Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 3946 - udenrigsanliggender Bilag 2
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2023-1317
Den 20. april 2023
Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) den 4. maj 2023
SAMLENOTAT
1. Globale konsekvenser af den russiske aggressionskrig mod Ukraine ........................................................... 2
2. Reform af udviklingsbankerne ....................................................................................................................... 5
 Rådsmøde nr. 3946 (udenrigsanliggender) den 4 maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - udvikling 4/5-23
2694097_0002.png
1. Globale konsekvenser af den russiske aggressionskrig mod Ukraine
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (udvikling) ventes en drøftelse af de globale konsekvenser af den russiske aggressionskrig mod
Ukraine med virtuel deltagelse af UNCTAD’s generalsekretær,
Rebecca Grynspan. Regeringen støtter aktivt
op om håndteringen af de globale konsekvenser bl.a. i forhold til fødevareusikkerhed, samt stigende energipriser.
2. Baggrund
Ruslands invasion af Ukraine har
–
ud over de tragiske, menneskelige omkostninger i Ukraine
–
en række afledte globale effekter. Den forværrede fødevaresikkerhed samt de fluktuerende
fødevare- og energipriser har påvirket mange lande direkte eller indirekte. Cirka 82% af
lavindkomstlandene oplever over 5% inflation på fødevarepriser. I 2023 estimerer World Food
Programme, at der er 345 mio. akut fødevareusikre mennesker i 79 lande.
De stigende priser har ført til stigende gældsbyrder, hvilket betyder et øget behov for
bæredygtig finansiering. Det har ramt fattige og skrøbelige lande særligt hårdt. Hertil kommer,
at russisk desinformation har bidraget til en opfattelse i flere dele af verden af, at de vestlige
sanktioner mod Rusland er en af de primære årsager til de stigende globale fødevare- og
energipriser.
EU og medlemslandene har som svar på udfordringerne bidraget med øget humanitær
assistance såvel som en fremrykning samt forøgelse af EU’s udviklingsmidler til bl.a.
fødevaresikkerhed. EU arbejder også for langsigtet omlægning af fødevaresystemer og
landbrug, samt en forlængelse af de såkaldte solidaritetsbaner, der skal bidrage til eksport af
landbrugsprodukter ud af Ukraine til det globale fødevaremarked, herunder landene i syd.
Derudover har EU i juni 2022 sikret genanvendelsen af 600 mio. EUR i frigjorte midler under
den Europæiske Udviklingsfond til at afbøde fødevarekrisen og de økonomiske konsekvenser i
landene syd for Sahara, Caribien og Stillehavsregionen.
FN har spillet en nøglerolle i kølvandet på krigen i Ukraine, bl.a. ved at sikre en samlet respons
på konfliktens afledte, globale konsekvenser
–
med særligt fokus på fødevare-, energi- og
finanskriserne i udviklingslandene. Generalsekretæren for UNCTAD (FN’s konference for
handel og udvikling), Rebeca Grynspan, har en central placering i denne indsats som leder for
FN’s
Task Team vedr. adgang til fødevarer og gødning fra Ukraine.
Via FN’s Black Sea Grain Initiative, (BSGI), blev der fra august 2022 til april 2023 eksporteret i
alt 27,5 mio. tons hvede, majs og andre fødevareprodukter fordelt på mere end 1.500
skibstransporter
fra Ukraine. Ydermere er der via EU’s solidaritetsbaner siden maj 2022
eksporteret mere end 23 mio. tons korn, oliefrø og relaterede produkter. Det vurderes således,
at Ukraine i 2022 nåede et niveau på samlet korneksport, som er sammenligneligt med
eksporten året forinden, inden kriges udbrud ved brug af BSGI, EU’s solidaritetsbaner og
Ukraines eget initiativ, Grain from Ukraine.
 Rådsmøde nr. 3946 (udenrigsanliggender) den 4 maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - udvikling 4/5-23
BSGI aftalen udløber den 18. maj 2023, og der er stærk bekymring i FN og EU om, hvorvidt
Rusland vil gå med til yderligere forlængelse. Rusland har hele vejen igennem udsendt
desinformation om aftalen, har obstrueret den FN-ledede inspektion af skibene og har
kritiseret, at der ikke samtidig med eksport af ukrainsk korn er understøttet eksport af russisk-
produceret gødning. Rusland kræver, at EU fjerner sanktioner, som de facto blokerer for
russisk eksport, før man vil indgå en aftale om yderligere forlængelse, hvilket man fra EU’s side
ikke imødekommer. Der er dog stigende fokus på at imødekomme udfordringer mht.
betalingskanaler og uklarheder for bl.a. europæiske virksomheder ift. at landbrugs- og
fødevareprodukter ikke er sanktionerede af EU.
