertidig suspen-

sion af visumfritagelsen i en yderligere periode på 18 måneder for

alle

bor-

gere fra det pågældende land.

Suspensionsmekanismen kan aktiveres, hvis visumfritagelsen for statsbor-

gere fra et tredjeland medfører et eller flere af følgende forhold:

Side

5/17

Rådsmøde nr. 3936 (retlige og indre anliggender) den 9.-10. marts 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA 9-10/3-23 - udlændinge- og integrationsdelen

−

en væsentlig stigning (over 50 %) i antallet af statsborgere fra et tred-

jeland med visumfritagelse, som nægtes indrejse eller opholder sig på

medlemsstatens område uden at have ret til det

−

en væsentlig stigning (over 50 %) i antallet af asylansøgninger fra

statsborgere fra et tredjeland, hvor anerkendelsesprocenten er lav (3-

4 %)

−

en svækkelse af samarbejdet om tilbagetagelse med tredjelandet

−

en stigning i risikoen for eller overhængende trussel mod den offent-

lige orden eller den indre sikkerhed i medlemsstaterne, navnlig en væ-

sentlig stigning i alvorlige strafbare handlinger.

Suspensionsmekanismen er blevet anvendt to gange, først i forhold til Alba-

nien i 2019 og senest i forhold til Vanuatu i 2022. Mekanismen har dog kun i

ét tilfælde ført til generel suspension af visumfritagelse. Rådet vedtog således

i 2022 en suspension af visumfritagelsen for Vanuatu, idet landet udstedte

statsborgerskab til tredjelandsstatsborgere til gengæld for investering (de så-

kaldte investor

’citizenship

schemes’). Dette medførte en øget sikkerhedsri-

siko i EU, da personer registreret i Interpol kunne

”købe sig” til statsborger-

skab i Vanuatu og herefter opnå fri indrejse i EU uden om

EU’s

visumregler.

EU har oplevet flere eksempler på negative følger af tredjelandes visumfrita-

gelse til EU. Dette gælder især for landene på Vestbalkan, der i stigende grad

har bidraget til massiv irregulær migration til EU via navnlig Serbien til sær-

ligt Østrig. Processen med at aktivere mekanismen er lang og besværlig og

anses ikke for en tilstrækkelig beskyttelse mod misbrug af visumfritagelse.

Derudover er der blevet fremhævet en asymmetri mellem kriterierne for at

opnå visumfritagelse og mulighederne for at suspendere visumfritagelsen.

3. Formål og indhold

Formandskabet og en række medlemslande ønsker, at EU skal kunne reagere

hurtigere og mere effektivt, når visumfritagelse for tredjelande misbruges.

Formandskabet har oplyst, at de ønsker en drøftelse af, hvornår suspensions-

mekanismen kan aktiveres og indførelse af kortere tidsfrister mhp. en hurti-

gere proces og dermed mulighed for hurtigere reaktion på udfordringer for

Schengenområdet i relation til tredjelandes visumfritagelse. Det forventes, at

drøftelserne vil fokusere på en generel drøftelse af, hvilke tiltag der vil kunne

effektivisere suspensionsmekanismen, og at der særligt vil være fokus på

tredjelandes visumtilpasning til EU’s

visumregler i lyset af den manglende

tilpasning blandt landene på Vestbalkan, der i stigende grad

–

særligt 2022

–

Side

6/17

Rådsmøde nr. 3936 (retlige og indre anliggender) den 9.-10. marts 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA 9-10/3-23 - udlændinge- og integrationsdelen

har bidraget til massiv irregulær migration til EU via navnlig Serbien til sær-

ligt Østrig. EU har bl.a. på en ministerkonference om retlige og indre anlig-

gender mellem EU og Vestbalkan den 3.-4. november 2022 lagt pres på Ser-

bien og andre

lande på Vestbalkan for at få dem til at tilpasse sig EU’s visum-

regler. Serbien har i de seneste måneder indført visumpligt for bl.a. Indien,

Burundi og Tunesien.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- el-

ler erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejde (SPAIS) den 14. februar 2023.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generelt stor opbakning blandt medlemslandene til en revision

af suspensionsmekanismen med det formål at styrke mekanismen og gøre en

suspensionsproces hurtigere og mere effektiv.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser generelt positivt på overvejelserne om at revidere den nuvæ-

rende suspensionsmekanisme med det formål at vurdere mekanismens effek-

tivitet

og sikre mod misbrug af EU’s visumfritagelsespolitik.

