Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 3948 - økofin Bilag 1
Offentligt

4. maj 2023

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 16. maj 2023

1) Revision af forordning om europæisk markedsinfrastruktur (EMIR)

KOM (2022) 697, KOM (2022) 698

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Erhvervsministeriet

2) Implementering af genopretningsfaciliteten

KOM(2020)408, KOM(2022)231

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Finansministeriet

3) Indberetningspligt for oplysninger vedr. kryptoaktiver og e-penge (DAC8)

KOM 2022 (707)

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Skatteministeriet

4) Revision af rammer for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter og

nationale indskydergarantiordninger (CMDI)

KOM (2023) 225, KOM (2023) 226, KOM (2023) 227, KOM (2023)228,

KOM (2023)229

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Erhvervsministeriet

5) Økonomiske konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet, Skatteministeriet og

Udenrigsministeriet

6) Internationale møder: Opfølgning på G20- og IMF-møder, 12.-14. april

2023

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

7) Kommissionens forslag til makrofinansiel assistance til Nordmakedonien

2023-2024

KOM (2023) 74

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

8) Kommissionens forslag til makrofinansiel assistance til Moldova 2023-2024

KOM (2023) 53

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 2 af 81

Dagsordenspunkt 1:

Revision af forordningen

markedsinfrastruktur (EMIR)

europæisk

KOM(2022)697, KOM(2022)698

1. Resume

Rådet forhandler aktuelt om en pakke af forslag fremsat af Kommissionen 7. december 2022

vedr. europæisk markedsinfrastruktur (EMIR), der fastlægger rammer i EU for clearing af han-

del med afledte finansielle instrumenter (derivater), dvs. instrumenter hvis værdi afhænger af ud-

viklingen i et underliggende aktiv fx aktier, obligationer, valutaer mv.

Sagen er ikke på ECOFIN 16. maj 2023, men der sigtes muligvis efter enighed i 1. halvår eller

2. halvår 2023. Der er endnu ikke fremlagt et kompromisforslag. Efter enighed i Rådet skal

forslaget forhandles med Europa-Parlamentet.

Formålet med forslagene er at

styrke EU’s interne system for udførelse (clearing) af handel med

derivater. Forslaget fastlægger regler mhp. at reducere europæiske selskabers handel med derivater,

som cleares igennem såkaldte centrale modparter (CCP’er) fra tredjelande. Centrale modparter er

en finansiel virksomhed, der understøtter clearing af finansielle transaktioner mellem to handels-

parter og påtager sig modpartsrisikoen i tilfælde af, at en af handelsparterne i en kontrakt ikke

kan betale i henhold til aftalen.

Kommissionen foreslår dels at introducere krav til virksomheder om clearing af en andel af syste-

misk vigtige derivater i EU-CCP’er,

dels at lempe

ansøgningsprocedurer for at udvide EU-

CCP’ers

forretning mhp. at tiltrække mere clearing af derivater til EU. Kommissionen foreslår

desuden at styrke det fælleseuropæiske tilsyn med EU-CCP’er

og at øge tilsynet

med ikke-finan-

sielle virksomheders brug af derivater.

Der er ingen CCP’er i Danmark, og danske virksomheder bruger i stedet udenlandske CCP’er,

herunder særligt dem i Storbritannien. Derivater anvendes bl.a. af ikke-finansielle virksomheder

til at afdække risici ved valutakursudsving i forbindelse med grænseoverskridende handel. Energi-

producenter anvender ofte en bestemt type af derivater, såkaldte futurekontrakter, der indebærer,

at producenten skal sælge en enhed energi, fx 1 Megawatt time (MWh), på et fremtidigt tidspunkt

og til en forudbestemt pris. Derudover anvender pensionsselskaber derivater til at afdække risici

ved renteudsving over for de pensionskunder, som modtager en garanteret fast renteudbetaling.

Forslagene ventes at have positive og negative samfundsøkonomiske konsekvenser og negative er-

hvervsøkonomiske konsekvenser. Der ventes ikke at være direkte statsfinansielle konsekvenser.

Regeringen støtter formålet om på længere sigt at tiltrække mere aktivitet til EU og reducere

overdreven afhængighed

af tredjelands CCP’er, og er åben for at drøfte, hvilke tiltag, der bedst

muligt kan opnå dette formål. Regeringen støtter intentionen om at gøre EU-CCP’er

mere kon-

kurrencedygtige ved at skabe mere lempelige procedurer i EU mhp. at tiltrække mere clearingak-

tivitet til EU.

Regeringen finder det samtidig vigtigt, at udformningen af sådanne tiltag til at opnå formålet er

foreneligt med, at selskaber i EU fortsat har adgang til clearing på de globale finansielle markeder

for at understøtte omkostningseffektiv eksekvering af derivater og for ikke at give såkaldte clea-

ringmedlemmer/brokers i EU,

som på vegne af deres kunder formidler clearing til CCP’er,

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 3 af 81

konkurrencemæssig ulempe. Regeringen understreger, at eventuelle krav om obligatorisk clearing

af en vis andel af derivater i EU skal vurderes på basis af en afvejning af potentielle konsekvenser

for den finansielle stabilitet i EU-landene, konkurrencesituationen og de samlede omkostninger

for EU’s selskaber og forbrugere.

Regeringen finder det i den forbindelse vigtigt at minimere de

samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske omkostninger. Clearingmedlemmer i EU, primært

større EU-banker, kan risikere at miste kunder, som vil søge til banker uden for EU for at opnå

bedre handelspriser og undgå kravet om obligatorisk clearing i EU-CCP’er.

Regeringen finder, at det eksisterende tilsynssamarbejde for EU-CCP’er

generelt har været velfun-

gerende og sikret en klar og velprioriteret ansvarsfordeling. Regeringen finder, at ændringer til det

eksisterende nationale tilsynsansvar for EU-CCP’er vil skulle adressere udfordringer med den

nuværende struktur og samtidig fastholde en klar fordeling af ansvar og beføjelser.

Der tages stilling til et kommende kompromisforslag på baggrund af danske prioriteter.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede den 7. december 2022 en lovgivningspakke med det

formål at styrke EU’s interne system for

udførelse (clearing) af handel med afledte

finansielle instrumenter (såkaldte derivater). Pakken indeholder primært ændringer

af forordningen om over-the counter (OTC)-derivater, centrale modparter og trans-

aktionsregistre (European

Market Infrastructure Regulation

–

EMIR). Derudover fore-

tages der mindre ændringer til kapitalkravsforordningen, pengemarkedsforenings-

forordningen, kapitalkravsdirektivet, fondsmæglerdirektivet og direktivet om visse

institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS).

Et derivat er et finansielt instrument, hvis værdi afhænger af udviklingen i et under-

liggende aktiv, eksempelvis aktier, obligationer, valuta eller lignende. Derivater an-

vendes af finansielle og ikke-finansielle virksomheder til eksempelvis at afdække

risici ved renteudsving og valutakursudsving mv. Pensionsselskaber anvender bl.a.

derivater til at afdække deres risiko over for (”forsikre sig imod”) renteudsving og

hermed afdække risikoen over for de pensionskunder, som modtager en pension

med en garanteret fast månedlig renteudbetaling. Energiproducenter anvender ofte

en bestemt type af derivater, såkaldte futurekontrakter, der indebærer, at producen-

ten skal sælge en enhed energi, fx 1 Megawatt time (MWh), på et fremtidigt tids-

punkt og til en forudbestemt pris. Kontrakten bidrager bl.a. til, at energiproducen-

terne kan sikre deres driftsindtægter, idet kontrakten er en slags forsikring mod at

markedsprisen falder. Derivater anvendes af ikke-finansielle virksomheder til at af-

dække risici ved valuta-kursudsving i forbindelse med grænseoverskridende handel.

En derivataftales værdi ændrer sig løbende baseret på udviklingen i markedspriser

og indebærer dermed en ”modpartsrisiko”, idet

den ene part til derivataftalen kan

lide tab, hvis den anden part ikke opfylder sin del af derivataftalen. Derivataftaler

kan derfor udføres (cleares) igennem en såkaldt central modpart (”Central Counter

Party”

- CCP), som er en finansiel virksomhed, der garanterer derivataftalers over-

holdelse ved at indtræde i handlen som køber for sælger og sælger for køber.

CCP’en påtager sig samtidig

modpartsrisikoen i tilfælde af, at en af handelsparterne

i en kontrakt går konkurs og ikke kan betale i henhold til aftalen. Denne proces

omtales som central clearing,

jf. figur 1.

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 4 af 81

Figur 1

Central clearing af derivater

Anm.: Clearingmedlemmer og/eller Clearingbrokers er virksomheder, primært pengeinstitutter, som på vegne af de-

res kunder formidler adgang til clearing i en CCP. Det bemærkes, at visse kunder også kan være et clearing-

medlem og cleare direkte hos CCP’en, fx Ørsted.

Kilde: Egen tilvirkning.

For at beskytte CCP’en mod økonomiske tab, indsamler CCP’er sikkerhedsstillelse

i form af kontanter og værdipapirer fra deres kunder. Sikkerhedsstillelsen er pro-

portional med den risiko, som kundens eventuelle konkurs vil udgøre for CCP’en.

Der er ingen CCP’er i Danmark, og danske

virksomheder bruger i stedet udenland-

ske CCP’er, herunder særligt dem i Storbritannien, hvor en stor andel af clearingen

af derivater i dag foregår. Der er flere EU-CCP’er,

men disse har begrænsede mar-

kedsandele.

I kølvandet på finanskrisen i 2008, hvor flere større finansielle virksomheder var i

økonomiske vanskeligheder, blev der rettet fokus på at styrke den finansielle stabi-

litet, herunder øge gennemsigtigheden med handel med de såkaldte OTC derivater,

som ikke handles på et egentligt marked, men direkte mellem to parter, fx to banker.

G20-landene blev i september 2009 enige om, at alle standardiserede OTC-derivat-

kontrakter, dvs. kategorier af derivater og som handles i et stort omfang, skulle

cleares via en CCP senest ved udgangen af 2012.

EU vedtog derfor i 2012 EMIR, som bl.a. fastsætter krav om hvilke typer af deri-

vater, som skal cleares gennem en CCP, og at alle derivataftaler skal rapporteres til

myndighederne. EMIR fastsætter derudover grænseværdier for hvornår virksomhe-

der (baseret på deres handlede omfang i OTC-derivater) er omfattet af kravet om

økonomisk sikkerhedsstillelse og central clearing i en CCP, når de handler OTC-

derivater. Hvis omfanget af handel er under grænseværdierne skal OTC-derivater

således ikke cleares i CCP’er.

EMIR har været revideret to gange siden 2012. Dels for at reducere uforholdsmæs-

sigt store byrder og omkostninger ved reglernes efterlevelse, og dels for at styrke

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 5 af 81

Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds (ESMA) tilsynsbefø-

jelser, herunder over for tredjelands-CCP’er,

særligt i lyset af Brexit.

Retsgrundlaget for forordningsforslaget er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF). Retsgrundlaget for direktivforslaget er artikel 53 stk.

1 i TEUF. Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgivere. Rådet træffer beslutning

med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formålet med forslagene er at styrke EU’s interne system for clearing af derivater

ved at mindske europæiske selskabers eksponeringer mod centrale modparter fra

tredjelande og derved sikre, at en større andel foretages igennem EU-CCP’er.

3.1 Forslag til revision af EMIR

De væsentligste elementer af forslaget til ændring af EMIR gennemgås nedenfor.

Derudover henvises til Erhvervsministeriets grund- og nærhedsnotat om sagen

oversendt til Folketingets Europaudvalg 16. februar 2023.

Obligatorisk brug af EU-CCP

Forslaget stiller krav om, at større selskaber skal cleare en andel af deres derivater,

som er systemisk vigtige for den finansielle stabilitet i EU, igennem konti oprettet

hos CCP’er hjemmehørende i EU (EU-CCP’er) (et såkaldt ”aktive konti” krav).

Hvilke derivater, som er systemisk vigtige derivater, er baseret på en vurdering fra

ESMA og består af udvalgte derivater, bl.a. såkaldte

rentederivater,

hvis værdi afhæn-

ger af udviklingen i en underliggende rente. Rentederivater anvendes bl.a. af selska-

ber til afdække risici vedr. renteudsving, og en stor andel af særligt rentederivater

cleares i dag i CCP’er i Storbritannien.

Kommissionen kan gennem delegerede retsakter og på baggrund af en vurdering

fra ESMA udvide hvilke typer af derivater, der betragtes som systemisk vigtige for

EU.

ESMA skal endvidere lede udarbejdelsen af en regulatorisk teknisk standard, som

skal fastsætte den præcise andel af systemisk vigtige derivater, som skal cleares i EU-

CCP’er. Formålet er at clearing af derivater i tredjelands-CCP’er reduceres til et

punkt, hvor denne ikke har et betydeligt systemisk vigtigt omfang for EU.

Kommissionen foreslår, at selskaber, der er omfattet af kravet om obligatorisk clea-

ring i EU-CCP’er,

årligt skal dokumentere, at de overholder kravet ved at rapportere

omfanget af deres clearing af derivater til EU-CCP’ens

nationale tilsynsmyndighed.

Endvidere skal alle selskaber, der foretager clearing i tredjelands-CCP’er,

indberette

omfanget til deres nationale tilsynsmyndigheder.

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 6 af 81

Den fælles overvågningsmekanisme

Forslaget etablerer en såkaldt ”fælles overvågningsmekanisme”, som ledes af ESMA

og inkluderer repræsentanter fra flere andre EU-myndigheder

. Den fælles overvåg-

ningsmekanisme skal bl.a. overvåge implementeringen af de nye krav om obligato-

risk clearing i EU-CCP’er

og gives brede beføjelser til via ESMA at indhente oplys-

ninger direkte hos EU-CCP’er

samt deres kunder.

Hurtigere ansøgningsprocesser for EU-CCP’er

Med forslaget lempes de nuværende procedurer for EU-CCP’ers

ansøgning om til-

ladelser under EMIR, herunder en lempelse for oprettelsen af en CCP, lancering af

nye produkter mv. Kommissionen foreslår særligt at reducere behandlingsfrister på

CCP’ens

ansøgninger hos tilsynsmyndigheder.

Forslaget indebærer derudover, at ansøgninger frem over ikke skal sendes direkte

til de nationale tilsynsmyndigheder. Ansøgninger skal i stedet sendes til en central

database vedligeholdt af ESMA, hvorfra ansøgningerne vil blive viderekommuni-

keret til CCP’ens nationale myndighed og tilsynskollegiet. Tilsynskollegiet er et fo-

rum af tilsynsmyndigheder og centralbanker i de EU-lande, hvor

CCP’en udøver

virksomhed. Kollegiet koordinerer tilsyn og udveksler information. ESMA gives

hertil mandat til at udarbejde nye tekniske standarder, der fastsætter de dokumen-

tationskrav, som en CCP skal opfylde, når den sender en ansøgning.

Tilsynsansvar for EU-CCP’er

Forslaget giver ESMA en række yderligere beføjelser i tilsynet med EU-CCP’er,

som

i dag varetages af den nationale tilsynsmyndighed i det land, hvor CCP’en er etab-

leret, herunder bl.a.:

•

ESMA overtager formandskabet i tilsynskollegierne og tildeles samtidig stem-

meret på lige fod med andre medlemmer i kollegiet.

•

ESMA og medlemmer af tilsynskollegierne får beføjelser til at stille spørgsmål

direkte til CCP’en ifm. behandlingen af ansøgninger.

•

ESMA får en styrket koordinationsrolle i nødsituationer, hvor en CCP’s leve-

dygtighed er påvirket fx pga. store markedsbevægelser eller et stort medlem i

CCP’en går konkurs.

Derudover etableres der et ”fælles tilsynshold”, som består af ESMA, udvalgte cen-

tralbanker, EU CCP’ens og de største kunders nationale tilsynsmyndigheder. Det

fælles tilsynshold får bl.a. til opgave at deltage i inspektioner

af de enkelte CCP’er.

Skærpede krav til og tilsynet med ikke-finansielle virksomheder

Forslaget

indebærer, at CCP’er

skal stille skærpede deltagerkrav til ikke-finansielle

virksomheder for, at de kan blive kunder, herunder krav mhp. at sikre at de har

tilstrækkelig med finansielle resurser. Derudover indføres der større rapporterings-

Repræsentanter fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), Den Europæiske Tilsynsmyndighed for

Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA), Kommissionen, Det Europæiske Udvalg for Sy-

stemiske Risici (ESRB) og Den Europæiske Centralbank (ECB).

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 7 af 81

krav vedr. ikke-finansielle virksomheders transaktioner med derivater, samt de na-

tionale myndigheders overvågning af disse selskabers handelsaktivitet med OTC-

derivater.

Derudover får ESMA et mandat til at revidere grænseværdierne i EMIR for hvornår

ikke-finansielle virksomheder (baseret på deres handlede omfang af derivater, som

ikke cleares i en CCP) er undtaget:

•

krav om rapportering af deres handelsaktivitet,

•

krav om hvornår derivaterne skal cleares centralt hos en CCP,

•

kravet om at skulle stille penge eller værdipapirer som bilateral økonomisk sik-

kerhed, når de handler med derivater, som ikke cleares i en CCP.

Øget gennemsigtighed om sikkerhedsstillelse i en CCP

Selskaber, hovedsageligt pengeinstitutter, som på vegne af deres kunder formidler

adgang til clearing i en CCP (såkaldte clearingmedlemmer), pålægges at sikre større

gennemsigtighed for deres kunder, som handler med derivater. Kravet indebærer

bl.a. at kunderne skal have et større indblik i og bedre mulighed for at planlægge

hvad de må forventes at skulle betale som økonomisk sikkerhed afhængig af hvor-

dan markedspriser udvikler sig. Ændringen skal ses i lyset af de nylige likviditetsud-

fordringer, der har ramt visse energiselskaber i forbindelse med, at de stigende gas-

og elpriser medførte, at energiselskaber skulle stille meget store beløb som økono-

misk sikkerhed.

og effektivisering af tilsynet med tredjelands-CCP’er

Forslaget indeholder en række ændringer for at effektivisere ESMAs tilsyn med

tredjelands-CCP’er,

herunder at skabe mere proportionalitet i kravene

til samarbej-

det med tilsynsmyndigheder vedr. tilsyn af tredjelands-CCP’er,

som er vurderet

mindre vigtige for EU. Dertil gives ESMA bedre mulighed for at give offentlige

påtaler til CCP’er.

Proportionalitet

Garantier som kollateral

Forslaget indfører en mulighed for, at finansielle selskaber kan benytte bankgaran-

tier som sikkerhedsstillelse i CCP’er. Kommissionen foreslår endvidere, at alle typer

selskaber kan benytte offentlige garantier, hvis de er tilgængelige, som sikkerheds-

stillelse i CCP’er, dvs. at offentlig myndigheder

garanterer for, at de vil betale, hvis

modparten ikke kan.

Simplificering af betingelserne for koncerninterne transaktioner

EMIR indebærer, at visse koncerninterne transaktioner med OTC-derivater kan

undtages krav om rapportering, udveksling af bilateral sikkerhedsstillelse og central

clearing. Transaktioner med modparter, der er etableret i et tredjeland, kan kun be-

tragtes som koncerninterne, hvis Kommissionen bl.a. har vurderet at det pågæl-

dende tredjeland har tilsvarende tilsynsrammer som i EU (såkaldte ækvivalensvur-

deringer). Disse ækvivalensvurderinger er ressourcekrævende at udføre i praksis, og

forslaget fjerner derfor kravet om ækvivalensvurdering.

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 8 af 81

Kommissionen bemyndiges i stedet til at kunne vedtage delegerede retsakter, der

ekskluderer transaktioner med modparter fra specifikke tredjelande fra at blive be-

tragtet som koncerninterne og dermed ikke kan undtages krav fastsat i EMIR.

3.2 Forslag til ændring af kapitalkravsforordning, kapitalkravsdirektiv,

pengemarkedsforeningsforordning

Forslagene indeholder også mindre ændringer af en række EU-retsakter. De væ-

sentligste ændringer gennemgås nedenfor.

Kapitalkravsforordning

En derivathandel med en modpart er forbundet med en kreditrisiko for modpartens

misligholdelse af den indgået kontrakt, herunder risici forbundet med forringelser

af kreditværdigheden af modparter i en derivathandel (kreditværdijusteringsrisiko).

Kapitalkravsforordningen indebærer, at kreditinstitutter skal holde kapital til at

dække denne kreditværdijusteringsrisiko, dvs. opgøres i kapitalgrundlaget

. Kon-

cerninterne transaktioner med modparter, herunder koncerninterne modparter fra

tredjelande, kan undtages dette krav vedr. kreditværdijusteringsrisiko.

Kommissionen foreslår, at ændre i hvilke transaktioner med modparter fra tredje-

lande, som kan betragtes som koncerninterne og dermed kan undtages kapital-

grundlagskravet. Forslaget skal bringe bestemmelserne i overensstemmelse med

ændringerne i EMIR vedr. hvordan transaktioner med modparter fra tredjelande

kan ekskluderes fra at blive betragtet som koncerninterne, jf. forrige afsnit.

Pengemarkedsforeningsforordning

Forslaget medfører, at derivater, som er clearet af centrale modparter, ikke længere

vil være underlagt kravet om modpartsgrænser, dvs. en grænse for, hvor meget et

investeringsinstitut højst må investere af sine aktiver i andre værdipapirer og pen-

gemarkedsinstrumenter fra en bestemt udsteder, for at undgå en for høj koncentra-

tionsrisiko. Modpartsgrænsen er til for at minimere risici for et finansielt tab som

følge af en modparts misligholdelse af sine betalingsforpligtelser.

Centrale modparter er en del af markedsinfrastrukturen og er særligt indrettet til at

kunne håndtere koncentrationen af risici. Forslaget indebærer, derfor at CCP’er ikke

skal sidestilles med andre typer af modparter fsva. krav om modpartsgrænser.

Kapitalkravsdirektivet

Kommissionen foreslår krav om, at kreditinstitutter skal identificere og overvåge

risici forbundet med koncentrationen af clearing af derivater i få eller samme

CCP’er (koncentrationsrisiko),

herunder hvor stor en andel af deres aktiviteter som

fremadrettet skal cleares igennem EU-CCP’er.

Herudover giver forslaget også den

nationale myndighed mulighed for at kræve, at et kreditinstitut nedbringer ekspo-

neringen imod tredjelands-CCP’er.

Kapitalgrundlagskravet er kravet til det minimum niveau af kapital, som et kreditinstitut skal holde på bag-

grund af deres aktiviteter, hvor opgørelsen af dette krav er specificeret i kapitalkravsforordningen.

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 9 af 81

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har endnu

ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.

Europa-Parlamentet har i 2020 vedtaget en rapport om den videre udvikling af ka-

pitalmarkedsunionen. I rapporten henleder parlamentet opmærksomheden på, at

det bør overvejes, om EMIR kan forenkles med respekt for de mål, der er fastsat i

forordningen, og uden at hæmme reglerne om markedsintegritet, gennemsigtighed,

forbrugerbeskyttelse og finansiel stabilitet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen foreslår alene ændringer til eksisterende bestemmelser i EU-regule-

ring. Kommissionen anfører, at EU-landene og de nationale tilsynsmyndigheder

ikke alene kan løse de systemiske risici hos grænseoverskridende centrale modpar-

ter. EU-landene

kan ikke alene forbedre EU’s centrale modparters konkurrence-

dygtighed ift. centrale modparter fra tredjelande og adressere manglerne i det nu-

værende tilsynsrammeværk mellem nationale og europæiske tilsynsmyndigheder.

Regeringen vurderer, at det er væsentligt at sikre et effektivt og velfungerende clea-

ringsystem for derivathandler gennem EU-lovgivning, idet det ikke i tilstrækkelig

grad kan håndteres i EU-landene

alene, da derivathandler og CCP’er meget ofte har

en grænseoverskridende karakter. Regeringen vurderer på den baggrund, at forsla-

gene er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Regeringen finder samtidig, at

det er vigtigt, at de af Kommissionen foreslåede øgede tilsynsbeføjelser til ESMA

er nødvendige for at opfylde forslagets formål om at styrke clearingsystemet i EU.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

EMIR, kapitalkravsforordningen og pengemarkedsforeningsforordningen er di-

rekte anvendelige i dansk ret. Finanstilsynet påser overholdelsen af de nævnte for-

ordninger og regler udstedt i medfør heraf, hvilket følger af bekendtgørelse af lov

om kapitalmarkeder, bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed og lov om

fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Kapitalkravsdirektivet, fondsmæglerdirektivet og UCITS-direktivet er implemente-

ret i dansk lov via hhv. bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.

og bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed.

Finanstilsynet påser overholdelsen af bekendtgørelse om ledelse og styring af pen-

geinstitutter, jf. af lov om finansiel virksomhed, lov om fondsmæglerselskaber og

investeringsservice og - aktiviteter, og bekendtgørelse af lov om investeringsfor-

eninger mv.

Kommissionens forslag til revision af EMIR samt ændringerne til kapitalkravsforord-

ning og pengemarkedsforeningsforordning vil være direkte gældende i Danmark.

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 10 af 81

Kommissionens forslag om, at de nationale tilsynsmyndigheder skal kunne dele til-

synsinformation med Kommissionen, jf. deres rolle i den fælles overvågningsmeka-

nisme, forventes at kræve en udvidelse af lov om kapitalmarkeder.

Ændringerne til kapitalkravsdirektivet omkring kreditinstitutternes styring af koncen-

trationsrisiko imod CCP’er forventes at skulle implementeres i bekendtgørelse om le-

delse og styring af pengeinstitutter m.fl. Finanstilsynets beføjelse til at kræve, at insti-

tutterne skal nedbringe eller tilpasse eksponeringen imod CCP’er forventes implemen-

teret i bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed.

Forslaget til ændringer af UCITS-direktivet og fondsmæglerdirektivet forventes at

medføre ændringer af lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -ak-

tiviteter og bekendtgørelse af lov om investeringsforeninger m.v.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Forslagene kan indebære behov for øgede ressourcer til Finanstilsynet, der skal føre

yderligere tilsyn med ikke-finansielle virksomheders derivatpositioner, og om virksom-

heder overholder kravet om obligatorisk clearing i EU-CCP’er. Det bemærkes, at Fi-

nanstilsynet finansieres af afgifter pålagt virksomhederne under tilsyn. Forslaget har

derfor ikke direkte statsfinansielle konsekvenser.

Kommissionen vurderer, at forslagene ikke kræver en yderligere tilførsel af ressourcer

til ESMA. Det på trods af, at ESMA tilføres nye opgaver, herunder at udvikle den nye

centrale database for CCP-relaterede ansøgninger. Kommissionen begrunder sin vur-

dering med, at det forventes, at ESMA vil frigøre tilsvarende ressourcer pga. de nye

mere strømlinede ansøgningsprocedurer for CCP’er og de effektiviseringer, den nye

centrale database vil bringe. ESMA finansieres delvist via bidrag fra nationale tilsyns-

myndigheder i EU-landene og delvist via EU-budgettet. Bidrag fra nationale tilsyns-

myndigheder kan finansieres via afgifter på virksomheder under tilsyn, hvilket fx er

tilfældet i Danmark.

Væsentlige ændringer til tilsynsstrukturen med nye beføjelser og it-systemet i ESMA

vil kunne medføre øgede udgifter. Henset til Kommissionens vurdering er det ikke

muligt at estimere omfanget på nuværende tidspunkt.

