Rådsmøde nr. 3962 (almindelig anliggender) den 27. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 27/6-23

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 3962 - almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

EKN, sagsnr.: 2023-1362

Den 16. juni 2023

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 27. juni 2023

SAMLENOTAT

1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 29.-30. juni 2023 (udkast til konklusioner)....2

2. Den europæiske valglov ................................................................................................................5

3. Europæisk semester 2023 ........................................................................................................... 10

4. Rådets 18-måneders program

–

trioformandskabet ................................................................... 14

5. Konsekvenserne af ETS-systemet på andre EU-politikker, herunder energi, konkurrenceevne,

økonomi og (social) levestandard .................................................................................................. 16

Rådsmøde nr. 3962 (almindelig anliggender) den 27. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 27/6-23

1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 29.-30. juni 2023 (udkast til konklusi-

oner)

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 27. juni 2023 forventes udkast til konklusioner for møde i Det Euro-

pæiske Råd (DER) den 29.-30. juni at blive præsenteret og drøftet. Et konklusionsudkast foreligger endnu ikke.

Det er forventningen, at der på topmødet vil blive drøftet Ukraine, økonomi, sikkerhed og forsvar, eksterne anlig-

gender

–

herunder en strategisk drøftelse af tilgangen til Kina

–

og migration. Derudover ventes DER-formanden

at informere om processen for forberedelse af EU’s strategiske dagsorden for 2024-2029.

Regeringen vil arbejde for

at fremme danske synspunkter i forhold til den kendte dagsorden

2. Baggrund

Der afholdes møde i Det Europæiske Råd den 29.-30. juni 2023. I henhold til forretningsordenen

for Det Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige anliggender) møderne i Det Eu-

ropæiske Råd.

3. Formål og indhold

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 27. juni 2023 forventes udkast til konklusioner for det

kommende møde i Det Europæiske Råd (DER) den 29.-30. juni at blive præsenteret og drøftet.

Et konklusionsudkast foreligger endnu ikke. Det er forventningen, at der på topmødet vil blive

drøftet Ukraine, økonomi, sikkerhed og forsvar, eksterne anliggender

–

herunder en strategisk

drøftelse af

EU’s

tilgang til Kina

–

og migration. Sidstnævnte på baggrund af en statusopdatering

fra det svenske formandskab og EU-Kommissionen om implementering af Det Europæiske Råds

konklusioner om migration fra det ekstraordinære topmøde d. 9. februar 2023. Endelig ventes

DER-formanden at informere om processen for forberedelse af

EU’s strategiske

dagsorden for

2024-2029.

Ukraine

Drøftelsen af Ukraine vil afhænge af den fortsatte udvikling i krigen, men forventes for indevæ-

rende at fokusere på de arbejdsspor, EU har igangsat, herunder særligt EU’s brede støtte til Ukraine

og det ukrainske folk samt sanktioner. DER-formanden har meddelt, at han vil rejse spørgsmålet

om hjælp til de oversvømmede områder i Ukraine, som følger af sprængningen af Kakhovka-

dæmningen.

Økonomi

Under overskriften økonomi ventes en drøftelse af en række emner. Der forventes en opfølgning

på DER-konklusionerne fra topmødet d. 23.-24. marts 2023 om industripolitik, konkurrenceevne

og det indre marked. Dertil forventes Kommissionen den 20. juni 2023 at fremlægge to udspil,

som det er muligt, at der vil være en indledende drøftelse af. Det første er et udspil til styrkelse af

EU’s økonomiske sikkerhed. Det har til formål at forbedre EU’s modstandskraft og

styrke forsy-

ningssikkerhed samt sætte rammer for beskyttelse af europæiske styrkepositioner på geopolitisk

vigtige teknologier. Det andet er Kommissionens udspil til midtvejsevaluering af EU’s flerårige

finansielle ramme (Multiannual Financial Framework

–

MFF) 2021-2027.

Rådsmøde nr. 3962 (almindelig anliggender) den 27. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 27/6-23

Endelig forventes Det Europæiske Råd som en del af Det Europæiske Semester at endossere de

landespecifikke anbefalinger.

Sikkerhed og forsvar

Der forventes at blive gjort status på Versailles-konklusionerne fra Det Europæiske Råd 23.-24.

juni 2022 samt på EU’s arbejde med bl.a. at opskalere den europæiske forsvarsindustri,

fælles am-

munitionsindkøb samt fortsatte militære donationer til Ukraine. Endvidere forventes der en drøf-

telse af EU-NATO-samarbejdet forud for NATO-topmødet i Vilnius d. 11.-12. juli 2023.

Eksterne anliggender

Det Europæiske Råd forventes at have en strategisk drøftelse af forholdet til Kina. Det forventes,

at drøftelsen kan handle om, hvordan EU kan styrke fokus på sin økonomiske sikkerhed på en

måde, der ikke fører til afkobling af økonomiske forbindelser med Kina.

Endvidere vil Det Europæiske Råd forberede EU-Latinamerika-Caribien topmødet, der finder

sted i Bruxelles d. 17.-18. juli 2023.