EU skal kunne

reagere hurtigt og effektivt, når reglerne for visumfritagelse misbruges.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side

7/17

Rådsmøde nr. 3936 (retlige og indre anliggender) den 9.-10. marts 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA 9-10/3-23 - udlændinge- og integrationsdelen

Implementering af interoperabilitet

= Udveksling af synspunkter

KOM dokument foreligger ikke

Revideret notat

1. Resumé

Status på gennemførelse af interoperabilitet (implementering af retsakter

vedr. it-systemer for visum, grænsekontrol og indre sikkerhed), herunder in-

formation fra eu-LISA om en revideret tidsplan som følge af forsinkelsen for

idriftsættelsen af det europæiske ind- og udrejsesystemet (EES), forventes på

dagsordenen for rådsmødet. Det forventes, at Kommissionen vil orientere om

den generelle status samt den forventede nye tidshorisont for idriftsættelsen

af EES, Det Europæiske Rejseoplysnings- og Autorisationssystem (ETIAS) og

det ændrede visuminformationssystem (VIS) samt den samlede løsning for in-

teroperabilitet mellem systemerne efterfulgt af en evt. udveksling af synspunk-

ter.

Danmark følger EU’s gennemførelsesplaner for interoperabilitet. Sagen

giver ikke anledning til at redegøre for nærhedsprincippet eller retsforbehol-

det og giver ikke anledning til at redegøre for gældende ret og har ikke i sig

selv lovgivningsmæssige konsekvenser. En udskydelse af idriftsættelsen af

EES vil have konsekvenser for tidspunktet for idriftsættelse af de øvrige sy-

stemer. En senere beslutning om udskydelse af idriftsættelse af systemerne

vurderes at ville have statsfinansielle konsekvenser, som ikke på nuværende

tidspunkt kan estimeres grundet usikkerhed om den samlede tidsplan for

idriftsættelsen.

2. Baggrund

Betegnelsen interoperabilitet dækker over, at medlemslandene, eu-LISA (Det

Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer

inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed) og EU-Kommis-

sionen aktuelt implementerer en række forordninger om større EU it-systemer

på området for visum, grænsekontrol og indre sikkerhed. Implementeringen

vedrører EES (et nyt system til elektronisk ind- og udrejsekontrol), ETIAS (et

nyt system for rejsetilladelser til visumfri tredjelandsstatsborgere forud for

indrejse i Schengenområdet), ændringer til de eksisterende systemer VIS (Vi-

suminformationssystemet) og SIS (Schengeninformationssystemet) samt Eu-

rodac (fingeraftrykssystemet for asylansøgere til understøttelse af Dublin-

proceduren). Endvidere omfatter implementeringen også et nyt system for in-

teroperabilitet (dvs. samkørsel af oplysninger med henblik på kontrol og ve-

rifikation af identitetsoplysninger) mellem ovenstående it-systemer samt et

nyt system til udveksling af oplysninger om domstolsafgørelser vedrørende

tredjelandsstatsborgere (ECRIS-TCN), som Danmark

–

i modsætning til de

øvrige systemer

–

ikke deltager i pga. retsforbeholdet.

Side

8/17

Rådsmøde nr. 3936 (retlige og indre anliggender) den 9.-10. marts 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA 9-10/3-23 - udlændinge- og integrationsdelen

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 14. december 2020 oriente-

rede Kommissionen om behov for at revidere tidsplanen pga. forsinkelser i

implementeringen af EES. Der har senere vist sig et yderligere behov for ju-

steringer i tidsplanen pga. forsinkelser i implementeringen af systemerne. I

forbindelse med det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den

11. juli 2022 præsenterede Kommissionen den seneste tidsplan, som mødte

opbakning blandt medlemsstaterne. Det er forventningen, at behovet for en

yderligere udskydelse som følge af forsinkelser i implementeringen af EES-

systemet vil blive drøftet på rådsmødet.

