Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 3938 - økofin Bilag 1
Offentligt

28. februar 2023

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 14. marts 2023

1) Straksbetalinger i euro

KOM (2022) 546

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Erhvervsministeriet

2) Implementering af genopretningsfaciliteten

KOM(2020)408, KOM(2022)231

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

3) Finanspolitiske retningslinjer for 2024

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

Rådskonklusioner vedr. en reform af EU’s finanspolitiske regler

KOM(2022) 583

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

5) Økonomiske konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

6) Internationale møder: Opfølgning på G20-møde for finansministre og cen-

tralbankchefer 23.-24. februar og forberedelse af G20- og IMF-møder 12.-

14. april 2023

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

7) Decharge for regnskabsåret 2021

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Finansministeriet

8) Rådets budgetretningslinker for 2024-budgettet

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Finansministeriet

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 2 af 64

Dagsordenspunkt 1:

Straksbetalinger i euro

KOM (2022) 546

1. Resume

Rådet forhandler aktuelt om et forslag til forordning om straksbetalinger i euro fremsat af Kom-

missionen i oktober 2022. Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN 14. marts 2023. For-

mandskabet sigter efter enighed i løbet af 1. halvår 2023. Der er endnu ikke fremlagt et kompro-

misforslag.

Ved en strakskreditoverførsel (herefter straksbetaling) flytter en udbyder af betalingstjenester, ty-

pisk et pengeinstitut, midler fra betalers til betalingsmodtagers konto inden for få sekunder, alle

dage på året og på alle tidspunkter af døgnet. Det adskiller sig fra almindelige betalinger, som

normalt gennemføres den følgende bankdag. En straksbetaling kan både gennemføres indenlands

og på tværs af grænser.

Forslaget indebærer bl.a., at det gøres obligatorisk for pengeinstitutter i alle EU-lande at udbyde

straksbetalinger i euro, såfremt de tilbyder almindelige betalinger i euro, uanset om landene har

euroen som valuta eller ej og uanset institutternes størrelse. Derudover begrænses gebyrer for straks-

betalinger i euro.

Forslaget indeholder også et krav om, at pengeinstitutterne skal tilbyde en løsning, hvorved en

kunde kan kontrollere om navnet på kontohaver og kontonummer stemmer overens, før en straks-

betaling godkendes (IBAN-verifikation). Yderligere indeholder forslaget et nyt system til screening

af kunder op imod EU’s sanktionsliste.

Formålet med forslaget er at udbrede muligheden for straksbetalinger i euro mellem EU-landene,

herunder også for EU-lande med anden national valuta end euro, bl.a. Danmark. Udbredelsen

af straksbetalinger skal bl.a. medvirke til at gøre euroen mere effektiv som betalingsmiddel, frigøre

midler hurtigt til betalingsmodtager samt øge innovation og konkurrence.

Regeringen ser positivt på forslagets formål om at styrke det indre marked, understøtte digital

innovation og fremme effektive og rettidige betalinger samt konkurrence til fordel for forbrugerne.

Der arbejdes for, at forslaget er proportionalt, giver merværdi og tager tilstrækkelig højde for ikke-

eurolande som Danmark. En mulig konkret løsning kan være, at det alene bliver institutter, der

tilbyder konti denomineret i euro, der omfattes af forordningen. Alternative løsninger, der vurderes

som proportionale, vil også kunne overvejes.

Regeringen finder det helt centralt, at EU-landene ikke forpligtes til at indføre administrative

bøder, og arbejder for, at et kommende kompromisforslag vil ændre på forslaget fra Kommissionen

om indførelse af administrative bøder.

Regeringen finder det vigtigt, at forslaget er foreneligt med et fortsat højt niveau for beskyttelse mod

hvidvask og omgåelse af sanktioner.

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 3 af 64

Endelig mener regeringen, at implementeringsperioden for forslaget bør være tilpas til en ordentlig

og kontrolleret overgang til nye systemer og nye services.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede den 26. oktober 2022 forslag til forordning om straks-

betalinger i euro. En straksbetaling er en betaling, eksempelvis via netbank, hvor

midlerne flyttes fra betalers til betalingsmodtagers konto på få sekunder, alle dage

på året og på alle tidspunkter af døgnet. Det adskiller sig fra almindelige betalinger,

som typisk gennemføres den følgende bankdag. En straksbetaling kan både gen-

nemføres indenlands og på tværs af grænser.

I EU findes der allerede et system til straksbetalinger i euro, men brugen er begræn-

set, idet kun 13 pct. af overførslerne i euro i 2021 var straksbetalinger. Nogle EU-

lande har desuden deres egne nationale systemer til straksbetalinger i deres egen

valuta. Det gælder bl.a. Danmark, som med Straksclearingen

har et system til af-

vikling af straksbetalinger i danske kroner i Danmark.

Betalingstjenestedirektivet (”Payment Services Directive” –

PSD2) regulerer alle-

rede forbrugerbeskyttelse i forbindelse med betalinger, herunder straksbetalinger,

og vil fortsat gøre det efter forslagets ikrafttræden.

EU-regler for grænseoverskridende

betalinger fra 2021 (”Cross-Border

Payments

Regulation” –

CBDR2) fastlægger regler om priser for grænseoverskridende beta-

linger i euro og for indenlandske betalinger af en tilsvarende type i national valuta,

herunder almindelige betalinger og straksbetalinger. Betalingstjenesteudbydere, fx

pengeinstitutter, der tilbyder straksbetalinger skal samtidigt sikre forebyggelse af

svig, hvidvask og terrorfinansiering.

SEPA-forordningen

(”Single Euro Payments Area” –

SEPA) fastsætter tekniske og

forretningsmæssige krav til alle betalinger i euro. Straksbetalinger i euro er en ny

kategori af betalinger og tilføjes som en ændring til SEPA-forordningen samt for-

ordningen for grænseoverskridende betalinger.

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Unions Funk-

tionsmåde (TEUF). Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgivere. Rådet træffer be-

slutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at udbrede straksbetalinger i euro i EU, herunder også

for EU-lande med anden national valuta end euro. Udbredelsen af straksbetalinger

Straksclearingen er et af de danske systemer til clearing og afvikling af detailbetalinger.

I Straksclearingen har

pengeinstitutternes kunder mulighed for at foretage konto til konto-overførsler, fx via netbank, der er modta-

geren i hænde, umiddelbart efter overførslen er foretaget. De såkaldte straksoverførsler har en øvre beløbs-

grænse på 500.000 kr. og kan foretages døgnet rundt alle årets dage. Pengeinstitutterne kan dog vælge af fast-

sætte lavere beløbsgrænser.

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 4 af 64

skal bl.a. medvirke til at gøre euroen mere effektiv som betalingsmiddel, frigøre

midler hurtigt til betalingsmodtager samt øge digital innovation og konkurrence.

Forslaget består af seks elementer:

•

Obligatorisk udbud af straksbetalinger i euro

Begrænsning på gebyrer for straksbetalinger i euro

Pligt til kontrol og underretning af betalingsoplysninger (IBAN-verifika-

tion)

Screening af straksbetalinger for EU-sanktioner

Sanktioner for betalingstjenesteudbydere

Ikrafttræden

Obligatorisk udbud af straksbetalinger i euro

Udbydere af betalingstjenester, typisk pengeinstitutter, der tilbyder deres kunder al-

mindelige betalinger i euro, pålægges en pligt til også at tilbyde deres kunder at

modtage og sende straksbetalinger i euro. Denne forpligtigelse omfatter alle EU-

lande, uanset national valuta, og alle udbydere, uanset størrelse.

For at et pengeinstitut kan tilbyde straksbetalinger i euro, er det en forudsætning, at

instituttet enten er direkte eller indirekte deltager i systemet for straksbetalinger af

euro. En direkte deltager har en centralbankkonto inden for euroområdet. Har et

pengeinstitut ikke en sådan konto, fordi det har hjemland i et EU-land uden for

euroområdet, kan instituttet være såkaldt indirekte deltager via et andet pengeinsti-

tut, som har hjemland i et euroland eller har en centralbankkonto inden for euro-

området. Det er således en forudsætning for at kunne tilbyde straksbetalinger i euro,

at den indirekte deltager kan indgå en kommerciel aftale med en direkte deltager

om adgang til systemet. Der er kun én dansk bank, der i dag er direkte deltager i

systemet for straksbetalinger i euro. De øvrige danske pengeinstitutter, som tilbyder

almindelige betalinger i euro, vil derfor i givet fald skulle indgå en kommerciel aftale

om adgang for at leve op til forslagets krav. Forslaget fastsætter ingen rettigheder

eller forpligtelser om indgåelse af sådanne aftaler. Det vil afhænge af markedsud-

viklingen, om der er banker, der vil tilbyde denne indirekte adgang til de pengein-

stitutter, der har behov for det, samt hvad vilkår og priser vil være.

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 5 af 64

Begrænsning på gebyrer for straksbetalinger i euro

Gældende regler (forordningen om grænseoverskridende betalinger) indebærer, at

der ikke må kræves højere gebyrer for grænseoverskridende betalinger i euro end

for indenlandske betalinger af den tilsvarende type i euro eller anden national valuta,

der behandles af den samme betalingstjenesteudbyder. Forordningen forholder sig

i dag ikke til straksbetalinger i euro. Forslaget indebærer, at straksbetalinger omfat-

tes af forordningen.

Forslaget indfører et krav om, at betalingstjenesteudbydere ikke må kræve højere

gebyrer for (indenlandske eller grænseoverskridende) straksbetalinger i euro end for

almindelige (indenlandske eller grænseoverskridende) betalinger i euro eller almin-

delige betalinger i den nationale valuta i EU-lande, der ikke har euro (et såkaldt

gebyrloft),

jf. tabel 1.

Kravet gælder for alle betalingstjenesteudbydere, der tilbyder

straksbetalinger i euro til deres kunder. Formålet med forslaget er at gøre straksbe-

talinger i euro billigere og dermed mere attraktive.

Tabel 1

Illustration af potentielle effekter for gebyrer

Type af betaling

Almindelig betaling i

national valuta

Almindelige beta-

ling i euro

Straksbetaling i

national valuta

Straksbetaling i

euro

Indenlandsk betaling

Grænseoverskridende

betaling

2 euro

5 euro

2 euro eller mindre

(i stedet for 5 euro)

Anm.: De angivne gebyrer er alene til illustration. Ændringen med forslaget er market med gult.

Kilde: Kommissionen og egen tilvirkning.

Pligt til kontrol og notifikation af betalingsoplysninger (IBAN-verifikation)

Der fastsættes en pligt for betalingstjenesteudbydere til at tilbyde en løsning, hvor-

ved en kunde kan kontrollere, at der er overensstemmelse mellem betalingsmodta-

gerens navn og kontonummer (betalingskontoidentifikationskode eller IBAN) ved

straksbetalinger i euro. Der findes endnu ikke en løsning til at udføre denne kontrol,

hvilket er en nødvendighed for at kunne efterleve kravet. Forordningen indeholder

ikke et forslag til, hvordan løsningen skal udformes og forholder sig heller ikke til

evt. gebyrer forbundet med tjenesten.

Screening af brugere for EU-sanktioner

I forslaget indgår en ny screeningsmetode, da den nuværende praksis for alminde-

lige betalinger, hvor man screener hver enkelte transaktion, står i vejen for straks-

betalinger i euro på tværs af EU. Derfor fastsættes en pligt til, at de afsendende og

modtagende betalingstjenesteudbydere, fx pengeinstitutter, dagligt skal screene de-

res kunder i forhold til EU’s sanktionsliste

Hvis en kunde er omfattet af EU’s

EU’s sanktionsliste

under artikel 215 i EUF-traktaten: Økonomiske sanktioner over for tredjelande.

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 6 af 64

sanktioner, skal betalingstjenesteudbyderen indefryse aktiver og ikke stille penge-

midler eller økonomiske ressourcer til rådighed for sådanne personer. Kommissio-

nen fører en konsolideret liste over sådanne personer og enheder. Hensigten er at

undgå at for mange straksbetalinger fejlagtigt bliver fanget i pengeinstitutternes

sanktionsscreeningssystemer.

Den foreslåede screeningsproces og forpligtelse gælder dog kun EU’s sanktionsli-

ste. Dermed undtager forslaget ikke betalingstjenesteudbyderne fra at screene for

personer på fx FN’s sanktionsliste,

nationale sanktionslister eller tredjelandes sank-

tionsliste.

Sanktioner for betalingstjenesteudbydere

EU-landenes muligheder for at sanktionere betalingstjenesteudbyderes overtræ-

delse af kravene i forslaget skal være effektive og stå i et rimeligt forhold til over-

trædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning. Med forordningsforslaget

lægges der op til at fastsætte krav om indførelse af administrative bøder og mini-

mumsniveauer for sådanne bøder for overtrædelse af enkelte bestemmelser i for-

ordningen. EU-landene skal underrette Kommissionen om fastsatte sanktioner.

Ikrafttræden

Forordningens krav om modtagelse og afsendelse af straksbetalinger i euro træder

i kraft hhv. 6 og 12 måneder efter offentliggørelse i EU-tidende, dog 30 og 36 må-

neder for EU-lande, der ikke har euro som national valuta. Indførelsen af de for-

skellige krav vil ske forskudt, herunder også for betalingstjenesteudbydere, der er

etableret inden for eller uden for euroområdet.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har endnu

ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at det alene er EU-regler, der kan regulere og integrere

grænseoverskridende betalinger i EU. Desuden består forslaget alene af ændringer

til eksisterende EU-regulering.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder, at forslaget er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vedrører ændring af forordning 260/2012 (EU) om tekniske og forret-

ningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro (SEPA-for-

ordningen) samt forordning 2021/1230 (EU) om grænseoverskridende betalinger.

Forordningerne har direkte virkning i Danmark.

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 7 af 64

7. Økonomiske konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget til forordning vil være direkte gældende i Danmark. Dog skal der fastsættes

regler i national lovgivning om sanktioner ved overtrædelse af forordningen.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter holdes inden

for berørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.1.

Forslaget kan indebære nye tilsynsopgaver og udgifter for Finanstilsynet, der er fi-

nansieret ved afgifter på de finansielle virksomheder under tilsyn.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at medføre øgede omkostninger for betalingstjenesteudbydere i

den finansielle sektor, jf. afsnit om erhvervsøkonomiske konsekvenser. Samtidig kan

forslaget have positive effekter for virksomheder, der vil afsende og modtage straks-

betalinger i euro.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at medføre væsentlige økonomiske- og administrative omstil-

lingsomkostninger for betalingstjenesteudbydere. Der er i Danmark 64 pengeinsti-

tutter og 23 betalings- og e-pengeinstitutter, som med Kommissionens forslag bli-

ver omfattet af forslagets krav om straksbetalinger i euro, fordi disse institutter al-

lerede tilbyder almindelige betalinger i euro. Det er uklart, hvilke tekniske forudsæt-

ninger, som betalingstjenesteudbydere skal implementere for at leve op til kravene

i forslaget, hvorfor det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at foretage en nær-

mere konsekvensvurdering.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser følger af bl.a. forpligtigelsen til at modtage og

sende straksbetalinger i euro, begrænsning på gebyrer, kontrol af betalingsoplysnin-

ger og forpligtigelse til sanktionsscreening.

For en uddybning af forslagets mulige erhvervsøkonomiske konsekvenser henvises

til grund- og nærhedsnotat.

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor.

Finans Danmark (FIDA), Nationalbanken (NB), og Forbrugerrådet TÆNK

(TÆNK) afgav høringssvar. For uddybning af høringssvarene henvises til grund-

og nærhedsnotat af 6. december 202.

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 8 af 64

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget drøftes på teknisk niveau i rådsarbejdsgruppen. Det er generelt blevet hilst

velkommen af EU-landene, som overordnet er enige med Kommissionen i formå-

let med og potentialet i forordningen.

Flere lande mener dog, at verifikation af betalingsoplysninger (IBAN-verifikation)

ved straksbetalinger skal være gratis, da det ellers kan afskrække brugen.

Endvidere har mange lande rejst spørgsmål til forslagets tilgang til sanktionsscree-

ning, dvs. daglig screening af kunder, som strider mod nuværende måde at screene

på, hvor transaktioner screenes enkeltvis. Der har også været rejst spørgsmål blandt

landene ift. forslagets afgrænsning af screening

til EU’s sanktionsliste, da forslaget

ikke inkluderer eller adresserer andre væsentlige sanktionslister, fx nationale lister

og tredjelandslister.

I forhold til forslagets loft på gebyrer for straksbetalinger i euro har en række lande

ytret bekymring om, at forslaget kan bidrage til en generel prisstigning på alle beta-

linger, hvilket kan have en bredere modsatrettet effekt inden for udvikling af beta-

lingsmarkeder på tværs af EU.

En lille gruppe lande uden for euroen har rejst udfordringer, der opstår i forbindelse

med at udbyde straksbetalinger i euro, hvis en betalingstjenesteudbyder har hjem-

sted uden for euroområdet, og dermed ikke har direkte adgang til en centralbank-

konto inden for euroområdet.

Endelig finder de fleste lande ikrafttrædelsesperioderne for korte henset til behovet

for teknisk at være forberedt på at kunne tilbyde straksbetalinger i euro.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen ser positivt på forslagets formål om at styrke det indre marked, under-

støtte digital innovation og fremme effektive og rettidige betalinger samt konkur-

rence til fordel for forbrugerne.

Da forslaget vedrører straksbetalinger i euro, finder regeringen det vigtigt, at der

generelt tages højde for forskelle mellem EU-lande i og uden for euroområdet.

Regeringen finder det derfor centralt, at forslaget er proportionalt ift. hvilke virk-

somheder, der omfattes, henset til de væsentlige økonomiske og administrative om-

kostninger, som forslaget forventes at medføre for betalingstjenesteudbydere i Dan-

mark. Regeringen finder det vigtigt, at der findes en proportional løsning, som vil

sikre hensyn til både at opnå forslagets formål og til administrative byrder for insti-

tutterne. En mulig konkret løsning kan være, at det alene bliver institutter, der til-

byder konti denomineret i euro, der omfattes af forordningen, hvorved institutterne

kun bliver omfattet af kravene, hvis de træffer en forretningsmæssig beslutning om

at tilbyde konti denomineret i euro. Alternative løsninger, der vurderes som pro-

portionale, vil også kunne overvejes.

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 9 af 64

Regeringen finder det helt centralt, at EU-landene ikke forpligtes til at indføre ad-

ministrative bøder. Regeringen arbejder derfor for, at et kommende kompromis-

forslag vil ændre på forslaget fra Kommissionen og give EU-landene valgfrihed i

forhold til typen af sanktioner, der skal anvendes over for betalingstjenesteudby-

dere, der ikke overholder forslagets krav.

Regeringen finder det positivt, at forslaget indfører muligheden for IBAN-verifika-

tion og en tilpas ramme for dette. Det skal dog foregå i henhold til princippet om

teknologineutralitet, så rammen ikke binder udviklingen af verifikationsløsningen

til en specifik teknologi.

Det er vigtigt, at forslagets krav og processer er foreneligt med et fortsat højt niveau

for beskyttelse mod hvidvask og omgåelse af sanktioner.

Endelig vil omstillingsperiode og frister for implementering i forslaget skulle give

passende tid en til ordentlig og kontrolleret omstilling.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 10 af 64

Dagsordenspunkt 2:

Implementering af genopretningsfaciliteten

(RRF)

KOM(2020)408, KOM(2022)231, KOM(2023)99

1. Resume

EU’s genopretningsfacilitet trådte i kraft i februar 2021, og alle EU-lande

har efterfølgende of-

fentliggjort genopretningsplaner efter en grundig dialog med Kommissionen om planerne. Planerne

indeholder konkrete milepæle og mål for investeringer og reformer.

Kommissionen har siden medio juni 2021 løbende fremlagt forslag til rådsimplementerende beslut-

ninger vedr. de enkelte landes genopretningsplaner, der herefter er blevet godkendt i ECOFIN med

kvalificeret flertal. ECOFIN har godkendt rådsimplementerende beslutninger for alle lande og

har påbegyndt processen med udbetalinger til landene pba. gennemførte milepæle og mål.

