Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 3957 - økofin Bilag 1
Offentligt

6. juni 2023

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 16. juni 2023

1) Forslag til en reform af EU's finanspolitiske regler

KOM(2023)240, KOM(2023)241, KOM(2023)242

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

2) Moms i den digitale tidsalder

KOM(2022)701, KOM(2022)704, KOM(2022)703

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Skatteministeriet

3) Forslag om detailinvesteringer - præsentation

KOM(2023)278, KOM(2023)279

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Erhvervsministeriet

4) Implementering af genopretningsfaciliteten

KOM(2020)408, KOM(2022)231, KOM(2023)265

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

5) Kommissionens pakke vedr. det europæiske semester mv.

KOM(2023)600-628, KOM(2023)631

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

6) Økonomiske konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

7) Internationale møder: Forberedelse af G20-møde, 14.-18. juli 2023

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 2 af 94

Dagsordenspunkt

1: Reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske

regler

KOM(2023) 240, KOM(2023) 241 og KOM(2023) 242

1. Resume

Kommissionen har 26. april 2023 fremsat en pakke af forslag til en reform af EU’s finanspoli-

tiske regler, der sætter rammerne for EU-landenes nationale finanspolitikker. Kommissionens

pakke af forslag drøftes på ECOFIN 16. juni 2023.

Pakken indeholder tre forslag. Et forslag til en ny forordning (KOM(2023) 240) om effektiv

koordination af den økonomiske politik og multilateral budgetovervågning, et forslag til at ændre

forordningen om proceduren for uforholdsmæssigt store underskud (KOM(2023) 241) samt et

forslag til at ændre direktivet om kravene til EU-landenes nationale budgetrammer (KOM(2023)

242).

Kommissionen fremhæver, at der er behov for, at de eksisterende finanspolitiske regler reformeres,

bl.a. mhp. at sikre sunde og holdbare offentlige finanser som grundlag for bæredygtig vækst i alle

EU-landene. Reformen skal opnå disse mål ved at styrke landenes ejerskab til reglerne, simplificere

reglerne, styrke fokus på det mellemlange sigt og sikre bedre håndhævelse.

Forslagene indebærer, at overvågningen af og kravene til EU-landenes økonomiske politik foran-

kres i nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik, der fremsættes af landene,

vurderes af Kommissionen og godkendes af Rådet. I planerne skal landene fastsætte en sti for

udviklingen i de offentlige nettoudgifter. Kravene til udgiftsstien er differentierede og afspejler om

landet har underskud og gæld over hhv. 3 og 60 pct. af BNP. Landene skal ligesom i dag kunne

få henstillinger med bindende krav til finanspolitikken, hvis store underskud eller høj gæld ikke

nedbringes.

Forslagene er generelt på linje Kommissionens overordnede udspil til en reform af reglerne fremsat

i november 2022. Forslagene tager højde for de konklusioner, der blev vedtaget af ECOFIN 14.

marts 2023 om reformen af reglerne, hvori der bl.a. fremhæves et behov for at sikre visse mini-

mumskrav til at gælden reduceres i lande med høj gæld.

De fleste EU-lande støtter generelt en reform af reglerne rettet mod målene om sunde og holdbare

offentlige finanser som grundlag for vækst, men der er forskellige holdninger til, hvordan reglerne

bedst understøtter disse mål. EU-landene er således delte på en række områder i drøftelserne.

Det er generelt centralt for regeringen, at de fælles EU-regler understøtter sunde og holdbare offent-

lige finanser og ansvarlig økonomisk politik i EU. En reform skal derfor være balanceret, så

reglerne sikrer sunde offentlige finanser og lavere gæld vha. ambitiøse og realistiske krav til EU-

landenes finanspolitikker. En reform bør i det lys bl.a. indebære minimumskrav til styrkelsen af

de offentlige finanser i lande med finanspolitiske udfordringer, herunder fx krav om nedbringelse

af høje underskud og høj gæld. Det er vigtigt, at landenes planer indeholde reformer, der styrker de

offentlige finanser og deres holdbarhed på længere sigt, hvis landene skal kunne fastsætte lempeligere

udgiftslofter og udskyde reduktion af høj gæld på kort sigt. En reform bør derudover ikke medføre

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 3 af 94

undtagelser fra reglerne for visse udgifter. Det er desuden centralt for regeringen, at en reform er

konsistent med budgetloven i Danmark, så finanspolitikken i Danmark fortsat kan tilrettelægges

inden for budgetlovens rammer. Reformen bør desuden ikke ændre ved, at prognoser og fremskriv-

ninger udarbejdet af nationale myndigheder kan anvendes som grundlag for mellemfristede finans-

politiske planer. Regeringen arbejder derudover generelt for, at håndhævelsen af reglerne styrkes, at

der sikres transparente regler mhp. at sikre ligebehandling, samt at der er proportionalitet i kravene

til EU-landene.

2. Baggrund

Kommissionen har 26. april 2023 fremsat en lovpakke, der tilsammen indebærer en

reform af EU’s finanspolitiske regler, der

bl.a. sætter rammerne for EU-landenes

økonomiske koordination og nationale finanspolitikker.

Pakken indeholder tre forslag:

1. Et forslag til en ny forordning (KOM(2023) 240) om effektiv koordination af

den økonomiske politik og multilateral budgetovervågning. Forslaget erstatter

den eksisterende forordning (1466/97) om overvågning og koordinering af den

økonomiske politik, de såkaldte

forebyggende

regler.

2. Et forslag til at ændre forordningen 1467/97 om proceduren for uforholdsmæs-

sigt store underskud (KOM(2023) 241), de såkaldte

korrigerende

regler.

3. Et forslag til at ændre direktiv 2011/85/EU om kravene til EU-landenes natio-

nale budgetrammer (KOM(2023) 242).

EU’s finanspolitiske regler i dag

De fælles finanspolitiske regler i Stabilitets-

og Vækstpagten (”Stability and Growth

Pact” –

SGP) er et grundelement i EU-samarbejdet på det finanspolitiske og øko-

nomiske område. Reglerne implementerer bl.a. EU-traktatens krav om, at landenes

underskud og gæld ikke må overstige hhv. 3 og 60 pct. af BNP.

EU’s finanspolitiske regler

sætter de overordnede rammer for EU-landenes natio-

nale finanspolitikker. Formålet med reglerne er at sikre en sund og stabil økonomisk

udvikling i de enkelte lande og i EU som helhed til gavn for vækst og beskæftigelse,

herunder ved at understøtte lave statsgældsrenter og forebygge gældskriser. Hvis

reglerne som helhed efterleves på tværs af høj- og lavkonjunkturer, muliggør det, at

de såkaldte automatiske stabilisatorer, fx økonomiske ydelser til ledige, kan virke

fuldt ud og modgå negative effekter på vækst og beskæftigelse i dårlige økonomiske

tider. De finanspolitiske regler indebærer ikke nogen begrænsninger på størrelsen

og sammensætningen af de offentlige udgifter, men sætter grænser for underskud

og gældsopbygning, der kan have negative effekter på de enkelte landes økonomier

og EU’s økonomi som helhed. De eksisterende finanspolitiske regler består grund-

læggende af en

forebyggende del

og en

korrigerende del.

Reglernes forebyggende del in-

debærer krav til EU-landenes strukturelle saldo og udgiftsvækst, hvilket skal under-

støtte, at landene ikke overskrider traktatens krav for underskud og gæld. Den

kor-

rigerende del

indeholder regler for de tilfælde, hvor landene overskrider traktatens

krav,

jf. boks 1.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 4 af 94

Boks 1

Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende og forebyggende dele

Baggrund om Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del

Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del præciserer traktatens krav om, at det faktiske underskud ikke må overstige

3 pct. af BNP (”3

pct.-grænsen”),

og at den offentlige bruttogæld ikke må overstige 60 pct. af BNP,

medmindre den

nedbringes tilstrækkeligt hurtigt. Det indebærer overordnet, at gælden årligt i gennemsnit skal reduceres med mindst

1/20 af den andel af gælden, der ligger ud over 60 pct. af BNP, når man måler over en treårig periode (”gældsreglen”).

Hvis en af eller begge de numeriske regler i den korrigerende del er overskredet, laver Kommissionen en vurderingsrap-

port. Her vurderes det, hvorvidt der skal tildeles en såkaldt henstilling om at nedbringe for store underskud eller for høj

gæld (EDP-henstilling), der stiller krav om forbedring af de offentlige finanser. Fsva. overskridelser af 3 pct.-grænsen

kan et land bl.a.

undgå en henstilling, hvis overskridelsen vurderes at være ”lille og midlertidig”

(i praksis højest 3,5 pct.

af BNP) og exceptionel (dvs. kan forklares af en usædvanlig begivenhed uden for landets kontrol).

Hvis et land ikke lever op til en henstilling,

kan Rådet potentielt suspendere midler fra EU’s struktur-

og investeringsfonde,

jf. vilkårene for adgang til disse fonde (gælder både euro- og ikke-eurolande). Hvis et

euroland,

der er blevet tildelt en

EDP-henstilling, ikke efterlever denne, kan henstillingen optrappes til et

pålæg,

som er en skærpet henstilling med mere

udspecificerede krav til finanspolitikken. Der er desuden muligheder for at pålægge

eurolande

gradvise sanktioner i form

af deponeringer af et beløb eller bøder under Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del.

Betingelsen for at

ophæve en EDP-henstilling

vedr. store underskud er, at underskuddet er bragt under 3 pct. af BNP til

fristen (det skal bekræftes af regnskabstal), at der er tale om en

varig

korrektion

(dvs. at underskuddet ventes at forblive

under 3 pct. af BNP i hele Kommissionens prognoseperiode), samt at gæld over 60 pct. af BNP samtidig nedbringes i et

passende tempo.

Baggrund om Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del

Lande, som ikke har EDP-henstillinger, er underlagt Stabilitets- og Vækstpagtens

forebyggende

regler og skal således

sikre tilpasning hen imod deres nationalt fastsatte mellemfristede mål (MTO) for den såkaldte strukturelle saldo, der er

et mål for den offentlige saldo, hvor der korrigeres for de udsving, der vurderes at følge af konjunkturerne (fx udsving i

udgifter til ledighedsunderstøttelse eller skatteindtægter). MTO fastsættes pba. landenes gæld og vækst. Derudover skal

der sikres

en offentlig nettoudgiftsvækst (målt ved EU’s

udgiftsregel),

som er i overensstemmelse med den pågældende

tilpasning af struktursaldoen mod MTO. Udgiftsreglen fastsætter den vækst i et konkret mål for de offentlige udgifter

(bl.a. justeret for renteudgifter og konjunkturbetingede ledighedsudgifter), som er muligt, hvis der samtidig skal sikres

tilpasning mod MTO.

Kommissionen foretager løbende vurderinger af, om disse krav er efterlevet. Der er tale om en helhedsvurdering, som

både omfatter struktursaldoen og udgiftsreglen samt evt. andre relevante forhold. Rådet kan åbne en procedure for

væsentlige afvigelser (”significant deviation procedure” –

SDP)

og tildele særlige forebyggende henstillinger (”MTO-hen-

stillinger”)

til lande, som vurderes at have en "væsentlig overskridelse" af de forebyggende regler

(dvs. afvigelse på

mindst �½ pct. af BNP i et år eller sammenlagt over to år ift. MTO). Sådanne henstillinger kan kun tildeles "ex post", dvs.

på baggrund af observerede overskridelser i de to senest afsluttede år. Der er mulighed for at pålægge

eurolande,

der

ikke efterlever en MTO-henstilling, sanktioner i form af deponering af et beløb.

De fælles finanspolitiske regler understøttes af Rådets

direktiv om minimumskrav til

EU-landenes finanspolitiske og budgetmæssige rammer.

Med direktivet fastsættes bl.a. mi-

nimumsstandarder for EU-landenes i) landespecifikke numeriske finanspolitiske

regler, ii) mellemfristede finanspolitiske rammer iii) regnskabspraksis i de offentlige

sektorer og statistiskindberetning samt iv) regler og procedurer for udarbejdelse af

prognoser liggende til grund for budgetplanlægning.

Direktivet fastslår bl.a., at EU-landene skal have nationale numeriske finanspolitiske

regler, der effektivt fremmer overholdelsen af EU’s fælles finanspolitiske regler. Di-

rektivet specificerer ikke bestemmelserne i de nationale regler, men stiller bl.a. krav

om, at reglernes mål og anvendelsesområde skal være veldefinerede, samt at de skal

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 5 af 94

sikre en effektiv og uafhængig overvågning af finanspolitikkerne. Med direktivet

fastsættes bl.a. også krav om harmonisering af offentlig regnskabspraksis samt krav

om fast rapportering af finanspolitiske data.

I tillæg til EU’s fælles finanspolitiske regler og rammer er Danmarks finanspolitiske

regler forankret i budgetloven. Ifølge budgetloven må underskuddet på den struk-

turelle saldo

som udgangspunkt ikke overstige -1 pct. af BNP. Budgetloven med-

fører, at hvis skønnet for den strukturelle saldo for det kommende år er mere ne-

gativt end -1 pct. af BNP, er regeringen forpligtet til at fremlægge forslag, der kan

korrigere uoverensstemmelsen med målet.

Kommissionens udspil til en reform af de finanspolitiske regler og ECOFIN-

rådskonklusioner

Kommissionen offentliggjorde 9. november 2022 en meddelelse med et overordnet

udspil til en reform af

EU’s finanspolitiske regler. Udspillet er kommet efter et øn-

ske fra flere lande om en reform af reglerne, samt efter at Kommissionen i 2020-

2022 har evalueret de eksisterende regler og fundet grundlag for forbedring.

Udspillet lægger bl.a. op til, at overvågningen af og kravene til EU-landenes økono-

miske politik forankres i nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpo-

litik, der fremsættes af landene, vurderes af Kommissionen og godkendes af Rådet.

I planerne skal landene fastsætte en sti for udviklingen i de offentlige nettoudgifter.

Kravene til udgiftsstien er differentierede og afspejler landets gældsudfordringer.

Kommissionens meddelelse har generelt dannet grundlag for pakken af forslag

fremsat 26. april 2023 samt de indledende drøftelser mellem landene, der udmøn-

tede sig i rådskonklusioner vedtaget på ECOFIN 14. marts 2023.

I rådskonklusionerne af 14. marts fremhævedes der bl.a. støtte til Kommissionens

forslag om forankring af finanspolitiske krav og monitorering heraf i nationale mel-

lemfristede planer. Der var endvidere støtte til brugen af offentlige nettoudgifter

som grundlag for en primær indikator for EU-landenes offentlige finanser. Der blev

samtidig peget på en række områder, der krævede videre drøftelse og afklaring, her-

under ift. fastsættelsen af de konkrete finanspolitiske krav til EU-landene.

Der henvises generelt til samlenotat oversendt ifm. ECOFIN 6. december 2022 og

14. februar 2023, hvor Kommissionens meddelelse uddybes, samt ifm. ECOFIN

14. marts 2023, hvor rådskonklusionerne er beskrevet.

Retsgrundlag og lovgivningsprocedure

Forslaget til en ny forordning (KOM(2023) 240) om effektiv koordination af den

økonomiske politik og multilateral budgetovervågning er fremsat med hjemmel i

Den strukturelle saldo er den faktiske offentlige saldo korrigeret for de udsving, der vurderes at følge af

konjunkturerne og en række midlertidige forhold, herunder i Danmark for eksempel indtægter fra pensionsaf-

kastskatten og olie- og gasudvindingen i Nordsøen. Den strukturelle saldo er et beregnet mål for den underlig-

gende stilling på de offentlige finanser.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 6 af 94

TFEU artikel 121(6). Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivnings-

procedure, hvor Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.

Forslaget om at ændre forordningen 1467/97 om proceduren for uforholdsmæssigt

store underskud (KOM(2023) 241) er fremsat med hjemmel i TFEU artikel 126(14).

Rådet træffer beslutning med enstemmighed efter at have konsulteret den europæ-

iske centralbank (ECB) og Europa-Parlamentet.

Forslaget om at ændre direktiv 2011/85/EU om kravene til EU-landenes nationale

budgetrammer (KOM(2023) 242) er fremsat med hjemmel i TFEU artikel 126(14)

afsnit tre. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal efter at have konsulteret

den europæiske centralbank (ECB) og Europa-Parlamentet.

3. Formål og indhold

ECOFIN skal have en første drøftelse af Kommissionens pakke af forslag til en

reform af EU's finanspolitiske regler.

Pakken består af tre sammenhængende forslag, der dels lægger op til at erstatte de

eksisterende forebyggende regler med et nyt regelsæt, og dels lægger op til at æn-

dre de eksisterende korrigerende regler og regler for landenes nationale budget-

rammer.

De centrale forskelle mellem de eksisterende regler og Kommissionens pakke af

forslag er sammenfattet i

tabel 1.

Et prioriteret uddrag af indholdet i forslagene

gennemgås i de følgende tre hovedafsnit.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 7 af 94

Tabel 1

Hovedelementer i Kommissionens forslag til reform af de finanspolitiske regler

Eksisterende regler

Overordnet

Finanspolitiske

indikatorer

Gældsreduktion/

budgettilpasninger

Landenes underskud og gæld skal holdes

inden for hhv. 3 og 60 pct. af BNP

Strukturel saldo

Gæld over 60 pct. af BNP skal reduceres

med 1/20 årligt (gældsreglen)

Kommissionens forslag

Samme krav

Offentlige nettoudgifter

Retningslinjer for udvikling i nettoudgifter (ud-

giftsstien) pba. landenes underskud og gælds-

udfordringer

Strukturel saldo tilpasses mod mellemfristet

Lempede krav ved reformer og investeringer

mål (MTO).

Konvergensprogram og

nationale reformprogram

Udtalelse fra Rådet

Finans- og strukturpolitisk plan

Godkendes af Rådet

Overvågning/

landeplaner

Implementering og

håndhævelse

Henstillinger mv. ved brud på 3 pct.-kravet

eller gældsreglen

Henstillinger mv. ved brud på 3 pct.-kravet el-

ler overskridelse af udgiftssti

Tjek af at planernes reformer mv. implemen-

teres.

Prognoser skal udarbejdes eller godkendes af

uafhængige finanspolitiske institutioner.

Uafhængige nationale

Prognoser skal sammenlignes med uaf-

finanspolitiske institu-

hængige prognoser udarbejdet af uaf-

tioner

hængige finanspolitiske institutioner.

Kilde: Kommissionen

Forslaget om nye forebyggende regler

Kommissionens forslag til en ny forordning (KOM(2023) 240) om effektiv koordi-

nation af den økonomiske politik og multilateral budgetovervågning erstatter den

eksisterende forordning (1466/97) om overvågning og koordinering af den økono-

miske politik, de såkaldte

forebyggende

regler.

Nedenfor gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag.

Mellemfristede planer

Overvågningen af og kravene til EU-landenes økonomiske politik forankres i nati-

onale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik, der fremsættes af lan-

dene, vurderes af Kommissionen og godkendes af Rådet.

Landene skal i planerne fastsætte en 4-7 årig udgiftssti for de såkaldte offentlige

nettoudgifter, mhp. at nedbringe store underskud og sikre en holdbar gældsudvik-

ling, samt redegøre for planlagte investeringer og reformer (jf.

nedenfor).

Planerne er som udgangspunkt fireårige, også i de tilfælde hvor planen indeholder

en 7-årig udgiftssti. I særlige tilfælde kan planerne dog være fx femårige, hvis det

svarer til regeringsperioden i et land.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 8 af 94

Landene kan anmode om at lave en ny plan, hvis der er særlige objektive forhold,

der gør, at den oprindelige plan ikke kan gennemføres, eller hvis en ny regering

anmoder om at ændre landets eksisterende plan. En ændret plan skal dog opret-

holde det samme ambitionsniveau for tilpasning af de offentlige finanser.

Landet skal inden udløbet af sin plan fremsætte en ny plan for de følgende fire år.

Planen skal igen vurderes af Kommissionen og godkendes af Rådet.

De mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik erstatter de såkaldte stabili-

tets- og konvergensprogrammer samt de nationale reformprogrammer, som lan-

dene i dag skal indberette til EU og som indeholder hhv. en række finanspolitiske

indikatorer (ventet strukturel saldo mv.) samt planlagte reformer. I dag skal Rådet

ikke godkende landenes programmer, men blot udtale sig om dem.

Ny finanspolitisk indikator

Overvågningen af og kravene til landenes finanspolitik baseres på en enkelt, ny EU-

indikator for de såkaldte

offentlige nettoudgifter.

De offentlige nettoudgifter er defineret

som de faktiske offentlige udgifter fratrukket renteudgifter, konjunkturfølsomme

ledighedsudgifter

og udgifter finansieret af EU-midler (fx strukturfondene) samt

diskretionære indtægtsforøgende- eller reducerende tiltag, fx skatte- og afgiftsæn-

dringer.

Indikatoren for de

offentlige nettoudgifter

erstatter de indikatorer, der tilsammen har

været grundlag for overvågningen under de eksisterende regler: dels landenes mel-

lemfristede mål for den strukturelle saldo og dels en udgiftsregel, som også er base-

ret på et mål for offentlige nettoudgifter, der har væsentlige ligheder med opgørel-

sen i Kommissionens nye forslag

Landene vil dog fortsat have mulighed for fastsætte deres nationale budgetregler

pba. fx den strukturelle saldo (såsom i den danske budgetlov).

Krav til landenes udgiftssti, herunder reduktion af gæld og underskud

Alle lande skal i deres mellemfristede planer fremsætte en 4-7 årig udgiftssti for de

offentlige nettoudgifter, en såkaldt finanspolitisk tilpasningsperiode. I tilpasnings-

perioden skal der sikres en finanspolitisk tilpasning, som sikrer:

1. En holdbar udvikling i gælden i 10 år efter tilpasningsperioden

De konjunkturfølsomme ledighedsudgifter omfatter de udgifter, der falder eller stiger over hhv. høj- og lav-

konjunkturer, fx arbejdsløshedsunderstøttelse.

De gældende regler indebærer en samlet vurdering af dels det enkelte lands strukturelle saldo ift. landets

mellemfristede mål og dels den eksisterende udgiftsregel. Den eksisterende udgiftsregel indebærer, at væksten

i landenes såkaldte nettoudgifter ikke må overstige den potentielle vækst i BNP (dvs. den skønnede årlige BNP-

vækst over en 10-årig periode). Nettoudgifterne defineres her som de faktiske offentlige udgifter ekskl. rente-

udgifter og konjunkturfølsomme ledighedsudgifter samt korrigeret for diskretionære indtægtsforøgende- eller

reducerende tiltag, og korrigeret for udgifter til EU-programmer samt udgifter til investeringer, der er finansie-

ret af EU-midler.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 9 af 94

2. At underskud bringes og/eller holdes under 3 pct. af BNP, herunder i de

10 efterfølgende år efter tilpasningsperioden.

Landenes udgiftsstier skal sikre en position på de offentlige finanser ved udgangen

af den 4-7 årige tilpasningsperiode, der sikrer overholdelse af ovenstående krav til

udviklingen i gæld og faktiske underskud, hvis positionen fastholdes uændret de

følgende 10 år ved en mellemfristet fremskrivning, mens der tages højde for æn-

dringer i det demografiske træk, fx stigende udgifter til sundhed og offentlige pen-

sionsordninger pga. aldrende befolkninger. Landene vil således allerede i tilpas-

ningsperioden skulle tage højde for store stigninger i de aldringsrelaterede omkost-

ninger på mellemlangt sigt.

Den mellemfristede fremskrivning foreslås baseret på Kommissionens såkaldte

gældsholdbarhedsanalyse, der allerede i dag benyttes til at vurdere holdbarheden af

landenes gæld (fx

Debt Sustainability Monitor 2022,

udgivet 14. april 2023).

Den udgiftssti, der godkendes af Rådet, vil være bindende over perioden for landets

plan og danne grundlag for den finanspolitiske overvågning i EU.

Kravene til udviklingen i landenes gæld og underskud vil være indeholdt i de ud-

giftsstier, der godkendes af Rådet. Udgiftsstierne erstatter de eksisterende krav om,

at landene bl.a. skal tilpasse den strukturelle saldo mod deres mellemfristede mål.

Krav til lande, der overskrider traktatens grænser for gæld eller underskud

Forud for at lande med underskud og/eller gæld over EU-traktatens grænser på

hhv. 3 og 60 pct. af BNP fremsætter sin udgiftssti, offentliggør Kommissionen

nogle tekniske retningslinjer for denne sti.

Kommissionen fastsætter retningslinjerne for udgiftsstien pba. fremskrivninger af

landets gæld, offentlige finanser og økonomiske udvikling. Retningslinjerne skal

sikre en holdbar udvikling i landenes gæld og fastsættes således, at en række kriterier

er opfyldt:

i) Det er plausibelt, at gælden er nedadgående i de 10 år efterfølgende den 4-7

årige tilpasningsperiode eller fastholdes stabilt på et moderat niveau.

ii) Underskud bringes og/eller holdes under 3 pct. af BNP, herunder i de 10 år efter

tilpasningsperioden. For lande med underskud over 3 pct. af BNP skal landet

gennemføre en årlig budgetforbedring på mindst 0,5 pct. af BNP.

iii) Den finanspolitiske tilpasning må ikke udskydes til de sidste år af tilpasningspe-

rioden. Dvs. at lande med en forlænget tilpasningsperiode på fx 7 år, skal fore-

tage 4/7 af den finanspolitiske tilpasningen under selve den 4-årige plan.

iv) Gælden er lavere efter den fireårige plan end før;

v) Væksten i de offentlige nettoudgifter overstiger i gennemsnit ikke BNP-væksten

i planens periode.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 10 af 94

Retningslinjerne for det enkelte lands udgiftssti indebærer således differentierede

krav for tilpasningen af finanspolitikken i hvert land.

Den udgiftssti, et land fremsætter i sin plan, skal være i overensstemmelse med ret-

ningslinjerne fra Kommissionen, men ikke identisk. Et land kan fx fremsætte en

udgiftssti, der afspejler nogle andre økonomiske antagelser (fx ift. BNP-vækst eller

demografisk udvikling), hvis antagelserne økonomisk set kan retfærdiggøres.

Udgiftsstien skal som udgangspunkt sikre, at kriterierne er overholdt efter 4 år, dvs.

efter en 4-årig tilpasningsperiode. Et land kan dog anmode om en forlænget tilpas-

ningsperiode på op til 7 år. Dvs. at udgiftsstien skal fastsættes, således at kriterierne

først er opfyldt efter op til 7 år. Med en 7-årig tilpasningsperiode vil et land således

blot have mere lempelige krav til den årlige tilpasning af finanspolitikken under pla-

nens 4 år. Inden udløbet af den første 4-årige plan, vil et land herefter skulle frem-

sætte en ny 4-årig plan, hvori den resterende tilpasning derfor skal gennemføres.

For at opnå en forlænget tilpasningsperiode skal landene forpligte sig til at gennem-

føre en række investeringer og reformer i lyset af landets udfordringer fsva. gælds-

udvikling og vækst (se nedenfor).

Tabel 2

Krav til landenes udgiftsstier i Kommissionens forslag

Gæld

over

60 pct. af BNP

Underskud

over

pct. af BNP

Efter tilpasningsperioden skal

det være plausibelt, at gælden

er faldende de følgende 10 år.(i)

Gælden holdes på et stabilt ni-

veau (i)

Underskuddet holdes eller brin-

ges under 3 pct. af BNP, herun-

der i 10 år efter tilpasningsperio-

den (ii)

Årlig

budgetforbedring

på

mindst 0,5 pct. af BNP indtil det

faktiske underskud er mindre en

3 pct. af BNP (ii)

Den finanspolitiske tilpasning

må ikke udskydes til periodens

sidste år, men skal fordeles over

perioden (iii)

Gælden efter den 4-årige plan er

lavere end før planen (iv)

Gæld

under

60 pct. af BNP

Underskud

under

3 pct. af BNP

Underskud

under

Underskud

over

3 pct. af BNP

✔

Anm.: Tabellen opsummerer kriterier, der bruges til at vurdere landenes udgiftssti og dermed ikke alle kriterierne som

Kommissionen benytter til at fastsætte de beregnede retningslinjer for landenes udgiftsstier.

Kilde: Kommissionens forslag og egen tilvirkning

Krav til lande, der

ikke

overskrider traktatens grænser for underskud og gæld

Lande, der ikke har underskud eller gæld over hhv. 3 og 60 pct. af BNP, skal også

fremsætte en udgiftssti. Landene skal tilrettelægge udgiftsstien, således det sikres, at

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 11 af 94

gælden som minimum fastholdes stabil på et moderat niveau, og at underskuddet

på den faktiske saldo i de 10 år efter tilpasningsperioden udgør maksimalt 3 pct. af

BNP. Kommissionen vurderer ligeledes disse landes udgiftssti pba. kriterierne, li-

gesom disse lande også har mulighed for at anmode om en forlænget tilpasningspe-

riode på op til 7 år, under forudsætningen af at de gennemfører en række reformer

og investeringer (se nedenfor).

For lande, der ikke overskrider traktatens grænser for underskud og gæld, offentlig-

gør Kommissionen ikke retningslinjer for udgiftsstien, hvilket skal ses i lyset af, at

der ikke er behov for at nedbringe gæld eller underskud. I stedet oplyser Kommis-

sionen en værdi af den primære strukturelle saldo (dvs. den strukturelle saldo ekskl.

renteudgifter), der pba. en mellemfristet fremskrivning vurderes at sikre, at under-

skuddet på den faktiske saldo i de 10 år efter tilpasningsperioden udgør maksimalt

3 pct. af BNP. Denne værdi af den primære strukturelle saldo tager højde for effek-

terne på de offentlige finanser af den demografiske udvikling i de 10 år efter den 4-

7 årige tilpasningsperiode. Den tager derimod ikke højde for en sikkerhedsmargin,

som skal sikre, at det faktiske underskud holder sig under 3 pct. af BNP i forbindelse

med normale konjunkturudsving. Kommissionens overvågning vil imidlertid foku-

sere på landenes fortsatte overholdelse af grænserne for underskud og gæld på bag-

grund af landenes egne udgiftsstier.

Investeringer og reformer

Alle landene skal i deres mellemfristede planer redegøre for de reformer og inve-

steringer, der planlægges gennemført over planens 4-årige periode. Herunder skal

der redegøres for, hvordan reformerne og investeringerne adresserer de landespe-

cifikke anbefalinger, som landene er blevet tildelt ifm. det europæiske semester,

samt bidrager til at korrigere evt. makroøkonomiske ubalancer identificeret ifm.

proceduren for makroubalancer

Landene har derudover mulighed for at anmode om en forlænget finanspolitisk til-

pasningsperiode på op til 7 år, hvis de forpligter sig til at gennemføre en pakke af

reformer og investeringer, der tilsammen opfylder en række kriterier:

Styrker det økonomiske vækstpotentiale;

Understøtter finanspolitisk holdbarhed;

Bidrager væsentligt til EU’s fælles strategiske prioriterer;

Adresserer de relevante landespecifikke anbefalinger, herunder anbefalinger i

regi af proceduren for makroøkonomiske ubalancer;

5. Sikrer, at niveauet for de nationalt finansierede offentlige investeringer er højere

under planen end årene før planen (dvs. ekskl. investeringer finansieret af fx

EU’s strukturfonde).

