Ekstraordinært rådsmøde (transport, telekommunikation og energi - energidelen) den 13. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. ekstraordinært rådsmøde transport, tele og energi 13/12-22

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Rådsmøde 13/12-22 - transport, tele og energi Bilag 1
Offentligt

Notat til Folketinget

Dato

2. december 2022

Ekstraordinært rådsmøde (energi) den 13. december 2022

Dagsorden

Forslag til rådsforordning om indførslen af en markedskorrektions-

mekanisme til beskyttelse af borgere og økonomien mod ufor-

holdsmæssigt høje priser

Politisk enighed

Side

Side 1/11

Ekstraordinært rådsmøde (transport, telekommunikation og energi - energidelen) den 13. december 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. ekstraordinært rådsmøde transport, tele og energi 13/12-22 - energi

1. Forslag til rådsforordning om indførsel af en markedskorrektions-

mekanisme til beskyttelse af borgere og økonomien mod uforholds-

mæssigt høje priser

KOM(2022) 668

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen har den 22. november 2022 fremsat et forslag til rådsforordning om

indførelse af en markedskorrektionsmekanisme til beskyttelse af borgere og økono-

mien mod uforholdsmæssigt høje priser. Forslaget udmønter den bemyndigelse, der

er givet til Kommissionen i forslag til rådsforordning om styrkelse af solidariteten gen-

nem bedre koordinering af indkøb af gas, udveksling af gas på tværs af grænserne

og pålidelige prisbenchmarks fra 18. oktober 2022, samt anbefalinger og kriterier

identificeret af Det Europæiske Råd på mødet den 20.-21. oktober 2022. Forslaget

er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 122, stk. 1.

Forslaget omhandler etableringen af en markedskorrektionsmekanisme, herunder

hvilke kriterier der skal gælde for aktivering og deaktivering af mekanismen. Meka-

nismen gælder for det toneangivende gasprisindeks, TTF (Title Transfer Facility), i

Europa, og der fastsættes et to-trins-system (et prisniveau-parameter og et parame-

ter ift. globale priser), der skal være opfyldt, før mekanismen kan aktiveres.

Fra dansk side vurderes det centralt, at indførsel af en sådan mekanisme tager højde

for de kriterier, som Det Europæiske Råd har defineret, herunder at mekanismen

ikke må

skade EU’s forsyningssikkerhed,

gasflowet på tværs af grænserne, øge det

europæiske gasforbrug, føre til kompensationskrav eller skade integriteten af det in-

dre marked, herunder i yderste konsekvens også den finansielle stabilitet. Fra dansk

side er det desuden vigtigt, at der foreligger grundige analyser af mekanismen, og at

der fastsættes klare regler for, hvornår mekanismen ophører igen.

Det tjekkiske formandskab forventes at sætte forslaget på dagsordenen for et eks-

traordinært energirådsmøde den 13. december 2022 til politisk enighed.

2. Baggrund

Kommissionen har den 22. november 2022 fremsat et forslag til rådsforordning om

indførelse af en markedskorrektionsmekanisme til beskyttelse af borgere og økono-

mien mod uforholdsmæssigt høje priser, KOM(2022) 668. Forslaget har hjemmel i

TEUF artikel 122, stk. 1, hvorefter Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.

Det fremgår af TEUF artikel 122, stk. 1, at Rådet på forslag af Kommissionen i en

ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne kan vedtage foranstaltninger, der er af-

passet efter den økonomiske situation, især hvis der opstår forsyningsvanskelighe-

der med hensyn til visse produkter, navnlig på energiområdet.

Side 2/11

Forslaget udmønter en bemyndigelse til Kommissionen om at fremsætte et forslag til

en markedskorrektionsmekanisme, der indgår i Kommissionens forslag til rådsfor-

ordning om styrkelse af solidariteten gennem bedre koordinering af indkøb af gas,

udveksling af gas på tværs af grænserne og pålidelige prisbenchmarks, KOM(2022)

549. Forslaget følger desuden op på mødet i Det Europæiske Råd den 20.-21. okto-

ber 2022, hvor Det Europæiske Råd identificerede en række kriterier, som en mar-

kedskorrektionsmekanisme på TTF (”Title Transfer Facility”) skal opfylde. De identi-

ficerede kriterier er bl.a., at mekanismen ikke må skade forsyningssikkerheden, føre

til øget gasforbrug, påvirke den finansielle stabilitet på energiområdet negativt, samt

skade gasflowet mellem medlemsstaterne.

