Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 3949 - konkurrenceevne Bilag 2
Offentligt

SAMLENOTAT

8. maj 2023

2023 - 3200

MarRay

Indhold

Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning vedrørende kritiske råstoffer .................................................... 2

Langsigtet Konkurrenceevne: Næste skridt ............................................. 16

Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets

forordning om oprettelsen af et nødinstrument for det indre marked

(SMEI-forordningen) ............................................................................... 19

Kommissionens Omnibusforslag tilknyttet SMEI:

a. Kommissionens forslag til SMEI Omnibus-forordning .................. 40

b. Kommissionens forslag til SMEI Omnibus-direktiv ...................... 48

Europa-Kommissionens forslag til designreform .................................... 57

Kommissionens delegerede retsakter om standarder for

virksomhedernes bæredygtighedsrapportering i forbindelse med

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14.

december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/12014,

direktiv 2004/109/EU, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU

for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD)

.................................................................................................................. 64

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

2/72

Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning vedrørende kritiske råstoffer

KOM(2023) 160

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen har den 16. marts 2023 fremsat forslag til en forordning

vedrørende kritiske råstoffer. Forslaget skal bidrage til en mere sikker og

bæredygtig forsyningssituation omkring de kritiske råstoffer, der er afgø-

rende for europæisk økonomi og den grønne omstilling. Forslaget sigter

derfor mod at accelerere tilladelsesprocesser for strategiske råstof-projek-

ter, understøtte øget genanvendelse af kritiske råstoffer og understøtte, at

der indgås strategiske partnerskaber med ligesindede internationale part-

nere.

Forslaget forventes at have visse lovgivningsmæssige og statsfinansielle

konsekvenser. Forslaget kan medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser

for virksomheder som følge af forskellige indrapporteringsforpligtelser.

Regeringen hilser forslaget velkomment og støtter ambitionen om at opnå

større forsyningssikkerhed inden for kritiske værdikæder på råstofområdet.

Regeringen finder det vigtigt, at forslaget har den rette balance mellem de

strategiske hensyn i forhold til forsyningssikkerhed og byrder for virksom-

heder og myndigheder. Desuden finder regeringen det vigtigt, at forslaget

indeholder ambitiøse krav omkring cirkulær økonomi og sikrer højere bæ-

redygtighedsstandarder.

Der forventes en politisk drøftelse af forslaget på konkurrenceevneråds-

møde den 22. maj 2023.

2. Baggrund

Kommissionen har den 16. marts 2023 fremsat et forslag til en forordning

vedrørende kritiske råstoffer. Forslaget skal bidrage til en mere sikker og

bæredygtig forsyningssituation omkring de kritiske råstoffer, der er afgø-

rende for europæisk økonomi og den grønne omstilling. Forslaget er mod-

taget i dansk sprogversion den 8. maj 2023.

Forslaget er på dagsordenen for det kommende konkurrenceevnerådsmøde

den 22. maj 2023 til politisk drøftelse.

Kommissionen har i 2020 vurderet at 30 råstoffer er kritiske for den euro-

pæiske økonomi og fremsat en handlingsplan på råstofområdet. Handlings-

planen fokuserer på at nedbringe EU's afhængighed af tredjelande ved at

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

3/72

diversificere forsyninger, styrke EU's egen produktion og øge genanven-

delsesgraden. Forsyningerne skal blandt andet sikres ved hjælp af strategi-

ske partnerskaber, ved at undersøge mulighederne for strategisk lagerop-

bygning og ved at fremme cirkulær økonomi og ressourceeffektivitet. Der-

til har EU-landenes stats- og regeringsledere blandt andet udvalgt kritiske

råstoffer som afgørende for at reducere EU's strategiske afhængighed.

Den stigende opmærksomhed på råstofområdet afspejler en voksende be-

kymring over, at EU på mange områder er meget afhængig af import af

kritiske råstoffer fra tredjelande, som er nødvendige for at økonomien kan

fungere. Eksempelvis kommer mere end 90% af EU's forsyning af sjældne

jordarter og magnesium fra Kina. Dertil kommer, at den grønne omstilling

ventes at føre til kraftige stigninger i den globale efterspørgsel efter en

række af de kritiske råstoffer, hvilket skaber bekymring for fremtidige for-

syningsudfordringer.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles

efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træf-

fer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Forslaget skal bidrage til en sikrere og mere bæredygtig forsyning af de

kritiske råstoffer, der er afgørende for europæisk økonomi og den grønne

omstilling. Hovedelementerne i forslaget gennemgås nedenfor.

Fastsættelse af måltal

Forslaget fastlægger følgende måltal for EU's egen produktion af strategi-

ske råstoffer, som EU i 2030 enten skal have opnået eller tilnærmet sig:

en udvindingskapacitet, der svarer til 10% af EU's årlige forbrug, i

det omfang de geologiske forhold muliggør dette

en produktionskapacitet i forhold til at videreforarbejde strategiske

råstoffer, som svarer til 40% af EU's årlige forbrug

en genanvendelseskapacitet omkring strategiske råstoffer som sva-

rer til 15% af EU's årlige forbrug.

Hertil kommer et måltal om, at import fra et enkelt tredjeland af strategiske

råstoffer ikke må overstige 65% af EU's samlede årsforbrug.

Definition af strategiske og kritiske råstoffer

Forslaget definerer 34 kritiske råstoffer, hvoraf 16 også defineres som stra-

tegiske råstoffer. Et råstof vurderes strategisk ud fra følgende kriterier:

omfanget af strategiske teknologier, hvor materialet anvendes

mængden af råstoffet, som er nødvendigt for at fremstille relevante

strategiske teknologier

forventet global efterspørgsel efter de strategiske teknologier.

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

4/72

Et råstof vurderes kritisk ud fra en vurdering af forsyningssikkerhedssitua-

tionen og råstoffets økonomiske betydning for EU.

Hvis et råstof betegnes som strategisk, optages det dog under alle omstæn-

digheder automatisk på listen over kritiske råstoffer. Kommissionen be-

myndiges til via en delegeret retsakt at opdatere listerne over strategiske og

kritiske råstoffer.

Ramme for at udpege Strategiske Projekter

En virksomhed eller et konsortium, der udvikler råstofprojekter defineres

som projektansvarlig, og kan ansøge om at få et projekt anerkendt af Kom-

missionen som et Strategisk Projekt. Projektet skal blandt andet:

give et meningsfyldt bidrag til EU's forsyningssikkerhed omkring

strategiske råstoffer

implementeres bæredygtigt i forhold til miljømæssige konsekven-

ser og socialt ansvarlige praksisser

give gevinster på tværs af landegrænser i EU

både gavne EU og tredjelandet, hvis det gennemføres uden for EU.

Kommissionen skal træffe beslutning om hvorvidt en anmodning om at

blive anerkendt som et Strategisk Projekt kan imødekommes indenfor 60

dage. En medlemsstat kan altid nægte at et projekt, der gennemføres på dets

territorium, udpeges til at være strategisk. Kommissionen bemyndiges til

at ændre kriterierne ved en delegeret retsakt.

Oprettelse af ”one stop shops”

Medlemsstater skal udvælge én kompetent national myndighed som så-

kaldt ”one stop shop”, der fungerer som

det eneste kontaktpunkt den pro-

jektansvarlige skal henvende sig til i forhold til tilladelsesprocessen.

”One

stop shoppen” vil således have ansvaret for at

understøtte og koordinere

tilladelsesprocesser omkring kritiske råstofprojekter.

Hurtigere tilladelser

For Strategiske Projekter internt i EU må den samlede tilladelsesproces

ikke overstige:

24 måneder, når der er tale om udvindingsprojekter

12 måneder, når der er tale om projekter, som alene omhandler for-

arbejdningsprojekter eller genanvendelsesprojekter.

Hvis projekterne allerede er gået ind i tilladelsesprocessen før de får status

af Strategiske Projekter vil grænserne dog være

21 måneder for udvindingsprojekter

9 måneder for forarbejdningsprojekter eller genanvendelsesprojek-

ter.

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

5/72

Strategiske Projekter vil automatisk betragtes som godkendt, såfremt myn-

dighederne ikke afslutter sagsbehandlingen indenfor de angivne tidsfrister.

I særlige tilfælde, hvor karakteren, kompleksiteten, beliggenheden eller

størrelsen af projektet nødvendiggør det, kan den kompetente nationale

myndighed overskride de ovennævnte tidsgrænser med henholdsvis en og

tre måneder.

Såfremt der skal laves en miljøvurdering i forbindelse med et Strategisk

Projekt, skal den nationale kompetente myndighed hurtigst muligt og se-

nest efter 30 dage fremsætte en holdning til hvilket omfang og detaljerings-

niveau denne skal have, og den offentlige høring i den forbindelse må ikke

tage mere end 90 dage.

Understøttelse af Strategiske Projekter og kritiske råstofprojekter

Medlemsstater og Kommissionen skal gennemføre aktiviteter som frem-

skynder Strategiske Projekter og understøtter private investeringer til dem,

under hensyntagen til konkurrencereglerne.

En projektansvarlig kan anmode den relevante undergruppe under Euro-

pean Critical Raw Materials Board om rådgivning om mulighederne for

finansiering af et Strategisk Projekt.

Etablering af European Critical Raw Materials Board

Der etableres et såkaldt European Critical Raw Materials Board bestående

af en højniveau-repræsentant fra hver medlemsstat og med Kommissionen

som formand. Boardet skal vurdere ansøgninger om at blive anerkendt som

Strategiske Projekter, og diskutere medlemsstaternes implementering af

Strategiske Projekter, herunder i forhold til tilvejebringelse af finansiering.

Der skal etableres en række undergrupper, blandt andet en som skal drøfte

muligheder for finansiering for Strategiske Projekter med repræsentanter

fra nationale investeringsbanker, den Europæiske Investeringsbank og den

Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling.

Nationale udforskningsprogrammer

Hvert medlemsland skal udfærdige et nationalt program for generel ud-

forskning målrettet kritiske råstoffer. Medlemslande skal formidle deres

nationale udvindingsprogrammer til Kommissionen, og oplyse om frem-

skridt vedrørende implementeringen af tiltagene i programmerne.

Desuden skal medlemslande stille informationerne om mineralforekom-

ster, som fremkommer via de nationale udforskningsprogrammer, til rådig-

hed for offentligheden via en gratis tilgængelig hjemmeside.

Krav til myndigheder om monitorering og afrapportering

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

6/72

Kommissionen skal blandt andet monitorere forsyningsrisici, produktion

og produktionskapacitet vedrørende kritiske råstoffer. Nationale myndig-

heder skal indsamle information herom, analysere forsyningsrisici og un-

derstøtte Kommissionen i denne monitorering ved at vidensdele. Kommis-

sionen skal i samarbejde med de nationale myndigheder sikre, at der gen-

nemføres stresstests af hver af de strategiske råstoffers værdikæder mindst

hvert tredje år. Hvis resultatet af denne overvågning indikerer en klar risiko

for forsyningsforstyrrelser, skal Kommissionen advare medlemsstater, Eu-

ropean Critical Raw Materials Board, og EU's relevante krise styringsorga-

ner om det.

Bestemmelser om myndigheders strategiske lagre

Medlemsstater skal oplyse Kommissionen om deres beholdninger af stra-

tegiske lagre af strategiske råstoffer og eventuelle regler for frigivelse.

Kommissionen skal hvert andet år fremkomme med et måltal

for et ”sikkert

niveau” for EU's strategiske lagre for et givet strategisk råstof.

Kommissionen kan tilkendegive over for medlemsstater at omfanget af

strategiske lagre af strategiske råstoffer bør øges. Dette under hensyntagen

til den relative geografiske fordeling af de eksisterende strategiske lagre og

behovet for strategiske råstoffer blandt erhvervslivet i de respektive med-

lemslande. Kommissionen kan også tilkendegive at medlemsstater bør ju-

stere regler for frigivelse, fordeling og distribution af deres strategiske lagre

med henblik på at sikre bedre adgang på tværs af landegrænser, herunder i

relation til hvad der er nødvendigt for produktionen af strategiske teknolo-

gier.

Krav til virksomheder om monitorering og afrapportering

Medlemsstater skal identificere nøgleaktører på markedet langs værdikæ-

den for kritiske råstoffer på deres territorium, og monitorere disse aktørers

aktiviteter gennem jævnlige og proportionale surveys.

Medlemsstater skal desuden identificere store virksomheder på deres terri-

torium som fremstiller strategiske teknologier ved hjælp af strategiske rå-

stoffer. De omfattede virksomheder forpligtes til hvert andet år at gen-

nemgå deres forsyningskæder, og kortlægge hvor de strategiske råstoffer

de bruger udvindes, forarbejdes og genanvendes. De forpligtes samtidig til

at stressteste hvor sårbare deres forsyningskæder for strategiske råstoffer er

over for forstyrrelser.

Fælles indkøb af strategiske råstoffer

Kommissionen skal etablere en mekanisme, der skal samle efterspørgslen

efter strategiske råstoffer og afsøge tilbud fra udbydere. Dette skal både

dække ikkeforarbejdede og forarbejdede strategiske råstoffer. Ordningen

skal være åben overfor alle virksomheder i EU og myndigheder.

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

7/72

Strategiske partnerskaber

European Critical Raw Materials Board skal drøfte i hvilket omfang de

strategiske partnerskaber understøtter EU's forsyningssikkerhed, og samar-

bejdsmuligheder med tredjelande i øvrigt. Her drøftes blandt andet indgå-

else af strategiske partnerskaber, hvor der tages højde for det mulige bidrag

til forsyningssikkerhed og bæredygtighedshensyn. Inklusivt menneskeret-

tigheder og arbejdstagerrettigheder samt meningsfyldt engagement med lo-

kalsamfund og lignende.

Nationale programmer for øget genanvendelse

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne forpligtes til at implementere

nationale programmer med indsatser, der har til formål at øge og forbedre

genanvendelsen af kritiske råstoffer. Indsatserne skal implementeres i sam-

menhæng med øvrig EU-regulering, hvor der allerede stilles krav til fore-

byggelse og håndtering af affald, der indeholder kritiske råstoffer, eksem-

pelvis batteriforordningen eller direktivet om affald af elektrisk og elektro-

nisk udstyr (WEEE-direktivet).

Informationsforpligtelser vedrørende elektronikaffald og mineoperatører

Forslaget indebærer, at medlemsstaternes indberetning af data om elektro-

nikaffald (WEEE-direktivet) skal suppleres med oplysninger om indholdet

af kritiske råstoffer. Kommissionen vil desuden pålægge mineoperatører

og medlemsstater at kortlægge potentialet for udvinding af kritiske råstof-

fer fra mineaffald.

Informationskrav til permanente magneter

Da permanente magneter har et relativt højt indhold af kritiske råstoffer,

indeholder forslaget en række informationskrav om genanvendelighed og

genanvendt indhold for 13 specifikke produktgrupper, der typisk indehol-

der permanente magneter. Kommissionen bemyndiges til efter 2030 at fo-

reslå minimumskrav for andelen af genanvendt materiale for otte speci-

fikke strategiske råstoffer, der skal indgå i produktionen af permanente

magneter til brug for de omfattede produktgrupper. I takt med, at der ind-

føres krav om genanvendelighed og genanvendt indhold i permanente mag-

neter for specifikke produktgrupper i regi af Ecodesign-forordningen eller

anden relevant EU-regulering, vil bestemmelserne i dette forslag bortfalde.

