Rådsmøde nr. 3947 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 15-16/5-23

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 3947 - uddannelse m.v. Bilag 1
Offentligt

Samlenotat

Rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport)

den 15.-16. maj 2023

Kultur og sport

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en fælles

ramme for medietjenester i det indre marked (europæisk retsakt om mediefrihed)

og om ændring af direktiv 2010/13/EU

–

side 2

KOM (2022) 457

- Fremskridtsrapport

- Politisk drøftelse

2. Rådskonklusioner om udsatte og fordrevne kunstnere

–

side 28

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

3. Revision af 2019-resolutionen fra repræsentanterne for medlemsstaternes

regeringer, forsmlet i Rådet, om EU-medlemsstaternes repræsentation

i WADA’s

bestyrelse og koordinationen af medlemsstaternes holdninger forud for møderne i

WADA

–

side 31

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

4. Sikring af respekt for menneskerettigheder ved organisering af større

internationale idrætsbegivenheder

–

side 34

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

2. maj 2023

ASJ

Jour. nr. 87877

Rådsmøde nr. 3947 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 15-16/5-23

Ad 1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse

af en fælles ramme for medietjenester i det indre marked (europæisk

retsakt om mediefrihed) og om ændring af direktiv 2010/13/EU

KOM (2022) 457

- Fremskridtsrapport

- Politisk drøftelse

Revideret notat. Ændringer markeret med streg i marginen.

1. Resumé

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og

sport) den 15. og 16. maj 2023, hvor der er lagt op til en fremlæggelse af en frem-

skridtsrapport samt en politisk drøftelse, da det ikke har været muligt at nå en gene-

rel indstilling til forslaget før rådsmødet.

EU-Kommissionen har den 16. september 2022 fremlagt forslag til Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i

det indre marked (europæiske retsakt om mediefrihed) og om ændring af direktiv

2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i med-

lemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle

medietjenester). Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om harmoni-

sering af medlemsstaternes lovgivninger vedr. det indre markeds funktion og skal

behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Kommissionen fremhæver, at baggrunden for fremsættelsen af forslaget er, at der i

dag er en række udfordringer, der påvirker funktionen af det indre marked for me-

dietjenester og medietjenesteudbydere. Kommissionen oplyser, at forslaget har til

formål at forbedre funktionen af det indre marked og beskytte mediepluralismen og

den redaktionelle uafhængighed i EU ved at fremme grænseoverskridende aktivite-

ter og investeringer i medietjenester, øge reguleringssamarbejdet mellem medlems-

staterne og den lovgivningsmæssige konvergens, fremme udbuddet af medietjenester

af høj kvalitet og sikre en gennemsigtig og retfærdig fordeling af økonomiske res-

sourcer. Forslaget er desuden en del af EU’s indsats for at fremme demokratisk del-

tagelse, bekæmpe desinformation og støtte mediefriheden og -pluralismen som fast-

sat i Kommissionens handlingsplan for europæisk demokrati.

Den foreslåede forordning pålægger medlemsstater at sikre modtagere af medietje-

nester og medietjenesteudbyderes rettigheder i det indre marked, herunder at re-

spektere medietjenesteudbydernes reelle redaktionelle frihed samt at forbedre be-

skyttelsen af journalistiske kilder. Der opstilles bestemmelser om indgreb mod me-

dietjenesteudbydere mv. begrundet i de pågældendes nægtelse af at videregive oplys-

ninger om deres kilder og om brug af spyware mod medietjenesteudbydere mv., lige-

som medlemsstaterne skal udpege en uafhængig myndighed til at behandle klager

vedrørende overtrædelse af disse bestemmelser.

Forslaget indeholder bestemmelser om en stabil finansiering af public service-me-

dier for at sikre, at de kan løse deres opgave og bevare deres uafhængige funktion.

Side 2

Rådsmøde nr. 3947 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 15-16/5-23

Det foreslås også, at medietjenesteudbydere skal offentliggøre oplysninger om medie-

ejerskab, navnlig om direkte, indirekte og reelle ejere, til modtagere af medietjene-

ster.

Det foreslås at oprette Det Europæiske Råd for Medietjenester (”medierådet”), hvis

primære opgaver er at bistå Kommissionen med at sikre konsekvent anvendelse af

den foreslåede forordning og de nationale regler til gennemførelse af AVMS-direkti-

vet og rådgive om reguleringsmæssige, tekniske eller praktiske aspekter af anvendel-

sen af EU-retten. Medierådet skal desuden fremme samarbejde og effektiv udveks-

ling af oplysninger, erfaringer og bedste praksis mellem de nationale tilsynsmyndig-

heder og kan udarbejde udtalelser efter aftale med Kommissionen eller efter anmod-

ning fra Kommissionen i tilfælde, der er specifikt beskrevet i forslaget. Medierådet

skal koordinere de nationale tilsynsmyndigheders foranstaltninger vedr. udbredel-

sen og adgangen til medietjenester fra udbydere etableret uden for unionen i til-

fælde, hvor de skader eller udgør en alvorlig og graverende risiko for at skade den

offentlige sikkerhed og det offentlige forsvar.

Den foreslåede forordning opstiller regler og procedurer for et struktureret samar-

bejde mellem nationale tilsynsmyndigheder, der skal sikre et tættere samarbejde

mellem nationale tilsynsmyndigheder og -organer inden for forskellige medieregule-

ringsområder.

Forslaget indeholder bestemmelser vedr. udbud af medietjenester i et digitalt miljø,

herunder nedtagning af medieindhold på digitale platforme. Det foreslås også, at

brugerne skal have ret til gennem ændringer af standardindstillinger for enheder og

brugergrænseflader at tilpasse udbuddet af audiovisuelle medier til deres interesser

og præferencer.

Forordningen pålægger medlemsstaterne at vurdere mediemarkedskoncentrationens

indvirkning på mediepluralismen og den redaktionelle uafhængighed. Forslaget

stiller krav til systemer til publikumsmåling og metoder, der anvendes af relevante

markedsaktører. Det foreslås desuden at indføre fælles krav til allokering af stats-

lige reklameudgifter til medietjenesteudbydere.

Regeringen bakker op om forslagets overordnede formål om at adressere de udfor-

dringer med mediefrihed, mediepluralisme, redaktionel uafhængighed og beskyt-

telse af journalister, som ses i nogle EU-medlemslande i tråd med regeringens gene-

relle tilgang til forsvaret af retsstatsprincippet i EU. Regeringen bakker ligeledes op

om forslagets bestemmelser om at begrænse store onlineplatformes mulighed for at

fjerne eller censurere indhold fra medier under redaktionelt ansvar og oprette effek-

tive klageadgange ifm. nedtagning af indhold.

Regeringen vil samtidig søge afklaring af de nærmere, konkrete konsekvenser af for-

ordningsforslaget for det det danske mediesystem og sammen med ligesindede lande

arbejde aktivt for at fremme, at velfungerende danske løsninger i forhold til regule-

ring af medier kan rummes inden for forordningen, herunder at medlemsstaternes

kompetence i forhold til at regulere og finansiere public service-medier, som fastlagt

Side 3

Rådsmøde nr. 3947 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 15-16/5-23

i Amsterdamprotokollen, fastholdes, og at mediernes selvreguleringsprincip kan be-

vares.

Forslaget ventes at have statsfinansielle konsekvenser på Kulturministeriets om-

råde, idet der må påregnes et øget ressourceforbrug i forbindelse med håndhævelsen

af forordningen. Herunder udgifter forbundet med udbygning af den relevante nati-

onale medietilsynsmyndighed, der forventes at skulle løfte nye opgaver som følge af

forordningen. Forslaget forventes at have samfundsøkonomiske og erhvervsmæssige

konsekvenser i form af (forventeligt mindre) administrative udgifter for de omfat-

tede virksomheder. Der er på nuværende tidspunkt ikke udarbejdet et estimat af de

forventede administrative og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Regeringen arbej-

der for, at forslaget ikke påfører stat eller virksomheder urimeligt store byrder fx i

form af øgede afrapporteringskrav e.l.

Konsekvenserne af en vedtagelse af forslaget for dansk ret er endnu ikke endeligt

kortlagt, men det forventes, at forslaget vil kræve ændring af retsplejeloven, lov om

radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om mediestøtte.

2. Baggrund

Kommissionen har den 16. september 2022 fremsat forslag til Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det

indre marked (europæisk retsakt om mediefrihed) og om ændring af direktiv

2010/13/EU KOM (2022) 457. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel

114 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivninger vedr. det indre markeds

funktion og er oversendt til Rådet den 17. oktober 2022 i dansk sprogversion. For-

slaget behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Ifølge Kommissionen betragtes mediesektoren både som en vigtig og dynamisk øko-

nomisk sektor i det indre marked, ligesom et frit og pluralistisk mediemiljø er afgø-

rende for retsstatsprincippet, demokratisk ansvarlighed og bekæmpelse af korrup-

tion. Efterhånden som mediemarkederne bliver mere digitale og grænseoverskri-

dende, er der flere udfordringer, der hæmmer et velfungerende indre mediemar-

ked.

Kommissionen fremhæver, at en række nationale restriktioner hæmmer den frie

bevægelighed på det indre marked. Især forskellige nationale regler for og tilgange

til mediepluralisme og redaktionel uafhængighed, utilstrækkeligt samarbejde mel-

lem nationale tilsynsmyndigheder, samt uigennemsigtig og urimelig fordeling af

offentlige og private økonomiske ressourcer skaber ulige konkurrencevilkår i hele

unionen og gør det vanskeligt for mediemarkedsaktører at operere og ekspandere

på tværs af grænser. Integriteten af det indre marked for medietjenester udfordres

ligeledes af udbydere, herunder statskontrollerede medietjenesteudbydere finan-

sieret af visse tredjelande, der systematisk engagerer sig i desinformation, infor-

mationsmanipulation og indblanding og dermed misbruger frihederne for det indre

marked.

Side 4

Rådsmøde nr. 3947 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 15-16/5-23

Selvom udfordringernes alvor varierer i de forskellige medlemsstater, gør de det

ifølge Kommissionen generelt vanskeligt for medieaktører at udnytte det indre

markeds fulde potentiale, bevare den økonomiske bæredygtighed og udfylde deres

samfundsmæssige rolle med hensyn til at informere borgere og virksomheder. Mod-

tagerne af medietjenester påvirkes også negativt af et utilstrækkeligt eller ikke

uafhængigt medietilbud, ulige konkurrencevilkår og manglende beskyttelse af de-

res interesser.

Forordningsforslaget skal ifølge Kommissionen skabe en fælles ramme for medie-

tjenester på det indre marked og indeholder desuden en række bestemmelser i EU-

retten, der skal beskytte mediepluralismen og den redaktionelle uafhængighed i

EU.

Kommissionen oplyser, at forslaget er en del af EU’s indsats for at fremme demo-

kratisk deltagelse, bekæmpe desinformation og støtte mediefriheden og -pluralis-

men som fastsat i Kommissionens handlingsplan for europæisk demokrati. Den fo-

reslåede forordning bygger bl.a. på Kommissionens årlige rapporter om retsstatssi-

tuationen, hvor der sættes fokus på mediefrihed og -pluralisme i medlemsstaterne,

herunder medietilsynsmyndighedernes uafhængighed, gennemsigtighed i medie-

ejerskab, gennemsigtighed og retfærdighed i tildelingen af statslig annoncering og

journalisters sikkerhed og adgang til information.

Kommissionen oplyser, at forslaget er i overensstemmelse med og supplerer EU’s

eksisterende regler for medier og onlinetjenester herunder direktivet om elektro-

nisk handel (Direktiv 2000/31/EC), direktiv om ophavsret og beslægtede rettighe-

der på det digitale indre marked (Direktiv 2019/790/EU) og forordningen om for-

bindelser mellem platforme (forordning 2019/1150). Forslaget er desuden i overens-

stemmelse med og bygger videre på det reviderede direktiv om audiovisuelle me-

dietjenester

–

AVMS-direktivet (Direktiv 2010/13/EU), som regulerer koordinerin-

gen i hele EU af de nationale lovgivninger om audiovisuelle medietjenester samt på

retsakten om digitale tjenester (DSA) og retsakten om digitale markeder (DMA) og

forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame.

Forslaget supplerer også direktivet om bekæmpelse af hvidvask af penge (Direktiv

2015/849/EU), selskabsretsdirektivet (Direktiv 2017/1132/EU), e-databeskyttelses-

direktivet (direktiv 2002/58/EF), retshåndhævelsesdirektivet (Direktiv

2016/680/EU) og direktiv om angreb på informationssystemer (Direktiv

2013/40/EU).