Proceduren for makroøkonomiske ubalancer udgør rammen for samarbejdet i EU om systematisk overvåg-

ning og korrektion af makroøkonomiske ubalancer.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 12 af 94

Kriterierne uddybes i et anneks til forslaget. Anneksets præcisering af kriterierne

kan ændres af Kommissionen gennem en delegeret retsakt. Kommissionen kan ikke

ændre de ovennævnte kriterier.

Landenes reformer og investeringer skal være så tilstrækkeligt klart beskrevet i pla-

nen, at Kommissionen har mulighed for at vurdere, om de ovennævnte kriterier er

opfyldt. Reformerne skal gennemføres inden for planernes 4-årige periode, mens

investeringerne skal være implementeret senest inden for tilpasningsperioden på op

til 7 år. Omfanget af reformerne og investeringerne skal stå mål med omfanget af

landenes gældsudfordringer. Planen skal derudover indeholde klare og realistiske

indikatorer, der gør det muligt at vurdere, om reformerne og investeringerne bliver

implementeret.

Hvis det land, der har fået godkendt en plan med en forlænget finanspolitisk tilpas-

ningsperiode, ikke gennemfører de aftalte reformer og investeringer, kan Rådet give

landet en henstilling om, at tilpasningsperioden forkortes, dvs. at landet får kortere

tid til at sikre faldende gæld og et underskud under 3 pct. af BNP. Henstillingen

kommer efter forslag fra Kommissionen.

Overvågning og implementering

–

det europæiske semester

Kommissionens forslag lægger op til at udvide det europæiske semester (den årlige

procedure for drøftelser og koordination af EU-landenes økonomiske politikker),

så semesteret også omfatter fremlæggelsen, vurderingen og godkendelsen af lande-

nes mellemfristede planer samt overvågningen af implementeringen af planerne,

jf.

boks 3.

Boks 2

Proces for aflevering, vurdering, godkendelse og overvågning af de nationale mellemfristede planer

Indgivelse

Alle lande skal senest inden udgangen af april, året før en plan træder i kraft, aflevere en mellemfristet plan. Forud for

aflevering af planen afholdes en teknisk dialog mellem landet og Kommissionen mhp. at sikre, at planen lever op til

de fastsatte krav.

Vurdering

Kommissionen skal inden for to måneder vurdere planen, herunder særligt om den foreslåede udgiftssti sikrer, at

gælden er faldende eller holdes på et fornuftigt niveau, at det faktiske underskud holdes under 3 pct. af BNP, at den

finanspolitiske tilpasning ikke udskydes, samt at gælden er lavere efter planen end før. Derudover vurderes det, om

de beskrevne reformer og investeringer er tilstrækkelige, særligt hvis landet anmoder om en forlænget tilpasningspe-

riode.

Hvis Kommissionen ikke kan give en positiv vurdering af landets plan, skal Kommissionen foreslår, at Rådet giver en

henstilling til landet om at aflevere en justeret plan. Hvis landet fortsat ikke kan aflevere en tilfredsstillende plan, vil

Kommissionen anbefale Rådet, at landets udgiftssti fastsættes på baggrund af de tekniske retningslinjer, som Kom-

missionen har offentliggjort.

Godkendelse

På baggrund af en positiv vurdering fra Kommissionen, skal Rådet overfor landet vedtage en henstilling, der fastsætter

den finanspolitiske udgiftssti, der vil danne grundlag for overvågningen. Hvis landet har anmodet om en forlænget

tilpasningsperiode, skal Rådet derudover endossere de planlagte reformer og investeringer, der ligger til grund for

planen.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 13 af 94

Overvågning

Kommissionen skal efterfølgende overvåge landenes implementering af planerne og særligt overholdelse af landenes

godkendte udgiftssti. For at kontrollere afvigelser fra udgiftsstien, skal Kommissionen etablere en såkaldt kontrolkonto,

der summerer de samlede positive og negative afvigelser fra udgiftsstien.

Fremskridtsrapporter

Som led i overvågningen af implementeringen af landenes planer, skal alle lande hvert år i april aflevere en offentlig

rapport til Kommissionen, der gør status for fremskridtene med implementeringen af deres plan.

Fremskridtsrapporten skal indeholde en række oplysninger, herunder en sammenligning af de faktiske offentlige net-

toudgifter og udgiftsstien godkendt ifm. landets plan, en opgørelse af gennemførte indtægtsforøgende og -reduce-

rende tiltag, samt fremskridt med og videre planer for gennemførelsen af reformerne og investeringerne fastfast i

planerne.

Landenes fremskridtsrapporter indgår som led i den årlige finanspolitiske og økonomiske overvågning i EU. Sammen

med landenes mellemfristede planer erstatter fremskridtsrapporterne derfor de eksisterende stabilitets- og konver-

gensprogrammer samt det nationale reformprogram under det europæiske semester.

Kilde: Kommissionens forslag

Foruden at facilitere processerne vedr. de mellemfristede planer vil det europæiske

semester med Kommissionens forslag fortsat indebære en årlig procedure med

drøftelser og koordination af EU-landenes økonomiske politikker, der hvert år

munder ud i

landespecifikke anbefalinger

til alle EU-lande for det indeværende og ef-

terfølgende år.

Hvis et land ikke efterlever anbefalinger fra Rådet, kan landet, ligesom under de

nuværende regler, modtage i) yderligere landespecifikke anbefalinger, ii) en advarsel

eller henstilling fra Rådet eller iii) andre tiltag fastsat i nærværende forslag eller for-

anstaltninger under de korrigerende regler (se næste hovedafsnit).

Fleksibilitet ifm. fravigelser fra udgiftsstien

Landene kan i to tilfælde få lov til at afvige fra den udgiftssti, der er vedtaget i landets

plan.

Det ene tilfælde er en alvorlig økonomisk lavkonjunktur i hele euroområdet eller

EU (en generel undtagelsesklausul). Det andet tilfælde er, at der i et enkelt EU-land

finder en exceptionel hændelse sted, der er uden for landets kontrol og har store

konsekvenser for det pågældende lands offentlige finanser (en landespecifik undta-

gelsesklausul).

I begge tilfælde skal Rådet efter anbefaling fra Kommissionen vedtage en henstil-

ling, der tillader landet at afvige fra den vedtagne udgiftssti i en afgrænset tidsperi-

ode. En afvigelse må ikke være til fare for holdbarheden af de offentlige finanser.

Delegering

Flere tekniske krav i forslagene er fastsat i en række tilhørende annekser:

6. hvilke oplysninger som landenes planer skal indeholde;

7. hvilke oplysninger, der skal indgå i de årlige fremskridtsrapporter;

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 14 af 94

8. hvordan landenes afvigelser fra den godkendte udgiftssti opgøres (den såkaldte

kontrolkonto);

9. hvilken metode Kommissionen bruger til at lave de fremskrivninger, der afgør

om landenes gæld er faldende i de 10 år efter tilpasningsperioden;

10. hvilke EU-fælles strategiske prioriteter som reformerne og investeringerne skal

bidrage til for at opnå en forlænget tilpasningsperiode;

11. de overordnede krav til landenes reformer og investeringer ifm. en forlænget

tilpasningsperiode.

Kommissionens forslag lægger op til, at Kommissionen får ret til at vedtage dele-

gerede retsakter, der kan erstatte en eller flere af de ovennævnte annekser (dog ikke

anneks 1). Kommissionen har på teknisk niveau oplyst, at muligheden for at vedtage

delegerede retsakter skal sikre, at detaljer om reglerne og implementeringen heraf

kan forblive tidssvarende uden større regelændringer.

Kommissionen skal rådsføre sig med landenes tekniske eksperter, inden de frem-

sætter forslag til delegerede retsakter. Retsakten træder i kraft, hvis hverken Rådet

eller Europa-Parlamentet gør indsigelse inden for en måned (indsigelsesperioden

kan forlænges med en måned).

Forslag til ændring af de korrigerende regler

Kommissionen foreslår at ændre forordningen 1467/97 om proceduren for ufor-

holdsmæssigt store underskud (KOM(2023) 241), de såkaldte

korrigerende

regler. De

foreslåede ændringer har i høj grad til formål at sikre sammenhæng med forslaget

til nye forebyggende regler.

Nedenfor gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag.

Underskud over 3 pct. af BNP

Ifølge EU-traktaten

skal landene sikre, at underskuddet på den faktiske offentlige

saldo ikke overskrider 3 pct. af BNP, medmindre underskuddet er faldet kontinu-

erligt og er tæt på de 3 pct. af BNP eller overskridelsen er exceptionel og midlertidig

og underskuddet fortsat tæt på de 3 pct. af BNP.

I Kommissionens forslag vurderes et lands overskridelse at være

exceptionel,

hvis der

er en alvorlig økonomisk lavkonjunktur i hele euroområdet eller EU, eller hvis der

finder en exceptionel hændelse sted, der er uden for landets kontrol og har store

konsekvenser for det pågældende lands offentlige finanser. Definitionen på excep-

tionel ændres en smule ift. de eksisterende regler, bl.a. mhp. at sikre konsistens med

de omstændigheder, der tillader et land at overskride den aftalte udgiftssti under de

forebyggende regler.

EU-traktaten, artikel 126(2)

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 15 af 94

Et lands overskridelse vurderes at være

midlertidig,

hvis Kommissionens økonomiske

prognoser indikerer, at underskuddet igen er under 3 pct. af BNP ved afslutningen

af de exceptionelle omstændigheder eller en alvorlig økonomisk krise.

Nedbringelse af høj gæld

Ifølge EU-traktaten skal lande sikre, at bruttogælden udgør under 60 pct. af BNP,

eller at gælden er tilstrækkeligt nedadgående. I de korrigerende regler defineres be-

grebet

tilstrækkeligt nedadgående,

og en central ændring med forslaget er, at der etab-

leres en større grad af sammenhæng mellem hhv. de forebyggende og korrigerende

regler, end der er i dag.

I de eksisterende korrigerende regler skal lande, der overskrider traktatens grænse

for gæld på 60 pct. af BNP,

nedbringe forskellen

mellem landets gældskvote og refe-

renceværdien på 60 pct. af BNP

med 1/20 årligt,

den såkaldte gældsregel. Dette krav

er i tillæg til kravene under de forebyggende regler om tilpasning af den strukturelle

saldo og udgiftsvæksten. Lande, der ikke opfylder gældsreglen, kan blive pålagt en

henstilling fra Rådet om at nedbringe for høj gæld.

Med Kommissionens forslag afskaffes gældsreglen, og den overordnede tilgang æn-

dres, således at det kun skal undersøges om et land skal modtage en henstilling om

at nedbringe for høj gæld, hvis det afviger fra den sti for de offentlige nettoudgifter,

der fastsat i landenes planer godkendt af Rådet som led i de forebyggende regler (se

afsnit om de forebyggende regler).

Vurdering af om et land skal have en henstilling

Hvis et lands underskud overskrider 3 pct. af BNP, eller et land med gæld over 60

pct. af BNP ikke overholder den fastsatte udgiftssti, skal Kommissionen iht. EU-

traktaten udarbejde en såkaldt 126(3)-rapport

, der skal danne grundlag for at vur-

dere, om der overfor landet bør åbnes en EDP-henstilling.

I rapporten skal Kommissionen vurdere overskridelsen i lyset af en række

relevante

faktorer.

I de eksisterende regler omfatter de relevante faktorer bl.a., om landet har

overholdt de forbyggende regler. I lyset af forslaget til de nye forebyggende regler,

foreslås det derfor at ændre de relevante faktorer, som skal tages i betragtning i

126(3)-rapporten.

En central ny relevant faktor, som skal tages i betragtning, er graden af landets så-

kaldte gældsudfordringer på mellemlangt sigt, hvis den aktuelle finanspolitik fast-

holdes de næste 10 år. Pba. analysen vurderes det, om landene har hhv. substantielle,

moderate eller lave gældsudfordringer. Analysen, der ligger til grund for vurderin-

gen, er den samme, som i forslaget til de nye forebyggende regler benyttes til at

vurdere, om lands gæld er faldene i årene efter den 4-7 årige tilpasningsperiode.

126(3) henviser til den relevante artikel i EU-traktaten, der ligger til grund for udarbejdelse af rapporten.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 16 af 94

Hvis et land har substantielle gældsudfordringer, vil det som hovedregel føre til, at

Kommissionen foreslår at åbne en henstilling.

I den seneste

Debt Sustainability Monitor 2022

, vurderer Kommissionen, at 9 lande

har substantielle gældsudfordringer,

jf. tabel 2.

Kommissionen kategoriserer Dan-

mark som et land med lave gældsudfordringer.

Tabel 2

Kommissionens kategorisering af gældsudfordringerne i EU-landene

Gæld i pct. af

BNP (2023)

Land

Belgien

Bulgarien

Cypern

Danmark

Estland

Finland

Frankrig

Grækenland

Irland

Italien

Kroatien

Letland

Litauen

Luxembourg

106,0

25,0

80,4

30,1

19,5

73,9

109,6

160,2

40,4

140,4

63,0

39,7

37,1

25,9

Substantiel

Lav

Moderat

Lav

Udfordringer for

gældens holdbarhed

Land

Malta

Nederlandene

Polen

Portugal

Rumænien

54,8

49,3

50,5

106,2

45,6

58,3

69,1

110,6

31,4

42,9

65,2

70,7

75,4

Moderat

Substantiel

Moderat

Substantiel

Moderat

Substantiel

Lav

Moderat

Substantiel

Moderat

Gæld i pct. af

BNP (2023)

Udfordringer for

gældens holdbarhed

Moderat Slovakiet

Substantiel Slovenien

Substantiel Spanien

Lav Sverige

Substantiel Tjekkiet

Substantiel Tyskland

Lav Ungarn

Lav Østrig

Lav

Anm.: Farverne grøn, gul og rød angiver, om et land vurderes at have hhv. lave, moderate eller substantielle

gældsudfordringer.

Grøn tekst

angiver lande, hvis gæld i 2023 ikke ventes at overstige 60 pct af BNP.

Kilde: Kommissionens

Debt Sustainability Monitor 2022

(april 2023) og Kommissionens forårsprognose (maj 2023).

De øvrige relevante faktorer, ud over landets gældsudfordringer, som Kommissio-

nen vil tage i betragtning er:

•

Udviklingen i landenes mellemfristede økonomiske udvikling, herunder særligt

udviklingen i inflationen og udviklingen i de økonomiske konjunkturer;

•

Udviklingen i de mellemfristede budgetter, herunder særligt den faktiske afvi-

gelse fra udgiftsstien godkendt i landets plan, samt om afvigelsen skyldes en

alvorlig økonomisk lavkonjunktur eller exceptionelle omstændigheder uden for

regeringens kontrol, samt afvigelsen relativt de retningslinjer for udgiftsstien

som Kommissionen har offentliggjort ifm. de forebyggende regler;

•

Udviklingen i landes gæld, herunder gældens løbetid samt hvilken valuta gælden

er optaget i;

Debt sustainability monitor er en publikation af Kommissionen, der vurderer holdbarheden af landenes gæld

og finanspolitik på kort, mellemlangt og langt sigt. Det er Kommissionens analyse af holdbarheden på mellem-

langt sigte, der benyttes i Kommissionens forslag.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 17 af 94

•

Gennemførelsen af reformer og investeringer, herunder særligt tiltag mhp. at

korrigere makroøkonomiske ubalancer og hvor effektive landets nationale bud-

getregler er.

Ligesom under de eksisterende regler skal Kommissionen derudover tage højde for

andre relevante faktorer, som påpeget af det pågældende land i betragtning, og øko-

nomisk støtte givet af landet mhp. international solidaritet skal tages i betragtning.

Som noget nyt foreslås det, at den uafhængige finanspolitiske institution i landet (fx

De Økonomiske Råd i Danmark), skal udtale sig om de relevante faktorer, der vur-

deres i en 126(3)-rapport.

Rådet og Kommissionen skal herefter foretage en helhedsvurdering af de relevante

faktorer mhp. at vurdere overskridelen af udgiftsstien eller underskudskravet.

For lande med gæld over 60 pct. af BNP, der har underskud over 3 pct. af BNP,

skal de relevante faktorer, som i dag, kun tages i betragtning, hvis underskuddet er

tæt på 3 pct. af BNP samt hvis overskridelsen vurderes at være

midlertidig.

I de tilfælde, hvor landene er blevet tilladt at afvige fra deres aftalte udgiftsstier pga.

af en alvorlig økonomisk lavkonjunktur i hele EU eller euroområdet, kan Kommis-

sionen og Rådet beslutte ikke at åbne en henstilling.

Åbning af en henstilling

Efter Kommissionen har udarbejdet en 126(3)-rapport for et land, skal Rådet på

teknisk niveau udtale sig om rapporten. Hvis Kommissionen i lyset af udtalelsen

vurderer, at der er tale om et for stort underskud eller for høj gæld, skal Kommis-

sionen herefter foreslå, at Rådet vedtager en henstilling over for det pågældende

land.

Ifm. en henstilling skal Rådet samtidigt henstille om størrelsen på de budgetforbed-

ringer, som landet bør tage inden for maksimalt et halvt år samt en tidsfrist for at

korrigere et for stort underskud. I særlige situationer kan denne periode forkortes

til et halvt år.

Den ovennævnte procedure fastholder tilgangen i de eksisterende regler.

Under de eksisterende regler indebærer Rådets anbefaling til et land med en hen-

stilling som hovedregel, at underskuddet årligt skal nedbringes med 0,5 pct. af BNP

målt på den strukturelle saldo.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 18 af 94

I forslaget ændres dette krav, således at et land i stedet anbefales, at udgiftsstien for

de offentlige nettoudgifter tilrettelægges således, det er konsistent med en budget-

forbedring på 0,5 pct. af BNP årligt

, en såkaldt korrigerende udgiftssti.

Den korrigerende udgiftssti skal også sikre, at det er plausibelt, at gælden er nedad-

gående eller fastholdes på et forsvarligt niveau, hvilket afspejler tilgangen i forslaget

til nye forebyggende regler.

Herefter skal landet ligesom i dag inden for de 3-6 måneder afgive en rapport til

Rådet og Kommissionen om tiltag iværksat for at forbedre de offentlige finanser.

Som noget nyt skal de uafhængige finanspolitiske institutioner også udtale sig om,

hvorvidt tiltagene vurderes at være tilstrækkelige.

Ophævelse af henstilling

Rådet kan kun ophæve en underskudhenstilling over for et land, når Kommissio-

nens prognoser viser, at underskuddet er bragt varigt under 3 pct. af BNP, hvilket

er på linje med de eksisterende regler.

Som noget nyt præciseres det, under hvilke omstændigheder en gældshenstilling

over for et land kan ophæves, dvs. hvis en henstilling er åbnet efter et land har

overskredet udgiftsstien aftalt i landets mellemfristede plan. I dette tilfælde ophæves

henstillingen, når landet de seneste to år har overholdt den korrigerende udgiftssti

anbefalet af Rådet, og Kommissionens prognose indikerer, at landet også overhol-

der udgiftsstien i det pågældende år.

Sanktioner

Som under de eksisterende regler, kan et euroland, der gentagende gange ikke ef-

terlever en henstilling fra Rådet om at nedbringe et for stort underskud, blive pålagt

sanktioner. Ikke-eurolande kan ikke pålægges sanktioner.

Kommissionen foreslår dog, at strukturen på de økonomiske sanktioner ændres,

bl.a. i lyset af at intet land tidligere er blevet pålagt sanktioner. I de nuværende regler,

kan lande modtage bøder bestående af en fast del på 0,2 pct. af BNP samt en vari-

abel del på 1/10 af forskellen på landets underskud og grænsen på 3 pct. af BNP

målt i procentpoint. Det foreslås, at et land, der ikke følger en henstilling, hvert

halve år kan modtage bøder på op til 0,05 pct. af BNP, og at bøderne sammenlagt

ikke må overstige 0,5 pct. af BNP

Kommissionens forslag fastsætter ikke præcist hvordan den årlige budgetforbedring på 0,5 pct. af BNP skal

opgøres.

Foruden bestemmelserne om sanktioner i de finanspolitiske regler, er der i de gældende regler for EU-bud-

gettet en såkaldt konditionalitet (gældende for alle EU-lande), der medfører, at struktur- og genopretningsmidler

kan tilbageholdes i tilfælde af manglende efterlevelse af de finanspolitiske regler. Reglerne om konditionalitet

indgår dog ikke i reformen af de finanspolitiske regler.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 19 af 94

Forslag til ændring af direktiv om EU-landenes nationale budgetrammer

Forslaget til ændring af

Rådets direktiv 2011/85/EU

om minimumskrav til EU-lan-

denes finanspolitiske og budgetmæssige rammer, lægger bl.a. op til ændringer ved-

rørende det eksisterende direktivs i) bestemmelser om anvendelsen af uafhængige

finanspolitiske institutioner (såsom De Økonomiske Råd i Danmark), ii) bestem-

melser fsva. harmoniseringen af regnskabspraksis samt iii) bestemmelser vedr. ud-

arbejdelsen af makroøkonomiske prognoser mv.

Nedenfor gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag.

Nationale uafhængige finanspolitiske institutioner

I Rådets direktiv fra 2011 fastsættes der ikke minimumskrav til brugen af nationale

uafhængige finanspolitiske institutioner i EU-landenes nationale finanspolitiske

rammer og procedurer. I direktivet fra 2011 specificeres det dog bl.a., at EU-lande-

nes prognoser bør sammenlignes med prognoser udarbejdet af uafhængige institu-

tioner.

Kommissionens forslag af 26. april 2023 lægger op til, at uafhængige nationale fi-

nanspolitiske institutioner skal være etablerede ved lov eller andre bindende be-

stemmelser. Det specificeres endvidere, at de uafhængige nationale finanspolitiske

institutioner skal udføre følgende opgaver:

•

Udarbejde eller godkende prognoser (årlige og mellemfristede) liggende til

grund for det pågældende lands mellemfristede planer vedr. finans- og struktur-

politik, der udarbejdes som led i foreslåede procedurer under de fælles finans-

politiske EU-regler, jf. særskilt afsnit.

•

Udarbejde eller godkende holdbarhedsanalyser liggende til grund for regerin-

gens mellemfristede finanspolitiske planlægning.

•

Udarbejde eller godkende vurderinger af effekter af politiske tiltag på holdbar-

hed og vækst.

•

Overvåge efterlevelse af nationale finanspolitiske regler.

•

Overvåge efterlevelse af EU’s fælles finanspolitiske regler i det pågældende land.

•

Foretage løbende vurderinger af de nationale finanspolitiske rammer og regler,

herunder mhp. at vurdere effektiviteten af rammerne og reglerne.

•

Deltage i løbende høringer i det pågældende nationale parlament.

Forslaget lægger op til, at EU-landene skal efterleve anbefalinger og vurderinger fra

de uafhængige nationale finanspolitiske institutioner eller offentligt forklare evt.

manglende efterlevelse af anbefalinger og vurderinger (et såkaldt

følg-eller-forklar

princip).

Indførelse af omkostningsbaserede regnskaber i alle offentlige delsektorer

I Rådets direktiv fra 2011 stilles der bl.a. krav om, at EU-landene skal have regn-

skabsregler, der dækker alle offentlige subsektorer og sikre regnskaber, der indehol-

der informationer, som er nødvendige for at udarbejde data baseret på ESA 95-

standarden.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 20 af 94

Kommissionens forslag af 26. april 2023 lægger op til, at EU-landene senest i 2030

skal have etableret regnskabsregler, der er harmoniseret nationalt, baseret på om-

kostningsbaserede regnskabsprincipper og dækker alle offentlige subsektorer.

Regnskabsreglerne skal desuden sikre, at de omfattede regnskaber indeholder den

information, som er nødvendig for at udarbejde data baseret på ESA 2010-standar-

den.

Makroøkonomiske prognoser

I Rådets direktiv fra 2011 fastslås det bl.a., at EU-landene generelt skal basere den

finanspolitiske planlægning på realistiske prognoser, der anvender den mest aktuelle

information.

Kommissionens forslag af 26. april 2023 lægger bl.a. op til, at makroøkonomiske

prognoser, der ligger til grund for landenes mellemfristede planer, skal udarbejdes

eller godkendes af uafhængige nationale finanspolitiske institutioner, jf. ovenstå-

ende afsnit om uafhængige finanspolitiske institutioner. Kommissionen foreslår

endvidere, at forskelle mellem nationale prognoser og Kommissionens prognoser

skal forklares af de nationale myndigheder, samt at prognoser udarbejdet af natio-

nale myndigheder løbende skal vurderes af uafhængige enheder.

Øget fokus på klimaspørgsmål i bl.a. nationale mellemfristede rammer og rapportering

Med Rådets direktiv fra 2011 lægges det fast, at EU-landene skal etablere nationale

mellemfristede rammer for finanspolitikken, herunder mellemfristede mål for de

offentlige finanser. Med direktivet forpligtes EU-landene også til løbende at rap-

portere på udviklingen i de nationale offentlige finanser.

Kommissionens forslag lægges op til, at de eksisterende bestemmelser om, at EU-

landene skal have nationale mellemfristede finanspolitiske rammer, udvides, så disse

rammer nu også skal indeholde procedurer, der bl.a. medfører løbende vurderinger

af makroøkonomiske risici vedr. klimaforandringer samt disse risicis betydning for

de offentlige finanser og klimapolitikker.

Kommissionen lægger også op til, at EU-landene skal offentliggøre en række yder-

ligere informationer i tillæg til de eksisterende bestemmelser om rapportering vedr.

finanspolitikkerne og offentlige budgetter. Der er bl.a. tale om, at EU-landene, hvis

det er muligt, skal offentliggøre information om eventualforpligtelser knyttet til ka-

tastrofer og klimaforandringer samt økonomiske tab som følge heraf (herunder

økonomiske tab der bæres af den offentlige sektor og instrumenter iværksat for at

reducere tab).

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har foreløbigt ikke udtalt sig om Kommissionen meddelelse

fra november 2022 eller forslag af 26. april 2023.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 21 af 94

Europaparlamentet vedtog 10. marts 2022 en resolution om det europæiske seme-

ster

, hvori der bl.a. blev opfordret til at styrke Europaparlamentets demokratiske

rolle i samarbejdet under EU’s

økonomiske og finanspolitiske rammer.

Europaparlamentet vedtog derudover 8. juli 2021 en resolution om evalueringen af

de økonomiske og finanspolitiske rammer i EU

. Der henvises til uddybning herom

i samlenotatet til Folketingets Europaudvalg ifm. ECOFIN 9. november 2021.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslagene er i overensstemmelse med nærhedsprincip-

pet. Forslaget til de nye forebyggende regler implementeret traktatens krav om at

sikre multilateral overvågning af landenes budgetter samt koordination af den øko-

nomiske politik. Forslagene til ændring af de korrigerende regler samt direktivet for

om kravene til EU-landenes nationale budgetrammer sikrer uniforme krav til efter-

levelse af og tilpasning mod traktatens grænser for underskud og gæld. Kommissi-

onen konkluderer, at landene ikke enkelte vil kunne tilstrækkeligt opfylde disse krav

fra EU-traktaten.

Regeringen tilslutter sig Kommissionens vurdering.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Det vurderes, at en reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler på linje

med Kommissionens forslag ikke vil medføre behov for ændringer af budgetloven.

En ændring af direktivet om minimumskrav til nationale finanspolitiske rammer på

linje med Kommissionens ændringsforslag vil muligvis indebære et behov for æn-

dring loven om Det Økonomiske Råd, herunder som følge af forslaget om, at uaf-

hængige finanspolitiske institutioner (dvs. De Økonomiske Råd i Danmark) skal

udarbejde eller godkende de prognoser og holdbarhedsanalyser, som regeringens

mellemfristede plan baseres på.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagene kan i et mindre omfang have direkte statsfinansielle konsekvenser, her-

under særligt som følge af forslaget om, at de uafhængige finanspolitiske institutio-

ner pålægges ekstra opgaver, særligt ift. at udtale sig ifm. en 126(3)-rapport under

de korrigerende regler og enten at udarbejde eller endossere de økonomiske prog-

noser, der lægger til grund for et lands mellemfristede plan. Forslagene kan inde-

bære udgifter til 1-2 ekstra årsværk tildelt de Økonomiske Råds sekretariat. Evt.

udgifter til ekstra årsværk afhænger af den konkrete nationale implementering.

De finanspolitiske og økonomiske rammer på EU-niveau har dog væsentlige indi-

rekte konsekvenser for de offentlige finanser og deres modstandsdygtighed og den

generelle økonomiske udvikling i landene. Sunde og holdbare offentlige finanser på

Resolution P9_TA(2022)0076

Resolution P9_TA(2021)0358

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 22 af 94

tværs af EU-landene vil generelt mindske risikoen for gældskriser og mindske pres-

set for fælles EU-gæld og overførsler mellem landene mhp. stabilisering ifm. øko-

nomisk kriser. Fælles gæld eller overførsler mellem EU-landene ventes at have ne-

gative statsfinansielle konsekvenser for Danmark, der vil være nettobidragsyder.

Evt. afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter skal holdes inden for be-

rørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.1.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

En eventuel reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske rammer ventes at have

samfundsøkonomiske konsekvenser, idet rammerne har betydning for, hvordan

landene tilrettelægger deres økonomiske politik, hvilket har betydning for den øko-

nomiske udvikling i landene selv, herunder Danmark, og i EU som helhed. Konse-

kvenserne kan være positive, hvis reformen understøtter, at landene generelt fører

mere sund og holdbar finanspolitik. Omvendt kan en reform have negative konse-

kvenser, hvis den fx medfører, at lande får svagere tilskyndelse til sund finanspolitik

og reduktion af høj gæld.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været sendt i ekstern høring, og der er i den forbindelse modtaget hø-

ringssvar fra Dansk Industri og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Høringssvarene

er indsat i hhv. bilag 2 og 3.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene støtter generelt en reform af reglerne mhp. at sikre, at reglerne i højere

grad understøtter målene om sunde og holdbare offentlige finanser, herunder via

øget nationalt ejerskab til reglerne, simplere finanspolitiske mål og et mere mellem-

fristet fokus. Der er dog blandt landene forskellige holdninger til, hvordan reglerne

bedst understøtter disse mål.

En række lande lægger generelt vægt på effektive regler, der er ligeså ambitiøse som

reglerne i dag ift. at sikre sunde og holdbare offentlige finanser og troværdig og

vedvarende reduktion af høj offentlig gæld. Andre lande ønsker generelt mere flek-

sible regler, der samlet set medfører lempeligere rammer for tilrettelæggelsen af de

nationale finanspolitikker.

Landene støtter generelt, at reglerne baseres på en mellemfristet tilgang med fler-

årige planer, der samtidigt danner udgangspunkt for overvågningen af landenes fi-

nanspolitik, herunder på baggrund af en form for udgiftslofter. Det støttes endvi-

dere, at planerne også kan revideres fx ifm. regeringsskifte.