ECOFIN ventes 14. marts 2023 generelt at gøre status for arbejdet med implementering af lan-

denes respektive genopretningsplaner, herunder særligt milepæle og mål vedr. grønne reformer og

investeringer. ECOFIN’s statusdrøftelse vil muligvis også komme ind på arbejdet med udvidelse

af EU-landenes genopretningsplaner med tiltag, der bidrager til REPowerEU-målsætningerne om

uafhængighed af russiske fossile brændstoffer.

ECOFIN vil muligvis også skulle behandle et evt. kommende forslag fra Kommissionen til revi-

deret rådsbeslutning vedr. Finlands opdaterede genopretningsplan, som blev afleveret til Kommissi-

onen 26. januar 2023.

Fra dansk side kan drøftelsen vedr. implementeringen af genopretningsfaciliteten tages til efterret-

ning.

2. Baggrund

EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument

(”Next

Generation EU”),

der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lånopta-

gelse på i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-programmer,

særligt en genopretningsfacilitet

(”Recovery

and Resilience Facility”)

på 672,5 mia. euro,

heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro, som følger en fastlagt forde-

lingsnøgle, og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-priser). Rammerne for gen-

opretningsfaciliteten er fastlagt i en forordning, som trådte i kraft 19. februar 2021.

Arbejdet med at operationalisere genopretningsfaciliteten er i gang. For at modtage

midler fra genopretningsfaciliteten har alle 27 EU-lande udarbejdet nationale gen-

opretningsplaner

(”Recovery

and Resilience Plans”),

hvor landene beskriver konkrete

tiltag (reformer og investeringer), som den finansielle assistance fra genopretnings-

faciliteten (direkte støtte og lån) skal finansiere.

Pba. positive vurderinger fra Kommissionen har Rådet siden juli 2021 og frem til

december 2022 behandlet og godkendt alle EU-landenes genopretningsplaner og

processen med udbetaling af midler fra genopretningsfaciliteten er i gang,

jf. bilag 1.

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 11 af 64

For at en genopretningsplan kan godkendes skal reformerne og investeringerne i

den pågældende plan bl.a. bidrage til at adressere landespecifikke anbefalinger som

led i det økonomiske samarbejde i EU (det

europæiske semester),

grøn og digital om-

stilling samt til at understøtte vækst, arbejdspladser, økonomisk robusthed og til

økonomisk, social og territorial samhørighed.

Genopretningsplanernes konkrete reformer og investeringer er formuleret som

konkrete milepæle og mål, der ved implementering kan medføre gradvise udbeta-

linger af genopretningsmidlerne pba. anmodning fra det pågældende land. Udbeta-

linger af midler fra genopretningsfaciliteten til landene besluttes løbende af Kom-

missionen på grundlag af de godkendte genopretningsplaner og i takt med, at lan-

dene opnår de aftalte milepæle og mål for reformer og investeringer, som er fastlagt

ifm. godkendelsen af deres respektive genopretningsplaner.

Kommissionen påbe-

gyndte processen med udbetalinger på baggrund af opfyldte milepæle og mål ultimo

2021.

For yderligere information om processen for operationalisering af genopretnings-

faciliteten, herunder vedr. udbetalinger og opfølgningen på de milepæle og mål for

reformer og investeringer, som er fastlagt i de respektive landes genopretningspla-

ner, henvises til samlenotat forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Mulig revision af genopretningsplanerne og de rådsimplementerede beslutninger

EU-landene har mulighed for at indsende en opdateret eller ny genopretningsplan

til Kommissionen og anmode om et forslag fra Kommissionen til en revideret eller

ny rådsbeslutning. EU-landene skal i det tilfælde redegøre for årsagerne til, at den

oprindelige plan, herunder konkrete milepæle og mål, ikke er opnåelige. Kommis-

sionen skal på baggrund heraf vurdere, om anmodningen er berettiget, herunder

om ændringerne skyldes objektive forhold (”objective

circumstances”).

Det kunne fx

handle om, hvorvidt omkostningsskøn for en konkret investering i genopretnings-

planen ikke længere er realistiske som følge af den høje inflation, og at en investe-

ring derfor ikke længere er realiserbar.

EU-landene har også mulighed for at indsende en opdateret eller ny genopretnings-

plan i lyset af den endelige maksimale tildeling af finansiel støtte fra genopretnings-

faciliteten til hvert EU-land, som Kommissionen offentliggjorde 30. juni 2022, og

som generelt indebærer mere eller mindre støtte til de enkelte lande end oprindeligt

skønnet, afhængig af landenes respektive økonomiske udviklinger.

Link til Kommissionens hjemmeside om genopretningsfaciliteten, herunder retningslinjer for genopretnings-

planer:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-fa-

cility_en.

Kommissionen har op til to måneder til at vurdere en betalingsanmodning. Kommissionen træffer beslutning

om de enkelte udbetalinger efter høring af EU’s økonomiske og finansielle

Udvalg (EFC). Hvis et eller flere

EU-lande undtagelsesvis finder, at der er alvorlige afvigelser fra en tilfredsstillende opnåelse af de relevante

milepæle og mål, kan de anmode formanden for Det Europæiske Råd om at henvise sagen til det Det Europæ-

iske Råd.

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 12 af 64

Fordelingen af EU-genopretningsmidlerne følger således en fordelingsnøgle, hvor

70 pct. af den direkte støtte tildeles EU-landene efter deres økonomiske situation

før COVID-19. Fordelingen af de resterende 30 pct. baseres på udviklingen i EU-

landenes BNP i 2020 (15 pct.) og 2021 (15 pct.) mhp. at målrette midler til lande,

der blev økonomisk hårdest ramt af COVID-19-krisen. Udarbejdelsen af alle EU-

landes genopretningsplaner har derfor været baseret på skøn. I opgørelsen af den

endelige maksimale tildeling af finansiel støtte fra genopretningsfaciliteten til hvert

enkelt EU-land har Kommissionen erstattet skøn fra Kommissionens efterårsprog-

nose i 2020 med faktiske BNP-tal fsva. ændringen i real BNP for 2020 og den sam-

lede ændring i real BNP for 2020-2021.

Kommissionen vil i sin vurdering af landenes opdaterede eller nye genopretnings-

planer fortsat tage hensyn til de forordningsbestemte kriterier for godkendelse af

genopretningsplaner, herunder at de pågældende planer fortsat bidrager til at adres-

sere landespecifikke anbefalinger som led i det økonomiske samarbejde i EU (det

europæiske semester)

samt grøn og digital omstilling mv.

Finansiering af REPowerEU-planen via genopretningsfaciliteten

Kommissionen fremlagde 18. maj 2022 et forslag til tilpasning af genopretningsfa-

ciliteten som led i REPowerEU-planen, der har til formål at udfase EU's afhængig-

hed af fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt.

Det tjekkiske EU-formandskab nåede 14. december 2022 til enighed med Europa-

Parlamentet om en foreløbig aftale om finansiering af REPowerEU, der efterføl-

gende blev godkendt i Rådet 20. december 2022. Forslaget blev endeligt vedtaget

21. februar 2023.

Med aftalen om finansiering af REPowerEU afsættes ny direkte støtte fra EU på

20 mia. euro finansieret inden

for EU’s kvotehandelssystem. I tillæg hertil åbnes op

for, at ubrugte lånemidler under genopretningsfaciliteten kan tages i anvendelse

samt at EU-landene

kan overføre midler fra deres landekonvolutter under EU’s

Brexit-tilpasningsreserve.

For at udmønte midlerne, skal EU-landene tilføje et REPowerEU-kapitel til deres

eksisterende genopretningsplaner med reformer og investeringer igangsat efter 1.

februar 2022 inden for bl.a. følgende områder:

a) Forbedre energiinfrastruktur og -faciliteter, herunder infrastruktur til

håndtering af flydende gas

b) Fremme energieffektiviteten i bygninger, dekarbonisere industrien, øge

produktionen og udbredelsen af bæredygtig og vedvarende energi

c) Bekæmpe energifattigdom

d) Tilskynde til reduktion af energiefterspørgslen

Der henvises generelt til tidligere samlenotater og forelæggelser af forslaget i Folketingets Europaudvalg, se-

nest 30. september 2022 forud for ECOFIN 4. oktober 2022.

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 13 af 64

e) Afhjælpe flaskehalse ift. energitransmissionen og

–distributionen

samt

bedre lagring af elektricitet og integrationen af vedvarende energikilder

f) Styrke arbejdsstyrkens grønne færdigheder

De nye kapitler skal indsendes af de enkelte EU-lande til Kommissionen. Herefter

skal Kommissionen fremsætte forslag til rådsimplementerende beslutninger om de

udvidede planer med henblik på godkendelse i Rådet. Kommissionen opfordrer til,

at EU-landene udarbejder REPowerEU-kapitler inden udgangen af april 2023. For

uddybning om implementering af genopretningsfaciliteten, henvises samlenotater

oversendt til Folketingets Europaudvalg, herunder 30. juni forud for ECOFIN 13.

juli 2021.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 14. marts 2023 at gøre status for implementeringen af genopret-

ningsfaciliteten og arbejdet med landenes nationale genopretningsplaner, herunder

særligt indsatsen med implementering af tiltag, der bidrager til den grønne omstil-

ling. EU-landenes genopretningsplaner lever alle op til kravet i forordningen om

genopretningsfaciliteten om, at mindst 37 pct. af tiltagene skal bidrage til den

grønne omstilling,

jf. figur 1.

Figur 1

Bidrag til grøn omstilling i EU-landenes genopretningsplaner

Pct. af BNP

Kilde: EU-Kommissionens genopretningsscoreboard: http://www.ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-

resilience-scoreboard/

Kommissionen har foreløbigt udbetalt 97 mia. euro i direkte støtte samt 47 mia.

euro i lån fra genopretningsfaciliteten pba. opfyldte milepæle og mål i EU-landenes

Luxemborug

Danmark

Bulgarien

Østrig

Malta

Finland

Belgien

Nederlandene

Frankrig

Slovakiet

Sverige

Polen

Slovenien

Tyskland

Irland

Tjekkiet

Estland

Rumænien

Cypern

Kroatien

Spanien

Portugal

Litauen

Grækenland

Italien

Letland

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 14 af 64

genopretningsplaner. Af de udbetalte midler (både direkte støtte og lån) er 15,42

mia. euro udbetalt pba. opfyldelse af milepæle og mål vedr. den grønne omstilling,

jf. figur 2.

Figur 2

Midler udbetalt fordelt på typer af gennemførte genopretningstiltag

Mia. euro

Direkte støtte

Lån

Anm.: Figuren viser de samlede udbetalte beløb under genopretningsfaciliteten medio februar 2023 fordelt på

forskellige kategorier.

Kilde: EU-Kommissionens genopretningsscoreboard: http://www.ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-

resilience-scoreboard/

Fokuseres der på de milepæle og mål i EU-landenes genopretningsplaner vedr. grøn

omstilling, der planmæssigt er sat til at være implementeret inden 3. kvartal 2023,

vedrører størstedelen bæredygtig transport, energieffektivisering og fremme af bæ-

redygtig energi,

jf. figur 3.

Kommissionen vurderer, at en væsentlig andel af disse

milepæle og mål er enten på sporet, fuldt ud implementeret eller implementeret,

men endnu ikke vurderet af Kommissionen,

jf. figur 4.

Figur 3

Milepæle og mål fordelt på kategorier

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 15 af 64

Grønne jobs

Renovering af bygninger mv.

Forebyggelse af forurening

112

Biodiversitet og økosystemer

Andre klimarelaterede tiltag

Klimatilpasning

Forskning, udvikling og investering

Cikulær økonomi

Bæredygtig energi

Energieffektivitet

Bæredygtig transport

Figur 4

Implementering af grønne milepæle og mål

Cirkulær økonomi

Biodiversitet og økosystemer

Bæredygtig transport

Bæredygtig energi

Forskning, udvikling, investering

Forebyggelse af forurening

Andre klimarelaterede tiltag

Grønne jobs

Energieffektivitet

Klimatilpasning

Renovering af bygninger mv.

Implementeret

Implementeret (ikke vurderet)

På sporet

Forsinket

100

120

Ikke færdiggjort

Anm.: Angiver milepæle og mål i EU-landenes genopretningsplaner vedr. grøn omstilling, der planmæssigt er sat til

at være implementeret inden 3. kvartal 2023. Indeholder ikke milepæle og mål fra den ungarske

genoprentingsplan, der som den sidste plan blev godkendt i december 2022.

Kilde: EU-Kommissionen

Kommissionen vil muligvis benytte drøftelsen til at informere om den endelige af-

tale vedr. finansieringen af REPowerEU og i den forbindelse opfordre EU-landene

til udvidelse af deres respektive genopretningsplaner med REPowerEU-tiltag. Der-

udover vil formandskabet muligvis orientere om den kommende proces i ECOFIN

vedr. godkendelse af justerede genopretningsplaner, herunder ifm. udvidelse af pla-

nerne med REPowerEU-kapitler.

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 16 af 64

Kommissionen vil muligvis også henvise til sin meddelelse af 21. februar 2023

hvori Kommissionen bl.a. peger på, at genopretningsfaciliteten er et vigtigt redskab

til at fremme den grønne omstilling, samt at faciliteten i lyset af REPowerEU også

benyttes til at adressere nogle af de udfordringer, der er opstået som følge af krigen

i Ukraine.

ECOFIN vil muligvis også 14. marts skulle behandle et evt. kommende forslag fra

Kommissionen til revideret rådsbeslutning vedr. Finlands opdaterede genopret-

ningsplan, som blev afleveret til Kommissionen 26. januar 2023.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen om imple-

mentering af genopretningsfaciliteten. Europa-Parlamentet lægger generelt vægt på,

at lande som modtager finansiering fra genopretningsfaciliteten

efterlever EU’s fun-

damentale rettigheder og retsstatsprincippet, og at genopretningsplanerne bidrager

til bl.a. grøn og digital omstilling, samhørighed samt en styrket krisehåndtering.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godken-

delse af Kommissionens forslag til rådsimplementerende beslutninger for de en-

kelte landes genopretningsplaner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekven-

ser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv stats-

finansielle konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative statsfinansielle

konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte fra gen-

opretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den direkte støtte, som

Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet og REPowerEU.

Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser, i

det omfang de opnår formålet med genopretningsfaciliteten, herunder økonomisk

genopretning, grøn og digital omstilling samt vækst og arbejdspladser.

Kommissionen offentliggjorde 21. februar 2023 en overordnet meddelelse vedr. implementeringen af geno-

pretningsfaciliteten (Recovery and Resilience Facility: Two years on - A unique instrument at the heart of the

EU’s green and digital transformation).

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 17 af 64

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv sam-

fundsøkonomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser, i det omfang planerne opnår formålet med genopretningsfaciliteten

og REPowerEU-tiltag i landene bidrager til hurtigere og effektiv udfasning af rus-

sisk fossil energi i EU. Midler til Danmark som led i udmøntningen af genopret-

ningsfaciliteten kan understøtte vækst, arbejdspladser samt grøn og digital omstil-

ling i Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke erhvervsøko-

nomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten forventes at have positive erhvervsøko-

nomiske konsekvenser, idet det også potentielt kan styrke erhvervslivets rammevil-

kår. Det nærmere omfang vil afhænge af den konkrete implementering. Der vurde-

res at være et stort potentiale for danske eksportvirksomheder i forbindelse med

udmøntning af midler fra genopretningsfaciliteten i andre EU-lande.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage drøftelsen om status for implementeringen af særligt

grønne initiativer i landenes respektive genopretningsplaner til efterretning. EU-

landene ventes endvidere at tage den ventede information og eventuelle drøftelse

vedr. tilføjelse af REPowerEU-kapitler til genopretningsplanerne til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side kan drøftelsen tages til efterretning.

Fra dansk side findes det centralt, at der sikres effektiv implementering af genop-

retningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd om

EU’s flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrument (Next Generation

EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten, der trådte i kraft 19. februar

2021. Regeringen lægger i den forbindelse bl.a. vægt på, at landene sikrer en effektiv

implementering af de investeringer og reformer i deres genopretningsplaner, der

fremmer den grønne omstilling.

Regeringen støtter overordnet ambitionen i REPowerEU om en hurtig udfasning

af russisk fossil energi. Regeringen vil forholde sig til beslutninger om tilføjelse af

REPowerEU-kapitler til EU-landenes genopretningsplaner i takt med at der fore-

ligger konkrete forslag.

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 18 af 64

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af genopretningsfaciliteten, herunder rådsbeslutninger

vedr. EU-landenes genopretningsplaner, blev i 2021 forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13. juli, samt til oriente-

ring 22. juli (skriftlig), 3. september, 1. oktober, 15. oktober, 4. november og 2.

december forud for ECOFIN hhv. 26. juli, 6. september, 5. oktober, 28. oktober,

9. november og 7. december 2021. I 2022 er sagen blevet forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg til orientering forud for ECOFIN 18. januar 2022, ECOFIN 2. maj

2022 (skriftlig), ECOFIN 17. juni 2022, ECOFIN 8. juli 2022, ECOFIN 4. oktober

2022, ECOFIN 8. november 2022 og ECOFIN 6. december 2022. I 2023 er sagen

forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 17. januar og

14. februar 2023. Samlenotat om implementering af genopretningsfaciliteten blev

desuden oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 15. marts

2022 og ECOFIN 5. april 2022 (sagen blev dog efterfølgende taget af dagsordenen

for begge ECOFIN).

Samlenotat om forordningen om genopretningsfaciliteten tilgik Folketingets Euro-

paudvalg forud for ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til forhandlings-

oplæg 16. juni 2020, og forud for ECOFIN 6. oktober 2020, 19. januar, 16. februar,

16. marts, 16. april og 18. juni 2021.

Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg fik desuden en orientering om forvent-

ningerne til indholdet af Kommissionens vurdering og forslag til rådsbeslutning

vedr. den danske plan i forbindelse med et fælles samråd 16. juni 2021.

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Europaud-

valget 25. juni 2020.

Sagen om REPowerEU-finansieringsforslaget blev forelagt Folketingets Europaud-

valg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 12. juli 2022, samt til oriente-

ring 30. september forud for ECOFIN 4. oktober 2022. Grund- og nærhedsnotat

om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Europaudvalget 22. juni 2022.

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 19 af 64

Bilag 1: Status for EU-landenes genopretningsplaner– ultimo februar 2023

Finansiel assistance

(mia. euro)

Land

Beløb

i alt

Lande

i alt

Plan afleveret

30. april 2021

15. oktober 2021

17. maj 2021

30. april 2021

18. juni 2021

27. maj 2021

29. april 2021

28. april 2021

28. maj 2021

30. april 2021

15. maj 2021

30. april 2021

15. maj 2021

30. april 2021

13. juli 2021

8. juli 2022

3. maj 2021

22. april 2021

31. maj 2021

29. april 2021

30. april 2021

28. maj 2021

2. juni 2021

28. april 2021

12. maj 2021

30. april 2021

Beslutningsforslag

23. juni 2021

7. april 2022

8. juli 2021

17. juni 2021

5. oktober 2021

4. oktober 2021

23. juni 2021

17. juni 2021

16. juli 2021

22. juni 2021

8. juli 2021

22. juni 2021

2. juli 2021

18. juni 2021

16. september 2021

8. september 2022

1. juni 2022

16. juni 2021

27. september 2021

21. juni 2021

2. juli 2021

16. juni 2021

29. marts 2022

19. juli 2021

22. juni 2021

30. november 2022

21. juni 2021

19. januar 2023

9. december 2022

Evt. revideret

beslutningsforslag

Direkte

støtte

4,5

5,7

0,9

1,4

0,9

1,8

37,5

17,4

0,9

69,0

5,5

1,8

2,1

0,1

0,3

4,7

22,5

15,5

12,1

6,0

1,5

77,2

3,2

7,7

28,0

5,8

3,8

338,0

Lån

0,0

0,2

0,0

12,7

0,0

122,6

0,0

11,5

2,7

15,0

0,0

0,7

0,0

165,4

0,5

36,6

19,9

60,4

27,1

0,9

2,3

1,8

1,9

0,8

0,2

9,0

0,4

22,0

2,3

1,8

0,4

0,7

0,8

9,0

0,8

0,2

0,3

0,01

0,04

16,0

20,0

1,4

0,2

22,0

0,1

0,2

0,1

0,3

5,1

2,3

0,03

1,7

7,4

3,4

3,6

Forudbetalinger

(mia. euro)

Direkte

støtte

0,8

Lån

1,4

0,1

Udbetalinger

(mia. euro)

Direkte

støtte

Lån

Anm.: Beløb i løbende priser.