Øvrige emner

Der er lagt op til en drøftelse af migration, hvor det svenske formandskab og EU-Kommissionen

ventes at gøre status for implementering af Det Europæiske Råds konklusioner fra det ekstraordi-

nære møde i Det Europæiske Råd d. 9. februar 2023. Der ventes i den forbindelse forud for top-

mødet

–

og i lighed med sidste statusopdatering i marts

–

et brev fra kommissionsformanden, som

gør status for de 15 handlespor på migrationsdagsorden.

Endelig ventes DER-formanden at informere om processen for forberedelse af

EU’s strategiske

dagsorden 2024-2029.

Det må forventes, at dagsordenen kan blive justeret frem mod mødet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Udkastet til konklusioner for møde i Det Europæiske Råd den 29.- 30. juni 2023 forventes ikke i

sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for sam-

fundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at mødet i

Det Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller an-

det, der vil kunne få sådanne konsekvenser. Konsekvenserne af disse vil først kunne vurderes, når

der foreligger konkrete forslag.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

Rådsmøde nr. 3962 (almindelig anliggender) den 27. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 27/6-23

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Idet der endnu ikke foreligger et udkast til konklusioner, kendes andre landes holdninger ikke på

nuværende tidspunkt.

10. Regeringens generelle holdning

Der er tale om en vigtig drøftelse af udkastet til konklusioner for Det Europæiske Råd, som finder

sted få dage før topmødets afholdelse. Regeringen vil arbejde for at fremme danske synspunkter i

forhold til den kendte dagsorden.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3962 (almindelig anliggender) den 27. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 27/6-23

2. Den europæiske valglov

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret notat (ændringer er markeret i margin)

1. Resumé

Den 3. maj 2022 vedtog Europa-Parlamentet på sin plenarforsamling et forslag til en ny valglov for Europa-

Parlamentsvalg. Forslaget har til formål at gøre proceduren for Europa-Parlamentsvalg mere ensartet og dermed øge

valgets gennemsigtighed og legitimitet, sikre alle unionsborgere de samme rettigheder samt øge valgdeltagelsen. Æn-

dringerne indebærer bl.a. indførelse af en fælles EU-valgkreds, oprettelse af en fælles EU-valgmyndighed, indførelse

af 16 års valgret samt oplæg til formalisering af den såkaldte spidskandidat-proces.

Forslaget vurderes i sin nuværende form at have statsfinansielle konsekvenser. Forslaget vil endvidere have lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser i form af en tilpasning af den danske Europa-Parlamentsvalglov og tilhørende admini-

strative forskrifter.

Regeringen støtter selvsagt ambitionen om at sikre gode betingelser for legitime, demokratiske valg samt borgerenga-

gement. Regeringen finder dog væsentlige dele af forslaget problematisk.

Forslaget behandles nu i Rådet efter en særlig beslutningsprocedure, hvor Rådet træffer afgørelse ved enstemmighed.

Endelig vedtagelse og ikrafttræden kræver godkendelse i alle medlemsstater.

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 27. juni 2023 forventes det svenske formandskab at gøre status over

EP’s forslag til en ny valglov på baggrund af forhandlingerne under svensk formandskab.

2. Baggrund

Valgloven i den Europæiske Union blev vedtaget i 1976 forud for de første direkte valg til Europa-

Parlamentet i 1979. I henhold til TEUF art. 223, stk. 1, udarbejder Europa-Parlamentet

”forslag

med

henblik på fastsættelse af de bestemmelser, der er nødvendige for, at dets medlemmer kan vælges ved almindelige

direkte valg ifølge en i alle medlemsstater ensartet fremgangsmåde eller efter principper, der er fælles for alle medlems-

stater”.

Valgloven er én af de få sager, hvor det er Europa-Parlamentet –

og ikke Kommissionen -

som har initiativretten til at fremsætte lovforslag.

Senest blev valgloven forsøgt ændret forud for Europa-Parlamentsvalget i 2019, men Tyskland,

Cypern og Spanien nåede af forskellige grunde ikke at godkende rådsbeslutningen. Europa-Parla-

mentet besluttede herefter at påbegynde arbejdet med udarbejdelsen af en helt ny valglov, som

skulle erstatte den eksisterende. Den 3. maj 2022 vedtog plenarforsamlingen et forslag fra AFCO-

udvalget til en ny valglov for Europa-Parlamentsvalg. Forslaget blev oversendt til de nationale

parlamenter den 19. maj 2022 og gjort tilgængelig for Rådet i dansk sprogversion den 20. maj 2022.

Forslaget behandles nu i Rådet efter en særlig beslutningsprocedure for sager, hvor Europa-Parla-

mentet har initiativret. Rådet kan med enstemmighed stemme ”ja” eller ”nej” til forslaget. Selvom

den særlige lovgivningsprocedure formelt alene giver Rådet mulighed for at stemme ja eller nej,

kan Europa-Parlamentet af egen drift vælge

–

på baggrund af dialog med Rådet

–

at revidere sit

eget lovforslag mhp. at imødekomme Rådets bekymringer og bane vejen for et kompromis med

Rådet. Endelig vedtagelse og ikrafttræden af en ny Europa-Parlamentsvalglov kræver godkendelse

i alle medlemsstaterne.