Det bemærkes, at de afledte nationale udgifter som udgangspunkt skal holdes inden

for berørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.1.

Såfremt det viser sig, at det ikke er muligt at holde udgifterne inden for eksisterende

bevillinger, vil håndteringen af udgifterne skulle afklares særskilt.

Forslaget kan i et vist omfang potentielt have indirekte statsfinansielle konsekven-

ser. Omkostningerne ved clearing er således et vilkår for selskaberne, herunder pen-

sionsselskaber som afdækker risiko. Omkostningerne ventes at stige i det omfang

at EU-CCP’er

ikke kan tilbyde de samme handelspriser som CCP’er i tredjelande,

herunder primært Storbritannien, jf. afsnit nedenfor. Evt. stigende omkostninger

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 11 af 81

kan påvirke selskabernes investeringer og afkast og statens indtægter fra pensions-

afkastbeskatning. Det er generelt forbundet med stor usikkerhed at vurdere sådanne

sammenhænge, særligt fordi andelen af systemisk vigtige derivater, som skal cleares

i en EU-CCP, skal fastsættes i en kommende regulatorisk teknisk standard, og idet

det vil afhænge af konkurrencesituationen

mellem CCP’er.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslagene kan have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, idet forslagene

kan bidrage positivt til den finansielle stabilitet. Forslagene kan skabe bedre forud-

sætninger for, at den nye fælles overvågningsmekanisme kan identificere og derved

håndtere risici, der stammer fra fælles forbundetheder i det bredere clearingsystem

for derivater. Sådanne risici kunne bl.a. være koncentrationsrisici forbundet med

konkurser af en vigtig clearingmedlem som er kunde

i flere CCP’er. Samtidig vil

forslaget kunne medføre negative samfundsøkonomiske konsekvenser for pensi-

onskunderne i form af lavere pensionsopsparingerne, fordi dyrere clearing vil på-

virke pensionsafkastet negativt.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslagene vil både have erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

Introduktionen af obligatorisk clearing af systemisk vigtige derivater i EU vil kunne

øge omkostningerne for derivathandel for selskaber i EU, herunder danske selska-

ber fx pensionsselskaberne. CCP’er etableret i Storbritannien anvendes af flere glo-

bale aktører i derivatmarkederne og er således indgangen til de mest likvide derivat-

markeder. Markedsaktører har derfor generelt mulighed for at opnå en bedre han-

delspris igennem CCP’er lokaliseret i Storbritannien. De øgede omkostninger ud-

springer af, at selskaber kan opnå besparelser ved at samle deres clearing af derivater

hos én CCP (pga. såkaldte stordriftsfordele), hvilket ikke længere vil være muligt i

de foretrukne CCP’er fra Storbritannien. Derudover kan større EU-banker

få en

konkurrencemæssig ulempe i deres rolle som clearingmedlem, fordi deres kunder

vil søge til banker uden for EU for at undgå reglerne om obligatorisk clearing i EU.

Omfanget af disse omkostninger vil bl.a. afhænge af hvor stor en andel af derivater,

som skal cleares i EU-CCP’er,

som vil

skulle fastsættes i en regulatorisk teknisk

standard. Derudover kan forslaget medføre, at derivatmarkeder i EU på længere

sigt bliver mere likvide og CCP’er i EU opnår større markedsandele.

De skærpede krav for direkte deltagelse i CCP’er for ikke-finansielle

virksomheder

vil forventeligt lede til øgede omkostninger ved central clearing for disse.

De administrative konsekvenser består blandt andet af yderligere rapporteringskrav

til de finansielle og ikke-finansielle virksomheder. Virksomhederne skal indberette

og bekræfte deres overholdelse af obligatorisk clearing samt omfanget af clearing

foretaget hos tredjelands-CCP’er

til den kompetente myndighed. Derudover fjerner

forslaget undtagelsen for rapporteringskravene for visse koncerninterne transaktio-

ner, hvilket også medfører administrative konsekvenser.

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 12 af 81

Forslaget forventes også at have administrative konsekvenser for investeringssel-

skaber, idet deres processer og planer for måling, styring og overvågning af risici

fremover skal inkludere risici som følge af eksponeringer fra CCP'er. Investerings-

selskaber skal derudover udarbejde planer og kvantificerbare mål ift. at overvåge og

adressere risici fra CCP'er.

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor

med frist for bemærkninger 10. januar 2023. Der er modtaget høringssvar fra Finans

Danmark og Forsikring & Pension. Der henvises til grund- og nærhedsnotat om

forslagene oversendt til Folketingets Europaudvalg 16. februar 2023 for en gen-

nemgang af høringssvarerne.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget drøftes på teknisk niveau i rådsarbejdsgruppen. EU-landene kan overord-

net støtte formålet med forslaget, herunder at sikre EU’s strategiske autonomi ved

at en større andel af systemisk vigtige derivater cleares af EU-CCP’er.

Flere lande

har dog udtrykt betænkeligheder ved, om kravet om aktiv konto er det rette redskab

til at opnå formålet, herunder henset til mulige konsekvenser i form af højere om-

kostninger og forværret konkurrencesituation

for EU’s markedsdeltagere.

En række lande har udtrykt betænkeligheder ved hvordan andelen af derivater, som

skal cleares i EU-CCP’er,

kan fastsættes hensigtsmæssigt, herunder aht. konkurren-

cesituationen, og om det skal ske i EMIR eller i en regulatorisk teknisk standard.

En række lande har givet udtrykt for, at øgede tilsynsbeføjelser til ESMA skal ske

efter en påvist merværdi i forhold til nuværende tilsynsstruktur, og at de ikke finder

dette er tilfældet med forslaget. Flertallet af lande er derfor imod, at ESMA tildeles

stemmeret i tilsynskollegierne, mens enkelte lande støtter. Flertallet af lande er

imod oprettelse af fælles tilsynshold.

Endeligt har nogle lande stillet spørgsmålstegn ved om de ny rapporteringskrav er

proportionelle i forhold til de administrative byrder der medfølger, herunder om

ESMAs styrkede tilsynsrolle kan medføre dobbeltrapporteringskrav for CCP’er.

Dertil har enkelte lande givet udtryk for, at eksisterende data skal anvendes bedre

først.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt forslag, der fremmer den finansielle stabilitet og styrker

kapitalmarkedsunionen. Regeringen støtter intentionen om at gøre EU-CCP’er

mere konkurrencedygtige ved at skabe mere lempelige procedurer i EU mhp. at

tiltrække mere clearingaktivitet til EU. Kommissionens forslag imødekommer i no-

gen grad danske prioriter.

Regeringen støtter derudover formålet om på længere sigt at tiltrække mere clea-

ringaktivitet til EU og reducere overdreven afhængighed af tredjelands CCP’er, og

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 13 af 81

er åben for at drøfte, hvilke tiltag, der bedst muligt kan opnå dette formål. Regerin-

gen finder det vigtigt, at udformningen af sådanne tiltag er foreneligt med EU sel-

skabers fortsatte adgang til clearing på de globale finansielle markeder. Målet er at

opnå en omkostningseffektiv eksekvering af derivater og undgå at give clearingbro-

kers fra EU en konkurrencemæssig ulempe. Eventuelle krav om obligatorisk clea-

ring af en vis andel af derivater i EU skal vurderes på basis af en afvejning af po-

tentielle konsekvenser for finansiel stabilitet i EU-landene, konkurrencesituationen

og de samlede omkostninger for EU’s selskaber og forbrugere.

Regeringen lægger i

den forbindelse vægt på at minimere de samfundsøkonomiske og erhvervsøkono-

miske omkostninger.

Regeringen støtter forslaget om at minimere systemiske risici i EU, som udspringer

af brugen af CCP’er lokaliseret i tredjelande, herunder Storbritannien, bl.a. ved at

styrke ESMA’s tilsynskompetencer over for tredjelands-CCP’er. Regeringen er des-

uden positiv over for Kommissionens ændringsforslag til rammeværket for tilsynet

med tredjelands-CCP’er,

herunder at ESMA opnår større råderum til at indgå pro-

portionale samarbejdsaftaler med udenlandske tilsynsmyndigheder.

Regeringen understreger, at væsentlige elementer af forslaget bør fastlægges i den

primære retsakt frem for i efterfølgende delegerede retsakter. I Kommissionens for-

slag lægges der bl.a. op til, at grænsen for hvor stor en andel af selskabers systemisk

vigtige derivater, der eventuelt skal cleares i en EU-CCP, fastsættes i en regulatorisk

teknisk standard. Regeringen vil arbejde for, at dette i stedet fastlægges i EMIR.

Regeringen finder, at det eksisterende europæiske tilsynssamarbejde for EU-CCP’er

generelt har været velfungerende og sikret en klar og velprioriteret ansvarsfordeling.

Regeringen finder derfor, at ændringer til det eksisterende nationale tilsynsansvar

for EU-CCP’er

og evt. styrkede kompetencer til ESMA vil skulle adressere udfor-

dringer med den nuværende struktur og samtidig fastholde en klar fordeling af an-

svar og beføjelser. ESMA’s beføjelser vil generelt skulle ligge inden for, hvad der er

nødvendigt for at skabe tilsynsmæssig konvergens på tværs af EU-landene. Kom-

missionens forslag imødekommer i mindre grad danske prioriter.

Regeringen finder det vigtigt, at ikke-finansielle virksomheders incitament til at fo-

retage afdækning med derivater af deres forretningsrisici bibeholdes. Regeringen vil

derfor arbejde for, at det begrundes, om Kommissionens forslag om særligt høje

deltagerkrav til ikke-finansielle virksomheder reelt afspejler de risici, som ikke-fi-

nansielle virksomheder har for clearingsystemet og den finansielle stabilitet.

Regeringen vil arbejde for, at formålet med forslaget opvejer de administrative byr-

der, som pålægges finansielle og ikke-finansielle virksomheder, navnlig i form af

disproportionale eller dobbelte rapporteringskrav.

Regeringen vil endvidere arbejde for, at Kommissionens forslag om skærpet tilsyn

med ikke-finansielle virksomheder er velprioriteret og afspejler de underliggende

risicis natur. Kommissionens forslag imødekommer i nogen grad danske prioriteter.

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 14 af 81

Regeringen støtter Kommissionens intention om at optimere ansøgningsprocedu-

rer for EU-CCP’er,

fx for godkendelse af nye produkter og tjenester. Regeringen

støtter bl.a. at differentiere imellem, hvilke ansøgninger der fordrer en grundig be-

handling.

Regeringen er positiv over, at forslaget ikke kræver yderligere tilførsel af ressourcer

til ESMA. Det er samtidig centralt, som Kommissionen vurderer, at de mere strøm-

linede ansøgningsprocedurer samt effektivisinger fra den nye centrale database fri-

gør tilstrækkelige ressourcer til at dække ESMAs nye opgaver herunder at udvikle

en ny central database for CCP-relaterede ansøgninger.

Regeringen vil arbejde på baggrund af de skitserede danske prioriteter og forventer

at kunne tiltræde et kompromisforslag, som kan samle generel opbakning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg.

Forslaget blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til tidlig orientering 13. januar

2023 ifm. præsentationen af det svenske formandskabsprogram forud for ECOFIN

17. januar 2023. Derudover henvises til Erhvervsministeriets grund- og nærheds-

notat om sagen oversendt til Folketingets Europaudvalg 16. februar 2023.

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 15 af 81

Dagsordenspunkt 2:

Implementering af genopretningsfaciliteten

(RRF)

KOM(2020)408, KOM(2022)231

1. Resume

ECOFIN har godkendt rådsbeslutninger vedr. alle EU-landes genopretningsplaner og for enkelte

lande også for opdaterede planer. Processen med udbetalinger til landene pba. gennemførte milepæle

og mål er ligeledes i gang.

ECOFIN ventes 16. maj 2023 generelt at gøre status for arbejdet med implementering af landenes

respektive genopretningsplaner, herunder at have en horisontal drøftelse af EU-landenes anvendelse

af lånemidler under genopretningsfaciliteten samt facilitetens performance-baserede tilgang, dvs. at

genopretningsmidlerne udbetales gradvis i takt med, at landene opnår de aftalte milepæle og mål

for reformer og investeringer, som fastlagt ifm. godkendelsen af deres respektive genopretningsplaner.

ECOFIN vil muligvis også komme ind på arbejdet med udvidelse af EU-landenes genopretnings-

planer med tiltag, der bidrager til REPowerEU-målsætningerne om uafhængighed af russiske

fossile brændstoffer. Med aftalen om finansiering af REPowerEU af 21. februar 2023 er afsat

ny direkte støtte fra EU på 20 mia. euro finansieret inden for EU’s kvotehandelssystem. I tillæg

hertil er åbnet op for, at ubrugte lånemidler under genopretningsfaciliteten kan tages i anvendelse,

samt at EU-landene kan overføre midler fra deres landekonvolutter

under EU’s Brexit-tilpas-

ningsreserve.

For at kunne modtage disse midler skal EU-landene tilføje et såkaldt REPowerEU-kapitel til

deres eksisterende genopretningsplaner. Kommissionen skal herefter vurdere de udvidede genopret-

ningsplaner efter de forordningsbestemte kriterier og fremsætte forslag til rådsbeslutninger om de

udvidede planer med henblik på godkendelse i Rådet. Der er som følge af REPowerEU foretaget

enkelte justeringer af de forordningsbestemte kriterier, herunder tilføjet et nyt vurderingskriterium

om, at tiltag i REPowerEU-kapitlet skal bidrage effektivt til REPowerEU-målsætninger.

ECOFIN vil muligvis skulle behandle en revideret rådsbeslutning vedr. Estlands genopretnings-

plan udvidet med et REPowerEU-kapitel af 9. marts 2023.

Fra dansk side kan drøftelsen vedr. implementeringen af genopretningsfaciliteten tages til efterret-

ning. Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genopretningsfacilite-

ten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske

Råd om EU’s flerårige finansielle

ramme og genopretningsinstrument (Next Generation EU) samt forordningen om genopretnings-

faciliteten, og således bidrager til en grøn genopretning. Regeringen støtter overordnet ambitionen i

REPowerEU om en hurtig udfasning af russisk fossil energi. Regeringen vil forholde sig til beslut-

ninger om tilføjelse af REPowerEU-kapitler til EU-landenes genopretningsplaner i takt med, at

der foreligger konkrete forslag. Fra dansk side er man generelt positiv over for udmøntning af EU-

midler på landespecifikke planer, hvor landene fastlægger deres tiltag for at opnå formålene med

assistancen, herunder styrkelse af vækst og beskæftigelse og investeringer i grøn omstilling m.v.

Regeringen finder dertil, at resultatorientering af EU-midler (performancebaseret udmøntning) kan

bidrage til at minimere fejludbetalinger. Det er samtidig regeringens generelle holdning, at rammerne

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 16 af 81

for overvågning og håndhævelse af en performance-baseret tilgang skal stå mål med de administra-

tive byrder og den finansielle risiko for EU-budgettet i de enkelte EU-lande. Regeringen finder,

at anvendelse af EU-lån fremfor gældsfinansieret direkte støtte kan bidrage til at styrke incita-

mentet til, at EU-landene fører sund national økonomisk politik, idet EU-lån skal tilbagebetales.

Regeringen støtter Rådets vedtagelse af rådsbeslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner,

herunder planer udvidet med et REPowerEU-kapitel, ifm. ECOFIN 16. maj og kommende

møder på baggrund af Kommissionens forslag og på basis af nedenstående principper svarende til

kravene i forordningen, der i høj grad er en fortsættelse af de principper, som i 2021 blev forelagt

Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13. juli, men som

på enkelte punkter er opdateret (markeret med understregning nedenfor) for at tage højde for, at

forordningen om genopretningsfaciliteten er revideret i lyset af REPowerEU:

1) At Kommissionen har tildelt en samlet positiv vurdering af genopretningsplanerne, her-

under at karaktererne opfylder minimumskravene i forordningen

2) At Kommissionen vurderer, at planerne styrker vækst og beskæftigelse og investeringer i

grøn og digital omstilling mv.

3) At Kommissionen vurderer, at kravet om prioritering af klimatiltag med en andel på

minimum 37 pct. er opfyldt

4) At Kommissionen vurderer, at kravet om prioritering af digitalisering med en andel på

minimum 20 pct. er opfyldt (REPowerEU-kapitlet i udgangspunktet undtaget)

5) At Kommissionen vurderer, at planen effektivt adresserer alle eller størstedelen af landets

anbefalinger i det europæiske semester fra 2019 og frem

6) At Kommissionen vurderer, at planerne lever op til kravet om, at tiltagene ikke må være

i strid med EU’s miljø- og klimamål (“do-no-significant-harm)

(Tiltag til energiinfra-

strukturforbedringer, der understøtter aktuelle behov vedr. energiforsyningssikkerheden

relateret til gas og olie kan i særlige tilfælde undtages fra princippet. Negative klima- og

miljømæssige konsekvenser af sådanne tiltag begrænses og skal være afstemt med 2050-

klimamål. Hertil kan højest 30 pct. af et REPowerEU-kapitel undtages.),

7) At Kommissionen vurderer, at kravet om at sikre effektive kontrol- og revisionssystemer

er opfyldt,

8) At Kommissionen vurderer, at REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager ef-

fektivt til REPowerEU-målsætninger samt

9) At Kommissionen vurderer, at REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag med forventede

grænseoverskridende effekter, der bidrager positiv til energisikkerheden i EU, mindsker

afhængigheden af fossile brændstoffer eller reducerer energiefterspørgslen.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s fundamentale rettigheder

og retsstatsprincippet og lægger stor vægt på, at Kommissionen anvender alle tilgængelige instru-

menter til at sikre overholdelse heraf.

2. Baggrund

EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument

(”Next

Generation EU”),

der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lånopta-

gelse på i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-programmer,

særligt en genopretningsfacilitet

(”Recovery

and Resilience Facility”)

på 672,5 mia. euro,

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 17 af 81

heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro, som følger en fastlagt forde-

lingsnøgle, og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-priser).

Rammerne for genopretningsfaciliteten er fastlagt i en forordning, som trådte i kraft

19. februar 2021. Forordningen er efterfølgende revideret mhp. at tage højde for

REPowerEU-planen, der har til formål at udfase EU's afhængighed af fossile

brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt. jf. nedenfor. Den reviderede for-

ordning trådte i kraft 1. marts 2023.

For at modtage midler fra genopretningsfaciliteten har alle 27 EU-lande udarbejdet

nationale genopretningsplaner

(”Recovery

and Resilience Plans”),

hvor landene beskri-

ver konkrete tiltag (reformer og investeringer), som den finansielle assistance fra

genopretningsfaciliteten (direkte støtte og lån) skal finansiere.

Kommissionen skal i sin vurdering af landenes genopretningsplaner tage hensyn til

en række forordningsbestemte kriterier

, herunder om planen kan forventes effek-

tivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, at skabe arbejdspladser, at

fremme den økonomiske, institutionelle og sociale robusthed samt effektivt vil bi-

drage til grøn og digital omstilling og til at adressere landespecifikke udfordringer

identificeret som led i det europæiske semester,

jf. bilag 1 og boks 1.

Genopretningsplanernes konkrete reformer og investeringer er formuleret som

konkrete milepæle og mål, der ved implementering kan medføre gradvise udbeta-

linger af genopretningsmidlerne pba. anmodning fra det pågældende land. Udbeta-

linger af midler fra genopretningsfaciliteten til landene besluttes løbende af Kom-

missionen på grundlag af de godkendte genopretningsplaner og i takt med, at lan-

dene opnår de aftalte milepæle og mål for reformer og investeringer, som er fastlagt

ifm. godkendelsen af deres respektive genopretningsplaner.

På baggrund af positive vurderinger fra Kommissionen har Rådet siden juli 2021

behandlet og godkendt

alle EU-landenes genopretningsplaner. Processen med ud-

betaling af midler fra genopretningsfaciliteten har været i gang siden ultimo 2021.

Enkelte lande har også i foråret 2023 fået godkendt opdaterede genopretningspla-

ner i Rådet,

jf. bilag 2.

Mulig revision af genopretningsplanerne og de rådsimplementerende beslutninger

EU-landene har mulighed for at indsende en opdateret eller ny genopretningsplan

til Kommissionen og anmode om et forslag fra Kommissionen til en revideret eller

ny rådsbeslutning. EU-landene skal i det tilfælde redegøre for årsagerne til, at den

Anneks V i

Forordningen om en genopretningsfacilitet,

KOM(2020)408.

Kommissionen har op til to måneder til at vurdere en betalingsanmodning. Kommissionen træffer beslutning

om de enkelte udbetalinger efter høring af EU’s økonomiske og finansielle

Udvalg (EFC). Hvis et eller flere

EU-lande undtagelsesvis finder, at der er alvorlige afvigelser fra en tilfredsstillende opnåelse af de relevante

milepæle og mål, kan de anmode formanden for Det Europæiske Råd om at henvise sagen til det Det Europæ-

iske Råd.

Rådsbeslutningerne godkendes med kvalificeret flertal.

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 18 af 81

oprindelige plan, herunder konkrete milepæle og mål, ikke er opnåelige. Kommis-

sionen skal på baggrund heraf vurdere, om anmodningen er berettiget, herunder

om ændringerne skyldes objektive forhold (”objective

circumstances”).

Det kunne fx

handle om, hvorvidt omkostningsskøn for en konkret investering i genopretnings-

planen ikke længere er realistiske som følge af den høje inflation, og at en investe-

ring derfor ikke længere er realiserbar.

EU-landene har også mulighed for at indsende en opdateret eller ny genopretnings-

plan i lyset af den endelige maksimale tildeling af finansiel støtte fra genopretnings-

faciliteten til hvert EU-land, som Kommissionen offentliggjorde 30. juni 2022, og

som generelt indebærer mere eller mindre støtte til de enkelte lande end oprindeligt

skønnet, afhængig af landenes respektive økonomiske udviklinger.

Fordelingen af EU-genopretningsmidlerne fulgte en fordelingsnøgle, hvor 70 pct.

af den direkte støtte blev tildelt EU-landene efter deres økonomiske situation før

COVID-19. Fordelingen af de resterende 30 pct. var baseret på udviklingen i EU-

landenes BNP i 2020 (15 pct.) og 2021 (15 pct.) mhp. at målrette midler til lande,

der var økonomisk hårdest ramt af COVID-19-krisen. Udarbejdelsen af alle EU-

landes genopretningsplaner var derfor baseret på skøn. I opgørelsen af den endelige

maksimale tildeling af finansiel støtte fra genopretningsfaciliteten til hvert enkelt

EU-land erstattede Kommissionen skøn fra Kommissionens efterårsprognose i

2020 med faktiske BNP-tal fsva. ændringen i real BNP for 2020 og den samlede

ændring i real BNP for 2020-2021.

Finansiering af REPowerEU-planen via genopretningsfaciliteten

Kommissionen fremlagde 18. maj 2022 et forslag til tilpasning af genopretningsfa-

ciliteten som led i REPowerEU-planen, der har til formål at udfase EU's afhængig-

hed af fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt.

Det tjekkiske EU-formandskab nåede 14. december 2022 til enighed med Europa-

Parlamentet om en foreløbig aftale om finansiering af REPowerEU, der efterføl-

gende blev godkendt i Rådet 20. december 2022. Forslaget blev endeligt vedtaget

21. februar 2023.

Med aftalen om finansiering af REPowerEU blev afsat ny direkte støtte fra EU på

20 mia. euro finansieret inden for EU’s kvotehandelssystem.

I tillæg hertil blev åb-

net op for, at ubrugte lånemidler under genopretningsfaciliteten kan tages i anven-

delse samt at EU-landene kan overføre midler fra deres landekonvolutter under

EU’s Brexit-tilpasningsreserve.

For at udmønte midlerne, skal EU-landene tilføje et REPowerEU-kapitel til deres

eksisterende genopretningsplaner med reformer og investeringer igangsat efter 1.

februar 2022 inden for bl.a. følgende områder:

Der henvises generelt til tidligere samlenotater og forelæggelser af forslaget i Folketingets Europaudvalg, se-

nest 30. september 2022 forud for ECOFIN 4. oktober 2022.

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 19 af 81

a) Forbedre energiinfrastruktur og -faciliteter, herunder infrastruktur til

håndtering af flydende gas

b) Fremme energieffektiviteten i bygninger, dekarbonisere industrien, øge

produktionen og udbredelsen af bæredygtig og vedvarende energi

c) Bekæmpe energifattigdom

d) Tilskynde til reduktion af energiefterspørgslen

e) Afhjælpe flaskehalse ift. energitransmissionen og

–distributionen

samt

bedre lagring af elektricitet og integrationen af vedvarende energikilder

f) Styrke arbejdsstyrkens grønne færdigheder

De nye kapitler skal indsendes af de enkelte EU-lande til Kommissionen. Herefter

skal Kommissionen fremsætte forslag til rådsbeslutninger om de udvidede planer

med henblik på godkendelse i Rådet. Kommissionen opfordrede til, at EU-landene

udarbejder REPowerEU-kapitler hurtigst muligt og inden udgangen af april 2023.

De justerede forordningsbestemte kriterier

Kommissionen vil i sin vurdering af landenes opdaterede eller nye genopretnings-

planer fortsat tage hensyn til de forordningsbestemte kriterier for godkendelse af

genopretningsplaner, herunder at de pågældende planer fortsat bidrager til at adres-

sere landespecifikke anbefalinger som led i det økonomiske samarbejde i EU (det

europæiske semester)

samt grøn omstilling mv. Der er dog med den reviderede forord-

ning om genopretningsfaciliteten foretaget enkelte justeringer af kriterierne for at

tage højde for REPowerEU,

jf. boks 1 og bilag 1:

•

En undtagelse fra kravet om, at digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct.

for nye tiltag i REPowerEU-kapitlet.

En særlig undtagelse fra

do-no-significant-harm-princippet

ifm. energiinfrastruk-

turtiltag, der understøtter aktuelle behov vedr. energiforsyningssikkerheden

relateret til gas og olie. Samtidig pålægges krav om, at tiltag undtaget fra

do-

no-significant-harm-princippet

er afstemt med 2050-klimamål, og at negative

klima- og miljømæssige konsekvenser begrænses. Hertil kan højest 30 pct. af

et REPowerEU-kapitel undtages.

Et nyt vurderingskriterium om, at tiltag i REPowerEU-kapitlet bidrager ef-

fektivt til REPowerEU-målsætninger.

Et nyt vurderingskriterium om, at REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag,

hvor det er relevant, hvor mindst 30 pct. har grænseoverskridende effekter,

der bidrager positiv til energisikkerheden i EU, mindsker afhængigheden af

fossile brændstoffer eller reducerer energiefterspørgslen.

•

Boks 1

Forordningsbestemte vurderingskriterier for genopretningsplaner

efter

REPowerEU

(tilføjelser

sammenlignet med de oprindelige vurderingskriterier er markeret med understregning)

Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstilling,

iii)

bæredygtig og inklusiv vækst,

iv)

samhørighed,

Sundhedsmæssig robusthed,

vi)

børn og unge

Adresserer anbefalinger i det europæiske semester

Skaber vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 20 af 81

Alle initiativer efterlever "do

no significant harm"

(tiltag til energiinfrastrukturforbedringer, der understøtter

aktuelle behov vedr. energiforsyningssikkerheden relateret til gas og olie kan under særlige tilfælde

undtages. Negative klima- og miljømæssige konsekvenser af sådanne tiltag begrænses og skal være

afstemt med 2050-klimamål. Hertil kan højest 30 pct. af et REPowerEU-kapitel undtages.

