Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 3941 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2023-732
Den 8. marts 2023
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 20. marts 2023
SAMLENOTAT
1. Ruslands aggression mod Ukraine ................................................................................................................. 2
2. Tunesien ........................................................................................................................................................ 4
3. EU’s strategiske kompas
................................................................................................................................ 6
4. EU-støtte til Ukraine ...................................................................................................................................... 8
 Rådsmøde nr. 3941 (udenrigsanliggender) den 20. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 20/3-23
2673426_0002.png
1. Ruslands aggression mod Ukraine
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet den 20. marts ventes en bred drøftelse af Ruslands aggression mod Ukraine. Indholdet af
drøftelsen forventes at have særligt fokus på global outreach, fødevaresikkerhed, sanktioner, accountability og en
mulig drøftelse af den ukrainske fredsformel i lyset af Kinas fremsatte 12-punkts fredsplan.
2. Baggrund
Rusland har iværksat nye offensiver og udviser fortsat ingen vilje til at indgå i reelle
forhandlinger. Der pågår voldsomme kampe i byerne Vuhledar og Bakhmut. Den russiske
mobilisering til en lang krig ses over en bred kam: økonomisk, militært og mediemæssigt.
Virksomheder i Rusland mobiliseres ligeledes, og staten kan via ny lovgivning nu pålægge
private virksomheder at omstille produktionen til at understøtte den militære indsats.
FN’s
Generalforsamling vedtog ifm. markeringen af årsdagen for Ruslands ulovlige invasion af
Ukraine, den 22.-24. februar 2023, en resolution for fred i Ukraine. Et overvældende flertal af
141 medlemslande stemte for resolutionen, mens kun seks lande stemte imod sammen med
Rusland. 32 lande afstod fra at stemme. Som ved andre lignende FN-resolutioner i forlængelse
af Ruslands invasion af Ukraine har EU-kredsen, herunder også Danmark, sammen med
ligesindede lande gennemført en omfattende diplomatisk indsats mhp. at sikre opbakning til
resolutionen. Kina fremlagde den 24. februar et kinesisk bud på 12 punkter for fred i Ukraine.
Udspillet følger den velkendte kinesiske holdning til krigen i Ukraine, hvormed man undgår at
fordømme Ruslands invasion af Ukraine samtidig med, at USA, EU og NATO ansvarliggøres
for at true Ruslands legitime sikkerhedshensyn.
Krigen har accelereret en allerede eksisterende fødevarekrise. Sortehavsaftalen er af central
betydning for eksport af ukrainsk korn ud gennem Sortehavet til verdensmarkedet. Aftalen,
som for nuværende udløber den 18. marts, har dæmpet stigningerne i de globale fødevarepriser
og betydet, at korn er nået ud til udviklingslande, der er hårdt ramt af den globale fødevarekrise.
Ukraine har siden krigens udbrud eksporteret 50 mio. tons korn mv., via Sortehavsaftalen,
EU’s
solidaritetsbaner og Ukraines eget initiativ Grain from Ukraine. Danmark har støttet det
ukrainske initiativ med 10 mio. kr. gennem WFP.
Det er forventningen, at flere medlemsstater på rådsmødet vil fremføre ønsker og
forventninger til fremtidige sanktionspakker mod både Rusland og Belarus. Dertil forventes, at
man på mødet vil drøfte bekæmpelse af omgåelse af de eksisterende sanktioner.
3. Formål og indhold
Der forventes for nuværende særligt fokus på global outreach, accountability,
fødevaresikkerhed, sanktioner samt en mulig diskussion af den ukrainske fredsformel i lyset af
Kinas fremsatte fredsplan. Den ukrainske udenrigsminister Kuleba forventes at deltage i
drøftelsen virtuelt.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
 Rådsmøde nr. 3941 (udenrigsanliggender) den 20. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 20/3-23
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke-relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes fortsat bred opbakning blandt medlemslandene til militær, økonomisk og
humanitær støtte til Ukraine. Der er en bred erkendelse af, at situationen ikke blot vedrører
Ukraine, men hele den europæiske sikkerhedsarkitektur og principperne for global fred og
sikkerhed. Dertil forventes bred opbakning til forberedelse af yderligere sanktioner.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen fortsætter støtten til Ukraine og bakker op om yderligere tiltag, der kan opnås
enighed om. Danmark støtter generelt op om at afsøge alle muligheder for accountability-
mekanismer i Ukraine, herunder hvad angår aggressionsforbrydelsen. Regeringen støtter
ligeledes op om evt. nye sanktioner mod Rusland og Belarus, samt forbedret implementering og
modarbejdelse af omgåelse af eksisterende sanktioner. I den forbindelse er det helt centralt med
fortsat tæt koordination med partnere og allierede.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 10. februar 2023.