Kommissionen oplyser, at forslaget er i overensstemmelse med protokol nr. 29 om

offentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne (Amsterdamprotokollen), hvori

det anerkendes ”at offentlig radio-

og tv-virksomhed i medlemsstaterne hænger di-

rekte sammen med de demokratiske, sociale og kulturelle behov i de enkelte sam-

fund og med nødvendigheden af at bevare mediepluralisme”. Protokollen fastslår,

at traktaten om den Europæiske Union ikke griber ind i ”medlemsstaternes befø-

jelse til at finansiere public service radio- og tv-virksomhed, for så vidt finansierin-

gen ydes til radio- og fjernsynsforetagender, så disse kan opfylde deres public ser-

Side 5

Rådsmøde nr. 3947 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 15-16/5-23

vice-opgaver, som er pålagt dem, defineret og tilrettelagt af de enkelte medlemssta-

ter, og denne finansiering ikke ændrer handels- og konkurrencevilkårene i Unio-

nen i et omfang, der strider mod de fælles interesser, idet der tages hensyn til op-

fyldelsen af disse public service-opgaver.”

Kommissionen fremhæver i forslaget, at

Amsterdamprotokollen implicit bekræfter, at public service-medier er omfattet af

det indre marked.

Kommissionen oplyser, at forslaget er i overensstemmelse med Europarådets Mini-

sterkomités henstilling til medlemsstaterne om forvaltning af public service-me-

dier. I henstillingen fremgår det, at public service-medier skal operere og udvikle

sig inden for en bæredygtig forvaltningsramme, som sikrer både den nødvendige

redaktionelle uafhængighed og den offentlige ansvarlighed.

Kommissionen oplyser, at forslaget er i overensstemmelse med strategien for EU’s

sikkerhed og forsvar for det

kommende årti, det såkaldte ”strategiske kompas”, og

relevante rådskonklusioner om at styrke modstandsdygtighed og imødegå hybride

trusler. Ved at styrke mediemyndighedernes rolle og samarbejde, herunder i

spørgsmål, der berører EU's informationsområde, supplerer forslaget ifølge Kom-

missionen de foranstaltninger, der er truffet for at udvikle EU's værktøjskasse ved-

rørende udenlandsk informationsmanipulation og indblanding.

Kommissionen oplyser, at forslaget tilføjer en målrettet beskyttelse mod anven-

delse af spyware i enheder, der anvendes af medietjenesteudbydere på grundlag

den beskyttelse, der er fastsat i e-databeskyttelsesdirektivet (direktiv 2002/58/EF),

retshåndhævelsesdirektivet (direktiv 2016/680/EU) og direktiv om angreb på infor-

mationssystemer (direktiv 2013/40/EU).

3. Formål og indhold

Kommissionen oplyser, at formålet med forordningsforslaget er at forbedre det in-

dre mediemarkeds funktion og dermed fremme levering af kvalitetsmedietjenester

og det indre markeds integritet som helhed. Forslaget skal afhjælpe de fragmente-

rede nationale lovgivningsmæssige tilgange vedrørende mediefrihed, -pluralisme

og redaktionel uafhængighed. Dette vil ifølge Kommissionen fremme en fælles til-

gang og koordinering på EU-plan og sikre, at det indre marked for medietjenester

fungerer optimalt og forhindre, at der opstår fremtidige hindringer for medietjene-

sternes drift i hele EU.

Der er ifølge Kommissionen fire specifikke mål med initiativet:

1. At fremme grænseoverskridende aktivitet og investeringer i medietjenester ved

at harmonisere visse elementer i de divergerende nationale rammer for medie-

pluralisme, navnlig for at lette grænseoverskridende udbud af tjenester. Gen-

nem koordinering på EU-plan har forslaget til formål at sikre, at uafhængige

nationale myndigheder behandler mediepluralisme og mediernes uafhængig-

hed på en konsekvent måde, når de vurderer mediemarkedsfusioner.

2. At øge reguleringssamarbejdet og den lovgivningsmæssige konvergens gennem

grænseoverskridende koordineringsværktøjer, udtalelser og retningslinjer på

EU-plan. Dette vil fremme konsekvente tilgange til mediernes uafhængighed

Side 6

Rådsmøde nr. 3947 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 15-16/5-23

og mediepluralisme i EU samt sikre effektiv beskyttelse af brugere af medietje-

nester mod ulovligt indhold, herunder online, og med hensyn til tjenesteudby-

dere (herunder fra tredjelande),

der ikke overholder EU’s mediestandarder.

3. At fremme udbuddet af medietjenester af høj kvalitet ved at mindske risikoen

for uberettiget offentlig og privat indblanding i den redaktionelle frihed. For-

slaget har til formål at sikre, at journalister og redaktører kan arbejde uden

indblanding, herunder når det drejer sig om at beskytte deres kilder og kom-

munikation. Ved at fremme redaktionel uafhængighed sikrer det også en bedre

beskyttelse af medietjenestemodtagernes interesser.

4. At sikre en gennemsigtig og retfærdig fordeling af økonomiske ressourcer på

det indre mediemarked ved at øge gennemsigtigheden og retfærdigheden i for-

bindelse med publikumsmåling og fordeling af statslig reklame. Forslaget har

til formål at sikre gennemsigtighed, ikkeforskelsbehandling, proportionalitet,

objektivitet og inklusivitet i metoder til publikumsmåling og i tildeling af stats-

lig reklame til medieforetagender med henblik på at minimere risikoen for mis-

brug af offentlig finansiering til partipolitiske interesser til skade for andre

markedsaktører. Det vil således fremme fair konkurrence på det indre medie-

marked.

Hovedelementer i forslaget er følgende:

Kap I: Almindelige betingelser (artikel 1-2)

I Kapitel 1 fastsættes forordningens genstand og anvendelsesområde samt definiti-

onerne af de centrale begreber, der anvendes i forordningen.

Det anføres navnlig, at forordningens kapitel II (artikel 3-6) om rettigheder og plig-

ter for medietjenesteudbydere- og modtagere og kapitel III, afdeling 5 (artikel 20-

22), om krav til velfungerende mediemarkedsforanstaltninger og procedurer udgør

minimumsbestemmelser om harmonisering, der ikke berører medlemsstaternes

mulighed for at vedtage mere detaljerede regler på disse områder.

Kap II: Rettigheder og pligter for medietjenesteudbydere- og modtagere (ar-

tikel 3-6)

Kapitel II indeholder bestemmelser om rettigheder for modtagere af medietjenester

og medietjenesteudbydere på det indre marked. Det fastsætter også bestemmelser

for public service-mediernes uafhængige funktion og medietjenesteudbydernes for-

pligtelser i det indre marked.

Rettigheder for modtagere af medietjenester (artikel 3)

Det foreslås, at modtagere af medietjenester i Unionen har ret til at modtage en

mangfoldighed af nyheds- og aktualitetsindhold, der er produceret med respekt for

medietjenesteudbydernes redaktionelle frihed, til gavn for den offentlige debat.

Ved forslaget sikres ifølge Kommissionen et minimumsniveau af beskyttelse af tje-

nestemodtagere i det indre marked, der er i overensstemmelse med retten til at

modtage og meddele oplysninger i henhold til artikel 11 i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder. Det fremhæves i præambelbetragtning 11,

Side 7

Rådsmøde nr. 3947 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 15-16/5-23

at en sådan ret ikke indebærer nogen tilsvarende forpligtelse for medietjenesteud-

bydere til at overholde standarder, der ikke er udtrykkeligt fastsat ved lov.

Medietjenesteudbyderes rettigheder (artikel 4)

Det foreslås, at medietjenesteudbydere skal kunne udøve deres økonomiske aktivi-

teter på det indre marked uden yderligere restriktioner end de, der er tilladt i unio-

nens lovgivning. Medlemsstaterne pålægges at respektere medietjenesteudbyder-

nes reelle redaktionelle frihed samt at forbedre beskyttelsen af journalistiske kil-

der. Der opstilles bestemmelser om indgreb mod medietjenesteudbydere eller, hvis

relevant, deres familiemedlemmer mv. med den begrundelse, at de nægter at vide-

regive oplysninger om deres kilder, og om brugen af spyware mod medietjenesteud-

bydere eller, hvis det er relevant, deres ansatte eller deres familiemedlemmer, lige-

som medlemsstaterne skal udpege en uafhængig myndighed til at behandle klager

vedrørende overtrædelse af disse bestemmelser. Det foreslås, at spyware kan ind-

sættes af hensyn til den nationale sikkerhed eller ved efterforskning af grov krimi-

nalitet. Der lægges yderligere op til, at bestemmelserne om indgreb mod medietje-

nesteudbydere og anvendelse af spyware vil omfatte en bred personkreds, herunder

ansatte og familiemedlemmer, uden at sidstnævnte begreb er nærmere defineret.

Det fremgår af præambelbetragtning 15-17, at medlemsstaterne har forskellige til-

gange til beskyttelse af redaktionel uafhængighed, som i stigende grad udfordres i

hele unionen, ligesom det fremhæves, at beskyttelsen af journalistiske kilder regu-

leres forskelligt i medlemsstaterne, hvilket påvirker journalisternes juridiske sik-

kerhed og konkurrencevilkår.

Public service-mediernes uafhængighed (artikel 5)

Uafhængige public service-medier

foreslås i forslaget defineret som ”medietjeneste-

udbyder, der har fået overdraget en public serviceopgave i henhold til national ret,

eller som modtager national offentlig finansiering til udførelsen af sådan en op-

gave”. Det

foreslås, at uafhængige public service-medier skal levere en mangfoldig-

hed af information og meninger på en upartisk måde i overensstemmelse med de-

res public service-opgaver. Ledere og bestyrelser hos public service-medier skal ud-

peges på en gennemsigtig, åben og ikkediskriminerende måde og baggrund af kri-

terier, der er fastsat på forhånd i national lovgivning, ligesom afskedigelser uden

for mandatperioden skal være behørigt begrundet og omfatte mulighed for dom-

stolsprøvelse. Medlemsstaterne skal sikre, at finansieringen af public service-me-

dier er tilstrækkelig og stabil for at sikre redaktionel uafhængighed. Det fremgår

af præambelbetragtning 18, at en sådan finansiering fortrinsvis bør besluttes og

bevilges på flerårig basis for at undgå unødig påvirkning fra årlige budgetforhand-

linger. Medlemsstaterne skal desuden udpege en eller flere uafhængige myndighe-

der eller organer, der sikrer, at forordningens krav efterleves.

Forpligtelser for nyhedsmedier (artikel 6)

Det foreslås, at medietjenesteudbyderne skal sikre gennemsigtighed med hensyn

til ejerskab ved at offentliggøre oplysninger om reelle ejere samt navne på direkte

eller indirekte ejer(e) med større aktiebesiddelser. I præambelbetragtning 19 præ-

ciseres, at de påkrævede oplysninger bør videregives af de relevante udbydere på

Side 8

Rådsmøde nr. 3947 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 15-16/5-23

deres websteder eller andet medium, der er let og direkte tilgængeligt. Medietjene-

steudbyderne skal desuden træffe foranstaltninger for at sikre uafhængigheden af

redaktionelle beslutninger.

Kap III: Rammer for reguleringssamarbejde og et velfungerende indre

marked for medietjenester (artikel 7-24)

Kapitlet fastlægger en ramme for reguleringssamarbejde og et velfungerende mar-

ked for medietjenester. Kapitlet er opdelt i flere afdelinger.

Afdeling 1

–

uafhængige mediemyndigheder (artikel 7)

Nationale tilsynsmyndigheder (artikel 7)

Det foreslås, at de uafhængige nationale tilsynsmyndigheder eller -organer i med-

lemsstaterne er ansvarlige for efterlevelsen af rammerne for reguleringssamarbej-

det mellem de nationale tilsynsmyndigheder, som fremlægges i kap III i forslaget,

idet de får passende undersøgelsesbeføjelser til at udføre deres opgaver. De natio-

nale tilsynsmyndigheder eller -organer er den/de myndighed(er), der er udpeget af

medlemsstaterne i henhold til artikel 30 i AVMS-direktivet. I præambelbetragt-

ning 22 fremgår, at Kommissionen vurderer, at de tilsynsmyndigheder, der er an-

svarlige for AVMS-direktivet, er bedst placeret til at sikre den korrekte implemen-

tering af kravene i forbindelse med reguleringssamarbejde og et velfungerende

marked for medietjenester, som fremgår af kapitel III. I Danmark er Radio- og tv-

nævnet udpeget som den uafhængige tilsynsmyndighed i henhold til art. 30 i

AVMS-direktivet som implementeret i radio- og fjernsynslovens kap. 7.