Certificering

Forslaget vil gøre det muligt for myndigheder eller organisationer, som har

udviklet certificeringsordninger med fokus på at fremme udvindingen af

råstoffer mere bæredygtigt, at ansøge Kommissionen om at få anerkendt

certificeringsordninger, der omhandler de forskelige bæredygtighedsrela-

terede forhold i forbindelse med udvinding og oparbejdning af kritiske rå-

stoffer. Hvilke ordninger der godtages via en gennemførelsesretsakt, vil

bero på Kommissionens vurdering, der blandt andet skal tage højde for

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

8/72

gennemsigtighed, ikke-diskrimination, miljømæssige forhold, arbejdsta-

gerrettigheder og social ansvarlighed, samt at der anvendes en uafhængig

og kompetent tredjepart til at verificere efterlevelse.

Miljømæssige fodaftryk

Kommissionen kan fremsætte delegerede retsakter, som indfører regler om

beregning og verifikation af det miljømæssige fodaftryk for kritiske råstof-

fer samt ydeevneklasser. Forslaget indebærer, at miljøfodaftrykket kun skal

beregnes ud fra det miljøparameter, hvor råstoffets miljøaftryk er størst.

Såfremt et kritisk råstof har et væsentligt miljøfodaftryk, kan den delege-

rede retsakt indeholde et informationskrav vedr. miljøfodaftrykket for den

vigtigste miljøparameter for det pågældende kritiske råstof, når det mar-

kedsføres i EU. Formålet med beregningen af miljøfodaftrykket er at gøre

det lettere at vælge leverandører med et relativt mindre miljøfodaftryk,

samt at indsamle information til brug for evt. kommende minimumskrav.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissio-

nens forslag. I Europa-Parlamentet er industri-, forsknings- og energiud-

valget (ITRE) det ledende udvalg på forordningen om kritiske råstoffer.

5. Nærhedsprincippet

Forordningen sigter mod at opnå en sikker og bæredygtig forsyning af kri-

tiske råstoffer til EU for at undgå fremtidige forsyningsforstyrrelser og for-

syningskriser som vil skade det indre markeds funktion.

Kommissionen vurderer, at medlemsstater ved at handle alene ikke er i

stand til at opnå denne målsætning på effektiv vis. De geologiske forhold

tilsiger, at et enkelt land ikke alene kan opnå den nødvendige forsynings-

sikkerhed. De har heller ikke enkeltvis den skala, der skal til for at være

globalt konkurrencedygtig. Hvis medlemsstaterne uden at samarbejde selv

gennemfører initiativer med henblik på at øge deres individuelle forsy-

ningssikkerhed, vil det formentlig resultere i overlappende indsatser, hvil-

ket vil være ineffektivt. De tiltag, der foreslås i forordningen, vil således

ikke være effektive, hvis de alene blev gennemført i det enkelte medlems-

land. Dertil kommer at råstof-værdikæder er så tæt forbundne, at tiltag som

skal understøtte og styrke dem med fordel kan gå på tværs af medlemssta-

ter, ifølge Kommissionens vurdering.

Den danske regering er enig i Kommissionens vurdering og finder på det

foreliggende grundlag, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

9/72

6. Gældende dansk ret

Der findes ikke specifik lovgivning omhandlende kritiske råstoffer i Dan-

mark.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er tale om en forordning, som gælder direkte og umiddelbart i dansk

ret. I forbindelse med gennemførelsen vil det blive vurderet, hvorvidt der

er behov for at supplere forordningen med nationale regler i forbindelse

med den konkrete udmøntning.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes at medføre statsfinansielle konsekvenser, da myndig-

hederne løbende skal monitorere forsyningssituationen omkring centrale

værdikæder og udveksle informationer omkring beholdninger af strategi-

ske lagre med andre medlemslande. Der skal blandt andet udarbejdes en

national plan for udforskning af undergrunden. Det vurderes, at den danske

undergrund ikke indeholder kritiske eller strategiske råstoffer. Ligeledes

skal hvert medlemsland udarbejde en årlig rapport til Kommissionen som

skal afrapportere om centrale forhold.

Der er på nuværende tidspunkt ikke udpeget en national kompetent myn-

dighed, der skal varetage monitoreringsforpligtelserne, oprettelsen

af ”one

stop shops” eller udforskningen af undergrunden.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter af-

holdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf.

budgetvejledningens bestemmelser herom.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

En større forsyningssikkerhed omkring kritiske råstoffer kan over tid ned-

bringe risikoen for alvorlige økonomiske skadevirkninger for erhvervslivet

og dansk økonomi. Derfor kan forslaget indirekte have positive økonomi-

ske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forordningsforslaget ventes at medføre både økonomiske og administra-

tive byrder for dansk erhvervsliv.

Størrelsen af de samlede byrder er ikke på nuværende tidspunkt muligt at

kvantificere, særligt fordi den konkrete udmøntning afhænger af udform-

ningen af kommende gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter.

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

10/72

Ikke mindst eftersom Kommissionen blandt andet bemyndiges til med de-

legerede- og gennemførelsesretsakter at introducere en mærkningsordning

for produkter med indhold af permanente magneter samt til at ændre, hvilke

råstoffer der defineres som strategiske og kritiske, og derved potentielt ud-

vide forslagets anvendelsesområde.

Med afsæt i Kommissionens konsekvensanalyse er det den umiddelbare

vurdering, at forslaget inklusiv dets kommende gennemførelsesretsakter og

delegerede retsakter potentielt kan medføre væsentlige erhvervsøkonomi-

ske byrder for over 4 mio. kr. årligt. De erhvervsøkonomiske konsekvenser

dækker blandt andet over, at omfattede virksomheder pålægges afrappor-

terings- og informationskrav om blandt andet forsyningskæder, genanvendt

indhold samt monitorering. Bedre og mere stabil adgang for virksomheder

til kritiske råstoffer vil samtidig have positive erhvervsøkonomiske konse-

kvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Vedtagelsen af forslaget forventes at øge europæisk økonomis robusthed

over for forsyningsforstyrrelser i centrale værdikæder på råstofområdet.

8. Høring

Forslaget til forordning har været sendt i høring i EU-specialudvalget for

konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist for bemærknin-

ger den 12. april 2022. Der er indkommet høringssvar fra Amnesty Inter-

national, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Metal, Danske Maritime,

Danske Rederier, samt Finans Danmark og Green Power Denmark:

Amnesty International

Amnesty International finder det generelt positivt, at EU-Kommissionens

lovforslag om Critical Raw Materials Act ikke kun har fokus på EU’s

for-

syningssikkerhed, men også på de vigtige bæredygtighedsaspekter ved ud-

vinding og forarbejdning af kritiske mineraler. Det er også positivt, at for-

slaget refererer til FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv

(UNGP), OECD’s Retningslinjer for

Multinationale Virksomheder og

OECD’s Due Diligence Vejledning samt til EU-kommissionens

lovforslag

om Corporate Sustainability Due Diligence.

Amnesty International angiver også, at det er positivt, at lovforslaget har

fokus på behovet for konsultation med lokalsamfund og herunder oprinde-

lige folk. Dette er dog langt fra tilstrækkeligt til at sikre respekt for menne-

skerettigheder og miljø i forbindelse med udvinding og forarbejdning af

kritiske mineraler, da lovforslaget på centrale punkter ikke lever op til de

internationale standarder.

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

11/72

Problemerne handler blandt andet om en stor uklarhed om, hvor stor en

rolle de internationale standarder får lov til at spille. EU-Kommissionen

lader til i sit lovforslag primært at læne sig op ad Corporate Sustainability

Due Diligence Directive (CSDDD). Dette direktiv er dog endnu ikke fær-

digforhandlet, og det er derfor usikkert om og i hvilken grad for eksempel

oprindelige folks rettigheder, arbejdere og deres repræsentanter vil blive

integreret. Konsultation med lokalsamfund og herunder oprindelige folk

har heller ikke fokus på retten til fri, forudgående og informeret samtykke

(FPIC) i lovforslaget, hvilket Amnesty International også anfører er et stort

problem. Der er et stort behov for at rette op på blandt andet disse proble-

mer, hvis EU-forordningen skal leve op til sine formål.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv finder, at adgang til kritiske råstoffer er afgørende for den

europæiske industri, og særligt for virksomheder indenfor den grønne om-

stilling. Europas importafhængighed gør EU sårbar overfor forstyrrelser i

adgangen til kritiske råstoffer. Dansk Erhverv støtter derfor op om Critical

Raw Materials Act og ambitionen om at gøre EU mere selvforsynende.

Der er efter Dansk Erhvervs opfattelse behov for at strømline de regulato-

riske krav omkring tilladelser på tværs af EU. Myndighedstilladelser skal

gives hurtigst muligt, og regulering bør udformes sådan, at de administra-

tive omkostninger for erhvervet altid forsøges minimeret samtidig med at

det sker på en miljømæssig forsvarlig vis. Dansk Erhverv finder det posi-

tivt, at forslaget sætter klare deadlines for Strategiske Projekter. Dansk Er-

hverv bemærker, at de krav der pålægges virksomheder med forslaget ikke

må blive unødigt dyre at efterleve, da det blot vil forsinke den grønne om-

stilling.

Dansk Industri (DI)

DI mener overordnet set, at det er vigtigt at sikre en stabil og robust adgang

til kritiske råstoffer. DI støtter ambitionen om at diversificere forsynings-

kæder gennem flere handelsaftaler og strategiske partnerskaber med påli-

delige og ressourcerige tredjelande. DI ser behov for et opgør med lange

sags- og godkendelsesprocedurer og støtter, at der med forslaget vil kunne

udpeges Strategiske Projekter med reduceret sagsbehandlingstid for tilla-

delser, samt at der etableres

”one stop shops”. Dog anfører DI, at det vil

være vigtigt, at man undgår at opstille nye komplekse procedurer for, hvor-

dan projekter opnår anerkendelse som strategiske. DI opfordrer til, at rege-

ringen gennemgår forslaget med henblik på at identificere eventuel dob-

belt-regulering eksempelvis i forhold til elektronikaffald. DI støtter, at der

stilles krav om nationale programmer for genanvendelse af kritiske råstof-

fer, men peger på at virksomheder ikke altid har adgang til detaljerede op-

lysninger om, hvad deres produkter indeholder. I relation til monitorerings-

og informationsforpligtelser fremfører DI, at det næppe kan undgå at påføre

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

12/72

byrder for berørte virksomheder, og finder at der bør være tale om frivillig

informationsdeling.

DI finder, at det giver mening at etablere et overblik over tidligere affalds-

deponier samt at søge at genindvinde kritiske råstoffer derfra og bemærker

ydermere, at man nationalt eller på EU niveau med fordel kan understøtte

udviklingen i teknologier til at udføre det i praksis.

DI bemærker at der allerede findes flere anvendelige teknikker til at ud-

vinde fosfor, som udgør et kritisk råstof. Derfor foreslår DI, at der indføres

et krav om at fosforgenindvinding indarbejdes i spildevands-rensningsan-

læg i forbindelse med den igangværende revision af By-spildevandsdirek-

tivet.

Danske Maritime

Danske Maritime bemærker, at en stabil forsyning af råstoffer og kompo-

nenter også spiller en stadig vigtigere rolle for den maritime industri, fx

metaller til syrefast stål og litium og kobolt og sjældne jordarter til elektri-

ske elmotorer. Danske Maritime finder derfor at en stabil forsyningskæde

er af stor betydning for de danske styrkepositioner om energieffektive og

klimavenlige teknologier. Danske Maritime bemærker at ophugning af

skibe i EU typisk sker under bedre forhold end andre steder, og anbefaler

derfor at udvinding af kritiske råstoffer fra affald/skrot kommer til også at

omfatte kritiske råstoffer ombord på skibe.

Dansk Metal

Dansk Metal er positive over for, at Kommissionen lægger op til at be-

grænse EU’s afhængighed af kritiske råstoffer. Dansk Metal bemærker, at

EU i dag er alt for afhængig af kritiske råstoffer fra enkelte tredjelande,

hvilket er problematisk, da de kritiske råstoffer er nødvendige for produk-

tionen af en lang række grønne teknologier såsom vindmøller, robotter og

solceller.

Danske Rederier

Danske Rederier ser positivt på sikringen af råmaterialer til at understøtte

produktionen af blandt andet vedvarende energi i EU. Danske Rederier me-

ner, at EU bør fokusere på en høj grad af import diversificering, da man

altid vil være afhængig af import, og derfor bør fortsætte inkorporeringen

af aftaler på råmaterialer i dialogen med internationale handelspartnere

Finans Danmark

Finans Danmark finder det vigtigt, at der er klare og forudsigelige rammer

for at fremme private investeringer omkring kritiske råstoffer. Finans Dan-

mark bifalder forslagets fokus på at lette administration, ansøgningsproces-

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

13/72

ser og sagsbehandlingstider, og støtter tanken om en ”one stop shop”. End-

videre advarer Finans Danmark mod at lade forslagene resultere i lempelser

i reglerne for statsstøtte og understreger, at det ikke må føre til ulige kon-

kurrencevilkår på det indre marked. Finans Danmark opfordrer desuden til

at der sikres konsistens med eksisterende EU-krav, herunder taksonomien.

Green Power Denmark

Green Power Denmark støtter overordnet, at Kommissionen arbejder for at

reducere europæisk afhængighed af kritiske råstoffer, og peger på, at de har

betydning for den grønne omstilling og den grønne energiindustri. Green

Power Denmark støtter, at der opstilles kapacitetsmål for egenproduktion.

Desuden finder Green Power Denmark det positivt, at der er øget fokus på

bæredygtighed og genanvendelse, og på at indgå strategiske partnerskaber

med tredjelande for at diversificere europæiske værdikæder. Green Power

Denmark er ligeledes positivt indstillet overfor fælles indkøb, og støtter at

der etableres ”one stop shops” for råstofprojekter, og at projekter kan ud-

peges som strategiske med særligt hurtige godkendelsesprocedurer.

Green Power Denmark udtrykker forståelse for nødvendigheden af at op-

stille procedurer, der gør det muligt at vurdere forbrug, lagerbeholdning,

genindvindingsmuligheder, og fremtidigt råstofbehov, men peger på at byr-

derne forbundet hermed skal minimeres mest muligt. Green Power Den-

mark anfører, at det i forhold til udbygningen af vedvarende energi er vig-

tigt at sikre adgang til materialer som glasfiber og karbonfiber, der blandt

andet bruges i vindmølleproduktion, men som ikke er omfattet af forslaget.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der synes blandt medlemslandene at være en meget bred generel støtte til

ambitionen om at styrke EU's forsyningssikkerhed omkring kritiske råstof-

fer. En række lande har givet udtryk for at retsakten skal have stort fokus

på cirkulære løsninger og internationale partnerskaber. Mange lande har

bemærket, at byrderne forbundet med retsaktens forskellige krav ikke må

blive for omfattende for myndigheder og virksomheder. Et antal lande har

peget på vigtigheden af, at retsakten kan være med til at sikre høje standar-

der for miljø, bæredygtighed og arbejdstagerforhold på råstofområdet.

Det aktuelle svenske formandskab har givet udtryk for, at det betragtes som

en prioriteret sag, som man ønsker at behandle med en ambitiøs tidsplan.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser forslaget velkomment og støtter ambitionen om at øge

EU's forsyningssikkerhed inden for kritiske værdikæder på råstofområdet.