 Rådsmøde nr. 3941 (udenrigsanliggender) den 20. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 20/3-23
2673426_0004.png
2. Tunesien
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet forventes en drøftelse af den politiske udvikling i Tunesien, den kriseramte økonomi, samt det
øgede antal irregulære migranter, der i det seneste år er ankommet til Europa via Tunesien. Fra dansk side
støttes et styrket EU-partnerskab med Tunesien, herunder i forhold til håndteringen af irregulær migration,
klimaforandringer, demokrati og menneskerettigheder. Partnerskabet består bl.a. af udviklingsindsatser
målrettet forbedringen af de socioøkonomiske levevilkår samt indsatser til adressering af irregulær migration.
2. Baggrund
De seneste års politiske og økonomiske udvikling i Tunesien er bekymrende. Siden medio 2021
har præsident Kaïs Saïed afskediget regeringen, suspenderet parlamentet og gennemført
forfatningsændringer, der koncentrerede flere elementer af den lovgivende, udøvende og
dømmende magt hos præsidenten. Samtidig har regeringen indskrænket civilsamfundets
råderum, herunder gennem anholdelser af politikere, aktivister og forretningsfolk, der anklages
for konspiration imod statens sikkerhed. Tunesien har afholdt parlamentsvalg ad to omgange,
henholdsvis i december 2022 og januar 2023, begge gange med lav valgdeltagelse på ca. 11%.
Valgene blev boykottet af størstedelen af de etablerede politiske partier og oppositionskræfter,
der har opfodret til nyvalg til præsidentposten og fremført, at den lave valgdeltagelse er udtryk
for præsidentens manglende legitimitet i befolkningen.
Den økonomiske situation i Tunesien er stærkt udfordret. COVID-19 og de afledte
konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine har forværret eksisterende udfordringer, og landet
udfordres af periodisk mangel på basale fødevarer, høje inflationsrater samt høj arbejdsløshed. I
tillæg til den eksisterende EU-bistand allokerede EU i 2022 25 mio. euro til Tunesien for at
afhjælpe fødevarekrisen. Tunesien er fortsat i forhandlinger om en IMF-aftale for at afhjælpe
landets akutte økonomiske krise. For at kunne indgå aftalen, skal den tunesiske regering
forpligte sig til at gennemføre en række langsigtede reformer af bl.a. skattesystemet, den
offentlige lønsum og landets statslige subsidier for at sikre Tunesiens økonomiske stabilitet. EU
opfordrede i februar til, at aftalen underskrives snarest.
Udviklingen i landet har over det seneste år medført en stigning i antallet af irregulære
ankomster fra og via Tunesien til EU. Der kom ca. 106.000 irregulære migranter til EU via Den
Centrale Middelhavsrute i 2022. I 2023 er Tunesien det fortrukne afrejseland for migranter, der
anvender Den Centrale Middelhavsrute. Stigende diskrimination af afrikanske migranter i
Tunesien kan risikere at medføre yderligere irregulær migration mod EU. I
migrationssamarbejdet med Tunesien støtter EU bl.a. grænseforvaltning, beskyttelse og
socioøkonomisk reintegration af hjemvendte tunesere. Der er enighed i EU om, at reformer er
nødvendige, og at samarbejdet med Tunesien bør fokusere på at mindske migrationspresset.