Dato for Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er i

kursiv, er rådsgodkendt.

Dato for Kommissionens forslag til reviderede rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse

er i kursiv, er rådsgodkendt.

Den endelige tildeling fra EU’s genopretningsfacilitet blev fastlagt 30. juni 2022 pba. den faktiske

udvikling i EU-landenes

BNP fra 2020-21. Fordelingskriterierne fremgår af forordningen om genopretningsfaciliteten samt

https://ec.europa.eu/info/live-work-travel-

eu/health/coronavirus-response/recovery-plan-europe/pillars-next-generation-eu_en.

EU-landene har i de fleste tilfælde ansøgt om mere finansiel

assistance, end der tildeles de respektive lande i genopretningsfaciliteten, herunder fordi der på ansøgningstidpunkterne var usikkerhed om den endelige

tildeling fra genopretningsfaciliteten. Differencer ift. den endelige finansielle assistance kan bl.a. håndteres via egen finansiering eller under bestemte

betingelser ved justeringer af landenes genopretningsplaner.

Baseret på Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Lån til et

land kan som udgangspunkt udgøre op til 6,8 pct. af dets BNI i 2019.

Udbetalinger på baggrund af opfyldte milepæle og mål (dvs. i tillæg til forudbeta-

linger).

Knap 1,5 mia. kr. udbetalt 2/9/21.

I forordningen om genopretningsfaciliteten er fastsat et loft på 360 mia. euro for den samlede tildeling af lån

til EU-landene.

Kilde:

Komissionens pressemeddelelser om indleverede genopretningsplaner og udbetalinger samt Kommissionens genopretningsscoreboard:

http://www.ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/.

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 20 af 64

Dagsordenspunkt 3:

Kommissionens

retningslinjer

finanspolitikkerne i 2024

for

1. Resume

ECOFIN ventes at drøfte retningslinjer for EU-landenes finanspolitikker i 2024 pba. en med-

delelse fra Kommissionen, der ventes offentliggjort primo marts. Foruden retningslinjer til EU-

landenes finanspolitikker ventes Kommissionens meddelelse også at gøre status for den økonomiske

udvikling pba. af Kommissionens vinterprognose af 13. februar 2023.

Kommissionens retningslinjer for EU-landenes finanspolitikker skal ses i forlængelse af Kommis-

sionens løbende retningslinjer og kommunikation vedr. implementering af de finanspolitiske regler

i de seneste år i lyset af pandemien, krigen i Ukraine og den generelle usikkerhed om den økono-

miske udvikling. Den såkaldte generelle undtagelsesklausul har været aktiveret siden 20. marts

2020. Kommissionen har siden generelt ikke taget initiativ til implementering af EU’s finanspo-

litiske regler i form af fx henstillinger om korrektion af uforholdsmæssigt store underskud. Kom-

missionen har løbende offentliggjort nogle overordnede retningslinjer for EU-landenes finanspoli-

tikker.

EU-landene

drøfter aktuelt en reform af EU’s finanspolitiske regler, jf. særskilt dagsordenspunkt.

Det er dog uklart, hvornår reformerede regler evt. vil kunne vedtages og træde i kraft. Kommissi-

onens overordnede retningslinjer ventes at udgøre rammen for koordinationen af EU-landenes fi-

nanspolitikker i 2024, hvor den generelle undtagelsesklausul ventes deaktiveret, men hvor der pga.

arbejdet med en reform af de finanspolitiske regler aktuelt ikke er sikkerhed om, hvilke generelle

regler, som vil være gældende i 2024.

Regeringen ventes at kunne tage Kommissionens retningslinjer for EU-landenes finanspolitikker i

2024 til efterretning og finder generelt, at EU-landenes finanspolitikker bør tage højde for aktuelle

risici, herunder høj offentlig gæld og høj inflation.

2. Baggrund

Kommissionen ventes på ECOFIN 14. marts 2023 at præsentere sine overordnede

retningslinjer for EU-landenes finanspolitikker. Kommissionens retningslinjer ven-

tes at fokusere på 2024. Præsentationen og drøftelsen af finanspolitiske retningslin-

jer på ECOFIN 14. marts 2023 ventes at tage udgangspunkt i en meddelelse fra

Kommissionen, der ventes offentliggjort primo marts 2023.

Retningslinjerne for EU-landenes finanspolitikker skal ses i forlængelse af Kom-

missionens løbende retningslinjer og kommunikation vedr. implementeringen af de

finanspolitiske regler i de seneste år i lyset af pandemien, krigen i Ukraine og den

generelle usikkerhed om den økonomiske udvikling.

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 21 af 64

Ifm. med COVID-19-pandemiens udbrud i Europa offentliggjorde Kommissionen

20. marts 2020 en meddelelse

om aktivering af den generelle undtagelsesklausul. I

meddelelsen henviste Kommissionen til, at EU var ramt af et alvorligt økonomisk

tilbageslag. Med den generelle undtagelsesklausul henviser Kommissionen til flek-

sibilitet i EU’s

fælles finanspolitiske regler i Stabilitets- og Vækstpagten, der over-

ordnet indebærer, at der kan tages højde for alvorlige økonomiske tilbageslag i EU

eller euroområdet ifm. vurderinger af EU-landenes finanspolitik.

Kommissionen meddelte efterfølgende ifm. sin strategi for bæredygtig vækst af 17.

september 2020 og i et offentligt brev til EU-landene af 19. september 2020

, at

undtagelsesklausulen også ville være aktiv i 2021.

Kommissionen vurderede senere i en meddelelse af 2. juni 2021 på basis af Kom-

missionens forårsprognose af 12. maj 2021, at betingelserne var opfyldt for, at den

generelle undtagelsesklausul også skulle være aktiv i 2022. Kommissionen oplyste,

at der var tale om en helhedsvurdering af økonomien.

Kommissionen har senest i en meddelelse af 23. maj 2022 konkluderet, at betingel-

serne for at holde den generelle undtagelsesklausul aktiv i 2023 er opfyldt, samt at

betingelserne for at holde klausulen aktiv i 2024 omvendt ikke er tilstede. Kommis-

sionen begrundede sin konklusion vedr. den fortsatte aktivering af klausulen i 2023

med tilstedeværelsen af betydelige risici og generel usikkerhed om den økonomiske

situation som følge af krigen i Ukraine, udviklingen i energipriserne samt forstyrrel-

serne af forsyningskæderne, der samlet set medvirkede til et alvorligt økonomisk

tilbageslag.

Kommissionen har i lyset af den store usikkerhed om de offentlige finanser og den

økonomiske udvikling foreløbig valgt ikke at tage initiativ til anvendelse af de fi-

nanspolitiske regler i form af fx tildeling af nye henstillinger om korrektion af un-

derskud over 3 pct. af BNP eller om efterlevelse af reglerne om mål for strukturel

saldo og strukturelle budgetforbedringer.

I tillæg til Kommissionens løbende, overordnede kommunikation vedr. anvendel-

sen af den generelle undtagelsesklausul og reglerne generelt, har Kommissionen

også fremlagt retningslinjer vedr. EU-landenes finanspolitikker hhv. 3. marts 2021

og 2. marts 2022. Retningslinjerne har været meget overordnede og kvalitative og

har dannet baggrund for Kommissionens udkast til landespecifikke anbefalinger

vedr. landenes finanspolitikker hhv. 2. juni 2021 og 23. maj 2022 som led i det

euro-

pæiske semester.

Anbefalingerne har inkluderet horisontale, overordnede elementer,

der afspejlede behovet for at understøtte genopretningen efter COVID-19 samt de

KOM(2020)123

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/economic-and-fiscal-policy-coordination/eu-economic-

governance-monitoring-prevention-correction/stability-and-growth-pact/applying-rules-stability-and-growth-

pact_en

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 22 af 64

seneste års generelle usikkerhed om økonomien og de offentlige finanser og beho-

vet for at sikre finanspolitisk holdbarhed. Anbefalingerne indebar samtidig en vis

differentiering mellem landene baseret på landenes gældsniveauer.

Retningslinjerne for EU-landenes finanspolitikker i 2023, som Kommissionens of-

fentliggjorde 2. marts 2022, opfordrede overordnet set EU-landene til følgende:

•

Koordination af EU-landenes finanspolitikker og passende balance mellem for-

skellige politikker.

•

Sikring af gældsholdbarhed vha. en gradvis finanspolitisk tilpasning og økono-

misk vækst.

•

Styrkelse af vækstpotentialet i EU og indsatsen med den grønne og digitale om-

stilling.

•

Implementering af finanspolitiske strategier, der sikrer tilpasninger på mellem-

lang sigt og tager højde for genopretningsfaciliteten.

•

EU-landene skal føre differentieret finanspolitik og tage højde for situationen i

euroområdet som helhed.

Kommissionens retningslinjer var bl.a. grundlag for Kommissionens udkast til lan-

despecifikke anbefalinger vedr. finanspolitik til landene for 2023 af 23. maj 2022.

Kommissionen lagde i disse anbefalinger bl.a. op til, at alle EU-lande i deres finans-

politik skal tage højde for behovet for midlertidig og målrettet støtte til husholdnin-

ger og virksomheder, der er mest sårbare over for energiprisstigninger, samt til per-

soner der flygter fra Ukraine. EU-landene blev derudover bl.a. også anbefalet at

prioritere investeringer i grøn og digital omstilling.

Foruden ovenstående horisontale finanspolitiske anbefalinger rettet alle lande lagde

Kommissionen også op til finanspolitiske anbefalinger

differentieret

på tværs af lan-

dene afhængigt af landenes finanspolitiske risici, herunder gældsniveauer.

For en række lande med høj offentlig gæld (bruttogæld på over 100 pct. af BNP)

lagde Kommissionen op til anbefalinger med vægt på, at de pågældende lande bør

have en forsigtig tilgang til finanspolitikken. For de resterende EU-lande med lav

til moderat offentlig gæld lagde Kommissionen generelt op til anbefalinger om at

føre en overordnet neutral finanspolitik i 2023.

Kommissionens retningslinjer for EU-landenes finanspolitikker i 2024, der ventes

offentliggjort primo marts 2023, ventes at danne baggrund for Kommissionens ud-

kast til konkrete landespecifikke anbefalinger til EU-landenes finanspolitikker, der

ventes offentliggjort i maj eller juni 2023 som led i det

europæiske semester

for 2023.

3. Formål og indhold

På ECOFIN 14. marts 2023 ventes Kommissionen at præsentere overordnede ret-

ningslinjer for EU-landenes finanspolitikker i 2024 pba. af en meddelelse fra Kom-

missionen. Kommissionens meddelelse ventes offentliggjort primo marts 2023.

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 23 af 64

Kommissionens retningslinjer ventes at udgøre rammen for koordinationen af EU-

landenes finanspolitikker i 2024, hvor den generelle undtagelsesklausul ventes de-

aktiveret, og hvor der, pga. arbejdet med en reform af de finanspolitiske regler, ak-

tuelt ikke er sikkerhed om, hvilke generelle regler, som vil være gældende i 2024.

Kommissionens retningslinjer ventes generelt at være af overordnet og kvalitativ

karakter.

Kommissionens finanspolitiske retningslinjer ventes bl.a. at tage højde for den ge-

nerelle økonomiske udvikling i EU, herunder den seneste udvikling i BNP og infla-

tion, som skønnet i Kommissionens vinterprognose af 13. februar 2023.

Kommissionen opjusterer i vinterprognosen af 13. februar 2023 skønnet for real-

væksten i BNP i EU i 2022 med 0,2 pct.-point ift. efterårsprognosen af 11. novem-

ber 2022, så stigningen i BNP nu skønnes at have været 3,5 pct.,

jf. tabel 1.

Kom-

missionen opjusterer ligeledes sit vækstskøn for EU i 2023, konkret fra 0,3 til 0,8

pct., mens skønnet for 2024 fastholdes på 1,6 pct.

Kommissionens vinterprognose nedjusterer skønnene for inflationen i EU fra 9,3

til 9,2 pct. i 2022, fra 7,0 til 6,4 pct. i 2023 og fra 3,0 til 2,8 pct. i 2024,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Skøn for BNP-vækst og inflation, udvalgte økonomier i Kommissionens efterårsprognose 2022 og

vinterprognose 2023

Kommissionens vinterprognose, feb. 2023

Realvækst, pct.

Euroområdet

Tyskland

Frankrig

Italien

Spanien

Nederlandene

Danmark

Sverige

Inflation, pct.

Euroområdet

Tyskland

Frankrig

Italien

Spanien

Nederlandene

2021

5,4

5,3

2,6

6,8

6,7

5,5

4,9

5,1

2021

2,9

2,6

3,2

2,1

1,9

3,0

2,8

2022

3,5

1,8

2,6

3,9

5,5

4,4

3,1

2,4

2022

9,2

8,4

8,7

5,9

8,7

8,3

11,6

2023

0,8

0,9

0,2

0,6

0,8

1,4

0,9

0,1

-0,8

2023

6,4

5,6

6,3

5,2

6,1

4,4

4,5

2024

1,6

1,5

1,3

1,4

1,0

2,0

1,3

1,6

1,2

2024

2,8

2,5

2,4

2,5

2,6

2,3

2,7

Kommissionens efterårsprognose, nov. 2022

2021

5,4

5,3

2,6

6,8

6,7

5,5

4,9

5,1

2021

2,9

2,6

3,2

2,1

1,9

3,0

2,8

2022

3,3

3,2

1,6

2,6

3,8

4,5

4,6

3,0

2,9

2022

9,3

8,5

8,8

5,8

8,7

8,5

11,6

2023

0,3

-0,6

0,4

0,3

1,0

0,6

0,0

-0,6

2023

7,0

6,1

7,5

4,4

6,6

4,8

4,2

2024

1,6

1,5

1,4

1,5

1,1

2,0

1,3

0,8

2024

3,0

2,6

2,9

2,2

2,3

3,9

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 24 af 64

Danmark

Sverige

1,9

2,7

8,5

8,1

4,4

6,3

2,5

1,8

1,9

2,7

7,9

8,1

3,7

6,6

2,0

1,8

Kilde: Kommissionens efterårsprognose 2022, 11. november 2022, Kommissionens vinterprognose 2022, 13. februar

2023.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europaparlamentet ventes ikke at udtale sig om Kommissionens finanspolitiske ret-

ningslinjer.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Den aktuelle præsentation på ECOFIN og Kommissionens finanspolitiske ret-

ningslinjer har i sig selv ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens retningslinjer for EU-landenes finanspolitikker vil ikke i sig selv

havde samfundsøkonomiske konsekvenser. Retningslinjerne kan dog have positive

samfundsøkonomiske effekter, i det omfang retningslinjerne understøtter, at EU-

landene fører sund og holdbar finanspolitik.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at kunne tage Kommissionens præsentation til efterretning. Det

er generelt uklart, hvordan landene vil stille sig ift. Kommissionens konkrete finans-

politiske retningslinjer.

EU-landene ventes generelt at dele Kommissionen overordnede vurderinger af de

økonomiske udsigter for EU.

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 25 af 64

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forventer at kunne tage Kommissionens meddelelse om retningslinjer

for EU-landenes finanspolitikker i 2024 til efterretning.

Regeringen finder generelt, at EU-landene i tilrettelæggelsen af deres finanspolitik

skal tage højde for de aktuelle risici, herunder høj offentlig gæld og høj inflation.

Det er vigtigt for regeringen, at EU-landene generelt har fokus på at sikre sunde og

holdbare offentlige finanser med plads til at håndtere uforudsete tilbageslag og kri-

ser.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens meddelelse af 2. marts 2022 med finanspolitiske retningslinjer for

2023 blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 15. marts 2022.

Kommissionens pakke af 23. maj 2022 med bl.a. finanspolitiske landespecifikke an-

befalinger til EU-landene samt Kommissionens melding om at holde den generelle

undtagelsesklausul aktiv i 2023 og deaktivere den fra og med 2024, blev forelagt

Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 17. juni 2023.

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 26 af 64

Dagsordenspunkt 4:

Rådskonklusioner

reform

finanspolitiske og økonomiske rammer

EU’s

KOM(2022) 583

1. Resume

ECOFIN ventes 14. marts 2023 at drøfte og evt. vedtage rådskonklusioner vedr. en reform af

EU’s finanspolitiske og økonomiske regler

(herefter finanspolitiske regler).

På ECOFIN 6. december 2022 præsenterede Kommissionen en overordnet meddelelse med et

overordnet udspil til en reform af reglerne (ikke egentlige lovforslag), der bl.a. sætter rammerne for

EU-landenes nationale finanspolitikker. Derudover har ECOFIN 14. februar 2023 drøftet

udvalgte spørgsmål i relation til Kommissionens udspil. Det ventes, at Kommissionen pba. udspillet

og rådskonklusionerne vil fremsætte egentlige lovforslag til en reform i løbet af foråret.

Kommissionen fremhæver i sit udspil, at der er behov for, at de eksisterende finanspolitiske regler

reformeres, bl.a. mhp. at sikre sunde og holdbare offentlige finanser som grundlag for bæredygtig

vækst i alle EU-landene. Reformen skal opnå disse mål ved at styrke landenes ejerskab til reg-

lerne, simplificere reglerne, styrke fokus på det mellemlange sigt og sikre bedre håndhævelse. Der

henvises til samlenotat oversendt ifm. ECOFIN 14. februar 2023 for en uddybning.

EU-formandsskabet har fremsat et udkast til rådskonklusioner vedr. en reform af de finanspoli-

tiske regler. Udkastet drøftes på teknisk niveau og ventes vedtaget ifm. ECOFIN. Udkastet

fremhæver bl.a., at EU står over for en række økonomiske og sociale udfordringer, herunder i lyset

af klimafordringerne, den geopolitiske situation samt den høje offentlige gæld, der bør reduceres.

Ift. reglerne fremhæves det, at det er vigtigt at sikre nationalt ejerskab over for reglerne, samt at

der er behov for at tage højde for landenes forskellige finanspolitiske udgangspunkter. Landene er

derudover foreløbigt enige ift. en række elementer i en reform af reglerne, herunder at landene skal

udarbejde nationale planer indeholdende udgiftslofter, der skal sikre at underskud holdes på maks.

3 pct. af BNP samt at gælden er tilstrækkeligt faldende i lyset af landenes gældsudfordringer.

Udkastet til rådskonklusioner kan ændre sig helt frem mod ECOFIN.

De fleste EU-lande støtter generelt en reform af reglerne rettet mod målene om sunde og holdbare

offentlige finanser som grundlag for vækst, men der er forskellige holdninger til, hvordan reglerne

bedst understøtter disse mål. EU-landene er således delte på en række områder i drøftelserne, og

der pågår fortsat tekniske drøftelser pba. Kommissionens udspil mhp. at forstå indholdet af ud-

spillet og konsekvenserne for de enkelte lande og EU som helhed.

Det er generelt centralt for regeringen, at de fælles EU-regler understøtter sunde og holdbare offent-

lige finanser og ansvarlig økonomisk politik i EU. En balanceret reform skal sikre sunde offentlige

finanser og lavere gæld. Der skal være transparente krav især for højgældslande. Der skal ikke

være undtagelser fra reglerne eller særbehandling af visse udgifter. Landenes planer bør indeholde

reformer, der styrker de offentlige finanser og deres holdbarhed, hvis landene skal kunne fastsætte

lempeligere udgiftslofter og udskyde reduktion af høj gæld. En reform skal være konsistent med

budgetloven i Danmark. Håndhævelsen af reglerne bør styrkes. Der skal sikres transparente regler

mhp. at sikre ligebehandling. Der skal være proportionalitet i kravene til EU-landene.