De senest vedtagne datoer for idriftsættelse af systemerne har været marts

2023 for SIS, medio maj 2023 for EES, medio november 2023 for ETIAS

samt udgangen af juni 2024 for den fulde interoperabilitet.

Forordningerne om EES, ETIAS, ændringerne til SIS og VIS samt den nye

interoperabilitet udgør en udbygning af Schengen-reglerne, som Danmark har

tilsluttet sig på mellemstatsligt grundlag i medfør af Protokollen om Dan-

marks stilling artikel 4.

3. Formål og indhold

Det forventes, at Kommissionen vil orientere om status på gennemførelsen af

interoperabilitet, herunder i lyset af udskydelsen af EES-systemet.

Der er i Danmark etableret et tværministerielt program for en samlet, koordi-

neret udvikling og gennemførelse af Schengen it-systemerne på nær ECRIS

TCN, der er omfattet af forbeholdet. Programmet omfatter pt. de to retsakter

vedrørende EES og ETIAS samt etablering af interoperabilitet og ændringer

til SIS og VIS.

Justitsministeriet, Rigspolitiet, Udenrigsministeriet, Finansministeriet samt

Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner deltager

i programmet. Såfremt forordningsforslaget om ændring af Eurodac vedtages,

forventes dette også inkluderet i programmet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, samfunds- eller erhvervsøko-

nomiske konsekvenser. En udskydelse af idriftsættelsen af EES vil have kon-

Side

9/17

Rådsmøde nr. 3936 (retlige og indre anliggender) den 9.-10. marts 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA 9-10/3-23 - udlændinge- og integrationsdelen

sekvenser for tidspunktet for idriftsættelse af de øvrige systemer. En evt. se-

nere beslutning om udskydelse af idriftsættelse af systemerne vurderes at ville

have statsfinansielle konsekvenser, som ikke på nuværende tidspunkt kan

estimeres grundet usikkerhed om den samlede tidsplan for idriftsættelsen. Det

bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes

inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvej-

ledningens bestemmelser herom.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejde (SPAIS) den 14. februar 2023.

DI har tidligere bemærket, at det for erhvervslivet (især lufthavne og luftfarts-

selskaber) er afgørende, at en ny dato fastlægges så robust som overhovedet

muligt. Det endvidere anført, at en ny dato derfor hellere fastlægges med høj

sikkerhedsbuffer frem for en for optimistisk dato, der så senere skal udskydes.

Endelig har DI noteret, at regeringens synspunkt vedr. korrekt og rettidig im-

plementering og på forsvarlig måde synes at flugte med DI bemærkninger

herom.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt opbakning blandt medlemsstaterne til et stærkt fokus på kor-

rekt og rettidig, men også forsvarlig implementering af forordningerne. Det

er samtidigt forventningen, at de øvrige medlemsstater vil bakke op om en ny

og revideret tidsplan.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det væsentligt, at der sker en korrekt og rettidig, men også

forsvarlig implementering af forordningerne på såvel EU-plan som i samtlige

medlemsstater, da det er af betydning for bl.a. effektiv kontrol med EU's ydre

grænser og migration.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af de to forordninger om interoperabilitet har tid-

ligere været forelagt Folketingets Europaudvalgt den 2. marts 2018, den 4.

oktober 2019, den 29. november 2019, den 26. maj 2020, den 8. december

2020, 6. oktober 2022 og 23. januar 2023.

Sagen om status for implementering af EES og ETIAS i kontekst af interope-

rabilitet har været forelagt Europaudvalget til orientering den 3. juni 2021.

Endeligt har sagen om status for implementering af interoperabilitet været

forelagt Folketingets Europaudvalg hhv. den 1. oktober 2021 og den 2. de-

cember 2021.

