Rådsmøde nr. 3943 (transport, telekommunikation og energi) den 28. marts 2023 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde (transport, tele og energi) 28/3-23

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 3943 - transport, tele og energi Bilag 2
Offentligt

Notat til Folketingets Europaudvalg

Dato

18. marts 2023

Rådsmøde (energi) den 28. marts 2023

Dagsorden

Forslag til forlængelse af rådsforordning om koordinerede foran-

staltninger til reduktion af efterspørgslen efter gas

Politisk aftale/vedtagelse

Side

Side 1/10

Rådsmøde nr. 3943 (transport, telekommunikation og energi) den 28. marts 2023 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde (transport, tele og energi) 28/3-23

1. Forslag til forlængelse af rådsforordning om koordinerede foran-

staltninger til reduktion af efterspørgslen efter gas

KOM(2023) 174 final

Nyt notat.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 20. marts 2023 fremsat forslag om forlængelse af

Rådets forordning om koordinerede foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen

efter gas. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 122, stk. 1.

Med forslaget forlænges perioden for det frivillige reduktionsmål i gasforbruget med

et år. Forslaget betyder, at hver medlemsstat frivilligt skal fortsætte med at foretage

en reduktion i gasforbruget med mindst 15 pct. (frivilligt reduktionsmål) i perioden fra

1. april 2023 til 31. marts 2024, samt i tilfælde af, at kriseniveauet ”unionsalarm”

erklæres, obligatorisk skal reducere sit gasforbrug med mindst 15 pct. Med forslaget

lægges der derudover op til, at reference- og reduktionsperioden gøres helårlig fra

1. april 2023 til 31. marts 2024. Formålet med forslaget er at sikre EU’s gasforsy-

ningssikkerhed i en situation, hvor der fortsat vil være usikkerhed om forsyningssitu-

ationen i EU frem mod den kommende vintersæson 2023/24. Medlemsstaterne har

fortsat fleksibilitet i forhold til at vælge, hvilke tiltag der anvendes til at reducere gas-

forbruget.

Forslaget vurderes ikke umiddelbart at medføre lovgivningsmæssige konsekvenser,

men vil have samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet

reduktionstiltag vil have en effekt på samfundet som sådan. Danmark forventes dog

at leve op til det nuværende reduktionsmål med en sikker margen (21 pct. i 2022),

og det forventes, at effekten af bl.a. igangsatte informationskampagner for energibe-

sparelser og de politiske aftaler, der er indgået i forlængelse af ”Danmark kan mere

II”, kan bidrage til at reducere gasforbruget tilstrækkeligt.

Regeringen finder, at usikkerheden om, hvordan situationen på energiområdet kan

udvikle sig i det kommende år, understreger vigtigheden af at forberede EU tilstræk-

keligt på et scenarie, hvor den kommende vinter kan byde på knaphed i gasforsynin-

gerne. Ud fra et solidaritetsprincip er regeringen generelt positiv over for forslaget.

Den fleksibilitet, som forordningen af 5. august 2022 giver medlemsstaterne ift. at

vælge, hvilke tiltag de vil iværksætte, skal fastholdes, ligesom det obligatoriske krav

om reduktion på mindst 15 pct. alene bør omfatte fossile gasser og ikke grønne gas-

ser.

Det svenske formandskab har lagt op til, at der skal opnås en politisk aftale om for-

slaget på energirådsmødet den 28. marts 2023.

Side 2/10

Rådsmøde nr. 3943 (transport, telekommunikation og energi) den 28. marts 2023 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde (transport, tele og energi) 28/3-23

2. Baggrund

Rådet har den 20. marts 2023 fremsat forslag til forlængelse af Rådets forordning

(EU) 2022/1369 af 5. august 2022 om koordinerede foranstaltninger til reduktion af

efterspørgslen efter gas, KOM(2023) 174 final. Forslaget har hjemmel i TEUF artikel

122, stk. 1, hvorefter Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal. Det fremgår af

TEUF artikel 122, stk. 1, at Rådet på forslag af Kommissionen i en ånd af solidaritet

mellem medlemsstaterne kan vedtage foranstaltninger, der er afpasset efter den

økonomiske situation, især hvis der opstår forsyningsvanskeligheder med hensyn til

visse produkter, navnlig på energiområdet. Forslaget er endnu ikke oversendt til Rå-

det i dansk udgave.