3. Formål og indhold

Rådsmøde nr. 3962 (almindelig anliggender) den 27. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 27/6-23

Den nye valglov har som formål at gøre proceduren for afvikling af Europa-Parlamentsvalg mere

ensartet gennem harmonisering eller fastsættelse af fælles principper. Ifølge Europa-Parlamentet

er hensigten desuden at øge valgdeltagelsen, den demokratiske legitimitet og gennemsigtighed,

sikre alle unionsborgere de samme rettigheder og styrke det europæiske offentlige rum.

Europa-Parlamentets forslag til en ny valglov indeholder både elementer fra den eksisterende valg-

lov og nye elementer. Følgende elementer kan fremhæves:

Spidskandidatproces for valg af Kommissionens formand:

Det fremgår af forslagets indledende betragtninger, at der bør indføres en såkaldt spidskandidat-

proces for valg af Kommissionens formand. Det vil i praksis betyde, at beslutningen om udpegelse

af formand for Kommissionen skal følge direkte som en konsekvens af udfaldet af valget til Eu-

ropa-Parlamentet. Det ville i givet fald betyde, at Det Europæiske Råds traktatsikrede ret til at

foreslå en kandidat til posten som formand for Kommissionen

–

under hensyntagen til resultatet

af valget til Europa-Parlamentet

–

vil blive tilsidesat. Processen foreslås formaliseret gennem en

interinstitutionel aftale.

En fælles EU-valgkreds med transnationale kandidatlister og en fælles EU-valgmyndighed:

Europa-Parlamentet foreslår, at der som supplement til de eksisterende nationale valgkredse ind-

føres en fælles EU-valgkreds med tilhørende fælles EU-kandidatlister (transnationale lister), der

dækker alle medlemsstaterne, hvorfra der vælges 28 ekstra medlemmer af Europa-Parlamentet.

Indførelse af transnationale lister medfører, at hver vælger får to stemmer ved Europa-Parlaments-

valg. Én stemme til at vælge medlemmerne af Europa-Parlamentet i de nationale valgkredse og én

til at vælge medlemmer af Europa-Parlamentet i den fælles EU-valgkreds. Det foreslås desuden, at

der nedsættes en fælles uafhængig EU-valgmyndighed bestående af nationalt udpegede eksperter,

som skal sikre korrekt gennemførelse af valgprocessen i den fælles EU-valgkreds, forvalte den

europæiske valgliste, alle funktioner i forbindelse med afviklingen af valget i den fælles EU-valg-

kreds og træffe afgørelse i eventuelle tvivlsspørgsmål. Endelig lægges der op til at pålægge europæ-

iske og nationale offentlige radio- og tv-stationer at afsætte sendetid proportionelt afstemt efter

valgresultatet i den fælles EU-valgkreds ved det foregående valg med henblik på at sikre et mini-

mum af sendetid til hver fælles EU-liste.

Øget ensartning af de nationale valg til Europa-Parlamentet:

Derudover foreslås en række tiltag til at gøre valgprocessen mere ensartet på tværs af medlemssta-

ter, herunder:

at enhver unionsborger, der er fyldt 16 år, herunder personer med handicap uanset deres

rets- og handleevne, har ret til at stemme ved valget (også unionsborgere, der bor eller

arbejder i et tredjeland), uden at dette berører eksisterende forfatningsmæssige bestemmel-

ser om fastsættelse af en minimumsalder på 18 eller 17 år;

at alle unionsborgere, der er fyldt 18 år, får ret til at stille op til valget;

at der indføres en fælles valgdag på Europadagen den 9. maj;

at valget slutter kl 21:00 lokal tid;

at medlemsstaterne drager omsorg for, at der kan brevstemmes (det er uklart, om der her

menes afstemning pr. brev eller som i Danmark ved forhåndsafstemning);

at hver medlemsstat skal udpege en kontaktmyndighed, der er ansvarlig for at udveksle

oplysninger om vælgere med kontaktmyndigheder i øvrige medlemsstater og den foreslåede

nye fælles EU-valgmyndighed;

Rådsmøde nr. 3962 (almindelig anliggender) den 27. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 27/6-23

at medlemsstaterne skal sikre, at alle borgere, herunder borgere med handicap, har lige ad-

gang til relevant materiale, stemmefaciliteter og valgsteder;

at der kan fastsættes en spærregrænse, der ikke må overstige 5 pct., og at spærregrænsen

ikke må være lavere end 3,5 pct. i valgkredse med mere end 60 pladser;

at kampagneaktiviteter tidligst må begynde otte uger før valgdagen;

at medlemsstaterne skal indføre en periode på 48 timer før valgdagen, hvor det ikke er

tilladt at spørge vælgerne om deres stemmeintentioner.

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 27. juni 2023 forventes det svenske formandskab at

gøre status over EP’s forslag til en ny valglov på baggrund af forhandlingerne under svensk for-

mandskab. Der forventes endvidere en drøftelse blandt medlemslandene med udgangspunkt i

kendte positioner.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog den 3. maj 2022 sit lovforslag til reform af valgloven i Den Europæiske

Union.