3. Formål og indhold
Der forventes en drøftelse af den økonomiske og politiske udvikling i Tunesien over de seneste
to år, herunder håndteringen af det øgede migrationspres med henblik på en fælles EU-tilgang.
Der forventes ikke rådskonklusioner.
 Rådsmøde nr. 3941 (udenrigsanliggender) den 20. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 20/3-23
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes overordnet enighed om behovet for at støtte en politisk proces i Tunesien, der
får landet tilbage til fuld overholdelse af demokratiske principper samt vedtagelse af
nødvendige reformer, der kan afhjælpe den økonomiske krise. Der forventes enighed om
behovet for at styrke samarbejdet med Tunesien om at imødegå den irregulære migration mod
EU.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side støttes et styrket EU-partnerskab med Tunesien, herunder i forhold til
håndteringen af irregulær migration, klimaforandringer, demokrati og menneskerettigheder.
Partnerskabet består blandt andet af udviklingsindsatser målrettet forbedring af de
socioøkonomiske levevilkår og imødegåelse af fødevarekrisen samt et regionalt program for
Nordafrika 2021-27, hvor håndtering irregulær migration og tilbagesendelse indgår som del
heraf.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
 Rådsmøde nr. 3941 (udenrigsanliggender) den 20. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 20/3-23
2673426_0006.png
3. EU’s strategiske kompas
KOM-nr. foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender inkl. forsvar)
den 20. marts 2023 forventes EU’s udenrigsministre og
forsvarsministre at drøfte EU’s strategiske kompas og implementeringen heraf –
med afsæt i erfaringen fra det
første år og perspektiverne fremadrettet. Fra dansk side har man aktivt støttet op om implementeringen af
tiltagene i EU’s strategiske kompas i anerkendelsen af, at EU skal tage et større ansvar for egen sikkerhed.
2. Baggrund
EU’s strategiske kompas blev vedtaget for ét år siden på rådsmødet (udenrigsanliggender inkl.
forsvar) den 21. marts 2022 og med efterfølgende endossering af stats- og regeringscheferne på
Det Europæiske Råd den 24.-25. marts 2022. Kompasset er udviklet på baggrund af en fælles
trusselsanalyse, der konkluderer, at sikkerhedslandskabet i dag er mere ustabilt, komplekst og
fragmenteret end nogensinde før, hvorfor der er behov for et mere handlekraftigt EU.
Kompasset sætter retningen for EU’s fælles sikkerheds-
og forsvarspolitik de næste 5-10 år og
fokuserer på at styrke EU’s samarbejde inden for krisestyring, partnerskaber,
modstandskraft
og kapabiliteter. Nogle af de væsentligste tiltag i kompasset er etableringen af en militær EU-
reaktionskapacitet på op til 5.000 personer, fælles investeringer i strategiske forsvarskapaciteter,
etableringen af en værktøjskasse mod hybride
trusler samt fokus på øget samarbejde med EU’s
partnerlande og -organisationer.
3. Formål og indhold
På rådsmødet den 20. marts 2023 forventes en orientering om status for implementeringen af
EU’s strategiske kompas. Der forventes efterfølgende at være en
drøftelse af erfaringerne fra
det første år efter vedtagelsen af EU’s strategiske kompas og den videre vej frem for
implementeringen af tiltagene i kompasset.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
EU’s strategiske kompas har ikke i sig selv statsfinansielle eller administrative konsekvenser for
Danmark. Implementeringen af de enkelte tiltag i kompasset kan dog blive fulgt op af konkrete
retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne konsekvenser, som i
givet fald først vil kunne vurderes, når der foreligger konkrete tiltag.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
 Rådsmøde nr. 3941 (udenrigsanliggender) den 20. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 20/3-23
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes generelt, at medlemslandene bakker op om den videre implementering af de
enkelte tiltag i EU’s strategiske kompas. Der er generelt et ønske
blandt medlemslandene om, at
EU skal tage et større sikkerheds-
og forsvarspolitisk ansvar, særligt i EU’s nærområder.