)

10.

11.

12.

13.

Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct. (REPowerEU-kapitel i udgangspunktet undtaget)

Genopretningsplanen har varig virkning

Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

Rimelige og plausible omkostningsskøn

Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

Indeholder reformer og investeringer

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager effektivt til REPowerEU-målsætninger

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag med forventede grænseoverskridende effekter, der bidrager positivt til

energisikkerheden i EU, mindsker afhængigheden af fossile brændstoffer eller reducerer energiefterspørgslen

Kilde: Revideret forordning af 28. februar 2023 vedr. genopretningsfaciliteten:

EUR-Lex - 32023R0435 - EN -

EUR-Lex (europa.eu)

For hvert af de 13 kriterier gives enten vurderingen A (høj

grad af opfyldelse),

B (middel

grad af opfyldelse)

eller C (lav

grad af opfyldelse).

samlet positiv

vurdering af en genop-

retningsplan tildeles under flg. betingelser:

•

kriterierne 2, 3, 4, 5, 6, 10 og 12 skal alle tildeles vurderingen A

, og

•

for de øvrige kriterier

skal

der tildeles mindst to

A’er og ingen C’er.

Såfremt Kommissionen tildeler en samlet positiv vurdering af den opdaterede eller

nye genopretningsplan, vil Kommissionen fremlægge forslag til en rådsbeslutning.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 16. maj 2023 generelt at gøre status for arbejdet med implemen-

tering af landenes respektive genopretningsplaner, herunder at have en horisontal

drøftelse af EU-landenes anvendelse af lånemidler under genopretningsfaciliteten

samt facilitetens performance-baserede tilgang, dvs. at genopretningsmidlerne ud-

betales gradvis i takt med, at landene opnår de aftalte milepæle og mål for reformer

og investeringer, som er fastlagt ifm. godkendelsen af deres respektive genopret-

ningsplaner.

Ifølge Kommissionen har 10 lande ved udgangen af marts 2023 indtil videre oplyst,

at de påtænker at anmode om (supplerende)

lån

fra genopretningsfaciliteten mhp.

bør fortsat finde anvendelse på de reformer og investeringer, med én

særlig undtagelse, når det gælder energisikkerhed i EU. I betragtning af målsætningen om at diversificere ener-

giforsyningen væk fra russiske leverandører bør de reformer og investeringer, der er fastsat i REPowerEU-

kapitlerne, og som er nødvendige for at forbedre energiinfrastrukturen og -faciliteterne for at opfylde det umid-

delbare behov for gas, være

berettigede til finansiel støtte fra faciliteten, selv om de ikke overholder ”Do-No-

Significant-Harm”-princippet. Olieinfrastruktur og -faciliteter, der er nødvendige for at opfylde de umiddelbare

forsyningssikkerhedsbehov, bør undtagelsesvis kunne medtages i REPowerEU-kapitlet for et EU-land, der på

grund af dens særlige afhængighed af råolie og dens geografiske beliggenhed har været omfattet af den ekstra-

ordinære midlertidige undtagelse i Rådets forordning (833/2014) om restriktive foranstaltninger på baggrund

af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine.

Betingelserne for en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen følger generelt af forordningen om

genopretningsfaciliteten, mens kravet om A til kriterie 4 og 10 følger af hhv. taksonomi-forordningen,

KOM(2018)354,

og finansforordningen.

”Do-No-Significant-Harm”-princippet

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 21 af 81

at finansiere REPowerEU-tiltag i deres opdaterede genopretningsplaner.

EU-lan-

dene har ifølge forordningen om genopretningsfaciliteten formelt indtil 31. august

2023 til at beslutte, om de vil anmode om lån fra faciliteten.

ECOFIN vil muligvis også komme ind på arbejdet med udvidelse af EU-landenes

genopretningsplaner med tiltag, der bidrager til REPowerEU-målsætningerne om

uafhængighed af russiske fossile brændstoffer.

ECOFIN vil muligvis skulle behandle en revideret rådsbeslutning vedr. Estlands

genopretningsplan udvidet med et REPowerEU-kapitel af 9. marts 2023.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen om imple-

mentering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godkendelse af Kommissionens

evt. forslag til rådsbeslutninger for de enkelte landes genopretningsplaner, herunder

med REPowerEU-kapitler. Europa-Parlamentet lægger generelt vægt på, at lande

som modtager finansiering fra genopretningsfaciliteten efterlever EU’s fundamen-

tale rettigheder og retsstatsprincippet, og at genopretningsplanerne bidrager til bl.a.

grøn og digital omstilling, samhørighed samt en styrket krisehåndtering.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godken-

delse af Kommissionens forslag til rådsbeslutninger for de enkelte landes genopret-

ningsplaner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser for gældende dansk

ret.

7. Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv stats-

finansielle konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative statsfinansielle

konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte fra gen-

opretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den direkte støtte, som

Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet og REPowerEU.

Det drejer sig om Belgien, Grækenland, Italien, Kroatien, Litauen, Polen, Portugal, Spanien, Tjekkiet og Un-

garn. I de oprindelige genopretningsplaner ansøgte Cypern, Grækenland, Italien, Polen, Portugal, Rumænien

og Slovenien om lån fra genopretningsfaciliteten.

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 22 af 81

Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser, i

det omfang de opnår formålet med genopretningsfaciliteten, herunder økonomisk

genopretning, grøn og digital omstilling samt vækst og arbejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv sam-

fundsøkonomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser, i det omfang planerne opnår formålet med genopretningsfaciliteten

og REPowerEU-tiltag i landene bidrager til hurtigere og effektiv udfasning af rus-

sisk fossil energi i EU. Midler til Danmark som led i udmøntningen af genopret-

ningsfaciliteten kan understøtte vækst, arbejdspladser samt grøn og digital omstil-

ling i Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke erhvervsøko-

nomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten forventes at have positive erhvervsøko-

nomiske konsekvenser, idet det også potentielt kan styrke erhvervslivets rammevil-

kår. Det nærmere omfang vil afhænge af den konkrete implementering. Der vurde-

res at være et stort potentiale for danske eksportvirksomheder i forbindelse med

udmøntning af midler fra genopretningsfaciliteten i andre EU-lande.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage drøftelsen om status for implementeringen samt even-

tuel information om tilføjelse af REPowerEU-kapitler til genopretningsplanerne til

efterretning. Der er endnu ikke klarhed over EU-landenes syn på anvendelsen af

lånemidlerne under genopretningsfaciliteten. EU-landene ventes generelt at være

positive over for facilitetens performance-baserede tilgang, men samtidigt også at

pege på, at udarbejdelse af planer og implementering heraf er administrativt tungt.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side kan drøftelsen vedr. implementeringen af genopretningsfaciliteten

tages til efterretning.

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genopret-

ningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd om

EU’s flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrument (Next Generation

EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten, og således bidrager til en grøn

genopretning.

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 23 af 81

Regeringen støtter overordnet ambitionen i REPowerEU om en hurtig udfasning

af russisk fossil energi. Regeringen vil forholde sig til beslutninger om tilføjelse af

REPowerEU-kapitler til EU-landenes genopretningsplaner i takt med, at der fore-

ligger konkrete forslag.

Fra dansk side er man generelt positiv over for udmøntning af EU-midler på lan-

despecifikke planer, hvor landene fastlægger deres tiltag for at opnå formålene med

assistancen, herunder styrkelse af vækst og beskæftigelse og investeringer i grøn

omstilling m.v. Regeringen finder dertil, at resultatorientering af EU-midler (per-

formancebaseret udmøntning) kan bidrage til at minimere fejludbetalinger. Det er

samtidig regeringens generelle holdning, at rammerne for overvågning og håndhæ-

velse af en performance-baseret tilgang skal stå mål med de administrative byrder

og den finansielle risiko for EU-budgettet i de enkelte EU-lande. Regeringen finder,

at anvendelse af EU-lån fremfor gældsfinansieret direkte støtte kan bidrage til at

styrke incitamentet til, at EU-landene fører sund national økonomisk politik, idet

EU-lån skal tilbagebetales.

Regeringen har jf. forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13. juli 2021 støttet

Rådets vedtagelse af rådsbeslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner på

baggrund af Kommissionens forslag og på basis af en rækker principper, herunder

at Kommissionen har tildelt en samlet positiv vurdering af genopretningsplanerne.

Regeringen støtter Rådets vedtagelse af rådsbeslutninger vedr. EU-landenes genop-

retningsplaner, herunder planer udvidet med et REPowerEU-kapitel, ifm. ECO-

FIN 16. maj og kommende møder på baggrund af Kommissionens forslag og på

basis af nedenstående principper svarende til kravene i forordningen, der i høj grad

er en fortsættelse af de principper, som i 2021 blev forelagt Folketingets Europaud-

valg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13. juli, men som på enkelte

punkter er opdateret (markeret med understregning nedenfor) for at tage højde for,

at forordningen om genopretningsfaciliteten er revideret i lyset af REPowerEU:

1) At Kommissionen har tildelt en samlet positiv vurdering af genopretnings-

planerne, herunder at karaktererne opfylder minimumskravene i forordnin-

gen

2) At Kommissionen vurderer, at planerne styrker vækst og beskæftigelse og

investeringer i grøn og digital omstilling mv.

3) At Kommissionen vurderer, at kravet om prioritering af klimatiltag med en

andel på minimum 37 pct. er opfyldt

4) At Kommissionen vurderer, at kravet om prioritering af digitalisering med

en andel på minimum 20 pct. er opfyldt (REPowerEU-kapitlet i udgangs-

punktet undtaget)

5) At Kommissionen vurderer, at planen effektivt adresserer alle eller største-

delen af landets anbefalinger i det europæiske semester fra 2019 og frem

6) At Kommissionen vurderer, at planerne lever op til kravet om, at tiltagene

ikke må være i strid med EU’s miljø- og klimamål (“do-no-significant-harm)

(Tiltag til energiinfrastrukturforbedringer, der understøtter aktuelle behov

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 24 af 81

vedr. energiforsyningssikkerheden relateret til gas og olie kan i særlige til-

fælde undtages fra princippet. Negative klima- og miljømæssige konsekven-

ser af sådanne tiltag begrænses og skal være afstemt med 2050-klimamål.

Hertil kan højest 30 pct. af et REPowerEU-kapitel undtages.),

7) At Kommissionen vurderer, at kravet om at sikre effektive kontrol- og re-

visionssystemer er opfyldt,

8) At Kommissionen vurderer, at REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der

bidrager effektivt til REPowerEU-målsætninger samt

9) At Kommissionen vurderer, at REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag med

forventede grænseoverskridende effekter, der bidrager positiv til energisik-

kerheden i EU, mindsker afhængigheden af fossile brændstoffer eller redu-

cerer energiefterspørgslen.

Der er primært i lyset af REPowerEU inkluderet to supplerende principper (8 og

9) og justeret i tre af de oprindelige principper (4, 5 og 6). De øvrige principper er

uændret ift. forhandlingsoplægget forelagt 8. juli forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s funda-

mentale rettigheder og retsstatsprincippet og lægger stor vægt på, at Kommissionen

anvender alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse heraf.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af genopretningsfaciliteten, herunder rådsbeslutninger

vedr. EU-landenes genopretningsplaner, blev i 2021 forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13. juli, samt til oriente-

ring 22. juli (skriftlig), 3. september, 1. oktober, 15. oktober, 4. november og 2.

december forud for ECOFIN hhv. 26. juli, 6. september, 5. oktober, 28. oktober,

9. november og 7. december 2021. I 2022 er sagen blevet forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg til orientering forud for ECOFIN 18. januar 2022, ECOFIN 2. maj

2022 (skriftlig), ECOFIN 17. juni 2022, ECOFIN 8. juli 2022, ECOFIN 4. oktober

2022, ECOFIN 8. november 2022 og ECOFIN 6. december 2022. I 2023 er sagen

forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 17. januar,

14. februar og 14. marts 2023. Samlenotat om implementering af genopretningsfa-

ciliteten blev desuden oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN

15. marts 2022 og ECOFIN 5. april 2022 (sagen blev dog efterfølgende taget af

dagsordenen for begge ECOFIN).

Samlenotat om forordningen om genopretningsfaciliteten tilgik Folketingets Euro-

paudvalg forud for ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til forhandlings-

oplæg 16. juni 2020, og forud for ECOFIN 6. oktober 2020, 19. januar, 16. februar,

16. marts, 16. april og 18. juni 2021.

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Europaud-

valget 25. juni 2020.

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 25 af 81

Sagen om REPowerEU-finansieringsforslaget blev forelagt Folketingets Europaud-

valg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 12. juli 2022, samt til oriente-

ring 30. september forud for ECOFIN 4. oktober 2022. Grund- og nærhedsnotat

om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Europaudvalget 22. juni 2022.

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 26 af 81

Bilag 1: Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for

EU's genopretningsfacilitet (før REPowerEU)

Bilagboks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet (før

RepowerEU)

Genopretningsplanen indebærer en fyldestgørende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomi-

ske og sociale situation og bidrager derved på behørig vis til de seks søjler 1) grøn omstilling, 2) digital om-

stilling, 3) smart, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, arbejdspladser, produkti-

vitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation og et velfungerende indre marked med stærke

SMV'er, 4) social og territorial samhørighed, 5) Sundhedsmæssig og økonomisk, social og institutionel ro-

busthed, herunder med henblik på øget krisereaktionskapacitet og kriseberedskab, og 6) politikker for den

næste generation, børn og unge, herunder uddannelse og færdigheder, idet der tages højde for de berørte

EU-landes specifikke udfordringer og det økonomiske tilskud fra genopretningsfaciliteten til det pågældende

EU-land.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at adressere landets udfordringer som identificeret

i anbefalingerne til landet som led i det europæiske semester.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser,

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed, bidrage til implementeringen af den europæiske søjle for

sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, imødegå økonomiske og soci-

ale konsekvenser af krisen, og dermed fremme økonomisk, social og territorial samhørighed samt konver-

gens.

Reformer og investeringer inkluderet i genopretningsplanerne må ikke gøre betydelig skade mod EU’s miljø

og klimamål (“do-no-harm”-princip).

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som udgør effektive bidrag til den grønne omstilling og til udfordrin-

ger forbundet hermed. Klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de skønnede omkostninger forbundet med

genopretningsplanen. Eksempler herpå kan fx være energieffektivisering, udvikling og omlægning til vedva-

rende energi, bæredygtig industri, herunder landbrug og transport mv.

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som effektivt bidrager til den digitale omstilling og til udfordringer

forbundet hermed. Digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. af de skønnede omkostninger forbundet

med genopretningsplanen. Det kan fx være digitale netværk og infrastruktur, cybersikkerhed eller digitalise-

ring og udvikling af offentlig administration.

Genopretningsplanen kan forventes at have en varig virkning for det pågældende land.

De af landet foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af gen-

opretningsplanen, herunder milepæle og mål.

Et lands begrundelse for, at størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med dets genopretningsplan er

rimeligt og plausibelt, er på linje med principper om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede

nationale økonomiske og sociale effekt.

De ordninger, der foreslås af det pågældende EU-land ift. tilsyn og kontrol, forventes at forhindre, afsløre og

udbedre korruption, svig og interessekonflikter ifm. udmøntningen af genopretningsmidlerne, herunder dob-

beltfinansiering fra andre EU-programmer.

Genopretningsplanen indeholder tiltag til at gennemføre reformer og investeringer, der repræsenterer sam-

hørighedsfremmende tiltag.

10.

11.

Kilde: Anneks V i Forordningen om en genopretnings- og resiliensfacilitet, KOM(2020)408

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 27 af 81

Bilag 2: Status for EU-landenes genopretningsplaner– primo maj 2023

Finansiel assistance

(mia. euro)

Land

Beløb

i alt

Lande

i alt

Plan afleveret

30. april 2021

15. oktober 2021

17. maj 2021

30. april 2021

18. juni 2021

27. maj 2021

29. april 2021

28. april 2021

28. maj 2021

30. april 2021

15. maj 2021

30. april 2021

15. maj 2021

30. april 2021

13. juli 2021

8. juli 2022

3. maj 2021

22. april 2021

31. maj 2021

29. april 2021

30. april 2021

28. maj 2021

2. juni 2021

28. april 2021

12. maj 2021

30. april 2021

Beslutningsforslag

23. juni 2021

7. april 2022

8. juli 2021

17. juni 2021

5. oktober 2021

4. oktober 2021

23. juni 2021

17. juni 2021

16. juli 2021

22. juni 2021

8. juli 2021

22. juni 2021

2. juli 2021

18. juni 2021

16. september 2021

8. september 2022

1. juni 2022

16. juni 2021

27. september 2021

21. juni 2021

2. juli 2021

16. juni 2021

29. marts 2022

19. juli 2021

22. juni 2021

30. november 2022

21. juni 2021

19. januar 2023

9. december 2022

28. februar 2023

Evt. revideret

beslutningsforslag

Direkte

støtte

4,5

5,7

0,9

1,4

0,9

1,8

37,5

17,4

0,9

69,0

5,5

1,8

2,1

0,1

0,3

4,7

22,5

15,5

12,1

6,0

1,5

77,2

3,2

7,7

28,0

5,8

3,8

338,0

Lån

0,0

0,2

0,0

12,7

0,0

122,6

0,0

11,5

2,7

15,0

0,0

0,7

0,0

165,4

0,5

36,6

19,9

0,7

69,2

27,1

0,9

2,3

0,9

1,8

1,9

0,8

0,2

9,0

0,4

2,3

1,8

1,1

0,05

28,0

0,7

0,8

9,0

0,8

0,2

0,3

0,01

0,04

16,0

0,1

20,0

1,4

0,2

22,0

0,1

0,2

0,1

0,3

5,1

2,3

0,03

1,7

7,4

3,4

3,6

Forudbetalinger

(mia. euro)

Direkte

støtte

0,8

Lån

1,4

0,1

0,3

Udbetalinger

(mia. euro)

Direkte

støtte

Lån

Anm.: Beløb i løbende priser.

Dato for Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er i

kursiv, er rådsgodkendt.

Dato for Kommissionens forslag til reviderede rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse

er i kursiv, er rådsgodkendt.

Den endelige tildeling fra EU’s genopretningsfacilitet blev fastlagt 30. juni 2022 pba. den faktiske udvikling i EU-landenes

BNP fra 2020-21. Fordelingskriterierne fremgår af forordningen om genopretningsfaciliteten samt

https://ec.europa.eu/info/live-work-travel-

eu/health/coronavirus-response/recovery-plan-europe/pillars-next-generation-eu_en.

EU-landene har i de fleste tilfælde ansøgt om mere finansiel

assistance, end der tildeles de respektive lande i genopretningsfaciliteten, herunder fordi der på ansøgningstidpunkterne var usikkerhed om den endelige

tildeling fra genopretningsfaciliteten. Differencer ift. den endelige finansielle assistance kan bl.a. håndteres via egen finansiering eller under bestemte

betingelser ved justeringer af landenes genopretningsplaner.

Baseret på Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Lån til et

land kan som udgangspunkt udgøre op til 6,8 pct. af dets BNI i 2019.

Udbetalinger på baggrund af opfyldte milepæle og mål (dvs. i tillæg til forudbeta-

linger).

Knap 1,5 mia. kr. udbetalt 2/9/21.

I forordningen om genopretningsfaciliteten er fastsat et loft på 360 mia. euro for den samlede tildeling af lån

til EU-landene.

Kilde:

Komissionens pressemeddelelser om indleverede genopretningsplaner og udbetalinger samt Kommissionens genopretningsscoreboard:

http://www.ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/.

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 28 af 81

Dagsordenspunkt 3:

Indberetningspligt for skatteoplysninger vedr.

kryptoaktiver og elektronisk valuta

KOM(2022)707

1. Resume

Kommissionen har 8. december 2022 fremsat forslag til ændring af direktiv 2011/16/EU om

administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC). Direktivet indeholder overordnet regler

om bekæmpelse af skatteunddragelse og -undgåelse, og er ændret og udbygget et antal gange i for-

bindelse med EU’s styrkede indsats på området i de senere år.

Kommissionens nye forslag indebærer, at EU-landene skal indføre regler, der forpligter udbydere

og formidlere af kryptoaktiver og e-penge til at indberette oplysninger om de enkelte kunders trans-

aktioner til de nationale skattemyndigheder. Udbyderne og formidlerne skal endvidere identificere

de enkelte kunder og de lande, hvori de er hjemmehørende. Oplysningerne skal efterfølgende auto-

matisk udveksles mellem EU-landenes skattemyndigheder.

Kommissionen foreslår endvidere, at EU-landene skal indføre sanktioner ved manglende eller

mangelfuld indberetning af oplysninger, som er omfattet af indberetningspligten, herunder foreslås

det, at der skal fastsættes minimumsstraffe i form af bøder for visse overtrædelser.

Kommissionens forslag indeholder desuden en række ændringer af de eksisterende regler, som skal

styrke det administrative samarbejde mellem EU-landene. Det svenske formandskab har 14.

april 2023 fremsat et kompromisforslag, og der lægges op til enighed i ECOFIN 16. maj 2023.

Forslaget forventes at have statsfinansielle konsekvenser. Forslaget indebærer, at Skattestyrelsen

vil få forbedrede kontrolmuligheder, hvilket kan bidrage til øget efterlevelse af reglerne om beskat-

ning af fx afkast fra kryptoaktiver, og dermed øges muligheden for at sikre korrekt beskatning.

Det vil trække i retning af et merprovenu for det offentlige, som dog ikke kan kvantificeres nær-

mere. Samtidig forventes implementeringen af forslaget, baseret på den information, der er til rå-

dighed, at medføre betydelige engangsomkostninger og løbende omkostninger for Skatteforvaltningen

til udvikling og drift af it-systemer. Dertil kan der komme udgifter til sagsbehandling mv.

Regeringen ser positivt på forslaget, som giver EU-landenes nationale skattemyndigheder endnu et

instrument mod grænseoverskridende skatteundgåelse og -unddragelse. Regeringen finder det dog

vigtigt, at fastsættelsen og niveau af sanktioner forbliver et nationalt anliggende. Regeringen vil

desuden arbejde for, at de valgte løsninger bliver effektive og mindst muligt omkostningstunge og it-

udviklingskrævende for Danmark.

2. Baggrund

ECOFIN vedtog 15. februar 2011 direktivet om administrativt samarbejde på be-

skatningsområdet. Direktivet indeholder en rækker regler og procedurer for (auto-

matisk) udveksling af information mellem EU-landenes skattemyndigheder. Direk-

tivet er revideret og styrket flere gange

–

første gang 9. december 2014 med DAC2,

som ophæver bankhemmeligheden i EU, og senest 22. marts 2021 med DAC7, som

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 29 af 81

pålægger digitale platforme at indberette oplysninger om de enkelte sælgeres ind-

tægter opnået via platformene til de nationale skattemyndigheder,

jf. bilag 1.

Det foreliggende forslag til revision af DAC (DAC8) skal ses i lyset af, at kryptoak-

tiver og e-penge i stigende grad udbredes og anvendes som betalingsmidler og in-

vesteringsobjekter. Et kryptoaktiv (fx Bitcoin) er en digital repræsentation af en

værdi (fx aktiv eller valuta) eller en rettighed (fx en forkøbsret til en vare eller tjene-

ste). Kryptoaktiver er kendetegnet ved, at de opbevares og handles digitalt ved brug

af en såkaldt distribueret

hovedbog (”Distributed Ledger Technology” –

DLT), fx

en såkaldt Blockchain. DLT er en teknologi, der understøtter at oplysninger om

ejerskabet af og transaktioner med kryptoaktiver lagres og dokumenteres på et

spredt netværk af databaser, frem for at være samlet i en enkelt central database, en

såkaldt centraliseret hovedbog (fx en centralbank).

Rådet har i en rapport til Det Europæiske Råd om beskatningsspørgsmål, som blev

godkendt 1. december 2021 fastslået, at Kommissionen i 2022 forventes at frem-

sætte et forslag til revision af DAC til at omfatte udveksling af oplysninger om kryp-

toaktiver og skatteafgørelser, der vedrører velhavende personer.

Definitionen af såvel kryptoaktiver som de omfattede tjenesteudbydere af krypto-

aktivtjenester lægger sig op ad

forordningen om markeder for kryptoaktiver (”Mar-

kets in Crypto Assets”

- MiCA). Rådet og Europa-Parlamentet indgik 30. juni 2022

en politisk aftale om MiCA-forordningen, som overordnet vil regulere handel og

udstedelsen af en række kryptoaktiver, der ikke allerede er berørt af øvrig EU-lov-

givning. For uddybning af MiCA henvises der til samlenotat af 8. juni 2021 samt

forelæggelse af sagen til forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg 16. juni

2021.

MiCA-forordningen vil dog ikke omfatte indberetning og udveksling af oplysninger

til EU-landenes skattemyndigheder om transaktioner med kryptoaktiver. Der er så-

ledes ikke inden for EU fælles regler, der sikrer skattemyndighederne adgang til

oplysninger om transaktioner med kryptoaktiver. Udbredelsen af kryptoaktiver og

e-penge kan herved underminere de seneste års styrkede indsat, som EU har gen-

nemført mhp. at modvirke skatteundgåelse og -unddragelse gennem forøget

gennemsigtighed på skatteområdet.

OECD har 26.

august 2022 offentliggjort rapporten “Crypto-Asset

Reporting

Framework and Amendments to the Common Reporting Standard”. Rapporten

indeholder dels OECD’s modelregler for indberetning af kryptoaktiver (CARF),

som skal styrke det internationale samarbejde mellem skattemyndighederne, og dels

ændringer af OECD's fælles indberetningsstandard

(”Common Reporting Stan-

dard”

- CRS), som blev implementeret ved DAC2. Ved ændringerne af CRS indfø-

res der bl.a. indberetningspligt vedrørende e-penge (dvs. en digital lagret penge-

værdi, som kan anvendes til betalingstransaktioner).

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 30 af 81

Kommissionens forslag tager udgangspunkt i

OECD’s modelregler

med henblik på

at indføre tilsvarende regler om indberetning og udveksling af oplysninger om kryp-

toaktiver inden for EU. Derudover ændres DAC2, så disse regler bringes i overens-

stemmelse med den ændrede OECD-standard

–

CRS.

Formandskabet har senest 14. april 2023 fremlagt et samlet kompromisforslag og

lægger op til at behandle forslaget i ECOFIN 16. maj 2023 mhp. at opnå enighed.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 113 og 115 og skal behandles

efter den særlige lovgivningsprocedure, som kræver enstemmighed i Rådet og hø-

ring af Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale udvalg.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget til revision af direktivet for administrativt skattesamarbejde

(DAC8) er at styrke de eksisterende regler om automatisk udveksling af oplysninger

på skatteområdet og sikre, at der sker korrekt beskatning af personer og selskaber

mv., som bruger kryptoaktiver og e-penge til betalings- og/eller investeringsformål.

Derudover skal forslaget sikre ensartede retningslinjer for udbydernes indberetning

af oplysninger til skattemyndighederne, samt at udbyderne ikke skal indberette de

samme oplysninger til flere EU-landes skattemyndigheder.

