Rådsmøde nr. 3955 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-23, integrationsdelen

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 3955 - RIA Bilag 2
Offentligt

Samlenotat

vedrørende de sager under Udlændinge- og Integrationsministeriets ressort,

der behandles på indenrigsdelen af rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 8. juni 2023

Dagsordenspunkt

15. Schengenområdets generelle tilstand

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter

16. Visumpolitik: monitorering af visumfritagelse

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter

17. Forordning om asyl- og migrationsforvaltning

KOM(2020) 610

= Generel indstilling

18. Asylprocedureforordningen

KOM(2020) 611

= Generel indstilling

19. Ruslands aggression mod Ukraine

KOM dokument foreligger ikke

= Status

s. 28

s. 22

s. 10

s. 6

Side

s. 3

25. maj 2023

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Internationalt udlændingesamarbejde

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2023 - 3041

2307332

Side

1/36

Rådsmøde nr. 3955 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-23, integrationsdelen

20. Den eksterne dimension af migration inklusiv situa-

tionen i Tunesien

KOM dokument foreligger ikke

= Status

s. 33

Side

2/36

Rådsmøde nr. 3955 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-23, integrationsdelen

15. Schengenområdets generelle tilstand - Schengenområdets funktion

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter

Nyt notat

1. Resumé

Det svenske formandskab forventes forud for rådsmødet at udsende et drøf-

telsesdokument om Schengenområdets generelle tilstand. Det forventes her-

udover, at Kommissionen vil gennemgå den nye Schengenstatusrapport, som

blev vedtaget den 16. maj 2023. Kommissionens rapport fokuserer bl.a. sær-

ligt på spørgsmålet om midlertidig genindførelse af intern grænsekontrol

samt Kommissionens prioritet vedr. fuld anvendelse af Schengenreglerne i

Bulgarien og Rumænien. På baggrund af drøftelsen ventes indledt en proces

med identificering af prioriteter for Schengenområdet over det kommende år

(Schengencyklus). Fra dansk side støttes generelt målsætningen om mere po-

litisk styring af Schengensamarbejdet gennem drøftelser i

”Schengenrådet”,

herunder drøftelser af Schengenområdets aktuelle funktion. Sagen rejser ikke

spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet, retsforbeholdet, gældende dansk

ret og har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-

ser.

2. Baggrund

I første halvdel af 2022 opnåedes opbakning til at betegne den del af rådsmø-

det (retlige og indre anliggender), der behandler Schengen-relaterede sager,

for ”Schengenrådet” (’Schengen Council’). Formålet

var at øge politisk fokus

på og styring af Schengensamarbejdet. Med den såkaldte Schengenstatusrap-

port fra maj 2022 har Kommissionen samtidig lanceret et koncept med etårige

såkaldte Schengencyklusser, hvor der hvert år opstilles prioriteter for Schen-

gensamarbejdet. Der har foreløbigt været afholdt møder i Schengenrådet ved

rådsmøderne (retlige og indre anliggender) i marts, juni, oktober og december

2022 samt marts 2023. Under daværende fransk formandskab introduceredes

også et såkaldt Schengen-barometer med data om status på centrale områder

vedrørende bl.a. situationen ved de ydre grænser og intern sikkerhed inden

for Scengenområdet.

3. Formål og indhold

Det forventes, at det svenske formandskab vil strukturere drøftelsen af Schen-

genområdets generelle tilstand på baggrund af forventet nyt Schengenbaro-

meter, som bl.a. forventes at indeholde data om situationen ved de ydre og

indre grænser og intern sikkerhed sammen med et drøftelsesdokument.

Side

3/36

Rådsmøde nr. 3955 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-23, integrationsdelen

Kommissionen har den 16. maj 2023 vedtaget en ny Schengenstatusrapport.

Denne forventes at indgå i drøftelserne under rådsmødet.

Kommissionen opstiller i Schengenstatusrapporten følgende prioriteter for

Kommissionen i den kommende Schengencyklus:

- Styrke de eksisterende værktøjer samt forsyne Schengenrådet med de

nødvendige rammer for mere politisk styring af Schengen

- Yderligere styrkelse af EU's ydre grænser

- Fastholde fokus på mere effektivt tilbagesendelse

- Forbedre den interne sikkerhed i Schengen, herunder bekæmpe orga-

niseret kriminalitet og narkotikasmugling

- Fortsat fokus på udvidelsen af Schengen ved rådsafgørelser om fuld

anvendelse af Schengenreglerne i Rumænien og Bulgarien inden ud-

gangen af 2023

- Udfasning af intern grænsekontrol og implementering af alternative

foranstaltninger

- En mere strategisk og politisk anvendelse af visumregelsættet

Det fremgår af rapporten, at Kommissionen i medfør af Schengengrænseko-

deks artikel 27 vil iværksætte en formel konsultationsproces med de lande

(Danmark, Frankrig, Norge, Sverige, Tyskland og Østrig), som har genindført

grænsekontrol.

På baggrund af drøftelserne i Schengenrådet ventes der inden for rammerne

af en ny Schengencyklus på kommende møder i Schengenrådet at skulle drøf-

tes prioriteter for Schengensamarbejdet for det kommende år. Det skønnes, at

det svenske formandskab på rådsmødet vil fokusere på følgende drøftelses-

punkter:

Kommissionens Schengenstatusrapport 2023

Aftale om et begrænset antal områder i Schengenstatusrapporten

2023, hvor der vurderes behov for særligt fokus

Enighed om vejen frem for områder under Schengenrådets cyklus

2023/24

Det svenske formandskab ventes at fremhæve tre prioriteter med behov for

særligt fokus, herunder:

1. Mere politisk styring af Schengenområdet

2. Forbedre effektiviteten af tilbagesendelse

3. Styrke retshåndhævelsessamarbejdet for bekæmpelse af ulovlig nar-

kotikasmugling

Primo 2024 ventes Kommissionen at indkalde til nyt møde i det såkaldte

Schengen Forum, der blev lanceret i forbindelse med fremsætteles af forslaget

til migrations- og asylpagten i 2020. Ved møderne i Schengen Forum deltager

repræsentanter fra Europa-Parlamentet og civilsamfundsorganisationer med

Side

4/36

Rådsmøde nr. 3955 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-23, integrationsdelen

henblik på at tilvejebringe et stærkere Schengensamarbejde ved at gøre status

over resultater på initiativer samt identificere udfordringer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- el-

ler erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejde (SPAIS) den 15. maj 2023

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter målsætningen om mere politisk styring af Schengensam-

arbejdet, herunder drøftelser af Schengenområdets aktuelle funktion i Rådet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev d. 24. februar 2022 orienteret om oprettelsen

’Schengenrådet’

inden for rammerne af rådsmødeformationen (retlige og

indre anliggender). Udvalget er tillige blevet orienteret i forbindelse med de

planlagte drøftelser af Schengenområdets generelle tilstand på rådsmøderne

(retlige og indre anliggender) d. 9.-10. juni 2022, d. 13.-14. oktober 2022 d.

8.-9. december 2022 og d. 3. marts 2023.

Side

5/36

Rådsmøde nr. 3955 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-23, integrationsdelen

16. Visumpolitik: monitorering af visumfritagelse

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter

Revideret notat. Ændringer er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Det svenske formandskab forventes at lægge op til en drøftelse af monitore-

ring af tredjelandes visumfritagelse og revision af den nuværende visumsu-

spensionsmekanisme. Drøftelserne forventes at tage udgangspunkt i en rap-

port fra EU-Kommissionen om fordele og ulemper ved visumfritagelse, som

er udarbejdet på baggrund af drøftelserne om

fremtiden for EU’s visumpoli-

tik ved rådsmødet i marts 2023. Suspensionsmekanismen har vist sig at være

langsommelig og besværlig at bringe i anvendelse i praksis. Dette har bety-

det, at EU’s mulighed for hurtigt at reagere i situationer, hvor visumfritagel-

sen for et tredjeland har medført risiko for irregulær migration eller trusler

mod den indre sikkerhed, ikke udgør en tilstrækkelig beskyttelse mod misbrug

af visumfritagelse. Det forventes, at drøftelserne vil fokusere på tiltag, der

kan effektivisere suspensionsmekanismen og styrke monitoreringen af tredje-

landes visumfritagelse. Regeringen støtter formandskabets forslag om at re-

videre den nuværende mekanisme. Nærværende dagsordenspunkt rejser ikke

spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet, retsforbeholdet, gældende dansk

ret og har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-

ser.

2. Baggrund

I 2013 blev der indført en mekanisme til suspension af EU’s aftale om visum-

fritagelse med et tredjeland i visumforordningens artikel 8 (suspensionsme-

kanismen). Mekanismen giver EU mulighed for midlertidig at suspendere vi-

sumfritagelsen for et tredjeland i tilfælde af en betydelig stigning i den irre-

gulære migration.

Europa-Parlamentet og Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog i 2017 en

revideret suspensionsmekanisme med henblik på at styrke mekanismen og

gøre det muligt at reagere hurtigere, når visumfritagelse for et tredjeland med-

fører risiko for irregulær migration eller trusler mod den indre sikkerhed. Su-

spension kan udløses ved meddelelse fra en medlemsstat eller af Kommissi-

onen. Kommissionen skal vedtage en midlertidig suspension af visumfrita-

gelsen i en periode på 9 måneder for visse persongrupper med henvisning til

relevante typer af rejsedokumenter og eventuelt yderligere kriterier. I denne

periode skal Kommissionen indlede en dialog med det pågældende land mhp.

at forbedre forholdene. Hvis forholdene ikke forbedres, skal Kommissionen

Side

6/36

Rådsmøde nr. 3955 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-23, integrationsdelen

senest to måneder før udløbet af de 9 måneder vedtage en midlertidig suspen-

sion af visumfritagelsen i en yderligere periode på 18 måneder for

alle

bor-

gere fra det pågældende land. Hvis forholdene efter denne periode fortsat ikke

er forbedret, kan Kommissionen fremsætte forslag om, at visumfritagelsen

for det pågældende land ophæves permanent.

Suspensionsmekanismen kan aktiveres, hvis visumfritagelsen for statsbor-

gere fra et tredjeland medfører et eller flere af følgende forhold:

−

en væsentlig stigning (over 50 %) i antallet af statsborgere fra et tred-

jeland med visumfritagelse, som nægtes indrejse eller opholder sig på

medlemsstatens område uden at have ret til det

−

en væsentlig stigning (over 50 %) i antallet af asylansøgninger fra

statsborgere fra et tredjeland, hvor anerkendelsesprocenten er lav (3-

4 %)

−

en svækkelse af samarbejdet om tilbagetagelse med tredjelandet

−

en stigning i risikoen for eller overhængende trussel mod den offent-

lige orden eller den indre sikkerhed i medlemsstaterne, navnlig en væ-

sentlig stigning i alvorlige strafbare handlinger.