5. Nærhedsprincippet

I medfør af nærhedsprincippet handler Unionen på de områder, der ikke hører ind under dens

enekompetence, kun hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig

grad kan opfyldes af medlemsstaterne på centralt, regionalt eller lokalt plan, men på grund af den

påtænkte handlings omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-plan, jf. artikel 5, stk. 3 i Trakta-

ten om Den Europæiske Union. Europa-Parlamentet henviser i forslagets indledende betragtning

nr. 23 til, at fastsættelse af de nødvendige bestemmelser for almindelige direkte valg af medlem-

merne af Europa-Parlamentet i overensstemmelse med en ensartet valgprocedure for så vidt angår

den EU-dækkende valgkreds og med principper, der er fælles for alle medlemsstater, ikke i tilstræk-

kelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men på grund af dets omfang og virkninger bedre kan

nås på EU-plan.

Regeringen vurderer, at forslaget henset til det overordnede formål grundlæggende er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet. Regeringen er dog samtidig af den opfattelse, at hvert enkelt

element i forslaget bør vurderes nøje i forhold til nærhedsprincippet. Regeringen er i den forbin-

delse skeptisk over for bl.a. forslaget om at fastsætte valgretsalderen til 16 år, idet dette forhold

efter regeringens opfattelse i vid udstrækning bør ses i sammenhæng med myndighedsalderen i de

enkelte medlemsstater og bør reguleres af medlemsstaterne i overensstemmelse med nationale

valgtraditioner. Det kan i forlængelse heraf nævnes, at Folketinget Europaudvalg har vedtaget en

begrundet udtalelse, der finder, at forslaget er i strid med nærhedsprincippet, da flere af elemen-

terne bedre opfyldes gennem national lovgivning. Det nederlandske parlament og den svenske

Riksdag har ligeledes vedtaget begrundede udtalelser om nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Valget af danske medlemmer til Europa-Parlamentet er reguleret i Europa-Parlamentsvalgloven

(lovbekendtgørelse nr. 293 af 7. marts 2022) samt i en række bekendtgørelser udstedt i medfør af

denne lov og folketingsvalgloven, som efter Europa-Parlamentsvalgloven finder tilsvarende an-

vendelse ved Europa-Parlamentsvalg. Dertil fastsætter vejloven regler vedrørende valgplakater.

Radio- og fjernsynsloven regulerer offentlige public service radio- og tv-stationer, hvoraf det bl.a.

følger, at DR og TV2 har en udstrakt grad af uafhængighed fsva. deres programvirksomhed.

7. Konsekvenser

Rådsmøde nr. 3962 (almindelig anliggender) den 27. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 27/6-23

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Vedtagelse af forslaget til en ny valglov for Europa-Parlamentsvalg vil for langt hovedpartens ved-

kommende indebære ændringer af den danske Europa-Parlamentsvalglov og en række administra-

tivt fastsatte regler.

Forslaget om at pålægge public service radio- og tv-stationer at dække valgene på en bestemt måde

vil kræve en ændring af radio- og fjernsynsloven samt ændringer i DR's public service-kontrakt og

TV2's public service-tilladelse.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser i form af afledte nationale udgifter for-

bundet med eventuel afslutning af valghandlingen kl. 21.00 CET. I Danmark afsluttes valghand-

linger kl. 20.00, og en eventuel udvidelse med en time vil betyde, at kommunerne skal kompenseres

for udgifter i omegnen af 7 mio. kr. pr. Europa-Parlamentsvalg.

Forslaget om, at der skal oprettes en fælles EU-valgkreds, vurderes også at have statsfinansielle

konsekvenser, idet forslaget umiddelbart vil medføre, at der skal afholdes en form for dobbeltvalg

til Europa-Parlamentet. Omkostninger forbundet hermed er vanskelige at estimere, men skønnes

at forøge omkostningerne med i omegnen af 80 mio. kr. pr. Europa-Parlamentsvalg.

Der kan endvidere være udgifter på EU-niveau forbundet med oprettelse af en fælles europæisk

valgmyndighed. Det fremgår af Europa-Parlamentets forslag, at udgifterne til EU-valgmyndighe-

den, herunder vederlag til dens medlemmer, finansieres over bevillinger fra Unionens almindelige

budget. Derudover kan der være udgifter på EU-niveau forbundet med en forøgelse af antallet af

medlemmer af Europa-Parlamentet med 28 ekstra medlemmer, som ville skulle udpeges på de

transnationale valglister. Udgiften hertil skønnes at udgøre ca. 18,2 mio. euro, svarende til en dansk

finansieringsandel på ca. 3,1 mio. kr. årligt.

Det kan ikke udelukkes, at forslaget vil medføre yderligere statsfinansielle konsekvenser.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de be-

rørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at have samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske

konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Forslaget har været i interministeriel høring i EU-specialudvalget

for relationer mellem EU’s insti-

tutioner samt hos Kulturministeriet. Derudover er forslaget sendt i bred ekstern høring til de opstil-

lingsberettigede danske partier, tænketanke, interesseorganisationer, universiteter mv.