Kommissionens forslag indebærer derfor, at EU-landene skal indføre regler, der

forpligter udbydere af tjenesteydelser relateret til kryptoaktiver og e-penge til at ind-

berette oplysninger om deres kunders transaktioner. Oplysningerne skal efterføl-

gende automatisk udveksles mellem EU-landene. Kommissionens forslag indehol-

der desuden en række ændringer af de eksisterende bestemmelser om udveksling af

oplysninger og administrativt samarbejde, herunder en udvidelse af anvendelsesom-

rådet for automatisk udveksling af oplysninger. De foreslåede ændringer skal adres-

sere svagheder i det gældende direktiv, som bl.a. den Europæiske Revisionsret har

påpeget i en rapport fra 2021, og dermed styrke det administrative samarbejde mel-

lem EU-landene.

Indberetning vedrørende kryptoaktiver

Forslaget indebærer, at udbydere af tjenesteydelser relateret til kryptoaktiver (fx en

handelsplatform/kryptobørser) pålægges at indsamle, kontrollere og indberette op-

lysninger mhp. at identificere kunder, som handler med kryptoaktiver. Identifikati-

onen foregår som udgangspunkt ved, at tjenesteudbyderen indhenter en egenerklæ-

ring hos kunden, som bl.a. skal fastslå, hvilket land kunden er hjemmehørende i.

Oplysningerne skal kontrolleres efter nogle fastlagte procedurer om passende omhu

(”due diligence”).

Kommissionen foreslår hertil, at udbyderen skal forhindre kunden i at foretage

transaktioner med kryptoaktiver, hvis kunden ikke fremlægger de påkrævede oplys-

ninger efter den første anmodning og to efterfølgende påmindelser. Der skal dog

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 31 af 81

mindst være gået 60 dage fra den første anmodning. Derudover foreslås det, at ud-

byderne skal indberette oplysningerne senest 31. januar året efter, de indberetnings-

pligtige transaktioner er gennemført.

Kommissionen foreslår, at indberetningspligten skal omfatte transaktioner i form

af udveksling af penge med kryptoaktiver eller omvendt, udveksling mellem for-

skellige kryptoaktiver og overførsler af kryptoaktiver fra en konto til en anden. Både

indenlandske og grænseoverskridende transaktioner er omfattet. Indberetningen

skal foretages for hver kundes samlede transaktioner i året fordelt på transaktions-

type og efter type af kryptoaktiv. Fx skal den samlede værdi af salg af bitcoins mod

betaling i penge indberettes, ligesom den samlede værdi af køb af bitcoins for penge

skal indberettes. Begge med angivelse af det samlede antal bitcoins, der hhv. er købt

eller solgt i året.

Indberetningspligten omfatter brugere af kryptoaktiver, som er etableret i et EU-

land. Børsnoterede selskaber og tilknyttede selskaber, offentlige enheder, internati-

onale organisationer, centralbanker og finansielle institutter med undtagelse af visse

investeringsenheder, er undtaget indberetningspligten.

Derudover indebærer Kommissionens forslag, at de enkelte landes skattemyndig-

heder pålægges automatisk at udveksle de indberettede oplysninger med skattemyn-

dighederne i de andre EU-lande, hvor brugerne, der har handlet med kryptoaktiver

hos tjenesteudbyderen, er hjemmehørende. Udvekslingen skal ske senest to måne-

der efter udgangen af indberetningsåret.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag, men indeholder

en række mindre ændringer, herunder med henblik på at sikre overensstemmelse

med OECD’s modelregler. Kompromisforslaget indebærer, at udbydere af krypto-

aktivtjenester ikke er påkrævet at indberette visse oplysninger, som bruges til at

identificere deres kunder, hvis identifikationen i stedet bliver bekræftet via en iden-

tifikationstjeneste, som er stillet til rådighed af et EU-land og/eller EU for at be-

kræfte identiteten på kunderne.

Kompromisforslaget indebærer desuden, at fristen for udveksling af oplysninger

mellem skattemyndighederne i EU-landene ændres til udgangen af september i året

efter det år, oplysningerne vedrører. Derudover vil de enkelte EU-lande selv kunne

fastsætte en indberetningsfrist for udbyderne, idet det dog skal sikres, at skattemyn-

dighederne skal være i stand til at udveksle informationerne inden udgangen af sep-

tember året efter indberetningsåret.

Sammenhæng med anden EU-lovgivning

De foreslåede regler for kontrol af oplysninger og indberetningskrav vedr. krypto-

aktiver er baseret på OECD's modelregler for indberetning af kryptoaktiver

(CARF). Inden for rammerne af OECD’s modelregler skal bestemmelserne i for-

slaget i så vid udstrækning som muligt hænge sammen med den kommende forord-

ning om markeder for kryptoaktiver (MiCA).

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 32 af 81

Kommissionen foreslår således, at indberetningspligtige udbydere af tjenesteydelser

relateret til kryptoaktiver omfatter de udbydere, som er omfattet af MiCA. Det dre-

jer sig bl.a. om udbydere af kryptoaktivtjenester hjemmehørende i EU. Visse udby-

dere er dog ikke omfattet af MiCA, men foreslås omfattet af indberetningspligten i

forslaget mhp. at opfylde OECD’s modelregler. Det gælder udbydere, som ikke skal

godkendes i henhold til MiCA, fx fordi de leverer tjenester til brugere bosiddende i

EU på brugernes eget initiativ, eller fordi de handler med såkaldte ”non-fungible

tokens” (dvs. en type kryptoaktiver, der ikke har et finansielt sigte og repræsenterer

et unikt aktiv, som fx et kunstværk).

I henhold til MiCA skal udbydere af kryptoaktivtjenester godkendes i det EU-land,

hvor udbyderen er etableret. Kommissionens forslag indebærer, at disse udbydere

skal foretage sine indberetninger til det EU-land, hvor de er godkendt. Der kræves

ingen yderligere registrering af godkendte udbydere. De udbydere, der ikke er god-

kendt i henhold til MiCA, skal registreres i ét EU-land efter eget valg. Indberetnin-

gen finder sted i det valgte EU-land.

Kommissionens forslag indeholder en undtagelse fra forpligtelserne til registrering

og indberetning for visse udbydere, der er etableret uden for EU. Undtagelsen gæl-

der for de udbydere, hvor det fastslås, at der findes aftaler om udveksling af tilsva-

rende oplysninger mellem det tredjeland, udbyderen er hjemmehørende i, og EU-

landene. Udbyderen skal således indberette oplysningerne til tredjelandet, som her-

efter udveksler oplysningerne med EU-landene.

Det bemærkes, at dette indberetningssystem ligner det, der er i det eksisterende

direktiv (DAC7). Formålet er at sikre lige vilkår for udbyderne og samtidig undgå,

at udbydere kan undslippe at indberette ved at etablere sig uden for EU.

Derudover indebærer Kommissionens forslag, at udbydere af kryptoaktivtjeneste-

ydelser skal oplyse de berørte personer om, at deres personoplysninger vil blive

indsamlet og indberettet til skattemyndighederne. Den indberetningspligtige skal

ligeledes opfylde sin underretningspligt til de berørte personer i henhold til GDPR-

regler, som har til formål at styrke beskyttelsen af personoplysninger.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag. Kompromisfor-

slaget lægger dog op til, at indberetningspligtige udbydere, der ikke er registreret

efter MiCA, skal registreres i og dermed indberette oplysninger til det EU-land,

hvor tilknytningen er stærkest (i modsætning til Kommissionens forslag om valgfri-

hed).

Ændring af de eksisterende bestemmelser

Kommissionens forslag indeholder en række ændringer af det eksisterende direktiv

for administrativt skattesamarbejde, som har til hensigt at præcisere regler om in-

formationsudveksling. Her gennemgås alene de ændringer, som har været centrale

i forhandlingerne eller kræver lovgivningsændringer i Danmark. For en mere ud-

tømmende gennemgang af ændringerne henvises der til Skatteministeriets grund-

og nærhedsnotat, som er oversendt til Folketingets Europaudvalg 24. februar 2023.

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 33 af 81

Revision af DAC2

DAC2 implementerer minimumsstandarderne for udveksling af oplysninger om fi-

nansielle konti og renteindtægter på basis af OECD's fælles indberetningsstandard

(CRS) i EU. Der er i OECD i august 2022 vedtaget en ændring af CRS. Med disse

ændringer udvides anvendelsesområdet for den fælles indberetningsstandard til at

omfatte e-penge og digitale centralbankvalutaer. Desuden er der foretaget en række

ændringer for at forbedre due diligence-procedurerne og indberetningerne med

henblik på at øge brugbarheden af de oplysninger, der indhentes efter CRS og be-

grænse byrden på de finansielle institutter.

Kommissionen foreslår, at disse ændringer også indarbejdes i de eksisterende regler,

der blev indført ved DAC2. Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissio-

nens forslag.

Yderligere automatisk udveksling

Ud over minimumsstandarderne for udveksling af oplysninger om finansielle konti

og renteindtægter indført ved DAC2 fremgår der af det gældende direktiv, hvilke

typer af indkomster, herunder erhvervsmæssige indtægter, bestyrelseshonorarer,

pensioner, livsforsikringer, indtægter fra fast ejendom og royalties (dvs. en betaling

for rettigheden til at anvende et patent el. lign.), der er omfattet af automatisk ud-

veksling mellem EU-landene. Hvert enkelt EU-land skal udveksle oplysninger om

mindst fire af disse kategorier. Kommissionen foreslår, at udbytter, som ikke udbe-

tales gennem banker og lignende, føjes til listen af indkomsttyper, der er omfattet

af automatisk udveksling af oplysninger. Oplysninger om udbytter udbetalt gennem

banker udveksles allerede mellem EU-landene. Endvidere foreslås det, at EU-lan-

dene skal udveksle oplysninger om samtlige indkomstkategorier.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag, men indebærer

den ændring, at EU-landene skal udveksle oplysninger om mindst fem indkomst-

kategorier (i modsætning til alle typer af indkomster, som Kommissionen foreslår).

Udveksling af grænseoverskridende skatteafgørelser for velhavende personer

Det gældende direktiv indeholder bl.a. regler om automatisk udveksling af grænse-

overskridende skatteafgørelser. Reglerne gælder i dag ikke for afgørelser vedrørende

fysiske personer. Kommissionen foreslår at udvide denne bestemmelse til at om-

fatte afgørelser vedrørende personer med en stor nettoformue, dvs. som har mindst

1 mio. euro i formue fraregnet værdien af personens primære private bolig. Æn-

dringen skal virke med tilbagevirkende kraft, da afgørelser fra og med 1. januar 2020

omfattes

–

for afgørelser frem til 31. december 2025 dog kun, hvis de stadig er

gyldige den 1. januar 2026.

Kompromisforslaget fastholder Kommissionens forslag om automatisk udveksling

af grænseoverskridende skatteafgørelser for velhavende personer, men indeholder

en ændring om, at de omfattede afgørelser ikke skal identificeres ud fra personens

formue, men i stedet ud fra skatteafgørelsens transaktionsværdi. Således omfattes

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 34 af 81

skatteafgørelser med en transaktionsværdi på over 1,5 mio. euro. Derudover om-

fattes afgørelser, som alene vedrører, om en person er skattemæssigt hjemmehø-

rende i det EU-land, der har truffet afgørelsen.

Sanktioner mv.

Efter det gældende direktiv skal EU-landene indføre sanktioner for overtrædelse af

de indberetningsregler, der er implementeret med DAC. Disse sanktioner skal være

effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Kommissionen foreslår, at der skal pålægges en minimumsbøde, hvis udbyderne af

kryptoaktivtjenester ikke indberetter de anviste oplysninger efter to gyldige påmin-

delser, eller hvis mere end 25 pct. af de oplysninger, der skal indberettes, er ufuld-

stændige, ukorrekte eller indeholder forkerte data.

I kompromisforslaget udgår Kommissionens forslag om indførelsen af minimums-

bøder.

Anvendelse af indberettede og udvekslede oplysninger

Kommissionen foreslår, at EU-landene skal indføre en effektiv mekanisme for at

sikre, at de indberettede og udvekslede oplysninger, faktisk bliver brugt. Derudover

foreslås det, at oplysningerne skal kunne anvendes til andre formål end beskatning,

fx i forbindelse med bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering eller i forbindelse

med gennemførelse af sanktioner i international sammenhæng. Hvert EU-land skal

udarbejde en liste over de formål, som oplysningerne kan anvendes til.

Kommissionen foreslår desuden at fjerne kravet for EU-landene om at anmode det

afsendende EU-land om tilladelse til at bruge de udvekslede oplysninger til andre

formål end skatteformål, hvis formålet er anført på det afsendende EU-lands liste

over formål, som oplysningerne må anvendes til.

Kompromisforslaget fastholder Kommissionens forslag om, at de udvekslede op-

lysninger skal kunne anvendes til andre formål end beskatning, fx i forbindelse med

bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering eller i forbindelse med gennemførelse

af sanktioner i international sammenhæng. Kompromisforslaget indfører dog ikke

et krav om, at EU-landene skal udarbejde lister over formål, de udvekslet oplysnin-

ger må anvendes til. Listerne vil således blive gjort frivillige.

Indberetning af oplysninger om skatteregistreringsnumre (TIN-numre)

Kommissionen foreslår, at skatteregistreringsnumre (TIN) udstedt af bopælslandet

på de personer eller enheder, der indberettes om, skal omfattes af reglerne for au-

tomatisk informationsudveksling. EU-landene skal derudover sikre, at de indberet-

ningspligtige har mulighed for at indhente en elektronisk bekræftelse af gyldigheden

af TIN på de skatteydere, der er omfattet af reglerne om automatisk udveksling af

oplysninger.

Kompromisforslaget fastholder overordnet Kommissionens forslag, men indebæ-

rer dog, at EU-landene skal indføre pligt for de indberetningspligtige til at indbe-

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 35 af 81

rette TIN, der understøtter udveksling af oplysninger efter direktivet, og at oplys-

ningerne om TIN skal inkluderes i udvekslingen mellem EU-landene, hvis de er

tilgængelige. Derudover giver kompromisforslaget EU-landene større fleksibilitet

ift. udarbejdelsen af det indberetningssystem, der skal anvendes til bekræftelse af

TIN.

Gennemførelsesfrister

Kommissionen foreslår, at direktivet skal være implementeret i EU-landene senest

31. december 2025, og reglerne skal træde i kraft 1. januar 2026. Bestemmelserne,

der gennemfører forslaget om bekræftelse af TIN, skal dog første træde i kraft fra

1. januar 2028. Kompromisforslaget fastholder overordnet Kommissionens forslag.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med TEUF art. 113 og 115.

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at hensigten med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan

opfyldes af EU-landene alene. Kommissionen anfører, at selvom markedet for

kryptoaktiver har fået større betydning i de senere år og har en udbredt grænseover-

skridende dimension, har EU-landene ikke de fornødne oplysninger til at overvåge

indtægter fra kryptoaktiver og de potentielle skattemæssige konsekvenser heraf.

Grænseoverskridende skatteunddragelse- og undgåelse bekæmpes bedst på EU-ni-

veau og internationalt. Gennem fælles regler, om fx indberetningspligt og udveks-

ling af oplysninger mellem landene, vil man kunne undgå smuthuller for skatteund-

dragelse og -undgåelse. Regler om automatisk udveksling af indberettede oplysnin-

ger mellem EU-landene bidrager til et større vidensniveau om indtægter fra krypto-

aktiver og e-penge i de enkelte EU-lande, end der kan opnås gennem nationale reg-

ler. Et fælles regelsæt om indberetningspligt vedrørende kryptoaktiver og e-penge

vil derfor være mere effektivt til at bekæmpe skatteunddragelse og -undgåelse end

nationale regelsæt. Regeringen vurderer på den baggrund, at forslaget er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

For så vidt angår de foreslåede ændringer af det eksisterende direktiv for skattesam-

arbejde, er der tale om justeringer af de nuværende regler, som er baseret på EU-

lovgivning. Ændringer heraf vil følgeligt skulle gennemføres ved EU-lovgivning

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er i dag ingen indberetningspligter for udbydere af tjenester relateret til kryp-

toaktiver i dansk ret.

Skatteindberetningslovens §§ 22 og §§ 23 indeholder de regler om indberetnings-

pligter, der er indført for at gennemfører DAC2 i dansk ret. Kommissionen foreslår

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 36 af 81

at ændre DAC2 ved, at oplysninger om e-penge og digitale centralbankvalutaer om-

fattes af indberetningspligten. Disse ændringer af DAC2 til at omfatte indberetning

af oplysninger om e-penge vil skulle indarbejdes i skatteindberetningsloven og til-

hørende bekendtgørelse, der gennemfører DAC2.

Udveksling af oplysninger med de øvrige EU-landes skattemyndigheder er imple-

menteret i dansk ret ved en henvisning i skattekontrolloven § 66.

Skatteindberetningsloven indeholder derudover nærmere regler for straf ved over-

trædelse af bestemmelserne om indberetningspligter, som bl.a. skal afhænge af over-

trædelsens karakter, fx om der forsætligt eller groft uagtsomt afgives urigtige, vild-

ledende eller ufuldstændige oplysninger. Det bemærkes, at ingen af disse straffebe-

stemmelser indeholder regler om minimumsstraffe.

Det fremgår af forslaget, at DAC8

–

med to undtagelser

–

skal være implementeret

i dansk ret således, at de nye bestemmelser kan træde i kraft den 1. januar 2026.

Det gældende direktivs artikel 8 indeholder regler for udveksling af oplysninger om

seks kategorier at indkomster. Denne regel er gennemført i dansk ret ved, at ud-

veksling af oplysninger er indsamlet gennem nationale indberetningsordninger.

Danmark udveksler i dag oplysninger om fire af de seks kategorier, hvilket er i over-

ensstemmelse med de nuværende krav. Der er således ikke etableret en særlig ind-

beretningsordning, som understøtter udveksling af oplysninger om seks kategorier

ud af syv, jf. kompromisforslaget. Det skyldes bl.a., at der ikke eksisterer nogen

indberetningsordning vedrørende livsforsikringer, som er en af kategorierne, og at

indberetningerne vedrørende royalties vil skulle styrkes, idet skattemyndigheder i

dag ikke nødvendigvis ligger inde med alle oplysningerne.

En gennemførelse af DAC8 vil efter kompromisforslaget indebære, at der skal

kunne udveksles oplysninger om seks indkomstkategorier fastlagt i direktivet. Der

skal derfor evt. etableres en ny indberetningsordning for at kunne udveksle oplys-

ninger om livsforsikringer eller sikre, at indberetningerne vedrørende royalties for-

bedres for, at de kan udveksles.

En gennemførelse af DAC8 vil indebære ændringer af skatteindberetningsloven, så

den nye indberetningspligt for udbydere af tjenester relateret til kryptoaktiver af-

spejles i loven. De nærmere regler vil herefter skulle fastsættes i en bekendtgørelse.

Der vil skulle indføres sanktioner, som skal anvendes i tilfælde, hvor forpligtelserne

efter DAC8 ikke overholdes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt for-

hold til overtrædelsen og have en afskrækkende effekt.

For en mere udførlig beskrivelse af de gældende regler og de nødvendige ændringer

af regelsættet henvises til Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat oversendt til

Folketingets Europaudvalg 27. februar 2022.

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 37 af 81

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Forslaget udvider anvendelsesområdet for DAC til at omfatte kryptoaktiver mv. og

styrker det administrative samarbejde mellem EU-landene på andre områder, her-

under fx ift. udveksling af grænseoverskridende skatteafgørelser vedrørende velha-

vende fysiske personer. Forslagets elementer vurderes at styrke Skattestyrelsens

kontrolmuligheder, idet myndighederne bl.a. vil modtage indberetninger om dan-

skeres transaktioner med kryptoaktiver (fx Bitcoin) via tjenesteudbydere i udlandet

(dvs. handelsplatforme/”kryptobørser”).

De forbedrede kontrolmuligheder kan bi-

drage til øget efterlevelse af regler om beskatning af fx afkast fra kryptoaktiver. Det

vil trække i retning af et merprovenu for det offentlige, som dog ikke kan kvantifi-

ceres nærmere.

Baseret på den information, der er til rådighed, ventes implementeringen af forsla-

get at medføre betydelige engangsomkostninger og løbende omkostninger for Skat-

teforvaltningen til udvikling og drift af it-systemer, herunder i forbindelse med gen-

nemførelsen af den automatiske indberetning vedrørende kryptoaktiver. Dertil kan

komme administrative udgifter til sagsbehandling og kontrol mv. Et foreløbigt skøn

viser, at forslaget kan indebære administrative omkostninger for skatteforvaltningen

mellem 110, 3 og 175,3 mio. kr. i perioden 2023-2027 og 8,4 mio. kr. varigt.

Det bemærkes, at skønnet over forslagets administrative omkostninger er behæftet

med betydelig usikkerhed. Det skyldes dels, at skønnet er baseret på Kommissio-

nens forslag. Der er dog i forhandlingerne foretaget ændringer, som fx reducerer

antallet af kategorier af indkomst, der skal udveksles oplysninger om. Dette vil

kunne reducere implementeringsomkostningerne.

Det vurderes ydermere, at der er en række forventede omkostninger, som i det ak-

tuelle skøn ikke har kunnet estimeres, men som kan forventes at medføre væsentlige

administrative udgifter, herunder bl.a. it-driftsudgifter og systemudvikling. Dette

kan trække i retning af markant højere udgifter, efterhånden som skønnet konsoli-

deres, og tvivlsspørgsmål afklares.

It-udviklingskonsekvenserne skal ses i sammenhæng med, at Skatteforvaltningen i

øjeblikket gennemfører en række store, komplekse it-udviklingsprojekter, som i en

årrække lægger beslag på Skatteforvaltningens it-udviklingskapacitet. Implemente-

ring af forslaget inden for den nærmeste årrække vurderes derfor at være vanskeligt,

og vil indebære prioritering sammen med andre højt prioriterede it-udviklingsopga-

ver i Skatteforvaltningen.

Det bemærkes, at udgifter som følge af EU-retsakter, der medfører statslige mer-

udgifter, skal afholdes inden for eksisterende bevillinger,

jf. budgetvejledningens pkt.

2.4.1.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 38 af 81

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes at medføre administrative byrder for dele af erhvervslivet, som

vil skulle indberette oplysninger relateret til handel med kryptoaktiver og e-penge.

Det har ikke været muligt at kvantificere de erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet

der er usikkerhed ift. direktivets endelige udformning. Det forventes dog, at relativt

få virksomheder vil være omfattet. Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regule-

ring (OBR) har vurderet, at erhvervsøkonomiske konsekvenser primært ventes i

form af engangsudgifter til administrativ tilpasning af systemer for efterlevelse af

nye krav, herunder etableringen af ny indberetningsordning for livsforsikringer og

reglerne om obligatorisk indberetning af TIN. Varige udgifter forventes at være

begrænsede.

OBR vil foretage en nærmere vurdering af de administrative konsekvenser i forbin-

delse med implementering af direktivet i Danmark.

8. Høring

Forslaget er sendt i ekstern høring den 19. januar 2023 med høringsfrist den 23.

februar 2023. For høringssvar henvises der til Skatteministeriets reviderede grund-

og nærhedsnotat af 20. april 2023.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene har i de indledende drøftelser af forslaget generelt udtrykt bred opbak-

ning til de foreslåede regler om indberetning af oplysninger vedr. kryptoaktiver,

samt ændringer af DAC2. En række EU-lande har lagt vægt på, at reglerne i så vid

udstrækning som muligt bør afspejle OECD’s regler på områderne.

Nogle EU-lande har udtrykt betænkelighed ved at lade obligatorisk udveksling af

oplysninger gælde for alle kategorier af indkomster bestemt i direktivet, idet skatte-

myndighederne har vurderet, at det vil være uforholdsmæssigt omkostningstungt at

fremskaffe de relevante oplysninger. Derudover har en række lande udtrykt skepsis

over for indførelsen af minimumsstraffe.

Flere lande har endvidere sat spørgsmålstegn ved udveksling af grænseoverskri-

dende skatteafgørelser vedrørende velhavende personer. Der har været tvivl om,

hvordan en opgørelse af formuen skal foretages med henblik på at identificere de

afgørelser, som skal udveksles, herunder om skattemyndighederne ligger inde med

de relevante oplysninger. Dette gør sig særligt gældende i forhold til afgørelser

truffet tilbage i tiden, som skal udveksles, idet forslaget har tilbagevirkende kraft

på dette punkt. Udveksling af afgørelser truffet tilbage i tiden er dog udgået i det

seneste kompromisforslag. Derudover har flere lande udtrykt betænkelighed ved

kravet om obligatorisk indberetning af TIN, idet det er uklart, om de indberet-

ningspligtige i praksis vil have mulighed for altid at indsamle TIN.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen har en ambitiøs tilgang til bekæmpelse af skatteundgåelse og -unddra-

gelse og er positiv over for direktivforslaget, som vil betyde, at EU-landene kan

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 39 af 81

opnå et højere vidensniveau om grænseoverskridende brug af kryptoaktiver og e-

penge, end der kan opnås ved nationale regler på området. Regeringen vurderer

således, at et fælles regelsæt vil være mere effektivt til at bekæmpe skatteundgåelse

end et nationalt baseret regelsæt.

Forslaget kan medvirke til at øge gennemsigtigheden i forhold til nye betalings- og

investeringsmetoder, herunder grænseoverskridende transaktioner med kryptoakti-

ver. Med forslaget øges EU-landenes muligheder for at opdage skatteundgående

adfærd og i højere grad sikre, at der sker korrekt beskatning af afkast opnået ved

investering i kryptoaktiver via såvel indenlandske som udenlandske udbydere.

Forslaget kan i øvrigt have en præventiv effekt, idet den foreslåede indberetnings-

pligt og efterfølgende udveksling af oplysninger landene imellem vil kunne afholde

såvel juridiske som fysiske personer fra at unddrage beskatning, da opdagelsesrisi-

koen alt andet lige vil stige.

Regeringen støtter generelt, at overtrædelse af reglerne om indberetning og registre-

ring i DAC skal medføre sanktioner, som er effektive, stå i rimeligt forhold til over-

trædelsen og har afskrækkende virkning. Dette fremgår allerede af det gældende

direktiv. For så vidt angår forslaget om indførelse af minimumsstraffe, er det rege-

ringens vurdering, at udformningen af sanktioner bør forblive et nationalt anlig-

gende. Hvis sanktionerne i nogle EU-lande ikke allerede er tilstrækkeligt afskræk-

kende, er regeringen åben over for at indgå i drøftelser af mulige løsninger, men

regeringen vurderer, at fælles minimumsstraffe ikke er løsningen. Minimumsstraffe

vil stride imod den sædvanlige danske praksis på sanktionsområdet og vil dermed

skabe en risiko for, at der etableres et parallelt straffesystem i forhold til visse over-

trædelser af regler, der gennemfører DAC i dansk ret. Regeringen støtter derfor, at

minimumsstraffe udgår på linje med det aktuelle kompromisforslag.

Regeringen ønsker generelt et bredt anvendelsesområde, der medtager de oplysnin-

ger, der genererer reel forretningsværdi ift. de forbundne merudgifter, med henblik

på at sikre korrekt beskatning. Med Kommissionens forslag gøres det obligatorisk

at udveksle oplysninger om alle kategorier af indkomster defineret i DAC. Skatte-

styrelsen har i denne forbindelse gennemført en undersøgelse af anvendelsen af

oplysninger om livsforsikringer, der er modtaget fra andre EU-lande i 2022. Skatte-

styrelsen har på baggrund af undersøgelsen vurderet, at ingen af de modtagne op-

lysninger om livsforsikringer har kunnet anvendes til beskatning. Herudover vil en

udveksling af oplysninger om alle kategorier kræve, at indberetningsløsningen ved-

rørende royalties vil skulle styrkes, hvilket vil medføre betydelige merudgifter ift.

ovennævnte udgiftsestimat. For at lette byrder for skattemyndighederne foretræk-

ker regeringen derfor på linje med kompromisforslaget, at disse oplysninger ikke

udveksles, alene udveksles på frivillig basis eller alene udveksles, hvis oplysningerne

er tilgængelige for skattemyndighederne.