Rådsforordningen af 5. august 2022 blev vedtaget som led i Kommissionens ”vinter-

beredskabspakke” af 20. juli

2022. Vinterberedskabspakken har fokus på at styrke

Europas parathed, resiliens og beredskabshåndtering i lyset af de fortsatte udfordrin-

ger for EU’s forsyningssikkerhed.

Vinterberedskabspakken supplerer Kommissionens REPowerEU-plan af 18. maj

2022 og forordning 2022/1032 af 29. juni 2022 om opfyldning

af EU’s gaslagre.

RE-

PowerEU-planen har fokus på, hvordan

EU’s afhængighed af russiske fossile

brændsler kan udfases hurtigst muligt og senest i 2027 via tiltag, der omhandler

energibesparelser, diversificering af energiimport, acceleration af omstillingen af EU

til ren energi, smarte investeringer samt beredskabsplanlægning.

Det svenske formandskab har sat forslaget på dagsordenen for energirådsmødet

den 28. marts 2023 til opnåelse af politisk aftale.

3. Formål og indhold

Formålet med forlængelsen er at sikre EU’s gasforsyningssikkerhed i en situation,

hvor der kan opstå alvorlige udfordringer for gasforsyningen. En reduktion af efter-

spørgslen efter gas vil også bidrage til at sikre et tilstrækkeligt udbud og sænke ener-

gipriserne til gavn for forbrugerne i Unionen. Derfor vil foranstaltninger, der træffes

på EU-plan for at reducere efterspørgslen, være til gavn for alle medlemsstater ved

at mindske risikoen for en mere betydelig indvirkning på deres økonomier.

Med forslaget forlænges perioden for det frivillige reduktionsmål i gasforbruget med

et år. Forslaget betyder, at hver medlemsstat frivilligt skal fortsætte med at foretage

en reduktion i gasforbruget med mindst 15 pct. (frivilligt reduktionsmål) i perioden fra

1. april 2023 til 31. marts 2024, samt i tilfælde af, at kriseniveauet ”unionsalarm”

erklæres, obligatorisk skal reducere sit gasforbrug med mindst 15 pct.

Forslaget ændrer reference- og reduktionsperioden, således at denne gøres helårlig

og løber fra 1. april 2023 til 31. marts 2024 frem for reference- og reduktionsperioden

i det oprindelige forslag, som løber fra 1. august 2022 til 31. marts 2023. Med denne

ændring medtælles sommermånederne ligeledes i reduktion- og referenceperioden.

Side 3/10

Rådsmøde nr. 3943 (transport, telekommunikation og energi) den 28. marts 2023 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde (transport, tele og energi) 28/3-23

Følgende regler i Rådets nuværende forordning videreføres med forslaget:

Frivillige reduktionstiltag

Medlemsstaterne skal gøre deres yderste for at reducere deres nationale gasforbrug

med mindst 15 pct. sammenlignet med deres gennemsnitlige gasforbrug i en refe-

renceperiode fra 1. april 2017 til 31. marts 2022. I den nuværende forordning regnes

referenceperioden fra den 1. august til den 31. marts i de fem på hinanden fem føl-

gende år begyndende med perioden fra den 1. august 2017 til den 31. marts 2018.

Obligatoriske reduktionstiltag

Rådet kan efter forslag fra Kommissionen erklære unionsalarm. Unionsalarmen de-

fineres i forordningen af 5. august 2022 som et nyt EU-specifikt kriseniveau, der ud-

løser en obligatorisk reduktion af gasefterspørgslen. EU-alarmsituationen kan erklæ-

res via en gennemførelsesafgørelse, hvis det vurderes, at der er en betydelig risiko

for gasforsyningsknaphed. Alarmsituationen kan ligeledes erklæres, hvis der opstår

en usædvanlig høj efterspørgsel efter gas, som medlemsstaternes frivillige tiltag ikke

i tilstrækkeligt omfang kan håndtere, og som resulterer i væsentlige forringelser af

EU’s gasforsyningssituation.

Kommissionen kan desuden forelægge Rådet forslag om at erklære unionsalarm på

anmodning fra mindst fem kompetente myndigheder fra medlemsstaterne, der har

erklæret alarm på nationalt niveau i henhold til gasforsyningssikkerhedsforordnin-

gen

. Kommissionen konsulterer inden et forslag de relevante risikogrupper og gas-

koordinationsgruppen.