Afdeling 2

–

Det Europæiske Råd for Medietjenester (artikel 8, 9, 10, 11 og 12)

Der foreslås at oprette Det Europæiske Råd for Medietjenester (”medierådet), som

er et kollektivt organ af uafhængige medietilsynsmyndigheder, der erstatter og ef-

terfølger Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Audiovisuelle Medietje-

nester (ERGA), der blev etableret i AVMS-direktivet.

Der foreslås en række krav til medierådets uafhængighed, og rådets struktur præ-

ciseres. Medierådet skal bestå af repræsentanter fra de nationale tilsynsmyndighe-

der, der er udpeget af medlemsstaterne i henhold til artikel 30 i AVMS-direktivet.

Såfremt en medlemsstat har flere relevante tilsynsmyndigheder eller

–organer,

skal de koordinere med hinanden og udpege en fælles repræsentant. Hvert medlem

af medierådet har én stemme, og medierådet vælger formand blandt sine medlem-

mer for en mandatperiode på to år. Kommission har en repræsentant i medierådet

uden stemmeret. Medierådet kan efter aftale med Kommissionen indbyde eksper-

ter og observatører til at deltage på møderne. Rådet træffer afgørelse og vedtager

sin forretningsdagsorden med et flertal på to tredjedele af sine stemmeberettigede

medlemmer.

Det foreslås, at medierådet modtager den administrative og organisatoriske støtte,

der er nødvendig for at udføre deres opgaver, fra et sekretariat stillet til rådighed

af Kommissionen.

Side 9

Rådsmøde nr. 3947 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 15-16/5-23

Det foreslås, at medierådets primære opgave er at støtte Kommissionen i dens op-

gaver med at sikre konsekvent anvendelse af forslaget og de nationale regler til

gennemførelse af AVMS-direktivet. Med henblik herpå bør medierådet navnlig råd-

give og bistå Kommissionen om reguleringsmæssige, tekniske eller praktiske

aspekter af anvendelsen af EU-retten, fremme samarbejde og effektiv udveksling

af oplysninger, erfaringer og bedste praksis mellem den nationale tilsynsmyndighe-

der og udarbejde udtalelser efter aftale med Kommissionen eller efter dennes an-

modning i de tilfælde, der er beskrevet nærmere i forordningen. Medierådets opga-

ver specificeres nærmere i hver enkelt artikel i forslagets kapitel III.

Afdeling 3

–

Reguleringssamarbejde og lovgivningsmæssig konvergens (artikel 13-

16)

Det foreslås at fastsætte regler og procedurer for reguleringssamarbejde og lovgiv-

ningsmæssig konvergens på det indre mediemarked, herunder en mekanisme for

struktureret samarbejde, anmodninger om håndhævelsesforanstaltninger, vejled-

ning om mediereguleringsspørgsmål og koordinering af foranstaltninger vedrø-

rende medietjenester fra tredjelande. Bestemmelserne har til formål at sikre et

tættere samarbejde mellem nationale tilsynsmyndigheder og -organer inden for

forskellige mediereguleringsområder.

Struktureret samarbejde og anmodninger om håndhævelse af forpligtelser fra vi-

deodelingsplatforme (artikel 13 og 14)

Der foreslås rammer for et struktureret samarbejde og regler om, at en national til-

synsmyndighed eller -organ når som helst kan anmode om samarbejde eller gensi-

dig bistand fra andre nationale tilsynsmyndigheder mhp. at udveksle oplysninger

eller træffe foranstaltninger, der er relevante for denne forordning eller gennemfø-

relse af AVMS-direktivet. De nationale tilsynsmyndigheder kan desuden anmode

om fremskyndet samarbejde eller gensidig bistand, hvis de finder, at der er en al-

vorlig eller graverende risiko for at skade det indre markeds funktion eller den of-

fentlige sikkerhed og forsvaret. Den anmodede myndighed kan kun afslå en an-

modning, såfremt den ikke er kompetent på området, eller hvis efterkommelsen vil

være i strid med EU-lovgivningen. Der foreslås krav til tidsfrister for samarbejdet

og mulighed for, at både anmodede og anmodende myndighed kan indbringe sagen

for medierådet, der efter aftale med Kommission kan afgive udtalelse i sagen, som

myndighederne skal gøre deres ypperste for at følge.

I AVMS-direktivet artikel 28B opstilles krav til videodelingsplatforme om at træffe

foranstaltninger for at beskytte brugerne mod visse former for ulovligt og skadeligt

indhold. Der foreslås, at tilsynsmyndighederne kan anmode andre nationale til-

synsmyndigheder om, at der træffes foranstaltninger med henblik på en effektiv

håndhævelse af disse forpligtelser. I tilfælde af uenigheder mellem den anmodende

og anmodede myndighed kan parterne indbringe sagen for medierådet med henblik

på mægling, hvis der ikke kan findes en mindelig løsning. Såfremt det er nødven-

digt, kan medierådet afgive en udtalelse i sagen med foranstaltninger, som den an-

modede myndighed skal efterkomme.

Side 10

Rådsmøde nr. 3947 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 15-16/5-23

Vejledning om mediereguleringsspørgsmål (artikel 15)

Det foreslås, at medierådet skal fremme udveksling af bedste praksis mellem nati-

onale tilsynsmyndigheder om reguleringsmæssig, tekniske eller praktiske aspekter

i forhold til gennemførelse af AVMS-direktivet. Medierådet skal desuden bistå

Kommissionen med ekspertise i forbindelse med udstedelse af retningslinjer i hen-

hold til AMVS-direktivet og forslaget, og hvis Kommissionen afgiver udtalelse om

spørgsmål vedr. dette forslag eller nationale regler til gennemførelse af AVMS-di-

rektivet.

Koordinering af foranstaltninger vedrørende medietjenesteudbydere, der er etable-

ret uden for Unionen (artikel 16)

Det foreslås, at medierådet koordinerer de nationale tilsynsmyndigheders foran-

staltninger vedr. udbredelsen og adgangen til medietjenester fra udbydere etable-

ret uden for unionen i tilfælde, hvor de skader eller udgør en alvorlig og graverende

risiko for at skade den offentlige sikkerhed og det offentlige forsvar. Medierådet

kan desuden efter aftale med Kommissionen afgive udtalelser om passende natio-

nale foranstaltninger, som myndighederne skal gøre deres ypperste for at følge.

Afdeling 4

–

Udbud af medietjenester i et digitalt miljø (artikel 17-19)

Medietjenesteudbyderes indhold på meget store platforme og struktureret dialog

(artikel 17 og 18)

Det foreslås, at store onlineplatforme skal stille en funktion til rådighed, der gør

det muligt for modtagere af deres tjenester at erklære, at de (1) er en medietjene-

steudbydere med et redaktionelt ansvar som defineret i forslaget, som er (2) redak-

tionelt uafhængigt af medlemsstater og tredjelande samt, at de (3) er underlagt

lovgivningsmæssige krav til udøvelsen af redaktionelt ansvar i en eller flere med-

lemsstater.

Det er endvidere anført, at de pågældende onlineplatforme, såfremt de beslutter at

suspendere leveringen af deres onlineformidlingstjenester i forbindelse med ind-

hold fra en medietjenesteudbyder, skal meddele de pågældende medietjenesteudby-

dere den begrundelse, der ledsager denne beslutning, inden suspensionen får virk-

ning. I forlængelse heraf skal de pågældende onlineplatforme træffe de nødvendige

tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre behandling og afgørelse af

klager fra medietjenesteudbydere om nedtagelse af indhold med prioritet og uden

unødig forsinkelse. I forhold til disse aspekter henviser bestemmelsen direkte til

P2B-forordningen, som regulerer forholdet mellem digitale platforme og deres er-

hvervsbrugere.

Såfremt en medietjenesteudbyder ofte begrænses i leveringen af sine tjenester på

specifikke onlineplatforme, skal den pågældende online platform indlede en effek-

tiv dialog med pågældende medietjenesteudbyder mhp. at finde en løsning. Endvi-

dere skal de omfattede onlineplatforme fremsende en årlig afrapportering om an-

tallet af tilfælde, hvor der er fjernet indhold fra deres tjenester, samt begrundelsen

for sådanne begrænsninger.

Side 11

Rådsmøde nr. 3947 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 15-16/5-23

Det foreslås, at medierådet regelmæssigt skal strukturere en dialog mellem digi-

tale platforme samt repræsentanter fra medier og civilsamfundet mhp. erfarings-

udveksling.

Ret til tilpasning af udbuddet af audiovisuelle tjenester (artikel 19)

Det foreslås at give brugerne ret til gennem ændringer af standardindstillinger for

enheder og brugergrænseflader at tilpasse udbuddet af audiovisuelle medier til de-

res interesser og præferencer. Det fremgår af forslaget, at denne bestemmelse ikke

berører nationale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 7a i AVMS-direkti-

vet. Fabrikanter og udviklere af de omhandlede enheder og brugergrænseflader

forpligtes til at sikre en funktionalitet, der muliggør denne tilpasning af udbuddet.

Afdeling 5

–

Krav til velfungerende mediemarkedsforanstaltninger og -procedurer

(artikel 20-22)

Nationale foranstaltninger, der påvirker driften af medietjenesteudbydere (artikel

20)

Det foreslås, at medlemsstaterne pålægges, at enhver lovgivningsmæssig, regule-

ringsmæssig eller administrativ foranstaltning, der træffes af en medlemsstat, og

som kan påvirke medierne, er behørigt begrundet og forholdsmæssig. I præambel-

betragtning 38 fremgår, at sådanne tiltag f.eks. kan være regler, der begrænser

ejerskabet af medievirksomheder eller afgørelser vedr. udstedelse af licenser. Me-

dietjenesteudbyderne skal have mulighed for at klage over disse foranstaltninger

til en uafhængig instans. Medierådet kan udarbejde en udtalelse fra Kommissio-

nen, hvis en foranstaltning kan forventes at påvirke det indre mediemarked. Kom-

missionen kan også afgive sin egen udtalelse om sagen. De nationale myndigheder

skal efter anmodning fra medierådet meddele Kommissionen alle relevante oplys-

ninger om en sådan foranstaltning.

Vurdering af markedsfusioner (artikel 21)

Det foreslås, at medlemsstaterne skal fastsætte materielle og proceduremæssige

regler, der sikrer en vurdering af mediemarkedsfusion, som kan have en betydelig

indvirkning på mediepluralismen og den redaktionelle uafhængighed. Medlemssta-

terne skal fastsætte objektive, ikkediskriminerende og forholdsmæssige kriterier

for sådanne mediemarkedsfusioner, og parterne skal anmelde fusionen til rele-

vante nationale myndigheder eller organer. Det fremgår af præambelbetragtning

40, at ”mediemarkedsfusioner, der er underlagt sådanne regler bør forstås således,

at de omfatter fusioner, der kan resultere i, at en enkelt enhed kontrollerer eller

har væsentlige interesser i medietjenester, som har væsentlig indflydelse på dan-

nelsen af den offentlige mening på et givet mediemarked, inden for en mediedel-

sektor eller på tværs af forskellige mediesektorer i en eller flere medlemsstater”.

Det foreslås, at medlemsstaterne skal udpege en national tilsynsmyndighed eller

-organ, som er ansvarlig for at vurdere en anmeldelsespligtig fusions indvirkning

på mediepluralisme og redaktionel uafhængighed. I vurderingen skal det tages i

betragtning a) om og i hvilken grad fusionen har indvirkning på mediepluralismen,

Side 12

Rådsmøde nr. 3947 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 15-16/5-23

b) om der er bestemmelser for redaktionel uafhængighed, samt c) om den overta-

gende og erhvervede enhed uden fusionen ville forblive økonomisk bæredygtig, og

om der findes alternativer til at sikre økonomiske bæredygtighed.

Det foreslås, at Kommissionen med bistand fra medierådet kan udstede retnings-

linjer for de faktorer, der skal tages i betragtning ved anvendelsen af kriterierne

for de nationale tilsynsmyndigheders vurdering af mediemarkedsfusioner. Den na-

tionale tilsynsmyndighed skal høre medierådet på forhånd om de udtalelser eller

beslutninger, den vil komme med i forhold til mediemarkedsfusioner, der kan på-

virke det indre marked. Medierådet skal komme med en udtalelse, som den natio-

nale myndighed skal tage størst muligt hensyn til, ligesom myndigheden skal ori-

entere medierådet og Kommissionen skriftligt, hvis myndigheden ikke helt eller

delvist følger udtalelsen. Kommissionen kan afgive sin egen udtalelse om sagen.