Suspensionsmekanismen er blevet anvendt to gange, først i forhold til Alba-

nien i 2019 og senest i forhold til Vanuatu i 2022. Mekanismen har dog kun i

ét tilfælde ført til generel suspension af visumfritagelse. Rådet vedtog således

i 2022 en suspension af visumfritagelsen for Vanuatu, idet landet udstedte

statsborgerskab til tredjelandsstatsborgere til gengæld for investering (de så-

kaldte

’investor

citizenship schemes’). Dette medførte en øget sikkerhedsri-

siko i EU, da personer registreret i Interpol kunne

”købe sig” til statsborger-

skab i Vanuatu og herefter opnå fri indrejse i EU uden om

EU’s

visumregler.

EU har oplevet flere eksempler på negative følger af tredjelandes visumfrita-

gelse til EU. Dette gælder især for landene på Vestbalkan, der i stigende grad

har bidraget til massiv irregulær migration til EU via navnlig Serbien til sær-

ligt Østrig. Processen med at aktivere mekanismen er lang og besværlig og

anses ikke for en tilstrækkelig beskyttelse mod misbrug af visumfritagelse.

Derudover er der blevet fremhævet en asymmetri mellem kriterierne for at

opnå visumfritagelse og mulighederne for at suspendere visumfritagelsen.

På rådsmødet for retlige og indre anliggender den 9. marts 2023 var der enig-

hed blandt medlemsstaterne om, at der er behov for en mere strategisk drøf-

telse af visum. Der var i den forbindelse enighed om at se på kriterierne for

tildeling af visumfritagelse samt revision af suspensionsmekanismen. EU-

Side

7/36

Rådsmøde nr. 3955 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-23, integrationsdelen

Kommissionen har efterfølgende været i færd med at udarbejde en omfattende

rapport, der fokuserer på fordele og ulemper ved visumfritagelse, heriblandt

investor citizenship schemes og tilpasning til EU’s visumregler. Rapporten

forventes at blive vedtaget af EU-Kommissionen den 24. maj 2023. Rappor-

tens indhold forventes at blive drøftet på rådsmødet den 8. juni 2023.

3. Formål og indhold

Formandskabet og en række medlemslande ønsker, at EU skal kunne reagere

hurtigere og mere effektivt, når visumfritagelse for tredjelande misbruges.

Formandskabet har oplyst, at de ønsker en drøftelse af, hvornår suspensions-

mekanismen kan aktiveres og indførelse af kortere tidsfrister mhp. en hurti-

gere proces og dermed mulighed for hurtigere reaktion på udfordringer for

Schengenområdet i relation til tredjelandes visumfritagelse. Det forventes, at

drøftelserne vil fokusere på en generel drøftelse af, hvilke tiltag der vil kunne

effektivisere suspensionsmekanismen, og at der særligt vil være fokus på

tredjelandes visumtilpasning til EU’s visumregler

i lyset af den manglende

tilpasning blandt landene på Vestbalkan, der i stigende grad

–

særligt 2022

–

har bidraget til massiv irregulær migration til EU via navnlig Serbien til sær-

ligt Østrig. EU har bl.a. på en ministerkonference om retlige og indre anlig-

gender mellem EU og Vestbalkan den 3.-4. november 2022 lagt pres på Ser-

bien og andre

lande på Vestbalkan for at få dem til at tilpasse sig EU’s visum-

regler. Serbien har i de seneste måneder indført visumpligt for bl.a. Indien,

Burundi og Tunesien.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- el-

ler erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejde (SPAIS) den 15. maj 2023

Side

8/36

Rådsmøde nr. 3955 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-23, integrationsdelen

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generelt stor opbakning blandt medlemslandene til en revision

af suspensionsmekanismen med det formål at styrke mekanismen og gøre en

suspensionsproces hurtigere og mere effektiv.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser generelt positivt på overvejelserne om øget monitorering af

tredjelandes visumfritagelse samt at revidere den nuværende suspensionsme-

kanisme med det formål at vurdere mekanismens effektivitet og sikre mod

misbrug af EU’s visumfritagelsespolitik. EU skal kunne reagere hurtigt og

effektivt, når reglerne for visumfritagelse misbruges.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 3. marts

2023 forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9. marts 2023.

Side

9/36

Rådsmøde nr. 3955 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-23, integrationsdelen

17. Forordning om asyl- og migrationsforvaltning

KOM(2020) 610

= Generel indstilling

Revideret notat. Ændringer er markeret med en streg i margenen.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

1. Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til forordning om asyl- og migrationsfor-

valtning. Formålet med forslaget er at fastlægge en fælles ramme for asyl- og

migrationsforvaltning på EU-niveau. Dette sker med baggrund i overordnede

principper om solidaritet og ansvarsfordeling. Forslaget ophæver og erstat-

ter Dublinforordningen og indeholder bestemmelser, der skal sikre en effektiv

ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne i henhold til Dublin-mekanismen.

Ansvarskriterierne udvides samtidig med, at procedurerne for ansvarsfast-

læggelsen effektiviseres. Forslaget indeholder derudover bestemmelser om

en ny solidaritetsmekanisme, der består af forskellige foranstaltninger, og

hvor medlemsstaterne kan vælge, med hvilken foranstaltning de vil bidrage

og på den måde yde hinanden bistand. Nærhedsprincippet vurderes opfyldt.

Forslaget er omfattet af Danmarks retsforbehold. Danmark deltager imidler-

tid i Dublin-samarbejdet på mellemstatsligt grundlag via en parallelaftale.

Da dele af det fremsatte forslag udgør en ændring af Dublin-forordningen,

vil Danmark skulle give Europa-Kommissionen meddelelse om, hvorvidt

Danmark ønsker at gennemføre disse dele af forordningen i dansk ret inden

for 30 dage efter vedtagelsen. Det forventes, at forordning om asyl- og mi-

grationsforvaltning skal drøftes til rådsmødet med henblik på at opnå enighed

om rådsmandatet, således, at forhandlingerne med Europa-Parlamentet kan

begynde.

2. Baggrund

Kommissionen har den 23. september 2020 fremsat forslag til Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning om asylforvaltning og migrationsstyring (for-

ordning om asyl- og migrationsforvaltning). Forslaget er fremsat med hjem-

mel i TEUF artikel 78, stk. 2, litra e, om kriterier og procedurer til bestem-

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF),

tredje del, afsnit V. Ifølge protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge protokollen er ingen af

de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke

finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).Danmark har imidlertid en parallelaftale i forhold til den

gældende Dublin-forordning, der giver Danmark ret til fortsat at være tilsluttet retsakten med ændringer på

mellemstatsligt grundlag,såfremt Danmark inden 30 dage efter vedtagelsen giver meddelelse til Kommissio-

nen om, at man vil gennemføre indholdet af ændringerne i national lovgivning, jf. parallelaftalens artikel 3,

stk. 2. Hvis Danmark beslutter ikke at gennemføre sådanne ændringer, følger det af parallelaftalens artikel 3,

stk. 7, at aftalen som udgangspunkt betragtes som opsagt.

Side

10/36

Rådsmøde nr. 3955 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-23, integrationsdelen

melse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøg-

ning om asyl eller subsidiær beskyttelse og artikel 79, stk. 2, litra c, om ulov-

lig indvandring og ulovligt ophold, herunder udsendelse og repatriering af

personer med ulovligt ophold.

Kommissionens forslag ophæver og erstatter Dublin-forordningen. Forslaget

indeholder blandt andet en række ændringer til de ansvarskriterier, der i den

gældende Dublin-forordning fastlægger, hvilken medlemsstat der er ansvarlig

for behandlingen af en asylansøgning. Blandt andet lægges der i forslaget op

til, at definitionen af familiemedlemmer udvides til også at inkludere sø-

skende og familierelationer, der er etableret efter udrejsen fra hjemlandet,

men inden indrejsen i en medlemsstat.

Ovenstående udvidelse af ansvarskriterier i del III om kriterier for mekanis-

mer til fastlæggelse af den ansvarlige medlemsstat anses

–

sammen med afsnit

V og VII om generelle bestemmelser og overgangs- og slutbestemmelser

–

ifølge forslaget som en ændring af Dublin-forordningen i den danske paral-

lelaftales forstand. Danmark vil inden 30 dage efter en evt. vedtagelse skulle

meddele Kommissionen, om Danmark ønsker at gennemføre de pågældende

ændringer i dansk lovgivning og dermed være bundet på mellemstatsligt

grundlag.

For så vidt angår den del af forslaget, der omhandler obligatorisk solidaritet,

herunder bl.a. omfordeling af asylansøgere, fremgår det af forslaget, at denne

del er omfattet af det danske retsforbehold. Det fremgår endvidere af forsla-

get, at den del, der vedrører en solidaritetsmekanisme, ikke anses som en æn-

dring af Dublinforordningen, som Danmark deltager i gennem en parallelaf-

tale og heller ikke som en udbygning af Schengen-reglerne. Danmark vil der-

for ifølge forslaget hverken kunne tilslutte sig en sådan ordning via Schengen-

teknikaliteten eller via Dublin- og Eurodac-parallelaftalen.

Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF

artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Europa-Parla-

mentet træffer afgørelse ved simpelt flertal.

Forslaget er fremsat som led i Kommissionens pakke af lovforslag samt andre

initiativer til en reform af det fælles europæiske asyl- og migrationssystem

også kaldet EU's migrations- og asylpagt. Det forventes, at forordning om

asyl- og migrationsforvaltning skal drøftes til rådsmødet med henblik på at

opnå enighed om en generel indstilling således, at forhandlingerne med Eu-

ropa-Parlamentet kan begynde.

3. Formål og indhold

Forslaget har overordnet til formål at styrke effektiviteten af det fælles euro-

pæiske asylsystem og sikre en mere integreret tilgang til asyl- og migrations-

forvaltning. Derudover har forslaget

–

sammen med resten af migrations- og

asylpagten

–

til formål at skabe en fælles ramme for en balance mellem ansvar

Side

11/36

Rådsmøde nr. 3955 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-23, integrationsdelen

og solidaritet i det europæiske asyl- og migrationssystem, således at alle lande

løfter deres rimelige andel.

Forslaget tager nærmere bestemt sigte på at etablere en fælles ramme, der

grundfæster principperne om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling mellem

medlemsstaterne. Med henblik på bedre at kunne håndtere migrationspres,

foreslås en solidaritetsmekanisme vedrørende omfordeling, tilbagesendelses-

sponsorater og kapacitetsopbygningsbidrag til medlemsstater under pres samt

etablering af en særlig solidaritetsmekanisme for personer, der ankommer ef-

ter eftersøgnings- og redningsaktioner på havet. Hertil kommer støtte til tred-

jelande, hvorfra eller hvorigennem medlemsstater oplever migrationspres.