Rådet kan desuden på forslag fra Kommissionen ved hjælp af en gennemførelses-

afgørelse erklære alarmsituationen for ophørt, hvis der efter konsultation med med-

lemsstaterne i risikogrupperne og gaskoordinationsgruppen ikke længere vurderes

at være grundlag herfor.

Såfremt Rådet erklærer unionsalarm, skal hver medlemsstat reducere sit gasforbrug

med mindst 15 pct. i perioden fra 1. april 2023 til 31. marts 2024. Reduktionsandelen

skal beregnes ud fra medlemsstatens gennemsnitlige forbrug i den samme periode

de forgangne fem år. Frivillige reduktionstiltag, der er iværksat inden eventuel erklæ-

ring af alarmsituationen, kan medtælles i den obligatoriske reduktionsindsats.

Rådsforordningen af 5. august 2022 indeholder desuden en række undtagelser fra

den obligatoriske reduktionsforpligtelse. Bl.a. fritages medlemsstater, der ikke er di-

rekte sammenkoblet med andre medlemsstaters sammenkoblede gassystemer,

samt medlemsstater, der er synkroniseret med et tredjelands elsystem, hvis der sker

en desynkronisering fra det pågældende tredjelands system, og hvis driften af den

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2017/1938 af 25. oktober

2017om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden og ophævelse af for-

ordning (EU) nr. 994/2010.

Side 4/10

Rådsmøde nr. 3943 (transport, telekommunikation og energi) den 28. marts 2023 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde (transport, tele og energi) 28/3-23

isolerede strømforsyning er nødvendig for at sikre en sikker og pålidelig drift af strøm-

forsyningen.

Rådsforordningen introducerer desuden en mulighed for, at den enkelte medlems-

stat kan anmode om at få nedsat den obligatoriske reduktionsandel med maksimum

8 procentpoint dvs. fra 15 pct. til 7 pct. Denne anmodning kan kun imødekommes,

hvis medlemsstaten kan dokumentere, at den pga. ingen eller begrænsede forbin-

delser til andre medlemsstater ikke har mulighed for at bidrage til at øge gasforsy-

ningen til andre medlemsstater. Kommissionen skal inden, der træffes beslutning

herom, konsultere risikogrupperne, gaskoordinationsgruppen og andre relevante or-

ganer.

Valgfrihed fsva. reduktionstiltag

Medlemsstaterne kan frit vælge de reduktionstiltag, som de finder er passende og

nødvendige for at reducere efterspørgslen efter gas. Tiltagene skal være klart defi-

nerede, transparente, forholdsmæssige, ikke-diskriminerende og kontrollerbare. Til-

tagene må især ikke forvride konkurrencen eller den effektive funktion af det indre

gasmarked og må derudover ikke bringe forsyningssikkerheden i fare. Tiltagene skal

være markedsbaserede og sikre uafbrudt gasforsyning til beskyttede kunder eller

andre kunder som defineret i gasforsyningssikkerhedsforordningen ((EU)

2017/1938).

Medlemsstaterne skal prioritere tiltag, der berører ikke-beskyttede kunder ud fra ob-

jektive og gennemsigtige kriterier. Disse kriterier omfatter: a) virkningen af en afbry-

delse på de forsyningskæder, der er kritiske for samfundet, b) mulige negative virk-

ninger i andre medlemsstater, herunder kritiske forsyningskæder, c) potentielle lang-

varige skader på industrianlæg og d) mulighederne for at reducere forbruget og sub-

stituere produkter i EU.

Koordinering og monitorering

Medlemsstaterne skal sikre nødvendig koordinering af de frivillige og obligatoriske

reduktionstiltag. Hver medlemsstats kompetente myndighed skal desuden opdatere

den nationale nødplan senest 31. oktober 2022 med henblik på at reflektere frivillige

reduktionstiltag, ligesom nødforsyningsplanen for gas skal opdateres for at afspejle

situationen, hvis der erklæres en alarmsituation. Kommissionen skal konsulteres for

så vidt angår de reviderede planer.

De kompetente myndigheder skal monitorere gennemførelsen af de nationale reduk-

tionstiltag og rapportere til Kommissionen hver anden måned herom. Gaskoordinati-

onsgruppen skal assistere Kommissionen i forhold til monitoreringen. I nærværende

forslag ændres denne rapporteringskadence, således at medlemsstaterne månedligt

skal rapportere om reduktionen i den nationale efterspørgsel efter gas til Kommissi-

onen. Rapporteringen af den nationale gasefterspørgsel skal inddeles efter sektorer,

navnlig 1) input til elektricitets- og varmegenerering, 2) industri og 3) private og terti-

ære forbrugere.