Regeringen finder det vigtigt, at forslaget er fokuseret snævert på de råstof-

fer, som er særligt kritiske for europæisk økonomi og den grønne omstil-

ling. Derfor støtter regeringen, at forslagets mere vidtgående bestemmelser

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

14/72

alene finder anvendelse på de såkaldte strategiske råstoffer, og at der an-

lægges en faktabaseret og transparent tilgang til at definere strategiske og

kritiske råstoffer.

Regeringen finder det vigtigt, at Kommissionens beføjelser omkring stra-

tegisk reserver, herunder fastlæggelse af sikrer niveauer og forslag til med-

lemslandes behandlinger er begrænsede. Regeringen finder det derfor vig-

tigt, at kravene vedrørende strategiske reserver og virksomheders lagerbe-

holdning er proportionale og primært indebærer informationsdeling, koor-

dination og uforpligtende anbefalinger. Forslag til strategiske reserver på

nationalt myndighedsniveau bør være empirisk baseret.

Regeringen anser det samtidig for vigtigt, at forslaget har den rette balance

i forhold til monitoreringskrav og rapporteringsforpligtelser, der bør fast-

lægges proportionalt af hensyn til medlemsstaternes forskelligheder som

aftagere af kritiske råstoffer. Det gælder både i forhold til at undgå for store

byrder for myndigheder og virksomheder, og at tiltag ikke må blive for

vidtrækkende, her særligt i relation til bestemmelserne om strategiske re-

server, virksomheders lagre, samt bestemmelser omkring fælles indkøb.

Regeringen finder det vigtigt, at forslaget har et stort fokus på at sikre hø-

jere standarder omkring bæredygtighed. Dette i forhold til miljøforhold,

sociale forhold, arbejdstager rettigheder og menneskerettigheder, dialog

med berørte lokalsamfund, og i relation til god regeringsførelse. Regerin-

gen støtter forslagets fokus på omstillingen til cirkulær økonomi som en

central del af løsningen for at øge forsyningssikkerheden for kritiske og

strategiske råstoffer i EU.

Regeringen er positiv over, at medlemsstater forpligtes til at udarbejde na-

tionale programmer med indsatser, der har til formål at øge og forbedre

genanvendelsen af kritiske råstoffer, og bakker op om, at medlemsstaternes

indberetning af data om elektronikaffald (WEEE-direktivet) skal suppleres

med oplysninger om indholdet af kritiske råstoffer. Det skal yderligere sik-

res, at de foreslåede forpligtelser vedrørende mineaffald er proportionale

med de potentielle gevinster for miljøet og forsynings-sikkerheden. For så

vidt angår udarbejdelsen af et nationalt udforskningsprogram bør der des-

uden tages hensyn til det foreliggende arbejde, som allerede er tilvejebragt

i hver enkel medlemsstat.

Regeringen støtter, at der stilles krav om genanvendelighed og genanvendt

indhold i permanente magneter, og at de relevante informationer deles

langs værdikæden for at øge genanvendelsen af kritiske råstoffer. Regerin-

gen vil arbejde for, at ambitionsniveauet for genanvendelighed og genan-

vendt indhold øges, og at koblingen til den kommende Ecodesign-forord-

ning fastholdes, herunder særligt reguleringen af det digitale produktpas.

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

15/72

Regeringen vil yderligere arbejde for, at implementeringen af minimums-

kravene for genanvendt indhold i permanente magneter fremrykkes. Rege-

ringen vil samtidig arbejde for, at forslaget er tænkt sammen med og ikke

strider imod andre retsakter.

Regeringen finder det positivt, at forslaget har et stort fokus på diversifice-

ring via internationale partnerskaber med ligesindede lande og troværdige

samarbejdspartnere og mener, at dette kan ske via blandt andet diversifice-

ring og samhandel. Regeringen vil arbejde for at styrke forbindelserne med

oversøiske lande og territorier i forhold til kritiske råstoffer. Sidstnævnte i

fuld respekt for disse lande og territoriers ansvarsområder og forfatnings-

mæssige status.

Regeringen støtter tiltag til at nedbringe tilladelsestiderne for projekter i

værdikæden for kritiske råstoffer, herunder værdikæden i forhold one-stop-

shops og Strategiske Projekter. Det er dog vigtigt, at maksimale sagsbe-

handlingsfrister er i overensstemmelse med forvaltningsretlige principper

og realistiske, så der ikke gås på kompromis med indhold og kvaliteten i

sagsbehandlingen.

Regeringen finder, at der i forhold til medlemsstaters rolle i forhold til at

tiltrække private investeringer til Strategiske Projekter bør være tale om

muligheder snarere end egentlige forpligtelser.

Regeringen finder det vigtigt, at der skabes de nødvendige rammer for at

sikre forsyningssikkerhed, som samtidig giver virksomhederne det nødven-

dige handlerum til selv at tilrettelægge deres forretning i forhold til hånd-

tering af risici.

Regeringen er forbeholden over for forslagets bestemmelser om fælles ind-

køb, der potentielt vil kunne få stor betydning for markedsdynamikker på

området for strategiske råstoffer.

Regeringen vil arbejde for, at beregning af det miljømæssige fodaftryk føl-

ger Kommissionens generelle anbefaling om beregning af miljøfodaftryk,

således at beregningerne dækker mindst tre miljøaspekter og mindst 80 pct.

af det samlede miljømæssige fodaftryk.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

16/72

Langsigtet Konkurrenceevne: Næste skridt

KOM nr. foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Det svenske formandskab har lagt op til en drøftelse af EU’s langsigtede kon-

kurrenceevne ved det kommende konkurrenceevnerådsmøde den 22. maj

2023.

Der ventes en bred drøftelse af,

hvordan EU’s langsigtede

konkurrenceevne

kan styrkes med udgangspunkt i Kommissionens seneste meddelelser om

EU’s konkurrenceevne på lang sigt efter 2030 og 30-året

for det indre mar-

ked. I meddelelserne har Kommissionen fremsat en række målsætninger og

indikatorer, der kan spille en oplysende rolle i forhold til at fremme relevante

og evidensbaserede initiativer, der kan styrke EU’s konkurrenceevne. Med-

delelserne indeholder ikke konkrete initiativer eller forslag til lovgivning.

Regeringen støtter fuldt

ud ambitionen om at styrke EU’s langsigtede kon-

kurrenceevne. Regeringen finder det vigtigt, at EU i tillæg til at håndtere

kortsigtede udfordringer anlægger en proaktiv tilgang til at fremtidssikre

den europæiske økonomi gennem initiativer, der bidrager til øget vækst og

produktivitet. Regeringen anser et stærkt indre marked og åben økonomi

som det primære redskab til at sikre EU’s velstand og globale indflydelse.

Regeringen efterlyser imidlertid højere ambitionsniveau fra Kommissionen

i form af nye initiativer, der reelt bidrager til at fremme langsigtet vækst

og produktivitet i EU, herunder udviklingen af det indre marked.

2. Baggrund

Det svenske formandskab har lagt op til en udveksling af synspunkter om

EU’s langsigtede konkurrenceevne ved konkurrenceevnerådsmødet

den

22. maj 2023.

Drøftelsen skal ses i lyset af, at Kommissionen den 16. marts 2023 offent-

liggjorde meddelelsen ”EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030”

(KOM (2023) 168). Denne kommer som opfølgning på, at Det Europæiske

Råd i december 2022 opfordrede Kommissionen til i begyndelsen af 2023 at

fremsætte en strategi for at øge EU’s konkurrenceevne og produktivitet. Op-

fordringen blev begrundet med, at der udover kortsigtede tiltag er behov for,

at EU tager de langsigtede udfordringer op, herunder særligt vækst- og inno-

vationskløften mellem Europa og globale konkurrenter.

Samme dag fremsatte Kommissionen en meddelelse om 30-året for det indre

marked (KOM(2023) 162) med fokus på, at styrke det indre marked mod nye

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

17/72

udfordringer. Endvidere lancerede Kommissionen to nye forslag til henholds-

vis en forordning om en CO

-neutral industri (Net Zero Industry Act) og en

forordning om kritiske råstoffer (Critical Raw Materials Act).

Drøftelsen skal også ses i lyset af, at Kommissionen den 1. februar 2023 frem-

lagde en industriplan for den europæiske grønne pagt, og at Kommissionen

den 9. marts 2023 vedtog nye midlertidige krise- og omstillingsbestemmelser

for statsstøtte med henblik på at fremme støtteforanstaltninger i sektorer af-

gørende for den grønne omstilling.

Slutligt opfordrede det Europæiske Råd i sine konklusioner fra møde den 23.

og 24. marts, at Rådet og Kommissionen skal arbejde mere struktureret med

forbedring af EU’s langsigtede konkurrenceevne, samt evaluere forbedringen

af EU’s

konkurrenceevne årligt.

3. Formål og indhold

Der ventes en bred drøftelse af, hvordan EU’s langsigtede konkurrenceevne

kan styrkes med udgangspunkt i Kommissionens seneste meddelelser og for-

slag.

Kommissionen har i meddelelsen for EU’s langsigtede konkurrenceevne

blandt andet defineret en række målsætninger og indikatorer, der kan moni-

torere udviklingen, og som kan spille en oplysende rolle i forhold til udar-

bejdelsen af initiativer, der kan styrke EU’s konkurrenceevne på lang sigt.

Som led i monitoreringen lægger Kommissionen op til årlige drøftelser i

Konkurrenceevnerådet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen har ikke lovgivningsmæssige, økonomiske eller øvrige konse-

kvenser.

8. Høring

Ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

18/72

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes bred opbakning på tværs af medlemsstaterne til at styrke

EU’s langsigtede konkurrenceevne, men med forskellige holdninger til ba-

lancen mellem indførelsen af aktive industripolitiske tiltag, såsom stats-

støtte og hensynet til, at disse ikke må fordreje globale konkurrencevilkår.

Dertil er det forventningen, at nogle medlemsstater vil være skuffede over

ambitionsniveauet i de seneste meddelelser med henvisning til, at nye til-

tag, der reelt vil styrke EU’s langsigtede konkurrenceevne samt udviklin-

gen af det indre marked, ikke er inkluderet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter fuldt ud ambitionen om at styrke EU’s langsigtede kon-

kurrenceevne. Regeringen finder det vigtigt, at EU i tillæg til at håndtere

kortsigtede udfordringer anlægger en proaktiv tilgang til at fremtidssikre

den europæiske økonomi gennem initiativer, der bidrager til øget vækst og

produktivitet, mindsker kritiske

afhængigheder og sikrer EU’s rolle i mor-

gendagens nøgleteknologier. Regeringen anser et stærkt indre marked og

åben økonomi som det primære redskab til at sikre EU’s velstand og glo-

bale indflydelse. Regeringen efterlyser imidlertid højere ambitionsniveau

fra Kommissionen i form af nye initiativer, der reelt bidrager til at fremme

langsigtet vækst og produktivitet i EU, herunder udviklingen af det indre

marked. Konkret efterlyses initiativer, der reelt adresserer håndhævelses-

udfordringerne på det indre marked og i højere grad præger udviklingen

globalt.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

19/72

Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets

forordning om oprettelsen af et nødinstrument for det indre marked

(SMEI-forordningen)

KOM (2022) 459

Opdateret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

1. Resumé

Kommissionen fremsatte den 19. september 2022 et forslag til en forordning

om oprettelsen af et nødinstrument for det indre marked, der har til formål at

sikre et velfungerende indre marked og øge funktions- og modstandsdygtig-

heden af det indre marked i krisesituationer. Forordningen etablerer en

ramme af foranstaltninger til at forudse og planlægge

(”beredskabstil-

stand”), forberede (”overvågningstilstand”) og respondere (”nødsituation-

stilstand”) på krisers indvirkning på det indre marked.

Forslaget kan medføre statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervs-

økonomiske konsekvenser, herunder ved krav om at opbygge strategiske re-

server.

Regeringen støtter overordnet ambitionen om at etablere en fælles ramme til

at sikre det indre markeds funktions- og modstandsdygtighed i krisesituatio-

ner. Regeringen, mener, at instrumentet bør fokusere på at håndtere akutte

og midlertidige kriser og konsekvenserne heraf for det indre marked frem for

udfordringer af mere strukturel karakter.

Regeringen ønsker ikke, at Kommissionen skal kunne pålægge en medlems-

stat at opbygge strategiske lagre.

Regeringen mener, at kravene til informationsindsamling under nødsituati-

onstilstand skal være i overensstemmelse med den kommende dataforord-

ning. Regeringen finder endvidere, at forslagets tiltag om prioriterede ordrer

er særligt indgribende. Det bør kun være muligt, hvis den økonomiske opera-

tør selv accepterer en sådan forpligtelse, og operatøren ikke behøver at be-

grunde, hvis den ikke accepterer det.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen fremsatte den 19. september 2022 et forslag til en

forordning om oprettelsen af et nødinstrument for det indre marked. For-

slaget er modtaget i dansk sprogversion den 28. oktober 2022.

Forslaget indgår i en pakke af initiativer (SMEI-pakken), der består af tre

initiativer, der udover forslaget til forordningen tæller Omnibus-forordnin-

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

20/72

gen

og Omnibus-direktivet

. Hovedforslaget indfører selve kriseinstru-

mentet, mens omnibusforslagene indfører kapitler om nødprocedurer med

relevante elementer af instrumentet i en række eksisterende retsakter.

Forslaget om et nødinstrument for det indre marked kommer som opfølg-

ning på Kommissionens opdaterede industristrategi fra maj 2021

, der an-

noncerede lanceringen af et nødinstrument for det indre marked til at sikre

den frie bevægelighed af personer, varer og tjenesteydelser samt transpa-

rens og koordination i kriseperioder.

Forud herfor opfordrede Det Europæiske Råd i oktober 2020 Kommissio-

nen til, at man i kølvandet af covid-19 krisen undersøgte potentielle svag-

heder i det indre marked samt fremlagde en række lærings- og forbedrings-

punkter

. Endvidere skal forslaget ses i sammenhæng med en række sek-

torspecifikke nødinstrumenter

–

heriblandt forordningen for halvledere

(”Chips Act”)

, forsyning af kriserelevante medicinske foranstaltninger

(”HERA”)

samt forslag om kritiske råstoffer (”Critical Raw Materials

Act”).

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114, 21 og 45 i Traktaten om

Den Europæiske Unions Funktionsområde og skal behandles efter den al-

mindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgø-

relse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Forordningens overordnede formål er at sikre et velfungerende indre marked

og øge funktions- og modstandsdygtigheden af det indre marked i fremtidige

uforudsete krisesituationer. Forordningen etablerer en ramme af foranstalt-

ninger for at forudse og planlægge (”beredskabstilstand”), forberede (”over-

vågningstilstand”) og respondere (”nødsituationstilstand”) på krisers indvirk-

ning på det indre marked.

Del I: Generelle bestemmelser

Anvendelsesområde og definitioner

Foranstaltningerne i forordningen finder anvendelse i forhold til væsentlige

virkninger af en krise på det indre markeds funktion og dets forsyningskæder.

Forordningen finder ikke anvendelse på halvledere, energiprodukter og finan-

sielle tjenesteydelser samt lægemidler, medicinsk udstyr og andre medicinske

KOM(2022) 461

KOM(2022) 462

KOM(2021) 350

https://www.consilium.europa.eu/media/45910/021020-euco-final-conclusions.pdf

KOM(2022) 46

KOM(2021) 577

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

21/72

modforanstaltninger. Forslagets forbud mod hindringer i den frie bevægelig-

hed finder dog anvendelse for de tre sidstnævnte. Forordningen berører end-

videre ikke medlemsstaternes ansvar for at beskytte den nationale sikkerhed

eller deres beføjelse til at beskytte væsentlige statslige funktioner.