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 27 af 64

2. Baggrund

De fælles finanspolitiske regler i Stabilitets-

og Vækstpagten (”Stability and Growth

Pact” – SGP) og proceduren for makroøkonomiske ubalancer (”Macroeconomic

Imbalance Procedure” –

MIP) udgør grundelementer i rammen for EU-samarbej-

det på det finanspolitiske og økonomiske område (herefter EU’s finanspolitiske

regler). Reglerne implementerer bl.a. EU-traktatens krav om, at landenes underskud

og gæld ikke må overstige hhv. 3 og 60 pct. af BNP.

EU’s finanspolitiske regler

sætter de overordnede rammer for EU-landenes natio-

nale finanspolitikker. Formålet med reglerne er at sikre en sund og stabil økonomisk

udvikling i de enkelte lande og i EU som helhed til gavn for vækst og beskæftigelse,

herunder ved at understøtte lave statsgældsrenter og forebygge gældskriser. Hvis

reglerne som helhed efterleves på tværs af høj- og lavkonjunkturer, muliggør det, at

de såkaldte automatiske stabilisatorer, fx økonomiske ydelser til ledige, kan virke

fuldt ud og modgå negative effekter på vækst og beskæftigelse i dårlige økonomiske

tider. De finanspolitiske regler indebærer ikke nogen begrænsninger på størrelsen

og sammensætningen af de offentlige udgifter, men sætter grænser for underskud

og gældsopbygning, der kan have negative effekter på de enkelte landes økonomier

og EU’s økonomi som helhed. De finanspolitiske regler

består grundlæggende af

forebyggende del

og en

korrigerende del.

Reglernes forebyggende del indebærer krav

til EU-landenes strukturelle saldo og udgiftsvækst, hvilket skal understøtte, at lan-

dene ikke overskrider traktatens krav for underskud og gæld. Den

korrigerende del

indeholder regler for de tilfælde, hvor landene overskrider traktatens krav,

jf. boks 1.

I tillæg til EU’s fælles finanspolitiske regler er Danmarks finanspolitiske regler for-

ankret i budgetloven. Ifølge budgetloven må underskuddet på den strukturelle saldo

som udgangspunkt ikke overstige -1 pct. af BNP. Budgetloven medfører, at hvis

skønnet for den strukturelle saldo for det kommende år væsentligt overstiger -1 pct.

af BNP, er regeringen forpligtet til at fremlægge forslag, der kan korrigere uover-

ensstemmelsen med målet.

Proceduren for makroøkonomiske ubalancer udgør rammen for samarbejdet i EU

om systematisk overvågning af makroøkonomiske ubalancer. Formålet er på et tid-

ligt tidspunkt at kunne identificere og forebygge potentielle skadelige økonomiske

ubalancer, fx store underskud på betalingsbalancen, eller gribe ind over for ubalan-

cer, som er ved at udvikle sig eller korrigere eksisterende ubalancer,

jf. bilag 1.

Boks 1

Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende og forebyggende dele

Baggrund om Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del

Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del præciserer traktatens krav om, at det faktiske underskud ikke må overstige

3 pct. af BNP (”3

pct.-grænsen”),

og at den

offentlige bruttogæld ikke må overstige 60 pct. af BNP, medmindre den

nedbringes tilstrækkeligt hurtigt. Det indebærer overordnet, at gælden årligt i gennemsnit skal reduceres med mindst

1/20 af den andel af gælden, der ligger ud over 60 pct. af BNP, når

man måler over en treårig periode (”gældsreglen”).

Hvis en af eller begge de numeriske regler i den korrigerende del er overskredet, laver Kommissionen en vurderingsrap-

port. Her vurderes det, hvorvidt der skal tildeles en såkaldt henstilling om at nedbringe for store underskud eller for høj

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 28 af 64

gæld (EDP-henstilling), der stiller krav om forbedring af de offentlige finanser. Fsva. overskridelser af 3 pct.-grænsen

kan et land bl.a.

undgå en henstilling, hvis overskridelsen vurderes at være ”lille og midlertidig”

(i praksis højest 3,5 pct.

af BNP) og exceptionel (dvs. kan forklares af en usædvanlig begivenhed uden for landets kontrol).

Hvis et land ikke lever op til en henstilling, kan Rådet potentielt suspendere midler fra EU’s struktur-

og investeringsfonde,

jf. vilkårene for adgang til disse fonde (gælder både euro- og ikke-eurolande). Hvis et

euroland,

der er blevet tildelt en

EDP-henstilling, ikke efterlever denne, kan henstillingen optrappes til et

pålæg,

som er en skærpet henstilling med mere

udspecificerede krav til finanspolitikken. Der er desuden muligheder for at pålægge

eurolande

gradvise sanktioner i form

af deponeringer af et beløb eller bøder under Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del.

Betingelsen for at

ophæve en EDP-henstilling

vedr. store underskud er, at underskuddet er bragt under 3 pct. af BNP til

fristen (det skal bekræftes af regnskabstal), at der er tale om en

varig

korrektion

(dvs. at underskuddet ventes at forblive

under 3 pct. af BNP i hele Kommissionens prognoseperiode), samt at gæld over 60 pct. af BNP samtidig nedbringes i et

passende tempo.

Baggrund om Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del

Lande, som ikke har EDP-henstillinger, er underlagt Stabilitets- og Vækstpagtens

forebyggende

regler og skal således

sikre tilpasning hen imod deres nationalt fastsatte mellemfristede mål (MTO) for den såkaldte strukturelle saldo, der er

et mål for den offentlige saldo, hvor der korrigeres for de udsving, der vurderes at følge af konjunkturerne (fx udsving i

udgifter til ledighedsunderstøttelse eller skatteindtægter). MTO fastsættes pba. landenes gæld og vækst. Derudover skal

der sikres

en offentlig nettoudgiftsvækst (målt ved EU’s

udgiftsregel),

som er i overensstemmelse med den pågældende

tilpasning af struktursaldoen mod MTO. Udgiftsreglen fastsætter den vækst i et konkret mål for de offentlige udgifter

(bl.a. justeret for renteudgifter og konjunkturbetingede ledighedsudgifter), som er muligt, hvis der samtidig skal sikres

tilpasning mod MTO.

Kommissionen foretager løbende vurderinger af, om disse krav er efterlevet. Der er tale om en helhedsvurdering, som

både omfatter struktursaldoen og udgiftsreglen samt evt. andre relevante forhold. Rådet kan åbne en procedure for

væsentlige afvigelser (”significant deviation procedure” –

SDP)

og tildele særlige forebyggende henstillinger (”MTO-hen-

stillinger”)

til lande, som vurderes at have en "væsentlig overskridelse" af de forebyggende regler

(dvs. afvigelse på

mindst �½ pct. af BNP i et år eller sammenlagt over to år ift. MTO). Sådanne henstillinger kan kun tildeles "ex post", dvs.

på baggrund af observerede overskridelser i de to senest afsluttede år. Der er mulighed for at pålægge

eurolande,

der

ikke efterlever en MTO-henstilling, sanktioner i form af deponering af et beløb.

Kommissionens udspil til reform

Kommissionen offentliggjorde 9. november 2022 en meddelelse med et overordnet

udspil til en reform af EU’s finanspolitiske regler. Udspillet er kommet efter et øn-

ske fra flere lande om en reform af reglerne, samt efter at Kommissionen i 2020-

2022 har evalueret de eksisterende regler og fundet grundlag for forbedring.

Kommissionens meddelelse danner grundlag for drøftelser mellem landene, som

vil indgå i Kommissionens overvejelser om at fremsætte forslag til en reform, mu-

ligvis i første halvår af 2023,

jf. figur 1.

Nye regler vil eventuelt kunne træde i kraft

fra 2024, hvor den generelle undtagelsesklausul, der siden dens aktivering i marts

2020 har medført stor fleksibilitet i håndhævelsen af de eksisterende regler, ventes

deaktiveret.

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 29 af 64

Figur 1

Ventet tidslinje ifm. mulig reform af EU’s

finanspolitiske og økonomiske regler

Anm.: Såfremt Kommissionen fremsætter forslag til egentlig EU-lovgivning skal EU-formandsskabet forhandle med

Europa-Parlamentet efter enighed i Rådet om et kompromis.

Kilde: Egen tilvirkning

Kommissionens meddelelse lægger op til at etablere en sammenhængende ramme

for finans- og strukturpolitik, der skal erstatte de eksisterende finanspolitiske regler.

Kommissionen ønsker med sit forslag at sikre regler, der har større ejerskab i lan-

dene, er mere fleksible og i højere grad implementeres, hvilket samlet set skal bi-

drage til sundere offentlige finanser og reduktion af høj offentlig gæld. De centrale

elementer er bl.a.:

•

Overvågningen af og kravene til EU-landenes økonomiske politik forankres i

nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik, der fremsættes af

landene, vurderes af Kommissionen og godkendes af Rådet.

•

De nationale planer skal fastlægge årlige udgiftslofter mhp. at efterleve krav til

en holdbar gældudvikling. Udgiftslofterne baseres på en EU-indikator for de

offentlige nettoudgifter (faktiske offentlige udgifter fratrukket renteudgifter,

konjunkturfølsomme ledighedsudgifter og korrigeret for diskretionære ind-

tægtsforøgende- eller reducerende tiltag, fx skatteændringer).

•

De traktatbestemte grænser på 3 og 60 pct. af BNP for hhv. det faktiske under-

skud og gældskvoten fastholdes, men man afskaffer bl.a. reglerne om landenes

mellemfristede mål (MTO) for struktursaldoen. Der lægges dog op til, at struk-

tursaldoen fortsat kan bruges ifm. nationale budgetlove som i Danmark.

•

Planerne med udgiftslofter har i udgangspunktet en varighed på fire år, men

lande kan anmode om forlængelse af planerne, så de får en varighed på op til

syv år i alt. En forlænget plan kan indebære lempeligere udgiftslofter, men inde-

bærer krav om investeringer og reformer, som styrker vækstgrundlaget og den

finanspolitiske holdbarhed.

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 30 af 64

•

De konkrete krav til EU-landene differentieres og bestemmes vha. analyser af

landenes gæld og dens holdbarhed, der kategoriserer lande med hhv.

substantielle,

moderate

eller

lave

gældsudfordringer. Kravene til landenes planer, herunder

gældsudvikling og retningslinjer for udgiftslofter, vil afhænge af graden af gælds-

udfordringer. Lande med substantielle og moderate gældsudfordringer skal

fremlægge deres udgiftslofter på basis af retningslinjer offentliggjort af Kom-

missionen, som vil være gældende, hvis landets egen plan ikke bliver godkendt

af Rådet.

•

EU-landene skal ligesom i dag kunne tildeles henstillinger om at nedbringe ufor-

holdsmæssigt store underskud (underskudshenstilling), hvis landenes faktiske

underskud overstiger grænsen på 3 pct. af BNP, og EU-landene skal ligesom i

dag kunne tildeles henstillinger som følge af høj eller uholdbar offentlig gæld

(gældshenstillinger). Det nye er, at gældshenstillingerne afhænger af, om landene

overskrider de aftalte udgiftslofter (i dag kan der gives en gældshenstilling, hvis

et land ikke reducerer gæld over 60 pct. af BNP med 1/20 årligt).

Der henvises generelt til samlenotat oversendt ifm. ECOFIN 6. december 2022 og

14. februar 2023, hvor Kommissionens meddelelse uddybes.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 14. marts 2023 at drøfte og evt. vedtage rådskonklusioner om en

reform af EU’s finanspolitiske

regler. Rådskonklusionerne tager udgangspunkt i

Kommissionens udspil fra november 2022 og afspejler bl.a. drøftelser i ECOFIN

6. december 2022 og 14. februar 2023.

ECOFIN’s konklusioner ventes at være med til at danne baggrund for det forslag,

som Kommissionen ventes at fremsætte i løbet af foråret 2023.

EU-formandskabet har udarbejdet et udkast til konklusionerne mhp. drøftelser på

teknisk niveau mellem landene frem mod ECOFIN. Det er således muligt, at udka-

stet ændrer sig frem mod ECOFIN.

Det ventes, at landene vedtager konklusioner med følgende overordnede hovedpo-

inter:

•

Der mindes om, at landene anser deres økonomiske politik og finanspolitik som

et spørgsmål af fælles interesse, og som skal koordineres i Rådet på linje med

EU-traktaten. Det understreges, at de finanspolitiske regler er et vigtigt grundlag

for koordination og overvågning på tværs af EU mhp. at sikre sunde og hold-

bare offentlige finanser og fremme bæredygtig økonomisk vækst og konvergens

samt adressere makroøkonomiske ubalancer, understøttet af vækstfremmende

reformer og investeringer.

•

Det anerkendes, at EU’s økonomi og samfund har fortsat sin stærke genopret-

ning efter Covid-19-pandemien, ikke mindst grundet de hurtige politiske beslut-

ninger nationalt samt på EU-niveau. Ikke desto mindre er der flere korte og

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 31 af 64

langsigtede økonomiske og sociale udfordringer i lyset af de geopolitiske spæn-

dinger, den høje inflation og forhøjede renter, klimaforandringer, digitalisering,

demografiske forandringer, behovet for at understøtte konkurrencedygtighed

samt åben strategisk autonomi, behovet for sikker energiforsyning og den nød-

vendige opbygning af forsvarskapaciteter. Mange af disse udfordringer kræver

ambitiøse reformer og investeringer. Derudover har Covid-19-krisen samt kon-

sekvenserne af Ruslands krig mod Ukraine medført store stigninger i den alle-

rede høje offentlige gæld, som bør nedbringes gradvist og på realistisk vis.

•

Kommissionens meddelelse af 9. november 2022 om en mulig reform af EU’s

finanspolitiske regler bydes velkommen. Det Europæiske Råds opfordringer til

Kommissionen og Rådet om hurtig at videreføre arbejde med reformen af de

finanspolitiske regler anerkendes. Det anerkendes, at en reform af de eksiste-

rende regler vil kunne gøre dem mere effektfulde.

•

Det fremhæves, at øget nationalt ejerskab er essentielt som led i effektive fi-

nanspolitiske regler. Det anerkendes, at der er fordele ved at overgå til flerårig

finanspolitisk planlægning, samtidigt med at overvågning af reglerne på årlig ba-

sis bør fortsætte i regi af Det Europæiske Semester. Det anerkendes, at der er

behov for at tage højde for landenes forskellige finanspolitiske udgangspunkter

og udsigter, såvel som deres økonomiske karakteristika, mhp. at fastlægge en

differentieret finanspolitisk udvikling. Det fremhæves, at simplere regler såvel

som fastholdelse af deres multilaterale forankring er vigtigt. Det understreges,

at det er vigtigt med ligebehandling, gennemsigtighed og forudsigelighed.

•

Det fremhæves, at landene har konvergerende holdninger ift. en reform af reg-

lerne på følgende områder:

•

Traktatens krav om et maksimalt underskud og offentlig gæld på hhv. 3 og

60 pct. af BNP fastholdes uændret. De finanspolitiske regler skal sikre ef-

fektiv efterlevelse af reglerne.

•

Landene skal fremsætte mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik,

når de reformerede regler træder i kraft. Planerne skal omfatte finanspolitik,

reformer og investeringer. Planerne skal fastsætte en sti for den nationale

finanspolitik i form af udgiftslofter defineret ved nettoudgiftsniveauet som

den eneste operationelle indikator.

•

Landene skal forberede udgiftslofter som en del af deres nationale planer,

der hænger sammen med retningslinjerne for udgiftslofterne fra Kommissi-

onen. Dette vil danne ramme om en dialog med det pågældende EU-land

om evt. forskelle mellem retningslinjerne fra Kommissionen og landets egne

udgiftslofter. Kommissionens retningslinjer for udgiftslofterne bør baseres

på en godkendt metode, som kan repliceres, er forudsigelig og transparent,

og som tager højde for den offentlige gæld. Kommissionens retningslinjer

for udgiftslofterne skal understøtte, at den finanspolitiske tilpasning sikrer,

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 32 af 64

at gælden reduceres tilstrækkeligt eller fastholdes på et fornuftigt niveau,

samtidigt med at det sikres, at de offentlige finanser er holdbare, og at re-

former samt offentlige investeringer fremmes.

•

Planerne og evt. opdateringer af disse skal vurderes af Kommissionen på

fuldt transparent vis, baseret på fælles kriterier for vurderingen, der skal be-

sluttes samt være underlagt multilaterale drøftelser og godkendes af Rådet.

Denne ramme bør tage højde for de demokratiske processer i det enkelte

land ifm. fastlæggelsen af den økonomiske politik. Således bør alle planer

efter anmodning kunne tilpasses den nationale valgcyklus og blive opdateret

ved tiltrædelsen af en ny regering samt under objektive omstændigheder,

mens ambitionen for den finanspolitisk tilpasning fastholdes.

•

Alle lande bør med deres nationale planer sikre overholdelse af underskuds-

kravet (dvs. underskud under 3 pct. af BNP) eller tilstrækkelig og troværdig

tilpasning til kravet på linje med en henstilling fra Rådet for lande, der har

en sådan henstilling. Kravene til at åbne proceduren for uforholdsmæssigt

store underskud og udstede henstillinger pba. underskud over 3 pct. af BNP

fastholdes uændret.

•

For lande med gæld over 60 pct. af BNP skal den nationale mellemfristede

plan (udgiftslofter) sikre, at gældskvoten er tilstrækkeligt faldende. For lande

med gæld under 60 pct. af BNP, men med gældsudfordringer, skal den na-

tionale plan (udgiftslofter) sikre, at gældskvoten fastholdes på et fornuftigt

niveau. Kravene til at åbne proceduren for uforholdsmæssigt store under-

skud (EDP) for lande med gæld over 60 pct. af BNP pba. gældskriteriet

ændres. Proceduren bør således blive indledt, hvis lande med gæld over 60

pct. af BNP afviger fra den godkendte finanspolitiske sti (udgiftslofter), hvor

alle relevante faktorer vil blive taget i betragtning ifm. en evt. henstilling.

Kommissionen skal i enighed med Rådet etablere rammerne for en kontrol-

konto, der kan overvåge, om landene sammenlagt og over flere år har afvi-

gelser fra udgiftslofterne. For lande med lave gældsudfordringer skal de na-

tionale planer (udgiftslofter) sikre, at underskuddet holdes troværdigt under

3 pct. af BNP eller tilpasses tilstrækkeligt mod denne grænse, og at gælden

fastholdes på et fornuftigt niveau, i lyset af behovet for at sikre holdbare

offentlige finanser.

•

Eventuelle sanktioner over for eurolande som led i proceduren for ufor-

holdsmæssigt store underskud reduceres mhp. at fremme deres brug.

•

Der bør fastsættes en undtagelsesklausul, der sikrer, at der kan tages højde

for store stød til euroområdet eller EU som helhed mhp. at tage højde for

særlige omstændigheder, hvor udgiftslofterne realistisk set ikke vil kunne

overholdes, samt at der tillades midlertidige afvigelser. Der bør fastsættes en

landespecifik undtagelsesklausul, der tillader midlertidige afvigelser fra ud-

giftslofterne i tilfælde af exceptionelle omstændigheder med stor betydning

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 33 af 64

for de offentlige finanser og uden for regeringens kontrol. Rådet kan spille

en rolle ift. aktiering af undtagelsesklausulen pba. en vurdering fra Kommis-

sionen.

•

Det fastholdes, at de uafhængige finanspolitiske råd (dvs. De Økonomiske

Råd i Danmark) skal evaluere landenes økonomiske prognoser, og det bør

undersøges, hvordan deres rolle pba. nogle minimumsstandarder kan tilpas-

ses de mellemfristede planer. De skal dog ikke have nogen rolle ifm., at lan-

dene udformer deres planer. Det kan undersøges, om det europæiske finans-

politiske råd (EFB) skal have en styrket rolle ifm. de finanspolitiske regler.

•

Proceduren for makroubalancer er vigtig for at identificere, forebygge og

korrigere økonomiske ubalancer, der kan have en negativ effekt på landenes

økonomier, den økonomiske og monetære union (ØMU’en) eller EU som

helhed. Proceduren bør være mere fremadskuende mhp. at kunne identifi-

cere risici på et tidligt stadie. Proceduren bør gøres mere dynamisk ved i

højere grad at basere vurderingen af ubalancer på udviklingen i risici samt

den politiske implementering, samt have klare kriterier for at aktivere og

deaktivere proceduren i de enkelte lande. Ejerskab, forudsigelighed, gen-

nemsigtighed, ligebehandling og håndhævelse af proceduren bør fremmes.