Nogle lande lægger vægt på, at reglerne til en vis grad forsat stille uniforme krav til

EU-landene, mens en række lande omvendt ønsker, at de finanspolitiske krav i hø-

jere grad end i dag tilpasses de enkelte lande og deres økonomiske udfordringer, fx

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 23 af 94

i lyset af deres gældsudfordringer samt behov for reformer og offentlige investerin-

ger. For nogle lande afspejler ønsket om mere differentierede krav til landene, at

reglerne i højere grad end i dag skal sikre faldende gæld og underskud under 3 pct.

af BNP i lande med store finanspolitiske udfordringer. For andre lande er ønsket

om mere differentierede regler sammenfaldende med ønsker om generelt lempeli-

gere krav til reduktion af høj gæld og store underskud end i dag. Flere lande ønsker,

at reglerne i højere grad skal understøtte flere investeringer. Enkelte lande ønsker,

at der stilles krav om reformer. Kun enkelte lande lægger fx vægt på at mere lem-

pelige stramningskrav skal modsvares af reformer.

Mange lande er generelt skeptiske fsva. Kommissionens forslag om en styrket rolle

til uafhængige finanspolitiske institutioner i de nationale finanspolitiske rammer og

procedurer. Flere lande forholder sig i særdeleshed skeptisk over for Kommissio-

nens forslag om, at de uafhængige finanspolitiske institutioner skal udarbejde eller

godkende økonomiske prognoser liggende til grund for EU-landenes mellemfri-

stede planer. Kun enkelte lande støtter en markant styrket rolle for de uafhængige

finanspolitiske institutioner ifm. håndhævelsen af EU’s finanspolitiske regler.

Det er fortsat usikkert, hvilke eventuelle ændringer landene kan enes om.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen går åbent og

konstruktivt ind i drøftelserne om en reform af EU’s

fi-

nanspolitiske og økonomiske rammer og er åben for ændringer, der kan forbedre

reglerne inden for rammerne af EU-traktaten og på den baggrund sikre realistiske

og ambitiøse krav til udviklingen i EU-landenes offentlige finanser.

Det er generelt centralt for regeringen, at de fælles EU-regler bidrager til sunde

offentlige finanser og ansvarlig økonomisk politik i EU, da sunde offentlige finanser

understøtter lave renter, forebygger gældskriser og er en forudsætning for

EU’s

økonomiske velstand og evne til at håndtere udfordringer vedr. fx grøn omstilling

og behov for styrket forsvar. Stærke europæiske økonomier med sunde offentlige

finanser udgør desuden grundlaget

for EU’s globale vægt og evne til at varetage

EU’s interesser internationalt.

Lempeligere regler vil sammen med de kraftigt for-

øgede gældskvoter i mange EU-lande øge risikoen for nye gældskriser og kunne

medføre pres for mere fælles finanspolitik mhp. direkte overførsler mellem lande

og konjunkturstabilisering. Regeringen vil derfor arbejde for, at en reform af de

finanspolitiske regler ikke medfører lempeligere regler og svækkede offentlige fi-

nanser i EU. Der er desuden centralt for regeringen, at en reform er forenelig med

forsat brug af den danske budgetlov.

Regeringen vurderer på den baggrund, at følgende generelle prioriteter er centrale:

•

En balanceret reform, der sikrer sunde offentlige finanser og lavere gæld.

Hvis reglerne

lempes på nogle punkter, bør reglerne og deres gennemførelse styrkes tilsva-

rende på andre punkter. Regeringen kan således generelt støtte forslaget, hvis

den øgede fleksibilitet ift. gældsreduktion mv. samtidig modsvares af fx bedre

håndhævelse og klare krav om sikring af sunde og holdbare offentlige finanser.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 24 af 94

•

Transparente krav med minimumsstandarder især for højgældslande.

Forslaget om, at de

gældende krav til gældsreduktion m.v. skal erstattes med landespecifikke mel-

lemfristede planer for holdbar gældsudvikling kan støttes, hvis der samtidig fast-

sættes minimumskrav til styrkelsen af de offentlige finanser især til lande med

store gældsudfordringer. Minimumsstandarder kan vedrøre referencestier for

udgiftslofterne, visse årlige forbedringer af saldoen for at nedbringe underskud

over 3 pct. af BNP, samt visse krav til gældens udvikling i planens periode og

især efter planernes implementering i lande med høj gæld.

•

Realistiske krav.

Reglerne skal stille realistiske krav til landene mhp. at fremme

efterlevelse og håndhævelse af reglerne. Regeringen kan derfor bl.a. støtte for-

slaget om forankring af finanspolitiske krav i mellemfristede planer, der vurde-

res at medføre mere realistiske krav til fx gældsreduktionen i højgældslande.

•

Udskudt reduktion af gæld på kort sigt bør modsvares af reformer og styrket holdbarhed på

længere sigt.

Hvis reglerne skal tillade, at landene kan lave forlængede tilpasnings-

perioder med højere udgiftslofter og udskudt gældsreduktion på kort sigt, bør

reglerne samtidig stille krav om tiltag til styrkelse af den finanspolitiske holdbar-

hed på længere sigt. Der bør her være fokus på reformer, der styrker de offent-

lige finanser ved at nedbringe de offentlige udgifter eller øge de offentlige ind-

tægter på længere sigt, fx reformer af pensionssystemer, mens sådanne forlæn-

gede tilpasningsperioder ikke bør begrundes alene med investeringer eller andre

udgifter.

•

Ingen undtagelser fra reglerne for visse udgifter.

Alle udgifter skal i sidste ende finan-

sieres, og EU-landene må prioritere mellem forskellige udgifter til fx velfærd,

offentlige investeringer og udgifter til grøn omstilling og forsvar mv. inden for

en holdbar ramme. Undtagelser fra reglerne af visse typer udgifter skaber ikke

nye penge og vil afføde pres for undtagelse af flere udgiftsområder, hvilket vil

svække mulighederne for at styre de offentlige finanser og yderligere undermi-

nere de offentlige finanser i de lande, der allerede har høj gæld. Dertil kom-

mer, at undtagelser ikke ændrer på, at kreditvurderinger og statsgældsrenter af-

hænger af de samlede offentlige finanser.

•

En reform skal være konsistent med budgetloven i Danmark.

Selvom EU-reglerne ba-

seres på en nettoudgiftsindikator som primært styringsinstrument, skal finans-

politikken i Danmark fortsat kunne tilrettelægges inden for budgetlovens ram-

mer som hidtil baseret på den strukturelle saldo som det centrale styringsinstru-

ment og udgiftslofter for stat, kommuner og regioner.

•

En reform skal ikke ændre ved national ansvarsfordeling fsva. udarbejdelsen af prognoser mv.

Prognoser og fremskrivninger udarbejdet af nationale myndigheder (Finansmi-

nisteriet i Danmark) skal fortsat kunne anvendes som grundlag for regeringens

mellemfristede planer og budgetplanlægning på linje med eksisterende praksis.

Prognoser og fremskrivninger udarbejdet af nationale myndigheder skal ikke

godkendes af uafhængige institutioner (De Økonomiske Råd i Danmark) for at

kunne anvendes som grundlag for mellemfristede planer mv. Uafhængige nati-

onale institutioner skal fortsat foretage en vurdering overholdelsen af de finans-

politiske regler på linje med eksisterende regler.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 25 af 94

•

Styrket håndhævelse.

Der skal pba. transparente kriterier kunne tildeles henstillin-

ger ved brud på 3-procentsgrænsen for de faktiske underskud samt i tilfælde af

utilstrækkelig gældsnedbringelse i lyset af manglende efterlevelse af udgiftslof-

terne fastsat i de nationale planer.

•

Transparente regler, der sikrer ligebehandling.

Reglerne skal være transparente og give

forudsigelige rammer for planlægning af nationale finanspolitikker samt mulig-

hed for kontrol med landenes efterlevelse af reglerne.

•

Proportionalitet i kravene til EU-landene.

Krav til finans- og strukturpolitikkerne bør

afspejle landenes behov og økonomiske udfordringer, herunder ved brug af dif-

ferentierede krav pba. analyser af landenes gældsudfordringer på grundlag af

fælles analysemetoder.

Foruden de ovenfornævnte centrale prioriteter, vil regeringen også arbejde for, i) at

der generelt etableres klare rammer for fleksibilitet i anvendelsen af reglerne, her-

under ift. anvendelsen af undtagelsesklausuler, ii) at centrale elementer i reglerne i

høj grad specificeres i relevante forordninger og i mindre grad i fx annekser, som er

omfattet af delegering, iii) at analyser mv. af bl.a. gældsudfordringer- og holdbarhed,

der ligger til grund for vurderinger og krav i reglerne, baseres på fælles objektive og

transparente metoder, samt iv) at implementeringen af omkostningsbaserede regn-

skaber foregår nationalt og ikke underlægges krav om, at regnskabsregler skal være

ens på tværs af offentlige delsektorer samt krav om konsoliderede regnskaber for

den offentlige sektor samlet set.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om en reform af EU’s finanspolitiske regler

er løbende blevet forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg. Senest er sagen blevet forelagt ifm ECOFIN 14. marts

2023, hvor ECOFIN vedtog rådskonklusioner om Kommissionens meddelelse fra

november 2022.

Derudover er Europaudvalget blevet forelagt sagen ifm. ECOFIN 9. november

2021, hvor Kommissionen præsenterede en meddelelse om en evaluering af reg-

lerne, ifm. ECOFIN 15. marts 2022, hvor Kommissionen præsenterede en medde-

lelse med foreløbige observationer ifm. evalueringen, ifm. ECOFIN 6. december

2022, hvor Kommissionen præsenterede sit udspil til en reform af reglerne fra no-

vember 2022, ifm. ECOFIN 14. februar 2023, hvor landene drøftede udvalgte

spørgsmål i relation til Kommissionens udspil.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 26 af 94

Bilag 1

–

Proceduren for makroøkonomiske ubalancer

Proceduren for makroøkonomiske ubalancer er en årlig proces, der operationalise-

res via en varslingsmekanisme med et ’scoreboard’ bestående af et antal økonomi-

ske indikatorer, som skal give en indledende indikation af makroøkonomiske uba-

lancer i EU-landene. Indikatorerne vedrører bl.a. EU-landenes konkurrenceevne,

gæld, finansiel sektor og boligmarkeder.

Proceduren indledes med, at Kommissionen offentliggør værdier for indikatorerne

scoreboardet, i varslingsrapporten (’Alert Mechanism Report’, AMR). I rapporten

vurderes indikatorernes udvikling i landene, og de lande, som har ubalancer eller er

i fare for at opbygge ubalancer, identificeres.

Efterfølgende vil Kommissionen, under hensyntagen til Rådets vurdering af vars-

lingsrapporten, foretage en dybdegående analyse af lande, som vurderes at have

ubalancer eller at være i fare for at blive påvirket heraf. I kraft af de dybdegående

analyser gennemføres en grundigere vurdering af, om det pågældende land er på-

virket af ubalancer og i givet fald en vurdering af disses karakter og risici. Kommis-

sionens dybdegående analyser vil kunne give anledning til forslag til Rådet om an-

befalinger som led i de samlede landespecifikke anbefalinger eller egentlige henstil-

linger om at korrigere ubalancerne (makroubalanceprocedurens korrigerende del),

afhængig af de identificerede ubalancers karakter. Hvis der vurderes at foreligge

uforholdsmæssigt store ubalancer, kan der således åbnes en procedure, hvor Rådet

efter et forslag fra Kommissionen vedtager en henstilling til det pågældende land

om at korrigere disse ubalancer. I opfølgning på en henstilling fremlægger det på-

gældende land handlingsplaner, og Rådet skal løbende tage stilling til, hvorvidt det

pågældende land har taget effektive tiltag mhp. korrektion af ubalancerne.

Makroubalanceproceduren er omfattet af en såkaldt makroøkonomiske konditio-

nalitet. Konditionaliteten omfatter alle EU-lande. Konditionaliteten indebærer bl.a.,

at EU-lande kan få suspenderet EU samhørigheds- og strukturfondsmidler i tilfælde

af utilstrækkelig efterlevelse af henstillinger om korrektion af ubalancer. Dette er

parallelt til de tilsvarende muligheder ved manglende efterlevelse af kravene i Stabi-

litets- og Vækstpagten for både euro- og ikke-eurolande.

For eurolande er der særlige regler om gradvise økonomiske sanktioner i form af

deponeringer og i sidste ende bøder, hvis det pågældende eurolands efterlevelse af

en henstilling om korrektion af ubalancer ikke er tilstrækkelig.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 27 af 94

Bilag 2: Høringssvar fra Dansk Industri

Den 5. juni 2023

madb

Høringssvar vedr. Kommissionens for-

slag til en reform af EU's finanspolitiske

regler

DI takker for høringen vedrørende Kommissio-

nens forslag til en

reform af EU’s finanspoli-

tiske regler.

Hensigten med Kommissionens forslag er en re-

form af EU's finanspolitiske regler, der har til for-

mål at sikre, at gælden og væksten i alle medlems-

stater er bæredygtig. I Kommissionens forslag er

samtidig lagt op til en enklere styring ved at bruge

en operationel indikator (nettoudgiftsbane) og

ved opstille landespecifikke gældsreduktionspla-

ner, der giver mere fleksibilitet til gengæld for re-

former og nedbringelse af offentlige udgifter.

DI deler grundlæggende Kommissionens hold-

ning til, at der er behov for en reform af det nu-

værende rammeværktøj, som ikke fungerer.

Rammeværktøjet håndhæves ikke, og mange

EUlande har et gældsniveau, der ikke er forene-

ligt med en holdbar økonomisk udvikling. Der-

for er der behov for en reform, der sikrer større

nationalt ejerskab, håndhævelse og understøtter

en bæredygtig økonomisk udvikling i alle med-

lemslande.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 28 af 94

DI anser sunde offentlige finanser som et helt

centralt fundament for, at vi får skabt et grøn-

nere, mere digitalt og en mere modstandsdygtig

europæisk økonomi, som EU sigter efter.

De senere kriser har vist, at lande med sunde of-

fentlige finanser har et langt større manøvre-

rum, når kriser indtræder. Det bidrager til at

holde hånden under økonomien ikke kun i det

enkelte land, men også hos deres samhandels-

partnere. I Danmark går over 40 pct. af vores

eksport til EU-landene, og vi er dermed dybt af-

hængige af, at deres økonomier er velfunge-

rende. Derfor er det vigtigt, at vi som land får

sikret, at de fælles finanspolitiske regler under-

støtter sunde offentlige finanser, der er funda-

mentet for en bæredygtig økonomisk udvikling i

EU-landene.

DI anser det derfor for som centralt, at regerin-

gen bl.a. arbejder for at følgende fastholdes i

Kommissionens forslag:

•

Alt gæld behandles ens:

Gældsstif-

telse har konsekvenser uanset formål. I det

omfang medlemslandene optager gæld mhp.

at investere i de digitale og grønne omstillin-

ger, bør denne gæld behandles på lige fod

med anden gældsskabelse.

Hold fast i restriktive krav for

fristforlængelse:

Hvis tilpasningsperio-

den på fire år skal forlænges, bør medlems-

staten forpligte sig til reformer, der er vækst-

fremmende, reducerer de offentlige udgifter

og understøtter finanspolitisk holdbarhed.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 29 af 94

Desuden anbefaler DI, at regeringen arbejder for

at sikre følgende ændringer i Kommissionens

forslag:

Mere håndfaste krav til gælds-

nedbringelse i tilpasningsperio-

den:

I Kommissionens forslag er der lagt op

til, at gælden ved udgangen af tilpasningspe-

rioden skal være mindre end ved indgangen.

DI ser gerne, at der sættes mere håndfaste

krav til gældsnedbringelsen i tilpasningsperi-

oden, evt. tilpasset de landespecifikke udfor-

dringer. Fx at de offentlige underskud kom-

mer væsentligt under maksimalgrænsen på 3

pct. af BNP i løbet af tilpasningsperioden.

Stil håndgribelige krav til natio-

nale gældsplaner på meget lang

sigt:

De reformer, der er nødvendige for at

bekæmpe konsekvenserne af fx demografi-

ske ændringer, har et meget langsigtet per-

spektiv, og virkningerne af disse er afgørende

for den finanspolitiske holdbarhed. Derfor

bør der stilles mere håndgribelige krav til

gældsnedbringelse efter de 10 år.

Strengere krav til håndhævelse af

EU’s finanspolitiske regler:

Kom-

missionen foreslår, at bødestørrelsen for

manglende efterlevelse af de finanspolitiske

regler skal sænkes, men at betalinger skal

falde oftere. DI støtter den højere frekvens,

men mener ikke, at den halvårlige bødestør-

relse skal sænkes helt til 0,05 pct. af BNP

med et maksimalt loft på 0,5 pct. af BNP,

som Kommissionen foreslår. DI anbefaler,

at bødestørrelserne hæves ift. udspillet mhp.,

at sanktionerne har en disciplinerende effekt.

DI mener også, at det bør skrives direkte ind

i forordningen, at Kommissionen kan stille

makroøkonomiske betingelser for at få ad-

gang til EUmidler,

herunder regional-

fonde og EU’s genopretningsplan.

•

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 30 af 94

Bilag 3: Høringssvar fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Høringssvar vedr. EU-Kommissionens forslag til nye finanspolitiske

regler

EU-Kommissionen har fremlagt et forslag til en revision af finanspagten. Dette

høringssvar opsummerer

AE’s vurdering af forslaget.

EU-Kommissionens udgiftslofter bør være reelt flerårige

EU-Kommissionen foreslår at udskifte de årlige strukturelle saldokrav med fler-

årige udgiftslofter. Hvor de nuværende saldokrav har en fast numerisk værdi,

skal udgiftslofterne fastlægges i en flerårig plan for de offentlige finanser (ren-

set for forskellige midlertidige forhold). Udgiftsstien skal give anledning til en

lav gæld (<60%) eller en faldende gæld ved planens slutår.

Planen skal udarbejdes af de nationale regeringer på baggrund af et udspil fra

EU-Kommissionen. EUKommissionen skal desuden godkende planen og hvert

år følge op på, om regeringen overholder udgiftsloftet. Man må kun bryde ud-

giftsloftet under ”exceptionelle omstændigheder”. Planen skal dække regerin-

gens valgperiode eller min. 4 år (som i særligt vanskelige tilfælde kan øges til 7

år).

AE’s vurdering:

Design af finanspolitiske regler er et spørgsmål om at finde balancer. Man skal først

og fremmest finde en balance mellem fleksibilitet på kort sigt og gældsreduktion på

langt sigt. Dertil skal reglerne på én gang være simple, levedygtige og mulige at styre

efter.

Derfor er det positivt, at EU-Kommissionen ser ud til i højere grad at tage højde

for de enkelte landes økonomiske og sociale situation. De nuværende krav var i

praksis blevet umulige at overholde for mange lande. Når vælgerne i et land anser

reglerne for umulige at overholde, har reglerne ikke længere nogen konsekvens for,

hvilken politik der bliver ført. Hvis EU’s finanspolitiske regler skal have en effekt,

er det nødvendigt at ændre dem på en måde, så de i højere grad er tilpasset lande-

og tidsspecifikke forhold. Og da reglerne i høj grad har manglet fleksibilitet til at

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 31 af 94

håndtere uforudsete hændelser, er det positivt, at reglerne får et mere flerårigt fo-

kus. Det giver politikerne flere frihedsgrader til at håndtere uforudsete hændelser

uden at bryde reglerne eller sætte dem ud af kraft.

Til gengæld ville det være ønskeligt med en reel flerårighed i planerne, ikke mindst

for lavgældslande. Det er så som så med flerårigheden i EU-Kommissionens for-

slag, da udgiftslofterne binder i det enkelte år. AE mener, at lofterne primært bør

kun binde i slutåret og have mere vejledende karakter i mellemårene, så regerin-

gerne får mere fleksibilitet til at håndtere uforudsete hændelser. For lande med lav

gæld bør slutåret desuden være rullende, så man også har fleksibilitet i planens sid-

ste år.

AE har diskuteret fordele og ulemper ved forskellige typer af regler i analysen ’Mere

fleksible budgetkrav kan gavne alle EU-lande’

fra maj 2022.

Et eventuelt numerisk gældsreduktionskrav bør undtage klimaudgifter

Kommissionen har ikke sat tal på, hvor meget gælden skal falde med i løbet af

planen. For lande med gæld over 60 pct. af BNP skal udgiftsstien give anledning

til en gældsprognose med faldende gæld over perioden og kurs nedad på ti-

årigt sigt ved uændret politik i år 5-10. Det er op til EU-Kommissionen at vur-

dere, om gældsreduktionen er tilstrækkelig stor og tilstrækkelig sikker. Der læg-

ges op til en vis inddragelse af de nationale vismandsinstitutioner i bedømmel-

sen af planen.

ECOFIN har som svar på EU-Kommissionens oprindelige udspil efterspurgt tal

for, hvor meget gælden skal falde med. Konkret har Tyskland foreslået 1 pro-

centpoint pr. år gradueret efter gældens størrelse. I EU-Kommissionens ende-

lige udspil har kommissionen

–

som imødekommelse af ECOFIN

–

medtaget en

regel om, at lande, der planlægger med et underskud på over 3 pct., skal ned-

bringe underskuddet med (som benchmark) 0,5 pct. pr. år i alle år med under-

skud på mere end 3 pct. Opstramningen kan dog udskydes, hvis ”exceptionelle

omstændigheder”

taler for det.

AE’s vurdering:

Man kunne godt opstille en benchmark om, at gælden som udgangspunkt skal falde

med 1 procentpoint per år over planens levetid for lande med gæld over 100 pct.

Hvis man sammenligner med EU-Kommissionens

https://www.ae.dk/analyse/2022-05-mere-fleksible-budgetkrav-kan-gavne-alle-eu-lande

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Reventlowsgade 14, 1 sal.

1651 København V

33 55 77 10

www.ae.dk

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 32 af 94

gældsfremskrivninger, vil en årlig opstramning på ca. 1 procentpoint kræve meget

af højgældslandene i de kommende år. Men det er nødvendigt, hvis gælden skal

ned. Derfor er forslaget

–

som vi læser det

–

ok afbalanceret, om end den konkrete

implementering er afgørende.

Hvis man skal have en benchmark for gældsreduktio-

nens størrelse, bør man

1. undtage klimaudgifter, så der ikke spares dér.

udforme kravet som et krav om 4 procentpoints gældsreduktion over pla-

nens 4-årige horisont, og ikke som et krav for hvert enkelt år.

graduere kravet efter gældens størrelse mellem lande, så benchmarken kun er

1 procentpoint pr. år for lande med gæld over 100 pct. af BNP. For lande

med gæld på 60-100% bør benchmarken være en årlig gældsreduktion på

1/40 af afstanden til 60% (frem for det nuværende 1/20-krav).

Det er fornuftigt at inddrage de nationale vismandsinstitutioner i vurderingen af

planen. Ved at inddrage vismændene bliver det sværere for (populistiske) partier at

fremstille planerne som illegitim indblanding fra Bruxelles. Man kunne godt kræve,

at vismændene skal godkende og overvåge planerne på linje med EU-Kommissio-

nen.

Reformplaner bør vedrøre skatteopkrævning og øvrige finanspolitiske

rammer

Planerne skal følges af en reformplan, der anskueliggør, at man kan opfylde

planen. Dvs. at reformerne skal levere den lovede udgiftssti og gældsreduktion.

Reformplanen skal godkendes af Kommissionen.

Der er ingen reformkrav til lande med en lav gæld udover de krav, der ligger i

EU-Kommissionens

Macroeconomic Imbalance Procedure (MIP).

Kravene i

MIP’en tillægges kun beskeden politisk betydning i medlemslandene.

AE’s vurdering:

EU’s fokus på reformer

bliver typisk oversat til lavere offentlige ydelser eller ned-

skæringer i velfærden, selvom det sjældent er dér, gældsproblemer stammer fra. Så-

ledes kan budgetterne skride af mange årsager, fx pga. politisk pres fra populistiske

oppositionspartier, pga. magtkampe internt i regeringen, pga. manglende kontrol

med embedsmændene osv. Det er ikke problemer, der løses ved at skære i de of-

fentlige ydelser. Tværtimod kan sparepolitikker styrke en populistisk opposition,

hvilket kan gå imod et ønske om at sænke gælden.

Jf. fx figur 2.7 i Debt Sustainability Monitor 2022,

https://economy-finance.ec.europa.eu/publications/debt-sustainability-monitor-

2022_en

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 33 af 94

AE foreslår derfor, at reformplanerne i højere grad skal vedrøre de politiske og

bureaukratiske strukturer. Således bør højgældslande skulle redegøre for, hvilke

skridt de vil tage til at forbedre skatteopkrævningen, den offentlige økonomistyring,

beslutningsprocesserne omkring udgiftspolitikken og de finanspolitiske rammer i

bred forstand.

Desuden bør der stilles hårdere krav til lande med store betalingsbalanceoverskud

(og gæld under 100%) om, at de redegør for, hvilke skridt de vil tage for at ned-

bringe betalingsbalancen. Det vil nemlig forbedre højgældslandenes konkurrence-

evne, hvilket vil være med til at modgå de sociale, økonomiske og politiske konse-

kvenser for højgældslandene af at reducere gælden. De store ubalancer mellem

landenes betalingsbalancer er en central økonomisk ubalance i euro- og fastkurs-

zonen, som det har stor selvstændig værdi at løse.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 34 af 94

Dagsordenspunkt 2:

Moms i den digitale tidsalder

KOM(2022) 701, KOM(2022) 704, KOM(2022) 703

1. Resume

ECOFIN ventes at have en generel drøftelse af Kommissionens lovpakke Moms i den digitale

tidsalder (VAT in the Digital Age) fremsat den 8. december 2022. Der lægges ikke op til, at

der skal opnås enighed om forslagene under det svenske formandskab. Formålet med lovpakken

er at modernisere og digitalisere momssystemet samt at håndtere moms-udfordringer i forbindelse

med platformsøkonomien. Lovpakken er opdelt i tre områder: A) Digitale rapporteringskrav, B)

Ændrede momsregler for platformsøkonomi, herunder momspligt for korttidsudlejning af boliger

gennem platforme som Airbnb og at momspligten flyttes fra sælger til platform. C) Én momsregi-

strering i EU. Disse tiltag skal ved brug af den nyeste teknologi dels opdatere det nuværende

momssystem til den digitale tidsalder, dels reducere de administrative byrder og omkostninger for

virksomhederne, samt dels bekæmpe momssvig (dvs. bekæmpe, at virksomheder forsætligt undlader

at indberette korrekte oplysninger vedr. moms til skattemyndighederne).

Regeringen er positiv over for flere af pakkens elementer, herunder særligt indførelsen af digitale

rapporteringskrav. En øget digitalisering af momsindberetnings- og rapporteringskrav medfører

forenklinger hen imod, at virksomheder kun skal momsregistreres i ét EU-land. Regeringen vur-

derer, at forslaget vedr. nye momsregler for platforme, herunder at der indføres momspligt på kort-

tidsudlejning og at momspligten flyttes fra sælgeren til platformen kan medføre udfordringer for de

eksisterende danske regler for sommerhuse. Regeringen finder det derfor mest hensigtsmæssigt, at

hvert EU-land får en vis fleksibilitet til at fastsætte, hvornår korttidsudlejning anses for at være

momspligtig.

For en mere detaljeret gennemgang henvises til Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat oversendt

til Folketingets Europaudvalg den 7. marts 2023.

2. Baggrund

Kommissionen har den 8. december 2022 fremsendt en lovpakke med forslag til

ændringer af det fælles momssystem i EU for at tilpasse momsreglerne til stigende

grad af digitalisering. Med afsæt i den hastige teknologiske og digitale udvikling samt

behovet for at tilpasse momssystemet denne udvikling foreslår Kommissionen at

indføre digitale rapporteringskrav om elektronisk fakturering (e-fakturering), nye

regler for platformsøkonomien, og at virksomheder som hovedregel skal kunne nø-

jes med at have én momsregistrering i EU via bl.a. en udvidelse af Moms-One-

Stop-Shoppen (OSS).

E-fakturering er en automatiseret måde at sende og behandle fakturaer mellem le-

verandør og kunde i et struktureret elektronisk format, og dækker således ikke over

eksempelvis pdf-filer sendt via en mail. Ved offentlige indkøb (B2G) er det i Dan-

mark påkrævet, at køber og sælger anvender e-fakturering, mens det ikke er påkræ-

vet ved handel mellem virksomheder (B2B). På området for indberetning og rap-

portering af moms er flere EU-lande enten i færd med, eller har iværksat nationale

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 35 af 94

løsninger, herunder indførelse af obligatorisk B2B og B2G e-fakturering. De natio-

nale løsninger er meget forskellige EU-landene i mellem, herunder i form forskellige

formater og indberetningskrav, hvilket øger administrative byrder for virksomhe-

derne ved handel i flere EU-lande.

Der er i de seneste år sket en udvikling i brugen af platformsøkonomier. En plat-

formsøkonomi er kendetegnet ved, at der er en formidler af ydelser mellem en kø-

ber og sælger, der typisk er internetbaseret, fx GoMore og Airbnb. Med gældende

regler er fx kortidsudlejning af sommerhuse via. platforme momsfritaget i de fleste

EU-lande, så længe der ikke er tilknyttede serviceydelser (svarende til hotelydelser,

fx forplejning). Traditionelle udbydere (hoteller) er omvendt momspligtige. Udvik-

lingen i platformsøkonomien har således skabt konkurrencemæssige udfordringer i

forholdet mellem traditionelle udbydere (fx særligt hoteller) og udbydere via plat-

forme (fx udlejere på Airbnb). Kommissionen ønsker at skabe lige konkurrencevil-

kår mellem traditionelle udbydere og udbydere, der benytter platforme.

One-stop-shoppen gør det muligt for virksomheder at angive og betale moms for

salg af varer og levering af ydelser til forbrugere i andre EU-lande gennem systemet,

jf. figur 1.

Virksomheder undgår således at skulle lade sig momsregistrere i samtlige

af de EU-lande, hvortil dennes varer sælges. Dertil er der indført Import One-Stop-

Shop (IOSS) for salg i EU af varer importeret fra virksomheders lagre i lande uden

for EU til forbrugere i EU. Hensigten med at indføre OSS og IOSS var også at gøre

det nemmere for virksomheder, i og uden for EU, at følge momsreglerne for salg

til private forbrugere (B2C) i EU. Virksomhederne skal bl.a. kunne indberette og

betale de forskellige nationale momssatser til hvert enkelt EU-land i OSS-systemet,

i stedet for et system pr. EU-land.

Figur 1

Afregning af virksomheders salg af varer og levering af ydelser via One-stop-shop systemet

Kilde: Egen tilvirkning

Med indførelsen af OSS skal nogle virksomheder dog i visse tilfælde forsat moms-

registreres i mere end ét EU-land. Det gælder eksempelvis ved overførsel af egne

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 36 af 94

varer til eget lager i et andet EU-land og ved bestemte handler, herunder installering

og montering, der fx finder sted i forbindelse med salg af specialvarer som swim-

mingpool eller et køkken, visse e-handelstransaktioner, hvor leverandører sælger en

vare, som befinder sig i et andet EU-land på salgstidspunktet mv.