Forslaget supplerer tillige en række andre tiltag, der er vedtaget til at håndtere de

udfordringer, som de høje og svingende energipriser giver for borgerne og virksom-

hederne. Det gælder rådsforordning (EU) 2022/1854. af 6. oktober 2022 om nødin-

dgreb i elmarkedet, Kommissionens REPowerEU-plan af 18. maj 2022, KOM(2022)

230, rådsforordningen om koordineret reduktion af gasforbruget, jf. (EU) 2022/1369,

samt revision af gasforsyningssikkerhedsforordningen for så vidt angår fyldning af

EU’s gaslagre.

Det tjekkiske formandskab forventes at sætte forslaget på dagsordenen for et eks-

traordinært energirådsmøde den 13. december 2022 til politisk enighed.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at forhindre episoder med ekstremt høje gaspriser hvis

gas kan købes på det globale marked billigere. Forslaget har ikke til formål at inter-

venere i almindelig eller kortvarig prisudvikling, da prissignaler vil være med til at

tiltrække gas fra tredjelande, sikre forsyningssikkerheden og den økonomiske vækst.

Kommissionen foreslår med forslaget at etablere en markedskorrektionsmekanisme

på den toneangivende gasprisindeks TTF (Title Transfer Facility), ligesom forslaget

fastsætter de vilkår, der skal gælde for, at mekanismen kan aktiveres og deaktiveres.

Markedskorrektionsmekanismen skal gælde for ”front-month” TTF-markedet

(dvs.

den nærmeste udløbsdato i fremtidige handler) og skal kunne aktiveres fra den 1.

januar 2023. Mekanismen kan aktiveres såfremt det både gælder at, 1) prisen over-

stiger 275 euro/MWh i to uger, og 2) det europæiske TTF gasspotindeks publiceret

af Den Europæiske Energibørs (EEX) er 58 euro/MWh større end referenceprisen

over de sidste 10 handelsdage før afslutningen af perioden på de to uger.

Ifølge forslaget vil det være Agenturet for Samarbejde mellem Energiregulerings-

myndigheder (ACER), som skal notificere Kommissionen, Den Europæiske Central-

bank (ECB) og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)

reflected by means of

daily average price of the price of the LNG assessments “Daily Spot Mediterra-

nean Marker (MED)” and “Daily Spot Northwest Europe Marker (NWE)”, published by S&P Global Inc.,

New York.

Side 3/11

såfremt de to ovennævnte forudsætninger er gældende. Derefter kan Kommissionen

efterspørge en udtalelse fra ECB og ESMA, og hvis nødvendigt Det europæiske net-

værk af transmissionssystemoperatører for gas (ENTSOG) samt gaskoordinations-

gruppen, vedrørende mulige implikationer for forsyningssikkerheden, gas-flows in-

ternt i Europa og finansiel stabilitet. Dette skal være med til at sikre, at Kommissionen

hurtigt vil kunne suspendere mekanismen, hvis parametrene ikke længere er opfyldt.

Det foreslås desuden, at handler over 275 euro/MWh på front-month markedet ikke

vil blive accepteret dagen efter, at mekanismen er aktiveret og derved sætter et ab-

solut loft over prisen på dette marked. Medlemsstaterne skal i samme ombæring

notificere Kommissionen om, hvilke tiltag der er taget for at reducere gasforbruget i

hht. det vedtagne frivillige reduktionsmål på minimum 15 pct. af gasforbruget. Notifi-

ceringen skal ske senest to uger efter, at mekanismen er aktiveret. Derefter vil Kom-

missionen overveje at fremsætte

forslag til aktivering af den såkaldte ’unionsalarm’ i

hht. rådsforordningen (EU) 2022/1369, som vil gøre gasreduktionskravet på 15 pct.

bindende.