EU adresserer ligeledes disse udfordringer ved aktivt og struktureret at række ud til tredjelande
med henblik på dialog og handling. På rådsmødet for udenrigsanliggender i juni 2022
præsenterede EU’s højtstående repræsentant Josep Borrell derfor en EU-handlingsplan
for de
geopolitiske konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine. Derudover skal der i forhold til
EU’s partnerskab
med de afrikanske lande leveres på forpligtelserne fra EU-AU topmødet fra
februar 2022, herunder søsættes
en række flagskibsprojekter under EU’s Global Gateway-
initiativets Afrika-investeringspakke på 150 mia. EUR.
3. Formål og indhold
Indholdet af drøftelsen ventes at fokusere på et øget EU-FN-samarbejde om håndteringen af
de afledte konsekvenser af krigen i Ukraine. Hertil forventes drøftelsen at dække Black Sea
Grain Initiative med tematiske vinkler om bl.a. lavindkomstlande og klimakrisen, samt EU’s
arbejde med at sikre solidaritetsbaner. Opfølgning på EU-AU-topmødet ventes også at indgå i
drøftelsen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred opbakning i EU kredsen til et stærk EU-FN samarbejde i forhold til
håndtering af konsekvenserne af krigen i Ukraine. Der er blandt EU’s medlemslande en bred
erkendelse af, at EU skal være bedre til at vise, at man tager udfordringerne i tredjelande
alvorligt
– og at man fra EU’s side engagerer sig aktivt i udviklingen af strategiske og
ligeværdige partnerskaber. Der er bred opbakning til fortsættelsen af Black Sea Grain initiativet
såvel som andre tiltag inden for fødevare- og energisikkerhed.
 Rådsmøde nr. 3946 (udenrigsanliggender) den 4 maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - udvikling 4/5-23
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter op om et stærkt EU-FN samarbejde, især ift. fødevareusikkerhed, Black Sea
Grain initiativet og solidaritetsbaner såvel som arbejdet med EU’s
handlingsplan, Global
Gateway og opfølgning på EU-AU topmødet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg
 Rådsmøde nr. 3946 (udenrigsanliggender) den 4 maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - udvikling 4/5-23
2694097_0005.png
2. Reform af udviklingsbankerne
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet ventes en opfølgning på EU-kredsens deltagelse i Verdensbankens forårsmøder, der finder sted
den 10.-16. april 2023. Regeringen søger aktivt at præge Verdensbankens igangværende reformproces med
fokus på i) klimafinansiering som prioritet, og ii) at der bliver tale om inklusiv grøn reform, som fastholder et
fokus på fattigdomsbekæmpelse.
2. Baggrund
Det vurderes nødvendigt, at de multilaterale udviklingsbanker (MDB) får en mere global tilgang
med fokus på kollektive løsninger på eksistentielle, grænseoverskridende udfordringer som
klimaforandringer, pandemier og skrøbelighed. På den baggrund igangsatte Verdensbanken i
december 2022 en reformproces for bedre at kunne håndtere globale udfordringer.
Verdensbankens reformkøreplan har fået en blandet modtagelse. Udviklingsgruppen, som
primært omfatter lande uden for Vesteuropa og Nordamerika, er bekymret for, at et øget fokus
på globale udfordringer vil ske på bekostning af fattigdomsbekæmpelse. Reformgruppen, som
primært omfatter de vestlige lande efterspørger aktivt mere fokus på globale udfordringer som
klimaforandringer.
Den danske regering har indtil videre søgt at balancere hensynet til en ambitiøs reform med
ønsket om en inklusiv proces og et solidt analytisk fundament som forudsætninger for
succesfuld reform. Regeringen lægger op til, at Verdensbankens håndtering af globale
udfordringer skal ske i tillæg til fortsat fokus på udviklingsmål, fattigdomsreduktion og
finansiering til lavindkomstlande. Fra dansk side presses også på for mobilisering af offentlig og
privat finansiering til klima som omdrejningspunkt for bankens reformindsats.
Status for den igangværende reformproces er et centralt emne for Verdensbankens
forårsmøder, der finder sted den 10.-16. april 2023.
3. Formål og indhold
Indholdet af drøftelsen ventes at fokusere på, hvordan EU mest hensigtsmæssigt kan influere
den igangværende reform af Verdensbanken frem mod Verdensbankens årsmøder i oktober
2023. Et diskussionsoplæg til brug for drøftelsen vil blive fordelt forud for mødet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
 Rådsmøde nr. 3946 (udenrigsanliggender) den 4 maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender - udvikling 4/5-23
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes enighed i EU-kredsen om vigtigheden af MDB-reformprocessen. Imidlertid har
EU-kredsen endnu ikke en fælles tilgang. Imens nytten af en fælles EU-holdning fremhæves, er
nogle medlemslande tilbageholdende og udtrykker skepsis over for EU-koordination.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen søger aktivt at præge Verdensbankreformen med fokus på i) klimafinansiering som
prioritet, og ii) at der bliver tale om inklusiv grøn reform, som fastholder et fokus på
fattigdomsbekæmpelse.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.