Platforme

uden for

EU har momspligt, når de videreformidler salg til private købere

i EU, når om den underliggende sælger er registreret uden for EU (der er således

tale om varer fra tredjelande). Platforme uden for EU kan bruge OSS-ordningen til

salg til forbrugere i EU, når varerne befinder sig i EU (fx på et lager).

Med gældende lovgivning har platforme registreret

EU ikke momspligt, når de

videreformidler salg af varer fra EU, da momspligten tilhører den underliggende

sælger af varen (eller ydelsen). Hvis den underliggende sælger er registreret uden for

EU, har platformen momspligt. Reglerne i dag er dermed forskellige alt efter, om

platformen og den underliggende sælger er etableret i eller uden for EU. Nedenstå-

ende giver en prioriteret gennemgang af Kommissionens lovpakke. For en mere

detaljeret gennemgang henvises til Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat over-

sendt til Folketingets Europaudvalg den 6. marts 2023.

Lovpakken består af forslag om ændring af

momssystemdirektivet,

forslag om ændring

samarbejdsforordningen,

og forslag om ændring af en gennemførelsesforordning med

hjemmel i

momsdirektivet.

Forslagene er fremsat med hjemmel i artikel 113 i traktaten

om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der kræver høring af Europa-

Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse i

Rådet.

3. Formål og indhold

Formålet med forslagene er at modernisere og digitalisere momssystemet i EU. Det

betyder, at momsreglerne i højere grad skal afspejle virksomhedernes måde at drive

virksomhed på i dag, ligesom myndighedernes mulighed for kontrol øges, således

at momssvig bedre kan konstateres og begrænses.

Den samlede lovpakke moderniserer momsindberetningsforpligtelserne, indfører et

generelt krav om e-fakturering i grænseoverskridende EU-handel mellem virksom-

heder, ajourfører reglerne for platformsøkonomi og ændrer reglerne for virksom-

heder, så flere virksomheder kun får brug for én momsregistrering i EU.

Samlet forventer Kommissionen, at indførelsen af lovpakken vil øge moms-prove-

nuet på EU-plan, mindske forskellen mellem, hvad der burde blive opkrævet i

moms efter gældende lovgivning, og hvad der faktisk opkræves (”momsgabet”),

samt reducere virksomheders administrative byrder på sigt.

A. Digitale rapporteringskrav

Med forslaget bliver e-fakturering obligatorisk for den grænseoverskridende B2B

og B2G EU-handel. EU-landene har under gældende regler ikke mulighed for at

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 37 af 94

indføre obligatorisk e-fakturering, da det med det nuværende momsdirektiv forud-

sætter, at modtageren (i fx et andet EU-land, som ikke har indført obligatorisk e-

fakturering) accepterer udstedelsen af en elektronisk faktura.

Forslaget indebærer, at det nuværende system for udveksling af momsoplysninger

(herefter ”VAT Information Exchange System”

- VIES), der bygger på nationale

systemer med månedlige indberetninger af oplysninger fra sælger, skal erstattes af

et centralt VIES-system (en fælleseuropæisk database) med hurtigere og transakti-

onsbaserede indberetninger fra både sælger og købende virksomhed Virksomhe-

dernes rapportering skal kanaliseres via en national database til en ny central EU-

database, hvilket kræver, at EU-landene indfører obligatorisk e-fakturering ud fra

en fælles EU-standard

(”Central VIES”). Central VIES skal opbygges og admini-

streres af Kommissionen.

Det bemærkes, at forslaget kun lægger op til obligatorisk e-fakturering for

grænse-

overskridende

transaktioner, således at det er op til de enkelte EU-lande, om de også

vil indføre indberetningskrav om e-fakturering for

indenlandske

momspligtige trans-

aktioner. Det foreslås dog, at nationale løsninger skal leve op til EU-standarden.

B. Ændrede momsregler for platformsøkonomi

Kommissionen vurderer, at de nuværende momsregler for platformsøkonomier,

der i vid udstrækning indebærer momsfritagelse for korttidsudlejning af fast ejen-

domme, herunder fx sommerhuse, og national personbefordring (transport af per-

soner), er konkurrenceforvridende, idet fx hotellers salg af overnatninger i dag er

momspligtige.

Det foreslås med afsæt heri, at korttidsudlejning af indkvartering på under 45 dage

i EU, med eller uden tilknyttede serviceydelser (svarende til hotelydelser, fx forplej-

ning), skal anses for ”hotellignende” og dermed momspligtige. For udlejning på

mere end 45 dage kan EU-landene

fortsat selv fastsætte, hvad der anses for ”hotel-

lignede”

eller ”ikke hotellignende”. I mange EU-lande,

herunder Danmark, vil for-

slaget udvide momspligten væsentligt, idet korttidsudlejninger uden tilknyttede ser-

viceydelser i dag ikke anses for hotellignende og derfor ikke er momspligtige.

Efter gældende regler er personbefordring i udgangspunkt momspligtigt i en række

EU-lande. Centrale dele af persontransporten er dog momsfritaget eller bestemmes

af EU-landene selv. Enkelte lande har fx en særbestemmelse om momsfritagelse af

indenlandsk personbefordring, herunder Danmark. Disse regler foreslås ikke æn-

dret.

Den foreslåede momspligt for korttidsudlejning vil alt andet lige betyde, at mange

hidtil uregistrerede privatpersoner skal momsregistreres og overholde de alminde-

lige momsregler om opkrævning, angivelse og betaling af moms, hvilket er forbun-

det med en betydelig administrativ byrde. Dertil vil det være svært for myndighe-

derne at kontrollere efterlevelsen af reglerne.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 38 af 94

Kommissionen foreslår derfor, at der på korttidsudlejning af indkvartering og per-

sonbefordring indføres en model, hvor det er ikke er den enkelte virksomhed eller

person, der anses som leverandør af ydelsen og dermed er momspligtig, men der-

imod de platforme, der formidler ydelsen til forbrugeren. Der findes allerede en

tilsvarende model for salg af varer fra virksomheder uden for EU, der via platforme

sælger til forbrugere i EU, herunder eksempelvis platformen WISH.

Konkret betyder denne model, at såfremt den underliggende sælger af ydelsen (fx

korttidsudlejeren af et sommerhus) ikke opgiver et momsregistreringsnummer, er

det platformen (fx Airbnb), der vil være ansvarlig for en eventuel momsbetaling. I

leddet mellem den underliggende sælger og platformen vil der ikke være momspligt.

Herudover vil den underliggende sælger ikke have fradragsret for moms af indkøb,

der kan henføres til salget, men i stedet vil platformen principielt have fradragsret

–

selvom denne ikke foretager indkøb i relation til de pågældende underliggende

aktiver, fx en udlejet feriebolig. Opkræver den underliggende sælger selv moms, skal

denne sælger oplyse momsnummeret til platformen, således at platformen alene vil

være formidler af ydelsen. Med de foreslåede regler vil platforme i og uden for EU

have momspligt ved kortidsudlejning af indkvartering i et EU-land, uanset hvor den

underliggende sælger er registreret,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Momspligtig efter gældende regler og Kommissionens forslag (ved udlejning af fast ejendom)

Ændring i momspligt på udlejning

Momsregler

ejendom.

ved

udlejning

fast

Gældende regler

”Hotellignede”

ydelser er momsplig-

tige. EU-landene kan selv fastsætte,

hvad der er ”hotellignede” eller ”ikke”

hotellignede”

Sælger er momspligtig

Kommissionens forslag

Korttidsudlejning af indkvarte-

ring i EU under 45 dage er

”hotellignede” og dermed

momspligtigt.

Platform er momspligtig

Momspligt

Anm.: 1) Gælder både, hvis platformen er etableret i eller uden for EU. Der er i dag i de fleste EU-lande ikke

momspligt på kortidsudlejning af indkvartering, fx ferieboliger. Momspligt er i det EU-land, hvor den udlejede

ejendom er beliggende, uanset om køber er bosat inden eller unden for EU.

Kilde: Kommissionen og egen tilvirkning.

Med forslaget skal betaling af moms på formidlingsydelser af kortidsudlejning ske i

det EU-land, hvor den udlejede ejendom er beliggende.

De foreslåede ændringer til at gøre platforme ansvarlig for evt. momsbetaling for

personbefordring vurderes ikke at føre til ændringer i Danmark, idet national per-

sonbefordring, med undtagelse af turistkørsel med bus, er momsfritaget.

C. Én momsregistrering i EU

Efter gældende regler kan virksomheder anvende OSS-ordeningen for grænseover-

skridende salg i EU for en lang række af varer og ydelser (fx elektroniske ydelser).

Der er dog stadig visse handler, hvor en virksomhed forsat skal momsregistreres i

mere end ét EU-land, jf. baggrund. Momsregistreringer i flere lande medfører i dag

administrative byrder for virksomhederne. Kommissionen foreslår derfor en række

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 39 af 94

udvidelser af OSS-ordningen ud fra et princip om, at virksomheder skal kunne nøjes

men kun at have én momsregistrering inden for hele EU, uanset hvilke momsplig-

tige transaktioner, der er tale om.

Kommissionen foreslår således, at anvendelsesområdet for OSS-ordningen udvides

til varer, der inkluderer installering og montering i et andet land, end der hvor sæl-

geren er registreret, bespisning på skibe/fly mv., energiforsyning mv. Derudover

foreslås det, at ordningen med én momsregistrering også skal gælde virksomheder,

der overfører varer til eget lager i et andet EU-land, hvor de ikke er etableret.

For en virksomhed i et EU-land, der ikke sælger til en forbruger, men derimod en

momspligtig kunde (fx en butik) i et andel EU-land, foreslås det derudover, at EU-

landene skal tillade, at virksomheder bruger reglerne for omvendt betalingspligt.

Omvendt betalingspligt betyder, at det er køber, der skal angive og indbetale mom-

sen via sin momsregistrering i sit eget land,

jf. figur 2

figur 3.

En virksomhed (fx i Sverige), der har et varelager i et andet EU-land (fx Danmark)

skal i dag momsregistreres i det andet land (Danmark), hvor den sælger varer. Med

omvendt betalingspligt vil virksomheden kunne undlade at skulle momsregistreres

i det pågældende land (Danmark), idet den virksomhed, der køber varerne, står for

momsbetalingen. Samlet set betyder forslaget, at den virksomhed, der sælger eller

overfører varer, kun behøver at være momsregistreret i ét EU-land.

Figur 2

Illustration af det nuværende system for

momsbetaling ved almindelig handel

Figur 3

Illustration af generel omvendt betalingspligt

Kilde: Egen Tilvirkning

Platforme, der videreformidler varer, og som er etableret uden for EU, og dermed

er momsansvarlige i stedet for de underliggende sælgere, jf. baggrund, kan bruge

OSS-ordningen til salg til forbrugere i EU, når varerne befinder sig i EU (fx på et

lager). Platforme i EU er kun momspligtige, såfremt den underliggende sælger er

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 40 af 94

registreret uden for EU. Reglerne i dag er dermed forskellige alt efter, om platfor-

men og den underliggende sælger er etableret i eller uden for EU.

Kommissionen foreslår derfor, at reglen om, at platformen anses for at være moms-

ansvarlig, og dermed kan bruge OSS-ordningen til salg af varer i EU, skal gælde,

uanset hvor platformen og den underliggende sælger er etableret. Dette vil således

som noget nyt også gælde, selvom både den underliggende sælger og køber

–

der fx

bruger platformen til at overføre, oplagre og sørge for videresalg af varer

–

er etab-

leret i EU. På den måde indebærer forslaget en ensartning af reglerne på tværs af

platforme og underliggende sælgere af varer.

Det foreslås endvidere, at det bliver obligatorisk for platforme, der er leverandør af

varer fra tredjelande, at anvende IOSS (import OSS-ordningen). Forslaget indebæ-

rer blandt andet, at de pågældende platforme altid er ansvarlige for momsbetalingen.

Efter gældende regler sender platforme, der ikke anvender IOSS ordningen, varerne

direkte til forbrugeren i EU. Når forbrugeren modtager varen fra platformen, beta-

ler forbrugeren importmomsen. Bliver det obligatorisk for platforme at anvende

IOSS ordningen, vil platforme kunne momsregistreres i ét EU-land, hvilket vil re-

ducere de administrative byrder hos platforme og skattemyndigheder. Dertil vil det

gøre det nemmere for forbrugerne at anvende platforme, der er leverandør af varer

fra tredjelande, idet forbrugerne ikke skal betale importmoms. Anvender en plat-

form IOSS, skal ordningen anvendes for samtlige leveringer.

Endeligt lægges der op til nogle mindre tekniske forbedringer af OSS og IOSS.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med TEUF artikel 115. Der fo-

religger endnu ikke en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Kommissionen vurderer, at EU-landene ikke selv kan opnå målene med initiativet,

og at Kommissionen har ansvar for at sikre et smidigt og velfungerende marked.

Ukoordinerede nationale tiltag kan potentielt være konkurrenceforvridende og be-

sværliggøre grænseoverskridende handel internt i EU, samt medføre betydelige ad-

ministrative byrder og omkostninger.

Derudover vurderer Kommissionen, at momsgabet indikerer, at nationale tiltag

ikke er tilstrækkelige til at bekæmpe momssvindel, hvorfor der er behov for koor-

dinerede EU-tiltag.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og vurderer, at nærhedsprincippet

er overholdt. Momssystemet bør på de væsentlige punkter være harmoniseret både

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 41 af 94

af hensyn til virksomheder, der driver grænseoverskridende forretning og af hensyn

til skattemyndighedernes kontrolarbejde mv.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

De fremsatte forslag til ændringer i momsdirektivet vil, i den form som de vedtages,

skulle gennemføres ved ændringer af momsloven og/eller momsbekendtgørelsen.

A) Digitale rapporteringskrav

Ved handel mellem danske virksomheder gælder i dag, at papirfakturaer og e-fak-

turaer er ligestillet. Kun ved offentlige indkøb er e-fakturering påkrævet.

Der findes ingen fælles EU-regler om e-fakturering ved grænseoverskridende hand-

ler, og for at lave nationale regler på området, skal der gives tilladelse fra Rådet. Der

er givet sådanne tilladelser, men de er alle tidsbegrænsede. De gældende danske

indberetningskrav om grænseoverskridende handel mellem virksomheder bygger

på de gældende EU-regler. Det gældende system har længe været kritiseret for ikke

at være hensigtsmæssigt i relation til fx kontrolformål om momsafregning.

Forslaget vil medføre ændringer af momsloven og/eller momsbekendtgørelsen,

herunder, at der skal stilles krav om obligatorisk e-fakturering i den grænseoverskri-

dende handel i EU. Derudover skal der indføres regler for hvornår og hvordan, der

skal foretages indberetninger af transaktionerne.

B) Platformsøkonomi

I overensstemmelse med gældende EU-regler er national personbefordring, undta-

gen turistkørsel med bus, momsfritaget og korttidsudlejning af fast ejendom til ind-

kvartering er ligeledes momsfritaget, såfremt der ikke i forbindelse med udlejning

medfølger ydelser svarende til de ydelser, der leveres i hotelsektoren

–

fx mulighed

for forplejning og adgang til fællesfaciliteter. Det betyder, at udlejning af fx almin-

delige sommerhuse i de gældende regler ikke anses for at være hotellignende og

dermed ikke momspligtig. Med forslaget skal der i dansk ret indføres en momspligt

på kortidsudlejning af fast ejendom på under 45 dage, herunder sommerhuse.

I dag findes der hverken i EU-retten eller i dansk momslovgivning særlige regler

om, at platforme, der formidler persontransport eller korttidsudlejning af indkvar-

tering, anses for selv at have modtaget og leveret ydelsen og dermed er momspligtig.

Platformene anses derfor som formidler. Med forslaget skal momsloven ændres,

således at platformen anses for at være leverandør af ydelserne og dermed er moms-

pligtig.

C. Én momsregistrering

Alle de nuværende EU-regler om One Stop Shop ordningerne, samt de særlige reg-

ler for platforme mv., der formidler salg af tredjelandsvarer til forbrugere i EU, er

implementeret i dansk ret. Alle de nu foreslåede regelændringer vil kræve dansk

implementering.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 42 af 94

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil med stort forbehold have en positiv effekt på momsprovenuet, grun-

det større regelefterlevelse og forbedret bekæmpelse af momsvig. Kommissionen

vurderer, at de samlede gevinster på EU-plan fra forslagene i perioden 2023 til 2032,

herunder yderligere momsprovenu, vil være på mellem 172 mia. EUR og 214 mia.

EUR. Et skøn over nationale konsekvenser kan på det foreliggende grundlag ikke

kvantificeres nærmere.

Specielt forslaget vedrørende e-fakturering og digitale indberetningskrav, men også

flere af forslagene vedrørende én momsregistrering, vurderes at medføre væsentlige

statsfinansielle konsekvenser til udvikling af ny it-infrastruktur. Skatteforvaltningen

skønner på et meget foreløbigt grundlag, at disse samlet udgør i størrelsesordenen

350-400 mio. kr., men skønnet er behæftet med meget stor usikkerhed og vil skulle

kvalificeres yderligere. Hertil kommer forventeligt betydelige årlige it drift- og ved-

ligeholdelse samt omkostninger til administration og kontrol.

Det bemærkes, at det følger af Budgetvejledningen, at afledte nationale udgifter som

følge af EU-retsakter afholdes inden for eksisterende bevillinger.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan have samfundsøkonomiske konsekvenser. Indførelsen af momspligt

for kortidsudlejning af indkvartering på under 45 dage, uanset om det hotellignende

eller ej, vil øge omkostningerne ved fx udlejning af sommerhuse. De øget omkost-

ninger kan medføre fald i antal overnattende turister og/eller fald i omsætning i

sommerhusområdernes butikker, restauranter, museer og forlystelsesparker. Det er

ikke muligt på det foreliggende grundlag at foretage et nærmere skøn.

Det er Kommissionens vurdering, at forslaget vil øge konkurrencen på markedet

for korttidsudlejning og personbefordring, hvilket vil have positive samfundsøko-

nomiske konsekvenser. Det bemærkes, at Kommissionen ikke kvantificerer den

økonomiske gevinst ved øget konkurrence eller evt. afledte negative konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes at medføre både væsentlige administrative byrder og administra-

tive lettelser for erhvervslivet. Det har ikke været muligt at kvantificere de erhvervs-

økonomiske konsekvenser, idet der er usikkerhed ift., hvordan de konkrete artikler

i Kommissionens forslag skal udmøntes. Dertil er der usikkerhed omkring, hvor

mange virksomheder der påvirkes af udvidelsen af OSS-ordningen.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har vurderet, at indførslen

af digitale indberetningskrav medfører betydelige omstillingsomkostninger for dan-

ske virksomheder, idet der med de gældende regler ikke er krav om e-fakturering i

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 43 af 94

grænseoverskridende handel mellem virksomheder. Dertil vil den konkrete udform-

ning af krav til e-fakturering kunne medføre omstillingsomkostninger for virksom-

heder, idet de skal lave ændringer i deres arbejdsgange.

OBR vurderer, at erhvervslivet kan få administrative lettelser i forbindelse med for-

slagene om en udvidelse af antallet af virksomheder omfattet af One Stop Shop-

ordningen, og som dermed kan nøjes med at være registeret i deres hjemland.

OBR vil foretage en nærmere vurdering af de administrative konsekvenser i forbin-

delse med implementering af direktivet i Danmark.

Kommissionen vurderer, at harmonisering af rapporteringskrav og standarder på

sigt vil medføre betydelige administrative lettelser hos de virksomheder, der opere-

rer i flere EU-lande.

8. Høring

For en gennemgang af høringssvar henvises til Skatteministeriets grund- og nær-

hedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts 2023.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forhandlingerne er stadig på et tidligt stadie, og EU-landene er fortsat ved at vur-

dere forslagets implikationer på teknisk niveau.

For så vidt angår elementer om digitale indrapporteringskrav er de fleste EU-lande

overvejende positive. Der er dog delte holdninger til udformningen af det mest op-

timale system for disse indberetninger.

Det primære fokus har været på forslaget om ændrede momsregler for platforms-

økonomien,

herunder på definitionen af hvad der betragtes som ”korttidsudlej-

ning”, hvor Kommissionen foreslår, at alt udlejning under 45 dage er ”

hotellig-

nede” og dermed momspligtig kortidsudlejning. Med gældende regler er der ingen

harmoniseret definition i EU (antal dage) for hvornår kortidsudlejning er moms-

pligtig, idet EU-landene

selv kan fastsætte, hvad der er ”hotellignede” eller ikke

hotellignende” og dermed momspligtigt.

En række lande har derudover givet udtryk for skepsis over for den foreslåede mo-

del, hvor platforme gøres momspligtige frem for de underliggende sælgere, herun-

der særligt forslaget om, at sælgerene ikke har momsfradragsret.

Hovedparten af EU-landene er positive over for hensigten med forslaget om, at

virksomheder i flere tilfælde kan nøjes med én momsregistrering i EU.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Generelt støtter regeringen en modernisering og forbedring af det nuværende

momssystem og en fælles harmonisering af EU-momsregler, der alt andet lige fører

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 44 af 94

til færre administrative byrder og en formindskelse af momsgabet og momsundgå-

else/svig. Regeringen finder det vigtigt, at de valgte løsninger er effektive, mindst

muligt omkostningstunge, samt at der er tilstrækkelig tid til implementering efter

vedtagelse.

Regeringen stiller sig positiv i forhold til flere af pakkens elementer, herunder særligt

elementerne vedr. digitalisering af momsindberetnings- og rapporteringskravene,

én momsregistrering, samt obligatorisk e-fakturering ved grænseoverskridende EU-

handel, der afspejler udviklingen i brugen af e-fakturering.

Forslaget relateret til platforme og momspligt for korttidsudlejning af ferieboliger

vurderes at medføre udfordringer i relation til den eksisterende, velfungerende dan-

ske momsfritagelse af sommerhusudlejning Regeringen finder det væsentligt at få

sikret, at ændrede momsregler ikke påvirker de særlige danske regler for sommer-

huse, som Danmark fik specifik tilladelse til at bibeholde ved Danmarks indtræden

i EF. Reglerne betyder, at udlændinge uden særlig tilknytning til Danmark ikke kan

erhverve sommerhusene, samt at sommerhuse ikke kan udlejes erhvervsmæssigt.

Med forslaget bliver platforme momspligtige og dermed anset som værende udlejer

ved kortidsudlejning af ferieboliger. For platforme anses udlejning til forbrugere

normalt som erhvervsmæssig udlejning. Regeringen har været i dialog med Kom-

missionen, og det ventes, at ændringerne i forslaget ikke vil have betydning for de

særlige danske regler for sommerhuse.

Dertil vurderer regeringen, at forslaget om, at korttidsudlejning altid er momspligtig

hotellignende udlejning, hvis udlejningsperioden er under 45 dage, kan være uhen-

sigtsmæssig. Da der er stor forskel på opbygningen af turistsektoren mv. i de for-

skellige EU-lande, vurderer regeringen, at det er mest hensigtsmæssigt, at hvert land

kan sætte kriterier for, hvornår

en udlejning anses for at være ”hotellignende”, som

i de gældende regler.

Regeringen støtter forslagene om én momsregistrering, herunder udvidelse af OSS-

ordningen, og ambitionen om, at virksomheder kan nøjes med én momsregistrering

på EU-plan. Regeringen er dog betænkelig ved, at der også i relation til disse forslag

indføres flere tilfælde, hvor platforme gøres momspligtig, bl.a. fordi fradragsretten

for købsmoms dermed ikke tilhører dem, der afholder omkostninger i forbindelse

med udlejning/salg. Endvidere vurderes forslaget om at gøre IOSS obligatorisk at

bruge for platforme umiddelbart at indeholde nogle uhensigtsmæssigheder, idet

EU-landene samtidig ikke længere vil kunne udelukke platforme fra at benytte IOSS

ved manglende regelefterlevelse.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslaget er beskrevet i samlenotat af 5. januar 2023 i forbindelse med præsentati-

onen af det svenske formandsskabsprogram forud for ECOFIN 17. januar 2023.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 45 af 94

Derudover henvises til Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat om sagen over-

sendt til Folketingets Europaudvalg 7. marts 2023.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 46 af 94

Dagsordenspunkt 3:

Forslag om detailinvesteringer

–

præsentation

KOM(2023) 278, KOM(2023) 279

1. Resume

Der ventes på ECOFIN 16. juni 2023 at være en præsentation og en drøftelse af en investerings-

pakke, som Kommissionen har fremsat den 24. maj 2023. Pakken består af en detailinvestor-

strategi med tilhørende forslag om en styrket ramme for detailinvesteringer. Herefter skal forslaget

om en styrket ramme for detailinvesteringer forhandles i Rådet mhp. enighed og efterfølgende for-

handlinger med Europa-Parlamentet.

Det overordnede formål med strategien og tilhørende forslag er ifølge Kommissionen at sikre vare-

tagelsen af private investorers (detailinvestorers) interesser. Detailinvestorer skal i højere grad del-

tage på de finansielle markeder og opnå værdi herved, modtage bedre rådgivning, have bedre mu-

lighed for at træffe investeringsbeslutninger, opnå bedre resultater og være bedre beskyttet på tværs

af EU. Forslaget ændrer bl.a. regler for formidlingsprovision (dvs. betaling fra investeringsforenin-

ger til pengeinstitutter for formidling og rådgivning til kunderne om investeringsforeningsbeviser),

procedurer for udvikling og godkendelse af investeringsprodukter, offentliggørelse og markedsføring

af investeringsprodukter, egnethed- og hensigtsmæssighedstest af kunder samt styrket tilsyn og stan-

darder for rådgivning.

Nærværende notat beskriver forslaget overordnet og i prioriteret uddrag. Der udarbejdes iht. sæd-

vanlig EU-procedure grund- og nærhedsnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg.

Regeringen vil i grund- og nærhedsnotat tage nærmere stilling til forslaget. Regeringen arbejder

generelt for en stærk forbruger- og investorbeskyttelse i EU. Det er den umiddelbare vurdering, at

forslaget indeholder positive elementer, som kan bidrage til en styrket forbruger- og investorbeskyt-

telse og til at fremme detailinvestorers deltagelse på de finansielle markeder. Regeringen er åben for

at drøfte en mulig udvidelse af det eksisterende delvise forbud mod formidlingsprovision, baseret på

nærmere vurderinger af konsekvenser og erfaringer med de gældende regler.

2. Baggrund

Kommissionen har 24. maj 2023 fremsat en investeringspakke bestående af en de-

tailinvestorstrategi og forslag til en styrket ramme for detailinvesteringer.

Forslaget indeholder ændringer af direktiv om markeder for finansielle instrumenter

(”Markets

in Financial Instruments

Directive” –

MiFID), direktiv om forsikrings-

formidling (”Insurance Distribution Directive” –

IDD), direktiv om forsikrings-

virksomhed (Solvens II-direktivet

– ”Solvency II”) og direktiv om kollektiv inve-

stering i værdipapirer (”Undertakings

for Collective Investment in Transferable Se-

curities”

– UCITS) samt direktiv om alternative investeringsfonde (”Alternative

In-

vestment Fund Managers Directive”

–

AIFMD). Dertil kommer ændring af forord-

ning om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsba-

serede investeringsprodukter til detailinvestorer (”PRIIP’er").

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 47 af 94

Forslaget er fremsat som led i EU’s kapitalmarkedsunion (”Capital Markets Union”

–

CMU). Kapitalmarkedsunionen har til formål at udvikle EU-landenes finansielle

markeder. Det skal styrke EU-landenes økonomier, fremme investeringer og skabe

arbejdspladser, bl.a. inden for den grønne omstilling.

Kommissionen offentliggjorde i september 2020 en handlingsplan vedr. kapitalmar-

kedsunionen, der rummer en række tiltag. Tiltagene indebærer flere lovforslag samt

andre initiativer, der skal understøtte nogle overordnede målsætninger, hvoraf én

handler om detailinvestorer. Kommissionen finder, at private opsparere i højere

grad skal deltage på og opnå værdi af de finansielle markeder, og styrke deres lang-

sigtede opsparing og investeringer, fx til pension og frie midler. En øget deltagelse

af detailinvestorer vil ifølge Kommissionen gøre det muligt at kanalisere langsigtede

opsparinger over i virksomheder og fremme den grønne og digitale omstilling.

Lovforslag fra Kommissionen vedr. kapitalmarkedsunionen vedrører som udgangs-

punkt det indre marked og vedtages af både Rådet og Europa-Parlamentet efter den

almindelige EU-lovgivningsprocedure.

Handlingsplanen og detailinvestorstrategi

Detailinvestorstrategien indgår i Kommissionens handlingsplan fra 2020 og skal

sikre:

•

Tilstrækkelig beskyttelse af detailinvestorer

Ikke-forudindtaget rådgivning og retfærdig behandling af detailinvestorer

Åbne markeder med en bred vifte af konkurrencedygtige og omkostnings-

effektive finansielle tjenesteydelser og produkter.

Gennemsigtige, sammenlignelige og forståelige produktoplysninger. EU-

lovgivningen bør være fremsynet og afspejle den igangværende udvikling

inden for digitalisering og bæredygtighed samt det stigende behov for pen-

sionsopsparinger.

Kommissionen oplyste bl.a. i sin handlingsplan fra 2020, at den vil vurdere de gæl-

dende regler for tilskyndelser til formidling af investeringsprodukter (formidlings-

provision, dvs. betaling fra investeringsforeninger til pengeinstitutter for formidling

og rådgivning af kunderne om investeringsforeningsbeviser

–

uddybes i afsnit ne-

denfor) og oplysninger til detailinvestorer mhp. om nødvendigt at foreslå en æn-

dring af de eksisterende retlige rammer, så detailinvestorer kan modtage mere rime-

lig og passende rådgivning samt klare og sammenlignelige produktoplysninger.

Ifølge Kommissionen gør husholdninger i EU kun i begrænset omfang brug af de

finansielle markeder, hvor 17 pct. af husholdningernes aktiver i 2021 var placeret i

aktier, obligationer mv. Detailinvestorer i EU oplever ifølge Kommissionen også

betydeligt højere omkostninger forbundet med brug af de finansielle markeder sam-

menlignet med professionelle investorer, hvor omkostningerne ifølge Kommissio-

nen er 40 pct. højere for detailinvestorer. Ifølge Kommissionen er kun 45 pct. af

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 48 af 94

europæiske borgere overbevist om, at den rådgivning de modtager fra pengeinsti-

tutter og andre finansielle formidlere er i deres bedste interesse.

Gældende rammer for formidlingsprovision, produktgodkendelse mv.

Generelt gælder det for finansielle virksomheder (investeringsforeninger, pengein-

stitutter mv.) under de gældende EU-regler for investorbeskyttelse, at de skal oplyse

om formidlingsprovisioner ved formidling af investeringsforeningsbeviser, samt

oplyse om eventuelle interessekonflikter.

Formidlingsprovision

betales typisk fra investeringsforeninger til pengeinstitutter mv.

for, at institutterne formidler og rådgiver deres kunder om køb og salg af investe-

ringsforeningsbeviser. Formidlingsprovision er typisk fastsat som løbende betaling

beregnet som en pct.-sats af det investerede beløb. Provisionen fragår investorernes

afkast. Provisionen betales således af investorerne i investeringsforeningerne, uagtet

om investorerne har modtaget rådgivning eller ej fra pengeinstituttet, og rådgivnin-

gen kan ikke fravælges af investorerne.