Medierådets udtalelser om mediemarkedsfusioner (artikel 22)

Det foreslås, at der i mangel af en vurdering eller høring i henhold til artikel 21 ud-

arbejdes en udtalelse fra medierådet efter anmodning fra Kommissionen. Kommis-

sionen kan herefter give sin egen udtalelse om sagen.

Afdeling 6

–

Gennemsigtig og retfærdig fordeling af økonomiske ressourcer (artikel

23-24)

Publikumsmåling (artikel 23)

Der foreslås en række krav til systemer til publikumsmåling, der anvendes af rele-

vante markedsaktører. Systemerne og metoderne skal overholde principper om

gennemsigtighed, uvildighed, inklusivitet, proportionalitet, ikkeforskelsbehandling

og verificerbarhed. Udbydere af systemerne skal oplyse om de anvendte metoder,

hvis der anmodes om det. I præambelbetragtning 46 fremgår, at udbyderne f.eks.

kan oplyse om størrelsen af den målte stikprøve, definitionen af de indikatorer, der

måles, metrik, målemetoder og fejlmargin samt måleperiode. Reglerne ledsages af

en tilskyndelse til at udarbejde adfærdskodekser og fremme udveksling af bedste

praksis. Medierådet skal fremme udveksling af erfaringer med brugermålinger

gennem en regelmæssig dialog mellem repræsentanter for de nationale tilsynsmyn-

digheder og udbydere af brugeradfærdsmålingssystemer. Kommissionen kan med

bistand fra rådet udstede retningslinjer for den praktiske anvendelse af artiklen.

Fordeling af statslig reklame (artikel 24)

Der foreslås krav om gennemsigtighed, objektivitet, proportionalitet og ikke-diskri-

minering i tildelingen af statslige reklameudgifter til medietjenesteudbydere, uden

at det dog berører reglerne om offentlige indkøb og statsstøttereglerne. Der opstil-

les krav om, at alle offentlige myndigheder årligt skal offentliggøre oplysninger om

deres udgifter til reklame hos medietjenesteudbydere, samt at de nationale myn-

digheder skal føre tilsyn med dette. Statslig reklame skal ifølge forslaget forstås

bredt som ”placering, offentliggørelse eller formidling i enhver medietjeneste af et

salgsfremmende eller selvpromoverende budskab, normalt mod betaling eller for

Side 13

Rådsmøde nr. 3947 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 15-16/5-23

enhver anden modydelse, der udføres af, for eller på vegne af en bred vifte af of-

fentlige myndigheder”. Det fremgår af præambelbetragtning 10, at statslig re-

klame ikke bør omfatte nødmeddelelser fra offentlige myndigheder.

Kapitel IV: Afsluttende bestemmelser (artikel 25-28)

Forordningens kapitel IV indeholder afsluttende bestemmelser, navnlig vedrørende

overvågning, evaluering og rapportering. Forordningen indeholder en mekanisme,

der gør det muligt for Kommissionen at overvåge risici for funktionen af det indre

marked for medietjenester i samråd med rådet. Kapitlet ophæver også den rele-

vante artikel i AVMS-direktivet om ERGA og præciserer forordningens ikrafttræ-

den og start.

Kommissionens henstilling om interne sikkerhedsforanstaltninger til re-

daktionel uafhængighed og gennemsigtighed med hensyn til ejerskab i me-

diesektoren

Forordningsforslaget ledsages af en henstilling, der indeholder et katalog over fri-

villig god praksis for medievirksomheder for at fremme redaktionel uafhængighed

og anbefalinger til medievirksomheder og medlemsstater mhp. at øge gennemsig-

tigheden af medieejerskab. Henstillingen indeholder en værktøjskasse med frivil-

lige foranstaltninger, som medievirksomheder kan indføre, f.eks. betingelser for

uafhængig skabelse af redaktionelt indhold, inddragelse af journalister i afgørende

beslutninger om mediernes funktion og strategier til sikring af langsigtet stabilitet

i produktionen af nyhedsindhold.

Finansiering af forslaget

Forslaget har finansiel virkning for EU-budgettet for samlet 9,3 mio. euro i for den

igangværende flerårige finansielle ramme (MFF). Forslagets finansielle konse-

kvenser for EU-budgettet vil blive dækket af de disponible ressourcer i den fler-

årige finansielle ramme for 2021-2027 via omprioritering. Omprioriteringen sker

primært inden for programmet

Et Kreativt Europa

under budgetkategori 2b, hvor

der i alt vil blive omfordelt midler for 4,8 mio. euro til forslaget i perioden 2024-

2027. Herudover vil der under budgetkategori 7 blive omfordelt 4,5 mio. euro til ad-

ministrationsudgifter. Idet forslaget ventes finansieret via omprioritering, ventes

forslaget ikke at medføre merudgifter for Danmark over EU-budgettet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF

art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parla-

mentet eller information om, hvornår Europa-Parlamentet forventes at behandle

forslaget. I Europa-Parlamentet er forslaget forankret i udvalget for kultur og ud-

dannelse (CULT). Udvalget for det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO)

og udvalget for Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) har

mulighed for at udtale sig. Sabine Verheyen (EPP) fra CULT er udpeget som ordfø-

rer.

Side 14

Rådsmøde nr. 3947 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 15-16/5-23

5. Nærhedsprincippet

I medfør af nærhedsprincippet handler Unionen på de områder, der ikke hører ind

under dens enekompetence, kun hvis og i det omfang målene for den påtænkte

handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på centralt, re-

gionalt eller lokalt plan, men på grund af den påtænkte handlings omfang eller

virkninger bedre kan nås på EU-plan, jf. artikel 5, stk. 3 i Traktaten om Den Euro-

pæiske Union (TEU).

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-

pet. Kommissionen henviser til, at målene med vedtagelsen af forslaget ikke kan

nås af medlemsstaterne hver for sig, da udfordringerne på medieområdet i stigende

grad er af grænseoverskridende karakter og ikke er begrænset til individuelle med-

lemsstater eller en undergruppe af medlemsstater. Kommissionen fremhæver, at

en fælles tilgang i EU, der fremmer konvergens, gennemsigtighed, retssikkerhed

og lige vilkår for de relevante mediemarkedsaktører, er den bedste måde at fremme

det indre mediemarked på.

Kommissionen vurderer, at forslaget tager behørigt hensyn til protokollen om of-

fentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne (Amsterdamprotokollen) og TEU

artikel 4, stk. 2 og ikke vil gribe ind i medlemsstaternes kompetence til at yde fi-

nansiering til public service-medier, så de kan opfylde deres public serviceopgaver

som tildelt, defineret og organiseret på nationalt plan, og ej heller vil gribe ind i na-

tionale identiteter eller reguleringstraditioner på medieområdet.

Rådets Juridiske Tjeneste afleverede den 4. april 2023 en udtalelse om hjemmels-

grundlaget for forordningsforslaget. Det konkluderes heri, at artikel 114 i TEUF

om det indre markeds oprettelse og funktion kan benyttes som retsgrundlag for

forslaget.

Regeringen noterer sig Kommissionens vurdering om, at forslaget henset til det

overordnede formål grundlæggende er i overensstemmelse med nærhedsprincippet

samt Rådets Juridiske Tjenestes udtalelse om hjemmelsgrundlaget.

Regeringen noterer sig endvidere, at det vurderes, at forordningen er i overens-

stemmelse med Amsterdam-protokollen,

”som tager i betragtning, at offentlig ra-

dio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne hænger direkte sammen med de demo-

kratiske, sociale og kulturelle behov i de enkelte samfund og med nødvendigheden

af at bevare mediepluralisme”. Amsterdamprotokollen anerkender, at medlemssta-

terne har kompetence til at definere public service-mediernes public serviceopgaver

og til at finansiere dem, for så vidt som en sådan finansiering ikke ændrer handels-

og konkurrencevilkårene i EU i et omfang, der strider mod de fælles interesser.

Regeringen konstaterer, at Amsterdamprotokollen beskriver, at reguleringen af

public service-medier er tæt forbundet med specifikke forhold i de enkelte med-

lemsstater og derfor også reguleres nationalt i overensstemmelse med nationale

traditioner.

Side 15

Rådsmøde nr. 3947 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 15-16/5-23

Regeringen noterer sig det af Kommissionen oplyste centrale formål for public ser-

vice-medieudbyderne, som det beskrives i forslagets artikel 5, stk. 1, og i behovet

for at sikre stabil finansiering, men regeringen gør opmærksom på, at det skal sik-

res, at bestemmelserne ikke griber ind i medlemsstaternes kompetence til at defi-

nere public servicemediernes public service opgaver.

Regeringen fremhæver, at Danmark på nuværende tidspunkt allerede har en bety-

delig og velfungerende national regulering på medieområdet, der sikrer uaf-

hængige public service-medier.

6. Gældende dansk ret

Det reviderede AVMS-direktiv er implementeret i lov om radio- og fjernsynsvirk-

somhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020, som ændret ved lov

nr. 2212 af 29. december 2020, og tilhørende bekendtgørelser. Desuden fastlægger

lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk

handel (E-handelsloven), jf. lov nr. 227 af 22. april 2002, at der gælder et udgangs-

punkt om det såkaldte afsenderlandsprincip, hvorefter en informationssamfunds-

tjeneste skal udøves i overensstemmelse med lovgivningen i tjenesteyderens etab-

leringsland. En informationssamfundstjeneste er defineret som enhver tjeneste,

der har kommercielt sigte, og som leveres online. Det kan eksempelvis være webs-

hops, platforme og søgemaskiner. Det er desuden reguleret, under hvilke betingel-

ser de danske myndigheder har mulighed for at begrænse den frie bevægelighed for

informationssamfundstjenester, herunder audiovisuelle on-demand-tjenester.

E-handelsloven indeholder dertil regler om, at ved levering af visse informations-

samfundstjenester kan tjenesteydere fritages for ansvar for ren videreformidling

mv. af information på kommunikationsnet under en række betingelser, herunder

hvis tjenestetyderen ikke ændrer i og ikke har kendskab til den ulovlige informa-

tion, der bliver videreformidlet.

Europaparlamentet og Rådet vedtog den 19. oktober forordning (EU) 2022/2065 om

digitale tjenester (også kaldet DSA). Forordningen træder i kraft den 16. november

2022, og reglerne finder anvendelse fra den 17. februar 2024, idet dog visse regler

finder anvendelse fra forordningens ikrafttræden. Forordningen finder anvendelse

på formidlingstjenester, som retter deres tjeneste mod brugere i EU, uanset om for-

midlingstjenester er etableret i eller uden for EU. Forordningen pålægger blandet

andet hostingtjenester at etablere en funktion, hvor brugerne kan anmelde indhold

på tjenesten, som de mener er ulovligt. Forordningen stiller krav om, at hostingtje-

nester skal begrunde over for en bruger, hvis tjenesten fjerner indhold, som bruge-

ren har leveret, eller hvis tjenesten begrænser adgangen til indholdet. Ifølge for-

ordningen skal onlineplatforme stille en klagefunktion til rådighed; en bruger skal

kunne klage over platformens beslutning om at fjerne brugerens indhold, og en an-

melder af ulovligt indhold skal kunne klage over platformens beslutning om ikke at

fjerne det påståede ulovlige indhold.

Side 16

Rådsmøde nr. 3947 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 15-16/5-23

Radio- og fjernsynsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020, som

ændret ved lov nr. 2212 af 29. december 2020, og tilhørende bekendtgørelser, fast-

lægger reglerne for public service-medier, herunder public service-mediernes finan-

siering og udpegning af bestyrelser i hhv. DR, de regionale TV 2-virksomheder og

TV 2 Danmark A/S, og regler om Radio- og tv-nævnet som uafhængig medietilsyns-

myndighed.

Medieansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 914 af 11. august 2014, som ændret

ved lov nr. 1719 af 27. december 2018, fastlægger regler om ansvar for mediernes

indhold og handlemåde.

Lov om mediestøtte, jf. lov nr. 1604 af 26. december 2013, som ændret ved lov nr.

472 af 17. maj 2017, fastlægger regler for støtte til skrevne nyhedsmedier.

Retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1835 af 15. september 2021 med senere

ændringer, fastlægger bl.a. regler for indgreb i meddelelseshemmeligheden. Ind-

greb i meddelelseshemmeligheden, bl.a. ved brug af spyware, forudsætter, at der er

bestemte grunde til at antage, at der gives meddelelser eller foretages forsendelser

til eller fra en mistænkt, at indgrebet antages at være af afgørende betydning for

efterforskningen, og at efterforskningen angår en lovovertrædelse, som kan straffes

med fængsel i 6 år eller derover, udgør en forsætlig overtrædelse af straffelovens

kapitler 12 eller 13 om henholdsvis landsforræderi og andre forbrydelser mod sta-

tens selvstændighed og sikkerhed og forbrydelser mod statsforfatningen og de øver-

ste statsmyndigheder, terrorisme m.v. eller en overtrædelse af visse øvrige bestem-

melser i straffeloven, herunder bl.a. flugt fra fængslet, rufferi, udbredelse af seksu-

elt materiale af børn, trusler, afpresning og menneskesmugling.