Forslaget fastsætter krav til monitorering af og regler for deaktivering, når mekanis-

men er aktiveret. ACER skal monitorere, hvorvidt forudsætning 2 for at aktivere me-

kanismen har ændret sig, og dagligt opdatere Kommissionen. Hvis dette observeres

afbrydes mekanismen. ESMA, ECB, ACER og ENTSOG skal monitorere betydnin-

gen for forsyningssikkerheden. På baggrund af denne monitorering og rapportering

skal Kommissionen suspendere mekanismen, såfremt der er uhensigtsmæssige

konsekvenser. Markedskorrektionsmekanismen må ikke skade forsyningssikkerhe-

den, øge gasforbruget, hindrer markedsbaserede gas-flows i EU, underminere deri-

vatmarkedet, påvirke omkringliggende handelspladser eller påvirke eksisterende og

langsigtede forsyningskontrakter.

En suspendering af markedskorrektionsmekanismen annonceres i Den Europæiske

Unions Tidende og træder i kraft dagen efter publiceringen.

Det fremgår af forslaget, at Rådet efter, at mekanismen er suspenderet, eller hvis

forudsætningerne for markedet og forsyningssikkerheden ændrer sig, på baggrund

af et forslag fra Kommissionen kan revidere forudsætningerne for aktivering af me-

kanismen.

Ifølge forslaget må korrektionsmekanismen aktiveres og være gældende i et år efter

ikrafttrædelse.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Side 4/11

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at der er behov for fælleseuropæisk handling, eftersom gas-

markedet er grænseoverskridende, for at kunne adressere problemer med høje pri-

ser. Medlemsstater kan ikke alene effektivt adressere energipriser og distribuering

af udbud. Kommissionen henviser til, at markedet anvender TTF-hubben som refe-

rence, da det er den mest likvide hub i Europa, men at eksterne faktorer har hæmmet

markedsfunktionen, særligt TTF-benchmarket som et objektivt parameter for gasfor-

brugere på tværs af Europa. Kommissionen vurderer på grundlag heraf, at tiltagene

er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Fra dansk side er man enig med Kommissionen i, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er tale om en forordning, som gælder direkte og umiddelbart i dansk ret. Der

forventes ikke at være behov for at indføre supplerende gennemførelsestiltag i dansk

ret, da forslaget alene omhandler TTF

–

en nederlandsk gasbørs.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

En markedskorrektionsmekanisme kan muligvis få statsfinansielle konsekvenser,

hvis mekanismen omhandler eksisterende kontrakter, og selskaberne på grundlag

heraf retter kompensationskrav mod staten, fordi de mister indtægter.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

En markedskorrektionsmekanisme kan sætte et maksimum på gaspriserne på TTF

og dermed forhindre ekstraordinære høje gaspriser for gas handlet på eller indekse-

ret til TTF. Dette kan potentielt komme borgerne og virksomhederne til gode i form

af billigere priser.

Modsat kan en markedskorrektionsmekanisme, alt efter indretning, medføre en

række risici for forsyningssikkerheden og den finansielle stabilitet:

Mekanismen kan påvirke fremtidige gashandler, herunder at eksterne gasleveran-

dører vælger ikke at sælge gas til Europa, hvis de kan få mere for gassen uden for

EU. I så fald vil korrektionsmekanismen føre til, at udbuddet af gas til EU mindskes,

hvilket vil påvirke EU’s forsyningssikkerhed i negativ retning, og kan få markedspri-

sen på gas til at stige yderligere. Mekanismen kan derudover medføre, at aktørerne

vælger at holde gas på lager for at undgå tab, så længe prisloftet består, hvilket kan

have en negativ effekt på gasforsyningssikkerheden og få markedsprisen på gas til

at stige yderligere eller få handlen til helt at stoppe i en kortere eller længere periode.