Formidlingsprovision er et af flere væsentlige omkostningselementer for investor

ved investering via en investeringsforening,

jf. bilag 1.

I EU-reglerne (fastlagt i MiFID) skelnes generelt mellem investeringsservices i form

af 1) porteføljepleje, 2) rådgivning, og 3)”Execution Only”-handler,

dvs. kundens

”gør-det-selv-handel” i netbank uden forudgående rådgivning. EU-reglerne

på om-

rådet indeholder i dag et minimumskrav om et delvist forbud mod formidlingspro-

vision. Danmark har siden 1. juli 2017 haft et delvist forbud mod formidlingspro-

vision på linje med minimumskravene i EU-reglerne.

Det delvise forbud mod formidlingsprovision i EU-reglerne er etableret for at mod-

virke interessekonflikter mellem fx pengeinstitutter og deres kunder. Det indebærer,

at formidlingsprovision ikke er tilladt ved porteføljeplejeordninger, hvor kunden og

et pengeinstitut indgår en aftale om, at instituttet træffer investeringsbeslutninger

for kunden og udfører handlerne uden kundens forudgående godkendelse. Porte-

føljeplejeordninger kan fx indebære, at instituttet køber investeringsforeningsbevi-

ser på vegne af kunden. Kunden har således en begrænset kontrol over egne inve-

steringer, og forbuddet har til hensigt at sikre, at institutter ikke varetager egne in-

teresser på bekostning af kundens.

Formidlingsprovision er derimod i de gældende EU-regler tilladt i situationer, hvor

et pengeinstitut yder en

kvalitetsforbedrende

service. En kvalitetsforbedrende service

kan være rådgivning (personlig eller virtuel), men kan også være andre services end

rådgivning, herunder adgang til webinarer, investeringsanalyser og adgang til handel

via platforme, fx via netbank.

Opkrævning af formidlingsprovision er således i dag også tilladt, når kunden hand-

ler på egen hånd, dvs. en kundes køb af investeringsforeningsbeviser uden, at insti-

tuttet forinden foretager rådgivning af kunden

–

såkaldt Execution Only-handel.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 49 af 94

Opkrævningen af formidlingsprovision er her betinget af, at der ydes en anden kva-

litetsforbedrende service end rådgivning. Da kunden i dette tilfælde har fravalgt ser-

vice i form af rådgivning, skal instituttet levere andre kvalitetsforbedrende services,

hvis formidlingsprovision skal være tilladt. Dertil stilles der krav om, at investors

betaling af formidlingsprovision skal være proportional med værdien af den kvali-

tetsforbedrende service.

Produktgodkendelsesprocedurer

er procedurer for fx investeringsforeninger og pengein-

stitutters udformning af finansielle produkter eller tjenesteydelser i forbindelse med

salg eller rådgivning om finansielle produkter, så de opfylder en bestemt målgruppes

behov, fx detailinvestorers behov.

Hvis fx et pengeinstitut udøver investeringsrådgivning eller porteføljepleje, skal in-

stituttet forinden gennemføre en

egnethedstest

af kunden. Til egnethedstesten skal in-

stituttet indhente oplysninger, der gør det muligt for instituttet at vurdere kundens

kendskab til og erfaring med de produkter, rådgivningen omhandler, samt at vur-

dere kundens finansielle situation og investeringsformål.

Hvis instituttet ikke udøver investeringsrådgivning eller porteføljepleje, men blot

gennemfører handler for en detailkunde eller tilbyder Execution Only-handel, da

skal instituttet forinden gennemføre en

hensigtsmæssighedstest

af kunden. Med hen-

sigtsmæssighedstesten skal instituttet vurdere, om kundens kendskab til og erfaring

med det ønskede produkt er tilstrækkeligt til, at det er hensigtsmæssigt for kunden

at investere i produktet.

3. Formål og indhold

Kommissionens detailinvestorstrategi og tilhørende forslag til at styrke rammen for

detailinvesteringer er fremsat 24. maj 2023.

Formålet med strategien og tilhørende forslag er ifølge Kommissionen at sikre va-

retagelsen af private investorers (detailinvestorers) interesser. Strategien og forslaget

skal bidrage til, at detailinvestorer i højere grad gør brug af de finansielle markeder

til gavn for dem selv og den europæiske økonomi, modtager bedre investeringsråd-

givning, får bedre muligheder for at træffe investeringsbeslutninger, opnår bedre

investeringsresultater, og generelt er bedre beskyttet på tværs af EU.

Kommissionen foreslår særligt ændring af eksisterende regler på følgende områder:

Formidlingsprovision (”inducements”):

•

Forslaget udvider det nuværende delvise forbud mod formidlingsprovision

mhp. at adressere interessekonflikter forbundet med den finansielle sektors

nuværende forretningsmodeller, hvor fx pengeinstitutter ifølge Kommissi-

onen tilskyndes til at formidle de investeringsprodukter, de tjener mest på

frem for at varetage investors behov bedst muligt.

•

Udvidelsen af forbuddet mod formidlingsprovision er afgrænset til at om-

fatte såkaldt Execution Only-handler, dvs. hvor investorer kan foretage

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 50 af 94

•

handel med investeringsforeningsbeviser på egen hånd og uden, at der for-

inden foretages rådgivning. Denne type af handel er i dag ikke omfattet af

et forbud mod formidlingsprovision. Fx vil formidlingsprovision ifølge for-

slaget være forbudt, når en kunde handler på egen hånd via netbank og uden

rådgivning fra en medarbejder i et pengeinstitut, selv hvis kunden tilbydes

andre former for kvalitetsforbedrende services. I andre situationer, hvor en

medarbejder i et pengeinstitut yder rådgivning, vil formidlingsprovision

ifølge forslaget fortsat være tilladt. Ifølge forslaget vil formidlingsprovision

således kun blive betalt af de kunder, som modtager rådgivning.

Kommissionen bemærker, at et totalforbud mod formidlingsprovision (dvs.

et forbud mod formidlingsprovision ved alle former for investeringsser-

vices) vil være den mest effektive måde at adressere interessekonflikter i det

nuværende system, men at et sådant forbud vil have væsentlige og pludselige

konsekvenser for eksisterende systemer til at formidle investeringsproduk-

ter med konsekvenser, som Kommissionen finder vanskelige at forudsige.

Gældende EU-regler og forslaget vedr. formidlingsprovision er sammen-

fattet i tabel 1 og i figur 1.

Tabel 1

EU-regler vedr. formidlingsprovision

–

i dag og ifølge Kommissionens forslag

Investeringsservice

Porteføljeplejeordninger

Gældende regler

Forbud mod formidlingsprovision

Kommissionens forslag

Forbud mod formidlingsprovision fastholdes

Formidlingsprovision tilladt forudsat

kvalitetsforbedrende service

Pengeinstitut yder

rådgivning og formidler

investeringsprodukter

Formidlingsprovision er tilladt

forudsat kvalitetsforbedrende service

(rådgivning, analyser, netbank mv.)

Formidlingsprovision tilladt forudsat

kvalitetsforbedrende service (andre

services end rådgivning, fx netbank)

Revisionsklausul, hvor det tre år efter

forslagets ikrafttrædelse skal evalueres, om

der skal indføres et totalforbud mod

formidlingsprovision

Forbud mod formidlingsprovision

”Execution Only”-handel

Anm.: Ændringer med Kommissionens forslag er markeret med fed.

Kilde: Kommissionen og egen tilvirkning.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 51 af 94

Figur 1

Illustration af Kommissionens forslag vedr. formidlingsprovision

Kilde: Kommissionens forslag og egen tilvirkning.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 52 af 94

•

Som supplement til udvidelsen af det delvise forbud foreslår Kommissio-

nen at styrke eksisterende principper under MiFID og IDD om, at penge-

institutter, og andre som yder finansiel rådgivning og modtager formidlings-

provision, skal handle i deres kunders bedste interesse, ligesom der foreslås

tiltag til at styrke gennemsigtighed om formidlingsprovision. Investorer skal

klart informeres om, hvad formidlingsprovision er, og hvordan provisionen

påvirker deres investeringsresultat. Pengeinstitutter mv. skal ifølge forslaget

oplyse om og tilbyde investorer mindst ét investeringsprodukt, der ikke er

omfattet af formidlingsprovision.

Forslaget lægger op til, at det tre år efter ikrafttrædelse skal evalueres, om

der er behov for et totalforbud mod formidlingsprovision. I så fald vil

Kommissionen skulle fremsætte et nyt forslag, som vil skulle vedtages af

Rådet og Europa-Parlamentet.

Produktgodkendelsesprocedurer:

•

Forslaget indebærer, at investeringsforeninger, pengeinstitutter mv. i deres

godkendelse af investeringsprodukter i højere grad skal sikre, at produk-

terne giver merværdi for investor (”Value for Money”) ved at følge standar-

der (”benchmarks”) herfor. Dvs. standarder for at et forventet afkast står i

et rimeligt forhold til de omkostninger, som er forbundet med produktet

for en investor. Der indføres nye krav om, at alle produktomkostninger skal

identificeres og kvantificeres. Produkter, der ikke lever op til standarderne,

og hvor merværdien ved et produkt ikke står mål med omkostningerne, skal

ikke godkendes.

•

Standarderne skal udarbejdes af Den Europæiske Tilsynsmyndighed for

Værdipapirer og Markeder (ESMA) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed

for Forsikring og Pension (EIOPA) på basis af rapportering fra nationale

tilsynsmyndigheder om investeringsprodukters omkostninger og resultater.

•

Forslaget indeholder også ændringer af UCITS- og AIFM-direktivet mhp. i

højere grad at sikre, at detailinvestorers omkostninger ved investeringspro-

dukter er rimelige og proportionale.

Offentliggørelse og markedsføring:

•

Forslaget indeholder flere ændringer med det formål at gøre information til

detailinvestorer om investeringsprodukter mere simpel, forståelig og stan-

dardiseret end i gældende regler, ligesom reglerne generelt moderniseres i

lyset af en stigende digitalisering og ønske fra investorer om bæredygtig-

hedsrelateret information.

•

Der foreslås bl.a. styrkede krav til investeringsforeninger og pengeinstitut-

ters offentliggørelse og gennemsigtighed om omkostninger og gebyrer, her-

under vedr. formidlingsprovision. Kunden skal løbende modtage informa-

tion, som klart specificerer omkostninger og investeringsresultater. Det fo-

reslås derudover, at investeringsforeninger og pengeinstitutter i al informa-

tionsmateriale skal oplyse om og fremvise advarsler om risikoen forbundet

med investeringsprodukter.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 53 af 94

•

Forordningen om central information om sammensatte og forsikringsbase-

rede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP-forordningen) inde-

holder krav til udarbejdelse af et dokument med central investorinforma-

tion, når sammensatte investeringsprodukter (fx investeringsforeningsbevi-

ser) og forsikringsbaserede investeringsprodukter udbydes til detailinvesto-

rer. Forslaget indeholder ændringer til dokumentet med central investorin-

formation, bl.a. med det formål at gøre information om centrale forhold

(omkostninger, risici, anbefalet investeringshorisont mv.) mere synlig i do-

kumentet, gøre investeringsformål mere klart, indeholde oplysninger om

bæredygtighed og generelt styrke dokumentets brugervenlighed.

Der indføres et nyt dokument med central investorinformation for livfor-

sikringsbaserede investeringsprodukter, som vil supplere eksisterende regler

på området, herunder PRIIP-forordningen.

Forslaget adresserer også vildledende markedsføring og præciserer investe-

ringsforeninger og pengeinstitutters ansvar for en klar og retvisende mar-

kedsføring, herunder når det sker via sociale medier. Tilsynsmyndigheder

vil kunne forbyde en given markedsføringspraksis, hvis der ses behov.

Egnethed- og hensigtsmæssighedstest:

•

Forslaget styrker gældende krav til finansielle rådgiveres kendskab til inve-

stors økonomiske situation, inden der træffes en investeringsbeslutning.

•

Forslaget indebærer, at egnethed- og hensigtsmæssighedstest vil skulle laves

i god tid inden, at en kunde bliver bundet af et investeringsprodukt.

•

Der laves en tilføjelse til egnethedstesten, hvor investeringsforeninger, pen-

geinstitutter mv. også skal tage hensyn til investors spredning af sin porte-

følje på flere investeringer (porteføljediversifikation).

•

Der foreslås derudover en mere simpel egnethedstest for rådgivning om

ikke-komplekse og omkostningseffektive finansielle instrumenter. Anven-

delsesområdet for hensigtsmæssighedstesten gøres bredere til også at om-

fatte oplysninger om kundens evne til at bære risiko og tab.

Standarder for rådgivere:

•

Forslaget indebærer, at krav i MiFID og IDD til investeringsrådgiveres

kompetencer og viden styrkes og ensrettes.

•

Forslaget indfører i den forbindelse krav vedr. viden om bæredygtige inve-

steringer. Der stilles også krav om, at investeringsrådgivere løbende gen-

nemgår uddannelse og demonstrerer deres kvalifikationer.

Kategorisering af kunder:

•

Forslaget lægger op til at sænke formuegrænsen for, hvornår en investor

kan ønske at blive kategoriseret som en professionel investor (i stedet for

som en detailinvestor), hvor formuegrænsen reduceres fra 500.000 EUR til

250.000 EUR. Der foreslås yderligere krav vedr. investors uddannelse og

erfaring for at blive anset for professionel investor, herunder at investor

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 54 af 94

•

løbende holder sig ajour og demonstrerer viden om finansielle instrumenter

og investeringstjenester.

Der foreslås også ændringer mhp. at virksomheder og andre juridiske enhe-

der kan kategoriseres som professionelle investorer, forudsat at de er af en

tilstrækkelig størrelse defineret som en balance på mindst 10 mio. EUR, en

årlig omsætning på 20 mio. EUR og en egenkapital på 1 mio. EUR.

Forslaget sigter generelt på at reducere administrative byrder for investe-

ringsforeninger og pengeinstitutter, mens investorer fortsat modtager pas-

sende information og rådgivning. Der stilles generelt mere omfattende krav

til information og rådgivning af detailinvestorer sammenlignet med profes-

sionelle investorer. Nogle detailinvestorer kan ønske at blive kategoriseret

som professionelle investorer, bl.a. fordi de har relativt stor indsigt i finan-

sielle forhold og ikke har behov for at være omfattet af de mere omfattende

krav til information om investeringsprodukter, som gælder for detailinve-

storer. Kategorisering som professionel investor kan i nogle situationer også

være forbundet med mere attraktive kundevilkår, herunder lavere investe-

ringsomkostninger.

Tilsyn:

•

Forslaget sigter efter at styrke tilsynet i lyset af øget digitalisering og græn-

seoverskridende formidling af detailinvesteringsprodukter. Der foreslås

øgede tilsynskompetencer og tiltag til et styrket samarbejde mellem tilsyns-

myndigheder om grænseoverskridende forhold

–

både nationale tilsyns-

myndigheder og europæiske finansielle tilsynsmyndigheder.

Finansiel forståelse:

•

Forslaget fastlægger overordnede rammer for, at EU-landene på nationalt

niveau kan fremme borgeres finansielle forståelse og derved tilskynde til en

øget deltagelse på de finansielle markeder.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet vil skulle være medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentets

holdning til forslaget kendes endnu ikke.

Europa-Parlamentet støtter generelt arbejdet med en kapitalmarkedsunion og ved-

tog en betænkning om kapitalmarkedsunionen 8. oktober 2020.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Forslaget ændrer ifølge Kommissionen bestemmelser, som allerede er reguleret på

EU-niveau, ligesom alene EU-regulering kan sikre en fælles regulatorisk ramme,

hvor detailinvestorer har samme beskyttelse på tværs af EU, uafhængigt af investe-

ringsprodukter og

–tjenester

og under fuld respekt af den frie etableringsret i EU.

Link til betænkning:

https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2020-0266_EN.html.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 55 af 94

Regeringens vurdering af forslagets forhold til nærhedsprincippet vil indgå i grund-

og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget kan have betydning for gældende dansk ret. Forslagets betydning for

dansk ret vurderes nærmere i grund- og nærhedsnotat.

7. Økonomiske konsekvenser

Forslagets økonomiske konsekvenser vurderes nærmere i grund- og nærhedsnotat.

En øget deltagelse af detailinvestorer kan generelt have positive samfundsøkono-

miske konsekvenser i form af bedre økonomiske resultater for investorer og adgang

til finansiering for fx virksomheder, idet sådanne positive konsekvenser vil være

under forudsætning af en stærk forbruger- og investorbeskyttelse.

Omfanget af kunder, der handler Execution Only er stort og stigende i Danmark.

Andelen af Execution Only-handler vurderes at være stigende på bekostning af ser-

vices med rådgivning og porteføljepleje. Dette skyldes bl.a. den teknologiske udvik-

ling med let og digital adgang til handelsplatforme. Disse kunder betaler i dag for-

midlingsprovision, hvis de handler investeringsforeninger som Execution Only.

Evt. afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter skal holdes inden for be-

rørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.1.

8. Høring

Forslaget sendes i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landenes nærmere holdninger til forslaget kendes endnu ikke.

Der ventes generel opbakning til formålet med detailinvestorstrategien, herunder

en stærk forbruger- og investorbeskyttelse i EU og fokus på at fremme detailinve-

storers deltagelse på de finansielle markeder. EU-landene støtter generelt formålet

med kapitalmarkedsunionen.

Dog kan der ventes delte meninger om nogle af de specifikke tiltag, fx vedr. for-

midlingsprovision og forslaget om at omfatte Execution Only-handel af et forbud

mod formidlingsprovision. Nogle lande ventes i den forbindelse at lægge vægt på,

at forslaget kan bidrage til at sikre en bedre sammenhæng mellem det, kunder beta-

ler, og den investeringsrådgivning, de opnår. Andre lande ventes at lægge vægt på,

at forslaget i væsentlig grad kan forstyrre eksisterende forretningsmodeller for for-

midling af investeringsprodukter og have utilsigtede konsekvenser.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt kapitalmarkedsunionens formål om velfungerende fi-

nansielle markeder, der gavner vækst og beskæftigelse og den finansielle stabilitet,

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 56 af 94

herunder gennem bedre og mere alsidige finansieringsmuligheder for virksomhe-

der, bedre investerings- og opsparingsmuligheder for private og institutionelle in-

vestorer samt styrket privat risikodeling på tværs af EU. Regeringen støtter et fortsat

ambitiøst arbejde på dette område.

Regeringen arbejder generelt for en stærk forbruger- og investorbeskyttelse i EU

som grundlag for gode investeringsbeslutninger. Der lægges vægt på en passende

informationsmængde, der er målrettet forskellige typer af investorer, herunder gen-

nemsigtighed om investeringsprodukter og omkostninger forbundet hermed.

Det er den umiddelbare vurdering, at forslaget til detailinvestorstrategi og tilhø-

rende forslag indeholder positive elementer, som kan bidrage til en styrket forbru-

ger- og investorbeskyttelse og til at fremme detailinvestorers deltagelse på de finan-

sielle markeder. Regeringen er åben for at drøfte en mulig udvidelse af det eksiste-

rende delvise forbud mod formidlingsprovision, baseret på nærmere vurderinger og

erfaringer med de gældende regler. Det er i forbindelse med formidling af investe-

ringsprodukter generelt vigtigt, at kundernes behov er i fokus, og at der er sammen-

hæng mellem det, kunder betaler, og den investeringsrådgivning, de opnår.

Regeringen vil i grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg tage nær-

mere stilling til Kommissionens forslag.

Regeringens endelige stillingtagen afventer en nærmere vurdering af forslaget, her-

under de statsfinansielle, samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet forelagt sager om kapitalmarkedsuni-

onen, herunder i forbindelse med rådskonklusionerne vedtaget på ECOFIN 1. de-

cember 2020. Rådskonklusionerne omhandlede Kommissionens handlingsplan for

kapitalmarkedsunionen, herunder detailinvestorstrategi.

Kommissionens handlingsplan fra 2020 er forelagt forud for ECOFIN 6. oktober

2020 samt i grund- og nærhedsnotat sendt til Europaudvalget 30. oktober 2020.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 57 af 94

Bilag 1: Omkostningselementer ved investering via en investeringsforening

Investering via investeringsforeninger har en række omkostninger for en investor,

der fragår investors afkast. Omkostningerne består af tre hovedelementer,

jf. figur 2:

•

Porteføljeforvaltning/porteføljerådgivning:

Investeringsforeningens

betaling til et pengeinstitut for forvaltning af afdelingens portefølje af akti-

ver, dvs. de underliggende aktier, obligationer mv., der skaber afkastet.

Formidlingsprovision:

Investeringsforeningens betaling til pengeinstitut-

tet for distribution af afdelingsbeviser, dvs. for pengeinstitutters rådgivning

over for investorer, der køber investeringsforeningsbeviser i afdelingen.

Administrationsomkostninger:

Investeringsforeningens betaling til pen-

geinstituttet for det administrative arbejde vedr. driften af investeringsfor-

eningen, dvs. udarbejdelse af daglige opgørelser af værdi af afdelingen i in-

vesteringsforeningen, emission/indløsning af investeringsforeningsbeviser,

kontrolopgaver, efterlevelse af lovgivning, bestyrelsesarbejde mv.

Alle omkostninger betales direkte af investeringsforeningen til de parter, som for-

eningen har outsourcet de respektive opgaver til. Opgaverne er typisk outsourcet

til et eller flere pengeinstitutter, som er forbundet med investeringsforeningen.

Figur 2

De væsentlige omkostningselementer i en typisk afdeling under en investeringsforening

Investorer

Pengeinstitutter mv.

Virksomheder/projekter

Anm.: En investeringsforenings afdelings beholdninger af aktier, obligationer mv. i en virksomhed/projekter skaber

et afkast til afdelingen (blå pil). Afkastet tilgår afdelingen og dens kunder (investorer). Afdelingen kan, afhængig

af forretningsmodel, betale pengeinstitutter for porteføljeforvaltning/porteføljerådgivning, formidlingsprovi-

sion og administration (røde pile). I sidste ende betaler kunderne i investeringsforeningen disse omkostninger,

hvor de fragår deres afkast ved investering i afdelingen.

Kilde: Finanstilsynet.

Det er i sidste ende investorerne i investeringsforeningen, der bærer alle omkost-

ningerne

–

også selv om omkostningerne i første omgang betales af investerings-

foreningen. Omkostningerne betales som en procentdel af den samlede formue i

afdelingen, og betalingen sker på løbende basis.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 58 af 94

Regneeksempel

–

antagelser:

•

Afdelingen har en formue på kr. 500 mio.

Typeinvestor har en formue i afdelingen på kr. 500.000

Den årlige sats for porteføljeforvaltning er 0,60 pct. af formuen

Den årlige sats for formidlingsprovision er 0,50 pct. af formuen

Den årlige sats for administration af afdelingen er 0,20 pct. af formuen

Den samlede løbende omkostningssats er 1,30 pct. af formuen

Årligt bruttoafkast af afdelings investeringsportefølje er 6,0 pct.

Foreningens opgaver er outsourcet til enheder tilknyttet det samme penge-

institut.

Regneeksempel

–

påvirkning af afkast og indtægter:

•

Årligt nettoafkast for investor er: (6,0 - 1,3) = 4,7 pct.

De samlede omkostninger udgør knap 25 pct. af det samlede afkast, dvs.

1,3 pct. ift. 6,0 pct.

Pengeinstituttets samlede årlige indtjening på afdelingen udgør (kr. 500 mio.

gange 1,3 pct.) = kr. 6,5 mio.

Formidlingsprovisionen udgør heraf kr. 2,5 mio.

Den typiske investor betaler årligt (kr. 500.000 gange 1,3 pct.) = kr. 6.500 i

samlede omkostninger

Den typiske investor betaler årligt (kr. 500.000 gange 0,5 pct.) = kr. 2.500 i

omkostninger relateret til investeringsrådgivning om produktet (formid-

lingsprovision).

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 59 af 94

Dagsordenspunkt 4:

Implementering af genopretningsfaciliteten

(RRF)

KOM(2020)408, KOM(2022)231, KOM(2023)265

1. Resume

ECOFIN har godkendt rådsbeslutninger vedr. alle EU-landes genopretningsplaner og for enkelte

lande også for opdaterede planer. Processen med udbetalinger til landene pba. gennemførte milepæle

og mål er ligeledes i gang.

ECOFIN ventes i den kommende tid på baggrund af forslag fra Kommissionen at skulle godkende

rådsbeslutninger om EU-landenes opdaterede eller nye genopretningsplaner inklusiv REPower-

EU-kapitler med tiltag, der bidrager til REPowerEU-målsætningerne om uafhængighed af rus-

siske fossile brændstoffer.

ECOFIN ventes 16. juni 2023 at behandle Kommissionens forslag af 12. maj 2023 til revideret

rådsbeslutning vedr. Estlands opdaterede genopretningsplan inklusiv et REPowerEU-kapitel af

9. marts 2023.

Regeringen kan støtte Rådets vedtagelse af den reviderede rådsbeslutning vedr. Estlands opdaterede

genopretningsplan inklusiv REPowerEU-kapitel på baggrund af Kommissionens forslag og på

basis af en række principper i overensstemmelse med forordningen om genopretningsfaciliteten, her-

under at Kommissionen har tildelt en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen, som fastlagt

i mandatet givet af Folketingets Europaudvalg 12. maj 2023 forud for ECOFIN 16. maj 2023.

2. Baggrund

EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument

(”Next

Generation EU”),

der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lånopta-

gelse på i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-programmer,

særligt en genopretningsfacilitet

(”Recovery

and Resilience Facility”)

på 672,5 mia. euro,

heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro, som følger en fastlagt forde-

lingsnøgle, og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-priser).

Rammerne for genopretningsfaciliteten er fastlagt i en forordning, som trådte i kraft

19. februar 2021. Forordningen er efterfølgende revideret mhp. at tage højde for

REPowerEU-planen, der har til formål at udfase EU's afhængighed af fossile

brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt, jf. nedenfor. Den reviderede for-

ordning trådte i kraft 1. marts 2023.

For at modtage midler fra genopretningsfaciliteten har alle 27 EU-lande udarbejdet

nationale genopretningsplaner

(”Recovery

and Resilience Plans”),

hvor landene beskri-

ver konkrete tiltag (reformer og investeringer), som den finansielle assistance fra

genopretningsfaciliteten (direkte støtte og lån) skal finansiere.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 60 af 94

Kommissionen skal i sin vurdering af landenes genopretningsplaner tage hensyn til

en række forordningsbestemte kriterier

, herunder om planen kan forventes effek-

tivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, at skabe arbejdspladser, at

fremme den økonomiske, institutionelle og sociale robusthed samt effektivt vil bi-

drage til grøn og digital omstilling og til at adressere landespecifikke udfordringer

identificeret som led i det europæiske semester,

jf. bilag 1 og boks 1.

Genopretningsplanernes reformer og investeringer er formuleret som konkrete mi-

lepæle og mål, der ved implementering kan medføre gradvise udbetalinger af gen-

opretningsmidlerne pba. anmodning fra det pågældende land. Udbetalinger af mid-

ler fra genopretningsfaciliteten til landene besluttes løbende af Kommissionen på

grundlag af de godkendte genopretningsplaner og i takt med, at landene opnår de

aftalte milepæle og mål for reformer og investeringer, som er fastlagt ifm. godken-

delsen af deres respektive genopretningsplaner.

På baggrund af positive vurderinger fra Kommissionen har Rådet siden juli 2021

behandlet og godkendt

alle EU-landenes genopretningsplaner. Processen med ud-

betaling af midler fra genopretningsfaciliteten har været i gang siden ultimo 2021.

Enkelte lande har også i foråret 2023 fået godkendt reviderede genopretningsplaner

i Rådet,

jf. bilag 2.

Mulig revision af genopretningsplanerne og de rådsimplementerende beslutninger

EU-landene har mulighed for at indsende en opdateret eller ny genopretningsplan

til Kommissionen og anmode om et forslag fra Kommissionen til en revideret eller

ny rådsbeslutning. EU-landene skal i det tilfælde redegøre for årsagerne til, at den

oprindelige plan, herunder konkrete milepæle og mål, ikke er opnåelige. Kommis-

sionen skal på baggrund heraf vurdere, om anmodningen er berettiget, herunder

om ændringerne skyldes objektive forhold (”objective

circumstances”).

Det kunne fx

handle om, hvorvidt omkostningsskøn for en konkret investering i genopretnings-

planen ikke længere er realistiske som følge af den høje inflation, og at en investe-

ring derfor ikke længere er realiserbar.

EU-landene har også mulighed for at indsende en opdateret eller ny genopretnings-

plan i lyset af den endelige maksimale tildeling af finansiel støtte fra genopretnings-

faciliteten til hvert EU-land, som Kommissionen offentliggjorde 30. juni 2022, og

som generelt indebærer mere eller mindre støtte til de enkelte lande end oprindeligt

skønnet, afhængig af landenes respektive økonomiske udviklinger.

Anneks V i revideret forordning af 28. februar 2023 vedr. genopretningsfaciliteten:

EUR-Lex - 32023R0435

- EN - EUR-Lex (europa.eu)

Kommissionen har op til to måneder til at vurdere en betalingsanmodning. Kommissionen træffer beslut-

ning

om de enkelte udbetalinger efter høring af EU’s økonomiske og finansielle

Udvalg (EFC). Hvis et eller

flere EU-lande undtagelsesvis finder, at der er alvorlige afvigelser fra en tilfredsstillende opnåelse af de relevante

milepæle og mål, kan de anmode formanden for Det Europæiske Råd om at henvise sagen til det Det Europæ-

iske Råd.

Rådsbeslutningerne godkendes med kvalificeret flertal.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 61 af 94

Fordelingen af EU-genopretningsmidlerne fulgte en fordelingsnøgle, hvor 70 pct.

af den direkte støtte blev tildelt EU-landene efter deres økonomiske situation før

COVID-19. Fordelingen af de resterende 30 pct. var baseret på udviklingen i EU-

landenes BNP i 2020 og 2021 mhp. at målrette midler til lande, der var økonomisk

hårdest ramt af COVID-19-krisen. Udarbejdelsen af alle EU-landes genopretnings-

planer var derfor baseret på skøn. I opgørelsen af den endelige maksimale tildeling

af finansiel støtte fra genopretningsfaciliteten til hvert enkelt EU-land erstattede

Kommissionen skøn fra Kommissionens efterårsprognose i 2020 med faktiske

BNP-tal.

Finansiering af REPowerEU-planen via genopretningsfaciliteten

Kommissionen fremlagde 18. maj 2022 et forslag til tilpasning af genopretningsfa-

ciliteten som led i REPowerEU-planen, der har til formål at udfase EU's afhængig-

hed af fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt.

Det tjekkiske EU-

formandskab nåede 14. december 2022 til enighed med Europa-Parlamentet om en

foreløbig aftale om finansiering af REPowerEU, der efterfølgende blev godkendt i

Rådet 20. december 2022. Forslaget blev endeligt vedtaget 21. februar 2023.