Regeringen støtter formålet om, at de udvekslede oplysninger mellem skattemyn-

digheder udnyttes bedre, og at de udvekslede oplysninger skal kunne anvendes til

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 40 af 81

andre formål end skatteformål. Regeringen støtter derfor en løsning på linje med

det aktuelle kompromisforslag.

I forhold til forslagets økonomiske konsekvenser og it-udviklingsbehov vil regerin-

gen arbejde for, at de valgte løsninger skal være effektive og mindst muligt omkost-

ningstunge og it-udviklingskrævende for Danmark.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg.

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg 28. april 2023

af Skatteministeren. Forslaget blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til tidlig

orientering den 13. januar 2023 i forbindelse med præsentationen af det svenske

formandsskabsprogram forud for ECOFIN 17. januar 2023. Derudover henvises

til Skatteministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat om sagen oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg 20. april 2023.

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 41 af 81

Bilag 1: Revisioner af direktivet om administrativt skattesamarbejde

Siden vedtagelse af direktivet om administrativt samarbejde i 2011, har EU-landene

i perioden 2014-2021 mhp. at styrke samarbejdet og øge udvekslingen af informa-

tioner vedtaget en række revisioner af direktivet:

DAC2 implementerer minimumsstandarderne for spontan udveksling af

oplysninger om finansielle konti og renteindtægter

(afskaffelse af

bankhemmelighed i EU på basis af en OECD-standard).

DAC3 indebærer automatisk udveksling af

oplysninger om skatteafgø-

relser

mellem EU-landenes skattemyndigheder.

DAC4 implementerer såkaldt

land-for-land-rapportering,

hvor virksom-

heder pålægges at indberette oplysning om aktiviteter og selskabsskattebe-

talinger opdelt på de lande, hvor virksomheden er aktiv (BEPS-punkt 13).

DAC5 giver skattemyndighederne systematisk adgang til den information,

som jf.

Hvidvaskdirektivet

skal opbevares eller indberettes til hvidvask-

myndighederne.

DAC6 pålægger

skatterådgivere

indberetningspligt, når der anvendes

skattekonstruktioner med særlige kendetegn, som kan være udtryk for

skatteundgåelse. De indberettede oplysninger udveksles automatisk mel-

lem skattemyndighederne (BEPS-punkt 12).

DAC7 indebærer automatisk udveksling af information mellem EU-lan-

dene vedrørende indtægter fra udlejning af fast ejendom og transportmid-

ler, salg af varer og ydelser på digitale platforme, virtuelle markedspladser

mv.

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 42 af 81

Dagsordenspunkt 4:

Revision af rammer for krisehåndtering af

nødlidende kreditinstitutter og nationale

indskydergarantiordninger (CMDI)

KOM 2023(225), KOM 2023(226), KOM 2023(227), KOM 2023(228), KOM

2023(229)

1. Resume

Kommissionen ventes på ECOFIN 16. maj 2023 at præsentere et forslag af 18. april 2023 til

revision af EU-rammerne for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter i form af en revision

af direktiv om genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD) og en revision af direktiv om

nationale indskydergarantiordninger (DGSD). BRRD og DGSD omfatter alle EU-lande.

Der vil på ECOFIN være en indledende præsentation og drøftelse af forslaget. Herefter skal

forslaget forhandles i Rådet og derefter med Europa-Parlamentet. Forslaget forelægges for Folke-

tingets Europaudvalg forud for enighed i Rådet efter de sædvanlige EU-procedurer. Der udarbejdes

grund- og nærhedsnotat om forslaget til Europaudvalget.

Der foreslås bl.a. ændringer af anvendelsesområdet for BRRD, så reglerne på tværs af EU skal

omfatte flere mindre og mellemstore kreditinstitutter, når dette kan opnå afviklingsmålene i samme

grad sammenlignet med nationale insolvensprocedurer (konkursregler).

BRRD’s afviklingsmål

bl.a. at videreføre et instituts kritiske funktioner, undgå finansiel ustabilitet samt beskytte offent-

lige finanser og indskydere. Et større anvendelsesområde kan indebære, at flere nødlidende insti-

tutter krisehåndteres ved, at aktionærer og kreditorer i institutterne bærer tab (bail-in).

Forslaget giver indskydergarantiordninger flere muligheder for at bidrage med finansiering ifm.

håndtering af nødlidende institutter under BRRD. Forslaget fjerner indskydergarantiordningernes

nuværende supersærstilling i tabshierarkiet, hvor de står sidst til at dække tab, så indskyderga-

rantiordninger sidestilles med andre ikke-dækkede indskud (dvs. andre indlån end almindelige

indlån under indskydergarantigrænsen på 750.000 kr.). Det øger alt andet lige muligheden for at

bruge sektorfinansierede indskydergarantimidler i afviklingssituationer. Instituttets aktionærer og

dernæst kreditorer vil fortsat skulle stå først til at bære tab.

Regeringen støtter generelt en revision af rammerne for krisehåndtering af nødlidende kreditinsti-

tutter og nationale indskydergarantiordninger, som styrker afviklingsformålene, herunder beskytter

de offentlige finanser mod finansielle kriser. Regeringen arbejder for, at den danske model for

håndtering af nødlidende kreditinstitutter er bedst muligt afspejlet i EU-reglerne og kan videreføres

i Danmark. Den danske model indebærer bl.a., at tab i afviklingssituationer bæres af aktionærer

og kreditorer frem for de offentlige finanser, ligesom både store og små institutter håndteres inden

for rammerne af BRRD.

2. Baggrund

Kommissionen har 18. april 2023 fremsat forslag til revision af EU-rammerne for

krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter i form af en revision af direktiv om

genopretning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter (”Bank Recovery and Re-

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 43 af 81

solution Directive” –

BRRD) og en revision af direktiv om nationale indskyderga-

rantiordninger (”Deposit Guarantee Schemes Directive” –

DGSD). BRRD og

DGSD vedrører EU’s

indre marked og omfatter alle EU-lande.

Kommissionen har desuden foreslået en ændring af forordningen om en fælles af-

viklingsmekanisme (”Single Resolution Mechanism Regulation” –

SRMR), som

fastlægger en fælles ramme for håndtering af nødlidende institutter i bankunionen,

herunder en fælles sektorfinansieret afviklingsfond (”Single Resolution Fund” –

SRF). SRM-forordningen bygger på BRRD og omfatter alene bankunionens delta-

gerlande.

BRRD og SRMR samt DGSD benævnes også ”Crisis

Management and Deposit

Insurance”

–

CMDI.

CMDI-forslagene skal styrke det finansielle indre marked i EU og indgår også i

styrkelsen af bankunionen. Kommissionen har i en meddelelse af 18. april 2023

redegjort for CMDI-forslaget og dets sammenhæng med arbejdet med at styrke

bankunionen. Kommissionen peger på, at det er centralt, at arbejdet med at styrke

bankunionen fortsætter, herunder arbejdet på en fælles indskydergarantiordning for

bankunionens deltagerlande. Kommissionen opfordrer til, at Rådet og Europa-Par-

lamentet når til enighed om CMDI-forslaget senest i 2024. EU-landene er i drøftel-

serne om styrkelse af bankunionen enige om på kort sigt, dvs. i denne Kommissions

periode til 2024, at fokusere på CMDI-forslaget, jf. erklæring fra udvidet euro-

gruppe 16. juni 2022. Landene er enige om efterfølgende og med konsensus at iden-

tificere mulige yderligere skridt til at styrke bankunionen.

Kommissionen ventes at præsentere forslaget på ECOFIN 16. maj 2023. Det sven-

ske EU-formandskab ventes derefter at indlede tekniske forhandlinger om forslaget

i rådsarbejdsgruppen. Der ventes tidligst at kunne opnås enighed i Rådet i 2. halvår

2023. Herefter skal forslaget forhandles med Europa-Parlamentet.

BRRD

blev vedtaget i 2014 på baggrund af den finansielle krise 2008-10 og har

været i anvendelse siden 1. januar 2016. Krisen understregede, at der var behov for

et fælleseuropæisk alternativ til almindelig national konkursbehandling af nødli-

dende kreditinstitutter og til at redde institutter med offentlige midler (”bail-out”).

Et institut er nødlidende, når tilsynsmyndigheden vurderer, at instituttet ikke læn-

gere efterlever eller forventes at efterleve lovgivningsmæssige krav for at udøve kre-

ditvirksomhed, herunder kapitalkrav.

Eurolandene deltager automatisk i bankunionen. Ikke-eurolande har mulighed for at deltage på ligeværdige

vilkår. Bulgarien uden for euroen har besluttet at deltage.

Link til erklæring fra udvidet eurogruppe 16. juni 2022:

Eurogroup statement on the future of the Banking

Union of 16 June 2022 - Consilium (europa.eu)Eurogroup statement on the future of the Banking Union of 16

June 2022 - Consilium (europa.eu).

Link til erklæring fra udvidet eurogruppe 16. juni 2022:

Eurogroup state-

ment on the future of the Banking Union of 16 June 2022 - Consilium (europa.eu)Eurogroup statement on the

future of the Banking Union of 16 June 2022 - Consilium (europa.eu).

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 44 af 81

BRRD fastlægger en fælle ramme i EU for genopretning og afvikling af nødlidende

kreditinstitutter. Genopretning indebærer, at instituttet restruktureres og derefter

fortsætter som kreditinstitut på normale markedsvilkår. Afvikling indebærer, at in-

stituttet ophører (markedsexit), og dets kritiske funktioner videreføres i et andet

levedygtigt institut.

Et institut håndteres inden for BRRD, hvis den relevante afviklingsmyndighed vur-

derer, at det er nødvendigt for at opnå fastlagte afviklingsmål. Der foretages i den

forbindelse en vurdering af, om afvikling iht. BRRD er i offentlighedens interesse

(”Public Interest Assessment” –

PIA).

BRRD’s afviklingsmål er bl.a. at

videreføre

et instituts kritiske funktioner, undgå finansiel ustabilitet, samt beskytte offentlige

finanser og indskydere. Alternativet til BRRD er, at institutter håndteres iht. EU-

landenes respektive nationale insolvensprocedurer.

For kreditinstitutter hjemmehørende i et deltagerland i bankunionen, er det en fæl-

les afviklingsmyndighed (SRB), som foretager vurderingen af, om et institut skal

håndteres iht. BRRD eller ej, mens det for ikke-deltagerlande er den nationale af-

viklingsmyndighed i det pågældende land, hvor et institut er hjemmehørende.

BRRD indeholder bl.a. en række afviklingsværktøjer, som en afviklingsmyndighed

kan benytte til at håndtere et nødlidende institut, herunder krav om nedskrivning af

aktionærer og kreditorer i nødlidende institutter (”bail-in”),

jf. bilag 1.

Bail-in inde-

bærer, at et nødlidende instituttets kapitalgrundlag nedskrives, og forpligtigelser

nedskrives eller konverteres (fra gæld til egenkapital), så dets tab absorberes og in-

stituttet rekapitaliseres. BRRD indebærer krav til institutterne om at opbygge ned-

skrivningsegnede forpligtigelser, dvs. kapitalgrundlag og gældsinstrumenter (NEP-

krav), som skal sikre, at der i en krisesituation kan gennemføres bail-in i praksis.

BRRD stiller også krav om opbygning af nationale sektorfinansierede afviklings-

fonde på mindst 1 pct. af samlede dækkede indskud i det enkelte EU-land. Inden

for bankunionen er der i stedet for nationale fonde en fælles sektorfinansieret af-

viklingsfond på mindst 1 pct. af dækkede indskud i de deltagende lande (SRM-for-

ordningen).

BRRD kræver bail-in af 8 pct. af det nødlidende kreditinstituts kapitalgrundlag og

forpligtelser (dvs. af et instituts samlede passiver), før en sektorfinansieret afvik-

lingsfond kan bruges til at dække tab og rekapitalisere et nødlidende institut.

Hvis

bail-in og afviklingsfond ikke er tilstrækkelig, kan landene derefter benytte egne of-

fentlige midler i form af statslige stabiliseringsinstrumenter, dvs. tilførsel af offentlig

I praksis har der siden BRRD’s ikrafttræden kun været et begrænset antal eksempler på, at nødlidende insti-

tutter i EU håndteres under BRRD, hvor institutterne i stedet er håndteret under nationale insolvensprocedurer.

Inden for bankunionen etableres en fælles offentlig bagstopper

(”Common Backstop”),

som kan yde midler-

tidige offentlige lån til den fælles afviklingsfond (SRF). Bagstopperen skal være finanspolitisk neutral på mel-

lemlang sigt, dvs. lånene skal altid tilbagebetales.

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 45 af 81

egenkapital til et nødlidende institut. Instrumenterne vil skulle være finanspolitisk

neutrale på mellemlang sigt.

Nedskrivning og konvertering af et nødlidende instituts forpligtigelser (bail-in) sker

iht. BRRD i en bestemt rækkefølge (et kreditorhierarki). Kreditorhierarkiet indebæ-

rer, at det først er ejerne af den mest risikofyldte kapital, dvs. egentlig kernekapital

(aktiekapital mv.), som får nedskrevet deres tilgodehavende, dernæst i nævnte ræk-

kefølge ejerne af andre kapitalinstrumenter (hybrid kernekapital og supplerende ka-

pital), efterstillet gæld (juniorgæld mv.), simple krav (seniorgæld mv.), ikke-dækkede

indskud, fx store virksomheders indskud, indskud med præferencestilling og bidrag

fra indskydergarantiordninger, hvis behov.

BRRD indebærer krav om, at alle institutter skal udarbejde en genopretningsplan,

der skal indeholde nærmere retningslinjer for, hvordan instituttet vil kunne rette op

på sin økonomiske situation i det tilfælde, at den skulle blive væsentligt forværret,

men endnu ikke er konstateret nødlidende af afviklingsmyndigheden.

Derudover stiller BRRD krav om, at kompetente afviklingsmyndigheder skal udar-

bejde en afviklingsplan for hvert institut.

Planen skal indeholde en stillingtagen til,

hvilken strategi, beføjelser og værktøjer afviklingsmyndigheden konkret påtænker

at gøre brug af, såfremt instituttet konstateres nødlidende.

DGSD

fastlægger rammer for nationale sektorfinansierede indskydergarantiordnin-

ger, herunder vedr. dækning, institutters risikobaserede bidrag til ordningerne samt

udbetalingsfrister ifm. dækning. DGSD fastlægger et harmoniseret dækningsniveau

i EU for indskydergaranti på op til 100.000 euro pr. kunde (ca. 750.000 kr.). DGSD

stiller krav til landene om at opbygge nationale sektorfinansierede indskydergaran-

tifonde på mindst 0,8 pct. af dækkede indskud. Alle EU-lande har nationale indsky-

dergarantiordninger. Der er i dag ikke en fælles indskydergarantiordning inden for

bankunionen.

Når et institut anses for nødlidende og skal krisehåndteres, i form af enten afvikling

iht. BRRD eller national insolvensbehandling, vil både sektorfinansierede afvik-

lingsfonde og indskydergarantifonde kunne bringes i anvendelse inden for de fast-

lagte rammer. BRRD og DGSD spiller derfor sammen. Indskydergarantiordninger

kan i dag generelt inden for visse rammer bidrage både i afvikling iht. BRRD og i

nationale insolvensprocedurer (konkurs), hvor der er forskelle i regler og praksis på

tværs af lande. Bidrag sker med udgangspunkt i den særstilling, ordningerne har i

tabshierarkiet i dag, hvor de står sidst til at dække tab. Indskydergarantiordningens

bidrag må i en afviklingssituation ikke være større end de tab, som ordningen ville

blive påført, hvis instituttet var blevet afviklet ved almindelig insolvensbehandling

(”Least Cost Test”).

I Danmark er afviklingsmyndighederne Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet.

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 46 af 81

Udvidet eurogruppe 30. november 2020 vedtog en erklæring, som lægger op til, at

der parallelt med revisionen af BRRD/DGSD skal ske en revision af statsstøttereg-

lerne for finansielle virksomheder.

Statsstøttereglerne fastlægges af Kommissio-

nen inden for rammerne af EU-traktaten, senest i retningslinjer fra 2013

–

den så-

kaldte ’Bankmeddelelse’. Erklæringen lægger op til, at revisionen af BRRD/DGSD

og revisionen af statsstøttereglerne skal være færdiggjort i 2023 og træde i kraft

samtidig.

Kommissionen har forud for forslaget gennemført en offentlig høring med frist 20.

april 2021, hvor man fra dansk side afgav høringssvar.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er overordnet at styrke de eksisterende rammer for krise-

håndtering af kreditinstitutter og for nationale indskydergarantiordninger og derved

i højere grad opnå formålet om finansiel stabilitet, beskyttelse af offentlige finanser

mod bankkriser og beskytte indskydere.

Forslaget indeholder forskellige elementer:

•

Anvendelsesområdet for BRRD:

Der foreslås ændringer for at BRRD på

tværs af EU skal omfatte flere kreditinstitutter, når dette kan opnå afviklings-

målene i højere eller samme grad end med nationale insolvensprocedurer. Dvs.

flere mindre og mellemstore institutter end i dag skal anses for at være i offent-

lighedens interesse at afvikle iht. BRRD. Forslaget sigter efter, at der i håndte-

ringen under BRRD af disse nødlidende institutter i højere grad gøres brug af

bail-in-værktøjet og et afviklingsværktøj i BRRD om overførsel af et nødlidende

instituts aktiviteter (indlån mv.) til et andet ikke-nødlidende institut.

I dag er det sådan i EU, herunder inden for bankunionen, at det primært er

store institutter, der krisehåndteres iht. BRRD og dets afviklingsværktøjer, her-

under bail-in, mens mindre institutter ofte håndteres under nationale insolvens-

regler. Under BRRD stilles krav om bail-in svarende til mindst 8 pct. af et nød-

lidende kreditinstituts forpligtelser og kapitalgrundlag (samlede passiver) før en

sektorfinansieret afviklingsfond kan anvendes til tabsabsorbering. Adgangen

for de enkelte EU-lande til statsstøtte kan være lettere iht. nationale insolvens-

procedurer, i det omfang der ikke findes tilsvarende krav i det pågældende land.

Danmark anvender derimod BRRD på næsten alle institutter, herunder også

små institutter.

•

Link til erklæring, november 2020:

Statement of the Eurogroup in inclusive format on the ESM reform and

the early introduction of the backstop to the Single Resolution Fund - Consilium (europa.eu).

Link til erklæring,

november 2020:

Statement of the Eurogroup in inclusive format on the ESM reform and the early introduction

of the backstop to the Single Resolution Fund - Consilium (europa.eu).

Link til dansk høringssvar, april 2021:

ERU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 276: EMs orienteringsnotat samt

høringssvar vedr. evaluering af rammerne for krisehåndtering og indskydergarant, fra erhvervsministeren /

Folketinget (ft.dk)

Danmarks anvendelse af BRRD bygger på de danske bankpakker vedtaget under den finansielle krise 2008-

10. Bankpakke III afløste Bankpakke I (med en ubegrænset statsgaranti for indskydere og andre simple kredi-

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 47 af 81

•

Uanset forslaget om et større anvendelsesområde for BRRD vil afvikling iht.

BRRD ifølge Kommissionen ikke altid være i offentlig interesse. I sådanne til-

fælde vil institutter fortsat skulle afvikles iht. national insolvenslovgivning. Na-

tionale insolvensregler er ifølge Kommissionen fortsat i betydeligt omfang for-

skellige på tværs af EU-lande. BRRD fastlægger nogle overordnede principper

for EU-landenes nationale insolvensprocedurer for håndtering af nødlidende

institutter, som ikke håndteres under BRRD. Forslaget indeholder præciserin-

ger mhp. at sikre, at BRRD og national lovgivning bedre end i dag fører til

markedsexit for nødlidende institutter inden for en overskuelig tidshorisont.

Forslaget indebærer ifølge Kommissionen fleksibilitet til landene til at sikre

dette og indebærer ikke harmonisering af nationale insolvensprocedurer.

Afviklingsmålet om kritiske funktioner præciseres, så videreførelse af kritiske

funktioner indeholder en eksplicit reference til ’regionalt niveau’, ud over det

’nationale ’niveau’. Præciseringen

har til formål at tydeliggøre, at videreførelsen

af funktioner også kan være kritisk, selvom deres evt. ophør ikke har betydning

på nationalt niveau.

Afviklingsmålet om at beskytte offentlige finanser præciseres, så der eksplicit

skelnes mellem mulig offentlig støtte i form af 1) offentlige budgetmidler og 2)

offentlig støtte i form af sektorfinansiererede afviklingsmidler og indskyderga-

rantimidler (begge betragtes som statsstøtte, når de opkræves ved lov og er un-

derlagt en myndigheds kontrol). Præciseringen har til formål at tydeliggøre, at

brugen af 2) er at foretrække frem for 1). Derudover skal afviklingsmyndighe-

den skønne den forventede offentlige støtte i afvikling sammenlignet med en

konkurssituation.

Rammerne for ekstraordinær offentlig støtte:

Der foreslås præciseringer

med det formål at undgå, at der gives offentlig støtte til kreditinstitutter, som

ikke reelt er levedygtige.

Forslaget præciserer, at offentlig støtte uden for afviklingssituationer (afvik-

lingssituationer er hvor et institut er nødlidende og håndteres iht. BRRD) er

mulig i nogle situationer. Den offentlige støtte kan have form af forebyggende

rekapitaliseringer, forebyggende tiltag fra indskydergarantiordninger, hvor et in-

stitut fortsat anses for levedygtigt, samt indskydergarantidækning som led i kon-

kursbehandling af et nødlidende institut.

En forebyggede rekapitalisering indebærer, at et land indskyder egne offentlige

midler, fx i form af aktiekapital, med det formål at undgå, at instituttet bliver

•

torer i danske pengeinstitutter), der ophørte 30. september 2010. Med Bankpakke III påbegyndtes en tilbage-

venden mod normale markedsøkonomske forhold uden statsgaranti, hvor simple kreditorer kunne imødese

tab, hvis et institut blev nødlidende. Danmark anvendte denne tilgang flere gange under den finansielle krise.

Brug af både offentlige budgetmidler og brug af sektorfinansiererede indskydergarantimidler samt afviklings-

midler betragtes som statsstøtte, når de opkræves ved lov og er underlagt en myndigheds kontrol.

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 48 af 81

nødlidende og understøtte finansiel stabilitet. Sådanne indskud sker inden for

fastlagte rammer og betingelser. Brug af nationale statslige stabiliseringsinstru-

menter til rekapitalisering i afviklingssituationer vil fortsat være muligt, såfremt

betingelser herfor er opfyldte, herunder at der forinden er gennemført bail-in.

•

Der foreslås præciseringer af rammerne for forebyggende rekapitaliseringer.

Formålet med forslaget er at sikre, at disse indskud af offentlige midler i højere

grad har midlertidig karakter og gives til levedygtige institutter. Rekapitaliserin-

ger i form af aktiekapital skal ifølge forslaget være undtagelsen (idet aktiekapital

har en længerevarende karakter) og mulig kun, hvis andre typer af kapital ikke

er tilgængelig. Der foreslås bestemmelser mhp. at styrke exitplanlægning fra re-

kapitaliseringen. Desuden skal et institut være solvent på tidspunktet for reka-

pitaliseringen. Forslaget indebærer, at det som minimum betyder, at tilsynsmyn-

digheder skal vurdere, at instituttet ikke er i strid med og sandsynligvis ikke vil

overtræde de gældende kapitalkrav inden for de næste 12 måneder. Disse betin-

gelser følger i vid udstrækning allerede i dag med en statsstøttegodkendelse.

Nedskrivningsegnede passiver (NEP-krav):

Forslaget fastholder et indivi-

duelt NEP-krav til kreditinstitutter. NEP-kravet understøtter, at der er tilstræk-

keligt med nedskrivningsegnede passiver, så der kan gennemføres bail-in i af-

viklingen af et nødlidende institut. Forslaget lægger op til, at der skal fastsættes

en afviklingsstrategi og stilles NEP-krav for flere små og mellemstore institut-

ter. Forslaget lægger op til, at der for disse institutter kan fastlægges afviklings-

strategier i form af frasalg eller etablering af et broinstitut (dvs. et institut som

overtager de gode aktiver fra et nødlidende institut som led i en ordnet afvikling,

mens det nødlidende institut med de usunde aktiver afvikles), hvor NEP-kravet

vil skulle tage højde for disse strategier. Der vil være valgmulighed for afvik-

lingsmyndigheden til at fastsætte strategi, og dermed kan der fortsat fastsættes

en konkursstrategi.

Der foreslås præciseringer af NEP-kravet for at sikre, at afviklingsmyndighe-

dernes fastsættelse af kravet kan tage højde for, hvilke afviklingsværktøjer, der

præcist planlægges brugt i en afviklingssituation, herunder om afviklingsværk-

tøjet er overførsel af aktiviteter til et andet institut og/eller bail-in. Forslaget

fastlægger i den forbindelse nogle principper, som afviklingsmyndigheden skal

tage højde for i sin fastsættelse af NEP-kravet, herunder instituttets størrelse,

forretningsmodel, risikoprofil, analyse af muligheden for at overføre aktiviteter,

muligheden for at afhænde aktiver på markedet og den specifikke udmøntning

af strategien om overførsel af aktiviteter.

Der foreslås præciseringer mhp. at skabe yderligere klarhed om rammerne for,

at afviklingsmyndigheder kan påbyde et institut ikke at tilbagebetale sine NEP-

•

Forebyggende rekapitaliseringer er i dag underlagt betingelser. Institut skal være levedygtigt, rekapitalisering

skal være begrænset til at dække kapitalunderskud identificeret i stresstest, rekapitalisering er betinget på stats-

støttegodkendelse af Kommissionen, den finansielle stabilitet skal være truet og et statsligt ejerskab (gennem

rekapitaliseringen) skal være midlertidigt.

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 49 af 81

forpligtigelser i lyset af kravene til instituttets kapitalbuffere. En afviklingsmyn-

dighed kan i dag give et sådant påbud, hvis et institut ikke er i stand til at efter-

leve krav til kapitalbuffere.

•

Der foreslås præciseringer mhp. at afviklingsmyndigheder kan tillade, at efter-

stillede kapitalinstrumenter iht. EU’s kapitalkravsforordning

også kan indgå i

efterstillede (subordinerede) forpligtigelser iht. BRRD og dermed i opfyldelsen

af NEP-kravet. Forslaget har til formål at sikre konsistens. Efterstillede kapital-

instrumenter betyder, at de står sidst i kreditorhierarkiet til at blive godtgjort (og

dermed først til at bære tab).

Myndigheders tidlige indgriben:

Rammerne for kompetente myndigheders

tidlige indgriben (dvs. før et institut anses for nødlidende) præciseres. Formålet

er at skabe klarhed og understøtte samarbejde mellem tilsyns- og afviklingsmyn-

digheder. Der foreslås derudover tiltag, der skal bidrage til en mere rettidig be-

slutning om, at et institut er nødlidende.