De gældende kriterier i Dublin-forordningen for, hvilken medlemsstat der er

ansvarlig for at behandle en asylansøgning, er i alt væsentlighed bevaret i

forslaget. Forslaget indeholder dog en udvidelse af definitionen af familiebe-

grebet, herunder ved tilføjelsen af søskende samt familie dannet efter udrejsen

af hjemlandet som grundlag for en Dublin-overførsel. Udvidelsen af familie-

begrebet forventes af Kommissionen også at være med til at begrænse risi-

koen for sekundær bevægelse.

Forslaget indeholder endvidere et nyt kriterium som grundlag for Dublin-

overførsel, der gør sig gældende, når en asylansøger har et eksamensbevis

eller et kvalifikationsbevis udstedt af en uddannelsesinstitution.

Der fastsættes med forslaget kortere frister for proceduren for fastlæggelse af,

hvilken medlemsstat der er ansvarlig for asylsagsbehandlingen. En sådan pro-

cessuel ændring vil medvirke til at effektivisere Dublin-processen i sin helhed

og dermed sikre ansøgerne hurtigere adgang til at få deres asylsag behandlet.

Der foreslås endvidere en række ændringer for at strømline og styrke ansvars-

fastlæggelsen som følge af udstedelse af visum, opholdstilladelse og på bag-

grund af ulovlig indrejse. Disse ansvarskriterier styrkes ved at udvide perio-

den for ansvarets ophør.

Principperne om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling mellem medlemssta-

terne

Forslaget udstikker en fælles ramme, som fungerer som retningslinje for im-

plementering af migrationsstyring og sikring af principperne om solidaritet

og ansvarsfordeling. Målet er at sikre en samlet og mere integreret tilgang til

asyl- og migrationsforvaltning, herunder partnerskaber med tredjelande langs

migrationsruterne, fælles visumpolitik, integreret grænseforvaltning, adgang

til modtageforhold, fælles regler om tilbagesendelse mv. Desuden skal med-

lemsstaterne indføre nationale strategier til at sikre tilstrækkelig kapacitet til

at gennemføre et effektivt asyl- og migrationsforvaltningssystem i overens-

stemmelse med de overordnede principper. Forslaget fastlægger også, at

Side

12/36

Rådsmøde nr. 3955 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-23, integrationsdelen

Kommissionen hvert år vil offentliggøre en rapport om migrationsstyring,

som indeholder prognoser for udviklingen i migrationssituationen for således

at give mulighed for at reagere rettidigt på migrationstendenser og sikre den

fælles ramme.

Solidaritetsmekanismen

Med forslaget foreslås en fleksibel solidaritetsmekanisme, hvor medlemssta-

ter kan vælge, om de vil yde bidrag gennem omfordeling, tilbagesendelses-

sponsorater eller bidrage gennem kapacitetsopbygning og lignende. Bidrag

beregnes på grundlag af en fordelingsnøgle baseret på 50 % af BNP og 50 %

af befolkningen. Det foreslåede anvendelsesområde for omfordeling er ansø-

gere om international beskyttelse, der ikke er omfattet af den grænseproce-

dure, der foreslås i det samtidigt fremlagte forslag til asylprocedureforordnin-

gen, samt personer, der er blevet tildelt international beskyttelse inden for de

seneste tre år forud for Kommissionens vedtagelse af en gennemførelsesrets-

akt om solidaritet i den konkrete situation. Et tilbagesendelsessponsorat inde-

bærer, at en medlemsstat forpligter sig til at støtte medlemsstaten, som er un-

der pres, til at tilbagesende individuelt identificerede tredjelandsstatsborgere

med ulovligt ophold. Støtten, som ydes i den modtagende medlemsstat, kunne

være i form af tilbagesendelses- og reintegrationsrådgivning, brug af natio-

nale reintegrationsprogrammer, bistand med identifikation, fremskaffelse af

rejsedokumenter, organiseringen af den praktiske hjemrejse eller ved at fore-

stå eller støtte dialogen med det pågældende tredjeland, hvortil udlændingen

skal hjemsendes. Hvis tilbagesendelsen ikke lykkes indenfor 8 måneder,

overføres tredjelandsstatsborgeren til den bidragydende medlemsstat, hvor

tilbagesendelsesbestræbelserne fortsætter. Endelig er der også mulighed for

at bidrage til foranstaltninger, der har til formål at styrke den solidaritetsmod-

tagende medlemsstats kapacitet inden for asyl-, modtagelses-, tilbagesendel-

sesområdet samt inden for den eksterne dimension i form af investeringer, der

skal modvirke irregulær migration mod denne medlemsstat.

Ydermere angiver forslaget, hvornår solidaritetsmekanismen aktiveres, hvil-

ket som udgangspunkt sker i tilfælde, hvor en medlemsstat er under pres. For-

slaget indeholder en procedure, der skal følges fra en medlemsstat underretter

Kommissionen om, at de er eller er i risiko for at være under pres, til Kom-

missionen vurderer solidaritetsbehov, til de enkelte medlemsstater melder de-

res solidaritetsbidrag ind i en solidaritetsresponsplan, og endeligt til Kommis-

sionen vedtager en gennemførelsesretsakt om de solidaritetsforanstaltninger,

der skal træffes af de enkelte medlemsstater til fordel for den solidaritetsmod-

tagende medlemsstat.

I de tilfælde hvor de indkomne solidaritetsbidrag ikke opfylder de behov, som

anses for nødvendige, indkalder Kommissionen til et solidaritetsforum, hvor

medlemsstaterne opfordres til at justere typen af deres solidaritetsbidrag. På

baggrund heraf vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt om solida-

ritetsbidrag, men har desuden mulighed for at foretage justeringer i tilfælde

af, at de samlede bidrag ikke er tilstrækkelige. Justeringen beregnes således,

Side

13/36

Rådsmøde nr. 3955 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-23, integrationsdelen

at de medlemsstater, der har meddelt solidaritetsbidrag, skal dække 50% af

deres andel, beregnet i henhold til fordelingsnøglen, gennem omfordeling el-

ler tilbagesendelsessponsorater eller en kombination heraf.

Forslaget lægger også op til, at en medlemsstat til enhver tid kan yde frivillig

solidaritetsstøtte til en anden medlemsstat, hvilket i tilfælde af migrationspres

vil blive fratrukket støtten, der beregnes i Kommissionens foranstaltninger i

henhold til gennemførelsesretsakten.

Endelig fastsætter forslaget nærmere procedurer og forpligtelser i forbindelse

med omfordeling og tilbagesendelsessponsorater. Det fastsættes blandt andet,

at den solidaritetsmodtagende medlemsstat skal sikre sig, at der ikke er nogen

rimelig grund til at anse den pågældende person for at udgøre en trussel mod

den nationale sikkerhed eller den offentlige orden i den pågældende medlems-

stat. Der fastsættes desuden et finansielt bidrag på 10.000 EURO per omfor-

delt person (12.000 for uledsagede mindreårige) samt et finansielt bidrag på

500 EURO til at dække overførselsomkostningerne i forbindelse med omfor-

delingen.

Solidaritetsmekanisme i forbindelse med eftersøgnings- og redningsaktioner

Forslaget indeholder desuden særlige procedurer for solidaritet i forbindelse

med eftersøgnings- og redningsaktioner på havet. Solidaritetsmekanismen

bygger i disse situationer på en årlig migrationsrapport udarbejdet af Kom-

missionen og på etableringen af en særlig solidaritetspulje med det formål at

yde støtte til medlemsstater, hvori der foretages ilandsætninger i forbindelse

med eftersøgnings- og redningsaktioner på havet. Hvis solidaritetspuljen ikke

er tilstrækkelig, kan Kommissionen indkalde til et solidaritetsforum, hvori

medlemsstaterne opfordres til at justere deres solidaritetsbidrag. I tilfælde af

at de indkomne solidaritetsbidrag ikke er tilstrækkelige, kan Kommissionen

vedtage en gennemførelsesretsakt, som justerer bidragene. Justeringen bereg-

nes således, at de medlemsstater, der har meddelt solidaritetsbidrag, skal

dække 50% af deres andel, beregnet i henhold til fordelingsnøglen, gennem

omfordeling eller tilbagesendelsessponsorater eller en kombination heraf. En-

delig tildeles EU’s Asylagentur

den rolle at underrette Kommissionen og

medlemsstaterne hvis 80% af solidaritetspuljen er opbrugt for så vidt angår

en eller flere af de tilgodesete medlemsstater med henblik på en indkaldelse

af nyt solidaritetsforum og senere ændring af den allerede vedtagne gennem-

førelsesretsakt.

I det følgende redegøres for den del af forslaget, som udgør en ændring af

Dublin-mekanismen, og som Danmark har mulighed for 30 dage efter en evt.

vedtagelse at meddele Kommissionen om Danmark ønsker at gennemføre og

dermed være bundet på mellemstatsligt grundlag.

Udvidelse af definitionen af familiemedlemmer

Definitionen af familiemedlemmer som grundlag for en Dublin-overførsel,

foreslås udvidet til også at omfatte ansøgerens søskende og familierelationer,

Side

14/36

Rådsmøde nr. 3955 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-23, integrationsdelen

der er etableret efter, at ansøgeren forlod sit oprindelsesland, men inden den

pågældende ankom til den ansvarlige medlemsstats område.

Tilføjelse af kriterium om uddannelse

Forslaget indeholder et nyt kriterium, der vil kunne danne grundlag for en

Dublin-overførsel. Dette er tilfældet, såfremt en ansøger har et eksamensbe-

vis, der er udstedt ved en uddannelsesinstitution i en medlemsstat, eller hvis

ansøgeren har opnået kvalifikationer ved denne uddannelsesinstitution. Kri-

teriet er gældende såfremt en udlænding søger om asyl efter at have forladt

medlemsstaternes område, efter afslutningen af studierne. Såfremt en person

har tilknytning til mere end én medlemsstat på denne baggrund, er det den

medlemsstat, hvortil personen har den længste tidsmæssige tilknytning i form

at dette studie, der er ansvarlig for behandlingen af ansøgningen. Skulle disse

tidsmæssige udstrækninger være den samme, vil den medlemsstat som ansø-

geren senest har haft tilknytning til på denne baggrund være ansvarlig.

Ændring af de tidsmæssige kriterier for ansvarsfastlæggelse

Der lægges med forslaget op til at øge den tidsmæssige udstrækning af med-

lemsstaternes ansvar som følge af ulovlig indrejse, indrejse på baggrund af

visum og på baggrund af et udstedt opholdsdokument.

Den tidsmæssige udstrækning af ansvaret udvides således, at en medlemsstat

vil være ansvarlig for behandling af en asylsag i en periode på tre år, efter en

udlænding er indrejst ulovligt fra et tredjeland. Det samme gør sig gældende

i en periode på 3 år efter udløbet af et udstedt opholdsdokument eller et visum.