Med aftalen om finansiering af REPowerEU blev afsat ny direkte støtte fra EU på

20 mia. euro finansieret inden for EU’s kvotehandelssystem. I tillæg hertil blev åb-

net op for, at ubrugte lånemidler under genopretningsfaciliteten kan tages i anven-

delse samt at EU-landene kan overføre midler fra deres landekonvolutter under

EU’s Brexit-tilpasningsreserve.

For at udmønte midlerne, skal EU-landene tilføje et REPowerEU-kapitel til deres

eksisterende genopretningsplaner med reformer og investeringer igangsat efter 1.

februar 2022 inden for bl.a. følgende områder:

a) Forbedre energiinfrastruktur og -faciliteter, herunder infrastruktur til

håndtering af flydende gas

b) Fremme energieffektiviteten i bygninger, dekarbonisere industrien, øge

produktionen og udbredelsen af bæredygtig og vedvarende energi

c) Bekæmpe energifattigdom

d) Tilskynde til reduktion af energiefterspørgslen

e) Afhjælpe flaskehalse ift. energitransmissionen og

–distributionen

samt

bedre lagring af elektricitet og integrationen af vedvarende energikilder

f) Styrke arbejdsstyrkens grønne færdigheder

De nye kapitler skal indsendes af de enkelte EU-lande til Kommissionen. Herefter

skal Kommissionen fremsætte forslag til rådsbeslutninger om de udvidede planer

med henblik på godkendelse i Rådet. Kommissionen opfordrede til, at EU-landene

udarbejdede REPowerEU-kapitler hurtigst muligt og inden udgangen af april 2023.

Der henvises generelt til tidligere samlenotater og forelæggelser af forslaget i Folketingets Europaudvalg,

senest 30. september 2022 forud for ECOFIN 4. oktober 2022.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 62 af 94

Ifølge Kommissionen har 10 lande indtil videre oplyst, at de påtænker at anmode

om (supplerende)

lån

fra genopretningsfaciliteten mhp. at finansiere REPowerEU-

tiltag.

19 20

EU-landene har ifølge forordningen om genopretningsfaciliteten formelt

indtil 31. august 2023 til at beslutte, om de vil anmode om lån fra faciliteten.

Primo juni 2023 havde seks lande afleveret REPowerEU-kapitler til Kommissio-

nen, herunder Danmark, men flere lande ventes i den kommende tid at aflevere

opdatererede genopretningsplaner inklusiv et REPowerEU-kapitel. Danmark afle-

verede REPowerEU-kapitlet til den danske genopretningsplan 31. maj 2023.

Forordningsbestemte kriterier

Kommissionen vil i sin vurdering af landenes opdaterede eller nye genopretnings-

planer fortsat tage hensyn til de forordningsbestemte kriterier for godkendelse af

genopretningsplaner, herunder at de pågældende planer fortsat bidrager til at adres-

sere landespecifikke anbefalinger som led i det økonomiske samarbejde i EU (det

europæiske semester)

samt grøn omstilling mv. I den reviderede forordning om genop-

retningsfaciliteten blev foretaget enkelte justeringer af kriterierne for at tage højde

for REPowerEU,

jf. boks 1 og bilag 1.

Boks 1

Forordningsbestemte vurderingskriterier for genopretningsplaner

efter

REPowerEU

(tilføjelser

sammenlignet med de oprindelige vurderingskriterier er markeret med understregning)

Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstilling,

iii)

bæredygtig og inklusiv vækst,

iv)

samhørighed,

Sundhedsmæssig robusthed,

vi)

børn og unge

Adresserer anbefalinger i det europæiske semester

Skaber vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

Alle initiativer efterlever "do no significant harm" (tiltag til energiinfrastrukturforbedringer, der understøtter

aktuelle behov vedr. energiforsyningssikkerheden relateret til gas og olie kan under særlige tilfælde

undtages. Negative klima- og miljømæssige konsekvenser af sådanne tiltag begrænses og skal være

afstemt med 2050-klimamål. Hertil kan højest 30 pct. af midlerne af et REPowerEU-kapitel undtages.

)

10.

Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct. (REPowerEU-kapitel i udgangspunktet undtaget)

Genopretningsplanen har varig virkning

Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

Rimelige og plausible omkostningsskøn

Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

Det drejer sig om Belgien, Grækenland, Italien, Kroatien, Litauen, Polen, Portugal, Spanien, Tjekkiet og

Ungarn. I de oprindelige genopretningsplaner ansøgte Cypern, Grækenland, Italien, Polen, Portugal, Rumænien

og Slovenien om lån fra genopretningsfaciliteten.

Note fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 17. april 2023:

Overview of Member States'

intentions to request RRF loan support.pdf (europa.eu)

”Do-No-Significant-Harm”-princippet

skal fortsat finde anvendelse på de reformer og investeringer, med én

særlig undtagelse, når det gælder energisikkerhed i EU. I betragtning af målsætningen om at diversificere ener-

giforsyningen væk fra russiske leverandører skal de reformer og investeringer, der er fastsat i REPowerEU-

kapitlerne, og som er nødvendige for at forbedre energiinfrastrukturen og -faciliteterne for at opfylde det umid-

delbare behov for gas, være berettigede til finansiel støtte fra faciliteten, selv om de ikke overholder ”Do-No-

Significant-Harm”-princippet. Olieinfrastruktur og -faciliteter, der er nødvendige for at opfylde de umiddelbare

forsyningssikkerhedsbehov, kan undtagelsesvist medtages i REPowerEU-kapitlet for et EU-land, der på grund

af dens særlige afhængighed af råolie og dens geografiske beliggenhed har været omfattet af den ekstraordinære

midlertidige undtagelse i Rådets forordning (833/2014) om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands

handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 63 af 94

11.

12.

13.

Indeholder reformer og investeringer

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager effektivt til REPowerEU-målsætninger

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag med forventede grænseoverskridende effekter, der bidrager positivt til

energisikkerheden i EU, mindsker afhængigheden af fossile brændstoffer eller reducerer energiefterspørgslen

Kilde: Revideret forordning af 28. februar 2023 vedr. genopretningsfaciliteten:

EUR-Lex - 32023R0435 - EN -

EUR-Lex (europa.eu)

For hvert af de 13 kriterier gives enten vurderingen A (høj

grad af opfyldelse),

B (middel

grad af opfyldelse)

eller C (lav

grad af opfyldelse).

samlet positiv

vurdering af en genop-

retningsplan tildeles under flg. betingelser:

•

kriterierne 2, 3, 4, 5, 6, 10 og 12 skal alle tildeles vurderingen A

, og

•

for de øvrige kriterier

skal

der tildeles mindst to

A’er og ingen C’er.

Såfremt Kommissionen tildeler en samlet positiv vurdering af den opdaterede eller

nye genopretningsplan, vil Kommissionen fremlægge forslag til en rådsbeslutning.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 16. juni 2023 at behandle Kommissionens forslag af 12. maj 2023

til

revideret

rådsbeslutning vedr. Estlands opdaterede genopretningsplan, der også

inkluderer et REPowerEU-kapitel.

Kommissionen fremhæver bl.a. følgende i sin positive vurdering af Estlands op-

daterede plan:

•

Den

opdaterede plan

inklusiv REPowerEU-kapitlet tildeles

en samlet positiv

vurdering

fsva. vurderingskriterierne fastlagt i forordningen om genopret-

ningsfaciliteten, herunder bl.a. ift. de skønnede omkostninger til hhv. kli-

matiltag og digitale tiltag, opfyldelse af kravet om at adressere alle eller stør-

stedelen af landets anbefalinger i det europæiske semester, opfyldelse

af “do

no significant harm”-princippet

samt krav om kontrol- og revisionsmeka-

nismer,

jf. tabel 1.

I den

opdaterede plan

inklusiv REPowerEU-kapitlet er de estimerede totale

omkostninger opgjort til 953 mio. euro (sammenlignet med 969 mio. euro i

den oprindelige plan). Den samlede

finansielle assistance fra EU

udgør i

alt 953 mio. euro i tilskud. Det inkluderer det oprindelige tilskud fra genop-

retningsfaciliteten (863 mio. euro), der dog er blevet reduceret væsentligt,

da Estlands økonomi relativt til EU har klaret sig bedre end det oprindeligt

blev skønnet, samt finansiering til REPowerEU-kapitlet (90 mio. euro) i

form af ny

direkte støtte via EU’s kvotehandelssystem, samt midler fra

Brexit Reserven,

jf. tabel 2.

Udover REPowerEU-kapitlet indeholder den

opdaterede plan også justeringer af projekter på bl.a. transport- og sund-

hedsområdet.

•

Betingelserne for en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen følger generelt af forordningen om

genopretningsfaciliteten, mens kravet om A til kriterie 4 og 10 følger af hhv. taksonomi-forordningen,

KOM(2018)354,

og finansforordningen.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 64 af 94

•

Tiltagene i Estlands

REPowerEU-kapitel

ventes generelt at bidrage effek-

tivt til energisikkerhed og diversificering af EU's energiforsyning samt til at

øge brugen af vedvarende energi, fremme energieffektivitet, øge energiop-

bevaringskapaciteter og reducere afhængigheden af fossile brændsler inden

2030. Kapitlet indeholder bl.a. en reform mhp. at udpege egnede områder

til vindenergi og strømline tilladelsesprocessen til vindmøller samt to inve-

steringer i hhv. el-nettet og produktionen og anvendelse af bæredygtig bio-

gas til den grønne omstilling. Alle tiltag i REPowerEU-kapitlet har grænse-

overskridende effekter. Der er ingen tiltag i REPowerEU-kapitlet, der kræ-

ver afvigelse fra

”do

no significant harm”-princippet.

I den

opdaterede plan

udgør de skønnede omkostninger til

klimatiltag

for-

bundet med genopretningsplanen 59,4 pct. af den direkte støtte sammen-

lignet med 41,5 pct. i den oprindelige plan. Det er fortsat

en større andel

end

det forordningsfastsatte krav på minimum 37 pct. De skønnede omkostnin-

ger til

digitale tiltag

udgør 24,1 pct. af den reviderede plan ekskl. tiltag i

REPowerEU-kapitlet mod 21,5 pct. i den oprindelige plan. Det er ligeledes

fortsat

en større andel

end det forordningsfastsatte krav på minimum 20 pct.

Tabel 1

Kommissionens vurdering af Estlands reviderede genopretningsplan

Estland

1. Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstilling,

iii)

bæredygtig og inklusiv vækst,

iv)

samhørig-

hed,

Sundhedsmæssig robusthed,

vi)

børn og unge

2. Adressere anbefalinger i det europæiske semester

3. Skabe vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

4. Alle initiativer efterlever "do no significant harm" (tiltag til energiinfrastrukturforbedringer, der understøtter

aktuelle behov vedr. energiforsyningssikkerheden relateret til gas og olie kan under særlige tilfælde undta-

ges. Negative klima- og miljømæssige konsekvenser af sådanne tiltag begrænses og skal være afstemt

med 2050-klimamål. Hertil kan højest 30 pct. af et REPowerEU-kapitel undtages.)

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct. (REPowerEU-kapitlet er i udgangspunktet undtaget)

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

12. REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager effektivt til REPowerEU-målsætninger

13. REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, med forventede grænseoverskridende effekter, der bidrager positivt

til energisikkerheden

Samlet positiv vurdering af genopretningsplan

Kilde: Kommissions forslag til rådsimplementerende beslutning vedr. Estlands reviderede genopretningsplan

(SWD2023 142 final).

Anm.:

Estlands opdaterede plan vurderes overordnet at have mere fokus på investeringer end reformer. Ifølge

Kommissionen kunne planen med fordel også have indeholdt en såkaldt ”grøn skattereform”.

Tabel 1

Overblik over indhold i Estlands opdaterede genopretningsplan

Estland

Direkte støtte og lån (mio. euro)

Direkte støtte i

oprindelig

plan

Direkte støtte i

opdateret

plan ekskl. REPowerEU

969

863

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 65 af 94

REPowerEU-midler

fra EU’s kvotehandelssystem (ETS)

REPowerEU-midler overført fra Brexit reserven

Direkte støtte i

revideret

plan inkl. REPowerEU

Lån

Initiativer (antal)

Reformer i

oprindelig

plan

Reformer i

revideret

plan inkl. REPowerEU

Investeringstiltag i

oprindelig

plan

Investeringstiltag i

opdateret

plan inkl. REPowerEU

953

Anm.:

i løbende priser. 70 pct. af den direkte støtte tilkendes i 2021-22, mens de 30 pct. tilkendes i 2023.

Milepæle

kvalitative

målsætninger (fx vedtagelse af lovgivning, gennemførelse af et investeringsprojekt mv.).

Mål er

kvantitative

målsætninger (fx antal investeringsprojekter mv.).

Kilde: Kommissions forslag til revideret rådsimplementerende beslutning vedr. Estlands genopretningsplan.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen om imple-

mentering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godkendelse af Kommissionens

evt. forslag til rådsbeslutninger for de enkelte landes genopretningsplaner, herunder

med REPowerEU-kapitler. Europa-Parlamentet lægger generelt vægt på, at lande

som modtager finansiering fra genopretningsfaciliteten efterlever EU’s fundamen-

tale rettigheder og retsstatsprincippet, og at genopretningsplanerne bidrager til bl.a.

grøn og digital omstilling, samhørighed samt en styrket krisehåndtering.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godken-

delse af Kommissionens forslag til rådsbeslutninger for de enkelte landes genopret-

ningsplaner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser for gældende dansk

ret.

7. Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv stats-

finansielle konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative statsfinansielle

konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte fra gen-

opretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den direkte støtte, som

Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet og REPowerEU.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 66 af 94

Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser, i

det omfang de opnår formålet med genopretningsfaciliteten, herunder økonomisk

genopretning, grøn og digital omstilling samt vækst og arbejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv sam-

fundsøkonomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser, i det omfang planerne opnår formålet med genopretningsfaciliteten,

og REPowerEU-tiltag i landene bidrager til hurtigere og effektiv udfasning af rus-

sisk fossil energi i EU. Midler til Danmark som led i udmøntningen af genopret-

ningsfaciliteten kan understøtte vækst, arbejdspladser samt grøn og digital omstil-

ling i Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten forventes at have positive erhvervsøko-

nomiske konsekvenser, idet det også potentielt kan styrke erhvervslivets rammevil-

kår. Det nærmere omfang vil afhænge af den konkrete implementering. Der vurde-

res at være et stort potentiale for danske eksportvirksomheder i forbindelse med

udmøntning af midler fra genopretningsfaciliteten i andre EU-lande.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at generelt at støtte den reviderede rådsbeslutning vedr. Est-

lands opdaterede genopretningsplan inklusiv REPowerEU-kapitel på baggrund af

Kommissionens forslag, der ventes godkendt med et kvalificeret flertal ifm. ECO-

FIN 16. juni 2023.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genopret-

ningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd om

EU’s flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrument

(Next Generation

EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten, og således bidrager til en grøn

genopretning.

Regeringen støtter overordnet ambitionen i REPowerEU om en hurtig udfasning

af russisk fossil energi. Regeringen vil forholde sig til beslutninger om tilføjelse af

REPowerEU-kapitler til EU-landenes genopretningsplaner i takt med, at der fore-

ligger konkrete forslag.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 67 af 94

Regeringen kan støtte Rådets vedtagelse af den

reviderede rådsbeslutning vedr. Estlands

opdaterede genopretningsplan

inklusiv REPowerEU-kapitel på baggrund af Kommissio-

nens forslag og på basis af en række principper i overensstemmelse med forordnin-

gen om genopretningsfaciliteten, herunder at Kommissionen har tildelt en samlet

positiv vurdering af genopretningsplanen, som fastlagt i mandatet givet af Folketin-

gets Europaudvalg 12. maj 2023 forud for ECOFIN 16. maj 2023.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s funda-

mentale rettigheder og retsstatsprincippet og lægger stor vægt på, at Kommissionen

anvender alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse heraf.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af genopretningsfaciliteten, herunder rådsbeslutninger

vedr. EU-landenes genopretningsplaner, blev i 2021 forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13. juli, samt til oriente-

ring 22. juli (skriftlig), 3. september, 1. oktober, 15. oktober, 4. november og 2.

december forud for ECOFIN hhv. 26. juli, 6. september, 5. oktober, 28. oktober,

9. november og 7. december 2021. I 2022 er sagen blevet forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg til orientering forud for ECOFIN 18. januar 2022, ECOFIN 2. maj

2022 (skriftlig), ECOFIN 17. juni 2022, ECOFIN 8. juli 2022, ECOFIN 4. oktober

2022, ECOFIN 8. november 2022 og ECOFIN 6. december 2022. I 2023 er sagen

forelagt Folketingets Europaudvalg til revideret forhandlingsoplæg 12. maj forud

for ECOFIN 16. maj samt til orientering forud for ECOFIN 17. januar, 14. februar

og 14. marts 2023. Samlenotat om implementering af genopretningsfaciliteten blev

desuden oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 15. marts

2022 og ECOFIN 5. april 2022 (sagen blev dog efterfølgende taget af dagsordenen

for begge ECOFIN).

Samlenotat om forordningen om genopretningsfaciliteten tilgik Folketingets Euro-

paudvalg forud for ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til forhandlings-

oplæg 16. juni 2020, og forud for ECOFIN 6. oktober 2020, 19. januar, 16. februar,

16. marts, 16. april og 18. juni 2021.

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Europaud-

valget 25. juni 2020.

Sagen om REPowerEU-finansieringsforslaget blev forelagt Folketingets Europaud-

valg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 12. juli 2022, samt til oriente-

ring 30. september forud for ECOFIN 4. oktober 2022. Grund- og nærhedsnotat

om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Europaudvalget 22. juni 2022.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 68 af 94

Bilag 1: Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for

EU's genopretningsfacilitet

Bilagboks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

Genopretningsplanen indebærer en fyldestgørende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomi-

ske og sociale situation og bidrager derved på behørig vis til de seks søjler 1) grøn omstilling, 2) digital om-

stilling, 3) smart, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, arbejdspladser, produkti-

vitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation og et velfungerende indre marked med stærke

SMV'er, 4) social og territorial samhørighed, 5) Sundhedsmæssig og økonomisk, social og institutionel ro-

busthed, herunder med henblik på øget krisereaktionskapacitet og kriseberedskab, og 6) politikker for den

næste generation, børn og unge, herunder uddannelse og færdigheder, idet der tages højde for de berørte

EU-landes specifikke udfordringer og det økonomiske tilskud fra genopretningsfaciliteten til det pågældende

EU-land.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at adressere landets udfordringer som identificeret

i anbefalingerne til landet som led i det europæiske semester.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser,

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed, bidrage til implementeringen af den europæiske søjle for

sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, imødegå økonomiske og soci-

ale konsekvenser af krisen, og dermed fremme økonomisk, social og territorial samhørighed samt konver-

gens.

Reformer og investeringer inkluderet i genopretningsplanerne

må ikke gøre betydelig skade mod EU’s miljø

og klimamål (“do-no-harm”-princip).

(Tiltag til energiinfrastrukturforbedringer, der understøtter aktuelle behov

vedr. energiforsyningssikkerheden relateret til gas og olie kan under særlige tilfælde undtages. Negative

klima- og miljømæssige konsekvenser af sådanne tiltag begrænses og skal være afstemt med 2050-kli-

mamål. Hertil kan højest 30 pct. af midlerne af et REPowerEU-kapitel undtages.)

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som udgør effektive bidrag til den grønne omstilling og til udfordrin-

ger forbundet hermed. Klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de skønnede omkostninger forbundet med

genopretningsplanen. Eksempler herpå kan fx være energieffektivisering, udvikling og omlægning til vedva-

rende energi, bæredygtig industri, herunder landbrug og transport mv.

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som effektivt bidrager til den digitale omstilling og til udfordringer

forbundet hermed. Digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. af de skønnede omkostninger forbundet

med genopretningsplanen. Det kan fx være digitale netværk og infrastruktur, cybersikkerhed eller digitalise-

ring og udvikling af offentlig administration. (REPowerEU-kapitel i udgangspunktet undtaget).

Genopretningsplanen kan forventes at have en varig virkning for det pågældende land.

De af landet foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af gen-

opretningsplanen, herunder milepæle og mål.

Et lands begrundelse for, at størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med dets genopretningsplan er

rimeligt og plausibelt, er på linje med principper om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede

nationale økonomiske og sociale effekt.

De ordninger, der foreslås af det pågældende EU-land ift. tilsyn og kontrol, forventes at forhindre, afsløre og

udbedre korruption, svig og interessekonflikter ifm. udmøntningen af genopretningsmidlerne, herunder dob-

beltfinansiering fra andre EU-programmer.

Genopretningsplanen indeholder tiltag til at gennemføre reformer og investeringer, der repræsenterer sam-

hørighedsfremmende tiltag.

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager effektivt til REPowerEU-målsætninger om at bidrage

effektivt til energisikkerhed,

øge EU’s energiforsyning, forøge brugen af vedvarende energikilder og energi-

effektivitet, forøge energiopbevaringsfaciliteter eller mindske afhængigheden af fossile brændsler før 2030.

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag med forventede grænseoverskridende effekter, der bidrager positivt til

energisikkerheden i EU, mindsker afhængigheden af fossile brændstoffer eller reducerer energiefterspørgs-

len.

10.

11.

12.

13.

Kilde: Revideret forordning af 28. februar 2023 vedr. genopretningsfaciliteten:

EUR-Lex - 32023R0435 - EN - EUR-

Lex (europa.eu)

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 69 af 94

Bilag 2: Status for EU-landenes genopretningsplaner– primo maj 2023

REPowerEU (mia. euro)

Land

Beløb

i alt

Lande

i alt

Beslutningsforslag

23. juni 2021

7. april 2022

8. juli 2021

17. juni 2021

5. oktober 2021

4. oktober 2021

23. juni 2021

17. juni 2021

16. juli 2021

22. juni 2021

8. juli 2021

22. juni 2021

2. juli 2021

18. juni 2021

16. september 2021

8. september 2022

1. juni 2022

16. juni 2021

27. september 2021

21. juni 2021

2. juli 2021

16. juni 2021

29. marts 2022

19. juli 2021

22. juni 2021

30. november 2022

21. juni 2021

19. januar 2023

9. december 2022

9. marts 2023

28. februar 2023

0,08

0,0

Evt. revideret

beslutningsforslag

Direkte

støtte

Videreførte

lån

Finansiel assistance

ekskl. REPowerEU

(mia. euro)

Direkte

Lån

støtte

4,5

5,7

0,9

1,4

0,9

1,8

37,5

17,4

0,9

69,0

5,5

1,8

2,1

0,1

0,3

4,7

22,5

15,5

12,1

6,0

1,5

77,2

3,2

7,7

28,0

5,8

3,8

338,0

0,0

0,2

0,0

12,7

0,0

122,6

0,0

11,5

2,7

15,0

0,0

0,7

0,0

165,4

0,5

36,6

19,9

0,7

69,7

27,1

0,9

2,3

0,9

1,8

1,9

0,8

0,2

9,0

0,4

2,3

1,8

1,1

0,05

28,0

0,7

0,8

9,0

0,8

0,2

0,3

0,01

0,04

16,0

0,1

20,0

1,4

0,2

0,5

22,0

0,1

0,2

0,1

0,3

5,1

2,3

0,03

1,7

7,4

3,4

3,6

Forudbetalinger

(mia. euro)

Direkte

støtte

0,8

Lån

1,4

0,1

0,3

Udbetalinger

(mia. euro)

Direkte

støtte

Lån

Anm.: Beløb i løbende priser.

Dato for Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er i

kursiv, er rådsgodkendt.

Dato for Kommissionens forslag til reviderede rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse

er i kursiv, er rådsgodkendt.

Finansiering til REPowerEU-kapitlet

i form af ny direkte støtte via EU’s kvotehandelssystem, samt evt. midler fra Brexit

Reserven.

Den endelige tildeling fra EU’s genopretningsfacilitet

blev fastlagt 30. juni 2022 pba. den faktiske udvikling i EU-landenes BNP fra 2020-21.

Fordelingskriterierne fremgår af forordningen om genopretningsfaciliteten samt

https://ec.europa.eu/info/live-work-travel-eu/health/coronavirus-

response/recovery-plan-europe/pillars-next-generation-eu_en.

EU-landene har i de fleste tilfælde ansøgt om mere finansiel assistance, end der tildeles de

respektive lande i genopretningsfaciliteten, herunder fordi der på ansøgningstidpunkterne var usikkerhed om den endelige tildeling fra

genopretningsfaciliteten. Differencer ift. den endelige finansielle assistance kan bl.a. håndteres via egen finansiering eller under bestemte betingelser ved

justeringer af landenes genopretningsplaner.

Baseret på Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Lån til et land kan som

udgangspunkt udgøre op til 6,8 pct. af dets BNI i 2019. I forordningen om genopretningsfaciliteten er fastsat et loft på 360 mia. euro for den samlede

tildeling af lån til EU-landene.

Udbetalinger på baggrund af opfyldte milepæle og mål (dvs. i tillæg til forudbetalinger).

Knap 1,5 mia. kr. udbetalt 2/9/21.

Kilde:

Komissionens pressemeddelelser om indleverede genopretningsplaner og udbetalinger samt Kommissionens genopretningsscoreboard:

http://www.ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 70 af 94

Dagsordenspunkt 5:

Kommissionens pakke vedr. det europæiske

semester mv.

KOM(2023)600-628, KOM(2023)631

1. Resume

Kommissionen offentliggjorde 24. maj 2023 en pakke vedr. det europæiske semester og det finans-

politiske samarbejde i EU.

Pakken indeholder bl.a. Kommissionens udkast til landeanbefalinger

en horisontal meddelelse,

der opsummerer Kommissionens pakke. Kommissionen lægger op til anbefalinger til alle EU-lande

vedr. finanspolitik, gennemførelse af genopretningsplanerne og energiforsyningssikkerhed. Derud-

over modtager EU-landene i varierende grad også anbefalinger vedr. landespecifikke forhold.

Kommissionens pakke indeholder også landerapporter og dybdegående analyser. Landerapporterne

giver indsigt i Kommissionens analyser, der ligger til grund for de landespecifikke anbefalinger. De

dybdegående analyser er udarbejdet for de 17 EU-lande, der i Kommissionens varslingsrapport fra

22. november 2022 blev vurderet til at have risiko for makroøkonomiske ubalancer. Kommissio-

nen konkluderer pba. de dybdegående analyser, at 11 lande har makroøkonomiske ubalancer,

hvoraf to lande (Grækenland, Italien) har alvorlige makroøkonomiske ubalancer.

Kommissionens pakke indeholder også en rapport om EU-landenes efterlevelse af de finanspoliti-

ske regler, hvori det vurderes, at flere lande ikke lever op til de gældende regler i Stabilitets- og

Vækstpagten, men at der på nuværende tidspunkt ikke bør træffes beslutninger om at tildele

henstillinger til EU-landene under proceduren for uforholdsmæssigt store underskud i lyset af den

makroøkonomiske usikkerhed. Kommissionen vurderer, at den makroøkonomiske usikkerhed

fortsat er høj, og at der derfor først i foråret 2024 vil blive foreslået henstillinger i tilfælde af

eventuelle overskridelser af kriterierne for offentlig gæld og underskud.

Regeringen noterer sig indholdet i Kommissionens pakke og kan generelt støtte Kommissionens

udkast til landeanbefalinger og vurderinger i landerapporterne og de dybdegående analyser. Rege-

ringen vil tage Kommissionens beslutning om ikke at tildele henstillinger på nuværende tidspunkt

til efterretning.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde 24. maj 2023 en pakke vedr. det europæiske seme-

ster og det finanspolitiske samarbejde i EU. Pakken indeholder bl.a. Kommissio-

nens udkast til Rådets landeanbefalinger samt Kommissionens landerapporter, dyb-

degående analyser vedr. makroøkonomiske ubalancer, rapport vedr. EU-landenes

offentlige finanser og en horisontal meddelelse om bl.a. landeanbefalingerne og

overordnede håndtering af EU-landenes finanspolitik.

Landeanbefalingerne

Som led i det europæiske semester fremlægger EU-landene hvert forår stabilitets-

eller konvergensprogrammer (SCP) og nationale reformprogrammer (NRP).

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 71 af 94

Stabilitets- og konvergensprogrammerne (programmer for henholdsvis eurolande

og ikke-eurolande) fremlægger det enkelte lands mål og økonomisk-politiske tiltag

vedr. udviklingen i de offentlige finanser på kort og mellemlang sigt samt mål for

finanspolitikkens langsigtede holdbarhed. Programmerne redegør for landenes pla-

ner for overholdelse af reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten, herunder efterlevelse

af eventuelle henstillinger om at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP. Ikke-

eurolande redegør desuden for penge- og valutakurspolitikken.

De nationale reformprogrammer redegør bl.a. for landenes opfølgning

på EU’s lan-

deanbefalinger fra året før samt for indsatsen med at efterleve FN’s verdensmål.

EU-landendes stabilitets- og konvergensprogrammer offentliggøres som regel se-

nest i april måned. På baggrund af EU-landenes programmer offentliggør Kommis-

sionen i maj eller juni udkast til landeanbefalinger og udtalelser om landenes pro-

grammer.

De landespecifikke anbefalinger vedr. EU-landenes økonomisk-politiske udfordrin-

ger er formelt set Kommissionen og Rådets reaktion på EU-landenes nationale re-

formprogrammer samt stabilitet- og konvergensprogrammer. Anbefalingerne har

traditionelt vedrørt EU-landenes strukturpolitikker, herunder fx arbejdsmarkeds-

politikker, men har de seneste år også vedrørt investeringer, herunder behovet for

investeringer i bl.a. grøn omstilling. Anbefalingerne vedrører bl.a. også samfunds-

økonomiske aspekter af mere værdipolitiske spørgsmål, herunder retsstatsprincip-

pet samt kampen mod skatteundgåelse og korruption.

De landespecifikke anbefalinger er ikke af bindende karakter, men har de seneste år

generelt fået større betydning. Det skyldes bl.a., at en af de centrale betingelser for,

at EU-landene kan få adgang til udbetalinger under genopretningsfaciliteten er, at

de pågældende lande gennemfører tiltag, der adresserer deres respektive landespe-

cifikke anbefalinger.

Det danske konvergensprogram blev offentliggjort d. 23 maj 2023. Kommissionens

landeanbefalinger til Danmark af 24. maj har således ikke taget højde for indholdet

af det danske konvergensprogram for 2023. Kommissionens anbefalinger til Dan-

mark er bl.a. baseret på det danske nationale reformprogram, Kommissionens lan-

derapport og forårsprognose samt relevante tilgængelige nøgletal og analyser af den

generelle økonomiske situation i Danmark og EU.

Landerapporter og dybdegående analyser om makroøkonomiske ubalancer

Kommissionen har som baggrund for landeanbefalingerne offentliggjort landerap-

porter for hver EU-land. Landerapporterne indeholder bl.a. Kommissionens vur-

dering af den økonomiske situation i de respektive lande og de ifølge Kommissio-

nen mest presserende reformudfordringer, som ikke håndteres direkte i landenes

genopretningsplaner under genopretningsfaciliteten. Landerapporterne er dermed

med til at give indblik i de vurderinger, der ligger til grund for Kommissionens bud

på landeanbefalinger.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 72 af 94

I tillæg til landerapporterne har Kommissionen ligeledes offentliggjort dybdegående

analyser vedrørende makroøkonomiske ubalancer for de 17 lande udpeget i vars-

lingsrapporten 2023 fra november 2022

Horisontal meddelelse om den overordnede håndtering af EU-landenes finanspolitik og de

finanspolitiske regler

Kommissionen har offentliggjort en horisontal meddelelse, der blandt andet op-

summerer landeanbefalingerne og de dybdegående analyser. Meddelelsen gør også

status for den overordnede håndtering af EU-landenes finanspolitik og de finans-

politiske regler.