Der kan nævnes følgende definitioner:

Krise: en usædvanlig uventet og pludselig, naturlig eller menneskeskabt

begivenhed af ekstraordinær karakter og omfang, der finder sted i eller

uden for Unionen.

Overvågningstilstand for det indre marked: en ramme for håndtering af

en trussel om betydelig forstyrrelse af forsyningen af varer og tjeneste-

ydelser af strategisk betydning, som har potentiale til at udvikle sig til en

nødsituation for det indre marked inden for de næste seks måneder.

Nødsituation for det indre marked: en vidtrækkende indvirkning af en

krise på det indre marked, som i alvorlig grad forstyrrer den frie bevæge-

lighed på det indre marked eller forsyningskædernes funktion, og som er

uundværlig for opretholdelsen af vitale samfundsmæssige eller økonomi-

ske aktiviteter i det indre marked.

Dertil fastsætter forordningen termerne strategisk vigtige områder, varer og

tjenesteydelser af strategisk vigtig betydning, kriserelevante varer og tjene-

steydelser samt strategiske reserver. Disse termer defineres nærmere i forbin-

delse med aktivering af de forskellige stadier.

Forvaltning

Der oprettes en rådgivende gruppe bestående af én repræsentant og én sup-

pleant fra hver medlemsstat, der mødes mindst tre gange årligt. Gruppen skal

dele relevante oplysninger samt rådgive Kommissionen i forhold til aktive-

ring og anvendelse af forordningens forskellige tilstande og foranstaltninger.

Medlemsstater skal udpege et centralt forbindelseskontor, der har til ansvar at

sikre kontakt, koordination og informationsudveksling med andre medlems-

staters og unionens centrale forbindelseskontor.

Del II:

Beredskabsplanlægning på det indre marked (”beredskabstilstand”)

Kriseprotokoller, øvelser og tidlig advarsel

Efter konsultation af medlemsstater skal Kommissionen vedtage en delegeret

retsakt, der fastlægger kriseprotokoller vedrørende krisesamarbejde, informa-

tionsudveksling og krisekommunikation i forbindelse med overvågnings- og

nødsituationstilstanden.

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

22/72

Kommissionen skal organisere uddannelse af krisekoordinering, samarbejde

og informationsudveksling for medarbejdere i de centrale forbindelseskonto-

rer. Endvidere skal Kommissionen organisere simulationer baseret på poten-

tielle indre markeds nødsituationer.

Medlemsstaternes centrale forbindelseskontor skal notificere Kommissionen

og andre medlemsstater om hændelser, som væsentligt forstyrrer eller har po-

tentiale til væsentligt at forstyrre det indre markeds funktion og dets forsy-

ningskæder.

Del III: Overvågning af det indre marked

Afsnit I: Overvågningstilstand

Kommissionen kan, efter konsultation med den rådgivende gruppe, aktivere

instrumentets overvågningstilstand for en periode på højest seks måneders

varighed via en gennemførelsesretsakt. Gennemførelsesretsakten skal inde-

holde en vurdering af de mulige konsekvenser af krisen, en liste med de for

situationen relevante varer og tjenesteydelser af strategisk vigtig betydning,

samt en beskrivelse af hvilke foranstaltninger, der vil blive taget. Kommissi-

onen kan efter behov og konsultation med den rådgivende gruppe forlænge

tilstanden ved gennemførelsesretsakter i maksimum seks måneder ad gangen.

Afsnit II: Overvågningsforanstaltninger

Overvågning

Ved aktivering af overvågningstilstanden skal nationale myndigheder over-

våge forsyningskæderne for de varer og tjenesteydelser af strategisk betyd-

ning, der er defineret ved aktiveringen af overvågningstilstanden. Medlems-

staterne skal oprette og ajourføre en liste over de mest relevante økonomiske

aktører inden for de pågældende forsyningskæder. Dertil skal medlemsstater

udsende forespørgsler til de mest relevante aktører og andre relevante interes-

senter med opfordring til frivillig vidensdeling angående information om til-

gængeligheden af varer og tjenesteydelser af strategisk vigtig betydning. Re-

levante fund skal deles med Kommissionen og den rådgivende gruppe.

Strategiske reserver

Kommissionen kan blandt de varer af strategisk vigtig betydning, der er defi-

neret ved aktiveringen af overvågningstilstanden, identificere dem, hvor det

kan blive nødvendigt at opbygge reserver som forberedelse på en nødsitua-

tion. Medlemsstater skal gøre deres bedste for at opbygge reserver af de iden-

tificerede varer.

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

23/72

Kommissionen kan via gennemførelsesretsakter kræve, at medlemsstater de-

ler information om blandt andet eksisterende lagre, planer om indkøb og mu-

ligheder for alternative produkter for så vidt angår de varer af strategisk vigtig

betydning, der er defineret ved aktiveringen af overvågningstilstanden. Med-

lemsstater skal rapportere til Kommissionen om størrelsen af strategiske re-

server af disse varer, som de selv ligger inde med, såvel som øvrige reserver,

der opbevares på deres territorium.

Kommissionen kan via gennemførelsesretsakter fastsætte og løbende opda-

tere en liste af medlemsstatsspecifikke mål for størrelsen på og tidshorisonten

for opbygningen af strategiske reserver. Ved opnåelse af målene skal med-

lemsstater informere Kommissionen og ved manglende opnåelse skal med-

lemsstaten forklare til Kommissionen årsagerne hertil.

Såfremt en medlemsstats reserver fortsat ligger væsentligt under de individu-

elle mål, og økonomiske aktører på territoriet ikke kan kompensere for denne

mangel, kan Kommissionen på eget initiativ

–

eller efter anmodning fra 14

medlemsstater

–

vurdere behovet for yderligere foranstaltninger. Kommissi-

onen kan via en gennemførelsesretsakt kræve, at den pågældende medlems-

stat opbygger reserver af den pågældende vare inden for en givet tidsfrist,

såfremt en vurdering af situationen understøtter:

at behovet for den pågældende vare er uændret eller steget siden det indi-

viduelle mål blev fastlagt;

at adgangen til den pågældende vare er uundværlig for at sikre beredska-

bet over for en nødsituation;

at den pågældende medlemsstat ikke har fremlagt tilstrækkelige beviser

for at forklare den manglende opfyldelse af målet;

at ekstraordinære forhold foreligger for så vidt at manglende opbygning

af reserve af den pågældende medlemsstat udgør en alvorlig risiko for

Unionens beredskab over for en nødsituation.

Kommissionen skal sikre, at opbygningen af reserver ikke skaber uforholds-

mæssigt stort pres på forsyningskæderne for de pågældende varer eller på

medlemsstaters finanspolitiske kapacitet. Kommissionen tager fuldt ud hen-

syn til nationale sikkerhedsproblemer, som medlemsstaterne har påpeget.

Del IV: Nødsituation for det indre marked

Afsnit I: Nødsituationstilstand

Aktivering af nødsituationstilstanden

Der opstilles i forslaget en ikke-udtømmende liste over indikatorer, som

Kommissionens skal forholde sig til i vurderingen af, om der er tale om en

nødsituation. Indikatorerne er blandt andet antallet af økonomiske aktører og

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

24/72

sektorer der bliver berørt, andel og varighed på økonomisk og sociale aktivi-

teter, substitutionsmuligheder og geografisk område.

Hvor Kommissionen, efter konsultation med den rådgivende gruppe, finder,

at nødsituationstilstanden bør aktiveres, skal den foreslå Rådet at aktivere

nødsituationstilstanden via en rådsgennemførelsesretsakt. Varigheden for ak-

tiveringen kan højst være seks måneder. Når nødsituationstilstanden er akti-

veret, skal Kommissionen via en gennemførelsesretsakt vedtage en liste af

kriserelevante varer og tjenesteydelser.

Tilstanden kan forlænges i seks måneder ad gangen.

Afsnit II: Fri bevægelighed under nødsituationstilstanden på det indre mar-

ked

Foranstaltninger til genetablering og fremme af den fri bevægelighed

Forordningen fastsætter en række generelle krav til medlemsstaters nationale

foranstaltninger der begrænser den fri bevægelighed under en nødsituation.

Foranstaltningerne skal være tidsbegrænsede, ligesom de ikke må medføre

unødige administrative byrder for hverken borgere eller virksomheder. Med-

lemsstater skal oplyse borgere, forbrugere, virksomheder, tjenesteydere og

repræsentanter om foranstaltninger, der kan have en indflydelse på den fri

bevægelighed.

Forordningen fastsætter en liste af begrænsninger af retten til fri bevægelig-

hed, der er forbudte at indføre under en nødsituation: (1) eksportforbud in-

denfor Unionen eller andre lignende foranstaltninger indenfor eller med virk-

ning på kriserelevante varer eller tjenesteydelser; (2) diskrimination mellem

medlemsstater og borgere direkte på grundlag af nationalitet samt (3) restrik-

tioner af den fri bevægelighed af personer involveret i produktionen af krise-

relevante varer eller tjenesteydelser.

Specifikt vedrørende arbejdskraftens fri bevægelighed skal medlemsstater af-

stå fra: (1) at differentiere i indrejseforbud mellem borgere fra forskellige

medlemsstater; (2) at nægte personer ind- og udrejse relateret til at vende til-

bage til deres opholdssted; (3) at forbyde virksomhedsrejser forbundet med

forskning og udvikling af kriserelevante varer; (4) at indføre rejseforbud

som ikke opfylder nogen legitim offentlig interesse; samt (5) at indføre re-

striktioner for tjenesteydere og deres repræsentanter, medmindre dette er

forbundet med den pågældende krise.

Forordningen fastsætter ligeledes en liste af begrænsninger, specifikt ved-

rørende varer og tjenesteydelser, der er forbudte at indføre under en nødsi-

tuation, medmindre disse begrænsninger er forbundet med den pågældende

krise. For så vidt angår varer tæller disse: (1) mere lempelige regler alt efter

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

25/72

oprindelsesland; (2) selektivt at nægte import alt efter oprindelsesland; samt

(3) indførelse af forbud mod godstransport. For så vidt angår tjenesteydelser

gælder det for: (1) forbud mod udvalgte tjenesteydelser eller levering heraf;

samt (2) blokering af personbefordringsstrømme.

Gennemsigtighed og administrativ bistand

Forordningen fastsætter, at medlemsstater skal notificere udkast for krisere-

levante foranstaltninger, der kan skabe forhindringer til den fri bevægelighed

af varer, tjenesteydelser og arbejdskraft under en nødsituation.

Medlemsstaterne skal benytte det eksisterende informationssystem for notifi-

kationer ”Technical Regulation Information System” (TRIS).

Medlemsstaterne skal udskyde at vedtage et notificeret udkaststiltag i 10 dage

efter Kommissionen har modtaget notifikationen, som undersøger det fore-

slåede tiltags overensstemmelse med EU-retten

–

inklusiv retningslinjerne

fremsat i Artikel 16 og 17 samt principperne om proportionalitet og ikke-dis-

krimination. Notifikationsforpligtelsen skal dog ikke afholde medlemsstater

fra at vedtage tiltag i tilfælde af alvorlige og uforudsigelige omstændigheder.

Både Kommissionen og andre medlemsstater kan tilføje bemærkninger til det

notificerede udkast, som medlemsstaten skal tage hensyn til. Ved særlige tek-

niske situationer, kan Kommissionen forlænge fristen og inddrage nødvendig

teknisk ekspertise. Den notificerende medlemsstat skal orientere om de ende-

lige tiltag, man venter at tilgå, hvor Kommissionen kan foretage en beslutning

inden for 30 dage om at påkræve at medlemsstater skal fravige fra at vedtage

tiltaget. Såfremt et tiltag allerede er blevet vedtaget, men ikke er i overens-

stemmelse med EU-lovgivningen, kan Kommissionen bestemme at med-

lemsstaten skal fjerne tiltaget.

Medlemsstater skal opretholde et nationalt kontaktpunkt, der skal assistere i

forbindelse med informationsindsamling af nationale restriktioner på den fri

bevægelighed samt aktiveringen af nationale kriseprocedurer og formaliteter

foretaget i relation til aktiveringen af nødsituationstilstanden. Kommissionen

skal også oprette og drive et centralt kontaktpunkt, der ud over lignende op-

gaver som medlemsstaterne også skal oprette en liste af alle nationale krise-

foranstaltninger og nationale kontaktpunkter.

Afsnit III: Nødresponsforanstaltninger for det indre marked

Målrettede anmodninger om oplysninger og tilgængelighed af kriserelevante

goder og tjenesteydelser

Forordningen fastsætter, at udvalgte foranstaltninger, henholdsvis obligatori-

ske informationsanmodninger, målrettede ændringer af harmoniseret pro-

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

26/72

duktlovgivning samt prioriterede ordrer, kun kan benyttes ved ’dobbelt akti-

vering’. Dette indebærer, at de enkelte

foranstaltninger skal aktiveres via sær-

skilte gennemførelsesretsakter, og at dette kun kan findes sted, såfremt den

generelle nødsituationstilstand er aktiveret.

Informationsanmodninger til økonomiske aktører

Kommissionen kan opfordre repræsentative organisationer eller økonomiske

aktører i kriserelevante forsyningskæder til frivilligt at dele specifikke oplys-

ninger inden for en given frist. Anmodningen kan gå på oplysninger vedrø-

rende produktionskapacitet eller eksisterende lagre af kriserelevante varer og

komponenter heraf i produktionsanlæg etableret i EU eller i et tredjeland.

Derudover kan anmodningen vedrøre en tidsplan over forventet produktion

de kommende tre måneder, samt øvrige oplysninger nødvendige for at vur-

dere omfanget af forsyningsforstyrrelser.

Hvis en modtager af den frivillige informationsanmodning ikke fremsender

oplysninger inden for tidsfristen og ikke giver en gyldig begrundelse herfor,

kan Kommissionen via en gennemførelsesretsakt kræve, at de anmodede op-

lysninger fremsendes. Gennemførelsesretsakten skal indeholde en udtrykke-

lig forklaring på, hvorfor foranstaltningen vurderes proportionel og nødven-

dig, specificere de kriserelevante varer, tjenesteydelser og adressater anmod-

ningen vedrører, samt hvilke oplysninger der efterspørges.

Målrettede ændringer af harmoniseret produktlovgivning

Under en nødsituation kan Kommissionen via gennemførelsesretsakter akti-

vere nødprocedurer i relevant produktlovgivning for så vidt angår kriserele-

vante varer. Nødprocedurerne vedrører indførelse af hasteprocedurer for

overensstemmelsesvurdering, vedtagelse af fælles specifikationer samt mar-

kedsovervågning. Gennemførelsesretsakten skal angive, hvilke kriserele-

vante varer og nødsituationsprocedurer, der er omfattet af aktiveringen, årsa-

gerne til en sådan aktivering og dens proportionalitet samt varigheden af en

sådan aktivering. Nødprocedurerne tilføjes i relevant produktlovgivning via

SMEI-pakkens to Omnibus-forslag.