Side 5/11

Mekanismen kan også flytte handlen til andre markeder eller øge de bilaterale hand-

ler (”OTC-markedet”), hvor der ikke er indlagt en markedskorrektionsmekanisme, og

der er mindre transparens i markedsforholdene. Dette vil både indebære, at meka-

nismen ikke får den ønskede virkning og at gasmarkedet potentielt forvrides, da

nogle aktører vil have sværere ved at tilgå markedet og prisstigningerne (OTC priser)

vil kunne fortsætte. Til gengæld kan en afgrænsning af mekanismen til kun at være

på TTF kunne bidrage til at sikre et markedsbaseret gasflow mellem medlemssta-

terne pba. prissignaler.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

En markedskorrektionsmekanisme vil kunne få betydning for de virksomheder, der

sælger eller er involveret i handel med naturgas på det europæiske marked, da gas-

prisen i kontrakter i høj grad bliver bestemt af TTF-indekset. Dette kan sænke gas-

prisen i nye kontrakter, mens det kan få negativ indvirkning for allerede indgående

kontrakter, hvor værdien af gassen reduceres for sælger, såfremt mekanismen finder

anvendelse på disse kontrakter. Hertil kan det give tab

–

og potentielt store tab

–

for

aktører, der har solgt gas og brugt TTF som grundlag for risikoafdækning.

Mekanismen forventes at have ret betydelige negative konsekvenser for energisek-

torens likviditet og potentielt den bredere finansielle stabilitet. Dette skyldes, at me-

kanismen påvirker såvel prisdannelsen på ICE-gasbørsen, samt herigennem den

såkaldte centrale modpart (CCP), som clearer handler og påtager sig modpartsrisi-

koen i tilfælde af, at en af handelsparterne i en kontrakt ikke kan betale i henhold til

aftalen. For at afdække risiko skal CCP’en løbende opkræve likvide sikkerheder fra

handelsparterne baseret på lukkekursen på markedet. Kommissionens generaldirek-

torat for finansiel stabilitet og kapitalmarkeder har udført en stress-test af forslaget,

og har understreget, at CCP’en allerede ved vedtagelse af forordningen vil skulle

opkræve en betydeligt større sikkerhedsstillelse som følge af øget risiko som følge

af prisdannelsesmekanismen sættes ud af kraft.

Foreløbige tal fra ICE estimerer, at det vil øge behovet for sikkerhedsstillelse med

ca. 80 pct., svarende til 33 mia. dollars. Kommissionen har med eksperter fra den

Europæiske Centralbank (ECB) og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsyns-

myndighed (ESMA) vurderet tallet plausibelt. Det forventes dog, at det samlede be-

hov for øget sikkerhedsstillelse vil løbe op i ca. 53 mia. dollars så snart mekanismen

er vedtaget, og potentielt også som følge af de nuværende forhandlinger, på grund

af yderligere behov i den finansielle sektor for at sikre sig mod konkurser i energi-

sektoren. En sådan udvikling må ventes at skabe udfordringer for danske og euro-

pæiske gasselskaber ift. at tilvejebringe tilstrækkelig likviditet. Man har fra dansk side

oprettet en statsgaranti for at understøtte energiselskabernes lån til afdækning af

likviditetsudfordringer. Vedtagelse af mekanismen vil øge sandsynligheden for, at

den statslige garantiordning vil komme i anvendelse. Det bemærkes samtidig, at

dette kan føre til krav om EU-finansierede garantier fra EU-lande, der ikke er i stand

til at stille egne statsgarantier med potentielle satsfinansielle konsekvenser for Dan-

mark til følge.

Side 6/11

Indførsel af en markedskorrektionsmekanisme vurderes ikke at medføre admini-

strative konsekvenser for erhvervslivet i Danmark.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En afledt effekt af en aktivering af en markedskorrektionsmekanisme og indførsel af

et prisloft i en midlertidig periode kan, hvis en lavere gaspris også reducerer elpri-

serne, kunne påvirke funktionen af det nyligt vedtagne indtægtsloft, der omfatter eks-

traordinære profitter på VE-produktion. Behovet for indtægtsloftet og det afledte pro-

venu vil kunne mindskes, hvis et loft over gasprisen reducerer elpriserne.