Der er modtaget høringssvar fra Danmarks Radio (DR), Institut for statskundskab ved Aarhus Uni-

versitet og partiet Venstre. For gennemgang af høringssvarene henvises til revideret grund- og nær-

hedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. juli 2022.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådsmøde nr. 3962 (almindelig anliggender) den 27. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 27/6-23

Der forventes generel opbakning til Europa-Parlamentets initiativ til at opdatere den eksisterende

valglov, bl.a. henset til, at det ikke lykkedes at opdatere valgloven i 2019 grundet manglende god-

kendelse i tre medlemsstater. Der forventes dog i flertallet af medlemslandene skepsis over for

forslaget om indførelse af en fælles EU-valgkreds og transnationale kandidatlister samt det delvist

relaterede ønske om indførelse af en formaliseret spidskandidatproces for udpegelse af kommissi-

onsformanden. Derudover ventes der skepsis over for flere forslag til ændring af valgafholdelsen

herunder den foreslåede 16 års valgretsalder.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet ambitionen om at styrke forudsætningerne for afholdelse af legitime,

demokratiske valg til Europa-Parlamentet samt at sikre høj valgdeltagelse. Regeringen finder dog væ-

sentlige dele af forslaget problematisk. Herunder er regeringen skeptisk over for spidskandidat-pro-

cesessen, idet det vil ændre den institutionelle balance i forhold til udpegelse af formand for Kom-

missionen. Regeringen er ligeledes skeptisk over foren fælles EU-valgkreds med transnationale kan-

didatlister, idet EU's demokratiske forankring og legitimitet først og fremmest kommer og fortsat

bør komme fra medlemsstaterne.

Regeringen kan endvidere ikke støtte forslaget om en 16 års valgretsalder, eller at enhver unionsborger

bosat i et tredjeland skal have valgret til Europa-Parlamentsvalg. Regeringen er endvidere bekymret

for en række yderligere detaljerede forslag til regulering af valghandlingen (inkl. valgkamp, stemmeaf-

givelse og udformning af stemmesedler), som bedst reguleres nationalt ud fra nationale traditioner

mv. Regeringen ser desuden ikke behov for, at der på EU-plan foretages regulering af public service-

mediers forpligtelse til at dække europæiske forhold, ligesom regeringen er modstander af ændringer

i valgloven, som direkte eller indirekte forudsætter eller måtte tilskynde til traktatændringer.

Regeringen kan dog støtte de dele af forslaget, som også var en del af rådsbeslutningen fra 2018, og

som ikke trådte i kraft grundet manglende godkendelse i tre medlemsstater. Det gælder bl.a. forslaget

om, at der kan fastsættes en spærregrænse, der ikke må overstige 5 pct., og at hver medlemsstat

skal udpege en kontaktmyndighed, der er ansvarlig for at udveksle oplysninger om vælgere med

kontaktmyndigheder i øvrige medlemsstater. Regeringen er endvidere positiv over for forslaget

om, at medlemsstaterne skal sikre, at alle borgere, herunder borgere med handicap, har lige adgang

til relevant materiale, til stemmefaciliteter og til valgsteder, og at også unionsborgere, der er uden

fast bopæl, bor i lukkede boliger, er hjemløse eller afsoner fængselsstraffe, skal kunne stemme.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har tidligere været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. oktober 2022

Revideret grund-

og nærhedsnotat om ”Europa-Parlamentets

forslag til Rådets forordning om al-

mindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet” er oversendt til Folketingets Eu-

ropaudvalg den 1. juli 2022.

Rådsmøde nr. 3962 (almindelig anliggender) den 27. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 27/6-23

3. Europæisk semester 2023

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen offentliggjorde den 24. maj 2023 en pakke vedr. det europæiske semester og det finanspolitiske

samarbejde i EU. Pakken indeholder bl.a. Kommissionens udkast til landeanbefalinger.

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 27. juni 2023 forventes en drøftelse af de samlede landespecifikke

anbefalinger for 2023. Det forventes, at der på baggrund af Kommissionens udkast vil blive opnået politisk enighed

om de landespecifikke anbefalinger for 2023 på rådsmødet (økonomi og finans) den 16. juni 2023. De landespe-

cifikke anbefalinger, der vedrører arbejdsmarkedet, forventes samtidig drøftet på rådsmødet (beskæftigelse, socialpo-

litik, forbrugerbeskyttelse og sundhed) den 12. juni 2023. Det Europæiske Råd forventes herefter at tilslutte sig de

samlede landespecifikke anbefalinger på mødet den 29. - 30. juni 2023, hvorefter de formelt forventes vedtaget på

rådsmødet (økonomi og finans) den 14. juli 2023.

Regeringen noterer sig indholdet i Kommissionens pakke og kan generelt støtte Kommissionens udkast til landean-

befalinger og vurderinger i landerapporterne og de dybdegående analyser.

2. Baggrund

Det europæiske semester har til formål at styrke koordinationen af den økonomiske politik gennem

integrerede drøftelser af landenes økonomiske politik og vedtagelse af anbefalinger forud for ved-

tagelsen af national politik. Semesteret udgør den overordnede ramme for den praktiske gennem-

førelse af processerne i EU’s samarbejde om

økonomiske politik, der håndteres af Rådet (økonomi

og finans).

Kommissionen offentliggjorde den 24. maj 2023 sin forårspakke under det europæiske semester.

Pakken indeholder bl.a. landerapporter, udkast til Rådets landespecifikke anbefalinger samt dyb-

degående analyser for en række lande, der vurderes at have risici for makroøkonomiske ubalancer.

