Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 3950 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2023-1325
Den 9. maj 2023
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 22. maj 2023
SAMLENOTAT
1. Ruslands aggression mod Ukraine .................................................................................................... 2
2. Vestbalkan ............................................................................................................................................ 4
3. Afrikas Horn ........................................................................................................................................ 6
 Rådsmøde nr. 3950 (udenrigsanliggender) den 22. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanl. 22/5-23
2703437_0002.png
1. Ruslands aggression mod Ukraine
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 22. maj 2023 ventes en bred drøftelse af Ruslands aggression mod
Ukraine. Der forventes en generel drøftelse af situationen på jorden, status på den militære støtte samt yderligere
sanktioner. Dertil ventes spørgsmålene om retsforfølgelse, aftalen om eksport af ukrainsk korn gennem Sortehavet
og den ukrainske fredsformel rejst.
2. Baggrund
Rusland har de seneste uger iværksat flere omfattende missil- og luftangreb mod en række byer i
Ukraine, som har medført store civile tab. På nuværende tidspunkt er krigen i en fase, hvor begge
sider forbereder sig på en kommende ukrainsk modoffensiv.
Den 2. maj 2023 annoncerede Danmark den hidtil største donationspakke på 1,7 milliarder
(donationspakke 10). Pakken har til formål at understøtte aktuelle ukrainske behov, herunder
bl.a. minerydning og luftforsvar.
Det er forventningen, at der på rådsmødet vil være
en drøftelse af EU’s fortsatte militære støtte
til Ukraine, herunder implementeringen af den tidligere beslutning om at allokere 2 mia. euro til
refusion for ammunitionsdonationer fra medlemslandenes egne lagre og fælles indkøb af
ammunition til Ukraine samt øvrige bistandsstøtteforanstaltninger gennem Den Europæiske
Fredsfacilitet (EPF).
Det er ligeledes forventningen, at drøftelsen vil berøre yderligere sanktioner. Arbejdet med 11.
sanktionspakke pågår og ventes især at have fokus på tiltag mod omgåelse af sanktioner.
Den FN-mæglede aftale mellem Tyrkiet, Ukraine og Rusland om en maritim korridor gennem
Sortehavet for eksport af ukrainsk korn (også kaldt Sortehavsaftalen) blev den 18. marts forlænget
med 60 dage. Rusland modsatte sig en forlængelse på 120 dage, som FN havde ønsket. Aftalen
udløber således nu den 18. maj. Det er på nuværende tidspunkt uklart, om Rusland vil acceptere
yderligere forlængelse.
Arbejdet med forslaget om etablering af et særtribunal for retsforfølgelse af Ruslands
aggressionsforbrydelser i Ukraine fortsætter ligeledes. Et centralt punkt forbliver hvorvidt et
tribunal skal være forankret internationalt eller i Ukraine med international støtte.
3. Formål og indhold-
Indholdet af drøftelsen vil afhænge af udviklingen frem mod rådsmødet. Rådsmødedrøftelsen
ventes på nuværende tidspunkt at have fokus på den militære støtte, 11. sanktionspakke samt en
mulig diskussion af retsforfølgelse og oprettelsen af et særtribunal, aftalen om eksport af ukrainsk
korn gennem Sortehavet samt den ukrainske fredsformel.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
 Rådsmøde nr. 3950 (udenrigsanliggender) den 22. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanl. 22/5-23
6. Gældende dansk ret
Ikke-relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes fortsat bred opbakning blandt medlemslandene til militær, økonomisk og
humanitær støtte til Ukraine. Dertil forventes bred opbakning til vedtagelse af yderligere
sanktioner.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen fortsætter støtten til Ukraine både politisk, økonomisk, humanitært og
sikkerhedsmæssigt. Danmark bakker op om yderligere tiltag, der kan opnås enighed om, herunder
en makanisme for retsforfølgelse af aggressionsforbrydelsen. Regeringen støtter op om de
hårdest mulige sanktioner, der kan opnås enighed om i EU, samt et fortsat fokus på forbedret
implementering og modarbejdelse af omgåelse af eksisterende sanktioner.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 21. april 2023.
 Rådsmøde nr. 3950 (udenrigsanliggender) den 22. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanl. 22/5-23
2703437_0004.png
2. Vestbalkan
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Der forventes en generel drøftelse af Vestbalkan, herunder EU’s engagement
i regionen, udenrigs- og
sikkerhedspolitiske forhold, geopolitik samt reformer. Der er tale om en opfølgning på tidligere drøftelser,
herunder den drøftelse Rådet havde i november 2022 mhp. at se på mulighederne for at øge
EU’s
engagement på
det vestlige Balkan, ikke mindst i lyset af Ruslands invasion af Ukraine. Regeringen bakker
op om EU’s
vigtige indsats og engagement på Vestbalkan, som kun er blevet vigtigere med Ruslands invasion af Ukraine.