•

Det understreges, at de finanspolitiske regler er en vigtig del af ØMU’en og

understøtter en stabil fælles valuta samt euroområdets modstandsdygtighed.

Det understreges, at eurolandenes budgetplaner er en vigtig del af den finans-

politiske koordination, samt at landenes udkast til deres budgetter bør være i

overensstemmelse med EU’s finanspolitiske regler. Der er enighed

om, at pro-

ceduren for eurolandenes budgetplaner fastholdes, herunder understøttet af fi-

nanspolitiske anbefalinger til eurolandene samt overvågning af den generelle

budgetsituation i euroområdet. Det genkaldes, at yderligere tiltag til at fremme

ØMU’en bør

tage højde for erfaringerne fra design og implementering af de

omfattede økonomiske krisetiltag under Covid-19-pandemien.

•

Der opfordres til at fortsætte arbejdet med reformen af de finanspolitiske regler,

herunder afklaringer samt videre drøftelser. Centrale spørgsmål, der kræver vi-

dere drøftelser er retningslinjerne for landenes udgiftslofter, bestemmelser vedr.

planernes reformer og investeringer og deres sammenhæng med udgiftslofterne

samt mulighederne for forlængelse af planerne, bestemmelser for lande med lav

gæld m.v.

•

Der ses frem til Kommissionens kommende lovforslag.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har foreløbigt ikke udtalt sig om Kommissionen meddelelse.

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 34 af 64

Europaparlamentet vedtog 10. marts 2022 en resolution om det europæiske seme-

ster

, hvori der bl.a. blev opfordret til at styrke Europaparlamentets demokratiske

rolle i samarbejdet under EU’s

økonomiske og finanspolitiske rammer.

Europaparlamentet vedtog derudover 8. juli 2021 en resolution om evalueringen af

de økonomiske og finanspolitiske rammer i EU

. Der henvises til uddybning herom

i samlenotatet til Folketingets Europaudvalg ifm. ECOFIN 9. november 2021.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Det ventes, at en eventuel reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler ikke

vil medføre behov for ændringer af budgetloven. En nærmere vurdering vil dog

afhænge af et konkret forslag fra Kommissionen.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen ventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser. De finanspolitiske

og økonomiske rammer på EU-niveau har dog væsentlige indirekte konsekvenser

for de offentlige finanser og deres modstandsdygtighed og den generelle økonomi-

ske udvikling i landene. Sunde og holdbare offentlige finanser på tværs af EU-lan-

dene kan generelt mindske sandsynligheden for gældskriser og for, at der opstår

pres for bl.a. fælles gæld og overførsler mellem landene ifm. økonomisk kriser, så-

som Covid-19-krisen i 2020. Fælles gæld eller overførsler mellem EU-landene ven-

tes at have negative statsfinansielle konsekvenser for Danmark, der vil være netto-

bidragsyder.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

En eventuel reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske

rammer ventes at have

samfundsøkonomiske konsekvenser, idet rammerne har betydning for, hvordan

landene tilrettelægger deres økonomiske politik, som igen har betydning for den

økonomiske udvikling i landene selv, herunder Danmark, og i andre lande. Konse-

kvenserne kan være positive, hvis reformen understøtter, at landene generelt fører

en mere sund og holdbar finanspolitik. Omvendt kan en reform have negative kon-

sekvenser, hvis den fx medfører, at lande får svagere tilskyndelse til at reducere

gælden i tilfælde, hvor den er meget høj.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Resolution P9_TA(2022)0076

Resolution P9_TA(2021)0358

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 35 af 64

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene støtter generelt en reform af reglerne mhp. at sikre, at de i højere grad

understøtter målene om sunde og holdbare offentlige finanser, herunder via øget

nationalt ejerskab til reglerne, simplificering og bedre gældsreduktion. Der er dog

blandt landene forskellige holdninger til, hvordan reglerne bedst understøtter disse

mål.

En række lande lægger generelt vægt på effektive regler, der er ligeså ambitiøse som

reglerne i dag og fremmer sunde og holdbare offentlige finanser og sikrer troværdig

og vedvarende reduktion af høj offentlig gæld. Andre lande ønsker generelt mere

fleksible regler, der samlet set medfører lempeligere rammer for tilrettelæggelsen af

de nationale finanspolitikker.

Landene støtter generelt, at reglerne baseres på en mellemfristet tilgang med fler-

årige planer, der samtidigt danner udgangspunkt for overvågningen af landenes fi-

nanspolitik, herunder på baggrund af en form for udgiftslofter. Det støttes endvi-

dere, at planerne kan revideres fx ifm. regeringsskifte.

En række lande ønsker generelt, at de finanspolitiske krav i højere grad end i dag-

tilpasses de enkelte lande og deres økonomiske udfordringer, fx i lyset af deres

gældsudfordringer samt behov for reformer og offentlige investeringer. For en

nogle lande er ønsket om mere differentierede regler sammenfaldende med ønsker

om generelt lempeligere krav til reduktion af høj gæld og store underskud end i dag.

For andre lande afspejler ønsket om mere differentierede krav til landene, at reg-

lerne i højere grad end i dag skal sikre faldende gæld og underskud under 3 pct. af

BNP i lande med store finanspolitiske udfordringer.

Det er fortsat usikkert, hvilke eventuelle ændringer landene kan enes om.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen går åbent og

konstruktivt ind i drøftelserne om en reform af EU’s

fi-

nanspolitiske og økonomiske rammer og er åben for ændringer, der kan forbedre

reglerne inden for rammerne af EU-traktaten.

•

Det er generelt centralt for regeringen, at de fælles EU-regler bidrager til sunde

offentlige finanser og ansvarlig økonomisk politik i EU.

•

Regeringen vurderer på den baggrund, at følgende generelle prioriteter er cen-

trale for Danmark:

•

En balanceret reform, der sikrer sunde offentlige finanser og lavere gæld.

Hvis reglerne

lempes på nogle punkter, fx ift. hastigheden hvormed høj gæld skal reduceres,

bør reglerne styrkes tilsvarende på andre punkter. Regeringen kan således gene-

relt støtte forslaget om mellemfristede planer og udgiftslofter, hvis den øgede

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 36 af 64

•

fleksibilitet ift. gældsreduktion mv. samtidig modsvares af fx bedre håndhævelse

og krav om konsolidering i gode tider.

Transparente krav med minimumsstandarder især for højgældslande.

Regeringen kan fx

støtte forslaget om regler baseret på årlige udgiftslofter, hvis der samtidig fast-

sættes minimumskrav bl.a. til lande med store gældsudfordringer. Det kunne fx

være i form af referencestier for udgiftslofterne, som foreslået af Kommissio-

nen.

Ingen undtagelser fra reglerne eller særbehandling af visse udgifter.

Alle udgifter skal i sidste

ende finansieres, og EU-landene må prioritere mellem forskellige udgifter til fx

velfærd, offentlige investeringer og udgifter til grøn omstilling og forsvar mv.

inden for en holdbar ramme.

Holdbarheden skal styrkes, for at reduktion af gæld kan udskydes.

Reglerne bør kun

tillade, at landene kan lave forlængede planer med højere udgiftslofter og ud-

skudt gældsreduktion på kort sigt, hvis landene samtidig gennemfører reformer,

der styrker de offentlige finanser på længere sigt (fx reformer af pensionssyste-

mer), mens sådanne forlængede planer ikke bør begrundes alene med investe-

ringer eller andre udgifter.

En reform skal være konsistent med budgetloven i Danmark.

Selvom EU-reglerne ba-

seres på udgiftslofter, skal finanspolitikken i Danmark fortsat kunne tilrettelæg-

ges inden for budgetlovens rammer baseret på den strukturelle saldo.

Styrket håndhævelse.

Der skal pba. transparente kriterier kunne tildeles henstillin-

ger ved brud på 3-procentsgrænsen for de faktiske underskud samt i tilfælde af

manglende efterlevelse af udgiftslofterne fastsat i de nationale planer.

Transparente regler, der sikrer ligebehandling.

Reglerne skal være transparente og give

forudsigelige rammer for planlægning af nationale finanspolitikker samt mulig-

hed for kontrol med landenes efterlevelse af reglerne.

Proportionalitet i kravene til EU-landene.

Krav til finans- og strukturpolitikkerne bør

afspejle landenes behov og økonomiske udfordringer, herunder ved brug af dif-

ferentierede krav pba. analyser af landenes gældsudfordringer.

Uklarheder bør afklares, inden der tages stilling.

Udestående spørgsmål vedr. Kom-

missionens udspil skal afklares, inden der tages endelig stilling til udspillet.

•

Regeringen vil tage nærmere stilling til sagen, når Kommissionen har fremsat et

konkret lovforslag til ændringer af de finanspolitiske regler.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om den mulige reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler er lø-

bende blevet forelagt Folketingets Europaudvalg. Senest er sagen blevet forelagt

ifm ECOFIN 9. november 2021, hvor Kommissionen præsenterede en meddelelse

om en evaluering af reglerne, ifm. ECOFIN 15. marts 2022, hvor Kommissionen

præsenterede en meddelelse med foreløbige observationer ifm. evalueringen, ifm.

ECOFIN 6. december 2022, hvor Kommissionen præsenterede sit udspil til en re-

form af reglerne samt ifm. ECOFIN 14. februar 2023, hvor landene drøftede ud-

valgte spørgsmål i relation til Kommissionens udspil.

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 37 af 64

Bilag 1

–

Proceduren for makroøkonomiske ubalancer

Proceduren for makroøkonomiske ubalancer er en årlig proces, der operationalise-

res via en varslingsmekanisme med et ’scoreboard’ bestående af et antal økonomi-

ske indikatorer, som skal give en indledende indikation af makroøkonomiske uba-

lancer i EU-landene. Indikatorerne vedrører bl.a. EU-landenes konkurrenceevne,

gæld, finansiel sektor og boligmarkeder.

Proceduren indledes med, at Kommissionen offentliggør værdier for indikatorerne

scoreboardet, i varslingsrapporten (’Alert Mechanism Report’, AMR). I rapporten

vurderes indikatorernes udvikling i landene, og de lande, som har ubalancer eller er

i fare for at opbygge ubalancer, identificeres.

Efterfølgende vil Kommissionen, under hensyntagen til Rådets vurdering af vars-

lingsrapporten, foretage en dybdegående analyse af lande, som vurderes at have

ubalancer eller at være i fare for at blive påvirket heraf. I kraft af de dybdegående

analyser gennemføres en grundigere vurdering af, om det pågældende land er på-

virket af ubalancer og i givet fald en vurdering af disses karakter og risici. Kommis-

sionens dybdegående analyser vil kunne give anledning til forslag til Rådet om an-

befalinger som led i de samlede landespecifikke anbefalinger eller egentlige henstil-

linger om at korrigere ubalancerne (makroubalanceprocedurens korrigerende del),

afhængig af de identificerede ubalancers karakter. Hvis der vurderes at foreligge

uforholdsmæssigt store ubalancer, kan der således åbnes en procedure, hvor Rådet

efter et forslag fra Kommissionen vedtager en henstilling til det pågældende land

om at korrigere disse ubalancer. I opfølgning på en henstilling fremlægger det på-

gældende land handlingsplaner, og Rådet skal løbende tage stilling til, hvorvidt det

pågældende land har taget effektive tiltag mhp. korrektion af ubalancerne.

For eurolande er der særlige regler om gradvise økonomiske sanktioner i form af

deponeringer og i sidste ende bøder, hvis det pågældende eurolands efterlevelse af

en henstilling om korrektion af ubalancer ikke er tilstrækkelig.

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 38 af 64

Dagsordenspunkt 5:

Økonomiske og finansielle konsekvenser af

Ruslands invasion af Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

ECOFIN ventes 14. marts 2023 igen at drøfte økonomiske og finansielle aspekter af Ruslands

invasion af Ukraine. Sagen drøftes løbende på ECOFIN-møderne. Det er muligt, at ECOFIN

på det kommende møde bl.a. vil skulle drøfte implikationerne af Ruslands invasion af Ukraine

for EU-landenes økonomier og håndteringen heraf, herunder i forhold til energimarkederne og den

finansielle stabilitet,

ligesom ECOFIN muligvis også vil gøre status på EU’s sanktioner mod

Rusland og implementeringen heraf.

Regeringen finder det vigtigt, at ECOFIN løbende drøfter konsekvenserne af Ruslands invasion

af Ukraine, herunder for økonomierne i EU-landene. Ift. tiltag til håndtering af den høje inflation

og de høje energiprisers konsekvenser for husholdninger og virksomheder er det vigtigt, at finanspo-

litikken i EU-landene ikke bidrager unødigt til at øge kapacitets- og inflationspres i økonomierne.

EU skal sætte yderligere fart på den grønne omstilling, så EU kan blive uafhængig af fossil

russisk energi. Regeringen støtter, at EU indtager en ledende rolle i forhold til økonomisk assi-

stance til Ukraine på kort sigt og i forhold til genopbygning på lang sigt. Regeringen arbejder

løbende for så hårde og effektive økonomiske sanktioner mod Rusland som muligt.

2. Baggrund

Sagen om de økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukra-

ine er løbende blevet drøftet på ECOFIN-møderne siden starten på invasionen i

februar 2022. Drøftelserne har dækket over en række forskellige emner, herunder

de økonomiske udsigter for EU-landene, nationale finanspolitiske kompensations-

tiltag og fælles EU-tiltag

i lyset af stigende inflation og høje energipriser, EU’s fi-

nansielle støtte til Ukraine i 2022 og 2023 samt aspekter af EU’s sanktioner mod

Rusland.

Sagen drøftedes senest på ECOFIN 14. februar 2023, hvor Kommissionen bl.a.

orienterede

om konsekvenserne af EU’s sanktioner for russisk økonomi, som

trods

rekordhøje energipriser i 2022 er præget af negativ økonomisk vækst, faldende ener-

gieksport og dermed lavere olie- og gasindtægter, ligesom russisk økonomi på læn-

gere sigt ventes negativt påvirket af manglende adgang til vestlig kritisk teknologi.

ECOFIN drøftede endvidere implikationerne af krigen for økonomierne i EU-lan-

dene, herunder på baggrund af Kommissionens seneste vinterprognose, som blev

offentliggjort 13. februar 2023. ECOFIN drøftede den økonomiske situation i

Ukraine og behovet for kortsigtet finansiel assistance fra de internationale finan-

sielle institutioner, herunder IMF, i lyset af et fortsat stort finansieringsbehov i 2023.

Endelig drøftedes status for EU’s sanktioner mod

Rusland og vigtigheden af at sikre

effektiv implementering af EU’s indefrysning af russiske aktiver og modvirke om-

gåelse af EU’s sanktioner, herunder via tredjelande.

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 39 af 64

Sanktioner

EU har vedtaget en lang række sanktionspakker som reaktion på Ruslands invasion

af Ukraine, senest med den 10. sanktionspakke, som blev vedtaget i Rådet 24. fe-

bruar 2023. Sanktionerne er vedtaget i forlængelse af de eksisterende foranstaltnin-

ger, der siden 2014 er blevet indført over for Rusland efter annekteringen af Krim.

Sanktioner er mest effektive, hvis flere internationale partnere står sammen om

dem. EU har derfor arbejdet tæt sammen med ligesindede partnere i bl.a. G7 for at

koordinere sanktionsarbejdet.

På det økonomiske område omfatter EU’s sanktioner mod Rusland bl.a.

markante

finansielle restriktioner, herunder forbud mod transaktioner med den russiske cen-

tralbank, hvilket begrænser centralbankens adgang til sine valutareserver, udeluk-

kelse af en række af de største russiske banker, herunder Ruslands største bank,

Sberbank, fra det internationale betalingsformidlingssystem, SWIFT, samt fuldt

transaktionsforbud mod en række russiske banker. Der er også indført betydelige

restriktioner i russiske bankers og statsejede selskabers adgang til de europæiske

kapitalmarkeder. Der er indført forbud mod salg mv. af pengesedler og omsættelige

værdipapirer til Rusland i alle EU-valutaer (inklusiv danske kroner), forbud mod

levering af kreditvurderingstjenester for russiske kunder samt forbud mod import,

køb eller overførsel af guld af russisk oprindelse, eksporteret fra Rusland. Derud-

over er der indført sanktioner i forhold til handel med krypto-aktiver.

Der er ligeledes indført flere sektorspecifikke sanktioner bl.a. rettet mod den russi-

ske energisektor, herunder eksportforbud mod en række produkter, der kan anven-

des til militære formål (dual use), individuelle sanktioner mod en lang række perso-

ner og virksomheder samt sanktioner relateret til det internationale samarbejde, her-

under fratagelse af Ruslands fordelagtige handelsvilkår (lave toldsatser) inden for

rammerne af WTO (såkaldt Most Favoured Nation-status). EU har indført et for-

bud mod import af russisk olie transporteret via søvejen samt af asfalt og syntetisk

gummi, og der er i tæt samarbejde med internationale partnere indført internatio-

nale prislofter på russisk råolie og raffinerede olieprodukter, som begrænser Rus-

lands indtægter på eksport af olie m.v.

Rådet vedtog 27. januar 2023 en forlængelse af EU’s sanktioner mod Rusland med

yderligere seks måneder frem til 31. juli 2023.

På Det Europæiske Råds møde 15. december 2022 drøftedes mulige optioner for

anvendelse af indefrosne russiske aktiver til støtte for Ukraines genopbygning.

Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sik-

kerhedspolitik samt Rådet opfordredes til at arbejde videre hermed i forenelighed

med EU og international ret.

Som reaktion på Belarus’ involvering i Ruslands invasion af Ukraine har EU –

lighed med USA og internationale partnere

–

også vedtaget en række sanktioner

mod Belarus, der ligesom Rusland allerede inden invasionen var underlagt en række

EU-sanktioner. EU har således bl.a. indført yderligere handelsrestriktioner og fi-

nansielle restriktioner, herunder restriktioner rettet mod den belarusiske central-

bank og finansielle institutioner i Belarus, samt individuelle sanktioner mod en lang

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 40 af 64

række belarusiske personer og virksomheder. Rådet forlængede 24. februar 2023

EU’s sanktioner mod Belarus frem til 28. februar 2024. Der pågår aktuelt drøftelser

om udvidelse af sanktionerne mod Belarus, så de i højere grad afspejler sanktio-

nerne mod Rusland.

Konsekvenserne af krigen i Ukraine for EU-økonomierne

Ruslands invasion af Ukraine har negativ betydning for EU-landenes økonomier,

herunder i form af høje energipriser og svækket forbruger- og erhvervstillid. Sam-

tidig har krigen øget den internationale usikkerhed og bidraget til øget risikoaver-

sion globalt.

Kommissionen offentliggjorde 13. februar 2023 sin opdaterede vinterprognose

med skøn for udviklingen i BNP og inflation i EU-landene. Prognoseopdateringen

viser, at der på tværs af EU har været en positiv udvikling i de økonomiske udsigter

sammenlignet med efterårsprognosen fra november 2022, herunder understøttet af

faldende energipriser, fortsat stærke arbejdsmarkeder, aftagende inflation og sti-

gende økonomiske tillidsindikatorer. Kommissionen påpeger dog, at der fortsat

ventes lav vækst og høj inflation i 2023.

Kommissionen skønner, at BNP-væksten i

i 2022 nåede 3,5 pct. For 2023 og

2024 skønnes en BNP-vækst på 0,8 pct. hhv. 1,6 pct., hvilket er en mindre opjuste-

ring af vækstskønnet for 2023 og uændret vækstskøn for 2024 sammenlignet med

efterårsprognosen,

jf. tabel 1.

Kommissionen skønner, at inflationen i EU falder fra

9,2 pct. i 2022 til 6,4 pct. og 2,8 pct. i 2023 hhv. 2024, hvilket er en nedjustering af

inflationsskønnene for de kommende år sammenlignet med efterårsprognosen

2022.

Tabel 1

Kommissionens vinterprognose, februar 2023

KOM vinterprognose

2022

BNP-vækst, pct.

EU-27

Euroområdet

Danmark

Inflation, pct.