Dertil kan mekanismen og en aktivering heraf indebære risici for forsyningssikkerhe-

den og den finansielle stabilitet, afhængig af kriterierne for aktivering og anvendel-

sesområdet.

8. Høring

Kommissionens forslag til rådsforordning af den 22. november 2022 er sendt i høring

i specialudvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik med frist den 28. november

2022. Der er modtaget 10 høringssvar.

Forbrugerrådet Tænk har ingen bemærkninger.

Landbrug & Fødevarer har bemærket, at de ekstraordinære høje gaspriser, som er

oplevet gennem flere længerevarende perioder, presser fødevareerhvervet meget

hårdt, hvorfor det er vigtigt med nogle instrumenter, der kan beskytte forbrugerne

mod disproportionale energiomkostninger, som truer rentabiliteten i erhvervet, og

derved risikerer at skabe en europæisk og global fødevarekrise.

Dansk Fjernvarme fremhæver behovet for at få vedtaget en fælles EU-politik, der

både tager hensyn til at få dæmpet priskrisen og opretholde forsyningssikkerheden

for naturgas, både på kort og langt sigt, og at have for øje, at der hurtigst muligt

genindtræder en normaltilstand, hvor der fortsat er et velfungerende marked for han-

del med naturgas, både med daglig notering og med forward positioner. Der skal

være opmærksomhed på risikoen for, at intervention i gasmarkedet for at få en kort-

sigtet dæmpning af høje priser gennem f.eks. et prisloft kan få langsigtede uheldige

virkninger. Store summer kan vindes eller tabes i forwardmarkedet på de aftaler, der

allerede er indgået mellem kommercielle parter. Der er således en risiko for, at et

kortsigtet prisloft kan igangsætte dominoeffekter i form af finansielle udfordringer i

forwardmarkedet. Dertil fremhæves, at fastsættelsen af niveauet for prisloftet er et

politisk valg. Det fastsatte prisloft kan medføre en uheldig afledt effekt i form af, at

loftet bliver en de facto-pris, og at prisen fastholdes på prisloftet længere end mar-

kedet under normale omstændigheder vil tilsige. Det samlede resultat kan derfor

ende med at blive, at naturgasprisen fastlåses omkring prisloftet længere end nød-

vendigt og dermed med større udgift for kunderne, sammenlagt over perioden.

Side 7/11

ITD bakker op om forordningen, og forslaget om at gøre prisdannelsen på gas og

LNG mere uafhængig af priser på bestemte handelsbørser og nuværende flaske-

halse i infrastrukturen. ITD mener, at prisen på energiprodukter så vidt muligt skal

afspejle udbud og efterspørgsel, herunder tage højde for prisen på verdensplan. ITD

er hertil enig i, at uhensigtsmæssige prisdannelser, hvor markedet ikke fungerer op-

timalt fx grundet krig og ufuldstændig infrastruktur, skal korrigeres ved urimeligt høje

priser. Vogngodsbranchen er pt. afhængig af fossile brændstoffer og derfor skaber

høje energipriser store omkostninger og en presset økonomi for danske vognmænd.

ITD har medlemmer, som har investeret i gaslastbiler, der pt. holder stille pga. de

meget høje gaspriser. Dertil resulterer de høje gaspriser i høje elpriser, hvilket udgør

en barriere for de vognmænd, der ønsker at skifte til el. ITD støtter derfor opbygnin-

gen af et selvforsynende europæisk marked for alternative brændstoffer baseret på

vedvarende energi.