De nuværende tidsmæssige kriterier for fastlæggelse af ansvar er 12 måneder

efter ulovlig indrejse, 2 år efter udløbet af et opholdsdokument og 6 måneder

efter udløb af et visum.

Ansvarsophør, når ansøgeren forlader EU's område er i dag en del af de gæl-

dende Dublin-regler, men dette ansvarskriterium er ikke medtaget i dette for-

slag. Kommissionen har i deres forslag hertil bemærket, at dette ansvarskri-

terium har vist sig at være kompliceret at anvende i praksis som følge af van-

skeligheder ved at skulle fremlægge de nødvendige beviser.

Kortere frister for fremsættelse af og svar på anmodninger om overtagelse

Fristen for fremsendelse af en anmodning om overtagelse ændres fra tre må-

neder til to. Hvis en anmodning fremsættes som følge af en registrering i fin-

geraftryksdatabasen, Eurodac, skal fremsendelse af anmodningen ske senest

en måned efter hittet og ikke efter de nuværende to måneder. Hvis der er tale

om en uledsaget mindreårig, kan disse frister fraviges, hvis det er i barnets

tarv.

Fristen for den anmodede medlemsstats svar på en anmodning om overtagelse

ændres fra to måneder til en måned efter modtagelse af anmodningen. Fristen

for et hurtigt svar ændres fra en måned til to uger.

Side

15/36

Rådsmøde nr. 3955 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-23, integrationsdelen

Ændring af proceduren for tilbagetagelse

Det foreslås med nærværende forslag, at der skal fremsendes en meddelelse

om tilbagetagelse senest to uger efter et hit i Eurodac. Denne procedure æn-

drer karakter således, at der nu skal fremsendes en meddelelse herom i stedet

for fremsættelse af en anmodning. Den medlemsstat, der underrettes, skal be-

kræfte modtagelse inden for en uge, medmindre medlemsstaten inden for

samme frist kan bevise, at dennes ansvar er ophørt.

Denne ændring om meddelelse om ansvar skal således afløse de gældende

anmodninger om tilbagetagelse, hvor fristerne er hhv. to måneder, når den

fremsættes på baggrund af et hit i Eurodac, og tre måneder, når anmodningen

fremsættes på baggrund af andre indicier end oplysninger fra Eurodac.

Proceduremæssige garantier

En medlemsstat skal træffe afgørelse senest en uge efter, at den ansvarlige

medlemsstat er fastlagt. Ansøgeren skal straks meddeles herom skriftligt.

Ansøgeren har en frist på to uger efter meddelelsen til at påklage afgørelsen

til en appelinstans. Dette er en ændring fra det gældende skøn, der er tillagt

medlemsstaterne på nuværende tidspunkt, til at fastsætte en rimelig frist til

påklage. Samtidig defineres det ved nærværende forslag, at prøvelsen af kla-

gen begrænses til en vurdering af, hvorvidt overførsel vil medføre en reel ri-

siko for umenneskelig eller nedværdigende behandling samt til den materielle

vurdering af opfyldelsen af nærmere bestemte ansvarsbestemmelser.

Når en ansøger er frihedsberøvet med henblik på at sikre en overførselspro-

cedure, må fristen for at fremsætte en anmodning om overtagelse eller frem-

sende en meddelelse om tilbagetagelse ikke overstige to uger fra tidspunktet

for registreringen af ansøgningen. Hvis en person frihedsberøves senere end

registreringen af ansøgningen, må fristen for at fremsætte en anmodning om

overtagelse eller fremsende en meddelelse om tilbagetagelse ikke overstige

en uge fra det tidspunkt, hvor personen blev frihedsberøvet. Dette forslag æn-

drer den gældende frist på en måned.

Svar på sådanne anmodninger skal gives senest en uge fra modtagelsen af

samme. Denne frist indskrænkes fra de gældende to uger.

Efter de gældende regler skal overførsel af en person, som er frihedsberøvet,

finde sted så hurtigt, som det er praktisk muligt, og senest seks uger efter

accept fra den modtagende medlemsstat eller fra det tidspunkt, hvor en op-

sættende virkning ikke længere er virksom. Frihedsberøvelse kan ikke opret-

holdes ud over seks uger. Hvis overførsel ikke kan gennemføres inden for

seks uger, skal vedkommende løslades. Med den foreslåede ordning nedsæt-

tes fristen for frihedsberøvelse fra seks til fire uger.

Overførsel skal efter de nugældende regler som udgangspunkt ske inden for

seks måneder efter accept af endelig afgørelse, medmindre den pågældende

Side

16/36

Rådsmøde nr. 3955 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-23, integrationsdelen

er fængslet eller forsvinder. Efter de gældende regler ophører ansvaret for en

ansøger, der er fængslet et år efter ansvarsfastlæggelsen og for en ansøger,

der forsvinder 18 måneder efter ansvarsfastlæggelsen. Efter udløbet af disse

frister vil den anmodende medlemsstat blive ansvarlig.

Efter nærværende forslag kan fristen på seks måneder sættes i bero, såfremt

den pågældende forsvinder. Den anmodende medlemsstat skal meddele den

ansvarlige medlemsstat dette. Når den pågældende igen dukker op i den an-

modende medlemsstat, begynder fristen at løbe på ny.

Fristen for at svare på en anden medlemsstats anmodning om oplysninger fo-

reslås nedsat fra fem til tre uger.

Forhandlingssituationen

Forslaget til forordning om asyl- og migrationsforvaltning er siden starten af

2023 blevet forhandlet sideløbende med forslaget til en ny asylprocedurefor-

ordning for at skabe den rette balance mellem ansvar og solidaritet i begge

forordninger. Med henblik på at finde et kompromis, har særligt ansvarskri-

terierne i forslaget til asyl- og migrationsforordningen være genstand for

mange ændringsforslag, særligt i forhold til tidsfristerne, hvor man endnu

ikke er landet på et endeligt kompromis. Det samme gør sig gældende i for-

hold til udvidelse af ansvaret til at omfatte søskende til herboende samt for

ansvar for medlemsstater, der tidligere har udstedt eksamensbeviser til asyl-

ansøgeren.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Under en plenarforsamling torsdag den 20. april 2023 blev Europa-Parlamen-

tet enige om at indlede drøftelser med EU's medlemsstater om bl.a. forslaget

til asyl- og migrationsforvaltningsforordningen. Forhandlingsmandatet for

asyl- og migrationsforvaltningsforordningen blev støttet af Europa-Parlamen-

tets medlemmer med 413 stemmer for, 142 imod og 20 hverken for eller imod.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har formuleret formålet med forslaget således

”Ifølge afsnit V i TEUF om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed

har Den Europæiske Union visse beføjelser på dette område. Disse beføjelser

skal udøves i henhold til artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union, dvs.

hvis og i det omfang målene for den påtænkte foranstaltning ikke i tilstrække-

lig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men på grund af den påtænkte for-

anstaltnings omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-plan.

Dette forslag strømliner de nuværende regler i forordning (EU) nr. 604/2013

og har til formål at sikre en korrekt anvendelse af disse regler, hvilket vil

begrænse tredjelandsstatsborgeres ulovlige bevægelser mellem medlemssta-

terne, som i sagens natur er grænseoverskridende. Det kræver en indsats på

EU-plan at nå disse mål, da de i sagens natur er grænseoverskridende. Det

Side

17/36

Rådsmøde nr. 3955 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-23, integrationsdelen

er klart, at den enkelte medlemsstats indsats ikke i tilfredsstillende grad kan

opfylde behovet for en fælles EU-tilgang til

et fælles problem.”

Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er opfyldt.

6. Gældende dansk ret

Den gældende Dublin-forordning er gennemført i dansk ret ved lov nr. 323 af

18. maj 2005 om ændring af udlændingeloven (Tilknytning til Eurodac-for-

ordningen og Dublinforordningen på mellemstatsligt grundlag m.v.). Dan-

mark indgik den 8. marts 2006 en parallelaftale med Det Europæiske Fælles-

skab om Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen og indtrådte i samar-

bejdet med de øvrige EU-medlemsstater samt Norge og Island den 1. april

2006 på mellemstatsligt grundlag.

I overensstemmelse med artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling,

der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedta-

gelsen af denne forordning og er ikke bundet af den og er ikke omfattet af

dens anvendelse. Da del III, V og VII i denne forordning udgør ændringer

som omhandlet i artikel 3 i aftalen indgået mellem Det Europæiske Fælles-

skab og Kongeriget Danmark om kriterierne for og mekanismer for fastsæt-

telse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning

indgivet i Danmark eller i en anden EU-medlemsstat og "Eurodac" for så vidt

angår de sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anven-

delse af Dublin-konventionen, skal Danmark underrette Kommissionen om

sin beslutning om, hvorvidt Danmark vil gennemføre indholdet af sådanne

ændringer på tidspunktet for vedtagelsen af ændringerne eller senest 30 dage

derefter.

Senere ændringer af Dublin-forordningen er gennemført ved lov nr. 1619 af

26. december 2013 om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af den

reviderede Dublinforordning af 26. juni 2013).

Udlændingelovens kapitel 5 a indeholder regler om overførsel m.v. efter reg-

lerne i Dublinforordningen.

Udlændingelovens kapitel 8 a indeholder regler om videregivelse af oplys-

ninger i medfør af reglerne i bl.a. Dublin-forordningen.

Udlændingelovens §§ 36 og 37 og hjemrejselovens § 16 indeholder regler om

frihedsberøvelse med henblik på bl.a. at sikre Dublin-overførsler i henhold til

lovens kapitel 5 a.

Der findes ikke

–

ud over bestemmelserne i udlændingeloven om Dublin-for-

ordningen

–

regler i dansk ret om en ramme på EU-niveau for - asyl og mi-

grationsforvaltning.

Side

18/36

Rådsmøde nr. 3955 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-23, integrationsdelen

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er omfattet af Danmarks retsforbehold. Forslaget vil således ikke i

sig selv have lovgivningsmæssige konsekvenser og er ikke er bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.

Danmark deltager imidlertid i Dublin-samarbejdet på mellemstatsligt grund-

lag i kraft af en parallelaftale. Da dele af det fremsatte forslag udgør en æn-

dring af Dublinforordningen i parallelaftalens forstand, vil Danmark skulle

give Europa-Kommissionen meddelelse om, hvorvidt Danmark ønsker at

gennemføre disse dele af forordningen i dansk ret.

En gennemførelse af forordningen i dansk ret vil have lovgivningsmæssige

konsekvenser, idet kriterierne og procedurerne for overførsel af en asylansø-

ger til en anden medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af asylansøg-

ningen, efter gældende ret reguleres af Dublinforordningen, jf. udlændinge-

lovens § 29 a. En gennemførelse af forordningen vil således navnlig inde-

bære, at henvisningen til Dublinforordningen vil skulle ændres i henhold til

forslaget, ligesom der derudover vil skulle foretages en række konsekvens-

ændringer, herunder i udlændingelovens kapitel 8 a vedr. videregivelse af op-

lysninger i medfør af reglerne i Dublinforordningen m.v.