•

Brug af indskydergarantiordninger i afvikling:

Indskydergarantiordnin-

ger gives med forslaget bredere rammer for at bidrage med finansiering i

afviklingssituationer, dvs. iht. BRRD. I dag kan indskydergarantiordninger

også bidrage under både BRRD og nationale insolvensrammer, men ram-

merne herfor er mere restriktive, end forslaget lægger op til.

Instituttets aktionærer og dernæst kreditorer vil fortsat skulle stå først til at

bære tab i afvikling (bail-in)

– såkaldt ”first line of defence”. Forslaget fast-

holder kravet om 8 pct. bail-in, før en sektorfinansieret

afviklingsfond

(såsom

afviklingsformuen i Danmark eller afviklingsfonden SRF i bankunionen)

kan bidrag med finansiering. Forslaget indebærer, at bidrag fra indskyder-

garantiordninger

–

inden for fastlagte betingelser

–

fremover også vil kunne

indgå i opfyldelsen af bail-in-kravet på 8 pct. af kapitalgrundlag og forplig-

tigelser (samlede passiver). I dag kan bidrag fra indskydergarantiordninger

ikke indgå i opfyldelsen af 8 pct.-kravet.

Bidrag fra indskydergarantiordninger til at finansiere håndteringen af et

nødlidende institut iht. BRRD vil være underlagt betingelser. En afviklings-

myndighed skal vurdere, at omkostningerne for ordningen forbundet her-

med er lavere, end hvis ordningen bruges i en konkurssituation til at dække

indskydergarantien (”Least Cost Test”). Forslaget indeholder en yderligere

harmonisering af denne test. Formålet er at fremme lige konkurrencevilkår

og sikre ens praksis i håndteringen af nødlidende institutter.

Betingelserne er derudover, at afviklingsmyndigheden vurderer, at bail-in af

indskydere (dvs. indskydere ikke omfattet af indskydergaranti) kan føre til

finansiel ustabilitet, samt at afviklingsstrategien (herunder brug af indsky-

dergarantiordningen) skal føre til, at instituttet ophører med at eksistere,

dvs. markedsexit.

•

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 50 af 81

•

Bidrag fra indskydergarantiordninger til at håndtere et nødlidende institut

skal ske inden for fastlagte grænser:

Indskydergarantiordningerne vil ved brug af bail-in-værktøjet kunne

bidrage med det beløb, som indskud omfattet af indskydergaranti i

teorien ville være blevet nedskrevet med, såfremt de havde været

omfattet af bail-in (disse indskud nedskrives ikke, netop fordi de er

omfattet af indskydergaranti).

Ved brug af afviklingsværktøjet med overførsel af aktiviteter (indlån

mv.) til et andet institut vil indskydergarantiordningerne kunne bi-

drage med et beløb svarende til forskellen mellem værdien af dæk-

kede indskud og andre forpligtigelser og værdien af aktiver (udlån

mv.), som overføres. Det skal ses i lyset af, at instituttet ved at over-

tage indskud påtager sig en forpligtigelse, som generelt vil overstige

værdien af aktiver, som overtages.

•

Indskyderpræference:

Kreditorhierarkiet ændres for at sikre en generel og

ensartet indskyderpræference på tværs af EU-lande. Indskyderpræference

indebærer, at indlån står sidst til at dække tab,

jf. figur 1.

Forslaget fjerner indskydergarantiordningernes nuværende supersærstilling

i kreditorhierarkiet og sidestiller indskydergarantiordningerne med usikrede

indlån i kreditorhierarkiet, herunder små og mellemstore virksomheders

indlån (SMV-indlån) og fysiske personers indskud over indskydergaranti-

grænsen på 100.000 euro samt andre indlån ikke omfattet af indskyderga-

ranti (ikke-dækkede indskud), såsom store virksomheders indskud. Usik-

rede indlån vil dermed få en bedre dækning i kreditorhierarkiet end de har i

hovedparten af EU-landene, inklusiv Danmark, under de gældende regler.

Forslaget indebærer således, at seniorgæld, fx obligationer med prioritets-

stilling, og andre simple kreditorer skal nedskrives, før indskydergarantiord-

ninger og indlån skal bære tab. Dvs. indskydergarantiordninger og indlån

har en særstilling i tabshierarkiet. Fjernelse af supersærstillingen for indsky-

dergarantiordninger øger muligheden for at bruge sektorfinansierede ind-

skydergarantimidler i afviklingssituationer.

Forslaget om en øget brug af indskydergarantiordningerne i afvikling og en

ændret indskyderpræference vil ifølge Kommissionen kunne reducere sand-

synligheden for at påføre ikke-dækkede indskydere tab og dermed styrke

afviklingsmyndigheders tilskyndelse til at benytte BRRD og til at reducere

behovet for at bruge offentlige midler til at håndtere nødlidende institutter.

•

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 51 af 81

Figur 1

BRRD – Illustration af tabsrækkefølge for aktionærer, kreditorer og indskydere i nødlidende

kreditinstitutter – nuværende regler og Kommissionens forslag

Anm.: Pilen angiver tabsrækkefølgen, dvs. egentlig kernekapital størst først til at bære tab. Egentlig kernekapital, fx

aktiekapital, er kapitaltypen af den højeste kvalitet, idet den står først og er bedst i stand til at absorbere tab.

Hybrid kernekapital og supplerende kapital er kapital med gældskarakteristika, der opfylder nærmere kriterier

ift. minimumsløbetid, muligheden for annullering af udbytte-/rentebetalinger, begrænsninger på muligheden

for indfrielse mv. Efterstillet gæld er den gæld, som står først til at blive nedskrevet (juniorgæld). Juniorgæld

nedskrives før seniorgæld. Andre ikke-dækkede indskud kan fx være store virksomheders indlån. Indskud med

præferencestilling over 100.000 euro er fysiske personer samt små- og mellemstore virksomheders indskud

over 100.000 euro.

Kilde: BRRD, Nationalbanken og egen tilvirkning.

•

Indskydergarantidækning:

Der foreslås målrettede ændringer af DGSD

mhp. yderligere at harmonisere bestemmelser om indskydergarantiordnin-

gers anvendelsesområde, grænseoverskridende myndighedssamarbejde,

harmonisering af nationale valgmuligheder og diskretioner samt informa-

tion. Forslaget har generelt til formål at styrke indskydergarantidækningen i

EU og sikre en mere ens praksis på tværs af EU.

Forslaget ændrer ikke på den generelle indskydergarantigrænse i EU på

100.000 euro. Almindelige indskydere med indlån under garantigrænsen vil

fortsat være dækket af indskydergaranti.

Forslaget harmoniserer og udvider indskydergarantidækningen til at om-

fatte offentlige enheder såsom skoler, hospitaler og kommuner. Med forsla-

get vil indlån fra sådanne enheder være fuldt dækket og omfattet af indsky-

dergaranti, uanset indskydergarantigrænsen på 100.000 euro. Med forslaget

omfattes også midlertidigt høje indskud, fx høje indeståender som følge af

boligkøb og

–salg,

forsikringsudbetalinger og arv, fuldt af indskydergaranti-

dækningen, uanset indskydergarantigrænsen på 100.000 euro. Der er i dag

•

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 52 af 81

forskelle på tværs EU-lande, i hvilket omfang sådanne indlån er omfattet af

indskydergarantidækning.

•

Forslaget styrker kravene om information til indskydere om deres indsky-

dergarantidækning. Der indføres et EU informationsark mhp. at standardi-

sere denne information til indskydere.

Forslaget søger at styrke det grænseoverskridende samarbejde mellem ind-

skydergarantiordninger ift. at tilbagebetale og dække indskydere hjemmehø-

rende i forskellige EU-lande, eller i tilfælde af, at institutter skifter fra at

være omfattet af en indskydergarantiordning til en anden. Forslaget inde-

bærer konkret, at en indskydergarantiordning i et instituts hjemland vil

kunne foretage betalinger (for at gennemføre indskydergarantidækningen)

direkte til en kunde i instituttets filial i et andet land (værtslandet), fremfor

gennem en indskydergarantiordning i værtslandet, såfremt administrative

procedurer og omkostningerne forbundet hermed er lavere.

Forslaget søger derudover at styrke indskydergarantiordningernes funktion

ved at simplificere administrative procedurer og styrke gennemsigtighed om

ordningernes finansielle robusthed og brug af midler.

Rammerne for statsstøtte:

Der er et samspil mellem BRRD og Kommis-

sionens retningslinjer for statsstøtte fra 2013, idet begge fastlægger rammer

for statsstøtte til nødlidende finansielle virksomheder, herunder vedr. akti-

onærer og kreditorers bidrag til at dække tab.

Der findes ikke i retningslinjerne for statsstøtte et krav svarende til BRRD-

kravet om bail-in på mindst 8 pct. af kapitalgrundlag og forpligtigelser (sam-

lede passiver). I stedet stilles der krav om passende nedskrivning (byrdefor-

deling) af aktionærer og ikke-sikrede kreditorer (juniorgæld mv.) ifm. stats-

støtte til et kreditinstitut.

Kommissionen oplyser ifm. forslaget, at der i en separat og parallel proces

foregår afklaring af, hvorvidt der er behov for at ændre statsstøttereglerne.

Denne proces ventes ifølge Kommissionen færdiggjort i 1. kvartal 2024 og

resultatet heraf vil danne grundlag for en efterfølgende mulig ændring af

retningslinjerne for statsstøtte.

Øvrige forhold:

Forslaget lægger op til, at Den Europæiske Finansielle Til-

synsmyndighed for banker (”European Banking Authority” –

EBA) får

visse beføjelser, eksempelvis til at overvåge afviklingsmyndighedens arbejde

med afviklingsmuligheder og

–hindringer,

herunder i forhold til institutter-

nes egenvurderinger, samt offentliggørelse heraf. Herudover får EBA man-

dat til at facilitere kriseøvelser.

•

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 53 af 81

•

Herudover lægger forslaget op til, at det præciseres, at der kan etableres

afviklingskollegier for grænseoverskridende koncerner, hvor der udeluk-

kende indgår væsentlige filialer i EU. Som reglerne er udformet nu, kræves

det, at der er datterselskaber i EU, for at kunne etablere afviklingskollegier,

men nu ændres det, så afviklingsmyndigheden har fleksibilitet til at lave et

kollegie for en koncern, hvor der kun er væsentlige filialer i EU. Afviklings-

kollegier er et forum for grænseoverskridende samarbejde, hvor relevante

lande og myndigheder koordinerer deres tilgang til evt. afvikling af en bank-

koncern et med aktiviteter i flere lande. Under BRRD er der allerede krav

om etablering af afviklingskollegier, hvis koncernen har bankdatterselskaber

i andre EU-lande.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på BRRD og DGSD. Europa-Parlamentet har

endnu ikke udtalt sig om Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

En vurdering af nærhedsprincippet udestår og indeholdes i grund- og nærhedsnotat.

6. Gældende dansk ret

En vurdering af konsekvenser for gældende dansk ret som følge af forslaget udestår

og indeholdes i grund- og nærhedsnotat.

7. Konsekvenser

En vurdering af lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser som følge af

forslaget udestår og indeholdes i grund- og nærhedsnotat.

Et robust BRRD- og DGSD-regime er generelt med til at sikre formålet om, at stater

ikke skal redde kriseramte institutter og mindsker derved statsfinansielle risici.

BRRD og DGSD bidrager generelt til ensartede rammer for afvikling af nødlidende

institutter, til at understøtte den finansielle stabilitet og mindske overdreven risiko-

tagning blandt institutter i EU-landene.

8. Høring

Forslaget sendes i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes holdning til forslaget kendes endnu ikke.

Generelt finder nogle lande, at alle institutter, også små og mellemstore institutter,

og ikke kun store institutter, i højere grad bør håndteres inden for rammerne af

BRRD, herunder efterlevelse af et NEP-krav og gennemførelse af bail-in, idet de

finder, at BRRD allerede har de tilstrækkelige værktøjer til at håndtere også små og

mellemstore institutter. Andre lande finder, at der er behov for andre og supple-

rende regler til at håndtere disse institutter, som tager højde for disse institutters

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 54 af 81

særlige karakteristika, herunder at mellemstore og især små institutter (sammenlig-

net med store) ifølge disse lande har vanskeligere ved at udstede nedskrivningseg-

nede passiver og opfylde et NEP-krav.

Nogle lande ventes at støtte, at indskydergarantiordninger gives flere muligheder

for at bidrage med finansiering i afviklingssituationer, herunder via en ændring af

kreditorhierarkiet og fjernelse af indskydergarantiordningernes nuværende super-

særstilling, hvor de står sidst til at bære tab i tabshierarkiet. Andre lande ventes at

lægge vægt på, at en mulig større rolle til indskydergarantier i afviklingssituationer

ikke bør ske på en måde, som indebærer en væsentlig svækkelse i brugen af de ek-

sisterende værktøjer i BRRD, herunder bail-in.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Forslaget er fremsat 18. april 2023 og vurderes nu nærmere. Regeringen fastlægger

sin nærmere holdning i grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg.

BRRD og DGSD bidrager generelt til finansiel stabilitet, beskyttelse af de offentlige

finanser mod konsekvenser af bankkriser i EU-landene og til at beskytte indskydere

i kreditinstitutter.

Regeringen støtter generelt en revision af BRRD og DGSD, som styrker afviklings-

formålene, herunder beskytter de offentlige finanser mod finansielle kriser. Det er

vigtigt med revisionen af BRRD og DGSD at fastholde og så vidt muligt styrke det

eksisterende regelsæt. Regeringen arbejder for, at den danske model for håndtering

af nødlidende kreditinstitutter er bedst muligt afspejlet i EU-reglerne og kan opret-

holdes i Danmark. Den danske model indebærer særligt, at aktionærer og kreditorer

bærer tab i afviklingssituationer frem for offentlige finanser, ligesom både store og

små institutter håndteres inden for rammerne af BRRD, ligesom kunder oprethol-

der adgang til konti og betalingskort mv. Der udestår en nærmere vurdering af,

hvordan forslaget nærmere måtte påvirke den danske model. Det vurderes væsent-

ligt, at der fortsat kan fastsættes et NEP-krav ud fra den foretrukne afviklingsstra-

tegi, og at nedskrivningsegnede passiver (NEP) er først til at dække tab (bail-in).

Det kan med fordel understøttes af et så højt og ensartet subordinationskrav til

NEP (efterstillelse i tabsrækkefølgen) som muligt.

Det er hensigtsmæssigt, at flere kreditinstitutter i EU-landene og ikke blot de stør-

ste, håndteres inden for BRRD, så der bedst muligt sikres en ensartet tilgang på

tværs af EU-landene og på tværs af institutter. Danmark støtter på den baggrund at

præcisere og udbrede definitionen af, hvornår det er i offentlighedens interesse, at

et nødlidende institut håndteres iht. BRRD. En ændring af reglerne for offentlighe-

dens interesse skal tage højde for og kunne rumme den velfungerende danske kri-

sehåndteringstilgang.

BRRD’s centrale princip er, at tabene skal bæres af den nødlidende banks aktionæ-

rer og kreditorer (bail-in), frem for at tabene bæres af de offentlige finanser (bail-

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 55 af 81

out). Det er centralt ikke at svække kravet om bail-in af mindst 8 pct. af et nødli-

dende kreditinstituts kapitalgrundlag og forpligtelser (samlede passiver), før en sek-

torfinansieret afviklingsfond og dernæst evt. offentlige midler (lån) kan bruges til at

dække tab og rekapitalisering af et nødlidende institut.

En større rolle til nationale indskydergarantier i afviklingssituationer bør ikke ud-

formes på en måde, som indebærer en væsentlig svækkelse i brugen af de eksiste-

rende værktøjer i BRRD, herunder bail-in, men bør netop bidrage til formålet om

at flere institutter krisehåndteres under BRRD. Forslaget skal belyses nærmere, før

en dansk holdning kan fastsættes.

Det støttes at ensrette Kommissionens retningslinjerne for statsstøtte med BRRD

mhp. at sikre lige konkurrencevilkår på tværs af EU-lande og institutter.

Det er umiddelbart også positivt, at forslaget præciserer rammerne for brug af of-

fentlige midler til at håndtere nødlidende institutter, fx forebyggende rekapitalise-

ringer, hvilket kan bidrage til at beskytte offentlige finanser mod bankkriser.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 56 af 81

Bilag 1: Afviklingsværktøjer i BRRD

BRRD indeholder flere afviklingsværktøjer, som en afviklingsmyndighed i EU-lan-

dene i hvert fald skal kunne gøre brug af. Ud over disse afviklingsredskaber udeluk-

ker BRRD ikke, at det enkelte land har andre værktøjer, såfremt disse ikke er til

hinder for en effektiv afvikling og er i overensstemmelse med direktivets generelle

afviklingsprincipper. Disse værktøjer er:

•

Frasalg af aktiviteter (”Sale of business”):

Giver afviklingsmyndighe-

den muligheden for at sælge hele eller dele af et nødlidende institut på mar-

kedsvilkår uden aktionærernes samtykke.

Etablering af et overgangsinstitut, broinstitut

(”Bridge institution”):

Giver afviklingsmyndigheden mulighed for at identificere gode aktiver og

adskille dem til et nyt institut (overgangsinstituttet), som senere kan vide-

resælges som led i en ordnet afvikling. Det gamle institut indeholdende de

usunde aktiver vil så skulle afvikles.

Udskilning af aktiver (”Asset separation”):

Giver afviklingsmyndighe-

den mulighed for at frasælge værdiforringede aktiver til et offentligt ejet

selskab mhp.

afvikling af disse aktiver (”asset management vehicle”). Det

skal samtidig sikres, at det afgivende institut undergår en omstrukturering.

Nedskrivning og konvertering af forpligtigelser (”Bail-in”):

Giver af-

viklingsmyndigheden mulighed for at rekapitalisere et institut, så dette igen

opfylder kapitalkravene, ved at nedskrive eller konvertere egenkapital og

gæld, fx som led i overdragelsen af aktiver og passiver fra et nødlidende

institut til et overgangsinstitut, således at overgangsinstituttet kun overtager

gæld svarende til den reelle (forringede) værdi af de overtagne aktiver.

•

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 57 af 81

Dagsordenspunkt 5:

Økonomiske og finansielle konsekvenser af

Ruslands invasion af Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

ECOFIN ventes 16. maj 2023 igen at drøfte økonomiske og finansielle aspekter af Ruslands

invasion af Ukraine.

Fokus for drøftelsen ventes at være på implementeringen af EU’s

markante

sanktioner mod Rusland og muligheder for at styrke effekten af sanktionerne, herunder særligt på

toldaspekter vedr. mulig omgåelse af de restriktive tiltag for import og eksport af varer. Hertil vil

mødet muligvis indeholde en drøftelse af implikationerne af sanktionerne for Ruslands økonomi

samt evt. konsekvenserne af Ruslands invasion af Ukraine på EU-landenes økonomier og hånd-

teringen heraf.

Regeringen finder det vigtigt, at ECOFIN løbende drøfter konsekvenserne af Ruslands invasion

af Ukraine, herunder for økonomierne i EU-landene. Regeringen arbejder løbende for indførelse

af de hårdest mulige sanktioner mod Rusland, som der kan findes enighed om i EU, herunder

med henblik på at sikre en konsekvent og ensartet implementering af sanktioner på tværs af EU

samt at forhindre omgåelse af sanktionerne. Ift. tiltag til håndtering af krigens konsekvenser i EU

er det vigtigt, at finanspolitikken i EU-landene ikke bidrager unødigt til at øge kapacitets- og

inflationspres i økonomierne. EU skal sætte yderligere fart på den grønne omstilling, så EU kan

blive uafhængig af fossil russisk energi. Regeringen støtter, at EU indtager en ledende rolle i forhold

til økonomisk assistance til Ukraine på kort sigt og i forhold til genopbygning på lang sigt.

2. Baggrund

Sagen om de økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukra-

ine er løbende blevet drøftet på ECOFIN-møderne siden februar 2022. Drøftel-

serne har dækket over en række forskellige emner, herunder de økonomiske udsig-

ter for EU-landene, nationale finanspolitiske kompensationstiltag og fælles EU-til-

tag i lyset af stigende inflation og høje

energipriser, EU’s finansielle støtte til Ukraine

i 2022 og 2023 samt aspekter af EU’s sanktioner mod Rusland.

I januar 2023 orienterede Kommissionen bl.a. om status for implementeringen af

EU’s makrofinansielle assistance til Ukraine på 18 mia. euro

i 2023. Første udbeta-

ling på 3 mia. euro blev gennemført 17. januar 2023 efter indgåelse af en aftale med

de ukrainske myndigheder om de nærmere betingelser for den makrofinansielle as-

sistance. Senest er 1,5 mia. euro udbetalt d. 21. marts 2023. Sagen blev senest drøftet

på ECOFIN d. 14. marts 2023.

Sanktioner

EU har vedtaget i alt 10 sanktionspakker som reaktion på Ruslands invasion af

Ukraine. Sanktionerne er vedtaget i forlængelse af de eksisterende foranstaltninger,

der siden 2014 er blevet indført over for Rusland efter annekteringen af Krim. Der

arbejdes aktuelt på en 11. sanktionspakke.

Sanktioner er mest effektive, hvis flere internationale partnere står sammen om

dem. EU har derfor arbejdet tæt sammen med ligesindede partnere i bl.a. G7 for at

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 58 af 81

koordinere sanktionsarbejdet. På sanktionsområdet har Danmark arbejdet for ind-

førelse af de hårdest mulige sanktioner, der kan findes enighed om i EU.

På det økonomiske område omfatter EU’s sanktioner mod Rusland bl.a. markante

finansielle restriktioner, herunder forbud mod transaktioner med den russiske cen-

tralbank, som begrænser centralbankens adgang til sine valutareserver, udelukkelse

af en række af de største russiske banker, herunder Ruslands største bank, Sberbank,

fra det internationale betalingsformidlingssystem, SWIFT, samt fuldt transaktions-

forbud mod udvalgte russiske banker. Der er også indført betydelige restriktioner i

russiske bankers og statsejede selskabers adgang til de europæiske kapitalmarkeder.

Der er indført forbud mod salg mv. af pengesedler og omsættelige værdipapirer til

Rusland i alle EU-valutaer (inklusiv danske kroner), forbud mod levering af kredit-

vurderingstjenester for russiske kunder samt forbud mod import, køb eller overfør-

sel af guld af russisk oprindelse, eksporteret fra Rusland. Derudover er der indført

sanktioner i forhold til handel med krypto-aktiver.

Der er ligeledes indført flere sektorspecifikke sanktioner bl.a. rettet mod den russi-

ske energisektor, målrettede finansielle sanktioner mod en lang række personer og

virksomheder samt modforanstaltninger relateret til det internationale samarbejde,

herunder fratagelse af Ruslands fordelagtige handelsvilkår (lave toldsatser) inden for

rammerne af WTO (såkaldt Most Favoured Nation-status). De sektorspecifikke

sanktioner indebærer bl.a. importrestriktioner på varer fra en række sektorer i Rus-

land, herunder fx russiske jern- og stålprodukter og russisk kul samt eksportrestrik-

tioner i bl.a. flytransportsektoren og den militærindustrielle sektor samt forhold til

bl.a. moderne teknologi og såkaldte

”dual-use”-produkter

(udstyr med dobbelt an-

vendelse).

EU har indført et forbud mod import af russisk olie transporteret via søvejen, og i

december 2022 indførtes i samarbejde med G7 et internationalt prisloft på russisk

råolie, mens der i februar 2023 blev indført tilsvarende prislofter for forarbejdede

russiske olieprodukter.

Som reaktion på Belarus’ involvering i Ruslands invasion af Ukraine har EU –

lighed med USA og internationale partnere

–

også vedtaget en række sanktioner

mod Belarus, der ligesom Rusland allerede inden invasionen var underlagt en række

EU-sanktioner. EU har således bl.a. indført yderligere handelsrestriktioner og fi-

nansielle restriktioner, herunder restriktioner rettet mod den belarusiske central-

bank og finansielle institutioner i Belarus, samt målrettede finansielle sanktioner

mod en lang række belarusiske personer og virksomheder.

På Det Europæiske Råds møde 15. december 2022 drøftedes mulige optioner for

anvendelse af indefrosne russiske aktiver til støtte for Ukraines genopbygning.

Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sik-

kerhedspolitik samt Rådet opfordredes til at arbejde videre hermed i forenelighed

med EU og international ret. Kommissionen har igangsat et kortlægningsarbejde,

som skal afdække omfanget af indefrosne russiske midler.

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 59 af 81

Endelig fremsatte Kommissionen d. 2. december 2022 et direktivforslag, der skal

gøre det muligt i EU at konfiskere økonomiske midler, der anvendes til at omgå

sanktioner. Forslaget vedrører dog alene tilfælde af omgåelse af EU’s sanktioner og

ikke spørgsmålet om evt. anvendelse af indefrosne aktiver, der tilhører personer

eller enheder opført på EU’s sanktionslister, til andre formål.

Direktivforslaget er

omfattet af retsforbeholdet, og de formentlig kommende fælles EU-regler på om-

rådet vil således ikke være bindende for eller finde anvendelse for Danmark. Man

kan fra dansk side vælge at indføre tilsvarende regler.

Implementering af sanktionerne

EU’s sanktioner vedtages

af Rådet og implementeres på nationalt plan af EU-lan-

dene mens Kommissionen overvåger og faciliterer korrekt implementering af EU-

landene. For at sikre ensartet implementering i alle EU-lande har EU-Kommissio-

nen iværksat et stort vejledningsarbejde, bl.a. ved udgivelse af omfattende guidelines

og opfordring til medlemslandene om at fremsende konkrete fortolkningsspørgs-

mål. Det bemærkes, at Kommissionens vejledning ikke er bindende, men Kommis-

sionen vil kunne indlede en traktatkrænkelsesprocedure mod medlemslande, hvis

Kommissionen finder, at sanktionerne ikke gennemføres korrekt.

I EU har Danmark arbejdet målrettet for at styrke og forbedre implementeringen

og håndhævelsen af EU’s sanktioner, bl.a. igennem et dansk-ledet

sanktionsforbed-

ringsinitiativ i samarbejde med en gruppe af ligesindede lande (CZ, ES, FI, FR, NL,

PL, RO, SE og DE). Fra dansk side har man derudover aktivt delt erfaringer fra det

nationale set-up for implementering til inspiration for andre EU-lande.

Danmark deltager endvidere i en række Kommissions-arbejdsgrupper etableret som

konsekvens af Ruslandssanktionerne, hvor implementerings- og omgåelsesproble-

matikker drøftes, herunder Kommissionens såkaldte

”Seize and Freeze

Task

Force”, en teknisk

ekspertgruppe for sanktioner samt en særlige højniveauarbejds-

gruppe ledet af EU-kommissær for finansiel stabilitet, finansielle tjenesteydelser og

kapitalmarkedunionen.

Omgåelse af sanktionerne

I EU er der stigende

fokus på bekæmpelse af omgåelse af EU’s sanktioner,

herunder

gennem omdirigering af varer via tredjelande, både internt i Kommissionen og i regi

af forskellige arbejdsgrupper, højniveaumøder, etc. Bl.a. har rådskonklusionerne fra

9. februar 2023 fokus på styrkelse af tiltag til bekæmpelse af sanktionsomgåelse, og

Kommissionen har udnævnt en særlige udsending for sanktioner, David O'Sullivan,

som har dedikeret en stor del af sit arbejde til bekæmpelse af omgåelse.

Kommissionen har bl.a. fokus på stigende import- og eksporttal fra bl.a. Kasakh-

stan, Kirgisistan, Armenien og Tyrkiet, som kan tegne et billede af, at sanktionerne

omgås ved at omdirigere varer fra EU gennem tredjelande, hvorefter de indføres til

Rusland.