EU-27

Euroområdet

Danmark

9,2

8,4

8,5

6,4

5,6

4,4

2,8

2,5

-0,6

-0,5

0,7

-0,2

-0,1

0,5

3,5

3,1

0,8

0,9

0,1

1,6

1,5

1,6

0,5

0,6

0,1

0,0

0,3

2023

2024

Ændring ift. efterårsprognose

2023

2024

Anm.: Inflationen er opgjort ved ændringen i det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP).

Kilde: Kommissionens vinterprognose (interim), februar 2023.

For

Danmark

skønner Kommissionen, at BNP-væksten vil falde fra 3,1 pct. i 2022

til blot 0,1 pct. i 2023 og 1,6 pct. i 2024. Der er tale om en mindre opjustering af

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 41 af 64

vækstskønnet for både 2023 og 2024 sammenlignet med Kommissionens efterårs-

prognose. Kommissionen skønner, at inflationen i Danmark vil falde fra 8,5 pct. i

2022 til 4,4 pct. og 2,5 pct. i 2023 hhv. 2024, hvilket for både 2023 og 2024 er højere

end i efterårsprognosen.

Kommissionens seneste prognoseopdatering ligger på linje med en prognoseopda-

tering fra IMF i januar 2023. Her skønnedes det, at væksten i EU i 2022 landede på

3,7 pct., faldende til 0,7 pct. i 2023, hvilket er uændret i forhold til IMF’s oktober-

prognose. For 2024 ventes BNP-væksten at stige til 1,8 pct., hvilket er en nedjuste-

ring med 0,3 pct.-point i forhold til sidste prognose.

EU-tiltag: Kommissionens forslag til indgreb på energimarkedet mv.

Siden Ruslands invasion af Ukraine har fælleseuropæiske tiltag, herunder struktu-

relle indgreb i gas- og elmarkedet, været drøftet op til flere gange. Den 19. december

2022 opnåedes der enighed i rådet vedr. Transport, Telekommunikation og Energi

(TTE) om en

forordning

om indførelse af en markedskorrektionsmekanisme (MCM),

der skal begrænse episoder med uforholdsmæssigt høje gaspriser.

Markedskorrektionsmekanismen

er en slags dynamisk prisloft for ”gasfutures-kon-

trakter” med en løbetid på mellem en måned og tolv måneder (dvs.

bindende aftaler

om fremtidig levering af gas en måned til tolv måneder frem i tid til en på forhånd

aftalt pris) på gashubben Title Transfer Facility (TTF), der bl.a. handles på den ne-

derlandske gasbørs ICE Endex. Formålet er at forhindre episoder med ekstremt

høje gaspriser. Mekanismen trådte i kraft 15. februar 2023 og kan aktiveres, hvis 1)

prisen på futures-kontrakter med levering i førstkommende måned på TTF (heref-

ter ”gasprisen på TTF”) overstiger 180 EUR/MWh over 3 dage og 2) gasprisen på

TTF er 35 euro højere end en referencepris på flydende naturgas (Liquified natural

gas - LNG).

Indførslen af mekanismen skal ses i lyset af, at energipriserne i Europa har været på

et ekstraordinært højt niveau i 2022, hvor vejrforhold, manglende produktion fra

franske kernekraftværker og særligt lavere mængder gas fra Rusland har ledt til be-

grænsninger i udbuddet. Det bemærkes dog, at gasprisen på TTF umiddelbart var

på sit højeste ultimo august 2022, og gasprisen har generelt være aftagende frem

mod udgangen af 2022. Siden forordningens vedtagelse i december 2022 har gas-

prisen på TTF ikke oversteget 180 euro og generelt ikke har været nær niveauet for

aktivering af mekanismen.

Der har under forhandlingerne om mekanismen været diskussioner vedr., om ind-

førelsen af mekanismen kan have negative konsekvenser for de finansielle markeder

og potentielt den brede finansielle stabilitet, herunder at handel med gasfutures-

kontrakter flytter til andre markeder, øger de bilaterale handler (de såkaldte Over-

the-Counter (OTC) handler), som ikke er omfattet af mekanismen, eller forskyder

risici over til andre markedsaktører,

jf. boks 1.

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 42 af 64

EU’s

fælles energitilsyn (ACER) og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstil-

synsmyndighed (ESMA) har 23. januar 2023 offentliggjort sine foreløbige vurderin-

ger af effekten af markedskorrektionsmekanismen og koblingen til de finansielle

markeder. På baggrund af de generelt lavere gaspriser er vurderingen, at man for

nuværende ikke har kunne observere en effekt af selve vedtagelsen af forordningen,

i hverken positiv eller negativ retning. Mekanismen har dog først kunne aktiveres

fra 15. februar 2023 og ESMA understreger, at der kan komme negative konsekven-

ser for de finansielle markeder fremadrettet. ESMA bemærker, at markedsændrin-

ger kan indfinde sig, hvis gaspriserne stiger igen, og det derfor bliver mere sandsyn-

ligt, at mekanismen aktiveres.

Boks 1

Potentielle konsekvenser af markedskorrektionsmekanismen på de finansielle markeder

Under forhandlingerne om indførelsen af mekanismen har en række lande anført bekymringer for forordningens

vedtagelse og at mekanismens indførelse kan have konsekvenser for de finansielle markeder, herunder

energisektoren og deres likviditet, idet energiselskaber typisk handler med de omfattede

”gasfutures-kontrakter” (dvs.

bindende aftaler om fremtidig levering af gas en måned til tolv måneder frem i tid til en på forhånd aftalt pris).

Dette skyldes, at mekanismen kan påvirke såvel prisdannelsen på ICE-gasbørsen, samt herigennem de såkaldte

centrale modparter (CCP’er), som clearer handler og påtager sig risikoen i tilfælde af, at en

af handelsparterne i en

kontrakt ikke kan betale i henhold til aftalen.

For at afdække risiko opkræver CCP’en løbende likvide sikkerheder

(fx penge) fra handelsparterne baseret på lukke-

kursen på markedet. CCP’en er afhængig af

præcise prisinformationer og fungerende børshandlede markeder for at

kunne foretage en præcis risikohåndtering. En risiko har derfor været, at CCP’en skal opkræve betydeligt større sik-

kerheder hos handelsparterne, herunder energiselskaber. En anden risiko har været, at mekanismen kan medvirke

til, at handel flyttes til andre markeder eller øger de bilaterale handler (de såkaldte Over-the-Counter (OTC) handler),

som ikke er omfattede af mekanismen, og herved medføre mindre transparens om markedsforhold. Samlet set kan

forskydningen af

risici til CCP’erne eller OTC-markederne

have en negativ konsekvens for den finansielle stabilitet.

Anm.: For uddybning af konsekvenser henvsises der til Klima-, Energi- og Forsyningsningsministeriets samlenotat

om markedskorrektionsmekanismen af 2. december 2022 samt forelæggelse af sagen til forhandlingsoplæg i

Folketingets Europaudvalg 9. december 2022.

Kilde: Kommissionen og egen tilvirkninger.

Støttetiltag i EU-landene i lyset af inflationen mv.

Alle EU-lande vedtog i 2022 nationale støttetiltag i lyset af den høje inflation, her-

under særligt stigningerne i energipriserne. Udgifterne til økonomiske støttetiltag i

EU-landene i 2022 ventes ifølge Kommissionens opgørelse af 11. november 2022

samlet set at have udgjort ca. 1,2 pct. af EU’s

BNP

netto

(dvs. udgifter fratrukket

ekstraordinære indtægter, fx beskatning af overnormale profitter).

Der er store variationer mellem landene ift. det samlede omfang af de gennemførte

støttetiltag, hvor særligt lande i Sydeuropa (Grækenland, Italien, Malta og Spanien)

har vedtaget tiltag, der relativt set har det største omfang, mens de nordiske lande,

herunder Danmark, har vedtaget tiltag med mindst omfang,

jf. figur 1.

I Kommissionens opgørelse ventes der generelt reduktioner fra 2022 til 2023 i flere

landes udgifter til støttetiltag,

jf. figur 1.

Udviklingen afspejler, at støttetiltagene i

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 43 af 64

mange lande er midlertidige og planmæssigt udfases i primo 2023. Det ventede om-

fang af støttetiltag i 2023 er derfor generelt usikkert. Såfremt landenes nuværende

støttetiltag fastholdes omtrent uændret i 2023, skønner Kommissionen, at udgif-

terne på EU-niveau vil udgøre ca. 1,5-2,0 pct. af BNP.

Figur 1

Store forskelle i nettoudgifterne til støttetiltag på tværs af EU

Anm.: *For hele EU angiver opgørelsen for 2023 de samlede omkostninger, hvis eksisterende tiltag videreføres for

hele året. Omfanget af støttetiltag i 2023 er dog generelt vanskeligt at opgøre, da en stor andel af tiltag i landene

er midlertidige og planmæssigt udløber i starten af 2023.

Kilde: Kommissionens efterårsprognose (november 2022), opgjort pr. 31. oktober 2022.

Finansiel støtte til Ukraine

Rådet nåede 15. december 2022 til enighed om en samlet kompromisforslagspakke,

som indebærer ny makrofinansiel assistance til Ukraine i 2023 (MFA+) for 18 mia.

euro. Lånene ydes på meget favorable vilkår med Ukraines renteomkostninger dæk-

ket af EU-landene via nationale bidrag foreløbigt frem til 2027. Lånene til Ukraine

garanteres under EU-budgettets indtægtsloft. Støtten skal bidrage til at holde hån-

den under de ukrainske offentlige finanser og den makrofinansielle stabilitet i landet

i lyset af Ruslands invasion og det fortsat store finansieringsbehov, som af IMF

vurderes at udgøre omkring 3-4 mia. euro om måneden i 2023.

Kommissionen udbetalte 17. januar 2023 lånets første del på 3 mia. euro på bag-

grund af enighed med de ukrainske myndigheder om betingelserne for lånene, som

er fastlagt i et aftalememorandum (Memorandum of Understanding). Kommissio-

nen vil i 2023 skulle udarbejde bidragsaftaler med de enkelte EU-lande vedr. finan-

siering af Ukraines renteudgifter.

Der pågår aktuelt drøftelser mellem Ukraine og IMF om vejen frem mod et muligt

flerårigt låneprogram, der kan bidrage til at dække Ukraines finansieringsbehov over

de kommende år og understøtte den makrofinansielle stabilitet og økonomiske i

reformer i Ukraine. IMF har siden Ruslands invasion af Ukraine ydet finansiel støtte

for 2,7 mia. USD i særlige kriselån uden ledsagende politikbetingelser og yder tek-

nisk assistance til myndighederne i forhold til implementeringen af den økonomiske

politik og krisetiltag i lyset af krigen.

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 44 af 64

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 14. marts 2023 at have en drøftelse af økonomiske og finansielle

aspekter af Ruslands invasion af Ukraine.

Det er muligt, at ECOFIN vil skulle drøfte implikationerne af Ruslands invasion af

Ukraine for EU-landenes økonomier og håndteringen heraf, ligesom ECOFIN mu-

ligvis også vil gøre status på

EU’s markante sanktioner mod Rusland

og implemen-

teringen heraf. ECOFIN ventes derudover at drøfte udviklingen på de europæiske

energimarkeder og koblingen til de finansielle markeder, herunder bl.a. i lyset af

indførelsen af

EU’s

markedskorrektionsmekanisme, som trådte i kraft 15. februar

2023.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt bred opbakning blandt EU-landene til sanktionerne mod Rusland.

EU-landene ventes generelt at lægge vægt på vigtigheden af samarbejde og koordi-

nation på tværs af EU-landene for at imødegå konsekvenserne af krisen.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder det vigtigt, at ECOFIN løbende drøfter konsekvenserne af Rus-

lands invasion af Ukraine, herunder for økonomierne i EU-landene. Regeringen

arbejder løbende for så hårde og effektive økonomiske sanktioner mod Rusland

som muligt. Ift. tiltag til håndtering af de høje energiprisers konsekvenser for hus-

holdninger og virksomheder er det vigtigt, at finanspolitikken i EU-landene ikke

bidrager unødigt til at øge kapacitets- og inflationspres i økonomierne. EU skal

sætte yderligere fart på den grønne omstilling, så EU kan blive uafhængig af fossil

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 45 af 64

russisk energi. Regeringen støtter, at EU indtager en ledende rolle i forhold til øko-

nomisk assistance til Ukraine på kort sigt og i forhold til genopbygning på lang sigt.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet forelagt sagen vedr. de økonomiske

og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine, herunder senest til

orientering 10. februar 2023 forud for rådsmødet (ECOFIN) 14. februar 2023.

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 46 af 64

Dagsordenspunkt 6:

Internationale møder: Opfølgning på G20-møde

for finansministre og centralbankchefer 23.-24.

februar 2023 og forberedelse af G20- og IMF-

møder 12.-14. april 2023

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

Kommissionen og det svenske EU-formandskab ventes at afrapportere fra G20-mødet for finans-

ministre og centralbankchefer 23.-24. februar 2023. Derudover ventes ECOFIN både at drøfte

en overordnet fælles EU-holdning til G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 12.-13.

april og

EU’s fælles skriftlige erklæring til møderne i IMF’s ministerkomité, IMFC,

13.-14.

april.

Møderne afholdes i forbindelse med IMF’s og Verdensbankens

forårsmøder 10.-16. april.

2. Baggrund

Indien overtog 1. december 2022 det roterende formandskab for G20 fra Indone-

sien og afholdt et møde for finansministre og centralbankchefer 23.-24. februar

2023. Det var det første G20-møde under det indiske formandskab og EU var re-

præsenteret ved det svenske EU-formandskab og Kommissionen.

Der afholdes G20-møde for finansministre og centralbankchefer 12.-13. april 2023

samt møde i IMF’s ministerkomité, IMFC, 13.-14.

april 2023 i forbindelse med

IMF’s og Verdensbankens årsmøder

10.-16. april 2023.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes at modtage en afrapportering fra Kommissionen og det svenske

EU-formandskab vedr. G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 23.-24.

februar 2023. Derudover ventes ECOFIN at drøfte en overordnet fælles EU-hold-

ning (Terms of Reference) til G20-mødet for finansministre og centralbankchefer

og en fælles skriftlig EU-erklæring (IMFC statement) til møderne

i IMF’s minister-

komité, IMFC.

Afrapportering fra G20-mødet 23.-24. februar 2023

I det offentliggjorte kommuniké fra G20-mødet lægges bl.a. vægt på følgende:

•

Jordskælvet i Tyrkiet og Syrien:

G20 udtrykker sympati med ofrene i jordskæl-

vet i Tyrkiet og Syrien og opfordrer det internationale samfund til fortsat

at støtte nødhjælpsarbejdet og den efterfølgende genopbygning.

Krigen i Ukraine:

De fleste G20 lande fordømmer krigen i Ukraine og gør

opmærksom på, at aggressionen skaber stor menneskelig lidelse og forvær-

rer de eksisterende svagheder i den globale økonomi. G20-landene aner-

kender, at G20 ikke er forummet, hvor konflikter som denne løses, men at

sådanne konflikter kan have store konsekvenser for den globale økonomi.

Alle lande, undtagen Rusland og Kina, gjorde det klart, at det er essentielt,

at lande overholder international lov og ret, især beskyttelse af civile, og

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 47 af 64

•

fordømmer brug af atomvåben. Det blev understreget, at diplomati og di-

alog er essentielt for at løse kriser.

Global økonomi:

Økonomien har forbedret sig en anelse siden sidste møde i

oktober 2022. Den globale vækst er dog stadig langsom, og der er stadig

bekymrende tendenser vedrørende inflation og strammere finansielle vil-

kår, der risikerer at forværre gældssårbarheden i mange udviklingslande.

Der er derfor brug for politikker, der fremmer vækst og fastholder stabili-

tet. Især er det vigtigt med politikker, der styrker udbudssiden, mere speci-

fikt fokus på øget arbejdsudbud og lettelse af presset på priserne. G20 vil

fortsat have fokus på at bekæmpe protektionisme og tilskynder til fælles

indsats for at styrke og reformere WTO. G20 vil bygge videre på deklarati-

onen fra G20-mødet i Bali vedrørende fødevareusikkerhed og vil under-

søge makroøkonomiske scenarier og konsekvenser vedrørende fødevare-

og energiusikkerhed.

Udviklingslande:

G20 anerkender, at multilaterale udviklingsbanker spiller

en nøglerolle i finansiering af udviklingslande og reduktion af den globale

fattigdom. G20 vil derfor arbejde på at styrke de multilaterale udviklings-

banker, så de kan vokse sig større og øge deres vigtige støtte til verdens

udviklingslande. Yderligere gentager G20-landene deres tilsagn om at op-

retholde stærke og effektive finansielle sikkerhedsnet med et stærkt, kvote-

baseret IMF i centrum. G20 adresserer problemet vedrørende gældssår-

barheden i lav- og middelindkomstlande og ser det som en nødvendighed

at styrke den multilaterale koordinering for at adressere den forværrede

gældssituation.

Klima:

G20 gentager deres tilsagn om fortsat opbakning til målene i Paris-

aftalen og minder i den henseende om de udviklede landes forpligtigelse til

målet om at mobilisere 100 milliarder USD i klimafinansiering hvert år

frem til 2025. G20-landene lægger vægt på vigtigheden af yderligere klima-

finansiering og vil derfor tage initiativ til at finde yderligere finansiering til

opfyldelse af verdensmålene.

Sundhed:

G20 er opsat på at styrke de globale strukturer til forebyggelse af

pandemier gennem samarbejde mellem finans- og sundhedsministre under

Joint Finance and Health Task Force (JFHTF). G20 arbejder fortsat tæt

sammen med WHO for at sikre, at JFHTF styrker den globale infrastruk-

tur for sundhed.

Skat:

G20 vil fortsætte samarbejdet for et globalt fair, bæredygtigt og mo-

derne internationalt skattesystem og er fortsat opsat på en hurtig imple-

mentering af OECD/G20’s internationale skatteaftale bestående af to

spor. Der tilskyndes til at færdiggøre spor 1, og der ses med glæde på de

tiltag, der er taget i forbindelse med spor 2. Ligeledes anerkendes behovet

for en koordineret indsats for at få implementeret de to spor effektivt.

Kryptoaktiver:

G20 ser med glæde på de tiltag

Financial Statbility Board

(FSB)

har taget for regulere og overvåge krypto-aktiver, inklusiv de såkaldte stab-

lecoins. Ligesom de anerkender FSB’s generelle fokus på kryptoaktiver og

IMF’s analyse af implikationerne af kryptoaktiver.

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 48 af 64

•

Finansiel inklusion:

G20 føler sig fortsat forpligtet til at fremskynde finansiel

inklusion landene imellem og forsikrer, at ingen bliver efterladt tilbage.

G20 er begejstret for udviklingen de seneste år, men anerkender behovet

for yderligere tiltag for at adressere de tilbageværende udfordringer.

Hvidvask:

G20 anerkender det stigende behov for, at det internationale

samfund tager ansvar for effektivt at bekæmpe hvidvask og finansiering af

terror og tilskynder landene til at øge finansieringen for at styrke integrite-

ten og robustheden af det internationale finansielle system. G20 støtter

derfor Financial Action Task Force (FATF) og dens arbejde og ser frem til

dens konklusioner for at komme problemerne til livs.

Forberedelse af G20- og IMF-møder, 12.-14. april 2023

ECOFIN ventes at drøfte en overordnet fælles EU-holdning til G20-mødet for

finansministre og centralbankchefer 12.-13.

april og EU’s fælles skriftlige erklæring

til møderne i IMF’s ministerkomité, IMFC, 13.-14.

april. Møderne afholdes i for-

bindelse med IMF’s og Verdensbankens for-årsmøder

10.-16. april. ECOFIN ven-

tes på basis af drøftelsen at give Rådets Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC)

mandat til at færdiggøre EU’s position til G20-mødet

og møderne i IMFC.

Holdningen til G20-mødet ventes generelt at afspejle prioriteringer i den seneste

fælles EU-holdning til G20-mødet for finansministre og -centralbankchefer 24.-25.

februar 2023.

Den fælles skriftlige EU-erklæring til IMFC ventes generelt at afspejle prioriteringer

i den seneste skriftlige erklæring til

mødet i IMF’s ministerkomité,

IMFC, 13.-14.

oktober 2022.