Side 5/10

Rådsmøde nr. 3943 (transport, telekommunikation og energi) den 28. marts 2023 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde (transport, tele og energi) 28/3-23

Kommissionen kan i henhold til rådsforordningen af 5. august 2022 anmode en med-

lemsstat om at udarbejde en strategi, hvis Kommissionen kan konstatere, at med-

lemsstaten ud fra rapporteringerne ikke kan opfylde den obligatoriske reduktionsan-

del i tilfælde af en unionsalarm.

Ikrafttrædelse

Der lægges i forslaget op til, at forlængelsen træder i kraft den 1. april 2023 og vil

gælde et år fra denne dato, dvs. til og med 31. marts 2024.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres, da der er tale om en rådsforordning.

5. Nærhedsprincippet

Da forslagets formål alene kan opnås på EU-niveau og ikke i tilstrækkelig grad af

medlemsstaterne selv, finder Kommissionen, at nærhedsprincippet er overholdt.

Kommissionen henviser desuden til, at forslaget reflekterer det princip om energiso-

lidaritet, som er blevet bekræftet af EU-domstolen som et fundamentalt princip i EU-

retten.

På grundlag heraf er regeringen enig med Kommissionen i, at nærhedsprincippet er

overholdt.

6. Gældende dansk ret

Forslaget berører ikke umiddelbart gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser, da

der er tale om en forordning, som gælder direkte i dansk ret. Det kan dog ikke ude-

lukkes, at indførelse af nye reduktionstiltag vil kræve ændringer i love eller bekendt-

gørelser.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagets krav til rapportering hver måned om reduktionstiltag i gasforbruget og kra-

vene om revision af nationale nødforsyningsplaner vil have administrative konse-

kvenser for de berørte myndigheder

–

om end administrationen har begrænset om-

fang. Det bemærkes, at statslige merudgifter som følge af EU-sager holdes inden for

ressortministeriets egne rammer,

jf. Budgetvejledningens punkt 2.4.1.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan have samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. De høje gas-

priser har allerede medført en nedgang i det danske gasforbrug. Dette forventes

sammen med igangsatte informationskampagner om energibesparelser og adfærds-

ændringer, muligheden for brændselsskifte samt de politiske aftaler, der er indgået i

Side 6/10

Rådsmøde nr. 3943 (transport, telekommunikation og energi) den 28. marts 2023 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde (transport, tele og energi) 28/3-23

forbindelse med ”Danmark kan mere II”, isoleret set at kunne reducere det danske

gasforbrug tilstrækkeligt i forhold til at nå den foreslåede reduktion på 15 pct. I den

nuværende periode (august 2022 til marts 2023) er det lykkedes at opnå den frivillige

målsætning om en 15 pct. reduktion både i Danmark og i hele EU. Kommissionens

beregninger viser, at forlængelse af reduktionsmålet på 15 pct. med ét år vil være

hensigtsmæssigt ift. at fylde de europæiske gaslagre og komme fornuftigt igennem

vinteren 23/24, hvilket dog er behæftet med betydelig usikkerhed pga. vejr mv. Sce-

narierne for Danmark viser samme billede som Kommissionens fremskrivning.

Fra oktober 2022 har Danmark fået en ny forsyningsvej fra Norge via Baltic Pipe.

Denne forbindelse giver øget fleksibilitet for direkte indkøb af gas til danske kunder.

Dette har de to store danske gasleverandører, Andel og Ørsted, benyttet sig af, og

underskrevet kontrakter med Equinor om levering af norsk gas til Danmark frem til

hhv. januar og april 2024 (mængderne svarer til hhv. 12 pct. og 27 pct. af det forven-

tede gasforbrug i perioderne). Den europæiske forsyningssikkerhed er dog stadig

presset på grund af det markante fald i gasleverancer fra Rusland. På det europæi-

ske marked vil der derfor fortsat være risiko for at skulle afbryde ikke-beskyttede

gaskunder, såfremt de beskyttede gaskunders forbrug ikke kan dækkes, og der ikke

opnås tilstrækkelige besparelser

–

enten ved regulering eller blot pga. prissignalet.