Retsplejeloven fastlægger derudover regler for aflæsning af ikke offentligt tilgæn-

gelige oplysninger i et informationssystem ved hjælp af programmer eller andet ud-

styr (dataaflæsning). Dataaflæsning, bl.a. ved brug af spyware, kan som udgangs-

punkt foretages, hvis der er bestemte grunde til at antage, at informationssystemet

anvendes af en mistænkt i forbindelse med planlagt eller begået kriminalitet, ind-

grebet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen, og efter-

forskningen angår en lovovertrædelse, som kan straffes med fængsel i 6 år eller

derover, eller en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13.

Retsplejeloven indeholder desuden regler, hvorefter redaktører, redaktionelle med-

arbejdere og andre tilknyttede personer ikke har pligt til at afgive vidneforklaring

om bl.a. hvem, der er kilde til en oplysning (kildebeskyttelse).

Konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 360 af 4. marts 2021, fastlægger regler

for fusioner og fusionskontrol. En fusion i konkurrencelovens forstand indebærer et

kontrolskifte. Det er fx tilfældet, når hidtil uafhængige virksomheder sammen-

smeltes til én virksomhed, eller når personer, som allerede kontrollerer en virk-

somhed, erhverver den direkte eller indirekte kontrol over en anden virksomheder,

jf. konkurrencelovens § 12 a.

Side 17

Rådsmøde nr. 3947 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 15-16/5-23

Fusioner mellem virksomheder med omsætning af en vis størrelse skal anmeldes

til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, jf. konkurrencelovens § 12. Desuden kan

Erhvervsstyrelsen efter lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester hen-

vise fusioner mellem to eller flere erhvervsmæssige udbydere af elektroniske kom-

munikationsnet i Danmark til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens behandling.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt en fusion kan

godkendes eller forbydes, jf. konkurrencelovens § 12 c. En fusion, der ikke hæmmer

den effektive konkurrence betydeligt, navnlig som følge af skabelsen eller styrkel-

sen af en dominerende stilling, skal godkendes. En fusion, der hæmmer den effek-

tive konkurrence betydeligt, skal forbydes. I udgangspunktet skal Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen træffe afgørelse senest 25 hverdage efter modtagelsen af en

fuldstændig anmeldelse, jf. konkurrencelovens § 12 d. Hvis Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen ikke inden for de 25 hverdage har et tilstrækkeligt grundlag til at

afgøre, om en fusion skal godkendes eller forbydes, kan styrelsen beslutte at indle-

des en særskilt undersøgelse af fusionen. Indledes en særskilt undersøgelse, for-

længes fristerne med 90 hverdage fra beslutningen om at indlede den særskilte un-

dersøgelse. Dertil kommer en række yderligere muligheder for i helt særlige til-

fælde at forlænge fristerne.

I Danmark er reglerne om reelle ejere i direktivet om bekæmpelse af hvidvask af

penge (direktiv 2015/849/EU, som ændret ved direktiv 2018/843/EU) implemente-

ret i en række love på Erhvervsministeriets område og Justitsministeriets områ-

der. Reglerne om reelle ejere omfatter en bred kreds af virksomheder, fonde og for-

eninger, der skal indhente, opbevare og registrere oplysninger om deres reelle

ejere. Oplysningerne om reelt ejerskab er offentligt tilgængelige på

www.cvr.dk.

Det er det vigtigste instrument til at sikre gennemsigtighed i reelt ejerskab. Der

findes dog ingen specifik dansk lovgivning om gennemsigtighed med hensyn til me-

dieejerskab. Medievirksomheder vil dog være omfattet af de gældende regler om re-

elle ejer, hvis medievirksomheden udøves i en virksomhedsform, der er omfattet af

regelsættet.

Statslig reklame skal overholde de generelle regler i lov om radio- og fjernsynsvirk-

somhed (lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020) og tilhørende bekendtgø-

relser på grundlag af AVMS-direktivet (direktiv 2013/10/EU).

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Konsekvenserne af en vedtagelse af forslaget for dansk ret er endnu ikke endeligt

kortlagt, men det forventes, at forslaget vil kræve ændring af retsplejeloven, lov om

radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om mediestøtte.

Som forslagets artikel 4, stk. 2, litra c, er formuleret med henvisning til grov krimi-

nalitet, som defineret i forslagets artikel 2, nr. 17, vil reglerne for indgreb i medde-

lelseshemmeligheden ved brug af spyware skulle ændres, så anvendelsesområdet

afgrænses til de tilfælde, der efter forordningens definition udgør grov kriminalitet.

Det indbefatter bl.a., at der ikke vil kunne anvendes spyware til efterforskning af

Side 18

Rådsmøde nr. 3947 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 15-16/5-23

narkotikakriminalitet, hvidvask og visse former for organiseret kriminalitet. Det

bemærkes, at politiet i forbindelse med indhentelse af en kendelse om indgreb i

meddelelseshemmeligheden

–

ligeledes som forslaget er formuleret

–

vil skulle op-

lyse, at der benyttes spyware, hvilket vil bryde med den hidtidige praksis om hem-

meligholdelse af politiets efterforskningsværktøjer.

Som forslagets artikel 21 stk. 1 er formuleret, vil der skulle fastsættes materielle

og proceduremæssige regler, der sikrer en vurdering af mediemarkedsfusioner,

som kan have en betydelig indvirkning på mediepluralismen og den redaktionelle

uafhængighed. Der vurderes, at der desuden vil skulle fastsættes bestemmelser om

offentliggørelse af medieejerskab, metode til publikumsmåling samt reklameudgif-

ter.

Kommissionen oplyser, at forslaget ikke berører regler, der er fastsat i direktivet

om elektronisk handel (Direktiv 2000/31/EC), direktiv om ophavsret og beslægtede

rettigheder på det digitale indre marked (Direktiv 2019/790/EU), forordningen om

forbindelser mellem platforme (forordning 2019/1150), retsakten om digitale tjene-

ster (DSA), retsakten om digitale markeder (DMA) og forordning om gennemsigtig-

hed og målretning i forbindelse med politisk reklame.

Statsfinansielle konsekvenser

Det forventes, at forslaget vil have afledte nationale statsfinansielle konsekvenser,

herunder i forbindelse med Danmarks deltagelse i det nye europæiske råd for me-

dietjenester for nationale tilsynsmyndigheder. Kravene til samarbejdet mellem de

nationale tilsynsmyndigheder og medierådet ventes også at medføre et øget res-

sourcetræk. De nye opgaver i denne henseende vil skulle varetages af Radio- og tv-

nævnet, som i medfør af AVMS-direktivet er den nationale uafhængige tilsynsmyn-

dighed for audiovisuelle medietjenester. Det skønnes foreløbigt og med betydelig

usikkerhed, at forslaget på Kulturministeriets område kan medføre merudgifter på

ca. 3 mio. kr. årligt til den nationale tilsynsmyndighed, herunder årsværk til til-

syn, overvågningsopgaver og vejledning. Det forventes ikke, at lovforslaget medfø-

rer merudgifter på andre områder.

De statsfinansielle konsekvenser vil frem mod implementeringen af forordningen

blive konsolideret nærmere. Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge

af EU-retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillings-

ramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det er den overordnede vurdering, at forslaget forventes at have mindre samfunds-

økonomiske konsekvenser som følge af mindre administrative udgifter for de om-

fattede medievirksomheder. Der arbejdes på, at kortlægge de forventede admini-

strative og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Side 19

Rådsmøde nr. 3947 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 15-16/5-23

8. Høring

Forslaget har været i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål og

juridisk specialudvalg og blev desuden sendt i høring den hos generelle interessen-

ter med frist den 8. november 2022.

Der indkom høringssvar fra Danmarks Radio (DR), TV2 DANMARK A/S (TV2),

Danske Medier, JP/Politikens Hus, Jysk Fynske Medier, Dansk Journalistforbund

(DJ) og META. Pressenævnet har oplyst, at de ikke har bemærkninger til forslaget.

Generel modtagelse af forslaget

DR anerkender behovet for at styrke retsstillingen for de svagest stillede medier i

Europa men mener, at det er afgørende, at tiltagene ikke samtidig har utilsigtede

negative konsekvenser for de medlemsstater, hvor mediers retsstilling og redaktio-

nelle uafhængighed er velsikret, herunder i Danmark.

TV2 støtter forslagets overordnede formål om at sikre europæiske mediers uaf-

hængighed og pluralisme men finder, at omfanget og eksistensen af problemerne,

som forslaget skal løse, varierer inden for EU. TV2 mener, at forslaget indebærer

en uhensigtsmæssig grad af overregulering, der kan have skadelig indvirkning på

ellers velfungerende mediemarkeder, herunder det danske.

Danske Medier anerkender intentionen med forslaget og påpeger, at pressefrihe-

den navnlig er under voldsomt pres fra statsmagterne i visse østeuropæiske EU-

lande. Danske Medier har sympati for Kommissionens ønske om at skabe fælles

regler, der kan forbedre vilkårene for medier i disse lande men kan ikke støtte for-

ordningsforslaget i dets nuværende form. Danske Medier er bekymret for, at de

fælles regler vil få negativ virkning på rammevilkårene for at drive medievirksom-

hed i veletablerede og velfungerende mediemarkeder, som findes i hovedparten af

EU-landene. Dette gælder ikke mindst i Danmark og de øvrige nordiske lande,

hvor der er en stærk tradition for en fri og pluralistisk presse. Danske Medier me-

ner ikke, at mediepolitik skal være underlagt EU-regulering, da det i vidt omfang

angår nationale kulturelle anliggender.

JP/Politikens Hus er positivt indstillet overfor ønsket om at styrke pressefrihed i

Europa men anfører, at mere regulering ikke fører til større uafhængighed og fri-

hed for nyhedsmedier. JP/Politikens Hus mener, at EU-regulering risikerer at

fjerne incitamentet til selvregulering i den danske presse, og at forslaget vil skade

pluralismen og begrænse pressefriheden i det velfungerende danske mediemarked.

Jysk Fynske Medier udtrykker bekymring for forslagets konsekvenser for danske

forhold og interesser og påpeger, at der ikke er brug for yderligere bureaukrati og

overstatslig indgriben i Danmark. Jysk Fynske Medier anbefaler, at mediepolitik

fortsat skal være et nationalt anliggende, og at forslaget bør tilpasses til udeluk-

kende at forhindre indblanding i mediers redaktionelle frihed, hvor der er behov

for det. Jysk Fynske Medier mener, at forslaget i sin nuværende form direkte kan

modarbejde det anerkendelsesværdige formål om at skabe bedre vilkår for frie, uaf-

hængige publicistiske medier i andre lande i EU.

Side 20

Rådsmøde nr. 3947 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 15-16/5-23

DJ velkommer forslaget, der behandler relevante udfordringer for medier i EU,

herunder at beskytte journalisters sikkerhed, ytringsfrihed og arbejdsforhold. DJ

mener, at initiativerne skal være tilstrækkeligt stærke og forpligtende samtidig

med, at de ikke i sig selv må betyde en indskrænkning af mediers og journalisters

uafhængighed. DJ er generelt er tilfreds med styrken af de foreslåede initiativer

men vil fremsætte forslag til forbedringer af forslaget i samarbejde med det euro-

pæiske journalistforbund (EFJ).

META bakker op om forslagets overordnede formål og anderkender, at forslaget re-

fererer til Digital Services Act (DSA), der skaber en ramme for begrænsninger af

medietjenesters indhold på digitale platforme. META fremhæver, at der bør sikres

sammenhæng mellem Media Freedom Act, AVMS-direktivet og DSA, så der ikke

indføres unødige gentagelser i EU-lovgivningen.

Forslagets retsgrundlag og nærhedsprincippet

Danske Medier er kritisk over for Kommissionens begrundelse for fremsættelsen af

forslaget og det angivne retsgrundlag i form af TEUF art. 114 vedrørende det indre

markeds oprettelse og funktion. Danske Medier anerkender, at audiovisuelle me-

dier og pressepublikationer kan forbruges på tværs af grænser men anfører, at det

i praksis foregår i så begrænset omfang, at det ikke er meningsfuldt at tale om ek-

sistensen af et indre mediemarked. Danske Medier argumenterer for, at det græn-

seoverskridende element ikke til stede i dag, og at EU først bør lovgive på området,

når der faktisk er tale om mediers grænseoverskridende karakter.