Dansk Industri finder grundlæggende, at der er brug for handling og løsninger på

energikrisen, men Kommissionens forslag til et prisloft for den europæiske referen-

cepris på gas, TTF, er ikke den rigtige vej at gå. I stedet mener Dansk Industri, at

løsningen på energikrisen er at nedbringe og effektivisere energiforbruget samtidigt

med at vedvarende energi skal udbygges i større skala og højere tempo på tværs af

EU. Et gasprisloftet risikerer at undergrave markedsmekanismerne og intervenere

skadeligt i et velfungerende marked. Markedsmekanismerne har muliggjort, at

gaslagrene på nuværende tidspunkt er fyldte på tværs af EU, og et nedbrud i den

europæiske gasforsyning er undgået. Et prisloft risikerer derudover at øge gasfor-

bruget, da incitamentet til at spare på gassen mindskes. Samtidigt kan et prisloft

forårsage, at gasleverancerne til Europa begrænses, da andre lande er villige til at

betale en højere pris. Dette kan være skadeligt for forsyningssikkerheden. Dansk

Industri noterer sig, at forslaget

til et gasprisloft ikke omfatter ’over the counter’

(OTC). Med et prisloft på TTF-prisen, som ikke indeholder OTC, øges risikoen for, at

gashandlen flytter til andre markeder. Dette skaber mindre gennemsigtighed og

transparens i prisdannelsen. Konsekvensen er en uægte prisdannelse, hvor gaspri-

sen i Europe risikerer at blive højere end på nuværende tidspunkt.

Green Power Denmark finder overordnet, at man bør være påpasselig med at lave

indgreb i markedet, så den effektive prisdannelse bliver hæmmet. Dog er vi fortsat i

en kritisk situation, især med henblik på sikring af forsyningssikkerheden frem mod

vinteren 2023/24. Hovedmålet for nærværende markedskorrektionsmekanisme skal

derfor være, at forsyningssikkerheden opretholdes. Import af LNG kombineret med

en reduktion af efterspørgslen af gas bliver afgørende for at opretholde forsynings-

sikkerheden. Et egentligt prisloft på det europæiske marked kan potentielt svække

forsyningssikkerheden i EU, da gassen i så fald vil blive sendt ud af EU og tilflyde de

områder i verden, hvor gasprisen er højest. Derudover risikerer et prisloft at øge ef-

terspørgslen efter gas i EU, da det ikke vil give forbrugerne incitament til at spare på

gassen. Da vi generelt har en udfordring med at øge udbuddet kan det føre til ratio-

nering af ubeskyttede kunder, som kan føre til større samfundsmæssige økonomiske

konsekvenser. Green Power Denmark understreger, at gas fortsat skal flyde frit over

Side 8/11

de indre europæiske grænser, samt at der fortsat skal dannes regionale og lokale

priser som i dag, så gassen flyder der hen, hvor værdien af den er størst. Samlet set

skal en eventuel markedskorrektionsmekanisme sikre de rette prissignaler, så der

fortsat kommer LNG til EU. Derudover skal markedskorrektionsmekanismen sikre,

at gasforbruget fortsat reduceres, hvormed ubeskyttede kunder undgår en potentiel

rationering med uhensigtsmæssige samfundsøkonomiske konsekvenser til følge.

Dansk Erhverv bemærker overordnet, at markedsindgreb altid kun bør foretages ef-

ter grundigt analysearbejde og klar identificering af en markedsfejl. Det er derfor af-

gørende, at såfremt der indføres en markedskorrektionsmekanisme på TTF, så skal

det ske med stor omtanke og så markedskonformt som muligt. Markedskorrektions-

mekanismen må ikke stille EU dårligere på verdensmarkedet for gas og dermed for-

værre den europæiske forsyningssikkerhed. Endvidere bør det sikres, at mekanis-

men ikke øger gasforbruget. Endelig bør mekanismen ikke indføres sådan, at køb

og salg blot flyttes ud af TTF-gasbørsen og over i bilaterale handler, hvilket særligt

kan skade mindre aktører, der har sværere ved at agere uden for gasbørsen. Dansk

Erhverv bakker op om, at der fastsættes en klar solnedgangsklausul for markedskor-

rektionsmekanismen, og at der opstilles klare retningslinjer for, hvordan mekanismen

kan suspenderes, såfremt den viser sig uhensigtsmæssig.