Både holdningen til G20-mødet og den fællesskriftlige erklæring ventes derfor bl.a.

at lægge vægt på, at finanspolitiske tiltag i lyset af den høje inflation bør være be-

grænsede og målrettede, og at finanspolitikken fortsat skal understøtte den grønne

omstilling, at EU støtter det internationale arbejde med at forbedre fødevaresikker-

heden, at EU fortsat vil støtte Ukraine, og at EU støtter drøftelser om klimapolitik

i G20, herunder vedr. CO2-prisfastsættelse.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 49 af 64

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at tage Kommissionens og EU-formandskabets afrappor-

tering fra G20-mødet 23.-24. februar 2023 til efterretning.

Landene ventes generelt at kunne støtte den fælles EU-holdning til G20-mødet 12.-

13. april 2023 og den fælles EU-erklæring til IMFC-møderne 13.-14. april 2023 i

forlængelse af hidtidige EU-prioriteringer.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage Kommissionens og EU-formandskabets afrapportering fra

G20-mødet til efterretning.

Regeringen støtter generelt arbejdet i G20, herunder arbejdet med økonomisk gen-

opretning og en effektiv håndtering af pandemien, arbejdet med at assistere sårbare

lavindkomstlande, samt at G20 skal bidrage til at fremme den grønne omstilling af

den globale økonomi.

Regeringen forventer derudover generelt at kunne støtte budskaberne i den fælles

EU-holdning til G20-mødet og fælles EU-erklæring til IMFC-møderne i forlæn-

gelse af hidtidige EU-prioriteringer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev forelagt sagen om G20-mødet 23.-24. februar 2023

til orientering 10. februar 2023 forud for rådsmødet (ECOFIN) 14. februar 2023.

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 50 af 64

Dagsordenspunkt 7:

Revisionsrettens årsberetning om

budgetgennemførelsen i 2021

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret udgave af Finansministeriets samlenotat af 1. februar 2023. Nye/ændrede afsnit er

markeret med streg i margenen.

1. Resume

Revisionsretten præsenterede på ECOFIN den 6. december 2022 sin årsberetning om EU’s bud-

getgennemførelse for regnskabsåret 2021. På den baggrund forventes ECOFIN den 14. marts

2022 at vedtage sin rådshenstilling til Europa-Parlamentet om decharge for regnskabsåret 2021.

Retten skønner på baggrund af sin revision, at den mest sandsynlige fejlrate i betalingerne som

helhed er 3,0 pct. i 2021. Det er en stigning i forhold til 2020, hvor fejlraten var 2,7 pct. Rege-

ringen finder dette meget utilfredsstillende. Regeringen finder det dog tilfredsstillende, at Revisions-

retten for 15. år i træk har kunnet give en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed. I sin

beretning om EU-budgettets performance peger Retten samtidig

på, at EU’s tværgående politiske

prioriteter er integreret i udgiftsprogrammerne i varierende grad, og at Kommissionens rapportering

af EU-budgettets bidrag til de tværgående prioriteter er unøjagtig. Regeringen finder dette utilfreds-

stillende og finder, at der bør være et forøget fokus på resultatbaseret performancevurdering fra

Kommissionen.

Sagen har isoleret set hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

2. Baggrund

Ifølge Lissabon-traktatens artikel 319 meddeler Europa-Parlamentet Kommissio-

nen decharge for budgetgennemførelsen efter henstilling fra Rådet. Kommissionen

skal efterfølgende træffe passende foranstaltninger for at efterkomme bemærknin-

gerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om decharge.

Revisionsretten præsenterede på ECOFIN den 6. december 2022 sin årsberetning

om EU’s budgetgennemførelse for regnskabsåret 2021. Der ser siden blevet udar-

bejdet et udkast til en rådshenstilling til Europa-Parlamentet. ECOFIN forventes

at vedtage henstillingen den 14. marts 2023.

Revisionsrettens årsberetning og revisionserklæring

Revisionsrettens revisionserklæring bygger på revisionen af EU-budgettets indtæg-

ter og udgifter og afgives til Europa-Parlamentet og Rådet til brug for institutioner-

nes dechargebehandling, jf. også TEUF artikel 287, stk. 1. Erklæringen er todelt og

hviler på Revisionsrettens kontrol af henholdsvis regnskabernes rigtighed og de un-

derliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Fsva. regnskabernes rigtighed undersøger Revisionsretten, hvorvidt Kommissionen

har sikret anvendelsen af de korrekte regnskabsregler, og om Kommissionens for-

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 51 af 64

anstaltninger giver en rimelig sikkerhed for, at det endelige konsoliderede årsregn-

skab giver et retvisende billede af EU’s finanser.

Revisionsretten udtaler sig på den

baggrund om, hvorvidt EU’s endelige konsoliderede

årsregnskab rapporterer pen-

gestrømme og finansielle resultater fuldstændigt og nøjagtigt, og om aktiverne og

passiverne er registreret korrekt ved årets udgang.

På baggrund af revisionen af de underliggende transaktioners lovlighed og formelle

rigtighed drager Revisionsretten dels en række generelle konklusioner om overvåg-

nings- og kontrolsystemernes effektivitet, og fastslår dels den mest sandsynlige fejl-

rate vedrørende samtlige indtægts- og udgiftstransaktioner fordelt på budgettets ho-

vedområder. Revisionsretten opererer med et acceptabelt fejlniveau

på 2 pct.

Revisionsrettens metode er baseret på en repræsentativ stikprøve fra en række med-

lemslande, men revisionen giver ikke en vurdering af forvaltningen i de enkelte

medlemslande. Stikprøven sikrer, at der indsamles et tilstrækkeligt revisionsbevis til,

at Retten kan udtale sig om, hvorvidt midlerne er modtaget og brugt i overensstem-

melse med fastlagte fællesskabs- og kontraktbestemmelser, og om midlerne er be-

regnet korrekt og nøjagtigt. Bl.a. efterprøver revisionen, om transaktionerne har

fundet sted, om modtagerne var berettigede til at modtage støtten, og om de an-

meldte omkostninger og mængder var rigtige og støtteberettigede. Transaktionerne

eller betalingerne revideres helt ned til den endelige støttemodtager.

I 2021 omfattede årsberetningen for første gang udgifterne under genopretningsfa-

ciliteten. Retten har revideret enkeltbetalingen til Spanien, som var den eneste gen-

nemførte betalingsanmodning i 2021. Grundet genopretningsfacilitetens perfor-

mancebaserede karakter, bestod revisionen i at vurdere, om Kommissionen havde

indsamlet tilstrækkelig dokumentation i sin vurdering af opnåelse af de 52 delmål,

der var omfattet af den spanske betalingsanmodning.

Særskilt rapport om EU-budgettets performance

Foruden årsberetningen og revisorerklæringen har Revisionsretten for tredje år i

træk offentliggjort en rapport vedr. performance for programmerne under EU-bud-

gettet. Rapporten indgår i den samlede rapporteringen vedr. finansåret 2021 og fo-

kuserer på integrationen af fem tværgående politiske prioriteter i EU-program-

merne: 1) Bekæmpelse af klimaforandringer, 2) Beskyttelse af biodiversitet, 3)

Kønsligestilling, 4) FN’s Verdensmål og 5) Digital omstilling.

Rapporten er baseret på en gennemgang af 11 EU-programmer, som udgør 90% af

betalingerne under EU-budgettet,

ekskl. EU’s genopretningsinstrument (Next

Ge-

neration EU).

Rapporten vurderer, hvorvidt de tværgående prioriteter er inkorpore-

ret i de enkelte programmer samt om Kommissionens rapportering vedr. de tvær-

gående prioriteter er retvisende.

Den estimerede fejlrate er baseret på de anslåede finansielle effekter af de fejl, der kan kvantificeres. Ud fra

dette beregnes fejlenes estimerede indvirkning på budgettet ved at ekstrapolere de kvantificerede fejl til brug

for fastlæggelsen af ”den mest sandsynlige fejlforekomst”.

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 52 af 64

3. Formål og indhold

Det overordnede formål med Revisionsrettens årsberetning er at vurdere og give

erklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om rigtigheden af EU's konsoliderede

regnskab og om transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed. Revisionsretten

agerer som den eksterne revisor af EU’s finanser med henblik på at beskytte EU’s

finansielle interesse, navnlig ved at bidrage til at forbedre EU’s økonomiske forvalt-

ning.

Revisionsrettens årsberetning om EU-budgetgennemførelsen blev offentliggjort d.

13. oktober 2022.

Retten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlrate som

helhed ligger på.

3,0 pct. i 2021.

Det er en stigning i forhold til 2020, hvor den an-

slåede fejlforekomst var

2,7 pct.

Revisionsretten giver for 15. år i træk en

positiv erklæring

vedrørende regnskabernes

rigtighed, idet EU's regnskab i al væsentlighed giver et retvisende billede af EU's

finansielle stilling og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme.

Med hensyn til underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, kon-

kluderer Retten følgende:

•

Retten afgiver en

positiv erklæring

vedr. EU's egne indtægter

Retten afgiver en

positiv erklæring

vedr. genopretningsfaciliteten, som er ho-

vedkomponenten i EU’s

genopretningsinstrument (NextGenerationEU).

Det er første år, hvor en erklæring om genopretningsfaciliteten gives. I

2021 blev der alene gennemført én betalingsanmodning, hvor Retten

fandt, at 1 ud af 52 milepæle ikke var opfyldt tilstrækkeligt. Der vurderes

dog at være tale om en form for teknisk fejl, som ikke har materielle kon-

sekvenser.

Retten afgiver en

negativ

erklæring om udgifterne som helhed. Dette er

tredje år i træk, at der afgives en negativ erklæring herom. Den negative er-

klæring forklares med den nævnte fejlrate på 3 pct. Herunder udgør udgif-

ter med høj risiko, særligt refusionsbaserede udgifter, størstedelen af fejlra-

ten med en anslået fejlforekomst på 4,7 pct. (4,0 pct. i 2020). Denne

gruppe af udgifter udgør samtidig en større del af de samlede udgifter i

2021 (63 pct.) end i 2020 (59 pct.)

•

Uddybende om fejlraten og dens udvikling over tid

Revisionsretten påpeger, at skønnet over fejlforekomsten i EU-budgettet ikke er en

måling af svig, ineffektivitet eller spild. Det er et skøn over, hvor mange af midlerne

der ikke burde have været udbetalt, fordi de ikke blev anvendt i overensstemmelse

med de gældende regler og bestemmelser. Svig derimod er forsætlig vildledning for

vindings skyld. Sager, hvor der er konkret mistanke om svig indberettes til OLAF,

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 53 af 64

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, som i fornødent omfang efterfor-

sker og følger op på sagerne. Revisionsretten oplyste, at den i 2021 sendte 15 sager

til OLAF med mistanke om svig på grundlag af 740 reviderede transaktioner. I 2020

var der ifølge Revisionsretten 6 sådanne sager.

Retten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlrate som

helhed ligger på 3,0 pct. i 2021. Der er tale om en stigning i fejlraten på 0,3 procent-

point fra 2020, hvor fejlraten var 2,7 pct., jf. figur 1.

Figur 1

Revisionsrettens skøn for den mest sandsynlige fejlrate for EU-budgettet som helhed (2007-2021)

Pct.

10,0%

9,0%

8,0%

7,0%

6,0%

5,0%

4,0%

3,0%

2,0%

1,0%

0,0%

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Øvre fejlgrænse

Mest sandsynlige fejlforekomst

Nedre fejlgrænse

5,2%

3,9%

4,8%

3,7%

6,9%

4,5%

4,4%

3,8%

3,1%

3,00%

3,3%

2,4%

2,6%

2,7%

Kilde: Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2021

Niveauet for fejl aftog væsentligt fra 2012 til 2017, men har derefter været svagt

stigende. Set over en længere periode er fejlraten dog generelt blevet reduceret, hvil-

ket bl.a. kan tilskrives overvågnings- og kontrolforanstaltninger og regelforenklin-

ger.

Uddybende om fejlraten for forskellige udgiftstyper

Igen i år peger Revisionsretten på en klar sammenhæng mellem måden udgifter

afholdes på og risikoen for fejlforekomster. Revisionsretten skelner mellem områ-

der, hvor der vurderes at være høj hhv. lav risiko i forhold til lovlighed og formel

rigtighed. Områder med

høj risiko

er hovedsaligt godtgørelsesordninger, hvor EU

godtgør støtteberettigede omkostninger til en støttemodtager på baggrund af en

udgiftsanmeldelse. Områder med

lav risiko

er hovedsaligt rettighedsordninger, hvor

der ikke godtgøres bestemte udgifter, men midlerne udbetales, når visse betingelser

er opfyldt.

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 54 af 64

Fejlforekomsten for udgifter med høj risiko estimeres i 2021 at udgøre 4,7 pct. mod

4,0 pct. i 2020. Samtidig er andelen af udgifter med høj risiko steget fra 59 pct. i

2020 til 63 pct. i 2021. Figur 2 viser fordelingen af udgifter med høj risiko fordelt

på udgiftsområderne i EU’s flerårige finansielle ramme.

Figur 2

Udgifter med hhv. høj og lav risiko fordelt

på udgiftsområderne i EU’s flerårige finansielle ramme (mia.

euro)

Høj risiko

Lav risiko

1 - Det indre

2 - Samhørighed,

4 - Migration og 5 - Sikkerhed og

marked, innovation

resiliens og

Naturressourcer og grænseforvaltning

forsvar

og det digitale

værdier

miljø

område

6 - Naboområder

7 - Europæisk

og verden

offentlig forvaltning

Kilde: Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemgørelsen for 2021

Figur 3 viser de mest hyppige fejltyper for udgifter med høj risiko konstateret af

Revisionsretten samt deres andel af den samlede fejlforekomst. Det største bidrag

til den samlede anslåede fejlforekomst for udgifter med høj risiko kommer fra ud-

gifter, der ikke opfylder de nødvendige betingelser for at blive godkendt under EU-

finansierede projekter (ikke-støtteberettigede omkostninger i omkostningsanmel-

delser) eller ikke overholder miljøforpligtelserne. Disse udgør 40 pct. af den samlede

anslåede fejlforekomst i 2021 To andre bidrag til den samlede fejlforekomst kom-

mer fra ikke-støtteberettigede projekter/aktiviteter eller støttemodtagere (24 pct.)

og alvorlige fejl i forbindelse med offentligt indkøb (19 pct.).

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 55 af 64

Figur 3

Fejltypernes andel af den samlede fejlforekomst for udgifter med høj risiko, 2017-2021

2017

2018

2019

2020

10%

2021

20%

30%

40%

50%

60%

61%

Ikke-støtteberettigede omkostninger og manglende overholdelse af

miljøkrav

32%

29%

34%

39%

40%

45%

40%

21%

24%

16%

20%

19%

11%

12%

11%

Ikke-støtteberettigede projekter/aktiviteter eller støttemodtagere

Alvorlige fejl i forbindelse med offentlige indkøb

Betalinger uden dokumentation

Fejl begået af Kommissionen og af formidlingsorganer

Kilde: Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemgørelsen for 2021

Uddybende om de enkelte udgiftsområder

Fejlraterne varierer på tværs af udgiftsområderne. For 2021 har Revisionsretten esti-

meret en fejlrate specifikt for tre udgiftsområder, hvor stikprøven indeholdt en til-

strækkelig stor mængde transaktioner. For udgiftsområde 1

– ”Det indre marked,

innovation

og det digitale områder” estimeres fejlraten til 4,4 pct., for udgiftsom-

råde 2

– ”Samhørighed, resiliens og værdier” estimeres fejlraten til 3,6 pct. og for

udgiftsområde 3

– ”Naturressourcer og miljø” estimeres fejlraten til 1,8 pct.

Udgiftsområde 1 - Det indre marked, innovation og det digitale område

Dette udgiftsområde forvaltes hovedsageligt direkte af Kommissionen, som udbe-

taler tilskud til offentlige eller private støttemodtagere, som deltager i et EU-projekt.

Størstedelen af udgiftsområdet udgøres af forsknings- og innovationsprogrammet

Horizon. Derudover indeholder udgiftsområdet en række programmer vedr. rum-

met, transport, energi og digitale tjenester samt investeringsfonden InvestEU.

Hovedparten af de konstaterede fejl inden for dette udgiftsområde skyldes ikke-

støtteberettigede direkte personaleomkostninger, alvorlige overtrædelser af reglerne

for offentlige udbud samt ikke-støtteberettigede omkostninger. En stor del af fejl-

raten kan henføres til fejl i anmeldelsen af personaleomkostninger i forskningspro-

grammerne, hvor Revisionsretten peger på, at reglerne er komplekse på trods af

bestræbelser på forenkling.

Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen, 1) at Kommissionen tilskynder

støttemodtagere til at anvende et it-værktøj til anmeldelse af personaleomkostnin-

ger, 2) at der udarbejdes vejledning om forskellene på støtteberettigelsesregler i de

forskellige programmer, 3) at Kommissionen forbedrer sin forudgående kontrol

med anmeldelse af personaleomkostninger, 4) at Kommissionen forbedrer sin vej-

ledning til støttemodtagernes uafhængige revisorer, samt 5) at Kommissionens for-

bedrer IT-understøttelsen af ansøgningsprocessen.

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 56 af 64

Udgiftsområde 2

–

Samhørighed, resiliens og værdier

Udgiftsområdet består af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørig-

hedsfonden, Den Europæiske Socialfond, Erasmus+, rentebetalinger til de fælles

genopretningslån samt andre mindre ordninger. Hovedparten af udgifterne afhol-

des under delt forvaltning mellem Kommissionen og medlemslandene.

Revisionsretten fremhæver, at fejlene i denne udgiftsområde særligt skyldes ikke-

støtteberettigede udgifter og overtrædelse af statsstøttereglerne. Revisionsretten pe-

ger derudover på, at den eksisterende kontrol hos revisionsmyndighederne fortsat

ikke er tilstrækkelig til at afbøde den iboende risiko på udgiftsområdet.

Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen, 1) at Kommissionen gentager

kravene for godtgørelse af støttemodtagere over for forvaltningsmyndighederne, 2)

at Kommissionen sikrer at nationale ordninger bidrager effektivt til programmå-

lene, 3) at Kommissionen gentager kravene om bekræftelse af NEET-status over

for programmyndighederne i den Europæiske Socialfond, 4) at Kommissionen kon-

trollerer covid19-vaccineproducenternes overholdelse af forhåndsindkøbsaftaler, 5)

at Kommissionen indskærper over for de uafhængige revisorer, at der skal sikres et

revisionsspor, som Kommissionen efterfølgende kan anvende, samt 6) at Kommis-

sionen i sine årlige aktivitetsrapporter fremlægger oplysninger om igangværende sa-

ger under retsstatsmekanismen.

Udgiftsområde 3

–

Naturressourcer og miljø

Udgiftsområdet omfatter den fælles landbrugspolitik samt øvrige mindre program-

mer. Størstedelen af udgiftsområdet udgøres af direkte betalinger, som finansieres

fuldt ud af EU-budgettet. En mindre del udgøres af programmer for udvikling af

landdistrikter og markedsforanstaltninger, som medfinansieres af medlemsstaterne.

Udgifterne afholdes under delt forvaltning mellem Kommissionen og de nationale

betalingsmyndigheder.

Revisionsretten estimerer fejlraten for udgiftsområdet til 1,8 pct., hvilket er under

væsentlighedsgrænsen på 2 pct. Fejlraten forklares hovedsageligt med ikke-støtte-

berettigede modtagere, aktiviteter, projekter og udgifter samt administrative fejl.

Revisionsretten fremhæver, at fejlraten kunne have været reduceret, hvis betalings-

myndighederne havde anvendt alle tilgængelige oplysninger ved tilskudsudmålin-

gen.

Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen, 1) at Kommissionen bør lette

udvekslingen af bedste praksis for så vidt angår medlemsstaternes brug af nye tek-

nologier til kontrol af betalinger og 2) at Kommissionen bør udføre revisioner,

overvågning og evaluering for at bekræfte, at finansieringen under den såkaldte for-

anstaltning 21 (til afhjælpning af likviditetsproblemer for landbrugere og små og

mellemstore virksomheder sfa. covid-19) er målrettet de rette modtagere.