Danske Medier mener, at Kommissionen undlader at forholde sig til, at langt stør-

stedelen af de europæiske medier reelt kun har lokal, regional eller national ræk-

kevidde. Danske Medier fremhæver, at det bl.a. skyldes sproglige og kulturelle for-

hold, som normalt opfattes som en styrke for det europæiske fællesskab og som en

begrundelse for, at medieområdet er og fortsat bør være underlagt national regule-

ring.

Danske Medier mener, at en eventuel kommende EU-regulering bør indskrænkes

til det absolut nødvendige for at kunne beskytte europæiske medier mod indblan-

ding i deres redaktionelle virksomhed. Danske Medier understreger, at fælles reg-

ler om beskyttelse af medierne ikke må kunne benyttes som anledning til en ind-

gribende og potentielt skadelig EU-regulering af medierne. Efter Danske Mediers

opfattelse, er Kommissionens argumenter for, at forslaget er i overensstemmelse

med nærheds- og proportionalitetsprincippet, på ingen måde overbevisende.

Danske Medier opfordrer regeringen til at arbejde for, at EU-reguleringen begræn-

ses til regler, der faktisk beskytter og ikke yderligere regulerer medierne samt gen-

nem Rådets Juridiske Tjeneste at få afklaret, om EU har den fornødne hjemmel til

indføre så vidtgående lovgivning på medieområdet.

JP/Politikens Hus anfører, at nyhedsmedier er afgørende for vores demokrati og

nationale identitet og falder inden for medlemsstaternes kompetenceområde.

Side 21

Rådsmøde nr. 3947 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 15-16/5-23

JP/Politikens Hus fremhæver, at medier skal reguleres på nationalt niveau og me-

ner ikke, at Kommissionen angiver en overbevisende argumentation for, hvorfor

det ikke længere skulle være tilfældet. Der er ifølge JP/Politikens Hus hverken be-

hov eller belæg for, at EU-regulering vil styrke pressefriheden i Danmark, og det er

derfor JP/Politikens Hus opfattelse, at forslaget ikke lever op til nærhedsprincip-

pet.

Rettigheder og pligter for medietjenesteudbydere- og modtagere (artikel 3-6)

Danske Medier ser positivt på forslagets initiativer om medietjenesteudbyderes og

–

modtageres rettigheder og pligter. Danske Medier mener dog ikke, at borgerens

ret til at modtage en mangfoldighed af frit og uafhængigt produceret nyheds- og

aktualitetsindhold kan opfattes som et retskrav, der kan påberåbes af den enkelte.

Danske Medier påpeger også, at formuleringen i forslagets betragtning 6, om at

mediebrugernes bør kunne modtage ”gratis” medietjenester, bør nuanceres, da

mange mediers økonomi er særdeles skrøbelig.

Danske Medier finder det positivt, at redaktionel frihed og kildebeskyttelse aner-

kendes som grundlæggende forudsætninger for at drive medievirksomhed i EU

men fremfører, at forslaget bør garantere den redaktionelle frihed.

Danske Medier fremhæver, at rollefordelingen mellem udgiver og redaktør bør ty-

deliggøres i forslagets artikel 6 om sikring af den redaktionelle uafhængighed.

Public service-mediernes uafhængighed (artikel 5)

TV2 fremhæver, at det er medlemsstaternes prærogativ at fastlægge indhold og

omfang af public serviceopgaven. TV2 påpeger, at det ikke fremgår af forslaget, om

Kommissionen kan iværksætte traktatbrudsprocedurer mod medlemsstater, der ef-

ter Kommissionens opfattelse ikke overholder forslagets bestemmelser om public

service-medieudbydernes public serviceopgaver. TV2 mener, at det bør fremgå af

forordningens præambel, at Kommissionen ikke tildeles en kompetence, der går vi-

dere end det, der følger af Amsterdamprotokollen.

DR mener, at det fremsatte forordningsforslag rammer ind i kernen af medlems-

staternes selvregulering af nationale og kulturelle anliggender og frygter, at forsla-

get vil skabe et skred i kompetencen til at definere public service fra at være et na-

tionalt anliggende til at blive et europæisk anliggende. DR opfordrer den danske

regering til at arbejde for at bevare den nationale ret til at regulere danske medier

og public service.

Det er DR’s vurdering, at bestemmelserne i Radio-

og fjernsynsloven og public ser-

vice-kontrakten

om regulering af DR’s public service virksomhed, udpegning af be-

styrelse og ansættelse af generaldirektør og øvrigt personale lever op til kravene i

forslaget om foranstaltninger til at sikre public service-medieudbydernes uaf-

hængige funktion.

Side 22

Rådsmøde nr. 3947 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 15-16/5-23

DR støtter forslaget om stabil finansiering af public service-medieudbydere med

begrundelsen, at det vil beskytte europæiske mediers redaktionelle frihed samt

styrke og udbrede armslængdeprincippet. DR fremhæver, at selvom det offentlige

tilskud til finansiering af public service formelt er fastlagt ved flerårige aftaler, har

finansieringsperioderne i praksis været varierende. DR opfordrer til, at der sikres

en flerårig struktur omkring finansiering af public service medier, der vil skabe

stabilitet og give den fornødne frihed og planlægningshorisont i forhold til at kunne

drive en public service virksomhed.

Danske Medier mener,

at bestemmelsen om at public service medier skal have ”til-

strækkelige og stabile finansielle ressourcer” bør tydeliggøres, så den ikke misbru-

ges af medlemsstaterne til at stille private medieudbydere i en urimelig konkur-

rencesituation i forhold til statsejede medier.

Det Europæiske Råd for Medietjenester (artikel 8, 9, 10, 11, og 12)

JP/Politikens Hus er kritisk over for forslaget om at oprette en tilsynsmyndighed

på EU-niveau. JP/Politikens Hus begrunder kritikken med, at danske nyhedsme-

dier i et vidt omfang er selvregulerende, og at de ikke ser behov for en EU-tilsyns-

myndighed, som risikerer at påvirke og skade det danske mediemarked unødigt.

JP/Politikens Hus mener, at danske medier risikerer at blive reguleret fra en EU-

myndighed uden nævneværdigt kendskab til det danske mediemarkeds særlige

kendetegn.

JP/Politikens Hus mener desuden, at Det Europæiske Råd for Medietjenester vil

være uløseligt knyttet til Kommissionen på trods af, at medierådet ifølge forslaget

er uafhængigt. JP/Politikens Hus fremhæver, at Kommissionen vil varetage medie-

rådets sekretariat, have en repræsentant uden stemmeret i medierådet samt, at

medierådet skal have Kommissionens godkendelse til at indkalde eksperter og ob-

servatører.

Danske Medier tager skarpt afstand fra forslaget om oprettelsen Det Europæiske

Råd for Medietjenester, der skal erstatte det nuværende ERGA og udvide regule-

ringssamarbejdet til også at omfatte alle redaktionelle medier, herunder trykte og

digitale medier. Danske Medier mener ikke, at der er behov for en tilsvarende

myndighedsudøvelse i forhold til medier, der ikke er omfattet af AVMS-direktivet,

og at forslaget kan være skadeligt for mediernes frihed og uafhængighed på velfun-

gerende mediemarkeder. Danske Medier frygter, at de foreslåede bestemmelser

kan bruges som undskyldning for mere regulering af medierne og dermed potenti-

elt kan forværre forholdene i lande, hvor man med forslaget netop ønsker at hjælpe

frie og uafhængige medier.

Såfremt forslaget videreføres mener Danske Medier, at det bør sikres, at medierå-

det både organisatorisk og funktionelt reelt bliver uafhængigt af Kommissionen.

Medietjenesternes indhold på meget store platforme og struktureret dialog (artikel

17-18)

Danske Medier anerkender hensigten med initiativerne om medietjenesteudbyder-

nes indhold på meget store platforme, da forslaget giver medier bedre muligheder

Side 23

Rådsmøde nr. 3947 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 15-16/5-23

for at håndtere problemer med fjernelse af lovligt redaktionelt indhold. Ifølge Dan-

ske Medier er det væsentligt, at mediernes håndhævelsesmuligheder over for de

store onlineplatforme bliver håndgribelige og kraftfulde nok til at få effekt. Danske

Medier opfordrer til at sikre publicistiske mediers ret til kollektive forhandlinger

overfor techgiganterne.

META finder det positivt, at medier ikke fritages fra regler om begrænsning eller

suspension af indhold på digitale platforme, da medietjenester ifølge META ikke

skal have særlig behandling i forhold til begrænsning af indhold. META anerken-

der, at det er væsentligt, at publicistisk indhold deles bredt men udtrykker bekym-

ring for, at forslaget vil medføre misbrug i forhold til deling af misinformation og

indhold med grafisk vold eller indhold fra ondsindede aktører, der udgiver sig som

medier.

META mener, at definitionen af medietjenesteudbyder i forslaget er for overordnet.

META opfordrer til, at definitionen stemmer overens med definitionen i AVMS-di-

rektivet, ligesom Kommissionens retningslinjer vedr. identifikation af medietjene-

steudbydere bør være klare og praktiske.

META

noterer sig, at medierådet skal overvåge overholdelsen af EU’s adfærdsko-

deks om desinformation. META anerkender kodeksets formål men påpeger, at me-

dierådet snarere bør rådgive om, hvordan borgernes mediekendskab kan styrkes

gennem uddannelse og vejledning.

Vurdering af markedsfusioner (artikel 21)

Danske Medier mener ikke, at EU bør tilføres yderligere kompetence til at udstede

retningslinjer for eller vurdere fusioner på mediemarkedet ud over de almindelige

konkurrenceregler, der gælder horisontalt. Danske Medier fremhæver, at medie-

koncentration kan være sund i den forstand, at ellers lukningstruede medier kan

videreføres som en del af en større medievirksomhed. Medievirksomheders trans-

aktioner bør vurderes ud fra nationale forhold for så vidt angår deres indvirkning

på mediepluralisme, redaktionel uafhængighed og økonomisk bæredygtighed.

Jysk Fynske Medier fremhæver, at initiativet er fremsat med en intention om at

fremme udbuddet af medietjenester af høj kvalitet, men at det vil kunne få den

modsatte effekt og hindre en sund udvikling på det danske mediemarked. Jysk

Fynske Medier mener, at behovet for koncentration for at kunne sikre medieplura-

lisme ikke bør underkendes, og at det kan frygtes, at initiativet vil medføre forsin-

kende procedurer og besværlige regler, der vil medføre bladdød.

Publikumsmåling (artikel 23)

Danske Medier konstaterer, at uafhængige målinger af mediernes brugere spiller

en væsentlig rolle for at sikre troværdig og transparent information, og at uaf-

hængige analyseinstitutter som Kantar, Gemius og Nielsen medvirker til at sikre

pålidelig information på annoncemarkedet. Ifølge Danske Medier bør denne prak-

Side 24

Rådsmøde nr. 3947 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 15-16/5-23

sis opretholdes, og forslaget bør derfor udvides til at omfatte meget store online-

platforme for at sikre fuld transparens, fair konkurrence og for at undgå, at de uaf-

hængige aktører påføres urimelige byrder.

Fordeling af statslig reklame (artikel 24)

TV2 forholder sig kritisk til forslaget om fordeling af statslig reklame. TV2 finder

det hverken hensigtsmæssigt eller nødvendigt at vedtage regler om offentlige myn-

digheders (herunder statsejede selskaber) indkøb af statslig reklame eller andre

varer eller tjenester fra medietjenesteudbydere, der går videre end EU’s statsstøt-

teregler og regler om offentlige indkøb. TV2 mener, at reglerne risikerer at gøre of-

fentlige selskaber og myndigheders indkøb af statslig reklame mv. hos medietjene-

steudbydere mere besværligt og mindre attraktivt end hos videodelingsplatforme,

der ikke omfattes af bestemmelsen.

TV2 påpeger, at forslaget indfører en pligt til at offentliggøre oplysninger om rekla-

meudgifter anvendt hos medietjenesteudbydere, der vil skabe gennemsigtighed om

statsejede selskaber fordeling af deres reklameudgifter i en grad, der vil kunne på-

virke prissætningen og være konkurrenceretligt problematisk.