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 60 af 81

Danske data viser ligeledes ændringer i eksporten af produkter og teknologier, som

det er forbudt at eksportere til Rusland jf sanktionerne, til visse tredjelande, som

grænser op til Rusland, der kan tyde på omgåelse af sanktioner. Det kan dog ikke

konkluderes entydigt, at ændringerne skyldes omgåelse af sanktioner, da ændrin-

gerne også kan skyldes andre faktorer, herunder omlægning af eksporten til nye

lande efter nedlukning af det russiske marked, eller at dele af eksporten til disse

tredjelande tidligere er foregået via Rusland, men nu foregår direkte til tredjelan-

dene.

Erhvervsstyrelsen har indgået et midlertidigt samarbejde med Toldstyrelsen for at

kunne styrke håndhævelsen og vejledning. Bl.a. udsendes

–

baseret på eksportdata

- målrettede informationsbreve, hvor eksportører opfordres til at udvise særlig agt-

pågivenhed ved eksport til visse lande. Danmark har aktivt delt erfaringer og tilgang

til at identificere omgåelse i rådsarbejdsgrupper og ved Kommissionens højniveau-

møder for at opfordre andre medlemsstater til at gøre det samme.

Kommissionen har iværksat et forstærket samarbejde med EU-lande med henblik

på at dele trends og informationer, som kan indgå i EU-landenes risikoanalyser

mm., og dermed gøre EU-landene bedre i stand til at se på tværgående trends. Fra

dansk side udsender Toldstyrelsen fx informationer til Kommissionen, når der iden-

tificeres risikoinformation, som vurderes at være relevant for andre medlemslande.

Kommissionen har samtidig intensiveret dialogen med relevante tredjelande for at

øge disse landes opmærksomhed på omgåelse

–

og for at modtage informationer

fra landene om trends mv.

Håndteringen af omdirigeringsproblematikken i Danmark varetages for eksport pri-

mært af Erhvervsstyrelsen, og for import af Toldstyrelsen. Toldstyrelsen er den

centrale myndighed, der kan levere den relevante handelsdata til andre myndighe-

der, hvorfor der også er løbende tæt dialog mellem Erhvervsstyrelsen og Toldsty-

relsen. Håndteringen af og bevisførelsen vedr. omdirigering drøftes fortsat mellem

danske myndigheder, da det er uklart og vanskeligt for enkelte myndigheder at løfte

hele bevisbyrden ved mulige omdirigeringssager. Dette skyldes bl.a. sagernes kom-

pleksitet, herunder det forhold, at det er meget vanskeligt at fastslå, at omdirigering

har fundet sted i konkrete sager (dvs. fastslå, at det konkrete produkt er endt i Rus-

land).

Konsekvenser af sanktionerne for Ruslands økonomi

De internationale sanktioner mod Rusland har til formål at medføre en markant

svækkelse af den russiske økonomi, ikke mindst på længere sigt. Analyser fra bl.a.

Kommissionen og tænketanken Bruegel peger på, at effekterne af de internationale

sanktioner over tid vil have betydelige strukturelle konsekvenser for russisk

økonomi. Teknologisk degradering som følge af afkoblingen fra adgang til vestlig

teknologi samt udflytningen af internationale virksomheder vil svække den

indenlandske produktion, investeringer, produktivitet og dermed Ruslands

langsigtede vækstpotentiale. Samtidig er det vurderingen, at det internationale

prisloft

på russisk olie og EU’s forbud mod import af russisk olie transporteret via

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 61 af 81

søvejen vil reducere de russiske offentlige indtægter og det finanspolitiske råderum,

og dermed yderligere svække udsigterne for russisk økonomi.

Omfattende tiltag fra de russiske myndigheders side, herunder markant øgede pen-

gepolitiske renter og omfattende kapitalrestriktioner mhp. at hindre investorers fra-

salg af russiske aktiver, har bidraget til at holde hånden under den finansielle sektor

i Rusland og afværge en finansiel krise. Samtidig har de høje gas- og energipriser i

2022 bidraget til at opretholde betydelige offentlige indtægter.

Om end det er vurderingen, at sanktionerne skader Ruslands økonomi og hæmmer

landets evne til at føre krig, er det vanskeligt at adskille effekterne af sanktionerne

fra effekterne af andre udviklinger relateret til krigen.

Der er ligeledes stor usikkerhed omkring fremtidsudsigterne for Ruslands økonomi,

hvilket også afspejler sig i varierende vækstprognoser for 2023. Der er dog en ge-

nerel tendens til, at de seneste prognoser tegner et billede af, at Ruslands økonomi

forventes at klare sig bedre, end hvad tidligere prognoser forudsagde.

OECD skønner i sin seneste prognose fra marts 2023, at Ruslands økonomi vil

skrumpe med 2,5 pct. i 2023 (opjusteret med 3,1 pct.-point

i forhold til OECD’s

prognose fra november 2022). I World Bank’s seneste prognose fra april 2023 skøn-

nes Ruslands økonomi at skrumpe med 0,2 pct. i 2023 (opjusteret med 3,8 pct.-

point i forhold til prognosen fra oktober 2022). Den Internationale Valutafond

(IMF) skønner i sin seneste prognoseopdatering fra april 2023, at russisk BNP vil

stige med 0,7 pct. i 2023 (opjusteret med 3 pct. point i forhold til oktober-progno-

sen).

IMF’s skøn for BNP-væksten

i Rusland i 2023 ligger således i den højere ende. IMF

lægger bl.a. til grund for skønnene for russisk økonomi, at det nuværende interna-

tionale prisloft på russisk olie på 60 USD pr. tønde ikke forventes at påvirke Rus-

lands olieeksport nævneværdigt, og at Ruslands eksport af råolie mv. vil fortsætte

med at blive omdirigeret fra de lande, som har indført sanktioner, til andre lande.

Andre nylige internationale skøn, der omvendt peger på negativ BNP-vækst på 3-4

pct. i 2023

, peger bl.a. på, at den russiske økonomi bremsede op i slutningen af

2022 drevet af faldende volumen i olieeksporten, som udgør en afgørende sektor i

russisk økonomi. Samtidig er de offentlige finanser i Rusland under øget pres, ikke

mindst foranlediget af faldende olie- og gaseksport og stigende offentlige udgifter i

lyset af krigen. Således skønnes opfyldelse af den russiske regerings mål om at be-

grænse budgetunderskuddet i 2022 til 2 pct. af BNP at bero på betydelige indtægter

fra det statslige gasselskab, herunder i form af udbytter. Med et budgetunderskud

på 2 pct. af BNP i 2022 vil der være tale om en svækkelse af de offentlige finanser

ift. 2021, hvor Rusland havde et mindre budgetoverskud på 0,4 pct. af BNP.

Finlands centralbank, Institut for vækstøkonomier (BOFIT)

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 62 af 81

Konsekvenserne af krigen i Ukraine for EU-økonomierne

Ruslands invasion af Ukraine har negativ betydning for EU-landenes økonomier,

herunder i form af høje energipriser og svækket forbruger- og erhvervstillid. Sam-

tidig har krigen øget den internationale usikkerhed og bidraget til øget risikoaver-

sion globalt.

IMF skønner i sin seneste prognoseopdatering, at væksten i EU vil aftage fra 3,7

pct. i 2022 til 0,7 pct. i 2023 (uændret både 2022 og 2023 i forhold til IMF’s januar-

prognose). For 2024 ventes væksten at stige til 1,6 pct. (en nedjustering med 0,2

pct.-point i forhold til januar-prognosen).

IMF peger på, at væksten i Europa i 2022 viste sig mere robust end tidligere ventet,

hvilket bl.a. skal ses i lyset af massive finanspolitiske lempelser i EU til understøt-

telse af husholdninger og virksomheder. IMF vurderer, at krigen i Ukraine udgør

en betydelige kilde til ustabilitet, særligt for Europa. Mens prisen på gas i Europa er

faldet mere end ventet siden sommeren 2022, vurderes der fortsat at være risiko for

prisstigninger frem mod næste vinter.

I Kommissionens seneste prognose fra februar 2023 skønnes BNP-væksten i EU

til 3,5 pct. i 2022 og 0,8 pct. i 2023 (opjusteret hhv. 0,2 og 0,5 pct.-point i forhold

til prognosen fra november 2022). I 2024 forventer Kommissionen en BNP-vækst

i EU på 1,6 pct. (uændret i forhold til prognosen fra november 2022).

Inflationen i EU skønnes til 9,2 pct. i 2022 og 6,4 pct. i 2023 (nedjusteret med 0,1

pct.-point i 2022 og med 0,6 pct. point i 2023 i forhold til seneste prognose fra

november 2022). I 2024 forventer Kommissionen en inflation på 2,8 pct. (nedju-

steret med 0,2 pct.-point i forhold til prognosen fra november 2022). Den aftagende

inflation frem mod 2024 afspejler forventninger om faldende efterspørgsel og en

gradvis normalisering af energipriserne.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 15. maj 2023 at have en drøftelse af økonomiske og finansielle

aspekter af Ruslands invasion af Ukraine.

ECOFIN ventes bl.a. at drøfte, hvordan der sikres en effektiv implementering af

EU’s markante

sanktioner mod Rusland, herunder særligt på toldaspekter vedr. mu-

lig omgåelse af de restriktive tiltag for import og eksport af varer. Hertil vil mødet

muligvis indeholde en drøftelse af konsekvenserne af EU’s sanktioner for russisk

økonomi samt konsekvenserne af Ruslands invasion af Ukraine for EU-landenes

økonomier og håndteringen heraf.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 63 af 81

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt bred opbakning blandt EU-landene til sanktionerne mod Rusland.

EU-landene ventes generelt at lægge vægt på vigtigheden af samarbejde og koordi-

nation på tværs af EU-landene for at imødegå konsekvenserne af krisen.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder det vigtigt, at ECOFIN løbende drøfter konsekvenserne af Rus-

lands invasion af Ukraine, herunder for økonomierne i EU-landene. Regeringen

arbejder løbende for indførelse af de hårdest mulige sanktioner mod Rusland, som

der kan findes enighed om i EU, herunder med henblik på at sikre en konsekvent

og ensartet implementering af sanktioner på tværs af EU samt at forhindre omgå-

else af sanktionerne. Ift. tiltag til håndtering af de høje energiprisers konsekvenser

for husholdninger og virksomheder er det vigtigt, at finanspolitikken i EU-landene

ikke bidrager unødigt til at øge kapacitets- og inflationspres i økonomierne. EU skal

sætte yderligere fart på den grønne omstilling, så EU kan blive uafhængig af fossil

russisk energi. Regeringen støtter, at EU indtager en ledende rolle i forhold til øko-

nomisk assistance til Ukraine på kort sigt og i forhold til genopbygning på lang sigt.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet forelagt sagen vedr. de økonomiske

og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine, herunder senest til

orientering d. 3. januar 2023 forud for rådsmødet (ECOFIN) 14. marts 2023.

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 64 af 81

Dagsordenspunkt 6:

Opfølgning på IMF- og G20-møderne 12.-14. april

2023

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

Kommissionen og det svenske EU-formandskab ventes at afrapportere fra IMF- og G20-møderne

for finansministre og centralbankchefer 12.-14.

april, som blev afholdt i forbindelse med IMF’s

og Verdensbankens årsmøder 10.-16. april 2023. Der er blevet offentliggjort skriftlige formands-

skabserklæringer fra IMF-møderne samt fra G20-mødet. Erklæringerne lægger bl.a. vægt på de

centrale udfordringer og risici for den globale økonomi, herunder konsekvenserne af Ruslands krig

mod Ukraine, den fortsat høje inflation, finansiel uro, øget gældssårbarhed og fortsat fødevare- og

energiusikkerhed. Erklæringerne fremhæver også risici forbundet med klimaforandringerne og be-

toner behovet for politikker, der kan hjælpe til at fremme den grønne omstilling, herunder sikre

mere privat finansiering af bæredygtige investeringer. Ydermere forpligter landene sig til en styrket

indsats for en mere robust og bæredygtig global økonomi samt yderligere klimahandling på linje

med Paris-aftalen.

2. Baggrund

ECOFIN gav forud for IMF og G20-møderne Rådets Økonomiske og Finansielle

Udvalg (EFC) mandat til at færdiggøre en fælles EU-holdning (Terms

of Reference)

til

G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 12.-13. april

2023 og EU’s

fæl-

les skriftlige erklæring (statement) til mødet

i IMF’s ministerkomité (IMFC) 13.-14.

april 2023. Den fælles EU-linje til IMFC- og G20-møderne lægger bl.a. vægt på, at

Ruslands krig i Ukraine har medført store tab, både økonomisk og humanitært, samt

at EU står ved Ukraines side og vil fortsætte med at implementere omfattende sank-

tioner mod Rusland. Den fælles EU-linje lagde også vægt på, at finanspolitiske tiltag

i lyset af den høje inflation bør være begrænsede og målrettede, og at finanspolitik-

ken fortsat skal understøtte den grønne omstilling, at EU støtter det internationale

arbejde med at forbedre fødevaresikkerheden, og at EU støtter drøftelser om kli-

mapolitik i G20.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes på baggrund af en afrapportering fra Kommissionen og det sven-

ske EU-formandskab at drøfte udfaldet af IMF- og G20-møderne for finansmini-

stre og centralbankchefer, der blev afholdt i forbindelse med IMF’s og Verdens-

bankens årsmøder 10.-16. april 2023.

IMFC

Drøftelserne i IMFC fokuserede på den globale økonomi og de aktuelle økono-

misk-politiske udfordringer for IMF-landene. Centralt for drøftelserne var Ruslands

krig mod Ukraine, den høje inflation og de pengepolitiske stramninger som følge

heraf, højere gældssårbarhed og fortsat fødevare- og energiusikkerhed. I lyset af

Ruslands krig i Ukraine kunne der ikke opnås enighed om et kommuniké i forbin-

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 65 af 81

delse med IMFC, da Rusland og Kina modsatte sig fordømmelsen af Rusland i ud-

kastet til kommuniké, hvorfor IMFC-formanden (Nadia Calviño, Spanien) i stedet

udsendte en erklæring efter mødet.

Den globale økonomi

I erklæringen fra IMFC-formanden af 14. april 2023 bliver der lagt vægt på, at den

globale økonomi har vist sig modstandsdygtig, og at efterårets mest negative risiko-

scenarier ikke har materialiseret sig. Forventningerne til væksten fremadrettet er

dog fortsat afdæmpede, og de negative risici er øget. Ruslands krig i Ukraine med-

fører fortsat signifikante økonomiske og politiske usikkerheder, der har præget og

fortsat vil præge genopretningen. Ydermere har de pengepolitiske stramninger som

konsekvens af den høje inflation medført en stramning af kreditvilkårene og har

haft dæmpende effekt på aktiviteten. Inflationen lader til i en vis grad at være afta-

get, men kerneinflationen er fortsat høj. Derudover er gældssårbarheder forværret,

ligesom der fortsat er høj fødevare- og energiusikkerhed, hvilket særligt påvirker de

mest udsatte lande og deres befolkninger. Endelig er uligheden, konsekvenserne af

klimaforandringer samt risici for geoøkonomisk fragmentering stigende.

Politiske prioriteter

Erklæringen understreger, at med de nuværende globale udfordringer er det essen-

tielt med agile og balancerede nationale reformer for at sikre en bæredygtig genop-

retning, makroøkonomisk og finansiel stabilitet globalt, styrke økonomiernes mod-

standsdygtighed

og støtte de mest udsatte. IMFC’s prioriterer

er at sænke inflatio-

nen, opretholde finansiel stabilitet, genopbygge finanspolitiske råderum og for-

stærke sikkerhedsnettene til de mest udsatte samt sikre langsigtet vækst. IMFC er

klar til at iværksætte tiltag for at beskytte mod systemiske risici og sikre finansiel

stabilitet. Ydermere vil IMFC fortsat arbejde for at støtte de mest udsatte grupper

med målrettede og midlertidige tiltag, der samtidig sikrer finanspolitisk holdbarhed.

Erklæringen lægger vægt på vigtigheden af at overkomme fødevarekrisen, hvor

IMFC fokuserer på at få fjernet handelsrestriktioner på fødevarer og gødning samt

styrke produktionen og værdikæderne i landbruget i udsatte lande. IMFC vil fort-

sætte med at hjælpe udsatte lande med at adressere deres gældssårbarheder og imø-

dekomme deres finansieringsbehov. Det er yderst vigtigt at yde yderligere støtte til

udsatte lande på gunstige vilkår.

Erklæringen fremhæver også vigtigheden af at accelerere klimaindsatsen på linje

med Paris-aftalen og FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og

bemærker, at stærke klimapolitikker sammenkoblet med øget finansiering til den

grønne omstilling, særligt fra private investorer, er essentielt for, at det kan lykkes.

Endelig fremhæver erklæringen, at digitaliseringen kan udnyttes til at skabe rammer

for øget konkurrence, yderligere produktivitetsstigninger og finansiel inklusion.

IMFC arbejder mod at gøre betalinger på tværs af landegrænser mere effektive i

tråd med G20’s ”Roadmap

for Enchancing Cross-border Payments”.

Derudover nævnes

det, at der

vil blive arbejdet på, at kryptoaktiver, herunder såkaldte ”stablecoins”, bli-

ver monitoreret og reguleret.

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 66 af 81

IMF’s arbejde

Erklæringen støtter IMF's tiltag for bl.a. at hjælpe lande med at håndtere den seneste

tids kriser igennem rådgivning, teknisk bistand og krisestøtte, herunder gennem

IMF’s

analytiske arbejde vedr. bl.a. inflation, usikkerheder i den finansielle sektor,

finanspolitik med henblik på nedbringelse af gæld, samspillet mellem penge- og fi-

nanspolitik, effekterne af geoøkonomisk fragmentering mv.

Erklæringen støtter IMF’s midlertidige ”Food

Shock Window”

og programmerne un-

der ”Poverty

Reduction and Growth Trust”

(PRGT), der yder finansiel støtte til udsatte

lavindkomst lande. Man er opsat på, at PRGT fortsat kan yde støtte til lavindkomst-

lande, og det er derfor intentionen at nå det i 2021 fastsatte mål om yderligere fi-

nansiering til PRGT inden årsmødet i efteråret 2023. Dette kræver mobilisering af

ressourcer fra en bred vifte af medlemslande samt frivillig kanalisering af ”Special

Drawing Rights”

(SDR). Erklæringen finder det positivt med godkendelsen af det

første pilotprogram under

IMF’s ”Resilience

and Sustainability Trust”

(RST) og bekræf-

ter, at IMF’s medlemslande ventes at levere på deres nuværende tilsagn om bidrag

til RST samt på at levere yderligere ressourcer til RST. Erklæringen er positivt stillet

over for den midlertidige forøgelse af adgang til ”General

Resources Account”

(GRA)

for bedre at kunne støtte medlemmer i svære og usikre tider. Erklæringen glæder

sig over de yderligere frivillige bidrag til IMF's konto, der administreres af flere do-

norer, for at lette den bilaterale finansielle støtte til Ukraine.

Erklæringen støtter IMF's bestræbelser på at samarbejde med partnere for at løse

nuværende og fremtidige gældsudfordringer, herunder samarbejdet med Verdens-

banken for at styrke gennemførelsen af G20/Parisklubbens fælles ramme for gælds-

håndtering.

Derudover støttes lancering af ”Global

Sovereign Debt Roundtable”,

hvor

en række interessenter, herunder IMF og Verdensbanken, mødes for at diskutere

gældssårbarheder og -holdbarheder.

Endeligt understreger erklæringen, at man vil arbejde hen imod en ny aftale om

fordelingen af kvoter mellem IMF’s medlemslande inden 15. december 2023. Man

støtter fortsat et stærkt, kvotebaseret

og velfinansieret IMF i centrum af det glo-

bale finansielle sikkerhedsnet.

G20 for finansministre og centralbankchefer

Temaerne på mødet mellem finansministrene og centralbankcheferne fra G20-lan-

dene var i høj grad de samme som i IMFC, herunder den globale økonomi samt

makroøkonomiske og finansielle risici, fødevare- og energiusikkerhed samt bære-

dygtig finansiering. Erklæringen fra det indiske formandskab fra G20-mødet af 12.-

13. april 2023 lægger især vægt på følgende:

IMF’s generelle ressourcer til finansiering af udlån til kriseramte lande består af dels de permanente kvote-

ressourcer, dels lånte ressourcer via den stående kreditfacilitet ”New

Arrangements to Borrow”

(NAB), dels mid-

lertidige bilaterale låneaftaler. Ressourcerne blev udvidet betragteligt i lyset af finanskrisen. IMF-landenes faste

IMF-bidrag opgøres i kvoter. Kvotefordelingen reflekteres også i vægtningen et lands stemmer i IMF.

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 67 af 81

Den globale økonomi

Fremtidsudsigterne for den globale økonomi er negativt præget af bl.a. Ruslands

krig mod Ukraine, de fortsatte fødevare- og energiusikkerheder, klimaforandringer

samt den seneste tids ustabilitet i det finansielle system.

Politiske prioriteter

G20 understreger vigtigheden af at mobilisere ressourcer til at fremme den grønne

omstilling. Herunder understreges den rolle, de multilaterale finansielle institutioner

har ift. at fremme privat finansiering og G20’s rolle ift. at skalere og udvide finan-

sielle instrumenter relateret til bæredygtige investeringer. G20 fremhæver de makro-

økonomiske og finansielle risici relateret til kryptoaktiver. Derudover nævnes po-

tentialet for yderligere finansiel inklusion og produktivitetsstigninger gennem ud-

nyttelse af digital offentlig infrastruktur. G20 drøftede derudover behovet for en

koordineret indsats for at sikre en effektiv gennemførelse og en bredere vedtagelse

OECD’s aftale om

international selskabsbeskatning.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

IMF- og G20-samarbejdet vurderes generelt at have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk genopretning, vækst

og beskæftigelse samt finansiel og økonomisk stabilitet.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at tage Kommissionens og EU-formandskabets afrappor-

tering til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage Kommissionens og EU-formandskabets afrapportering fra

IMF- og G20-møderne til efterretning.

Regeringen støtter generelt arbejdet i IMF og G20, herunder arbejdet med økono-

misk genopretning og en effektiv håndtering af Ruslands krig i Ukraine, arbejdet

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 68 af 81

med at assistere sårbare lavindkomstlande under krisen, herunder G20/Parisklub-

bens fælles ramme for gældshåndtering, samt at IMF og G20 skal bidrage til at

fremme den grønne omstilling af den globale økonomi. Regeringen støtter OECD's

aftale af 8. oktober 2021 om international selskabsbeskatning, der etablerer et mere

retfærdigt og robust internationalt skattesystem.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. ECOFIN’s forberedelse af IMF-

og G20-møderne for finansministre

og centralbankchefer 12.-14. april 2023 blev forelagt Europaudvalget til orientering

3. marts 2023 forud for rådsmødet (ECOFIN) 14. marts 2023. Der henvises til

samlenotatet, som blev oversendt til Europaudvalget 28. februar 2023.

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 69 af 81

Dagsordenspunkt 7:

Kommenteret dagsorden vedr. Kommissionens

forslag til makrofinansiel assistance til

Nordmakedonien 2023-2024

KOM (2023) 74

1. Resume

Kommissionen fremlagde 6. februar 2023 på opfordring fra Nordmakedonien et forslag om ma-

krofinansiel assistance (MFA) til Nordmakedonien i form af lån på op til 100 mio. euro. For-

slaget vil have statsfinansielle konsekvenser via EU-bidraget. Kommissionen lægger op til, at ud-

gifterne forbundet med assistancen afholdes inden for rammerne af den flerårige finansielle ramme

for 2021-2027. Sagen er ikke på dagsordenen for et kommende ECOFIN, men ventes snart

vedtaget på teknisk niveau.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 6. februar 2023 et forslag om makrofinansiel assistance

(MFA) til Nordmakedonien på op til 100 mio. euro i form af lån.

MFA er et instrument i EU’s eksterne samarbejde med tredjelande, som er geogra-

fisk, politisk og økonomisk tæt på EU. MFA er et krisefinansieringsinstrument, som

skal lette kortvarige betalingsbalancevanskeligheder for modtagerlande. MFA kan

tage form af enten lån, gavebistand eller en kombination heraf. Nordmakedonien

er omfattet af EU’s naboskabspolitik, samt kandidat til EU medlemskab,

og er der-

med berettiget til MFA.

Nordmakedonien har tidligere modtaget lån ifm. MFA-programmer fra EU. Som

del af en pakke med MFA-lån i lyset af COVID-19-krisen til ti lande omfattet af

EU’s naboskabspolitik vedtog Rådet og Europa-Parlamentet

i maj 2020 et MFA-

program til Nordmakedonien på 160 mio. euro i lån. Lånet blev udbetalt til Nord-

makedonien i to rater i hhv. oktober 2020 og juni 2021.

Tabel 1

MFA-assistance til Nordmakedonien fra EU

MFA før

COVID-19

Assistance

(mio. euro)

Gavebistand

Lån

Samlet

138

160

100

MFA ifm.

COVID-19

Forslag af

6, februar 2023

Kilde: EU-Kommissionen.

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 70 af 81

Forslaget til yderligere MFA til Nordmakedonien begrundes med, at landets øko-

nomi påvirkes negativt af energi- og råvarepriser, den generelle globale økonomiske

situation samt usikkerhederne associeret med krigen i Ukraine, hvilket bl.a. har

medført høj inflation, en svækkelse af betalingsbalancen og vanskelige finansie-

ringsmuligheder.

Kommissionen vurderer på den baggrund, at Nordmakedonien har et betydeligt

finansieringsbehov, der ikke kan dækkes af eksisterende ekstern finansiering.

Der ventes enighed om en rådsindstilling i maj 2023, der generelt fastholder Kom-

missionens forslag, herunder assistance på op til 100 mio. euro i form af lån, der

udbetales af to omgange betinget på opfyldelse af det såkaldte aftalememorandum

(Memorandum

of Understanding

- MoU), der fastsætter de nærmere økonomisk-politi-

ske betingelser, som MFA til Nordmakedonien vil være betinget af. Aftalememo-

randummet aftales mellem EU og Nordmakedonien, efter Rådet og Europaparla-

mentet er nået til enighed om MFA til Nordmakedonien.

Forslaget om MFA til Nordmakedonien er fremsat med hjemmel i TEUF artikel

212 og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel

294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Økonomisk udvikling i Nordmakedonien

Efter at være hårdt præget af Covid-19 pandemien i 2020 var Nordmakedoniens

økonomi på vej tilbage med en BNP vækst på 4 pct. i 2021,

jf. tabel 1.

Som følge af

blandt andet Ruslands krig i Ukraine samt udviklingen i den globale økonomi aftog

væksten til 2,7 pct. i 2022. I 2023 venter IMF en BNP-vækst på 3 pct., hvorefter

den stabiliserer sig på knap 4 pct. i 2024-2025. Skønnene er behæftet med betydelig

usikkerhed i lyset af bl.a. den geopolitiske situation, den høje inflation og de gene-

relle usikkerheder, der præger den globale økonomi.

Grundet forsyningskædeproblemer samt Ruslands krig i Ukraine steg inflationen i

Nordmakedonien markant fra 3,2 pct. i 2021 til 10,6 pct. i 2022. I 2023 ventes in-

flationen at aftage til 4,5 pct. for herefter at aftage yderligere til 2,1 pct. i 2025.