Forslaget til forlængelse af reduktionsperioden kan bidrage til at afværge en situa-

tion, hvor der kan ske afbrydelse af ikke-beskyttede kunder i tilfælde af det betydelige

fald i gasleverancerne til EU fra Rusland ikke kan erstattes af anden gas, herunder

særligt flydende naturgas (LNG). Aktuelt udgør gas fra Rusland 6-8 pct. af importen.

En forbrugsreduktion som følge af forslaget vil umiddelbart have positive samfunds-

økonomiske konsekvenser, da de reduktioner, der er foretaget, formentlig er økono-

misk fordelagtige med høje gaspriser, og reduktionerne medfører en reduktion af

Danmarks importbehov for gas. I det omfang, at gasreduktionerne ikke er reelle be-

sparelser, men skift til importeret olie, bliver den samfundsøkonomiske gevinst ved

gasforbrugsreduktionerne mindre, end hvis der var tale om reelle besparelser.

Foretages der ikke en reduktion af gasforbruget på europæisk niveau, forventer bl.a.

Det Europæiske Energiagentur og Energistyrelsen en mangel på gas, der potentielt

kan aktivere en unionsalarm. Markedsaktørerne vil i dette tilfælde skulle øge den

danske gasimport på anden vis, såfremt der er gasmængder til rådighed på det eu-

ropæiske gasmarked. Dette scenarie forventes at medføre alvorlige konsekvenser

for den danske forsyning og vil derfor kunne få betydelige samfundsøkonomiske kon-

sekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Der kan blive tale om forskellige konsekvenser for erhvervslivet afhængigt af, hvilke

tiltag der anvendes til at reducere gasforbruget og afhængigt af, hvordan markedet

og gaspriserne udvikler sig. En omstilling til bl.a. andre brændselstyper og produktion

kan medføre øgede administrative og finansielle byrder. Energistyrelsens dialog med

Side 7/10

Rådsmøde nr. 3943 (transport, telekommunikation og energi) den 28. marts 2023 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde (transport, tele og energi) 28/3-23

de store ikke-beskyttede gaskunder har kortlagt, at flere større virksomheder har på-

begyndt langsigtede energieffektiviseringstiltag og omstillinger til el. Som følge af

høje gaspriser har en stor del af virksomhederne omstillet til andre brændsler, pri-

mært olie og såkaldt Liquified Petroleum Gas (LPG). Flere virksomheder anvender

hybride løsninger, hvor de har mulighed for at skifte til og fra gas alt efter markedets

prissignaler. De store virksomheders omstilling til særligt olie og LPG har været en

stor kilde til de danske gasreduktioner. Grundet disse hybride løsninger er omstilling

fra gas til olie og LPG ikke nødvendigvis varig. En stor del (ca. 90 pct.

) af de ikke-

beskyttede virksomheder, som Energistyrelsen har haft dialog med, har angivet olie

og LPG som alternative brændsler og forventes derfor at have mulighed for at overgå

fra olie og LPG tilbage til gas, såfremt virksomhederne har et økonomisk incitament

til at bruge gas.

Modsat forventes de erhvervsøkonomiske konsekvenser at kunne blive endnu større

i tilfælde af et totalt russisk eksportstop, som ikke kan erstattes af anden gas. Med-

fører dette en situation på gasmarkedet med høj efterspørgsel og manglende gas-

forsyning, og det derfor kan blive nødvendigt at erklære en nødsituation, vil de ikke-

beskyttede gaskunder i værste fald skulle afbrydes. Dette må forventes at have store

negative erhvervsøkonomiske konsekvenser

–

ligesom dette scenarie også har store

samfundsøkonomiske konsekvenser. Det er dog ikke muligt at kvantificere de øko-

nomiske konsekvenser af produktionsnedlukning som følge af gasafbrydelse.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget kan have positiv betydning for forsyningssikkerheden i Danmark, da det

har til hensigt at sikre, at der ikke opstår knaphed på gas i EU, særligt i vinteren

2023/2024.

8. Høring

Forslaget er ikke sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke kendskab til medlemsstaternes endelige holdninger til forslaget.