TV2 opfatter det som en konkurrenceretlig ulempe, at statsejede virksomheder for-

pligtes til at offentliggøre oplysninger om fordeling af deres markedsføringsbudget,

der generelt opfattes som konkurrencefølsomme oplysninger, mens deres ikke-

statsejede konkurrenter ikke omfattes af bestemmelsen. TV2 fremhæver, at stats-

ejede medietjenesters indkøb af reklame, programmer, rettigheder mv., tilsynela-

dende også omfattes af forslagets krav og kriterier til offentlige indkøb, hvilket

medfører en konkurrencemæssig ulempe for statsejede medietjenester.

TV2 mener ikke, at Kommissionen forklarer, hvorfor statsstøttereglerne ikke alle-

rede sikrer egnede og tilstrækkelige midler til at gribe ind over for problemer med

”skjult” statsstøtte og

utilbørlig påvirkning af medietjenesteudbydere.

Endelig finder TV2 det betænkeligt, at medlemsstaterne forpligtes til at lade natio-

nale tilsynsorganer overvåge fordeling af statslig reklame på mediemarkedet. TV2

mener, at evt. indgrebsbeføjelser og kriterier for indgreb overfor utilbørlig og dis-

kriminerende fordeling af statslig reklame bør beskrives nøje i forslaget, da en

skæv fordeling af reklame oftest kun er udtryk for resultatet af fri konkurrence.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Blandt medlemsstaterne er der i overvejende grad opbakning til forslagets formål.

En gruppe medlemsstater ser forslaget som en måde at styrke forsvaret mod rus-

sisk propaganda og desinformation, og nogle lande fremhæver forslaget som led i

forsvaret for retsstatsprincippet i EU. De fleste medlemsstater har dog ligesom

Danmark forbehold og spørgsmål til forslaget. Andre lande igen er meget kritiske

over for forslaget. Der er ingen medlemsstater, der synes at ville trække forslaget i

en mere ambitiøs retning end Kommissionen.

Side 25

Rådsmøde nr. 3947 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 15-16/5-23

Flere medlemsstater har efterspurgt en skriftlig udtalelse fra Rådets Juridiske Tje-

neste (RJT) om anvendelsen af artikel 114 i TEUF om det indre markeds oprettelse

og funktion som retsgrundlag for Media Freedom Act, herunder en vurdering af

Unionens kompetence til at lovgive om de spørgsmål, som behandles i forslaget.

Et par medlemsstater har desuden spurgt til, om Kommissionens valg om at frem-

sætte forslaget som en forordning er hensigtsmæssigt og fremhæver, at et direktiv

kan være mere velegnet, når formålet er at indføre minimumsregulering.

Flere medlemsstater har fremhævet, at det er vigtigt, at forslaget er i overensstem-

melse med Amsterdam-protokollen og anfører, at det kan være problematisk at

indføre den regulering på public service området, som der lægges op til i det nuvæ-

rende forslag.

Formandskabet har oplyst, at der fremlægges en fremskridtsrapport om forslaget

på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport den 15.-16. maj 2023) efter-

fulgt af en politisk drøftelse, da det ikke er muligt at nå en generel indstilling før

rådsmødet. Formandsskabet vil på trods af dette forsøge at nå en generel indstil-

ling inden udløbet af formandskabet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen bakker om forslagets overordnede formål om at adressere de udfordrin-

ger med mediefrihed, mediepluralisme, redaktionel uafhængighed og beskyttelse af

journalister, som ses i nogle EU-medlemslande i tråd med regeringens generelle

tilgang til forsvaret af retsstatsprincippet i EU.

Regeringen bakker ligeledes op om forslagets bestemmelser om at begrænse store

onlineplatformes mulighed for at fjerne eller censurere indhold fra medier under

redaktionelt ansvar og oprette effektive klageadgange ifm. nedtagning af indhold.

Regeringen vil samtidig søge at afklare de nærmere, konkrete konsekvenser af for-

ordningsforslaget for det danske mediesystem og sammen med ligesindede lande

arbejde aktivt for at fremme danske interesser.

Regeringen vil i den forbindelse arbejde for, at det tydeliggøres i forordningen, at

medlemsstaterne har kompetencen til at regulere og finansiere public service me-

dier iht. Amsterdamprotokollen, herunder, at det sikres, at forordningens bestem-

melser fortsat kan rumme de eksisterende danske løsninger på, hvordan public

service-medier finansieres som led i medieaftalerne og på de årlige finanslove.

Regeringen vil arbejde for mere fleksibilitet ift. nationale procedurer for, hvordan

bestyrelser og den øverste leder i public service-medier udpeges inden for ram-

merne af forordningsforslagets krav om en transparent, åben og ikke-diskrimine-

rende procedure.

Side 26

Rådsmøde nr. 3947 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 15-16/5-23

Regeringen vil søge at sikre, at konkrete initiativer i forordningsforslaget, det over-

ordnede formål til trods, ikke utilsigtet bevirker, at mediernes uafhængighed ud-

fordres, og der indføres unødig regulering af allerede velfungerende mediemarke-

der, og at det danske selvreguleringsprincip for medierne kan fastholdes.

Endelig er det en prioritet for regeringen, at forslaget ikke påfører stat eller virk-

somheder urimeligt store byrder fx i form øgede afrapporteringskrav e.l.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev første gang orienteret om sagen den 27. oktober

2022 i form af en kort skriftlig orientering under ’Siden sidst’.

Grund- og nærhedsnotat af 7. november 2022 blev oversendt til Folketingets par-

tier den 7. november 2022.

Forslaget blev forelagt til orientering i Folketingets Europaudvalg den 25. novem-

ber 2022 i forbindelse med fremlæggelse af fremskriftsrapport af forslaget i forbin-

delse med Rådsmøde for uddannelse, ungdom, kultur og sport den 28.-.29. novem-

ber 2022. Samlenotat blev i den forbindelse oversendt til Folketingets Europaud-

valg.

Et revideret grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketinget den 22. decem-

ber 2022. Folketingets Europaudvalg blev senest orienteret om sagen den 24.

marts 2023.

Side 27

Rådsmøde nr. 3947 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 15-16/5-23

Ad 2. Rådskonklusioner om udsatte og fordrevne kunstnere

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

Nyt notat.

1. Resumé

Det svenske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner om udsatte og

fordrevne kunstnere. Rådskonklusionsudkastet har til formål at sætte fokus på, at

det er vigtigt at understøtte forfulgte og fordrevne kunstnere, således at de kan fort-

sætte deres kunstneriske virke inden for medlemslandenes eksisterende programmer

og strukturer. Rådskonklusionsudkastet giver en særlig plads i teksten til kunstnere,

der er fordrevne på grund af krigen i Ukraine. Samtidig anlægges der i teksten også

et mere generelt perspektiv med fokus på kunstnere på verdensplan, der oplever for-

følgelse og hvis kunstneriske frihed er truet.

Udkastet til rådskonklusioner skal bl.a. ses på baggrund af det svenske formand-

skabsprogram, hvor en af hovedprioriteterne er demokratiske værdier. På kulturom-

rådet understreger formandskabsprogrammet bl.a. behovet for at forsvare kunstne-

risk og kulturel frihed.

Regeringen ser positivt på udkastet til rådskonklusioner og finder det vigtigt, at der

sættes fokus på demokrati og ytringsfrihed. Det er en udfordring mange steder i ver-

den, samtidig med at Ruslands invasion af Ukraine yderligere har aktualiseret be-

hovet for at forsvare kunstnerisk og kulturel frihed.

Rådskonklusionsudkastet vil ikke have konsekvenser for dansk ret. Udkastet til

rådskonklusioner medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser og

vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s

budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien eller beskyttelsesniveauet.

Der er generel opbakning blandt medlemslandene til konklusionsudkastet.

Rådskonklusionsudkastet ventes vedtaget på Rådsmødet (uddannelse, ungdom, kul-

tur og sport) den 15.-16. maj 2023.

2. Baggrund

Udkastet til rådskonklusioner skal bl.a. ses på baggrund af det svenske formand-

skabsprogram, hvor en af hovedprioriteterne er demokratiske værdier. På kultur-

området understreger formandsskabsprogrammet behovet for at forsvare kunstne-

risk og kulturel frihed, bl.a. på grund af Ruslands invasion af Ukraine.

Udkastet skal ligeledes ses i forlængelse af EU's arbejdsplan på kulturområdet

2023-2026, som påpeger den voksende betydning af ytringsfrihed og kreativ frihed.

Et af arbejdsplanens vejledende principper er, at frihed til kunstnerisk udfoldelse

er afgørende for den menneskelige evne til at tackle udfordringer, tænke kritisk,

innovere og opfinde, og derfor skal fremmes på alle relevante måder.

Side 28

Rådsmøde nr. 3947 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 15-16/5-23

3. Formål og indhold

Rådskonklusionsudkastet har til formål at sætte fokus på, at det er vigtigt at un-

derstøtte forfulgte og fordrevne kunstnere, således at de kan fortsætte deres kunst-

neriske virke inden for medlemslandenes eksisterende programmer og strukturer.

Rådskonklusionsudkastet giver en særlig plads i teksten til kunstnere, der er for-

drevne på grund af krigen i Ukraine. Samtidig anlægges der i teksten også et mere

generelt perspektiv med fokus på kunstnere på verdensplan, der oplever forfølgelse

og hvis kunstneriske frihed er truet.

Medlemsstaterne opfordres bl.a. til inden for gældende juridiske og institutionelle

rammer at overveje at oprette sikre tilflugtssteder, blandt andet såkaldte fribyer.

Desuden opfordres medlemsstaterne til at overveje at anlægge et holistisk lang-

tidsperspektiv, således at der gives mulighed for, at udsatte og fordrevne kunst-

nere under deres ophold i en medlemsstat kan få mulighed for at indgå i det lokale

kunstneriske liv mv.

Medlemsstaterne, Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for uden-

rigsanliggender og sikkerhedspolitik opfordres inden for deres respektive kompe-

tenceområder bl.a. til at tilskynde til, at ukrainsk kultur fremmes i EU. Der opfor-

dres til, at dette sker gennem dialog med ukrainske kunstnere og kulturelle orga-

nisationer, samtidig med at den kulturelle sektors autonomi respekteres. Endvi-

dere opfordres medlemsstaterne, Kommissionen og Unionens højtstående repræ-

sentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at fortsætte med at under-

støtte kunstnere, som er udsatte eller fordrevne som følge af krig eller undertryk-

kelse, især Ruslands invasion af Ukraine.

Endelig opfordres Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for uden-

rigsanliggender og sikkerhedspolitik inden for deres respektive kompetenceområ-

der bl.a. til at bidrage til udvekslingen af information, erfaringer og god praksis

mellem medlemsstaterne og ikke-statslige aktører i forbindelse med understøttel-

sen af udsatte og fordrevne kunstnere. Kommissionen og Unionens højtstående re-

præsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik opfordres videre til at

bakke op om det transnationale politiske samarbejde om kunstnerisk frihed, her-

under initiativer til gavn for udsatte og fordrevne kunstnere.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Udkastet til rådskonklusioner har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Side 29

Rådsmøde nr. 3947 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 15-16/5-23

Rådskonklusionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Udkastet til rådskonklusioner medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske kon-

sekvenser og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konse-

kvenser for EU’s budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien eller beskyttelsesni-

veauet. Eventuelle udgifter som følge af en dansk opfølgning på anbefalingerne i

rådskonklusionsudkastet vil i givet fald blive afholdt inden for Kulturministeriets

ramme.

8. Høring

Udkastet til rådskonklusioner har været sendt i høring i EU-specialudvalget for

kulturpolitiske spørgsmål med frist den 20. april 2022. Høringen gav ikke anled-

ning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har blandt landene været forskellige ønsker til vægtning af geografi mv., men

meget tyder på, at der er generel opbakning til det foreliggende udkast.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser positivt på udkastet til rådskonklusioner og finder det vigtigt, at

der sættes fokus på demokrati og ytringsfrihed. Det er en udfordring mange steder

i verden, samtidig med at Ruslands invasion af Ukraine yderligere har aktualiseret

behovet for at forsvare kunstnerisk og kulturel frihed. Det er vigtigt for regeringen

at udtrykke solidaritet og fortsætte arbejdet med at understøtte Ukraine og det

ukrainske folk

–

også når det gælder kulturområdet. Regeringen bakker således op

om ønsket om at understøtte ukrainske kunstnere i EU.

Videre ligger rådskonklusionsudkastet i god forlængelse af regeringens ambition

om en samlet kulturpolitik, der skal løfte kunsten og kulturens stilling og sætte

pejlemærker for de enkelte kunst- og kulturområder, herunder for kunstnerisk fri-

hed, kulturarv, kvalitet, publikum, talentudvikling og eksport.