2. Baggrund
EU har et massivt engagement på Vestbalkan og en stærk interesse i at sikre en positiv
udvikling i regionen både politisk, økonomisk og sikkerhedsmæssigt. Det gælder ikke mindst i
lyset af Ruslands invasion af Ukraine og følgevirkningerne heraf for såvel landene på
Vestbalkan som for EU’s engagement i regionen.
De seneste år har regionen fyldt mere på den europa- og udenrigspolitiske dagsorden, og
geopolitisk er der i EU stigende opmærksomhed på den rolle som ikke mindst Rusland spiller,
herunder gennem infrastrukturinvesteringer, kulturprogrammer, såvel som andre former for
påvirkningsarbejde mhp. at søge politisk indflydelse. Situationen på Vestbalkan er fortsat
skrøbelig med bilaterale spændinger samt intern politisk ustabilitet.
I Bosnien-Hercegovina er situationen fortsat spændt. Lederen af de bosniske serbere, Milorad
Dodik, fortsætter sine bestræbelser på at underminere Bosniens sammenhængskraft og statslige
institutioner, og han truer jævnligt med løsrivelse af Republika Srpska. Efter måneders
forhandlinger fik Føderationen Bosnien-Hercegovina den 28. april endelig udpeget en ny
regering. Bosnien-Hercegovina har dermed for første gang i flere år fungerende regeringer i
både Republika Srpska og Føderationen Bosnien-Hercegovina samt på statsniveau. Dannelsen
af en regering i Føderationen skete dog først efter, at Den Høje Repræsentant greb ind i
processen med brug af de såkaldte
’Bonn-beføjelser’
i Dayton-aftalen, der gør denne i stand til
at ændre Bosnien-Hercegovinas love og entiteternes forfatninger. Der er således tale om spæde
fremskridt ift. at få de demokratiske strukturer i landet til at fungere.
Normaliseringsdialogen mellem Serbien og Kosovo (også kaldet Beograd-Pristina dialogen) er
fortsat vanskelig, men har fået et vist momentum. Begge parter har ved et møde i Bruxelles d.
27. februar accepteret et europæisk mæglingsforslag, og den 18. marts blev de enige om et
anneks til aftalen, der beskriver, hvordan aftalen konkret skal implementeres. Senest mødtes
Serbiens præsident Vucic og Kosovos premierminister Kurti i Bruxelles den 2. maj, hvor begge
parter forpligtede sig til at samarbejde ift. spørgsmålet om forsvundne personer, og hvor de
bekræftede beslutningen om at etablere en sammenslutning af kommuner med serbisk majoritet
i det nordlige Kosovo.
Mens de fleste lande på det vestlige Balkan har en høj grad af tillpasning
til EU’s Fælles
Udenrigs-og Sikkerhedspolitik (FUSP), har Serbiens længe været utilfredsstillende. Denne
tendens er forstærket efter Ruslands invasion af Ukraine, hvor Serbien ikke har fulgt EU-linjen
 Rådsmøde nr. 3950 (udenrigsanliggender) den 22. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanl. 22/5-23
ift. sanktioner, hvorfor landets FUSP-tilpasningsgrad er faldet til under 50%. Det er
problematisk for et land, der forhandler om optagelse i EU.
Kommissionen fremlægger til efteråret sin årlige udvidelsespakke, som gennemgår
fremskridtene i landene på bl.a. Vestbalkan gennem det seneste år.
Det bemærkes, at EU’s
udvidelsesproces hører under Rådet for Generelle Anliggender.
3. Formål og indhold
Der lægges op til en bred drøftelse med fokus på geopolitik, udenrigspolitik og
sikkerhedssamarbejde med Vestbalkan. Der er samtidig tale om en opfølgning på de drøftelser,
Rådet for udenrigsanliggender har haft hvert halve år siden maj 2021, senest i november 2022,
mhp. at øge
EU’s engagement på det vestlige Balkan.
Der forventes særligt fokus på
konsekvenserne for Vestbalkan af Ruslands invasion af Ukraine. Endelig forventes der at være
fokus på at skabe et mere aktivt regionalt engagement, herunder i samarbejde med
internationale partnere.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes en generel drøftelse af EU’s engagement og udviklingen i regionen, hvor der ikke
træffes konkrete beslutninger.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker op om EU’s vigtige
indsats og engagement på Vestbalkan, som kun er
blevet vigtigere med Ruslands invasion af Ukraine. Regionalt samarbejde og gode
naboskabsrelationer er væsentlige for sikkerhed og stabilitet i regionen. Regeringen støtter op
om Bosnien-Hercegovinas territoriale integritet. Ensidige tiltag, der risikerer at underminere
Bosnien-Hercegovinas sammenhængskraft eller territoriale integritet, skal afvises. Regeringen
støtter op om normaliseringsdialogen mellem Serbien og Kosovo. Regeringen finder det
væsentligt, at
EU’s udvidelsesspor med landene på Vestbalkan ikke sammenblandes med EU’s
relationer til Vestbalkan generelt. Drøftelser, der vedrører udvidelse, bør fastholdes i regi af
Rådet for Generelle Anliggender.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Vestbalkan blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering d. 25. november 2022.
