Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 3953 - almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2023-1339
Den 17. maj 2023
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 30. maj 2023
SAMLENOTAT
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 29.-30. juni (udkast til dagsorden) ............................2
4. Artikel 7-procedure (Polen) ..........................................................................................................4
3. Artikel 7-procedure (Ungarn) .......................................................................................................7
1
Rådsmøde nr. 3953 (almindelig anliggender) den 30. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde alm. anliggender 30/5-23
2710897_0002.png
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 29.-30. juni (udkast til dagsorden)
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 30. maj 2023 forventes udkastet til kommenteret dagsorden for mødet
i Det Europæiske Råd den 29.-30. juni præsenteret og drøftet. Udkastet til kommenteret dagsorden foreligger endnu
ikke, og dagsordenen for mødet er fortsat under overvejelse. På nuværende tidspunkt er forventningen, at der på
mødet i Det Europæiske Råd den 29.-30. juni vil være en drøftelse af Ukraine, sikkerhed og forsvar, økonomi,
EU’s
relation til Kina og forberedelse af EU-Latinamerika/Caribien-topmøde,
der afholdes 17.-18. juli 2023.
Endelig forventes Det Europæiske Råd at se på implementering af konklusionerne vedrørende migration fra februar
2023.
2. Baggrund
Der afholdes møde i Det Europæiske Råd den 29.-30. juni 2023. I henhold til forretningsordenen
for Det Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige anliggender) møderne i Det Eu-
ropæiske Råd.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 30. maj 2023 forventes udkastet til kommenteret dags-
orden for mødet i Det Europæiske Råd den 29.-30. juni præsenteret og drøftet. Udkastet til kom-
menteret dagsorden foreligger endnu ikke, og dagsordenen for mødet er fortsat under overvejelse.
På nuværende tidspunkt er forventningen, at der på mødet i Det Europæiske Råd den 29.-30. juni
vil være en drøftelse af Ukraine,
sikkerhed og forsvar, økonomi, EU’s relation til Kina
og forbere-
delse af EU-Latinamerika/Caribien-topmøde, der afholdes 17.-18. juli 2023. Endelig forventes Det
Europæiske Råd at se på implementering af konklusionerne vedrørende migration fra februar
2023.
Det må forventes, at dagsordenen kan blive justeret frem mod mødet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Udkastet til den kommenterede dagsorden for Det Europæiske Råd den 29.-30. juni 2023 ventes
ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at mødet
i Det Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller
andet, der vil kunne få sådanne konsekvenser. Konsekvenserne af disse vil først kunne vurderes,
når der foreligger konkrete forslag.
2
Rådsmøde nr. 3953 (almindelig anliggender) den 30. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde alm. anliggender 30/5-23
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Idet der endnu ikke foreligger et udkast til kommenteret dagsorden, kendes andre landes hold-
ninger ikke på nuværende tidspunkt.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ventes at tage formandskabets præsentation af udkastet til kommenteret dagsorden til
efterretning.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3
Rådsmøde nr. 3953 (almindelig anliggender) den 30. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde alm. anliggender 30/5-23
2710897_0004.png
4. Artikel 7-procedure (Polen)
KOM (2017) 0835
Nyt notat
1. Resumé
I december 2017 aktiverede Europa-Kommissionen proceduren efter EU-traktatens artikel 7, stk. 1, over for
Polen. Baggrunden er, at den polske regering har gennemført en række retsreformer, som ifølge Kommissionen ud-
gør en systemisk trussel mod retsstatsprincippet, der er en
af EU’s
grundlæggende værdier. Sagen er under løbende
behandling i Rådet (almindelige anliggender) og på rådsmødet den 30. maj 2023 forventes en høringssession af
Polen.
2. Baggrund
Kommissionen besluttede i december 2017 at aktivere artikel 7, stk. 1, i Traktaten om den Euro-
pæiske Union (TEU) over for Polen. Baggrunden er, at den polske regering har gennemført en
række retsreformer, som ifølge Kommissionen udgør en systemisk trussel mod det grundlæg-
gende retsstatsprincip. Det var første gang, at proceduren i TEU artikel 7 blev aktiveret over for
et medlemsland.