Side

10/17

Rådsmøde nr. 3936 (retlige og indre anliggender) den 9.-10. marts 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA 9-10/3-23 - udlændinge- og integrationsdelen

Asyl og migration: eksterne og interne dimensioner

= Udveksling af synspunkter

KOM dokument foreligger ikke

Revideret notat

1. Resumé

Det svenske EU-formandsskab forventes på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 9.-10. marts 2023 at give en status på asyl- og migrationsom-

rådet og lægge op til en drøftelse af de interne og eksterne dimensioner af

EU’s migrationspolitik.

Sagen giver ikke i sig selv anledning til at redegøre

for nærhedsprincippet, retsforbeholdet eller gældende ret og har ikke i sig

selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

2. Baggrund

Den 23. september 2020 præsenterede Kommissionen et forslag til en euro-

pæisk asyl- og migrationspagt bestående af lovgivningsmæssige såvel som

politiske initiativer. Det har vist sig svært at gøre fremskridt for så vidt angår

de lovgivningsmæssige initiativer. Dette skyldes særligt et ønske om at sikre

den rette balance mellem solidaritet og ansvar, men også flere medlemsstaters

krav om, at intet i pagten er vedtaget, før alt er vedtaget, dvs. den såkaldte

pakketilgang. Den fastlåste forhandlingssituation er dog undtagelsesvist brudt

under slovensk EU-formandskab i december 2021, hvor rådet nåede til enig-

hed om vedtagelsen af forordning om

EU’s

asylagentur (EUAA).

Det franske EU-formandskab introducerede i januar 2022 en trinvis tilgang

til forhandlingerne, der nød bred opbakning. Modellen indeholdt lige dele an-

svar og solidaritet for hvert af de foreslåede trin. Derudover tilsluttede et fler-

tal af medlemsstater sig en politisk erklæring foreslået af det franske EU-for-

mandskab om en midlertidig solidaritetsmekanisme. Erklæringen indeholdt

en aftale om frivillig omfordeling af ankomne på op til 10.000 personer eller

alternativt at yde finansiel støtte til projekter i tredjelande eller at yde anden

form for støtte til de fem middelhavslande. Danmark valgte ikke at tilslutte

sig erklæringen, da Danmark på grund af retsforbeholdet ikke ville kunne del-

tage i en senere EU-retlig udmøntning heraf. Dog tilkendegav man fra dansk

side, at Danmark fortsatte med at udvise solidaritet og aktivt ville bidrage

unilateralt svarende til erklæringens solidaritetsbidrag gennem indsatser i

tredjelande med henblik på at reducere migrationsstrømme mod EU’s ydre

grænser.

Side

11/17

Rådsmøde nr. 3936 (retlige og indre anliggender) den 9.-10. marts 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA 9-10/3-23 - udlændinge- og integrationsdelen

Ved rådsmødet (retlige og indre anliggender) i december 2022 fremlagde det

tjekkiske EU-formandskab et statusdokument om de fremskridt, der var op-

nået samt en fælles køreplan med Europa-Parlamentet i forhold til kommende

forhandlinger om forslag til en ny Eurodac-forordning og Screening-forord-

ning samt forslagene om hhv. kvalifikationsforordningen, forordning om en

EU-genbosætningsramme og endelig omarbejdning af modtagedirektivet.

Migration var et af hovedtemaerne på det i februar 2022 afholdte ekstraordi-

nære møde i Det Europæiske Råd. Forud for mødet havde kommissionsfor-

manden udsendt et brev til stats- og regeringscheferne, hvori det understrege-

des, at migration var en fælleseuropæisk udfordring, der krævede europæiske

løsninger. Bl.a. fremhævedes styrkelse af den eksterne grænse, bedre EU-

samarbejde om udsendelse, grænseprocedurer, mere systematisk anvendelse

af sikre tredjelandskoncepter, herunder udarbejdelse af lister over sikre op-

rindelseslande, samt behov for adressering af sekundære bevægelser internt i

Unionen og effektiv solidaritet.