Økonomiske konsekvenser

Kommissionen har ikke angivet en nærmere økonomisk vurdering på EU-

niveau af forslagets bestemmelser om fordeling af ansvar som følge af æn-

dringerne af den gældende Dublin-forordnings bestemmelser herom.

Det er på det foreliggende grundlag ikke muligt at foretage en konkret vurde-

ring af de statsfinansielle konsekvenser af forslagets bestemmelser om fast-

læggelse af ansvar, såfremt Danmark tilslutter sig disse dele af forordningen,

jf. parallelaftalen. Forslaget indeholder en række bestemmelser, der regulerer

ansvarskriterierne for medlemsstaterne, hvilket kan medføre merudgifter, idet

Danmark kan blive ansvarlige for at modtage og overføre en større person-

kreds end i dag.

Hvis Rådet beslutter at anvende det udvidede familiebegreb, så vil det for-

venteligt medføre, at der kan komme flere asylansøgere til Danmark og hertil

medføre en øget sagsbehandling ved Udlændingestyrelsen, som vil skulle af-

dække familierelationernes gyldighed (verificere dokumenter og evt. biome-

triske data vedr. familiemæssige relationer). Det er dog på nuværende tids-

punkt ikke muligt at vurdere, hvor stor en personkreds det udvidede familie-

begreb vil kunne omfatte.

Hvis Rådet beslutter at udvide ansvarskriterier for medlemsstaterne fsva.

”diploma and other qualifications”

kan dette medføre, at flere asylansøgere

vil skulle overføres til Danmark på baggrund af en tilknytning til det danske

uddannelsessystem. Dette vil forventeligt medføre en øget sagsbehandling

Side

19/36

Rådsmøde nr. 3955 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-23, integrationsdelen

ved Udlændingestyrelsen og evt. andre danske myndigheder ift. at verificere

uddannelsesdokumenter. Det er dog på nuværende tidspunkt ikke muligt at

vurdere, hvor stor en personkreds det udvidede ansvarskriterie om ”diploma

and other qualifications” vil kunne omfatte.

Det bemærkes, at udgifter som følge af EU-retsakter, der medfører statslige

merudgifter, skal afholdes inden for eksisterende bevillinger, jf. budgetvej-

ledningen 2.4.1.

Den resterende del af forslaget forventes ikke at have økonomiske konsekven-

ser for Danmark, da dette er omfattet af retsforbeholdet.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at have andre konsekvenser

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejde (SPAIS) den 15. maj 2023.

DRC Dansk Flygtningehjælp (DRC) bemærker, at Dublin-systemet bør refor-

meres, så asylansøgeres rettigheder sikres bedre. Princippet om, at asylansøg-

ninger primært skal behandles i medlemsstaterne ved EU’s ydre grænser, skal

afskaffes og erstattes af en fordelingsmekanisme, som sikrer, at asylansøgere

kan komme til en medlemsstat, som de har tilknytning til, fx i form af familie.

DRC mener dog ikke, at forslaget til forordningen om asyl- og migrationsfor-

valtning indeholder den nødvendige reform af Dublin-systemet og anbefaler

derfor, at forslaget forkastes.

Hvis forordningen om asyl- og migrationsforvaltning skal vedtages, anbefaler

DRC, at en revideret Dublin-procedure sikrer, at familier holdes sammen, at

asylansøgeres bevægelser inden for EU ikke sanktioneres, at barnets tarv skal

være et bærende hensyn, samt at alle asylansøgere sikres retfærdig behandling

i en ny Dublin-procedure.

Det er DRC’s vurdering, at regeringens bestræbel-

ser på at skubbe ansvaret for flygtningebeskyttelse uden

for EU’s grænser

risikerer at få alvorlige konsekvenser for det globale samarbejde, som er en

helt nødvendig forudsætning for at finde brugbare og fælles løsninger for de

millioner af mennesker, som er på flugt i verden i dag.

Hvis regeringen ønsker at opnå mere kontrol med, hvem der kommer til EU

og Danmark, foreslår DRC, at man i stedet øger mulighederne for, at menne-

sker på flugt kan søge beskyttelse legalt og sikkert.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses generelt at foreligge en bred opbakning med henblik på hurtig vedta-

gelse af retsakterne, der er indeholdt i migrations- og asylpagten, herunder

asyl- og migrationsforvaltningsforordningen, men der er fortsat store udfor-

Side

20/36

Rådsmøde nr. 3955 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-23, integrationsdelen

dringer i forbindelse med at finde et kompromis, der afspejler den rette ba-

lance mellem ansvar og solidaritet. Størstedelen af landene, der ikke har eks-

terne lande- eller søgrænser har påpeget udfordringer med sekundær migra-

tion internt i EU og det stigende antal asylansøgere, som rejser videre fra

frontlinjestaterne. Presset på indkvarterings- og asylsystemerne i disse lande

har påvirket drøftelser om forholdet mellem solidaritet og ansvar, hvorfor

disse lande i den overordnede balance ønsker en effektiv asyl- og udsendel-

sesprocedure ved grænserne samt et mere funktionelt Dublin-system, der

stopper de sekundære bevægelser i EU. En anden gruppe lande har som kom-

pensation herfor efterspurgt en klar ramme for, hvorledes de øvrige medlems-

stater vil udvise solidaritet for den byrde, som disse lande mener at løfte, her-

under i form af et mere solidarisk Dublin-system.

Af ovenstående årsag er det på nuværende tidspunkt svært at vurdere, hvor-

ledes balancen mellem solidaritet og ansvar falder ud således, at der kan op-

nås enighed i Rådet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er umiddelbart positivt indstillet over for forslaget.

Regeringen arbejder for at skabe opbakning til en reform af det europæiske

asylsystem, som skal sikre, at Danmark og Europa kan have kontrol med,

hvor mange der kommer hertil og finder det vigtigt, at der hurtigt opnås enig-

hed om migrations- og asylpagten, herunder om asyl- og migrationsforvalt-

ningsforordningen og med at finde den rette balance mellem solidaritet og

ansvar. Regeringens støtter generelt tvungen, men fleksibel solidaritet, her-

under en fælles EU-solidaritets- og krisereaktionsmekanisme på migrations-

området, der er fleksibel, behovsbaseret og afspejler de reelle udfordringer,

som bl.a. frontlinjestater kan være konfronteret med. Regeringen arbejder for

stærke grænseprocedurer, der kan modvirke irregulær migration samt mulig-

heden for at indgå migrationsaftaler med sikre tredjelande. Derudover arbej-

der regering for et Dublinsystem, der bekæmper de sekundære bevægelser i

EU.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere være forelagt for Folketingets Europaudvalg den 1. okto-

ber 2020 til orientering og blev forelagt til forhandlingsoplæg den 17. maj

2023. Der er oversendt grund- og nærhedsnotat den 30. november 2020.

Side

21/36

Rådsmøde nr. 3955 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-23, integrationsdelen

18. Asylprocedureforordningen

KOM(2020) 611

= Generel indstilling

Revideret notat. Ændringer er markeret med en streg i margenen.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

1. Resumé

Kommissionen har i september 2020 fremsat forslag til forordning om en fæl-

les procedure for international beskyttelse i EU (asylprocedureforordnin-

gen). Forordningen skal erstatte det nuværende asylproceduredirektiv. For-

målet med forslaget er at indføre ensartede procedurer, der skal effektivisere

asylsagsbehandlingen på tværs af medlemsstaterne, navnlig ved at indføre en

grænseprocedure, der har til formål at sikre en hurtig behandling af ansøg-

ninger om asyl fra personer, der formodes ikke at have ret til beskyttelse. I

forlængelse heraf skal udsendelse af disse personer også ske i en grænsepro-

cedure. Fælles for de to procedurer er, at de personer, der får deres sager

behandlet i en grænseprocedure, ikke formelt tillades at indrejse på medlems-

staternes område. Forslaget regulerer også overførsler af asylansøgere til

sikre tredjelande. Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget vurde-

res ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Det

forventes, at forslaget skal drøftes til rådsmødet med henblik på at opnå enig-

hed om rådsmandatet, således, at forhandlingerne med Europa-Parlamentet

kan begynde.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2020) 611 af 23. september 2020 fremsat æn-

dret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles pro-

cedure for international beskyttelse i EU og om ophævelse af direktiv

2013/32/EU. Med forslaget til asylprocedureforordning ophæves og erstattes

det nugældende asylproceduredirektiv.

Forslaget er fremsat som led i Kommissionens forslag til en ny pagt om asyl

og migration.

Hjemmelsgrundlaget og det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 78, stk. 2, litra d), og artikel

79, stk. 2, litra c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF),

tredje del, afsnit V. Ifølge protokollen (nr. 22) om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagel-

sen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge protokollen er

ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom

de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Side

22/36

Rådsmøde nr. 3955 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-23, integrationsdelen

fastsættes deri, at der kan vedtages foranstaltninger vedrørende fælles proce-

durer for henholdsvis tildeling og fratagelse af ensartet status for asyl eller

subsidiær beskyttelse samt ulovlig indvandring og ulovligt ophold, herunder

udsendelse og repatriering af personer med ulovligt ophold.

Forslaget er således fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V. Ifølge protokollen om

Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af foranstaltninger,

der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge protokollen er

ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende

for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse

i Danmark (”retsforbehol-

det”).

Forhandlingerne i Rådet er nu så fremskredne, at det forventes, at forslaget

skal drøftes til rådsmødet med henblik på at opnå enighed om en generel ind-

stilling således, at forhandlingerne med Europa-Parlamentet kan begynde.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at skabe en mere ensartet og styrket asylprocedure

på tværs af medlemsstaterne, der skal være med til at sikre en effektiv beslut-

ningsproces. Samtidig skal forslaget skabe en bedre sammenhæng mellem

asyl- og tilbagesendelsesprocedurerne.

For at sikre en effektiv beslutningsproces på asylområdet indføres enklere,

klarere og kortere procedurer ledsaget af passende proceduremæssig garantier

og redskaber til at imødegå misbrug af asylprocedurerne og forhindre sekun-

dære bevægelser samt at sikre en hurtig tilbagesendelse af afviste asylansø-

gere, som ikke har ret til at opholde sig i EU.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at indføre en screenings-

procedure, KOM (2020) 614, (hvor der blev opnået politisk enighed i Rådet i

juni 2022 om mandat til at indgå forhandlinger med Europa-Parlamentet, og

hvor trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet begyndte i foråret 2023).

Efter screeningsforslaget henvises tredjelandsstatsborgere enten til asyl- eller

tilbagesendelsesprocedurer og, hvis en række nærmere betingelser er opfyldt,

til en grænseprocedure, som udmøntes nærmere ved nærværende forslag.