Hovedpunkterne i kritikken fra Kommissionen
som deles af et flertal af medlemslandene
vedrører særligt den politiske indflydelse på det polske retssystem. Den er konkret kommet til
udtryk i form af bl.a. udskiftning af dommere gennem fremskyndet pensionering og politisk ind-
flydelse på dommerudnævnelser i Polen. Kommissionen vurderer, at reformerne samlet set risi-
kerer at skabe tvivl om det polske retsvæsens uafhængighed. Et flertal af medlemslande har bak-
ket op om Kommissionen og har løbende tilkendegivet deres bekymring over retsstatssituationen
i Polen.
Første del af proceduren efter artikel 7, stk. 1, er en høringsproces af Polen i Rådet (almindelige
anliggender). Fem høringssessioner er blevet gennemført i hhv. juni, september og december
2018, juni 2021 samt februar 2022. Rådet er desuden blevet orienteret af Kommissionen om sta-
tus på sagen en række gange
senest i oktober 2022.
Den polske forfatningsdomstol, hvis uafhængighed kan betvivles som følge af de polske retsre-
former, har i afgørelserne af 14. juli og 7. oktober 2021 slået fast, at visse grundlæggende bestem-
melser i EU-traktaten, herunder særligt TEU artikel 19, stk. 1, andet afsnit, om adgang til dom-
stolsprøvelse og effektiv retsbeskyttelse, ikke er forenelige med den polske forfatning. Afgørelsen
stiller dermed bl.a. spørgsmål ved princippet om domstolenes uafhængighed, som er en grund-
læggende forudsætning i en retsstat. Kommissionen har på den baggrund besluttet at indlede en
traktatkrænkelsessag mod Polen den 22. december 2021, som Kommissionen den 15. februar
2023 indbragte for EU-Domstolen.
Rådet godkendte den 17. juni 2022 Kommissionens forslag til gennemførelsesafgørelse om Po-
lens genopretningsplan. Forud for godkendelsen havde der været et længere forhandlingsforløb
mellem Polen og Kommissionen. Med gennemførelsesafgørelsen om genopretningsplanen betin-
ges udbetalingen af midler fra genopretningsfaciliteten til Polen bl.a. af gennemførelse af en
række milepæle, der skal adressere Polens udfordringer i forhold til retsvæsenets uafhængighed.
Polen har endnu ikke leveret tilfredsstillende på milepælene.
4
Rådsmøde nr. 3953 (almindelig anliggender) den 30. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde alm. anliggender 30/5-23
Der er fortsat alvorlige problemer med at sikre overholdelsen af domstolenes uafhængighed i Po-
len, som er blevet gradvist forværret i de seneste år. Det gælder ikke mindst disciplinærsanktio-
nerne mod polske dommere, der f.eks. udtrykker offentlig kritik af ændringerne i det polske rets-
væsen, eller som træffer beslutninger, der er påkrævede for at håndhæve EU-retten.
Artikel 7 i Traktaten om Den Europæiske Union
Proceduren indebærer, at Rådet på begrundet forslag af en tredjedel af medlemslandene, Europa-
Parlamentet eller Europa-Kommissionen med et flertal på fire-femtedele af sine medlemmer (mi-
nus det pågældende land, dvs. aktuelt 21 medlemslande), og efter godkendelse af Europa-Parla-
mentet, kan fastslå, at der er en klar fare for, at et medlemsland groft overtræder de grundlæg-
gende værdier, der er nævnt i TEU art. 2. Inden da hører Rådet det berørte medlemsland og kan
efter samme fremgangsmåde rette henstillinger til medlemslandet.