Udgiftsområde 4 og 5

–

Migration og grænseforvaltning samt Sikkerhed og forsvar

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 57 af 64

Udgiftsområderne præsenteres samlet af Revisionsretten, og udgøres af en række

fonde for asyl-, migrations-, integrations- og grænseforvaltningsarbejde samt Fon-

den for Intern Sikkerhed. Størstedelen af udgifterne i disse fonde udmøntes under

delt forvaltning mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Derudover omfatter

udgiftsområdet en række decentrale agenturer, herunder Frontex.

Stikprøvens størrelse giver for dette udgiftsområde ikke mulighed for at estimere

en fejlrate. Revisionsretten peger dog på, at der er blevet konstateret fejl vedr. mang-

lende dokumentation, ikke-støtteberettigede omkostninger og offentlige udbud.

På baggrund af revisionen anbefaler Revisionsretten, 1) at Kommissionen giver

støttemodtagere yderligere vejledning i reglerne for dokumentation og reglerne for

offentlige udbud, og 2) at Kommissionen bør foretage en mere målrettet kontrol af

udgifternes støtteberettigelse.

Udgiftsområde 6

–

Naboområder og verden

Udgiftsområdet omfatter instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og in-

ternationalt arbejde

–

et globalt Europa, instrumentet til førtiltrædelsesbistand og

humanitære hjælpeforanstaltninger samt andre mindre aktioner og programmer.

Størstedelen af udgifterne udmøntes ved direkte eller indirekte forvaltning.

Stikprøvens størrelse giver for dette udgiftsområdet ikke mulighed for at estimere

en fejlrate. Revisionsretten konkluderer, at der er stor risiko for fejl i udgiftsområ-

det. De mest almindelige fejl inden for udgiftsområdet var udbetaling af tilskud for

ikkeafholdte udgifter ikke-støtteberettigede omkostninger, manglende dokumenta-

tion og fejl i forbindelse med offentlige udbud.

På baggrund af revisionen anbefaler Revisionsretten, 1) at Kommissionen træffer

passende foranstaltninger for at sikre, at ikke-afholdte omkostninger fratrækkes før

betaling eller afregning, 2) at Kommissionen styrker kontrollen med udarbejdelse

af finansieringsaftaler vedr. budgetstøtte, og 3) at Kommissionen specificerer, hvor-

dan den estimerer restfejlfrekvensen.

Udgiftsområde 7

–

Europæisk offentlig forvaltning

Udgiftsområdet omfatter udgifter til personale, bygninger, udstyr, energi og øvrige

administrative omkostninger for EU’s institutioner.

Revisionsretten konkluderer, at fejlraten er under væsentlighedstærsklen på 2,0 pct.

De hyppigst konstaterede fejl vedrører offentlige udbud. Derudover konstaterede

Revisionsretten fejl vedr. EU-delegationernes indkøb og lokale ansættelser.

På baggrund af revisionen anbefaler Revisionsretten, 1) at Europa-Parlamentet re-

viderer sine retningslinjer for politiske gruppers anvendelse af reglerne for offent-

lige udbud, 2) at Den Fælles Udenrigstjeneste træffer foranstaltninger for at sikre

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 58 af 64

overholdelse af udbudsreglerne og 3), at Den Fælles Udenrigstjeneste forbedrer ud-

dannelser og vejledning vedr. delegationernes ansættelsesprocedurer for lokalt an-

satte.

Uddybende om genopretnings- og resiliensfaciliteten

Revisionen af genopretnings- og resiliensfaciliteten adskiller sig fra revisionen af

EU’s budget, idet udbetaling af midler sker efter en vurdering af opfyldelsen af de

mål og milepæle, der indgår i de enkelte medlemsstaters genopretningsplaner. Der

sker dermed ikke vurdering i Kommissionen af, hvorvidt de enkelte omkostninger

er støtteberettigede, overholder reglerne om udbud og statsstøtte mv., da dette an-

svar påhviler medlemsstaterne.

Revisionen omfattede én betalingsanmodning fra Spanien på 11,5 mia. euro. An-

modningen vedrørte 52 delmål, som Kommissionen vurderede alle var opfyldt. Re-

visionsretten finder dog, at Kommissionen ikke tilstrækkeligt har vurderet alle ele-

menter af ét delmål i den spanske genopretningsplan. Delmålet vedrører implemen-

tering af ændringer i selskabsskatten, og er en del af en reform, der bl.a. har til

hensigt at sikre en minimumsbeskatning af selskaber på 15 pct. Revisionsretten fin-

der, at der er foretaget en passende vurdering af alle milepæle. Revisionsretten fin-

der dog, at eftersom satsen på 15 pct. indgår i beskrivelsen af reformen, burde den

ligeledes indgå i vurderingen af milepælen. Kommissionen og de spanske myndig-

heder har dog meddelt, at det aldrig var hensigten, at minimumsskattesatsen på 15

pct. skulle indgå i det konkrete delmål, men at satsen er en mellemfristet målsætning,

som andre milepæle ligeledes bidrager til. Fejlen vurderes derfor af Revisionsretten

til ikke at være væsentlig.

På baggrund af revisionen anbefaler Revisionsretten, 1) at Kommissionen på klarere

vis begrunder, hvis elementer vurderes ikke at være relevante for vurderingen af mål

og delmål, 2) at Kommissionen udvikler en metode til suspension af betalinger og

3), at Kommissionen sikrer bedre dokumentation af vurderingen af mål og mile-

pæle.

Uddybende om Revisionsrettens rapport vedr. EU-budgettets performance

Revisionsrettens rapport vedr. EU-budgettets performance blev offentliggjort d.

14. november 2022.

I performancerapporten konkluderer Retten, at de fem tværgående politiske priori-

teter var blevet integreret i EU-programmerne i varierende grad ved afslutningen af

2021. Klima og biodiversitet var i overvejende grad integreret i de 11 undersøgte

programmer, mens kønsligestilling

i begrænset omfang var integreret. FN’s Ver-

densmål og digital omstilling var delvist integreret.

Retten konkluderer videre, at Kommissionens rapportering vedr. EU-budgettets

bidrag til opfyldelse af de tværgående prioriteter fortsat ikke er nøjagtig. Retten

finder, at Kommissionen overvurderer, hvor mange midler der har været anvendt

på de tværgående prioriteter. Retten henviser bl.a. til at Kommissionens estimater

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 59 af 64

for EU-budgettet bidrag til klimaområdet var overstimeret med 72 mia. euro i pe-

rioden 2014-2020, og peger på, at der fortsat er svagheder i Kommissionens esti-

mater.

Endelig påpeger Retten, at Kommissionen med sin nuværende metodologi ikke

måler på udgifternes faktiske effekt på de tværgående prioriteter. Ifm. decharge-

proceduren for 2020 opfordrede Rådet til, at Kommissionen skulle sætte større

fokus på resultatbaserede performanceindikatorer. Kommissionen rapporterer, at

den har igangsat et pilotprojekt herom, som Retten dog finder, at der er sket util-

strækkeligt fremskridt i.

4. Europa-Parlamentet udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig, idet Rådets henstilling indgår som

en del af Europa-Parlamentets beslutningsgrundlag. Parlamentet forventes at træffe

afgørelsen om afgivelse af decharge i maj 2023.

5. Nærhedsprincippet

Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet

foretages på EU-niveau. Regeringen skønner derfor, at sagen er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Rådets behandling af årsberetningen har ingen lovgivningsmæssige eller økonomi-

ske konsekvenser og ej heller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Revisi-

onsretten, jf. Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 3. Dette indebærer, at Rigsrevisi-

onen altid deltager ved Rettens revisionsbesøg i Danmark, ligesom al korrespon-

dance med Retten herom foregår gennem Rigsrevisionen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger/forhandlingssituationen

Der er et generelt ønske i Rådet om at nedbringe fejlraten, ligesom Rådet generelt

beklager stigningen i fejlraten fra 2020 til 2021, og at fejlraten fortsat er over væ-

sentlighedstærsklen på 2 pct. Der er imidlertid forskellige opfattelser af, hvilket bil-

lede, der med Revisionsrettens erklæring er baggrund for at tegne. Af samme grund

er der ligeledes forskellige opfattelser af den rette overordnede tone i Rådets hen-

stilling samt hvilke midler, der skal tages i brug for at nedbringe fejlraten.

En større gruppe lande har i forhandlingerne ønsket, at selvom henstillingen skal

afspejle, at fejlraten er over væsentlighedstærsklen, skal det ligeledes anerkendes, at

der er sket en stabilisering af fejlraten, som er på et lavere niveau end den historisk

har været. Samtidig ønsker denne gruppe afspejlet, at fejlraten under udgiftsområde

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 60 af 64

3 (naturressourcer og miljø) er reduceret. Endelig har man ønsket det afspejlet, at

Kommissionen har estimeret væsentligt lavere fejlrater end Revisionsretten.

En række lande i Rådet har derimod sammen med Danmark arbejdet for, at Rådets

henstilling i stedet tydeligt afspejler, at Rådet finder Revisionsrettens afvisende er-

klæring vedrørende betalinger såvel som en fejlrate over væsentlighedsgrænsen dybt

beklagelig. Denne gruppe anser derudover stigningen i den samlede fejlrate som et

tegn på, at der ikke er sket en forbedring af den formelle rigtighed og lovlighed af

EU’s udbetalinger ift. det foregående års revionserklæring. Enkelte lande forventes

på den baggrund potentielt ikke at stemme for Rådets henstilling.

Henstillingen forventes vedtaget med et kvalificeret flertal.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det meget utilfredsstillende, at den overordnede fejlrate anslås til

3,0 pct. i 2021, hvilket er over væsentlighedstærsklen på 2 pct. og samtidigt udgør

en stigning i den anslåede fejlrate. Regeringen anser stigningen i fejlraten som et

tegn på, at der ikke er sket den nødvendige forbedring af rigtigheden og lovligheden

af EU’s udbetalinger.

Regeringen finder det derfor vigtigt, at de identificierede pro-

blemer adresseres tilstrækkeligt af Kommissionen og medlemslandene med henblik

på, at fejlraten nedbringes hurtigst muligt.

Regeringens finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten for 15. år i træk har kun-

net give en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og dermed anser EU's

regnskaber for at give et retvisende billede af indtægter og udgifter samt EU's fi-

nansielle stilling.

Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten har afgivet en positiv er-

klæring om transaktionerne lovlighed og formelle rigtighed, vedrørende egne ind-

tægter

og genopretningsfaciliteten, som er hovedkomponenten i EU’s genopret-

ningsinstrument (NextGenerationEU).

Regeringen finder det meget utilfredsstillende, at Revisionsretten har været nødsa-

get til at afgive en negativ erklæring for betalingerne som helhed.

Regeringen anerkender, at forvaltningen og kontrollen med EU-budgettet er en

kompliceret opgave, og det er en central prioritet for regeringen, at der fokuseres

på de bagvedliggende årsager til kompleksiteten, og at der arbejdes hen imod enk-

lere regler, som vil lette administrationen for både myndigheder og støttemodtagere.

Det er samtidig regeringens holdning, at krav om mere kontrol skal stå mål med de

administrative byrder og den finansielle risiko for EU-budgettet i de enkelte med-

lemslande.

Regeringen finder det positivt, at Revisionsretten med sin rapport om performan-

cevurdering har øget fokus på effektmåling og vurdering af resultatopnåelsen. Det

er væsentligt for at sikre, at EU’s budget prioriteres til områder med reel EU-mer-

værdi.

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 61 af 64

Regeringen finder det utilfredsstillende, at Kommissionens rapportering vedr. EU-

budgettets bidrag til tværgående politiske prioriteter fortsat er unøjagtig. Regeringen

finder, at der bør være et forøget fokus på resultatbaseret performancevurdering

frem for opgørelser baseret på udgifternes omfang. Regeringen finder det dog sam-

tidigt vigtigt, at performancevurderingerne skal stå mål med den administrative

byrde forbundet hermed. Regeringen tillægger Revisionsrettens konklusioner cen-

tral betydning og finder det væsentligt, at Revisionsrettens anbefalinger fuldt ud

adresseres i dechargeproceduren og implementeres af Kommissionen og medlems-

staterne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Finansministeren forelagde sagen til forhandlingsoplæg d. 10. februar.

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering d. 2. december.

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 62 af 64

Dagsordenspunkt 8:

Retningslinjer for EU’s budget

for 2024

KOM dokument foreligger ikke.

Revideret udgave af Finansministeriets samlenotat af 1. februar 2023. Nye/ændrede afsnit er

markeret med streg i margenen.

1. Resume

Rådet forventes i lighed med tidligere år at drøfte samt vedtage rådskonklusioner om Rådets prio-

riteter for EU’s budget

for det kommende år.

Rådet forventes bl.a. at fremføre, at der i budgettet skal sikres tilstrækkelig margen til lofterne til

håndtering af uforudsete udgifter. Rådet forventes ligeledes at opfordre til ansvarlig budgettering

samt overholdelse af sunde budgetprincipper, herunder med særskilt fokus på, at Kommissionen

skal præsentere forslag, som kan sikre den finansielle holdbarhed af udgiftskategorien for admini-

stration. Rådet forventes endvidere at understrege væsentligheden i forudsigelighed i medlemsstater-

nes bidrag til EU’s budget.

Regeringen agter på det foreliggende grundlag at tilslutte sig rådskonklusionerne om retningslinjerne

for EU’s

2024-budget.

2. Baggrund

Rådet forventes på linje med tidligere år at drøfte Rådets prioriteter for næste års

budget, således at disse kan fremføres i god tid før Kommissionen fremlægger sit

budgetforslag for 2024. Medlemslandene forventes at opnå enighed om konklusio-

nerne på ECOFIN-rådsmødet den 14. februar 2023.

3. Formål og indhold

Rådet forventes at fremhæve, at budgettet for 2024 spiller en vigtig rolle i at udvikle

og levere på EU’s prioriteter, herunder at vise EU's solidaritet og støtte til Ukraine.

Det forventes, at Rådet vil lægge vægt på, at

alle EU’s institutioner respekterer alle

elementerne i MFF-aftalen. Det forventes ligeledes, at Rådet finder, at det fremsatte

budget skal være i overensstemmelse med de budgetmæssige principper, der frem-

går af

EU’s

finansforordning, herunder princippet om etårighed, sund finansfor-

valtning og gennemsigtighed. Det forventes dertil, at Rådet vil understrege, at der

skal udvises budgetdisciplin og fremhæve, at finansieringen af nødvendige udgifter

skal ske ved prioriteringer i overensstemmelse med de politiske målsætninger.

Rådet forventes at fremhæve, at budgettet for 2024 skal være realistisk, at budget-

teringen skal være hensigtsmæssig, og at der i overensstemmelse med den interin-

stitutionelle aftale med Europa-Parlamentet af 16. december 2020 sikres tilstrække-

lig margen under udgiftslofterne til håndtering af uforudsete udgifter. Det forventes

dertil, at der vil blive lagt vægt på, at der er tilstrækkelige ressourcer til implemente-

ring af EU’s prioriteter og igangsættelse af nye programmer. Dette indebærer, at

budgettet honorerer forpligtigelser fra foregående MFF-periode. Det understreges,

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 63 af 64

at der som led heri skal afdækkes muligheder for finansiering via omprioriteringer.

Samtidig forventes det, at der vil være fokus på kontinuerlig monitorering af ni-

veauet for indgåede forpligtelser, der henstår til betaling.

Det forventes, at Rådet vil fremhæve behovet for forudsigelighed i medlemsstater-

nes bidrag til EU’s budget og i betalingerne fra EU til medlemsstaterne. Rådet frem-

hæver vigtigheden i, at fremskrivninger er pålidelige og præcise, så medlemsstaterne

har mulighed for rettidigt at håndtere deres bidrag til EU’s budget.

Det forventes, at Rådet understreger, at brugen af ændringsbudgetter bør begræn-

ses, samt at fremsættelse af ændringsbudgetter bør ske rettidigt mhp. at undgå af-

brydelser i EU’s programmer. Rådet inviterer Kommissionen til at fremsætte æn-

dringsbudgetter vedrørende indtægtssiden særskilt. Rådet understreger sin forplig-

telse til at forholde sig til ændringsbudgetterne så hurtigt som muligt.

I lyset af udgiftspresset på udgiftskategorien for administration, herunder som følge

af et øget antal ansatte ved særligt Europa-Parlamentet samt den mekaniske lønre-

gulering for EU-ansatte, opfordres Kommissionen til at præsentere tiltag, der kan

sikre holdbarheden af udgiftskategorien samt sikre at de særlige fleksibilitetsinstru-

menter ikke skal anvendes hertil. Herudover opfordrer Rådet til, at der sikres en

koordineret tilgang til cybersikkerhed mhp. at modgå finansielle byrder.

Rådet forventes at opfordre Kommissionen til rettidigt at fremsætte budgetforslaget

for 2024, således Rådet har mulighed for at analysere forslaget og foretage en grun-

dig forberedelse af sin position. Kommissionen opfordres ligeledes til at fortsætte

sine bestræbelser for at forbedre de forklarende dokumenter, der ledsager budget-

forslaget, ved at gøre dem simplere, mere præcise og mere transparente. Kommis-

sionen anmodes om at stille det fulde sæt af dokumenter til rådighed, som retnings-

linjerne i artikel 41 i finansforordningen foreskriver. Dette gælder også vedrørende

midler under EU’s genopretningsinstrument.

Rådet forventes ligeledes at anmode Kommissionen om løbende at informere om

formålsbestemte indtægter, der tilføres EU-budgettet,

herunder midler under EU’s

genopretningsinstrument samt rentebetalingerne hertil.

Endelig forventes det, at Rådet vil opfordre alle institutioner til at sikre en effektiv

og konstruktiv budgetprocedure i overensstemmelse med de frister, der fremgår af

Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TFEU). I særdeleshed invi-

teres Kommissionen til at spille rollen som ærlig mægler under hele budgetproce-

duren og understøtte forligsproceduren ved at sikre rettidig levering af udkastene

for fælles konklusioner med al relevant information.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3938 (økonomi og finans) den 14. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 14/3-23

Side 64 af 64

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Rådets retningslinjer medfører isoleret set ingen statsfinansielle konsekvenser, sam-

funds-, erhvervsøkonomiske eller administrative konsekvenser. Retningslinjerne er

vejledende for Rådets position til EU’s 2024-budget,

som forventeligt vil have kon-

sekvenser for det danske EU-bidrag.

8. Høring

Ikke relevant

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene er overordnet set delt i to grupper af lande: På den ene side lægger en

gruppe af lande vægt på budgetdisciplin og sikring af tilstrækkelige margener til brug

for håndtering af eventuelle uforudsete udgifter. På den anden side lægger en

gruppe af lande vægt på, at der i budgettet sikres et tilstrækkeligt niveau for betalin-

ger, herunder særligt til samhørighedspolitikken. Der ventes generelt bred støtte til

ønsket om tiltag til at sikre den finansielle holdbarhed af udgiftskategorien for ad-

ministration.

Retningslinjerne forventes vedtaget med enstemmighed.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det centralt, at det fremgår af retningslinjerne, at der sikres til-

strækkelige margener under udgiftslofterne til håndtering af uforudsete udgifter, og

at budgettet overholder sunde budgetprincipper. Regeringen finder det i forlæn-

gelse heraf vigtigt, at der er fokus på, at merudgifter finansieres via omprioriteringer.

Regeringen finder det ligeledes væsentligt, at Kommissionen opfordres til at frem-

sætte effektive forslag, der kan håndtere udgiftspresset under udgiftskategorien for

administration mhp. at sikre den finansielle holdbarhed, herunder ved at alle insti-

tutioner overholder den interinstitutionelle aftale om et stabilt antal ansatte. Rege-

ringen støtter, at Kommissionen fremlægger opdateret information om renteudgif-

terne under genopretningsinstrumentet samt de makrofinansielle lån til Ukraine.

På ovenstående baggrund forventes det, at man fra dansk side kan tilslutte sig det

foreliggende udkast

til retningslinjer for EU’s 2024-budget.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Finansministeren forelagde sagen til orientering d. 10. februar 2023.