Opbakningen til et styrket udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitisk samarbejde i EU er dertil
intensiveret af Ruslands invasion af Ukraine og nødvendigheden af at sikre en koordineret
europæisk tilgang i støtten til Ukraine samt et stærkere europæisk samarbejde om sikkerhed og
forsvar. Der er herudover et bredt udsnit af lande, der har lagt særlig vægt på vigtigheden af at
sikre komplementaritet med NATO og det transatlantiske samarbejde i bredden og dybden af
EU’s øgede engagement på det sikkerheds-
og forsvarspolitiske område.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side har man aktivt støttet op om implementeringen af tiltagene
i EU’s strategiske
kompas i anerkendelsen af, at EU skal tage et større ansvar for egen sikkerhed. I det hidtidige
arbejde med kompasset har man fra dansk side særligt fokuseret på vigtigheden af at sikre mere
robuste og modstandsdygtige europæiske samfund,
effektiv udnyttelse af EU’s
cyberdiplomatiske værktøjskasse og imødegåelsen af hybride trusler. Danmark har understreget
behovet for, at EU sikrer et tæt partnerskab med bl.a. NATO, FN og USA i implementeringen
af EU’s strategiske kompas.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 17. marts
2022.
 Rådsmøde nr. 3941 (udenrigsanliggender) den 20. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 20/3-23
2673426_0008.png
4. EU-støtte til Ukraine
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet
(udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 20. marts 2023 ventes en drøftelse af EU’s støtte til
Ukraine i lyset af Ruslands aggression. Drøftelsen forventes at have særligt fokus på Ukraines behov for
ammunition samt behovet for at øge den europæiske forsvarsindustris produktionskapacitet af ammunition. Fra
dansk side ses behov for, at EU-landene fortsætter den militære støtte til Ukraines forsvarskamp og
imødekommer de ukraineske væbnede styrkers akutte behov, herunder særligt ift. ammunition.
2. Baggrund
Ruslands omfattende militære aggression mod Ukraine fortsætter på trettende måned. Siden
begyndelsen af krigen har Den Europæiske Fredsfacilitet vist sig som en effektiv ramme ift. at
understøtte medlemsstaternes våbendonationer til Ukraine. Den Europæiske Fredsfacilitet har
indtil videre sikret militær støtte til Ukraines væbnede styrker på i alt €3,6 mia. gennem
vedtagelsen af syv trancher af bistandsforanstaltninger og refusion til medlemsstater, der har
doneret militært materiel og våben. Grundet særligt behovet for at fortsætte støtten til Ukraine
enedes stats- og regeringscheferne den 15. december 2022 om at forøge Den Europæiske
Fredsfacilitets budget med 2 mia. euro (2018-priser) med mulighed for en forøgelse på op til i
alt 5,5 mia. euro (2018-priser) senere efter behov.
Ukraine har et akut behov for ammunition, herunder særligt artilleriammunition. Der er således
øget fokus på EU’s tilgang til militærstøtte til Ukraine, herunder at sikre ammunitionslevering
og øget ammunitionsproduktion i Europa. Dette for at sikre en hurtig, tilstrækkelig og
bæredygtig forsyning til Ukraine og til medlemsstaterne, der har doneret og fremadrettet
forventes at donere store mængder ammunition fra egne lagre til Ukraine. Opbygning af øget
produktionskapacitet i den europæiske forsvarsindustrisektor kræver en længerevarende indsats.
For at løse udfordringen med manglen på ammunition på kort og langt sigt pågår der aktuelt
drøftelser blandt medlemsstaterne af en række forskellige forslag. Forslagene omfatter bl.a.
donation af ammunition, fællesindkøb af ammunition til Ukraine samt tiltag til opskalering af
produktionskapaciteten i den europæiske forsvarsindustri. De forskellige forslag lægger op til, at
Den Europæiske Fredsfacilitet og Det Europæiske Forsvarsagentur kan anvendes som
understøttende rammer ift. at sikre øget donation og fællesindkøb af ammunition.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 20. marts 2023 forventes en drøftelse af
EU’s militære støtte til Ukraine. Centralt i drøftelsen vil stå EU’s muligheder for at
imødekomme Ukraines akutte ammunitionsbehov samt behovet for at øge den europæiske
forsvarsindustris produktionskapacitet med afsæt i forskellige forslag.