Det Europæiske Råd kan ligeledes ved enstemmighed og på forslag af en tredjedel af medlems-
landene eller Kommissionen og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet
og efter at have op-
fordret dette medlemsland til at fremsætte sine bemærkninger
fastslå, at et medlemsland groft
og vedvarende overtræder værdierne nævnt i TEU art. 2. Hvis en grov og vedvarende overtræ-
delse måtte blive fastslået af Det Europæiske Råd, kan Rådet med kvalificeret flertal beslutte at
suspendere visse af medlemslandets rettigheder, herunder dets stemmeret.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 30. maj 2023 forventes en høringssession om rets-
statssituationen i Polen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
En række medlemslande har løbende udtrykt bekymring over retsstatssituationen i Polen på råds-
møderne og formået at fastholde sagen på dagsordenen. Enkelte lande har været mere tilbagehol-
dende eller har
for ganske fås vedkommende
støttet Polen i sagen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er meget bekymret over retsstatssituationen i Polen og er generelt enig i Kommissio-
nens kritikpunkter af Polens retsreformer. Regeringen har løbende udtrykt sin bekymring i Rådet
og i forbindelse med bilaterale møder med repræsentanter for den polske regering.
5
Rådsmøde nr. 3953 (almindelig anliggender) den 30. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde alm. anliggender 30/5-23
Regeringen finder det afgørende, at alle medlemslande lever op
til EU’s grundlæggende værdier,
herunder
demokrati og retsstatsprincippet. EU’s grundlæggende værdier
er afgørende for legiti-
miteten og effektiviteten af EU-samarbejdet, herunder eksempelvis også hvad angår det indre
marked. Dertil kommer, at danske borgere, lønmodtagere og virksomheder har konkret interesse
i et velfungerende og uafhængigt retsvæsen i Polen.
Regeringen bakker derfor aktivt op om, at man holder artikel 7-proceduren på dagsordenen i Rå-
det for at opretholde det politiske pres, herunder også ved fortsatte høringssessioner.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været skriftligt forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 13. ok-
tober 2022.
6
Rådsmøde nr. 3953 (almindelig anliggender) den 30. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde alm. anliggender 30/5-23
2710897_0007.png
3. Artikel 7-procedure (Ungarn)
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Europa-Parlamentet vedtog ved afstemning den 12. september 2018 at aktivere proceduren i EU-traktatens arti-
kel 7, stk. 1, over for Ungarn. Sagen, som handler om Ungarns efterlevelse af EU’s grundlæggende værdier, be-
handles derfor aktuelt af Rådet (almindelige anliggender). På rådsmødet den 30. maj 2023 forventes en sjette hø-
ringssession af Ungarn.
2. Baggrund
Europa-Parlamentet vedtog den 12. september 2018 at aktivere artikel 7, stk. 1, i Traktaten om
den Europæiske Union (TEU) over for Ungarn ved at sende et begrundet forslag til Rådet. For
beslutningen stemte 448, mens 197 stemte imod. Ungarn blev dermed det andet medlemsland
imod hvilket, der er åbnet en procedure efter TEU artikel 7, stk. 1.
Sagen handler om Ungarns efterlevelse af EU’s grundlæggende
værdier. Europa-Parlamentet har
som baggrund for afstemningen udarbejdet en rapport (”Sargentini-rapporten”; 2017/2131
(INL)), som kritiserer forholdene i Ungarn på en række områder:
- Den måde hvorpå forfatningen og valgsystemet fungerer
- Retsvæsenets uafhængighed
- Korruption og interessekonflikter
- Privatlivets fred og databeskyttelse
- Ytringsfrihed
- Akademisk frihed
- Religionsfrihed
- Foreningsfrihed
- Retten til ligebehandling
- Rettigheder for personer, der tilhører mindretal, herunder romaer og jøder
- Migranters, asylansøgeres og flygtninges grundlæggende rettigheder
- Økonomiske og sociale rettigheder
Første del af proceduren efter artikel 7, stk. 1, er en høringsproces af Ungarn i Rådet (almindelige
anliggender). Fem høringssessioner er blevet gennemført i september og december 2019, juni
2021 samt maj og november 2022. Rådet er desuden blevet orienteret af Kommissionen om sta-
tus på sagen en række gange, senest ved rådsmødet (almindelige anliggender) den 14. december
2021.