Formålet med de landespecifikke anbefalinger som led i det europæiske semester er at bidrage til

at sikre en sund økonomi i de enkelte lande og til generelt at understøtte vækst og beskæftigelse i

EU. Gennemførelsen er et nationalt anliggende.

3. Formål og indhold

Formålet er at drøfte Kommissionens udkast til landespecifikke anbefalinger på baggrund af drøf-

telser på rådsmødet (økonomi og finans) den 16. juni 2023 og herigennem forberede mødet i Det

Europæiske Råd den 29. - 30. juni 2023. De landespecifikke anbefalinger, der vedrører arbejds-

markedet, forventes drøftet på rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, forbrugerbeskyttelse og

sundhed) den 12. juni 2023. Det Europæiske Råd forventes at tilslutte sig landeanbefalingerne på

mødet den 29. - 30. juni 2023 med henblik på endelig formel vedtagelse på rådsmødet (økonomi

og finans) den 14. juli 2023.

Rådsmøde nr. 3962 (almindelig anliggender) den 27. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 27/6-23

Kommissionens udkast til landeanbefalinger vedr. EU-landenes økonomiske politik i 2023 og

2024 har generelt fokus på 1) EU-landenes finanspolitik i 2023-2024, bl.a. med fokus på udfas-

ning af ikke-målrettede støtteordninger som følge af høje energipriser samt, hvor relevant, på fi-

nanspolitiske og strukturelle reformer mhp. gældsreduktion på mellemlangt sigt 2) Implemente-

ring af EU-landenes genopretningsplaner og effektiv brug af samhørighedsmidler samt 3) EU-

landenes energipolitik og grøn omstilling, herunder initiativer relateret til Kommissionens REPo-

werEU-pakke.

Foruden ovennævnte generelle temaer fokuserer Kommissionens udkast til landeanbefalinger

også på specifikke økonomiske udfordringer i de enkelte lande.

Kommissionen lægger op til, at Danmark i år modtager fire anbefalinger for 2023 og 2024:

1. Det anbefales, at Danmark at udfaser støtteordninger som følge af de stigende energipriser i

løbet af 2023. Hvis nye energiprisstigninger nødvendiggør støtteordninger, skal det sikres, at

ordningerne er målrettet husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for energi-

prisstigningerne, at de har begrænset effekt på finanspolitikkerne og samtidig bevarer incita-

menter til energibesparelser. Danmark skal opretholde en sund finanspolitisk position i 2024

og samtidig opretholde nationale offentlige investeringer. Danmark skal desuden sikre en ef-

fektiv udnyttelse af midler fra genopretningsfaciliteten og andre EU-budgetprogrammer, navn-

ligt med henblik på at fremme den grønne og digitale omstilling.

For perioden efter 2024 skal der fortsat foretages investeringer og gennemføres reformer, der

kan bidrage til højere bæredygtig vækst samt føres en finanspolitik, der sikrer sunde mellem-

fristede finanspolitiske positioner.

Danmark anbefales desuden at implementere det nye ejendomsskattesystem for at sikre sam-

menhæng mellem markedspriser og skatten på boliger mhp. at sikre en mere retfærdig beskat-

ning. Det anbefales endvidere, at Danmark fremmer investeringer i opførelse af boliger til

overkommelige priser.

2. Danmark anbefales at fortsætte gennemførelsen af den danske genopretningsplan og hurtigt

tilføje et kapitel vedr. RePowerEU til den danske genopretningsplan med henblik på snarligt at

påbegynde implementeringen af RePowerEU-tiltag. Danmark skal fortsætte med den hurtige

implementering af samhørighedsprogrammerne i tæt samspil med genopretningsplanen.

3. Danmark anbefales at styrke kapaciteterne ift. cirkulær økonomi og affaldshåndtering, herunder

ved at fremskynde implementeringen af Danmarks nationale handlingsplan for cirkulær øko-

nomi ved at fremme genbrug og genanvendelse af kommunalt og andet affald, øge genanven-

delsesprocenter, reducere madspild samt ved gradvist at gå væk fra afbrænding af kommunalt

affald og over til grønnere kilder til varmeproduktion.

4. Danmark anbefales at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer og øge andelen af ved-

varende energi i energiforsyningen. Danmark bør imødekomme stigende efterspørgsel og be-

hov for fleksibilitet ved at give incitamenter til udvidelsen af el-netværket på distributions- og

transmissionsniveau. Hertil bør Danmark strømline de gældende regler for tilladelser til ved-

varende energi-projekter samt indføre yderligere tiltag, der fremmer energieffektivitet i private

Rådsmøde nr. 3962 (almindelig anliggender) den 27. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 27/6-23

og offentlige bygninger for at mindske energiudgifter og omkostninger i energisystemet. Dan-

mark anbefales dertil at sikre en mere effektiv udrulning af grønne varmekilder samt at inten-

sivere politiske bestræbelser på at sikre de nødvendige kompetencer til den grønne omstilling.