Nordmakedoniens regering har øget de offentlige udgifter for at kunne støtte virk-

somheder og husholdninger påvirket af prisstigningerne.

Nordmakedoniens underskud på den offentlige saldo faldt mærkbart fra 8,2 i 2020

til 5,4 pct. af BNP i 2021 efter at have været meget negativt påvirket af Covid-19

pandemien. På trods af øgede udgifter som følge af inflationen reduceredes under-

skuddet en smule yderligere til 5,3 pct. af BNP i 2022. Underskuddet ventes at falde

yderligere til 3,2 pct. af BNP frem mod 2025. Underskuddet vil dog stadig være

større i 2025 end i 2019, hvor underskuddet var 2 pct. af BNP. Den seneste tids

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 71 af 81

øgede underskud på den offentlige saldo har bidraget til, at Nordmakedoniens of-

fentlige bruttogæld er steget fra godt 40 pct. af BNP i 2019 til skønnet knap 54 pct.

af BNP i 2022.

Udviklingen på Nordmakedoniens betalingsbalance bærer præg af de høje energi-

priser, da Nordmakedonien er afhængig af at importere en stor mængde energi for

at dække det indenlandske behov. Underskuddet på betalingsbalancens løbende po-

ster voksede således fra 3,5 pct. af BNP i 2021 til 6,7 pct. af BNP i 2022. I 2023

forventes underskuddet at mindskes til 4,6 pct. af BNP, for derefter at falde yderli-

gere frem mod et niveau på 3,8 pct. af BNP i 2025.

Tabel 2

Makroøkonomiske indikatorer, Nordmakedonien

2019

Realøkonomiske nøgletal

Realvækst i BNP (pct.)

Inflation (pct.)

Ledighed (pct.)

3,9

0,8

17,3

-6,1

1,2

16,4

4,0

3,2

15,7

2,7

10,6

15,2

3,0

4,5

15,0

3,9

2,4

14,8

3,8

2,1

14,6

2020

2021

2022*

2023*

2024*

2025*

Offentlige finanser

Offentlige indtægter (pct. af BNP)

Offentlige udgifter (pct. af BNP)

Offentlig saldo (pct. af BNP)

Offentlig bruttogæld (pct. af BNP)

29,4

31,4

-2,0

40,4

28,9

37,1

-8,2

51,9

30,2

35,6

-5,4

53,2

29,7

35,0

-5,3

53,8

30,0

34,2

-4,2

51,4

30,4

33,7

-3,4

52,1

30,5

33,6

-3,2

52,5

Ekstern balance

Betalingsbalancens løbende poster (pct. af BNP)

-3,3

-3,4

-3,5

-6,7

-4,6

-4,1

-3,8

Anm.: *Tallene for 2022-2025 er skøn.

Kilde: Den Internationale Valutafonds (IMF) World Economic Outlook, oktober 2022.

Nordmakedoniens finansieringsbehov

IMF har estimeret, at Nordmakedonien har et samlet finansieringsbehov på 1,5 mia.

euro i 2023 for at kunne dække underskuddet på den offentlige saldo og refinansiere

gæld. Heraf er det ventet, at Nordmakedonien kan rejse 800 mio. euro i ekstern

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 72 af 81

finansiering selv, men den nuværende geopolitiske situation og den seneste uro på

de finansielle markeder kan imidlertid besværliggøre dette.

Formålet med den foreslåede MFA er således at hjælpe Nordmakedonien med at

dække en del af det udækkede finansieringsbehov i 2023.

Den foreslåede MFA på op til 100 mio. euro foreslås udbetalt i to lige store rater

på 50 mio. euro. Udbetaling af raterne sker betinget på opfyldelse af kriterierne

beskrevet i det såkaldte aftalememorandum (Memorandum

of Understanding

- MoU).

Den første udbetaling ventes i efteråret 2023, mens den anden udbetaling kan ske

tidligt i 2024, hvis betingelserne tilknyttet udbetalingerne er opfyldt.

Overensstemmelse mellem

EU’s støtte til

Nordmakedonien og retningslinjer for MFA

Kommissionen vurderer, at de politiske og økonomiske betingelser for MFA til

Nordmakedonien er opfyldt. Kommissionen vurderer således, at den foreslåede

MFA er i overensstemmelse med de såkaldte Genval-kriterier. Genval-kriterierne

indebærer, at MFA skal være af ekstraordinær karakter, at MFA skal komplementere

finansiering fra IMF og Verdensbanken samt være betinget af opfyldelsen af nær-

mere fastlagte økonomisk-politiske betingelser samt demokratiske værdier, respekt

for menneskerettigheder og retsstatsprincippet.

Betingelser forbundet med MFA

MFA til Nordmakedonien er betinget af eksistensen af og den løbende opfyldelse

af et IMF-program. Denne betingelse er opfyldt for Nordmakedonien, der samlet

har haft 9 låneprogrammer med IMF, hvor

IMF’s bestyrelse

senest 21. november

2022 godkendte en 2-årig

kreditlinje på 530 mio. euro under IMF’s ”Precautionary

and Liquidity Line”

(PLL).

MFA til Nordmakedonien vil ligeledes være betinget af efterlevelsen af nærmere

økonomisk-politiske betingelser fastlagt i aftalememorandummet, som aftales mel-

lem Nordmakedonien og EU. Kommissionen oplyser ifm. opgørelsen af sit forslag

til MFA til Nordmakedonien, at aftalememorandummet ventes at fokusere på re-

former, der vedrører finanspolitisk styring, skattepolitik, håndtering af offentlige

investeringer, partnerskaber mellem det offentlige og private, rammevilkår for er-

hvervslivet, gennemsigtighed i statsstøtte, energieffektivitet, retsvæsenet og korrup-

tion. Kommissionen vil, som med de tidligere MFA-programmer stå for den lø-

bende overvågning af Nordmakedoniens MFA-program med inddragelse af EU-

landene.

Risici forbundet med MFA til Nordmakedonien

Kommissionen vurderer, at der er en række finansielle og politiske risici forbundet

med den foreslåede MFA til Nordmakedonien.

Kommissionen peger bl.a. på, at der er en kreditrisiko forbundet med den foreslå-

ede MFA. Kommissionen fremhæver dog, at Nordmakedonien har en lang historik

som troværdig debitor med god kreditvurdering. Fornuftig finanspolitik og lave

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 73 af 81

gældsniveauer gør, at landet er rustet til at servicere sin gæld, selv i kølvandet på

stigende offentlig gæld og øgede rentebetalinger. Siden 2005 har Nordmakedonien

udstedt obligationer af tre omgange til en samlet værdi af 1,9 mia. euro, senest for

en værdi på 700 mio. euro i marts 2021.

Herudover nævnes risikoen for svig med midlerne. Her betones det, at styringssy-

stemerne i centralbanken og finansministeriet, it-sikkerheden, mulighederne for in-

tern og ekstern revision samt administrations- og kontrolprocedurer alle er relativt

avancerede i Nordmakedonien, hvilket mindsker sandsynligheden for svig. Assi-

stancen vil desuden være underlagt kontrol- og revisionsprocedurer under Kom-

missionens ansvar, herunder ved hjælp fra det Europæiske Kontor for Bekæmpelse

af Svig (OLAF).

Endeligt vurderer Kommissionen, at der er eksterne risici forbundet med en poten-

tiel forværring af den europæiske og internationale økonomiske situation samt ud-

viklingen i Ruslands krig mod Ukraine. Dette kan potentielt føre til en yderligere

forværring af Nordmakedoniens betalingsbalance og finanspolitiske situation.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning til Kommissionens ventede forslag om MFA til

Nordmakedonien kendes endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil have statsfinansielle konsekvenser via EU-bidraget. Forslag om MFA

har virkninger for EU’s budget inden for rammerne af EU-bevillingerne

til MFA.

Et beløb svarende til 9 pct. af lånebeløbet til Nordmakedonien tilføres garantifon-

den på EU-budgettet i overensstemmelse med Rådets forordning nr. 480/2009 om

oprettelse af en garantifond for aktioner i forhold til tredjelande.

I dette tilfælde med et lån på 100 mio. euro vil i alt 9 mio. euro således skulle tilføres

garantifonden.

Danmark finansierer godt 2 pct. af udgifterne i EU’s budget og har

således en finansieringsandel på ca. 1,6 mio. kr. af midlerne, der tilføres garantifon-

den.

Det foreslåede MFA-lån til Nordmakedonien på 100 mio. euro forudsættes dækket

inden for rammerne af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027.

Ved forslaget om MFA-lån til Nordmakedonien får Kommissionen tildelt beføjel-

ser til at optage lån på kapitalmarkederne på vegne af EU, som vil kunne viderefor-

midle låneprovenuet til Nordmakedonien på lignende vilkår. Tilbagebetalingen af

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 74 af 81

de lån, som Kommissionen optager, garanteres af EU-budgettet. Der vil være en

reel udgift for EU-budgettet alene i det tilfælde, hvor Nordmakedonien ikke lever

op til forpligtigelserne over for EU ift. tilbagebetaling af MFA-lånet, og garantien

fra EU-budgettet aktiveres.

I det omfang Nordmakedoniens evt. manglende tilbagebetaling af MFA-lån ikke

allerede er dækket ved hensættelser under EU-budgettet, vil det have statsfinansielle

konsekvenser for Danmark via påvirkningen af EU-budgettet. Danmark finansierer

som nævnt godt 2 pct. af udgifterne på EU's budget. Ved et MFA-lån på 100 mio.

euro garanterer Danmark således for ca. 17,5 mio. kr.

via EU’s budget.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Nord-

makedonien, i det omfang MFA bidrager til at understøtte Nordmakedoniens øko-

nomiske og finansielle situation samt accelerere hensigtsmæssige strukturelle refor-

mer. På den måde må MFA forventes at have positive samfundsøkonomiske kon-

sekvenser for Nordmakedonien, men også afledte positive effekter for EU-landene.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes at være generel opbakning fra EU-landene til forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte Kommissionens forslag om MFA til Nordmakedonien på op

til 100 mio. euro i lån. Assistancen og de medfølgende betingelser ventes at hjælpe

Nordmakedonien i den ekstraordinære situation og understøtte landets finansielle

og økonomiske situation samt give anledning til gavnlige reformer.

Regeringen støtter, at der fastlægges et aftalememorandum, hvor de Nordmakedon-

ske myndigheder forpligter sig til at leve op til relevante økonomiske og politiske

betingelser for MFA, herunder gennemførelse af reformer og overholdelse af

grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder.

Regeringen støtter ligeledes, at forslaget om MFA til Nordmakedonien afholdes

inden for EU’s eksisterende budgetramme til MFA.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 75 af 81

Dagsordenspunkt 8:

Kommenteret dagsorden vedr. Kommissionens

forslag til makrofinansiel assistance til Moldova

2023-2024

KOM (2023) 53

1. Resume

Kommissionen fremlagde 24. januar 2023 på opfordring fra Moldova et forslag om udvidet ma-

krofinansiel assistance (MFA) til Moldova i form af lån på 100 mio. euro og gavebistand på 45

mio. euro. Forslaget vil have statsfinansielle konsekvenser via EU-bidraget. Kommissionen lægger

op til, at udgifterne forbundet med assistancen afholdes inden for rammerne af den flerårige finan-

sielle ramme for 2021-2027. Sagen er ikke på dagsordenen for et kommende ECOFIN, men

ventes snart vedtaget på teknisk niveau.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 24. januar 2023 et forslag om udvidet makrofinansiel as-

sistance (MFA) til Moldova på 145 mio. euro, hvoraf 100 mio. er lån, og 45 mio. er

gavebistand.

MFA er et instrument i EU’s eksterne samarbejde med tredjelande, som er geogra-

fisk, politisk og økonomisk tæt på EU. MFA er et krisefinansieringsinstrument, som

skal lette kortvarige betalingsbalancevanskeligheder for modtagerlande. MFA kan

tage form af enten lån, gavebistand eller en kombination heraf. Moldova er omfattet

af EU’s naboskabspolitik, samt kandidat til EU-medlemskab,

og er dermed beretti-

get til MFA.

Det igangværende MFA-program for Moldova, som Kommissionen foreslår udvi-

det, blev vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet i april 2022. Det eksisterende

MFA-program består af støtte til Moldova på i alt 150 mio. euro, heraf 120 mio.

euro i lån og 30 mio. euro i gavebistand,

jf. tabel 1,

og løber frem til 2024. Første rate

på 50 mio. euro blev udbetalt i august 2022.

Moldova har tidligere modtaget lån ifm. MFA-programmer fra EU. Moldova var

en del af en samlet pakke med MFA-lån vedtaget i lyset af COVID-19-krisen, til ti

lande omfattet af EU’s naboskabspolitik. Her modtog Moldova 100 mio. euro i lån,

jf. tabel 1.

Derudover har Rådet og Europa-Parlamentet tidligere vedtaget to MFA-

programmer til Moldova, således at Moldova samlet set vil have modtaget ca. 400

mio. euro i MFA-lån og bistand fra EU via de tidligere programmer og det igang-

værende program.

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 76 af 81

Tabel 1

MFA-assistance til Moldova fra EU

MFA før

COVID-19

Assistance

(mio. euro)

Gavebistand

Lån

Samlet

110

150

100

120

150

100

145

MFA ifm.

COVID-19

MFA fra

april 2022

Forslag af

24. januar 2023

Kilde: EU-Kommissionen

Forslaget til yderligere MFA til Moldova begrundes med, at Moldova og landets

økonomi påvirkes negativt af krigen i Ukraine, energikrisen samt den generelle glo-

bale økonomiske situation. Dette har bl.a. medført fald i væksten, høj inflation,

voksende underskud på de offentlige finanser, voksende offentlig gæld og en svæk-

kelse af Moldovas valutareserve.

Kommissionen vurderer på den baggrund, at Moldova har et betydeligt finansie-

ringsbehov, der ikke kan dækkes af eksisterende tilsagn om gavebistand eller lån fra

bl.a. IMF.

Der ventes enighed om en rådsindstilling i maj 2023, der generelt fastholder Kom-

missionens forslag, herunder assistance på op til 145 mio. euro, der stilles til rådig-

hed fra tidspunktet for ikrafttrædelsen af det såkaldte aftalememorandum (Memo-

randum of Understanding

–

MoU). Aftalememorandummet fastsætter de nærmere øko-

nomisk-politiske betingelser, som den udvidede MFA til Moldova vil være betinget

af. Aftalememorandummet aftales mellem EU og Moldova, efter Rådet og Euro-

paparlamentet er nået til enighed om udvidet MFA til Moldova.

Forslaget om udvidet MFA til Moldova er fremsat med hjemmel i TEUF artikel

212 og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel

294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Økonomisk udvikling i Moldova

Moldova oplevede som følge af Ruslands krig i Ukraine, den heraf afledte energi-

krise samt den generelt svage globale økonomiske udvikling negativ BNP-vækst på

1,5 pct. i 2022,

jf. tabel 1.

I 2023 ventes BNP ifølge IMF’s prognose fra december

2022 at vokse med 1,5 pct. for derefter at stige til 4,3 i 2024, svarende til den udvik-

ling Moldova havde før COVID-19-krisen. Udsigterne er dog behæftet med bety-

delig usikkerhed i lyset af bl.a. den økonomiske og geopolitiske situation.

Inflationen i Moldova steg kraftigt fra 5,1 pct. i 2021 til 28,5 pct. i 2022. I 2023

ventes inflationen ifølge IMF være 13,8%, hvorefter det skønnes, at inflationen vil

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 77 af 81

stabilisere sig omkring et niveau på 5%. Udviklingen i inflationen har affødt subsi-

dier til udsatte forbrugere samt lønstigninger i den offentlige sektor, hvilket har bi-

draget til den negative udvikling på Moldovas offentlige saldo.

Moldovas underskud på den offentlige saldo voksede fra 1,9 pct. af BNP i 2021 til

4,2 pct. af BNP i 2022. Underskuddet ventes ifølge IMF at stige yderligere til 6 pct.

af BNP i 2023 og skønnes derefter at falde frem mod 2025 til 3,8 pct. af BNP. Det

offentlige underskud i 2021 og 2022 har været medvirkende til at øge Moldovas

offentlige gæld, der steg fra 32,6 pct. af BNP i 2021 til 36,0 pct. at BNP i 2022. IMF

forventer, at den offentlige gæld vil stige frem mod 2024.

De geopolitiske spændinger og den medfølgende svækkelse i markedernes tillid til

moldovisk økonomi har svækket Moldovas valuta,

moldoviske leu,

og medført udtræk

af bankindeståender, hvilket har svækket valutareserven, som generelt har været vo-

latil siden starten på Ruslands krig i Ukraine.

Tabel 2

Makroøkonomiske indikatorer, Moldova

2019

Realøkonomiske nøgletal

Realvækst i BNP (pct.)

Indbyggertal (mio.)

Inflation (pct.)

BNP pr. indbygger (USD)

Ledighed (pct.)

3,7

2,6

4,8

4464

5,1

-7,0

2,6

3,8

4377

3,4

13,9

2,5

5,1

5284

2,6

-1,5

2,5

28,5

5528

2,9

1,5

2,4

13,8

5743

3,0

4,3

2,4

5,0

6128

3,0

5,0

2,3

5,0

6748

3,0

2020

2021

2022*

2023*

2024*

2025*

Offentlige finanser

Offentlige indtægter (pct. af BNP)

Offentlige udgifter (pct. af BNP)

Offentlig saldo (pct. af BNP)

Offentlig bruttogæld (pct. af BNP)

30,5

32,0

-1,4

27,9

31,4

36,7

-5,1

33,1

32,0

34,6

-1,9

32,6

33,1

37,3

-4,2

36,0

32,6

38,6

-6,0

37,9

32,0

36,6

-4,6

40,3

32,3

36,2

-3,8

40,0

Ekstern balance

Betalingsbalancens løbende poster

(pct. af BNP)

Internationale valutareserver brutto

(mia. USD)

-9,5

3,1

-7,7

3,8

-11,3

3,9

-13,4

3,5

-11,8

3,9

-11,5

4,3

-9,9

3,4

Anm.: *Tallene for 2022-2025 er skøn.

Kilde: Kommissionen, IMF, Verdenbanken og Moldovas Finansministerie.

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 78 af 81

Moldovas finansieringsbehov

IMF estimerede i september 2022, at Moldova havde et finansieringsbehov på 370

mio. USD i 2023, der blev dækket af ydelser og lån fra IMF og andre institutioner.

Siden har den geopolitiske og økonomiske udvikling medført, at finansieringsbeho-

vet i 2023 er

vokset til 803 mio. USD ifølge IMF’s seneste estimat fra januar 2023.

Heraf er der et udækket finansieringsbehov (dvs. et behov, der ikke allerede er dæk-

ket af ydelser og lån fra fx IMF) på 297 mio. USD.

Formålet med den foreslåede MFA er således at hjælpe Moldova med at dække en

del af det anslåede finansieringsbehov i 2023 og stabilisere den makroøkonomiske

situation.

Den foreslåede udvidelse af MFA på 145 mio. euro vil sammen med den eksiste-

rende MFA dække ca. 33 pct. af det anslåede finansieringsbehov i perioden 2022-

2024. Kommission oplyser ifm. offentliggørelsen af sit forslag til MFA, at det reste-

rende af det anslåede finansieringsbehov ventes dækket af øvrige multilaterale og

bilaterale donorer.

Forslaget er dermed på linje med EU’s principper om fair byr-

defordeling mellem donorer. Kommissionen foreslår, at den udvidede MFA udbe-

tales i to lige store dele ifm. de to tilbageværende rater under det eksisterende pro-

gram. Kommissionen lægger op til, at første rate af den udvidede MFA ville kunne

udbetales i 3. kvartal 2023 og anden rate i 3. kvartal 2024. Udbetalingerne vil af-

hænge af og følge implementeringen af det igangværende IMF-program samt tilta-

gene, der tilføjes til det eksisterende aftalememorandum.

Overensstemmelse med EU’s støtte til

Moldova og retningslinjer for MFA

Kommissionen vurderer, at de politiske og økonomiske betingelser for MFA til

Moldova er opfyldt. Kommissionen vurderer således, at den foreslåede MFA er i

overensstemmelse med de såkaldte Genval-kriterier. Genval-kriterierne indebærer,

at MFA skal være af ekstraordinær karakter, at MFA skal komplementere finansie-

ring fra IMF og Verdensbanken samt være betinget af opfyldelsen af nærmere fast-

lagte økonomisk-politiske betingelser samt demokratiske værdier, respekt for men-

neskerettigheder og retsstatsprincippet.

Betingelser forbundet med MFA

MFA til Moldova er betinget af eksistensen og løbende opfyldelse af et IMF-pro-

gram. Denne betingelse er opfyldt for Moldova, hvor

IMF’s bestyrelse

senest i de-

cember 2021 valgte at vedtage et 40 måneder langt låneprogram til Moldova på 558

mio. USD. Som følge af udbruddet af krigen i Ukraine og udviklingen i den globale

økonomi er kreditrammen sidenhen blevet udvidet med 260 mio. USD.

MFA til Moldova vil ligeledes være betinget af efterlevelsen af nærmere økonomisk-

politiske betingelser, som tillægges det eksisterende aftalememorandum som aftalt

mellem Moldova og EU. Tilføjelserne til aftalememorandummet ventes at afspejle

krisesituationen i Moldova og vil derfor have et fokus på opnåelige tiltag inden for

den aftalte tidsramme. Tilføjelserne ventes bl.a. at videreføre tiltagene i det eksiste-

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 79 af 81

rende aftalememorandum, herunder energisektorreformer, bedre styring af offent-

lig og finansiel sektor, styrkelse af retsstaten samt bekæmpelse af korruption. Yder-

mere vil tilføjelserne komplementere Moldovas IMF-programmer. Kommissionen

vil, som med de tidligere MFA-programmer, stå for den løbende overvågning af

Moldovas MFA-program med inddragelse af EU-landene.

Risici forbundet med MFA til Moldova

Kommissionen vurderer, at der er en række finansielle og politiske risici forbundet

med den foreslåede MFA til Moldova.

Kommissionen peger bl.a. på, at der er en risiko for, at der kan foregå svig med

midlerne som følge af bl.a. manglende kvalitet i den moldoviske forvaltning og de

tilstedeværende kontrol- og revisionsmekanismer i landet. Kommissionen vil derfor

bl.a. sikre, at låneaftalen omfatter bestemmelser om inspektion, forebyggelse af svig,

revision og inddrivelse af midler i tilfælde af svig eller korruption. Derudover vil

assistancen indbetales på en separat konto i Moldovas nationalbank. Som led i den

MFA Moldova modtog under COVID-19 krisen, fik kommissionen udført en vur-

dering af Moldovas finansielle og administrative systemer. Konklusionen var, at

Moldovas systemer samt procedurer for håndtering af assistance var gode nok til et

yderligere MFA-program. Assistancen vil desuden være underlagt kontrol- og revi-

sionsprocedurer under Kommissionens ansvar, herunder ved hjælp fra det Euro-

pæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og den europæiske revisionsret.

Kommissionen vurderer også, at der er risiko for, at Moldova ikke kan efterleve

MFA-lånenes finansielle forpligtelser, herunder fx i tilfælde af en forværring af de

offentlige finanser. Der er også en ekstern risiko forbundet med udviklingen i den

globale økonomiske situation samt udviklingen på energimarkedet. En svækkelse af

den europæiske og globale økonomi samt fortsat prisudsving på energimarkedet vil

kunne have negativ indflydelse på Moldovas betalingsbalance og offentlige saldo og

dermed begrænse evnen til at servicere gælden. Kommissionen vurderer dog, at

risikoen begrænses af, at EU blot vil være én ud af flere internationale donorer,

herunder IMF.

Kommissionen bemærker desuden, at krigen i Ukraine udgør en væsentlig risiko.

En forværring af den geopolitiske situation vil kunne påvirke den politiske og

makroøkonomiske stabilitet i Moldova negativt og have konsekvenser for landets

evne til at tilbagebetale MFA-lånene.

Kommissionen nævner ydermere, at den komplekse indenrigspolitiske situation i

Moldova kan skabe uro og svække reformdagsordenen i landet. Dette kan potentielt

udgøre en risiko ift. Moldovas gennemførelse af IMF- og MFA-programmerne.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning til Kommissionens ventede forslag om MFA til

Moldova kendes endnu ikke.

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 80 af 81

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil have statsfinansielle konsekvenser via EU-bidraget. Forslag om yder-

ligere MFA til Moldova

har virkninger for EU’s budget inden for rammerne af EU-

bevillingerne til MFA. Et beløb svarende til 9 pct. af lånebeløbet til Moldova i

nærærende forslag tilføres garantifonden på EU-budgettet i overensstemmelse med

Rådets forordning nr. 480/2009 om oprettelse af en garantifond for aktioner i for-

hold til tredjelande.

I dette tilfælde med et lån på yderligere 100 mio. euro vil i alt 9 mio. euro i 2023

således skulle tilføres garantifonden.

Det foreslåede MFA-lån til Moldova på 100 mio. euro forudsættes dækket inden

for rammerne af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027.

Ved forslaget om MFA-lån til Moldova får Kommissionen tildelt beføjelser til at

optage lån på kapitalmarkederne på vegne af EU, som vil kunne videreformidle

låneprovenuet til Moldova på lignende vilkår. Tilbagebetalingen af de lån, som

Kommissionen optager, garanteres af EU-budgettet. Der vil være en reel udgift for

EU-budgettet alene i det tilfælde, hvor Moldova ikke lever op til forpligtigelserne

over for EU ift. tilbagebetaling af MFA-lånet, og garantien fra EU-budgettet akti-

veres.

I det omfang Moldovas evt. manglende tilbagebetaling af MFA-lån ikke allerede er

dækket ved hensættelser under EU-budgettet vil det have statsfinansielle konse-

kvenser for Danmark via påvirkningen af EU-budgettet. Danmark finansierer godt

2 pct. af udgifterne på EU's budget. Ved et MFA-lån på 100 mio. euro garanterer

Danmark således for 17,5 mio. kr.

via EU’s budget.

Danmark finansierer som nævnt godt 2 pct. af udgifterne i EU’s

budget og har

således en finansieringsandel på ca. 1,6 mio. kr. af midlerne, der tilføres garantifon-

den, samt en finansieringsandel på ca. 7,9 mio. kr. af gavebistanden.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Mol-

dova, i det omfang MFA bidrager til at understøtte Moldovas makroøkonomiske,

finansielle og politiske stabilitet, herunder sikre øget tillid på markederne til moldo-

visk økonomi. På den måde må MFA forventes at have positive samfundsøkono-

miske konsekvenser for Moldova, men også afledte positive effekter for EU-lan-

dene.

Rådsmøde nr. 3948 (økonomi og finans) den 16. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/5-23

Side 81 af 81

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes at være generel opbakning fra EU-landene til forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte Kommissionens forslag om udvidet MFA til Moldova på 145

mio. euro. Assistancen og de medfølgende betingelser ventes at hjælpe Moldova i

den akutte situation og understøtte stabilitet i landet samt Moldovas reformproces.

Regeringen støtter, at der laves tilføjelser til det eksisterende aftalememorandum,

hvor de moldoviske myndigheder forpligter sig yderligere til at leve op til relevante

økonomiske og politiske betingelser for MFA, herunder gennemførelse af reformer

og overholdelse af grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder.

Regeringen støtter ligeledes, at forslaget om udvidet MFA til Moldova afholdes in-

den for EU’s eksisterende budgetramme til MFA.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.