Prioriterede ordrer

Kommissionen kan opfordre en eller flere økonomiske aktører i kriserele-

vante forsyningskæder til at prioritere specifikke nye ordrer på produktion

eller levering af kriserelevante varer. Såfremt den berørte aktør ikke følger

opfordringen, kan Kommissionen på eget initiativ eller efter opfordring fra

14 medlemsstater vurdere nødvendigheden og proportionaliteten af en sådan

ordre og give berørte aktører muligheden for at tilkendegive deres holdning.

Efter en sådan vurdering kan Kommissionen under særlige omstændigheder

og via en gennemførelsesretsakt påkræve, at aktøren enten accepterer den pri-

oriterede ordre eller forklarer, hvorfor dette ikke er muligt eller hensigtsmæs-

sigt.

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

27/72

Kommissionens afgørelse skal baseres på objektive oplysninger, der viser, at

prioriteringen er nødvendig for at sikre opretholdelsen af vitale samfunds-

mæssige økonomiske aktiviteter. Afgørelsen skal tage hensyn til den berørte

aktørs legitime interesser og tilgængelige oplysninger om omkostninger og

indsats. Dertil skal den fastsætte frister for gennemførelsen af den prioriterede

ordre samt angive produktet og mængde. Den prioriterede ordre skal være til

en fair og rimelig pris.

Hvis en aktør nægter at acceptere den prioriterede ordre, skal vedkommende

senest 10 dage efter afgørelsen forelægge Kommissionen en behørig begrun-

det forklaring. Relevante grunde omfatter aktørens manglende evne til at ud-

føre ordren grundet utilstrækkelig produktionskapacitet eller en alvorlig ri-

siko for særlige vanskeligheder eller økonomiske byrder ved accept. Kom-

missionen kan vælge at gøre begrundelsen eller dele af den offentlig. Det er i

forslaget uklart, om Kommissionen kan udstede bøder til aktøren på baggrund

af, hvorvidt Kommissionen finder begrundelsen fyldestgørende.

En aktør, der accepterer en prioriteret ordre, har ikke ansvar for manglende

opfyldelse af kontraktlige forpligtelser, der er underlagt lovgivningen i en

medlemsstat. Ansvarsfritagelse gælder dog kun i det omfang, bruddet af kon-

traktlige forpligtelser var nødvendigt for at overholde den nødvendige priori-

tering. Såfremt en aktør etableret i EU er omfattet af en prioriteret ordre truffet

i et tredjeland, skal denne underrette Kommissionen.

Bøder

Ved manglende overholdelse af obligatorisk informationsindsamling eller

prioriterede ordrer kan Kommissionen, hvis det skønnes nødvendigt og for-

holdsmæssigt, pålægge bøder via en afgørelse. Der kan pålægges bøder:

a) Hvis en aktør eller repræsentativ organisation forsætligt eller groft

uagtsomt giver ukorrekte, ufuldstændige eller vildledende oplysnin-

ger som svar på informationsanmodning eller undlader at svare inden

frist;

b) Hvis en aktør forsætligt eller groft uagtsomt ikke opfylder forpligtel-

sen til at underrette om tredjelandsforpligtelse i forhold til prioriterede

ordrer eller undlader at forklare, hvorfor vedkommende ikke har ac-

cepteret en prioriteret ordre;

c) Hvis en aktør forsætligt eller groft uagtsomt ikke overholder en for-

pligtelse om prioriterede ordrer, som aktøren tidligere har accepteret.

Bøder, der pålægges i tilfælde af pkt. a) og b), må ikke overstige 200 000

EUR. Bøder, der oplægges i tilfælde af pkt. c), må ikke overstige 1 pct. af den

gennemsnitlige daglige omsætning i det foregående regnskabsår.

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

28/72

Andre foranstaltninger til at sikre tilgængelighed af kriserelevante varer og

tjenesteydelser

Såfremt medlemsstaters oprettede strategiske reserver er utilstrækkelige til at

opfylde behovene under en nødsituation, kan Kommissionen anbefale med-

lemsstater at fordele de strategiske reserver på en målrettet måde. Dette skal

ske på en måde, hvor forstyrrelser på det indre marked ikke forværres, herun-

der i geografiske områder, der er særligt berørt, samt i overensstemmelse med

principperne om nødvendighed, proportionalitet og solidaritet og ud fra hen-

syn til den mest effektive anvendelse af reserver med henblik på at bringe

nødsituationen til ophør. En sådan anbefaling fra Kommissionen skal ske un-

der hensyntagen til en udtalelse fra den rådgivende gruppe.

Såfremt Kommissionen vurderer, at der er risiko for mangel på kriserelevante

varer, kan Kommissionen anbefale, at medlemsstater implementerer speci-

fikke foranstaltninger. Dette for at sikre en effektiv omstrukturering af forsy-

ningskæder og produktionslinjer samt for at anvende eksisterende lagre til at

øge tilgængeligheden af kriserelevante varer og tjenesteydelser hurtigst mu-

ligt. Foranstaltninger kan indeholde udvidelse, genbrug af eksisterende eller

etablering af nye produktionskapaciteter for kriserelevante varer, nye kapaci-

teter i forbindelse med tjenesteaktiviteter samt fremskyndelse af udstedelsen

af tilladelser til kriserelevante varer.

Del V: Indkøb

Under overvågningstilstanden og/eller nødsituationstilstanden kan to eller

flere medlemsstater anmode Kommissionen om at iværksætte et indkøb på

vegne af dem. Dette med henblik på køb af enten varer og tjenesteydelser af

strategisk vigtig betydning, som defineret ved aktivering af overvågningstil-

standen, eller af kriserelevante varer og tjenesteydelser, som defineret ved ak-

tivering af nødsituationstilstanden.

Såfremt Kommissionen indvilliger i at foretage indkøb på vegne af medlems-

staterne, udarbejdes et udkast for en rammeaftale, der indgås med de delta-

gende medlemsstater, og som giver Kommissionen mulighed for at foretage

indkøb på deres vegne.

Forud for indkøb af kriserelevante varer og tjenesteydelser under en nødsitu-

ation, konsulterer og koordinerer medlemsstaterne og Kommissionen via den

rådgivende gruppe. Såfremt indkøb af Kommissionen på vegne af medlems-

stater er iværksat, må ordregivende myndigheder i de deltagende lande ikke

på anden vis indkøbe varer eller tjenesteydelser omfattet af sådanne indkøb.

Del VI: Afsluttende bestemmelser

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

29/72

Forordningen berører ikke medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til be-

handling af personoplysninger i henhold til databeskyttelsesforordningen

samt e-databehandlingsdirektivet.

Forordningen forpligter, at Kommissionen hvert femte år skal præsentere en

rapport om instrumentets funktion, heriblandt en evaluering af arbejdet i den

rådgivende gruppe.

Forordningen ophæver forordning

(EC) 2679/98 (”Jordbærforordningen”).

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke taget stilling til Forslaget, som behandles

i udvalget for det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO).

Europa-Parlamentet udtrykte den 17. februar 2022 (2021/2043(INI)) støtte

til oprettelsen af et nødinstrument for det indre marked, der har til hensigt at

styrke modstandsdygtigheden af det indre marked samt sikre den fri bevæge-

lighed for personer, varer og tjenesteydelser ved fremtidige kriser

I Europa-Parlamentet er Indre Marked og Forbrugerbeskyttelsesudvalget

(IMCO) det ledende udvalg på SMEI-forordningen. Andreas Schwab (EPP)

er ordfører på sagen.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at målet om et smidigt og uforstyrret europæisk in-

dre marked under en krise ikke kan opfyldes, hvis medlemsstaterne handler

hver for sig. Medlemsstaters individuelle tiltag kan i et vist omfang afhjælpe

nationale udfordringer forbundet med en krise, men vil samtidig med stor

sandsynlighed medføre en forværring af krisen på tværs af Unionen, idet til-

tagene vil medføre yderligere begrænsninger for den fri bevægelighed.

Kommissionen vurderer, at eksisterende EU-lovgivning hovedsageligt om-

fatter den daglige funktion af det indre marked og således ikke dækker krise-

scenarier. På den baggrund er hensigten med forslaget at sikre en koordineret

tilgang til at forudse, forberede og håndtere kriser, der har store konsekvenser

på tværs af grænser og som truer det indre markeds funktion, idet forslaget

ikke dækker de områder, hvor sektorspecifikke kriseforanstaltninger allerede

eksisterer.

Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er

overholdt.

https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2022-0043_EN.html

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

30/72

6. Gældende dansk ret

Der gælder i dansk ret et grundlæggende princip om aftalefrihed. Det betyder,

at både fysiske og juridiske personer som udgangspunkt frit kan indgå de af-

taler eller kontrakter, de ønsker at indgå, med retligt forpligtende virkning. En

undladelse af at opfylde en retligt bindende kontrakt uden gyldig grund kaldes

kontraktbrud eller misligholdelse af kontrakten. I sådanne tilfælde vil den be-

rettigede aftalepart typisk kunne gøre misligholdelsesbeføjelser gældende,

f.eks. kræve et forholdsmæssigt afslag i vederlaget eller ophævelse af aftalen

mv. Hvis den manglende opfyldelse af aftalen medfører et tab for aftalepar-

ten, vil der endvidere normalt kunne rejses et erstatningskrav.

Efter almindelig dansk ret vil der alene i tilfælde, hvor der opstår en uforud-

sigelig og ekstraordinær situation, som aftaleparten er uden skyld i (force ma-

jeure) være tale om, at misligholdelse ikke har konsekvenser. Som eksempel

herpå kan nævnes krig eller naturkatastrofer.

Med forslaget etableres en mekanisme hvorefter der

–

hvis de i forordningen

fastsatte betingelser er opfyldt

–

vil være tale om ansvarsfrihed i tilfælde af

manglende opfyldelse af en aftale, hvis en aktør accepterer en prioriteret ordre

på bekostning af en anden aftale. I de af forordningen omfattede situationer

ændres retstilstanden således.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens forslag er fremsat som forordning og vil derfor være umid-

delbart gældende ret med bindende virkning.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Da flere af elementerne afhænger af typen af krise, der skal håndteres, er

det ikke muligt at angive præcise omkostninger. Den løbende forvaltning

af beredskabstilstanden forventes at medføre udgifter på samlet 0,8 mio.

kr. årligt, svarende til 1 årsværk. Dertil kan der være udgifter forbundet

med oprettelsen af digitale værktøjer, idet Kommissionen kan fastsætte tek-

niske krav hertil via gennemførelses-retsakter.

Under overvågningstilstanden forventes særligt muligheden for, at Kom-

missionen kan pålægge et medlemsland at etablere et lager at kunne med-

føre betydelige omkostninger. Det er ikke muligt at give et præcist estimat,

idet det afhænger af, hvilken vare der lagerføres og lagerets type og stør-

relse, hvilket vil afhænge af den potentielle krises karakter. Dog kan der

drages inspiration fra regeringens tidligere erfaringer med etablering af

lagre. Det er på den baggrund regeringens forsigtige skøn, at etablerings-

omkostninger som minimum vil udgøre et tocifret millionbeløb, såfremt et

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

31/72

anvendeligt lager og tilhørende opsætning ikke allerede eksisterer. De sam-

lede omkostninger kan imidlertid potentielt overstige et trecifret millionbe-

løb, alt efter den konkrete vare. Der er desuden betydelig risiko for begræn-

set anvendelse af et sådant lager, såfremt den potentielle krise aldrig mani-

festerer sig. Dertil kan lagerføring potentielt medføre, at prisen på varen

presses betydeligt op.

Under en nødsituationstilstand må der forventes betydelig stigning i sags-

behandling, ligesom en række nye forvaltningsmæssige forpligtelser vil

gælde, der som minimum vil medføre en omkostning på 1,2 mio. kr. årligt

svarende til 1,5 årsværk, mens nødsituationstilstanden er aktiv. Dertil kom-

mer potentielle omkostninger ifm. evt. dertilhørende forpligtigelser, hvortil

omkostningerne ikke kan estimeres på forhånd.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter af-

holdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf.

budgetvejledningens bestemmelser herom.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne få positive samfundsøkonomiske konsekvenser

ved at mindske effekterne af kriser i det indre marked. Under kriser kan

forslaget komme samfundet, virksomheder og arbejdstagere til gavn i form

af horisontale foranstaltninger, der bidrager til at sikre den fortsatte fri be-

vægelighed i EU, samt mere målrettede foranstaltninger, der kan bidrage

til at sikre forsyningen af strategisk vigtige såvel som kriserelevante varer

og tjenesteydelser.

Forslaget vurderes imidlertid også at kunne få negative samfundsøkonomi-

ske konsekvenser, da det indebærer en risiko for, at byrderne og omkost-

ningerne forbundet med foranstaltninger i overvågningstilstanden såvel

som i nødsituationstilstanden ikke står mål med de mulige gevinster. Det

gælder eksempelvis i forhold til opbyggelsen af strategiske reserver under

overvågningstilstanden, der risikerer at bidrage yderligere til eller i værste

fald igangsætte uhensigtsmæssig efterspørgselsadfærd blandt virksomhe-

der og forbrugere, ligesom der er en risiko for, at potentielt dyrt indkøbte

strategiske reserver aldrig vil komme i anvendelse, såfremt en ventet krise

aldrig materialiserer sig og behovet for at anvende reserverne derfor aldrig

opstår.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan medføre positive erhvervsøkonomiske konsekvenser i form

af foranstaltninger, der sikrer den fri bevægelighed af varer, tjenesteydelser

og arbejdstagere under kriser, som dermed vil gøre det lettere for virksom-

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

32/72

heder at opretholde deres aktiviteter som normalt. Desuden vil virksomhe-

der, hvis aktiviteter vedrører strategisk vigtige eller kriserelevante varer og

tjenesteydelser, kunne opleve større forsyningssikkerhed under kriser.

Forslaget kan medføre negative erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der

kan være efterlevelseskonsekvenser for udvalgte virksomheder i form af

omkostninger forbundet med at efterleve en anmodning om at prioritere

ordrer af kriserelevante produkter under en nødsituation. Der kan desuden

også være administrative omkostninger forbundet hermed i de tilfælde,

hvor en dansk virksomhed pålægges at prioritere en bestemt ordre.

Dertil er det vurderingen, at forslaget potentielt vil medføre administrative

omkostninger for danske virksomheder der skal levere information til myn-

digheder som følge af overvågningsforpligtelserne for nationale myndig-

heder under overvågningstilstanden samt muligheden for obligatorisk in-

formationsindsamling hos virksomheder under nødsituationstilstanden.

Selvom der i førstnævnte tilfælde er tale om frivillig informationsdeling fra

virksomheder vil forpligtelsen for nationale myndigheder til at overvåge i

praksis betyde, at nogle virksomheder vil blive bedt om at stille informati-

onen til rådighed og dermed opleve administrative omkostninger. Hvilke

danske virksomheder der i givet fald vil blive omfattet samt hvilke infor-

mationer, de i givet fald ville skulle stilles til rådighed, vil afhænge af den

konkrete aktivering af henholdsvis overvågnings- og nødsituationstilstan-

den.

De ovennævnte potentielle administrative omkostninger for danske virk-

somheder afhænger af hyppigheden, hvormed de respektive tilstande akti-

veres, såvel som den konkrete udformning af den enkelte aktivering, som

vil ske gennem udstedelsen af gennemførelsesretsakter. Dermed kan de

samlede administrative omkostninger ikke kvantificeres på nuværende

tidspunkt. En nærmere kvantificering vil blive foretaget i forbindelse med

den eventuelle udstedelse af gennemførelsesretsakter.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget forventes ikke at have øvrige konsekvenser eller påvirke beskyt-

telsesniveauet.