Forud for mødet sendte Danmark sammen med syv andre medlemslande (Est-

land, Grækenland, Letland, Litauen, Malta, Slovakiet og Østrig) et fællesbrev

til kommissionsformanden og formanden for Det Europæiske Råd med op-

fordring til Kommissionen til at udarbejde en ny, omfattende migrationsrute-

baseret tilgang

(”whole-of-route approach”)

til migrationsudfordringerne

med henblik på at begrænse

’pull’-faktorer

og ændre de fremherskende inci-

tamentsstrukturer bag irregulær migration. Denne tilgang burde bl.a. omfatte

kapacitetsopbygning inden for asyladministration, grænseforvaltning, tilba-

gesendelse og bekæmpelse af migrantsmugling i lande langs migrationsru-

terne mod EU samt afsøgning af muligheden for at udvikle nye og innovative

partnerskaber med tredjelande, f.eks. inspireret af 1:1-mekanismen i EU-Tyr-

kiet-erklæringen, der tilsagde, at der for hver syrer, der blev returneret til Tyr-

kiet fra de græske øer, skulle én syrisk flygtning genbosættes fra Tyrkiet til

EU.

Konklusionerne vedtaget af Det Europæiske Råd vedrørte indsatser inden for

følgende seks områder:

1) Forøget aktivitet på den eksterne dimension.

Der opfordres til, at de eksisterende handleplaner for migrationsruterne på

Vestbalkan og det centrale Middelhav implementeres, samt at der udarbejdes

nye handleplaner for migrationsruterne i det vestlige og østlige Middelhav.

Dette med det overordnede formål at forhindre irregulære ankomster samt at

lette presset på de mest berørte medlemsstater. For at opnå dette skal EU, EU-

Side

12/17

Rådsmøde nr. 3936 (retlige og indre anliggender) den 9.-10. marts 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA 9-10/3-23 - udlændinge- og integrationsdelen

agenturerne og medlemsstaterne intensivere deres engagement med tredje-

lande langs migrationsruterne med henblik på at styrke landenes kapacitet in-

den for migrationsforvaltning, ødelægge menneskesmuglernes forretnings-

model og øge tilbagesendelsesraten. Endvidere beskrives, hvordan visumpo-

litikken i EU’s nabolande har stor betydning for

tilstrømningen til EU. Derfor

understres det, at overvågningen af nabolandenes visumpolitikker bør styr-

kes.

2) Styrket samarbejde på tilbagesendelsessområdet

Der opfordres til en forenet, omfattende og effektiv EU-politik på udsendel-

sesområdet, herunder at der skal gøres brug af alle relevante instrumenter,

som f.eks. diplomatiske kontakter, udviklingsbistand, handels- og visumin-

strumenter. For at opnå dette understreges vigtigheden af en

’whole-of-gover-

nment’-tilgang samt brugen af visumpolitikken. Derudover opfordres med-

lemsstaterne til at anerkende hinandens afgørelser vedr. tilbagesendelser og

EUAA til at udarbejde instrukser for at øge brugen af principperne vedr. sikre

tredje- og oprindelseslande. Dette med henblik på at øge hastigheden og sikre

en mere koordineret tilgang på tilbagesendelsesområdet.

Kontrol med EU’s ydre grænser

Man bekræfter den fulde støtte til Det Europæiske Agentur for Grænse- og

Kystbevogtning (Frontex) hovedformål om at yde støtte til medlemsstater i

deres beskyttelse af de ydre grænser, bekæmpe kriminelle grænsekrydsninger

og styrke tilbagesendelsesindsatsen. Endvidere opfordres Frontex til at fær-

diggøre forhandlingerne af statusaftaler med en række tredjelande vedr. ind-

sættelse af Frontex-personale samt mobiliseringen af EU-finansiering til at

styrke medlemsstaters grænsekontrol, herunder infrastruktur og overvågning.

Endeligt understreges behovet for at styrke samarbejde om eftersøgnings- og

redningsaktioner.

4) Bekæmpelse af instrumentaliseringen af migranter samt menneskehandel

og -smugling

Man opfordrer rådet (retlige og indre anliggender) og Kommissionen til at

implementere relevante værktøjer til at bekæmpe instrumentaliseringen af

migranter samt menneskehandel og -smugling, herunder mulige foranstalt-

ninger mod transportoperatører, der faciliterer menneskehandel og -smugling.