Forslaget skal samtidig også læses i sammenhæng med forslaget om håndte-

ring af krisesituationer og force majeure KOM (2020) 613, der fastsætter pro-

cedurer for, i hvilket omfang medlemsstaterne kan blive undtaget fra de al-

mindelige bestemmelser om asylprocedurer i tilfælde af krisesituationer.

Efter forslaget skal en ansøgning om asyl behandles i en obligatorisk grænse-

procedure for behandling af ansøgninger om international beskyttelse, så-

fremt en række objektive kriterier er opfyldt, herunder eksempelvis, som ud-

gangspunkt, hvis ansøgeren kommer fra et land, der har en anerkendelsespro-

cent på under 20 %, hvis ansøgeren har vildledt myndighederne eksempelvis

Side

23/36

Rådsmøde nr. 3955 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-23, integrationsdelen

ved at fremlægge falske oplysninger eller dokumenter, eller hvis ansøgeren

er vurderet at udgøre en risiko for den nationale sikkerhed eller den offentlige

orden. En ansøgning om asyl bliver således behandlet i en grænseprocedure

på baggrund af en række objektive kriterier, som fastlægges ved screeningen.

Den fælles grænseprocedure for asyl og tilbagesendelse skal være et styrings-

redskab til at forhindre uautoriserede indrejser på medlemsstaternes område

og heraf afledte sekundære bevægelser. Herudover skal indførelse af grænse-

proceduren sikre en effektiv behandling af åbenbart grundløse sager og sam-

tidig medvirke til at sikre en effektiv behandling af asylansøgninger, der vur-

deres i den normale procedure.

Hvis en asylansøger meddeles afslag på asyl i forbindelse med grænseproce-

duren for behandling af ansøgninger om international beskyttelse, vil en

grænseprocedure for gennemførelse af tilbagesendelse finde anvendelse. For-

målet med grænseproceduren for gennemførelse af tilbagesendelse er at sikre

en hurtig tilbagesendelse af afviste asylansøgere, der ikke har ret til at opholde

sig på medlemsstaternes område.

Denne procedure skal mindske risikoen for uautoriseret indrejse og heraf af-

ledte sekundære bevægelser.

Endelig regulerer forslaget også overførsler af asylansøgere til sikre tredje-

lande. Der lægges med forslaget op til, at en asylansøger kun kan overføres

til et sikkert tredjeland, hvis der er en forbindelse mellem ansøgeren og det

pågældende land, eller hvis ansøgeren giver samtykke til overførslen.

Forhandlingssituationen

Den 20. december 2022 opnåedes enighed i Rådet om en delvis generel ind-

stilling om asylprocedureforordningen. Der er endnu ikke opnået enighed om

forslagets bestemmelser om grænseproceduren og sikre tredjelande, hvorfor

mandatet fra december 2022 kun var en delvis indstilling. Der har siden star-

ten af 2023 været fortsatte forhandlinger om grænseproceduren og sikre tred-

jelande, og det forventes, at der på rådsmødet vil opnås enighed om Rådets

mandat til disse bestemmelser, således at der er enighed om hele forslaget og

forhandlingerne med Europa-Parlamentet kan påbegynde.

Forslaget til en ny asylprocedureforordning er siden starten af 2023 blevet

forhandlet sideløbende med forslaget til forordning om asyl- og migrations-

forvaltning for at skabe den rette balance mellem ansvar og solidaritet i begge

forordninger. Med henblik på at finde et kompromis, har særligt grænsepro-

ceduren været genstand for mange ændringsforslag, særligt i forhold til und-

tagelserne til grænseproceduren, samt hvilke foranstaltninger, der kan tages i

brug, når kapaciteten i grænseproceduren er nået, hvor man endnu ikke er

landet på et endeligt kompromis. Dette skal også ses i lyset af, at der samtidig

forhandles om en solidaritetsmekanisme i forslaget til forordning om asyl- og

Side

24/36

Rådsmøde nr. 3955 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-23, integrationsdelen

migrationsforvaltning, der kan opveje for den belastning en grænseprocedure

kan udgøre for EU's frontlinjestater.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Den 28. marts 2023 opdaterede Udvalget om Borgernes Rettigheder og Ret-

lige og Indre Anliggender (LIBE) sit forhandlingsmandat om forslaget til en

ny asylprocedureforordning. Med 38 stemmer for, 21 imod og 6 hverken for

eller imod opdaterede medlemmerne deres forhandlingsmandat om forslaget

om en ny asylprocedureforordning. Som et eksempel kan nævnes, at Kom-

missionens forslag indeholder bestemmelser om indkvartering af asylansø-

gere herunder mulighederne for frihedsberøvelse. LIBE fremhæver i den for-

bindelse, at alternativer til frihedsberøvelse og mindre strenge foranstaltnin-

ger skal prioriteres.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har henvist til, at formålet med forslaget omhandler:

”at foretage målrettede ændringer af forslaget fra 2016 til en forordning om

asylprocedurer og sammen med forslaget til forordning om indførelse af

screening sikre en gnidningsløs forbindelse mellem alle faser af migrations-

processen fra ankomst til behandling af asylansøgninger og, hvor det er re-

levant, tilbagesendelse. Med henblik herpå er der behov for mere harmonise-

rede procedurer, navnlig en ny fase forud for indrejse, som omfatter en scree-

ning og dertil knyttede grænseprocedurer for asyl og tilbagesendelse.

Målet er også i den fælles procedure for tildeling og fratagelse af internatio-

nal beskyttelse at opnå en yderligere harmonisering for så vidt angår udste-

delse af afgørelser om asyl og tilbagesendelse i den samme akt eller, hvis der

er tale om særskilte akter, udstedelse samtidig og sammen, og med samme

effektive retsmiddel og muligheden for at tillade ansøgerne at forblive på

medlemsstaternes område under en efterprøvelse i anden instans eller der-

over. Formålet er desuden at forhindre migranter i at forsinke procedurerne

alene med det formål at forhindre, at de udsendes fra Unionen, og misbruge

asylsystemet.

De nye procedurer bør, uanset hvilken medlemsstat der anvender dem, være

underlagt de samme regler for at sikre ligebehandling af ansøgerne, tredje-

landsstatsborgere eller statsløse personer samt klarhed og retssikkerhed for

de enkelte personer. Ydermere kan medlemsstaterne ikke på egen hånd ind-

føre fælles regler, der vil mindske incitamenterne til asylshopping og uauto-

riserede bevægelser mellem medlemsstaterne. Målene i dette forslag kan der-

for ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene og kan på

grund af denne forordnings omfang og virkninger bedre opfyldes på EU-plan.

Derfor må Unionen handle og vedtage foranstaltninger i overensstemmelse

med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union”.

Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er opfyldt.

Side

25/36

Rådsmøde nr. 3955 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-23, integrationsdelen

6. Gældende dansk ret

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet og vurderes ikke at have lovgivnings-

mæssige konsekvenser.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

forslaget er omfattet af Danmarks retsforbehold og ændringerne er ikke bin-

dende for og finder ikke anvendelse i Danmark. Forslaget vil således ikke i

sig selv have lovgivningsmæssige konsekvenser,

Økonomiske konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser da forslaget er omfattet af retsforbeholdet.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget forventes ikke at have andre konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejde (SPAIS) den 15. maj 2023.

DRC Dansk Flygtningehjælp (DRC) bemærker, at medlemsstaterne bør sikre

retten til at søge asyl og overholdelse af princippet om non-refoulement ved

at sikre alle asylansøgere adgang til EU’s område, til ordentlig indkvartering

samt til fair og effektive asylprocedurer. Grænseprocedurer kan ikke erstatte

almindelig asylsagsbehandling og bør kun benyttes i meget begrænset om-

fang og for en tydeligt afgrænset gruppe asylansøgere. Et ensidigt fokus på

brug af grænseprocedurer med det formål at kunne udsende afviste asylansø-

gere hurtigt kan have alvorlige konsekvenser for asylansøgeres rettigheder.

Grænseprocedurer, hvor der er et nært link mellem asyl og udsendelse, bruges

i flere medlemsstater ved EU’s ydre grænser, såsom Grækenland og Italien,

med den konsekvens, at retssikkerheden i asylsagsbehandlingen udfordres.

Desuden bliver asylansøgere ofte frihedsberøvet, mens sagerne behandles i

grænseprocedurer, hvilket er en yderligere krænkelse af deres rettigheder.

Kriterierne for at afvise en asylansøger med henvisning til, at pågældende

kommer fra et sikkert land, har opnået beskyttelse i et første asylland eller

ville kunne overføres til et sikkert tredjeland skal være i overensstemmelse

med international ret, og det skal være valgfrit for en medlemsstat at anvende

sådanne koncepter.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses generelt at foreligge en bred opbakning med henblik på hurtig vedta-

gelse af retsakterne, der er indeholdt i migrations- og asylpagten, herunder

forslaget til asylprocedureforordningen, men der er fortsat store udfordringer

i forbindelse med at finde et kompromis, der afspejler den rette balance mel-

lem ansvar og solidaritet. Størstedelen af landene, der ikke har eksterne lande-

Side

26/36

Rådsmøde nr. 3955 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-23, integrationsdelen

eller søgrænser, har påpeget udfordringer med sekundær migration internt i

EU og det stigende antal asylansøgere, som rejser videre fra frontlinjestaterne.

Presset på indkvarterings- og asylsystemerne i disse lande har påvirket drøf-

telser om forholdet mellem solidaritet og ansvar, hvorfor disse lande i den

overordnede balance ønsker en effektiv asyl- og udsendelsesprocedure ved

grænserne samt et mere funktionelt Dublin-system, der stopper de sekundære

bevægelser i EU. En anden gruppe lande har som kompensation herfor efter-

spurgt en klar ramme for, hvorledes de øvrige medlemsstater vil udvise soli-

daritet for den byrde, som disse lande mener at løfte, herunder i form af et

mere solidarisk Dublin-system og den solidaritetsmekanisme, der reguleres i

forslaget til forordning om asyl- og migrationsforvaltning.

Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at vurdere, hvorvidt der foreligger

et kvalificeret flertal for forslaget.

10. Regeringens foreløbige holdning

Regeringen er umiddelbart positivt indstillet over for forslaget.

Regeringen arbejder generelt for at skabe opbakning til en reform af det eu-

ropæiske asylsystem, som skal sikre, at Danmark og Europa kan have kontrol

med, hvor mange der kommer hertil og finder det vigtigt, at der hurtigt opnås

enighed om migrations- og asylpagten, herunder om asylprocedureforordnin-

gen og med at finde den rette balance mellem solidaritet og ansvar. Regerin-

gens støtter generelt tvungen, men fleksibel solidaritet, herunder en fælles

EU-solidaritets- og krisereaktionsmekanisme på migrationsområdet, der er

fleksibel, behovsbaseret og afspejler de reelle udfordringer, som bl.a. front-

linjestater kan være konfronteret med. Regeringen arbejder for stærke græn-

seprocedurer, der kan modvirke irregulær migration samt muligheden for at

indgå migrationsaftaler med sikre tredjelande. Derudover arbejder regeringen

for et Dublinsystem, der bekæmper de sekundære bevægelser i EU.