8. Høring

Meddelelsen har været sendt i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål med frist for bemærkninger den 11. oktober

2022. Der er indkommet høringssvar fra Dansk Metal, Fagbevægelsens Ho-

vedorganisation, Dansk Erhverv og Dansk Industri.

Dansk Metal

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

33/72

Behov for at være bedre forberedt til fremtidige kriser

Dansk Metal anerkender behovet for, at EU og dets medlemslande er bedre

rustet til at håndtere fremtidige kriser, som kan sætte det indre marked ud af

kraft. Coronakrisen viste, at EU’s medlemslande ikke havde de nødvendige

værktøjer til at reagere på en effektiv og koordineret måde. Dette går ud over

forsyningssikkerheden og kan være en hæmsko for vækst og skabelsen af nye

arbejdspladser i EU.

Kommissionen foreslår med Single Market Emergency Instrument at etablere

en krisestyringsarkitektur med tre faser: beredskabs-, overvågnings- og nød-

tilstand.

I beredskabstilstanden vil Kommissionen få mulighed for at oprette et koor-

dinerings- og kommunikationsnetværk for at øge beredskabet og koordine-

ringen mellem medlemslandene. Dette er Dansk Metal positive overfor, da

det er vigtigt, at EU er bedre forberedt til fremtidige kriser.

I overvågningstilstanden vil medlemslandene i samarbejde med Kommissio-

nen fokusere på at overvåge forsyningskæderne for strategisk vigtige varer og

tjenesteydelser samt på at opbygge strategiske reserver på disse områder.

Kommissionen vil blandt andet kunne anmode medlemslande om at udar-

bejde mål for opbygningen af reserver. Hvis ikke disse mål nås af medlems-

landene, vil Kommissionen kunne pålægge medlemslandene at opbygge re-

server. Dansk Metal kan se fornuftige takter i dette samarbejde mellem med-

lemslandene og Kommissionen.

I nødtilstanden ønsker Kommissionen at få beføjelser til at udstede målrettede

og bindende anmodninger til virksomheder om at dele informationer om ud-

buddet af krise-relevante varer. Samtidig ønsker Kommissionen i denne til-

stand at kunne kræve, at virksomheder prioriterer visse ordrer over andre med

henblik på at sikre, at de strategisk vigtige varer når ud til europæerne. Dansk

Metal har noteret sig, at der blandt virksomhederne er bekymringer omkring

dette element i planen. Dansk Metal opfordrer til at lytte til bekymringerne

med henblik på at sikre balancen mellem virksomhedernes konkurrenceevne

og effektiv krisehåndtering.

Afgørende at strejkeretten beskyttes

Kommissionens forslag lægger yderligere op til at fjerne eksisterende lovgiv-

ning, der eksplicit beskytter strejkeretten. Samtidig indeholder Kommissio-

nens nye forslag ikke en tilsvarende beskyttelse af strejkeretten.

Den europæiske fagbevægelse, ETUC, har af denne årsag henvendt sig til

Europa-Kommissionen med en opfordring til, at den nye lovgivning skal in-

deholde en beskyttelse af strejkeretten. ETUC’s bekymring er, at det nye for-

slag vil gøre det muligt at sætte strejkeretten ud af kraft i krisesituationer, eller

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

34/72

at en strejke i sig selv kan betragtes som en krisesituation. Dansk Metal op-

fordrer regeringen til at tage bekymringen alvorligt og til at gå i dialog med

europæiske beslutningstagere for at sikre, at strejkeretten ikke undermineres.

Det kunne for eksempel sikres ved, at SMEI indeholder en beskyttelse af

strejkeretten i lighed med artikel 2 i ”Strawberry Regulation” 2679/98. Strej-

keretten er et afgørende element i den danske model, som giver fagbevægel-

sen styrke til at sikre gode løn- og arbejdsvilkår.

Fagbevægelsens Hovedorganisation

FH støtter forslagets formål om at sikre, at det indre marked er funktionsdyg-

tigt også i krisetider. FH er dog bekymrede for, at forslaget i sin nuværende

form vil føre til en indskrænkning i retten til at strejke eller til at foretage

andre kollektive kampskridt som fx blokade.

Forslaget indebærer, at man vil afskaffe den eksisterende forordning 2679/98,

fordi den ikke i tilstrækkelig grad anvendes, og fordi informationsudveks-

lingssystemet er utilstrækkeligt og forældet.

I forslaget til et Single Market Emergency Instrument mangler dog en hen-

visning til strejkeretten, som den findes i Artikel 2 i forordning 2679/98. I

forslagets indledende bemærkninger nr. 36 står der, at forordningen skal re-

spektere Chartret for grundlæggende rettigheder, og der henvises blandt andet

specifikt til chartrets artikel 26 om retten til kollektive forhandlinger og kol-

lektive tiltag.

FH vil kraftigt opfordre til, at forslaget justeres, så respekten for retten til kol-

lektive forhandlinger og kollektive kampskridt skrives ind i selve lovteksten.

I den gældende forordning 2679/98, står følgende i artikel 2: ”Denne forord-

ning må under ingen omstændigheder fortolkes, så den griber ind i udøvelsen

af de grundlæggende rettigheder som anerkendt i medlemsstaterne, herunder

retten eller friheden til at strejke. Disse rettigheder kan desuden omfatte retten

eller friheden til at træffe andre foranstaltninger, der hører ind under særlige

arbejdsmarkedsordninger i medlemsstaterne”.

En lovlig strejke og andre kollektive kampskridt må aldrig blive betragtet som

en krise i henhold til Single Market Emergency Instrument. Det bør fremgå

klart af forslaget, at en strejke og andre foranstaltninger, der hører ind under

særlige arbejdsmarkedsordninger i medlemsstaterne ikke kan betragtes som

en exceptionel, uventet og pludselig begivenhed, jf. artikel 3.

Dansk Erhverv

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

35/72

Dansk Erhverv er stærke fortalere for EU’s

Indre Marked. Dette gælder både

den nødvendige fortsatte udvikling af det indre marked og naturligvis imple-

menteringen og håndhævelsen af de regler, som er besluttet for det indre mar-

ked. Derfor støtter Dansk Erhverv også at det i krisesituationer kan sikres at

det indre marked opretholdes og dermed også intentionerne bag Kommissio-

nens forslag om et Single Market Emergency Instrument (SMEI).

Det værende sagt, så er det afgørende at instrumentet fokuserer på at kunne

løse de midlertidige kriser, der måtte opstå og medføre problemer for det in-

dre markeds integritet. Instrumentet bør ikke være bredt, generelt eller læn-

gerevarende og bør ikke adressere bredere industripolitiske forhold, men fo-

kusere på veldefinerede krisers implikationer for det indre marked. Det er i

den sammenhæng afgørende at der tilvejebringes en klar definition på, hvad

der konkret konstituerer en krise

–

så instrumentet kun bruges, når det er kon-

kret nødvendigt. SMEI bør fokusere på krisehåndtering i det indre marked

–

ikke industripolitiske ambitioner og konkurrenceevne, grønne ambitioner og

digital omstilling. De emner er vigtige og forhandles allerede i anden sam-

menhæng. Derfor bør de ikke blandes ind i det, der efter Dansk Erhvervs op-

fattelse skal være et målrettet instrument til krisehåndtering. Der skal natur-

ligvis koordineres mellem de forskellige indsatsområder, men SMEI bør være

et fokuseret instrument.

Det er af afgørende vigtighed at informationer som måtte ønskes fra virksom-

heder før, under eller efter en krise udleveres på frivillig basis og at der ikke

implementeres en generel obligatorisk informationspligt for en række sekto-

rer, som skaber administrative byrder. Læringen fra både Covid-19-krisen og

Ruslands invasion af Ukraine er, at virksomhederne gør alt hvad de kan for at

hjælpe i situationen og ofte går videre end de krav, der stilles fra offentlig

side. Derfor er det naturligvis også helt disproportionalt at foreslå ekspropri-

ering/tvangsnationalisering af virksomheder eller deres produktionsapparat.

Ud over de konkrete fordele og ulemper, der er ved at gennemføre det kon-

krete forslag, så er Dansk Erhverv overordnet set bekymrede ved at sætte et

særligt system i effekt, som grundlæggende fokuserer på at sikre de rettighe-

der og regler, som allerede gælder i det indre marked og som Kommissionen

i alt for ringe grad håndhæver. Det er almindeligt kendt, at det er medlems-

staterne, der er udfordringen i forhold til at sikre et åbent og velfungerende

indre marked. Når man lægger så megen beslutningsmagt hos medlemssta-

terne, så er det af afgørende vigtighed, at dette forslag ikke skaber den forstå-

else hos medlemsstaterne, at man frit kan begrænse eksempelvis den frie be-

vægelighed af tjenester og varer

–

så længe det ikke adresseres i dette forslag.

Reglerne for det indre marked bør gælde altid

–

inden i og uden for kriser.

Set i lyset af at problemerne med barrierer i det indre marked stort set altid

skyldes medlemsstaterne synes det endvidere disproportionalt og misforstået,

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

36/72

at det er virksomhederne, der skal kunne pålægges administrative byrder og

bøder.

Dansk Industri

DI bakker op om det oprindelige formål for SMEI, nemlig at sikre det indre

markeds fire friheder

–

selv i tilfælde af akutte kriser. DI ser derimod med

bekymring på, at udspillets målsætning er blevet udvidet til

også at ”forhindre

mangel på kriserelevante varer og tjenesteydelser”. Dette skyldes i særdeles-

hed, at Kommissionen i bestræbelsen af dette udvidede mål lægger op til flere

vidtrækkende beføjelser, der både indebærer informationskrav til og direkte

indblanding i europæiske virksomheders drift, forsyningskæder og ordrebø-

ger. DI er også kritiske over for governance-strukturen af værktøjet, samt de

endnu uklare retningslinjer for, hvornår Kommissionen vurderer, at en ”krise”

finder sted, hvordan listen af kriserelevante produkter og services udformes,

samt gennemsigtigheden af disse processer.

DI ser positivt på de artikler, der søger at fremme det indre markeds funkti-

onsdygtighed i kriseperioder, herunder artikel 16 og 17. DI ser også positivt

på de foreslåede tiltag for øget administrativ samarbejde og informationsud-

veksling mellem medlemsstater og Kommissionen samt deling af rettidig og

nøjagtig information med virksomheder og borgere (art. 19-22). Endelig me-

ner DI, at artikel 26 og de dertilhørende ændringsforslag til 19 separate styk-

ker lovgivning indeholder positive tiltag, om end DI stadig er i gang med at

analysere sidstnævnte på mere detaljeret vis.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene har generelt taget positivt imod forslagets intention om at

sikre et mere robust indre marked til at modstå fremtidige kriser. Der er dog

samtidig flere medlemslande der bemærker, at forslagets oprindelige hensigt

er at tage ved lære af covid-19-pandemien og beskytte de fire friheder, hvor-

for der blandt nogle medlemslande er en vis bekymring om forslagets propor-

tionalitet, og om hvorvidt forslagets administrative omkostninger står mål

med dets målsætninger.

Forslaget har været en prioriteret sag under det svenske formandskab, hvor

forhandlingerne har taget udgangspunkt i en ambitiøs tidsplan, hvor formand-

skabet arbejder for at opnå mandat til forhandling med Europa-Parlamentet i

COREPER i juni 2023.

Der tegner sig en bred skepsis overfor flere af forslagets foranstaltninger, her-

under strategiske reserver, obligatoriske informationsanmodninger, priorite-

rede ordrer samt muligheden for at pålægge bøder. Derudover ser flere lande

et generelt behov for større inddragelse af medlemsstater samt beskyttelse af

nationale kompetencer og beføjelser.

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

37/72

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet ambitionen om etablering af en fælles

ramme til at sikre det indre markeds funktions- og modstandsdygtighed.

Regeringen støtter i den sammenhæng særligt tiltag målrettet sikring af, at

det indre marked fortsat fungerer i en krisesituation.

Generelt finder regeringen det vigtigt, at udformningen af den fælles

ramme anerkender og tager højde for den velvilje, omstillingsparathed og

fleksibilitet, som danske virksomheder har udvist i forbindelse med tidli-

gere kriser, herunder covid-19-pandemien.

Regeringen finder, at forslagets foranstaltninger skal benyttes proportio-

nelt, hvor man sikrer, at medlemsstater såvel som økonomiske aktører ikke

udsættes for unødige krav i efterlevelsen.

Regeringen støtter en horisontal tilgang, hvor anvendelsesområdet for ret-

ningslinjer og foranstaltninger gælder på tværs af økonomien. Samtidig bør

instrumentet fokusere på at håndtere akutte og midlertidige kriser og kon-

sekvenserne heraf for det indre marked frem for udfordringer af mere struk-

turel karakter. Endvidere skal forslaget respektere nationale kompetencer

og krisestyringshensyn, herunder på forsvars- og sikkerhedsområdet, samt

tage hensyn til virksomheders grundlæggende interesser. Forslaget bør ikke

skabe overlap med allerede eksisterende sektorspecifikke nødforanstaltnin-

ger. Regeringen ser derfor et behov for større klarhed og afgrænsning i for-

slagets centrale begreber og definitioner samt hvilke beføjelser, Kommis-

sionen gives.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at aktivering af forslagets forskellige

tilstande samt anvendelsen af foranstaltninger sker på baggrund af på for-

hånd fastsatte kriterier, fyldestgørende dokumentation og en transparent

proces, hvor medlemsstater inddrages rettidigt. Regeringen støtter grund-

læggende, at der skelnes mellem forskellige tilstande alt efter situationen.

Der bør sikres proportionalitet mellem foranstaltninger og den givne situa-

tion.

For så vidt angår beredskabstilstanden finder regeringen det positivt, at for-

slaget lægger op til, at medlemsstater og Kommissionen i fællesskab etab-

lerer kriseprotokoller, der sikrer, at myndigheder på tværs af medlemsstater

er forberedte på fremtidige kriser. Samtidig er det vigtigt at sikre proporti-

onalitet i forberedelsen, synergier til allerede eksisterende beredskabsfor-

anstaltninger samt klare opdelinger af nationale og fælleskompetencer. Re-

geringen finder, at der skal være klare rammer for, hvornår medlemsstater

skal oplyse om en potentiel krise, idet en sådan oplysningspligt bør være

afgrænset til særlige og klare tilfælde.

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

38/72

For så vidt angår overvågningstilstanden finder regeringen, at overvågning

af værdikæder bør begrænses til væsentlige oplysninger og tilrettelægges

effektivt og hensigtsmæssigt for myndigheder og virksomheder.

Regeringen forholder sig generelt skeptisk til forslagets tilgang til strategi-

ske reserver. Regeringen finder, at det ikke skal være muligt for Kommis-

sionen at pålægge en medlemsstat at opbygge en vis kapacitet i nationale

lagre. Samarbejde om lagre i forbindelse med en potentiel krise bør gene-

relt begrænses til videndeling og erfaringsudveksling, idet regeringen ser

positivt på deling af information om nationale lagre under hensyntagen til

relevante forhold, såsom fortrolighed og sikkerhedshensyn. Dertil ser rege-

ringen behov for klarhed omkring de bredere konsekvenser, som opbyg-

ningen af reserver potentielt medfører på markedspriser og konkurrencesi-

tuationen. Regeringen ser desuden et behov for klarhed omkring Kommis-

sionens mulighed for at anbefale medlemsstater at fordele reserver samt

håndteringen af opbyggede reserver ved tilbagevenden til ikke-krisetid.