Dertil forventes andre aspekter af EU’s militære støtte til Ukraine, herunder gennem EU’s
militære mission til støtte for Ukraine og Den Europæiske Fredsfacilitet, at kunne blive drøftet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
 Rådsmøde nr. 3941 (udenrigsanliggender) den 20. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 20/3-23
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for miljøet
eller beskyttelsesniveauet. Modaliteten for og det finansielle omfang af den konkrete
udmøntning af de initiativer, der drøftes, er endnu ikke præciseret. Sagen kan have
statsfinansielle konsekvenser, hvis det besluttes, at Den Europæiske Fredsfacilitet skal anvendes
som ramme for helt eller delvist at finansiere donationer eller fællesindkøb af ammunition,
enten direkte eller gennem et samarbejdsprojekt i regi af Det Europæiske Forsvarsagentur.
Såfremt fællesindkøb finansieres gennem Den Europæiske Fredsfacilitet, forventes dette at
kunne rummes inden for den principbeslutning om forøgelse af budgettet for Den Europæiske
Fredsfacilitet, som Rådet for udenrigsanliggende besluttede den 12. december 2022 med
endossering fra Det Europæiske Råd den 15. december 2022. I principbeslutningen nåede
Rådet til enighed om en forøgelse af budgettet med 2 mia. euro (2018-priser, ca. 2,2 mia. euro i
2023-priser) og anerkendte samtidig, at der kunne være behov for yderligere forhøjelser op til
5,5 mia. euro (2018-priser, ca. 6,1 mia. euro i 2023-priser) senere. Forøgelsen på 2 mia. euro
forventes vedtaget i Rådet snarest. Danmark finansierer 2,3 pct. af det samlede budget for Den
Europæiske Fredsfacilitet, svarende til en dansk finansieringsandel på ca. 380 mio. kr. (2023-
priser) for en forøgelse på 2 mia. euro og 1.050 mio. kr. (2023-priser) for en forøgelse på 5,5
mia. euro over perioden 2024-2027.
Såfremt fællesindkøb foretages af en større medlemsstat, enten direkte eller gennem et
samarbejdsprojekt i regi af Det Europæiske Forsvarsagentur, vil det være valgfrit for
medlemslandene at deltage. Hvis Danmark vælger at deltage under en sådan ramme, vil der
skulle tages særskilt stilling til finansiering.
Danmark er ikke medlem af Det Europæiske Forsvarsagentur. Beslutningsforslag B30 om
dansk deltagelse i Det Europæiske Forsvarsagentur og det Permanente Strukturerede
Samarbejde (PESCO) på forsvarsområdet behandles i øjeblikket i Folketinget. Det vurderes
umiddelbart på det forhåndenværende grundlag, at Danmark kan deltage i samarbejdsprojektet
om fællesindkøb i regi af Det Europæiske Forsvarsagentur, hvis Danmark bliver medlem af Det
Europæiske Forsvarsagentur i de kommende måneder.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er blandt medlemsstaterne bred opbakning til at prioritere hurtige leverancer af
ammunition til Ukraine. Samtidig er der bred støtte til fællesindkøb af ammunition til Ukraine
samt tiltag til at øge den europæiske forsvarsindustris ammunitionsproduktion. For mange
medlemsstater udestår dog afklaring af centrale spørgsmål om finansiering og
produktionskapacitet bredere set.
 Rådsmøde nr. 3941 (udenrigsanliggender) den 20. marts 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 20/3-23
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side ses behov for, at EU-landene fortsætter den militære støtte til Ukraines
forsvarskamp og imødekommer de ukraineske væbnede styrkers akutte behov. Samtidig støtter
Danmark løsninger, der kan sikre forsyning af ammunition til Ukraine f.eks. gennem
fællesindkøb og adressering af udfordringerne med at øge den europæiske forsvarsindustris
produktionskapacitet på længere sigt med henblik på fortsat militært støtte til Ukraine samt
genopfyldning af medlemsstaternes egne lagerbeholdninger.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.