5) Forbedring af data vedr. aktuelle migrationstendenser

Man opfordrer rådet (retlige og indre anliggender) og Kommissionen samt

relevante EU-agenturer til at forbedre overvågningen af data på migrations-

tendenser for at opdage nye udviklinger hurtigere.

Side

13/17

Rådsmøde nr. 3936 (retlige og indre anliggender) den 9.-10. marts 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA 9-10/3-23 - udlændinge- og integrationsdelen

6) Migrations- og asylpagten

Man opfordrer rådet (retlige og indre anliggender) til at fuldende arbejdet med

migrations- og asylpagten samt revision af Schengen-grænsekodeks og ud-

sendelsesdirektivet.

Det er forventningen, at det svenske EU-formandskab på rådsmødet vil lægge

op til en opfølgning på det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd.

3. Formål og indhold

Det er forventningen, at det svenske EU-formandskab vil udsende et diskus-

sionspapir forud for rådsmødet med en status om fremdriften i forhandlin-

gerne om migrations- og asylpagten, herunder balancen mellem solidaritet og

ansvar, samt lægge op til en udveksling af synspunkter om den videre vej i

forhandlingerne om migrations- og asylpagten både på den interne og eks-

terne dimension.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds-

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejde (SPAIS) den 14. februar 2023.

DRC Dansk Flygtningehjælp har i den forbindelse bemærket, at flygtninge-

beskyttelse er et globalt ansvar, og det er derfor afgørende, at både Danmark

og EU bidrager aktivt til at sikre beskyttelse af mennesker på flugt. Det er

endvidere bemærket, at regeringens antagelse om, at solidaritetsbidrag kun er

effektive, hvis de udføres i samarbejde med tredjelande og medfører en be-

Side

14/17

Rådsmøde nr. 3936 (retlige og indre anliggender) den 9.-10. marts 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA 9-10/3-23 - udlændinge- og integrationsdelen

grænsning i antallet af asylansøgere samt forøger udsendelse af afviste asyl-

ansøgere, er fejlagtig. Antallet af mennesker på flugt bliver ikke nedbragt ved

at begrænse asylansøgeres og flygtninges mulighed for at komme til EU.

Endelig gør DRC Dansk Flygtningehjælp opmærksom på, at sekundære be-

vægelser af flygtninge og asylansøgere generelt er et udtryk for manglende

beskyttelse der, hvor de befinder sig, herunder adgang til fair og effektive

asylprocedurer, til anstændige indkvarteringsforhold og til holdbare løsnin-

ger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes overordnet at være bred opbakning til det svenske EU-formand-

skab i forbindelse med trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet med hen-

blik på hurtig vedtagelse af retsakterne, der er indeholdt i den fælles køreplan

fra efteråret 2022 mellem det tjekkiske EU-formandskab og Europa-Parla-

mentet.

Der forventes desuden bred opbakning til en fortsat trinvis tilgang i forhand-

lingerne om migrations- og asylpagten, men også fortsat udfordringer i

spørgsmålet om den rette balance mellem ansvar og solidaritet, hvorfor en

solidaritetsmekanisme som indeholdt i det retsforbeholdsbelagte forslag til

forordning om asyl- og migrationsforvaltning forventes at blive et afgørende

element. Middelhavslande forventes fortsat at efterspørge en klar ramme for,

hvorledes de øvrige medlemsstater vil udvise solidaritet. Endvidere forventes

der at være bred enighed om betydningen af den eksterne dimension for at

kunne forebygge og reducere migrationspresset på EU’s ydre grænser.

Endeligt forventes en række lande, der ikke har eksterne lande- eller søgræn-

ser, at ville påpege udfordringer med sekundære bevægelser internt i EU og

det stigende antal asylansøgere, som rejser videre fra frontlinjestaterne samt

udfordringer i forhold til korrekt implementering af Dublin-forordningen.