For så vidt angår nødsituationstilstanden finder regeringen det generelt vig-

tigt at sikre integriteten af det indre marked under kriser og støtter derfor

op om klare retningslinjer for medlemsstaternes muligheder for at indføre

nationale restriktioner på den fri bevægelighed. Regeringen ser generelt po-

sitivt på, at fælles og effektive notifikationsprocedurer for varer og tjenester

indgår i håndteringen af kriser, idet der samtidig bør sikres tilstrækkeligt

nationalt handlerum til at indføre nationale tiltag i særlige tilfælde. Rege-

ringen finder, at der skal sikres synergier mellem forslagets notifikations-

procedurer og eksisterende notifikationsprocedurer.

Regeringen mener generelt, at fordelene ved informationsindsamling under

nødsituationstilstand skal kunne stå mål med de krav og omkostninger, ak-

tørerne pålægges, samt at proceduren for at imødekomme informationsind-

samlingen skal være klar og forudsigelig. Endvidere ser regeringen gerne,

at de anmodede oplysninger begrænses til væsentlige oplysninger for den

pågældende situation. Endelig mener regeringen, at der skal sikres over-

ensstemmelse med den kommende dataforordning, hvori offentlige myn-

digheder forventes at kunne få adgang til virksomhedsdata i forbindelse

med ekstraordinære behov, så dobbeltindberetning undgås. I forlængelse

heraf er regeringen skeptisk overfor, at information alene tilgår Kommissi-

onen.

Regeringen finder det positivt, at forslaget sikrer oprettelsen af nødproce-

durer for relevant harmoniseret produktlovgivning, samt at disse kræver

særskilt aktivering. Regeringen finder det vigtigt, at listen af omfattet lov-

givning er udtømmende.

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

39/72

Regeringen finder forslaget om, at virksomheder under nødsituationstils-

tanden kan blive pålagt at prioritere ordrer eller behørigt begrunde, hvorfor

det ikke er muligt, særligt indgribende. Det bør kun være muligt at pålægge

en virksomhed at prioritere ordrer i det omfang, at den økonomiske opera-

tør selv accepterer en sådan forpligtelse, og det anføres, at manglende ac-

cept af pålægget ikke skal begrundes. Endvidere er det vigtigt, at der sker

tilstrækkelig involvering af medlemslandet, hvori den økonomiske opera-

tør er placeret, samt at prioriterede ordrer yder et væsentligt bidrag til hånd-

teringen af en krise. Endelig finder regeringen, at der af hensyn til bl.a. de

nedprioriterede aftaleparter, som afskæres fra misligholdelsesbeføjelser,

bør anlægges strenge betingelser for, hvornår og hvordan dette værktøj kan

anvendes, herunder at ordren yder et væsentligt bidrag til håndtering af en

krise. Dertil vurderes der behov for yderligere klarhed omkring anvendel-

sen af foranstaltningen samt konsekvenserne i tilfælde af virksomheders

forpligtelser i tredjelande samt kriterierne for vurderingen om, hvorvidt en

virksomhed har behørigt forklaret, at en ordre ikke prioriteres.

Regeringen finder, at Kommissionen ikke skal kunne anbefale medlems-

stater at udvide, omlægge eller etablere produktionskapacitet.

Regeringen finder, at sanktioner og bøder bør være proportionale og tage

højde for, hvorvidt der er tale om bevidst omgåelse af pålagte forpligtelser.

Regeringen støtter muligheden for, at en gruppe af medlemslande kan give

Kommissionen mandat til at foretage fælles indkøb af strategisk vigtige el-

ler kriserelevante produkter og tjenesteydelser. Regeringen ser i udgangs-

punktet gerne, at der skal være tale om en større gruppe af medlemsstater,

og finder det vigtigt, at fælles indkøb ikke giver særlig adgang til finansie-

ring fra EU-budgettet.

Afslutningsvis finder regeringen, at det bør sikres, at forslagets ophævelse

af ”Jordbærforordningen” (2679/98) ikke fører til en forringelse af

retten

til at strejke.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 23.

september 2022.

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

40/72

Kommissionens Omnibusforslag tilknyttet SMEI:

a. Kommissionens forslag til SMEI Omnibus-forordning

KOM(2022) 461

Opdateret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

1. Resumé

Kommissionen fremsatte den 19. september 2022 et forslag til Omnibus-for-

ordning for nødinstrumentet for det indre marked. Forslaget udgør én af to

såkaldte omnibus-forslag, der supplerer Kommissionens forslag til forord-

ning om et nødinstrument for det indre marked.

Forslaget fastsætter foranstaltninger til at lette forsyningen og tilgængelig-

heden af kriserelevante varer i forbindelse med en nødsituation på det indre

marked ved at indføre en række ændringer i fem forordninger for så vidt an-

går overensstemmelsesvurderinger, vedtagelse af fælles tekniske specifika-

tion og markedsovervågning.

Det forventes, at forslaget kan have lovgivningsmæssige, statsfinansielle, er-

hvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske konsekvenser

Regeringen finder det positivt, at forslaget sikrer oprettelsen af hasteproce-

durer for relevant harmoniseret produktlovgivning samt at disse kræver sær-

skilt aktivering.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 19. september 2022 et forslag til forordning om

fastsættelse af foranstaltninger til at lette forsyningen og tilgængeligheden af

kriserelevante varer i forbindelse med en nødsituation på det indre marked og

om ændring af forordning (EU) 2016/424, forordning (EU) 2016/425, forord-

ning (EU) 2016/426, forordning (EU) 2019/1009 og forordning (EU)

305/2011. Forslaget er modtaget i dansk sprogversion den 18. november

2022.

Forslaget udgør den ene af to såkaldte omnibus-forslag

, der supplerer Kom-

missionens forslag til forordning om et nødinstrument for det indre marked

Forslaget om et nødinstrument for det indre marked kommer som opfølgning

på Kommissionens opdaterede industristrategi fra maj 2021

, der annonce-

rede lanceringen af et nødinstrument for det indre marked til at sikre den frie

Omnibus-direktivet: KOM(2022) 462

KOM(2022) 459

KOM(2021) 350

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

41/72

bevægelighed af personer, varer og tjenesteydelser samt transparens og koor-

dination i kriseperioder.

Forud herfor opfordrede Det Europæiske Råd i oktober 2020 Kommissionen

til, at man i kølvandet af covid-19 krisen undersøgte potentielle svagheder i

det indre marked samt fremlagde en række lærings- og forbedringspunkter

Endvidere skal forslaget ses i sammenhæng med en række sektorspecifikke

nødinstrumenter

– heriblandt forordningen for halvledere (”Chips Act”)

forsyning af kriserelevante medicinske foranstaltninger (”HERA”)

samt

muligvis forslaget om kritiske

råstoffer (”Critical Raw Materials Act”), der

ventes lanceret i 2023.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om Den Euro-

pæiske Unions Funktionsområde og skal behandles efter den almindelige

lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kva-

lificeret flertal.

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål at fremme en hurtig tilvejebringelse af kriserele-

vante varer til markedet under en indre markedsnødsituation. Til dette for-

mål ændrer forslaget i fem forordninger inden for den harmoniserede pro-

duktlovgivning. Konkret tilføjes i hver forordning et nyt kapitel om nød-

procedurer, der rummer foranstaltninger vedrørende:

Prioritering af overensstemmelsesvurderinger af kriserelevante varer

Undtagelser fra proceduren for overensstemmelsesvurderinger

Formodning om overensstemmelse baseret på nationale og internatio-

nale standarder

Vedtagelse af ikke-obligatoriske og obligatoriske fælles specifikatio-

ner

Markedsovervågningsaktiviteter og gensidig bistand mellem myndig-

heder

Foranstaltningerne kan aktiveres ved brug af gennemførselsretsakt i hen-

hold til forordningen om nødinstrument for det indre marked (SMEI-for-

ordningen), hvis nødsituationstilstanden i SMEI-forordningen er aktiveret.

Denne gennemførelsesretsakt skal angive, hvilke kriserelevante varer og

nødprocedurer, der er omfattet af aktiveringen, årsagerne til en sådan akti-

vering og dens proportionalitet samt varigheden af en sådan aktivering. Så-

ledes kan foranstaltningerne i de enkelte forordninger kun finde anven-

delse, hvis varerne omfattet af den pågældende produktlovgivning er iden-

tificeret som kriserelevante varer i gennemførelsesretsakten.

https://www.consilium.europa.eu/media/45910/021020-euco-final-conclusions.pdf

KOM(2022) 46

KOM(2021) 557

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

42/72

De fem forordninger, hvori de målrettede tilpasninger foretages, er:

Forordning (EU) 2016/424 (”Tovbaneanlæg til personbefordring”)

Forordning (EU) 2016/425 (”Personlige værnemidler”)

Forordning (EU) 2016/426 (”Gasapparater”)

Forordning (EU) 2019/1009 (”EU-gødningsprodukter”)

Forordning (EU) 305/2011 (”Byggevarer)

For hver forordning beskrives hvilke målrettede tilpasninger, der finder sted.

Der er tale om forholdsvis identiske tilpasninger på tværs af forordningerne

med enkelt variationer for så vidt angår genstandsområde samt enkelte krav.

Prioritering af overensstemmelsesvurderinger af kriserelevante varer

De bemyndigede organer skal prioritetsbehandle alle ansøgninger om over-

ensstemmelsesvurdering for varer, der er udpeget som kriserelevante.

Prioriteringen af ansøgninger om overensstemmelsesvurdering må ikke med-

føre ekstraomkostninger for de fabrikanter, der har indgivet ansøgningerne.

De bemyndigede organer skal gøre deres bedste for at øge deres testkapacitet

for varer, der er udpeget som kriserelevante varer, og som de er notificeret

for.

Undtagelser fra overensstemmelsesvurderingsprocedurerne med obligato-

risk inddragelse af et bemyndiget organ

Enhver kompetent national myndighed kan efter behørigt begrundet anmod-

ning give tilladelse til, at en specifik kriserelevant vare, for hvilken overens-

stemmelsesvurderingsprocedurerne ikke er blevet udført af et bemyndiget or-

gan, men hvor det kan påvises at varen overholder alle relevante væsentlige

krav, bringes i omsætning.

Fabrikanten skal på eget ansvar erklære, at den pågældende vare er i over-

ensstemmelse med alle gældende væsentlige krav og er ansvarlig for gen-

nemførelsen af alle overensstemmelsesvurderingsprocedurer anvist af den

nationale kompetente myndighed. Fabrikanten skal endvidere træffe alle

rimelige foranstaltninger for at sikre, at varen ikke forlader den medlems-

stat, der har udstedt tilladelsen, idet varen ikke må være omfattet af den frie

bevægelighed. Varen må heller ikke bære CE-mærkningen.

Enhver godkendelse udstedt af en national kompetent myndighed skal in-

deholde de betingelser og krav, der skal være opfyldt, for at bringe varen i

omsætning. Den nationale kompetente myndighed kan, hvor det er rele-

vant, ændre betingelserne for at bringe varen i omsætning, også efter op-

hævelsen eller udløbet af nødsituationstilstanden. Endvidere er de pågæl-

dende nationale markedsovervågningsmyndigheder berettiget til at træffe

korrigerende foranstaltninger på nationalt plan.

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

43/72

Medlemsstater skal underrette Kommissionen og øvrige medlemsstater om

enhver beslutning, der resulterer i omsætningen af den pågældende vare.

Formodning om overensstemmelse på grundlag af nationale og internatio-

nale standarder

I visse situationer skal medlemsstater gøre alt for at sikre, at nationale kom-

petente myndigheder anser varer, der er i overensstemmelse med relevante

internationale standarder eller gældende nationale standarder, som sikrer et

tilstrækkeligt sikkerhedsniveau, for at opfylde kravene i den pågældende pro-

duktlovgivning. Disse situationer er:

(a) Hvor der ikke er offentliggjort nogen referencer for harmoniserede stan-

darder, der dækker de relevante krav, eller

(b) Hvor alvorlige forstyrrelser i det indre markeds funktion, som blev taget

i betragtning ved aktiveringen af nødsituationstilstanden, i væsentlig grad

begrænser fabrikanternes mulighed for at gøre brug af allerede offentlig-

gjorte harmoniserede standarder, der dækker de relevante krav.

Vedtagelse af fælles specifikationer som grundlag for formodning om over-

ensstemmelse

Hvis der ikke er offentliggjort nogen referencer til harmoniserede standarder,

der dækker de relevante væsentlige krav, eller hvor alvorlige forstyrrelser i

det indre markeds funktion, der har ført til aktiveringen af nødsituationstils-

tanden, i væsentlig grad har begrænset fabrikanternes mulighed for at gøre

brug af relevante harmoniserede standarder, tillægges Kommissionen befø-

jelser til at vedtage gennemførelsesretsakter om fastlæggelse af fælles speci-

fikationer for de pågældende kriserelevante varer. Gennemførelsesretsak-

terne vil være gældende for varer, der er sat i omsætning senest sidste dag i

det tidsrum, nødsituationstilstanden er aktiveret i.

Efter ophævelse eller udløb af gennemførelsesretsakten og nødsituation-

stilstanden anses kriserelevante varer, der er markedsført og i overensstem-

melse med de pågældende fælles specifikationer, for at leve op til kravene

i den pågældende produktlovgivning, medmindre der er tilstrækkelig grund

til at antage, at varerne udgør en risiko for personers sundhed og sikkerhed.

I særlige, behørigt begrundede tilfælde tillægges Kommissionen beføjelse til

at vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger obligatoriske fælles spe-

cifikationer for de pågældende kriserelevante varer.

Markedsovervågningsaktiviteter og gensidig bistand mellem myndigheder

Medlemsstaterne skal arbejde for at bistå andre markedsovervågningsmyn-

digheder under nødsituationstilstanden, herunder mobilisering og udsendelse

af eksperthold til midlertidig forstærkning af markedsovervågningsmyndig-

hedernes personale, der anmoder om bistand, eller logistisk støtte såsom styr-

kelse af testkapaciteten af varer udpeget som kriserelevante varer.

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

44/72

Medlemsstaterne skal prioritere markedsovervågningsaktiviteterne og gensi-

dig bistand blandt myndighederne for varer, udpeget som kriserelevante va-

rer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet udtrykte den 17. februar 2022 (2021/2043(INI)) støtte

til oprettelsen af et nødinstrument for det indre marked, der har til hensigt at

styrke modstandsdygtigheden af det indre marked samt sikre den fri bevæge-

lighed for personer, varer og tjenesteydelser ved fremtidige kriser

I Europa-Parlamentet er Indre Marked og Forbrugerbeskyttelsesudvalget

(IMCO) det ledende udvalg på SMEI-forordningen. Andreas Schwab

(EPP) er ordfører på sagen.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslagets mål om at lave en række målrettede

tilpasninger til harmoniseret lovgivning ved en række sektorspecifikke EU-

lovgivninger ikke giver mulighed for, at medlemsstaterne selvstændigt kan

vedtage kriserelevante foranstaltninger til fravigelse fra harmoniseret lov-

givning. Hertil vurderer Kommissionen, at sådanne målrettede tilpasninger

kun kan foretages på EU-niveau.

Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er

overholdt.

6. Gældende dansk ret

−

Bekendtgørelse nr. 25517 af 14. december 2021 om indretning

m.v. af tovbaneanlæg.

−

Bekendtgørelse nr. 210 af 14. marts 2018 om indretning m.v. af per-

sonlige værnemidler.

−

Bekendtgørelse nr. 239 af 23. marts 2018 om sikkerhed for gasma-

teriel.

−

Bekendtgørelse nr. 1135 af 9. juli 2022 om gødning og jordforbed-

ringsmidler m.v.

−

Lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v., jf. lbk nr. 16 af 4.

januar 2017, som ændret ved lov nr. 416 af 5. april 2022.

−

Lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016 med senere

ændringer.

−

Bekendtgørelse nr. 1465 af 28. juni 2021 om markedsføring, salg

og markedskontrol af byggevarer.

−

Bekendtgørelse nr. 1007 af 29. juni 2016 om markedsføring og

salg af byggevarer i kontakt med drikkevand.

https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2022-0043_EN.html

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

45/72

−

Bekendtgørelse nr. 1420 af 4. december 2017 om DANAK’s op-

gaver vedrørende notificerede organer, der fører 3. partskontrol

med byggevarer og tekniske vurderingsorganer.

−

Bekendtgørelse nr. 1399 af 12. december 2019 om bygningsregle-

ment 2018 (BR18).

−

Bekendtgørelse nr. 673 af 1. juli 2019 om certificeringsordning for

transportable konstruktioner.

−

Bekendtgørelse nr. 1277 af 6. juni 2021 om det europæiske og

nordiske miljømærke.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen vil have direkte virkning og vil derfor ikke have lovgivnings-

mæssige konsekvenser. Der kan dog være behov for tilpasninger i relevante

bekendtgørelser.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget kan indebære statsfinansielle konsekvenser i det omfang, at ha-

steprocedurerne i de enkelte forordninger tages i brug i forbindelse med

aktivering af nødsituationstilstanden. Dette som følge af øget sagsmængde

for relevante myndigheder for så vidt angår særligt overensstemmelsesvur-

deringer og øgede markedsovervågningsforpligtelser. Det bemærkes, at af-

ledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de

berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens

bestemmelser herom.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne få positive samfundsøkonomiske konsekvenser

i forbindelse med håndteringen af kriser. Strømlining af hasteprocedurer på

tværs af harmoniseret produktlovgivning kan bidrage til at lette tilgænge-

ligheden af kriserelevante varer under kriser til gavn for samfundet og øko-

nomien.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan medføre positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet

hasteprocedurerne kan sikre og forbedre forsyningen af kriserelevante varer

under kriser, hvilket vil gøre det lettere for virksomheder at opretholde de-

res aktiviteter. Forslaget kan medføre negative erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser for de involverede bemyndigede organer i forbindelse med prio-

riteret behandling af ansøgninger om overensstemmelsesvurdering, idet

prioriteringen ikke må føre til ekstraomkostninger for ansøgeren og orga-

nerne skal gøre deres bedste for at øge deres testkapaciteter.

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

46/72

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget om, at Kommissionen under aktiveringen af nødsituationen kan

udarbejde fælles specifikationer, herunder obligatoriske såvel som ikke-ob-

ligatoriske, indebærer en risiko for den almindelige praksis og procedure

for standardområdet. Det kan ikke udelukkes, at en hurtigere overensstem-

melsesvurderingsprocedure og vedtagelse af særlige fælles tekniske speci-

fikationer kan have negative konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Der henvises til Grund-

og Nærhedsnotatet for ”Europa-Kommissionens

forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om oprettelsen af et

nødinstrument for det indre marked (SMEI)”.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det svenske formandskab har valgt at prioritere forhandlingerne af selve

SMEI-forordningen, hvorfor drøftelserne af Omnibus-forslagene generelt er

mindre fremskredne. Formandskabet arbejder mod en generel indstilling på

SMEI-forordningen på COREPER i juni 2023, hvor det på nuværende tids-

punkt ikke er bekræftet om de to Omnibus-forslag også vil indgå.

Flere medlemslande har udtrykt eftertænksomhed i forhold til, at kriserele-

vante varer ikke må cirkulere frit i det indre marked, såfremt tilladelsen til at

markedsføre varen er udstedt af myndigheder via den foreslåede undtagelse

fra de almindelige procedurer for overensstemmelsesvurderinger. Bekymrin-

gen går særligt på, om dette kan risikere at fragmentere det indre marked og

dermed virke kontraproduktivt i forhold til generelle formål om at øge tilgæn-

geligheden af kriserelevante varer. Derudover tegner der sig en bred skepsis

hos flere medlemslande over for at give Kommissionen mulighed for at ved-

tage obligatoriske fælles specifikationer.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det positivt, at forslaget sikrer oprettelsen af hasteprocedu-

rer for relevant harmoniseret produktlovgivning samt at disse kræver særskilt

aktivering. Regeringen finder det vigtigt, at listen af omfattet lovgivning er

udtømmende.

Regeringen ser generelt positivt på prioriteringen af overensstemmelsesvur-

deringer for kriserelevante varer, idet det kan fremskynde tilvejebringelsen af

disse varer. Samtidig anerkender regeringen, at det potentielt kan medføre

øgede omkostninger og give anledning til usikkerheder i forhold til kontrak-

tuelle forpligtelser. Derfor finder regeringen det vigtigt, at rammerne er klare

og gennemskuelige med henblik på at undgå unødige byrder i efterlevelsen.

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

47/72

Regeringen anerkender, at det i særlige tilfælde kan være legitimt at gøre und-

tagelse fra krav om involvering af et bemyndiget organ og i stedet benytte

nationale myndighedsgodkendelser. Muligheden bør dog så vidt muligt be-

grænses til tilfælde, hvor prioriteringen af overensstemmelsesvurderinger er

utilstrækkelig. Dertil skal kvaliteten i myndighedernes vurderinger sikres.

Regeringen finder det centralt, at kriserelevante varer godkendt af myndighe-

der kan cirkulere på hele det europæiske marked med henblik på at undgå

fragmentering af det indre marked under kriser. Samtidig er det vigtigt for

regeringen, at beskyttelsesniveauet så vidt muligt ikke svækkes, hvorfor mu-

ligheden for at håndhæve dette ikke skal kompromitteres.

Regeringen finder generelt, at det etablerede standardiseringssystem har

vist sig både effektivt og fleksibelt under kriser. Regeringen finder, at der i

tilfælde hvor harmoniserede standarder ikke kan anvendes, bør prioriteres

andre anvendelige standarder. Regeringen anerkender imidlertid, at der kan

opstå situationer, hvor vedtagelsen af fælles specifikationer kan være legi-

tim. Samtidig er det vigtigt for regeringen, at fælles specifikationer kun

udvikles i strengt nødvendige og behørigt begrundede tilfælde, via en flek-

sibel og effektiv procedure. Det bør dertil være klarhed omkring, hvordan

man efter endt nødsituationstilstand håndterer varer, der er markedsført ef-

ter fælles specifikationer. Endeligt finder regeringen, at obligatoriske fæl-

les specifikationer er særligt indgribende og ikke skal kunne finde anven-

delse.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

SMEI forslaget blev

forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den

23. september 2022.

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

48/72

Kommissionens Omnibusforslag tilknyttet SMEI:

b. Kommissionens forslag til SMEI Omnibus-direktiv

KOM(2022) 462

Opdateret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

1. Resumé

Kommissionen fremsatte den 19. september 2022 et forslag til Omnibus-di-

rektiv for nødinstrumentet for det indre marked. Forslaget udgør én af to så-

kaldte omnibus-forslag, der supplerer Kommissionens forslag til forordning

om et nødinstrument for det indre marked.

Forslaget fastsætter foranstaltninger til at lette forsyningen og tilgængelig-

heden af kriserelevante varer i forbindelse med en nødsituation på det indre

marked ved at indføre en række ændringer i 14 direktiver for så vidt angår

overensstemmelsesvurderinger, vedtagelse af fælles tekniske specifikationer

og markedsovervågning.

Det forventes, at forslaget kan have lovgivningsmæssige, statsfinansielle, er-

hvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske konsekvenser

Regeringen finder det positivt, at forslaget sikrer oprettelsen af hasteproce-

durer for relevant harmoniseret produktlovgivning samt at disse kræver sær-

skilt aktivering.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen

(”Kommissionen”) fremsatte den 19. september 2022

et forslag til direktiv om ændring af direktiv 2000/14/EF, 2006/42/EF,

2010/35/EU, 2013/29/EU, 2014/28/EU, 2014/29/EU, 2014/30/EU, 2014/

31/EU, 2014/32/EU, 2014/33/EU, 2014/34/EU, 2014/35/EU, 2014/53/EU og

2014/68/EU og indførelse af hasteprocedurer for overensstemmelsesvurde-

ring, vedtagelse af fælles specifikationer og markedsovervågning i forbin-

delse med en nødsituation på det indre marked. Forslaget er modtaget i dansk

sprogversion den 18. november 2022.

Forslaget udgør den ene af to såkaldte omnibus-forslag

, der supplerer Kom-

missionens forslag til forordning om et nødinstrument for det indre marked

Forslaget om et nødinstrument for det indre marked kommer som opfølgning

på Kommissionens opdaterede industristrategi fra maj 2021

, der annonce-

rede lanceringen af et nødinstrument for det indre marked til at sikre den frie

Omnibus-direktivet: KOM(2022) 462

KOM(2022) 459

KOM(2021) 350

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

49/72

bevægelighed af personer, varer og tjenesteydelser samt transparens og koor-

dination i kriseperioder.

Forud herfor opfordrede Det Europæiske Råd i oktober 2020 Kommissionen

til, at man i kølvandet af covid-19 krisen undersøgte potentielle svagheder i

det indre marked samt fremlagde en række lærings- og forbedringspunkter

Endvidere skal forslaget ses i sammenhæng med en række sektorspecifikke

nødinstrumenter

– heriblandt forordningen for halvledere (”Chips Act”)

forsyning af kriserelevante medicinske foranstaltninger (”HERA”)

samt

muligvis forslaget om kritiske råstoffer (”Critical Raw Materials Act”), der

ventes lanceret i 2023.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om Den Euro-

pæiske Unions Funktionsområde og skal behandles efter den almindelige

lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kva-

lificeret flertal.

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål at fremme en hurtig tilvejebringelse af kriserele-

vante varer til markedet under en indre markedsnødsituation. Til dette for-

mål ændrer forslaget i 14 relevante direktiver inden for den harmoniserede

produktlovgivning. Konkret tilføjes i hvert direktiv et nyt kapitel om nød-

procedurer, der rummer foranstaltninger vedrørende:

Prioritering af overensstemmelsesvurderinger af kriserelevante varer

Undtagelser fra proceduren for overensstemmelsesvurderinger

Formodning om overensstemmelse baseret på nationale og internatio-

nale standarder

Vedtagelse af ikke-obligatoriske og obligatoriske fælles specifikatio-

ner

Markedsovervågningsaktiviteter og gensidig bistand mellem myndig-

heder

Foranstaltningerne kan aktiveres ved brug af gennemførselsretsakt i hen-

hold til forordningen om nødinstrument for det indre marked (SMEI-for-

ordningen), hvis nødsituationstilstanden i SMEI-forordningen er aktiveret.

Denne gennemførelsesretsakt skal angive, hvilke kriserelevante varer og

nødprocedurer, der er omfattet af aktiveringen, årsagerne til en sådan akti-

vering og dens proportionalitet samt varigheden af en sådan aktivering. Så-

ledes kan foranstaltningerne i de enkelte direktiver kun finde anvendelse,

hvis varerne omfattet af den pågældende produktlovgivning er identificeret

som kriserelevante varer i gennemførelsesretsakten.

https://www.consilium.europa.eu/media/45910/021020-euco-final-conclusions.pdf

KOM(2022) 46

KOM(2021) 557

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

50/72

De 14 direktiver, hvori de målrettede tilpasninger foretages, er:

Direktiv 2000/14/EC (”Støjemission fra maskiner til udendørs brug”)

Direktiv 2006/42/EC (”Maskindirektivet”)

Direktiv 2010/35/EU (”Transportabelt trykbærende udstyr”)

Direktiv 2013/29/EU (”Pyrotekniske artikler”)

Direktiv 2014/28/EU (”Eksplosivstoffer til civil brug”)

Direktiv 2014/29/EU (”Simple trykbeholdere”)

Direktiv 2014/30/EU (”Elektromagnetisk kompatibilitet”)

Direktiv 2014/31/EU (”Ikke-automatiske vægte”)

Direktiv 2014/32/EU (”Måleinstrumenter”)

Direktiv 2014/33/EU (”Elevatorer”)

Direktiv 2014/34/EU (”Udstyr til anvendelse i eksplosive atmosfærer”)

Direktiv 2014/35/EU (”Lavspænding”)

Direktiv

2014/53/EU (”Radioudstyr”)

Direktiv 2014/68/EU (”Trykbærende udstyr”)

For hvert direktiv beskrives hvilke målrettede tilpasninger, der finder sted.

Der er tale om en forholdsvis identisk tilpasning på tværs af direktiverne med

enkelte variationer for så vidt angår genstandsområde samt enkelte krav.

Prioritering af overensstemmelsesvurderinger af kriserelevante varer

De bemyndigede organer skal prioritetsbehandle alle ansøgninger om over-

ensstemmelsesvurdering for varer, der er udpeget som kriserelevante.

Prioriteringen af ansøgninger om overensstemmelsesvurdering må ikke med-

føre ekstraomkostninger for de fabrikanter, der har indgivet ansøgningerne.

De bemyndigede organer skal gøre deres bedste for at øge deres testkapacitet

for varer, der er udpeget som kriserelevante varer, og som de er notificeret

for.

Undtagelser fra overensstemmelsesvurderingsprocedurerne med obligato-

risk inddragelse af et bemyndiget organ

Enhver kompetent national myndighed kan efter behørigt begrundet anmod-

ning give tilladelse til, at en specifik kriserelevant vare, for hvilken overens-

stemmelsesvurderingsprocedurerne ikke er blevet udført af et bemyndiget or-

gan, men hvor det kan påvises at varen overholder alle relevante væsentlige

krav, bringes i omsætning.

Fabrikanten skal på eget ansvar erklære, at den pågældende vare er i overens-

stemmelse med alle gældende væsentlige krav og er ansvarlig for gennemfø-

relsen af alle overensstemmelsesvurderingsprocedurer anvist af den nationale

kompetente myndighed. Fabrikanten skal endvidere træffe alle rimelige for-

anstaltninger for at sikre, at varen ikke forlader den medlemsstat, der har ud-

stedt tilladelsen, idet varen ikke må være omfattet af den frie bevægelighed.

Varen må heller ikke bære CE-mærkningen.

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne) den 22-23. maj 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 22-23/5-23, indre markedsdelen

51/72

Enhver godkendelse udstedt af en national kompetent myndighed skal inde-

holde de betingelser og krav, der skal være opfyldt, for at bringe varen i om-

sætning. Den nationale kompetente myndighed kan, hvor det er relevant, æn-

dre betingelserne for at bringe varen i omsætning, også efter ophævelsen eller

udløbet af nødsituationstilstanden. Endvidere er de pågældende nationale

markedsovervågningsmyndigheder berettiget til at træffe korrigerende foran-

staltninger på nationalt plan.