EjendomDanmark finder, at et prisloft er problematisk, da det kan medføre mang-

lende investeringer i en holdbar europæisk energiforsyning samt muligvis give udfor-

dringer med energileverancer visse steder. EjendomDanmark pointerer, at det er

heldigt, at det konkrete forslag har lagt prisloftet så højt, at det kun i ringe grad vil

komme i anvendelse. Regeringen bør arbejde for en løsning, som minimum er mid-

lertidig og modsætte sig endnu strammere regulering end den foreslåede. Derudover

opfordres til, at EU’s medlemsstater i højere grad får

muligheden for på forsvarlig vis

at hjælpe udsatte husholdninger. Ydermere påpeges, at den korte høringsfrist er pro-

blematisk for EjendomDanmarks mulighed for at give et fyldestgørende høringssvar.

Rådet for Grøn Omstilling støtter en EU-regulering af de ekstraordinære fortjenester

på energiområdet, men finder, at et indtjeningsloft vil være den bedste model frem

for et prisloft. Et indtjeningsloft kan udformes som en beskatning af overnormal profit

–

som flere europæiske lande allerede har indført. Beskatning kan laves på nationalt

plan

–

men det er godt at have en EU-vedtagelse i ryggen for at få det gennemført i

Danmark. Et prisloft er uhensigtsmæssigt, og det vil formentlig blive blokeret af Tysk-

land m.fl., fordi det vil stoppe for bl.a. LNG-import.

Ørsted

vurderer, at med bortfaldet af russiske gasleverancer er hovedudfordringen for

EU at tiltrække og fordele tilstrækkelige gasmængder, tilpasse efterspørgslen samt redu-

cere gasomkostningen i videst muligt omfang. Dette kræver både øget import af LNG og

i videst muligt omfang reduktion af gasefterspørgslen. Det er derfor vigtigt, at en evt.

mekanisme fortsat tager hensyn til forsyningssikkerhed ved at tiltrække LNG, har fokus

på en effektiv intern EU-handel og ikke undergraver en nødvendig tilpasning af gasefter-

spørgslen. Det er vigtigt, at prisen på gas fortsat fastsættes på markedet. Dette sikrer, at

Side 9/11

der gives det nødvendige prissignal til at tiltrække LNG. Hvis dette ikke sker, kommer

europæisk forsyningssikkerhed under yderligere pres, da LNG ikke vil flyde mod EU. På

forbrugssiden vil en stigende pris give klare signaler til efterspørgselsreduktion og øko-

nomisering med gassen. Hvis der f.eks. indføres et prisloft på gas, så vil efterspørgslen

efter gas alt andet lige stige. Da det ikke er muligt at tiltrække yderligere gasmængder,

må markedet blive balanceret via rationering af gas til primært ikke-beskyttede kunder

(typisk industri). Denne rationering vil i det væsentligste ske på nationalt niveau. Det vil

skabe væsentlig usikkerhed på tværs af de industrielle forsyningskæder i EU. Hertil kom-

mer, at et gas ”prisloft” på EU-niveau

kan medføre, at gas vil flyde fra EU til de omkring-

liggende lande, f.eks. UK. Det er derfor vigtigt, at en evt. markedskorrektionsmekanisme

fastsættes således, at den sikrer en pris som tiltrækker gas (LNG), at den nødvendige

tilpasning af forbruget gennemføres og en uhensigtsmæssig rationering af gas undgås.

Det er centralt, at mekanismen ikke begrænser intra-eu gasflow. Det er derfor vigtigt, at

den lokale/regionale prisdannelse opretholdes, således at gassen kan flyde derhen hvor

den giver størst værdi. I modsat fald vil der opstå en arbitrær rationering af gas på tværs

af landene, da et prissignal vil mangle.

9. Forhandlingssituationen

Medlemsstaterne er overordnet delt i to grupper med forskellige ønsker og forståelse

af, hvad Det Europæiske Råd blev enige om i oktober 2022. Den ene gruppe, der

ønsker et bredt prisloft på engrosmarkedet, har udtrykt kritik af mekanismen, som de

bl.a. vurderer aldrig vil kunne udløses, da loftet er sat for højt, ligesom anvendelses-

området bør være bredere. Den anden gruppe af lande har været forbeholdne over

for en egentlig prisloft pga. de negative konsekvenser, som et prisloft kan få for for-

syningssikkerheden, gasforbruget, gasflowet mellem medlemsstaterne og det indre

marked, herunder den finansielle stabilitet. Denne gruppe af lande finder, at det er

centralt, at mekanismen overholder samtlige af de kriterier, som Det Europæiske Råd

identificerede i oktober 2022.