Siden marts 2020 har den såkaldte generelle undtagelsesklausul i de finanspolitiske

regler været aktiveret. Med den generelle undtagelsesklausul gives

fleksibilitet i EU’s

fælles finanspolitiske regler i Stabilitets- og Vækstpagten, der overordnet indebærer,

at der kan tages højde for

alvorlige økonomiske tilbageslag i EU eller euroområdet

ifm.

vurderinger af EU-landenes finanspolitik. Anvendelsen af den generelle undtagel-

sesklausul har de facto suspenderet implementeringen af Stabilitets- og Vækstpag-

ten Kommissionen konkluderede ifm. sin pakke af 23. maj 2022 med anbefalinger

under det europæiske semester 2022, at betingelserne for at holde

den generelle undta-

gelsesklausul aktiv i 2023

var opfyldt, samt at klausulen vil blive deaktiveret fra og

med 2024.

Kommissionen har endvidere valgt ikke at foreslå tildeling af henstillinger til lande

om nedbringelse af uforholdsmæssigt store faktiske underskud med henvisning til

generel økonomisk usikkerhed i EU. Kommissionen har senest ifm. sin meddelelse

med overordnede finanspolitiske retningslinjer fra marts 2023 truffet beslutning om

ikke at foreslå henstillinger i 2023 med henvisning til fortsat økonomisk usikkerhed

grundet krigen i Ukraine.

Rapport om EU-landenes offentlige finanser

Som en del af pakken 24. maj 2023 offentliggjorde Kommissionen også rapporter

om EU-landenes efterlevelse af de fælles finanspolitiske regler, idet TEUF artikel

126.3 fastslår, at Kommissionen skal offentliggøre en rapport om et EU-land, hvis

det pågældende land vurderes ikke at efterleve de fælles finanspolitiske reglers kri-

terier vedrørende offentlig gæld (gælden må højst udgøre 60 pct. af BNP eller skal

reduceres tilstrækkeligt hurtigt, hvis den alligevel overskrider 60 pct. af BNP) og

faktiske underskud (det faktiske underskud må højst udgøre 3 pct. af BNP) i et

givent år.

I rapporterne skal der foretages en helhedsvurdering mhp. at vurdere, om der fore-

ligger et uforholdsmæssigt stort underskud, og om der bør tildeles en henstilling om

at nedbringe underskuddet/gælden. Vurderingen omfatter bl.a., hvorvidt en over-

skridelse af underskudsgrænsen er

lille, midlertidig

exceptionel,

samt hvorvidt gæld

Tyskland, Spanien, Nederlandene, Sverige, Frankrig, Italien, Portugal, Cypern, Rumænien, Tjekkiet, Ungarn,

Estland, Letland, Litauen, Slovakiet, Luxembourg og Grækenland,

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 73 af 94

over 60 pct. af BNP reduceres tilstrækkeligt hurtigt. Dertil inddrages en række rele-

vante faktorer, bl.a. vedr. landenes finanspolitiske holdbarhed og den økonomiske

situation.

I Kommissionens rapporter af 23. maj 2022 vurderede Kommissionen, at 17 lande

ikke levede op til underskudskriteriet om underskud på maksimalt 3 pct. af BNP

eller overskridelser, der er

exceptionelle, små

midlertidige.

Kommissionen konklude-

rede samtidig, at fem lande

ikke levede op til gældskriteriet om offentlig gæld på

under 60 pct. af BNP eller tilstrækkelig hurtig nedbringelse af gælden over 60 pct.

af BNP.

Kommissionen konkluderede dog samtidig, at der på daværende tidspunkt ikke

burde træffes beslutninger om at tildele henstillinger mhp. at placere lande i proce-

duren for uforholdsmæssigt store underskud (EDP-henstilling). Kommissionen

henviste i den forbindelse til den fortsat store usikkerhed om økonomien pga. de

daværende fortsatte ekstraordinære virkninger af COVID-19-pandemien samt Rus-

lands invasion af Ukraine.

Videre proces og hjemmel

Kommissionens pakke vedr. det europæiske semester og det finanspolitiske samar-

bejde i EU ventes drøftet på ECOFIN 16. juni, hvor Rådet ventes at godkende

landeanbefalingerne og Rådets udtalelser om landenes nationale reformprogram-

mer og stabilitets- og konvergensprogrammer. Landeanbefalingerne og Rådets ud-

talelser ventes efterfølgende endosseret af DER 29.-30. juni 2023, inden anbefalin-

gerne og udtalelserne formelt godkendes af Rådet i juli.

Vedtagelse af landeanbefalinger har hjemmel i TEUF artikel 121, stk. 2, og artikel

148, stk. 4. Vedtagelse af udtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammer har

hjemmel i Stabilitets- og Vækstpagtens forordning 1466/97 som senest ændret ved

forordning 1175/2011.

3. Formål og indhold

ECOFIN skal 16. juni drøfte Kommissionens pakke af 24. maj 2023 mhp. at god-

kende landeanbefalinger og rådsudtalelser om EU-landenes nationale reformpro-

grammer og konvergens- eller stabilitetsprogrammer.

Kommissionens udkast til landeanbefalinger for 2023 og 2024

Kommissionens udkast til landeanbefalinger vedr. EU-landenes økonomiske politik

i 2023 og 2024 har generelt fokus på 1) EU-landenes finanspolitik i 2023-2024, bl.a.

med fokus på udfasning af ikke-målrettede støtteordninger som følge af høje ener-

gipriser samt, hvor relevant, på finanspolitiske og strukturelle reformer mhp. gælds-

reduktion på mellemlangt sigt 2) Implementering af EU-landenes genopretnings-

planer og effektiv brug af struktur- og samhørighedsmidler samt 3) EU-landenes

Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Tyskland, Estland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Letland, Litauen,

Ungarn, Malta, Østrig, Polen, Slovenien og Slovakiet.

Belgien, Frankrig, Italien, Ungarn og Finland.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 74 af 94

energipolitik og grøn omstilling, herunder initiativer relateret til Kommissionens

REPowerEU-pakke.

Hertil har Kommissionens anbefalinger taget afsæt i Kommissionens strategi for

bæredygtig vækst, hvori hovedprioriteterne er makroøkonomisk stabilitet, bæredyg-

tighed, produktivitet og social retfærdighed.

Fsva. Kommissionens anbefalinger vedr.

finanspolitikken

i 2023-2024 lægger

Kommissionen op til, at alle EU-lande, bl.a. i lyset af høj inflation, bør føre en for-

sigtig finanspolitik med henblik på at sikre holdbare gældsniveauer og samtidig un-

derstøtte den kontraktive pengepolitik i EU. Anbefalingen sker bl.a. på baggrund af

krisehåndteringen af Covid-19 og stigende energipriser, som har betydet stigende

gældsniveauer i flere EU-lande. Ifølge Kommissionens forårsprognose for EU's

økonomier har finanspolitiske støttetiltag i 2022 til håndtering af stigende energi-

priser udgjort ca. 1,2 pct. af EU's BNP.

Kommissionen opfordrer til finanspolitisk koordination i EU og euro-landende,

med henblik på sikre sammenhæng mellem finans- og pengepolitikken i EU. Kom-

missionen anbefaler generelt, at EU-landes finanspolitiske dispositioner for 2024

skal leve op til de gældende regler i Stabilitets- og Vækstpagten, herunder at det

faktiske underskud ikke bør overstige 3 pct. af BNP. Det betyder konkret, at alle

lande, som ikke vurderes at leve op til de eksisterende regler i Stabilitets- og Vækst-

pagten, herunder fx ved ikke at overholde deres respektive mellemfristede mål

(MTO) for den såkaldte strukturelle saldo, har fået kvantitative finanspolitiske an-

befalinger med konkrete finanspolitiske tilpasninger. De konkrete finanspolitiske

tilpasninger er formuleret som lofter over stigningen i de pågældende landes natio-

nalt finansierede nettoudgifter

. Udgiftslofterne beregnes på baggrund af de tilpas-

ninger af struktursaldoen, som vil sikre overholdelse af de eksisterende finanspoli-

tiske regler om overholdelse af mellemfristede mål for den strukturelle saldo og

faktiske underskud på maksimalt 3 pct. af BNP.

Kommissionen lægger vægt på, at de pågældende lande bør have en forsigtig tilgang

til finanspolitikken og begrænser væksten i de nationalt finansierede offentlige ud-

gifter. Alle EU-lande med undtagelse af Danmark, Cypern, Irland, Litauen og Sve-

rige modtager kvantitative finanspolitiske anbefalinger. For Danmark, Cypern, Ir-

land, Litauen og Sverige lægges der op til kvalitative finanspolitiske anbefalinger om

at føre fortsat sund finanspolitik.

Samtidig lægger Kommissionen vægt på, at støtteordninger som følge af høje ener-

gipriser bør udfases i løbet af 2023

–

særligt ikke-målrettet støtte, som kan bidrage

til at øge inflationen. Hvis energipriserne stiger igen, anbefales det at støtten gøres

De nationalt finansierede nettoudgifter er de faktiske offentlige udgifter fratrukket renteudgifter, konjunk-

turfølsomme ledighedsudgifter og udgifter finansieret af EU-midler (fx strukturfondene) samt diskretionære

indtægtsforøgende- eller reducerende tiltag, fx skatte- og afgiftsændringer

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 75 af 94

midlertidig og målrettes husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over

for energiprisstigningerne.

EU-landene anbefales derudover at prioritere investeringer i grøn og digital omstil-

ling i tråd med Industriplanen for den grønne pagt (Green Deal Industrial Plan).

Kommissionen identificerer derudover nogle fælles opmærksomhedspunkter for

EU-landene, som potentielt set kan få betydning for den makroøkonomiske stabi-

litet i EU. Det gælder bl.a. potentielle sårbarheder i den finansielle sektor, som kan

komme til syne med stigende renter samt risici forbundet med øgede kreditomkost-

ninger, fx for boligmarkedet. Derudover er der risiko for, at divergerende inflati-

onsrater på tværs af lande kan skabe konkurrencemæssige forskydninger for indu-

strier og regioner med høj inflation. Dertil fremhæver Kommissionen bl.a. behovet

for effektive værktøjer til at forbedre skatteinddragelse og bekæmpe aggressiv skat-

teplanlægning for at sikre effektiv finansiering af offentlige udgifter. I den sammen-

hæng nævner kommissionen, at man ved at flytte skattebyrden fra arbejde til andre

typer skatter, herunder miljø- og fast ejendomsbeskatning, samtidig med at der tages

hensyn til fordelingsvirkninger, kan støtte den grønne omstilling og fremme bære-

dygtig vækst og jobskabelse.

I Kommissionens anbefalinger om implementeringen af

genopretningsfaciliteten

lægges for EU-landene med godkendte genopretningsplaner op til enslydende an-

befalinger om at fortsætte gennemførelsen af genopretningsplanerne i overensstem-

melse med de aftale milepæle og mål. Derudover anbefales alle lande af afslutte

forhandlingerne med Kommissionen om samhørighedsprogrammerne for 2021-

2027.

Med Kommissionens anbefalinger om EU-landenes

energipolitik og grøn om-

stilling

anbefales alle EU-landene at reducere den samlede afhængighed af fossile

brændstoffer på linje med initiativerne i Kommissionens REPowerEU-pakke. Der

er bl.a. fokus på at diversificere energiforsyningen, strømline regler for tilladelser til

vedvarende energiprojekter, reducere økonomiens udledning af drivhusgasser, ud-

vide kapaciteten på energitransmissions- og distributionsnet og fremskynde udbre-

delsen af vedvarende energikilder.

Foruden ovennævnte generelle temaer fokuserer Kommissionens udkast til lande-

anbefalinger også på specifikke økonomiske udfordringer i de enkelte lande. For en

række lande er der fx fokus på at korrigere makroøkonomiske ubalancer vedr. fx

konkurrenceevne, banksektoren og betalingsbalancer. I nogle lande er der også fo-

kus på udfordringer relateret til erhvervsklima, institutioner og juridiske systemer,

herunder udfordringer relateret til retsstatsprincippet i Polen og Ungarn.

Der henvises til

bilag 1

for oversigt over typerne af landanbefalinger til EU-landene.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 76 af 94

Kommissionens udkast til landeanbefalinger til Danmark og rådsudtalelse om det danske

konvergensprogram og nationale reformprogram

Kommissionen lægger op til, at Danmark i år modtager fire anbefalinger for 2023

og 2024:

12. Det anbefales, at Danmark at udfaser støtteordninger som følge af de stigende

energipriser i løbet af 2023. Hvis nye energiprisstigninger nødvendiggør støtte-

ordninger, skal det sikres, at ordningerne er målrettet husholdninger og virk-

somheder, der er mest sårbare over for energiprisstigningerne, at de har begræn-

set effekt på finanspolitikkerne, og samtidig bevarer incitamenter til energibe-

sparelser. Danmark skal opretholde en sund finanspolitisk position i 2024, og

samtidig opretholde nationale offentlige investeringer. Danmark skal desuden

sikre en effektiv udnyttelse af tilskud fra genopretningsfaciliteten og andre EU-

midler, navnligt med henblik på at fremme den grønne og digitale omstilling.

For perioden efter 2024 skal der fortsat foretages investeringer og gennemføres

reformer, der kan bidrage til højere bæredygtig vækst samt føres en finanspoli-

tik, der sikrer sunde mellemfristede finanspolitiske positioner.

Danmark anbefales desuden at implementere det nye ejendomsskattesystem for

at sikre sammenhæng mellem markedspriser og skatten på boliger mhp. at sikre

en mere retfærdig beskatning. Det anbefales endvidere, at Danmark fremmer

investeringer i opførelse af boliger til overkommelige priser.

13. Danmark anbefales at fortsætte gennemførelsen af den danske genopretnings-

plan, og, i forlængelse af den nylige tilføjelse af RePowerEU-kapitlet, snarligt at

påbegynde implementeringen af RePowerEU-tiltag. Danmark skal fortsætte

med den hurtige implementering af samhørighedsprogrammerne i tæt samspil

med genopretningsplanen.

14. Danmark anbefales at styrke kapaciteterne ift. cirkulær økonomi og affaldshånd-

tering, herunder ved at fremskynde implementeringen af Danmarks nationale

handlingsplan for cirkulær økonomi ved at fremme genbrug og genanvendelse

af kommunalt og andet affald, øge genanvendelsesprocenter, reducere madspild

samt ved gradvist at gå væk fra afbrænding af kommunalt affald og over til grøn-

nere kilder til varmeproduktion.

15. Danmark anbefales at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer og øge

andelen af vedvarende energi i energiforsyningen. Danmark bør imødekomme

stigende efterspørgsel og behov for fleksibilitet ved at give incitamenter til ud-

videlsen af el-netværket på distributions- og transmissionsniveau. Hertil bør

Danmark strømline de gældende regler for tilladelser til vedvarende energi-

projekter samt indføre yderligere tiltag, der fremmer energieffektivitet i private

og offentlige bygninger for at mindske energiudgifter og omkostninger i ener-

gisystemet. Danmark anbefales dertil at sikre en mere effektiv udrulning af

grønne varmekilder samt at intensivere politiske bestræbelser på at sikre de

nødvendige kompetencer til den grønne omstilling.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 77 af 94

Kommissionen lægger med sin pakke af anbefalinger og rådsudtalelser op til, at

Rådet skal vedtage en udtalelse om det danske konvergensprogram og nationale

reformprogram, der bl.a. lægger vægt på følgende:

•

Danmark er ikke blevet identificeret som et EU-land med risiko for ubalancer,

hvorfor der ikke er lavet en dybdegående analyse om Danmark.

•

Den offentlige saldo i Danmark faldt fra 3,6 pct. af BNP i 2021 til 3,3 pct. af

BNP i 2022. Samtidig faldt den offentlige ØMU-gæld ifølge Kommissionen fra

36,7 pct. af BNP ved udgangen af 2021 til 30,1% ved udgangen af 2022. Dan-

marks offentlige saldo blev i 2022 påvirket af finanspolitiske støttetiltag til at

imødekomme høje energipriser, der ifølge Kommissionen udgjorde ca. 0,1 pct.

af BNP i 2022. Samtidig faldt engangsudgifter til Covid-19 støttetiltag i 2022.

•

Kommissionen forventer, at den offentlige saldo vil forblive påvirket af støtte-

tiltag i 2023 til at imødekomme stigende energipriser.

•

I 2021 anbefalede Rådet Danmark at opretholde en understøttende finanspoli-

tisk position i 2022, bl.a. ved hjælp af midler fra genopretningsfaciliteten, samt

at fastholde niveauet for nationalt finansierede investeringer.

•

Ifølge Kommissionen estimeres Danmarks finanspolitiske stilling at være kon-

traktiv med 0,6 % af BNP i 2022, hvilket vurderes passende i lyset af den høje

inflation. Kommissionen konstaterer, at Danmark understøttede genopretnin-

gen af økonomien ved investeringer fra genopretningsfaciliteten, som bidrog

med 0,3 pct. at BNP i 2022. Omvendt konstateres det, at de nationalt finansie-

rede investeringer bidrog kontraktivt med 0,2 pct.-point til finanspolitikken i

2022, hvilket ikke vurderes at være på linje med anbefalingen fra juni 2021 om

at opretholde nationalt finansierede investeringer i 2022. Det konstateres sam-

tidig, at Danmark i tilstrækkelig grad holdt væksten i det offentlige forbrug un-

der kontrol, idet det skønnes, at den primære offentlige saldo bidrog kontraktivt

til finanspolitikken med 0,7 pct.-point i 2022.

•

I Kommissionens forårsprognose 2023 forventes der en real BNP-vækst i Dan-

mark på 0,3 pct. i 2023 og 1,5 pct. i 2024. Der forventes et overskud på den

offentlig saldo på 2,3 pct. af BNP i 2023 og en offentlig gæld på 30,1 pct. af

BNP ved udgangen af 2023.

•

Det vurderes, at den offentlige saldo i 2023 fortsat vil være påvirket af finans-

politiske støttetiltag til at imødekomme energiprisstigninger, primært som følge

af forlængelse af støttetiltag fra 2022. De finanspolitiske tiltag i 2023, der har til

formål at afbøde virkningerne af de stigende energipriser, estimeres af Kommis-

sionen til 0,3 pct. af BNP i 2023. Hovedparten af de danske støttetiltag vurderes

ikke at være målrettet husholdninger og virksomheder, som er mest sårbare over

for prisstigningerne, eller at bidrage til øget energieffektivitet. På den baggrund

estimeres mængden af målrettede støtteforanstaltninger, der skal tages i betragt-

ning ved vurderingen af overholdelse af de finanspolitiske anbefalinger for 2023

at udgøre 0,1 pct. af BNP i 2022.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 78 af 94

•

Rådet anbefalede i 2022 Danmark, at de nationalt finansierede offentlige udgif-

ter skulle være i overensstemmelse med en overordnet neutral finanspolitik og

samtidig tage højde for gennemførelse af midlertidig og målrettet støtte til de

husholdninger og virksomheder, der var mest sårbare over for energiprisstig-

ningerne samt til personer, der flygter fra Ukraine. Kommissionen estimerer i

sin forårsprognose, at den overordnede finanspolitiske stilling i Danmark er ek-

spansiv i 2023 (-0,4 pct. af BNP), i en kontekst af høje inflation, mens finans-

politikken var kontraktiv i 2022 (0,6 pct. af BNP)

. Samtidig estimerer Kom-

missionen, at væksten i de nationalt finansierede offentlige udgifter i 2023 vil

bidrage ekspansivt med 0,6 pct. af BNP til finanspolitikken. Væksten i de nati-

onalt finansierede offentlige udgifter vurderes at komme fra ikke-målrettede

støtteordninger, fra stigninger i offentlige lønninger og ydelser samt fra højere

udgifter til sundhedsvæsnet (og ikke, som anbefalet i 2022, potentielt fra mål-

rettede støtteordninger og til Ukrainske flygtninge). På den baggrund vurderes

de nationalt finansierede offentlige udgifter i 2023 ikke at være i overensstem-

melse med anbefalingen fra 2022.

•

Offentlige udgifter i Danmark fra genopretningsfaciliteten bliver i 2023 estime-

ret til 0,3 pct. af BNP, og nationalt finansierede investeringer estimeres til at

bidrage ekspansivt til finanspolitikken med 0,1 pct.-point. I forlængelse heraf

beskriver Kommissionen Danmarks planer om at finansiere yderligere offent-

lige investeringer i 2023 med midler fra genopretningsfaciliteten og øvrige EU-

midler, og samtidig være tilbageholdende med nationale offentlige investeringer.

Bl.a. vil midler fra genopretningsfaciliteten delvist blive brugt til investeringer i

grøn og digital omstilling, en grøn skattereform, til investeringer i energisikker-

hed, energieffektiviserende tiltag og grøn transport.

•

I Kommissionens forårsprognose fra 2023 forventes et offentligt overskud på

1,3 pct. af BNP i 2024 og en offentlig gæld på 28,8 pct. af BNP ved udgangen

af 2024. Det antages, at støtteordninger ifm. energiprisstigninger er fuldt udfaset

i 2024.

•

I Kommissionens forårsprognose estimeres et overskud på den strukturelle

saldo på 3,5 pct. af BNP i 2023 og på 2,1 pct. af BNP i 2024. De nationalt

finansierede primære offentlige udgifter estimeres til at stige med 4,6 pct. i 2024.

På baggrund af ovenstående fremskrivninger vurderes Danmark at overholde

sit mellemfristede mål med et strukturelt underskud på maksimalt 1,0 pct. af

BNP.

•

I Danmark følger de løbende ejendomsskatter ikke markedspriserne. De kan

derfor ikke modvirke cykliske tendenser på boligmarkedet og har negative for-

delingseffekter. Et nyt ejendomsskattesystem blev godkendt af Folketinget i

2017 og forventes på plads d. 1. januar 2024. En stigning i huspriserne og lange

Den finanspolitiske stilling defineres af Kommissionen som ændringen i en indikator vedr. de primære ud-

gifter relativt til den potentielle vækst. Indikatoren er bestemt ved de primære udgifter (faktiske udgifter uden

diskretionære indtægtsforøgende/reducerende tiltag og renteudgifter) fratrukket covid-19 relaterede udgifter,

men inkl. RRF og EU midler, jf. nedenfor.

Med finanslovaftalen for 2023 skønner Finansministeriet den ét-årige finans-effekt til -0,9 pct.-point i 2023,

svarende til en markant opstramning af den samlede finans- og strukturpolitik. Det kommer efter, at finanspo-

litikken også blev strammet i 2022, svarende til en ét-årig finanseffekt på -1,5 pct.-point. Dermed er lempelserne

i 2020 og 2021 under coronapandemien blevet trukket tilbage.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 79 af 94

•

ventetider på almene boliger har resulteret i mangel på boliger til overkommelige

priser i de største byområder. Andelen af realkreditlån med variabel rente og

afdragsfrie realkreditlån er steget. Disse låntagere er potentielt sårbare over for

rentestigninger eller yderligere fald i huspriserne.

Gennemførelsen af den danske genopretningsplan er godt i gang. Der er indgi-

vet en betalingsanmodning på baggrund af 25 milepæle og målsætninger, hvilket

har resulteret i en udbetaling på EUR 301 mio. Den næste udbetaling forventes

i slutningen af 2023. Det nye REPowerEU-kapitel blev indsendt 31. maj 2023og

har til formål at støtte Danmarks strategiske mål på energiområdet og den

grønne omstilling.

Når kapitlet er blevet vurderet af Kommissionen, vil Rådet skulle godkende den

opdaterede genopretningsplan. Godkendelse kan ske hurtigt, såfremt Danmark

bidrager til en hurtig proces, og derved muliggør en hurtig implementering af

den opdaterede plan. Tilføjelsen af RePowerEU kapitlet til Danmarks genop-

retningsplan vil muliggøre yderligere finansiering af reformer og investeringer,

som kan understøtte den grønne og digitale omstilling. Fortsat inddragelse af

arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter er vigtigt for en vellyk-

ket gennemførelse af genopretningsplanen.

Kommissionen godkendte alle Danmarks samhørighedspolitiske programmer i

2022. Den fortsatte hurtige implementering af programmerne i samspil med

genopretningsplanen og RePowerEU-kapitlet vurderes vigtigt i forhold til at

forsætte den grønne og digitale omstilling og øge den økonomiske og sociale

robusthed på tværs af landet.

Ud over de økonomiske og sociale udfordringer, som genopretningsplanen

adresserer, står Danmark over for en række yderligere udfordringer. Det drejer

sig bl.a. om at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer og styrke den

cirkulære økonomi.

Det vurderes, at Danmarks fremskridt mod en cirkulær økonomi ikke har været

tilstrækkelige, og bør accelereres for at Danmark kan leve op ti EU's målsætnin-

ger. Af 129 initiativer i den danske

Handlingsplan for cirkulær økonomi

(2021) er 27

blevet gennemført, mens 88 følger tidsplanen, og 14 er blevet forsinkede. Til-

gængelige statistikker viser, at Danmark ikke gjorde fremskridt med hensyn til

affaldsgenerering, genanvendelse og cirkulær økonomi i 2022, og Danmark lig-

ger under EU-gennemsnittet ift. cirkulær materialeanvendelse. Mens handlings-

planen for cirkulær økonomi har til formål at reducere EU's materialefodaftryk

markant, var Danmarks materialefodaftryk i 2020 25,6 tons pr. indbygger, hvil-

ket er et godt stykke over EU-gennemsnittet i 2020 på 13,7 tons pr. indbygger.

Danmark underpræsterer på flere aspekter af den cirkulære økonomi, især kom-

munalt affaldsproduktion, genanvendelsesprocenter og madspild. Danmark har

stadig den højeste mængde kommunalt affald pr. indbygger i EU med 786

kg/år/indbygger i 2021 (EU-gennemsnit 530 kg/år/indbygger i 2021), og har

ikke et nationalt mål for samlet affaldsreduktion. Hvad angår genanvendelse bør

Danmark gøre en indsats for at opfylde EU 2025-målet for genanvendelse af

kommunalt affald og emballageaffald, da Danmark ligger under EU-gennem-

snittet. Endelig klarer Danmark sig dårligt i EU på fødevareaffaldsindikatorer.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 80 af 94

Danmark er fortsat stærkt afhængig af affaldsforbrænding

–

50 pct. af det kom-

munale affald forbrændes sammenlignet med EU-gennemsnittet på omkring 26

pct.

•

Danmark har bundet sig til ambitiøse mål for at afvikle udledningen af CO2 og

er et foregangsland inden for vedvarende energi, især vindmølleproduktion.

Hertil har Danmark reduceret udledningen af naturgas markant i de senere år.

For at fremskynde den grønne omstilling og øge andelen af vedvarende energi

i energiforsyningen er det centralt, at processen for at give tilladelser til at igang-

sætte energiprojekter vedr. udrulningen af vindenergi forenkles og gøres hurti-

gere. Dertil vil de nye energiøer øge behovet for at udvide el-netværket. En for-

øgelse af energieffektivitet, bl.a. i private og offentlige bygninger og udrulning

af grønne varmekilder, vil yderligere reducere anvendelsen af fossile brændstof-

fer og mindske efterspørgslen efter energi. Energieffektiviseringer i offentlige

bygninger kan understøttes yderligere ved at fjerne budgetbegrænsningerne for

grønne projekter for kommuner og regioner. Yderligere tiltag, der understøtter

energieffektivitet i private bygninger, fx ved at udnytte overskudsvarmen i fjern-

varmen, vil bidrage til at reducere høje energiomkostninger i Danmark, som

havde den næsthøjeste gennemsnitlige energiregning i husholdningerne i 2022.

•

Mangel på kvalificeret arbejdskraft i grønne sektorer skaber flaskehalse for den

grønne omstilling. På den baggrund er der behov for opkvalificering af arbejds-

styrken med henblik på at imødekomme efterspørgslen efter arbejdskraft i

grønne sektorer. Det kræver, at opkvalificeringstiltag gøres tilgængelige

–

særligt

for personer og sektorer i regioner, som har størst behov som følge af den

grønne transition. I 2022 blev der rapporteret om mangel på arbejdskraft i Dan-

mark inden for 60 erhverv, som kræver kvalifikationer og viden om den grønne

omstilling. Selvom efterspørgslen efter grønne kvalifikationer stiger, er antallet

af personer i uddannelse eller opkvalificering i energiintensive industrier faldet

fra 24,6 pct. i 2015 til 15,6 pct. i 2021.

Kommissionens landerapporter

Landerapporterne indeholder bl.a. Kommissionens vurdering af den økonomiske

situation i EU-landene samt en overordnet status for tiltagene under EU-landenes

genopretningsplaner. På den baggrund identificeres de ifølge Kommissionen mest

presserende reform- og investeringsudfordringer, som ikke håndteres direkte i lan-

denes genopretningsplaner, herunder bl.a. energirelaterede udfordringer. Reform-

udfordringerne identificeret i landerapporterne er retningsgivende for Kommissio-

nens udkast til landeanbefalinger. Landerapporterne indeholder derudover en

række bilag, herunder vedrørende status for implementeringen af tidligere års lan-

deanbefalinger og indsatsen med verdensmålene i EU-landene.

landerapporten om Danmark

vurderer Kommissionen overordnet set, at dansk

økonomi er robust og har været det i en længere periode, kun afbrudt af et fald i

aktiviteten i økonomien under Covid-19-krisen. Dansk økonomi klarede sig gene-

relt godt igennem krisen sammenlignet med andre europæiske lande, og det økono-

miske opsving er fortsat i 2022 trods negative økonomiske konsekvenser af Rus-

lands krig i Ukraine. Inflationen er, som i stort set hele EU, fortsat meget høj, om

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 81 af 94

end aftagende. Kommissionen vurderer, at Danmark har sunde og holdbare offent-

lige finanser, også på lang sigt. Arbejdsløsheden er lav sammenlignet med EU-gen-

nemsnittet og var på 4,5 pct. af arbejdsstyrken i 2022. Den lave arbejdsløshed re-

flekterer et stramt arbejdsmarked, om end der er tegn på en vending med bl.a. et

fald i antallet af ledige stillinger.

Kommissionen fremhæver, at implementeringen af den danske genopretningsplan

er på sporet og opfordrer Danmark til hurtigst muligt at færdiggøre REPowerEU-

kapitlet, der skal fremme grøn omstilling og bidrage til diversificering af energifor-

syningen. Kommissionen godkendte i april 2023 Danmarks første betalingsanmod-

ning under genopretningsfaciliteten på 301 mio. euro pba. efterlevelse af 25 mål og

milepæle i den danske plan.