Regeringen er generelt positiv over for etableringen af en EU-hastebehand-

ling af navnlig grundløse asylansøgninger og en procedure, der hurtigere kan

føre til udsendelse af afviste asylsøgere. Begge disse elementer vurderes at

ville føre til et reduktion af såvel irregulære ankomster som sekundære bevæ-

gelser inden for Schengenområdet. Endelig følger regeringen særligt udvik-

lingen om bestemmelsen vedrørende overførsel til sikre tredjelande, herunder

om denne vedtages i sin nuværende form, eller om kravet om en forbindelse

mellem en asylansøger og et sikkert tredjelande slettes.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er senest forelagt Folketingets Europaudvalg den 2. december 2022.

Grund- og nærhedsnotat om sagen blev oversendt til Folketingets Europaud-

valg den 2. december 2020.

Side

27/36

Rådsmøde nr. 3955 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-23, integrationsdelen

19. Ruslands aggression mod Ukraine

KOM dokument foreligger ikke

= Status

Revideret notat. Ændringer er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Koordination af modtagelse af personer fordrevet fra Ukraine i Europa er på

dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre anliggender 8.-9. juni 2023.

Det forventes, at formandskabet og Kommissionen vil gøre kort status på de

initiativer, som Kommissionen har iværksat som en del af dens ti-punktsplan

om EU's håndtering af personer fordrevet fra Ukraine. Herudover forventes

det, at formandskabet vil give en opdatering på antal ankomne til EU, en sta-

tus på indsatsen af integration af ukrainere i EU, samt at der vil være en

drøftelse af vejen frem, både hvis krigen i Ukraine fortsætter og hvis den op-

hører, samt en drøftelse af, hvad der skal ske, når gennemførelsesafgørelsen,

der aktiverer den midlertidige beskyttelsesstatus for fordrevne ukrainere i

henhold til det midlertidige beskyttelsesdirektiv udløber i marts 2024. Endvi-

dere forventes en meningsudveksling om sikkerhedsimplikationerne af Rus-

lands aggression mod Ukraine for så vidt angår EU’s indre sikkerhed.

Sagen

rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet, retsforbeholdet, gæl-

dende dansk ret og har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser.

2. Baggrund

Mere end 19,3 millioner mennesker er udrejst over land fra Ukraine til de fire

EU-frontlinjestater og Moldova i løbet af de første godt 14 måneder af krigen.

Et betydeligt antal af fordrevne ukrainere ses dog at være vendt tilbage til

hjemlandet, men det eksakte tal er pt. ikke kendt, da det ikke er muligt at

adskille permanent tilbagevenden fra cirkulære bevægelser. Ifølge tal fra Eu-

rostat, var der den 31. marts 2023 godt 3,9 millioner fordrevne fra Ukraine,

som nød midlertidig beskyttelse i Europa. De fem EU-lande, der aktuelt har

modtaget flest fordrevne fra Ukraine (målt på antal registreringer om midler-

tidig beskyttelse pr. capita) er Estland, Tjekkiet, Litauen, Polen og Bulgarien.

Ca. 5,35 millioner anslås af UNHCR for at være internt fordrevet i Ukraine

pr. 23. januar 2023.

Side

28/36

Rådsmøde nr. 3955 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-23, integrationsdelen

Der er indtil nu meddelt ca. 36.200 opholdstilladelser i Danmark i medfør af

lov

om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine

(særloven).

På baggrund af forslag fra Kommissionen vedtog Rådet (retlige og indre an-

liggender) den 4. marts 2022 en gennemførelsesafgørelse om for første gang

at aktivere direktivet om midlertidig beskyttelse

(herefter ”direktivet”). Di-

rektivet er grundlaget for, at EU’s medlemsstater kan tildele midlertidig be-

skyttelse til fordrevne ukrainere m.fl.

Danmark deltog ikke i vedtagelsen af gennemførelsesafgørelsen, der aktive-

rede direktivet, og er ikke bundet af direktivet, grundet retsforbeholdet, men

Folketinget vedtog den 16. marts 2022

lov om midlertidig opholdstilladelse

til personer, der er fordrevet fra Ukraine

(særloven), der på lange stræk er på

linje med direktivet. Danmark deltager i møder i solidaritetsplatformen, som

er et mødeforum, hvor medlemslandene og EU-agenturerne kan koordinere

støtten til de medlemslande, der har behov for det og udveksle oplysninger

om deres modtagelseskapacitet. Det bemærkes, at EU-registreringsplatfor-

men, som registrer personer, der er fordrevet fra Ukraine og tildelt midlertidig

beskyttelse, er hjemlet i direktivet.

Som følge af Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022 besluttede

EU’s justits-

og indenrigsministre den 14. oktober 2022 at iværksætte en kon-

tinuerlig og struktureret dialog om den indre sikkerhed med de ukrainske

myndigheder. Dialogen vil være baseret på de relevante ukrainske myndig-

heders konkrete operationelle behov for at tackle centrale udfordringer for

den indre sikkerhed i både EU og Ukraine. Dialogen er baseret på følgende

områder: 1) grænsesikkerhed, 2) ulovlig handel med skydevåben, 3) voldelige

ekstremistiske udenlandske frivillige og 4) andre sikkerhedsrisici.

Det fremgår af EU’s seneste trusselsvurdering inden for terrorbekæmpelses-

området for 1. halvår af 2023, at Ruslands uprovokerede og uberettigede mi-

litære aggression mod Ukraine hidtil har haft begrænsede konsekvenser for

terrortruslen i EU, men at de mellemlange og langsigtede konsekvenser kan

være betydelige.

Center for Terroranalyse (CTA) i Politiets Efterretningstjeneste (PET) vurde-

rer, at krigen i Ukraine på nuværende tidspunkt ikke har direkte indflydelse

Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i

tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig

fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og føl-

gerne heraf.

Side

29/36

Rådsmøde nr. 3955 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-23, integrationsdelen

på terrortruslen i Danmark, men krigen udgør aktuelt en destabiliserende fak-

tor, der har potentiale til at påvirke udviklingen i trusselsbilledet i Europa via

f.eks. økonomisk recession, energi- og forsyningsproblematikker, misinfor-

mation samt fremmedkrigerproblematik.

På sigt kan terrortruslen i Europa, herunder i Danmark, bl.a. blive påvirket

via ekstremistiske aktørers erhvervelse af våben, der i dag finder anvendelse

i krigen i Ukraine, med henblik på at ramme mål i Europa.

3. Formål og indhold

Det er forventningen, at der på rådsmødet vil gives en status på koordinatio-

nen af modtagelse af personer fordrevet fra Ukraine. Det forventes, at for-

mandskabet og Kommissionen vil gøre status på de iværksatte foranstaltnin-

ger i EU i form af Kommissionens ti-punktsplan om EU-håndteringen af per-

soner fordrevet fra Ukraine Det forventes i den forbindelse, at der særligt vil

blive drøftet antal ankomne og bevægelser mellem medlemsstaterne. Endelig

forventes også en status på integrationen af ukrainerne i medlemsstaterne. Det

er endvidere forventningen, at der på rådsmødet vil være særlig fokus på,

hvad der skal ske efter udløbet af gennemførelsesafgørelsen, der aktiverede

det retsforbeholdsbelagte direktiv om midlertidig beskyttelse. Den midlerti-

dig beskyttelse meddelt efter direktivet er gyldigt indtil marts 2024, dog med

mulighed for yderligere forlængelse i op til et år. Der forventes i denne for-

bindelse en drøftelse af, hvorvidt medlemslandene mener, at den midlertidige

beskyttelse for fordrevne ukrainere bør forlænges yderligere, og/eller om man

bør arbejde for en overgang til andre typer nationalt opholdsgrundlag samt en

drøftelse af en koordineret EU-indsats i forhold til frivillig tilbagevenden til

Ukraine, når omstændighederne tillader det.

Der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til det nærmere indhold af un-

derpunktet på Rådsmødet om sikkerhedsimplikationerne af Ruslands aggres-

sion mod Ukraine for så vidt angår EU’s indre sikkerhed. Der er dog forven-

teligt tale om en fortsættelse af tidligere drøftelser i EU-regi af de afledte

konsekvenser for EU’s indre sikkerhed og retshåndhævelse af Ruslands ag-

gression mod Ukraine.

Det svenske EU-formandskab forventes således at videreføre arbejdet relate-

ret til de afledte sikkerhedsimplikationer for EU i lyset af Ruslands aggressi-

oner mod Ukraine, herunder i forhold til menneskesmugling, smugling af

stjålne kulturgenstande, flow af våben, narkotika, fremmedkrigere, voldelige

ekstremister samt trusselsbilledet generelt.

Side

30/36

Rådsmøde nr. 3955 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-23, integrationsdelen

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- el-

ler erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejde (SPAIS) den 16. maj 2023.

DRC Dansk Flygtningehjælp (DRC) bemærker, at det er helt afgørende, at

EU er med til at sikre, at alle mennesker, som flygter fra Ukraine, både ukra-

inske statsborgere, statsløse og tredjelandsstatsborgere, der har opholdt sig i

Ukraine forud for invasionen og flygter fra landet, kan få adgang

til EU’s

område og til procedurer, som kan sikre beskyttelse, hvor det er nødvendigt.

Det betyder samtidig, at mennesker, som midlertidigt er taget tilbage til Ukra-

ine, også skal sikres adgang til beskyttelse, herunder muligheden for at kunne

vende tilbage til den medlemsstat, hvor de har opnået midlertidig beskyttelse,

hvis de kommer tilbage til EU. Vurderingen af, om et menneske har brug for

beskyttelse, skal træffes af civile asylmyndigheder i de enkelte EU-lande,

ikke af grænsevagter. Mennesker, som er flygtet fra krigen i Ukraine, har brug

for sikkerhed og forudsigelighed. Da krigen i Ukraine ser ud til at fortsætte i

længere tid, bør den danske regering og øvrige medlemsstater derfor fast-

lægge en langsigtet plan for forlængelse af beskyttelsen efter særloven og det

midlertidige beskyttelsesdirektiv.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

EU befinder sig i en helt ekstraordinær situation, og regeringen støtter over-

ordnet et tæt og velkoordineret EU-samarbejde med henblik på en så organi-

seret og forsvarlig håndtering af situationen for modtagelse af fordrevne ukra-

inere som muligt. Danmark bør i den forbindelse løfte sin rimelige andel af

ansvaret. Samtidig er det også vigtigt, at EU-landene ser fremad i forhold til,

hvad der skal ske med de personer, der er meddelt midlertidig beskyttelse i

Side

31/36

Rådsmøde nr. 3955 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-23, integrationsdelen

EU, hvis krigen varer ved i mange år. Regeringen støtter en koordineret EU-

indsats i forhold til en eventuel overgang til andre nationale opholdsgrundlag

for personer fordrevet fra Ukraine, samt en koordineret EU-indsats i forhold

til frivillig tilbagevenden til Ukraine, når omstændighederne tillader det. I

forhold til forvaltningen af de ydre grænser er det fra dansk side vigtigt, at der

inden for EU-budgetrammerne sikres tilstrækkelige ressourcer til oprethol-

delse af grænsekontrol ved de ydre grænser, så der opretholdes de bedst mu-

lige sikkerhedsforanstaltninger i denne ekstraordinære situation inden for

rammerne af medlemsstaternes internationale forpligtelser.