For nærmere information om anbefalingerne, rådsudtalelser vedr. Danmarks konvergensprogram

og anbefalinger til øvrige EU-lande henvises der til samlenotat vedr. rådsmødet (økonomi og fi-

nans) den 16. juni 2023.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for

statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

Det europæiske semester og landenes efterfølgende implementering af national økonomisk politik

i lyset af Rådets anbefalinger på baggrund af medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogram-

mer og nationale reformprogrammer vil kunne bidrage til sikring af sunde og holdbare offentlige

finanser samt velfungerende økonomier i EU’s medlemslande og generelt understøtte

vækst og

beskæftigelse i EU og i Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at kunne støtte Kommissionens udkast til landeanbefalinger, om end

nogle lande ventes at forholde sig kritisk til delelementer i anbefalingerne rettet til dem selv.

Nogle lande vil muligvis være forbeholdne over for de finanspolitiske anbefalinger, som indebæ-

rer kvantitative budgetforbedringer, mens andre ventes at støtte dette.

EU-landene ventes generelt at tage analyserne og konklusionerne i Kommissionens landerappor-

ter og dybdegående analyser til efterretning. Nogle lande vil muligvis være uenige i, at de har uba-

lancer.

EU-landene ventes generelt at notere sig Kommissionens beslutning om ikke at foreslå henstil-

linger om korrektion af uforholdsmæssigt store offentlige underskud før 2024.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte pakken med landeanbefalinger og rådsudtalelser på linje med de

foreliggende udkast fra Kommissionen.

Rådsmøde nr. 3962 (almindelig anliggender) den 27. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 27/6-23

Regeringen noterer man sig Kommissionens udkast til Rådets udtalelser og anbefalinger til Dan-

mark. Udkastet til anbefalingerne vurderes overordnet set at være på linje med regeringens poli-

tik. Regeringen noterer sig Kommissionens horisontale meddelelse om bl.a. den videre imple-

mentering af EU’s finanspolitiske regler samt Kommissionens rapport om EU-landenes

efterle-

velse af de finanspolitiske regler og beslutning om ikke at foreslå EDP-henstillinger til EU-lan-

dene.

Regeringen støtter generelt, at EU-landene gradvist øger deres fokus på at sikre sundere og mere

holdbare offentlige finanser, så det finanspolitiske råderum i landene genopbygges over tid, såle-

des at EU vil være forberedt i tilfælde af nye kriser.

Regeringen noterer sig Kommissionens dybdegående analyser om makroøkonomiske ubalancer

og støtter generelt konklusionerne heri. Regeringen støtter generelt en effektiv implementering af

makroubalanceproceduren mhp. at sikre, at EU-lande med ubalancer kan få reduceret disse, så

svage konjunkturer og økonomiske tilbageslag i enkelte lande ikke medfører kriser i hele EU med

vidtrækkende konsekvenser for de europæiske borgere, herunder ikke mindst de dårligst stillede.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens varslingsrapport af 22. november 2022 med udpegning af 17 lande til dybdegå-

ende analyser i 2023 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering 2. december 2022.

Kommissionens meddelelse med overordnede finanspolitiske retningslinjer for 2024 af 8. marts

2023, der bl.a. indeholdt beslutningen om ikke at foreslå henstillinger i 2023, blev forelagt Folke-

tingets Europaudvalg til orientering den 3. marts 2023. Kommissionens udmelding om anven-

delse af den generelle undtagelsesklausul til og med 2023 og deaktivering af denne fra og med

2024 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 15. juni 2022.

Rådsmøde nr. 3962 (almindelig anliggender) den 27. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 27/6-23

4. Rådets 18-måneders program

–

trioformandskabet

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

På rådsmøde (almindelige anliggender) den 27. juni 2023 forventes de overordnede prioriteter for trioformandska-

bet, der består af Spanien, Belgien og Ungarn, at blive præsenteret. Trioformandskabsprogrammet foreligger endnu

ikke. Regeringen forventer at hilse trioformandskabets prioriteter velkommen.

2. Baggrund

I 2006 besluttede Rådet at fremme et tættere samarbejde og koordination mellem de nationale

formandskaber. Det førte til indførelse af de såkaldte trioformandskaber, herunder udarbejdelse

af et fælles 18-måneders program for Rådet. Trioformandskabsprogrammet komplementerer de

nationale formandskabsprogrammer. Med udgangspunkt i Det Europæiske Råds strategiske

dagsorden samt Kommissionens arbejdsprogram redegør trioformandskabsprogrammet således

for de overordnede rammer for Rådets arbejde i de kommende 18 måneder og opregner i den

forbindelse de sager, der efter planen vil skulle behandles inden for de forskellige rådsformatio-

ner. Der er med andre ord tale om et planlægningsmæssigt instrument, der bidrager til at fremme

langtidsplanlægningen over de kommende 18 måneder.

Det vil fortsat være op til de nationale formandskaber at formulere de særlige politiske prioriteter

for deres nationale formandskaber i det nationale formandskabsprogram. Erfaringen viser, at pri-

oriteterne for Rådets arbejde under de enkelte formandskaber fortsat fastlægges i de nationale

formandskabsprogrammer

–

med respekt for Det Europæiske Råds strategiske dagsorden, Kom-

missionens arbejdsprogram og den fælles lovgivningsmæssige programmering, der fastlægges i

samarbejde mellem Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet.