Presset på indkvarterings- og asylsystemerne i disse lande forventes at på-

virke de videre drøftelser om forholdet mellem solidaritet og ansvar.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringens generelle holdning i forhold til den eksterne

dimension af EU’s

migrationspolitik er, at indsatser skal adressere irregulær migration, inden den

når EU’s ydre grænser. Det er vurderingen, at udfordringerne med irregulær

migration således bedst løses ved at styrke kapaciteten i nærområderne og i

oprindelses- og transitlande langs de irregulære migrationsruter inden for

Side

15/17

Rådsmøde nr. 3936 (retlige og indre anliggender) den 9.-10. marts 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA 9-10/3-23 - udlændinge- og integrationsdelen

asyladministration, grænseforvaltning, udsendelse og bekæmpelse af krimi-

nelle menneskesmuglere. Regeringen arbejder for at skabe opbakning til en

reform af det europæiske asylsystem, som skal sikre, at Danmark og Europa

kan have kontrol med, hvor mange der kommer hertil. En reform af asylsy-

stemet skal tilrettelægges på en mere human og retfærdig måde, så flere flygt-

ninge hjælpes i nærområderne eller via kvotesystemet. Fra dansk side vil man

engagere sig i alle løsninger, der er mulige, og som overholder internationale

konventioner og Danmarks EU-retlige forpligtigelser. Herunder om der f.eks.

kan indgås samarbejde med andre lande inspireret af EU-Tyrkiet-erklærin-

gen, oprettelse af et modtagecenter uden for Europa eller andet, der tilsva-

rende bidrager til at løse udfordringerne.

Regeringen støtter op om hurtig vedtagelse af de retsakter, herunder retsakter

migrations- og asylpagten, som indgår i trilogforhandlingerne med Europa

Parlamentet.

Regeringen støtter fortsat op om en trinvis tilgang til asyl- og migrationspag-

ten og finder det vigtigt, at der hurtigt opnås enighed om den rette balance

mellem solidaritet og ansvar.

Regeringen støtter generelt tvungen, men fleksibel solidaritet, herunder en

fælles EU-solidaritets- og krisereaktionsmekanisme på migrationsområdet,

der er fleksibel, behovsbaseret og afspejler de reelle udfordringer, som bl.a.

frontlinjestater kan være konfronteret med. Regeringen anerkender, at front-

linjestater kan være udsat for et pludseligt og betydeligt migrationspres, og at

der derfor kan være behov for konkrete solidaritetsbidrag inden for rammerne

af EU's institutioner og fra andre medlemsstater samt værktøjer til støtte for

disse medlemsstater i krise.

Regeringen ankerkender ligeledes, at andre EU-medlemsstater er udsat for et

væsentligt pres på deres indkvarterings- og asylsystemer som følge af sekun-

dære bevægelser inden for EU, og at problemerne relateret hertil bør indgå

som et element i drøftelserne om en solidaritets- og krisemekanisme.

Fra regeringens side vurderes solidaritetsbidrag kun at være effektive, såfremt

de fører til en reduktion i irregulære ankomster til Europa. Hovedfokus bør

derfor være på solidaritetsbidrag i form af kapacitetsopbygningsindsatser i

tredjelande langs de irregulære migrationsruter, herunder særligt i nabolande

til Schengenområdet, og indsatser der styrker den ydre grænseforvaltning.

Endeligt bør der være fokus på solidaritetsbidrag, der kan sikre, at udsendelse

af personer uden lovligt ophold i EU intensiveres.

Side

16/17

Rådsmøde nr. 3936 (retlige og indre anliggender) den 9.-10. marts 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. RIA 9-10/3-23 - udlændinge- og integrationsdelen

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev første gang forelagt for Europaudvalget den 1. oktober 2020 til

orientering. Sagen har desuden været forelagt Europaudvalget til orientering

den 12. november 2020, den 8. december 2020, den 4. marts 2021 og den 3.

juni 2021. Desuden har sagen været forelagt til orientering den 24. februar

2022, den 3. juni 2022, den 7. oktober 2022 og den 2. december 2022.

Side

17/17