Det forventes dog, at en stor gruppe af medlemsstaterne ud fra et solidaritetshensyn

vil støtte forlængelsen af rådsforordningen af 5. august 2022.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser generelt positivt på forslaget om at forlænge reduktionsperioden i

rådsforordningen af 5. august 2022. Den aktuelle energisituation i EU understreger

fortsat vigtigheden af, at EU og medlemsstaterne forbereder sig tilstrækkeligt og sik-

rer sig bedst muligt mod en potentiel gasforsyningssikkerhedskrise. Det er i den for-

bindelse vigtigt, at EU og medlemsstaterne udviser solidaritet på tværs af EU og med

de medlemsstater, hvor en mulig afbrydelse af gasforsyninger herfra kan have bety-

procentsats af det totale gasreduktionspotentiale hos alle de adspurgte ikke-beskytte gas-

kunder i efteråret 2022

Side 8/10

Rådsmøde nr. 3943 (transport, telekommunikation og energi) den 28. marts 2023 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde (transport, tele og energi) 28/3-23

delige negative konsekvenser - ikke kun for husholdningerne og den samfundskriti-

ske infrastruktur, men også den del af industrien, der er vital for opretholdelsen af

samfundskritiske funktioner. Gasforsyningsknaphed vil ikke alene påvirke forsy-

ningssikkerheden i Europa, men vil

også have en betydelig indvirkning på EU’s sam-

lede økonomi. Således vil danske virksomheder, der eksempelvis er afhængige af

tyske leverancer, potentielt kunne blive ramt hårdt af en gasforsyningskrise i Tysk-

land, ligesom dansk eksport forventes at kunne blive berørt heraf.

Regeringen er enig i, at der ud over en frivillig indsats for at reducere gasforbruget,

også er behov for at forlænge reglerne for, hvornår medlemsstaterne skal forpligtes

til at reducere gasforbruget. Dette kan være med til at sikre, at der ikke opstår en

situation, hvor gasmarkedet kommer i en reel nødsituation. Regeringen finder, at der

skal være tale om en situation, som udgør en alvorlig risiko for EU’s gasforsynings-

sikkerhed, førend der erklæres en EU-alarmsituation. Regeringen er derfor tilfreds

med, at det er Rådet, der har beføjelsen til at erklære unionsalarm, da der dermed

sikres en tilstrækkelig koordination og inddragelse af medlemsstaterne.

Regeringen finder derudover, at det er væsentligt, at det fortsat alene er naturgas

–

og ikke grønne gasser som f.eks. biogas

–

der er omfattet af reduktionsandelen på

mindst 15 pct., da grønne gasser er vedvarende energikilder og af den grund indgår

i Kommissionens REPowerEU-plan som et tiltag, der skal gøre EU uafhængig af

russiske fossile brændsler. Det indre marked for grønne gasser er desuden endnu

ikke fuldt udbygget, hvorfor den danske produktion af grønne gasser i form af biogas

endnu ikke i tilstrækkeligt omfang og ud fra et forsyningsmæssigt perspektiv kan

komme andre lande til gode.

Regeringen finder, at det fortsat er vigtigt at fastholde rådsforordningens fleksibilitet

for medlemsstaterne til at vælge, hvilke tiltag der skal anvendes og giver mest me-

ning i forhold til at reducere gasforbruget nationalt

–

også i en situation, hvor der

erklæres EU-alarmsituation.

Regeringen finder det desuden væsentligt at fastholde, at forslaget på grund af dets

karakter af at være et kriseinstrument har en slutdato for, hvornår der ikke længere

er behov for at foretage reduktioner i gasforbruget i medlemsstaterne. I lyset af, at

EU har besluttet at gøre sig uafhængig af russisk gas hurtigst muligt, anses det ikke

for nødvendigt at fastholde en EU-forpligtelse om en specifik reduktionsandel for

gasforbruget i medlemsstaterne i en årrække på mere end det foreslåede. Derfor er

det positivt, at forlængelsen af reduktionsperioden fastlægges til foreløbigt ét år

Regeringen finder det positivt, at reduktions- og referenceperioden gøres helårlig. En

helårlig reduktions- og referenceperiode indebærer, at også sommermånederne

medregnes i reduktionsindsatsen. Dette vil forventeligt sætte fokus på forbrugsre-

duktioner i sommermånederne også, og at der dermed ikke indirekte tilskyndes til at

øge elproduktion på gas i sommermånederne.

Side 9/10

Rådsmøde nr. 3943 (transport, telekommunikation og energi) den 28. marts 2023 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde (transport, tele og energi) 28/3-23

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådets forordning (EU) 2022/1369 af 5. august 2022 om koordinerede foranstalt-

ninger til reduktion af efterspørgslen efter gas blev den 22. juli 2022 forelagt skrift-

ligt for Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg

Side 10/10