I landerapporten fremhæves også en række områder, hvor Kommissionen vurderer,

at Danmark kan gøre mere for at imødegå strukturelle udfordringer i dansk øko-

nomi. Dette inkluderer bl.a. adressering af mangel på arbejdskraft, investeringer i

om- og opkvalificering af arbejdsstyrken og øget deltagelse i erhvervsuddannel-

serne, herunder i uddannelser relateret til den grønne og digitale omstilling. Ifølge

Kommissionen bør Danmark også have fokus på tiltag, der sikrer en mere stabil

udvikling på boligmarkedet, herunder ved indførelse af det forsinkede ejendoms-

skattesystem, afhjælpning af mangel på billige boliger i byområder og begrænsning

af afdragsfrie realkreditlån for stærkt forgældede låntagere.

Kommissionen bemærker, at Danmark har forpligtet sig til ambitiøse klimamål om

70 pct. lavere drivhusgasudledning i 2030 (sammenlignet med 1990), men at der

ifølge Danmarks Klimarådet er risiko for, at målene ikke kan nås. Kommissionen

opfordrer derfor til, at Danmark øger indsatsen for at reducere sin afhængighed af

fossile brændstoffer og yderligere dekarboniserer økonomien ved at fremme ved-

varende energi, forbedre rammevilkårene for investeringer i cleantech-produktion

(fx produkter der kan bidrage til at løse udfordringer med miljøbelastning og res-

sourceknaphed), fremskynde og simplificere tilladelsesprocedurer (fx ifm. opførelse

af vindmøller), opgradere energitransmissions- og distributionsnet, øge sammen-

kobling med andre landes energinet (bl.a. med energiøerne i Østersøen og Nord-

søen), yderligere elektrificere transportsektoren samt forbedre energieffektiviteten

mhp. reduktion af energiforbruget. Kommissionen peger ligeledes på behovet for,

at Danmark gør yderligere fremskridt med cirkulær økonomi og affaldshåndtering

samt med tiltag, der kan begrænse drivhusgasudledninger fra landbruget.

Kommissionens dybdegående analyser om makroøkonomiske ubalancer

Kommissionen offentliggjorde 24. maj dybdegående analyser for de 17 lande, der

ifm. Kommissionens varslingsrapport fra november 2021 blev vurderet at have ri-

sici for makroøkonomiske ubalancer. Det drejer sig om de 10 lande, som blev vur-

deret til at have makroøkonomiske ubalancer i de dybdegående analyser fra maj

2022 samt syv nye lande, hvor Kommissionen vurderede, at der var risici for uba-

lancer på baggrund af nyligt fremtrædende risici.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 82 af 94

Kommissionen har anvendt en tilgang, hvor en række makroøkonomiske stød/ud-

fordringer, som er fælles for EU-landene, er blevet analyseret med henblik på at

identificere ubalancer/alvorlige ubalancer i landene omfattet af de dybdegående

analyser. På den baggrund har Kommissionen offentliggjort tre temaudgivelser om

hhv. inflation, huspriser og eksterne positioner, herunder betalingsbalancen.

På baggrund af de 17 dybdegående analyser konkluderer Kommissionen, at

lande har makroøkonomiske ubalancer,

og i to af disse lande (Grækenland og

Italien) kategoriseres disse ubalancer som alvorlige,

jf. tabel 1.

Det er ét land mindre

med alvorlige ubalancer end i 2022, eftersom Cypern ikke længere vurderes at have

alvorlige ubalancer på grund af høj gæld.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 83 af 94

Tabel 1

Konklusioner i de dybdegående analyser vedr. makroøkonomiske ubalancer, maj 2023

Kategorisering

Lande

Italien

Alvorlige ubalancer

Høj offentlig gæld, svag udvikling i produktivitet, skrøbeligt

arbejdsmarked og svage finansielle markeder.

Høj offentlig gæld og høj udlandsgæld. Banksektoren er

udfordret af en høj andel misligholdte lån i en kontekst med

høj ledighed.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Gældsni-

veauer er faldet men forbliver en bekymring.

Høj offentlig gæld, lav produktivitetsvækst og svag konkur-

renceevne.

Stort overskud på betalingsbalancen og høj privat gæld.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland samt lommer

af sårbarheder ifm. høj ledighed.

Høj og voksende gæld blandt husholdningerne samt høje

og voksende boligpriser.

Højt og vedvarende overskud på betalingsbalancen som

følge af lavt investeringsniveau i forhold til opsparingsni-

veauet.

Stort underskud på betalingsbalancen, høj udenlandsgæld

og store offentlige underskud og risiko for overophedning

Sårbarheder relateret til meget stærkt prispres og eksterne

og offentlige finansieringsbehov.

Sårbarheder relateret konkurrenceevne og boligpriser - ser

ud til at være begrænset fremadrettet, da husholdningernes

gæld er begrænset, og inflationen forventes at aftage hurti-

gere end EU-gennemsnittet

Sårbarheder ift. konkurrenceevne, boligmarkedet, hushold-

ningernes gæld og betalingsbalance - forventes at aftage i

takt med, at de økonomiske forhold normaliseres.

Sårbarhederne relateret til boligpriser og høj husholdnings-

gæld er steget, men ser ud til at være begrænset og forven-

tes at aftage på mellemlang sigt

Sårbarhederne relateret til konkurrenceevnen og boligpris-

udviklingen er steget, men ser generelt ud til at være be-

grænset pt.

Sårbarheder relateret til ekstern låntagning og boligmarke-

det er begrænsede; risici for konkurrenceevnen, dog be-

grænset risiko i den nærmeste fremtid.

Sårbarhederne ift. konkurrenceevne, eksterne balancer og

boligprisudviklingen er steget, men ser generelt ud til at

være dæmpet pt.

Beskrivelse af ubalancer

Grækenland

Cypern

Frankrig

Nederlandene

Portugal

Spanien

Sverige

Alvorlige ubalancer

ubalancer

Ubalancer

Tyskland

Ubalancer

Rumænien

Ungarn

Ubalancer

Tjekkiet

Ingen ubalancer

Slovakiet

Ingen ubalancer

Luxembourg

Estland

Ingen ubalancer

Letland

Litauen

Ingen ubalancer

Kilde: Kommissionens horisontale meddelelse om pakken af 24. maj 2023 vedr. det europæiske semester,

KOM(2022)600,

Implementering af stabilitets- og vækstpagten

Kommissionen har 24. maj 2023 offentliggjort en rapport om de offentlige finanser

i 2022 og 2023 i relation til Stabilitets- og Vækstpagtens grænser for underskud og

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 84 af 94

gæld. Rapporten omfatter 16 EU-lande: Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Tyskland, Est-

land, Spanien, Frankrig, Italien, Letland, Ungarn, Malta, Østrig, Polen, Slovenien,

Slovakiet og Finland.

Rumænien er ikke omfattet af rapporten, da landet siden 2020 har været underlagt

en henstilling om at nedbringe sit offentlige underskud. Derudover er Danmark,

Irland, Grækenland, Kroatien, Cypern, Litauen, Luxembourg, Nederlandene, Por-

tugal og Sverige ikke omfattet af rapporten, da de opfylder kriterierne om i) faktiske

offentlige underskud under 3 pct. af BNP i 2022, ii) skønnede faktiske underskud

under 3 pct. af BNP i 2023 samt iii) gæld under 60 pct. af BNP eller en passende

nedbringelse af gæld på over 60 pct. af BNP.

Ift.

underskudskriteriet

oplyser Kommissionen, at 10 lande havde et underskud i

2022, der oversteg 3 pct. af BNP,

jf. figur 1.

Det drejer sig om Belgien, Tjekkiet,

Spanien, Frankrig, Italien, Letland, Ungarn, Malta, Østrig og Polen. Derudover

planlægger fem lande (Bulgarien, Tyskland, Estland, Slovenien og Slovakiet) i 2023

at have underskud, der overstiger 3 pct. af BNP.

I de eksisterende finanspolitiske reglers bestemmelser vedr. offentlige underskud

over 3 pct. af BNP, er det fastlagt, at der ikke er tale om et brud på underskudskri-

teriet, hvis overskridelserne vurderes at være både

exceptionelle, små

midlertidige.

Kommissionen vurderer, at alle de 15 ovenævnte landes overskridelser af 3 pct.-

grænsen lever op til kriteriet om at være

exceptionelle,

da overskridelserne bl.a. kan

tilskrives udgifter til håndteringen af energipriser og fordrevne personer fra Ukra-

ine, som anses for værende usædvanlige hændelser uden for regeringens kontrol.

Kommissionen vurderer dog samtidig, at overskridelserne i Belgien, Tjekkiet, Spa-

nien, Frankrig, Italien, Letland, Ungarn, Malta, Østrig, Polen, Bulgarien, Tyskland,

Estland, Slovenien og Slovakiet ikke lever op til kriterierne om at være både

små

midlertidige.

Kommissionen konkluderer derfor, at disse lande

ikke

overholder un-

derskudskriteriet. For Østrig vurderer Kommissionen, at overskridelsen er

lille

midlertidig,

hvorfor landet samlet set vurderes at overholde underskudskriteriet.

Ift.

gældskriteriet

oplyser Kommissionen, at ni ud af de 16 lande, der vurderes i

rapporten, havde gæld på over 60 pct. af BNP i slutningen af 2022,

jf. figur 2-3.

Det

drejer sig om Belgien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien, Ungarn, Østrig, Slove-

nien og Finland

Kommissionen konkluderer, at Frankrig, Italien og Finland ikke nedbringer deres

gæld tilstrækkeligt hurtigt og dermed ikke overholder gældskriteriet. Omvendt kon-

Grækenland, Kroatien, Cypern og Portugal havde også gæld på over 60 pct. af BNP i 2022, men er ikke

omfattet af Kommissionens rapport, da de lever op til kriteriet om at nedbringe gælden tilstrækkeligt hurtigt

(dvs. lever op til gældsreglen om, at gæld, der overskrider 60 pct. af BNP, skal nedbringes med 1/20 af over-

skridelsen årligt).

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 85 af 94

kluderer Kommissionen, at de øvrige seks lande (Belgien, Tyskland, Spanien, Un-

garn, Østrig og Slovenien) ventes at nedbringe deres gæld tilstrækkeligt hurtigt og

derfor overholder gældskriteriet.

Samlet set konkluderer Kommissionen, at der på nuværende tidspunkt

ikke bør

træffes beslutninger om at tildele henstillinger

og placere lande i proceduren

for uforholdsmæssigt store underskud (EDP-henstilling). Det skyldes, at der fortsat

er stor usikkerhed om økonomien set i lyset af de fortsatte ekstraordinære virknin-

ger af Ruslands invasion af Ukraine. Kommissionen oplyser samtidig, at den i for-

året 2024 igen vil foreslå beslutninger om tildeling af henstillinger i tilfælde, hvor

det vurderes relevant.

Figur 1

Faktisk saldo i EU-landene

Pct. af BNP

-2

-4

-6

-8

-10

Pct. af BNP

-2

-4

-6

-8

-10

2022

2023

2024

Anm.: DK (KP) angiver tallene fra Danmarks konvergensprogram 2023.

Kilde: Danmarks konvergensprogram, maj 2023, og Kommissionens forårsprognose, 2023.

Figur 2

Bruttogæld i EU-lande med gæld under 60 pct. af

BNP

Pct. af BNP

Figur 3

Bruttogæld i EU-lande med gæld over 60 pct.

af BNP

Pct. af BNP

180

Pct. af BNP

180

Pct. af BNP

160

140

120

100

160

140

120

100

2022

Før Covid-19 (2019)

2023

2022

Før Covid-19 (2019)

2023

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 86 af 94

Anm.: Danmark (KP) angiver tallene fra Danmarks konvergensprogram 2023. Øvrige tal stammer fra

Kommissionens forårsprognose 2023.

Kilde: Danmarks konvergensprogram, maj 2023, og Kommissionens forårsprognose, 2023.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Kommissionens pakke vedr. det europæiske semester og samarbejdet om finanspo-

litik ventes ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske eller

statsfinansielle konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte Kommissionens udkast til landeanbefalin-

gerne, omend nogle lande ventes at forholde sig kritisk til delelementer i anbefalin-

gerne rettet til dem selv. Nogle lande vil muligvis være forbeholdne over for de

finanspolitiske anbefalinger, som indebærer kvantitative budgetforbedringer, mens

andre ventes at støtte op om dette.

EU-landene ventes generelt at tage analyserne og konklusionerne i Kommissionens

landerapporter og dybdegående analyser til efterretning. Nogle lande vil muligvis

være uenige i, at de har ubalancer.

EU-landene ventes generelt at notere sig Kommissionens beslutning om ikke at

foreslå henstillinger om korrektion af uforholdsmæssigt store offentlige underskud

før 2024.

10. Regeringens generelle holdning

Man kan fra dansk side generelt støtte pakken med landeanbefalinger og rådsudta-

lelser på linje med de foreliggende udkast fra Kommissionen.

Fra dansk side noterer man sig Kommissionens udkast til Rådets udtalelse om Dan-

mark samt udkast til anbefalinger til Danmark. Anbefalingerne vurderes overordnet

set at være på linje med regeringens prioriteter.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 87 af 94

Regeringen noterer sig Kommissionens horisontale meddelelse om bl.a. den videre

implementering af EU’s finanspolitiske regler samt Kommissionens rapport om

EU-landenes efterlevelse af de finanspolitiske regler og beslutning om ikke at fore-

slå EDP-henstillinger til EU-landene.

Regeringen støtter generelt, at EU-landene gradvist øger deres fokus på at sikre

mere sunde og holdbare offentlige finanser, så det finanspolitiske råderum i landene

genopbygges over tid for at være forberedt på nye kriser.

Regeringen noterer sig Kommissionens dybdegående analyser om makroøkonomi-

ske ubalancer og støtter generelt konklusionerne heri. Regeringen støtter generelt

en effektiv implementering af makroubalanceproceduren mhp., at EU-lande med

ubalancer kan få reduceret disse, så svage konjunkturer og økonomiske tilbageslag

i enkelte lande ikke medfører kriser i hele EU med vidtrækkende konsekvenser for

de europæiske borgere, herunder ikke mindst de dårligst stillede.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens varslingsrapport af 22. november 2022 med udpegning af 17 lande

til dybdegående analyser i 2023 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for ECOFIN 6. december 2022.

Kommissionens meddelelse med overordnede finanspolitiske retningslinjer for

2024 af 8. marts 2023, der bl.a. indeholdt beslutningen om ikke at foreslå henstil-

linger i 2023, blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for

ECOFIN 14. marts 2023. Kommissionens udmelding om anvendelse af den gene-

relle undtagelsesklausul til og med 2023 og deaktivering af denne fra og med 2024

blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 17. juni

2022.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Kate-

gorier

Bilag 1

–

oversigt over Kommissionens udkast til landeanbefalinger

BILAG 1

–

OVERSIGT OVER TEMATISKE OMRÅDER DÆKKET I

LANDSPECIFIKKE ANBEFALINGER

Politik-

områder

Den grønne omstilling

Makroøkonomisk stabilitet

Digital omstilling, produktivitet

og det indre marked

Beskæftigelse, socialpolitik og fairhed

Institutionel robusthed

Side 88 af 94

Infra-

struk-

Ener-

tur for

gieffe

ved-

Klimat

ktivite

va-

il-

Miljø-

rende

pasni

energi

Trans

resso

port

urcefo

Digital

rvalt-

for-

ning

bin-

Digi-

delse,

talis-

Digita-

infra-

ering

lise-

Ar-

struk-

ring af

bejds

Det

tur &

erhver

den

miljø

indre

Statse

mar-

vslivet

of-

(her-

mar-

keds-

jede

Offen-

fent-

under

ked,

dyna-

virk-

tlige

For-

lige

SMV-

kon-

som-

mik

indkø

skning

sektor

Ar-

poli-

kur-

heder

b in-

og og

bjeds-

tik)

Aktive

rence

kon-

nova-

marke

ar-

Lige

ces-

tion

det

bejds-

stats-

Løn-

sioner

marke

støtte

ninger

Vok-

dspoli

sen-

Før-

tikker

lønfas

ud-

skole-

Udd.

tsæt-

dan-

un-

(al-

Pen-

telse

nelse,

dervis

men,

sionss

Fattig-

lø-

ning

grundl

ys-

dom,

Re-

bende

æg-

temer

social

gion-

er-

Sundh

børne

gende

og ak-

inte-

alu-

hvervs

edsvæ

pas-

Lang-

er-

tiv al-

gra-

dvi-

udan-

sen

ning

tid-

hvervs

Bud-

dring

tion

kling

nelse

spleje

- so-

get-

Skatte

ogog

&og

of-

vide-

mæs-

cial

Skatte

fen-

træ-

regå-

sige

be-

for-

tlige

ning

Finan-

ende

ram-

skyt-

valt-

ser-

sielle

Adgan

udd.)

mer

telse

ning,

viceyd

tjene-

til fi-

g Be-

og fi-

skatte

elser

ste-

nansi-

kæm-

nans-

Bolige

unddr

ydel-

ering

pelse

poli-

Ram-

agelse

ser og

tisk

mer

Offen-

finan-

vækst

hvid-

sty-

for

skatte

tlig

siel

finan-

vask-

ring

den

undgå

ad-

stabi-

Kor-

si-

ning

pri-

else

min-

litet.

rup-

ering

vate

istra-

tion

Lov-

penge

sek-

tion

givnin

tors

gens

Retssy

gæld

kvalit

steme

og in-

Andet

sol-

vens

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 89 af 94

Dagsordenspunkt 6:

Økonomiske og finansielle konsekvenser af

Ruslands invasion af Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

ECOFIN ventes 16. juni 2023 igen at drøfte økonomiske og finansielle aspekter af Ruslands

invasion af Ukraine. Fokus for drøftelsen ventes at være på den økonomiske situation i Ukraine

og den finansielle støtte til Ukraine. Det er muligt, at ECOFIN også vil drøfte aspekter relateret

til genopbygningen af Ukraine, herunder donorkoordination.

Regeringen finder det vigtigt, at ECOFIN løbende drøfter konsekvenserne af Ruslands invasion

af Ukraine, herunder for økonomierne i EU-landene. Regeringen støtter, at EU indtager en le-

dende rolle i forhold til økonomisk assistance til Ukraine på kort sigt og i forhold til genopbygning

på lang sigt.

2. Baggrund

Sagen om de økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukra-

ine er løbende blevet drøftet på ECOFIN-møderne siden februar 2022. Drøftel-

serne har dækket over en række forskellige emner, herunder de økonomiske udsig-

ter for EU-landene og Ukraine, nationale finanspolitiske kompensationstiltag og

fælles EU-tiltag

i lyset af stigende inflation og høje energipriser, EU’s finansielle

støtte til Ukraine i 2022 og 2023 samt aspekter af EU’s sanktioner mod Rusland.

I januar 2023 orienterede Kommissionen bl.a. om status for implementeringen af

EU’s makrofinansielle assistance til Ukraine på 18 mia. euro i 2023.

Sagen om de

økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine blev se-

nest drøftet på ECOFIN 16. maj 2023, hvor fokus for drøftelsen var på implemen-

tering og mulig omgåelse af sanktioner.

Kortsigtet finansiel assistance til Ukraine

EU har i 2022 ydet makrofinansiel assistance (MFA) i form af lån til Ukraine for

7,2 mia. euro, humanitær assistance for 1,3 mia. euro og militære kapacitetsstøtte-

indsatser gennem Den Europæiske Fredsfacilitet (EPF) for 3 mia. euro, som bl.a.

delvist refunderer EU-landes nationale udgifter til fx våbendonationer og militært

udstyr.

Der blev 15. december 2022 opnået enighed i EU om ny makrofinansiel assistance

i 2023 på 18 mia. euro i form af lån på meget favorable vilkår med lang løbetid.

Ukraines rentebetalinger på lånene finansieres af nationale bidrag fra EU-landene

til og med foreløbigt 2027. Lånene garanteres af EU-landene i fællesskab under EU-

budgettets indtægtsloft. Første udbetaling på 3 mia. euro blev gennemført 17. januar

2023 efter indgåelse af en aftale med de ukrainske myndigheder om de nærmere

betingelser for den makrofinansielle assistance. Efterfølgende er 1,5 mia. euro ud-

betalt i marts, april og maj 2023. Der forventes at blive åbnet op for drøftelser af

yderligere støtte til Ukraine i 2024 i løbet af sommeren og efteråret 2023.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 90 af 94

Den finansielle støtte til Ukraine i 2022 og 2023 har betydelige statsfinansielle kon-

sekvenser. Danmark skønnes fra 2024 og frem til foreløbigt 2027 at skulle bidrage

med ca. 100 mio. kr. årligt til dækning af Ukraines renteudgifter på 2023-lånene.

Dertil skønnes Danmark at hæfte samlet for omkring 3,9 mia. kr. på lånene fra 2022

og 2023 i tilfælde af manglende ukrainsk tilbagebetaling, herunder for 2022-lånet

via en national statsgaranti på 641,5 mio. kr. samt for 2023-lånet indirekte via en

garanti under EU-budgettets indtægtsloft, hvor Danmarks andel af garantien udgør

ca. 3,3 mia. kr. Det er lagt til grund for den danske støtte til 2022- og 2023-lånene

til Ukraine, at de løbende renteudgifter og evt. tab på garantierne kan afholdes under

rammen for udviklingsbistand.

Den økonomiske situation i Ukraine

Ruslands invasion af Ukraine har haft stor negativ indvirkning på Ukraines øko-

nomi og statsfinanser i 2022, og forventes fortsat at have stor indvirkning på Ukra-

ines økonomi fremadrettet. IMF skønner, at BNP i Ukraine faldt med ca. 30 pct. af

BNP i 2022, mens inflationen skønnes at være steget fra ca. 10 pct. i 2021 til ca. 27

pct. i 2022, og arbejdsløsheden fra ca. 9,8 pct. i 2021 til 25,5 pct. i 2022.

IMF skønner, at budgetunderskuddet steg fra 4 pct. af BNP i 2021 til 17 pct. af

BNP i 2022, mens budgetunderskuddet i 2023 forventes at være på 20 pct. af BNP.

Den offentlige gæld skønnes at være steget fra 49 pct. af BNP i 2021 til 82 pct. af

BNP i 2022, og forventes at stige til 98 pct. af BNP i 2023.

Ifølge IMF har Ukraines økonomi dog vist stor modstandskraft, og det forventes,

at der vil ske en gradvis økonomisk stabilisering i 2023, hvor IMF forventer en

vækst på mellem -3 pct. og 1 pct. af BNP. Der er fortsat stor usikkerhed forbundet

med de økonomiske udsigter, som bl.a. afhænger af varigheden og skalaen af krigen

fremadrettet.

IMF har vurderet Ukraines samlede behov for ekstern finansiering til offentlige ud-

gifter til 40 mia. USD årligt i 2023 og 2024 i et scenarie, hvor krigen antages af blive

afsluttet i medio 2024. Finansieringsbehovet for Ukraine i 2023 forventes i store

træk at være dækket, dog med forbehold for, at situationen i Ukraine kan ændre sig.

Langsigtet genopbygning af Ukraine

Kommissionen skitserede i en meddelelse af 18. maj 2022 om finansiel assistance

til Ukraine EU's tilgang til en langsigtet genopbygningsindsats i Ukraine. Heri lagde

Kommissionen vægt på, at genopbygningsindsatsen skal understøttes af reformer

og investeringer, der bringer Ukraine tættere på EU. Det gælder bl.a. retsstatsrefor-

mer og korruptionsbekæmpelse samt investeringer i klima, miljø og digitalisering.

Det udestår fortsat at fastlægge nærmere rammer og betingelser for den mere lang-

sigtede genopbygningsindsats i Ukraine, herunder også ift. finansiering. Det må for-

ventes, at EU skal bære en betydelig del af finansieringsbehovet til Ukraines opbyg-

ning. Det vurderes hensigtsmæssigt, at denne støtte i vidt omfang ydes fælles gen-

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 91 af 94

nem EU. Dette kan bidrage til et mere sammenhængende reformprogram og be-

tyde, at alle EU-lande vil skulle bidrage til finansieringen proportionelt med økono-

miernes størrelse.

Donorkoordination mhp. langsigtet genopbygning

På genopbygningskonferencen i Paris 13. december 2022 blev strukturen for en G7

koordinationsplatform præsenteret. Hovedformålet med platformen er at sikre en

klar informationsdeling ift. Ukraines umiddelbare genopbygningsbehov, makro-

økonomiske udvikling og langsigtede genopbygning. Platformen skal give mulighed

for tæt koordinering mellem alle centrale aktører, herunder internationale donorer

og finansielle organisationer, og sikre en sammenhængende, gennemsigtig og an-

svarlig støtte. Platformen har til hensigt at koordinere både kortsigtet finansiel støtte

og langsigtet bistand til genopbygningsfasen. Der er taget initiativ til at etablere et

EU-sekretariat i Bruxelles og i Kyiv til arbejdet med G7-platformen.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 16. juni 2023 at have en drøftelse af økonomiske og finansielle

aspekter af Ruslands invasion af Ukraine.

Det forventes, at Kommissionen vil give en status på den økonomiske situation i

Ukraine og den makrofinansielle støtte til Ukraine. Det er muligt, at ECOFIN også

vil drøfte aspekter relateret til genopbygningen af Ukraine, herunder donorkoordi-

nation.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 92 af 94

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at lægge vægt på vigtigheden af samarbejde og koordi-

nation på tværs af EU-landene for at imødegå konsekvenserne af krigen.

Der er bred enighed blandt EU-landene om vigtigheden af, at EU yder makrofi-

nansiel assistance til Ukraine. Der forventes også bred opbakning til yderligere as-

sistance i 2024, og at drøftelser heraf påbegyndes i god tid inden udgangen af 2023.

Flere lande har peget på, at EU-budgettet som minimum bør medfinansiere en del

af Ukraines rentebetalinger, således at behovet for nationale bidrag mindskes tilsva-

rende.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder det vigtigt, at ECOFIN løbende drøfter konsekvenserne af Rus-

lands invasion af Ukraine, herunder for økonomierne i EU-landene. Regeringen

støtter, at EU indtager en ledende rolle i forhold til økonomisk assistance til Ukraine

på kort sigt og i forhold til genopbygning på lang sigt. Regeringen støtter fortsat

den koordinerede kortsigtede makrofinansielle assistance til Ukraine. Regeringen

finder det centralt, at de statsfinansielle konsekvenser begrænses mest muligt - her-

under ved at udgifter fra EU-budgettet finansieres ved omprioriteringer og inden

for rammerne af den nuværende MFF. Regeringen støtter, at EU spiller en central

rolle i donorkoordinationen af den langsigtede genopbygningsindsats i Ukraine,

bl.a. i G7 donorkoordinationsplatformen, der skal sikre en transparent og inklusiv

koordination af støtte til Ukraine. I lyset af finansieringsbehovets størrelse er det

nødvendigt, at alle potentielle aktører bringes i spil, dvs. EU og internationale part-

nere, internationale finansielle institutioner samt private aktører og institutionelle

investorer. Midler til Ukraine bør knyttes til konditionaliteter, hvor udbetaling føl-

ger mål og milepæle vedr. reformer, der understøtter Ukraines tættere relation med

EU.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet forelagt sagen vedr. de økonomiske

og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine, herunder senest til

orientering 12. maj 2023 forud for rådsmødet (ECOFIN) 16. maj 2023.

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 93 af 94

Dagsordenspunkt 7:

Forberedelse af G20-møde for finansministre og

centralbankchefer, 14.-18. juli 2023

1. Resume

ECOFIN ventes 16. juni 2023 at skulle drøfte fælles EU-holdninger (Terms of Reference) til

G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 14.-18. juli 2023. Det er det tredje G20-

møde under det indiske G20-formandskab. EU er på G20-mødet repræsenteret ved det spanske

EU-formandskab og Kommissionen. Den fælles EU-holdning ventes bl.a. at fordømme den rus-

siske krig i Ukraine, opfordre til påpasselig finanspolitik i lyset af den høje inflation, sikre føde-

varesikkerheden gennem internationalt samarbejde og arbejde for at implementere klimatiltag.

2. Baggrund

Der afholdes G20-møde for finansministre og centralbankchefer 14.-18. juli 2023.

Mødet er det tredje G20-finansministermøde under det indiske G20-formandskab

og skal bidrage til at forberede G20-topmødet for stats- og regeringschefer, der

afholdes 9.-10. september 2023 i New Delhi, Indien.

Det indiske G20 formandskab udsendte efter det seneste møde 12.-13. april 2023

en opsummering af diskussionerne, hvor de pointerede, at fremtidsudsigterne for

den globale økonomi er negativt præget af bl.a. Ruslands krig mod Ukraine, de fort-

satte fødevare- og energiusikkerheder, klimaforandringer samt den seneste tids usta-

bilitet i det finansielle system. Derudover blev vigtigheden af at mobilisere ressour-

cer til at fremme den grønne omstilling understreget, og herunder den rolle, de

multilaterale finansielle institutioner har ift. at fremme privat finansiering og G20’s

rolle ift. at skalere og udvide finansielle instrumenter relateret til bæredygtige inve-

steringer. G20 fremhævede de makroøkonomiske og finansielle risici relateret til

kryptoaktiver. Endvidere nævntes potentialet for yderligere finansiel inklusion og

produktivitetsstigninger gennem udnyttelse af digital offentlig infrastruktur. G20

drøftede endeligt behovet for en koordineret indsats for at sikre en effektiv gen-

nemførelse og en bredere tilslutning til

OECD’s aftale om

international selskabsbe-

skatning.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 16. juni at have en overordnet drøftelse af fælles EU-holdning til

G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 14.-18. juli. ECOFIN ventes

på basis af drøftelsen at give Rådets Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC) man-

dat til at færdiggøre EU’s position til G20-mødet.

Holdningen til G20-mødet ventes generelt at afspejle prioriteringer i den seneste

fælles EU-holdning til G20-mødet for finansministre og -centralbankchefer 12.-13.

april 2023. Holdningen ventes bl.a. at fordømme den russiske krig i Ukraine, at

tilkendegive fortsat støtte til Ukraine og det internationale arbejde med at forbedre

fødevaresikkerheden. Holdningen ventes endvidere at opfordre til, at finanspoliti-

ske tiltag i lyset af den høje inflation bør være begrænsede og målrettede, at EU

støtter G20’s opfordring til multilaterale udviklingsbanker om, at de tilvejebringer

yderligere finansiering inden for deres mandat og nuværende kapitalgrundlag samt

at tilkendegive, at EU støtter drøftelser om klimapolitik i G20, herunder vedr. CO2-

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/6-23

Side 94 af 94

prisfastsættelse, og understrege vigtigheden af hurtigt at implementere effektive kli-

matiltag. Endeligt ventes holdningen også at understrege, at G20 bør støtte arbejdet

i Financial Stability Board (FSB) med at overvåge og håndtere risici for den finan-

sielle stabilitet, der er forbundet med alle former for kryptoaktiver.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes bredt at støtte en fælles EU-holdning til G20-mødet 14.-18. juli

2023 i forlængelse af hidtidige EU-prioriteter.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte et udkast til fælles EU-holdning til G20-mødet 14.-18. juli

2023, som ligger i forlængelse af hidtidige EU-prioriteter.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.