Situationen i Ungarn giver fortsat anledning til bekymring. Høringen af Ungarn den. 30. maj fin-
der sted, mens Ungarn gennem reformer forsøger at få adgang til tilbageholdte EU-midler. Tilba-
geholdelsen sker på baggrund af Rådets vedtagelse af passende foranstaltninger mod Ungarn i
medfør af retsstatsmekanismen samt milepælene i den ungarske genopretningsplan. Kommissio-
nen betinger også udbetalingen af midler til ungarske samhørighedsprogrammer med overholdel-
sen af relevante bestemmelser i EU’s charter om grundlæggende rettigheder.
Kommissionen anlagde den 19. december 2022 et traktatbrudssøgsmål ved EU-Domstolen mod
Ungarn med påstand om, at Ungarn har tilsidesat sine EU-retlige forpligtelser ved at vedtage den
7
Rådsmøde nr. 3953 (almindelig anliggender) den 30. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde alm. anliggender 30/5-23
såkaldte ”anti-LGBT+-lov”, som ifølge Kommissionen
diskriminerer mod personer på baggrund
af deres seksuelle orientering og kønsidentitet. Den danske regering har sammen med en række
af ligesindede medlemslande samt Europa-Parlamentet besluttet at intervenere i sagen til støtte
for Kommissionen.
Artikel 7 i Traktaten om Den Europæiske Union
Proceduren i TEU artikel 7, stk. 1, indebærer, at Rådet på begrundet forslag af enten en tredjedel
af medlemslande, Europa-Parlamentet eller Europa-Kommissionen med et flertal på fire-femte-
dele af sine medlemmer (minus det pågældende land, dvs. aktuelt 21 medlemslande), og efter
godkendelse af Europa-Parlamentet, kan fastslå, at der er en klar fare for, at et medlemsland
groft overtræder de værdier, der er nævnt i TEU art. 2. Inden da hører Rådet det berørte med-
lemsland, og Rådet kan efter samme fremgangsmåde rette henstillinger til medlemslandet.
Det Europæiske Råd kan ligeledes ved enstemmighed og på forslag af en tredjedel af medlems-
landene eller Kommissionen og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet
og efter at have op-
fordret dette medlemsland til at fremsætte sine bemærkninger
fastslå, at et medlemsland groft
og vedvarende overtræder værdierne nævnt i TEU art. 2. Hvis en grov og vedvarende overtræ-
delse måtte blive fastslået af Det Europæiske Råd, kan Rådet med kvalificeret flertal beslutte at
suspendere visse af medlemslandets rettigheder, herunder stemmerettigheder.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 30. maj 2023 forventes en høring af Ungarn om de
ovenstående områder.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Proceduren efter artikel 7, stk. 1, er igangsat af Europa-Parlamentet, der den 12. september 2018
vedtog det begrundede forslag til Rådet. Europa-Parlamentet vedtog den 15. september 2022 en
beslutning om proceduren.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
En række medlemslande har løbende udtrykt bekymring over situationen i Ungarn og støtte til
artikel 7-proceduren. Enkelte lande har været mere tilbageholdende eller har
for ganske fås
vedkommende
støttet Ungarn i sagen.
8
Rådsmøde nr. 3953 (almindelig anliggender) den 30. maj 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde alm. anliggender 30/5-23
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er på en række områder meget bekymret over udviklingen i Ungarn og bakker på den
baggrund op om artikel 7-proceduren. Regeringen har også løbende udtrykt bekymring i forbin-
delse med bilaterale møder med repræsentanter for den ungarske regering.
Regeringen finder det afgørende, at alle medlemslande lever op til EU’s grundlæggende værdier,
herunder demokrati og retsstatsprincippet.
EU’s grundlæggende værdier er afgørende for legiti-
miteten og effektiviteten af EU-samarbejdet, herunder eksempelvis også hvad angår det indre
marked.
Regeringen bakker derfor aktivt op om, at man holder artikel 7-proceduren på dagsordenen i Rå-
det for at opretholde det politiske pres, herunder også ved fortsatte høringssessioner. Regeringen
finder det vigtigt, at forholdene i Ungarn vurderes ud fra et solidt og velbelyst grundlag.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været skriftligt forelagt for Folketingets Europaudvalg den 16. november 2022
til orientering.
9