Fra dansk side er man overordnet positiv over for en meningsudveksling om

sikkerhedsimplikationerne af Ruslands aggression mod Ukraine.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Europaudvalget den 7. oktober 2022. Desu-

den har sagen været forelagt til orientering den 2. marts 2022, 22. marts 3.

juni 2022 og 22. november 2022.

Underpunktet vedrørende sikkerhedsimplikationerne af Ruslands aggression

mod Ukraine blev forelagt Europaudvalget i forbindelse med orienteringen

forud for RIA-rådsmødet den 9.-10. marts 2023.

Side

32/36

Rådsmøde nr. 3955 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-23, integrationsdelen

20. Den eksterne dimension af migration inklusiv situationen i Tunesien

KOM dokument foreligger ikke

= Status

Nyt notat

1. Resumé

På rådsmødet forventes der givet en status på den eksterne dimension af mi-

grationsområdet. Dette skal ses i lyset af det stigende migrationspres på EU’s

ydre grænser. Til drøftelsen forventes en opdatering på arbejdet med Kom-

missionens handleplaner for hhv. den centrale middelhavsrute og migrations-

ruten via Vestbalkan. Endvidere kan det forventes, at man vil drøfte det sti-

gende antal af irregulære ankomster fra Tunesien samt forslag til samlet EU-

handling.

2. Baggrund

Antallet af asylansøgninger i EU var i 2022 med 962.000 det højeste siden

flygtninge- og migrationskrisen i 2016. Ifølge tal fra Eurostat er denne ten-

dens fortsat. I februar 2023 registrerede man mere end 83.000 asylansøgnin-

ger i EU, hvilket er en stigning på 39 % sammenlignet med februar 2022.

Derudover har UNHCR registreret 54.324 irregulære ankomster til EU via

Middelhavet i de første fire måneder af 2023, hvilket er en stigning på 116 %

sammenlignet med de første fire måneder af 2022 (25.128).

I de første fire måneder af 2023 er det især situationen i Tunesien, der har

vakt bekymring. Den politiske og økonomiske situation i landet har bl.a. med-

ført, at Tunesien nu er det primære afrejseland for irregulære ankomster til

Italien, der er det primære destinationsland for ankomster via Middelhavet.

Antallet af irregulære ankomster til Italien via Middehavet i 2023 var pr. den

7. maj steget med 276 % sammenlignet med samme periode i 2022. Det skyl-

des primært stigningen i antallet af irregulære ankomster med afrejse fra Tu-

nesien, der er mere end tidoblet i denne periode, når man sammenligner med

2022 (2.204 pr. 8. maj 2022, 24.797 pr. 7. maj 2023), samt stigningen i antal-

let af irregulære ankomster med afrejse fra Libyen, som er næsten tredoblet i

samme periode (6.752 pr. 8. maj 2022, 18.212 pr. 7. maj 2023). Størstedelen

af migranterne, der ankommer til Italien irregulært via middelhavsruten, kom-

mer fra lande syd for Sahara.

Side

33/36

Rådsmøde nr. 3955 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-23, integrationsdelen

I lyset af den forværrede situation i Tunesien var kommissær Ylva Johannson

på besøg i Tunis den 27. april 2023 mhp. at drøfte et styrket samarbejde mel-

lem EU og Tunesien på migrationsområdet. Under besøget tilkendegav par-

terne interesse i at styrke det operationelle samarbejde fsva. bekæmpelse af

menneskesmugling, herunder støtte til Tunesiens maritime og sydlige græn-

ser, styrket politisamarbejde, styrket operationelt samarbejde mellem tunesi-

ske myndigheder og EU-agenturer som Eurojust og Europol, samarbejde om

oplysningskampagner vedr. risiciene ved irregulær migration samt talentpart-

nerskab om regulære migrationsveje til EU.

Endelig kan det til baggrund oplyses, at migration var et af hovedtemaerne på

det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd i februar 2023. I konklusio-

nerne fra mødet vedtog man indsatser inden for seks områder mhp. at imøde-

komme det stigende migrationspres på EU’s ydre grænser:

1) forøget aktivitet

på den eksterne dimension, 2) styrket samarbejde på tilbagetagelsesområdet,

3) støtte til styrket kontrol med EU’s ydre grænser, 4) bekæmpelse af instru-

mentaliseringen af migranter samt menneskehandel og migrantsmugling, 5)

forbedring af data vedr. aktuelle migrationstendenser, og 6) færdigforhand-

ling af migrations- og asylpagten.

3. Formål og indhold

Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet vil give en opdatering på ind-

satserne på den eksterne dimension. Dette med udgangspunkt i kommissions-

formandens opfølgningsbrev til Det Europæiske Råd af 20. marts 2023, hvori

Kommissionen gav en status på de områder, der blev beskrevet i konklusio-

nerne fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd i februar 2023. I

brevet beskrives bl.a. konkrete indsatser inden for følgende områder: 1) styr-

ket grænsekontrol af EU’s ydre grænser såvel som støtte til grænsekontrol i

tredjelande som Tunesien, Egypten og Libyen samt Vestbalkan, 2) fælles an-

erkendelse af EU-landenes udsendelsesafgørelser og hurtigere udsendelses-

procedurer, 3) bedre udnyttelse af sikre tredjelandskonceptet, og 4) styrket

samarbejde med vigtige tredjelande, herunder inden for tilbagetagelsesområ-

det, bekæmpelse af menneskehandel og regulære migrationsveje til EU.

Derudover forventes en generel drøftelse af, hvordan et samlet EU på bedst

mulig vis kan indgå i migrationspartnerskaber med vigtige tredjelande mhp.

at adressere den irregulære migration, før den når EU’s ydre grænser. Dette

skal ses i lyset af en bredere erkendelse af, at EU ikke kan forhindre irregulær

migration til EU uden omfangsrigt samarbejde med tredjelande - ikke kun

inden for migrationsområdet, men også ift. andre politiske området som f.eks.

handel, udvikling, den grønne omstilling mv. Det indebærer også i højere grad

Side

34/36

Rådsmøde nr. 3955 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-23, integrationsdelen

at inddrage initiativer om regulære migrationsveje til EU i drøftelserne med

tredjelande, da det ofte er et ønske fra tredjelandenes side, samtidig med at

det er et element, der kan give tredjelandene et større incitament til at samar-

bejde på andre områder som f.eks. tilbagetagelsesområdet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds-

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejde (SPAIS) den 15. maj 2023.

DRC Dansk Flygtningehjælp (DRC) bemærker, at de er bekymrede for tred-

jelandsaftaler med sigte på at hindre mobilitet, fordi det skaber risici for flygt-

ninge og migranter og kan have konsekvenser for muligheden for at søge asyl.

DRC finder det i den forbindelse positivt, at der også er en anerkendelse af

vigtigheden af initiativer om regulære migrationsveje til EU i drøftelserne

med tredjelande. Bekæmpelse af menneskesmugling og tiltag til forebyggelse

af irregulær migration i samarbejde med oprindelses- og transitlande begræn-

ser flygtninges muligheder for at søge sikkerhed over grænser og undergraver

asylansøgere og flygtninges rettigheder og mulighed for at opnå beskyttelse.

DRC mener, at det eksisterende fælleseuropæiske asylsystem er fuldt ud i

stand til at håndtere og modtage asylansøgere på ordentlig vis. Udfordrin-

gerne er derimod, at ikke alle EU-medlemsstater håndhæver de rettigheder,

som asylansøgere og flygtninge har, samt den manglende villighed til en mere

ligelig fordeling af ansvaret for dem som søger beskyttelse. DRC påpeger

desuden, at Danmark ikke har modtaget en eneste kvoteflygtning i 2023, på

trods af at netop denne model fremhæves af regeringen som udgangspunktet

for et mere humant og retfærdigt asylsystem.

Side

35/36

Rådsmøde nr. 3955 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-23, integrationsdelen

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der kan forventes generel bred opbakning til den styrkede indsats på den eks-

terne dimension mhp. at forhindre, at den irregulære migration når EU’s ydre

grænser. Herunder styrket fokus på betydningen af at etablere omfangsrige

partnerskaber og konkrete samarbejder med tredjelande, navnlig i Nordafrika.

Derudover kan det forventes, at især frontlinjestaterne vil påpege, at de påta-

ger sig et langt større ansvar pga. deres geografiske beliggenhed.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringens generelle holdning i forhold til den eksterne dimension af EU’s

migrationspolitik er, at den irregulær migration skal adresseres, inden den når

EU’s ydre grænser. Det er vurderingen, at udfordringerne med irregulær mi-

gration således bedst løses ved at styrke kapaciteten i nærområderne og i op-

rindelses- og transitlande langs de irregulære migrationsruter inden for asyl-

administration, migrations- og grænseforvaltning, bekæmpelse af migrant-

smugling og menneskehandel, data samt udsendelse og reintegration. Rege-

ringen arbejder for at skabe opbakning til et nyt europæisk asylsystem, som

skal sikre, at Danmark og Europa kan have kontrol med, hvor mange der

kommer hertil. Et nyt asylsystem skal tilrettelægges på en mere human og

retfærdig måde, så flere flygtninge hjælpes i nærområderne eller via kvotesy-

stemet. Fra dansk side vil man engagere sig i alle løsninger, der er mulige, og

som overholder internationale konventioner og Danmarks EU-retlige forplig-

tigelser. Herunder om der f.eks. kan indgås samarbejde med andre lande in-

spireret af EU-Tyrkiet-erklæringen, oprettelse af et modtagecenter uden for

Europa eller andet, der tilsvarende bidrager til at løse udfordringerne. Det er

regeringens mål, at et modtagecenter uden for Europa etableres af EU eller i

samarbejde med en række andre lande.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er senest blevet orienteret om den eksterne dimen-

sion af migrationsområdet den 3. marts 2023 og den 2. december 2022.

Side

36/36