 Rådsmøde nr. 3950 (udenrigsanliggender) den 22. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanl. 22/5-23
2703437_0006.png
3. Afrikas Horn
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Der ventes en drøftelse af Afrikas Horn med særligt fokus på Etiopien, Somalia og ikke mindst Sudan. Her
ventes udviklingen i konflikten i Sudan og erfaringerne fra evakuering af EU-borgere at være i fokus. Regeringen
støtter, at EU forbliver engageret på Afrikas Horn og styrker fokus på at fremme fred og stabilitet på Afrikas
Horn, herunder Sudan.
2. Baggrund
Afrikas Horn er en geostrategisk vigtig region, hvis stabilitet er afgørende for kontinentets fred
og sikkerhed. EU og Danmark har et langvarigt politisk, økonomisk og udviklingspolitisk
engagement i regionen, med en tilsvarende bred udenrigspolitisk indsats, herunder på sikkerheds-
og stabiliseringsdagsordenen. Danmarks strategiske interesser fokuserer særligt på udfordringer
som flygtninge- og irregulære migrationsstrømme, imødegåelse af voldelig ekstremisme og
terrorisme, maritim sikkerhed ud for Somalias kyst samt i stigende grad imødegåelse af
konsekvenserne af klimaforandringerne. Afrikas Horn er præget af en række kriser. Den
humanitære situation på Afrikas Horn er alvorlig med udbredt tørke og udsigt til, at den sjette
regnsæson i træk vil slå fejl. Mindst 31,8 mio. mennesker har akut behov for nødhjælp som følge
af en alvorlig tørke.
Udbruddet af væbnet konflikt i Sudan den 15. april 2023 er en trussel mod landets og regionens
stabilitet. Kampene, der brød ud i Sudans hovedstad Khartoum, bunder i en strid mellem to
militære rivaler, general al-Burhan, leder af den sudanesiske hær (SAF), og general Dagalo,
populært kaldet ”Hemedti”, som leder den paramilitære
gruppe Rapid Support Forces (RSF).
Konflikten mellem de to skyldes en aftale om en politisk transitionsproces fra december 2022
mellem militæret og de politiske partier, ifølge hvilken RSF skulle integreres i Sudans hær.
Konflikten har sendt omkring 100.000 mennesker på flugt, bl.a. til Chad, Egypten og Etiopien.
Landene i regionen, anført af Sydsudan, samt USA, EU m.fl. presser på for en fredelig løsning.
Evakuering af europæiske, inkl. danske, borgere fra Sudan er sket effektivt i tæt koordination
mellem nordiske og EU-lande. Lande med diplomatisk tilstedeværelse og et stort antal borgere i
Sudan indtog en ledende rolle i evakueringsarbejdet, bl.a. Frankrig, Storbritannien, Sverige,
Tyskland og Norge.
Frem til krisen i Sudan har især Etiopien
været i fokus for EU’s diplomatiske arbejde grundet den
væbnede konflikt mellem regeringen og
Tigrayan People’s
Liberation Front.
Siden indgåelse af en
fredsaftale i november 2022 er der gjort betydelige fremskridt, og EU er i gang med en gradvis
normalisering af forholdet til Etiopien, herunder godkendelse af EU’s flerårige
udviklingsprogram (MIP), som har været sat på hold. EU’s tilgang hertil blev fastlagt i
rådskonklusioner vedtaget i april 2023.
EU’s forhold til
Somalia er blevet styrket siden valget af den mere reformvenlige præsident,
Hassan Sheikh
Mohamud,
i maj 2022, som har gjort kampen mod terrorgruppen Al-Shabaab til en
stor prioritet. Den 2. maj 2023 lancerede EU en fælles køreplan med Somalias føderale regering,
som skal danne rammen for et styrket EU-Somalia partnerskab om politik, demokratisering,
sikkerhed, stabilisering og socio-økonomisk
vækst. EU’s tilgang ventes fastlagt i rådskonklusioner
i juni.
EU’s tilgang til Afrikas Horn blev fastlagt i rådskonklusioner i maj 2021.
3. Formål og indhold
 Rådsmøde nr. 3950 (udenrigsanliggender) den 22. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanl. 22/5-23
Drøftelsen ventes særligt at fokusere på Sudan i lyset af konflikten.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke-relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred opbakning til
EU’s fortsatte store engagement på Afrikas Horn, herunder
tiltag til at imødegå ustabiliteten i regionen, og generelt bred tilfredshed med, hvordan
evakueringsindsatsen i Sudan er forløbet. Der er politisk opbakning til den fælles tilgang til
engagementet i regionen, men også en erkendelse af, at EU ikke har formået at omsætte sit
betydelig økonomiske engagement i regionen til politisk indflydelse. Der er stor opmærksomhed
på Sudan og de potentielle destabiliserende implikationer for regionen, herunder voksende
flygtningestrømme.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at EU forbliver engageret på Afrikas Horn og styrker fokus på at fremme
fred og stabilitet på Afrikas Horn, herunder Sudan.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tideligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.