Flere byer i Danmark deltager allerede i den såkaldte fribyordning, hvor værts-

byen påtager sig det økonomiske ansvar for en kunstner i to år. Danske fribygæ-

ster har været forfattere, journalister eller kunstnere fra bl.a. Zimbabwe, Irak,

Iran, Algeriet, Syrien, Sudan og Venezuela. Danmark yder desuden økonomisk til-

skud til et ukrainsk kulturhus, der skal styrke ukrainsk kultur i Danmark og være

et samlingspunkt for ukrainske flygtninge i Danmark. Endelig har Danmark de

sidste fire år siddet i komitéen for UNESCOs 2005-konvention for kulturel mang-

foldighed, hvor et dansk fokus netop har været kunstnerisk frihed.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Ad 3. Revision af 2019-resolutionen fra repræsentanterne for medlems-

staternes regeringer, forsamlet i Rådet, om EU-medlemsstaternes re-

Side 30

Rådsmøde nr. 3947 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 15-16/5-23

præsentation i WADA’s bestyrelse og koordinationen af medlemsstaternes

holdninger forud for møderne i WADA

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

Nyt notat.

1. Resumé

Det svenske formandskab har taget initiativ til at revidere den gældende resolution

fra 2019 om EU-medlemsstaternes repræsentation i WADA's (World Anti-Doping

Agency) bestyrelse og koordinationen af medlemsstaternes holdninger forud for mø-

derne i WADA (herefter ’2019-resolutionen’), således resolutionen

er i overensstem-

melse med WADA’s ændrede vedtægter, herunder særligt ændret praksis ift. beskik-

kelse af bestyrelsesmedlemmer.

Regeringen finder, at det er relevant at revidere resolutionen, så den dermed afspej-

ler WADA’s ændrede praksis. Den nye resolution

vil træde i kraft den 1. juli 2023.

Alle lande forventes at bakke op om resolutionsudkastet, som ventes vedtaget på

rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj 2023.

2. Baggrund

WADA, som ligger i Schweiz, er det internationale, uafhængige antidopingagentur,

som arbejder for en doping-fri sport over hele verden bl.a. gennem overvågning af

de internationale antidopingregler. WADA’s styrende organer omfatter en besty-

relse, et forretningsudvalg og en række komiteer. Bestyrelsen er det overordnede

beslutningsdygtige organ med i alt 38 medlemmer bestående af repræsentanter fra

den olympiske bevægelse, herunder atletrepræsentanter (50 pct.) og repræsentan-

ter fra offentlige myndigheder (50 pct.). Repræsentanter vælges for 3-årige perio-

der. Europa har i alt fem medlemmer af WADA’s bestyrelse (heraf to udpeget af

Europarådet).

WADA har ændret sine vedtægter, så de lever op til schweiziske regler for bestyrel-

ser. I henhold til WADA’s nye vedtægter udpeges bestyrelsesmedlemmer fremover

for 3-årige perioder gældende fra den dag, man udpeges. I tillæg agerer man som

bestyrelsesmedlem i egen kapacitet og ikke som repræsentant for et medlemsland,

en organisation eller lignende.

Ændringer har affødet et behov for at revidere de gældende regler for EU-medlems-

staternes repræsentation i WADA's bestyrelse og koordinationen af medlemsstater-

nes holdninger forud for møderne i WADA, som er fastsat i en resolution (2019-re-

solutionen).

3. Formål og indhold

Formålet med revisionen af resolutionsudkastet er at sikre, at processen for valg af

EU's repræsentanter samt for koordinationen af medlemsstaternes holdninger

Side 31

Rådsmøde nr. 3947 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 15-16/5-23

forud for møderne i WADA er i overensstemmelse med WADA’s reviderede vedtæg-

ter.

EU's medlemsstater er repræsenteret i bestyrelsen ved tre regeringsrepræsentan-

ter, som skal have ansvar for sport på ministerniveau. Processen for valg af EU's

repræsentanter samt for koordinationen af medlemsstaternes holdninger forud for

møderne i WADA er fastlagt i 2019-resolutionen:

•

en plads tildeles den siddende formandskabstrio

•

en plads tildeles den kommende formandskabstrio

•

en plads tildeles i fællesskab af medlemsstaterne til en person med ansvar for

sport på ministerniveau benævnt "ekspert på regeringsniveau"

Medlemsstaterne i den kommende (og den siddende) formandskabstrio vælger selv

efter internt samråd en fra deres midte som repræsentant for EU-medlemsstaterne

i WADA's bestyrelse.

Repræsentanten for medlemsstaterne i den kommende formandskabstrio fortsæt-

ter, selv efter at denne er blevet til den siddende formandskabstrio for at sikre kon-

tinuitet og fastholdelse af den treårige mandatperiode.

Ifm. EU’s udpegninger til WADA’s bestyrelse jf. 2019-resolutionen

er den nuvæ-

rende praksis, at man overtager og færdiggør en 3-årig periode fra en forgænger.

Er man repræsentant for en medlemsstat fra den siddende eller kommende trio, er

det desuden praksis, at samme medlemsstat finder en ny repræsentant (minister

med ansvar for sport), f.eks. hvis repræsentanten ikke længere har ansvar for sport

på ministerniveau.

I det reviderede resolutionsudkast lægges der i overensstemmelse med WADA’s

vedtægter op til, at repræsentanter udpeges for en ny 3-årig periode og således

ikke overtager en igangværende 3-årig periode, og desuden at en repræsentant for

en medlemsstat fra den siddende eller kommende trio, ikke automatisk udskiftes

med en repræsentant fra samme medlemsstat, men at der vil være mulighed for at

vælge en repræsentant fra en anden trio-medlemsstat.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.

7. Konsekvenser

Side 32

Rådsmøde nr. 3947 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 15-16/5-23

Lovgivningsmæssige konsekvenser:

Den politiske drøftelse har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Ingen konsekvenser.

8. Høring

Udkastet til resolution har været sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpo-

litiske spørgsmål med frist den 20. april 2023. Høringen gav ikke anledning til be-

mærkninger.

Idrætsorganisationerne er ikke blevet hørt eller orienteret, da formålet med revide-

ringen af 2019-resolultionen

blot er at sikre, at processen for valg af EU’s repræ-

sentanter samt for koordinationen af medlemsstaternes holdninger forud for mø-

derne i WADA er i overensstemmelse med WADA’s reviderede vedtægter.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Danmark har bidraget konstruktivt til den reviderede resolution. Alle lande for-

ventes at vedtage resolutionen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder, at det er vigtigt, at EU’s proces for valg af EU's repræsentanter

samt for koordinationen af medlemsstaternes holdninger forud for møderne i

WADA er i overensstemmelse med WADA’s reviderede vedtægter og kan tilslutte

sig resolutionsudkastet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 33

Rådsmøde nr. 3947 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 15-16/5-23

Ad 4. Sikring af respekt for menneskerettigheder ved organisering af

større internationale sportsbegivenheder

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

Nyt notat.

1. Resumé

Formandskabet lægger op til, at sportsministrene drøfter sikring af respekt for men-

neskerettigheder ved organisering af større internationale sportsbegivenheder.

I diskussionsoplægget fremhæver formandskabet, at universelle menneske- og ar-

bejdstagerrettigheder bør være fuldt dækkende inden for sporten. Formandskabet

fremhæver også, at der bør være et større fokus på korruption og sportswashing ved

tildelingen af større sportsbegivenheder.

Regeringen finder, at det er relevant at diskutere menneskerettigheder, tildeling af

værtskaber mm. på sportsområdet. Temaet ligger i forlængelse af den tidligere rege-

rings fokus på sportswashing-dagsordenen, som fortsat er aktuelt.

Der er tidligere fra dansk side taget initiativ til en erklæring, som et overvældende

flertal af EU-lande underskrev, der opfordrer til mere demokratiske og gennemsig-

tige beslutningsprocesser i de internationale idrætsforbund i forbindelse med tilde-

ling af værtsskaber for større idrætsbegivenheder. Erklæringen har også fokus på

menneske- og arbejdstagerrettigheder og korruption. Erklæringen adresserer således

flere af de temaer, som drøftelsen vil omhandle.

Regeringen anser det for afgørende, at sportswashing-erklæringen fra 2021 følges

op, og at fokus fastholdes på god forvaltningsskik på sportsområdet, herunder i re-

lation til sportswashing-dagsordenen.

EU’s samarbejde om idræt vurderes at spille

en væsentlig rolle i forhold til at løfte disse og andre vigtige sportsemner videre, idet

det europæiske niveau kan bidrage til at skabe større synlighed og mere effektive løs-

ninger i forhold til problemstillinger af grænseoverskridende relevans. Regeringen

forventer på den baggrund at deltage i drøftelsen bl.a. med udgangspunkt i de kon-

krete erfaringer med at fremme sportswashing-dagsordenen.

Alle lande forventes at deltage i den politiske drøftelse på rådsmødet (uddannelse,

ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj 2023.

2. Baggrund

Formandskabets oplæg til drøftelse om sikring af respekt for menneskerettigheder

ved organisering af større internationale sportsbegivenheder kan ses i forlængelse

af samarbejdet om EU-arbejdsplanen for sport for perioden 1. januar 2021-30. juni

2024,

hvori der er et fokusområde om ”beskyttelse af sportens integritet og vær-

dier.

Side 34

Rådsmøde nr. 3947 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 15-16/5-23

3. Formål og indhold

Der lægges op til at udveksle synspunkter om sikring af respekt for menneskeret-

tigheder ved organisering af større internationale sportsbegivenheder, og hvilken

rolle EU og medlemslandene kan spille i den sammenhæng.

I sit diskussionsoplæg fremhæver formandskabet, at universelle menneske- og ar-

bejdstagerrettigheder bør være fuldt gældende inden for sporten, herunder ifm.

med organisering af større sportsbegivenheder såsom ved opbygning og udbygning

af infrastruktur, faciliteter mm.

Formandskabet fremhæver, at korruption fortsat finder sted ved tildeling af større

sportsbegivenheder, når der er mangel på gennemsigtighed i beslutningsproces-

serne, hvilket kalder på forandringer. Endelig fremhæves det, at sportsorganisatio-

nerne ikke bør tillade, at sportsbegivenheder og atleter kan misbruges af

”aggres-

sive lande” som led i sportswashing.

Formanskabet har stillet følgende spørgsmål:

1) Hvordan kan regeringer arbejde for, at internationale sportsforbund styr-

ker respekten for menneskerettigheder, åbenhed og gennemsigtighed i for-

bindelse med tildeling og afvikling af internationale sportsbegivenheder?

2) Hvordan kan regeringer samarbejde om at styrke respekten for menneske-

rettigheder, åbenhed og gennemsigtighed i nationale og internationale

sportsorganisationers aktiviteter?

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser:

Den politiske drøftelse har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Den politiske drøftelse medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekven-

ser og vurderes ikke i en senere fase at indebære væsentlige

konsekvenser for EU’s

budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien eller beskyttelsesniveauet.

Side 35

Rådsmøde nr. 3947 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 15-16/5-23

8. Høring

Punktet om den politiske drøftelse har været sendt i høring i EU-specialudvalget

for kulturpolitiske spørgsmål med frist den 24. april 2023. Høringen gav ikke an-

ledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle lande forventes at deltage i den politiske drøftelse.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder, at det er relevant at diskutere sikring af respekt for menneske-

rettigheder ved organisering af større internationale sportsbegivenheder, da

sportswashing-dagsordenen er vigtig og har fyldt meget de senere år. En vigtig del

vil være behovet for mere demokratiske og gennemsigtige beslutningsprocesser i de

internationale idrætsforbund samt respekten for menneskerettigheder, som netop

er omdrejningspunkterne i den internationale erklæring, som man fra dansk side

tog initiativ til i 2021.

Regeringen anser det for afgørende, at erklæringen følges op, og at fokus fastholdes

på hele sportswashing-dagsordenen sammen med de øvrige grænseoverskridende

problemstillinger, der har at gøre med idrættens integritet og god forvaltningsskik.

EU’s samarbejde om idræt vurderes at spille en væsentlig rolle i forhold

til at løfte

disse og andre vigtige sportsemner videre, idet det europæiske niveau kan bidrage

til at skabe større synlighed og mere effektive løsninger i forhold til problemstillin-

ger af grænseoverskridende relevans. Regeringen forventer på den baggrund at

deltage i drøftelsen bl.a. med udgangspunkt i de konkrete erfaringer med at

fremme sportswashing-dagsordenen.

Alle lande forventes at deltage i den politiske drøftelse på rådsmødet (uddannelse,

ungdom, kultur og sport) den 15.-16. maj 2023.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 36