Det kommende trioformandskab for perioden andet halvår af 2023 til udgangen af 2024 består

af Spanien, Belgien og Ungarn.

3. Formål og indhold

Der foreligger endnu ikke et trioformandskabsprogram.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Præsentationen af trioformandskabsprogrammet for Rådet kan kun foretages på EU-niveau og

er dermed i overensstemmelse med nærhedsprincippet. En vurdering af de enkelte prioriteters

overensstemmelse med nærhedsprincippet vil blive foretaget i forbindelse med behandlingen af

de enkelte sager.

6. Gældende dansk ret

Trioformandskabsprogrammet vurderes ikke i sig selv at have nogen lovgivningsmæssige konse-

kvenser for Danmark.

7. Konsekvenser

Rådsmøde nr. 3962 (almindelig anliggender) den 27. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 27/6-23

Præsentationen af trioformandskabsprogrammet ventes i sig selv ikke at indebære statsfinansielle

konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet

eller beskyttelsesniveauet. Der vil blive taget konkret stilling til eventuelle konsekvenser i forbin-

delse med behandlingen af de enkelte forslag indeholdt i trioformandskabsprogrammet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Trioformandskabsprogrammet ventes generelt at få en positiv modtagelse.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forventer at hilse trioformandskabets prioriteter velkommen, idet det samtidig be-

mærkes, at der primært at tale om et planlægningsmæssigt instrument.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3962 (almindelig anliggender) den 27. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 27/6-23

5. Konsekvenserne af ETS-systemet på andre EU-politikker, herunder energi, konkur-

renceevne, økonomi og (social) levestandard

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Polen har anmodet om, at der på rådsmødet (almindelige anliggender) den 27. juni 2023 er en drøftelse af konse-

kvenserne af EU’s kvotehandelssystem (ETS) på andre EU-politikker.

Regeringen støtter kvotehandelssystemet

som det centrale instrument i EU’s klimapolitik.

2. Baggrund

Polen har på Coreper den 7. juni anmodet om, at

konsekvenserne af EU’s kvotehandelssystem

(ETS) for andre EU-politikker, herunder energi, konkurrenceevne, økonomi og (social) levestan-

dard sættes på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender) den 27. juni 2023, hvilket det

svenske formandskab har efterkommet. Fra polsk side henvises til, at der er tale om et spørgsmål

af horisontal karakter, og at rådsmødet (almindelige anliggender) er det rette format for drøftelsen.

Til drøftelsen forventes Polen at orientere om bekymringer for ETS’ indflydelse på stigende ener-

gipriser for borgere og virksomheder i EU. Særligt Polen har gennem en længere periode løbende

argumenteret for, at ETS er medvirkende til de høje energipriser i EU. Visse central- og østeuro-

pæiske lande har bakket op herom. Polen har tidligere anlagt sag ved EU-Domstolen med argu-

ment om, at ETS

–

nærmere bestemt den markedsstabiliserende kvotereserve

–

var i modstrid

med princippet om medlemsstaternes ret til at vælge eget energimiks, hvorfor Polen anfægtede

vedtagelse af sagen ved brug af kvalificeret flertal. Senest har der fra polsk side været arbejdet for

tiltag til at reducere kvoteprisen i kontekst af forhandlingerne om rammerne for ETS i perioden

indtil 2030, mens Polen ligeledes har efterspurgt, at ETS helt annulleres i en periode. Direktivet,

der fastsætter rammerne for EU’s kvotehandelssystem, forhandles i almindelig lovgivningsproce-

dure og vedtages med kvalificeret flertal. Polen stemte nej til den seneste revision af direktivet,

som medførte en væsentlig stramning af systemet. Revisionen var en del af EU-Kommissionens

Fit-for 55 pakke. Revisionen blev forhandlet i rådet (miljø) og vedtaget i april 2023.

3. Formål og indhold

Det svenske formandskab har endnu ikke taget stilling til, hvordan drøftelsen vil blive håndteret

på rådsmødet (almindelige anliggender) den 27. juni 2023.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for

statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

Rådsmøde nr. 3962 (almindelig anliggender) den 27. juni 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anl. 27/6-23

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der kan forventes støtte til de polske bekymringer fra visse central- og østeuropæiske medlems-

lande. En større gruppe medlemslande forventes at bakke op om, at et stærkt kvotehandelssy-

stem er centralt for den grønne omstilling i EU. Det anslås, at ETS alene udgør ca. 6 pct. af elpri-

sen, og er derfor ikke årsagen til de høje elpriser. Årsagen til de høje elpriser vurderes først og

fremmest at hænge sammen med de svingende og over de seneste år meget høje gaspriser.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen anser et stærkt ETS som værende centralt for en omkostningseffektiv grøn omstilling

i EU, som ligeledes bidrager til udfasning af EU’s afhængighed af import af gas fra tredjelande,

herunder Rusland.

Regeringen støtter kvotehandelssystemet som det centrale instrument i EU’s

klimapolitik. Derfor ønsker regeringen et styrket kvotehandelssystem, der leverer en så stor andel

af EU’s samlede reduktionsindsats

som muligt, og dermed kan drive en omkostningseffektiv ind-

frielse af EU’s klimamål på tværs af sektorer og medlemslande.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.