10. Den fungerende regerings generelle holdning

Fra dansk side finder man generelt, at der på baggrund af den aktuelle situation med

høje energipriser er behov for at håndtere konsekvenserne heraf på europæisk ni-

veau. Det er dog centralt, at nye tiltag er med til at sikre

EU’s

forsyningssikkerhed og

den finansielle stabilitet, ikke medfører øget gasforbrug, ikke har uhensigtsmæssige

finansielle konsekvenser for medlemsstaterne eller skader integriteten af det indre

marked, dvs. opretholder et velfungerende gas- og elmarked.

Fsva. forslag til at indføre midlertidige prisbegrænsninger på TTF i form af en pris-

korrektionsmekanisme vurderes det fra dansk side centralt, at indførsel af en sådan

mekanisme ikke

må skade EU’s forsyningssikkerhed,

flowet på tværs af EU-landene,

øge det europæiske gasforbrug, føre til kompensationskrav eller skade integriteten

af det indre marked, herunder påvirke energiderivatmarkedernes stabilitet og velord-

nede funktion.

Side 10/11

Det Europæiske Råd har anerkendt muligheden for at indføre en sådan mekanisme,

såfremt det overholder en række specificerede kriterier, og derudover ikke påvirker

eksisterende kontrakter, inkl. langsigtede kontrakter. Fra dansk side vurderes det

centralt, at en evt. mekanisme er designet i overensstemmelse med de kriterier, der

er fastsat i Det Europæiske Råd. I overensstemmelse hermed vurderes det fra dansk

side centralt, at et forslag er designet i overensstemmelse med disse kriterier, samt

at en markedskorrektionsmekanisme alene er af midlertidig karakter, at den kun træ-

der i kraft, hvis priserne er ekstraordinære høje, og at den skal kunne sættes ud af

kraft hurtigst muligt.

Fra dansk side finder man det positivt, at Kommissionen har foreslået, at mekanis-

men baseres på en to-trins-model, der omfatter både prisniveauet på TTF og koblin-

gen til det globale LNG-marked. Dette vil være med til at sikre, at EU fortsat kan sikre

forsyningssikkerheden, da EU vil være konkurrencedygtig ift. fremtidig import af gas

og LNG til EU. Det vurderes derfor relevant at fastholde begge kriterier for aktivering

af mekanismen.

Det vurderes centralt, at størrelsen af prisloftet for, hvornår mekanismen kan aktive-

res, fastholdes på et niveau, hvor der i hht. de seneste års markedspriser kan siges

at være tale om ekstraordinært høje priser, samt at tidsintervallet for aktiveringen af

mekanismen tager højde for, at normale acceptable udsving i priserne ikke i sig selv

kan udløse mekanismen. Det vurderes desuden vigtigt, at korrektionsmekanismen

afgrænses til TTF og ikke udvides til andre handelsplatformer eller OTC (bilaterale

handler), da det kan skade gasflowet internt i EU.

Derudover finder man fra dansk side, at både aktiveringen og deaktiveringen af me-

kanismen bør ske automatisk baseret på faktuelle konstaterbare forhold, og at befø-

jelsen hertil skal tilfalde f.eks. ACER eller Kommissionen. Det skal bl.a. ses i lyset af

risiko for, at deaktiveringen af mekanismen ikke kan ske hurtigt nok, hvis deaktive-

ringen først kan ske efter en beslutning truffet af Rådet på forslag fra Kommissionen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 22. november 2022 til

orientering i forbindelse med forelæggelse af forhandlingsoplæg af forslag til råds-

forordning om styrkelse af solidariteten gennem bedre koordinering af indkøb af gas,

udveksling af gas på tværs af grænserne og pålidelige prisbenchmarks.

Side 11/11